Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Undervisningssted: Kommune Forsorgshjemmet Skovvang, Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Social og arbejdsmarked er organiseret på følgende måde: Social og arbejdsmarkedsdirektør i Kommune: Helle Bro Socialchef i Kommune: Anette Holm Daglig leder på Skovvang: Thorbjørn Strunk Forsorgshjemmet Skovvang er en boform under Kommune, med 60 pladser i henhold til servicelovens 110 til midlertidigt ophold, samt 16 pladser i henhold til servicelovens 107/108 til midlertidigt/permanent ophold. Hertil kommer eksterne pladser. Forsorgshjemmet Skovvang består af: Forsorgsafdeling. Forskellige bo -tilbud til hjemløse jf. serviceloven 110 (ca. 45 pladser fordelt på forskellige afsnit) Forstanderen har visitationsretten - andre muligheder skal være udtømt. Borgeren henvender sig direkte det såkaldte selvmøderprincip - eller ved henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene. Afrusning og afgiftning. Midlertidig botilbud jf. serviceloven 110 Afrusning/afgiftning 12 pladser (klinisk studiested 8. modul studerende) Skærmet ophold af 7-10 dages varighed med medicinsk hjælp til abstinensbehandling, lægelig afklaring og behandling/aktivitet ved fysioterapeut Forstanderen har visitationsretten - andre muligheder skal være udtømt. Borgeren henvender sig direkte det såkaldte selvmøderprincip - eller ved henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene. Efterforsorg. Bostøtte i egen bolig jf. serviceloven 85 - Skovbo. Midlertidig/permanent botilbud for psykisk syge misbrugere jf. serviceloven 107/108 (9 pladser) Optagelse sker efter forudgående visitation - andre muligheder skal være udtømt Rettet mod borgere med dobbeltdiagnose (sindslidelse og aktivt misbrug) (Klinisk studiested 8. modul og 12. modul studerende) Skovly. Permanent botilbud/alternativ plejehjem jf. serviceloven 107/108 (6 pladser) Optagelse sker efter forudgående visitation - andre muligheder skal være udtømte Rettet mod borgere med fysiske og/eller psykiske helbredsskader som følge af mangeårigt misbrug. Nybohøj. Værksted Tilbud efter serviceloven 107/108 er visiterede pladser. Tilbud efter serviceloven 110 forudsætter henvendelse fra hospital praktiserende læge, alkoholbehandlingen, sagsbehandler eller borgeren selv. Januar 2015 Side 1 af 15

2 Undervisningssted: Kommune Forsorgshjemmet, Skovvangs værdier og menneskesyn Skovvangs værdier udspringer af et humanistisk grundsyn med respekt for - og arbejde med den enkelte på dennes præmisser og med hensyntagen til rammer og ressourcer. Formålet med indsatsen på Forsorgshjemmet Skovvang er: At være et åndehul for mennesker, der lever et kaotisk liv grundet f.eks. misbrug og/eller svære sociale/psykiske vanskeligheder, samt sikre, gennem forebyggelse, pleje, social støtte, aktivering og omsorgsforanstaltninger, at den enkelte psykisk, fysisk og socialt får styrket sine ressourcer og bliver socialt og helbredsmæssigt stabiliseret, for derved bedre at blive i stand til at klare egen tilværelse evt. i samarbejde med behandlingstilbud. Som oftest er borgere, der opsøger Forsorgshjemmet Skovvang, hjemløse eller ude af stand til at klare sig i eget hjem. Hjemløshed: når en borger ikke har nogen bolig. Funktionel hjemløshed: når en borger midlertidigt ikke kan opholde sig i egen bolig af psykosociale årsager. På Forsorgshjemmet Skovvang mødes borgeren med tolerance og ydmyghed, uanset på hvilket tidspunkt af døgnet, henvendelsen sker - og næsten uanset tilstand. På Forsorgshjemmet Skovvang tages udgangspunkt i den enkeltes drømme og ønsker, med henblik på at skabe nye muligheder og ansvarsbevidsthed. På Forsorgshjemmet Skovvang kan mennesker med et tilsyneladende håbløst liv gå ind gennem fordøren og efter et tilrettelagt ophold forlade forsorgshjemmet som et helt menneske med livslysten i behold. Opholdet bygger på frivillighed, hvilket betyder at det er frit for enhver at forlade Forsorgshjemmet Skovvang gennem en sidedør, hvis de føler, de har fået opbygget den nødvendige ballast. En af styrkerne ved Forsorgshjemmet Skovvang er, at man på én gang fungerer som en social skadestue og som et sted, hvor nedbrudte mennesker kan få et længerevarende ophold, der er nøje afstemt efter den enkeltes behov for støtte og omsorg. Det eneste, der ikke findes på Forsorgshjemmet Skovvang, er fordømmelse. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalet på Forsorgshjemmet Skovvang består af ca. 80 medarbejdere i alt, fordelt på de enkelte enheder. Personalegruppen er sammensat af: Sygeplejersker, ergoterapeuter, pædagoger, fysioterapeuter, social og sundhedsassistenter, administrativ medarbejder, serviceassistent, pedel, værkstedsmedarbejdere, køkkenmedarbejdere, socialrådgiver, tilsynsførende assistenter samt lægefaglig konsulent. I Afrusning/afgiftning, Skovbo samt Skovly er ansat sundhedsfagligt personale. Udover det interne samarbejde i afdelingen samarbejder man med øvrigt personale på Skovvang. Januar 2015 Side 2 af 15

3 Undervisningssted: Kommune Forsorgshjemmet Skovvang er desuden kontinuerligt uddannelsessted for: social - og sundhedsassistentelever i 2. praktikperiode pædagogstuderende i 2. lønnet praktik sygeplejestuderende i 8. modul og 12. modul sygeplejestuderende i 13. modul socialrådgiverstuderende 8. modul Forsorgshjemmet Skovvang samarbejder ligeledes med eksterne samarbejdspartnere som: Praktiserende læge Hjemmeplejen Psykiatrisk ambulatorium (psykiater socialrådgiver psykolog sygeplejerske) Alkoholrådgivning Stofbehandling Støtte/kontaktpersoner Sagsbehandler Sociale tilbud Vagtlæge Politi Hospitalsafdeling Distriktspsykiatrien Patientkategorier/borgerkategorier Forsorgshjemmet Skovvang er et tilbud til særligt udsatte personer i alderen 18 år og op efter, og som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Målgruppen for optagelse i et midlertidigt botilbud efter servicelovens 110 spænder fra personer uden bolig (hjemløse) til personer der har en bolig de ikke kan fungere i (funktionelt hjemløse), og som evt. er i risiko for at miste boligen, hvis der ikke sættes ind i tide med relevant hjælp. Hjemløshed er et flertydigt begreb, fordi det ofte relaterer sig til og falder sammen med en lang række af andre problemer end blot manglen på en bolig. Alkohol- og stofmisbrug, blandingsmisbrug, psykisk sygdom, vold, kriminalitet, ringe arbejdsmarkedstilknytning, manglende sociale netværk, et omflakkende liv og rodløshed er blot nogle af de problemer, der ofte hænger sammen med hjemløshed. Målgruppen på Botilbud, Afrusning/afgiftning: Borgere til afrusning: Er bl.a. borgere med alkoholmisbrug, socialt utilpassede, svækket fysisk. Har ofte egen bolig. For en del af gruppen er der tale om hyppige afrusninger. Borgere til afgiftning: Er bl.a. borgere med stofmisbrug, herunder illegal medicin, svækket fysisk tilstand. Er der tale om egen bolig, er den ofte af ringe standard. Asocial adfærd, ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Borgere i substitutionsbehandling (herunder afgiftning for sidemisbrug) Er bl.a. borgere med et flerårigt misbrug hvor andre behandlingsmuligheder er udtømte. Januar 2015 Side 3 af 15

4 Undervisningssted: Kommune Er stærkt svækket fysisk/psykisk pga. en lang misbrugskarriere og dårlig almentilstand. Målgruppen på Botilbud, Skovbo: Skovbo er et tilbud til personer med en diagnosticeret sindslidelse og med et aktivt misbrug af rusmidler. Der er ofte tale om personer der, uden resultat, har været igennem forskellige behandlingstilbud og som kun vanskeligt kan rummes i andre botilbud. Skovbo kan tilbyde ophold med henblik på observation og forslag til udredning til fremme for kommunernes fremtidige indsats. Skovbo er et omsorgs- og botilbud. Forudsigelighed og kendte rammer kan binde hverdagen sammen og fremstå som den base, der skaber den nødvendige tryghed for den enkelte. Vi tror på et vellykket ophold, når: beboerne oplever, at de kan leve et liv som i eget hjem. Beboerne oplever, at de har indflydelse på eget ophold og virke. Beboerne oplever, at der er plads til forskellighed og nærhed i trygge rammer. Bo- tilbuddet Skovbo er oprettet i en særskilt bygning med 10 enkeltværelser med eget tekøkken og bad. Et af værelserne er indrettet som handicapvenlig bolig, med mulighed for lette plejeopgaver. I fællesarealer er røg og rusmidler ikke tilladt, men værelserne betragtes som egen bolig, hvor den enkelte kan indrette sin hverdag inden for henholdsvis lejelovens almindelige bestemmelser og de gældende politivedtægter. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De sygeplejefaglige udfordringer på Forsorgshjemmet Skovvang er mangfoldige. Sygeplejersken yder sygepleje/støtte til borgere: med alkoholmisbrug med stofmisbrug med blandingsmisbrug med substitutionsbehandling med sidemisbrug med social angst ADHD med depressioner med skizofreni personlighedsforstyrrelser Sygeplejersken arbejder udfra den enkelte borgers ressourcer, behov og problemer. Kompleksiteten hos den enkelte borger er individuel. Sygeplejersken arbejder med følgende: Mødet og samarbejdet med borgeren At etablere en tillidsfuld kontakt Samarbejde med professionelle netværk Observerende og behandlende indsats hos borgere med abstinenser Sygepleje/støtte til borgere med ernæringstrusler Sygepleje/støtte til borgere med behov for støtte til valg i planlægning af fremtiden Januar 2015 Side 4 af 15

5 Undervisningssted: Kommune Sygepleje/støtte til borgere med uafklarede ressourcer Strukturering af døgnrytme Støtte til borger med fysiske og sjælelige men efter mange års misbrug Grænsesættende støtte i forhold til borgerens adfærd Støtte til at udvikle konstruktiv problemløsende holdning til livet Støtte borger i organisering af kaos efter misbrugsperiode (skelne væsentlig fra uvæsentlig) Typiske kliniske sygeplejeopgaver Med udgangspunkt i motivationsteorier (Per Revstedt) ydes en sygeplejefaglig indsats, som har til hensigt at: Botilbud, Afrusning/afgiftning: Tilbyde den enkelte borger, under opholdet på Forsorgshjemmet Skovvang, en hensigtsmæssig og faglig forsvarlig organisering af det kaos, som en misbrugs-periode efterlader - herunder et lægeligt ordineret tilbud mod abstinenser. Efter endt afrusning/afgiftning er det målet, at der er planlagt foranstaltninger til fortsat opfølgning efter opholdet. Botilbud, Skovbo: Tilbyde den enkelte borger ophold med henblik på observation og forslag til udredning til fremme for kommunernes fremtidige indsats. Skovbo er et omsorgs- og botilbud. Forudsigelighed og kendte rammer kan binde hverdagen sammen og fremstå som den base, der skaber den nødvendige tryghed for den enkelte. Der fokuseres på sammen med borgeren at udarbejde en realistisk handleplan, samt støtte borgeren i at følge denne. Sygeplejefaglige opgaver retter sig mod: At udføre sygepleje At formidle sygepleje At lede sygepleje At udvikle sygepleje Modul 8 Forslag til hvordan den studerende kan arbejde med sygeplejen for at tilegne sig det skitserede læringsudbytte for modul 8 jf. modulbeskrivelse: At udføre sygepleje Observere, analysere, reflektere, udføre, justere og koordinere indsatsen hos enkelte borgere i den kliniske periode. Herunder: Modtagelse af ny borger, herunder etablere tillid i relationen via professionel kommunikation Observere borgerens tilstand analysere reflektere- udføre plejen hos ebrieret/stofpåvirket borger, samt rapportere og justere indsatsen Observere borgerens tilstand analysere reflektere- udføre og koordinere plejen hos borger med abstinenser, samt rapportere og justere indsatsen Observere, analysere, reflektere, udføre, justere og koordinere indsatsen hos borger Januar 2015 Side 5 af 15

6 Undervisningssted: Kommune med fysiske og sjælelige men efter mange års misbrug Identificere og prioritere borgerens behov for sygepleje herunder vægtning mellem sundhedsfremme, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje Støtte til stabilisering eller reducering af misbrug Støtte borgeren i at opstarte eller vedligeholde medicinsk behandling, herunder observation af medicinens virkning og bivirkninger Medicinadministration Støtte borgeren i at vedligeholde daglige gøremål og personlige og sociale færdigheder. Hjælpe borgeren med praktiske gøremål såsom personlig hygiejne, post, økonomi m.m. Motivationsarbejde Støtte borgeren i mestring af et liv med psyko/sociale problemstillinger herunder misbrug Mono- og tværfagligt samarbejde Varetage professionel kommunikation og etablere, fastholde og afslutte relationer til borgeren og de pårørende Identificere og handle på etiske dilemmaer, herunder tvang/umyndiggørelse, grænsesætning, skærmning, håndtering af overgreb mv. Respektere og beskytte den enkelte borger Udvise situationsfornemmelse i samarbejdet med borgeren og være autentisk i situationen At formidle sygepleje Støtte borgeren i at samarbejde med behandleren. Informere og vejlede borgeren i sundhedsfremmende og forebyggende aspekter herunder i sund kost og motion Rapportere og dokumentere indsamlede data, samt udført sygepleje i elektronisk klientjournal Undervise borger og pårørende i sundhedsrelaterede emner knyttet til psyko/sociale problemstillinger Fremlægge borgerforløb ved rapportsituationer, konferencer mv. herunder anvende fagsprog At lede sygepleje Være kontaktperson for udvalgte borgere Støtte borger i at organisere/strukturere kaos i forbindelse med misbrug, samt mestre egen hverdag. (herunder opretholde normal døgnrytme) Samarbejde monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt omkring koordinering af indsats i udvalgt borgerforløb Støtte borgeren i at opretholde/vedligeholde kontakten til egne pårørende/netværk. Deltage i ledelse af grupper og gruppemøder Identificere og handle i forhold til juridiske aspekter herunder tavshedspligt, borgerrettigheder, skærpet underretningspligt mm. At udvikle sygepleje Kan identificere og indberette utilsigtede hændelser, samt reflektere og fremkomme med handlingsforslag der styrker borgerens sikkerhed og kvaliteten i indsatsen Være opsøgende I forhold til anvendelse af nyeste praksis udviklings og forskningsbaseret viden, samt anvende denne viden i begrundelsen af sygeplejefaglig vurdering og handling Januar 2015 Side 6 af 15

7 Undervisningssted: Kommune Eksempel på arbejdsopgaver den studerende varetager i en dagvagt på Botilbud Afrusning/afgiftning: Morgenvækning, medicingivning samt modtage/læse mundtlig og skriftlig rapport. Morgenmøde og morgengymnastik med brugerne. Skabe overblik over dagens aktiviteter Varetage kontaktpersonsopgaver hos 1-2 brugere: o Pleje og omsorg i forhold til aktuel tilstand. o Organisering af kaos i og efter misbrugsperioden. o Motivere til deltagelse i aktiviteter og fastholdelse af døgnrytme. o Samtaler i forhold til mestring af tilværelsen efter udskrivelse. Deltage i møder/konferencer Rapportering/dokumentation Planlægge og deltage i aktiviteter sammen med brugerne f.eks. motionsrum, gåtur, køretur, badminton osv. Eksempel på arbejdsopgaver den studerende varetager i en dagvagt på Botilbud Skovbo: Morgenvækning, medicingivning samt modtage/læse mundtlig og skriftlig rapport. Organisering af alle måltider. Skabe overblik over dagens aktiviteter og fordelingen af disse. Varetage kontaktpersonsopgaver hos 1-2 beboere: o Pleje og omsorg i forhold til aktuel tilstand. o Organisering af kaos o Motivere til deltagelse i aktiviteter og fastholdelse af døgnrytme. o Samtaler i forhold til mestring af tilværelsen. Planlægge aktiviteter samt motivering og opfølgning. I aftensvagt vil der være mere tid til aktiviteter og fordybelse. Typiske patientforløb/borgerforløb Botilbud, Afrusning/afgiftning er et tilbud til hjemløse med misbrugsproblemer Heroinmisbrug Amfetaminmisbrug Hashmisbrug Blandingsmisbrug Kokainmisbrug Benzodiazepinmisbrug Alkoholmisbrug Desuden vil man på Forsorgshjemmet Skovvang møde borgere med psykiatriske diagnoser som f.eks. ADHD Depressioner Skizofreni Angsttilstande Personlighedsforstyrrelser Eksempel på borgerforløb på Botilbud, Afrusning/afgiftning Januar 2015 Side 7 af 15

8 Undervisningssted: Kommune Henvendelse fra borger eller henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene Visitation Vurdering af borgerens helbredsmæssige tilstand Opstarte abstinensbehandling Indskrivningssamtale herunder etablere tillid i samarbejdet, samt indsamle data til identificering og vurdering af borgerens helhedssituation Observere, vurdere, planlægge samt udføre sygepleje udfra identificerede behov og med inddragelse af borgerens ressourcer Evaluere og justere sygeplejen Planlægge og udføre aktiviteter sammen med borgeren Gennem samtaler og motivationsarbejde med borger og evt. pårørende skabe struktur i borgerens liv og styrke mestringsevnen Undervise og vejlede borger og evt. pårørende udfra identificerede behov Vurdere fremtidig behov for støtte og planlægge og koordinere det videre forløb Planlægge udskrivelse herunder evt. inddragelse af samarbejdsparter jf. afsnit om samarbejdsrelationer I hele forløbet medtænkes sundhedsfremme og forebyggelse Skovbo er et midlertidig/permanent botilbud for psykisk syge misbrugere, hvor andre muligheder er udtømt. Eksempel på borgerforløb på Botilbud, Skovbo Visitation og planlægning af indflytning Indflytning/rapportering fra involverede samarbejdsparter. Herunder etablere tillid i samarbejdet, samt indsamle data til identificering og vurdering af borgerens helhedssituation Observere, vurdere, planlægge samt udføre sygepleje udfra identificerede behov og med inddragelse af borgerens ressourcer Evaluere og justere sygeplejen Planlægge og udføre aktiviteter sammen med borgeren. Gennem samtaler og motivationsarbejde med borger og evt. pårørende skabe struktur i borgerens liv og styrke mestringsevnen Undervise og vejlede borger og evt. pårørende udfra identificerede behov Vurdere fremtidig behov for støtte og planlægge og koordinere det videre forløb Inddrage samarbejdsparter jf. afsnit om samarbejdsrelationer Kontinuerligt medtænkes sundhedsfremme og forebyggelse Metoder i klinisk praksis På Forsorgshjemmet Skovvang arbejdes med følgende metoder forankret i nedenstående teorier: Evidensbaserede teorier: Kognitive teorier Kommunikation Januar 2015 Side 8 af 15

9 Undervisningssted: Kommune Kognitiv miljøterapi Systemisk teori Erfaringsmæssig teori: Per Revsteds teorier Den motiverende referenceramme: Forsorgshjemmet Skovvang er inspireret af den motiverende tilgang jf. Per Revstedt, hvilket betyder, at vi fokuserer på den enkelte og arbejder relationsorienteret. Vi benytter en kognitiv stil og arbejder fremtidsorienteret med de aktuelle problemer, som den enkelte beboer oplever i hverdagen. Hver beboer får hver dag tildelt en kontaktperson, der følger op på indsatsen omkring den enkelte. Udover almindelig pleje og omsorg omfatter tilbuddet medicinske, miljøterapeutiske og socialpædagogiske elementer. På Forsorgshjemmet Skovvang arbejdes, jf. Per Revstedt, ud fra et positivt menneskesyn. Vi tror på, at der i alle mennesker er en indre positiv drivkraft, en positiv kerne, og at alle mennesker inderst inde er konstruktive, sociale, målrettede og aktive. Det destruktive eller onde er noget der kommer udefra gennem påvirkning fra omverden og miljø. Grundet omstændigheder i tilværelsen og opvæksten handler vores beboere destruktivt, de er ikke i kontakt med deres egne følelser og de ser ingen mulighed for forandring. Vi kan som professionelle, gennem engagement, håb, tillid, respekt, forståelse og ærlighed, hjælpe til at styrke den positive kerne, så personen bliver bedre i stand til selv at skabe en forandring. Beboerens destruktive adfærd ser vi som en beskyttelse mod at mærke egne følelser en slags forsvarsmekanisme - samtidig med, at det er et råb om hjælp. Personen skjuler sig bag en maske, som vi forsøger at se bagom. Som professionelle ser vi ikke på overfladen, men på den følelse, der ligger bag, og vi ser på handlinger frem for ord. Der arbejdes med følgende metoder: Miljøterapi Recovery Relations orienteret tilgang Fremtidsorienteret tilgang Socialpædagogisk tilgang Anerkendende tilgang NADA-akupunktur Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Anvendelse af det sundhedsfaglige skøn Dataindsamling herunder borgers livshistorie, oplevelse af sundhed, sygdom, behandling og pleje Identificere, reflektere og analysere sundhedsfaglige dilemmaer Januar 2015 Side 9 af 15

10 Undervisningssted: Kommune Dokumentation i elektronisk journalsystem Registrering af utilsigtede hændelser borgersikkerhed Didaktiske metoder ved vejledning og undervisning af borgere Planlagt sundhedsfaglig undervisning Samtaleformer Kollegial vejledning og supervision Inddragelse, vurdering og analyse af relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret viden i sygeplejen Vidensdeling og -udvikling på f.eks. mono- og tværfaglige møder samt konferencer Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Udviklingsforløb på Forsorgshjemmet Skovvang: Udvikling af dokumentations- og arbejdsredskaber Højere grad af systematik i. f. t. dokumentation og planlægning Udvidet herbergstilbud Udvikling og fastholdelse af Skovvangs faglige profil i forhold til skiftende krav. Herunder fastholde værdier, hvor borgeren er i fokus og oplever at blive set og mødt i øjenhøjde Det konstante krydspres imellem borger og mange faggrupper Styrke borgeren i at mestre livet i egen bolig I regi af recoverytænkning - fastholde indsats og fleksibilitet i opgaveløsningen med de ressourcer der er til rådighed Fokus på dobbeltdiagnose problematikken herunder borgerens helhedssituation Neuropædagogiske strategier i forhold til den enkelte borger Den danske kvalitetsmodel Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder er i samarbejde med den sygeplejestuderende ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode. Udgangspunktet er modulets tema og det skitserede læringsudbytte. jf. modulbeskrivelse. Der planlægges med 1-2 studerende pr klinisk vejleder i. Derudover vil sygeplejersker og andre faggrupper i hverdagen støtte op om den studerendes læring. Den studerende er tilknyttet et team i den kliniske periode, og er således en del af en personalegruppe og indgår i fælles faglige drøftelser. Modul 8: Klinisk periode = 8 uger Den kliniske studieperiode kan ses i tre faser: I første fase introduceres den studerende til det kliniske undervisningssted og til konkrete opgaver, med udgangspunkt i modulets tema og læringsudbytte. Den studerende følges med klinisk vejleder eller anden medarbejder fra teamet i denne Januar 2015 Side 10 af 15

11 Undervisningssted: Kommune periode. I anden fase opnås øvelse i løsningen af opgaverne. Der problematiseres og diskuteres. Den kliniske vejleder vil stille spørgsmål med henblik på at fremme refleksion, samt stille krav i forhold til modulets læringsudbytte. I tredje fase arbejdes selvstændigt med opgaverne dog under kontinuerlig vejledning af klinisk vejleder/sygeplejerske og de øvrige medarbejdere i teamet. Den studerende deltager i weekend og aftenvagter efter aftale. Der vil i alle tre faser foregå før under efter vejledning sammen med daglig vejleder eller klinisk vejleder. Undervisningens organisering og tilrettelæggelse: Den kliniske undervisning organiseres og tilrettelægges ud fra planlagte målrettede læresituationer samt situationsbestemte læresituationer der opstår i praksis. Ligeledes benyttes de formelle og uformelle refleksionsprocesser samt evalueringsseancer. Planlægningsmøde: Det planlægges at den studerende og den kliniske vejleder afholder planlægningsmøde indenfor de første dage i den kliniske periode. Mødet tager udgangspunkt i den studerendes Individuelle kliniske studieplan. Ved mødet tilrettelægges perioden i hovedtræk. Skemaet: Evaluering af den kliniske periode inddrages i planlægningsmødet. Desuden laves der aftaler vedr. fremmøde/mødetider (30 timer ugentlig), plan for ugentlige undervisning/vejlednings samtaler herunder indhold og form, samt studieaktiviteter. Endvidere planlægges tidspunkt for intern klinisk prøve (se modulbeskrivelse) og endelig udarbejdes en detaljeret plan for de første 1-2 uger. Der planlægges med ugentlig status/refleksion/evaluering/undervisning, hvor den studerende og klinisk vejleder kontinuerligt planlægger det videre forløb i den kliniske periode. E-portfolio anvendes i hele den kliniske studieperiode. Studieaktiviteter: To studieaktiviteter i modul 8: Den planlagte studieaktivitet afholdes som seminar og med deltagelse af medstuderende, klinisk vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen.(se modulbeskrivelse bilag 2) Den fastlagte studieaktivitet, retter sig mod en kommunikativ aktivitet, med anvendelse af vejledningssløjfen i forhold til konkret praksissituation. Studieaktiviteten afholdes med deltagelse af klinisk vejleder og øvrige sygeplejersker/personale. Evaluering af perioden/klinisk prøve: Den kliniske periode afsluttes med en evalueringsdrøftelse (efter klinisk prøve), hvor den studerende og den kliniske vejleder gør status over den kliniske periode set i forhold til modulets læringsudbytte. Anbefalinger for det videre studie skitseres. Som forberedelse til evalueringsdrøftelse har den studerende udfyldt skemaet: Evaluering af din kliniske undervisningsperiode, som drøftes med den kliniske vejleder. Ligeledes udfyldes skemaet Dokumentation af tilstedeværelse, studieaktivitet og klinisk prøve. Vedrørende klinisk prøve se modulbeskrivelse bilag 1 Januar 2015 Side 11 af 15

12 Undervisningssted: Kommune Den kliniske vejleders rolle: Den kliniske vejleder varetager, i samarbejde med daglig vejleder, konkrete vejledningsopgaver i autentiske borgersituationer, herunder før under og efter vejledning med fokus på faglig drøftelse og refleksion Varetager overordnede planlægnings og vejledningsopgaver Gennemfører planlægningssamtaler, ugentlig vejlednings - og evalueringssamtaler Deltager i den fastlagte studieaktivitet Deltager i planlagt studieaktivitet sammen med underviser Fungerer som eksaminator ved 1. delprøve ved intern klinisk prøve og bedømmer den studerendes præstation Fungerer som eksaminator ved 2. delprøve ved intern klinisk prøve sammen med underviser. Klinisk vejleder og underviser bedømmer den studerendes præstation Afholder afsluttende evalueringssamtale Den uddannelsesansvarliges rolle: Den uddannelsesansvarlig sygeplejerske er centralt placeret og inddrages i det konkrete studieforløb efter behov og ønsker fra den kliniske vejleder eller den studerende. Den uddannelsesansvarliges opgave er primært at støtte den kliniske vejleder i rollen som vejleder, herunder sammen med den kliniske vejleder at styrke og udvikle vejlederrollen. Den uddannelsesansvarlige er sammen med ledelsen ansvarlig for kvaliteten i uddannelsesforløbene. Undervisers rolle (fra sygeplejerskeuddannelsen) Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen kommenterer første udkast til individuel klinisk studieplan og kan ved behov indgå som sparringspartner i den kliniske periode Underviser deltager i den planlagte studieaktivitet (seminar), samt deltager i den interne kliniske prøve jf. modulbeskrivelse modul 8 og tilhørende bilag Læringsmiljøet på Forsorgshjemmet Skovvang: Læringsmiljøet er kendetegnet ved indflydelse, medindflydelse, interesse for og viden om sygeplejerskeuddannelsens indhold og tilrettelæggelse. Der er mulighed for at få ansvar og prøve sig selv af, og der er let adgang til ny viden. Således er der adgang til IT, og et lokale hvor man kan fordybe sig, på det kliniske undervisningssted. Udgangspunkt tages i den studerendes læringsprofil jf. den individuelle studieplan. Der fokuseres på en åben og ærlig dialog, hvor samarbejdet er præget af gensidig respekt, tillid, anerkendelse og ansvarlighed. Den kliniske vejleder/sygeplejerske vil kontinuerligt støtte den studerende i de forskellige læringsrum med henblik på udvikling af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer, og under hensyntagen til den studerendes individuelle fremadskridende lærings- og udviklingsproces. Praksisrummet: Hvor den studerende i direkte samspil med borgeren, observerer sygeplejerskens virke og selv udøver sygepleje, samt reflekterer over praksis og vilkår der påvirker det faglige skøn. Den kliniske vejleder udfordrer den studerende i etiske, praktiske og teoretiske kundskaber. Januar 2015 Side 12 af 15

13 Undervisningssted: Kommune Undervisningsrummet: Hvor den studerende undervises i monofaglige og tværfaglige emner evt. målrettet i forhold til en konkret situation/emne hos en borger, hos hvem den studerende udøver sygepleje. Bearbejdningsrummet: Hvor den studerende deltager i gruppediskussioner med udgangspunkt i en konkret problemstilling hos en borger. Det er den studerende, der præsenterer problemstillingen. Den kliniske vejleder, samt evt. øvrige medarbejdere i teamet deltager i diskussionen som en slags katalysator. Studierummet: Hvor den studerende ved egen indsats, og uden vejleder, fordyber sig teoretisk f. eks. som forberedelse til eller opfølgning af konkret situation hos en borger. Studiebesøg er også en del af studierummet. Forventninger til den studerende I den kliniske periode forventes det, at den studerende: Har et fremmøde på min. 30 timer om ugen og er parat til at studere på alle tidspunkter af ugen/døgnet, hvor der er lærings - og vejledningsmuligheder Er primær ansvarlig for udarbejdelse af individuel klinisk studieplan 1-2 uger forud Er velforberedt og deltager aktivt i undervisning/vejledning/evaluering Er engageret initiativrig undrende spørgende, samt søger viden via litteratur/it Arbejder målrettet med modulets kompetencer Er reflekterende i tanke og ord og på skrift f.eks. via brug af logbog og E portfolie, herunder praksisbeskrivelser, pædagogisk plejeplan og andre skriftlige, faglige overvejelser med henblik på at fremme forståelsen mellem teori og praksis Søger udfordringer i arbejdet med etiske praktiske og teoretiske kundskaber I samarbejdet med borgeren og medarbejdere udviser pli og respekt for det enkelte menneskes værdier, normer og valg Planlægger relevante studiebesøg i forhold til modulets kompetencer (se samarbejdsrelationer ) Bevæger sig mod større grad af selvstændighed og mere komplekse sygeplejeopgaver Anvender og ajourfører e portfolie kontinuerligt i studieperioden Gennemfører såvel planlagt som fastlagt studieaktivitet Udfylder evalueringsskema fra Sygeplejerskeuddannelsen og skriftlig evaluering af kliniske studiested Ved afsluttende evalueringsdrøftelse skriftlig redegøre for eget aktuelle faglige niveau og fremtidige udviklingsmuligheder. Læst og anvendt litteratur svarende til sider i alt i klinisk periode modul 8 (se litteratur/pensum liste) Inddrager læst litteratur i begrundelsen af sygeplejen og i faglige drøftelser i teamet Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer På Forsorgshjemmet Skovvang, er der 3 kliniske vejleder, der som minimum har klinisk vejlederuddannelse (1/6 diplom). Desuden har de kliniske vejledere gennemgået relevante fagspecifikke kurser. Januar 2015 Side 13 af 15

14 Undervisningssted: Kommune Klinisk vejleder, Mette Michaelsen Kliniske vejleder, Tina Lykkegaard Bust Klinisk vejleder, Ane Helene Larsen Krav vedrørende klinisk pensum Pensum: Modul 8: Det samlede pensum er sider (30-50 sider pr ECTS point) fordelt på følgende ECTS point: Sygepleje 8 ECTS = sider Sygdomslære 1 ECTS = sider Kommunikation 1 ECTS = sider Pædagogik 1 ECTS = sider Psykologi 1 ECTS = sider Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er svarende til sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Den studerendes selvvalgte pensum indskrives i e portfolie senest en uge før intern klinisk prøve. Det forventes at den studerende inddrager læst litteratur i begrundelsen af sygeplejen og i faglige drøftelser i teamet. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv: Det forudsættes at den studerende er studieaktiv for at kunne deltage i intern klinisk prøve. Det er den kliniske vejleder der vurderer om den studerende kan indstilles til prøven. At være studieaktiv indbefatter at den studerende har: Deltaget i /øvet sig i diverse kliniske opgaver knyttet til sygepleje til socialt udsatte jf. afsnittet: Typiske kliniske sygeplejeopgaver Udarbejdet og kontinuerligt ajourført individuel klinisk uddannelsesplan Gennemført planlagt studieaktivitet (seminar) og deltaget aktivt i medstuderendes seminar Januar 2015 Side 14 af 15

15 Undervisningssted: Kommune Gennemført fastlagt studieaktivitet rettet mod en kommunikativ aktivitet, med anvendelse af vejledningssløjfen i forhold til konkret praksissituation Været velforberedt til ugentlige vejlednings og evalueringssamtaler Udvist initiativ og engagement i forhold til at nå modulets læringsudbytte Dokumenteret selvvalgt pensum i e-portfolie Anvendt og kontinuerligt dokumenteret studieaktivitet i e portfolie Arbejdet med refleksion knyttet til kobling at teori og praksis (såvel skriftligt som mundtligt) Deltaget aktivt i fælles refleksionsøvelser med andre studerende Udarbejdet pædagogisk plejeplan i forhold til konkret borger Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig.. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Januar 2015 Side 15 af 15