Årsrapport for Café Jydepotten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsrapport for Café Jydepotten"

Transkript

1 Årsrapport for Café Jydepotten

2 LEDELSE: - Vi går hver forskellige veje. Mod et fælles mål. Café Jydepottens leder, Niels Christensen har et klart syn på, hvordan man bedst leder medarbejderne på caféen. - Det er frihed under ansvar. Inden for rammerne. Det betyder at man har frihed til at handle i den situation man er i. Min respekt for medarbejdernes arbejde er ligeså selvfølgelig som deres respekt for mig, forklarer Niels. Han er helt bevidst om at han og Susanne ikke går i ét med tapetet som han så beskedent kalder det. Metodefrihed Når Niels Christensen leder Café Jydepotten, sker det med respekt for hver enkelt. Hver medarbejder har lov at løse opgaverne, som de selv vil. Når bare friheden bliver brugt anstændigt og ordentligt. Livsglæde er vigtigst - Vi er gode og rige på idéer. Jytte er praktisk og ultra effektiv. Hun starter her og bliver ved, indtil opgaven er løst. Mette og Jette griber mange af de bolde, som Susanne og jeg skyder ud i luften. Tom har en tålmodighed som en engel. Ganget med 2. En stor del af min ledelsesmetode handler om, at medarbejderne ikke skal være tro kopier af mig, roser Niels Christensen. Livsglæden er det vigtigste arbejdesredskab for alle ansatte på Jydepotten. For Niels handler livsglæden om, at de ansatte tør, kan og vil deres arbejde. Og de skal helst gøre det anstændigt og ordentligt. Står ved mine fejl - Vi skal være ordentlige mennesker. Jeg kan da også have en dårlig dag, men derfor får du stadig en god behandling af mig. På personalemødet ser du os som vi er. Uden at forherlige nogen. Det er vigtigt, at det hele er der, siger Niels ærligt. Han læner sig ind over sit skrivebord med albuerne placeret ovenpå to blanke sider i en notesbog: - Jeg vil gerne være et ordentligt menneske. Folk skal ikke være enig med mig. Jeg er ikke fejlfri. Men jeg står ved mine fejl, siger han. Caféens fælles mål er - ifølge Niels Christensen - at være et rart og godt sted for brugere, frivillige og personale. Hvordan det lykkes, er op til hver enkelt medabejder: Altid faglig - Man må manipulere, holde i hånden, tilrettelægge vejen. For eksemple er Mette meget omsorgsfuld. Hun kan pusle om selv den mest upuslebare person, mens jeg siger tingene mere direkte. Lidt som: Så let dog din røv og gør noget! -agtigt. I caféen er mine ord og mine handlinger ens, forklarer Niels som dog lægger vægt på, at han altid har sin faglighed med bag facaden. - Jeg reagerer på følelser, men der ligger altid en god portion faglighed bag det, jeg gør. Jeg har grundlæggende tillid til medabejdernes faglighed og sunde fornuft, fortæller han. Netop den tillid ser Niels sprede sig som ringe i vandet. Krøllejern og skægtrimmer - Caféen er fyldt med en grundlæggende tillid til, at vi vil hinanden det godt. Her er respekt for huset og de mennesker, som kommer her. For at mennesket kan behandles ens, skal det behandles forskelligt, filosoferer Niels Christensen. - Det nytter jo ikke at give mig et krøllejern til mit pandehår. Eller at give Susanne en skægtrimmer, griner han. Med det mener han at enhver har forskellige behov. Møder Niels en alkoholiker, som drikker 15 genstande om dagen, er det ikke nødvendigvis Nielses mål at få alkoholikeren til at holde op med at drikke. Støtte i egne valg - Et godt resultat kan også være at få ham ned på 14 genstande om dagen. Det er mit mål at støtte folk når de selv ønsker forandring. En hashmisbruger kommer for at spejle sig i mig som forælder. Hvordan er man en rigtig voksen? Han har måske været seks år inden i fra han var 15 år til han fyldte 27. Nu vil han gerne ændre sig. Jeg forklarer, at det er uhensigtsmæssigt at tage stoffer, hvis han gerne vil have et arbejde. Men han træffer selv den beslutning, at han vil være stoffri. Det støtter jeg ham i, siger Niels. - Med hensyn til husets projekter er jeg ikke så fokuseret på resultatet. Mere på processen. Det er vores relationer, vores energi og tro på tingene, der gør, at det rykker, slår Niels fast. 2

3 CAFE JYDEPOTTEN: I N D H O L D : Leder: Niels M. Christensen Tlf Souschef: Susanne Mathiesen Tlf Støtte og kontakt medperson (SKP): Tom Brydegaard Tlf Projektmedarbejder, Vejen til bedre Livskvalitet : Jette Helmersen Tlf Projektmedarbejder, Vejen til bedre Livskvalitet : Mette Krog Tlf CAFÉ JYDEPOTTEN: Borgergade Grindsted Tlf Hjemmeside: ÅBNINGSTIDER: Mandag til torsdag fra klokken Tirsdag åbent til klokken Fredag åbent fra klokken Lørdag fra klokken TEMA: Jydepottens succes med arbejdsmarkedsprojekter. Resultater og historier fra Indsats på Kanten SIDE 4-13 Sten Bang, Lyngheden, om at tage et socialt ansvar SIDE 6-7 Lützhøft: Alle bør have de samme muligheder SIDE 9 På kursus med Jydepotten SIDE JYDEPOTTENS VÆRDIER VÆRDIGRUNDLAG: Café Jydepottens grundholdning er - med udgangspunkt i det kristne menneskesyn - at hvert enkelt menneske er skabt i Guds billede og elsket af ham. Ethvert menneske er derfor ubetinget værdifuldt. Det har ret til et værdigt liv og krav på en menneskeværdig behandling. Vi føler ansvar for at hjælpe det hele menneske, møde dets fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov. Vi møder det enkelte menneske der hvor det er, uden fordomme. Vi arbejder med et positivt menneskesyn, vi tror ubetinget på, at det enkelte menneske har kræfter og ressourcer til at give sig selv og fællesskabet noget værdifuldt. Café Jydepotten har åbent alle dage på nær 3 helligdage. Derudover har Café Jydepotten 4 5 dage fordelt over året hvor brugere, frivillige og personale har fælles arrangementer. Det er både socialt samvær og læringsmæssige tiltag, hvor caféens dagligdag og værdigrundlag drøftes. I dagligdagen er omdrejningspunktet et socialt arbejdsfællesskab om det at drive en social café, hvor der bl.a. hver dag serveres et måltid hjemmelavet varm mad. Nærvær og diakoni Sognepræst Steen Søvndal SIDE Hverdag på Jydepotten Fra morgenmøde til banko med Leif SIDE Præstentation af Jydepottens bestyrelse SIDE Samarbejdspartnere: Christian og Dorthe fra Morsbølkollegiet SIDE 30 3

4 Succes inden for række vidde Jydepotten har succes. Masser af succes. Med at få arbejds løse enten i arbejde eller uddannelse. Og det er netop den del af borgerne - de socialt udsatte - som man normalt betragter som uden for rækkevidde. Susanne Mathiesen giver nogle bud på, hvordan hun og Jydepotten gør. INDSATS PÅ KANTEN: - Der er intet i vejen med at være målbevidst. Vi har haft tårnhøje resultater hver gang. Også i det seneste projekt, Indsats på Kanten, fortæller Susanne Mathiesen selvbevidst. Hun har noget at have det i. Gang på gang ligger Jydepotten i toppen, når projekter skal måles. Sidst var det med projektet Indsats på Kanten, hvor målet var at skaffe 300 socialt udsatte borgere i arbejde eller uddannelse. 12 af KFUMs caféer og i alt 732 borgere deltog. 315 kom i uddannelse eller arbejde. Altså 5 procent bedre end forventet. Højeste tal nogensinde 85 af de 315 (27 procent) kom fra Café Jydepotten. 131 borgere er i dag i et helt almindeligt job - uden støtte. Heraf er de 48 fra Jydepotten. Det svarer til 36 procent. - Det er de højeste tal, vi har lavet. Nogensinde. Det er det bedste resultat. Men jeg har jo også skrevet under på, at jeg vil forsøge at nå de tal. Så føler jeg mig da også forpligtet til at gøre det, siger Susanne Mathiesen, som har været Café Jydepottens konsulent i alle de tre arbejdsmarkedsprojekter, som caféen har deltaget i. Mig og min telefon - Jeg synes, at det kræver mere end bare at møde på arbejde fra klokken Altså arbejdet med at flytte på de socialt mest udsatte mennesker. Jeg véd, at dét, der gør, at vi har været i stand til at flytte folk er, at vi går den ekstra meter. Niels og jeg har altid vores telefon åben. Mit fornemste arbejdsredskab er mig selv og min telefon, lyder opskriften fra Susanne Mathiesen. Hun og Niels står til rådighed hele tiden. Da en af deltagerne fra et tidligere projekt, Ricco Aae, var gæst hos Hans Pilgaard i TV2s GodaftenDanmark, blev han bedt om at fortælle, hvad Jydepotten gjorde. Ricco svarede blandt andet: Når de siger Du kan altid få fat i os så passer det. Bestemmer selv hvordan - Det er det, der virker. Vi gør det, fordi det virker. Og vi har metodefrihed i projektet. Det vil sige, at vi selv må bestemme, hvordan vi vil gribe tingene an, fortæller Susanne Mathiesen. Hun ridser flere af de faktorer op, der skal til for at skabe succes: - For det første skal projektet være integreret i caféen. Vi skal være en del af Jydepottens hverdag. Det betyder også, at jeg og projekt-deltagerne skurer lokummer eller står i køkkenet en dag. Alle deltager på lige vilkår, begynder Susanne Mathiesen. Én kan, en anden kan ikke At være en del af caféen skaber et arbejdsfællesskab, hvor man er nødt til at hjælpe og stole på hinanden. - Så kan man se hinanden og fornemme, hvad der foregår. Jeg får øje på den enkeltes ressurser. Det handler om, at vi bruger mange timer sammen. Og så skal man også kunne lukke øjnene op og se det menneske, som du er sammen med, beskriver Susanne Mathiesen. - Du kan gå med tre personer i køkkenet. Den ene kan ikke rumme det arbejde, mens en anden pludseligt kan tage ansvaret for hele middagen. Det har jeg da oplevet, fortæller Susanne Mathiesen. Sko på - For det andet skal man kunne få øje på ressurserne i den enkelte. Med arbejdsmarkedsbriller på, siger Susanne. Her er det ikke altid nok at spørge folk om, hvilke ressurser og drømme de har. For Susanne har erfaret, at folk ofte føler, at de intet kan, at de ingen ressurser har og heller ikke nogen drømme. - Man skal få skoene på. Ud at opsøge virksomhederne. Få dem til at forstå, at de kan bruge en arbejdskraft. Også selv om den ikke er på fuld omdrejningshøjde. Inden for rækkevidde - Og det altafgørende for succes er det gode match. Man skal kende virksomheden og den konkrete deltager. Man skal vide, at denne virksomhed vil være supergod for denne projektdeltager. Man skal være vedholdende. Selv om du er kommet ud på arbejdsmarkedet så har vi stadig brug for at holde dig fast i hånden, fortsætter Susanne. Meget enkelt sagt, handler det om at deltagerne får det, de har brug for, når de har brug for det. Så er de inden for vores rækkevidde, opsummerer Susanne Mathiesen. 4

5 JYDEPOTTENS RESULTATER FAKTA Café Jydepottens resultater i projekt Indsats på Kanten I alt 85 personer er kommet i beskæftigelse eller uddannelse i projekt Indsats på Kanten i Billund. Det er lige knapt tre gange så mange som forventet, idet Cafe Jydepottens måltal, som caféen har forpligtet til at opfylde i forhold til en 32 timers stilling, kun er 31 personer i job eller uddannelse. INDSATS PÅ KANTEN FAKTA: 12 af KFUMs sociale væresteder og tre bosteder i Danmark deltog i projektet. Jydepotten var ét af dem. 732 socialt udsatte borgere har været tilmeldt projekt Indsats på Kanten Af de 732 havde 483 (66 %) en kombination af 1-2 problemstillinger. Fx sociale, psykiske, fysiske og misbrugs-problemer. Af de 732 blev 205 (28 %) sendt ud på mellem 5 og 8 forskellige job. 315 (43 %) af de 732 er enten kommet i almindeligt arbejde (131 personer) eller på en uddannelse. Målet med projekt Indsats på Kanten var at 300 personer skulle i arbejde eller på uddannelse. 92 frivillige har været engageret i projekt Indsats på Kanten. Ud af 113 projektdeltagere i Billund er resultaterne: Ordinære job 48 Flexjob 10 Skånejob 2 Uddannelse 14 Praktik og lignende 11 I alt i beskæftigelse eller uddannelse: 85 Afklarede til pension 10 Ude pga misbrug 1 Ude pga død 1 Da projektet slutter er der 16 personer, som fortsat arbejder med og i cafeen og som endnu ikke er parate til at blive sluset ud i job eller uddannelse. 5

6 Folk synes, det er fedt, at vi er socialt ansvarlige Når Hotel Lyngheden mangler ansatte, ringer køkkenchef Sten Bang til Café Jydepotten og Susanne Mathiensen som den første. Sten Bang og Lyngheden har været partner i Jydepottens projekter i fire år og det giver både arbejdskraft og omtale. SAMARBEJDSPARTNER: - Susanne er jo sådan én, man bare møder. Jeg har løbende talt med hende siden jeg blev medejer her på Lyngheden, fortæller food and beverage manager - eller på dansk - køkkenchef Sten Bang. Det gjorde han 1. januar 2007 og lige siden har han og Lyngheden samarbejdet med Susanne og Jydepottens arbejdsmarkedsprojekter. Naturligt - Det er blevet naturligt, at hvis jeg mangler folk, så ringer jeg bare til Susanne først. Skal jeg have en opvasker, så ringer jeg til Susanne og spørger: Hvad har du til mig? Stens krav til en opvasker er, at personen møder til tiden og holder aftaler. Medarbejderen skal forstå, hvad Sten siger, skal selv kunne kommunikere. Og så skal de kunne arbejde med en kvinde som chef. - Det har jeg oplevet én, som ikke kunne. Så nu er vi blevet klogere, forklarer Sten Bang. - Så går Susanne i tænkeboks. Når hun har tænkt færdig melder hun tilbage mig. Enten: Det har jeg eller Det har jeg ikke, fortsætter Sten Bang. Når Susanne nogle gange må melde pas, er det ikke fordi hun ikke har nogle personer, som gerne vil ud i arbejde. Det er fordi de ikke er klar til opgaven. Og det er her, Susanne er anderledes end mange andre jobkonsulenter: Ros til job-tilskud - Jamen, hun vil jo ikke have tal og resultater. Hun vil hellere gøre mig tilfreds. Dét kan jeg bruge til noget, slår Sten Bang fast. De ansatte han har taget imod fra Jydepotten har været hos ham i flere år. - Nogle er da også kommet, har været her i to dage, og så er de gået igen. Men i alt har jeg fået 5-6 fastansatte dernede fra, siger Sten Bang. Før han blev en del af Jydepottens projekter kunne han godt grine lidt af job med løntilskud og andre job-skabende ordninger. - Men hvis ikke de havde været der, så var jeg ikke med i det, anerkender Sten Bang. Sprog, miljø og kultur Han ser tre vigtig faktorer, som der skal tages hensyn til i en ansættelse på specielle vilkår: - Sproget, miljøet og kulturen. Man skal kunne forstå sproget. Miljøet er, at det nogle gange går stærkt og andre gange langsomt. Med hensyn til kulturen, så skal man have styr på sit forhold til alkohol. Det er jo en arbejdsplads, hvor vi serverer alkohol, forklarer han. Synlighed er en gevinst - Jeg er glad for samarbejdet. De har energi. Med det energiniveau, kan man ikke undgå at få noget med. En anden vigtig ting for mig og Lyngheden er, at når alle mulige ringer, for at bede os om at tage et socialt ansvar, så kan jeg sige: Vi er allerede socialt engagerede. Vi rammer bredt og lokalt. Det har jeg det godt med, så pengene ikke skal gå til et eller andet i København, erkender Sten Bang. Han ser også en økonomisk gevinst i at engagere sig socialt og lokalt. Både som partner i jobprojektet, men også som da han serverede 40 liter suppe på torvet for - sammen med Jydepotten - at gøre opmærksom på EUs fattigsomsår. - Det gavner da også økonomisk. Det har givet os stor synlighed. Folk kommenterer det, og de synes, det er fedt, slutter køkkenchefen. 6

7 Taget på ordet: Susanne måtte selv klare opvasken Susanne på glatis: Jeg har aldrig været så træt i mit liv NY MEDARBEJDER: Sten Bang fortæller en af de mere farverige historier fra samarbejdet med Jydepotten og Susanne Mathiesen: - En dag havde jeg en aftale med Jydepotten om, at de skulle sende en opvasker, begynder Sten Bang med antydningen af et smil på læben. - Men han kom ikke. Susanne havde lovet, at der kom én. Vedkommende udeblev, så jeg ringede til Susanne: - Har du en anden? spørger jeg hende så. - Susanne lover at finde en løsning. Jeg tror, hun har prøvet at ringe til nogen. Men ti minutter efter står hun der selv. Så tager hun opvasken i tre dage. Og vores opvask er altså sådan én, hvor du står der i otte timer, og når du så er færdig, kan man ikke engang se, at du har været der. - Og hun var herlig. Hun gik og sang og lavede fis med de ansatte. - De plagede også bagefter: Hende vil vi gerne have. Ansæt hende! runder Sten af. SELV I ARBEJDE: - Sten Bang ringede og jeg havde ikke nogen til at afløse, da ham, jeg havde sendt ud til Sten aldrig dukkede op. Og jeg kunne da ikke efterlade Sten og Lyngheden uden opvasker, klukker Susanne om historien, da hun selv tog opvasken på restaurant Lyngheden. Tre dage i streg. - jeg har aldrig været så træt! Men det gav mig en indsigt i jobbet, som jeg ellers aldrig ville have haft. Nu ved jeg lige præcis, hvad det betyder, når Sten ringer og beder om en opvasker, siger Susanne eftertænksomt. Hun har desuden taget en tørn hos Danica Grønt sammen med en af deltagerne fra projekt Indsats på Kanten. - Det er bare for at prøve det. Det er min arbejdsmetode, forklarer Susanne Mathiesen. Selv om kollegaerne på Lyngheden gerne så at hun blev fastansat som opvasker, har hun dog holdt sig til Jydepotten og jobbet som souschef. 7

8 Jydepotten er varme hænder Jobcenter Billund er en af Jydepottens vigtigste samarbejdspartnere. Job- Centrets opgave er at skaffe borgere ud i arbejde eller afklare deres arbejdsevne. Og her er Jydepotten en vigtig partner for kommunen. SAMARBEJDSPARTNERE: Grethe Marie Nielsen og Hanne Bork er begge jobkonsulenter ved Jobcenter Billund. Hver gang en borger skal i arbejdsprøvning på caféen har papirerne været over Jobcentret. De to konsulenter ser masser af fordele ved at arbejde sammen med Café Jydepotten når det drejer sig om at tage sig af de borgere, som er længst væk fra arbejdsmarkedet. - Specielt personer, som det kan være svært at rumme andre steder. Nogen som ikke lige kan udfylde en plads. Mennesker, som der skal arbejdes med. Der bruger vi Jydepotten, forklarer Grethe Marie Nielsen. - Dernede er de meget tæt på brugerne, forklarer Hanne Bork. - Hver dag. De kommer virkelig ind på livet af dem. De samles hver dag til morgenkaffe og finder ud af, hvad de skal lave i dag. Herinde er det sådan mere: tjuk, tjuk, tjuk forklarer Grethe Marie Nielsen, mens hun til ordene hakker højre håndkant ned i den åbne, strakte venstre håndflade. Håndholdt - Det er bare mere håndholdt på Café Jydepotten, lyder Hanne Borks beskrivelse af Jydepottens arbejde. Grethe Marie Nielsen giver et eksempel: - Jeg havde en borger. Hun havde intet netværk. Hun gik hjemme med en handikappet søn. Vi skulle have en beskrivelse af hendes arbejdsevne til en afklaring, så jeg sendte hende ned på Café Jydepotten. Der var hun i to måneder. Hun blev så glad for at være der, at hun begyndte på ordblindeundervisning og da de to måneder var gået, kom hun og bad om at blive der. Det var faktisk et bedre resultat, end jeg havde forventet, fortæller Grethe Marie Nielsen. Ikke opbevaring - De har en unik rummelighed overfor alle typer og grupper. Og de er gode til at få dem placeret. Nogle gange kan de endda få dem lidt i gang. Skubbe til dem, siger Hanne Bork. - Jeg kan ikke huske, at der er nogen af vores kandidater, der har brokket sig over at være på Jydepotten, forlænger Grethe Marie Nielsen. De to er enige om, at de ikke bruger Jydepotten som opbevaring, men i stedet fordi Jydepotten skaber udvikling eller afklaring. - De har varme hænder. De yder omsorg. Det kan vi ikke her. Ligemeget, hvor gerne vi end ville, slår Grethe Marie Nielsen fast. Ind på livet af folk - Målet med, at vi bruger Jydepotten er, at de har en tæt kontakt til folk. Og det er det, jeg synes er rart: At jeg ved, at de bekymrer sig for de mennesker, siger Hanne Bork. Jobcenter Billund sender også borgere i virksomhedspraktik på Café Jydepotten. På den måde kan de få afklaret folks arbejdsevner. - Det er bare mere håndholdt på Café Jydepotten, lyder det fra socialrådgiverne ved Billund Kommunes Jobcenter, Hanne Bork og Grethe Marie Nielsen. 8

9 Nyt projekt på vej: Indsats i Udkanten Lützhøft: Alle bør have de samme muligheder Bilhuset Claus Lützhøft A/S vil gerne give en hånd med, når mennesker med særlige behov skal i arbejde. Bilhuset har været en del af Café Jydepottens projekt Indsats på kanten. INDSATS PÅ KANTEN: - Vi har et fint samarbejde med Café Jydepotten. Susanne er en gæv pige, som kan se tingene fra flere sider. Hun kan se, at der skal være en idé i det for os, beskriver forhandler Claus Lützhøft om Bilhusets deltagelse i projekt Indsats på Kanten. Han har lige nu tre medarbejdere i projektet. To har været hos ham i lang tid, mens en er ansat i skånejob. Claus Lützhøft sørger for, at de nye medarbejdere kommer rundt i huset og får prøvet en lang række forskellige opgaver: Indsats for særlige behov - Alle er med i helheden. De får lov at lave noget, der er brug for. Rengøring af biler, slå græs, hente og bringe biler og en lang række forskellige opgaver, remser Claus Lützhøft op. - Der har været nogen, som ville have været helt tabt. Andre kommer aldrig op i den fart, som man skal i et almindeligt job. Men Susanne siger, at de kommer bedre herfra, end de kommer hertil, fortæller Claus Lützhøft. - Nogle arbejdsgivere tror, at det bare er gratis arbejdskraft. Men det kræver altså en indsats at have med folk med særlige behov at gøre. Vi bruger mange timer om ugen pådet her. Men det vil vi gerne, for vi vil gerne gøre noget for, at alle får de samme muligheder, siger Claus Lützhøft. Nye regler for at komme med, gør Indsats i Udkanten (IiU) til et endnu bedre projekt, end dem Jydepotten tidligere har deltaget i. INDSATS I UDKANTEN: Det netop afsluttede projekt. Indsats på Kanten havde 12 deltagende caféer. I det nye, Indsats i Udkanten er det tal skåret ned til otte. - En forskel er, at caféerne skal ansøge KFUMs hovedkontor om at komme med. Det er godt, for det betyder, at de hver især vil overveje seriøst, om de vil være med. Det vil betyde, at café, konsulent, bestyrelse og leder vil være mere dedikerede og føle større ejerskab overfor projektet, siger Susanne Mathiesen. Skal yde max Desuden skal konsulenterne skrive under på kontrakten. Det sikrer - ifølge Susanne - at hver enkelt medarbejder er forpligtet til at yde sit bedste. - Hvis vi samlet set skal nå et måltal, så er det minimumskravet at vi når vores andel. Jeg synes, at når man indgår i et projekt med samarbejdsaftaler, der udløser masser af penge, så er man forpligtet til - som sted og medarbejder - at yde maksimalt for at opfylde sin del af aftalen, forklarer hun. Skal skabe virksomheder I alt 18,5 millioner kroner skal fordeles til otte caféer i perioden 1. januar 2011 til 31. december Hver café får en 32-timers konsulent-stilling. Målet for Jydepotten er at få 37 ud i ordinært arbejde, involvere 10 frivillige og skabe mindst fire socialøkonomiske virksomheder. - Det er noget nyt. Vi skal skabe virksomheder. Kan vi måske lave Maibritts smørrebrød om til en virksomhed? Måske skal vi søge midler til vores egen bus... Vi skal være kreative og tænke anderledes, siger Susanne Mathiesen spændt. 9

10 Samfundet får noget for pengene Investeringen i projekt Indsats på Kanten er tjent ind efter et år. Det vurderer cand. scient. adm. Lene Damtoft, som har evalueret projektet i rapporten Med Åbne Arme. Konsulenten har svært ved at få armene ned, når hun regner på hvad samfundet får ud af de 16,6 millioner kroner, som Indsats på Kanten har kostet. INDSATS PÅ KANTEN: - Det kan altså godt betale sig at bruge penge på denne målgruppe. Hvis du hurtigt regner på, at de 16,6 millioner kroner, som staten betaler, har bragt 315 personer videre, så er styk-prisen lidt over kroner. For de penge flytter man en person, der før har været en samfundsøkonomisk udgift til - i et eller andet omfang - at blive en skatteindtægt, forklarer Lene Damtoft fra damtoft consult. Hun er cand. scient. adm. og er ekspert i særligt udsatte. Senest har hun udgivet rapporten Med Åbne Arme, der evaluerer resultaterne af projekt Indsats på Kanten som Jydepotten har været en del af. Meget for pengene - Tager man de 131 alene, som er kommet i ordinært ustøttet arbejde via projekt Indsats på Kanten, så er prisen per deltager. Men den udgift er måske tjent ind efter et par år, hvor de har betalt skat. Men du skal tænke på, hvad en indlæggelse på psykiatrisk afdeling havde kostet, en tvangsfjernelse af børnene, eller misbrugsbehandling. Samfundet får meget for pengene, konstaterer Lene Damtoft. KFUM en succes - Men man plejer at sige, at kan man få blot 20 procent af den gruppe af særligt udsatte, som Jydepotten har arbejdet med, ud på arbejdsmarkedet, så er det godt. KFUMs sociale arbejde og Jydepotten ligger på 43 procent. Hvis man kigger efter, hvor succes en ligger, så er det hos KFUMs Sociale Arbejde, forklarer Lene Damtoft. Selv om hun har helt styr på tallene i projektet er det ikke dem, hun er mest fascineret af. Det er hun i høj grad af den personlige forskel, som caféerne skaber for de særligt udsatte. Kristne livssyn - Når jeg interviewer projektets deltagere, så hører jeg igen og igen, at det her gør en fuldstændig afgørende forskel i deres liv. En livsforandrende effekt. Uanset hvordan et menneskes livssituation er, så bliver de mødt med en medmenneskelighed, som du ikke møder andre steder, beretter Lene Damtoft. Hun vil ikke kalde måden for en metode. I stedet kalder hun den en værdi. En værdi, som alle projektansatte møder deltagerne med. - Den værdi er det kristne livssyn, hvis jeg skal pege på kernen i det, konkluderer Lene Damtoft. Hun peger på fire faktorer, der er med til at løfte KFUMs resultater frem for andre: Fire faktorer til succes - For det første er der deres kristne menneskesyn. For det andet er de vedholdende. De har ikke ubegrænset tid og ressurser, men de har tid nok, og de tager sig den tid, der skal til. På det rigtige tidspunkt, indskyder hun. - For det tredje har de blik for den enkeltes ressurser og som det fjerde og sidste har de en kreativitet, der er misundelsesværdig: Hvis det ikke lykkes første, anden eller tredje gang, så prøver de igen på en ny måde. De lader sig ikke begrænse af systemets utilstrækkelighed, roser Lene Damtoft, som gerne giver et eksempel: Næste skridt - Et typisk eksempel er, at det offentlige aftaler et møde med en borger, som ikke møder op. Det offentlige siger: Det var ærgerligt, så er mødet aflyst. Susanne Mathiesen tager i stedet ud til personen for at se, hvad man så kan gøre. På Jydepotten tilpasser de sig hele tiden med blik for, hvor deltageren er. Og med blik for, hvad næste realistiske skridt er, sammenligner Lene Damtoft. Hun har hatten fyldt med ros til Jydepotten og - ikke mindst - Susanne Mathiesen. Både for Susannes indsats og engagement og resultater. - Jydepotten er simpelt hen totalt eksemplarisk, lyder den gode karakter til Jydepotten engagement i projekt Indsats på Kanten fra ekspert i særligt udsatte, Lene Damtoft fra damtoft consult. 10

11 Første gang i ti år uden arbejdsmarkedsprojekt Ros fra hovedkontoret Et 12-tal. Hvis KFUMs leder af projekt Indsats på Kanten, Mai-Britt Kruse Bonde, skal give karakterer til Jydepottens arbejde i projektet er hun ikke i tvivl. Jydepotten har løftet opgavens tre dele til top-karakter. INDSATS PÅ KANTEN: - Der er meget stor metodefrihed. Det er helt op til den enkelte konsulent, hvordan de løser opgaven, forklarer Mai-Britt Kruse Bonde om arbejdet med det netop afsluttede projekt Indsats på Kanten. Hun ved en hel del om projektet. Det er nemlig hende, der er leder af det. Hun er fastansat ved KFUMs Sociale Arbejdes hovedkontor i Strib med speciale i arbejdsmarkedsprojekter. Et 12-tal I alt 11 konsulenter har været ansat på landsplan til at lave projektet. Susanne Mathiesen er én af dem. Og det er i høj grad hende, der har sikret Jydepottens succes. - Hvis man ser på Jydepotten alene og give en karakter, ville jeg give et 12-tal. Det får Jydepotten, fordi de har været gode til at varetage alle tre dele af den proces, der skal til for at støtte og skaffe udsatte borgere i arbejde eller uddannelse, roser Mai-Britt Kruse Bonde. Susanne er dygtig De tre dele er for det første at få folk ind i projektet. For det andet skal deltagerne afklares: Hvad kan de, hvad har de lyst til og hvad skal der til. Tredje fase handler om at få folk fra projektet og ud i noget, som de kan leve af. - Og der er Jydepotten rigtigt gode. Især til at få folk ud i helt almindeligt ustøttet arbejde. Det handler om at etablere arbejdspladser og danne netværk med erhvervslivet. Og få folk ud i helt ordinære job, fortæller Mai-Britt Kruse Bonde. Og hun lægger ikke skjul på, at Susanne er dygtig. I finanskrisens skygge - Susannes har et godt kendskab i lokalområdet. Hun lavet arbejdsmarkedsprojekter i snart ti år. Så hun har jo et stort erfaringsgrundlag og vi prøver at trække på hendes erfaringer. Man kan ikke nødvendigvis overføre de ting, der virker et sted til et andet sted, men det er klart, at vi prøver at se på, hvad der fungerer i Billund og så drage nytte af det andre steder, uddyber Mai-Britt Kruse Bonde. Hun ser også succesen som ekstra stor, set i lyset - eller måske nærmere - i skyggen af finanskrisen: - Arbejdsgiverne har jo været tilbøjelige til ikke at tage ny arbejdskraft ind. Og i stedet måske fyre folk. Så konsulenterne har haft noget at kæmpe med. Det har taget længere tid at komme op i omdrejninger. Men vi har nået vores måltal. Og lidt til. Så det er gået rigtigt godt, runder Mai-Britt Kruse Bonde af. Men det varer ikke længe. Allerede fra i år tager KFUM - sammen med blandt andre Jydepotten - fat på næste projekt: Indsats i Udkanten. PAUSE: - Det er faktisk første gang at et projekt stopper. Jeg har ikke prøvet at lukke ned før, fortæller Susanne Mathiesen. Men det ser ikke ud til at genere hende det mindste at skulle afvikle et af de projekter, som hun har styret med ildhu gennem ti år. Café Jydepotten har været engageret i KFUMs Sociale Arbejdes projekter lige siden caféen flyttede fra Gammel Vejlevej til Borgergade i august Og siger man arbejdsmarkedsprojekt må man også sige Susanne Mathiesen. Hun har været primus motor for Jydepottens indsats for at bringe folk tilbage i arbejde. Og i alle ti år har hun hentet den ene succes efter den anden til Grindsted og Billund Kommune. 11

12 At ville et andet menneske De kommer ud, banker på din dør, kalder ind af brevsprækken og ringer på, ind til du åbner. Hver dag. Også hvis det varer tre uger, før du åbner. At holde fast i 104 mennesker LIVSKVALITET: - Nogle gange bruger vi 14 dage på at komme ind. Jeg ringede til en mand en dag. Han tager ikke telefonen. Så tager jeg ud og banker på. Kalder ind af brevsprækken og ringer på. Dagen efter gør jeg det igen. Og dagen efter igen. Sådan går der 14 dage. Mandagen i tredje uge bliver døren åbnet. Han er blevet klar over, at jeg vil ham, fortæller Jette Helmersen om et af hende og Mette Krogs mange besøg hos isolerede ensomme mennesker. Et bad om måneden De er medarbejdere på Café Jydepotten og projektet Vejen til bedre livskvalitet. Et projekt, der skal hjælpe mennesker til at forøge deres livskvalitet. Ikke kvalitet efter Mette og Jettes målestok, men livskvalitet på den enkelte deltagers egen måde. - Det kan være, jeg synes, de skal i bad én gang om ugen. Men hvis de selv synes, at en gang i måneden er nok, så er det nok, forklarer Jette Helmersen. - Vi skal vise udholdenhed og omsorg. Jeg siger, jeg vil dig gerne, uanset, hvordan det går, til de mennesker jeg møder, beskriver Mette Krog. Seng, søvn og mad - Der er nogle elementer i det gode liv, som vi alle har behov for. Det er en god seng, en god nattesøvn og et godt måltid mad. Det er livskvalitet, fortsætter hun. - Og så et andet menneske, der vil dem. Vedholdenhed, forklarer Jette Helmersen. - For eksempel har jeg en, som bor i Tingparken i Grindsted. En som har haft et dårligt liv. Hun græder meget, har forsøgt selvmord. Hun har en dårlig livskvalitet, men været stabil i en periode. Nu har hun pludseligt fået et massivt tilbagefald og er blevet indlagt. Men uanset, hvad der sker, så har vi holdt kontakt og fået lov til at være der. I dag skal jeg på besøg hos hende her over middag, siger Mette Krog. Synd for naboerne Manden som Jette Helmersen kom i kontakt med efter tre uger har i øvrigt ændret sig. Han er - ifølge Jette - blevet glad og en helt anden person. - I dag siger han, at han jo ligeså godt kan åbne. For det er jo synd for naboerne, at jeg står der og larmer når jeg banker på og kalder, smiler Jette Helmersen indforstået. Små sejre Ud over at bruge sig selv som, arbejder de to kvinder med det, der kaldes forandringsteori. Det drejer sig om at skabe lidt forandring. At forandre den negative tankegang og lære folk at tænke lidt mere positivt. - Det handler om at flytte folk rigtig, rigtig små skridt. Det hjælper at spise, og vi kan hjælpe til at gå på kommunen. Vi kan lære folk at få nogle sejre. For eksempel at møde op på Jydepotten og deltage i morgenmad, fortæller Mette Krog. Deltagerne i projekt Vejen til bedre Livskvalitet kommer flere steder fra. Nogle opsøger Mette og Jette selv. Tom, som er Jydepottens Støtte- og Kontaktperson (SKP) henviser også folk til projektet. Nogle kommer fra kriminalforsorgen, distriktspsykiatrien og så er der endog kommet folk, henvist fra Grindsted apotek. Vejen til bedre Livskvalitet er et projekt, der har varet i fire år på Café Jydepotten. Projektet udløber den 30. maj 2011, og så er det - i teorien - slut med bedre livskvalitet for de mennesker, der har været med. LIVSKVALITET: Mette Krog og Jette Helmersen er projektmedarbejdere. De har i alt skrevet 104 personer ind i projektet og det er - med Mette og Jettes egne ord - et pænt stykke over målet. - Vi har søgt om forlængelse til den 31. december i år. Men jeg tror, man kun begrænset har overvejet, hvad det egentlig vil betyde for de mange mennesker, når man sætter sådan et projekt i gang. Man har jo trukket nogle svage mennesker ud fra deres isolation. Man har givet dem tryghed, tillid og anerkendelse. Og så fire år senere siger man: Nu har du så smagt det gode liv. Nu er der ikke penge til det længere, ridser Jette Helmersen op. Tror på forlængelse - Når projektet udløber, kan man i hvert fald sige til Billund Kommune: Nu skal I ansætte nogle flere socialrådgivere, for nu lukker og slukker vi, advarer Mette Krog. Deres gæt er, at nogle af de mennesker, som Mette og Jette har skabt og holdt kontakten med i op til fire år, vil miste kontakten med Café Jydepotten. Nogle vil trække sig tilbage og lukke sig inde. Andre vil koste samfundet penge til følgesygdomme af alkoholmisbrug, afrusning, demens og medicinsk behandling. Men de tror dog på, at projektet bliver forlænget. 104 interview - Jeg bliver ked af det og også vred, på de menneskers vegne, hvis projekt vejen til bedre livskvalitet ikke bliver forlænget. Hvis man ikke ville dem, så skulle man slet ikke have startet det. Tænk, hvis man vil være det bekendt. De mennesker, som er med i projektet, har været så meget igennem - så mange svigt. Så bruger man midler på at give dem det gode liv, og så tilfører man dem endnu et svigt bagefter, siger Jette Helmersen. Ud over at interviewe samtlige deltagere til en rapport om projektet har Mette og Jette opsøgt og holdt fast i kontakten til samtlige 104 personer i projektets forløb. 12

13 Blomster og Playstation 3 VEJEN TIL BEDRE LIVSKVALITET: Når Mette Krog og Jette Helmersen er på arbejde i projekt Vejen til bedre livskvalitet bruger de sig selv. Succes en for de personer, som Mette og Jette besøger, er afhængig af, at de to kvinder kan mærke, hvordan folk har det. Det er ikke så let, som det lyder, og for Mette og Jette er det afgørende, at de selv kan koble tankerne fra, når de kommer hjem. - Vores vigtigste redskab er os selv. Vi skal have empati og kunne træde ind i et andet menneske - samtidigt med, at vi skal blive i os selv. Det kræver, at man har overskud og at vi ved, hvordan man fylder sig selv op, erkender Mette Krog. Deler PlayStation-spil med sønnen For hende er det blomsterbedet, der trækker. Hun kan lide at have hænderne plantet solidt mellem blomsterne, måske gå tur med hunden og sin lille pige. Jette Helmersen har en helt anden fordybelse. Den foregår foran skærmen med en spillekonsol mellem hænderne: Det kræver sit at lade op, når man hver dag fordyber sig i menneskers skæbner. Mette Krog og Jette Helmersen har deres helt egne opskrifter på bedre livskvalitet. - Jeg spiller PlayStation 3. Jeg spiller alle spil. Jeg er så heldig at have en søn på 28 år, så vi deler gerne spil, afslører Jette Helmersen, med et smil på læben. 13

14 Kurser, der virker For nogen er Café Jydepotten det første sted, de får et uddannelsesbevis i hånden. Et bevis på, at de kan noget. Og siden Café Jydepotten ændrede måden at sende folk på kursus på, er antallet af beståede steget fra et par stykker til flere end tyve om året. UDDANNELSE: Det lyder lidt som en solstrålehistorie. Og det er det også. Café Jydepotten har gennem mange år sendt folk på kursus i Kolding og Esbjerg. Men det har altid været en udfordring af få brugere og frivillige til at møde op, gennemføre og dermed at bestå de forskellige kurser. Det betød, at Café Jydepotten ændrede måden at sende folk på kursus: - Tidligere har vi måske haft to eller tre stykker på kursus. De har bestået, men der er meget få, som overhovedet kommer afsted, fordi de på forhånd har meldt klart fra. I 2010 havde vi to hold til hygiejnekursus, hvor alle gennemførte. Det er 20 personer, slår Susanne Mathiesen fast. Den gode idé - Vi fik bare den idé, at vi skulle holde kurserne her. Vi har jo mange deltagere, som har brug for uddannelse. Vi sender dem på hygiejne- og førstehjælpskursus. Tidligere sendte vi folk til AMUcentre i Kolding, Esbjerg og Vejle. Men mange har problemer med at møde nye mennesker. Andre er ikke så gode til at læse og skrive. Har de lyst til at tage tre dage i rap - frem og tilbage - på et kursus langt væk? Nej! svarer Susanne Mathiesen selv på sit spørgsmål. Nemt I stedet ringer Susanne til AMU. Hun spørger, hvad der skal til for at lave kurset på Café Jydepotten. AMU svarer, at Jydepotten skal kunne stille et hold på mindst ti personer. - Vi betaler lærerens løn og kørsel. Så samler vi ind, til vi har et hold, Birgit fra AMU sender datoer, betalingsinfo og en oversigt. Kommunen betaler for nogle af deltagerne. Det er simpelt hen så nemt, siger Susanne Mathiesen. Med et kursus på Jydepotten følger også andre fordele for brugerne. Personalet skiftes til at gå med til undervisningen. Det gør deltagerne trygge. Og så kan man få lov at holde mundtlig eksamen hvor spørgsmålene læses op og læreren skriver svarene ned. Bevis på at du kan noget Susanne er ikke i tvivl om, at det giver nogle store sejre på flere områder: - For det første er der behov for uddannelse. Der er behov for, at folk bliver opkvalificeret med fx hygiejnebevis eller førstehjælpskursus. - For det andet er det en personlig sejr for den enkelte. For nogle mennesker er det det første bevis på, at de kan noget. TEST MED ORD - For det tredje er der ingen, der endnu er dumpet. Vi har lavet et forløb, som giver succes. Og det giver jo endnu flere mod på at uddanne sig, lyder vurderingen fra Susanne om kurserne på Jydepotten. UDDANNELSE: Tua og Aiya sidder nærmest døren i det store mødelokale på Café Jydepottens første sal. Begge har blikket fæstnet ved og kroppen let bøjet over papirerne på bordet foran sig. I hånden holder de en blyant. De er i gang med læse- stavetesten. Omkring bordet sidder fire andre til ordblinde- og PC-undervisning. den hvide væg er oplyst af en projektor, der viser, at vi er til undervisning med Claes Sundmark fra LEARN og at det er torsdag den 10. marts. Tænke og gætte - Man skal finde de ord, der er rigtigt stavet. Jeg har ikke prøvet det før, og jeg synes, det er svært, siger Tua mens hun holder koncentrationen på ordene. - Jeg er i tvivl hele vejen ned. Der er nogen, jeg ikke kan, og så er der andre, hvor jeg tænker og gætter, forklarer hun og peger på kolonnen med ord. Aiya siger, at det går nogenlunde, og mens lærer Claes Sundmark beder computer-folket om at lytte til deres PC knokler Aiya og Tua videre med læse- og stavetesten. 14

15 Det skal være matematik, man kan bruge til noget Claes Sundmark er lærer. Han underviser ordblinde i at læse og regne på Café Jydepotten. UDDANNELSE: - Min hovedpointe er, at folk skal lære matematik fra hverdagen. Det skal kunne anvendes. Sidste gang skulle deltagerne lære at indrette et walk-incloset og beregne nogle forslag til, hvordan det kunne indrettes. Og så skal de studerende hjælpe hinanden, siger Claes Sundmark, som tidligere var folke skolelærer, men i dag er blevet underviser i en offentlig virksomhed under VUC i Skanderborg. Tør få hjælp Virksomheden hedder LEARN og har specialiseret sig i at undervise ordblinde. Hver torsdag kommer Claes Sundmark til Grindsted og underviser på Jydepottens førstesal. Det vil sige - Claes sætter deltagerne i gang og hjælper, hvis der er problemer med teknikken. - Vi har nogle håb og ideer om at skabe nogle sociale rum. Det er rum, hvor man tør tage imod hjælp, Hvor man reflekterer over mål og værdier, forklarer Claes Sundmark. Budget og skat Han prøver at få kursisterne til at se mulighederne i kaos. Det, som kursisterne efterspørger, er som regel ting, de har prøvet, da de selv gik i skole, men vi prøver at lave et læringsrum, hvor vi oplever, at vi lærer hele tiden gennem samarbejde og aktivitet. - De lærer at bruge en computer. Og de læser tekster fra nettet og wordfiler. Det gør man ved hjælp af oplæsningsprogrammer, forklarer Claes Sundmark. - Vi tager ting op som fx. budget og skat. Vi regner på at optage lån og regner med rente, fortæller Claes Sundmark. Alle brugere på Jydepotten kan tilmelde sig enten ordblindeundervisning eller matematik. Lige nu går der cirka ti kursister på Claes to hold. Dansk og matematik på computer UDDANNELSE: Tua som er kommet på Jydepotten i otte år er begyndt på noget helt nyt: - Jeg går til dansk og matematik. Og så prøver vi at komme ind på computeren, siger Tua om de to kurser, hun deltager i hver torsdag. - Det er svært. Men det er jo derfor, vi er med. Det er for eksempel regnestykker og nogle krydsord, fortæller Tua, som har været med i kurserne siden september. I dag har tager Tua en test i dansk. Matematikken bruger hun til to ting: - Jeg bruger det til at hjælpe min søn. Han er 13 år og går i 4. klasse. Når der er noget, han ikke kan, så finder vi ud af det. Man får også indblik i, hvordan man kan trylle med sine pengesager, fortsætter Tua, som er glad for de ting, hun kan bruge den nye viden til. 15

16 Morgenmad med taktik MORGENMØDE: Det er onsdag. Klokken er otte. Frivillige og ansatte på Jydepotten sætter borde parat til dagens morgenmøde. Hvad skal der gøres i løbet af dagen og hvem gør hvad? - Hvor er Nutellaen? spørger Line henover frugtfadet. Den seneste tid er sundheden vundet frem. På bekostning af de mere usunde ting - som for eksempel Nutella. - Jamen det er fordi der er børn tilstede. Mig og Jacob, smiler Line - selv om det nok er en tilsnigelse. Mens de sidste sætter sig omkring det lange bord, tager Jette ordet. - God morgen. Og så regner det i dag, indleder hun. - Det er dejligt, lyder det fra Erik, mens Mette højt overvejer, om det betyder at stavgang er aflyst. - Vi mangler cafévagter, tager Jette fat. - Yeiij, jubler Pia. - Fedest, Pia, tager Jette taknemmeligt imod og noterer på sit papir. - Handle ind? Michael? - Michael! Svarer Michael. - Bestik? Tua? fortsætter Jette Tua nikker. - Jeg har hjemmedag i dag, siger Anette. - Bodil? - Bodil holder fri i dag, informerer Niels. - Birgitte? - Gade vide, om hun er arbejdsramt? funderer Niels. - Aiya. Vil du tjekke cafébordene? spørger Jette. - Ja, svarer Aiya. - Vasketøj? Henrik? fortsætter Jette. - Ja, svarer Henrik og brokker sig for sjov over, at kurven er stopfuld. - Du skal bare sige ja, Henrik, sætter Jette på plads. - Okay! kommer det finurligt fra Henrik. Salatbar, servering til middag, oprydning, rengøring af toiletter, weekendvagter, madskilt og opfyldning af sodavand. Alle opgaver bliver remset op og der er altid en frivillig til at tage opgaven. - Jeg tror, jeg kommer ud i køkkenet og huserer i dag, foreslår Niels. - Ok. Så tager jeg telefonen imens, skyder Pia hurtigt ind. Alle griner. - Det er i orden, erkender Niels og forklarer: - Det er fordi, at hver gang jeg er i køkkenet, så ringer telefonen. Og så er jeg væk igen... Pia smiler - det var lige præcis derfor. Jette spørger til om nogen skal have en hilsen fra Jydepotten. Frank bliver nævnt. - Hvem er her sidst på dagen? Er det mig? spørger Jette. - Nej. Det er mig, svarer Mette. Sidst snakker de frivillige og ansatte løst om en bruger fra Gambia. Hun er kommet på Jydepotten, men er nu væk. Sporløst. Siden sidst i februar har hun ikke vist sig. Og ingen ved, hvor hun er blevet af. - Det er en voldsom måde at hun er blevet væk på. Men jeg er sikker på, at hun nok skal klare sig. Hun er ikke sart, siger Niels. Jette annoncerer, at nu bliver der åbnet kreativt værksted i Multi. Det er butikken ved genbrugsforretningen. Henrik beder om et hjørne i Multi, hvor han kan binde fluer til fiskeri. - Det er en supergod idé, roser Mette, før morgenmødet stille bryder op. Taktikken for onsdagen er lagt og de frivillige finder ud til de opgaver, som netop er aftalt. 16

17 CAFÉLIV: Henrik har taget tjansen med moppen. - Jeg vasker gulv og gør toiletter rene. Dem har jeg fast, fortæller Henrik KOMPETENCER: Svend har en special-opgave på Café Jydepotten. Det sker ofte, at Niels og Susanne har papirer med personlige og fortrolige oplysninger. De papirer må ikke bare smides i skraldespanden. I stedet skal de makuleres for at sikre, at personnumre eller andre meget personlige oplysninger ikke kommer videre. Og det er her, at Svend kommer ind i billedet. For den opgave klarer han med glæde. - Niels sagde til mig en dag: Det, som du makulerer, Svend, det må du ikke fortælle andre om, begynder Svend, mens han finder et par ark til den lille grå maskine indenfor døren på kontoret. - Så svarede jeg Niels: Det behøver du ikke være bange for. Jeg kan ikke huske! Min hukommelse er nemlig væk, fortsætter Svend overraskende ærligt og med et stort smil og stikker rutineret papiret i maskinens øverste sprække. Den larmer lidt som en stavblender før papirets overkant forsvinder helt ned i kassen. Jeg vil gerne bruge mine hænder CAFÉLIV: Keld har taget ansvaret for at pakke pap sammen i Jydepottens trailer. - Det betyder, at jeg fjerner det affale, der ligger og flyder, og kører det på lossepladsen. Så hjælper jeg ellers nogle gange i butikken, fortæller Keld. Han er uddannet mekaniker, og havde egentlig håbet på et fast arbejde i Grindsted. men finanskrisen satte en bremse på den plan og i stedet har han gået ledig lidt for længe. God stemning - Jeg har været ved et privat job-firma. Der skrev jeg ansøgninger og sendte dem til firmaer. Men min sagsbehandler foreslog mig at tage ned på Jydepotten. Nu har jeg været her siden oktober i tilskudsjob, fortsætter Keld. - Jeg synes rigtigt godt om Jydepotten. Her er altid nogen, man kan snakke med, hvis man har behov for det. Her er altid en god atmosfære og en god stemning, siger Keld. - Jeg vil gerne bruge min krop og mine hænder. Så det passer mig fint at være her på Jydepotten, runder Keld af. 17

18 Møde med de frivillige Der er skæld-ud, fælles hurra og masser af planer når de frivillige på Café Jydepotten mødes for at sætte hverdagen i system. FRIVILLIGMØDE: - Og I må kun komme ind, hvis lokummet allerede er brændt, dundrer Niels M. Christensen ud over forsamlingen. - Nå. Der er nok én, der har det røde, lyder en tør kommentar fra bordet ved vinduet, mens Niels forsøger at forklare hvorfor han godt vil have lidt fred på kontoret efter frivilligmødet: - Det var dagens svada fra chefen. I er pragtfulde. Vi når en masse. Og I har læst at affinde Jer med, at jeg skaber mig en gang imellem, erkender Niels. Han har netop slået fast, at han gerne vil have tid til at hænge hat, jakke og tænde computeren, før de første banker på døren til kontoret. Desuden vil han have tid til det lønnede personale - lige efter frivilligmødet. - Det er for at vi kan afstemme vores planer. Hvem gør hvad, hvorfor og hvornår. det er simpelt hen nødvendigt, siger Niels. Masser af projekter - Hvem er det lønnede personale? spørger en frivillig. - Det er Mette, Jette, Susanne, Tom, Birthe og Jytte, forklarer Niels før han giver ordet videre til Susanne. Første punkt bliver siden sidst. Resultatet fra projekt Indsats på Kanten bliver nævnt. Caféerne har nået at sende 315 i arbejde eller uddannelse. Målet var 300, og de 85 kom fra Jydepotten. Også selv om der var 14 andre caféer med i projektet. Susanne forklarer at Jydepotten lige nu har ansøgt om at blive en del af det nye projekt fra KFUMs Sociale Arbejde: Indsats i Udkanten. - Og vi har søgt om at forlænge projekt Vejen til bedre Livskvalitet. Men vi har stadig intet hørt, fortæller Susanne. Niels træder ind med dagens nyhed: Hurraaaa! - Ricco har bestået sin afsluttende eksamen som elektriker. Med et ti-tal, fortæller Niels og Susanne griber straks telefonen. Da Ricco tager røret i den anden ende, gjalder et hurra-råb fra alle tyve frivillige på mødet gennem caféen og videre gennem telefonen til en glad Ricco. - Han siger, han synes det var en dejlig forstyrrelse, griner Susanne. - Ricco har jo været med i vores arbejdsmarkedsprojekt fra første færd, fortæller Susanne, mens Niels tager over: - Fedest, fedest, fedest! udbryder han, før mødet fortsætter. Jydepotten er i gang med at hente et tilbud på nyt køkken. Et andet punkt er, hvad man gør, mens ombygningen sker. Forslagene lyder at opstille et feltkøkken eller låne et køkken et andet sted. - I må gerne låne mit komfur, griner Anne. Ryd op Aktiviteter er også på skemaet i dag. Foråret nærmer sig og der er masser af forslag til at bevæge sig. Fisketure, cykelture, badminton, fitness, bowling, tennis, vandgymnastik, udflugter, en skridttællerkonkurrence, deltagelse i sports-arrangementet KFUM Koppen og selv et sangkor bliver planlagt. - Ja. Det var alletiders, siger Connie om koret, som hun var med i sidste år. Tua spørger til, hvad der skal ske i butikkerne og Susanne forsikrer, at der stadig bliver strikket og lavet kreativt arbejde i genbrugsbutikken. Eli giver et vink med en vognstang om kælderen. - Nu har vi endelig et værksted, der er pænt og ryddeligt. Ét, der kan bruges. Så lad lige være med at smide ting derned. Vi har et depotrum ovenpå til det samme, siger han venligt og bestemt. Hov! - Man dør jo ikke af at rydde op efter sig, tager Susanne over før Keld nævner at det samme gælder, når man smider papkasser over i traileren. - Hov. Jeg tror vist, at jeg tabte en papkasse i går, indrømmer Susanne til stor fornøjelse for de frivillige. Sidste snak handler om indkøb af nye kitler til personalet i køkkenet, dagen for rengøring i kartoffelrummet bliver skubbet fra mandag til tirsdag og mødet rundes af med en snak om, hvorvidt det er bedst at personalet samler tallerkener sammen efter middagsmaden i caféen eller om folk selv skal gøre det. Mødet hæves og hver enkelt frivillig summer ud til de opgaver, som de tog ansvaret for til morgenmødet klokken 8. 18

19 Hygge og voksenkontakt CAFÉLIV: - Det er ren hygge. Det er her jeg får min voksenkontakt, siger Tua mens hun forsøger at holde fokus på gaflen og kniven, hun netop ruller ind i en pænt foldet serviet. Tua har på morgenmødet sagt ja til at rulle bestik. Det tager hende normalt mellem tyve minutter og en halv time at fylde de tre kurve til bestik, som Jydepottens gæster spiser med i løbet af en dag. - I dag er der kun én kurv. Så de har nok rullet nogle i går aftes, forestiller Tua sig. Hun tager opgaven for at yde det hun kan til fællesskabet, men kan ellers ikke holde til at arbejde alt for meget. Tua er 43 år og på førtidspension. Hun har haft sin daglige gang på Jydepotten i otte år cirka ved 10-tiden, siger hun og folder endnu en serviet. Med undtagelse af torsdag. Da er Tua på kursus i dansk og matematik fra klokken 10 til Jeg kan ikke undvære Jydepotten. Jeg bor i Vorbasse og tager herind hver dag. Så er jeg sammen med nogen. Jeg kan godt lide dem, der kommer hernede. Caféen er bare det bedste, der er opfundet, for ellers skulle jeg bare sidde derhjemme. Min mand kommer først hjem fra arbejde klokken 19 og vi går i seng klokken 21. Så det er jo her, jeg får min voksenkontakt, forklarer Tua.hdhd Fra Vorbasse hver dag - Jeg kommer til morgenbordet og så tager jeg hjemad Tua - til højre - får lidt hjælp og en hyggesnak, mens der foldes bestik til dagens middag på Jydepotten. HVERDAG Niels så hatten passer Det er onsdag morgen. I den sædvanlige vrimmel af folk om morgenen træder Jytte indenfor på kontoret. Pludselig gjalder et latterbrøl ud gennem huset. Det er Niels. Ingen tvivl. Niels dukker op i caféen. Kommer ud fra kontoret for at fortælle, hvad han grinte af: - Det er Jytte. Hun har hørt, at jeg har sagt, at jeg vil have min hat af, og hænge min jakke, før I må komme og spørge om penge, begynder han. - Så til morgen, da jeg kommer, kigger hun på mig og siger: Nåh. Du har fået din hat af. Må jeg få nogen penge?! griner Niels. 19

20 Her kan du klage til Gud FAKTA Arrangementer, aktiviteter og ture i 2010: Hygiejnekursus Foredrag om kost og indlæring med Frede Bauner Foredrag: Kong alkohol i spadseredragt og høje hæle Glaskunst (2 gange) Luciaoptog Julefrokost med brugere og frivillige KFUM Koppen Julegudstjeneste og julegaveeftermiddag Fisketure Havfiskeri Kanoture (2 gange) Legoland Sommerhus for brugere, frivillige og deres børn (Uge 28) Gokart Cykelture til Kvie Sø Livsstilsprojekt (forløb over et halvt år) Banko med Leif (hver måned) Syng sammen-aftner (4 gange om året) Nytårskoncert Sommerfesten i Varde (samarbejde mellem Paraplyen i Esbjerg, Paraplyen i Varde og Jydepotten Faste aktiviteter (hver uge): Vandgymnastik (onsdag eftermiddag) Fitness (mandag og fredag) Stavgang Indkøb Cykelture (torsdag) Sognepræst Steen Søvndal (tirsdage lige uger) Grillaftner (tirsdag aften fra midt maj til slut september) Musikgruppe / band (torsdag aften) Ordblinde-, computer- og matematikundervisning (torsdag formiddag) Sognepræst Steen Søvndal tager sit hverv alvorligt. Hos ham kan alle stille spørgsmål til Gud og spørgsmål til livet. En gang om måneden sætter han sig på Café Jydepotten for at give sjælesorg. SJÆLESORG: - Sjælesorg er at man sørger for sjælen. Giver hjælp til livet og hjælp til livet med Gud, forklarer Steen Søvndal. Han er præst ved Grindsted Kirke men i dag er præstekraven erstattet af en hvid flip. - ja, jeg bruger præsteflip og præsteskjorte. I starten når jeg kom her på Jydepotten kom jeg bare i almindeligt tøj. Men så vidste folk ikke, at jeg var præst. Jeg vil ikke bruge alt for meget. Jeg vil helst undgå, at folk tænker, at jeg er meget anderledes end dem, fortæller Steen Søvndal. Han ankommer klokken 10. Sætter sig ved et bord med en kop kaffe, eller går lidt rundt og hilser på folk. Usikre i troen - Jeg præsenterer mig. Og så kan folk sige det, der ligger dem på sinde. Min oplevelse er, at folk her er meget frimodige. Vi sidder i caféen og snakker, eller vi går ovenpå - her kan man sidde og tale mere fortroligt og personligt, siger Steen Søvndal. Hans fornemmelse er, at de, der kommer på Jydepotten har mange spørgsmål til livet og Gud. Når det gælder andres liv, kan Steen tilbyde at gå med folk i deres situation. Han tager gerne imod, når mennesker har brug for at læsse af. - Vi har jo tavshedspligt, så det kan man roligt gøre. Som præst kan jeg også give dine synders forladelse, fortsætter Steen Søvndal. Når det drejer sig om Gud, sker det, at folk er utilfredse eller er usikre i troen. Det gælder især dem, som livet har været hårdt ved. Præsten modtager for Gud - De spørger: Hvor er Gud henne, når jeg har det som jeg har det? Og hvis man er sur på Gud, må man også gerne klage til Gud. Det er ikke kun, når det går godt, at Gud er der. Så kan man klage til mig. Jeg modtager på Guds vegne, siger Steen Søvndal. Han har ikke nogen mission om at hente flere kirkegængere på Café Jydepotten. - Jeg missionerer ikke mere, end at jeg bærer kristendommen med mig som person. Det handler om at hjælpe mennesker med alle deres problemer. De fysiske og de åndelige. KFUMs Sociale arbejde og Folkekirken har de samme værdier. Hvis de fænger, er det da fint. Men man behøver ikke komme i kirken hvis man ikke har lyst til det, fortæller Steen Søvndal. 20

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger.

Læs mere

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11)

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) - Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) Så er det fjerde gang at man på CSV-SydØstfyn kan læse et fremragende skoleblad. På grund af lidt manglende arbejdskraft og en sommerferie

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

Info til franchise -tager hos

Info til franchise -tager hos Info til franchise -tager hos Arbejde til unge med udviklingshæmning og andre med kognitive vanskeligheder hos rbejde til unge ed ud - iklings - æmning hos cdonald s Den udviklingshæmmede og andre med

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø i baggrunden.

Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø i baggrunden. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV SEPTEMBER 2015 Kære alle, Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen [navnelegen] Introduktion af deltagerne 3 minutter At skabe tryghed i gruppen inden start Bruges som en hurtig og kort præsentation af navne

Læs mere

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole Man King - Færdigt manus af Hald Ege Efterskole SCENE 1.EXT. GADE, FORAN BUTIK.DAG Jonas (16 år) sidder på en bænk og tegner nogle træer og buske på sin blok. En lettere flippet, men egentlig godt udseende

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Info til franchise -tager hos

Info til franchise -tager hos Info til franchise -tager hos Arbejde til unge med udviklings - hæmning hos rbejde til unge ed ud - iklings - æmning hos cdonald s Unge mennesker med udviklingshæmning skal have en reel mulighed for at

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia. Dag Dato Aktivitet Personale Tirs 4. nov Model for en dag vol. 2 To, Ki, Ja, Tr, Ti Tors 6. nov Butterflymøde Ki, Ja, Ca, Tirs Tors 11. nov 13. nov Svanesang Julegaveværksted Drengerøvsaften FIFA på PlayStation

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Tryghed & Trivsel ÅRET DER GIK Tak for deltagelsen ved arrangementerne og tak for jeres engagement i Boligorganisationen Tårnbyhuse og de respektive afdelinger. Vi ser frem

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Kvindedaghøjskolen. Kursuskatalog

Kvindedaghøjskolen. Kursuskatalog Kvindedaghøjskolen Kursuskatalog 2009 Valget er mit / unge mødre Et kursus for yngre kvinder og unge mødre På dette kursus arbejder du med selvværd og selvtillid som et gennemgående tema, med udgangspunkt

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Aktivitetsprogram Værestedet den blå cafe. Feb.-Apr. 2015. Spørgsmål til aktivitetsplanen rettes. Leo Vad: 20905896. levad@ikast-brande.dk.

Aktivitetsprogram Værestedet den blå cafe. Feb.-Apr. 2015. Spørgsmål til aktivitetsplanen rettes. Leo Vad: 20905896. levad@ikast-brande.dk. Spørgsmål til aktivitetsplanen rettes til: Leo Vad: 20905896 Aktivitetsprogram Værestedet den blå cafe levad@ikast-brande.dk Eller Trine Andersen: 20181639 tcand@ikast-brande.dk 16 Feb.-Apr. 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 1 Status den 25. februar 2015 Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 (252 besvarelser ud af 339 Partnerskabsvirksomheder). At nogle virksomheder ikke har fået opfølgningsbesøg med tilhørende

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere