Dansk A. Højere handelseksamen. Teksthæfte til den digitale eksamensopgave med adgang til internettet. Vejledende opgavesæt 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk A. Højere handelseksamen. Teksthæfte til den digitale eksamensopgave med adgang til internettet. Vejledende opgavesæt 2"

Transkript

1 Dansk A Højere handelseksamen Teksthæfte til den digitale eksamensopgave med adgang til internettet Vejledende opgavesæt 2 Efterår 2013

2 Side 1 af 18 sider Opgavesættet består af 6 opgaver. Du skal kun besvare én af dem. Indholdsfortegnelse: Opgaveoversigt... side 2 Opgave 1, tekst 1: Zlatan Ibrahimović: Jeg er Zlatan Ibrahimović (uddrag)... side 4 Opgave 2, tekst 2: Sophus Claussen: Rejseminder.... side 9 Opgave 2, tekst 3: Steffen Brandt: På Skanderborg Station... side 10 Opgave 3, tekst 4: Ida Jessen: I min hjemby... side 11 Opgave 5, tekst 6: H. C. Andersen: De røde sko... side 15 Det øvrige tekstmateriale findes kun elektronisk.

3 Side 2 af 18 sider Opgave 1 Skriv et essay, hvor du diskuterer det sociale miljøs betydning for individets udviklingsmuligheder. Inddrag tekstgrundlaget og eksempler fra litteratur og/eller film, som behandler samme tema. Giv dit essay en titel. Tekstgrundlag: Tekst 1 Zlatan Ibrahimović: Jeg er Zlatan Ibrahimović. Min historie fortalt til David Lagercrantz, Uddrag af kapitel 4 og af bogens sidste kapitel. Oversat fra svensk. Opgave 2 Foretag en sammenlignende analyse og fortolkning af Rejseminder og På Skanderborg Station. Tekstgrundlag: Tekst 2 Sophus Claussen: Rejseminder. Fra digtsamlingen Pilefløjter, Tekst 3 Steffen Brandt: På Skanderborg Station. Fra TV2 s album Rigtige Mænd - Gider Ikke Høre Mere Vrøvl, Opgave 3 Foretag en analyse og fortolkning af I min hjemby. Perspektivér til tendenser i samtiden. Tekstgrundlag: Tekst 4 Ida Jessen: I min hjemby. Fra novellesamlingen Postkort til Annie, 2013.

4 Side 3 af 18 sider Opgave 4 Foretag en analyse af nyhedsindslaget om hashmisbrug på institutionen Nexus. Indslaget gav efterfølgende anledning til debat i medierne, hvor bl.a. politikere, eksperter og mediefolk diskuterede den journalistiske behandling af nyheden. Orientér dig i diskussionen på internettet. Skriv med udgangspunkt i indslaget og diskussionen en kommentar til et landsdækkende medie, hvor du vurderer 21 Søndag s journalistiske behandling af nyheden (ca. 300 ord). Tekstgrundlag: Tekst 5 Nyhedsindslag i 21 Søndag på DR1, den 26. maj Varighed: 16 min.og 20 sek. Opgave 5 Foretag en analyse og fortolkning af De røde sko, og perspektivér teksten litteraturhistorisk. Afslut besvarelsen med en refleksion over, hvilke hjælpemidler du har valgt, og hvordan du har brugt dem (mindst 300 ord). Tekstgrundlag: Tekst 6 H. C. Andersen: De røde sko. Fra Nye Eventyr. Tredie Samling, Retskrivningen er moderniseret. Opgave 6 Foretag en analyse og vurdering af reklamespottet fra Danske Bank. Find på inter nettet et reklamespot fra en anden dansk bank, og brug dette i en afsluttende perspektivering. Tekstgrundlag: Tekst 7 A New Normal Demands New Standards, reklamespot fra Danske Bank, Varighed: 50 sek.

5 Side 4 af 18 sider Opgave 1 Tekst 1 Zlatan Ibrahimović: Jeg er Zlatan Ibrahimović. Min historie fortalt til David Lagercrantz, Uddrag af kapitel 4 og af bogens sidste kapitel. Oversat fra svensk Af kapitel 4 JEG BEGYNDTE I GYMNASIET på Borgarskolen på den særlige fodboldlinje, og jeg havde store forventninger til det. Nu ville alt blive anderledes. Nu ville jeg blive rigtig cool. Men det hele blev et chok. Ok, jeg var forberedt. Der var jo nogle Limhamnstyper på holdet. Men nu var der også piger og så en anden type fyre, sådan nogle tjekkede nogle, der havde fedt tøj og stod og røg ovre i et hjørne. Der, hvor jeg kom fra, gik man i kondisko og træningsdragt fra Adidas eller Nike. Det var det sejeste, syntes vi, og det var det, jeg altid gik rundt i. Det, jeg ikke havde fattet, var, at jeg lyste langt væk af Rosengård! Det var som et stempel. Som om den der hjælpelærer stadig hang efter mig. På Borgarskolen havde man Ralph Lauren-bluser, Timberlandsko og skjorter! Bare det! Jeg havde knap nok set en fyr i skjorte før, og jeg fattede lige med det samme, at situationen krævede akut handling. Der var sygt mange lækre babes i gymnasiet. Man kunne ikke komme til at snakkes med dem, hvis man lignede en perker. Jeg snakkede med far om det, og vi skændtes. Vi fik SU på det tidspunkt. Den var på syv hundrede og femoghalvfems kroner om måneden, og for far var det indlysende, at han skulle have de penge, for det var ham, der stod for alle udgifter, som han sagde. Jeg fremlagde sagen på en anden måde: Jeg kan jo ikke gå rundt og være skolens mest kiksede fyr! På en eller anden måde købte han argumentet. Jeg fik SU en og en bankkonto og det der hævekort med et træ på. Beløbet kom den tyvende i hver måned, og mange af mine Jeg er Zlatan Ibrahimović venner stod parat klokken 23:59 ved hæveautomaten dagen før og bare ventede, helt åndssvage. Bliver det ligesom snart midnat? Ti, ni, otte Jeg var lidt mere cool. Men morgenen efter var det helt hundrede, at jeg havde hævet en pæn del og var løbet ud for at købe et par Davis jeans. De var de billigste. De kostede to hundrede og nioghalvfems, eller så skulle jeg have polotrøjer, tre for nioghalvfems. Jeg prøvede med den ene og den anden stil. Der var ikke noget, der virkede. Jeg lyste stadig langt væk af Rosengård. Jeg passede ikke ind. Sådan følte jeg det. Jeg havde været lille hele mit liv. Men den sommer var jeg vokset sygt meget, tretten centimeter på få måneder, og jeg gætter på, at jeg så meget ranglet ud. Jeg havde simpelt hen brug for at hævde mig, og for første gang i mit liv begyndte jeg nu rigtig at hænge ud derinde i city, på Burger King, på Triangeln og på Lilla Torg. Jeg lavede også lidt værre ting, ikke kun for spændingens skyld. Jeg havde brug for seje ting. Ellers ville jeg ikke have en chance i skolegården. Jeg neglede f.eks. en fyrs MP3, den fedeste lille sag. Vi havde jo vores egne skabe uden for klasseværelset med små kodelåse, og jeg fik en af overklassefyrenes hemmelige kode at vide af en kammerat. Da han var gået, gik jeg derhen og ligesom: Højre fem, venstre tre, og så cyklede jeg væk med minidiscen og lyttede til hans musik og følte mig ret cool. Men det var selvfølgelig ikke nok. Jeg havde stadig ikke meget at komme med. Jeg var stadig en perker fra Rosengård. Min ven var mere smart. Han fik sig en kæreste fra en fin familie og charmede sig ind hos hendes bror og begyndte at låne hans

6 Side 5 af 18 sider tøj. Et godt trick, helt sikkert, også selvom det ikke lykkedes hele vejen igennem. Os fra forstadsghettoen gled aldrig rigtig ind. Vi var anderledes. Men lige meget hvad, så dukkede min ven altså op i de fedeste, dyre mærker og havde en cool kæreste og var totalt blæret. Selv følte jeg mig hundrede procent i underskud. Jeg måtte give den gas med fodbold. Men her gik det heller ikke godt. Jeg var kommet op i juniorrækken og spillede med dem, der var et år ældre, og det var faktisk en bedrift i sig selv. Vi var et fantastisk hold, et af de bedste hold i landet i vores aldersgruppe. Men jeg var bænket. Det var Åke Kallenbergs beslutning. En træner har selvfølgelig ret til at sætte, hvem han vil på bænken. Men jeg tror ikke, det kun handlede om fodbold. Når jeg blev skiftet ind, scorede jeg tit. Jeg var ikke dårlig. Men jeg var forkert på andre områder, syntes de. Man sagde, at jeg ikke gav tilstrækkeligt meget til holdet. Dine driblinger fører ikke spillet fremad! Jeg hørte den slags ting hundrede gange, og jeg kunne mærke de dårlige vibes: Altså ham der Zlatan! Er han ikke for uligevægtig? ( ) Jeg skældte ud på mine holdkammerater. Jeg råbte og snakkede for meget på banen. Jeg kunne finde på at skælde tilskuerne ud. Ikke fordi det var alvorligt noget af det. Men jeg havde mit temperament og min spillestil. Jeg var en anden slags spiller, og jeg blev gal i skralden. Jeg hørte ikke rigtigt hjemme i MFF. Der var mange, der så det på den måde. Jeg husker Sverigesmesterskaberne for juniorer. Vi kvalificerede os til slutspillet, og det var jo en stor ting. Men Åke Kallenberg udtog mig ikke til holdet. Jeg skulle ikke engang sidde på bænken. Zlatan er skadet, sagde han til alle, og det gav et gib i mig. Skadet? Hvad var det for noget snak? Jeg sagde det til ham: Hvad snakker du om? Hvordan kan du sige sådan noget? Du er skadet, gentog han, og jeg troede ikke mine egne ører. Hvorfor kom han med sådan noget pis, når vi skulle spille slutspil? Du siger det bare, fordi du ikke vil have mig med. Men nej, han oplevede mig som skadet, og jeg blev rasende over det. Der var en underlig stemning. Ingen sagde tingene ligeud. Ingen var mand nok, og det år vandt Malmö FF Junior-SM uden mig, og det fik ikke ligefrem min selvtillid til at vokse. ( ) På det her tidspunkt havde A-holdet problemer. Malmö FF s A-hold er jo nærmest det fineste i hele landet. Da far kom til Sverige i halvfjerdserne, var klubben altdominerende. Man kom oven i købet i finalen i Champions League, eller Europa Cuppen, som det hed dengang, og næsten ingen fra juniorerne blev taget ind. Ledelsen rekrutterede i stedet for fra andre topklubber. Men det her år var situationen en anden. Uden at nogen rigtig fattede hvorfor, gik det dårligt for klubben. MFF som altid havde ligget i toppen af Allsvenskan risikerede at rykke ned. De spillede dårligt. Økonomien var håbløs. Man havde ikke råd til at købe nye spillere, og flere af de unge fra egne rækker fik chancen, og I kan sikkert forestille jer, hvordan vi juniorer snakkede om det! Hvem vil de tage ind? Ham eller ham? Det blev selvfølgelig Tony Flygare og så Gudmundur Mete og Jimmy Tamandi. Men jeg var ikke engang til overvejelse. Jeg var den sidste på holdet, der ville blive valgt. Det troede jeg. Det troede de fleste. Så helt ærligt, der var ikke noget at håbe på. Selv juniortræneren holdt mig på bænken. Hvorfor skulle A-holdet så tage mig? Det lå ikke i kortene. Alligevel var jeg ikke dårligere end Tony, Mete og Jimmy. Det havde jeg vist, når jeg blev skiftet ind. Hvad fanden er problemet ligesom? Hvad har de gang i? Alt det der kørte rundt i mig, og jeg blev mere og mere overbevist om, at der var en masse politik i det. Som dreng var det måske cool at være anderledes og lidt mere blæret end de andre, men i længden var det bare en ulempe.

7 Side 6 af 18 sider Når det virkelig gjaldt, ville man ikke have nogen perkere eller vilde fantaster, som laver brasser-ting hele tiden. Malmö FF var jo den hæderkronede fine klub. I storhedstiden havde alle spillerne været lyshårede og velopdragne og heddet Bosse Larsson eller noget i den stil. ( ) Jeg havde fået min ungdomskontrakt, og den måtte jeg nøjes med, og så med U20. U20 var noget, de havde lavet i samarbejde med Borgarskolens fodboldgymnasium. Juniorholdet var op til atten. I U20 var der en tyveårs grænse. Vi var ikke så mange, der blev optaget der, ikke nok til at danne et hold endnu. Men selve idéen var at forhindre os i at forlade klubben, og vi spillede tit med fyre fra B-holdet og mødte tredje divisionshold og sådan noget. Det var ikke noget særligt, men her havde jeg en chance mere for at vise, hvad jeg kunne. Sommetider trænede vi med A-holdet, og her nægtede jeg at tilpasse mig. Normalt disker en juniorspiller ikke op med de fedeste driblinger i den slags situationer. Han sætter ikke ind med de vildeste tacklinger i nærkampen og begynder at råbe: Forbandede idiot! Han styrer sig. Men jeg tænkte: Hvorfor ikke? Jeg har intet at tabe. Jeg sparede ikke på noget. Jeg gav den bare gas, og ja, jeg kunne godt mærke, at de snakkede om mig. Hvem tror han, han er og den slags, og jeg mumlede: Skrid ad helvede til! og fortsatte bare. Jeg kørte på med tricks og finter. Jeg spillede den hårde gut, og en gang imellem så Roland Andersson, træneren for A-holdet, på. I starten troede jeg helt vildt meget på det: Synes han, jeg er god eller? Men det ændrede sig med alt det pis, der skete omkring mig. Da jeg så ham igen en dag ude langs sidelinjen, tænkte jeg bare: Han har sikkert hørt noget kritik! Fået klager. På det tidspunkt følte jeg mig mere og mere skuffet over fodbolden, og jeg havde heller ikke meget succes på andre områder, slet ikke i gymnasiet. ( ) Men jeg orkede ikke rigtig at gøre noget seriøst ved problemet. Jeg fortsatte bare med at spille. Den dag, hvor Roland Andersson stod der og kiggede på, spillede jeg med U20 på bane 1. Bane 1 findes ikke mere. Men det var en græsbane, og den lå lige ved siden af Malmö Stadion, og bagefter fik jeg at vide, at Roland Andersson ville tale med mig. Tænkte det nok. Jeg gik lidt i panik, helt ærligt, og begyndte at tænke: Har jeg stjålet en cykel? Har jeg nikket nogen en skalle? Jeg gennemgik alt det dumme, jeg havde lavet, og det var jo sikkert en hel del. Men jeg fattede ikke, hvordan noget af det kunne være nået frem til ham, og jeg fandt på tusind dårlige undskyldninger. Roland er en ret støjende type med en dyb stemme. Han er skøn, men ret streng i det. Han dominerer et rum, og jeg tror, mit hjerte bankede en smule stærkere. Roland Andersson, jeg havde hørt, at han havde spillet ved VM i Argentina. Han var ikke kun en af de gamle MFF-stjerner fra storhedstiden. Han havde også været på landsholdet. Altså en respektindgydende mand, og han sad ved sit skrivebord uden et smil på. Han så alvorlig ud, som om der var den værste skideballe på vej. Hej Roland. Hvordan står det til? Var der noget, du ville? Jeg prøvede altid at spille selvsikker på den måde. Det var noget, der havde siddet i mig siden barndommen. Man måtte ikke fremstå svag. Sæt dig ned. Ok, tag det roligt. Der er ingen døde. Det lover jeg. Zlatan, det er på tide, du stopper med at spille med småungerne. Med småungerne? Hvad snakker han om? tænkte jeg, og hvad fanden har jeg gjort de små? Hvad mener du? sagde jeg. Snakker du om nogen bestemt? Det er på tide, du begynder at spille med de store drenge. Jeg fattede stadig ikke noget.

8 Side 7 af 18 sider Hva? Velkommen på A-holdet, knægt, fortsatte han, og helt ærligt, jeg kan ikke beskrive det, aldrig nogensinde. Det var, som om jeg blev løftet ti meter op, og jeg gik sikkert ud og huggede en ny cykel og følte mig som den sejeste fyr i byen. Af bogens sidste kapitel ( ) Jeg havde været seks år i Italien og vundet Scudettoen hvert år. Har nogen anden gjort noget lignende? Jeg tvivler på det, og vi vandt heller ikke bare ligaen. Vi tog Super Cuppen hjem, opgøret mellem ligavinderen og cupvinderen. Vi tog til Kina. Der var hysteri omkring mig dernede også, og jeg scorede og blev Man of the Match og fik mit attende titeltrofæ, mit attende, og jeg var lykkelig, virkelig. Men der var også sket noget med mig. Fodbold var ikke alt mere. Jeg havde min familie, og jeg havde sagt nej til landsholdet. Jeg kunne godt lide Lars Lagerbäck. Alligevel havde jeg ikke glemt episoden i Göteborg 1. Jeg glemmer ikke så let, og jeg ville have mere tid til Helena og drengene. Derfor havde jeg ikke spillet med Sverige et stykke tid, men på den anden side, det havde været den der sidste sommer i Barca, hvor alting var tungt, og jeg følte mig som ham den anderledes og besværlige fyr fra Rosengård igen, ham, der ikke rigtig passer ind. Den sommer var mange af mine holdkammerater i Barcelona med og vandt hele VM, og jeg havde det mere og mere sådan: Jeg savner det der, ikke sådan at jeg havde tænkt mig at være med på landsholdet af den grund. Det tog for meget tid. Jeg var næsten aldrig hjemme med børnene. Jeg gik glip af så meget. Men på det tidspunkt stoppede Lasse Lagerbäck. Erik Hamrén blev ny landstræner. Han ringede til mig: Hej, hej. Jeg er den nye træner. Jeg må sige det ligeud, sagde jeg. Jeg har ingen planer om at komme tilbage. Hva? Jeg ved ikke, hvad man har sagt til dig. Du er måske blevet lovet noget forkert, men jeg spiller ikke. For fanden, Zlatan. Du tager mig på sengen. Det havde jeg ingen anelse om. Men han var et stædigt asen. Jeg kan godt lide stædige asner. Han kørte på: Det bliver fantastisk. Det bliver så godt, alt sådan noget, og jeg inviterede ham til vores hus i Malmö, og jeg mærkede det med det samme, den fyr er skøn. Vi klikkede. Han var ikke nogen almindelig svensk træner. Han turde overskride grænser, og det er altid de bedste. Jeg giver ikke noget for duksedrenge, det ved I. Sommetider må du bryde reglerne. Det er sådan, du kommer videre. Jeg mener: Hvad skete der med dem på MFF s drengehold, som altid opførte sig pænt? Bliver der skrevet bøger om dem? Jeg sagde ja til sidst, og vi blev enige, jeg skulle have anførerbindet og få en lederrolle også på landsholdet. Det kunne jeg godt lide. Jeg kunne oven i købet også godt lide, at det var mig, der skulle tage skraldet i medierne, hvis vi tabte. Det gav mig et kick, og da jeg mødte gutterne på holdet, så jeg på dem. De tænkte: Hvad fanden sker der her? Normalt dukker der nogle få fans op for at overvære træningen. Nu kom der seks tusinde til en enkelt lille landsholdssamling i Malmö, og jeg sagde helt roligt: Velkommen til min verden! At komme til Malmö er altid specielt. Klart nok, jeg er der selvfølgelig tit. Malmö er vores hjem. Men så holder vi os som regel hjemme i vores hus. Det er noget andet at spille der. Så er det, minderne kommer tilbage. Sommeren efter Scudettoen og Super Cupsejren skulle Malmö FF og os i Milan spille en venskabskamp. Forhandlingerne mellem klubberne og sponsorerne havde Note: 1) episoden i Göteborg: der refereres til en situation under en landskamp, hvor Zlatan mod landstræner Lars Lagerbäcks ønske insisterede på at sparke et straffe begået mod ham selv

9 Side 8 af 18 sider stået på i lang tid, men da billetterne blev frigivet, strømmede folk til stadion. Det regnede, har jeg hørt. Folk stod i lange køer med paraplyer, og billetterne var udsolgt på tyve minutter. Der var sindssygt meget tryk på og køer hele vejen frem og tilbage til Pildammsparken. Jeg har sagt en del shit om Malmö FF gennem årene ( ), men jeg elsker også klubben, og jeg glemmer ikke, da vi kom til Malmö den dag. Hele byen gav mig et kæmpe knus. Det var ligesom et karneval. Der var kaos over alt, og afspærringer og hysteri og store menneskemængder. Folk hoppede og vinkede og råbte og skreg, når de så mig. Mange havde stået i timevis bare for at få et glimt af mig. Hele Malmö holdt fest. Alle ventede på Zlatan, og jeg har løbet ind på mange arenaer, der har været ekstatiske og på kogepunktet. Men det der var noget særligt; det var før og nu på én gang. Det var hele mit liv, der kom tilbage, og hele stadion sang og skreg mit navn. ( ) Jeg følte det i hjertet, eller som en af mine venner sagde engang: Det er et eventyr det hele. Det er en rejse fra ghettoen frem til en drøm. For ikke så længe siden fik jeg tilsendt et billede, et fotografi af Annelundsbroen. Annelundsbroen ligger på grænsen til Rosengård, og på den bro var der også nogen, der havde sat et skilt op: Man kan tage en fyr ud af Rosengård, men man kan ikke tage Rosengård ud af en fyr, stod der, underskrevet Zlatan. Jeg havde ikke haft en anelse om det. Det var helt nyt for mig, og på det her tidspunkt blev jeg skadet. Jeg forstuvede foden og tog hjem til Malmö nogle dage for at genoptræne. Jeg havde en fysioterapeut fra Milan med, og en eftermiddag tog vi ud til broen for at kigge på det der citat. Det var en mærkelig følelse. Det var sommer og varmt, og jeg steg ud af bilen og så på skiltet og oplevede, hvordan der virkelig skete noget med mig. Det der sted var specielt. Det var under den bro, min far blev udsat for røveri og fik sin lunge punkteret. Ikke langt derfra ligger den tunnel, som jeg, ude af mig selv af skræk, løb igennem, når jeg skulle hjem til mor på Cronmans väg og havde lygtepælene som pejlemærke. Det var mit barndomskvarter. Det var de gader, hvor det hele var begyndt, og jeg følte mig, hvordan skal jeg sige det? Stor og lille på samme tid! Jeg var helten, der vendte hjem. Jeg var fodboldstjernen, men også den skræmte dreng i tunnelen igen, ham, der troede, at han ville klare sig, hvis bare han løb hurtigt nok. Jeg var det hele på en gang, og jeg garanterer, der gik hundrede minder gennem mit hoved. Jeg huskede far med sine hovedtelefoner og håndværkeroveralls og de tomme køleskabe og øldåser, men også hvordan han bar min seng på ryggen, kilometer efter kilometer, og vågede over mig på sygehuset. Jeg husker mors ansigt, når hun kom hjem fra sit rengøringsjob, og hendes knus, da jeg tog af sted til VM i Japan. Jeg huskede mine første fodboldstøvler; dem jeg købte i Ekohallen for 59,90 ved siden af tomaterne og de andre grøntsager, og jeg huskede mine drømme om at blive så stor og god en fodboldspiller som mulig, og jeg tænkte: Jeg indfriede drømmen, og det var ikke gået uden alle de store spillere og trænere, jeg har spillet med, og jeg kunne mærke, at jeg var taknemmelig. Der lå Rosengård. Der var tunnelen. Langt væk kunne man høre et tog på vej over broen. Der var nogen, der pegede på mig. En kvinde med slør kom hen og ville have et billede af os sammen, og jeg smilede til hende. Så begyndte folk at stimle sammen omkring os. Det var et eventyr, og jeg var Zlatan Ibrahimović.

10 Side 9 af 18 sider Opgave 2 Tekst 2 Sophus Claussen: Rejseminder. Fra digtsamlingen Pilefløjter, Rejseminder Sophus Claussen Og det var paa Skanderborg Station, der blev mine Tanker forfløjne. Jeg saa en nydelig ung Person med nøddebrune Øjne. Kokette Øjne, men tavs og bleg med Ansigtstræk saa skære, en nittenaars Barm til en fin Figur, spinkel og Hofterne svære. Et kysk og forvovent Borgerbarn med rastløse Sommerfugl-Lemmer. Af Gangens og Holdningens æggende Kraft endnu jeg et Gentryk fornemmer. Thi det er et Minde fra sorgløse Aar, før Hykleriet og Vaaset fik trykket vor unge Lyst ihjæl, om ej det vor Mund fik laaset, Da lidt blev favnet, men meget nydt og alt og alle begæret, da Sindet laa aabent og Blodet frit som Sommerhavet og Vejret. Jeg husker de brune Øjne, hvor trist hun blev da hun saa os drage; thi det var paa Skanderborg Station, der stod hun alene tilbage. Men jeg drog mod Nord, over Land og Sø, og sommerberust mig kendte 1 ), og da jeg sov ind paa Himmelbjærget, de brune Øjne mig brændte De brændte saa sødt, de brændte saa hedt. Jeg drømte, jeg tog hende med mig. Hun dufted af Blomster, Viol og Reseda, og kyssede Lindring og Fred mig. Saa stærke Kys fra en ærbar Mund. Var Kaffen ej bleven serveret, den unge Frøken fra Skanderborg vist havde sig kompromitteret. Aa disse ærbare Borgerbørn de maa deres Hjærter ave, pyntelig blomstrer den stærke Reseda i Faderens lille Have. Der findes saa mange Borgerbørn, som gør vore Tanker forfløjne. (Jeg mindes vel tyve med himmelblaa og ti med brune Øjne). Der findes saa mange sirlige smaa, som gav os en Dans og en Rose, Rejseminder og Alfe-Bedrag, der svinder for Dag over Mose! Men disse Blomster fra unge Aar, dem sankede jeg til Dynge; og naar jeg mærker den flygtige Duft, begynder mit Blod at synge. De smægter saa sødt, så hjærtebeklemt mod Solskin og luftblaa Dage. Men det er paa Skanderborg Station, der staar de alle tilbage. Note: 1) kendte: følte

11 Side 10 af 18 sider Opgave 2 Tekst 3 Steffen Brandt: På Skanderborg Station. Fra TV2 s album Rigtige Mænd - Gider Ikke Høre Mere Vrøvl, På Skanderborg Station Steffen Brandt Hoppet af på en ny station uden at ønske at kende nogen faldet af lige i svinget der hvor historien slutter Der hvor tæppet til sidst går ned for den helt store kærlighed og du sir de berømte ord som jeg lover at glemme Der stod nattens stjerne helt perfekt iscenesat og ventede og ventede kun på mig Og da publikum rejser sig og jeg råber: Jeg elsker dig tændes lyset og du er væk i de regnvåde gader På en hvilkensomhelst station vil jeg standse og møde nogen stige på lige i svinget der hvor historien begynder Et sted derude ligger verden åben og forladt og venter og venter kun på mig

12 Side 11 af 18 sider Opgave 3 Tekst 4 Ida Jessen: I min hjemby. Fra novellesamlingen Postkort til Annie, I min hjemby, i et rødt hus på hovedgaden, lå der en boghandel, der blev drevet af et ægtepar, som boede på første sal over forretningen. Da jeg kom i skole, blev Saugmanns lille, tætpakkede butik et af de steder, som jeg blev drevet hen imod, så snart jeg havde penge på lommen. Bøgerne stod i to lag i hylderne, og det tog en uendelighed at æde sig igennem udvalget og bestemme sig. Hr. og fru Saugmann lod mig græsse i fred og forstyrrede mig ikke med spørgsmål om, hvad jeg var ude efter, og om de kunne hjælpe med noget, ligesom de heller aldrig omtalte, at vi kendte til hinanden i andre sammenhænge, hvor jeg efter min mors ønske i en ikke særlig fjern fortid havde kaldt dem for onkel Saugmann og tante Helle. Det var nemlig sådan, at mine forældre hvert år inviterede Saugmanns til at holde jul hos os, og det lå i luften, at det var synd for dem, fordi de aldrig havde fået børn. De takkede nu altid nej. Saugmanns omgikkes ikke ret mange, og ingen i min hjemby kendte noget særligt til deres private forhold. Men i stedet kom de så tredje juledag til frokost, sammen med præsten, der var ungkarl og havde et blødt, barberet ansigt og vandrende, forpinte øjne, der til sidst fæstnede sig på et fjernt punkt i spisestuen, mens han sagde nååårrrh, som om han nu endelig forstod alt. Mine forældre mente at han var bøsse, og at han under alle omstændigheder var et ulykkeligt menneske, som man måtte være venlig imod. Han kom fra en gammel præstefamilie og var blevet ansat for sit navns skyld, men faktum var, at han ikke var i stand til at gennemføre en begravelsessamtale eller en prædiken, og da slet ikke at styre I min hjemby Ida Jessen konfirmanderne, hvor undervisningen udviklede sig til den rene mishandling af præsten. Ud over sit nåårrh tog han ikke del i samtalen ved frokostbordet, og så snart der blev sagt velbekomme, trak han sig tilbage til min fars kontor, hvor han sov til middag, indtil det var på tide at tage hjem. På de fjerne bølger som rygter rider på, skyllede det i land, at han havde været en glad fyr der havde spillet banjo og strippoker i sin kollegietid. Det var umuligt at tro, at ét menneske kunne foretage et sådant spring. Hans ansættelse i vores by endte i en fyring, og da skandalen havde lagt sig, blev han glemt. Men mange år senere, da jeg under en af mine flytninger landede i Næstved, så jeg ham på gaden, hvor han med fjerne øjne skridtede drømmende af sted på sine store platfodede plader. Det lignede en gang på månen. Han var hvidhåret nu og havde et mægtigt skæg, der nåede ham til midt på brystet. Det var næsten tredive år siden, jeg havde set ham, men jeg var ikke i tvivl om, at det var ham, og at han var meget, meget syg. En indskydelse fik mig til at følge efter, og jeg så ham låse sig ind i en rød murstensbygning i en af sidegaderne. Hans navn stod ved ringeklokkerne. I hans vinduer var gardinerne af mørkebrunt fløjl, og de var trukket halvt for. Vinduerne var grå. Det hele mindede om en hamsters mørke bolig. I den tid jeg boede i byen, så jeg ham med jævne mellemrum, for det meste fraværende og spøgelsesagtigt gennemsigtig, men der var også dage, hvor hans ansigt var klarere. Somme tider tænkte jeg på at give mig til kende, men jeg kunne ikke minde ham om tiden i min hjemby og den stadige nedskriv-

13 Side 12 af 18 sider ning af hans liv, selv om han i virkeligheden nok har været ligeglad med den slags. I min hjemby var der i min barndom et hav af butikker og små næringsdrivende. Ud over Saugmanns boghandel var der to slagtere, to bagere, fire købmænd, en skohandel, en trikotageforretning, en blomsterforretning, en guldsmed, en tobakshandel, en Tatol og Marys Magasiner. Der var farve- og tapetforretning, hvor jeg købte murstens- og flisetapet og beklædte en skotøjsæske til at indrette en bagerbutik i, der var en cykelhandler, en tømmerhandel, en tankstation og en radioforretning. Der var gartner Schiødt, der dels havde forretning og dels havde drivhuse med en stærk muldet lugt og lange, lange mistbænke med unge voksende planter. Der var slikmutter og autoværksted, og der var frøken Sonne, der havde haft struma, og som syede tøj til folk under sine udstående øjne. Der var herrefrisøren, der stod ude på gaden i sin hvide kittel og spejdede efter kunder, så ingen vovede sig ind til ham. I alt boede der tusind indbyggere i vores by, og som barn længtes jeg væk derfra. Det forekom mig, at alting stod stille, og at nogen forandring aldrig ville blive mulig her. Jeg gik rundt og rugede og ventede på at blive stor nok til at komme væk. Man sagde om fru Saugmann, at hun var så god af sig, at hun forærede det halve af forretningen væk, og sandt er det i hvert fald, at jeg fik papæsker med kraftigt violet eller parfumeret brevpapir, hvor limen på konvolutterne ikke længere virkede, eller små sorte voksdugsindbundne notesbøger, som hun fandt frem i kardusomvundne tyvestykspakker oppe på lageret. Som lille var det hende, jeg helst ville handle med i forretningen. Hun var en nipsfigur af en kvinde, spinkel og ængstelig, og alle vidste, at han så mere optimistisk på tingene. Vi blev aldrig inviteret hjem til dem til gengæld for min mors frokoster. De gik ikke ud om aftenen, og jeg så hende ikke en eneste gang hos købmanden eller i Brugsen. Hvad lavede de oppe i deres lejlighed oven på boghandlen? Ingen vidste det, og der blev heller ikke talt om det, for der var noget næsten immaterielt over Saugmanns, og man forventede ikke den samme jordiske optræden af dem som af andre. Da de nåede pensionsalderen, drejede de nøglen om. Jeg ved ikke, om de prøvede at få boghandlen solgt, for jeg var flyttet fra byen på det tidspunkt og havde en tendens til at lade nyhederne hjemmefra vandre ind ad det ene øre og ud ad det andet. Store grønne cellofangardiner blev trukket ned på indersiden af ruderne, og huset blev forvandlet til et dødt stop i hovedgaden ved siden af de andre døde huse, for af alle de mange forretninger var der nu kun Brugsen og en kiosk og en genbrugsforretning tilbage, og den forandring var kommet, mens jeg var i fuld gang med min egen. Saugmanns begyndte at rejse. De tog til Rom og Firenze og så på renæssancekunst, de gik til nytårskoncert i Wiens Musikverein, ja, de var helt i Kina og gå på den kinesiske mur. Fru Saugmann var stadig spinkel og sart, og han var stadig optimistisk og beleven. Man så dem på byens fortove, hvor de fortalte om deres rejser til folk de mødte, altid arm i arm, altid sammen. Og så skete der det mærkelige, at de via mine forældre inviterede mig med på en af deres rejser, en togtur til Bergen og derfra videre med skib til Trondheim. Det var en helt usandsynlig gestus, i min alder og så fra netop dem, og invitationen kom på et tidspunkt, hvor jeg lige var blevet færdig med mine brødløse studier og var i tvivl om alt. Det var grænseoverskridende, det forbavsede mig mere end noget andet, men jeg slog til. Jeg ville gerne. Turen varede i ti dage, og bedre rejseselskab end Saugmanns, når nerverne var flossede, kan jeg ikke forestille mig. Han var galant og endelig den onkel, som jeg havde skullet se ham som, da jeg var barn, og han opfordrede mig til at kalde ham for Palle. Hun var fuld af sødme, og hendes store klare øjne var grå som havet, vi sejlede på. De var

14 Side 13 af 18 sider et trygt og fint og morsomt og helt igennem taktfuldt rejseselskab. De stillede ingen krav til mig og lod mig have mine hemmeligheder, som jeg var så optaget af, at det end ikke faldt mig ind, at de også kunne have deres. Der var kun én mislyd på hele turen. I kupeen i toget fra Bergen til København fulgtes vi med et ældre tysk ægtepar, hvor manden hele tiden pegede på udsigten og fortalte sin kone, hvor de var og hvad de så. De var meget venlige og ville gerne i kontakt med os, men Palle Saugmann nægtede at svare, når de talte til ham, og stemningen i kupeen blev efterhånden tyk af vrede. Helle prøvede at tale ham til ro, men det var forgæves. Til sidst måtte vi finde et andet sted at sidde. Vi holdt kontakten i mange år, stadig uden at jeg nogensinde blev inviteret hjem til dem. Jeg var med til deres guldbryllup, som blev fejret stort på en restaurant i nabobyen. Blandt gæsterne var mange af de gamle handlende, der i mellemtiden var flyttet til andre byer, og venner, som jeg ikke anede eksistensen af. Festen sluttede med dans, og da Palle Saugmann bød mig op, dansede vi ud til It s now or never. Ja! udbrød han begejstret, da han hørte teksten. Det er lige netop sådan det er. Det er derfor, jeg er blevet så gammel. Jeg troede han mente, at han altid havde taget chancen når den bød sig, eftersom det normalt er den slags folk bryster sig af. Men Palle Saugmann ville i en helt anden retning. Jeg har aldrig udnyttet lejligheden. Det er derfor! Jeg har sparet det hele!. Det var sidste gang i fem år, jeg var sammen med dem, men en vinteraften blev jeg ringet op af min mor. Hun fortalte, at Helle Saugmann var død meget pludseligt og skulle begraves to dage efter. Hun spurgte, om jeg kunne komme med. Hun hentede mig på stationen og støttede sig til min arm, mens vi ad omlagte veje gik forbi ældede og delvist reparerede facader, ned til bymidten. Lige inden vi åbnede lågen til kirkegården standsede hun op. Der er noget, jeg gerne vil fortælle dig, sagde hun. Du skal ikke blive forbavset over, at der sidder en dame inde i kirken, der ligner Helle Saugmann. Hun sidder sikkert ved siden af Palle. Det undrede mig at høre hende omtale ham som Palle, for det havde hun aldrig gjort, men jeg kommenterede det ikke. Hvad mener du? spurgte jeg. Helle har en datter. Hvad? Hun er over tres år, og hun har børn og børnebørn. Helles oldebørn sidder derinde. Hvor længe har du vidst det? Jeg fik det at vide i går aftes, sagde min mor. Og hvor længe har de vidst det? spurgte jeg. Altid, håber jeg, sagde min mor med et lille smil. Du ved, hvad jeg mener. Gør jeg? Hvor længe har de kendt hinanden, mener jeg. Ikke så længe, tror jeg. Ti-femten år. Her sluttede samtalen, for nu var vi nået op til kirken og de andre begravelsesgæster, og vi gik ind. Palle var blevet en meget gammel mand, og jeg turde næsten ikke kysse hans papirtynde kind, så jeg nøjedes med at række ham og Helles datter hånden. Min mor havde talt sandt: Hun var som snydt ud af næsen på sin mor. Da hun drejede hovedet, gjorde hun det på Helles måde. Hun smilede Helles smil, hendes øjne var klare som Helles, ja, selv hendes håndtryk var som Helles, og der var en forsigtighed mellem hende og Palle, som måske også var Helles, men måske allermest deres helt egen. Det var, som om alle blev trøstet af hendes tilstedeværelse. Der var kommet mange til begravelsen, og gulvet bag kisten var fyldt af blomster. Ingen snakkede, ingen tiskede på bænkene, ingen strakte hals efter det ukendte barn og hendes efterkommere, der var ingen sensationslyst. Bortset fra Helles børnebørn og oldebørn og jeg selv var folk gamle, og jeg formoder, at alle de tilstedeværende vidste, at

15 Side 14 af 18 sider et helt livs tien ikke er noget, man forklarer i en håndevending. Engang var der byfest i min hjemby. Det skete kun den ene gang, det var i tiden lige inden den store butiksdød satte ind. Hovedgaden blev afspærret, og der var kaffebord og fodboldkamp mellem medlemmerne af handelsstandsforeningen. Stort set alle var mødt op, bortset fra frøken Sonne, der holdt sig inde bag sine gardinløse vinduer. Barberen havde skiftet kitlen ud med vindjakke. Helle Saugmann optrådte som en yndefuld, sivtynd, let svajende dommer med en gul fløjte, som hun ikke kunne få til at udstøde andet end nogle ynkelige halve hyl. Indtil det øjeblik kom, hvor hun blæste kampen af. Da løftede den gule fløjte sin stemme helt op over gaden og byens tage. Det var satans, Helle, råbte gartner Schiødt. Der tog du ligodt røven på os.

16 Side 15 af 18 sider Opgave 5 Tekst 6 H. C. Andersen: De røde sko. Fra Nye Eventyr. Tredie Samling, Retskrivningen er moderniseret. De røde sko H. C. Andersen Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og om vinteren med store træsko, så at den lille vrist blev ganske rød og det så grueligt. Midt i bondebyen boede den gamle Mor Skomagers, hun sad og syede, så godt hun kunne det, af røde, gamle klædestrimler et par små sko, ganske kluntede, men godt ment var de, og dem skulle den lille pige have. Den lille pige hed Karen. Just den dag hendes moder blev begravet, fik hun de røde sko og havde dem første gang på; det var jo rigtignok ikke noget at sørge med, men hun havde nu ingen andre og så gik hun med bare ben i dem, bag efter den fattige stråkiste. Da kom der i det samme en stor, gammel vogn, og i den sad der en stor, gammel frue, hun så på den lille pige og havde ondt af hende, og så sagde hun til præsten: Hør, giv mig den lille pige, så skal jeg være god imod hende! Og Karen troede, det var altsammen for de røde sko, men den gamle frue sagde, at de var gruelige, og de blev brændt, men Karen selv blev klædt på rent og net; hun måtte lære at læse og sy, og folk sagde, at hun var nydelig, men spejlet sagde: Du er meget mere end nydelig, du er dejlig! Da rejste dronningen engang igennem landet og hun havde med sig sin lille datter, der var en prinsesse, og folk strømmede til uden for slottet, og der var da Karen også, og den lille prinsesse stod i fine, hvide klæder i et vindue og lod sig se på; hun havde hverken slæb eller guldkrone, men dejlige røde saffianssko; de var rigtignok anderledes nette, end de Mor Skomagers havde syet til lille Karen. Intet i verden kunne dog lignes ved røde sko! Nu var Karen så gammel, at hun skulle konfirmeres, nye klæder fik hun, og nye sko skulle hun også have. Den rigtige skomager inde i byen tog mål af hendes lille fod, det var hjemme i hans egen stue, og der stod store glasskabe med yndige sko og blanke støvler. Det så nydeligt ud, men den gamle frue så ikke godt, og så havde hun ingen fornøjelse deraf; midt imellem skoene stod et par røde, ganske som de prinsessen havde båret; hvor de var smukke! Skomageren sagde også, at de var syet til et grevebarn, men de havde ikke passet. Det er nok blanklæder! sagde den gamle frue, de skinner! Ja, de skinner! sagde Karen; og de passede og de blev købt; men den gamle frue vidste ikke af, at de var røde, thi hun havde aldrig tilladt Karen at gå til konfirmation i røde sko, men det gjorde hun nu. Alle mennesker så på hendes fødder, og da hun gik op ad kirkegulvet til kordøren, syntes hun selv de gamle billeder på begravelserne, disse portrætter af præster og præstekoner med stive kraver og lange, sorte klæder, hæftede øjnene på hendes røde sko, og kun på disse tænkte hun, da præsten lagde sin hånd på hendes hoved og talte om den hellige dåb, om pagten med Gud og at hun nu skulle være et stort kristent menneske; og orglet spillede så højtideligt, de smukke børnestemmer sang og den gamle kantor sang, men Karen tænkte kun på de røde sko.

17 Side 16 af 18 sider Om eftermiddagen vidste da den gamle frue, af alle mennesker, at skoene havde været røde, og hun sagde, at det var stygt, at det passede sig ikke og at Karen herefter, når hun gik i kirke, skulle altid gå med sorte sko, selv om de var gamle. Næste søndag var der altergang, og Karen så på de sorte sko, hun så på de røde og så så hun på de røde igen og tog de røde på. Det var dejligt solskinsvejr; Karen og den gamle frue gik ad stien gennem kornet; dér støvede det lidt. Ved kirkedøren stod en gammel soldat med en krykkestok og med et underligt langt skæg, det var mere rødt end hvidt, for det var rødt; og han bøjede sig lige ned til jorden og spurgte den gamle frue, om han måtte tørre hendes sko af. Og Karen strakte også sin lille fod ud. Se hvilke dejlige dansesko! sagde soldaten, sid fast når I danser! og så slog han med hånden på sålerne. Og den gamle frue gav soldaten en lille skilling og så gik hun med Karen ind i kirken. Og alle mennesker derinde så på Karens røde sko, og alle billederne så på dem og da Karen knælede for altret og satte guldkalken for sin mund, tænkte hun kun på de røde sko, og det var som om de svømmede om i kalken for hende; og hun glemte at synge sin salme, hun glemte at læse sit Fadervor. Nu gik alle folk fra kirke og den gamle frue steg ind i sin vogn. Karen løftede foden for at stige bag efter, da sagde den gamle soldat, som stod tæt ved: Se hvilke dejlige dansesko! og Karen kunne ikke lade være, hun måtte gøre nogle dansetrin, og da hun begyndte, blev benene ved at danse, det var ligesom om skoene havde fået magt over dem; hun dansede omkring kirkehjørnet, hun kunne ikke lade være, kusken måtte løbe bag efter og tage fat på hende, og han løftede hende ind i vognen, men fødderne blev ved at danse, så hun sparkede så grueligt den gode, gamle frue. Endelig fik de skoene af og benene kom i ro Hjemme blev skoene sat op i et skab, men Karen kunne ikke lade være at se på dem. Nu lå den gamle frue syg, de sagde at hun kunne ikke leve! plejes og passes skulle hun og ingen var nærmere til det, end Karen; men henne i byen var der et stort bal, Karen var inviteret; hun så på den gamle frue, der jo dog ikke kunne leve, hun så på de røde sko, og det syntes hun der ingen synd var i; hun tog de røde sko på, det kunne hun jo også nok; men så gik hun på bal og så begyndte hun at danse. Men da hun ville til højre, så dansede skoene til venstre, og da hun ville op ad gulvet, så dansede skoene ned ad gulvet, ned ad trappen, gennem gaden og ud af byens port. Danse gjorde hun og danse måtte hun, lige ud i den mørke skov. Da skinnede det oppe mellem træerne og hun troede at det var månen, for det var et ansigt, men det var den gamle soldat med det røde skæg, han sad og nikkede og sagde: Se hvilke dejlige dansesko! Da blev hun forfærdet og ville kaste de røde sko, men de hang fast, og hun flængede sine strømper af, men skoene var vokset fast til hendes fødder, og danse gjorde hun og danse måtte hun over mark og eng, i regn og solskin, ved nat og ved dag, men om natten var det grueligst. Hun dansede ind på den åbne kirkegård, men de døde dér dansede ikke, de har noget meget bedre at bestille end at danse; hun ville sætte sig på den fattiges grav, hvor den bitre regnfang groede, men for hende var ikke ro eller hvile, og da hun dansede henimod den åbne kirkedør, så hun der en engel i lange, hvide klæder, med vinger som nåede ham fra skuldrene ned til jorden, hans ansigt var strengt og alvorligt, og i hånden holdt han et sværd, så bredt og skinnende: Danse skal du! sagde han, danse på dine røde sko, til du bliver bleg og kold! til din hud skrumper sammen som en benrads! danse skal du fra dør til dør og hvor der bor stolte forfængelige børn, skal du banke på, så

18 Side 17 af 18 sider at de hører dig og frygter dig! Danse skal du, danse --! Nåde! råbte Karen. Men hun hørte ikke hvad englen svarede, thi skoene bar hende igennem lågen, ud på marken, over vej og over sti og altid måtte hun danse. En morgenstund dansede hun forbi en dør, hun kendte godt; indenfor lød salmesang, de bar en kiste ud, som var pyntet med blomster; da vidste hun, at den gamle frue var død, og hun syntes, at nu var hun forladt af alle og forbandet af Guds engel. Danse gjorde hun og danse måtte hun, danse i den mørke nat. Skoene bar hende afsted over tjørne og stubbe, og hun rev sig til blods; hun dansede hen over heden til et lille ensomt hus. Her vidste hun, at skarpretteren boede, og hun bankede med fingeren på ruden og sagde: Kom ud! kom ud! Jeg kan ikke komme ind, for jeg danser! Og skarpretteren sagde: Du ved nok ikke, hvem jeg er? Jeg hugger hovedet af de onde mennesker, og jeg kan mærke, at min økse dirrer! Hug ikke hovedet af mig! sagde Karen, for så kan jeg ikke angre min synd! men hug mine fødder af med de røde sko! Og så skriftede hun hele sin synd, og skarpretteren huggede fødderne med de røde sko af hende; men skoene dansede med de små fødder hen over marken ind i den dybe skov. Og han snittede hende træben og krykker, lærte hende en salme, den, synderne altid synger, og hun kyssede den hånd, som havde ført øksen, og gik hen over heden. Nu har jeg lidt nok for de røde sko! sagde hun, nu vil jeg gå i kirke, at de kunne se mig! og hun gik nok så rask mod kirkedøren, men da hun kom der, dansede de røde sko foran hende og hun blev forfærdet og vendte om. Hele ugen igennem var hun bedrøvet og græd mange, tunge tårer, men da det blev søndag, sagde hun: Se så! nu har jeg lidt og stridt nok! jeg skulle tro, at jeg er ligeså god som mange af dem, der sidder og knejser derinde i kirken! og så gik hun nok så modig; men hun kom ikke længere end til lågen, da så hun de røde sko danse foran sig og hun forfærdedes og vendte om og angrede ret i hjertet sin synd. Og hun gik hen til præstegården og bad, om hun måtte komme i tjeneste der, flittig ville hun være og gøre alt hvad hun kunne, på lønnen så hun ikke, kun at hun måtte få tag over hovedet og være hos gode mennesker. Og præstekonen havde ondt af hende og gav hende tjeneste. Og hun var flittig og tankefuld. Stille sad hun og hørte til, når om aftenen præsten læste højt af Bibelen. Alle de små holdt meget af hende, men når de talte om pynt og stads og at være dejlig som en dronning, rystede hun med hovedet. Næste søndag gik de alle til kirke og de spurgte hende, om hun ville med, men hun så bedrøvet med tårer i øjnene, på sine krykker, og så gik de andre hen at høre Guds ord, mens hun gik alene ind i sit lille kammer; det var ikke større, end at der kunne stå en seng og en stol, og her satte hun sig med sin salmebog; og alt som hun med fromt sind læste i den, bar vinden orgeltonerne fra kirken over til hende, og hun løftede med tårer sit ansigt og sagde: Oh, Gud hjælpe mig! Da skinnede solen så klart, og lige foran hende stod den Guds engel i de hvide klæder, ham, hun hin nat havde set i kirkedøren, men han holdt ikke længere det skarpe sværd, men en dejlig, grøn gren, der var fuld af roser, og han rørte med den ved loftet, og det hævede sig så højt, og hvor han havde rørt, skinnede der en guldstjerne, og han rørte ved væggene og de udvidede sig, og hun så orglet, som spillede, hun så de gamle billeder med præster og præstekoner, menigheden sad i de pyntede stole og sang af deres salmebog. For kirken var selv kommet hjem til den stakkels pige i det lille, snævre kammer eller også var hun kommet derhen; hun sad i stolen hos de andre præstens folk og da

19 Side 18 af 18 sider 260 de havde endt salmen og så op, nikkede de og sagde: Det var ret du kom, Karen! Det var nåde! sagde hun. Og orglet klang og børnestemmerne i koret lød så blødt og dejligt! Det klare solskin strømmede så varmt gennem vinduet 265 ind i kirkestolen, hvor Karen sad; hendes hjerte blev så fuldt af solskin, af fred og glæde, at det brast; hendes sjæl fløj på solskin til Gud, og dér var der ingen, som spurgte om de røde sko.

20 Opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og miljøledelsessystemet ISO 14001

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Tre eventyr inspireret af Els Cools univers. Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater. Af Anneline Köhler Juul

Tre eventyr inspireret af Els Cools univers. Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater. Af Anneline Köhler Juul Tre eventyr inspireret af Els Cools univers Skrevet til danseforestillingen Bagerst i Skuffen af sart DanseTeater Af Anneline Köhler Juul Svendborg d. 3.oktober 2013 Springe i skov Drengen spurgte elefanten,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2 Den hemmelige remse Af Kenneth Bernholm (http://kennethbernholm.dk/) Udgivet under Creative Commons BY-NC-ND 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/) ISBN 978-87-91845-15-4 Kapitel 1 Nu

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet.

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet. Et hjerte. Dag 1 En gang i fremtiden fandt en klog mand på, at man kunne erstatte adoptivbørn med robotter. Robotterne lignede og opførte sig som almindelige børn, men forskellen var, at robotterne ikke

Læs mere

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været amilien Rantanen var en rigtig storby - familie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner Ingvild Sandnes Hjerterystelse 24 refleksioner Indhold Hej og velkommen!... 7 Mellem steder... 11 Livet i limbo... 15 Uro... 19 But I still haven t found what I m looking for... 23 Du må bare satse...

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Kære Make-A-Wish. Rejsen

Kære Make-A-Wish. Rejsen Kære Make-A-Wish Tak fordi I gav mig mit livs rejse. Nu vil jeg fortælle om mit eventyr. Tirsdag d. 14. august ringede det på min dør og der stod Lone og Morten. Jeg blev rigtig glad og vidste næsten ikke

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere