BUDSTIKKEN. Juni 2014 / 38. ÅRGANG / NR. 2 ÅRSBERETNING Nye spændende aktiviteter i Krisecentret. Forebyggelse i Reden København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BUDSTIKKEN. Juni 2014 / 38. ÅRGANG / NR. 2 ÅRSBERETNING 2013. Nye spændende aktiviteter i Krisecentret. Forebyggelse i Reden København"

Transkript

1 Juni 2014 / 38. ÅRGANG / NR. 2 BUDSTIKKEN ÅRSBERETNING 2013 Forebyggelse i Reden København Pro Odense et godt samarbejde med kommunen Nye spændende aktiviteter i Krisecentret

2 Formandens beretning Af Lisbeth Trinskær, formand for KFUKs Sociale Arbejdes bestyrelse Vi efterlyser helt overordnet politisk mod til at vise, at man mener det alvorligt, når man siger, at man ønsker at gøre noget ved prostitution. Det har været et spændende år for KFUKs Sociale Arbejde med udvikling af mange nye tiltag og projekter, der alle tjener det samme formål: at hjælpe de borgere, der kommer i vores forskellige tilbud med at gøre deres tilværelse lidt lettere og hjælpe dem med at fastholde håbet om forandring og med at bevare troen på, at man kan noget andet, hvis man gerne vil. Til det formål har vi blandt andet søgt satspuljemidler til tre projekter: et projekt, der i Rederegi skal forebygge gråzoneprostitution blandt unge, og til et projekt om dialektisk adfærdsterapi i Reden Odense, der sigter mod at brugerne får en øget kontrol over deres egne følelsesreaktioner samt til et projekt, der skal videreudvikle vores tilbud til udenlandske og handlede kvinder. I KFUKs Sociale Arbejde har vi også sat fokus på at styrke vores metoder, så vi tydeligere kan dokumentere at vores arbejde gør en forskel, og at man kan forbedre livskvaliteten for også de allermest udsatte borgere. Politisk er der omsider grøde i det, der ellers har været tæt på at være et permafrosssent politisk klima for debatten om et forbud mod købesex i Danmark. Hen over vinteren har et par modige kvinder med prostitutionserfaring sat gang i debatten på sociale medier som for eksempel facebook, og de har med deres beskrivelser af livet som prostitueret sparket den hensygnende debat om købesex i gang igen. Debatten har ellers været lagt død siden, at Straffelovrådet for halvandet år siden, i slutningen af november 2012, endeligt og særdeles effektivt sammen med daværende justitsminister Morten Bødskov, begravede regeringens bebudede forbud imod købesex. Og dermed også debatten om skadevirkningerne ved prostitution. Det har siden da ikke været politisk muligt at diskutere et forbud mod købesex. I stedet har vi i KFUKs Sociale Arbejde været optagede af at diskutere og udvikle andre tiltag på prostitutionsområdet, fx forebyggelse, exit og efterværn. Men der skal ikke herske tvivl om, at vi i BUDSTIKKEN udgives af KFUKs Sociale Arbejde Redaktion: Helle Jarlmose (ansvarshavende) Pernille Kjær Jessen og Trine Kamper Nielsen Fotograf: Carsten Lundager Henvendelser bedes rettet til: 2 KFUKs Sociale Arbejde LANDSBESTYRELSE: Lisbeth Trinskær, Bagsværd, formand; Janie Olsen, Bagsværd, næstformand; Kirsten Vesterby Fischer, Middelfart; Olaf Ingerslev, Hellerup, kasserer; Anne Marie Boile Nielsen, Hvidovre; Birgit Morre Pedersen, Skødstrup; Connie Jantzen, Brønshøj og Merete Dige, Frederiksberg. BUDSTIKKEN 2 / 2014 HOVEDKONTOR: Helle Jarlmose, generalsekretær, tlf , Tina Bresson, regnskabschef, tlf , Susanne Exner, indsamlingschef, tlf , Pernille Kjær Jessen, kommunikationskonsulent, tlf , Anne Dyppel, regnskabsmedarbejder, tlf , Elisabeth Lumbye, lønassistent, tlf , Trine Kamper Nielsen, organisationsog marketingskoordinator, tlf , Sofie Mathilde Munk, studentermedhjælper, tlf , Marie Louise Kirring Løvengreen, udviklingschef, tlf , Line Buus Mohr, kommunikationspraktikant, tlf , KONTAKTADRESSER: KFUKs Sociale Arbejde, Niels Hemmingsens Gade 10, 2. sal, 1153 København K, tlf kl , giro Reden København, København V Konstitueret leder: Bettina Bach Reden International, København V Krisecenter for handlede kvinder Konstituerede ledere: Malene Muusholm og Leyla Madsen Reden Odense og Dueslaget, Odense C, Leder: Mette Guul, Reden Aarhus, Aarhus C Leder: Joan Fisker Hougaard Exit-kollegiet, København Ø Leder: Ea Elsbøll, Svanegrupperne, København Ø Leder: Dorit Otzen, Lindevangen, Frederiksberg Forstander: Søren Romar Daglig leder: Annette Mainz Lærkehøj, Frederiksberg Forstander: Søren Romar Daglig leder: Mikael Christiansen Kontaktcentret Vesterbro, København V Forstander: Liselotte Fredholm Familiehøjskolen Skærgården, Herning Forstander: Vibeke Lundbo TopGenbrug, Istedgade 57, 1650 København V, tlf Man.-fre Vestergades Genbrug, Vestergade 14, 7600 Struer, tlf Man.-fre Lør

3 KFUKs Sociale Arbejde hilser den fornyede debat velkommen. Vi mener, at den larmende tavshed i debatten har været med til at skubbe yderligere til det værdiskred, der tilsyneladende finder sted i disse år. Under overskriften Danskerne: Forbud mindsker ikke sexkøb præsenterede morgenavisen Jyllands-Posten den 31. marts i år en undersøgelse foretaget for avisen af analysefirmaet Wilke. Meningsmålingen viser ifølge avisen, at 70 procent af danskerne ikke tror på, at et forbud vil mindske omfanget af prostitution, og knap 62 procent af danskerne mener, at et forbud vil være til ulempe for de prostituerede. Anledningen til rundspørgen var, at EU- Parlamentet i kølvandet på Frankrigs lov om et forbud mod købesex har anbefalet medlemslandene at følge Frankrigs eksempel. Men hvis det står til danskerne, kommer det ikke til at ske. Forud for undersøgelsen har Jyllands-Posten kørt en massiv kampagne, hvor de blandt andet på lederplads har slået til lyd for, at et forbud mod køb af seksuelle ydelser hos prostituerede er håbløst og vil være stort set uden effekt. Til gengæld hævder man, at en legalisering vil være et bedre middel til at imødegå den kriminalitet, der følger med prostitution. Det sidste er direkte imod bedre vidende man ignorer helt erfaringerne fra Amsterdam, der har utroligt store problemer med trafficking og meget udsatte kvinder i prostitution, trods såkaldt ordnede forhold. De hollandske erfaringer viser også, at det i praksis er yderst vanskeligt at afgøre, hvornår prostitution er frivillig, og hvornår der er tale om tvang. Desuden er der vokset et stort illegalt marked frem side om side med den lovlige prostitution, fordi en stor del af denne branche består af organiseret kriminalitet relateret til prostitution. Og dette kan man ikke dæmme op for ved at gøre prostitution til et lovligt erhverv. For nylig viste en stor europæisk undersøgelse, at danske kvinder er blandt EU s mest udsatte for vold, stalking og sexchikane eller i hvert fald, at danske kvinder anmelder den vold, de er udsat for. En meget trist 1. plads, der kan vidne om et holdningsskred, der desværre underbygges af andre undersøgelser, blandt andet fra sommeren Her blev det Der skal mere til end gode intentioner og velmenende tiltag, hvis man vil ændre folks holdning. afsløret, at hver syvende danske mand ikke viger tilbage for at købe sex hos en kvinde, han ved er handlet til prostitution. Det generelle værdiskred har vi simpelthen behov for at ændre ved. Ændre, hvad vi generelt anser for acceptabel adfærd. For en del af danskerne praktiserer åbenbart et menneskesyn, der bedst kan sammenlignes med forholdene i nogle af de lande, vi ellers helst ikke vil sammenligne os med. Et menneskesyn hvor værdien af den enkeltes personlige frihed rangerer højere end hensynet til medmenneskets liv og trivsel. Stillet over for den slags kynisme er lovgivning sammen med sociale tiltag, der skal hjælpe de prostituerede kvinder til en anden og mere bæredygtig levevej et rigtig effektivt værktøj. Ikke mindst hvis vi ønsker en holdningsændring hos de mænd, der køber sex. I Danmark betragter man fra officielt politisk hold prostitution som et socialt problem. Alligevel har vi kendskab til i hvert fald en sag, hvor Reden i forbindelse med en underretning af de sociale myndigheder har oplevet, at kommunen konkret bruger en underretning om en udsat kvindes livssituation til at beregne, hvornår pågældende kvinde kan have begået socialt bedrageri, fordi hun i en periode kan have modtaget kontanthjælp, mens hun var i prostitution. Samtidig med, at man som samfund poster 46 mio. kroner i en national Exit strategi, der har til formål at hjælpe kvinder ud af prostitution eller skabe bedre vilkår for de kvinder, der ønsker at blive i prostitution, ønsker man også, at der skal betales skat og moms af indtjening, der er foregået ved prostitution. Staten bliver på denne måde til ruffer, samtidig med at man fastholder, at man betragter prostitution som et socialt problem. Det er da dobbeltmoral, så det vil noget. Det er en udfordring for os, at vi ikke med sikkerhed kan vide, hvordan de kvinder, der ønsker at forlade prostitution, efterfølgende klarer sig økonomisk. Vi kan ikke garantere dem frit lejde eller beskytte dem imod eventuelle anklager om socialt bedrageri. Vi efterlyser helt overordnet politisk mod til at vise, at man mener det alvorligt, når man Ligesom det kan have store konsekvenser at køre spritkørsel, vil vi gerne lære vores børn, at det kan have store konsekvenser at købe et andet menneske til sex. siger, at man ønsker at gøre noget ved prostitution. Fordi vi som samfund mener, det er vigtigt. Uanset hvad folkestemningen dikterer. Lovgivning virker, hvis man ønsker at flytte holdninger, og har i mange andre sammenhænge vist sig at være kulturbærende. Se bare på rygeloven, loven, der forbyder spritkørsel og ophævelsen af revselsesretten. Ligesom det kan have store konsekvenser at køre spritkørsel, vil vi gerne lære vores børn, at det kan have store konsekvenser at købe et andet menneske til sex. Og ligesom al erfaring viser, at lovgivning ikke kan stå alene, ved vi også, at der skal mere til end gode intentioner og velmenende tiltag, hvis man vil ændre folks holdning. Skal man følge den logik, som blandt andre Jyllands Postens lederskribent lægger til grund for sin argumentation, skulle vi heller ikke have indført fartbegrænsninger, forbud mod spritkørsel, ophævelse af revselsesret, rygelov osv. For folk ryger og drikker jo stadig, og der er sikkert også nogle, der slår deres børn. Men er det et argument for ikke at handle? Det mener jeg ikke. I øvrigt var det i Sverige sådan, at et stort flertal også var imod sexkøbsloven, før den blev vedtaget i Nu støtter over 70 procent op om loven og støtten er størst blandt de unge. I KFUKs Sociale Arbejde hilser vi en ny debat velkommen. En debat der kræver, at vi alle sammen tør tage stilling. Debatten om købesex er en værdidebat, et samfundsanliggende. Den skal tages i det åbne rum, hvor der også er plads til, at vi kan snakke om forebyggelse og veje ud af prostitution. For dybest set er der jo næppe ret mange af os, der ønsker, at vores døtre, søstre, mødre eller sønner, for den sags skyld, skal leve af at sælge sex. Årsberetning 2013 /

4 Hvis man er så heldig at komme ud af prostitution og videre i sit liv, har man i langt de fleste tilfælde behov for hjælp og støtte for at undgå at falde tilbage i prostitution, fx hvis man oplever, at økonomien i en periode kan være trang. Mange har også behov for hjælp og støtte til at bearbejde de traumer og psykiske skadevirkninger, der i mange tilfælde følger med og efter prostitution. KFUKs Sociale Arbejde oplever et stigende behov for såkaldte efterværnstilbud, både i forbindelse med prostitution, udenlandske kvinder, der er handlet til Danmark og måske har fået opholdstilladelse, og mennesker, der i en periode har været ramt af hjemløshed, og som måske også har haft et misbrug. Vi har blikket rettet mod disse behov og har med Svanegrupperne til danske kvinder, Exit kollegiet til de udenlandske kvinder og Bostøtte- og akutboligordningen på Frederiksberg, sikret os, at vi har aktuelle tilbud, der matcher de behov, som mennesker, der opsøger os, har. Derudover har vi sat fokus på at udvikle og udvide tilbud i relation til Kontaktcentret Vesterbro på Valdemarsgade. Behovene udvikler sig, og vi skal naturligvis som organisation kunne følge med. Vi har fx set en markant stigning blandt de grønlandske brugere af Reden i København, hvorfor vi har ansat en grønlandskkyndig medarbejder, der skal være med at sikre en særlig indsats for denne målgruppe. I Reden i Aarhus tegner sig det samme billede. Det kan du læse mere om inde i bladet. Vi er ligeledes ved at udvikle en ny socialøkonomisk virksomhed hjemløsning på Frederiksberg, der skal give mennesker med ingen eller meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet konkrete muligheder for at udvikle og afprøve sig selv i et reelt arbejde. Endelig har vi søgt midler til et nyskabende projekt om dialektisk adfærdsterapi. Et samarbejde med 2 psykiatripsykologer med erfaring i håndtering af impulsiv adfærd hos udsatte. Målet er at trække ekspertise ud, hvor de ubehandelige befinder sig på gadeplan. Projektet sigter mod, at brugerne får en øget kontrol over deres egne følelsesreaktioner. Det er hensigten, at dette vil muliggøre nye valg for brugerne mht. fremtidig livssituation og livskvalitet. Vi arbejder hele tiden målrettet mod at sikre, at medlemsorganisationen er godt rustet til løbende at forbedre vores tilbud, så vi som organisation er klædt bedst muligt på til at imødegå de udfordringer, fremtiden bringer. Det er vigtigt, at vores tilbud bedst muligt matcher brugernes behov i dag og i morgen. Der er brug for, at vi til stadighed forbedrer rammerne og inddragelsen af de mange frivillige, der er en væsentlig del af KFUKs Sociale Arbejde. De ting drøfter vi løbende, både i KFUKs Sociale Arbejdes landsbestyrelse, i de lokale bestyrelser og derude, hvor det hele foregår, på Reder, herberger og væresteder. Det er vigtigt at være med til at sikre, at unge mennesker, der er på vej ud på et skråplan, får hjælp, vejledning, omsorg og støtte. Forebyggelse og efterværn fylder mere og mere i KFUKs Sociale Arbejde. Landsbestyrelsen undersøger i øjeblikket sammen med bestyrelserne for Reden København og Reden International mulighederne for at etablere et intensiveret og forpligtende samarbejde, uden at man har lagt sig fast på, om det overhovedet er en god ide, og i givet fald hvilken form samarbejdet skal have. Målet for samarbejdet er at sætte de to Reder i stand til at opnå og yde mere tilsammen end summen af, hvad de er i stand til hver for sig. Hvis samarbejdsprojektet skal realiseres, skal det være, fordi vi sammen vurderer, at projektet gør os endnu bedre i stand til at udgøre en væsentlig forskel for de kvinder, der bruger Reden København, de kvinder, der bruger Reden international og for de kvinder, vi endnu ikke når. Den mest konkrete anledning til overvejelserne er Reden Københavns ønske om at finde nye, bedre og større lokaler, hvor man evt. også ville kunne huse funktioner fra Reden International. Vi vil gerne i fremtiden kunne gøre en endnu større indsats for unge. Lindevangen og Lærkehøj har allerede en vigtig og særlig indsats for hjemløse unge på Frederiksberg. I Reden København prøver vi at få mulighed for at etablere gråzoneprostitutionsprojektet. Vi har endnu kun taget de første skridt, men det er vigtigt at holde fokus på, at vores opgave ikke blot er skadesreduktion, men i høj grad også at være med til at sikre, at unge mennesker, der er på vej ud på et skråplan, får hjælp, vejledning, omsorg og støtte, så de ikke bliver livslange brugere af Redetilbud eller herberger. Derfor fylder forebyggelse og efterværn mere og mere i KFUKs Sociale Arbejde. Samhørigheden er helt central i KFUKs Sociale Arbejde. Og den blev styrket den 4. februar 2014, da KFUKs Sociale Arbejde, Rederne i København, Odense og Aarhus, Reden International, Kontaktcentret-Vesterbro og TopGenbrug fik et nyt fælles logo og ny fælles hjemmeside. Det betyder meget for sammenhængskraften i organisationen, at omverdenen nu også kan se, at vi er én organisation, og at arbejdet, vi alle sammen gør, hører sammen. Jeg vil gerne slutte med at rette en stor tak til alle frivillige og ansatte i Rederne, for jeres engagement, for alt det I giver, og for det I betyder for de kvinder, vi brænder for at gøre en forskel for. En varm tak til alle ansatte på Lærkehøj og Lindevangen for den utrættelige tillid og omsorg I viser de hjemløse og udsatte, I hjælper. Også tak til Kontaktcentrets ansatte, som har gjort en flot indsats med at lægge nye spor ud for fremtidens tilbud for de medmennesker, I gør en forskel for. En kæmpe tak skal lyde til alle de frivillige i TopGenbrug, som med 5 og 10 kroner ad gangen tålmodigt sikrer en betydelig indtægtskilde til alle de indsatser, der ligger under KFUKs Sociale Arbejde. En varm tak også til Helle Jarlmose og alle medarbejdere på hovedkontoret for jeres engagement og for jeres kompetente og meget afgørende støtte for arbejdet ude i marken. Og slutteligt tak til landsbestyrelsens medlemmer, tak for jeres tålmodighed med mig som ny formand, for jeres bidrag, jeres engagement og for det inspirerende samarbejde. 4 BUDSTIKKEN 2 / 2014

5 Gråzoneprostitution er da ikke rigtig prostitution Af Pernille Kjær Jessen 1-2 procent af helt almindelige, danske unge har prøvet at modtage en eller anden form for betaling for seksuelle ydelser. Det anslår Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Samtidig vinder alternative datingsider frem, som fx sugardaters.dk, hvor unge mennesker kan få kontakt til ældre, gavmilde personer, der tilbyder penge eller forskellige forbrugsgoder, som fx rejser eller en ny mobiltelefon, for sex. Men hvis man har prøvet at modtage penge eller andet for sex, er man så prostitueret? Og hvad skal man være opmærksom på for at komme væk i tide? Og er man i en særlig risikogruppe, hvis man i øvrigt er udsat og har fx et hashmisbrug? Disse og mange andre spørgsmål forsøger Reden København og KFUKs Sociale Arbejde at blive klogere på ved hjælp af projektet Forebyggelse af prostitution og gråzoneprostitution blandt unge. Projektet har været undervejs i det seneste års tid og er tænkt som et treårigt pilotprojekt. Håbet er, at det kan finansieres ved hjælp af satspuljemidler, men i skrivende stund er dette endnu ikke afklaret. Vi vil gerne forebygge, at unge ender i prostitution og gråzoneprostitution, og vi vil også gerne tilbyde støtte og rådgivning til unge, der allerede er i prostitution og gråzoneprostitution. Derudover er formålet med projektet at producere og indsamle viden om prostitution og gråzoneprostitution blandt unge, siger Christina Wind, projektmedarbejder hos Reden København. Unge mennesker er ofte omstillingsparate og åbne, og de er i stand til at træffe egne valg og danne egne meninger. Deres holdninger vil danne grundlag for nye værdier i fremtidens samfund. Gennem dialog og oplysning vil den enkelte unge blive i stand til at indtage en holdning til prostitution. Samtidigt vil forskellige fagpersoner få konkrete redskaber til at italesætte og håndtere prostitution og gråzoneprostitution blandt unge, fortæller Christina Wind. Målet med projektet er, at unge piger og drenge får viden om gråzoneprostitution og prostitution, så de har mulighed for at træffe et informeret valg, både som sælgere og købere af seksuelle ydelser. Desuden er det planen at professionelle voksne, som er i berøring med unge, får redskaber til at håndtere problematikken. Derudover er målet, at unge i prostitution og gråzoneprostitution kan få professionel rådgivning til at komme ud af prostitution eller gråzoneprostitution og få bearbejdet de eventuelle skadevirkninger, som prostitutionen har medført. Endelig er Reden og KFUKs Sociale Arbejde også interesserede i, at vi som samfund får større viden om og flere redskaber til at forebygge prostitution og gråzoneprostitution. I dag er det sådan, at sociale tiltag på prostitutionsområdet primært beskæftiger sig med skadesreduktion og rehabilitering efter et liv i prostitution og altså ikke med forebyggelse. Der eksisterer i dag ingen forebyggende tiltag på prostitutionsområdet. Det er det, vi gerne vil rette op på med det her projekt, siger Christina Wind. Målgruppen for projektet er i princippet alle unge under 18 år, men med særligt fokus på socialt udsatte unge. På kort sigt er målet at sikre information til de unge om prostitution og gråzoneprostitution og senere at yde støtte til unge, der allerede befinder sig i prostitution og gråzoneprostitution. På den lange bane er målet selvfølgelig at forebygge, at unge mennesker overhovedet havner i prostitution og gråzoneprostitution. Vi ved jo fra redearbejdet generelt, hvor svært det kan være at komme ud af prostitution, når man først er endt der. Vi vil gerne være med til at forebygge, at man havner dér, hvor vejen tilbage er virkelig svær, siger Christina Wind. REDEN KØBENHAVN Reden er et være- og rådgivningssted for kvinder i prostitution, hvor de kan få et frirum fra det hektiske miljø på gaden. På værestedet kommer danske og nordiske kvinder, som er i misbrug og prostitution. Man skal opholde sig lovligt i Danmark for at kunne bruge Reden, og udenlandske kvinder bliver henvist til fx Reden International. Reden København gør dog alt for at hjælpe enhver, der står i en akut situation. På Vesterbro i København modtages omtrent 26 besøgende i døgnet, hvor kvinderne udover at få varmen, opholde sig og få noget at spise, også kan modtage sundhedsfaglig hjælp samt rådgivning ved en socialrådgiver. Reden København har siden 1984 eksisteret på Vesterbro. Reden er finansieret af offentlige tilskud og bevillinger, fondsmidler, sponsorstøtte fra erhvervsvirksomheder og private donationer. Årsberetning 2013 /

6 PRO ODENSE Reden Odense Samarbejdet mellem Kommunen og Reden er gensidigt og gavnligt for begge parter Reden Odense er en tæt samarbejdspartner i arbejdet med Exit Prostitution Af Line Buus Mohr Allerede nu er seks af Reden Odenses kvinder indskrevet i Pro Odense, der er et kommunalt etårigt rådgivningsforløb i forbindelse med Socialstyrelsens projekt Exit Prostitution. At seks kvinder fra Reden Odense så tidligt i projektet er blevet en del af Pro Odense, tyder på en synlig effekt af Reden Odenses involvering i Odense Kommunes indsats i Exit Prostitution. Yderligere seks af Redens kvinder er på nuværende tidspunkt i motivationsfasen, der forløber inden rådgivningsforløbets start. Reden Odense har den tætte kontakt med kvinderne og har kendt de fleste af kvinderne i mange år. Den gode relation er derfor på plads. Her vælger kvinderne selv at komme, modsat kommunen hvor de i de fleste tilfælde skal komme, fortæller Betina Bruhn, socialrådgiver i Reden Odense og tilknyttet Pro Odense som samarbejdspartner. Odense Kommune varetager det overordnede projektforløb og det sociale arbejde, hvor Reden Odense indgår som samarbejdspartner. To medarbejdere fra Reden er tilknyttet projektet som samarbejdspartnere med Odense Kommunes to ansatte socialrådgivere. Reden Odense varetager forskellige opgaver i Pro Odense, men omdrejningspunktet er den enkelte kvinde. Blandt andet er Reden en central aktør i det opsøgende og opfølgende arbejde før, under og efter projektet. Det er muligt for Redens personale, grundet deres kendskab og relation til de kvinder, der kunne være mulige deltagere i Pro Odense, og samtidig støtte dem under og efter projektets forløb. Derudover kan Redens medarbejdere varetage motivationssamtaler efter behov og aftale med Pro Odense samt tage på hjemmebesøg og sidde som bisidder ved møder. Da man skulle vælge en NGO i forbindelse med Exit Prostitution, var overvejelserne blandt andet med fokus på projektets formål og målgruppe. Allerede inden projektets start eksisterede et godt samarbejde mellem Odense Kommune og Reden Odense. Det lå derfor ligefor at indgå samarbejde med Reden, da de kender en del af de kvinder, der kommer i Reden, der 6 BUDSTIKKEN 2 / 2014

7 hører under projektets målgruppe, samt har den nødvendige viden og erfaring. Det, der især har været godt ved dette samarbejde, er, at Reden har valgt at udpege to kontaktpersoner, hvilket gør samarbejdet nemmere og stærkere. Gennem det tætte forløb får Reden også et indgående kendskab til projektets forløb og metode og kan derfor også implementere metoden i deres daglige arbejde med brugerne. Samarbejdet mellem Kommunen og Reden er på den måde gensidigt og gavnligt for begge parter, begrunder Birgitte Orthmann, socialrådgiver og projektkoordinator i Pro Odense, Odense Kommune. Pro Odense er Odense Kommunes kommunale indsats i arbejdet med at udvikle et relevant og effektivt tilbud til kvinder i prostitution, hvor kvinderne indgår i et etårigt CTI-forløb. Projektet forløber over tre år, hvor Reden Odense har indgået et partnerskab med Odense Kommune alle tre år. Målgruppen er kvinder og mænd i prostitution, der ønsker at forlade prostitution eller ønsker at forbedre deres livssituation ved at minimere deres salg af sex. Betina Bruhn har ikke svært ved at få øje på fordelene ved Reden Odenses involvering i Pro Odense. Reden Odense har den tætte kontakt med kvinderne, og det er her, de finder tryghed. Den gode relation er derfor på plads, fortæller Betina Bruhn. Mens kommunen varetager den metodiske planlægning, at tilpasse et forløb målrettet den enkelte kvinde, arbejder Reden Odense med de små skridt. Redens to medarbejdere, der er tilknyttet projektet, tager blandt andet på hjemmebesøg hos kvinderne samt sidder med som bisidder ved møderne, såfremt kvinden ønsker det. Ved at tage med kvinden hjem i hendes eget hjem kommer der fokus på den enkelte kvinde, hvilket i nogle tilfælde kan være en vigtig åbning for kvinden og hendes fremskridt. Det er ofte også i de omgivelser, at der naturligt bliver åbnet op for de dybe samtaler, fortæller Betina Bruhn. Allerede på nuværende tidspunkt ses der en positiv udvikling hos de kvinder, der har været indskrevet siden projektets start. Det er små skridt, men store fremskridt, der rykker kvinderne i en positiv retning. Når kvinden, efter et år, afslutter rådgivningsforløbet i Pro Odense, træder hun ind i en efterværnsfase. Her er Reden Odense en central aktør, da Redens medarbejdere fortsat har mulighed for at tage på hjemmebesøg hos kvinden og støtte hende i de problematikker, hun eventuelt skulle støde på efterfølgende. Samtidig bevarer Reden relationen til mange af kvinderne, hvilket gør det muligt at følge kvinden længe efter råd- Reden Odense har således siden 1990 arbejdet for og blandt socialt udsatte kvinder over 18 år. Kvinder med forgivningsforløbets afslutning og holde hende fast i de fremskridt, projektet har bevirket. Mette Guul, centerleder i Reden Odense, er glad for det indgåede samarbejde med Odense Kommune og dets styrker. Vores samarbejde med Odense kommune har fra projektets opstart været super godt, det skyldes ikke mindst den tætte dialog mellem os og Odense Kommune i opstartsfasen. Denne proces er et tydeligt eksempel på, at vi som NGO er er i besiddelse af den tætte kontakt og ikke mindst medarbejdernes relation til den enkelte kvinde, som er hel central i dette projekt, holdt op imod det faktum, at kommunen til gengæld har nogle af de tilbud, som kan være med at forbedre den enkelte kvindes livskvalitet og på sigt om muligt et EXIT fra prostitution. Vi kan indtil nu konstatere, at vi og kommunen er hinandens forudsætning i dette projekt, fortæller Mette Guul. Som en del af Pro Odense modtager Reden Odense et årligt driftstilskud pr. indskrevne kvinder fra Reden Odense. REDEN ODENSE Reden Odense startede som værestedet Dueslaget i 1990 og er et værested for gadeprostituterede og andre udsatte kvinder i Odense. I 1997 flyttede Dueslaget fra Ridehusgade til Pjentedamsgade og skiftede under samme ombæring navn til Reden Odense. skellige problemstillinger såsom misbrug, prostitution, psykiske vanskeligheder og generel udsathed. Reden Odense modtog i 2013 cirka 175 forskellige kvinder og har mellem besøgende i døgnet. Reden har åbent 365 dage om året og afholder både traditionel juleaften, nytårsaften og andre højtider. De besøgende kan få to gratis måltider om dagen, morgenmad og aftensmad, og kan derudover også få udleveret kondomer, glidecreme og kanyler m.m., hvilket er med til at forebygge helbredsskader og infektioner. Den personlige kontakt og omsorg er i højsædet, og Redens socialfaglige personale hjælper de besøgende med forskellige og varierende problemstillinger. Årsberetning 2013 /

8 En alternativ herbergsplads samt et tæt samarbejde med en case manager skal hjælpe unge hjemløse i alderen år i egen permanent bolig. Bag tiltaget, der i februar 2014 vandt Frederiksberg Kommunes innovationspris, står blandt andre herbergerne Lindevangen og Lærkehøj. Tanken bag tiltaget er at skabe ro og stabilitet samt give den fornødne støtte til, at den unge får mulighed for at finde frem til, hvad han/hun vil i femtiden. Særligt tiltag skal hjælpe unge hjemløse på Frederiksberg i egen bolig Af Gitte Jensen, AC-medarbejder, Lindevangen På baggrund af SFI s hjemløsetælling blev man i Frederiksberg kommune i midten af 2011 opmærksom på en stigning i antallet af unge hjemløse. Denne stigning blev ligeledes konstateret gennem flere år på herberget Lindevangen. Det var bl.a. på baggrund af dette, at Frederiksberg kommune blev valgt som en af de otte strategikommuner under Hjemløsestrategien, hvor målsætning to lyder; ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger. For at imødekomme dette voksende problem blev der udarbejdet et særligt tiltag i form af alternative herbergspladser målrettet unge hjemløse i alderen år. Da tiltaget har vist sig at være en succes, er det efter Hjemløsestrategiens afslutning i august 2013 fortsat i drift. De alternative herbergspladser er placeret væk fra herbergerne og består af et- eller toværelses lejligheder fordelt på Frederiksberg. Ifølge Anette Mainz, daglig leder af Lindevangen, opnår den unge ved at bo alene og væk fra herberget en følelse af at være i egen bolig fremfor på en institution. Dette fremmer samarbejdet, da et normalt ungdomsliv ikke er foreneligt med de regler og rammer, der er gældende for beboerne på Lindevangen. Ved at være i en alternativ herbergsplads har den unge mere medbestemmelse over eget liv og døgnrytme og derved mulighed for at leve et liv tilsvaren- de andre jævnaldrende men stadig få den pædagogiske støtte. For at komme i betragtning til en alternativ herbergsplads er det et krav, at den unge har andre udfordringer end blot det at være boligløs. Det er ligeledes et krav, at den unge er aktivt boligsøgende, da den alternative herbergsplads kun er midlertidig. Da der i Frederiksberg og Københavns kommune er stor mangel på billige boliger, der er til at betale for unge på eksempelvis overførselsindkomst, støttes den unge også i at søge bolig i andre kommuner. Derudover skal den unge være motiveret for at skabe en positiv forandring i eget liv samt villig til at samarbejde med en såkaldt case manager. Samarbejdet mellem den unge og case manageren vil altid tage udgangspunkt i den enkelte unge og dennes behov og ønsker for fremtiden. En case manager fungerer bl.a. som en form for koordinator, der guider den unge i at navigere i systemet samt støtter den unge i selvstændigt at agere i en voksentilværelse. Ifølge case manager Ida Weinholt er de unge ofte karakteriseret ved at have ringe eller manglende voksenkompetencer og er ofte omgivet af en del kaos i form af dårlige valg samt misbrug. Der arbejdes derfor på at få den unge til at tage initiativ og handling for at forbedre samt tage kontrol over eget liv. For den unge kan det være et stort arbejde at få klarlagt, hvad han/hun vil og ikke vil med sit liv. Der bruges derfor meget tid i samarbejde med case manageren på at få den unge tættere på at blive klar til eksempelvis at starte uddannelse eller anden beskæftigelse. Ida Weinholt fortæller samtidig, at det er en vigtig del af case managerens arbejde at være tålmodig, tillidsfuld, rummelig og fleksibel i forhold til at gribe et initiativ fra den unge. Anette Mainz fortæller, at disse alternative herbergspladser giver mulighed for at etablere en anderledes form for samarbejde, da de møder den unge i et andet miljø end på et herberg. Case manageren og den unge mødes eksempelvis i den unges bolig eller på en café. Herved får de opbygget en relation, der ofte fordrer en mere åben dialog omkring den unges liv, eksempelvis omfanget af et evt. stofmisbrug. Der vil undervejs i forløbet ofte komme flere problematikker frem, og flere af de unge ønsker at fortsætte samarbejdet efter endt ophold i en alternativ herbergsplads. En af de overordnede successer ved de alternative herbergspladser er, at man er kommet i kontakt med en gruppe unge hjemløse, der ellers ikke ville have været kontakt til. Ida Weinholt har ligeledes erfaret, at efter et langstrakt samarbejde vil en del af de unge udvise øget selvværd, mindre misbrug samt andre positive ændringer. Det er samtidig også vigtigt at nævne, at et succeskriterie er mere end at komme i egen permanente bolig. Det, at den unge bliver bedre rustet til at klare et voksenliv, vil også blive betragtet som en succes. 8 BUDSTIKKEN 2 / 2014

9 LINDEVANGEN LÆRKEHØJ Nyt projekt Hjemløsning tilbyder meningsfuldt arbejde til hjemløse Lindevangen er et herberg for hjemløse på Frederiksberg. Det er et midlertidigt botilbud med 26 værelser, hvoraf fire er værelser til forældre med et eller flere børn. Målgruppen er mennesker, som udover hjemløshed også står med andre sociale og personlige udfordringer i deres liv. Lindevangens målgruppe omfatter ikke personer med alkohol- og stofmisbrug samt personer, som adfærdsmæssigt ikke egner sig til at bo tæt sammen med børn. På Lindevangen er der fastansat 20 medarbejdere, som hjælper beboerne med at opnå de mål, som den enkelte fastsætter for opholdet det være sig at finde en bolig, løse problemer med forældremæssig samkvemsret, kontakt til offentlige myndigheder, hjælp til økonomi og at lægge et budget, eller tilbud om pædagogisk udredning. Af Line Buus Mohr LÆRKEHØJ Den selvejende institution Lindevangen er initiativtager til en nyt projekt, Hjemløsning, der skal forsøge at aktivere socialt udsatte med det formål at skabe rammerne til en hverdag med meningsfulde og spændende udfordringer. Hjemløsning er et nyt projekt med opstart 1. juni Projektet er kommunalt bevilliget til 31. december 2015, men Lindevangens mål med projektet er, at det på længere sigt vil kunne udvikle sig til en socialøkonomisk virksomhed. I Hjemløsning skal vi drive erhverv. Vi skal sælge ydelser, der udføres sammen med borgere, der er i beskyttet beskæftigelse. Vi vil sikre nye og flere valgmuligheder for erhvervslivet, private og frivillige og ikke mindst for socialt udsatte borgere på Frederiksberg. Socialt udsatte borgere får via servicelovens 103 og 104 tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud. De ydelser, der sælges til private og erhvervsliv, skal være i samarbejde med borgere under beskyttet beskæftigelse. Vi er brugerinddragende, og borgeren er derfor med i hele processen. På nuværende tidspunkt har vi i projektet ansat to medarbejdere, der er uddannet henholdsvis snedker og gartner med en pædagogisk baggrund, og på længere sigt vil vi også inddrage frivillige til fagspecifikke arbejdsopgaver. Projektet bliver målt på, om vi kan gøre en forskel efter regeringens 2020 mål. Det mener jeg godt, man kan, da vi giver borgeren mulighed for at bibeholde en relation, efter at borgeren fx er flyttet i egen bolig. Samtidig mener jeg, at vi kan rykke borgeren ved at give dem noget meningsfuldt arbejde. Ved at tilbyde borgeren meningsfulde arbejdsopgaver kan vi være med til at få borgeren tættere på arbejdsmarkedet og kan bruge deres kompetencer. På den måde kan vi sammen med borgeren få øje på de ting, de kan, og hvad de stadig ikke kan. Et vigtigt middel for projektet er, at det falder under 110, hvilket betyder, at Lindevangen har visitationsretten. Det giver vanvittig god fleksibilitet, og gør det muligt at fange borgeren i det øjeblik, de er motiverede, siger Birgitte Falck-Jensen, projektleder på Hjemløsning, Lærkehøj. Projektets målgruppe er borgere med særlige problemstillinger som fx hjemløshed, og tilbyder dem fleksible praktiske opgaver og fleksibel arbejdstid, der skal få dem tættere på arbejdsmarkedet. Herberget Lærkehøj, som ligger på Frederiksberg og er nabo til Lindevangen, henvender sig til hjemløse og er et sted, hvor hjemløse mennesker med og uden misbrugsproblemer kan få hjælp og støtte. På Lærkehøj er der også en natvarmestue. Herberget har 26 værelser samt et stort opholdsrum med kantine. Under opholdet på Lærkehøjs herberg hjælper en kontaktperson beboeren med at finde en mere permanent bolig/boform, et relevant behandlingstilbud samt andre tilbud, der kan hjælpe beboeren i hver enkeltes specifikke livssituation. Årsberetning 2013 /

10 Det sidste år har kvinderne på Reden Internationals krisecenter set nye tilbud og oplevelser spire frem i deres hverdag. KRISECENTRET I GOD UDVIKLING Af Sofie Mathilde Munk I efteråret 2013 fik krisecentret en nigeriansk kulturmedarbejder, Quinet Johnson. Quinet Johnson er i gang med at færdiggøre en kandidatuddannelse i folkesundhed og har i over ni år arbejdet med en-til-en støtte og gruppearbejde med udsatte mennesker bl.a. handlede kvinder og HIV-smittede i England. Quinet Johnson har sammen med kvinderne startet en debate/wellness -workshop, som er et forum, hvor kvinderne under faste rammer har mulighed for at diskutere selvbevidsthed, normer og værdier, grænser, kulturel forskellighed og meget andet. Kvinderne har her mulighed for, i fællesskab og i en-til-en samtaler med Quinet Johnson at få talt om, hvorfor det for eksempel kan være svært at vende tilbage til sit hjemland og få hjælp til at lægge strategier for deres eget liv. Målet med workshoppen er, at kvinderne får en bedre forståelse for deres egen situation og egne personlige ressourcer, støtter hinanden og i sidste ende får bedre forudsætninger for at klare sig i fremtiden. Quinet Johnson er med sin nigerianske baggrund en stor gevinst for Krisecentret, fordi hun åbner op for nye perspektiver, dialog og større forståelse med kvinderne, som hovedsagligt kommer fra Nigeria. Quinet Johnson er for øjeblikket ansat i løntilskud, men Reden International søger om penge til at kunne fastholde hende i en ordinær stilling. Ny nigeriansk kulturmedarbejder hjælper krisecentrets kvinder med at få en bedre forståelse for deres egen situation Struktureret hverdag faste aktiviteter I sommeren 2013 indførte Krisecentret ugeplaner for kvinderne, så de får en mere struktureret hverdag. Hen over året udbydes en række faste aktiviteter på Krisecentret, og til husmøderne har kvinderne mulighed for selv at byde ind med hvilke aktiviteter, de kunne tænke sig. De faste aktiviteter har været svømning, syning, fitness, sundhedsworkshop og undervisning i engelsk og business administration. I slutningen af 2013 kom også sangtimer og Quinet Johnsons debat-workshop på programmet. 10 BUDSTIKKEN 2 / 2014

11 REDEN INTERNATIONAL OG EXIT KOLLEGIETS EU-PROJEKTER Af Sofie Mathilde Munk Mere undervisning Undervisningsprogrammet, som blev stablet på benene i 2012, er fortsat i fremdrift i 2013, og kvinderne kan nu modtage undervisning i bl.a. dansk, engelsk, computer og business administration. Det er kvindernes egne ønsker til kurser, der tilrettelægger undervisningen. Undervisningen giver en unik læring, som kvalificerer kvinderne til en anden levevej, når de vender tilbage til deres hjemland. Flere af kvinderne er analfabeter, har aldrig gået i skole eller har ikke fået undervisning i rigtig mange år, og de er derfor topmotiverede for at lære noget. Krisecentret skriver i deres statusnotat, at der er konstant venteliste til undervisningen og et fremmøde på 90 procent. Undervisningen muliggøres af midler fra Ministeriet for Kirke- og Ligestilling. Ud over det mere faglige var kvinderne i april 2014 på havnerundfart i Københavns kanaler, hvor de fik mulighed for at se byens smukke seværdigheder og attraktioner sider af byen, som de måske ikke har haft mulighed for at opleve før. EXIT kollegiet blev i juli 2013 partner på et stort EU-projekt under titlen EXIT-ENTRY, hvor de i samarbejde med Reaching Out i Rumænien skal udarbejde best practice og guidelines til EU-kommissionen vedrørende integration og inklusion for ofre for menneskehandel. Halvdelen af EXIT kollegiets budget er i finansieret af EUmidler under ISEC Programmet Prevention and Fight Against Crime, som skal bekæmpe menneskehandel. EXIT kollegiet står således i spidsen for at etablere guidelines og anbefalinger til en fremtidig EU indsats på integrationsområdet i samarbejde med Reaching Out i projektet ENTRY-EXIT. I januar 2013 blev Reden International desuden partner på EU-projektet Action Against Trafficking Minors om handlede mindreårige. Projektet er et samarbejde mellem Reden International og NGO er i Rumænien og Holland. Projektet er startet i Rumænien, hvor organisationerne oplever en stigende handel med mindreårige til sexindustrien og en uhensigtsmæssig håndtering af sagerne hos myndighederne. Aktiviteterne i forbindelse med projektet foregår i Rumænien, hvor der udarbejdes manualer og afholdes seminarer for at finde den bedste løsning, fortæller Malene Muusholm fra Reden International. De rumænske organisationer havde taget initiativ til projektet, da de desværre oplever en stigende bekymring over handel med mindreårige til prostitution i Rumænien. Samtidig var de dybt frustrerede over måden, hvorpå sagerne blev håndteret af myndighederne i Rumænien og deres politi, skriver Reden International i statusnotatet Det overordnede formål med projektet er at udvikle best practices, som er anvendelige for politimyndigheder i Rumænien og hele Europa, i forhold til håndtering af sager, som involverer mindreårige ofre for menneskehandel. REDEN INTERNATIONAL / KRISECENTERET, MØDESTEDET OG EXIT KOLLEGIET REDEN INTERNATIONAL blev stiftet i 2003 for at tage sig af kvinder, der er handlet eller på anden vis er kommet til landet og er endt i prostitutionsmiljøet. RI har udviklet sig og rummer nu flere tilbud til målgruppen. I 2004 blev Krisecenteret oprettet og i 2007 Mødestedet, som drives i samarbejde med Center Mod Menneskehandel. REDEN INTERNATIONALS KRISECENTER var det første krisecenter i Danmark med kvinder handlet til prostitution som specifik målgruppe. Kvinderne er identificerede som ofre for menneskehandel eller er potentielt handlede kvinder i en udrednings- fase. Tilbuddet er for kvinder, der ønsker hjælp til at komme ud af et handelsforhold. MØDESTEDET er et drop-in-center for udenlandske prostituerede. Her kan kvinderne finde et frirum og bliver også tilbudt støtte og rådgivning inden for sundhed og prostitutionsadfærd, juridisk bistand og kurser i fx IT og engelsk. Mødestedets sundhedsklinik er åben to gange om ugen, hvor kvinderne kan konsultere en læge. Natcaféen er en del af Mødestedet og har åbent torsdag og fredag nat fra midnat til klokken fem morgen. Her kan kvinderne få en snak, lidt at spise, kondomer og rådgivning til sikker prostitutionsadfærd. EXIT KOLLEGIET blev etableret i 2009 og er et re-integrationstilbud, der omfatter et botilbud og et efterværnsprojekt. Tilbuddet er for kvinder, som har været ofre for menneskehandel, med asyl i Danmark, og udenlandske kvinder med legalt ophold, som ønsker at forlade prostitutionsmiljøet. EXIT kollegiet arbejder med rettigheder inden for antidiskrimination, retten til et sundt og værdigt liv samt modvirkning af social dumping. Exit Kollegiets ansatte er til rådighed i både dag- og aftentimerne. Årsberetning 2013 /

12 Nye initiativer skal støtte svanekvinder i et liv uden prostitution FOTO: LEIF TUXEN Et Svanegruppeforløb kan vise sig at åbne op for andre behov end først antaget, hvilket har skabt grundlag for et sideløbende bisidder forløb og Nanny-projekt. Af Line Buus Mohr Svanegrupperne arbejder nu på ottende år og har gennem de sidste mange år samlet erfaringer omkring deltagernes flerartede behov og efterspørgsler, hvilket bl.a. efterkommes med et tilbud om socialrådgivning med mulighed for bisidderfunkton. Bisidderfunktionen er et forløb, hvor kvinden gennem Svanegruppen kan have en bisidder, i de situationer hvor hun finder det nødvendigt i kontakten til offentlige myndigheder. Kvinderne beder selv om en bisidder og er selv med til at strukturere bisidderforløbet. De bliver i motivationsforløbet præsenteret for muligheden og vurderer herefter selv, om det er en hjælp, de vil have gavn af, forklarer Dorit Otzen, projektleder for Svanegrupperne København. Bisidderfunktionen har fx været gældende i situationer, hvor en kvinde ønsker at rejse eller genrejse en sag i kommunen. Efter at have været i prostitution kan kvinderne have svært ved at forholde sig realistisk til deres egenskaber eller mangler viden om deres rettigheder og muligheder. Det er ikke ualmindeligt, at kvinderne ofte i kommunale og jobmæssige sammenhænge giver udtryk for at have mere energi, overskud eller vilje, end hvad der rent faktisk er tilfældet. Under kvindernes tid i prostitution har de gjort brug af en attitude, der kortvarigt udstråler glæde og overskud, en attitude kvinderne bringer med videre, bl.a. i kommunale og jobmæssige sammenhænge. Det giver et forkert billede af kvinden og hendes situation, hvilket i langt de fleste sammenhænge ikke kommer kvinden til gode. Som bisidder kan man bruge autoriteten til at støtte kvinden, i de situationer hvor hun selv finder det svært. Samtidig kan bisidderen sætte ord på det, der for kvinden er svært at fortælle. På den måde kan man hjælpe med at skubbe kvinden i en anden retning, fortæller Dorit Otzen. Indtil videre er ét bisidderforløb afsluttet med positivt resultat. Yderligere tre forløb er på nuværende tidspunkt i gang. Det handler om at give kvinderne en tryghed i forhold til systemet og hjælpe dem videre. På den måde er man brobygger mellem systemet og kvinden og udgør en hjælp i forhold til at gøre dem mere selvhjulpne, afslutter Dorit Otzen. Nannyprojekt støtter og inddrager svanekvindernes familier En kvinde, der har forladt prostitution, står ikke altid alene om de efterfølgende konsekvenser og problematikker. Svaneforløb har belyst, at der i nogle tilfælde også er en familie, der skal takle de efterfølgende konsekvenser efter et liv i prostitution. Det perspektiv har ført til opstarten af et Nanny-forløb, hvor familier gennemgår en individuelt forløb i samarbejde med den tilknyttede Nanny. Ideen til et Nanny-projekt opstod, da en kvinde til en temadag kom til at tænke på hendes egen situation. Hun var mor til en dreng og havde derudover to mindre børn. Da hendes søn blev teenager og begyndte at lugte af sved, følte hun afsky ved lugten af ham, da han mindede hende om de kunder, hun havde haft som prostitueret, og hun følte derfor ikke, at det var muligt for hende at være psykisk og fysisk til stede. Hun ønskede ikke, at det samme skulle ske med de to yngste børn og efterspurgte KFUKs Sociale Arbejde var den første organisation, der oprettede exit-prostitutions-programmer for kvinder, der ønsker at forlade prostitution. Forarbejdet til Svanegrupperne begyndte i efteråret Den første Svanegruppe så dagens lys i februar Svanegruppen er et tilbud, under KFUKs Sociale Arbejde, der har til formål at bane vejen for et liv uden prostitution. Tilbuddet er et psykolog-ledet gruppeforløb for kvinder, som tidligere har været i prostitution og nu ønsker at forblive ude af prostitutionsmiljøet. For mange kvinder er deltagelsen i Svanegruppen begyndelsen til en ny vej i livet. Kendetegnet ved Svanegruppen er det unikke samarbejde imellem den tilknyttede mentor med egne erfaringer fra prostitution og psykolog, hvilket adskiller Svanegruppen fra andre terapeutiske grupper. Det vigtigste kriterie for at deltage i Svanegruppen er ønsket om hjælp og støtte til forandring i sit liv. 12 BUDSTIKKEN 2 / 2014

13 Mindeord Karen Reiff Karen Reiff, leder af Reden København I dybeste afmagt og med stor sorg har vi modtaget meddelelsen om, at Karen Reiff måtte give op overfor den meget aggressive kræftsygdom, der ramte hende i det tidlige forår. derfor hjælp til at komme problemerne i forkøbet, fortæller Dorit Otzen, projektleder for Svanegrupperne København. Hensigten med Nanny-projektet er at bryde den sociale arv og støtte familierne i et forsøg på at opnå en mere stabil tilværelse. Nannyen støtter familien og er med til at give kvinderne nogle redskaber til at håndtere hverdagen og styrke de nære relationer samt blive klar over uhensigtsmæssige mønstre som opdrager. Det er familien, der ønsker hjælpen, det er ikke noget, vi påtvinger dem. Det er af den grund familier, der er villige til at gøre en indsats. Problemet for mange af kvinderne er, at de har svært ved at sætte grænser, også over for deres børn. Det er en af de problematikker, vi arbejder med, afslutter Dorit Otzen. Karen var sådan et menneske, man er glad og taknemmelig for at have kendt. Hun var en lysende og indlysende faglig begavelse, og samtidig et menneske, som altid formåede at bringe det bedste frem i sine omgivelser. Altid lyttende, anerkendende og imødekommende og med sans for de skæve smil og tilværelsens finurlige detaljer. Disse egenskaber kom hende til gavn i arbejdet som leder af Reden i København, hvor hun vil blive meget savnet. Karen spillede også en aktiv nøglerolle i hovedorganisationen KFUKs Sociale Arbejdes strategiske udviklingsarbejde, hvor hun også efterlader et stort og sorgfyldt tomrum. Karen kom fra en stilling som afdelingsleder i Danske Handicaporganisationer, da hun i sommeren 2012 blev ansat i KFUKs Sociale Arbejde som leder af Reden i København. Det stod hurtigt klart, at her var tale om ikke blot en fagligt dygtig leder med sikker politisk tæft, men også et menneske, som med ægte engagement gik ind i arbejdet for og med de meget udsatte kvinder, der kommer i Reden. Karen var et menneske, for hvem ledelse og udvikling var noget helt naturligt og ikke management begreber, man tilegner sig på et kursus. Derfor har arbejdet i Reden også været i en rivende og meget positiv udvikling, siden Karen kom til. Karens faglige og menneskelige kvaliteter gjorde hende til den oplagte leder af Reden. Det bliver en tung arv at løfte. Æret være Karens minde. Lis Ingerslev, formand for Reden Københavns bestyrelse Helle Jarlmose, generalsekretær for KFUKs Sociale Arbejde Svanegruppen - et tilbud til kvinder der ønsker et liv uden prostitution Et forløb i Svanegruppen strækker sig over 17 uger og består af en gruppesession én gang om ugen på en fast ugedag fra kl. 17 til eller fra kl til Der er plads til 7 kvinder i hver gruppe. Der er mulighed for at blive visiteret til flere forløb, alt efter behov. Det er ikke ualmindeligt, at der bliver tale om tre forløb, altså 1½ år. Under forløbet er der indlagt temadage, hvor der arbejdes hele dagen og afsluttes med fællesspisning. Der er tilknyttet psykolog, mentor og projektleder til Svanegruppen, der samarbejder om et samlet rådgivningsforløb med fokus på at etablere et liv uden prostitution. Årsberetning 2013 /

14 40 år med Kontaktcentret I efteråret 2014 ser vi på en bedre udnyttelse af Kontaktcentrets gode bygning Af Sofie Mathilde Munk Kontaktcentret på Vesterbro har fortsat rollen som fast fristed for cirka 70 daglige brugere. Her finder brugerne hver dag et billigt måltid mad, selskab og mulighed for at få omsorg og støtte, til hvad de kunne have brug for eksempelvis hjælp til digital kontakt med det offentlige eller støtte til at komme i relevant behandling. Kontaktcentret åbnede i sin tid i 1973 på initiativ af Fanny Truels Jensen, som var landsformand for KFUKs Sociale Arbejde i årene Fanny Truels Jensen så behovet for et værested for Vesterbros udsatte mennesker. Væ- restedet åbnede i første omgang i et lille nedlagt ismejeri i Saxogade og er senere hen flyttet til de store lokaler i huset i Valdemarsgade. I starten var brugerne af Kontaktcentret hovedsageligt mænd med alkoholproblemer, eller som var ensomme. Efterhånden har det ændret sig til både at være unge og ældre, mænd og kvinder og med varierende sociale, fysiske og psykiske udfordringer. I årets løb afholder Kontaktcentret ud over den daglige drift flere arrangementer for stedets brugere. Således gik turen i sommerens løb til feriekoloni for 12 brugere med personale, og der blev holdt en sommerfest samt julefest, traditionen tro. Til julefesten kunne brugerne nyde et dejligt måltid julemad og modtog samtidig en lille julegave. Den 9. oktober 2013 kunne Kontaktcentret fejre jubilæum, da de på denne dato havde været en del af miljøet i 40 år, siden stedet slog dørene op i det første Kontaktcenter i Saxogade i Jubilæet blev fejret med et støttearrangement, hvor dagens besøgende blev budt på lidt at spise og drikke og kunne nyde musik med Janne Mark og band fra Ungdomskirken. Og efter 40 år formår Kontaktcenteret stadig at holde fast i noget af kernen i det sociale arbejde: Respekten for mennesker. Målet er stadig at være et fristed, hvor man får lov til blot at være men også et sted, hvor man bliver set og ikke bare får lov til at gå til grunde. I efteråret 2014 vil vi sætte fokus på, hvordan vi kan nytænke Kontaktcenterets fysiske rammer, så vi kan sikre flere og bedre tilbud til samfundets allermest udsatte ved bedre at udnytte de gode kvadratmeter på Valdemarsgade. 14 BUDSTIKKEN 2 / 2014

15 Genbrug i rivende udvikling Af Trine K. Nielsen Genbrugsområdet har i mange år været et af de steder, hvorfra vi som organisation har kunnet tjene penge til vores arbejde. Her er mange frivillige, som gør en stor indsats for at få butikkerne til at køre. De sidste par år og specielt det seneste år har vi set en rigtig flot stigning i indtægterne på genbrugsområdet. Det er vi utrolig taknemmelige for. Marianne Brask, der er genbrugskonsulent hos KFUKs Sociale Arbejde, og som det seneste år har været ansvarlig for TopGenbrug i Istedgade, forklarer bl.a. den gode indtjening i butikken med butikkens fokus på kvalitetstøj. I TopGenbrug skal man kun kunne købe tøj og ting, som er i god stand. Samtidig er TopGenbrug en butik, hvor alt har sin plads, og butikken skal være overskuelig, når man kommer ind fra gaden. Der er rent og pænt, og der lugter ikke af gamle ting. Marianne Brask forklarer: Vi hører meget tit, at kunder, der kommer i butikken, elsker at handle hos os. De finder altid nogle gode ting. Og de er super glade for, at vi har fået Dankort terminal. Magasin har doneret nye mannequiner til butikken, så nu kan vi også klæde dem på i butikkens tøj. Samtidig kan mannequinerne pynte i vinduerne, og det tiltrækker også kunder til butikken. Som tak for den store indsats har de frivillige i TopGenbrug været til sommerfest og julefrokost. Sommerfesten bød bl.a. på en tur ud og spise og kaffe i butikken. Julefrokosten var en fest i Kontaktcentret, hvor alle de frivillige var inviteret til julemad, bankospil og hyggeligt samvær. KONTAKTCENTRET Kontaktcentret er et spise-, rådgivnings- og værested beliggende på Valdemarsgade på Vesterbro. Siden 1973 har værestedet været åbent for mange forskellige mennesker, som kunne have brug for ekstra støtte i hverdagen. Det første Kontaktcenter, som lå i Saxogade, blev åbnet på initiativ af tidligere landsformand Fanny Truels Jensen. Det er især hjemløse, alkoholikere, narkomaner og psykisk syge, som benytter sig af Kontaktcentrets tilbud. Brugerkredsen er på cirka 300 mennesker med omtrent 70 daglige besøgende. Der er ansat socialrådgivere og -pædagoger til at varetage den daglige drift af værestedet, og derudover er flere frivillige tilknyttet. Kontaktcentrets mål er at yde respektfuld støtte og at møde brugerne, der hvor de er. Man finder altid noget godt! Der er ikke krav om visitering eller registrering, og brugerne kan være anonyme, når de kommer på Kontaktcentret, hvis de ønsker det. Årsberetning 2013 /

16 Ny fælles identitet til KFUKs Sociale Arbejde og Rederne Af Pernille Kjær Jessen Den 4. februar 2014 fik KFUKs Sociale Arbejde, Rederne i København, Odense og Aarhus, Reden International, Kontaktcentret-Vesterbro og TopGenbrug nyt fælles logo og ny fælles hjemmeside. Hjemmesidens nye design visualiserer, at KFUKs Sociale Arbejde er én organisation, der arbejder for den samme sag. Det er samtidig blevet langt lettere for de mennesker, der gerne vil i kontakt med organisationen, at finde rundt på siderne. Der er blevet taget rigtig godt imod den nye hjemmeside. Vi får mange flere henvendelser. Udadtil fremstår KFUKs Sociale Arbejde nu som en samlet organisation med fælles identitet. Samtidig er den nye hjemmeside blevet en vidensdatabase, hvor skoleelever, studerende, politikere og journalister kan finde viden om socialt udsatte og specifikt om kvinder i prostitution, siger Helle Jarlmose, generalsekretær for KFUKs Sociale Arbejde. Hjemmesiden og det nye design er blevet til i samarbejde med design- og kommunikationsbureauet Bysted og er støttet af midler fra Augustinus Fonden, Ole Kirks Fond og Elly og Aage W. Jensens Fond. t Klik på et af ikonerne på forsiden af hjemmesiden og gå direkte til facebook, køb kort i webshoppen eller støt vores arbejde på donationssiden. Det er nemt og bekvemt. VIDSTE DU DET OM ARV...? Af Susanne Exner Arv er ofte et ømfindtligt emne. De færreste af os har lyst til at tale om arv, og arv kan være svært at forholde sig til, uanset om man er ung eller gammel. Ikke mindst fordi arv som regel er ensbetydende med, at vi har mistet noget, der er langt mere værdifuldt, end det man arver. Fordi vi helst ikke vil gøre nogen kede af det eller starte diskussioner om arv, så lader vi oftest testamenter ligge, hvor de har ligget i årevis, eller vi lader helt være med at lave et. Men det er sjældent det klogeste, og det er nok en af de mest almindelige grunde til, at testamenter ofte er uklare eller endda fejlagtige, når de skal tages i brug. Hvis testamentet er skrevet for mange år siden, kan både ens private situation og lovgivningen have ændret sig, siden det blev skrevet. For eksempel kom der i 2008 en ny arvelov, som gav nye muligheder. Som lægmand kan det være svært at overskue alle de situationer, et testamente kan tage højde for. Pludselig kan man stå i en situation, hvor det er op til en fortolkning, hvem der skal arve, og i en tid med sorg kan man ende med ubehagelige stridigheder, som man netop ikke ønskede. Mange gange kan man spare sig selv unødige bekymringer på sin ægtefælles eller børns vegne, hvis man får tegnet et testamente. Det skaber tryghed for alle, og det er som regel velkomment, når der bliver brug for det. Når folk ringer og spørger til arv, råder vi derfor ofte til, at man får gennemgået testamente hos en advokat, hvis man er i tvivl. Man er altid velkommen til at ringe og høre nærmere, hvis man overvejer at betænke KFUKs Sociale Arbejde med et beløb i sit testamente. Ring til Susanne Exner på Vidste du? Efter 2008 behøver man slet ikke bekymre sig om uskiftet bo, hvis den samlede formue i det uskiftede bo er mindre end kr. Det er ikke usædvanligt, at et manglende eller ukorrekt testamente giver større problemer end en lille smule rettidig opmærksomhed. Hvis man ikke naturligt har arvinger, er det i særdeleshed vigtigt, at man tager stilling til, hvor ens arv skal gøre en forskel. Staten modtager hvert år ca. 70 mio. kr. i arv fra mennesker, der ikke har arvinger, og ikke har fået skrevet testamente. 16 BUDSTIKKEN 2 / 2014

17 Reden Aarhus danner rammen om et frirum, som også de grønlandske kvinder efterspørger og værdsætter. Her kan de finde ro og hjælp. Frirum for grønlandske kvinder Reden Aarhus er et anonymt være- og rådgivningssted for kvinder i Aarhus Centrum. Redens brugere er kvinder, som på forskellig måde er havnet i en svær livssituation. I Reden er der plads til forskellighed og fokus på samvær og omsorg. Værestedet åbnede i 1996 i Sjællandsgade 6. Brugergruppen består hovedsageligt af danske og grønlandske kvinder. Kvinderne har problemer som misbrug, psykiatriske lidelser, manglende socialt netværk, prostitution, fysisk sygdom og manglende uddannelse og joberfaring. Reden har en bred sammensat personalegruppe på 12 personer. Af Line Buus Mohr Misbrug og hjemløshed præger hverdagen hos de grønlandske kvinder, der opsøger Reden Aarhus. Kvinderne er særligt udsatte og befinder sig samtidig i en svær situation, hvor en simpel ting som sprog kan være en udfordring. Kvinderne finder tryghed og omsorg i Reden, hvor de kan få et måltid mad, en snak, eller en varm seng. Reden Aarhus er et værested for socialt udsatte kvinder med fokus på samvær og omsorg. De fleste kvinder, der opsøger Reden Aarhus, er danske kvinder, men Reden oplever i stigende grad, at grønlandske kvinder henvender sig ved døren. Kvinderne er på lige fod med de danske kvinder særligt sårbare og er havnet i en svær livssituation et liv præget af misbrug, hjemløshed eller andre problematikker. På nuværende tidspunkt er 15 grønlandske kvinder i alderen registreret i Reden Aarhus. Kvinderne bruger Reden som værested på lige fod med de danske kvinder. De overnatter her, spiser eller får hjælp til boligsøgning. Deres behov er de samme som de alle vores andre kvinder har, fortæller Joan Hougaard, leder af Reden Aarhus. Det er kvinder, der er opvokset i det grønlandske lokalsamfund og først i en voksen alder er kommet til Danmark. Reden Aarhus erfarer blandt andet, at mange af kvindernes dansk er begrænset, hvilket i mange tilfælde skyldes manglende uddannelse. Derudover har kvinderne et stærkt tilhørsforhold til den grønlandske kultur og grønlændermiljøet i Aarhus. Alle de kvinder, vi kender til, er først kommet til Danmark som voksne. Enten fordi de har mødt en dansk mand i Grønland og er taget med ham til Danmark eller pga. ønsket om en uddannelse i Danmark, som så efterfølgende har slået fejl. Uanset om det er den ene eller anden forklaring, er det fælles for kvinderne, at de har oplevet nederlag og svigt i deres liv. Det er den indirekte årsag til deres problemer som misbrug og hjemløshed, fortæller Joan Hougaard. Fælles for alle kvinderne er deres opvækst, der har været præget af misbrug og svigt. For langt de fleste af de kvinder, vi kender til, gælder, at deres opvækst har været ganske kaotisk, hvor kvinderne i en tidlig alder har været udsat for seksuelt misbrug, eller psykisk misbrug, fx ved at have oplevet sig selv som uønsket af familie og forældre som et barn der aldrig skulle have været født. Opvæksten har gjort dem særligt sårbare og påvirket deres selvværd, siger Joan Hougaard. Reden Aarhus har erfaret, at de grønlandske kvinders misbrug oftest er hash og alkohol, ganske få grønlandske kvinder har et misbrug af hårdere stoffer. Reden Aarhus henvender sig blandt andet til kvinder i prostitution og hjemløshed, hvilket også gør sig gældende for de grønlandske kvinder, men Reden Aarhus erfarer, at der med de grønlandske kvinder er tale om en form for gråzoneprostitution. Mange af de grønlandske kvinders prostitutionsadfærd beror på handlinger, hvor kvinderne fx er sofasovere mod seksuelle ydelser. Joan Hougaard uddyber: De stiller sig ikke på gaden og får kunder, som vi ser det med de danske kvinder, de møder en mand på en bar, som tilbyder dem øl en hel aften eller tag over hovedet for seksuelle ydelser, men kvinderne selv ser ikke denne adfærd som egentlig prostitution. Det er svært at komme med en forklaring på kvindernes manglende syn på prostitutionsadfærd, men jeg formoder, at deres opvækst kan være en væsentlig årsag eller forklaring. Da kvinderne har haft deres opvækst i Grønland, efterspørger de ofte grønlandske middagsretter og aktiviteter. Joan Hougaard oplever, at kvinderne er tæt knyttet til den grønlandske kulturarv og derfor også finder frem til en særlig samhørighed i hinandens samvær i Reden Aarhus. Kvinderne efterspørger en grønlandsk aften med grønlandsk mad eller en sangaften med grønlandske sange. Vi prøver i Reden Aarhus, så vidt det er muligt, at efterkomme deres ønsker, afslutter Joan Hougaard. Årsberetning 2013 /

18 Årsregnskab 2013 DEN POSITIVE UDVIKLING FORTSÆTTER Af Helle Jarlmose, generalsekretær i KFUKs Sociale Arbejde Resultat KFUKs Sociale Arbejdes årsregnskab for 2013 udviser et overskud på kr , som er overført til egenkapitalen. Samtidig er der foretaget en justering af egenkapitalen som følge af afslutningen af nybyggeriet i Sjællandsgade, der er muliggjort takket være en generøs donation fra VELUX FON- DEN og VILLUM FONDEN til dette formål. Egenkapitalen opskrives således samlet fra kr til kr , hvoraf kr udgør landsorganisationens frie og disponible midler. Som det fremgår af nedenstående diagram, er det fjerde år i træk, at regnskabet viser overskud. KFUKs Sociale Arbejde er en organisation i vækst. Indtægter Den positive udvikling afspejler sig også i antallet af kontingentbetalende medlemmer, der for andet år i træk er stigende, idet medlemstallet voksede fra 680 i 2012 til 741 i Der har også været en stigning i indtægter fra fonde og legater fra kr til kr i Hovedparten af disse midler er givet som støtte i udviklingen af en ny grafisk profil for hele KFUKs Sociale Arbejde og en ny webportal, der blev lanceret i begyndelsen af Udadtil fremstår KFUKs Sociale Arbejde nu som en samlet organisation med fælles identitet. Samtidig er den nye hjemmeside blevet en vidensdatabase, hvor skoleelever, studerende, politikere og 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 REGNSKABER ,1 31,5 35,5 32,6 41,9 39,7 42,3 journalister kan finde viden om socialt udsatte og specifikt om kvinder i prostitution. Genbrug er fortsat en vigtig indtægtskilde. Nettoindtægten fra genbrugsområdet steg fra kr i 2012 til kr i Dette skyldes en stor omsætningsmæssig fremgang i TopGenbrug i Istedgade. Butikken er blevet moderniseret, og der har været en tilgang af nye aktive frivillige. Butikken har meget lave omkostninger i forhold til indtjeningen og drives efter et sundt koncept og med gode arbejdsgange. KFUKs Sociale Arbejde har i 2013 også modtaget et større tilskud fra Vestergades Genbrug i Struer. Her drives butikken i et godt samarbejde mellem Danmission, Mission Afrika Genbrug og KFUKs Sociale Arbejde, og overskuddet deles ligeligt mellem de tre organisationer. I 2013 blev dette tilskud på kr. Den offentlige støtte er også større i 2013 end i tidligere år. Tilskuddet fra LOT- FRI puljen, dvs. Socialministeriets pulje til de frivillige sociale organisationer, er steget fra kr til kr , og tilskuddet fra momskompensationsordningen er steget fra kr i 2012 til kr i Denne fremgang skyldes blandt andet, at de store tilskud fra private fonde har forbedret vores egenfinansieringsgrad, som lægges til grund for beregningen af disse tilskud. Desværre ændres momskompensationsordningen i 2014, idet der indføres en ny beregningsmetode, ligesom der lægges 41,9 43,4 42,8 et loft i finansloven for de samlede tilskud. På den baggrund forventer vi at få langt mindre tilskud fra 2014 og årene frem. I 2013 fik vi en stigning i nettoindtægt fra ejendomsdriften på i alt kr , hvilket skyldes flere forhold. I 2013 fik landsorganisationen igen lejeindtægter fra Sjællandsgade, idet Reden Aarhus kunne flytte tilbage i maj Samtidig nyder vi fortsat godt af de lave renteudgifter på de to prioritetslån i Lindevangen og Lærkehøj, hvor udgiften til renter og bidrag faldt med kr fra 2012 til I 2013 vedtog Landsbestyrelsen en ny investeringspolitik, der dels har til formål at sikre foreningens midler bedst muligt, dels sigter på at optimere vores renteafkast. Den nye politik åbner op for brugen af investeringsforeninger, der overholder betingelserne i anbringelsesbekendtgørelsen. Derfor kan aktier indgå i mindre omfang, ligesom der kan investeres i virksomhedsobligationer, så længe de højst udgør halvdelen af midlerne. Som følge af omlægningen af foreningens værdipapirer er nettoindtægten på de finansielle poster steget fra kr til kr i Endelig er institutionernes bidrag til fællesudgifterne, det såkaldte administrationsbidrag, blevet sat op fra 2,5 % i 2012 til 3 % i 2013, hvilket har medført en indtægtsfremgang på kr I 2013 reguleres bidraget til 3 % for at afspejle den udvidelse af hovedkontorets servicering af institutionerne, som finder sted i disse år. Bidraget dækker ud over støtte fra hovedkontoret institutionernes udgifter til revision samt medlemskab af Dansk Erhverv og brancheorganisationen Selveje Danmark. I 2014 fastholdes bidraget på 3 %. Der har været et fald på enkelte indtægtsposter i 2013 i forhold til Det drejer sig primært om indtægten fra arv, hvor landsorganisationen i 2013 har modtaget mindre end i de tidligere år. 15,0 10,0 5,0 0,0-0,4 2,9 2,2 0,4 0, Indtægter Udgifter Resultat Udgifter Det forøgede aktivitetsniveau har medført, at foreningens udgifter på en række områder er steget med i alt kr i 2013 i forhold til På personalesiden har ho- 18 BUDSTIKKEN 2 / 2014

19 Årsregnskab 2013 vedkontoret udvidet med en projektleder med fokus på evidens, dokumentation og socialfaglig udvikling i Rederne. På lokalesiden har vi få etableret et mødelokale i Niels Hemmingsens Gade. Som noget nyt har der været afholdt kurser for ledere i bl.a. Issues Management og medietræning. Endelig er Landsbestyrelsens arbejde blevet effektiviseret, idet der er investeret i indkøb af IPads, således at alt mødemateriale kun fremsendes elektronisk. Støtte til institutionerne Det gode regnskabsresultat betyder, at landsorganisationen fortsat kan støtte institutionerne og medvirke til opstart af nye tiltag lokalt. KFUKs Sociale Arbejde har i 2013 støttet driften af Kontaktcentret på Vesterbro med kr Derudover er der ydet et tilskud til Reden Aarhus på kr til den ordinære drift. Landsforeningen ydede i 2011 et rentefrit lån til Familehøjskolen Skærgården på kr. Lånet er tilbagebetalt i december 2013, da Skærgården nu er inde i en god økonomisk udvikling. REDEN KØBENHAVN gik ud af året med et ordinært underskud på den ordinære drift på kr Underskuddet er dækket af overførte midler fra Ved udgangen af 2013 resterer der kr. af offentlige midler, som Reden ansøger om at anvende i Omregnet til fuldtidsansatte har Reden København 18,58 lønnede medarbejdere. Dertil kommer et korps af frivillige. I 2013 kom der ca. 358 forskellige kvinder i Reden, hvoraf 125 var grønlandske kvinder. I 2013 har Reden oplevet en øget tilgang i udsatte grønlandske kvinder, der har behov for støtte og hjælp. Det betyder, at Reden i sidste halvår af 2013 har sat yderligere fokus på udsatte grønlandske kvinder og søgt samarbejder med andre grønlandske tilbud samt indgår i København kommunes arbejde omkring den grønlandske strategi. Den indsats fortsætter i Hertil kommer, at Reden i sidste kvartal af 2013 er gået aktivt ind i Exit Prostitutionsprojektet i et samarbejde med Socialstyrelsen og Københavns Kommune. Et nyt prioriteret område bliver forebyggelse af prostitution hos unge og øget fokus på gråzoneprostitution. Reden København kan kontaktes døgnet rundt. Redens brugere havde i 2013 mulighed for at benytte Reden i tidsrummet mellem kl I dagtimerne blev der ydet socialfaglig rådgivning. I weekend og helligdage har der været åbent for Redens kvinder døgnet rundt. Redens kontortider er mellem kl. 9:00-16:00. REDEN ODENSE gik ud af året med et overskud af offentlige midler på kr. som søges overført til Reden Odense har omregnet til fuldtidsstilling en bemanding på 11 fuldtidsstillinger samt et korps af vikarer og frivillige medarbejdere tilknyttet. Reden Odense har i 2013 haft besøg af 178 forskellige kvinder. Antallet af udenlandske kvinder er ikke som forventet steget men har været meget stabilt med faldende tendens sidst på året. Reden Odense har i 2013 og forsætter ind i 2014 med at udvikle samarbejdet med Reden International med henblik på at skabe de bedst mulige vilkår for denne gruppe af kvinder. Der er åbent 20,5 timer i døgnet året rundt dog med mulighed for kontakt til personale hele døgnet. I 2013 har Reden indgået et samarbejde med Odense kommune i projekt PRO Odense også kaldet EXIT Prostitution. Projektet har til formål at forbedre livskvaliteten for kvinder i prostitution samt at tilbyde hjælp til at forlade prostitution, hvis kvinden ønsker det. Der er indgået en partnerskabsaftale med Odense Kommune, der sikrer, at projektet fortsætter i 2014 og DUESLAGET ODENSE, der er et botræningstilbud i forbindelse med Reden Odense, fik desværre i april måned 2013 afslag på en ansøgning til Socialministeriet om videreførelse af driften efter udløb af den seneste tilskudsperiode pr Ved henvendelse til Odense kommune med henblik på at skaffe finansiering til videre drift af Dueslaget var tilbagemeldingen, at Odense Kommune ikke havde mulighed for at støtte projektet. På baggrund af dette lukkede Dueslaget for beboerne pr. 31. december 2013 og afviklingen var afsluttet med udgangen af januar Ved lukningen var der et driftsunderskud på kr. i SATS puljebevillingen, hvilket skyldes bl.a. øgede udgifter til hjælp til de kvinder, der skulle fraflytte. Dueslaget gik ud af 2013 med et overskud af private midler på kr., som er overført til Reden Odense. Dueslaget havde i 2013 en belægning på 100 % og har hele året haft venteliste. Omregnet til fuldtidsstillinger havde Dueslaget 3,9 medarbejder ansat. REDEN AARHUS gik ud af året med et ordinært driftsunderskud på kr , der finansieres af de overførte private midler fra 2012, private donationer modtaget i 2013 samt et tilskud fra KFUKs Sociale Arbejde på kr Omregnet til fuldtid har Reden Aarhus 12,16 lønnede medarbejdere. Reden Aarhus flyttede i maj 2013 tilbage til Sjællandsgade 6 i nye, smukke og funktionelle lokaler efter genhusning i Spanien 61 A. Det nye byggeri dækker perfekt brugernes behov samtidig med, at medarbejderne også har fået bedre mulighed for at udføre deres arbejde. Reden Aarhus har i 2013 haft 113 forskellige kvinder på besøg i dag/aften tilbuddet. Til sammenligning var der 88 kvinder, som benyttede dag-aften tilbuddet på Reden i Nathjemmet havde 57 forskellige kvinder på besøg i 2012, men i 2013 har 71 forskellige kvinder brugt tilbuddet. Denne markante stigning skyldes for en stor del, at Reden nu igen har den rette beliggenhed, i bymidten, hvor kvinderne færdes både dag og nat. Reden Aarhus holder åbent mandag, torsdag, fredag, lørdag og søndag kl samt tirsdag og onsdag kl , hvor det altid er muligt at træffe en socialrådgiver, og hvor det kreative værksted er åbent. Dagtimerne i hverdagene bruges bl.a. til kontakter ud af huset eks. sagsbehandler, hjemmebesøg, bisidderfunktion. I weekenden holder Reden åbent kl , hvilket er af særlig betydning for at yde en sammenhængende og skadesreducerende indsats, idet det offentlige system er lukket ned i samme tidsrum. Projekter KFUKs Sociale Arbejde har siden 2005 udviklet et tilbud til kvinder, som ønsker at forlade prostitution eller som har forladt prostitution, men ønsker hjælp til at bearbejde skadevirkningerne og derved komme videre i livet. Svanegrupperne har i 2013 været finansieret af private midler, primært OAK Foundation. Regnskabsresultatet for Svanerne i 2013 indebærer, at der kan overføres midler på i alt kr til I 2014 skal der ansøges fonde og andre puljer med henblik på at sikre projektets fortsættelse i Samtidig arbejdes der på at etablere Svanegrupper i Jylland. Fremtiden KFUKs Sociale Arbejdes mål er at sætte den enkelte bruger af vore socialfaglige tilbud i stand til at forbedre sin egen livssituation. Derfor vil KFUKs Sociale Arbejde i de kommende år prioritere øget fokus på faglighed, etik, evidens og metodeudvikling for at bevare og styrke organisationens position som en troværdig, respekteret og synlig samarbejdspartner både lokalt, nationalt og internationalt. Årsberetning 2013 /

20 Årsregnskab 2013 INDTÆGT UDGIFT NETTO 2012 INDTÆGTER LANDSORGANISATIONEN STØTTEMEDLEMMER OG GAVER Medlemskontingenter Private støttebidrag Gavebreve Modtaget arvebeløb INDSAMLING OG FUNDRAISING Fonde og legater Heraf øremærket/anvendt til ny hjemmeside Kollekter og CSR OFFENTLIG STØTTE Tips- og lottomidler Tilskud til distribution af Budstikken Momskompensation ARRANGEMENTER OG SALG Kortsalg (netto), forårsfester, foredragsvirksomhed FINANSIELLE POSTER Renter og kursregulering (bank og obligationer) GENBRUGSBUTIKKER TopGenbrug - Istedgade Genbrug Struer EJENDOMSDRIFT Holsteinsgade, København: Lejeindtægter Udgifter Hensat til vedligeholdelse (59.087) Lindevangen/Lærkehøj, Frederiksberg: Lejeindtægter Udgifter Hensat til vedligeholdelse Sjællandsgade, Århus: Lejeindtægter Udgifter Hensat til vedligeholdelse (55.109) INDTÆGTER, I ALT UDGIFTER LANDSORGANISATIONEN Løn- og personaleomkostninger ( ) Lokaleomkostninger ( ) Kontorhold og administration ( ) Administrationsbidrag fra institutionerne PR, fundraising, information, kurser m.m ( ) Heraf overført donationer til ny hjemmeside ( ) UDGIFTER, I ALT ( ) ( ) RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT Transport til næste side BUDSTIKKEN 2 / 2014

BUDSTIKKEN. Marts 2014 / 38. ÅRGANG / NR. 1. Svanegrupperne til Aarhus. Købesex NEJ TAK. Nye midlertidige boliger til hjemløse får innovationspris

BUDSTIKKEN. Marts 2014 / 38. ÅRGANG / NR. 1. Svanegrupperne til Aarhus. Købesex NEJ TAK. Nye midlertidige boliger til hjemløse får innovationspris Marts 2014 / 38. ÅRGANG / NR. 1 BUDSTIKKEN LÆS OGSÅ Købesex NEJ TAK Nye midlertidige boliger til hjemløse får innovationspris Svanegrupperne til Aarhus Kære læser Foråret nærmer sig med hastige skridt,

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Marts 2015 / 39. ÅRGANG / NR. 1 BUDSTIKKEN

Marts 2015 / 39. ÅRGANG / NR. 1 BUDSTIKKEN Marts 2015 / 39. ÅRGANG / NR. 1 BUDSTIKKEN Dorit Otzen en sand ildsjæl Prostitution i provinsen RedenUng ny internetportal KÆRE LÆSER Af Helle Jarlmose, generalsekretær KFUKs Sociale Arbejde HUSK at betale

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

statusnotat 2013 REDEN INTERNATIONAL 1

statusnotat 2013 REDEN INTERNATIONAL 1 statusnotat 2013 REDEN INTERNATIONAL 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Tak Forord fra ledelsen Opsøgende gadearbejde og Mødestedet Ny natcafé Tirsdagsklinik - Klinik for kønssygdomme Krisecenteret EXIT kollegiet nyt

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Budstikken. KFUKs Sociale Arbejde. ÅRSBERETNING 2012 Juni 2013 37. årgang Nr. 2

Budstikken. KFUKs Sociale Arbejde. ÅRSBERETNING 2012 Juni 2013 37. årgang Nr. 2 Budstikken KFUKs Sociale Arbejde ÅRSBERETNING 2012 Juni 2013 37. årgang Nr. 2 LANDSFORMANDENS beretning DET HAR VÆRET ET SPÆNDENDE OG BEGIVENHEDSRIGT ÅR I KFUKS SOCIALE ARBEJDE. DER HAR VÆRET EN RIVENDE

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere)

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Statistik 2011 1. Kontakter Politi Opsøgende indsats* 134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Langt de fleste kontakter var til udenlandske kvinder

Læs mere

Juni 2015 / 39. ÅRGANG / NR. 2 BUDSTIKKEN ÅRSBERETNING 2014. Indsats for udenlandske kvinder

Juni 2015 / 39. ÅRGANG / NR. 2 BUDSTIKKEN ÅRSBERETNING 2014. Indsats for udenlandske kvinder Juni 2015 / 39. ÅRGANG / NR. 2 BUDSTIKKEN ÅRSBERETNING 2014 10 år med Svanegrupperne Akutboliger for unge Indsats for udenlandske kvinder Formandens beretning 2014-2015 Af Lisbeth Trinskær, formand for

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Budstikken. KFUKs Sociale Arbejde. Juni 2011 35. årgang Nr. 2 ÅRSBERETNING 2010

Budstikken. KFUKs Sociale Arbejde. Juni 2011 35. årgang Nr. 2 ÅRSBERETNING 2010 Budstikken KFUKs Sociale Arbejde ÅRSBERETNING 2010 Juni 2011 35. årgang Nr. 2 Formandens BERETNING Endnu et år er gået med travlhed hos KFUKs Sociale Arbejde. De politiske vinde har blæst i mange forskellige

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE FORORD Mange ældre lever alene i København, og nogle er ensomme. For dem kan det være en stor udfordring at forlade hjemmet og deltage i nogle af de mange

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2.

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2. ÅRSBERETNING FOR UDSATTERÅDET 2010/2011 INDHOLD: 1. Indledning 4 1.1 Rådets formål 4 1.2 Rådets sammensætning 4 2. Rådets fokusområder i 2011 5 2.1 Ordinære møder 5 2.2 Seminar 5 3. Formidling af viden

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger.

Læs mere

Udsat og sårbar i Odense. Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre

Udsat og sårbar i Odense. Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre Udsat og sårbar i Odense Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre 0 Indholdsfortegnelse Baggrund... 1 Mål... 1 Hjemløshed... 1 Misbrug... 2 Kriminalitet... 2 Prostitution... 3 Misbrug og prostitution...

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

MITEQ. et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder

MITEQ. et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder MITEQ et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder MITEQ betyder edderfugl symbolet på varme og omsorg. Sarte spædbørn blev i gamle dage i Grønland svøbt i edderfuglens varme fjerdragt. Blandt socialt

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Til stede: Formand :Martin T. Christensen Næstformand: Lone Marquardt Kasserer: Erik Grønnehave Hansen Annelise Klausen: Medlem Henning (Bruger af Oasen og

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 10. september 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud, der

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen Vedr.: Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Projektbeskrivelse Baggrund Opsøgende medarbejdere fra Kofoeds

Læs mere

1 Beskrivelse af opgaven

1 Beskrivelse af opgaven With the support of the Prevention of and Fight against Crime Programme European Commission Directorate-General Justice, Freedom and Security Kravspecifikation Opgave: Forskningsprojekt om medarbejderes

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Kvalitetsstandard for Horsens Krisecenter

Kvalitetsstandard for Horsens Krisecenter Kvalitetsstandard for Horsens Krisecenter 1. Grundoplysninger: Institutionstype: Krisecenter Adresse: Sundvej 34A, 8700 Horsens, tlf. nr. 75 61 81 99 E-mail adresse: post@horsens-krisecenter.dk Selvejende

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Igangværende projekter med adresse i, der får støtte fra satspuljen på SIMs område 10-09-2012

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere