1. Grundlag for optimal indsats... 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Grundlag for optimal indsats... 1"

Transkript

1 Kommunernes Landsforening september

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for optimal indsats Sagsforløb Indberetning/ Henvendelse Undersøgelse af barnets/ familiens problemstillinger Planer ved anbringelse Afsøgning af anbringelsesmuligheder/ visitation Aflastningsophold Udslusning og fortsat kontakt mellem anbringelsesstedet og barnet/ den unge Samarbejde Opgave- og udgiftsfordeling mellem anbringende og beliggenhedskommune. Samarbejdsprocedurer mellem to kommuner Samarbejde mellem kommunen og anbringelsesstedet Samarbejdet mellem plejefamilie og forældrene Samarbejde mellem kommune og forældre Samarbejde mellem faggrupper, der beskæftiger sig med børn og unge Tilsyn med børn og unge anbragt uden for hjemmet... 26

3 Afsnit 1 Grundlag for optimal indsats 1. Grundlag for optimal indsats Forudsætninger for udvikling i anbringelsessager Arbejdet med anbringelsessager kan være noget af det tungeste og mest ressourcekrævende arbejde i socialforvaltningen. Derfor er det væsentligt, at de ressourcer der afsættes til dette arbejde benyttes optimalt således, at resultatet af indsatsen tillige bliver optimal. For at benytte ressourcerne optimalt er det vigtigt, at indsatsen konstant søges forbedret. Det kan ske igennem udvikling af de metoder, man benytter i arbejdet. Serviceloven sætter rammer og krav til indhold og indsats i bø rne- / ungesager (anbringelser). Det konkrete arbejde skal søges forbedret i forhold til disse rammer og de metoder, man allerede benytter. Metod erne er beskrivelser af d e system atiske tilgange og procedurer, man generelt har i arbejdet. Ved at beskrive dette opnår man først og fremmest et overskueligt billede af, hvordan man konkret griber anbringelsessager an - hvem orienterer man, hvem snakker man med, hvad og hvornår skriver man ned osv. Når man har denne beskrivelse, kan man bedømme, hvor det går godt og hvor det måske halter i forhold til de lokale ønsker og lovens rammer. Denne bedømmelse kan benyttes som grundlag for en videreudvikling af indsatsen. Man er nødt til at vide, hvad man konkret gør, før man kan forbedre den faktiske indsats. Side 1 af 27

4 2. Sagsforløb 2.1. Indberetning/Henvendelse Der henvises til Socialministeriets vejledning om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene af 14. november Indberetning/ underretning Ifølge servicelovens 36 er den, der får kendskab til at et barn under 18 år, fra forældres eller anden opdragers side udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, forpligtiget til at underrette kommunalbestyrelsen. Ifølge 35 er personer, der udfører offentlig tjeneste eller hverv forpligtiget til at underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjeneste eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at en person har behov for social bistand. Kommunikation Allerede ved en henvendelse omkring en endnu ikke igangsat sag kan det være fordelagtigt at overveje, tilrettelægge og beslutte, hvorledes kommunikationen med de involverede parter skal finde sted, her tænkes især på forældrene. Hvis det ikke er familien selv, der har rettet henvendelse, er det vigtigt for det videre sagsforløb, at sagsbehandleren henvender sig til familien og oplyser, hvilke informationer sagsbehandleren er kommet i besiddelse af. Ved mødet med forældrene er det hensigtsmæssigt at orientere om de yderligere informationer, man vil indsamle og skitsere i det videre forløb. Hvis det er en samarbejdspartner, der har rettet henvendelsen er det tillige vigtigt at bekræfte modtagelsen af indberetningen. Indberetningen kan f.eks. komme fra daginstitutionen eller skolen, og efter en indberetning har fundet sted vil det være hensigtsmæssigt, at socialforvaltningen holder kontakt med pædagogerne/ lærerne m.fl. for at orientere om den videre indsats i forhold til barn og familie. Herudover vil disse faggrupper, med deres kendskab til barnet og familien, kunne bidrage med vigtige oplysninger, som de har fået via deres kontakt til barnet og familien, herunder bl.a. hvilke ressourcer barnet og familien har, som der kan arbejdes videre med. Side 2 af 27

5 Det skal dog bemærkes, at den der har indberettet, som udgangspunkt ikke har krav på at få oplyst, hvilke initiativer der konkret tages i forhold til barnet eller familien. Henvendelsesårsag Mødet mellem sagsbehan dler og forældre/b arn Ved henvendelsen er det vigtigt at slå fast, gerne skriftligt, hvad den konkrete årsag til henvendelsen er. Sagsbehandleren udarbejder her, bl.a. på baggrund af den (skriftlige) henvendelse, sin foreløbige problemformulering i sagen. Der kan senere hen i forløbet opstå uoverensstemmelser mellem parterne med hensyn til, hvad der er problemet. Derfor er det vigtigt, at henvendelsesårsagen også fremgår af problemformuleringen. Det er helt centralt for mødet mellem sagsbehandleren og forældrene/ barnet, at samarbejdet og dialogen bygger på bl.a. involvering, engagement, menneskelighed og ærlighed. Det kan ske ved, at forvaltningen: - formulerer sin vurdering af familien og af problemerne, således at forældrene/ barnet får kendskab til forvaltningens vurdering - klargør sin holdning til eventuelle planer om en fjernelse af barnet/ børnene, således at forældrene/ barnet ved, hvilke planer forvaltningen har - tager stilling og viser, hvilke holdninger forvaltningen repræsenterer. Side 3 af 27

6 2.2. Undersøgelse af barnets/familiens problemstillinger Der henvises til servicelovens 38 og Socialministeriets vejled ning om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge af 5. marts 1998, afsnit 3.2. Et godt og grundigt undersøgelsesarbejde er et solidt fundament i en social sag. En systematisk sagsfremstilling giver overblik både for klienterne og sagsbehandlerne. Kommunen er ifølge servicelovens 38, stk. 1, forpligtet til at undersøge forholdene nærmere, når det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Kommunen bør på så tidligt et tidspunkt som muligt foretage en kvalificeret afdækning af, om der foreligger problemer, d er bør resultere i iværksættelse af hjælpeforanstaltninger. I d enne sam m en - hæng bør familien og barnet/ den unge betragtes som primær kilde i forbindelse med indsamling af informationer. Når hjælpeforanstaltninger er påkrævet er det væsentligt at indhøste et grundlag for at kunne vurdere, hvilke former for hjælpeforanstaltninger, der bedst kan afhjælpe barnet/ den unges problemer i den konkrete situation. Det er vigtigt, at der tages udgangspunkt i barnets bedste (tarv) når der træffes beslutning om hjælpeforanstaltning og at der sættes ind med en tidlig og målrettet indsats. Det er væsentlig, at kommunen nøje overvejer, hvilke oplysninger, der er brug for i den konkrete sag, og alene indhenter disse. Det tillægges stor betydning, at kommunen foretager en grundig og målrettet indledende undersøgelse. En undersøgelse bør være en systematisk indsamling af relevant data. Eksempelvis: Oplysninger fra familien selv, herunder også barnet/ den unge. Oplysninger fra daginstitution, skole, PPR, fritidshjem, den kommunale sundhedstjeneste - herunder sundhedsplejen m.fl. Oplysninger fra eksisterende journal, herunder evt. fra tidligere opholdskommune. Oplysninger fra andre institutioner - herunder sygehuse. Side 4 af 27

7 Oplysninger fra anbringelsessteder eller øvrige hjælpetilbud, hvortil barnet, den unge og familien har haft tilknytning. Hvis disse informationer i sig selv er tilstrækkelige til at danne grundlag for beslutning i sagen, er det ikke påkrævet at ivær ksætte yderligere undersøgelser. Ofte har socialforvaltningen allerede en stor viden i den enkelte sag. Når denne viden samles fås et systematisk overblik. Dette vil ofte være et tilstrækkeligt grundlag for at træffe en beslutning. Hvis det skønnes påkrævet, kan socialforvaltningen inddrage andre relevante instanser i undersøgelsesarbejdet - her tænkes på amternes rådgivningscentre, børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, psykologer m.fl. Undersø gelsens indhold I undersøgelsen skal der på den ene side være fokus på barnet, den unge og dets behov og på den andens side forældrene og deres muligheder for at imødekomme barnets behov. Undersøgelsesarbejdet etableres i forståelse med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Barnet Undersøgelse af barnet: Beskrivelse af barnets udvikling Beskrivelse af barnets behov for særlig støtte Helbredsmæssig undersøgelse Psykologundersøgelser. Beskrivelse af barnet: Faktiske oplysninger om graviditet, fødsel og opvækstvilkår. Udviklingsmæssig status: Tilknytning til hjem, forældre, søskende og andre ressourcer. Fysisk, psykisk, intellektuelt og socialt. Evt. fejludvikling beskrevet. Det vil typisk være her, der er behov for en psykologisk eller børnepsykiatrisk udredning. Forhold til skole og/ eller daginstitution. Fritidsinteresser. Særlige problemer (misbrug, kriminalitet mv.). Barnets beskrivelse og stillingtagen til problemet. Der er regler om høringspligt af børn over 12 år - jf. servicelovens 58. Endvidere er der krav om, at yngre børns holdning til påtænkte foranstaltninger skal fremgå. Side 5 af 27

8 Unge, som er fyldt 15 år, har egentligt p artsstatus og skal give accept af planen. Omsorgssvigtede børn er - ligesom andre børn - ofte meget loyale overfor deres forældre. Kommunen skal derfor være meget omhyggelig med at vurdere oplysningerne fra barnet. Oplysningerne bør indhentes af en medarbejder med faglig indsigt i barnets udvikling og opvækstvilkårenes indflydelse på barnets situation. Det er vigtigt, at rådgiveren indhenter og formidler barnets oplevelser på en måde, så barnet oplever, at det bliver taget alvorligt, men samtidig ikke op lever, at det bliver gjort ansvarlig for de eventuelle konsekvenser, oplysningerne kan udløse. Forældrene/ Familien Familiens sammensætning: - Sammenbragt familie? - Væsentlige begivenheder i familien. (succeser og belastninger). Forældrenes baggrund: - Opvækstvilkår. - Nuværende sociale og familiemæssige forhold. - Indbyrdes forhold og samarbejde. - Forhold til børnene. - Følelsesmæssig og/ eller intellektuel modenhed. - Helbred fysisk/ psykisk. - Boligforhold og økonomi. - Erhvervssituation. - Eventuelle misbrug. Forældrenes omsorgsevne: - Forældrenes evne til at støtte og stimulere barnet. - Opfattelse af barnet og dets behov. - Realistiske krav og forventninger til barnet. - Indlevelsesevne. - Tilsidesættelse af egne behov i forbindelse med at varetage opdragelsesopgaven. Forældrenes beskrivelse og stillingtagen til problemerne: Jo bedre forældrenes indstilling formidles, jo bedre bliver samar - bejdet og forældrenes medvirken til løsning af problemerne. Opfattelsen af problemets omfang kan være grundlæggende forskellig hos forældre og forvaltning. Forvaltningen bør tage udgangspunkt i forældrenes tilkendegivelser, også selv om det kan virke modstridende med forvaltningens oplysninger. Uden dette Side 6 af 27

9 er det svært at få forældrene med i et konkret og reelt samarbejde. Det forældrene giver udtryk for skal tages lige så alvorligt, som de underbyggede formodninger, man som forvaltning undervejs når frem til. Forældrenes holdning til socialforvaltningens støtte, deres anerkendelse af omsorgsmæssige problemer og ønske om at ændre situationen er af afgørende betyd ning for i hvilket omfang, det er muligt at nå formålet med foranstaltningen. I de situationer, hvor forældrene er meget afvisende overfor at indgå i et samarbejde og hårdnakket benægter problemerne, er muligheden for at opnå enighed om, hvad der skal sættes i værk ofte ringe. I de situationer er det særligt vigtigt at tage forældrenes synspunkter og holdninger med i betragtning, når forvaltningen vurderer, hvilke foranstaltningstyper, der er relevante. Vedrørende netværk: - Hvilket umiddelbart netværk har familien/ barnet, f.eks. øvrig familie, venner, naboer og andre. - Hvilket øvrigt netværk har familien/ barnet, f.eks. skole, daginstitution, læge, PPR, familierådgiver m.fl.? - Hvordan oplever familien/ barnet deres forhold til disse netværk? I forbindelse med beskrivelsen af netværk bør det vurderes, om der i barnets miljø er andre resursepersoner, som kan imødekomme barnets behov. Hidtidige sagsforløb, tidligere foranstaltninger: - Hvad har familien gjort for at løse problemerne? - Hvilke foranstaltninger har der hidtil været iværksat? - Hvad kom der ud af det? - Hvordan vurderes de hidtidige foranstaltninger? Sammenfatning af undersøgelsen: Sammenfatningen skal give et samlet overblik over sagen, herunder indeholdende de relevante oplysninger om barnet og familien, som undersøgelsen har bidraget med. Den sammenfattende konklusion bør indeholde en konkret stillingtagen også i de tilfælde, hvor undersøgelsen ikke giver anledning til at iværksætte særlige foranstaltninger. Undersøgelse uden samtykke Der er mulighed for at en undersøgelse kan gennemføres uden samtykke- jf ved anbringelse på institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En sådan undersøgelse Side 7 af 27

10 skal være afsluttet senest 2 måneder efter børn og unge-udvalgets afgørelse om at iværksætte en sådan und ersøgelse. Vurdering: Den samlede vurdering af sagen vil bygge på barnets udviklingsog omsorgsbehov set i relation til familiens ressourcer, herunder en faglig vurdering af barnets/ den unges/ familiens særlige behov for støtte/ hjælpeforanstaltninger, sam t i en vurdering af forældrenes evne til at udvikle forældrerollen/ - evnen. Såfremt det vurderes, at der skal iværksættes hjælpeforanstaltnin ger med anbringelse udenfor hjemmet, skal der udarbejdes en plan - jf se nedenfor. Plan I de tilfælde, hvor en undersøgelse fører til, at det vurderes, at der bør iværksættes hjælpeforanstaltninger med anbringelse udenfor hjemmet, skal der udarbejdes en plan. Dette gælder uanset anbringelsen sker med eller uden samtykke. Planen skal bl.a. angive formålet med anbringelsen, varigheden og indsatsen under anbringelsen både i forhold til barnet og i forhold til familien og tiden derefter. Planen giver således mulighed for, at forældrene og barnet bliver skriftligt informeret om, hvorfor kommunen har truffet den konkrete afgørelse og overvejelserne bag denne. Der henvises til det følgende afsnit 2.3. Side 8 af 27

11 2.3. Planer ved anbringelse Der henvises til serviceloven, og til Socialministeriets vejledning om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge, afsnit 3.9. Formelle krav til planen Indledningsvis kan der være anledning til at fastslå, at det som serviceloven stiller krav om er en plan, der beskriver formålet med anbringelsen, den forventede varighed, særlige forhold vedrørende barnets/ den unges pleje, behandling, uddannelse m.v., samt indsatsen overfor familien under anbringelsen og i tiden efter. Planen udarbejdes på baggrund af undersøgelsen af barnets/ den unges og familiens forhold, og har til formål at gøre kommunens overvejelser målrettet og systematiske. Planen har dernæst især betydning for den eller de personer, der skal tage stilling til en anbringelse. Den udarbejdes i dialog med forældrene og barnet/ den unge. Planen er en gyldighedsbetingelse for en anbringelse. Ved frivillige anbringelser er den et vigtigt grundlag for samtykke fra forældre og den unge, der er fyldt 15 år. Ved anbringelse på tvangsmæssigt grundlag er planen af væsentlig betydning for børn og unge-udvalgets beslutning. Det er bl.a. formålet med udarbejdelsen af planen at skabe kontinuitet for barnet og dialog med forældrene i forhold til de foran - staltninger, der iværksættes. Efter udarbejdelsen af planen vurd erer kommunen hvilke oplysninger, der er nødvendige for, at anbringelsesstedet bliver i stand til at yde den tilsigtede indsats. Dette skal ske i overensstem m else m ed forvaltningslovens bestem - melser. Der henvises til afsnittet om Videregivelse af oplysninger i denne vejledning. Plan ved anbringelse: målrettethed, systematik og kontinuitet Med udgangspunkt i planen udarbejdes der et fælles grundlag for, hvordan planens formål kan bringes ud i livet, eventuelt i form af en behandlingsplan. Anbringelsesstedet, familien, barnet og sagsbehandleren indgår i dette arbejde. I vejledning om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge understreges det, at sigtet med planen ved anbringelse er at gøre indsatsen målrettet og systematisk og at bidrage til kontinuitet i Side 9 af 27

12 børnesagerne. Planen bør udarbejdes i dialog med forældrene og barnet eller den unge. I vejledningens punkt 58 nævnes det, at planen skal angive tydelige rammer for indsatsen over for barnet og den unge, idet det er nødvendigt for at den eller de personer, der skal forholde sig til planen, har et rimeligt bedømmelsesgrundlag. Det nævnes endvidere, at planen bør indeholde en fyldig beskrivelse af så mange aspekter som muligt i den indsats over for barnet eller den unge, som kommunen forestiller sig er nødvendig for at opnå formålet med anbringelsen. Det er vigtigt at understrege, at planen skal være udarbejdet inden kommunen kan træffe afgørelse om anbringelsen. En undtagelse herfor er i forbindelse med en akut anbringelse, hvor det vil være i modstrid med formålet med anbringelsen at lade den afvente udarbejdelsen af en plan. Planen er et centralt dokument, der også er af stor betydning for anbringelsesstedet, hvad enten der er tale om familiepleje og opholdssted, døgninstitution eller kost/ efterskole. Den indeholder oplysninger, der danner grundlag for deres arbejde, og den fastlægger formål og delmål for anbringelsen, som skal være retningsgivende for deres indsats. Det er planen, der sætter rammen for den behandlingsplan, som indeholder beskrivelsen af det pædagogiske arbejde med det anbragte barn. Det bemærkes dog, at kommunen ikke er forpligtet til at udlevere den nedskrevne plan, men derimod sikre, at anbringelsesstedet har den fornødne viden om opgaven. Videregivelse af oplysninger Der henvises til forvaltningslovens 27-28, straffelovens 152 a og 264 d, samt Socialministeriets vejledning af 14. november 1995 om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med for - ældrene. Der henvises desuden til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 43, stk. 2 og 3, samt den dertil hørende vejlednings kapitel 4. 43, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fastslår, at når en myndighed overlader opgaver efter ( bl.a.) lov om social service til andre end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres. Denne generelle regel medfører bl.a., at anbringelsesstedet/ plejefamilien skal være opmærksomme på, at anmodninger om aktindsigt i dokumenter vedrørende plejeforholdet m.v. skal behandles efter reglerne herom. Anbringelsesstedet har tillige notatpligt vedrørende (mundtlige) oplysninger om faktiske omstændigheder, hvis disse kan medføre, Side 10 af 27

13 at anbringelsesmyndigheden skal træffe en ny afgørelse vedrørende barnet/ den unge. Retssikkerhedslovens 43, stk. 3, indeholder en særlig bestemmelse om, hvilke regler der gælder for anbringelsesstedets/ plejefamiliens indhentelse og videregivelse af (fortrolige) oplysninger om den anbragte og dennes familie. Der henvises til forvaltningslovens 27, som beskriver den almindelige tavshedspligt, der tillige gælder for alle, der virker inden for den offentlige forvaltning, til 29, der regulerer adgangen til at indhente fortrolige oplysninger om private forhold i ansøgningssager, og til 32, der fastslår, at man ikke må skaffe sig fortrolige oplysninger, der ikke er af betydning for udførelsen af pågældendes opgaver. De nævnte bestemmelser gælder tillige for kommunen. Formålet med denne regel er endvidere at regulere adgangen til at udveksle fortrolige personoplysninger mellem vedkommende kommune og anbringelsesstedet/ plejefamilien efter de samme principper som dem, der gælder internt i en kommune eller inden for en anden myndighed i øvrigt. Herefter gælder som udgangspunkt, at kommunen og anbringelsesstedet frit kan udveksle alle oplysninger, hvis dette har et sagligt formål, d.v.s. har (væsentlig) betydning for anbringelsesstedets udførelse af sine opgaver over for barnet/ den unge, respektive for en afgørelse eller anden disposition, som kommunen skal træffe. Kommunen kan således i dette omfang bl.a. videregive dele af den plan, der er lagt for barnet, eller efter omstændighederne hele planen. Samtykke til videregiv else af oplysning er Uanset at det retlige udgangspunkt således er, at kommunen og anbringelsesstedet frit kan udveksle fortrolige personoplysninger, hvis dette har en saglig begrundelse, er det i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at der i videst muligt omfang skal indhentes samtykke, inden sådanne oplysninger videregives eller indhentes, jf. også retssikkerhedslovens 12, stk. 3, hvorefter en myndighed skal forsøge at indhente samtykke i sådanne situationer. Der er ikke fastsat særlige formkrav vedrørende samtykket, der således kan være både skriftligt og mundtligt, men ved enhver indhentelse af samtykke må det naturligvis sikres, at den, der skal give samtykke, ved, hvilke oplysninger der skal videregives eller indhentes. Ved vurderingen af, i hvilke situationer der bør forsøges indhentet samtykke, og hvornår det kan være berettiget at bortse fra manglende samtykke, kan forvaltningslovens 28 være vejledende. (Bestemmelsen omfatter imidlertid ikke direkte Side 11 af 27

14 forholdet mellem anbringelseskommune og anbringelsessted, da den efter sin ordlyd handler om videregivelse af (fortrolige) oplysninger mellem forskellige myndigheder). Straffeloven Medvirken ved revision Hvis plejefamilien/ anbringelsesstedet uberettiget videregiver fortrolige oplysninger til uvedkommende ( udenforstående ), f.eks. til andre private eller til personer eller myndigheder, der ikke har sagligt behov for dem, kan der ud over at foreligge en overtrædelse af forvaltningslovens 27, der ikke i sig selv er strafsanktioneret- blive tale om strafansvar i medfør af bestemmelsen i straffelovens 152 a, der er anvendelig på private, der udfører opgaver efter aftale med offentlige. Efter servicelovens 56 skal kommunen, senest 3 måneder efter at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, tage planen op til vurdering med henblik på en eventuel revision af denne. I den efterfølgende periode skal der ske en vurdering af planen med højst 6 måneders mellemrum. Af hensyn til et optimal grundlag for en revision af den af kommunen lagte plan anbefales det, at den anbringende kommune især de første tre måneder af en anbringelse holder en tæt kontakt med anbringelsesstedet og barnets forældre. Kvaliteten af planen og dermed tillige revisionen af den afhænger i høj grad af, at de opstillede mål er operationelle, konkret formulerede og målbare. Det vil være naturligt at inddrage anbringelsesstedet aktivt, når planen skal revideres, idet de i samlivet og arbejdet med barnet får et særdeles indgående kendskab til dennes udvikling. Afhængigt af barnets alder og modenhed, men fra barnets 12. år er det vigtigt, at barnet også inddrages i revisionen, samt at forældrene medinddrages. Side 12 af 27

15 2.4. Afsøgning af anbringelsesmuligheder/visitation Der henvises til Socialministeriets vejledning afsnit 5.1. Når planen for en anbringelse er udarbejdet og d en anbringende kom m une har truffet beslutning, skal selve anbringelsessted et fin - des. Man kan med fordel undersøge mulige anbringelsessteder før den endelige beslutning om anbringelse er truffet. Herved kan man modvirke, at der opstår lang ventetid fra det øjeblik beslutningen om anbringelsen er truffet til anbringelsen endelig iværksættes. Kommunens beslutning om valg af anbringelsessted skal træffes i overensstemmelse med den lagte plan. Ud fra det beskrevne formål med anbringelsen skal der vælges den type anbringelsessted, der findes egnet til at yde den indsats overfor barnet eller den unge, som er nødvendig for at opfylde målet. Valget af det konkrete anbringelsessted tilkommer kommunen. Amtskommunen kan yde kommunen vejledning og konsulentstøtte ved valg af anbringelsessted. I de situationer, hvor en amtskommunal døgninstitution findes bedst egnet, foregår visitationen i tæt samarbejde med amtet. I de situationer, hvor barnet eller den unge bedst anbringes i familiepleje eller på opholdssted, skal stedet være godkendt ifølge servicelovens 49. En visitationssag starter altid med, at kommunen sikrer sig, at anbringelsesstedet har den fornødne godkendelse. Muligheden for at vælge evt. familie som anbringelsessted bør indgå i overvejelserne. Side 13 af 27

16 Metoder til at finde egnet og relevant anbringelses sted Der er flere metoder til at finde den egnede anbringelse. Som eksempel kan nævnes: - Kommunen har selv direkte samarbejde med og visition til anbringelsesstederne. - Kommunen annoncerer konkret efter relevant familiepleje/ opholdssted. - Kommunen samarbejder med and re kommuner om fælles adgang til forskellige anbringelsessteder. - Kommunen samarbejder med amtskommunen om visitation. - Kommunen anvender familieplejeforeninger eller andre private entreprenører. Ovennævnte oplistning er ikke udtømmende. Side 14 af 27

17 2.5. Aflastningsophold Der henvises til servicelovens 40, stk. 2, nr. 5 samt til vejledning om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge, punkt 42. Aflastning Aflastningsophold, der ikke foretages i kombination med en anbringelse udenfor hjemmet, er en foranstaltning for et barn eller en ung med ophold i eget hjem. Alligevel stiller serviceloven krav til godkendelse af det sted, et sådan aflastningsophold skal foregå. Der gælder de samme regler for godkendelse og tilsyn på dette område som for anbringelsessteder, som benyttes til døgnanbringelser i øvrigt. Et aflastningsophold kan også være en integreret del af anbringelse uden for eget hjem. Dette ændrer ikke ved reglerne om tilsyn og godkendelse. Såfremt der er tale om en kombination af en døgnanbringelse og aflastningsophold skal der tages konkret stilling til dette i den anbringende kommune. Side 15 af 27

18 2.6. Udslusning og fortsat kontakt mellem anbringelsesstedet og barnet/den unge Der henvises til servicelovens 46, samt Vejledning om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge, punkt 134. Det er vigtigt, at hjemgivelse eller udflytning til egen bolig forberedes grundigt, f.eks. gennem besøg i hjemmet, weekendbesøg eller en længerevarende udslusningsordning. Kommunen bør allerede i god tid, evt. et halvt år forinden en ung fylder 18 år, tage stilling til om den igangværende foranstaltning skal fortsætte efter det fyldte 18. år eller om hjælpen skal ophører der, således at anbringelsesstedet kan arbejde målrettet i forhold til beslutningen i det sidste halve år. Endvidere kan dette tjene til at forberede en evt. ny opholdskom mune. Anbringelsesstedet kan også i en periode efter hjemgivelsen fortsat støtte barnet/ den unge. Der kan i så fald laves aftaler med anbringelsesstedet om udslusningsordning og om støtteforanstaltninger i tiden efter, at anbringelsen er ophørt. Der bør laves særskilt aftale om denne indsats, da der vil være tale om en mere eller mindre intensiv indsats. Allerede ved godkendelsen af familieplejere/ opholdssteder bør mulighederne for at støtte børnene og de unge efter anbringelsen indgå i vurderingen. Honorering ved udslusning Det kan i nogle tilfælde være relevant at honorere anbringelsesstedet for at støtte et barn/ en ung efter det er udsluset fra ophold sstedet. Det kan i så fald ske ved at aftale med anbringelsesstedet, at det honoreres med en betaling, svarende til opgavens karakter og omfang. Side 16 af 27

19 Afsnit 3 Samarbejde 3. Samarbejde 3.1. O pgav e- og udgift sfordeling mellem anbringende og beliggenhedskommune. Samarbejdsprocedurer mellem to kommuner. Underretning af beliggenheds kommunen Den anbringende kommune skal altid underrette beliggenhedskommunen forud for anbringelsen, hvis anbringelsesstedet ligger i en anden kommune end den anbringende kommune, jf. Socialm inisteriets vejledning punkt 105. Det er den anbringende kommune der skal sikre, at der er et samarbejde med skole, daginstitution, pædagogisk-psykologisk rådgivning og andre relevante samarbejdsparter. Der skal tages hensyn til det forhold, at mindre lokalsamfund kun inden for visse grænser har muligheder for at optage personer med vanskeligheder. Opholdskomm une/ handlekommu ne Som ud gangspunkt er d et foræld rem ynd ighed sind ehaverens op - holdskommune, der er handlekommune med mindre andet er aftalt, jf. retssikkerhedslovens 9, stk. 3. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være forskel på handlekommune og betalingskommune. Betalingskommunen er den kommune, der har iværksat anbringelsen. Her henvises til servicelovens 128, stk. 1. Man bør være opmærksom på, at unge der fylder 18 år erhverver selvstændig opholdskommune. Såfremt et anbragt barn har behov for støttepædagog i en daginstitution, kan udgiften til støtte ikke hjemvises til betaling af den an - bringende kommune. Det kan virke ulogisk, idet støtten i daginstitutionen kan være af afgørende betydning for barnets udvikling under anbringelsen. Støttepædagog bevilges og knyttes som udgangspunkt ikke til det enkelte barn, men er en del af kommunens personalenormering, jf. Socialministeriets vejledning punkt 196. Side 17 af 27

20 Afsnit 3 Samarbejde Udgiften til støttepædagog kan derfor heller ikke "konteres" på det enkelte barn, men indgår i kommunens dagtilbuds driftsbudget. Særskilt refusion for udgifter til støttepædagog vil bryde med dette princip. Det er Socialministeriets opfattelse, at kommunerne ikke kan fravige disse regler ved indbyrdes aftale. Udgifter til folkeskolens undervisning Undervisning på dø gninstitutio n, opholdssteder og ved dagbehandling stilbud Der henvises til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 308 af 22. april 1994, 1, stk. 2. Heri gives der mulighed for en kommune til at søge refusion fra en anden kommune for udgifter til undervisning, såfremt den anden kommune har medvirket til anbringelsen. Det er dog en forudsætning, at barnet/ den unge ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune. Ved en ændring af folkeskoleloven er der fra den 1. august 1998 skabt hjemmel til, at der kan finde vurdering sted på anbringelsessteder (opholdssteder) og ved dagbehandlingstilbud. Der er tale om specialundervisning, hvorfor den stedlige kom m une (20,1-und ervisning) eller am tskom m unen (20,2- undervisning) skal visitere barnet til undervisning på det pågældende anbringelsessted. Udgiften til undervisningen finansieres som en skoleudgift, adskilt fra udgiften til den socialpædagogiske del. Side 18 af 27

21 Afsnit 3 - Samarbejde 3.2. Samarbejde mellem kommunen og anbringelsesstedet Planen Det er af stor betydning for at vellykket resultat af anbringelsen, at der etableres et godt samarbejde mellem den anbringende kommune eller den plejehjemsforening, den uddelegerer opgaven til, og anbringelsesstedet. Samarbejdet må tage udgangspunkt i planens mål og indhold vedrørende anbringelsen. Med hensyn til anbringelsesstedet indsigt i den af kommunen lagte plan samt deres medvirken ved revisionen af samme, henvises der til afsnit 2.3. Det anbefales, at der afholdes møde mellem anbringende kommune, anbringelsessted og om muligt forældrene mindst to gange om året. Det kan blandt andet være med til at skabe klarhed mellem anbringende kommune og anbringelsessted. Særlige forhold for familieplejere Uddannelseskurser Løbende tilsyn Det er væsentligt at se familieplejeren som en integreret del af den samlede indsats overfor det anbragte barn og dets familie. Plejefamilien er ofte placeret langt fra de kommunale organer, der er ansvarlig for beslutninger i sagen. Behovet for klarhed understreges af, at plejefamilien af og til skal sam arbejde med både kommunen og en plejehjemsforening. Ansvars- og kompetencefordelingen bør derfor være fastlagt eksplicit, bl.a. ved at det så vidt muligt fremgår af plejekontrakten. Kvaliteten af plejefamiliens opgavevaretagelse sikres bedst gennem klare og sikre kommunikations- og samarbejdsforhold. Forskellige interessenter har udbu dt grundkurser for familieplejere. Vilkårene for deltagelse heri kan fastlægges i plejekontrakten. Forældremyndighedsindehaverens aktuelle opholdskommune fører løbende tilsyn med barnets/ den unges forhold under anbringelsen. Amtskommunen yder støtte og vejledning til opgaven. I nogle tilfælde flytter forældremyndighedsindehaveren komm une med korte intervaller. Hver gang overgår den specifikke tilsynsforpligtigelse til forældremyndighedsindehaverens aktuelle opholdskommune. For at undgå, at den anbragte på denne måde ofte skifter kontaktflade med kommunen, er det ifølge vejledningen til retssikkerhedslovens kapitel 6 muligt, at de berørte kommuner træffer aftale om, at familiens sag bliver hos Side 19 af 27

22 Afsnit 3 - Samarbejde den kommune, der har lagt behandlingsplanen, på trods af forældremyndighedsindehaverens hyppige flytninger. Dog vil familien ikke være afskåret fra at henvende sig om øjeblikkelig bistand til den aktuelle ophold skommune. Kommunerne skal være enige om denne faste placering. Det er dog vigtigt at bemærke, at beslutninger, der skal træffes af børn og unge-udvalget altid skal træffes i forældremyndighedsindehaverens opholdskommune. Kom m unen har pligt til m ed regelm æssige m ellem rum at op - rethold e personlig kontakt m ed barnet/ d en unge og anbringelsesstedet. Tilsynet kan på kommunens vegne udføres af andre, f.eks. en familieplejeforening. Det bør i en sådan situation være klart aftalt, hvilke beføjelser og pligter, der er uddelegeret. Det endelige ansvar for tilsynet påhviler dog kommunen. Supervision Familieplejeren arbejder alene i situationer, der kan være m eget vanskelige, og vil derfor også have behov for løbende supervision og tilsvarende støtte. Dette betragtes som en del af den administrative tilsynsforpligtigelse. I visse tilfælde kan der være tale om særlig specifik supervision. Det kan være en ekstraordinær særlig indsats til støtte og undervisning i relation til eksempelvis: Stærkt adfærdsmæssigt afvigende (udadreagerende) børn og unge. Psykisk og fysisk udviklingshæmmede. Unge med psykiske lidelser. Børn og unge med massive kriminalitets- og eventuelle misbrugsproblemer. HIV/ AIDS-ramte. Såfremt der i sådanne ekstraordinære tilfælde ydes særlig supervision af familieplejen, kan der være behov for at godkende merudgifter. Supervision kan også være relevant i forhold til private opholdssteder, eksempelvis opholdssteder som påtager sig opgaver i relation til ovenstående grupper af børn og unge. Form og omfang bør afklares fra plejeforholdets start, og det bør fastlægges, hvad kommunen yder selv, og hvad der ydes af andre, f.eks. fam ilieplejeforeninger. Den tilbagevend end e revision af planen for anbringelsen kan være en anledning til at overveje supervision. Side 20 af 27

23 Afsnit 3 - Samarbejde 3.3. Samarbejdet mellem plejefamilie og forældrene Der henvises til servicelovens 57 og til vejledning om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge, afsnit 5.4, samt Lov om forældremyndighed og samvær. Forældrenes stilling understreges Ved anbringelsen afbryd es foræld rem ynd ighed en ikke. Den ind - skrænkes i det omfang, formålet med anbringelsen tilsiger det. Kommunen kan træffe beslutning vedr. barnet/ den unges forhold i det omfang, det må anses for nødvendigt for formålet med anbringelsen. Det understreges, at den/ de skal inddrages i de afgørende beslutninger i sagen. Hvis den ene af forældrene alene har forældremyndigheden, har den anden forældre ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, daginstitutioner og social- og sundhedsvæsenet, hvis det ikke er til skade for barnet. Samværsret Forældrene og børnene/ de unge har ret til samvær under anbringelsen, med mindre, der er truffet en beslutning om at afbryde den. Retten til samvær omfatter både en ret for forældrene til at besøge børnene/ de unge og det modsatte. Retten omfatter også brev- og telefonkontakt. Det påhviler kommunen at sørge for, at forbindelsen mellem forældre og børn/ de unge holdes ved lige. Retten til samvær gælder både forældre med forældremyndighed og forældre med sam værsret efter myndighedsloven. Af hensyn til at fastholde barnets/ den unges relationer til det hidtidige nære miljø bør kommunen - i relation til samvær - være opmærksom på andre end forældrene eller forældremyndighedsind ehaveren. Bedsteforældre, andre nære pårørende, naboer og andre personer i barnets eller den unges tidligere dagligdag kan have haft tætte relationer til barnet eller den unge. Det kan være af stor betydning at opretholde samværet og kontakten under anbringelsen uden for hjemmet. Samarbejdet kan være svært Samarbejdet med forældrene kan erfaringsmæssigt givet anledning til vanskeligheder for såvel anbringelsesstedet som forældre. Derfor bør det så vidt muligt i overensstemm else med handlingsplanen afklares, hvordan samværet skal lægges til rette, Side 21 af 27

24 Afsnit 3 - Samarbejde så det bliver mest frugtbart for alle parter, særligt under hensyn til barnets interesser og behov. Blandt de relevante spørgsmål i den forbindelse kan nævnes: Hvor ofte samværet skal finde sted og hvor det skal finde sted? Hvordan inddrages plejefamiliens hjem i det? Hvad skal der foregå under samværet? Tager kommunen ansvaret for børnene under besøg hos forældre og netværk, eller skal anbringelsesstedet gøre det? De krav, samværet med forældre og netværk stiller til anbringelsesstedet, bør så vidt muligt fremgå af kontrakten med den anbringende kommune. Side 22 af 27

25 Afsnit 3 - Samarbejde 3.4. Samarbejde mellem kommune og forældre Samarbejde og kommunikation Samarbejdet mellem forældrene og sagsbehandleren er et centralt element i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af en indsats overfor et barn med særlige behov. Samarbejdet og kommunikationen bør være baseret på gensidig tillid og respekt, da der et tale om et forhold, hvor meget personlige og følsomme oplysninger udveksles. Hvis kontakten og kommunikationen er dårlig mellem sagsbehandler og forældre formindskes chancen for en god indsats. Det at anbringe et barn uden for eget hjem vil ofte opleves som en kraftig indgriben i forældrenes liv. Det er vigtigt at have som ud - gangspunkt i relation til samarbejdet. Af hensyn til familiens retssikkerhed er det vigtigt, at der i hele sagsforløbet sker en grundig orientering til familien om de oplysninger, der ligger i sagen samt om de overvejelser, kommunen gør sig med hensyn til indhentelse af andre oplysninger og eventuelle overvejelser om nødvendige foranstaltninger. Enkle midler kan bidrage til et positivt samarbejde. Her kan eksempelvis nævnes, at besøg fra sagsbehandlers side i familiens hjem kan være særdeles hjælpsomt og tillidsskabende i samarbejdet. Man vil som sagsbehandler kunne komme i den situation, at man har en hel anden opfattelse af sagen og samarbejdet end forældrene har. Dette kan skyldes, at man som sagsbehandler og forældre har vidt forskellige tilgange til sagens løsning. Skrifteligheden i disse sager er derfor vigtig, da det bidrager til at præcisere hvor uenigheden består. Samtykke Servicelovens 40 kræver et samtykke fra forældremyndighedsind ehaverens sid e ved iværksættelse af en frivillig anbringelse. Forældrene må derfor ikke på noget tidspunkt i forløbet være i tvivl om, hvad der er forvaltningens hensigter. Et åbent og respektfuldt samarbejde giver de bedste resultater. I en række tilfælde bliver forældresamarbejdet umuliggjort, idet forældrene på ingen måde ønsker at samarbejde om en løsning af problemet. I disse tilfælde er åbenhed fra forvaltningens side vigtig, men man må på den anden side også indse, at samarbejdet i nogle tilfælde ikke kan etableres, bl.a. under hensyn til barnets/ den unges tarv. I disse tilfælde må kommunen leve op til sit lovpligtige ansvar og gribe ind i forhold til barnets tarv, hvor det skønnes nødvendigt. Side 23 af 27

26 Afsnit 3 - Samarbejde Jo mere information familien modtager og jo mere den bliver ind - draget i udarbejdelsen af handleplaner m.v., des større er muligheden for et godt samarbejde og et reelt samtykke fra forældremyndighedsindehaverens side i relation til handleplanens indhold. Side 24 af 27

27 Afsnit 3 - Samarbejde 3.5. Samarbejde mellem faggrupper, der beskæftiger sig med børn og unge Ved sagsbehandlingen i en anbringelsessag er der oftest tradition for, at en socialrådgiver/ -formidler har det praktiske ansvar for den konkrete opgave. Dermed har socialrådgiveren/ -formidleren også ansvaret for samarbejdet med barnet, forældrene og andre parter. Tværfagligt samarbejde Selvom d er er én sagsansvarlig - ofte en socialråd giver, løses opgaven bedst, hvis der internt i kommunen er et godt tværfagligt samarbejde mellem de faggrupper og sektorer, der beskæftiger sig med børn og unge. Den sagsansvarlige bør sikre sig, at de ressourcepersoner, der omgiver det barn eller den unge, der står overfor at skulle anbringes, bliver inddraget i en koordineret indsats. Det drejer sig eksempelvis om skolelæreren, pædagogen eller PPR- medarbejderen. Det tværfaglige arbejde er ikke let. Alle har forskellige u d gangspunkter og dermed ofte forskellige syn på specifikke sager og problemstillinger. Disse forskellige syn og fagligheder bør opfattes som en styrke fremfor et konfliktområde, idet en børnesags samlede billede bedst tegnes af mangfoldigheden af de enkelte involveredes billede. Grundlaget for tværfaglighede n For at udvikle en kultur, der bygger på tværfagligt samarbejde, er der nogle grundlæggende forhold, der skal være på plads. De medarbejdere, der arbejder med børn og unge, bør kende hinanden. Dette kan afhjælpes ved f.eks. at sørge for, at man som fagperson læser andre faggruppers fagblade, og at man engang imellem besøger hinanden for derigennem at få et indtryk af de andres faglighed. En anden væsentlig faktor i arbejdet er kompetencefordelingen. Kompetencefordelingen bør præciseres således, at man på intet tidspunkt bliver i tvivl om, hvem der gør hvad, og hvem der har ansvaret for hvilke opgaver. Det tværfaglige samarbejde blandt fagpersoner er en generel god forudsætning for en optimal indsats overfor børn og u nge. Side 25 af 27

28 Afsnit 3 - Samarbejde 3.6. Tilsyn med børn og unge anbragt uden for hjemmet Der henvises til servicelovens 56, samt vejledning til servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge, afsnit Tilsynet med familieplejer Det generelle og almindelige tilsyn med familieplejere påligger beliggenhedskommunen, som følge af, at den har godkendt familieplejen/ opholdsstedet. Beliggenhedskommunen skal i sit tilsyn med plejefamilien bl.a. påse, at de anbragte er omfattet af plejeforældrene godkendelse, og at de forudsætninger der ligger til grund for godkendelsen fortsat er opfyldt, samt at aftalerne mellem anbringende kommuner og familieplejen overholdes. I modsat fald skal forældremyndighedsindehaverens opholdskommune orienteres. Familieplejen vil af og til modtage børn og unge fra flere anbringende kommuner. Beliggenhedskommunen skal derfor have overblik over, hvor mange og hvilke børn/ unge familieplejen har i pleje. Det pædagogiske tilsyn Beliggenhedskommunen skal i sit pædagogiske tilsyn tilse, at familieplejen ikke påtager sig flere eller mere krævende opgaver end plejefamilien har pædagogiske ressourcer til. I det pædagogiske arbejde er det vigtigt, at plejeforældrene har den fornødne tid til at tage sig af børnene/ de unge. I beliggenhedskommunens vurd ering af de pædagogiske ressourcer indgår derfor stillingtagen til omfanget af plejeforældrenes erhvervsmæssige aktiviteter ud over plejearbejdet. Tilsynet omfatter også de hygiejniske forhold. Kommunen kan hente vejledning herom hos embedslægen. Det er også tilsynskommunens opgave at påse, at børn og unge regelmæssigt tilses og undersøges af læge og tandlæge. Tilsynet skal endvidere sikre, at plejefamilien ved anvendelse af maskiner og materialer mv. sørger for, at de regler der gælder for benyttelsen overholdes. Det kan forekomme, at et barn bliver anbragt i en familiepleje eller på et opholdssted, hvor stedlig kommune ikke har givet den fornødne godkendelse. Bliver beliggenhedskommunen gjort bekendt med en sådan ulovlig anbringelse, skal den, ud fra sin generelle tilsynsforpligtigelse kræve, at anbringende kommune berigtiger forholdet enten ved at tilskynde til, at opholdsstedet får den fornødne godkendelse eller ved at flytte barnet/ den unge. Side 26 af 27

29 Afsnit 3 - Samarbejde Tilsynet med opholdssteder Tilsynet med det enkelte barn Amtskommunen varetager godkendelses- og tilsynsansvaret i forhold til socialpædagogiske opholdssteder. Karakteren og omfanget af dette svarer i store træk til ovenstående. Herudover omfatter godkendelsen og tilsynet også opholdsstedets økonomiske forhold, jf. Kommunernes Landsforenings og Amtsrådsforeningens vejledning om opholdsbetaling m.v. på opholdssteder. Hvad angår tilsynet med det enkelte anbragte barn henvises der til denne vejlednings afsnit 3.2. Side 27 af 27

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010 Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 En koordineret indsats - hvilke muligheder er der i social- og beskæftigelseslovgivningen?

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

Misbrugskonferencen 4. oktober 2012. Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.

Misbrugskonferencen 4. oktober 2012. Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup. Misbrugskonferencen 4. oktober 2012 Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.com Peter Sindal Lundsberg 2012 1 Relevant lovgivning Se evt. Unges Misbrugs

Læs mere

Notat om underretninger i børnesager

Notat om underretninger i børnesager Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager

Læs mere

Familieafdelingen. Det specialiserede socialområde.

Familieafdelingen. Det specialiserede socialområde. 1 Familieafdelingen Det specialiserede socialområde. 2 Indholdsfortegnelse: Familieafdelingens opgaver.s.4. Myndighedsdelen Modtagerenheden s.4. Lovhjemmel Underretninger Børnefaglige undersøgelser Opgørelse

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Sagsbehandlingspraksis Familieafsnittets Familie- og Handicapteam Børn og unge med særlige behov

Sagsbehandlingspraksis Familieafsnittets Familie- og Handicapteam Børn og unge med særlige behov Sagsbehandlingspraksis Sagsbehandlingspraksis Familieafsnittets Familie- og Handicapteam Børn og unge med særlige behov ns indhold Henvendelse og vurdering af henvendelse I Ballerup Kommune varetages sagsbehandlingen

Læs mere

1. at Socialudvalget tager redegørelsen på anbringelsesudviklingen for perioden 1.1. 31.12.2000 til efterretning.

1. at Socialudvalget tager redegørelsen på anbringelsesudviklingen for perioden 1.1. 31.12.2000 til efterretning. Pkt.nr. 10 Status på anbringelsesudviklingen pr. 31.12.2000. 302938 Indstilling: 1. at Socialudvalget tager redegørelsen på anbringelsesudviklingen for perioden 1.1. 31.12.2000 til efterretning. Politisk

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2011. Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17årige

Anbringelsesstatistik 2011. Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Opdateret 11. juli 2011 Anbringelsesstatistik 2011 Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Ny registrering Kommunen skal udfylde og indberette et statistikskema med grundoplysninger for hvert

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for

Læs mere

Retningslinjer for tilsyn med godkendte private opholdssteder og private botilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Retningslinjer for tilsyn med godkendte private opholdssteder og private botilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune. Retningslinjer for tilsyn med godkendte private opholdssteder og private botilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det socialretlige tilsyn. I henhold til 15, stk. 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr.

Læs mere

Børns sociale rettigheder

Børns sociale rettigheder Børns sociale rettigheder Lov om social service Kapitel 11 Særlig støtte til børn og unge Indholdsfortegnelse Lovens formål.... 3 Rådgivning... 4 Forældre har ret til at få familieorienteret rådgivning...

Læs mere

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Kompetenceplan for Børn og Unge området. Godkendt den xx.xx.2014 af Kommunalbestyrelsen

Kompetenceplan for Børn og Unge området. Godkendt den xx.xx.2014 af Kommunalbestyrelsen Kompetenceplan for ørn og Unge området Godkendt den xx.xx.2014 af Kommunalbestyrelsen ndledning Tønder Kommunes styrelsesvedtægt samt Lov om Kommunernes Styrelse angiver de overordnede regler for fordeling

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven LBK nr 1820 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger for

Læs mere

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd

Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd Børnehus Syd Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd Formål Det overordnede formål med børnehusene er at bidrage til at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig

Læs mere

Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger. Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn

Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger. Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn REFORMERNE Tryghed i opvækst Tidlig indsats Kvalitet i sagsbehandling og indsatsen

Læs mere

Information til pleje- og aflastningsfamilier

Information til pleje- og aflastningsfamilier Informion til pleje- og aflastningsfamilier Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret maj 2011 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse FORVENTNINGER TIL PLEJE- OG AFLASTNINGSFAMILIER...3

Læs mere

Vedligeholdelsestræning og genoptræning

Vedligeholdelsestræning og genoptræning Vedligeholdelsestræning og genoptræning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandard Godkendt af Byrådet den 18. december 2008 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen Overordnet kvalitetsstandard 2015 Servicelovens 83 og 83a, 84 samt klippekort. Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske

Læs mere

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand.

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Valby den 30. april 2012 Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland Civilafdelingen Dato: 15. januar 2016 Kontor: Nordatlantenhenden Sagsbeh: Morten Søndergård Pedersen Sagsnr.: 2011-220-0008 Dok.: 187175 Udkast til Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Private leverandører af dagtilbud for børn under skolealderen (Dagtilbudsloven 19 og 20) Kun dagtilbud (ikke dagplejere)

Private leverandører af dagtilbud for børn under skolealderen (Dagtilbudsloven 19 og 20) Kun dagtilbud (ikke dagplejere) Private leverandører af dagtilbud for børn under skolealderen (Dagtilbudsloven 19 og 20) Kun dagtilbud (ikke dagplejere) Lovgivningen giver kvalificerede private leverandører ret til at oprette og drive

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009

Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Praksisundersøgelse om anbringelse af børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, december

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling 50.50. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe

Læs mere

2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID

2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID 2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID For at forstå, hvordan den selvejende daginstitution virker, er det nødvendigt at starte med at se på dagtilbudsloven. Landets kommuner

Læs mere

Tilrettelæggelse af det fælleskommunale kriminalpræventive tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere i Syddanmark

Tilrettelæggelse af det fælleskommunale kriminalpræventive tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere i Syddanmark 1 Tilrettelæggelse af det fælleskommunale kriminalpræventive tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere i Syddanmark (Notatet afløser notat af 11. maj 2007. Der er kun tale om tilpasninger, bl.a. fordi

Læs mere

Retningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning

Retningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning Retningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning Disse retningslinjer er udarbejdet i forhold til Egedal Kommunes forpligtigelse til at føre tilsyn med de kommunale dagtilbud,

Læs mere

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole 1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Børn og unge-udvalget

Børn og unge-udvalget Børn og unge-udvalget Her kan du læse om hvilke rettigheder du, som forælder med forældremyndighed, har og hvordan du kan forberede dig bedst muligt til mødet. Når dit barns sag skal for børn og ungeudvalget,

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 34 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? Børnefamiliecenter København har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE Du er kommet i kontakt med Børnefamiliecenter

Læs mere

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer.

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer. Maj 2014 Forretningsorden for Danmarks Vækstråd I medfør af 7, stk. 6 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010, som ændret senest ved lov nr. 313

Læs mere

Information til pleje- og aflastningsfamilier

Information til pleje- og aflastningsfamilier Informion til pleje- og aflastningsfamilier Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret Marts 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse 1. FORVENTNINGER TIL PLEJE- OG AFLASTNINGSFAMILIER...

Læs mere

Afsluttende statusrapport for 2003 vedr. Gaderummet Bjørn Christensen/Merete Dobusz Konsulentkompagniet 20. januar 2004

Afsluttende statusrapport for 2003 vedr. Gaderummet Bjørn Christensen/Merete Dobusz Konsulentkompagniet 20. januar 2004 Afsluttende statusrapport for 2003 vedr. Gaderummet Bjørn Christensen/Merete Dobusz Konsulentkompagniet 20. januar 2004 1. Indledning Den afsluttende statusrapport en opsamling af erfaringer baseret på

Læs mere

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune.

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Socialforvaltningen NOTAT 10-03-2010 Sagsnr. 2010-42551 Dokumentnr. 2010-174906 Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Formål Københavns Kommune vil gerne

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service UDKAST Fremsat den xx af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

Notat. Uddrag af serviceloven: Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven:

Notat. Uddrag af serviceloven: Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven: Notat Til: Repræsentanter for klagerådet Cc: [Klik her, og skriv navnet] Fra: Myndighedschef Bjarne H Rasmussen Dato: 21-02-2007 Vedr.: De lovmæssige rammer for klagerådets virke. Uddrag af serviceloven:

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge) Til samtlige kommuner og regioner m.fl. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Styrkelse

Læs mere

Rønnegården. Rapport over uanmeldt tilsyn 2013. Socialcentret

Rønnegården. Rapport over uanmeldt tilsyn 2013. Socialcentret Rønnegården Rapport over uanmeldt tilsyn 2013 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse... 3 Fysiske rammer... 3 Ydelser og Målgruppe...

Læs mere

Sprogindsats for Småbørnsområdet

Sprogindsats for Småbørnsområdet Sprogindsats for Småbørnsområdet Indledning Det er fundamentalt for et barns personlige og sociale udvikling, at barnet er i stand til at bruge sproget til at kommunikere med og dermed give udtryk for

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform)

Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform) Indenrigs- og Socialministeriet boern@ism.dk Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform) Indledning LOS

Læs mere

Standard for sagsbehandling.

Standard for sagsbehandling. Standard for sagsbehandling. Overordnet og sammenhængende børnepolitik Hjørring Kommune Juni 2009 Indhold. Indhold.... 1 Indledning... 3 1. Standard for tidlig indsats, herunder sikring af underretninger

Læs mere

Ældrerådet i Aarhus Kommune

Ældrerådet i Aarhus Kommune Socialministeriets vejledning om ældreråd VEJ nr 40 af 11/05/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 19-05-2011 Socialministeriet Ældrerådets funktion Formål 1. Ældrerådet skal medvirke til at øge borgernes

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.

Læs mere

Notat. Bilag: Samlet udspil til tættere opfølgning på frit valgs-området. Udvalget for Sundhed og Omsorg. Kopi: til: Århus Kommune. Den 5.

Notat. Bilag: Samlet udspil til tættere opfølgning på frit valgs-området. Udvalget for Sundhed og Omsorg. Kopi: til: Århus Kommune. Den 5. Notat Emne: Til: Kopi: til: Bilag: Samlet udspil til tættere opfølgning på frit valgs-området Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 5. juni 2007 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg Bilag:

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet April 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning Hånd om paragrafferne / 1 Børn og unge med udviklingshæmning 2 Børn og unge med udviklingshæmning At være forældre til et barn eller en ung med udviklingshæmning er på mange måder en stor udfordring. Samfundet

Læs mere

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune jf. 5 i dagtilbudsloven - Kommunale, selvejende og private institutioner, dagplejen og private pasningsordninger Gældende fra oktober 2015 Godkendt af

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 13 Kvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere

Kvalitetsstandard Handleplan

Kvalitetsstandard Handleplan Aabenraa kommune Juni 2018 Kvalitetsstandard Handleplan Indhold Handleplansmøder... 1 Hvornår skal der udarbejdes handleplaner... 2 Indhold i handleplaner... 3 Særligt for døgnanbringelser i Aabenraa kommune...

Læs mere

Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013

Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013 Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013 5 Beskæftigelsesankenævn og 5 Sociale Nævn er nedlagt og opgaverne overført til Ankestyrelsen Én ankeinstans for kommunerne Hovedkontor i København Afdelingskontor i Aalborg

Læs mere

Notat. Lukning af Farvergården. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm

Notat. Lukning af Farvergården. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Notat Til: Vedrørende: Bilag: Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Farvergården uddybende oplysninger til dagsordenspunkt udsat fra december 01. 1. Oversigt over anbragte børn og unge på Farvergården i perioden

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: 1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveau. Allerød kommune. Merudgifter generelt. Servicelovens 41. Lovgrundlag. Servicelovens 41. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Oplysningsskema for aflastning og familiepleje efter lov om social service 142 stk. 1 og 2 samt 78

Oplysningsskema for aflastning og familiepleje efter lov om social service 142 stk. 1 og 2 samt 78 Oplysningsskema for aflastning og familiepleje efter lov om social service 142 stk. 1 og 2 samt 78 Giv jer god tid til at udfylde dette skema sammen. Jeres oplysninger behandles selvfølgelig fortroligt

Læs mere

Organisering af arbejdsopgaverne i Familieafdelingen.

Organisering af arbejdsopgaverne i Familieafdelingen. Organisering af arbejdsopgaverne i Familieafdelingen. Familie af delingens kerneopgave er: At skabe tryghed for de mest udsatte børn og unge i tæt samarbejde med forældre, privat og professionelt netværk

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Vejledning om samtykke og tavshedspligt 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Indhold 1. Samtykke... 3 1.1 Hvad er et samtykke og hvornår bruges det?... 3 1.2 Når borgeren ikke kan give et

Læs mere

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer: Lovforslag (udkast) 17. februar 2015 Forslag til lov om ændring af arkivloven I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages

Læs mere

Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune

Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune Servicedeklaration Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Børn og unge Århus Kommune HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL? HVAD ER PPR? HVOR FINDER JEG PPR? HVAD KAN PPR? HVORDAN INDSTILLES ET BARN TIL PPR? SÅDAN

Læs mere