Analyse af behov for døgntilbud på tværs af Ældre og Sundhed og Social Service. Indledning og baggrund RAPPORT P

Transkript

1 RAPPORT P Analyse af behov for døgntilbud på tværs af Ældre og Sundhed og Social Service Indledning og baggrund På Sundhedsudvalgets møde den 6. maj 2014 blev sagen Lunden og Gnisten i fremtiden drøftet. Udvalget besluttende på mødet at iværksætte en behovsanalyse af kapaciteten på botilbudsområdet på det sociale område, hvor behovet ses i sammenhæng med behovet for pladser på Ældre- og Sundhedsområdet. På udvalgsmødet i januar 2015 blev kommissorium for Analyse af behov for tilbud på tværs af Ældre og Sundhed og Social Service godkendt. Ældre og Sundhed oplever en stigning i målgruppen af borgere, som udover behov for pleje og omsorg har særlige behov, herunder eksempelvis borgere med kognitive funktionsnedsættelser, udadreagerende adfærd eller psykiske problemer. Derudover er der yngre borgere med funktionsnedsættelser som sclerose eller erhvervet hjerneskade, som i dag bor i en plejebolig, hvor den gennemsnitlige beboer ofte er en del ældre, eller i eget hjem, da vedkommende ikke ønsker at bo i et traditionelt plejeboligbyggeri. Endelig har Ældre og Sundhed kontakt med borgere med misbrugsproblematikker og sociale problemer, der har behov for et botilbud. Parallelt hermed oplever Social Service, at en del af deres målgrupper som borgere med udviklingshæmning bliver ældre og får aldersrelaterede somatiske funktionsnedsættelser, som medfører et udvidet plejebehov. Der er således tale om komplekse målgrupper, der har det til fælles, at de har behov for indsatser og tilbud, som går på tværs af eksisterende forvaltningsområder. Da der er forskellige lovgrundlag og begrebsbrug på tværs af områderne anvendes i analysen døgntilbud som en fællesbetegnelse for et tilbud, som består af både en bolig og personale.

2 Arbejdets organisering Analysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Ældre og Sundhed og Social Service. Der har været nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe. Fokus i styregruppen har været vidensdeling og erfaringsudveksling, kommentering af materialet og formulering af rapportens anbefalinger. Arbejdsgruppen har udarbejdet borgerlister til kortlægningen, definition af tilbudstyper, gennemgang af borgerlisterne og drøftelser af samarbejdserfaringer på tværs af Ældre og Sundhed og Social Service. Herudover har områdelederne fra plejeboligområdet bidraget med oplysninger om de borgere, der er indgået i analysen. Styregruppen har bestået af: Birte Sonnenborg Grothe: Sundhedschef, Ældre og Sundhed Hanne Larsen: Afdelingsleder Driftsområdet, Ældre og Sundhed Lone Thomsen: Afdelingsleder Visitationen, Ældre og Sundhed Vicki Hansen: Afdelingsleder Voksenafdeling, Social Service Ole Laurits Olesen: Forstander Lunden og Gnisten, Social Service Brit Lorberg Hansen: Pædagogisk Konsulent, Dag- og Døgnafdelingen, Social Service Andreas Lund, Konsulent Ældre og Sundhed (tovholder) Arbejdsgruppen har bestået af: Andreas Lund, Konsulent Ældre og Sundhed (tovholder) Gitte Østergaard Larsen, Visiterende sygeplejerske Visitationen, Ældre og Sundhed Ilse Sejersten, Visiterende sygeplejerske Visitationen, Ældre og Sundhed Bodil Brockenhuus Toft Gehrcke, Stedfortræder Rosenfeldthusene, Social Service Pia Enemark, Forstander Klintegården, Social Service Formål og indhold For at styrke den tværfaglige indsats på området har Ældre og Sundhed og Social Service gennemført en samlet tværgående analyse, som består af en kortlægning af målgrupperne og de eksisterende tilbud samt anbefalinger til udviklingsområder og fremtidige tilbud. Der er fokus på etablering af døgntilbud, som tager udgangspunkt i borgernes behov for hjælp, støtte og pleje på tværs af forvaltningsgrænser. For at sikre indfrielsen af ovenstående formål har arbejdet med analysen beskæftiget sig med følgende: Kortlægning Beskrivelser af de målgrupper, der går på tværs af de to forvaltningsområder. Kortlægning af målgruppernes størrelse nu og den forventede udvikling fremadrettet. Beskrivelser af målgruppernes behov (ydelser, hjælp, støtte, pleje og fagligheder). Samlet oversigt over nuværende kapacitet af døgntilbud, herunder målgrupper, lovgrundlag, metoder og specialiseringsgrad. 2/19

3 Analyse Vurdering af sammenhæng mellem eksisterende døgntilbud og målgruppernes behov. Vurdering af, hvilke opgaver der håndteres mest hensigtsmæssigt i regi af Social Service, i regi af Ældre og Sundhed og hvilke der mest hensigtsmæssigt løses på tværs af de to forvaltningsområder Vurdering af, hvilke specialiseringsgrader der håndteres mest hensigtsmæssigt i Frederikssund Kommune (herunder hvilke faglige kompetencer der er til stede), i tværkommunale samarbejde eller ved køb af pladser eksternt. En tværgående vurdering af, hvor der mangler kapacitet, hvor der er ledige pladser og hvor der er overensstemmelse mellem døgnpladser og behov. Arbejdet har taget udgangspunkt i de udfordringer, som kan identificeres i foråret 2015 og de behov for døgntilbud og styrket tværgående samarbejde, som opleves på samme tidspunkt. På baggrund af analysen er det hensigten, at der efterfølgende kan arbejdes med konkrete løsningsforslag til udvikling af døgntilbudsområdet på tværs af Ældre og Sundhed og Social Service fremadrettet, herunder fx forslag til anvendelse af eksisterende faciliteter og/eller eventuel kapacitetsudvidelse. Enkelte muligheder er skitseret i dette notat, men der er ikke udarbejdet konkrete forslag til indretnig og etablering. Styregruppens anbefalinger, som præsenteres i notatets afsluttende del, skal i læses som udviklingsperspektiver på målgruppeorienterede døgntilbud og samarbejdet på tværs af afdelinger. 3/19

4 Analyse af behov for døgntilbud på tværs af Social Service og Ældre og Sundhed Ældre og Sundhed Ældre og Sundhed har samlet 258 plejeboliger opført efter Lov om Social Service 192 og Lov om Almene boliger 54 fordelt på fem omsorgscentre. Kriterierne for visitation til plejeboliger er fastsat i de gældende kvalitetsstandarder. Plejeboligerne er oprettet som ældreboliger med serviceareal efter 54 i Lov om almene boliger og som plejehjem efter 192 i Lov om Social Service. Den faglige indsats i plejeboligerne udføres i henhold til 83 og 86 i Lov om Social Service. Skema 1: Døgntilbud Ældre og Sundhed Omsorgscenter Antal boliger/pladser Kapacitetsudvidelse Fremtidig kapacitet Nordhøj De Tre Ege Afdeling C, De Tre Ege 7 7 Solgården Tolleruphøj Haven Pedershave Samlet På grund af udviklingen i befolkningssammensætningen og et øget pres på plejeboligerne er Ældre og Sundhed er i gang med udvidelse af antallet af plejeboliger på to af omsorgscentrene. På Pedershave udvides med 36 boliger, så den fremtidige kapacitet fra primo 2017 bliver 96 boliger. På Tolleruphøj er påbegyndt et projekt, der vil ende ud med enten en ombygning af den tidligere rehabiliteringsafdeling eller opførelse af nye boliger. Projektet forventes at bibringe mindst 16 plejeboliger. Afdeling C på De Tre Ege består af syv pladser. Seks af pladserne anvendes på nuværende tidspunkt til midlertidigt døgnophold til borgere, der er godkendt til plejebolig, men ikke kan være i eget hjem, mens en plads anvendes til aflastningsophold til hjemmeboende borgere, hvor pårørende, som yder personlig og praktisk hjælp, har behov for aflastning. Som følge af den stigning, som Ældre og Sundhed oplever i målgruppen af borgere, som udover behov for pleje og omsorg har særlige behov (fx kognitive funktionsnedsættelser, udadreagerende adfærd eller psykiatriske problemer) blev det på Velfærdsudvalgets møde i december 2014 besluttet, at afdeling C fremover skal anvendes som specialiseret afdeling med midlertidigt døgnophold til den målgruppe. For at optimere afdelingen til denne målgruppe lægges op til en mindre ombygning, som ikke er påbegyndt. De 16 plejeboliger i Haven anvendes i dag til et særligt demensafsnit. Der er afdelinger på Nordhøj i Skibby og på Solgården i Slangerup, som er særligt velegnede til at håndtere borgere med hhv. psykiatriske problemstillinger og svær demensdiagnoser, men som udgangspunkt håndteres disse målgrupper på alle Ældre og Sundheds omsorgscentre i kommunen. 4/19

5 Kriterierne for visitation til en plejebolig er beskrevet i kvalitetsstandarderne. Målgruppen for en plejebolig er borgere, som har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk/mental funktionsevne, varigt behov for omfattende pleje og omsorg hele døgnet og behov for samvær og tæt kontakt til personalet. Herudover er der en række kriterier, hvoraf størstedelen skal være opfyldt. Det er fx at borgeren ikke kan klare eller ikke tager initiativ til personlig hygiejne, af og påklædning, toiletbesøg, spise, drikke og eller daglig husførelse. Det kan derudover være, at borgeren er stole- og sengeafhængig, og kan have problemer med at ændre stilling eller er ensom, isoleret og intet netværk. I vurderingen indgår derudover om borgernes bolig ved tidspunktet for visitationen opfylder arbejdsmiljølovens krav som arbejdsplads for plejepersonale. Social Service Social Service er opdelt i handicapområdet og psykiatriområdet. På begge områder anvendes en række tilbudstyper på flere adresser i kommunen. På begge områder er der botilbud (døgntilbud og bofællesskaber), beskyttet beskæftigelse, aktivitets og samværstilbud. Endvidere er der et opgangsfællesskab. Enkelte adresser rummer flere forskellige tilbudstyper. Tabellen nedenfor er en gengivelse og forenkling af specificeret oversigt over Frederikssund Kommunes tilbud for voksne med særlige behov. De tilbud, som ikke er døgntilbud er taget ud, da de ikke er relevante for dette analysearbejde. Som det fremgår af skema 2, er der ved tidspunktet for dataindsamlingen ledige pladser på Parkvej 12, Skibet og Saltsøvej. Antallet af pladser og fordelingen mellem egne og udenbys borgere i foråret 2015 fremgår i højre side af skemaet. Skema 2: Døgntilbud Social Service Oversigt handicapområdet Tilbud Lovgrundlag Målgruppe Graduering Aldersinterval Botilbud (bofællesskaber) Plads er Egne borgere Andre kommuner Egeparken SEL 107 Udviklingshandicap år Vangedevej ALM Udviklingshandicap år /85 Møllehaven SEL 107 Udviklingshandicap år Kongshøj Allé SEL 107 Udviklingshandicap år Ungekollegiet SEL 85 Yngre år udviklingshæmmede Linde Allé ALM Udviklingshandicap år /85 Botilbud (døgntilbud) Nordmandshu 107 Yngre år sene udviklingshæmmede Lunden 108 Primært ældre år udviklingshæmmede Rosenfeldthus ene ALM 105/85 Primært ældre udviklingshæmmede år Oversigt psykiatriområdet Tilbud Lovgrundlag Målgruppe Graduering Aldersinterval Botilbud (bofællesskaber) Pladser Egne borgere Andre kommuner 5/19

6 Parkvej Yngre psykisk syge Parkvej 12 ALM Yngre psykisk syge år /84/85 Skibet 85 Psykisk syge år Saltsøvej 107 Psykisk syge år Botilbud (døgntilbud) Klintegården 107/108 Psykisk syge Skibbyhøj 107 Yngre psykisk syge år I forhold vurderingen af funktionsniveau og visitering til botilbud under Social Service anvendes voksenudredningsmetoden og gradueringsmodellen. Gradueringsmodellen består af seks niveauer, der går fra niveau 1, hvor borgeren har behov for let støtte og klarer sig selv med lidt og løbende vejledning til niveau 6, hvor borgeren har behov for fuld støtte af mere end en medarbejder og hvor borgeren kræver daglig fuld verbal og/eller praktisk/fysisk støtte og hjælp af mere end en medarbejder i visse situation, fx hygiene- og spisesituationer. Der er udarbejdet ydelseskataloger for tilbuddene under Social Service, hvor målgruppen beskrives i forhold til gradueringsniveau og indhold og ydelser under hvert tilbud beskrives. Lunden og Rosenfeldthusene er begge tilbud tilborgere gradueret 4-6. Der ydes personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i boligen. Det er fx praktisk og omsorgsmæssig hjælp til at gå til læge, bistand til at håndtere økonomi og ernæringsmæssig bistand. I skema 3 nedenfor ses det samlede antal døgnpladser på henholdsvis handicapområdet og psykiatriområdet under Social Service. Det ses, at egne borgere udgør en større andel af beboerne i tilbuddene på handicapområdet end på psykiatriområdet. Det er særligt beboersammensætningen på Klintegården, hvor 49 ud af 65 borgere er fra andre kommuner, der påvirker fordelingen af egne og udenbys borgere på psykiatriområdet Skema 3: Samlet døgntilbud Social Service Pladser Egne borgere Andre kommuner Handicapområdet Socialpsykiatriområdet Samlet Lovgrundlag De forskellige døgntilbud er organiseret i henhold til både serviceloven og almenboligloven. Nyere plejeboliger er oprettet som ældreboliger med serviceareal efter almenboliglovens 54 og stilles til rådighed til målgruppen efter almenboliglovens 105. Ældre plejehjembebyggelse er opført efter servicelovens 192. Bofællesskaber under Social Service er i flere tilfælde opført som ældreboliger efter almenboligloven 105, hvor der er tilknyttet bostøtte efter servicelovens 85. Endvidere råder Social Service over botilbud efter servicelovens 107 (midlertidigt ophold) og 108 (længerevarende ophold). De relevante paragraffer ses af skemaet nedenfor: 6/19

7 Skema 4: Lovgrundlag Lov om social service 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og 3) madservice. Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. 84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. 192 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem, jf. 192, eller for en almen plejebolig, jf. 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., en sådan plads eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste. Lov om almene boliger 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten. Den kommune, som efter 115, stk. 3, har givet tilsagn om støtte til ombygning af et plejehjem beliggende i en anden kommune til almene ældreboliger, udøver anvisningsretten til disse ældreboliger Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. I Ankestyrelsens nyhedsbrev nr. 3 fra april 2015 beskrives en gennemgang af forskellene mellem servicelovens 107, servicelovens 108 og almenboliglovens 105. Det fremgår af artiklen, at: Botilbud til midlertidigt ophold efter servicelovens 107 adskiller sig fra længerevarende botilbud efter servicelovens 108 og fra almene ældre- og handicapboliger efter almenboliglovens 105 ved, at det ved visitationen af en borger til et midlertidigt botilbud vurderes, at borgerens behov for et botilbud ikke er varigt, men f.eks. har til formål at sikre rammen om en behandlingsmæssig indsats. I forhold til begge de to længerevarende botilbudstyper 105 i almenboligloven og 108 i serviceloven gælder, at Borgere, der visiteres til disse tilbud, har en varigt nedsat funktionsevne og permanent behov for omfattende hjælp. Det fremgår af artiklen, at botilbud efter almenboliglovens 105 umiddelbart omfatter den samme personkreds som 108-botilbud. Forskellen mellem de to tilbud består i, at: Beboere i boliger efter almenboligloven er almindelige lejere, som skriver under på en lejekontrakt og betaler husleje i henhold til lejekontrakten. Det er 7/19

8 bestemmelserne i lov om leje af almene boliger, der gælder for boligen, hvilket ikke er tilfældet for boliger efter servicelovens 107 og 108. Takster I skemaet nedenfor ses en oversigt over samtlige plejeboliger og midlertidige pladser under Ældre og Sundhed og samtlige botilbud, bofællesskaber og opgangsfællesskaber på handicap- og socialpsykiatriområdet i Frederikssund Kommune. Taksten er beregnet ud fra udgifter til løn, driftsudgifter og indtægter, og udgør det beløb, som opkræves fra andre kommuner i mellemkommunal refusion. Borgerens egen huslejebetaling indgår ikke i taksten. Priserne i skemaet udgør standardprisen for en beboer. Den reelle pris kan derfor variere, såfremt der er borgere, som har behov for støtte ud over den almindelige normering. Til den interne budgetlægning på plejeboligområdet under Ældre og Sundhed er der udviklet en ressourcetildelingsmodel, der understøtter, at ressourcerne tildeles de forskellige plejecentre ud fra den aktuelle plejetyngde hos beboerne. Skema 5: Tilbud og takster Område Døgntilbud Pladser Standardtakst pr døgn Standardtakst pr år Ældre og Sundhed Social Service Handicapområdet Social Service Psykiatriområdet Nordhøj kr kr. De Tre Ege kr kr. De Tre Ege, Afdeling C kr kr. Solgården kr kr. Tolleruphøj kr kr. Haven kr kr. Pedershave kr kr. Samlet 265 Lunden kr kr. Rosenfeldthusene kr kr. Nordmandshusene 5 mangler Mangler Div. bofællesskaber kr kr kr kr. Samlet 80 Skibbyhøj kr kr. Klintegården kr kr. Div. bofællesskaber kr kr kr kr. Samlet 110 Samlet antal døgntilbud 455 Samlet råder Frederikssund Kommune over 455 døgntilbud, som er fordelt på plejeboliger, midlertidige pladser, bofællesskaber og midlertidige og længerevarende botilbud. Foruden de tilbud som fremgår af denne kortlægning anvender Ældre og Sundhed en række ældreboliger uden serviceareal opført enten som 54 ældreboliger eller som almene familieboliger, hvor der er indgået anvisningsaftale efter 59 i almenboligloven. 8/19

9 Målgrupper der går på tværs I de fleste tilfælde drejer det sig om borgere med komplekse problemstillinger, der har behov for ydelser fra begge områder. Det er i den forbindelse centralt at have fokus på hvilken del af billedet der udgør borgeres primære problemstilling. De relevante målgrupper, som kan have behov for støtte på tværs af Ældre og Sundhed og Social Service kan ses nedenfor. Borgere med udadreagerende og uforudsigelig adfærd Denne målgruppe indeholder borgere med forskellige former for hjerneskade. Dette er borgere, som ofte kan være vanskelige at håndtere for plejepersonalet og hvor der kan være behov for en kompetent pædagogisk indsigt i handlemønstre. Borgere med psykiatriske problemstillinger Denne målgruppe er borgere som har dels et omfattende somatisk plejebehov, men derudover har forskelle psykiske problemstilling. Denne målgruppe rummes ofte i en plejebolig, men det er oplevelsen fra driften, desl at medarbejderne mangler kompetencer og dels at der er udfordringer i forhold til at bo sammen med de øvrige beboere på afdelingen. Borgere med misbrug Denne målgruppe har ofte et mindre somatisk plejebehov, der i princippet kan varetages i eget hjem, men borgerens øvrige problematikker gør, at de har behov for at opholde sig i et struktureret miljø, som kan understøtte opretholdelse af daglig livsførelser. Der er i flere tilfælde tale om borgere, der formår at kontrollere deres misbrug, når de opholder sig i en plejebolig eller på rehabiliteringsafdeling. I dette miljø er de i høj grad selvhjulpne, men det er erfaringen, at der er en overhængende risiko for tilbagefald, hvis de flytter i/når de udskrives til egen bolig. Borgere fra Social Service med somatisk plejebehov Målgruppen er borgere med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne, ofte udviklingshæmning, med en eller flere tillægshandicap som oplever behov for aldersrelaterede pleje. Målgruppen har behov for omfattende og fuld støtte og decideret hjælp til flere dagligdags funktioner, inkl. person hygiejne (pleje, kost, medicin, økonomi, ledsagelse, indkøb, konflikthåndtering, rengøring, tøjvask, netværk, aktiviteter og sociale omgangsformer m.fl.). Af konkrete funktionsnedsættelser kan nævnes autismeaspekt, psykiatrisk overbygning, udadreagerende adfærd, synsnedsættelse, svækkelse på hørelse, sprogvanskeligheder, epilepsi eller spasticitet. Den forventede udvikling fremadrettet Ud fra det datamateriale, som i det følgende afsnit anvendes til at kortlægge målgruppestørrelser og behovet for tilbud på tværs af Ældre og Sundhed og Social Service er et nedslagspunkt i forhold til målgruppesammensætningen 9/19

10 i foråret Det er ikke muligt at anvende de data til at fremskrive behovet for pladser, men der er en række generelle tendenser, som på sigt vil få indflydelse på behovet for døgntilbud. Fremtidens ældre får en bedre sundhedstilstand end tidligere. Både mænd og kvinder har gennem de seneste år oplevet en stigning i gennemsnitlig levetid, og får flere år som raske og færre år med langvarig belastende sygdom. Det viser sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY), hvor udviklingen i ældres helbred fra 1994 til 2005 beskrives. Samtidig sker en ændring i sygdomsbilledet, hvor der fx vil komme en stigning i antallet af demente i takt med, at befolkningen bliver ældre (Nationalt videnscenter for demens). Yderligere er andelen af borgere med kroniske sygdomme stigende, hvilket skyldes en forbedret akut behandling, som bevirker, at mange lever længere med deres kroniske sygdomme end tidligere. (Sundhedsprofilen for regioner og kommuner 2010) Denne udvikling kan medføre, at efterspørgslen på en plejebolig bliver relativt mindre fremadrettet, men at de personer, der får behov for en plejebolig, vil have mere komplekse funktionsnedsættelser og behov for et mere specialiseret tilbud. I forhold til området under Social Service ses en generel tendens til flere ældre udviklingshæmmede, der får aldersrelaterede sygdomme og behov for mere somatisk hjælp og pleje. Dette fremhæves af Socialstyrelsen ved at: Den forventede levetid for personer med personer med udviklingshæmning nærmer sig levetiden for den øvrige del af befolkningen. Center for Oligofrenipsykiatri har fremskrevet antallet af udviklingshæmmede i Danmark. Fra 2010 til 2020 vil der således ske en stigning af 65-årige på 2356 personer svarende til 27 %. Den stigende alder betyder, at aldersbetingede sygdomme bliver hyppigere, herunder ikke mindst demenssygdomme. I normalbefolkningen har cirka 5 % af alle over 65 år en behandlingskrævende demens, mens det blandt udviklingshæmmede gælder for 22 %. Altså en betydelig overhyppighed. Erfaringerne fra Social Service og Ældre og Sundhed kan være udtryk for mere generelle tendenser og der er derfor grund til at forvente, at behovet for indsatser med faglighed fra begge områder vil være konstant eller måske stigende fremadrettet. 10/19

11 Kortlægning af målgrupper For at afdække målgruppernes størrelse på tværs af Ældre og Sundhed og Social Service har arbejdsgruppen i foråret 2015 indsamlet oplysninger om de beboere i plejeboligerne under ældre- og sundhed og beboere i botilbud under Social Service, som falder uden for kernemålgrupperne på de to områder og vurderes at have et behov, som det andet forvaltningsområde kan bidrage med at understøtte. Foruden de to grupper af borgere er yderligere en gruppe borgere indeholdt i analysen. Det drejer sig om borgere, som modtager omfattende støtte fra Ældre og Sundhed i eget hjem og vil kunne profitere af et døgntilbud, men som ikke er målgruppen for hverken de eksisterende plejeboliger eller botilbud i kommunen på grund af funktionsnedsættelsernes sammensætning og karakter. I kortlægningen er der foretaget et træk i omsorgssystemet på borgere, der har mere en 20 timers personlig og praktisk hjælp ugentligt og hvor arbejdsgruppen vurderer, at de ikke er i målgruppen for eller ønsker at flytte i et almindeligt plejeboligtilbud. Der vil være behov for et målrettet tilbud og at arbejde med borgerens motivation i forhold til flytning. Kortlægningen er gennemført med henblik på et situationsbillede af målgruppernes størrelse og sammensætning for herved at vurdere, hvilke typer af døgntilbud der er efterspørgsel efter. Kortlægning er ikke gennemført med henblik på revisitation af de nuværende borgere, men udelukkende for at kvalificere anbefalingerne om sammensætningen af tilbudsviften af døgntilbud. De tre grupperinger af borgere, der indgår i kortlægningen er udvalg på følgende måder: Skema 6: Borgergrupper og datakilder Borgergrupper Datakilder Antal Borgere i plejeboligerne Identificeret af de pågældende områdeledere på omsorgscentrene 35 Borgere i døgntilbud Identificeret af pædagogisk konsulent og ledere i Social Service 27 Borgere i eget hjem Identificeret og datatræk fra visitationen i Ældre og Sundhed 18 Samlet antal borgere 80 Arbejdsgruppen har på baggrund af kendskabet til målgrupperne defineret fem typer af døgntilbud, som vurderes, at ville kunne imødekomme borgerens støttebehov. I skemaet nedenfor ses de fem tilbudstyper beskrevet ud fra målgrupper, behovet for døgndækning, personalekompetencer og indretningsmæssige forhold. Tilbuddene skal ses som analyseredskaber. Der er ikke taget højde for hvilken lovgivning de forskellige tilbudstyper kan etableres efter og der er heller ikke udregnet takster. I henhold til begrebsbruget i analysen er alle tilbuddene benævnt døgntilbud, på trods af, at ikke alle tilbud er med døgndækning i form af nattevagt (døgntilbud 1A). Det er vurderingen, at en del af de behov, som skitseres i tilbudstyperne, vil kunne imødekommes ved ændring i sammensætning af personalekompetencer og normering i eksisterende tilbud. 11/19

12 Skema 7: Tilbudstyper til analyse 1A. Døgntilbud uden døgndækning til borgere med lettere til moderat støttebehov Funktionsniveau: Behov for let til moderat støtte fx hjerneskade eller sclerose. Indretning: Forslås indrettet som selvstændige boliger med fællesarealer. Fokus på et fælles miljø, der kan understøtte netværk og aktiviteter. Boligerne skal være indrettet til borgere med handicap og behov for hjælpemidler. o Det er erfaringen, at en del af målgruppen til dette tilbud har familie og børn. Det bør overvejes at etablere boliger, hvor der er gode forhold for besøg. o Relevant med bynær placering, da målgruppen ud fra funktionsniveau og alder erfaringsmæssigt ønsker at bo tæt på indkøb og tilbud. Normering: Tilbuddet etableres uden nattevagt Personalekompetencer: o Social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger med neurofaglige kompetencer, ergoterapeuter, sygeplejersker 1B. Døgntilbud med døgndækning til borgere med moderat til omfattende støttebehov Funktionsniveau: Behov for moderat til omfattende støtte. Borgere med fx hjerneskade, parkinson eller sclerose. Pleje- og støttebehovet er større end målgruppen for tilbud 1A. Indretning: Forslås indrettet som selvstændige boliger med fællesarealer. Boligerne skal være indrettet til borgere med handicap og behov for hjælpemidler Målgruppen har behov for tæt personalekontakt men mere selvstændige boliger. Alternativt på et eksisterende center som en særskilt enhed. o Det er erfaringen, at en del af målgruppen til dette tilbud har familie og børn. Det bør overvejes at etablere boliger, hvor der er gode forhold for besøg. Normering: Døgntilbuddet etableres med nattevagt Personalekompetencer: o Social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, socialpædagoger med neurofaglige kompetencer 2. Døgntilbud til borgere med udadreagerende adfærd og med behov for struktur Funktionsniveau: Behov for moderat til omfattende støtte. Borgere med udadreagerende adfærd og behov struktur og for somatisk pleje og socialpædagogisk støtte. Det kan være borgere med demens, hjerneskade, udviklingshæmmede. Som udgangspunkt målgrupper, der ikke kan rummes i eksisterende botilbud og plejeboliger. Indretning som tilbud med servicearealer og med særlig mulighed for at skærme beboere. De fysiske rammer specialindrettes til målgruppen. Normering: Tilbuddet etableres med nattevagt. Højere normering end normale botilbud og plejeboliger og en bredere kompetenceprofil blandt medarbejderne. Personalekompetencer: o Sygeplejersker, demensfagligt personale, socialpædagoger med neurofaglige kompetencer, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter o Faglige kompetencer og interesse for at arbejde med målgruppen 3. Døgntilbud til borgere med udviklingshæmning og behov for somatisk pleje Funktionsniveau: Fortrinsvis borgere med udviklingshæmning og med behov for somatisk pleje og socialpædagogisk støtte. Det kan være borgere, som har boet i et botilbud og har fået et øget behov for personlig hjælp og pleje og/eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Indretning som plejeboliger eller i et eksisterende 108 tilbud, med ændret personale sammensætning. Normering: Døgndækning Personalekompetencer: o Socialpædagoger med neurofaglige kompetencer, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker o Medarbejderne skal have særlige kompetencer og interesse for at arbejde med borgere med udviklingshæmning 12/19

13 4. Døgntilbud til borgere med misbrug og sociale problemer Funktionsniveau: Behov for støtte, tryghed og struktur. Borgere med misbrugsproblematikker, psykosociale problemer, dobbeltdiagnoser og behov for personlig hjælp og pleje og/eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Det er tale om borgere med pille-, alkohol- og/eller hashmisbrug og hvor misbruget i visse tilfælde har fungeret som selvmedicinering. o Uden et relevant og målrettet tilbud er det borgere, som oplever gentagende hospitalsindlæggelser. Indretning: Foreslås indrettet som beskyttede boliger, opgangsfællesskab eller mindre lejligheder med fællesarealer til eksempelvis spisning. Normering: Tilbuddet etableres med nattevagt, da målgruppen ofte har forskellige døgnrytmer og behov for tilgængeligt personale. Indsatsen på tilbuddet skal have fokus på støtte, rammer, værdighed og i visse situationer en skadesreducerende indsats over for beboerne. o Tidligere er ældre/handicapboliger, der ikke kunne lejes ud til visiterede borgere, blevet udlejet på normale lejevilkår til denne målgruppe. Personalekompetencer: o Social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, socialpædagoger o Kompetencer inden for misbrug og psykologi/psykoterapi. Med udgangspunkt i de fem tilbudstyper er borgerne fra borgerlisten blevet gennemgået og placeret i det mest velegnede tilbud. Der var enkelte tilfælde, hvor det ved arbejdsgruppens gennemgang blev tydeligt, at det mest hensigtsmæssige tilbud til borgeren var en af de eksisterende almindelige plejeboliger eller pladser på et botilbud. Endvidere var der en del af målgruppen for de borgere, der bor i eget hjem, hvor det var arbejdsgruppens vurdering, at det mest hensigtsmæssige tilbud er en almindelig plejebolig, men i en afdeling for yngre (under 65 år) med demens. Skema 8: Kortlægning af målgrupper Plejebolig Botilbud Eget hjem Samlet 1A. Bolig-tilbud uden døgndækning til borgere med lettere til moderat støttebehov B. Bolig-tilbud med døgndækning til borgere med moderat til omfattende støttebehov Bolig-tilbud til borgere med udadreagerende adfærd og med behov for struktur Bolig-tilbud til borgere med udviklingshæmning og behov for somatisk pleje Bolig-tilbud til borgere med misbrug og sociale problemer Almindelig/eksisterende plejebolig Almindelig/eksisterende botilbud men behov for hjemmepleje og på sigt tilbud Almindelig plejebolig, men afsnit for yngre demente Målgruppespecifik specialinstitution Samlet /19

14 15 af de 35 borgere, der i dag bor i plejeboliger og bliver vurderet til ikke at være en del af kernemålgruppen for en almindelig plejebolig er borgere under 65 år. Derudover har 11 af de 35 borgere psykiatriske problemstillinger ud over et somatisk plejebehov. Der er kun én af de 35 borgere, som både er under 65 år og har psykiatriske problemstillinger ud over det somatiske plejebehov. De borgere, der i dag bor i eget hjem, vurderes primært til at være målgruppe for et lettere tilbud 1A eller alternativt en plejeboligplads, der er målrettet yngre demente. En borger fra listen over borgere i plejeboliger bliver vurderet til at have behov for enten 1B eller en specialinstitution på baggrund af kompleksiteten af borgerens funktionsnedsættelse. I skemaet er pågældende placeret under specialinstitution. I tilbudstyperne 1B og 2 er placeret borgere både fra eksisterende plejeboliger, botilbud og fra eget hjem. Det er således tilbudstyper, hvor det må forventes, at både Ældre og Sundhed og Social Service vil have målgrupper til. Tilbud 1A er ud fra oversigten umiddelbart kun relevant for borgere fra Ældre og Sundhed, men målgruppen hertil består af både borgere fra nuværende almindelige plejeboliger og borgere der bor i eget hjem. I forhold til på sigt at etablere et tilbud til borgere, som i dag bor i eget hjem, er det afgørende for deres lyst til at flytte, at døgntilbuddet består af en selvstændig boform. Det er arbejdsgruppens vurdering, at en del af de 18 borgere, der i kortlægningen står på listen over borgere i eget hjem umiddelbart ikke vil være motiverede til at flytte i en bolig, der har karakter af en almindelig plejebolig. Kortlægningen viser, at tilbud 4 kun er relevant for én af de borgere, som er i en nuværende plejebolig og ikke for hverken beboere i botilbud under Social Service eller for de borgere, der bor i eget hjem. På trods af, at kortlægningen viser, at målgruppen til tilbud 4 er meget begrænset er det Ældre og Sundhed erfaring, at der findes en målgruppe af borgere med misbrugsrelaterede problematikker herudover, som vil profitere at et struktureret døgn- eller boligtilbud. Denne målgruppe fremgår ikke af kortlægningen, da de oftest modtager færre end 20 times personlig og praktisk hjælp pr. uge, som er udvælgelseskriteriet til borgerlisterne. Erfaringen er, at borgerne i denne målgruppe oplever gentagende indlæggelser på hospitalet, ophold på rehabiliteringsafdelingen og retur i eget hjem og at denne cyklus gentager sig. Desuden er det erfaringen, at borgere i denne målgruppe over kort tid får et hastigt stigende og omfattende behov for pleje. Det er derfor erfaringen, at der er en målgruppe, hvor der er et stort forebyggelsespotentiale, hvis det rigtige tilbud etableres. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Social Service i efteråret 2015 påbegynder en analyse af misbrugsområdet. Kortlægningen viser, at 29 ud af de 80 borgere i oversigten vil profitere af et tilbud som 1B, hvor der er en sammensætning af personalekompetencer som både indeholder social- sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker, som i de eksisterende plejeboliger, men hvor det er også er tilknyttet socialpædagoger med neurofaglige 14/19

15 kompetencer. Ud af de 29 borgere i målgruppen for tilbud 1B er 12 borgere under 65 år. Det ses, at fem af de 29 borgere har sclerose og syv borgere har psykiatriske problemstillinger. 26 ud af de 29 borgere er fra Ældre og Sundhed, hvorfor det umiddelbart vil være nærliggende at indrette et relevant tilbud i tilknytning til eksisterende plejeboliger. Derudover ses det, at der er 10 borgere til et tilbud 2, hvor målgruppen er borgere med udadreagerende adfærd og behov for struktur. Tilbuddet indeholder både socialpædagogisk støtte og somatisk pleje og der er særligt fokus på medarbejderkompetencer i forhold til målgrupper, der er komplekse at håndtere. Ud fra kortlægningen ses, at de 10 borgere fordeler sig med fem, som i kortlægningen bor i en plejebolig, fire der bor i et botilbud og en som bor i eget hjem. Endelig fremgår det ret tydeligt af oversigten, at tilbud 3 imødekommer et behov hos Social Service for et botilbud til udviklingshæmmede, hvor der foruden den socialpædagogiske indsats er personale, der kan yde for somatisk pleje. Der er samlet 15 borgere fra kortlægningen, der bliver vurderet til at have behov for et tilbud med den kompetencesammensætning, som er beskrevet i tilbud 3. 15/19

16 Styregruppens anbefalinger Styregruppen for analysen har på baggrund af kortlægningens resultater og erfaringerne med de aktuelle målgrupper beskrevet syv anbefalinger til det videre arbejde. Anbefalingerne tager udgangspunkt i de eksisterende strukturelle rammer og for flere af anbefalingerne gælder, at de kan opfyldes med en justering af organisationen, så der i højere grad tages udgangspunkt i borgerens behov. Anbefalinger med fokus på samarbejde Styregruppen og arbejdsgruppen har identificeret en række barrierer og potentialer for samarbejde på tværs af Ældre og Sundhed og Social Service. Anbefalingerne i dette afsnit formuleres med forbehold for de igangværende organisationsændringer i Social Service, som kan vise sig at styrke mulighederne for opgaveløsning på tværs af de to afdelinger. Anbefaling 1. Tværgående visitation Det er erfaringen, at der kan være udfordringer forbundet med, at visitationen under Ældre og Sundhed og voksenafdelingen under Social Service visiterer borgere til tilbud på de forskellige områder. Der opleves en tendens til, at når borgere først er visiteret til en plejebolig under Ældre og Sundhed, kan det være vanskeligt fx at få flyttet borgeren til at botilbud eller få tilknyttet ydelser fra Social Service. Det er derfor en anbefaling, at samarbejdet på myndighedsniveau styrkes, eksempelvis med etablering af et fælles visitationsteam, som kan foretage visitationen af borgere, der har behov for ydelser fra begge afdelinger. Anbefaling 2. Etablering af tværgående kompetenceteam I dag bliver borgernes behov dækket med særlige indsatser, hvor døgnplejen yder personlig pleje for beboere med udviklingshæmning i et botilbud og beboere i plejeboliger, med psykiatriske problemstillinger modtager 85 bostøtte. For at styrke den faglige indsats, sikre sammenhæng mellem afdelingerne og øge medarbejdernes kendskab til målgrupperne, fx medarbejdere i døgnplejens viden om udviklingshæmning, anbefales etablering af et tværgående kompetenceteam på tværs af bostøtte og døgnplejen. Medarbejderne fra det tværgående kompetenceteam skal så kunne inddrages i indsatsen omkring en borger, hvis der er behov for kompetencer, som ikke er en del af normering på det botilbud eller omsorgscenter, hvor borgeren bor. Anbefaling 3. Fælles udredningspladser Ældre og Sundhed anvender i dag Afdeling C på De Tre Ege til midlertidigt døgnophold til borgere med særlige behov, som fx kognitive funktionsnedsættelser, udadreagerende adfærd, svær demenssygdom, psykiatrisk overbygning og/eller senhjerneskade. Det erfaringen herfra, at borgere med sammensatte og komplekse støttebehov profitere af en mindre fysisk ramme, hvor behov for tryghed og genkendelighed kan imødekommes. I de rammer kan der gennemføres et længerevarende fagligt afklaringsforløb, hvor borgernes funktionsniveau og støttebehov kan blive udredt, inden borgeren tilbydes et permanent døgntilbud med de rette faglige kompetencer. 16/19

17 Eftersom de borgere, der i dag tilbydes et midlertidigt ophold på Afdeling C, netop er en del af den målgruppen for denne analyse bør det overvejes at etablere fælles midlertidige udredningspladser på tværs af Social Service og Ældre og Sundhed. Det anbefales at etablere et miljø med neuropædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og terapeuter, og hvor der kan indhentes psykologkompetencer efter behov. Anbefalinger til justering af tilbudsviften Anbefalingerne i dette afsnit bygger på resultaterne af kortlægningen. Anbefalingerne skal ses i forhold til, at der på tidspunktet for gennemførelsen af analysen arbejdes i Social Service på tilpasning af tilbudsviften og hjemtagning af borgere i andre kommuner. Anbefaling 4: Plejeboliger med neurofagligt personale Kortlægningen viser, at der en stor efterspørgsel efter et døgntilbud med en kompetencesammensætning som tilbud 1B. Målgruppen er borgere med fx hjerneskade, parkinson eller sclerose, som ud over en almindelig plejebolig, har behov for særlige neurofaglige kompetencer. Det må forventes, at efterspørgslen til sådan et tilbud vil stige i takt med ændringen i befolkningssammensætningen og at borgere med behov for neurofaglige kompetencer på sigt vil udgøre en større andel af beboerne i plejeboligerne sammenlignet med i dag. Kortlægningen viser, at der er samlet 30 borgere i målgruppen, hvoraf 23 i dag bor i en almindelig plejebolig og fire bor i eget hjem, med over 20 timers personlig og praktisk hjælp ugentligt. Et tilbud til denne målgruppe vil organisatorisk være mest hensigtsmæssigt placeret under Ældre og Sundhed og vil eventuelt kunne indrettes i en afdeling i et af de eksisterende omsorgscentre eller etableredes i nyopførte plejeboliger. Resultaterne fra kortlægningen bekræfter en generel formodning om, at der er en relativ stor, og formentlig stigende, andel af beboerne i plejeboligerne, som har behov for en socialpædagogisk og neurofaglig støtte. Dette perspektiv bør overvejes i den fremadrettede rekruttering af medarbejdere til plejeboligområdet. Anbefaling 5: Botilbud med plejepersonale Døgntilbud 3 imødekommer et behov for 15 borgere, hvoraf 14 er nuværende beboere i et botilbud under Social Service og én bor i en plejebolig. Resultatet bekræfter en fornemmelse af, at en stigende andel af beboerne i botilbuddene har behov for personlig pleje. Det må forventes, at der kommer et større behov for tilbud til denne målgruppe fremover. I dag håndteres dette behov af døgnplejen under Ældre og Sundhed, men det bør overvejes på sigt at etablere et specialtilbud, hvor social- og sundhedsassistenter og evt. sygeplejersker er en del af den faste normering. Ud over de konkrete plejeopgaver vil social- og sundhedsassistenter bidrage med et sundhedsfagligt fokus på beboerne, som vil være et relevant supplement til den socialpædagogiske tilgang. Opgaver som medicinhåndtering vil desuden kunne blive håndteret af sundhedsfagligt personale. Af kortlægningen fremgår desuden, at der er fire borgere, som i dag er korrekt placeret i et botilbud, hvor de får besøg af døgnplejen, men hvor det 17/19

18 er vurderingen, at de inden for en begrænset periode vil være i målgruppen for et døgntilbud 3. Et tilbud til denne målgruppe kan etableres som et socialpædagogisk omsorgscenter til ældre udviklingshæmmede. Det er også en mulighed at indrette et tilbud i et eksisterende botilbud under Social Service. Anbefaling 6: Specialiseret døgntilbud 10 borgere, fordelt på både Ældre og Sundhed og Social Service bliver i kortlægningen placeret i tilbud 2. Ud af de 10 borgere har syv psykiatriske problemstillinger og derudover har borgerne i målgruppen alkoholrelaterede problemer, sociale problemer og udadreagerende adfærd. Der er tale om borgere med komplekse problemer og sammensatte støttebehov, som i dag ofte håndteres enten som solistprojekter eller med ekstrabemanding og hvor der etableres ad hoc samarbejder på tværs af Ældre og Sundhed og Social Service. Det er vurderingen, at medarbejderne på dette tilbud skal have særlige kompetencer og interesse inden for psykiatriområdet. Hvis tilbuddet skal kunne rumme borgere, der ellers vil blive placeret i et solistprojekt forudsættes en højere normering end i en almindelig plejebolig eller et botilbud. Det er dog styregruppens vurdering, at der kan være ressourcemæssige fordele ved et specialiseret tilbud, da samling af medarbejderkompetencer fx kan sikre bedre muligheder for aflastning og faglig sparring. Hertil kommer, at de 10 borgere, som i kortlægningen vurderes at kunne profitere af et døgntilbud 2, på grund af deres særlige behov, formodentligt koster mere end standardtaksten for fx en plejebolig. Samtidig må det forventes, at et målrettet specialiseret tilbud til målgruppen vil sikre et mere trygt, fagligt og hensigtsmæssigt miljø, som vil bidrage til at øge livskvaliteten for beboerne. Omkostningerne ved etablering af dette tilbud skal sammenholdes med priserne på køb af tilsvarende pladser i andre kommuner. Dette vil skulle undersøges nærmere. Anbefaling 7: Lettere døgntilbud Ud fra kortlægningen ses et behov for et lettere plejetilbud, som det er vurdering kan etableres uden døgndækning. Det er primært borgere, som i dag bor i egen bolig og har over 20 timer personlig og praktisk hjælp ugentligt, som bliver vurderet som målgruppen for dette tilbud. Ud fra kortlægningen ses, at det er borgere med hjerneskade, sclerose og psykiske lidelser, som er fra ca. 40 til ca. 60 år og derved en del yngre end gennemsnitlige beboere i plejeboliger. Målgruppens behov vil som udgangspunkt være personale i dagtimerne og muligheden for at tilkalde efter behov. Der vil være behov for social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, socialpædagoger med neurofaglige kompetencer og terapeuter, men formodentlig ikke med lige så høj normering som i plejeboliger. Det er arbejdsgruppens vurdering, at målgruppen ikke ønsker at bo flytte i et traditionelt omsorgscenter, men at de vil være mere motiverede for at flytte i eksempelvis en ældre/handicapbolig eller beskyttende boliger. I forhold til personaledækning, bør en fysisk placering i nærheden af et af kommunens omsorgscentre overvejes. Det er erfaringen, at målgruppen efterspørger trygheden ved at kunne kontakte personale efter behov, men ikke ønsker 18/19

19 plejepersonale på faste tidspunkter. Særligt borgere med psykiske lidelser har ofte mere spontane behov for støtte og har desuden behov for fast og genkendeligt personale. Endvidere er det erfaringen, at målgruppen gerne vil bo bynært. Afsluttende bemærkninger og perspektiver Kortlægningens metodevalg har medført, at målgruppen af borgere med misbrugsrelaterede og sociale problemer ikke er blevet tilstrækkeligt indeholdt i dette arbejde. Det er erfaringen, at der er potentialer ved at sætte ind med en målrettet indsats over for denne målgruppe, både i forhold til at sikre borgernes livskvalitet og trivsel og i forhold til at forebygge indlæggelser. Det er vurderingen, at målgruppen ofte har behov for hjælp og støtte både fra Social Service og Ældre og Sundhed. Flere af anbefalingerne peger på, at der ud fra et fagligt perspektiv er potentialer ved at indrette specialiserede afdelinger på omsorgcentrene og botilbud med fokus på borgere med komplekse støttebehov. I forhold til at arbejde i den retning er det vigtigt at iagttage reglerne om plejeboliggaranti og frit valg samt det forhold, at borgerne bor i eget bolig med lejekontrakt og ikke kan flyttes. Det er derfor afgørende, at borgeren selv ønsker at flytte i de specialiserede afdelinger. Det er et generelt opmærksomhedspunkt, at det tværgående samarbejde mellem Social Service og Ældre og Sundhed er udfordret af, at der arbejdes med to forskellige budgetter, omsorgssystemer og organisationer. Det er derfor en overordnet anbefaling, at disse barrierer holdes for øje fremadrettet. Afslutningsvis skal det nævnes, at arbejdet med analysen har tydeliggjort de initiativer, der allerede i dag fungerer på tværs af de to områder. Det er fx i de situationer, hvor døgnplejen kommer på et botilbud for udviklingshæmmede eller hvor bostøtteteamet kommer på et omsorgscenter. Det er styregruppens erfaring at dette samarbejde ofte fungerer. Den fortsatte udvikling af dette samarbejde skal endvidere ses i sammenhæng med det øgede fokus på samarbejde mellem 83-indsatsen og 85-indsatsen hos borgere i eget hjem. Derudover er der samarbejde i forhold til kompetenceudvikling, hvor medarbejdere fra Ældre og Sundhed tilbydes mulighed for at deltage i undervisning om magtanvendelse, nænsom nødværge og neuropædagogik. Konkret har arbejdet med analysen derudover skabt et mødeforum, hvor der blev sat fokus på de udfordringer som opleves på tværs af de to områder. Dette fokus har endvidere udmøntet sig i konkrete løsninger til borgere på tværs af de to områder. Som en del af arbejdet er der er desuden sat fokus på øvrige samarbejdspotentialer i forhold til at Social Service kan trække på specialistkompetencer inden for fx ernæring og hygiejne og at Ældre og Sundhed kan anvende ressourcepersoner med neuropædagogiske kompetencer på de centre, hvor der er behov for at styrke denne faglighed. 19/19