Dagtilbudsrapport Klubber KLUB TINGVEJ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagtilbudsrapport 2012. Klubber KLUB TINGVEJ"

Transkript

1 Fra: Til: Helle Møller Helle Møller Dato: :57 Vedrørende: Vedhæftninger: image001.jpg KlubTingvejDagtilbudsrapport 2012revideret.doc image002.jpg image003.jpg image004.jpg image005.jpg image006.jpg image007.gif image008.gif image009.jpg image010.jpg image011.gif image012.gif image013.jpg image014.jpg image015.jpg Dagtilbudsrapport 2012 Klubber KLUB TINGVEJ

2 Indeks Dagtilbudsrapport 1. Præsentation 2 2. Evaluering af politiske mål og fokus områder Status på implementering af den forebyggende alkoholindsats 2 3. Evaluering af lokale mål og indsatser Pigegruppe i UK og JK Fokus på Hash i Juniorklub og ungdomsklub 7

3 4. Kvalitetstemaer Børn og unges trivsel og udvikling Organisering af børns overgange Klubstrategi og Dagtilbudslovens formålsbestemmelse vedr. klubtilbud 65 Klubstrategien ud i praksis: målbeskrivelse aktiviteter metoder evaluering opfølgning) Arbejdsform (inklusion og forebyggelse / demokrati og medbestemmelse) Den Matrikelløse Klub En opsøgende funktion Personaleforhold Personaleomsætning Personalets uddannelsesniveau Personalets køn og etnicitet Personalets sygefravær Brug af kompetenceudvikling Præsentation Klub Tingvej er et socialpædagogisk fritidstilbud for børn og unge i alderen år. Klubtilbuddet er omfattet af Lov om dag-, fritids- og klubtilbud til børn og unge, hvor afsnit IV: 65 til 77 omtaler klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge. I Klub Tingvej kan børn og unge tilbringe deres fritid i trygge rammer og deltage i aktiviteter og arrangementer.

4 Der er "synlige" voksne, som børnene/de unge kan komme til og som aktivt er i stand til at vejlede/rådgive med både praktiske opgaver og personlige problemer, som børnene/de unge måtte støde ind i. Der er tilknyttet to fuldtids opsøgende medarbejdere til Klub Tingvej. Det forebyggende arbejde er en meget central del i det socialpædagogiske arbejde, hvor vi specielt gennem opsøgende arbejde har mulighed for at støtte op om enkelte børn eller grupper. Klub Tingvej har til huse i stueplan på Tingvej 7. Klub Tingvej består af: Fritidsklub (FK), der har børn fra 4. og 5. klassetrin, og som er dagtilbud ugens hverdage. Normeret til 92 børn. Har 1. september indmeldt 85 børn. Juniorklub (JK), der har unge fra 6. og 7. klassetrin 2 aftener om ugen. Normeret til 70 børn. Har 1. september indmeldt 58 børn. Ungdomsklub (UK), der har unge fra 8. klassetrin og indtil det fyldte 18. år 3 aftener om uge. Har 1. september ca. 80 brugere med et fremmøde på pr. aften. Seniorklub (SK), der har unge fra 18. år til og med 23 år. 1 aften om måneden. Har 1. september ca. 25 brugere med et fremmøde på ca. 10 pr. aften. I denne rapport vil kun FK og JK blive omtalt, da der er lavet en særskilt fælles UK Dagtilbudsrapport for Faxe Kommune. 2. Evaluering af politiske mål og fokusområder 2.1. Status på implementering af den forebyggende alkoholindsats Vores mål med implementering af den forebyggende alkoholindsats er, at hele personalegruppen er opmærksom på problemstillingen, så vi tænker alkohol ind som mulig årsag, når et barn ikke trives, og så vi får handlet på evt. formodninger (dette har vi nu altid gjort). Hele personalegruppen er blevet introduceret til handlevejledningen/folderen: Børn i familier med alkoholproblemer samt de laminerede bilag om Ved bekymring for alkoholproblemer i et barns hjem og Berusede forældres afhentning af børn. Derudover deltog 2 medarbejdere på temadagen i september i år om Børn i familier med alkoholproblemer, og viden fra denne dag er efterfølgende bredt ud til resten af personalegruppen. Vi oplever sjældent, at vores klubbørn bliver hentet af deres forældre, hvorfor vi heldigvis ikke møder berusede forældre, der henter deres børn, men vi har selvfølgelig øje på problemstillingen. Vi har i 2012 indført, at der ikke må nydes alkohol ved vores arrangementer, hvor klubbørn deltager. Ved vores seneste grill-arrangement (august 2012) var der en forælder, der havde medbragt og åbnet for en cider med alkohol hun blev lige hevet til side og fik at vide, at cideren måtte hun ikke nyde. Dette havde stået i invitationen, og hun huskede det da også straks, da hun fik det at vide, hvorefter hun uden tøven hentede den og hældte den ud. Vi ønsker disse alkoholfrie miljøer for vores brugere, da det er deres fristed, og de skal trygt kunne tage til arrangementer uden risiko for, at deres eller andres forældre bliver berusede. Vi har mange snakke med vores brugere, og selvfølgelig vil vi have endnu mere fokus på alkohol i disse samtaler med brugerne af klubben, efter at vi er blevet opmærksomme på, hvor mange hjem, der er påvirkede af dette (i Faxe Kommune ca. 780 børn med familier med for meget alkohol). Derudover tillader vi ikke, at de unge drikker energidrik i klubben, da den til dels kan være en forløber for alkohol. Vi er opmærksomme på, at alkoholproblemer findes i alle sociale lag. Det er vigtigt, at vi som fagpersoner tør tale om alkohol, kan støtte og gribe ind. 3. Evaluering af lokale mål og indsatser 3.1. Pigegruppe

5 Pigegruppen blev startet i 2010 i Klub Tingvejs UK og kørte i cirka to år. Vi ved godt, at Ungdomsklubbens tiltag skal fremgå i en særskilt rapport, men har dog valgt at fremføre dette eksempel her alligevel. Begrundelse: fordi vi i det små er begyndt at indlemme dette projekt/koncept i juniorklubben i stedet. Det er bare ikke helt præciseret endnu med pædagogiske mål og metoder. Vi mangler en mere strømlinet fremadrettede mål og aktivitets plan, men det kommer til at læne sig meget op af nedenstående eksempel. Det skal så også her nævnes, at vi tænker, at det bedst kan svare sig at starte en pigegruppe i JK regi, på grund af flere piger og at de så, når de når Ungdomsklub alderen ikke bare forsvinder, men forsat tiltrækkes af pigegruppen og kommer i vores Ungdomsklub. Juledekorations værksted for pigegruppen. December 2011 Klub Tingvej Baggrund for pigegruppens opstart i UK: - At der ikke kom mange piger i UK. - Et behov for at der fandtes et rum / initiativ kun for piger, hvor der ikke var drenge tilstede. - At der var en del svage piger i UK, som havde brug for at kunne spejle sig i ressourcestærke piger. Men de ressourcestærke piger kom ikke meget i UK` ens regi, kun når der var specielle events. Derfor blev der arrangeret fast en gang om måneden et event for at tiltrække de ressourcestærke piger. Formål/pædagogisk: - At skabe mulighed for, at pigerne kan få relationer indbyrdes på kryds og tværs af deres forskellige livs-arenaer. - For at give pigerne mulighed for at opleve de gode sider af livet via gode oplevelser. - At pigerne kan spejle sig og lære af hinandens liv/virkelighed. Både for at de ressourcesvage kunne få en fornemmelse for, at der findes en anden virkelighed end den de lever i, samt at de ressourcestærke får en forståelse for, at der eksistere andre slags samfundslag end deres eget. Viden giver forståelse i fremtiden. - At pigerne har en mulighed for at tale med en voksen kvinde. At de kan hente råd og vejledning eller blot trøst i svære situationer. - Få pigerne til at forstå at en uddannelse kan ændre deres livsvilkår. - Få pigerne til at tro på, at de lige meget med hvilken baggrund de kommer fra, kan tage sig en uddannelse og ændre deres fremtidige livsvilkår. - At give pigerne en forståelse for den sociale arv og en guide til, hvordan man ved egen hjælp kan bryde den. Bevidsthed giver mulighed for forandring. Metoder: - Der blev arrangeret månedlig aktivitet, hvor kun piger blev inviteret.

6 - Aktiviteten tog udgangspunkt i, at det skulle være socialt med hyggelige rammer eller at det skulle være en oplysende event. - De to kvindelige ansatte der var tilknyttet projektet, skulle indstille sig på at kunne omstrukturere sig selv, så de var i stand til at vække/ fastholde pigernes interesse. Dvs. ville høre deres musik, kunne tale med om de nyeste trends, men samtidig også være klar over, hvad nutidens teenagepiger kæmper med af dagligdagsproblemer. Det kan være for eksempel overforbrug af rusmidler, facebook mobning, gråzone prostitution, mangel på selvværd, anoreksi osv. - For at nå ovenstående har de to kvinder deltaget på kursus vedrørende pigenetværk og problematikker (Odense /Ungdomsringen) Samt opsøgt teoretisk viden via bøger bla. Den nyeste Pigenetværk af Mette Kold & Pia Lykke (Frydenlund) - Hele klubben har haft misbrugskonsulent Klaus Bjørn Mortensen, Faxekommune, på besøg. Dette for at få viden om hashmisbrug og dets konsekvenser. Dette punkt var så ikke kun til brug for personalet i pigegruppen, men for hele klubbens personale. Da hash, som vi oplever det er et generelt problem, mest i UK, men mange af JK børnene spørger også ind til hash og dets eventuelle konsekvenser. De søger råd og vejledning bland andet ang. hvordan de skal forholde sig til pres fra deres jævnaldrene relationer. Aktiviteter med pigerne i pigegruppen: - Madlavning - Kreativt værksted (akrylmaling på lærred) - Cafe Vivaldi i Karrebæk - Julekonfekt - Julestue / juledekorationer - Make - Overs med hår, negle og makeup, plus efterfølgende fotoshot. - Teaterstykke i KBH (ang. gråzone prostitution) Bilag 1: Invitation til Pigegruppen Pigegruppen i gang på værkstedet UK Ofte sker der det, når alle har noget kreativt ved hænderne, som på billedet, at pigerne udveksler erfaringer, ønsker for fremtiden eller ligefrem deres ideer om egne begrænsninger. Deres problemer bliver luftet og så går snakken rundt om bordet. Der bliver sammenlignet eller givet gode råd til hinanden og de to voksne personaler kan gå ind og målrette samtalen, hvis pigerne har en form for vrangforestilling om, for eksempel deres egne begrænsninger, som oftes stammer fra et meget lavt selvværd. Vi kan i samtalen ligeledes gå ind og guide omkring for eksempel: veninde/kæresteproblemer, sex, graviditet, skolen og videreuddannelse etc.

7 JK `ens værksted kun for piger er egentlig noget som pigerne i JK `en selv har startet, så må det jo være fordi, de har et behov. Vi arbejder for, at det skal blive ligesom det projekt vi kørte i UK `en Evaluering/opfølgning: Pigegruppen er som allerførst nævnt i dette afsnit, nedlukket i UK en, på grund af andre arbejdsopgaver, men når vi ser tilbage på projektet, så var det et meningsfuldt projekt. Men desværre var der hver gang kun imellem fem og syv piger, som dukkede op ved vores aktiviteter. De max syv fik så en del ud af det og mødet imellem de stærke og svage piger var vellykket og opfyldte egentlig vores mål. Hvis pigegruppen skulle opstartes igen, krævede det mere reklame fra klubbens side og at der er tid til at afsætte personale til dette projekt. Og på grund af denne evaluering er konklusionen også, at dette projekt skal startes tidligere dvs. i Juniorklubben, for at samle pigerne og derved kunne beholde dem i UK. Deres problemer eller ønsket om voksnes råd og vejledning, bliver ikke mindre med alderen. Især er dette vigtigt for piger, som brændende ønsker råd fra en voksen kvinde, men på grund af deres naturlige psykologiske udvikling (frigørelse mod et voksent selvstændigt menneske), kan/vil de ofte ikke modtage vejledning fra deres egen mor. Pædagogen er et godt alternativ i denne proces, hvor bølgerne til tider kan gå højt derhjemme imellem mor og datter. Dette projekt kan sagtens bruges i vores JK, hvor vi pt. har mange piger indmeldt. Disse piger er i alderen år og har også brug for et rum, hvor der ikke er drenge. Vi har allerede haft brugt vores kreative værksted. Hvor minimum en voksen kvinde har været nærværende og sat en aktivitet i gang og lukket døren. Ingen adgang for drengene. Her har pigerne så spurgt ind til alt muligt, som for eksempel: Menstruation, sex, venindeproblemer, facebook mobning, mobning i skolen og pres fra jævnaldrene relationer. Her taler vi om pres til sex fra kæreste, hash indtag osv. En egentlig pigegruppe er der endnu ikke i Juniorklubben, men en opstart mangler blot, at projektet skal præciseres yderligere og nedskrives som i UK `ens pigegruppe. Der skal stilles mål op og det skal udvides til også at indbefatte aktiviteter udenfor klubben med henblik på en mere pædagogisk målretning. Ovenstående kapitel er også i overensstemmelse med Klubstrategien punkt 5.1. Klubbernes fremtidige målgruppe. Vores gamle og nye tiltag (pigegruppen i UK og i JK) skulle gerne kunne dække både De % samt De % under punkt 5.1. Teatertur til KBH

8 Vi var på tur til Kbh. med pigegruppen for at se et teaterstykke omhandlende gråzone prostitution. Vi havde nemlig en mistanke om, at en af pigerne var begyndt at praktisere dette og havde hørt fra Ungdomsringen, at det var et stigende problem i Danmark. - At piger helt ned til 10 år tilbød diverse seksuelle ydelser for at få for eksempel: en mobiltelefon, en burger, tøj osv. Efter stykket talte vi om oplevelsen, og en del af pigerne var lidt i chok, for det var et hårdt og surrealistisk stykke. Hovedpersonen i nedenstående historie var en af vores ressourcestærke piger, og tilfældigvis vidste undertegnede, at hovedpersonen her havde et ønske om en fremtidig karriere som psykolog. Psykologer tjener mange penge - Ej, det var dog ulækkert, er der virkelig nogle piger der gør det? spurgte Katrine forarget Katja efter teaterstykket. - Ja. Og det er et større og større problem i Danmark. - Ad! Sådan nogle piger er ulækre! - Ja, det kan man jo mene, men de her piger er kommet i den situation på grund af, at de som regel ikke har det godt indeni og det kan være på grund af mange ting. - Klamt! udbryder Katrine og slår ud med armen. - Katrine Du ved godt, at det kan være sådan nogle piger, du kan komme til at arbejde med engang - Ej, hvordan? - Sagde du ikke i toget på vej herind, at du altid godt har kunnet tænke dig at blive psykolog? - Jo - Du ved godt, at psykologer arbejder med mennesker, som af den ene eller anden årsag har det dårligt indeni og måske endda har gjort nogle ting, som de her piger fra stykket. Katrine måber. - Seriøst! - Seriøst. Hvad troede du at psykologer lavede? - Det ved jeg da ikke men de tjener mange penge! Katrine smiler. Vi kalder hovedpersonen for Katrine. Undertegnede er Katja (Pædagog) Bemærkning: Mange piger imellem år spekulerer meget på deres fremtid, enten i hvad de tror de kan eller ikke kan. De drømmer om jobs eller udelukker nogle, men fælles for dem alle er: at der et enormt pres på, hvilken vej de skal gå, og mange af dem ved ikke helt, hvordan de kommer derhen eller hvad det fremtidige job egentlig omhandler eller om det nu er det, de skal. Her har pigegruppes forum været rigtig godt til at få hjælp hos de voksne og fra jævnaldrene. Man kan også nævne, at de mere ressourcesvage piger henter inspiration fra de stærke. De lytter til de stærke pigers karrieredrømme og det bliver knapt så uvirkeligt og uopnåeligt. Man kan så tilføje, at det så ikke er altid, som fortalt ovenover: at de ressourcestærke piger aner, hvad de taler om ;) Katja L. Lassen (Pæd. Klub Tingvej) 3.2. Fokus på hash i UK og JK Dette lokale tiltag er under opbygning. Baggrund: Vi fornemmer et stadig voksende problem med hash hos vores brugergrupper.

9 Målbeskrivelse: - At sætte fokus på hashbrug og dets konsekvenser hos de unge. - At viderebringe viden omkring emnet hashmisbrug og hvad det kan føre til. - At kunne guide de unge hen til relevante steder, hvis de allerede har et misbrug og ønsker at komme ud af det. Metoder: - At dygtiggøre os selv, som personale, ved at opsøge viden omkring emnet. (Her har vi allerede haft besøg af Klaus Bjørn Mortensen, som er misbrugskonsulent for unge under 18 år i Faxe Kommune) - At lægge en slagplan for, hvordan en mere synlig viden kan komme videre til de unge. Vi har talt om opslag i klubben omkring hash og dets virkninger i hjernen ved indtag. - At samtale med de unge om hash. Aktiviteter: - At undgå, at der forekommer salg af rushmidler på klubbens område. Her har vi allerede skærpet opsynet og går aftalte runder udenfor i JK `ens og UK` ens åbningstider. - Vi ved allerede, at Hash indtag ikke kan spottes ved fysiske tegn, ligesom alkohol og vi har derfor ringe mulighed for direkte, at bortvise de unge ved mistanke om indtag, men har aftalt i personalegruppen, at vi kan bortvise de unge, der har en tydelig uhensigtsmæssig ændret adfærd og opførelse. - At forsøge os med en temaaften, hvor de unge bliver inviteret både i JK og UK evt. med Klaus Bjørn Mortensen som foredragsholderen. Evaluering: Vi er endnu ikke nået så langt i dette tiltag, så vi syntes ikke, at vi kan evaluere på dette endnu. Men vi understreger igen, at det er et stort problem også for os, som klubpersonale at handle på, da hashindtag er så svært at spotte, især hos misbrugere, der ikke viser tydelige tegn på ændret adfærd. Det er ønskværdigt med en hashpolitik a la den alkohol-politik, som vi ved, er på vej, så vi har nogle deciderede politiske vedtagende retningslinjer at følge. Citat fra ung: Jeg ser ingenting rigtigt, når jeg ryger hash Jeg er bare så glad og har ingen problemer, når jeg er pisseskæv Og der sker jo ikke noget ved det, alle andre gør det også! Kvalitetstemaer

10 4.1. børn og unges trivsel og udvikling Organisering af børns overgange Vi vil her beskrive overgangene til FK og JK, da overgangene til UK er beskrevet i den samlede dagtilbudsrapport for UK i Faxe Kommune. Mål SFO til Fritidsklub: Vores mål er at lave så god en overgang fra henholdsvis fritidshjem/sfo til Fritidsklub og igen fra Fritidsklub til Juniorklub. Børnene skal være trygge ved overgangen. Samtidig vil vi i forbindelse med overgangen også meget gerne have inddraget Sofiendalskolen, hvor de fleste af vores børn går både for at være sikre på at nå ud til alle børnene men også for at få etableret et samarbejde med Sofiendalskolen, da vi har en interesse i et godt samarbejde omkring de børn, vi begge har gående. Metode: Børn, der går i 3. klasse kan 1. juni starte i FK. Vi modtager primært børn fra Sofiendalskolen og hvert år er disse børn i et modul i skoletiden på besøg med en af deres lærere. Hermed får alle børnene på Sofiendalskolen præsenteret klubtilbuddet. Ved denne lejlighed får alle børn en folder med hjem, hvori vores infomøde også er omtalt. Infomødet holder vi altid lige inden opstarten for alle vores nye børns forældre samt for de forældre, der overvejer, om deres barn skal gå i klub. Udover at børnene er på besøg i skoletiden, inviterer vi også SFO og Fritidshjemmet, som er tilknyttet Sofiendalskolen på besøg en eftermiddag i maj. I år (2012) valgte vi at holde de sidste 3 dage i maj åbent for nye mulige klubbørn, så de i 3 dage kunne komme og se, om klubben var noget for dem. Evaluering: I år er størstedelen af de daværende 3. klasser fra Sofiendalskolen startet i vores fritidsklub, og selvom størstedelen af drengen ikke længere gik i SFO. Børnene og deres forældre har fået et godt indtryk af, hvad Klub Tingvej kan og vi er derfor tilfredse med vores brobygning. Fremadrettet: Vi ønsker at få et bedre samarbejde med Sofiendalskolens lærere. Dette skal i tale sættes ved besøgene, og derudover skal vi inddrage skolens SSP-lærer. Fx vil vi gerne informeres, hvis der har været en konflikt i løbet af skoledagen, som ikke er afsluttet, og hvor vi måske modtager børn, der er kede af det. En gensidig kontakt skole-klub, når der er problemstillinger i barnets liv, er ønskværdigt, men selvfølgelig skal forældrene inddrages. Det er vigtigt at tænke i, at der er mange aktører i barnets liv, og at man derfor får videreinformeret og taget hånd om de problemstillinger, der kræver handling. Vi overvejer, om vi skal åbne op for besøgsdage for alle børn i Haslev, men ønsker samtidig heller ikke at konkurrere med de andre klub-tilbud, der er i byen. Mål Fritidsklub til Juniorklub: Mht. overgang fra fritidsklub til juniorklub er det umiddelbart en lettere opgave, da vi allerede har en del fritidsklub børn gående, så vi overfor disse kan i talesætte, hvad juniorklubtilbuddet indeholder. Dette tilbud er i Haslev meget forskelligt fra fritidsklubtilbuddet modsat resten af kommunen, hvor børnene i juniorklubben også kan komme i dagstimerne ligesom i fritidsklubben. I Haslev er det modsat dette kun 2 aftener om ugen samt ekstra arrangementer. Metode: Sidste uge inden skolernes sommerferie kan alle interesserede 5. klassebørn i Haslev komme på besøg de 2 klubaftener i juniorklubben. Vi har i 2012 reklameret om dette overfor vores indmeldte 5.

11 klasses børn. Vi havde derudover skrevet ud til alle skolerne og klubberne i Haslev om tilbuddet og bedt dem uddele info om dette samt derudover haft artikel i Haslev Posten. Klub Tingvej er den eneste klub i Haslev, der har juniorklub, så vi forsøger også via de andre klubber at bane vejen fra fritidsklubberne til vores juniorklubber det gør vi bl.a. ved, at en del fælles arrangementer mellem klubberne foregår i Klub Tingvej, så medlemmerne af de andre klubber bliver fortrolige både med klubbens beliggenhed samt i særdeleshed de ansatte. Evaluering: Vi har i år fået en del nye Juniorklubbørn indmeldt fra Fritidsklubben, hvorfor vi har det højeste indmeldte antal siden vi blev et betalingstilbud for 1½ år siden. Derfor tænker vi, at vi gør det rigtige at vi især rekrutterer fra egnen Fritidsklub men også fra de andre fritidsklubber i Haslev. Fremadrettet: Vi ønsker endnu mere at gøre opmærksom på vores klubtilbud og har talt om, at vi næste år vil ud på skolerne og fortælle om, hvad vi kan. Det mest optimale vil være, at vi kunne få besøg af klasserne i skoletiden, men vi tror desværre ikke, at dette er realistisk. Men vi vil arbejde på at få etableret et samarbejde med skolerne omkring information om vores Juniorklub Klubstrategi og Dagtilbudslovens formålsbestemmelse vedr. klubtilbud 65 Teatersport Arbejdsform (Målbeskrivelser Aktiviteter Metoder Evaluering Opfølgning) `Inklusion og forebyggelse` - Hvordan der i klubben arbejdes med at bidrage til at udvikle børn og unges evner til at indgå i forpligtigende relationer og fællesskaber. Vi arbejder meget med (både i Fritidsklub og Juniorklubben) at udfordre og opfordrer til at der er plads til alle. Og vi tilbyder tit fællesaktiviteter, hvor forpligtelser indgår, for at fællesskabet kan trives. (Fællesskabet kan for eksempel være rundbold fodbold - stikbold). I boldspil af alle slags, er der altid meget tydelige regler for, hvad man skal, og hvis man ikke overholder disse regler kan boldspillet ikke fungere. En positiv effekt ved boldspil er også, at der er plads til alle, hvis det er voksenstyret fra start. Den ansatte gør det legalt for alle at være med, høj som lav osv. Og i de flestes tilfælde: er barnet først inviteret ind i en leg omkring bold, er det meget sjældent, at samme barn får nej, når børnene selv senere spiller boldspil på eget initiativ uden en ansat. Medmindre, og her kommer ofte en læring hos barnet: at pågældende barn ikke i det tidligere voksenstyrede boldspil overholdt forpligtigelserne/reglerne, så får piben en anden lyd, og den

12 ansatte skal på banen igen. Her for at åbne den nu lukkede dør for barnet (må ikke være med i boldspil), men samtidig skal den ansatte også have en samtale med barnet om, hvorfor at det nu har fået nej fra fællesskabet omkring boldspillet. Ofte er jævnaldrene de bedste læremestrer overfor hinanden. Børn forventer langt hen ad vejen forpligtigelser fra deres kammerater i et fællesskab og hvis ikke de får dette, skal de nok fortælle, hvad der er gået galt. Her går vi så ind og støtter i, hvordan beskeder til hinanden bliver overleveret, da det ofte kan siges pænere. De ansatte her i klubben skal som regel også hjælpe det udstødte barn til at få en ny chance. Vi oplever tit, at barnet har lært af udstødelsen og nu gerne vil indgå i et fælles regelsæt omkring boldaktiviteten. De ansatte skal så også hjælpe til med, at der nu ikke bliver stillet urimelige krav fra fællesskabet (børnene imellem). For eksempel: - Okay, du må gerne være med igen, hvis du er målmand hele tiden! Eller: - Ok, men så skal du også hente noget vand til mig og Victor! Et andet eksempel på, hvordan vi udvikler børnene til at indgå i forpligtende fællesskaber, som gerne skulle udvikle længerevarende relationer og relationer til flere end kun en. I en måned havde 10 piger øvet Just Dance, flere gange ugentligt, da Klubben havde tilmeldt sig til Danmarks mesterskab i København To kvindelige ansatte var sat af til at hjælpe med projektet. Vi havde sagt, at dem som ønskede at være med skulle huske at dukke op på alle øvedagene, idet pigerne skulle danse sammen to og to, så hvis de ikke dukkede op, ville den anden stå og mangle sin makker. Pigerne laver deres kampråb til Danmarksmesterskabet i Just Danse Der var piger med fra forskellige grupperinger og især to af pigerne brød sig ikke om hinanden. Specielt Ina, var meget efter Sofie, da hun ikke syntes, at Sofie var hurtig nok i sine bevægelser.

13 Dette gav anledning til pædagogisk arbejde, for at undgå en eksklusion af Sofie, så hun ønskede at blive i det fællesskab som denne dansekonkurrence gav mulighed for. Lærings Historie (Just Dance) Fritidsklubben - Ha, ha, prøv at se Sofie, når hun danser. Ser hun ikke sjov ud? grinte Ina hånende. De andre piger grinede med. - Sofie, bevæg dog dine ben noget mere, det der ser for åndssvagt ud, fortsatte Ina. Sofie blev såret og flov. Hun blev efterhånden mere og mere nervøs, hver gang hun skulle øve foran de andre. Selvom den voksne havde trådt til og bedt om, at drillerierne skulle høre op. Så blev det tid til den endelige holddeling. Pigerne skulle deles i par af to og to, så de nu som fast par kunne øve sig frem til Danmark mesterskabet. Den voksne havde i midlertidig været i pædagogisk tænkeboks, for at løse problemet med Ina og Sofie, inden Sofie bakkede helt ud. Og et forsøg på en løsning blev: - Ina, du og Sofie skal danse sammen som par, fordi I er nogenlunde lige høje og har en god rytme i kroppen tilsammen. Og Ina, nu kan du måske også bedre få tid til at vise Sofie, hvad du mener, hun skal gøre med benene, sagde den voksne. Herefter dansede Ina og Sofie sammen som par og var nu nødt til at samarbejde resten af måneden. Endelig oprandt dagen, hvor pigerne skulle af sted med den voksne og det blev en fremragende dag. Der var dog ingen medaljer, men så meget andet der kom ud af turen og af selve forløbet inden. På vej hjem i toget, var pigerne glade og blev hurtigt enige om, at det var gået godt og at det havde været en super god tur. Også selvom de ikke vandt. Og lige inden toget nåede Haslev station... Ina sagde pludselig: - Sofie vi to har altid hadet hinanden, ik? Sofie nikkede og så lidt ned i gulvet. Ina fortsatte smilende: - men nu er vi blevet gode veninder ikke? Sofie smilede stort. Hun lænede sig lidt frem mod Ina. I hånden havde hun en bolsjepose. - Vil du ha` et? Ina tog et, og så begyndte de at tale om Justin Bieber og hans nye musikvideo. Evaluering/opfølgning Efter Danmarksmesterskabet i Just Dance var afsluttet, blev hele projektet gennemgået på P møde. Og vi blev hurtigt enige om, at det havde været en succes. For det første, havde pigerne i dansegruppen alle følt et ansvar overfor hinanden. Pigerne havde også skabt nye relationer, idet de havde været blandet på kryds og tværs af deres normale grupperinger og det havde båret frugt. Vi blev så også enige om på mødet: at printe et fællesbillede ud af hele dansegruppen og laminere det, så pigerne kunne få et med hjem. Grundet til dette var: at vi syntes, det var vigtigt at de kunne hænge billedet op, som et minde om et sjovt event, de havde deltaget i og desuden var det for at prøve at bevare deres fællesskabsgruppe: ved at se på billedet, kunne de måske huske hinanden fremover og deres sjove tid sammen. Som opfølgning besluttede vi: at hvis der skulle komme samme eller lignende events, så skulle Klub Tingvej deltage. For det gav både sjov, tilhørsforhold til klubben, relationsdannelse både barn og

14 barn imellem, men lige såvel plejede det i høj grad relationspædagogikken fra børn til voksne. Og de to deltagende kvindelige ansatte føler til stadighed, at lige netop de ti piger der deltog, har en tættere relation til dem end til deres kollegaer i huset. Hvordan arbejdes der med at børn og unges adfærd motiveres til at blive inkluderet i fællesskaber, der kan styrke deres udvikling fremover? Vi arbejder meget med at opmuntre børnene til deltagelse i et fællesskab. Hvis barnet er tøvende overfor at indgå i et foreslået fællesskab, tilbyder vi hjælp. For eksempel: at vi kan være en form for bisidder for barnet. Dvs. sidder helt tæt på barnet inde på det kreative værksted eller står lige ved side af på træværkstedet. Eller hvis det er i en spilaktivitet, foreslår vi, at den voksne og barn evt. kan spille sammen. Vi prøver altid at finde en løsning, hvis vi ser, at et barn føler sig ekskluderet eller ligefrem ekskluderer sig selv på grund af sin adfærd. Et eksempel: Vi har over en længere periode haft en dreng, der voldte problemer både overfor børn og ansatte i klubben. Ved P-møder blev han ofte debatteret: hvad kunne vi gøre for at denne drengs adfærd blev motiveret til en inklusion i et fællesskab. Hans adfærd er rastløs, uadreagerende, utilregnelig og til tider kom/kommer han fra skole og er meget ked af det. Han havde på den ovenstående baggrund meget svært ved at beholde faste relationer i klubben og i skolen havde han slet ingen. Han er desuden ældre end de fleste af de andre børn, vi har i fritidsklubben, da han kommer fra en specielklasse. Og af denne grund er han til tider skræmmende især overfor vores ny opstartede 4. klasser. Han blev ikke lukket ind i fodbold og måtte ofte tage playstationtid alene, da ingen ønskede at spille med ham, idet han simpelthen var for opfarende og støjende. Mange ideer var på banen, men målet var/er: at han skulle kunne inkluderes i klubbens fællesskab uden at blive udstødt af de andre børn på grund af sin uhensigtsmæssige adfærd. Han havde før deltaget en del på træværkstedet, så derfor aftalte vi, at drengen skulle knyttes til en af de mandlige ansatte, hvor de to så skulle gå på biblioteket og se på bøger og finde modeller/forslag til hvad der skulle foregå på træværkstedet. Dette skulle være metoden til, at give ham et øget ansvar overfor aktiviteten ved at give ham indsigt/redskaber til hjælpe de andre børn på værkstedet. Dette kunne måske også give drengen en øget selvværdsfølelse, og få ham til at fremstå i et bedre lys overfor de andre drenge, der muligvis kunne være nogle gode relationer for ham. Vi syntes, selv at det var en mægtig ide, og en god pædagogisk strategi, men da vores projekt skulle i gang, havde vi ikke lige taget højde for, at drengen kunne finde på at nægte at deltage, men det gjorde han. Det skal også her nævnes, at vi havde indkaldt både forældre til møde og havde haft telefonisk kontakt med hans lærer, da vi fornemmede at mange af drengens problemer stammede fra især skolen. Men hvad gjorde vi så? Løsningen skulle vise sig, at findes et helt uventet sted. Og her skal først nævnes, at denne dreng stadig har problemer, men vi har fundet en indgangsvinkel, hvor han succesfuld kan inkluderes og også selv ønsker at inkluderes og det er en start. Indgangsvinklen: Var vores årlige fodboldstævne med de øvrige klubber i Haslev. Drengen ønskede selv at deltage på et af holdene, men de andre fodbolddrenge talte allerede i krogene om, at de helst ikke ville have ham på holdet, men der trådte de ansatte i klubben ind og

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Forældretilfredshedsundersøgelse 2012-2013. Svarprocent. Hvad er barnets køn? Hvilket klassetrin går dit barn på? Jægerspris Skole.

Forældretilfredshedsundersøgelse 2012-2013. Svarprocent. Hvad er barnets køn? Hvilket klassetrin går dit barn på? Jægerspris Skole. Jægerspris Skole Forældretilfredshedsundersøgelse 2012-2013 Svarprocent Ikke besvaret 45% 319 Ikke afsluttet 2% 16 Gennemført - svarprocent 53% 375 Hvad er barnets køn? Pige 51% 201 Dreng 49% 190 Hvilket

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften Fokusgruppeinterview Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften 28.juni 2012 Tilsynet er udført af: Anette Lund og Tina Knop FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende fond) Kongevejen 47 3480

Læs mere

Klubtilbuddet til de store børn - et fællesskab, de ikke vil undvære

Klubtilbuddet til de store børn - et fællesskab, de ikke vil undvære Klubtilbuddet til de store børn - et fællesskab, de ikke vil undvære I klubben kan jeres barn være en del af mange forskellige fællesskaber. Klubtilbuddet kan fint kombineres med både ungdomsskole, sports-

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs.

Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs. Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs. En dårlig dag er når vi er uvenner (Citat barn) En god dag er når jeg leger med mine venner i sandkassen.. (Citat barn) 1 Beskrivelse af rammerne om børnemiljøvurdering.

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Skovbørnehaven Siflingen Målgruppe: 3-6 år Antal børn: 49 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Mental sundhed... 4 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 5 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2 Indledning

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VI ER ALLE EN VIGTIG BRIK, FOR AT VI KAN FÅ EN DEJLIG OG HYGGELIG DAG I SFO. Kære forældre! Personalet og bestyrelsen byder jer hermed velkommen til Bøvling SFO. Vi ønsker

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup Spørgeskema Crossklubmiljø Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

www.mellervangskolen.dk Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

www.mellervangskolen.dk Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden Børnerådsmøde i Pyramiden www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Marts BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens hjemmeside under DUS, hvor alle månedens billeder ligeledes kan ses Læs om Stamtræer

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål 92 Slåskultur Beskrevet med input fra pædagogerne Clara Juhl Hansen og Eva Gibson, Børnehuset Frugthaven, Fredensborg Kommune og pædagog Henrik Nielsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND Struktur på aktiviteter

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Blæksprutten

Indholdsfortegnelse. Blæksprutten Indholdsfortegnelse. Blæksprutten Hvem er vi Side 1 Hvad vægter vi Side 2 Praktiske oplysninger Side 3 + 4 Kostpolitik Side 5 Konflikter Side 6 Fysiske rammer Side 7 Uderummet Dokumentation Møllevej 9

Læs mere

Kære forældre til børn i dagtilbud

Kære forældre til børn i dagtilbud Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole.

DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole. DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole. Besvarelser: I alt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Spørgsmål 1 - Hvilken klasse går du i? 9. 51 40% 10. 78 60% 129 Spørgsmål 2 - Hvilket køn er du?

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen.

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen. Svarskema Undervisningsmiljøundersøgelsen Guldborgsund Ungdomsskole Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen. Enkelte punkter er ikke besvaret og enkelte

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Troldeklubben Fællesskab JA Tak. De ansatte har lavet nedenstående tegning / fotografi, der illustrerer hvad børnene får ud af at gå i Klubben.

Troldeklubben Fællesskab JA Tak. De ansatte har lavet nedenstående tegning / fotografi, der illustrerer hvad børnene får ud af at gå i Klubben. Troldeklubben Fællesskab JA Tak De ansatte har lavet nedenstående tegning / fotografi, der illustrerer hvad børnene får ud af at gå i Klubben. Hvad får børnene ud af at gå i Troldeklubben? de ansattes

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Kaspo fritidshjem og Klub - info

Kaspo fritidshjem og Klub - info Kaspo fritidshjem og Klub - info --- 2014 --- Indhold Kaspo fritidshjem og Klub -info 3 Velkommen 5 Præsentation 6 Dagligdag i fritidshjem 7 Aktiviteter i fritidshjem 8 Livet i Klubben 9 Annonce Vi tilbyder

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere