Næringsstoffer, græsning og natur

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Næringsstoffer, græsning og natur"

Vibeke Lauritzen
8 år siden
Visninger:

1 Næringsstoffer, græsning og natur Hvorfor er næringsstoffer et problem? Hvor stort er problemet? Hvor og hvordan kommer næringsstofferne derud? Tålegrænser Kan græsning afhjælpe problemet? Politik og viden et umage par!

2 Arter fordeler sig langs gradienter i miljøet Hjertegræs Fløjlsgræs Stor nælde Klokkelyng

3 Indikatorarter Ellenbergs indikatorscorer Art Lys Temperatur Fugtighed ph Næring Salt? Almindelig kvik 7 6 x x 7 0 Almindelig røllike 8 x 4 x 5 1 Blåbær 5 x x Butbladet skræppe x 9 0 Eng-havre x 2 0 Krognæb-star Liden klokke 7 5 x x 2 0 Stor nælde x x Tranebær x 1 0

4 Planters strategier 1: Livsformer Raunkiærs livsformer 1907

5 Grime s trekant: Næring og forstyrrelser

6 Diversitet af overdrevsplanter Stigende ph Økologiske processer: Næringsstoffer Bedre levevilkår Øget konkurrence Meget næringsfattig Næringsfattig Næringsrig Meget næringsrig

7 Artspuljerne 45.00% 40.00% 35.00% 30.00% 25.00% 20.00% 15.00% 10.00% 5.00% 0.00% Fremmede arter Hjemmehørende arter Rødlistede arter

8 Effekter på dyr Værtsplanter Fx Hedepletvinge på djævelsbid eller seksplettet køllesværmer på almindelig kællingetand Mikroklima Fx temperaturforhold i larvestadium Sandspringere Fauna knyttet til bar jord Fauna knyttet til skovlysninger ikke fodermarker! Nektarplanter Specialiserede humlebier

9 Status for Habitatnaturen til EU 2007

10 Pressemeddelelse 21. december 2007, Miljøministeriet Danmarks natur er på mange områder i fremgang. En statusrapport til EU fra DMU understreger de seneste tendenser i årets opgørelse af overvågningen af vandmiljøet og naturen NOVANA-rapporterne. Her var en af hovedkonklusionerne netop, at der er generel fremgang, men at især den lysåbne natur som heder og overdrev er truet af tilgroning. Resultatet kommer ikke som en overraskelse, da naturgenopretning er en stor opgave, som tager lang tid at gennemføre, og hvor vi først for alvor kan se resultaterne flere år efter projekterne er gennemført. Regeringen er da også i fuld gang. Vi har allerede afsat 558 mil. kroner til vand- og naturindsatsen under den første miljømilliard fra 2007 til Jeg tror fuldt og fast på, at vi med den historiske indsats, som regeringen er i gang med på naturområdet, vil kunne se frem til et markant løft af vores sårbare natur. Ingen regering har før sat så mange penge og kræfter af til at forbedre og pleje naturen, siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

11 Gennemsnit af Ellenberg F Gennemsnit af Ellenberg F Tilstanden i danske enge og moser Gennemsnit af Ellenberg N Gennemsnit af Ellenberg N

12 Ådalens grønne helvede

13 Truslen fra klimaændringerne?

14 Virkelighedens gravhøj

15 Næringsstoffernes vildveje Kvælstof Via luften: NOx fra afbrænding Via luften: NHx fra landbrug Med vandet: NOx fra marker Fosfor Med vandet: P fra marker Med luften: P med vinderosion?

16 Næringsstoffernes vildveje

17 Er der en kritisk tærskel for eutrofiering?

19 Næringsstoffernes vildveje

20 Udvaskning til enge, moser og skrænter

21 Nutrient ratio Næringsratio Averaged per station (7220) 0.90 Jelling Skov SV Maglevandsfald Ravnkilde Lundehuse Brænde Å Dyrby Krat 0.85 Odense Å Hyldal MølleGlenstrup Sø Krogens Møllebæk 0.80 Hørret Eng Ågaardskæret 0.75 Diesebjerg Kær NO3-N, NO3-N µg/l

22 Udvaskning til enge, moser og skrænter

23 Udvaskning til enge, moser og skrænter

24 Kan vi undvære landbrugsjord?

25 Historisk pløjning og gødskning

26 Diversitet af overdrevsplanter Eutrofiering Økologiske processer: Forstyrrelse Omdannelse til pionersamfund af enårige planter Tilgroning Hyppighed og intensitet af forstyrrelser

27 Kan græsning kompensere for eutrofiering? Ejrnaes, Bruun, Graae, Ecology 2006

28 Skaden er dyr at rette op på!

29 Brandmandens lov Bevar det endnu uskadte Reducer eventuelle skadelige påvirkninger Genopret og udvid delvist ødelagte områder

30 Godtfredsensudvalget Naturen står sidst i køen

31 Naturen taber til sidst Det egennyttige, det almennyttige og det unyttige Stop jordtyven Af Jens Ole Dilling-Hansen, gårdejer, Tågerup, Roskilde Jyllands-Posten Vest sektion Side 9 (Debat) 422 ord Økonomiske tab De sidste to-tre år har min å igen været misligholdt. Dette forhold har i år betydet megen besvær og økonomisk tab Derfor skal min å og andre vandløb i Danmark renses op, således at de fungerer som vandafledning Siden 1994 er praktiseret skånsom oprensning i mange vandløb. Hvis samfundet ønsker at bruge min jord som overløbsbassin, må man anstændigvis give fuld erstatning. Vi lever i Danmark, ikke i Zimbabwe

32 Konklusioner Næringsbelastning på land er et stort problem for den biologiske mangfoldighed Forskningen i naturens respons halter langt bagefter forskningen i kemiske og fysiske processer (emission, transport, udvaskning, omdannelse og deposition) Naturen står sidst i køen når der prioriteres Tålegrænserne er politiske grænser, ikke fysiske eller biologiske Bufferzoner kan gøre lidt især ift udvaskning Næringsstofferne bør holdes tilbage på bedriften forurenerens ansvar! Regningen for festen kan blive meget stor

Relaterede dokumenter

Kvælstofdeposition og NOVANA

Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er