Åbent referat. Fra. Udvalget for Børn og Undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åbent referat. Fra. Udvalget for Børn og Undervisning"

Transkript

1 Varde Kommune Åbent referat Fra Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: Tirsdag den 18. november 2014 Mødetidspunkt: 14:30-17:50 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Titan Mødelokale v/kantinen Per Rask Jensen, Keld Jacobsen, Stig Leerbeck, Susanne Bergmann, Marianne Bruun Kristiansen, Tina Agergaard Hansen, Arne Lindberg Callesen Ingen Birthe Laustrup Carstensen

2 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Side 159. Godkendelse af dagsorden Evaluering af aftalestyring Dagtilbud Evaluering af aftalestyring Go' mad til børn Evaluering af Ølgod Projektet: Mere effektiv indsats til unge med massive problemstillinger Orientering: Sundhedsplejens servicetilbud til førstegangs forældre Evaluering af aftalestyring Tandplejen Afdækning af praksis vedrørende brugerbetaling på folkeskolen i Varde Kommune Fælleskommunale retningslinjer for klubtilbud Takster 2015: Ydelser på børn, unge og familie området efter serviceloven Orientering: Etablering af porteføljegruppe - Børn og Unge Orientering: Kulturen som redskab til at mestre det gode liv Gensidig orientering Bilagsliste Underskriftsblad Side 358

3 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 5923 Sagsid.: Initialer: Bilc Åben sag Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Ingen Godkendt. Side 359

4 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Evaluering af aftalestyring Dagtilbud Dok.nr.: 6579 Sagsid.: 14/2097 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Udvalget har i foråret 2014 godkendt plan for evaluering af aftaler 2014 i Børn og Unge. På de kommende 2-3 udvalgsmøder forelægges evalueringer fra alle aftaleholdere i Børn og Unge. Hermed forelægges evalueringer af Dagtilbuds aftalemål: 1. Det er et mål, at alle børn deltager i inkluderende fællesskaber, der giver kompetence til at skabe gode og nære relationer livet igennem. 2. Det er et mål, at alle dagtilbud er tidssvarende pædagogiske læringsmiljøer. 3. Det er et mål, at digitale medier anvendes som et pædagogisk redskab i arbejdet med de pædagogiske læreplaner i det enkelte dagtilbud. Evaluering i Dagtilbud Dagtilbud har evalueret på samtlige aftalemål for I evaluering af dagtilbud indgår: Rapport om 5 åriges trivsel, baseret på interview med udvalgte 5 årige Fokusgruppeinterview med forældrerepræsentanter fra bestyrelser om læringsmiljøer og digitalisering Spørgeskema til alle medarbejdere i dagtilbud om brug af digitale medier Udtræk fra brugertilfredshedsundersøgelsen ultimo 2013 vedr. læreplanstemaer og inklusion. Evaluering af aftalemål i Dagtilbud fremgår af følgende bilag: Udtræk fra Brugertilfredshedsundersøgelsen i Dagtilbud 2013 (doknr ) Rapport om 5 åriges trivsel (doknr ) Notat om forældrebestyrelsers oplevelse af arbejdet med læreplanstemaer og digitalisering (doknr ) Rapport om børnehaver/vuggestuers brug af digitale medier (doknr ) Rapport om Dagplejens brug af digitale medier (doknr ). Der er desuden udarbejdet en opsamlende konklusion af alle resultater i doknr ). Dagtilbud arbejder videre med evalueringsresultaterne i fremtidig lokal udvikling af tilbud og ydelser. Forvaltningens vurdering I forhold til målet om, at alle børn deltager i inkluderende fællesskaber, viser evalueringen, at forældrene overvejende er positive i forhold til personalets indsats, og at børnene generelt er glade for at gå i børnehave. Samtidig er der dog også nogle forældre Side 360

5 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning og mange af børnene, der ikke oplever, at særligt indsatsen i forhold til drilleri er god nok. Selvom billedet således generelt er positivt, er det derfor fortsat vigtigt, at der i dagtilbuddene arbejdes målrettet og vedvarende med at skabe positive relationer og fællesskaber for alle børn, blandt andet igennem projekt God start- læring, trivsel og fællesskaber, som består af det nationale forskningsprogram Fremtidens Dagtilbud og vores lokale Varde projekt Fra intention til handling. ¼ af de adspurgte 5 årige børn oplever ikke medbestemmelse i børnehaven. Medbestemmelse og demokrati indgår i Dagtilbudslovens formålsbestemmelse og det bør derfor undersøges nærmere om der skal tages initiativ til særlige indsatser på området. I forhold til dagtilbuddenes arbejde med at skabe gode og tidssvarende læringsmiljøer er forældrene overvejende tilfredse med personalets indsats for at udvikle og understøtte børnenes sociale kompetencer, fysiske og motoriske udvikling samt den sproglige udvikling. Dette understøttes af fokusgruppeinterview med repræsentanter for forældrebestyrelserne. Nogle børn oplever ikke, at de lærer nok (5 åriges trivsel 2014). Dette kan tolkes på forskellig vis, men kan understøtte den viden, der er på området for læring: at børn både i dagtilbud og skoler lærer bedre, hvis der arbejdes med at inddrage dem i læringsprocesserne og ved systematisk og tydelig feedback gøre det eksplicit for dem, hvad målet er, og hvilken læring, der rent faktisk finder sted. Dette indeholdes i projekt God start læring, trivsel og fællesskaber. I forhold til målet om, at digitale medier anvendes som et pædagogisk redskab i arbejdet med de pædagogiske læreplaner i det enkelte dagtilbud, ses generelt positive resultater af den indsats, der er sket i løbet af det sidste år med udbygning af IT-infrastruktur, indkøb af ipads, digitale værktøjskasser og kompetenceudviklingsforløb. Generelt ligger Varde Kommune således godt på anvendelsen af digitale medier, når der sammenlignes med en landsdækkende undersøgelse (Rambøll management april 2014) - særligt i forhold til anvendelsen af APPs og ipads samt i en konkret anvendelse i praksis i relation til læreplanstemaerne. Forældrene er generelt positive i forhold til brugen af digitale medier som pædagogisk værktøj i dagtilbuddene men efterlyser lokale politikker for brugen af digitale medier, så det pædagogiske formål hermed er tydeligt. Der bør på denne baggrund være fokus på tydelighed i forhold til den mediepædagogiske læring. Tabulex ses som et godt og vigtigt redskab, men der efterlyses en udvidelse af beskeddelen i APP-funktionen. I Dagplejen nævner en del dagplejere, at en del af de digitale medier er privatejede og de ønsker på denne baggrund, at der stilles mere udstyr til rådighed, herunder flere ipads. Der har været fokus på denne problematik gennem hele implementeringsfasen og konkret indkøbes nu yderligere 100 ipads i dagplejen, så alle dagplejere får en ipad til rådighed. Som led i forankringen af arbejdet med digitale medier i det pædagogiske arbejde er der planlagt et karavaneforløb, hvor alle dagtilbud og dagplejen får besøg af ressourcepersoner, der kan understøtte løsningen af lokale udfordringer i forhold til digitalisering, herunder anvendelsen af Tabulex. Retsgrundlag Aftalestyring Side 361

6 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Rapport for Dagplejen - færdig udgave.pdf /14 2 Åben Rapport for daginstitutionerne - færdig udgave.pdf /14 3 Åben Notat over samlet evaluering af aftaler 2014 dagtilbud /14 4 Åben Notat: Opsamling på fokusgruppeinterview med /14 forældrebestyrelser 5 Åben Udtræk af svar fra BTU - inklusion og læreplanstemaer /14 6 Åben Rapport over de 5-åriges trivsel i fællesskaber /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at evaluering af aftaler i Dagtilbud i 2014 godkendes, at resultaterne af evalueringerne inddrages i udarbejdelsen af aftalerne for Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Ingen Godkendt. Der skal fortsat være fokus på at udvikle metoder til at fremme børnenes trivsel samt videndeling herom. Indsatserne skal basere sig på kontinuerlige trivselsmålinger. Side 362

7 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Evaluering af aftalestyring Go' mad til børn Dok.nr.: 6578 Sagsid.: 14/3899 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Udvalget har i foråret 2014 godkendt plan for evaluering af aftaler 2014 i Børn og Unge. På de kommende 2-3 udvalgsmøder forelægges evalueringer fra alle aftaleholdere i Børn og Unge. Hermed forelægges evaluering af Go mad til børns aftalemål: 60 % økologi i 2020 Økonomisk sund virksomhed Varde Kommunes Sundhedspolitik madpolitik Udnyttelse af mulighederne i skolereformen I Go mad til børns evaluering indgår: Opgørelse over økologiprocenter fra cateringgrossist Økonomisk oversigt, Orientering om deltagelse i sundhedspolitisk arbejdsgruppe Status på udvidelse af levering af mad til skoler. Samlet evaluering af aftale 2014 i Go mad til børn fremgår af bilag (doknr ). Go mad til børn arbejder videre med evalueringsresultaterne i fremtidig lokal udvikling af tilbud og ydelser. Forvaltningens vurdering Go mad til børn arbejder målrettet med at nå den nationale målsætning på 60 % økologi ( sølvmærket ). Aktuelt ligger procenten på ca. 20 % og målet for 2015 er at øge til 30 % og opnå bronzemærket. Der er iværksat yderligere indsatser i Det er lykkedes at skabe et budget i balance, men der er fortsat fokus på økonomien, da der er tale om en lille virksomhed med store omkostninger i forhold til maskiner. Go mad til børn deltager konkret i udarbejdelsen af mad og drikkestrategien og udmøntningen af kommunens sundhedspolitik eksempelvis i forhold til at være i dialog med skolerne om sund mad på den længere skoledag i forbindelse med skolereformen og levering af vuggestuemad. Retsgrundlag Aftalestyring. Økonomi Ingen. Side 363

8 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Høring Ingen. Bilag: 1 Åben Evalueringsnotat fra Go mad til børn /14 2 Åben Aftale Go mad til børn /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at evaluering af aftalen for 2014 Go mad til børn godkendes, at resultatet af evalueringen inddrages i udarbejdelsen af aftalen for Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Ingen Godkendt. Side 364

9 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Evaluering af Ølgod Projektet: Mere effektiv indsats til unge med massive problemstillinger Dok.nr.: 6415 Sagsid.: 14/12423 Initialer: Lepw Åben sag Sagsfremstilling I august 2012 igangsatte Børn, Unge og Familieafdelingen et 2 årigt projekt Sammenhængende indsats i Ølgod. Som et af delelementerne; Projekt mere effektiv indsats for unge med massive problemstillinger i Ølgod. Projektet er afsluttet august 2014 og der foreligger nu evalueringsrapport foretaget af SPUK; socialt og pædagogisk udviklings- og kursuscenter som vedhæftes til orientering for udvalget. Baggrund for projektet: Projektet blev etableret for 7 unge i alderen år. Gruppen var kendetegnet ved omfattende kriminalitet og misbrug (primært hash, men også stærkere stoffer som fx speed, ecstasy). Herudover en mindre gruppe på 3 unge i alderen år son udviste tegn på at være på vej til en marginaliseret position i forhold til skole, familie og lokalsamfund. Den mindste gruppe er i forløbet udvidet med yderligere 2 unge, primært af hensyn til gruppe dynamikken. Hovedparten af de unge er kendetegnet ved en opvækst præget af omsorgssvigt. Der var tale om en gruppe unge uden motivation for ændring af egen livssituation og som udelukkende eller overvejende har søgt subkulturer og isolation fra det primære omgivende miljø. Hidtidige indsatser havde ikke virket og havde ikke den ønskede effekt. Dette samtidig med problemerne omkring de unge tårnede sig op. Der var brug for at tænke anderledes i forhold til arbejdet med målgruppen og nedenstående værdier og mål blev udgangspunkt for projektet og det centrale i arbejdet med de unge. At de unges medbestemmelse/holdninger og ideer inddrages i udarbejdelsen af projektets indhold At der skabes og fastholdes lige muligheder i adgangen til job, uddannelse, fritidsliv m.v. At realisere de unges mål og ønsker For organisationen var værdien: At der forventes en reduktion i kontanthjælpsudgifter/øvrig offentlig forsørgelse At de ung opnår tilknytning til uddannelse/job målet på lang sigt er, at de unge som led i en uddannelsesplan er stabile i uddannelses- eller jobforløb Projektets overordnede målsætning var at støtte gruppen af stærkt kriminalitets- og misbrugstruede unge, som gennem delvis isolation fra det omgivende samfund ikke længere syntes, på egen hånd, at kunne eller ønskede at etablere tilknytning til det omgivende samfund i form af job, uddannelse eller netværk. Side 365

10 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Projektets mål og succeskriterier udgjorde: at tilrettelægge, beskrive og etablere en sammenhængende indsats overfor gruppen af unge med vedvarende og massive problemstillinger og misbrugsafhængighed. Indsatsen skal føre til, at målgruppen bryder disse mønstre og modtager støtte til en forandring af deres livssituation at udvikle og iværksætte mere effektive tilbud til unge med alvorlige problematikker. Mere konkret er målgruppen unge der enten er, eller er på vej til at ekskludere sig selv for muligheden for et selvstændigt positivt voksenliv at skabe et fundament som indeholder nye rammer og metoder for et dynamisk og forpligtende samarbejde imellem de unge, deres netværk, de professionelle, skole/uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, handelsstandsforeninger samt relevante borgere i nærmiljøet at opnå viden om projektets resultat med henblik på at kunne træffe beslutning om permanente tilbud til anvendelse i hele kommunen Succeskriterierne i forhold til effekten ved projektets afslutning: 80% er ophørt eller har væsentligt reduceret deres misbrug. (Pejlemærke vedr. reducering er, at den unge er i stand til at fuldføre uddannelse/varetage sit arbejde) 80% er stabile vedr. bolig, job, uddannelse 80% har genetableret eller udviklet et positivt netværk og dermed udvidet kontaktflade 80% har ikke begået ny kriminalitet inden for projektperioden Projektet har vist markante resultater i arbejdet med nogle af de mest udsatte grupper. Den metodiske tilgang med empowerment tænkning med massiv inddragelse og medbestemmelse af de unge til indholdet i projektet, samt en tilgang med fokus på gruppebaseret arbejde, har vist sig særdeles effektiv i arbejdet med de unge. Evalueringsrapporten konkluderer således: Succeskriterierne: Mere end 80% af gruppen har oplevet den ønskede udvikling på parametrene reduktion af misbrug, stabilitet omkring bolig, job og uddannelse samt nedgang i kriminalitet. 9 ud af 10 unge, der havde et forbrug af rusmidler ved projektstart, har kraftigt nedsat eller fuldstændigt ophørt deres forbrug ved projektafslutning. 7 ud af 8 unge, der begik kriminalitet ved projektstart, har nedsat eller helt stoppet dette ved projektafslutning. 6 ud af 7 fra den store gruppe er enten i arbejde eller uddannelse ved projektets afslutning. For den lille gruppe er alle 4 i gang med udviklende aktiviteter. I forhold til den store gruppe er der ved projektafslutning ingen udgifter til kontanthjælp. Den kvalitative del: Empowerment tilgangen, og samskabelsesprocessen med og omkring de unge har haft stor betydning. De unge var dem der selv der definerede reglerne for samværet, herunder ikke at møde påvirkede op når man var sammen. Sideløbende hermed har relationsopbygningen til projektmedarbejderne haft stor og afgørende betydning. Her har været voksne, som man har haft tillid til og som har holdt hvad de lovede. Gruppetilgangen: Side 366

11 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Ved projektstart var man ikke helt tydelige omkring gruppeinddeling. Aldersspredningen og det faktum, at en lille gruppe var undervisningspligtige gjorde, at man var nødt til at dele i 2 grupper. Herved følte den lille gruppe sig ekskluderet, hvilket gennem hele projektet har medført vanskeligheder i arbejdet med etablering af fællesskaber. Den lille gruppe indgik videre i særligt tilrettelagt skoleforløb hvilket gjorde, at arbejdet i gruppen kom til at foregå på anden måde end den store gruppe. For at skabe en bedre gruppedynamik, er det forsøgt at udvide gruppen med yderligere 2 unge. Tilgangen til de unges forbrug af rusmidler: Fokus i projektet har været på at skabe en livsstilsændring blandt de unge. Gennem projektets aktiviteter; motion, praktikker og uddannelse, blev det for de unge tydeligt, at et forbrug af rusmidler ikke er foreneligt med deltagelse i aktiviteterne. Der har således for de fleste været tale om en erkendelsesproces, som er sket gennem spejling af andre i gruppen samt afprøvning af sig selv i udviklende aktiviteter. Hverdagsparathed: Der er arbejdet med det helt generelle forhold at skabe struktur i hverdagen, fx hilse på dem man møder, rydde op, gøre rent samt ikke mindst at stå op om morgenen. Relationen mellem de unge og projektmedarbejderne: Projektet har båret præg af en god og tillidsfuld relation mellem de unge og projektmedarbejderne. Medarbejdernes insisteren på kontakt, vedholdenhed i kontakten, medarbejdernes overholdelse af aftaler, fælles aktiviteter og selve projektets fælles tredje". De organisatoriske rammer: Den store bevågenhed på projektet på alle niveauer i kommunen har haft stor betydning. Dette samtidigt med, at forholdet til interne og eksterne samarbejdspartnere er oplevet som smidigt, fleksibelt og handleorienteret. Herudover nævnes smidighed i forhold til at træffe myndighedsbeslutninger som værdifuldt samt medarbejdernes fleksibilitet i opgavevaretagelsen. Forvaltningens vurdering Der er med projektet vist vigtige resultater i arbejdet med unge med meget svære problemstillinger. Et af formålene med projektet var at få læring omkring nye metoder i arbejdet, og dette er lykkedes i stor grad. Der er tale om læring som bør få betydning i arbejdet med nogle af de sværeste grupper og denne viden implementeres i fremtidige tiltag i Afdelingen samt søges udbredt gennem blandt andet Socialstyrelsens Vidensportal samt de netværk kommunen indgår i. Samtidig er der vigtig viden til organisationen som helhed. Her kan nævnes: Samskabelsesprocessen i forhold til borgeren med formulering af fælles værdier og mål, samarbejdet mellem sektorer og forvaltninger i det kommunale og offentlige system, herunder Politi samt samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere så som erhvervslivet, udviklingsråd og uddannelsesinstitutioner. Sundhedskonsekvensvurdering Projektet har vist store sundhedsmæssige resultater. Fokus på struktur i dagligdagen, faste måltider og genopbygning af kroppen med motion som drivmiddel, har været medvirkende i en erkendelse blandt projektdeltagerne omkring skadelige stoffers indvirken på egen deltagelse i uddannelse, arbejde og diverse aktiviteter. Side 367

12 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Retsgrundlag Projektet er etableret via Servicelovens bestemmelser om forebyggende foranstaltninger Økonomi Udgiften til projektet har over regnskabsårene (perioden ) været på i alt 1,9 mio.kr. fordelt på løn, materiale og aktivitetsudgifter. Indtægter er ikke gjort op, men nævnes kan sparede midler til kontanthjælp og øvrige forsørgelsesudgifter, sparede behandlingstiltag i sundhedssystemet samt ikke mindst en kraftig reduktion i udgifter til kriminalpræventive tiltag. Hertil kommer øgede skatteindtægter som følge af de unges kommende tilknytning til arbejdsmarkedet. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Evalueringsrapport Projekt Ølgod - Unge med massive problemstillinger /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Ingen Evalueringen blev taget til efterretning. Side 368

13 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Orientering: Sundhedsplejens servicetilbud til førstegangs forældre Dok.nr.: 6609 Sagsid.: 14/7306 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Med virkning fra februar 2015 omlægger Børn, Unge og Familieafdelingen Sundhedsplejens servicetilbud til småbørnsforældre. Der indføres således en ny model for en meget tidlig, almen forebyggende indsats til alle førstegangsforældre. Det nye tiltag udspringer af erfaringer fra Leksand i Sverige, hvor alle førstegangs fødende har gennemgået et omfattende forældreforberedelseskursus. Kurset har ikke alene medført et markant fald i antal af skilsmisser og bedre sameksistens, men også medvirket til, at kommunen i dag har langt færre socialt udsatte børn og unge end tidligere. Foruden Sverige har modellen også bredt øvrige nordiske lande og vinder større og større indpas i Danmark. Børn, Unge og Familieafdelingen har indgået samarbejdsaftale med Center for Socialt Ansvar (CFSA) som har arbejdet med udvikling af en dansk model. CFSA har samarbejdet og afprøvet modellen i en række kommuner, blandt andet Holstebro Kommune. Aftalen med CFSA indebærer, at Varde Kommune nu og fremadrettet vil få adgang til de værktøjer, der er udviklet. Ligeledes indgår Varde Kommune i netværkssamarbejdet med øvrige kommuner der tilslutter sig modellen. 16 kommuner er p.t. i drift og 8 kommuner, herunder Varde Kommune tilslutter sig konceptet i Formålet med det nye servicetilbud, som omfatter i alt 14 forældresessioner er, at Øge børnenes sundhed og trivsel Styrke og forbedre den tidlige aktive indsats over for vordende forældre Styrke forældrenes oplevelser af egne kompetencer Etablere nye veje til tværsektorielt samarbejde og bidrage til silotænkning Der er tale om en møderække på i alt 14 gange fra 24. graviditetsuge til barnet er 15 måneder. Forældrene sammensættes i grupper udelukkende efter fødselstermin og programmet sammensættes omkring en række temaer, med relevans for førstegangsforældre. Herunder emner som amning, parforhold, barnets trivsel og udvikling, konfliktløsning, valg af dagpasning, budgetlægning samt juridiske forhold. Temaerne præsenteres af relevante fagpersoner fra såvel offentlig som privat regi. Sundhedsplejersken fungerer som gennemgående person og gruppeleder på alle hold. Sideløbende med forløbet i Familieiværksætterne fastholdes hjemmebesøg hos de enkelte førstegangsfødende forældre. Dette med barselsbesøg på dagen, etableringsbesøg indenfor de første 14 dage samt 2. måneders hjemmebesøg. Og som supplement hertil daglig telefon tid samt Åbent Hus hver 2. uge. Forvaltningens vurdering Det nye servicetilbud vurderes, såvel indholds- som ressourcemæssigt at være et kvalitativt bedre tilbud til småbørnsforældre. Side 369

14 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Der er tale om et omfattende tilbud som vurderes at styrke forældrene i deres nye rolle som forældre. Erfaringer viser at tiltaget har et stort forebyggelsespotentiale, som sammenholdt med øvrige tiltag i Afdelingen vil fremme og styrke såvel den tidlige indsats som hele forebyggelsesaspektet. Sundhedskonsekvensvurdering Der er tale om et omfattende forløb med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Retsgrundlag Sundhedsloven Økonomi Udgifterne til de nye tiltag afholdes indenfor nuværende økonomiske ramme Høring Behandlet i Børn Unge og Familieafdelingens MED Udvalg Bilag: 1 Åben Familieiværksætterne, Varde Kommune /14 2 Åben Kursusforløb - Familieiværksætterne /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 370

15 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Evaluering af aftalestyring Tandplejen Dok.nr.: 6569 Sagsid.: 14/3899 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Udvalget har i foråret 2014 godkendt plan for evaluering af aftaler 2014 i Børn og Unge. På de kommende 2-3 udvalgsmøder forelægges evalueringer fra alle aftaleholdere i Børn og Unge. Hermed forelægges evalueringer af Tandplejens aftalemål. Evaluering af Tandplejens aftalemål: Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra 2013 og 2014: Vi skaber bedre tandsundhed for børn og unge i kommunen Vi arbejder tværfagligt SCOR-tal for Varde Kommune skal ligge under gennemsnittet i Region Syddanmark i (SCOR står for: Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register) Aftalemålene fra 2014; Mindre caries i småbørnsgruppen samt Etablering af hjemmeside med borgerbooking, instruktionsvideoer, information og evt. teletandpleje evalueres i I Tandplejens evaluering indgår: Cariesstatus for børn (SCOR-tal) Brugertilfredshedsundersøgelse blandt Tandplejens brugere Brugerundersøgelse i form af stikprøvekontrol af brugere af Tandplejens Rejsehold Optælling af kirurgiske indgreb og rodbehandlinger i 2013 Beskrivelse af tværfagligt samarbejde. Evaluering af aftalemål i Tandplejen fremgår af følgende bilag: Rapport med resultater af stikprøvekontrol om Rejseholdet (doknr ) Rapport med resultater af brugertilfredshedsundersøgelse af Tandplejen (doknr ) Derudover er udarbejdet en samlende opsamling og konklusion på resultaterne (doknr ). Tandplejen arbejder videre med evalueringsresultaterne i fremtidig lokal udvikling af tilbud og ydelser. Forvaltningens vurdering Der er fortsat udfordringer med tandsundheden/caries i Varde Kommune, og målet om at komme under niveauet på regionsplan i 2017 er ret optimistisk. Dette skyldes i høj grad, at Varde Kommune ligger i et område, hvor der stort set ikke er fluor i drikkevandet. En anden parameter, der også har betydning er moderens uddannelsesniveau, og her ligger Varde Kommune også lavt sammenlignet med andre kommuner. Side 371

16 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning På denne baggrund arbejder Tandplejen fortsat med oplysning og et tæt forældresamarbejde. Samlingen af Tandplejen har desuden betydet, at flere forældre deltager i barnets konsultation. Tandplejen har i løbet af 2013 og 2014 sat flere initiativer i gang, som forventes at resultere i mindre caries fremover, og der planlægges også nye aktiviteter i Det drejer sig f. eks. om: Individuelle forebyggelsesplaner Udvidelse af samarbejdet med forældrene Ansættelse af klinikassistenter udelukkende til forebyggelse Større samarbejde med Sundhedsplejen Projekt for unge i samarbejde med andre afdelinger i Varde Kommune Udbrede kendskabet til Tandplejens hjemmeside og Facebookgruppe Rejseholdet (forebyggende indsats på kommunale og private skoler) Der følges op på tandsundheden/caries fremover og målet forvente derfor fortsat i Tandplejens aftale for Både brugernes (13-17 årige) og forældrenes tilfredshed med Tandplejen ligger højt. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at den samlede tilfredshed med Tandplejen måles til 4,47 på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Også på udvalgte parametre ligger tilfredsheden højt. Forældrene ligger generelt lidt højere end brugerne. I Tandplejen er der i 2013 og 2014 arbejdet med opsporing af børn og unge, der mistrives. Der er udarbejdet interne procedurer for håndtering af gentagne udeblivelser og børn, der synligt mistrives. Tandplejen gør desuden brug af skolesocialrådgiverordning. I 2015 tager Tandplejen yderligere initiativ til et tværgående projekt, hvor målet er at få skabt et tværfagligt samarbejde omkring unge og sundhed. Retsgrundlag Aftalestyring Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Samlet evaluering 2014 i Tandplejen /14 2 Åben Brugerundersøgelse, Rejseholdet, Tandplejen /14 3 Åben Brugerundersøgelse, Tandplejen /14 4 Åben Aftale Tandplejen /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at evaluering af aftalen for Tandplejen i 2014 godkendes, at resultatet af evalueringen inddrages i udarbejdelsen af aftalen for Side 372

17 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Ingen Godkendt. Side 373

18 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Afdækning af praksis vedrørende brugerbetaling på folkeskolen i Varde Kommune. Dok.nr.: 6573 Sagsid.: 14/10475 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Efter et konkret ønske fra udvalgsmedlem Arne Callesens har forvaltningen afdækket praksis omkring brugerbetaling/forældrebetaling på kommunens skoler. Folkeskolelovens 49 fastslår at alle udgifter til folkeskolens undervisning mv. påhviler kommunen for så vidt der ikke er lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvist påhviler staten eller andre - det er således gratis at gå i folkeskolen. Undtaget herfra er udgifter til optagelse i f.eks. skolefritidsordning eller transportudgifter såfremt forældre har valgt en anden skole end distriktsskolen efter regler om det frie skolevalg. Herudover kan der opkræves betaling til forplejning ved lejrskoler og skolerejser. Undervisningsministeriet angiver at et beløb på ca. 70 kr. pr. dag ikke synes at være urimeligt. Det fremgår således entydigt, at undervisningen, uanset form klasseundervisning, lejrskoler, skolerejser mv. samt undervisningsmidler og tilbehør hertil skal være gratis for eleverne. Undervisningsmidler skal i denne sammenhæng opfattes bredt, og dækker således både analoge og digitale undervisningsmidler. En skole/kommune kan opfordre eleverne til at medbringe eget udstyr f.eks. elektronisk udstyr, regnemaskiner og lignende, men så skal det entydigt kommunikeres til forældrene, at der ikke er tale om et krav. Såfremt eleverne medbringer eget udstyr, skal skolerne sikre at de nødvendige faciliteter til sikring af det medbragte udstyr stilles vederlagsfrit til rådighed. Elever skal selv medbringe nødvendigt mindre udstyr for at kunne deltage i undervisningen f.eks. blyant, linial, viskelæder, idrætstøj mv. Det er i overensstemmelse med lovgivningens rammer, at forældrene beslutter at betale visse undervisningsmidler, som man efter aftale med den pågældende skole/lærer finder ønskelige og som man kan sige ligger ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde kravene i læseplanen. Det kunne typisk gælde materialer til fremstilling af større arbejder i f.eks. håndværk, design og lignende. Det er samtidig i overensstemmelse med lovgivningens rammer, at forældrene via for eksempel en klassekasse kan bidrage frivilligt til udgifter, som kommunen ikke er forpligtet til at afholde. Det kan for eksempel være en is på ekskursionen, en teatertur i forbindelse med lejrskolen eller udgifter til elevernes deltagelse i en skolerejse. Forvaltningen har med udgangspunkt i ovenstående forespurgt alle kommunens skoler omkring deres procedurer, regler og principper på området. Skolernes tilbagemeldinger fremgår af vedlagte skematiske opstilling. Side 374

19 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Forvaltningens vurdering 9 af skolerne har indberettet, at der opkræves betaling for forplejning ved deltagelse i hytteture/lejrskoler. Beløbet varierer fra kr. Ifølge loven kan der opkræves betaling for forplejning, hvor ca. 70 kr. anses som et rimeligt beløb. Skoler der opkræver mere end dette beløb, angiver at dette skyldes at det opkrævede beløb dækker mere end den nødvendige forplejning f.eks. at der anvendes midler til yderligere traktement ved hyggeaftner mv. Dette vil kunne gennemføres ved forældrenes accept. Ved egenbetaling til arrangementer har 4 af skolerne indberettet, at forældrene bliver oplyst om mulighed for at oprette en klassekasse, så de har mulighed for at spare op til arrangementer. Jævnfør loven er der intet til hinder for, at forældrene kan bidrage frivilligt til udgifter, som kommunen ikke er forpligtet til at afholde. I forhold til at eleverne selv skal medbringe deres eget it-udstyr, har 3 skoler udfærdiget forventninger skriftligt, hvor resten af skolerne enten ikke har forventninger til dette, eller ikke har det på skrift. Jævnfør loven må en skole gerne opfordre eleverne til at medbringe egne elektroniske enheder, men der må dog ikke være tale om mere end en opfordring. Dog er det en skoleleders ansvar, at det klart og tydeligt kommunikeres til forældrene at det ikke er et krav, så de ikke føler sig forpligtet eller presset til at lade deres børn medbringe elektronisk udstyr. Ud af de skoler der stiller elevskabe til rådighed har 2 skoler opfordret til, at eleverne medbringer egen hængelås. Brorsonskolen opkræver 100 kr. pr. år for lån af elevskab foruden betales et depositum på 40 kr. for leje af hængelås. Skolens procedure er efterfølgende ændret, så skolen fremover stiller det nødvendige udstyr til rådighed for eleverne til sikker opbevaring af medbragt it-udstyr. Ved gennemgang af skolernes yderligere indberetninger er det forvaltningens vurdering at opkrævning af forældrebetaling er i overensstemmelse med lovgivningen. Retsgrundlag Folkeskoleloven. Økonomi Ingen. Høring Ingen. Bilag: 1 Åben Oversigt over tillbagemeldinger fra skolerne vedrørende forældrebetaling /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at afdækningen af praksis vedr. brugerbetaling på folkeskolerne tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Arne Lindberg Callesen Side 375

20 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Udsat. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 376

21 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Fælleskommunale retningslinjer for klubtilbud Dok.nr.: 6581 Sagsid.: 13/15802 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Byrådet vedtog den 2. september 2014 en harmonisering af kommunens klubtilbud, således at der den 1. august 2015 oprettes et juniorklubtilbud ved alle folkeskoler i kommunen (19 lokationer) og et ungdomsklubtilbud i alle overbygningsdistrikter, dog således at der kun oprettes ét ungdomsklubtilbud i Varde by. Både junior- og ungdomsklubtilbud oprettes under ungdomsskoleloven. Der oprettes ikke junior- og ungdomsklubtilbud ved Blåvandshuk Skole efter ungdomsskoleloven, idet de nuværende SFO1 og SFO2 tilbud her videreføres efter folkeskoleloven med samme økonomiske rammevilkår som de øvrige klubtilbud. Beslutningen fastsætter de økonomiske rammevilkår for tilbuddene ligesom det er besluttet, at skolebestyrelsen ved de enkelte skoler skal fungere som brugerbestyrelse for de lokale juniorklubtilbud. Skolebestyrelserne skal derfor udarbejde retningslinjer for det/de lokale juniorklubtilbud. Som grundlag for udarbejdelsen af de lokale retningslinjer er det besluttet at der skal udarbejdes fælleskommunale retningslinjer, der kan danne udgangspunkt for det lokale arbejde. Der har derfor været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for ungdomsskolen, skoleledelserne, SFOledere, medarbejdere fra nuværende klubtilbud under ungdomsskolen, Samuelsgården og Forvaltningen. Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til fælleskommunale retningslinjer for juniorklubtilbuddet, der hermed forelægges udvalget til godkendelse med henblik på at blive sendt i høring. Der er ligeledes udarbejdet forslag til fælleskommunale retningslinjer for ungdomsklubtilbuddene. Ungdomsklubtilbuddet forbliver under ansvar af ungdomsskolebestyrelsen. Forslaget til fælleskommunale retningslinjer for ungdomsklubtilbud forelægges ligeledes udvalget til godkendelse med henblik på at blive sendt i høring. Forvaltningens vurdering Det udarbejdede forslag til fælleskommunale retningslinjer for juniorklubtilbud vurderes at kunne danne grundlag for, at der kan udarbejdes lokale retningslinjer for juniorklubtilbuddet. Der er i retningslinjerne både lagt vægt på de driftmæssige forhold og ikke mindst på de pædagogiske målsætninger og indhold for tilbuddene. De lokale retningslinjer foreslås at skulle forelægges ungdomsskolebestyrelsen til godkendelse den 15. april Med denne tidsramme vil rammer og indhold for de lokale tilbud være afklaret og godkendt, således at lokale aftaler herunder eventuelle ansættelsesaftaler, kan være på plads inden opstart den 1. august Forslag til fælleskommunale retningslinjer vurderes ligeledes at bidrage til målsætningen om størst mulig lokal indflydelse på det lokale juniorklubtilbud. For at bidrage yderligere til opfyldelsen af denne målsætning og for at de fælleskommunale retningslinjer bedst muligt danner grundlag for udarbejdelsen af lokale Side 377

22 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning retningslinjer vurderes det hensigtsmæssigt, at forslaget til fælleskommunale retningslinjer sendes til udtalelse ved de berørte parter inden endelig vedtagelse i Udvalget for Børn og Undervisning den 16. december Et kommende ungdomsklubtilbud indebærer ikke ledelsesmæssige eller tilhørsmæssige ændringer, idet ungdomsklubber såvel ledelsesmæssigt som administrativt fortsat henhører under ungdomsskolen, hvorfor det vurderes at forslaget til retningslinjer for ungdomsklubber bør sendes til udtalelse hos Ungdomsskolens bestyrelse. Retsgrundlag Folkeskoleloven og Ungdomsskoleloven. Økonomi Ingen Høring Forslag til fælleskommunale retningslinjer for juniorklubtilbud ved skolerne sendes til udtalelse hos alle skolebestyrelser, Ungdomsskolens bestyrelse, FælleMED Børn og Unge, FOA, BUPL og DLF i perioden fra 18. november til 12. december Forslag til fælleskommunale retningslinjer for ungdomsklubtilbud sendes til udtalelse hos Ungdomsskolens bestyrelse og FællesMED Børn og Unge i perioden 18. november til 12. december Bilag: 1 Åben Fælleskommunale retningslinjer for Ungdomsklubber - November / Åben Fælleskommunale retningslinier for juniorklubber i - Oktober /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at forslag til fælleskommunale retningslinjer for henholdsvis juniorklubtilbud og ungdomsklubtilbud drøftes og sendes til udtalelse som foreslået. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Ingen Forslag til fælleskommunale retningslinjer for henholdsvis juniorklubtilbud og ungdomsklubtilbud sendes til udtalelse som foreslået. Side 378

23 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Takster 2015: Ydelser på børn, unge og familie området efter serviceloven Dok.nr.: 6580 Sagsid.: 14/13169 Initialer: Brde Åben sag Sagsfremstilling Byrådet skal fastsætte en takst for bestemte typer af kommunale tilbud oprettet efter serviceloven. På Udvalget for Børn og Undervisnings område drejer det sig om følgende områder: 52 stk. 3 nr. 2 (praktisk, pædagogisk støtte eller anden støtte i hjemmet) 52 stk. 3 nr. 3 (familiebehandling eller anden behandling) 52 stk. 3 nr. 6 (fast kontaktperson for barnet, den unge eller familien) 52 stk. 3 nr. 7 (anbringelse udenfor hjemmet) Taksterne anvendes til mellemkommunale afregninger og gælder fra 1. januar Taksterne er beregnet på baggrund af det af Byrådet vedtagne budget og i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. Retsgrundlag Lov om social service Økonomi Taksterne er beregnet på baggrund af det vedtagne budget Høring Ingen Bilag: 1 Åben Takster 2015 for ydelser på børn- og ungeområdet /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at taksterne for mellemkommunal afregning for ophold i/undervisning på institutioner godkendes, at taksterne for forebyggende foranstaltninger godkendes. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Ingen Forelægges Byrådet med anbefaling. Side 379

24 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Orientering: Etablering af porteføljegruppe - Børn og Unge Dok.nr.: 6572 Sagsid.: 14/9381 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Børn og Unge etablerer en tværgående porteføljegruppe for den tværgående strategiske udvikling af kvalitet i tilbud og indsatser på området. I Børn og Unge er der igangsat en del projekter og processer, der alle handler om kvalitetsudvikling af området. Ofte er der i forbindelse hermed nedsat forskellige styregrupper, projektgrupper og arbejdsgrupper på tværs, og en del af deltagerne i disse fora er gengangere. De processer, der foregår her er en vigtig del af beslutningsprocesserne i forhold til, hvordan der arbejdes med kvalitetsudvikling og har desuden betydning for, hvordan der sker dialog, medinddragelse, involvering, ejerskab og forpligtelse i forhold til udmøntningen af de beslutninger, der træffes. Aktuelt vil Endnu bedre skole i Varde Kommune (skolereformen), God start (Fremtidens dagtilbud og Fra intention til handling), samt aktiviteterne i KOMPAS-projektet være en del af porteføljegruppens opgaver. Det er på denne baggrund vigtigt, at der sikres koordinering mellem mødefora på tværs i organisationen, så synergien mellem forskellige enheder udnyttes og understøttes og sammenhængen på tværs sikres. Og det et samtidigt helt centralt, at der fortløbende evalueres på udbyttet af etablerede mødefora, således at det sikres, at organisationens og mødedeltagernes behov tilgodeses og den tidsmæssige investerede ressource er afbalanceret. Porteføljegruppen vil bestå af en meget bredt sammensat gruppe med repræsentanter på tværs af hele børne- og ungeområdet og med repræsentation af både medarbejdere og ledere. Porteføljegruppen vil derved kunne sikre koordinering, involvering og effektiv resurseudnyttelse på tværs. I nogle tilfælde kan porteføljegruppen udgøre styregruppen for et projekt i andre tilfælde kan der nedsættes en styregruppe under porteføljegruppen. Porteføljegruppen erstatter ikke eksisterende mødefora som fx chefgruppen i Børn og Unge, MED-udvalg, lederfora eller andre fora, hvor der træffes beslutning, men kan i hvert tilfælde tillægges beslutningskompetence. Der vedlægges beskrivelse af porteføljegruppen doknr Efter orientering i Direktionen sendes orienteringen videre til Udvalget for Børn og Undervisning. Forvaltningens vurdering De indsendte bidrag i forbindelse med mail-høring hos aftaleholdere i Børn og Unge er positive overfor at etablere et tværgående forum. Side 380

25 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Dog blev der stillet spørgsmål til, om gruppen er for stor. Dette foreslås imødekommet ved at sikre udførlige dagsordener, så de forskellige repræsentanter kan deltage efter vurdering af emnernes relevans. Retsgrundlag Ingen. Økonomi Ingen. Høring Idéen om etablering af en overordnet porteføljegruppe har været drøftet i de eksisterende styregrupper for Endnu bedre skole, God start og KOMPAS, hvor der er opbakning til idéen. Derudover har forslaget været til mail-høring ved aftaleholdere i Børn og Unge og Fælles-MED Børn og Unge. Bilag: 1 Åben Porteføljegruppe Børn og Unge - Tværgående strategisk forum for kvalitetsudvikling 2 Åben 'Mailhøring' ang. porteføljegruppe - Svar fra Espen Kilmark, Ved Vesterhavet 3 Åben 'Mailhøring' ang. porteføljegruppe - Svar fra Kjeld Mathiasen, Thorstrup Skole 4 Åben 'Mailhøring' ang. porteføljegruppe - Svar fra Peter Guldberg, Ungdomsskolen 5 Åben 'Mailhøring' ang. porteføljegruppe - Svar fra Klaus Fog, Lykkesgårdskolen / / / / /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at Direktionen tager orienteringen til efterretning og sagen fremsendes til Udvalget for Børn og Undervisning til orientering. Beslutning Direktionen den Fraværende: Ingen Anbefalingen godkendt. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 381

26 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Orientering: Kulturen som redskab til at mestre det gode liv Dok.nr.: 6519 Sagsid.: 14/4605 Initialer: Kabl Åben sag Sagsfremstilling Varde Kommune har ansøgt Region Syddanmarks kulturpulje om midler til et samarbejdsprojekt mellem Danseteater Ingrid Kristensen & Co, Odense og forvaltningsområderne Børn og Unge, Direktion, Social og Sundhed, Kultur og Fritid samt Varde Bibliotek. Regionen har bevilget kr. til projektet. Projektets navn: Kulturen som redskab til at mestre det gode liv. Målsætning: Dannelse: Erkendelse, uddannelse & kompetenceudvikling af borgere og personale Branding af Varde Kommune som en god kommune at vokse op i og blive gammel i Øget bosætning Fastholdelse af borgere og veluddannet arbejdskraft Tiltrækning af turister til området ved spektakulære offentlige arrangementer Målgruppe: Projektet henvender sig med et antal offentlige forestillinger til kommunens borgere og turister. Herudover er der workshops til daginstitutionsbørn fra 1-5 år, unge på 10iCampus samt demente borgere på Lyngparken og plejecenter i Ølgod. Aktiviteter: Der er indgået en samarbejdsaftale med Ingrid Kristensens Dance Theatre fra Odense, som er internationalt kendt for interessante og anderledes måder at arbejde på, hvor dansen og sanserne bruges som løftestang. Der vil være tale om et antal workshops for målgruppen og personalet og 5 offentlige forestillinger, som tænkes afviklet både indenfor og udenfor. De første workshops starter ultimo oktober 2014, og de sidste arrangementer forventes afsluttet i august Forvaltningens vurdering Det vurderes, at der er tale om et kulturelt samarbejdsprojekt, der er yderst interessant, og at det er meget værdifuldt at samarbejde på tværs af forvaltninger med så spændende en aktør som Danseteatret Ingrid Kristensen & Co. Sundhedskonsekvensvurdering Det vurderes, at såvel børn i dagilbud som unge på 10iCampus gennem mødet med dansen får gode oplevelser, som styrker den mentale sundhed. Retsgrundlag Intet Side 382

27 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Økonomi Projektets beløber sig til kr. Der er fra hvert forvaltningsområde i kommunen indgået aftale om bidrag af kr. samt personaleressourcer til projektet. Kultur og Fritids bidrag på kr. finansieres indenfor budgetrammen. 10iCampus bidrag på kr. finansieres indenfor egen budgetramme. Herudover er der fra regionens kulturpulje bevilget kr. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Ansøgning til Region Syddanmark - Kulturen som redskab til at mestre det gode liv 2 Åben Projektbeskrivelse med tidsplan og ansvarsfordeling - Sagsnr _Doknr _v2_Projektbeskrivelse.DOCX / /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 383

28 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Gensidig orientering Dok.nr.: 4141 Sagsid.: 14/383 Initialer: Bilc Åben sag Sagsfremstilling Orientering ved formanden Evaluering af inspirationsaften for forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer Formanden og næstformanden har møde med Billum Børneby den 20. november 2014 Pilotprojekt Idrætstalentlinie på skolerne i Varde by NUSSA konference den 20. november 2014 i Odense Drøftelse af formandens orientering til pressen Orientering ved direktøren Sundt frokost måltid i dagtilbud Ansøgning til AP Møller Fonden KL s Børn & Unge Topmøde januar 2015 i Aalborg Ansættelser siden sidst inden for Børn og Unge Orientering ved udvalgets medlemmer Bilag: 1 Åben Program - KL's Børn & Unge Topmøde /14 2 Åben Invitation til KL's Børn & Unge Topmøde januar Invitation til KL's Børn & Unge Topmøde 2015.pdf /14 Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 384

29 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Bilagsliste 160. Evaluering af aftalestyring Dagtilbud 1. Rapport for Dagplejen - færdig udgave.pdf (147257/14) 2. Rapport for daginstitutionerne - færdig udgave.pdf (147254/14) 3. Notat over samlet evaluering af aftaler dagtilbud (147224/14) 4. Notat: Opsamling på fokusgruppeinterview med forældrebestyrelser (146780/14) 5. Udtræk af svar fra BTU - inklusion og læreplanstemaer (113057/14) 6. Rapport over de 5-åriges trivsel i fællesskaber (153920/14) 161. Evaluering af aftalestyring Go' mad til børn 1. Evalueringsnotat fra Go mad til børn 2014 (140755/14) 2. Aftale Go mad til børn (123525/13) 162. Evaluering af Ølgod Projektet: Mere effektiv indsats til unge med massive problemstillinger 1. Evalueringsrapport Projekt Ølgod - Unge med massive problemstillinger (132438/14) 163. Orientering: Sundhedsplejens servicetilbud til førstegangs forældre 1. Familieiværksætterne, Varde Kommune (151674/14) 2. Kursusforløb - Familieiværksætterne (152249/14) 164. Evaluering af aftalestyring Tandplejen 1. Samlet evaluering 2014 i Tandplejen (134622/14) 2. Brugerundersøgelse, Rejseholdet, Tandplejen (145585/14) 3. Brugerundersøgelse, Tandplejen 2014 (141587/14) 4. Aftale Tandplejen (123529/13) 165. Afdækning af praksis vedrørende brugerbetaling på folkeskolen i Varde Kommune. 1. Oversigt over tillbagemeldinger fra skolerne vedrørende forældrebetaling. (127876/14) 166. Fælleskommunale retningslinjer for klubtilbud 1. Fælleskommunale retningslinjer for Ungdomsklubber - November 2014 (148079/14) 2. Fælleskommunale retningslinier for juniorklubber i - Oktober 2014 (140039/14) 167. Takster 2015: Ydelser på børn, unge og familie området efter serviceloven 1. Takster 2015 for ydelser på børn- og ungeområdet (140698/14) 168. Orientering: Etablering af porteføljegruppe - Børn og Unge 1. Porteføljegruppe Børn og Unge - Tværgående strategisk forum for kvalitetsudvikling (102737/14) 2. 'Mailhøring' ang. porteføljegruppe - Svar fra Espen Kilmark, Ved Vesterhavet (141327/14) 3. 'Mailhøring' ang. porteføljegruppe - Svar fra Kjeld Mathiasen, Thorstrup Skole (141159/14) 4. 'Mailhøring' ang. porteføljegruppe - Svar fra Peter Guldberg, Ungdomsskolen (141156/14) 5. 'Mailhøring' ang. porteføljegruppe - Svar fra Klaus Fog, Lykkesgårdskolen (141134/14) 169. Orientering: Kulturen som redskab til at mestre det gode liv Side 385

30 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Ansøgning til Region Syddanmark - Kulturen som redskab til at mestre det gode liv (144429/14) 2. Projektbeskrivelse med tidsplan og ansvarsfordeling - Sagsnr _Doknr _v2_Projektbeskrivelse.DOCX (134320/14) 170. Gensidig orientering 1. Program - KL's Børn & Unge Topmøde 2015 (142047/14) 2. Invitation til KL's Børn & Unge Topmøde januar Invitation til KL's Børn & Unge Topmøde 2015.pdf (142982/14) Side 386

31 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Underskriftsblad Per Rask Jensen Keld Jacobsen Stig Leerbeck Susanne Bergmann Marianne Bruun Kristiansen Tina Agergaard Hansen Arne Lindberg Callesen Side 387

32 Bilag: Rapport for Dagplejen - færdig udgave.pdf Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 18. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

33 Digitalisering af dagtilbud Varde Kommune Spørgeskemaundersøgelse, alle medarbejdere Rapport for Dagplejen 1

34 Rapporten indeholder analyse af svar fra spørgeskema udsendt til alle medarbejdere i den kommunale dagpleje i Varde Kommune. 143 dagplejere og 10 dagplejepædagoger har besvaret skemaet. Alle legestuegrupper er repræsenteret. Der kan trækkes rapporter på hver enkelt legestuegruppe, såfremt Dagplejen ønsker dette. Forvaltningen har foretaget analysen. Kommentarfelterne er redigeret således at der ikke fremgår gentagelser i rapporten og med respekt for at alle synspunkter medtages. Spørgeskemaet er en del af evalueringen af Varde Kommunes strategi for digitalisering af dagtilbud. Mission og målsætninger er som følger: Det er en vision at Varde Kommune i 2014 er landskendt for at have gennemført et succesfuldt omfattende digitaliseringsprojekt på 0-6 års området. Det er en mission at alle børn i Varde Kommunes dagtilbud møder professionelle voksne der anvender digitale medier i et udviklings- og læringsperspektiv, som skaber sammenhæng mellem hjem, dagtilbud og skole. Det er et mål at kvalificere og effektivisere kommunikationen mellem forældre, dagtilbud og forvaltning ved hjælp af digitale medier. Dette først og fremmest ved at etablere et intranet for alle daginstitutioner og dagplejen, med mulighed for digital forældrekommunikation, intern personalekommunikation og kommunikation mellem forvaltning og dagtilbud. Det er et mål at digitale medier anvendes som pædagogisk redskab i arbejdet med de pædagogiske læreplaner i det enkelte dagtilbud. Dette ved at øge de mediepædagogiske kompetencer hos medarbejderne i Varde Kommunes dagtilbud gennem et stort kompetenceudviklingsforløb, ved indkøb af digitale inspirationskasser og ved at sikre dagtilbuddene velfungerende internetforbindelse. Overordnet status for digitalisering af Dagplejen: Tabulex er implementeret i Dagplejen i efteråret I efteråret/vinteren 2014 overgår Dagplejen efter planen til et nyudviklet dagplejemodul i systemet som IST/Tabulex. 80 dagplejere og 10 dagplejepædagoger har gennemført kompetenceudviklingsfor løb ved UC-syd/COK. I efteråret/vinteren 2014 gennemføres digitale læringsbesøg i alle legestuegrupper ved underviser fra UC-syd, samt workshops om digitalisering. Der er indkøbt 1 ipad til hver legestuegruppe i dagplejen. Mængden af digitalt udstyr i anvendelse i det pædagogiske arbejde er større idet Dagplejen har givet legestuegrupperne mulighed for at indkøbe ipads for deres legestuepenge ved at supplere disse, og har truffet aftale med dagplejerne om at kunne anvende private ipads, med apps indkøbt af Dagplejen og beskyttet af et cover udleveret af Dagplejen. I Dagplejen er ipads leveret med 3G netværk. Dagplejepædagogerne understøtter den enkelte dagplejers anvendelse af digitale medier i det pædagogiske arbejde. Evalueringen sammenholdes løbende med resultaterne fra en landsdækkende kortlægning af digitale redskaber på dagtilbudsområdet, foretaget af Rambøll Management Consulting og Implement Consulting Group. for Digitaliseringsstyrelsen, KL, UNI-C og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold -

35 Resumé Dagplejerne fremhæver at de digitalkameraer, smartphones og computere de benytter i det pædagogiske arbejde, og i kontakten til forældre og Dagplejekontoret, er privatejede, og nogle af dagplejerne ønsker alt digitalt udstyr stillet til rådighed af Varde Kommune. Mange dagplejere har et ønske om at der indkøbes flere ipads til Dagplejen, således at de ikke skal deles om dem i legestuegrupperne. De dagplejere der ikke anvender private ipads, er mellem 2-7 personer om at dele én ipad og det kan give dem lange perioder uden ipad en til rådighed. Tæt på en fjerdel af dagplejerne anvender dagligt digitale medier i det pædagogiske arbejde, mens det for en tredjedels vedkommende sker ugentligt. Flere dagplejere kommenterer på, at de ville benytte ipad en oftere, hvis de havde den til rådighed hver dag. 88% af dagplejerne oplever at ledelsen i Dagplejen i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har fokus på digitale medier i det pædagogiske arbejde. Målsætningen i Varde Kommune er, at alle børn møder professionelle voksne, der anvender digitale medier i et læringsperspektiv. 77 % af dagplejerne svarer, at de anvender digitale medier i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. 13% svarer nej til spørgsmålet. På landsplan svarer 23% af dagtilbuddene til sammenligning, at de ikke anvender digitale medier til læring. Dagplejerne anvender særligt applikationer apps på ipad sammen med børnene. Også web-portaler som YouTube, søgetjenester som Google og programmer til billedbehandling anvendes. Dette billede stemmer tildels overens med den landsdækkende undersøgelse på området, hvor også Google scorer højt, men på landsplan er det kun ca. 20% af dagplejerne der anvender apps i det pædagogiske arbejde, mens det i Varde Kommune er gældende for hele 92% af dagplejerne. Her ligger Dagplejen i Varde Kommunes altså væsentligt højere. Andelen af dagplejere der i nogen grad, høj grad eller meget høj grad anvender digitale medier til kommunikation med dagplejekontoret er høj, men når der spørges til den digitale forældrekommunikation via Tabulex svarer hele 25%, at de slet ikke anvender digitale medier til kommunikation med forældrene om praktiske ting i hverdagen. 12% af dagplejerne anvender Tabulex systemet dagligt, 31% anvender det mindst én gang om ugen, mens 12% anvender det hver 14. dag og yderligere 10% kun bruger systemet 1 gang om måneden. Disse tal kalder på et øget fokus på Tabulex i Dagplejen. Dels for at sikre at alle har et tilstrækkeligt kendskab til systemet og dels for sikre et ensartet serviceniveau for forældrene. Erfaringer viser, at det er vanskeligt at motivere forældrene til at anvende systemet, hvis ikke der forholdsvist hyppigt er små opdateringer, fotos eller beskeder på siden. Der kan være forskellige måder at bruge systemet på, men der bør være et minimum for anvendelse for dagplejerne. Umiddelbart tyder det ikke på, at der pt. er et tidsbesparende potentiale ved anvendelse af Tabulex i Dagplejen. 18% af dagplejerne oplever, at Tabulex samlet set har øget den tid de bruger på forældrekommunikation. 51% mener at tiden er den 3

36 samme, mens 8% vurderer at de sparer tid ved at anvende Tabulex. Kortlægningen peger på, at et digitalt dialogredskab som Tabulex ikke skaber en egentlig ressourcefrigørelse, men at det kan kvalificere ansigt-til-ansigt-dialogen, fordi praktisk information flyttes til digitale kanaler. I alt 80% af dagplejerne vurderer at kompetenceudviklingsforløbet ved UC-syd/COK har betydet, at de nu anvender digitale medier på en anden måde end de gjorde tidligere. I alt 76% vurderer at deres kompetencer er øget i forhold til at anvende digitale medier som redskab i arbejdet med læreplanstemaerne. 64% vurderer at deres kompetencer er øget, i forhold til den digitale forældrekommunikation og 58% mener de er blevet bedre til at anvende digitale medier til pædagogisk planlægning. Desuden svarer 69% at de er blevet bedre til at vurdere den pædagogiske kvalitet i apps, gennem deres deltagelse i forløbet. 83% af dagplejerne vurderer at deres tilgang til digitale medier har ændret sig gennem det sidste år. 36% vurderer at forandringen er markant. 11% vurderer at der ikke er sket en forandring.

37 1. Hvad er du ansat som? 2. Hvilke digitale medier har dagplejerne til rådighed? Analyse 41% af personalet har egne private smartphones til rådighed og 39% har en privat bærbar pc som de benytter i forbindelse med deres arbejde. 88% svarer at de har Tabulex til rådighed, mens 12% svarer at de ikke har Tabulex til rådighed. Idet Tabulex er tilgængeligt for alle dagplejere og forældre, bør det undersøges nærmere, hvorfor 12% ikke mener at have systemet til rådighed. 5

38 ipads figurerer ikke på listerne grundet en fejl i spørgeskemaet. Dagplejerne har tilføjet ipads i kommentarfeltet og det fremgår heraf, at det særligt er ipad en børn og personale har til rådighed i hverdagen. Dagplejerne svarer at de tildels har ipads til rådighed via deling i deres legestuegruppe og dels anvender private ipads efter aftale med Dagplejen. For nogle dagplejeres vedkommende er der tale om at de har egen privat ipad med apps og cover fra Dagplejen til rådighed hver dag, for andres vedkommende er de mellem 2 og 7 personer om at dele en ipad fra Dagplejen. I de tilfælde hvor man deles, har hver dagplejer ipad en i en uge, 14 dage, 3 uger eller 1 måned af gangen, afhængig af hvilken ordning de har lavet. Mange medarbejdere har ønske om at der indkøbes flere ipads til Dagplejen. Enkelte medarbejdere fremhæver, at de anvender egne private computere og smartphones til kommunikation med forældre og dagplejekontoret, via mail og Tabulex og at de også ønsker computere og telefoner stillet til rådighed. Dagplejerne fremhæver at de medier der er krydset af i skemaet er privatejede og nogle af dagplejerne ønsker alt digitalt udstyr stillet til rådighed. Uddrag af kommentarer: I legestuegruppen har vi 2 ipads til 5 dagplejere dvs. at vi har en ipad til rådighed ca. hver 3 mdr. Vi bruger private pc'er og digitalkamera. Dagplejens ipad. Jeg bruger min egen/private smartphone og bærebar computer til arbejde. F.eks. til Tabulex. Tabulex skal ses på min privat computer, mails fra kommunen kommer på min private mailadresse. Bruger flere af ovenstående men det er mine private ting. Jeg kan låne en ipad nogle mdr om året af Dagplejen. De redskaber jeg har krydset af ved ja, er mine private ting og ikke noget kommunen har stillet til rådighed. ipad til deling med 3 kollegaer - den kører på skift hver 14. dag. Vi er 3 dagplejere som deler 2 ipads. De går på skift. Har kun 1 ipad hver 4 mdr., da vi kun har 3 ipads og er 12 dagplejere i området. Smartphone, bærbar computer og ipad, er mine private og derfor ikke stillet til rådighed af kommunen. Et cover til min ipad stillet til rådighed af Dagplejen. ipad kommunens. Alt andet er mit private. De ting jeg har svaret ja til er ikke ting jeg har fået stillet til rådighed. Det er mit private som jeg bruger for at få hverdagen til at hænge sammen. Vi har kun ipads til rådighed i dagplejen. To styk til tre personer de andre ting som jeg bruge er mit eget. Alle digitale redskaber er mine egne med undtagelse af en ipad som er legestuegruppens.

39 3. Trådløst internet Har du/i adgang til trådløst netværk indendørs? Har du adgang til internet via 3G på ipads eller smartphones når I er udendørs eller på tur (mobildata)? Analyse 86% af dagplejerne har adgang til et privat trådløst netværk i deres hjem og 11 % i dele af hjemmet. Varde Kommune har ikke opsat trådløst internet i private dagplejehjem. I en del hjem findes et privat trådløst netværk som dagplejerne kobler ipads og smartphones på. Der er 3G netværk på Dagplejens ipads. Til sammenligning er andelen af dagplejere på landplan, der ikke har adgang til trådløst netværk eller kun har adgang til trådløst netværk på kontor/privat kontor eller lignende 51%. 7

40 4. Hvor ofte anvender du digitale medier i det pædagogiske arbejde med børnene? Krydset med: Hvad er du ansat som? Krydset med: Har du deltaget i Varde Kommunes kursusdage med UCsyd/COK om digitale medier som pædagogisk redskab? Analyse De to ovenstående grafer viser begge, hvor ofte digitale medier anvendes. Den øverste figur sammenholder svaret med, hvad den enkelte medarbejder er ansat som, mens den nederste sammenholder med, hvorvidt medarbejderen har deltaget i kompetenceudviklingsforløbet hos UC-syd/COK. Tæt på en fjerdel af dagplejerne anvender dagligt digitale medier i de t pædagogiske arbejde, mens det for en tredjedels vedkommende sker ugentligt. Flere dagplejere kommenterer på, at de ville benytte ipad en oftere, hvis de havde den til rådighed hver dag. For dagplejepædagogerne er det i højere grad på ugentlig basis, at de anvender ipad i det pædagogiske arbejde. Hvis man sammenholder besvarelserne med, hvorvidt den enkelte medarbejder har deltaget i de 5 kursusdage hos UC-syd/COK (nederste graf), ser man at der er 14% flere af de dagplejere der har deltaget i kursusforløbet, der anvender digitale medier ugentligt, men derudover er der ingen signifikante forskelle. I kommentarfeltet gives mange eksempler. Herunder følger et uddrag: Hver dag bruger jeg ipad til at hygge, spille vendespil og tegneprogram. DVD til at danse til og lytte til musik på. Med børnene der ikke sover til middag er der tid og ro til fordybelse når de små sover. Jeg bruger min ipad og mobil til at fange børnenes hverdag og lægger fotos på Tabulex eller sender en SMS med billeder. På den måde har børnene, forældrene og jeg et fælles forum, hvor der kan snakkes ud fra de samme billeder. Og det bliver ligesom perler på snor og dermed børnenes fortælling/historie. Børnene og jeg bruger også meget billederne fra vores hverdag, her. Det giver mange gode snakke. Jeg er ovenud glad for at kunne arbejde med billeder og tekst, på IPad og mobil, men også generelt. Bruger ipad til barn med hørehandikap. Huskespil, puslespil på ipad. Da vi er med i Fremtidens Dagtilbud, planlægger vi for tiden aktiviteter på ipad.

41 Tegner på ipad og børnene ser fotos af sig selv på ipad. Bruger ipad næsten dagligt når jeg har en til rådighed. Ville virkeligt være meget nemmere, hvis vi havde en hver. Fx ville det være meget nemmere hvis det kun var mine billeder der var derpå. Spiller farvemonster og ser lidt Bamse og Kylling. Laver Piccollage. Jeg bruger forskellige apps til at understøtte vores læreplaner, tager video og billeder - både til at bruge, snakke om og vise forældrene. Tager gerne billeder af børnene i forskellige situationer med min mobiltelefon, som så sendes videre til min ipad, så kan vi sammen sidde og tale om de forskellige billeder. Det fanger børnene. På tilsyn giver jeg dagplejeren inspiration til den pædagogiske og lærings mæssige tilgang til ipaden. Vi bruger ipad inde og i naturen. Både mht farver, former, tager billeder og at vi skal hjælpe og vente på hinanden. Vi har en ipad til rådighed ca hver 9. Uge. Resten af tiden bruger vi min private ipad. Hvilket giver lidt problemer i forhold til plads på min ipad. Vi gemmer spil, fotos, mv. Sprog stimulering. Når jeg tager billeder for at dokumentere. Puslespil, ser dyr, Tager billeder i naturen og bruger det når vi kommer hjem. Tager billeder af hinanden. Filmer hinanden. Børn aktiverer billeder med lyd. Søger billeder på nettet som er relevant. Spiller små lærerige spil, ser dyr og lærer dyrelyde, farver, øje-håndkoordinationsspil, finder fugle på ipad vi har set/hørt udenfor, lægger puslespil. Supplement til det andet legetøj. Jeg anvender mit digitalkamera som er PRIVATEJET, til at vise forældrene sjove sekvenser fra hverdagen. Sender sms til forældrene omkring deres barns trivsel, aftaler om afhentning af barn og meget mere, på min PRIVATEJEDE smartphone. Spille små udviklende spil sammen med børnene. Snakke om en aktivitet, ud fra de billeder der er blevet taget. 9

42 5. Hvilke af følgende programmer bruger du sammen med børnene? Analyse Dagplejerne anvender særligt applikationer apps på ipad sammen med børnene. Også web-portaler som YouTube, søgetjenester som Google og billedbehandlingsprogrammer anvendes. Dette billede stemmer tildels overens med den landsdækkende undersøgelse på området, hvor også Google scorer højt, men på landsplan er det kun ca. 20% af dagplejerne der anvender apps i det pædagogiske arbejde. Her ligger Dagplejen i Varde Kommunes væsentligt højere 92% af dagplejerne anvender apps i det pædagogiske arbejde. 6. Hvilke af følgende digitale redskaber bruger børnene uden voksne? Analyse 92 % svarer at børnene anvender ipads uden voksne og i kommentarfeltet tilføjer nogen, at de altid sidder ved siden af børnene når ipad en anvendes eller at de anvender den sammen med børnene.

43 7. Anvender du digitale medier i arbejdet med de pædagogiske læreplaner? Analyse 77 % af dagplejerne anvender digitale medier i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. 13% svarer nej til spørgsmålet. Målsætningen i Varde Kommune er, at alle børn møder professionelle voksne, der anvender digitale medier i et læringsperspektiv. På landsplan svarer 23% af dagtilbuddene, at de ikke anvender digitale medier til læring. Dagplejerne giver en hel del eksempler på hvordan. Nedenfor er der samlet et uddrag heraf. Sange med fagter, lærer farver, lærer turtagning, lærer at tage hensyn til hinanden. Jeg anvender det ofte sammen med 2 børn -styrker deres sproglige og sociale udvikling idet de skal vente på hinanden og kan hjælpe hinanden. Sprogligt, har et barn fra Rumænien bruger så lydbog. Når børnene skal tage billeder med ipad er det jo noget af en motoriske bedrift. Vi bruger det til at dokumentere fx jul, fastelavn, sang. Det styrker børnenes personlige og sociale kompetencer - både at se sig selv på billeder, følelsen af en erindring om det vi har lavet. Glæden ved at se sine venner på billeder/video. Vi skal fx i Musikskolen i morgen og jeg kan ikke helt huske teksten på en af sangene, så har aftalt med børnene og forældrene at jeg spørger om lov, til at optage sangen på ipad. Jeg er ikke nogen ørn til alt omkring digitalisering, MEN jeg er faldet for det og lærer stille og rolig. Natur og naturfænomener ipad'en god at have med på tur, både til at tage billeder med og Google. Jeg har selv en ipad, men efter at den er blevet tabt på gulvet og glasset er gået i stykker, og der ikke er nogle som vil dækken den, gør jeg det ikke mere. Vi har en fra kommunen til deling(4 personer), når jeg har den, bliver den brugt flittig til sprogstimulering, samt koordination. Vi tager også mange billeder feks af ting /dyr som vi har set/oplevet i naturen. Vi ser på billederne og taler om dem igen når vi er hjemme i dagplejehjemmet. Vi har apps med små børnesange og fagter til. Jeg optager små videoer, hvor vi synger eller siger små remser. Vi ser dem og taler om dem. Børnene nyder at se sig selv og den genkendelighed der giver. Bruger den til små vendespil med portræt af børnene for derved at øge sprogindsatsen. Sproglige kompetencer -- taler om de billeder vi har taget eller video vi har optaget Vi leger med former, farver, tal og bogstaver Vi ser på fotos og små videoer af os. Ansigtsudtryk Eksempelvis laver vi videooptagelser, når vi er ude og snakker om det, når vi er hjemme. Tager billeder og laver collage som de kan få med hjem. Sproglig kontakt, kreativitet, kendskab til dyr, planter og dens fænomener. Selvhjulpenhed, kropsbevidsthed,at have indlevelse i andre. Hvem laver muldvarpeskud? God at have med på tur. 11

44 Jeg synes vi kommer vidt omkring, når vi bruger ipads. Der er en god sociallæring i, at vente på tur og hjælpe hinanden. Vi snakker om dyr og hvor de bor, hvad de spiser og hvilke lyde de laver. Natur og kultur. Vi synger sange og danser til musik. Vi googler, hvis der er noget vi har snakket om f.eks. fyrværkeri. Det er jo svært at forklarer hvordan det ser ud. Vi har haft om forskellige kornsorter. Set det på ipad og bagefter gået ud på markerne og set det.

45 8. Digitale læringsredskaber øger kvaliteten af den tid det pædagogiske personale har sammen med børnene? Analyse Digitale læringsredskaber kan i nogle tilfælde være med til at øge kvaliteten af dagplejerens tid sammen med børnene. Det kan eksempelvis være en app der understøtter i en oplæsningssituation eller en søgetjeneste hvor dagplejeren her og nu kan søge på billeder eller viden som børnene er nysgerrige på. 36% af dagplejerne oplever, at digitale medier er med til at øge kvaliteten af den tid de har sammen med børnene. I alt 10% oplever at det i høj grad eller meget høj grad øger kvaliteten af tiden. Lidt over en tredjedel af dagplejerne oplever kun i mindre grad, eller slet ikke, at digitale medier øger kvaliteten i tiden sammen med børnene. Undersøgelsen på landsplan viser, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget dagtilbuddene anvender digitale redskaber og hvordan det påvirker tidsforbruget og kvaliteten af den tid, der bruges. Det opleves mindre tidskrævende jo mere man anvender det og oplevelsen af at det øger kvaliteten i tiden sammen med børnene stiger, i takt med hvor ofte det anvendes. 13

46 9. Hvad kendetegner dagplejerne brug af digitale medier og hvad kendetegner rammerne for at bruge digitale medier i Dagplejen? Analyse I alt 79% af dagplejerne anvender i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad digitale medier i voksenstyrede aktiviteter. 50% lader slet ikke børnene sidde alene med eksempelvis ipad en og 35% gør det kun i mindre grad. Det peger på, at voksen-barn relationen i høj grad er omdrejningspunktet i anvendelsen af digitale medier i Dagplejen i Varde Kommune.

47 Hele 93% svarer at de i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad oplever at børnene er meget nysgerrige i forhold til digitale redskaber. I alt 55% af dagplejerne oplever at børnene i meget høj grad, høj grad eller nogen grad anvender digitale medier socialt, mens 42% kun i mindre grad eller slet ikke har denne oplevelse. 88% af medarbejderne oplever at ledelsen i Dagplejen i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har fokus på digitale medier i det pædagogiske arbejde. 25% af medarbejderne oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at de som personale er gode til at dele viden og ideer med hinanden. 32% anvender slet ikke digitale medier til dialog med børnene og hele 46% svarer at de slet ikke anvender digitale medier til dialog med forældrene om det enkelte barns udvikling og læring. Derudover svarer 25% at de slet ikke anvender digitale medier til kommunikation med forældrene om praktiske ting i hverdagen, og yderligere 32% at det kun sker i mindre grad. Til dette formål har dagplejerne Tabulex. Yderligere spørgsmål til brug af Tabulex følger i diagrammerne nedenfor. Til gengæld er andelen af dagplejere der i nogen grad, høj grad eller meget høj grad anvender digitale medier til kommunikation med dagplejekontoret høj. 9 % af dagplejerne svarer, at de slet ikke anvender digitale medier til kommunikation med dagplejekontoret. 15

48 10. Hvor ofte anvender du Tabulex/forældreintranettet til kommunikation med forældrene? Analyse Som i forrige diagram fremgår det også her, at 25% af dagplejerne meget sjældent anvender Tabulex til kommunikation med forældrene. Mens 12% anvender systemet dagligt og 31% anvender det mindst en gang om ugen, er der 12% der anvender det hver 14. dag og yderligere 10% der kun bruger systemet 1 gang om måneden. Disse tal kalder på et øget fokus på Tabulex i Dagplejen. Dels for at sikre at alle har et tilstrækkeligt kendskab til systemet og dels for sikre et ensartet serviceniveau, så alle forældre med børn i dagplejen oplever at systemet anvendes. Erfaringer viser, at det er vanskeligt at motivere forældrene til at anvende systemet, hvis ikke der forholdsvist hyppigt er små opdateringer, fotos eller beskeder på siden. Der kan være forskellige måder at bruge systemet på, men der bør være et minimum for anvendelse for dagplejerne.

49 11. I hvilken grad anvender du Tabulex til følgende former for kommunikation og information? Analyse De informationstyper som dagplejerne i størst udstrækning formidler digitalt er 1) løbende information om pædagogiske forhold, fx aktiviteter og møder, 2) deling af fotos og videoer fra hverdagen og 3) løbende information om praktiske og administrative forhold, fx påklædning og ferie. Derimod er der væsentligt færre der angiver at anvender digitale redskaber til dialog om generelle pædagogiske beslutninger eller om det enkelte barns trivsel og udvikling. I kommentarfeltet er der blandt andet tilføjet følgende: Kalender bliver flittig brugt. Mine forældre er ikke rigtig kommet i gang med at bruge det, så for at være sikker på de høre det snakker vi om det i stedet. Det er dagplejerne der bruger Tabulex til forældre kommunikation. Dagplejepædagogerne bruger det endnu ikke til kommunikation med forældre og dagplejere, da vi endnu ikke har det rigtige dagplejemodul. Jeg bruger det til at ligge billeder ind og så påmindelser om ferie mm. Som påmindelse af aktiviteter og bleer, påklædning osv Skal siges at jeg lægger noget ind på intra, men forældre bruger det ikke ret meget. 17

50 12. Hvordan påvirker brugen af Tabulex samlet set den tid du/i bruger på dialog med hjemmet? Krydset med: Hvor ofte anvender du Tabulex/forældreintranettet til kommunikation med forældrene? Analyse De to ovenstående grafer viser begge, hvordan dagplejerne oplever at brugen af Tabulex påvirker den tid de bruger på dialog med hjemmet. Den nederste graf sammenholder svarene fra den øverste graf med, hvor ofte den enkelte dagplejer anvender systemet. 18% af dagplejerne oplever, at Tabulex samlet set har øget den tid de bruger på forældrekommunikation. 51% mener at tiden er den samme, mens 8% vurderer at de sparer tid ved at anvende Tabulex. 20% ved det ikke (der kan være et sammenfald med de 25% der har svaret at de slet ikke anvender systemet).

51 Umiddelbart tyder det ikke på, at der pt. er et tidsbesparende potentiale ved anvendelse af Tabulex i Dagplejen. Når man sammenholder tallene med hvor ofte den enkelte dagplejer anvender systemet (nederste graf) ser man, at andelen af dagplejere der oplever systemet som tidsbesparende er større i den gruppe der anvender systemet ofte, end i gruppen der anvender det en gang om måneden eller sjældnere. Der er dog også en andel af dagplejere der anvender systemet ofte og ikke oplever det tidsbesparende. Hvad angår tidsforbrug, indikerer også den landsdækkende kortlægning ved Rambøll, at der ikke er en tidsbesparelse ved at anvende digitale dialogredskaber, idet størstedelen af dagtilbuddene i denne undersøgelse angiver, at de anvender samme tid på dialog med hjemmet som før. Kortlægningen peger på, at digitale dialogredskaber ikke skaber en egentlig ressourcefrigørelse, men at det kvalificerer ansigttil-ansigt-dialogen, fordi praktisk information flyttes til digitale kanaler. Det kan være tidsmæssigt krævende at sætte sig ind i et nyt digitalt system, hvorfor det må forventes at den tid der anvendes vil være øget i implementeringsfasen øvelse gør mester. Dagplejen har været koblet op på systemet siden november 2013, hvorfor det måske skal overvejes, hvorvidt der skal være opfølgningskurser eller lignende for dagplejerne for eksempel i forbindelse med overgangen til det nye dagplejemodul. Dette for at sikre at det ikke er udfordringer ved den enkelte dagplejers anvendelsen af systemet, der øger tidsforbruget. Herunder et uddrag af kommentarerne fra kommentarfeltet: Forældrene er mest trygge ved at vi taler sammen og jeg føler det er vigtigt at vi ser på hinanden når oplysninger skal formidles. Vi har altid en god dialog her i huset og jeg har altid informeret mine forældre enten i tale, mail eller på tavlen. Og vi kommunikerer stadig lige meget OG jeg skriver også stadig et par ord på tavlen, hvis det er nødvendigt. Og så kan forældrene og barn efterfølgende se mere på Intra. Og vi bruger nok lidt mere tid, netop fordi billederne også gør at forældrene spørger yderlig ind. Forældrene nyder rigtig meget at billederne er der med det samme - der giver også nogle gange en bedre forståelse for det jeg eller deres barn fortæller. Jeg oplever at det er let for mig, at kommunikere på Intra, ja i det hele taget - og ser det som et kæmpe stort plus, at jeg har nem ved at tage billeder og lægge dem ind. Det er lidt som en leg for mig Jeg bruger stadig at sende SMS til mine forældre, har oplevet flere gange at de ikke læser mine beskeder hvis jeg bruger Tabulex, hvilket gør at jeg f.eks. Ikke har flere bleer til barnet, eller de ikke har set at vi går i legestue den kommende dag og børnene skal afleveres der. Hvis der er en dag der ikke er tid til at komme ind, så er der ikke noget at gøre ved det. Børnene kommer i første række. Det er min oplevelse at forældre kun går ind på tabulex, når jeg siger at der er noget de skal se. Ingen forældre i øjeblikket som gør brug af intra, så derfor bruger jeg det ikke pt. Vi bruger stadig samtalen ved aflevering/ afhentning. Tabuler er stadig nyt for mange forældre og ikke alle er på. Desuden er der tidspunkter hvor man/ jeg ikke kan logge ind via ipad, men fra computeren. Det bliver altid i fritiden, for det er svært at gøre det i arb tiden, med 4 små børn. I øjeblikket har mine forældre ingen/ringe adgang til internet, derfor sørger jeg for at videregive eventuelle informationer. Forældre vil hellere samtale omkring deres børn. Jeg har en forældegruppe, hvor 50% IKKE bruger forældreintra, derfor laver jeg dobbeltarbejde. Alle informationer, som er vigtige for at gruppen skal kunne fungere i hverdagen, skal meddeles på opslagstavlen både på intranet og fysisk i dagplejehjemmet. Samtidig med en mundtlig kommunikation. 19

52 13. Har du deltaget i Varde Kommunes kursusdage med UC-syd/COK om digitale medier som pædagogisk redskab? Analyse 52% af de adspurgte dagplejere/dagplejepædagoger har deltaget i kursusforløbet ved UCsyd/COK. I alt 80 dagplejere og 10 dagplejepædagoger deltog i forløbet. 14. Vurder hvorvidt kursusdagene har øget dine kompetencer indenfor følgende områder: Analyse I alt 76% vurderer at kompetenceudviklingen i forskellige grader har øget deres kompetencer i forhold til at anvende digitale medier som redskab i arbejdet med læreplanstemaerne. 80% vurderer at forløbet i forskellige grader har øget deres kompetencer i forhold til at anvende digitale medier på en anden måde end de gjorde tidligere. Dette resultat suppleres yderligere i figuren nedenfor. I alt 64% vurderer at deres kompetencer er øget, i forhold til den digitale forældrekommunikation, mens 64% mener at kompetenceudviklingsforløbet har gjort dem bedre til at anvende digitale medier som en del af dokumentation og evaluering. 58% mener de er blevet bedre til at anvende digitale medier til pædagogisk planlægning, mens 40% mener at det i mindre grad eller slet ikke er tilfældet. 69% vurderer at de er blevet bedre til at vurdere den pædagogiske kvalitet i apps og programmer, gennem deres deltagelse i forløbet.

53 15. Vurderer du, at din måde at anvende digitale medier i det pædagogiske arbejde, har ændret sig indenfor det sidste år? 83% af dagplejerne vurderer at deres tilgang til digitale medier har ændret sig gennem det sidste år. 36% vurderer at forandringen er markant. 11% vurderer at der ikke er sket en forandring. Følgende er uddrag fra kommentarfeltet: Det er jo klart det har ændret sig når det overhovedet ikke var noget vi brugte for et år siden. Jeg har da købt en IPad og kunne ikke forestille mig ikke at have Forældreintra.(Tabulex) så jeg suger fortsat til mig. Jeg har svaret nej, men jeg synes at jeg har tilegnet mig flere kompetencer inden for det digitale. Det er dog svært, og jeg glemmer relativt hurtigt, når jeg ikke har mulig hed for at arbejde med det i dagligdagen... desværre Mangler ipad i det daglige, har kun til rådighed ind imellem. 21

54 Bilag: Rapport for daginstitutionerne - færdig udgave.pdf Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 18. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

55 Digitalisering af dagtilbud Varde Kommune Spørgeskemaundersøgelse, alle medarbejdere Rapport for daginstitutioner 1

56 Rapporten indeholder analyse af svar fra spørgeskema udsendt til alle medarbejdere i daginstitutionerne i Varde Kommune. Dagplejen fremgår af en særskilt rapport. 194 medarbejdere har besvaret skemaet. Alle daginstitutioner er repræsenteret. Der kan trækkes rapporter på hver enkelt institution/område, såfremt det ønskes. Forvaltningen har foretaget analysen. Kommentarfelterne er redigeret således at der ikke fremgår gentagelser i rapporten og med respekt for at alle synspunkter medtages. Spørgeskemaet er en del af evalueringen af Varde Kommunes strategi for digitalisering af dagtilbud. Vision, mission og målsætninger er som følger: Det er en vision at Varde Kommune i 2014 er landskendt for at have gennemført et succesfuldt omfattende digitaliseringsprojekt på 0-6 års området. Det er en mission at alle børn i Varde Kommunes dagtilbud møder professionelle voksne der anvender digitale medier i et udviklings- og læringsperspektiv, som skaber sammenhæng mellem hjem, dagtilbud og skole. Det er et mål at kvalificere og effektivisere kommunikationen mellem forældre, dagtilbud og forvaltning ved hjælp af digitale medier. Dette først og fremmest ved at etablere et intranet for alle daginstitutioner og dagplejen, med mulighed for digital forældrekommunikation, intern personalekommunikation og kommunikation mellem forvaltning og dagtilbud. Det er et mål at digitale medier anvendes som pædagogisk redskab i arbejdet med de pædagogiske læreplaner i det enkelte dagtilbud. Dette ved at øge de mediepædagogiske kompetencer hos medarbejderne i Varde Kommunes dagtilbud gennem et stort kompetenceudviklingsforløb, ved indkøb af digitale inspirationskasser og ved at sikre dagtilbuddene velfungerende internetforbindelse. Overordnet status for digitalisering af daginstitutionerne: Tabulex er implementeret i alle dagtilbud i foråret Der er implementeret digital afkrydsning og forældreintranet i alle institutioner. Der er etableret trådløst internet i alle institutioner. Alle medarbejdere har deltaget i digitalt kick-off arrangement i foråret Alle medarbejdere har gennemført 8 kompetenceudviklingsdage ved UC-syd/COK. 15 medarbejdere har taget et diplommodul i mediekultur. Der er indkøbt digitale inspirationskasser til hvert dagtilbud, med ipad, actionkamera og digitalt mikroskop. Mængden af digitalt udstyr i anvendelse i det pædagogiske arbejde er dog væsentlig større idet dagtilbuddene i høj grad har prioriteret digitalt indkøb særligt af ipads. Der gennemføres digitale-konsultationer efter behov i alle daginstitutioner a 2 ½ time i efteråret/vinteren Evalueringen sammenholdes løbende med resultaterne fra en landsdækkende kortlægning af digitale redskaber på dagtilbudsområdet, foretaget af Rambøll Management Consulting og Implement Consulting Group. for Digitaliseringsstyrelsen, KL, UNI-C og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold -

57 Resumé 45% af personalet i daginstitutionerne har smartphones til rådighed og 98% har bærbare pc er. 91% har digitalkamera, mens TV og DVD, actionkamera og digitalt mikroskop er til rådighed for over halvdelen af medarbejderne. 65% har en projektor, mens 2% af medarbejderne har et smartboard i institutionen. Derudover er der et digitalt gulv, ipods, digitale bolde, trådløse højtalere, Smart-TV, børnecomputere, digitale billedrammer og walkietalkier i institutionerne. Grundet en fejl i spørgeskemaet fremgår det ikke, hvor mange medarbejdere der har ipads til rådighed i det pædagogiske arbejde, men idet 96% af medarbejderne et andet sted i skemaet svarer, at de anvender apps i det pædagogiske arbejde og 97% svarer at børnene anvender ipads i institutionen, må det vurderes at stort set alle medarbejdere har ipads til rådighed. Det er primært ipads, stationære computere, spillekonsoller, TV, DVD, digitalkamera, actionkamera og digitalt mikroskop som børnene har til rådighed og det er forskelligt fra institution til institution, hvorvidt eksempelvis ipads ligger fremme i rummet til rådighed for børnene, eller om de skal tages frem af personalet. 97% af medarbejderne har adgang til trådløst netværk i institutionen - 80% i alle rum og 17 % i dele af institutionen. Til sammenligning viser undersøgelsen på landsplan, at ca. 2/3 af dagtilbuddene har trådløst internet i alle lokaler. En femtedel af medarbejderne har adgang til 3G netværk på alle smartphones/ipads udendørs, mens halvdelen har 3G på enkelt udstyr. 18% har ikke 3G adgang. Halvdelen af medarbejderne angiver at de dagligt anvender digitale medier i det pædagogiske arbejde. 39% anvender digitale medier mindst én gang om ugen og kun 5% svarer, at det er sjældnere de anvender digitale medier. Det er i høj grad ipad og apps på ipad der anvendes. Hele 96% af medarbejderne, fordelt over alle institutioner, anvender apps. Her markerer Varde Kommune sig positivt i forhold til undersøgelsen på landsplan, hvor kun 40-50% af dagtilbuddene anvender apps sammen med børnene. Også web-portaler som YouTube og søgetjenester som Google anvendes af flertallet og i alle daginstitutioner i Varde Kommune. 40% af medarbejderne anvender computerspil, mens over en tredjedel bruger billedbehandlingsprogrammer og en fjerdel bruger lydbøger sammen med børnene. Der anvendes stort set ikke sociale medier, såsom Facebook, hvilket stemmer overens med at dagtilbuddene er anbefalet udelukkende at bruge Tabulex til deling af fotos mv. med forældrene, idet systemet sikrer en korrekt behandling af sikkerheden og rettigheder omkring billedmateriale. Målsætningen i Varde Kommune er, at alle børn møder professionelle voksne, der anvender digitale medier i et læringsperspektiv. 90 % af det pædagogiske personale angiver, at de anvender digitale medier i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Alle institutioner er repræsenterede. 4% svarer nej til spørgsmålet. Til sammenligning er andelen af dagtilbud på landsplan der anvender digitale medier i forbindelse med læring 75%. Her svarer 23% af dagtilbuddene, at de ikke anvender digitale medier til læring. Digitale læringsredskaber kan være med til at øge kvaliteten af personalets tid sammen med børnene. Det kan eksempelvis være en app der understøtter i en oplæsningssituation, i forbindelse med sprogstimulering eller en søgetjeneste, hvor den pædagogiske medarbejder her og nu kan søge på billeder eller viden som børnene er nysgerrige på. I alt 71% af personalet i institutionerne har denne oplevelse - at digitale medier, i en eller anden grad, er med til at øge kvaliteten af den tid de har sammen med børnene. Næsten en fjerdedel oplever det kun i mindre grad, eller slet ikke. Desuden fremgår det, at den gruppe af medarbejdere der hyppigst anvender digitale medier, i højere grad oplever at det øger kvaliteten i tiden 3

58 sammen med børnene. Der er således en sammenhæng mellem, hvor meget man anvender digitale redskaber og hvordan det påvirker tidsforbruget og kvaliteten af tiden - det opleves mindre tidskrævende jo mere man anvender det, og oplevelsen af at det øger kvaliteten i tiden sammen med børnene stiger, i takt med hvor ofte det anvendes. Hele 95% af medarbejderne svarer, at de i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad oplever at børnene er meget nysgerrige i forhold til digitale redskaber og 90% oplever i større eller mindre grad, at børnene bruger digitale medier i sociale aktiviteter. 96% oplever at ledelsen i dagtilbuddet, i større eller mindre grad, har fokus på digitale medier i det pædagogiske arbejde. Andelen af medarbejdere der anvender digitale medier til kommunikation med deres ledelse er høj og stort set alle oplever, at de som personale er gode til at dele viden og ideer med hinanden. 25 % svarer, at de kun i mindre grad eller slet ikke anvender digitale medier til kommunikation med forældrene om praktiske ting i hverdagen. Til disse formål har institutionerne Tabulex. 43% af de ansatte i institutionerne anvender dagligt Tabulex til forældrekommunikation, mens 29 % anvender det ugentligt. Idet det ikke er nødvendigt at alle medarbejdere er i berøring med systemet dagligt, kan 43 % være tilfredsstillende. Når man ser på fordelingen ud over institutionerne fremgår det dog at man i nogle institutioner anvender Tabulex på ugentlig basis eller sjældnere, mens størstedelen af institutionerne har medarbejdere der anvender Tabulex på daglig basis. I alt 34% af medarbejderne oplever, i større eller mindre grad, at Tabulex har reduceret den tid de bruger på forældrekommunikation. 40% mener at tiden er den samme, mens 16% vurderer at de bruger mere tid ved at anvende Tabulex. Det kan være tidsmæssigt krævende at sætte sig ind i et nyt digitalt system, hvorfor det må forventes at den tid der anvendes vil være øget i implementeringsfasen øvelse gør mester. Daginstitutionerne har været koblet op på systemet siden foråret 2014 og der er gennemført opfølgning i september Hvad angår tidsforbrug, indikerer også den landsdækkende kortlægning ved Rambøll, at der ikke er en tidsbesparelse ved at anvende digitale dialogredskaber. Kortlægningen peger på, at digitale dialogredskaber ikke skaber en egentlig ressourcefrigørelse, men at det kvalificerer ansigt-til-ansigt-dialogen, fordi praktisk information flyttes til digitale kanaler. Dette underbygges af medarbejdernes kommentarer i Varde Kommunes undersøgelse. I alt vurderer 88% af medarbejderne at kompetenceudviklingsforløbet ved UC-syd/COK har øget deres kompetencer i forhold til at anvende digitale medier som redskab i arbejdet med læreplanstemaerne. 90% vurderer at forløbet, i forskellige grader, har øget deres kompetencer i forhold til at anvende digitale medier på en anden måde end de gjorde tidligere. Heraf oplever 43% at der i høj grad er sket en forandring. I alt 69% vurderer, at deres kompetencer er øget, i forhold til den digitale forældrekommunikation, mens 29& kun i mindre grad eller slet ikke har denne oplevelse. 78% mener at kompetenceudviklingsforløbet har gjort dem bedre til at anvende digitale medier som en del af dokumentation og evaluering og 81% mener at de er blevet bedre til at anvende digitale medier i pædagogisk planlægning. 86% vurderer at de i mindre eller større grad er blevet bedre til at vurdere den pædagogiske kvalitet i apps og programmer, gennem deres deltagelse i forløbet. 92% af det pædagogiske personale i institutionerne vurderer at deres tilgang til digitale medier har ændret sig gennem det sidste år. 57% vurderer at forandringen er markant. 5% vurderer at der ikke er sket en forandring.

59 1. Hvad er du ansat som? Ved en fejl har en medarbejder krydset sig af som dagplejer. 2. Hvilke digitale redskaber har det pædagogiske personale til rådighed? 5

60 Analyse ipads figurerer ikke på listen grundet en fejl i spørgeskemaet. Medarbejderne har tilføjet ipads i kommentarfeltet. 96% af medarbejderne svarer et andet sted i spørgeskemaet, at de anvender apps i det pædagogiske arbejde og 97% svarer at børnene anvender ipads i institutionen, hvorfor det må vurderes at stort set alle medarbejdere har ipads til rådighed. 45% af personalet har smartphones til rådighed og 98% har bærbare pc er til rådighed % af medarbejderne svarer at de har digital forældrekommunikation/digital afkrydsning til rådighed. Der er installeret digital afkrydsning i alle institutioner, ligesom alle institutioner er kørt på Tabulex forældreintra. 91% har digitalkamera i institutionen, mens TV og DVD er til rådighed for over halvdelen af medarbejderne. Over 50% af medarbejderne har actionkamera og digitalt mikroskop til rådighed. At det ikke er til rådighed for alle kan skyldes at den digitale inspirationskasse er uddelt til hvert dagtilbud. Nogle dagtilbud har valgt at indkøbe supplerende kasser, så redskaberne er til rådighed i alle institutioner, mens det andre steder kører på skift mellem institutionerne eller udelukkende anvendes i én institution. 65% har en projektor til rådighed, mens 2% af medarbejderne har et smartboard i institutionen. Derudover er følgende digitale redskaber registreret i kommentarfeltet flere af dem går igen: 62 medarbejdere har kommenteret på at de har ipads til rådighed Vidensbrønd til virtuelle spil på gulvet ipod Digital-bold Trådløse højtalere Smart tv Walkie talkie Et smart tv med computer. Her kan vore ipad også tilsluttes. Desuden har tv'et ekstra stærkt skærm, så børnene også kan bruge den. Digitale billedrammer Børnecomputer (stillet til rådighed af biblioteket) Vi har indhentet forskellige apps, som børnene kan benytte. Vi bruger også tv' et til f.eks. forældreaften hvor der er mange der skal se på. Tilbehør er bla. et stativ der kan hæve og sænke tv' et, desuden kan det også lægges ned, som et bord

61 2.A. Hvilke digitale redskaber har børnene til rådighed i hverdagen? Analyse ipads figurerer ikke på listen grundet en fejl i spørgeskemaet. Personalet har tilføjet ipads i kommentarfeltet. Det er primært ipads, stationære computere, spillekonsoller, TV, DVD, digitalkamera, actionkamera og digitalt mikroskop som børnene har til rådighed i institutionerne. Det er forskelligt fra institution til institution, hvorvidt eksempelvis ipads ligger fremme i rummet til rådighed for børnene eller om de skal tages frem af personalet. Derudover er følgende digitale medier registreret i kommentarfeltet: Vidensbrønd Digital bold For alle medier gælder det, at børnene har dem til rådighed i hverdagen når det giver pædagogisk mening. De er altså ikke frit tilgængelige. Smart tv Walkie Talkie Det er ofte noget som vi som personale finder frem, som alternativer. fx TV/film, ved dårligt vejrforhold. Ang. Tabulex, så ønsker vi det ikke betjent af børnene. Computer fra biblioteket 7

62 Vi har fire ipads i vuggestuen - det vil sige en til hver stue som børnene benytter. På min stue ligger den fremme så børnene selv tager den når de vil lege eller spille på den. Alle børn har en Ipad, som bruges som dagbog mellem hjem og børnehave om omvendt. Ipad er tilgængelig for børnene i voksenstyrrede aktiviteter - bliver brugt til digitale billeder og filmklip, forskellige lærringsspil, og indhentning af informationer på børnenes initiativ. Ipads (en til hver børnegruppe) Højtaler Tingene er kun tilrådighed når vi tager dem frem, evt på opfordring af børnene, ipads bruges dagligt, til information mellem hjem og børnehave, ofte læses den sammen med barnet. ipad har vi 3 af på stuen. Børne ipad

63 3. Trådløst internet Har du/i adgang til trådløst netværk indendørs? Hvis du har svaret nej: Hvilke lokaler er der ikke dækning i? Hytten Vi mangler i pakhuset og i den ene ende af børnehaven Vi mangler at det fungere, it kan ikke få det til at fungere endnu. Vores vuggestue har trådløse problemer pt. Der er ikke lige god dækning i alle vore lokaler. Dækning af skiftende karakter i tegneren og byggerum. Det er nogle gange svært i Olderfolkets rum. I et mødelokale i den ene ende af huset. Men det er ikke altid det er lige godt... I to huse/gruppe rum som ligger væk fra fælleshuset/børnehaven i vores grupperum har vi ikke trådløst net, men der arbejdes på sagen Analyse 97% af medarbejderne har adgang til trådløst netværk i institutionen - 80% i alle rum og 17 % i dele af institutionen. 1% af medarbejderne svarer nej. IT afdelingen laver løbende opfølgning på det trådløse netværk, der er etableret og der laves en særskilt rapport hvoraf det fremgår hvilke institutioner der ikke oplever fuld dækning, så IT afdelingen kan følge op. Til sammenligning viser undersøgelsen på landsplan at ca. 2/3 af dagtilbuddene har trådløst internet i alle lokaler. På landsplan er andelen af aldersintegrerede institutioner uden adgang til trådløst netværk eller udelukkende adgang til trådløst netværk på personalestuen 28%. For børnehaver er tallet 44%. Har du adgang til internet via 3G på ipads eller smartphones når I er udendørs eller på tur (mobildata)? Analyse En femtedel af medarbejderne har adgang til 3G netværk på alle smartphones/ipads udendørs, mens halvdelen af medarbejderne har 3G på enkelt udstyr. 18% har ikke 3G adgang. 9

64 4. Hvor ofte anvender du digitale medier i det pædagogiske arbejde med børnene? Krydset med: Hvad er du ansat som? Der skal ses bort fra den registrerede dagplejer, idet det er en fejl i indtastning. Analyse Halvdelen af medarbejderne i undersøgelsen anvender dagligt digitale medier i det pædagogiske arbejde. 39% anvender digitale medier mindst én gang om ugen. Kun 5% svarer, at det er sjældnere de anvender digitale medier. Der er ingen signifikant forskel på, hvilken personalekategori man tilhører. Følgende er uddrag af de eksempler der er givet i kommentarfeltet: Børnene dokumenterer hver dag med ipad og digitalkamera Til at tage billeder, lave film imovie, QR koder, forskellige lege fx gemmeleg, gæt en ting mm Til et løb Især bruger vi ipad. Vi undersøger/finder viden og billeder. Finder musik/sange. Spil, billeddokumentation, musik, filmklip, finde oplysninger på internettet om dagens emne. Bruger billeder -til dagbog på Tabulex Børn og voksne tager billeder som nogle gange laves til collager eller bruges på Tabulex Bruger ipad hver dag til at søge med, filme, tage billeder, finde film og musik, modtage mail, udskrive dagbog til forældre, udprinte billeder fra dagens gang. Til samling, hvor vi synger eller skal slå ting op. til historie spil Vi bruger projektor sammen med ipads og youtube til at vise eksempler på vores læring/ tema Optage små sekvenser af børnene, som fx anvendes til forældresamtaler, kollegial sparring - et refleksions redskab Anvender gode apps til sprogstimuleringstimer Piccollage til børnenes mapper samt til dokumentation til forældre af børnenes dag ipad bliver brugt til at lave teater med. Tegneprogrammer design egen bil/hus også brugt. Små bøger laves via ipad. Vi skriver tekst Musik Til at hente viden. Bruges til sprogundervisning. Til at underbygge lege ude og inde. Alt afhængig af den planlagte aktivitet og om den indeholder digitale hjælpemidler. Vi har eksempelvis fundet spps passende til alder og udvikling eller sange, vi vil lære hinanden. Næsten dagligt, hvor børnene spiller spil på ipads

65 Daglig Info til forældrene på Tabulex med tekst og billeder. Google efter materialer og undersøge ting sammen med børnene. Bruger også ipaden som opslagsbog f.eks hvis vi skal finde navn på et dyr eller plante. Vi bruger apps på ipaden der understøtter vores planlagte lærings aktiviteter med børnene. Feks. App med tegninger og fotos af dyr og dyrenes lyde - dem brugte vi i forbindelse med tema med fokus på sprog, hvor vi med de små børn havde valgt dyr og deres lyde som tema. Vi skriver dagbog på Tabulex Projekter og actionkameraet bruger vi ugentligt. 3 til 4 dage om ugen - det kan være spil, collage eller ting vi vil vide mere om Dokumentation af aktiviteter i dagligdagen, i børnenes dagbog på ipad en Til samling hvor vi får hjælp fra en app, som opslagsværk Puslespil og vendespil på ipad. Ved fødselsdage Vi bruger også en del at arbejde med apps omkring kommende skolestart. Og så har vi lige fået projekter som vi eksperimenterer med. Vi laver dagligt en beskrivelse af hvad barnet har lavet, og hvordan de har haft det, og evt beskeder til hjemmet. Det er den daglige kontakt med forældre. Skovgruppen Sprogleg Bruger den endvidere som motivation i aktiviteter, og til at spille udviklende spil. Min ipad bruger jeg hver dag til alt mulig pædagogisk arbejde -Tabulex, billeder, skriftligt arbejde Jeg bruger ipad sammen med børn der har brug for speciel opmærksomhed/læring inden for forskellige emner. Ipads kan være en god måde at få et barn til at åbne op og snakke. Gennem spil og snak herom kan man øge både sprogforståelse og ordforråd. Gennem vore snatur forløb, har vi hentet apps om naturen og undersøger emner ved hjælp af natures og gennem billeder. 11

66 5. Hvilke af følgende programmer bruger du sammen med børnene? Analyse Det pædagogiske personale anvender særligt applikationer apps på ipad sammen med børnene. Hele 96% af medarbejderne anvender apps. Web-portaler som YouTube og søgetjenester som Google anvendes af flertallet af medarbejdere. 40% anvender egentlige computerspil, mens over en tredjedel bruger billedbehandlingsprogrammer og en fjerdel bruger lydbøger sammen med børnene. At der stort set ikke anvendes sociale medier, såsom Facebook, stemmer godt overens med retningslinjer for området. Det er således anbefalet til dagtilbuddene udelukkende at bruge Tabulex til deling af fotos mv. med forældrene, idet systemet sikrer en korrekt behandling af sikkerheden og rettigheder omkring billedmateriale. I grafen på næste side er tallene sammenholdt med, hvilke institutioner medarbejderne kommer fra. Heraf fremgår det at der anvendes apps, Google, web-portaler og billedbehandlingsprogrammer i alle daginstitutioner i Varde Kommune. I undersøgelsen på landsplan scorer Google også højt, men Varde Kommunes daginstitutioner markerer sig positivt i forhold til anvendelsen af apps. På landsplan er det således kun 40-50% af dagtilbuddene der anvender apps sammen med børnene.

67 13

68 6. Hvilke af følgende digitale redskaber bruger børnene uden voksne? (vælg gerne flere) Analyse 97% svarer at børnene anvender ipads uden voksne. 29% svarer at børnene anvender stationær computer og 14% af de anvender spillekonsol. Herunder uddrag fra kommentarfeltet: Cd afspiller Walkie talkie Smart-tv Computer fra biblioteket Digitale bolde De mobiltelefoner som de valgte til børnevalget ved kommunalvalget bliver brugt flittigt Lege telefoner De kan godt, hvis vi har fundet det frem.

69 7. Anvender du digitale medier i arbejdet med de pædagogiske læreplaner? Analyse Målsætningen i Varde Kommune er, at alle børn møder professionelle voksne, der anvender digitale medier i et læringsperspektiv. 90 % af det pædagogiske personale anvender digitale medier i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. 4% svarer nej til spørgsmålet. Af grafen på næste side fremgår det, at alle dagtilbud er repræsenterede. Der anvendes således digitale medier i arbejdet med de pædagogiske læreplaner i alle daginstitutioner i Varde Kommune. Til sammenligning er andelen af daginstitutioner på landsplan der anvender digitale medier i forbindelse med læring 75% og 23% svarer her, at de ikke anvender digitale medier til læring. 15

70

71 Medarbejderne giver en hel del eksempler på hvordan. Nedenfor er der samlet et uddrag heraf: Børnene laver e-bøger for at dokumentere ny viden. Samarbejdsøvelser på ipad Sociale kompetencer - vente på tur Tager billeder med tekst som dokumentation for læreplanstema fokus. Skriver dagbog til forældrene, nogen gange sammen med børnene. Vi laver film, spiller teater (Puppet Pals m.m.), øver tal, ord m.m. og jeg udarbejder altid en pædagogisk beskrivelse ift. læreplans-temaet. Bruger meget tid på at finde relevante apps til det tema vi har. Da vi havde om Vadehavet fandt vi apps, fandt fugle billeder fra Vaden og lavede QR koder af fuglens lyde, så børnene lærte at hører fuglelyde. Prøver så vidt muligt at inddrage så mange læreplanstemaer som muligt via digitale medier. Jeg skriver læreplanerne på pc Jeg finder bl.a. Matematiske og alfabet-apps til førskolebørnene. Digitale medier er anført som et fast fokuspunkt i udarbejdelsen af det didaktiske planlægnings og evaluerings-redskab, der bruges i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Således planlægges på forhånd digitale aktiviteter, der understøtter læringsforløbet. Finde oplysninger om emnet Sange og musik til emnet Spil og legeideer Mad-,bage-, og syltetøjs opskrifter Dokumentation/ information til forældre, omkring hvilke temaer der er fokus på p.t. Jeg søger på Google i for at få inspiration til hvad vi skal lave med børnene. Jeg kobler enkelte apps på læreplanstemaer. Vi bruger desuden projekterne til at vise børnene forskellige ting fra ipad. Børnene bruger ipad til at tage billeder med i forhold til ting vi arbejder med. Vi tager ipad med i naturen som opslagsværk. Finder viden om kulturelle emner der har relevans. Musik til bevægelses lege Hjælp med at undersøge naturfænomener Når vi arbejder med projekter, tages billeder på ipad, som vi lægger op på Tabulex, så forældrene kan sidde hjemme med deres børn og kigge. Voksne optager video eller børnene optager og dette vises til resten af gruppen. Eks ved sprog hvor vi har rim og remser. Har brugt de digitale lydpuder til i en lille gruppe at lave en fælles historie. (Sociale kompetencer). Fotohuskespillet med relevante billeder bla. dansk mad og danske motiver Book creator til sammen med børnene at skabe bøger med børnenes udtryk Dvd til at se eventyr med efterfølgende opgaver om filmen I forbindelse med læreplanstemaet Krop og Bevægelse, fandt vi kopier til farvelæggelse. Små film til forældreaftner omkring børnenes arbejde med de pæd. læreplaner Sprogstimulering Søger eller skiver rim og remser ved vores sprog tema. Optager aktiviteter på video, og bruger det til dokumentation og refleksion. Natur og naturfænomener: Vi er i skoven og ved stranden, hvor vi tager billeder og video. Hjemme i børnehaven snakker vi om billederne og hvad vi oplevede/ fandt ud af Vi tager billeder af insekter og Googler hvad insekterne hedder. Udvikling af ordforråd m.m. Får succesoplevelsen når man har udført en opgave. Griner og udforsker spillene sammen. M.m. Bruges for at inddrage barnets perspektiv i form af billeder, video mm Vi laver smitte model på vores læringshjul og evalueringsskemaer Jeg har arbejdet med Puppet Pals, hvor nogle børn selv har været medskabere af en fortælling, hvor de også fysisk med billede og stemme har en rolle i fortællingen. Billeder fra fx eventyret "Prinsessen på ærten" er lavet som puslespil, hvor børnene på den måde kan arbejde med emnet på forskellig vis. Til at gøre det muligt for børnene at dele oplevelser gennem billeder og tekst, da mange af vores børn ikke har mulighed for verbalt at italesætte deres oplevelser. Dette er i forhold til arbejdet med de personlige og sociale kompetencer. Bruger apps hvor der er udvikling i, som er tilpasset det enkelte barn udviklingszone. Vi lavede en film på imovie, som fortalte om hvordan vi f.eks arbejder med sprog. Aktuelle apps sammen med børn der modtager 2-sprogsstimulering Til krop og bevægelse er der en god app : brug kroppen 17

72 8. Digitale læringsredskaber øger kvaliteten af den tid det pædagogiske personale har sammen med børnene Krydset med: Hvor ofte anvender du digitale medier i det pædagogiske arbejde med børnene? Analyse Digitale læringsredskaber kan i nogle tilfælde være med til at øge kvaliteten af personalets tid sammen med børnene. Det kan eksempelvis være en app der understøtter i en oplæsningssituation, i forbindelse med sprogstimulering eller en søgetjeneste, hvor den pædagogiske medarbejder her og nu kan søge på billeder eller viden som børnene er nysgerrige på. I alt 71% af personalet oplever, at digitale medier, i en eller anden grad, er med til at øge kvaliteten af den tid de har sammen med børnene. Næsten en fjerdedel oplever kun i mindre grad, eller slet ikke, at digitale medier øger kvaliteten i tiden sammen med børnene. I grafen er besvarelserne sammenholdt med, hvor ofte medarbejderne bruger digitale medier. Heraf fremgår det tydeligt, at den gruppe af medarbejdere der hyppigst anvender digitale medier, i højere grad oplever at det øger kvaliteten i tiden sammen med børnene, mens de medarbejdere der anvender digitale medier én gang om måneden eller sjældnere, i mindre grad eller slet ikke, oplever at det har en positiv indvirkning på kvaliteten af samværet. Rambølls undersøgelse på landsplan viser samme billede - at der er en sammenhæng mellem, hvor meget dagtilbuddene anvender digitale redskaber og hvordan det påvirker tidsforbruget og kvaliteten af den tid der bruges. Det opleves mindre tidskrævende jo mere man anvender det, og oplevelsen af at det øger kvaliteten i tiden sammen med børnene stiger, i takt med hvor ofte det anvendes.

73 9. Hvad kendetegner det pædagogiske personales brug af digitale medier og hvad kendetegner rammerne for at bruge digitale medier i daginstitutionerne? 19

74 Analyse I alt 74% anvender i højere eller mindre grad digitale medier på børnenes initiativ. I alt 91% anvender, i højere eller mindre grad, primært digitale medier i voksenstyrede aktiviteter, mens 7% slet ikke lader børnene sidde alene med eksempelvis ipad en - 26% gør det kun i mindre grad. 19% af medarbejderne svarer, at de slet ikke eller kun i mindre grad, anvender digitale medier i det pædagogiske arbejde. Hele 95% svarer, at de i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad oplever at børnene er meget nysgerrige i forhold til digitale redskaber. 90% af medarbejderne oplever i større eller mindre grad, at børnene bruger digitale medier i sociale aktiviteter. 96% oplever at ledelsen i dagtilbuddet i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har fokus på digitale medier i det pædagogiske arbejde. Stort set alle medarbejdere oplever, at de som personale er gode til at dele viden og ideer med hinanden. 44 % svarer, at de slet ikke, eller kun i mindre grad, anvender digitale medier til dialog med forældrene om det enkelte barns udvikling og læring. Derudover svarer 25% at de kun i mindre grad eller slet ikke anvender digitale medier til kommunikation med forældrene om praktiske ting i hverdagen. Til disse formål har institutionerne Tabulex. Til gengæld er andelen af medarbejdere der i nogen grad, høj grad eller meget høj grad anvender digitale medier til kommunikation med deres ledelse høj.

75 10. Hvor ofte anvender du Tabulex/forældreintranettet til kommunikation med forældrene? Analyse 43% af de ansatte i institutionerne anvender dagligt Tabulex til forældrekommunikation, mens 29 % anvender det ugentligt. Idet det ikke er nødvendigt at alle medarbejdere er i berøring med systemet dagligt, kan 43 % være et tilfredsstillende resultat. Blandt de der har svaret at de kun anvender Tabulex én gang om måneden eller sjældnere, er der en overvægt af pædagogmedhjælpere og PAU-elever. I grafen på næste side er tallene sammenholdt med, hvilke institutioner medarbejderne kommer fra. Heraf fremgår det, at man i nogle institutioner anvender Tabulex ugentlig eller sjældnere, mens størstedelen af institutionerne har medarbejdere der anvender Tabulex på daglig basis. Der er gennemført opfølgningskurser i Tabulex for alle institutioner i september

76

77 11. I hvilken grad anvender du Tabulex (forældreintranettet) til følgende former for kommunikation og information? Analyse De informationstyper som medarbejderne i størst udstrækning formidler digitalt er 1) løbende information om pædagogiske forhold, fx aktiviteter og møder, 2) deling af fotos og videoer fra hverdagen og 3) løbende information om praktiske og administrative forhold, fx påklædning og ferie. Derimod er der færre der angiver at anvende Tabulex til dialog om generelle pædagogiske beslutninger, og få der angiver at bruge Tabulex til dialog om det enkelte barns trivsel og udvikling. I kommentarfeltet er der blandt andet tilføjet følgende: Daglig dokumentation fra os og til forældrene. Ikke erstatning for den gode kommunikation med forældrene. De notater som bliver lagt på forsiden af Tabulex er ofte vores daglig leder som lægger det ud Jeg noterer på Tabulex hver gang jeg lægger et barn til at sove og tager det op igen. Så forældrene kan følge med i om deres barn sover. Jeg har ikke fået gang i den store kommunikation endnu. Det er noget som jeg har nedprioriteret Vigtige dokumenter Vi forsøger stadig at gå i daglig dialog med forældrene, det er små vuggestuebørn og vi mener dialogen er MEGET vigtig, ikke alt kan /skal klares på Tabulex, vil gerne bevare den tætte og nære kontakt med forældrene. Bruger kun Tabulex til ind og udkrydsning af børn. Og sove tid. Bruger gerne Tabulex når det virker og det gør det ikke ret tit mere 23

78 12. Hvordan påvirker brugen af Tabulex (forældreintranettet) samlet set den tid du/i bruger på dialog med hjemmet? Krydset med: Hvor ofte anvender du Tabulex/forældreintranettet til kommunikation med forældrene? Analyse De to ovenstående grafer viser begge, hvordan det pædagogiske personale oplever at brugen af Tabulex påvirker den tid de bruger på dialog med hjemmet. Den nederste graf sammenholder svarene fra den øverste graf med, hvor ofte den enkelte medarbejder anvender systemet. I alt 34% af medarbejderne oplever, i større eller mindre grad, at Tabulex har reduceret den tid de bruger på forældrekommunikation. 40% mener at tiden er den samme, mens 16% vurderer at de bruger mere tid ved at anvende Tabulex.

79 Når man sammenholder tallene med hvor ofte den enkelte medarbejder anvender systemet (nederste graf) ser man, at andelen af medarbejdere der oplever at de bruger mere tid på kommunikationen efter indførelse af Tabulex, er størst blandt den gruppe der bruger Tabulex sjældnere end 1 gang om måneden. Der er dog også en andel af medarbejdere der anvender systemet ofte og ikke oplever det tidsbesparende. Hvad angår tidsforbrug, indikerer også den landsdækkende kortlægning ved Rambøll, at der ikke er en tidsbesparelse ved at anvende digitale dialogredskaber, idet størstedelen af dagtilbuddene i denne undersøgelse angiver, at de anvender samme tid på dialog med hjemmet som før. Kortlægningen peger på, at digitale dialogredskaber ikke skaber en egentlig ressourcefrigørelse, men at det kvalificerer ansigt - til-ansigt-dialogen, fordi praktisk information flyttes til digitale kanaler. Dette underbygges af en del af kommentarerne nedenfor. Det kan være tidsmæssigt krævende at sætte sig ind i et nyt digitalt system, hvorfor det må forventes at den tid der anvendes vil være øget i implementeringsfasen øvelse gør mester. Daginstitutionerne har været koblet op på systemet siden foråret 2014 og der er gennemført opfølgning i september Herunder et uddrag af kommentarerne fra kommentarfeltet: Synes det er ærgerligt at nogle af de forældre, som vi har brug for at tale med, kan "slippe uden om" personalet nu når de selv hjemmefra kan melde børn fri/syge. Alting er nyt i starten vi skal lige ind i det Vi har stadig brug for den tætte dialog med barnets forældre for at sikre barnets trivsel. Der er ikke så mange daglige telefon opkald fra forældrene. Vi bruger ikke tid på afkrydsning. Beskederne til forældrene er samlet et sted så det gør det overskueligt for alle. Vi bruger en hel del tid på at fange forældrene for at opretholde kontakten, hvilket gør at vi ikke kan fordybe os med de andre børn. Dialogen handler ikke om de mere praktiske Info som hvem henter hvornår? Hvor længe har barnet sovet? Mere dialog om trivsel og udvikling generelt. Samme tid som før men fokus er ikke så meget på praktiske ting som hente situation, søvn, "rød numse"= huske ting som alle gerne skal vide, da det kan skrives i Tabulex. Mere fokus på barnet og nuet Det er nemmere og hurtigere, så der bliver informeret mere Det tager længere tid at skrive den daglige information ang. dagens aktiviteter med billeder på Tabulex end almindelig håndskreven info, men det er hurtigere at ligge flere billeder ind i billedgalleriet på Tabulex. Kan give problemer, hvis Tabulex ikke altid virker optimalt Jeg er usikker på om alle forældre ser det jeg lægger ud på Tabulex, det er stadig nyt for os alle, men jeg tror på at vi efterhånden får alle med og på den måde får frigivet tid. Tabulex gør at der er færre opringninger med fridage og sygdom, men ellers har jeg den samme dialog med forældrene Dejligt at tabulex har gjort, at vi ikke får så mange telefon opkald mere Den daglige face to face kontakt skal jo stadig prioriteres. Vi øver og det skal lige have lov at falde på plads. Nem at gå til. Spare tid og forstyrrelser når forældre tidligere ringede barn syg eller fri. Systemet er ofte ude af drift og forældre giver beskeder verbalt 25

80 13. Har du deltaget i Varde Kommunes kursusdage med UCsyd/COK om digitale medier som pædagogisk redskab? Analyse 89% af de adspurgte medarbejdere har deltaget i kursusforløbet ved UC-syd/COK. De 11% kan skyldes sygdom og udskiftning i personalet mv. siden efteråret Vurder hvorvidt kursusdagene har øget dine kompetencer indenfor følgende områder: Analyse I alt 88% vurderer at kompetenceudviklingen i forskellige grader har øget deres kompetencer i forhold til at anvende digitale medier som redskab i arbejdet med læreplanstemaerne. 90% vurderer at forløbet i forskellige grader har øget deres kompetencer i forhold til at anvende digitale medier på en anden måde end de gjorde tidligere. Heraf oplever 43% at der i høj grad er sket en forandring. Dette resultat suppleres yderligere i figuren nedenfor. I alt 69% vurderer, at deres kompetencer er øget, i forhold til den digitale forældrekommunikation, mens 29& kun i mindre grad eller slet ikke har denne oplevelse. 78% mener at kompetenceudviklingsforløbet har gjort dem bedre til at anvende digitale medier som en del af dokumentation og evaluering og 81% mener at de er blevet bedre til at anvende digitale medier i pædagogisk planlægning. 86% vurderer at de i mindre eller større grad er blevet bedre til at vurdere den pædagogiske kvalitet i apps og programmer, gennem deres deltagelse i forløbet.

81 15. Vurderer du, at din måde at anvende digitale medier i det pædagogiske arbejde, har ændret sig indenfor det sidste år? Analyse 92% af det pædagogiske personale i institutionerne vurderer at deres tilgang til digitale medier har ændret sig gennem det sidste år. 57% vurderer at forandringen er markant. 5% vurderer at der ikke er sket en forandring. Følgende er uddrag fra kommentarfeltet: Syntes det er spændende at arbejde med og der er mange gode tiltag med digitale medier Kurset var dårligt planlagt. For lidt tid til at prøve ting af så man kan huske det. Bedre hvis man havde 2 timer til f.eks at øve med QR koder og så videre med noget nyt de næste 2 timer. Så er det nemmere at huske det man har lært Jeg har andet udstyr til rådighed og en anden accept fra ledelsen Det kommunale fokus gør det nødvendigt at den enkelte hele tiden forbedrer sine digitale kompetencer. Ustabile netværk er med til at de digitale medier bliver en tidsrøver og dermed en stressfaktor når det ikke fungere optimalt institutionens anvendelse har ændret sig, men ikke for mig personligt Jeg øver mig til stadighed. Ønsker at blive endnu bedre på dette felt. 27

82 Bilag: Notat over samlet evaluering af aftaler dagtilbud Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 18. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

83 Dato Dok.nr Sagsnr Ref. siko Evaluering i dagtilbud, efterår 2014 Samlet opsamling I følgende dokument fremgår gennemgang af evalueringer af dagtilbud i Varde Kommune af aftalemål I evaluering af dagtilbud indgår: Rapport om 5 åriges trivsel baseret på interview med udvalgte 5 årige Fokusgruppeinterview med forældrerepræsentanter fra bestyrelser om læringsmiljøer og digitalisering Spørgeskema til alle medarbejdere i dagtilbud om digitalisering Udtræk fra brugertilfredshedsundersøgelsen i 2013 vedr. læreplanstemaer og inklusion Konklusion på evalueringerne af målene i dagtilbud I forhold til målet om, at alle børn deltager i inkluderende fællesskaber, viser evalueringen, at forældrene overvejende er positive i forhold til personalets indsats, og at børnene generelt er glade for at gå i børnehave. Samtidig er der dog også nogle forældre og mange af børnene, der ikke oplever, at særligt indsatsen i forhold til drilleri er god nok. Selvom billedet således generelt er positivt, er det derfor forsat vigtigt, at der i dagtilbuddene holdes et målrettet og vedvarende fokus på at skabe positive relationer og fællesskaber for alle børn. Eksempelvis er 14 % af forældrene utilfredse med indsatsen for at begrænse drillerier mellem børnene (Brugerundersøgelsen i 2013). Blandt børnene selv er stort set alle glade for at gå i børnehave og oplever sig vellidte af de øvrige børn, men mange af børnene (73 %) oplever sommetider, at de bliver drillet, så de bliver kede af det (5 årige trivsel 2014). ¼ af de adspurgte børn oplever ikke medbestemmelse i børnehaven (5 åriges trivsel 2014). Medbestemmelse og demokrati indgår i Dagtilbudslovens formålsbestemmelse, hvorfor dette resultat kan pege på et behov for en øget opmærksomhed på dette tema i dagtilbuddene. I forhold til dagtilbuddenes arbejde med at skabe gode og tidssvarende læringsmiljøer er forældrene overvejende tilfredse med personalets indsats for at udvikle og understøtte børnenes sociale kompetencer, fysiske og motoriske udvikling samt den sproglige udvikling. Dette understøttes af fokusgruppeinterview med repræsentanter for forældrebestyrelserne. Der nævnes dog udfordringer i forhold til afleveringssituationer (herunder eksplicit i Tumlehuset, hvor børnene ikke kender personalet). Nogle børn oplever ikke, at de lærer nok (5 åriges trivsel 2014). Dette kan tolkes på forskellig vis, men kan understøtte den viden, der er på området for læring: at børn både i dagtilbud og skoler lærer bedre, hvis der arbejdes med at inddrage dem i læringsprocesserne og gøre det eksplicit for dem, hvad målet er, og hvilken læring, der rent faktisk finder sted ved systematisk og tydelig feed-back. 1/9

84 I forhold til målet om, at digitale medier anvendes som et pædagogisk redskab i arbejdet med de pædagogiske læreplaner i det enkelte dagtilbud, ses generelt positive resultater af den indsats, der er sket i løbet af det sidste år med udbygning af IT-infrastruktur, udlevering af ipads og kompetenceudviklingsforløb. (Spørgeskemaundersøgelser 2014). Derudover oplever 88 % af dagplejerne og 96 % af medarbejdere i institutionerne, at ledelsen har fokus på digitale medier i det pædagogiske arbejde. Generelt er medarbejderne positive overfor de kompetenceudviklingsforløb, der har været gennemført ved UC-Syd/COK - også i forhold til, at det konkret udmøntes i brugen af digitale medier i den pædagogiske praksis. Generelt ligger Varde Kommune således godt på anvendelsen af digitale medier, når der sammenlignes med en landsdækkende undersøgelse 1 - særligt i forhold til anvendelsen af APPs og ipads samt i en konkret anvendelse i praksis i relation til læreplanstemaerne. Medarbejderne, særligt i Dagplejen oplever generelt ikke, at indførsel af Tabulex (kommunikation med forældrene) har været tidsbesparende. Det skal dog understreges, at systemet stadig er meget nyt og det altid vil opleves som meget tidskrævende for medarbejderne at sætte sig ind i et nyt system, ligesom det også handler om at udvikle nogle vaner og retningslinjer for, hvordan man anvender systemet. Endelig kan systemet også øge kontakten med forældrene og derved ses som en øget kvalificering af kontakten. Det kan overvejes, om der på denne baggrund bør sættes øget fokus på anvendelsen af Tabulex som forældrekommunikation, især i Dagplejen. Forældrene er positive i forhold til brugen af digitale medier som pædagogisk værktøj i dagtilbuddene (fokusgruppeinterview med repræsentanter fra forældrebestyrelser), men efterlyser lokale politikker for brugen af digitale medier, så det pædagogiske formål hermed er tydeligt. Dette handler nok i høj grad om ledelsens og medarbejdernes tydelighed i forhold til den mediepædagogiske læring. Tabulex ses som et godt og vigtigt redskab, men der efterlyses en udvidelse af beskeddelen i APP-delen. I dagplejen nævner en del dagplejere, at en del af de digitale medier er privatejede og de ønsker på denne baggrund, at der stilles mere udstyr til rådighed, herunder flere ipads. Der har været fokus på denne problematik gennem hele implementeringsfasen og konkret indkøbes nu yderligere 100 ipads. 1 landsdækkende kortlægning af digitale redskaber på dagtilbudsområdet april 2014, foretaget af Rambøll Management Consulting og Implement Consulting Group. for Digitaliseringsstyrelsen, KL, UNI-C og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold - 2/9

85 Opsamling på evalueringernes enkelte resultater: Aftalemål nr. 1: Inklusion: Alle børn deltager i inkluderende fællesskaber, der giver kompetence til at skabe gode og nære relationer livet igennem. Aftalemålet evalueres gennem udtræk fra Brugertilfredshedsundersøgelsen i dagtilbud 2013 (dok. nr ) samt rapport om 5 åriges trivsel (dok. nr ). Hovedkonklusioner af evalueringerne er følgende: Udtræk fra brugertilfredshedsundersøgelsen vedr. inklusion Ultimo 2013 Til spørgsmålet personalets indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad er 88 % af forældrene overvejende tilfredse, 9 % hverken eller og 4 % overvejene utilfredse. Til spørgsmålet Dit barns forhold til de andre børn er 89 % af forældrene overvejende tilfredse, 9 % hverken eller og 1 % overvejene utilfredse. Til spørgsmålet Personalets indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn er 79 % af forældrene overvejende tilfredse, 14 % hverken eller og 3 % overvejene utilfredse. Til spørgsmålet Personalets indsats for at begrænse drillerier mellem børnene er 77 % af forældrene overvejende tilfredse, 14 % hverken eller og 5 % overvejene utilfredse. Konklusion fra rapport om 5 åriges trivsel Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende børnenes egen oplevelse af deres børnehavehverdag. Der er således tale om en temperaturmåling i en lille målestok. Spørgeskemaet er sendt ud til 10 tilfældigt udvalgte daginstitutioner i Varde Kommune. I hver af disse institutioner har personalet tilfældigt udvalgt 5 af de 5-årige. Der er ikke tale om en tilfældig udtrækning af 5-årige, men en tilfældig udvælgelse foretaget på institutionen, hvilket der skal tages højde for i vægtningen af undersøgelsens resultater. Det generelle billede viser, at de adspurgte 5-årige oplever sig selv som en del af fællesskabet i Varde Kommunes dagtilbud. 98 % af børnene er glade for at gå i børnehave og ingen børn siger nej til spørgsmålet om, hvorvidt de har venskaber i børnehaven. 40 ud af 43 børn svarer, at de godt kan lide de andre børn i børnehaven. Kun 3 børn svarer "sommetider" og ingen børn svarer negativt på spørgsmålet. 83 % af børnene oplever sig selv som vellidt af de andre børn. Her svarer 11 % sommetider. Til gengæld mangler over halvdelen af de adspurgte børn nogle gange nogen at lege med, og 75 % svarer "ja"/"sommetider" når de spørges til, om de nogle gange bliver drillet af andre børn. Her er det værd at bemærke, at der specifikt spørges til drillerier der gør dem kede af det. Dette er sammenfaldende med en landsdækkende dagtilbudsundersøgelse fra , hvor 73 % af børnene har denne oplevelse. 3/9

86 84 % af børnene oplever at de voksne hjælper dem, hvis de bliver drillet, mens 14 % siger sommetider og et enkelt barn svarer nej. Næsten alle børn svarer, at de kan lide de voksne i børnehaven. Der er en ligelig fordeling mellem drenge og piger, hvilket adskiller sig positivt fra dagtilbudsundersøgelsen fra 2011, hvor markant flere drenge end pigerne svarer, at de ikke kan lide de voksne i børnehaven. 95 % af de adspurgte 5-årige svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt de bliver trøstet af en voksen når de er kede af det. 5 % svarer sommetider. Ingen børn svarer nej og der er ingen kønsforskel. 12 % af de 5-årige i undersøgelsen svarer nej til, at de lærer noget i børnehaven og tæt på 25 % af de adspurgte børn oplever ikke medbestemmelse i børnehaven. 2 Nordahl, T., Kostøl, A, Sunneväg, A., Knudsmoen, H., Johnsen, T. & Qvortrup, L. (2011) Kvalitet i dagtilbuddet set med børneøjne. Dafolo. 4/9

87 Aftalemål nr. 2: Læringsmiljøer: Alle dagtilbud har tidssvarende pædagogiske læringsmiljøer. Aftalemålet evalueres gennem udtræk fra Brugertilfredshedsundersøgelsen i dagtilbud 2013 (dok. nr ), rapport om forældrebestyrelsers tilfredshed med arbejdet med læreplanstemaer og digitalisering (dok. nr ) samt rapporter om dagtilbud og dagplejeres brug af digitale medier (Dagtilbud dok nr og Dagplejen dok nr ). Udtræk fra brugertilfredshedsundersøgelsen 2013 vedr. læringsmiljøer Ultimo 2013 Forældrenes tilfredshed med arbejdet med læreplanstemaet fordeles således: Til spørgsmålet Personalets indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer (fx vise hensyn og forståelse for andre og indgå i grupper) er 84 % af forældrene overvejende tilfredse, 11 % hverken eller og 4 % overvejene utilfredse. Til spørgsmålet Personalets indsats for at understøtte dit barns fysiske og motoriske udvikling er 82 % af forældrene overvejende tilfredse, 13 % hverken eller og 2 % overvejene utilfredse. Til spørgsmålet Personalets indsats for at understøtte dit barns sproglige udvikling er 80 % af forældrene overvejende tilfredse, 14 % hverken eller og 3 % overvejene utilfredse. Konklusion fra rapport om forældrebestyrelsers tilfredshed med arbejdet med læreplanstemaer De interviewede forældre oplever, at der fra dagtilbuddenes side er stor opmærksomhed omkring at skabe nogle gode og trygge rammer, som tager udgangspunkt i det enkelte barn gennem rutiner, traditioner, skabelse af sociale relationer i børnegruppen og gode afleveringssituationer. Det nævnes, at der kan være udfordringer i afleveringssituationen, hvis der ikke er kendt personale tilstede, hvorfor også gæstedagplejehuset Tumlehuset kan have udfordringer i forhold til, at de ikke kender børnene i samme omfang som de daglige dagplejere. Forældrene oplever, at dagtilbuddenes aktiviteter favner læreplanstemaerne godt. Og institutionerne og dagplejen anses som værende gode til at bruge de muligheder, som er i lokalområdet. Meningerne er dog delte i forhold til, hvordan forældrene oplever dagtilbuddenes arbejde med Fremtidens dagtilbud. Flertallet af forældrene oplever, at Fremtidens Dagtilbud har medført, at det pædagogiske arbejde med barnet er mere målrettet og synligt - men en forælder forklarer, at han oplever, at Fremtidens Dagtilbud er blevet for omfattende og tidskrævende for personalet og derfor har fået en uhensigtsmæssig negativ virkning. Forældrene oplever, at de dagtilbud, hvor de fysiske rammer er lidt små, er dygtige til at skabe plads til børnene, ved skiftevis at tage ud af huset og således skabe mere plads. Forældrene er opmærksomme på, at de som forældre har et ansvar i at styrke fællesskabet, ved at bidrage aktivt til fællesskabet. Forældrene oplever dog en udfordring at få den samlede forældregruppe til at støtte op om institutionen og institutionens eventuelle forældrearrangementer. Samtidig forklarer forældrene, at det særligt i de dagtilbud, hvor der er geografisk stor spredning blandt afdelingerne, kan være vanskeligt at skabe opbakning og fællesskab blandt forældrene og at de mindre og mere nære dagtilbud har lettere ved at involvere den samlede forældregruppe. 5/9

88 Forældrene er positive i forhold til brugen af digitale medier som pædagogisk værktøj i dagtilbuddene, men efterlyser lokale politikker for brugen af digitale medier, så det pædagogiske formål hermed er tydeligt. Tabulex ses som et godt og vigtigt redskab, men særligt en udvidelse af beskeddelen i AP-delen efterlyses, så beskeder fremadrettet i mindre grad overses eller går tabt. Aftalemål nr. 3: Digitalisering: Digitale medier anvendes som et pædagogisk redskab i arbejdet med de pædagogiske læreplaner i det enkelte dagtilbud. Aftalemålet evalueres gennem rapporter om dagtilbud og dagplejernes brug af digitale medier (Dagtilbud dok nr og Dagplejen dok nr ) og rapport om forældrebestyrelsers tilfredshed med arbejdet med læreplanstemaer og digitalisering (dok. nr ). Konklusion fra rapport om dagplejeres brug af digitale medier Rapporten indeholder analyse af svar fra spørgeskema udsendt til alle medarbejdere i den kommunale dagpleje i Varde Kommune. 143 dagplejere og 10 dagplejepædagoger har besvaret skemaet. Alle legestuegrupper er repræsenteret. Dagplejerne fremhæver at de digitalkameraer, smartphones og computere de benytter i det pædagogiske arbejde, og i kontakten til forældre og Dagplejekontoret, er privatejede, og nogle af dagplejerne ønsker alt digitalt udstyr stillet til rådighed af Varde Kommune. Mange dagplejere har et ønske om at der indkøbes flere ipads til Dagplejen, således at de ikke skal deles om dem i legestuegrupperne. De dagplejere der ikke anvender private ipads, er mellem 2-7 personer om at dele én ipad og det kan give dem lange perioder uden ipad en til rådighed. Tæt på en fjerdel af dagplejerne anvender dagligt digitale medier i det pædagogiske arbejde, mens det for en tredjedels vedkommende sker ugentligt. Flere dagplejere kommenterer på, at de ville benytte ipad en oftere, hvis de havde den til rådighed hver dag. 88 % af dagplejerne oplever at ledelsen i Dagplejen i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har fokus på digitale medier i det pædagogiske arbejde. Målsætningen i Varde Kommune er, at alle børn møder professionelle voksne, der anvender digitale medier i et læringsperspektiv. 77 % af dagplejerne svarer, at de anvender digitale medier i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. 13 % svarer nej til spørgsmålet. På landsplan svarer 23 % af dagtilbuddene til sammenligning, at de ikke anvender digitale medier til læring. Dagplejerne anvender særligt applikationer AAPs på ipad sammen med børnene. Også web-portaler som YouTube, søgetjenester som Google og programmer til billedbehandling anvendes. Dette billede stemmer til dels overens med den landsdækkende undersøgelse på området, hvor også Google scorer højt, men på landsplan er det kun ca. 20 % af dagplejerne, der anvender APPs i det pædagogiske arbejde, mens det i Varde Kommune er gældende for hele 92 % af dagplejerne. Her ligger Dagplejen i Varde Kommunes altså væsentligt højere. 6/9

89 Andelen af dagplejere der i nogen grad, høj grad eller meget høj grad anvender digitale medier til kommunikation med dagplejekontoret er høj, men når der spørges til den digitale forældrekommunikation via Tabulex svarer hele 25 %, at de slet ikke anvender digitale medier til kommunikation med forældrene om praktiske ting i hverdagen. 12 % af dagplejerne anvender Tabulex systemet dagligt, 31 % anvender det mindst én gang om ugen, mens 12 % anvender det hver 14. dag og yderligere 10 % kun bruger systemet 1 gang om måneden. 18 % af dagplejerne oplever, at Tabulex samlet set har øget den tid de bruger på forældrekommunikation. 51 % mener at tiden er den samme, mens 8 % vurderer at de sparer tid ved at anvende Tabulex. I alt 80 % af dagplejerne vurderer at kompetenceudviklingsforløbet ved UC-syd/COK har betydet, at de nu anvender digitale medier på en anden måde end de gjorde tidligere. I alt 76 % vurderer at deres kompetencer er øget i forhold til at anvende digitale medier som redskab i arbejdet med læreplanstemaerne. 64 % vurderer at deres kompetencer er øget, i forhold til den digitale forældrekommunikation og 58 % mener de er blevet bedre til at anvende digitale medier til pædagogisk planlægning. Desuden svarer 69 %, at de er blevet bedre til at vurdere den pædagogiske kvalitet i APPs, gennem deres deltagelse i forløbet. 83 % af dagplejerne vurderer at deres tilgang til digitale medier har ændret sig gennem det sidste år. 36 % vurderer at forandringen er markant. 11 % vurderer at der ikke er sket en forandring. Konklusion fra rapport om dagtilbuds brug af digitale medier Rapporten indeholder analyse af svar fra spørgeskema udsendt til alle medarbejdere i daginstitutionerne i Varde Kommune. Dagplejen fremgår af en særskilt rapport. 194 medarbejdere har besvaret skemaet. Alle daginstitutioner er repræsenteret. 45 % af personalet i daginstitutionerne har smartphones til rådighed og 98 % har bærbare pc er. 91 % har digitalkamera, mens TV og DVD, actionkamera og digitalt mikroskop er til rådighed for over halvdelen af medarbejderne. 65 % har en projektor, mens 2 % af medarbejderne har et smartboard i institutionen. Derudover er der et digitalt gulv, ipods, digitale bolde, trådløse højtalere, Smart-TV, børnecomputere, digitale billedrammer og walkie-talkier i institutionerne. Grundet en fejl i spørgeskemaet fremgår det ikke, hvor mange medarbejdere der har ipads til rådighed i det pædagogiske arbejde, men idet 96 % af medarbejderne et andet sted i skemaet svarer, at de anvender APPs i det pædagogiske arbejde og 97 % svarer at børnene anvender ipads i institutionen, må det vurderes at stort set alle medarbejdere har ipads til rådighed. Det er primært ipads, stationære computere, spillekonsoller, TV, DVD, digitalkamera, actionkamera og digitalt mikroskop som børnene har til rådighed, og det er forskelligt fra institution til institution, hvorvidt eksempelvis ipads ligger fremme i rummet til rådighed for børnene, eller om de skal tages frem af personalet. 97 % af medarbejderne har adgang til trådløst netværk i institutionen 80 % i alle rum og 7/9

90 17 % i dele af institutionen. Til sammenligning viser undersøgelsen på landsplan, at ca. 2/3 af dagtilbuddene har trådløst internet i alle lokaler. En femtedel af medarbejderne har adgang til 3G netværk på alle smartphones/ipads udendørs, mens halvdelen har 3G på enkelt udstyr. 18 % har ikke 3G adgang. Halvdelen af medarbejderne angiver at de dagligt anvender digitale medier i det pædagogiske arbejde. 39 % anvender digitale medier mindst én gang om ugen og kun 5 % svarer, at det er sjældnere de anvender digitale medier. Det er i høj grad ipad og APPs på ipad der anvendes. Hele 96 % af medarbejderne, fordelt over alle institutioner, anvender APPs. Her markerer Varde Kommune sig positivt i forhold til undersøgelsen på landsplan, hvor kun % af dagtilbuddene anvender APPs sammen med børnene. Også web-portaler som YouTube og søgetjenester som Google anvendes af flertallet og i alle daginstitutioner i Varde Kommune. 40 % af medarbejderne anvender computerspil, mens over en tredjedel bruger billedbehandlingsprogrammer og en fjerdel bruger lydbøger sammen med børnene. Der anvendes stort set ikke sociale medier, såsom Facebook, hvilket stemmer overens med at dagtilbuddene er anbefalet udelukkende at bruge Tabulex til deling af fotos mv. med forældrene, idet systemet sikrer en korrekt behandling af sikkerheden og rettigheder omkring billedmateriale. Målsætningen i Varde Kommune er, at alle børn møder professionelle voksne, der anvender digitale medier i et læringsperspektiv. 90 % af det pædagogiske personale angiver, at de anvender digitale medier i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Alle institutioner er repræsenterede. 4 % svarer nej til spørgsmålet. Til sammenligning er andelen af dagtilbud på landsplan der anvender digitale medier i forbindelse med læring 75 %. Her svarer 23 % af dagtilbuddene, at de ikke anvender digitale medier til læring. I alt 71 % af personalet i institutionerne har denne oplevelse: at digitale medier, i en eller anden grad, er med til at øge kvaliteten af den tid de har sammen med børnene. Næsten en fjerdedel oplever det kun i mindre grad, eller slet ikke. Desuden fremgår det, at den gruppe af medarbejdere der hyppigst anvender digitale medier, i højere grad oplever at det øger kvaliteten i tiden sammen med børnene. Der er således en sammenhæng mellem, hvor meget man anvender digitale redskaber og hvordan det påvirker tidsforbruget og kvaliteten af tiden - det opleves mindre tidskrævende jo mere man anvender det, og oplevelsen af at det øger kvaliteten i tiden sammen med børnene stiger, i takt med hvor ofte det anvendes. Hele 95 % af medarbejderne svarer, at de i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad oplever at børnene er meget nysgerrige i forhold til digitale redskaber og 90 % oplever i større eller mindre grad, at børnene bruger digitale medier i sociale aktiviteter. 96 % oplever at ledelsen i dagtilbuddet, i større eller mindre grad, har fokus på digitale medier i det pædagogiske arbejde. Andelen af medarbejdere der anvender digitale medier til kommunikation med deres ledelse er høj og stort set alle oplever, at de som personale er gode til at dele viden og ideer med hinanden. 8/9

91 25 % svarer, at de kun i mindre grad eller slet ikke anvender digitale medier til kommunikation med forældrene om praktiske ting i hverdagen. Til disse formål har institutionerne Tabulex. 43 % af de ansatte i institutionerne anvender dagligt Tabulex til forældrekommunikation, mens 29 % anvender det ugentligt. Idet det ikke er nødvendigt at alle medarbejdere er i berøring med systemet dagligt, kan 43 % være tilfredsstillende. Når man ser på fordelingen ud over institutionerne fremgår det dog, at man i nogle institutioner anvender Tabulex på ugentlig basis eller sjældnere, mens størstedelen af institutionerne har medarbejdere der anvender Tabulex på daglig basis. I alt 34 % af medarbejderne oplever, i større eller mindre grad, at Tabulex har reduceret den tid de bruger på forældrekommunikation. 40 % mener at tiden er den samme, mens 16 % vurderer at de bruger mere tid ved at anvende Tabulex. I alt vurderer 88 % af medarbejderne, at kompetenceudviklingsforløbet ved UC-syd/COK har øget deres kompetencer i forhold til at anvende digitale medier som redskab i arbejdet med læreplanstemaerne. 90 % vurderer, at forløbet, i forskellige grader, har øget deres kompetencer i forhold til at anvende digitale medier på en anden måde end de gjorde tidligere. Heraf oplever 43 %, at der i høj grad er sket en forandring. I alt 69 % vurderer, at deres kompetencer er øget, i forhold til den digitale forældrekommunikation, mens 29 % kun i mindre grad eller slet ikke har denne oplevelse. 78 % mener, at kompetenceudviklingsforløbet har gjort dem bedre til at anvende digitale medier som en del af dokumentation og evaluering og 81 % mener, at de er blevet bedre til at anvende digitale medier i pædagogisk planlægning. 86 % vurderer, at de i mindre eller større grad er blevet bedre til at vurdere den pædagogiske kvalitet i APPs og programmer, gennem deres deltagelse i forløbet. 92 % af det pædagogiske personale i institutionerne vurderer, at deres tilgang til digitale medier har ændret sig gennem det sidste år. 57 % vurderer, at forandringen er markant. 5 % vurderer, at der ikke er sket en forandring. 9/9

92 Bilag: Notat: Opsamling på fokusgruppeinterview med forældrebestyrelser Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 18. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

93 Dato Dok.nr Sagsnr. 14/2097 Ref. Pama/Siko Opsamling af fokusgruppeinterview med forældrebestyrelser i dagtilbud Indledning og metode Der er i efteråret 2014 blevet afholdt to fokusgruppeinterview med forældrerepræsentanter fra dagtilbuddene i Varde Kommunes bestyrelser. Fokusgruppeinterviewene har haft til formål at opnå viden om forældre i dagtilbuds oplevelse af arbejdet med læreplanstemaer og digitalisering. En informant fra Nordøst har besvaret spørgeguiden pr. mail, og en repræsentant fra dagplejen er blevet interviewet individuelt, da informanten var forhindret i at deltage i det oprindelige fokusgruppeinterview. Spørgeguiden til interviewene er blevet opdelt i syv forskellige temaer der omhandler læringstemaerne: alsidig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, Krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og digitale medier som pædagogisk værktøj. Spørgeguiden er vedlagt bagerst i nærværende opsamling. Interviewene er optaget på diktafon og efterfølgende er der skrevet et referat af interviewene. Transskribering i den fulde længde er fravalgt ud fra et tids- og ressourcemæssigt perspektiv. Nærværende opsamling er opdelt i temaerne; 1. tryghed i institutionen, 2. Aktiviteter, 3. Fysiske rammer, 4. Forældresamarbejde og 5. Digitale medier. Opsummering af opsamling Opsummerende oplever de interviewede forældre, at der fra dagtilbuddenes side er stor opmærksomhed omkring at skabe nogle gode og trygge rammer, som tager udgangspunkt i det enkelte barn gennem rutiner, traditioner, skabelse af sociale relationer i børnegruppen og gode afleveringssituationer. Særligt kan der dog være udfordringer i afleveringssituationen, hvis der ikke er kendt personale tilstede hvorfor 0/9

94 også gæstedagplejehuset Tumehuset kan have udfordringer ifht at de ikke kender børnene i samme omfang som de daglige dagplejere. Opsummerende oplever de interviewede forældre, at dagtilbuddenes aktiviteter favner læreplanstemaerne fint. Og institutionerne og dagplejen anses som værende gode til at bruge de muligheder som er i lokalområdet. Meningerne er dog delte ifht hvordan de interviewede forældre oplever dagtilbuddenes arbejde med God Start. Flertallet af de interviewede forældre oplever, at Fremtidens Dagtilbud har medført, at det pædagogiske arbejde med barnet er mere målrettet og synligt - men en forælder forklarer, at han oplever, at Fremtidens Dagtilbud er blevet for omfattende og tidskrævende for personalet og derfor har fået en uhensigtsmæssig negativ virkning. Opsummerende oplever de interviewede forældre, at de dagtilbud, hvor de fysiske rammer er lidt små, er dygtige til at skabe plads til børnene, ved skiftevis at tage ud af huset og således skabe mere plads. Opsummerende er de interviewede forældre opmærksomme på, at de som forældre har et ansvar i at styrke fællesskabet, ved at bidrage aktivt til fællesskabet. De interviewede forældre oplever dog en udfordring at få den samlede forældregruppe til at støtte op om institutionen og institutionens eventuelle forældrearrangementer. De interviewede forældre forklarer, at de oplever, at det særligt i de dagtilbud, hvor der er geografisk stor spredning blandt afdelingerne, kan være vanskeligt at skabe opbakning og fællesskab blandt forældrene og at de mindre og mere nære dagtilbud har letterede ved at involvere den samlede forældregruppe. Opsummerende er de interviewede forældre positive ifht brugen af digitale medier som pædagogisk værktøj i dagtilbuddene. Men de interviewede forældre efterlyser lokale politikker for brugen af digitale medier, så det pædagogiske formål hermed er tydeligt. De interviewede forældre oplever endvidere Tabulex som et godt og vigtigt redskab, men særligt en udvidelse af beskeddelen i APP delen efterlyses, så beskeder fremadrettet i mindre grad overses eller går tabt. 1. Tryghed i institutionen De interviewede forældre oplever, at der fra institutionernes side er stor opmærksomhed omkring at skabe nogle gode og trygge rammer, som tager udgangspunkt i det enkelte barn. Arbejdet med at skabe tryghed i institutionen kommer til udtryk igennem en hverdag, hvor rammer og rutiner er genkendelige fx. Barnet tilhører en fast gruppe, at vinke farvel i vinkevinduet, vaske fingre inden der skal spises, at børnene skal ud efter de har spist deres madpakke osv. 1/9

95 Traditioner De interviewede forældre oplever, at der arbejdes med traditioner i institutionerne og dagplejen. Traditionerne omhandler at fejre fødselsdag, sommerfest, høstfest, jul og påske, hvor børnene op til disse højtider laver pynt, klipper, klistre og formes. Foruden de traditioner som omhandler den danske kultur oplever de interviewede forældre ligeledes en stor interesse fra institutionernes side i forhold til at inddrage andre kulturelle oplevelser, som at gå på museum, have temadage om forskellige kulturer mv. Afleveringssituationen De interviewede forældre oplever, at der tages godt imod barnet og at der i afleveringssituationerne tilstræbes, at der er en voksen, som barnet kender. Det opleves, at den voksne har tiden til det enkelte barn og at muligheden for at trøste eller lige bruge tiden til at lade barnet lande i institutionen er til stede. Særligt de mindre institutioner møder dog en udfordring i forhold til at kunne imødekomme behovet for en genekendelig voksen i morgentimerne. Her opleves det, at det hver morgen er en pædagog fra børnehaven som skal tage imod børnene fra vuggestuen. I disse situationer er der ikke så meget genkendelighed om morgenen og det kan skabe utryghed omkring afleveringen. Gæstedagpleje Dagplejen er udfordret i det omfang hvor dagplejeren er syg og det ikke er muligt at andre fra den gruppe som dagplejen tilhører, kan tage barnet i omplacering. I disse situationer er barnet nødt til at komme i Tumlehuset, hvor en informant forklarer, at der kan opstå en oplevelse af et manglende nærvær omkring barnet, da personalet i Tumlehuset ikke kender barnet på samme måde som dagplejemoderen. Arbejdet med det sociale fællesskab blandt børnene og barnets sociale kompetencer De interviewede forældre oplever, at personalet i institutionerne og dagplejen er meget opmærksomme på at observere, reflektere og snakke med børnene om deres reaktioner i forskellige situationer. Personalet hjælper børnene med at sætte ord på situationer og følelser, som er medvirkende til at hjælpe barnet til at få en forståelse af sig selv og udvise hensyn til andre. Personalet er gode til at skabe en ramme og stabilitet omkring børnene hvor det arbejdes med at skabe sociale relationer i gruppen, men ligeledes danne sociale relationer på tværs af grupperne, med henblik på at etablere en relation til eventuelle kommende klassekammerater, ved skolestart. 2/9

96 2. Aktiviteter De interviewede forældre oplever, at aktiviteterne kommer godt rundt om læreplanstemaerne - både som en naturlig del af dagligdagen, men også igennem aktiviteter ude af huset. Dagligdags aktiviteter Her stimuleres børnene sprogligt, kropsligt og kulturelt igennem de aktiviteter som er i dagligdagen. De interviewede forældre oplever, at der synges, bliver læst historie og arbejdes med rim og remser. Finmotorisk er der aktiviteter i dagligdagen i form af at tegne, klippe og klistre, ligge puslespil og lave perleplader. Grovmotoriske aktiviteter er ligeledes inddraget i dagligdagen ved at børnene hjælper med at dække bord, fysisk bevægelse på legepladsen eller i haven, som giver børnene mulighed for at udfordre sig selv fysisk, eller i samspil med en pædagog. Aktiviteter ude af huset Institutionerne og dagplejen anses som værende gode til at bruge de muligheder som er i lokalområdet. Børnene er meget i skoven, bruger den lokale hal og tager på ture til stranden eller museum. De interviewede forældre fremhæver at der er stor værdi i, at institutionerne har en bus, da det giver en frihed i forhold til at kunne vise børnene forskellige kulturelle oplevelser, samt fordybe sig i naturen. God Start Der er afvigelser i hvordan de interviewede forældre oplever dagtilbuddenes arbejde med God Start. Flertallet af de interviewede forældre var positivt stemt ifht God Start. En forælder forklarer dog, at han oplever, at Fremtidens Dagtilbud er blevet for omfattende og tidskrævende for personalet og derfor har fået en utilsigtet negativ effekt. En anden forældre forklarer omvendt, at hun oplever, at Fremtidens Dagtilbud har medført, at det pædagogiske arbejde med barnet er målrettet og blevet mere synligt i form af Fremtidens Dagtilbud. Bl.a. fremhæves det, at børnenes progression er blevet tydeligere med Fremtidens Dagtilbud og at det giver gode muligheder, at børnene indimellem deles op. 3. Fysiske rammer Overordnet er de interviewede forældre godt tilfreds med de fysiske rammer såvel indendørs som udendørs. De steder hvor de fysiske rammer er lidt små, opleves det blandt de interviewede forældre, at pædagogerne er rigtig dygtig til at skabe plads til børnene, ved skiftevis at tage ud af huset. Derigennem gives der mere plads til de som er tilbage i institutionen. 3/9

97 4. Forældresamarbejde De interviewede forældre er meget opmærksomme på, at de som forældre har et ansvar i at styrke fællesskabet, ved at bidrage aktivt til fællesskabet (Bemærk; de interviewede forældre er alle medlemmer af forældrebestyrelsen). De interviewede forældre forsøger derfor på forskellig vis at inddrage sårbare / udsatte forældre eller forældre med anden baggrund end dansk eksempelvis gennem mundtlige opfordringer. Særligt mentorordningen i Højgårdsparken har vist sig at have god effekt på inddragelse af forældregruppen. De interviewede forældre oplever dog en udfordring at få den samlede forældregruppe til at støtte op om institutionen og institutionens eventuelle forældrearrangementer. Flere steder oplever de interviewede forældre, at det er den samme lille forældrekerne der deltager til forældremøder. De interviewede forældre forklarer, at de oplever, at det særligt i de dagtilbud, hvor der er geografisk stor spredning blandt afdelingerne, kan være vanskeligt at samle forældrene til et fælles forældremøde på tværs af afdelingerne, da oplevelsen her er, at det nære forsvinder. Forældresamarbejdet har ligeledes oplevet udfordringer i de situationer, hvor det er forældre der skal opkræve penge fra hinanden fx som i frugtordningen. Og pengeproblematikker mellem forældrene opleves af de interviewede forældre ikke som værende gunstigt for et godt forældresamarbejde og bør i videst mulig omfang undgås. Omvendt i de selvejende eller mindre institutioner opleves der en bredere opbakning fra forældregruppen til både fællesarrangementer og forældremøder. Årsagen til den brede opbakning begrundes af forældrene med, at der i de mindre fællesskaber eller lokalsamfund i højere grad er skabt en kultur og forståelse for vigtigheden i at alle bidrager aktivt til fællesskabet. 5. Digitale medier De interviewede forældre har et godt kendskab til hvilke digitale medier der findes i institutionen og dagplejen, samt i hvilket omfang det bruges. De interviewede forældre oplever Ipads som et godt redskab og supplement til læring, hvor børnene lærer igennem læringsspil, tager billeder når de er på tur (f.eks. billeder af særlige former, trekanter, firkanter mv.) og i fællesskab med personalet søger informationer omkring dyr eller planter. Dog er der bred enighed blandt de interviewede forældre om, at Ipaden ikke må være en sovepude og at der skal være et pædagogisk formål med brugen af Ipaden. En forældre forklarer eksempelvis, at han indimellem oplever, at hvis han henter sit barn som en af de sidste om eftermiddagen, så sidder barnet alene med en ipad og han efterlyser hvorvidt dette er pædagogisk relevant/forsvarligt. 4/9

98 Det pædagogiske formål med brug af digitale medier er ikke helt tydeligt for alle forældre og de interviewede forældre udtrykker derfor behov for, at der udarbejdes digital politik lokalt i dagtilbuddene, hvor det fremgår hvordan og hvornår et digitalt medie bør tages i brug, hvad målet er osv. En forældre fortæller, at der med stor succes til dagtilbuddets sommerfest blev gennemgået brugbare læringsapps, hvilket medførte, at forældrene blev tryggere omkring brugen af ipads som pædagogisk redskab. Tabulex Tabulex opleves som et godt redskab for de interviewede forældre, da kan følge med i, hvad barnet har lavet i løbet af dagen. Særligt i de større institutioner er dette brugbart. Endvidere fremhæves fordele ved, at forældrene til børn i vuggestuer/børnehaver på Tabulex kan se om deres barn stadig sover, er på tur mv. og dermed undgår at skulle ringe og spørge herom (og personalets tid derfor ikke bruges på at besvare telefoner). De interviewede forældre oplever, at personalet er gode til at skrive og vedhæfte billeder som kan være samtaleemne mellem forældre og barnet om aftenen. Samtidig forklarede nogle af de interviewede forældre, at det er nødvendigt, at der er et realistisk niveau af beskeder der sendes, så vigtige beskeder ikke går tabt. En forældre oplevede at overse mails om madpakkeordningen, da den lå blandt en stor gruppe af andre ulæste mails. På trods af den gode information over Tabulex, fremhæver de interviewede forældre vigtigheden i ansigt til ansigtskontakten med personalet i dagligdagen, da samarbejdet mellem hjem og institution godt kan forsvinde lidt i digitaliseringen, da digitaliseringen kan medføre et mindre behov for at tale med personalet omkring barnets dagligdag. Beskeddel i Tabulex Beskedsystemet i Tabulex fungerer ifølge de interviewede forældre ikke optimalt. Der er en oplevelse af at indbakken hurtig kan komme til at drukne i beskeder, da tavlebeskeder også kommer som private beskeder i Tabulex. Dette medfører en risiko for, at vigtige beskeder let bliver overset. Ligeledes pointers der at Tabulex app en har mangler, i kraft af at der ikke kan læses beskeder, men kun kan bruges til at afog tilmelde ferie eller sygdom. 5/9

99 Bilag 1- spørgeguide Dato Dok.nr Sagsnr. 14/2097 Ref. siko Spørgeguide til forældrebestyrelser Velkommen Velkommen til dette fokusgruppeinterview. Vi har inviteret jer i dag for at høre nærmere om jeres oplevelse af hvordan der arbejdes indenfor forskellige temaer i det dagtilbud, som I hver især repræsenterer. Jeres besvarelser vil blive behandlet anonymt og indgå i en samlet evalueringsnotat, der har til formål at beskrive forældrebestyrelsers erfaringer og oplevelser. Vi har opdelt interviewet i syv forskellige temaer: alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og digitale medier som pædagogisk værktøj. Interviewet vil vare ca. 1 time og 15 min. Interne overvejelser Der er ca. 6 minutter til velkomst, ca. 9 minutter til hvert læreplanstema og 15 min til temaet om digitale medier. Bemærk dog at nogle temaer formentlig vil generere mere snak/overvejelser end andre. Vi spørger dem som bestyrelsesmedlemmer. Men selvfølgelig må de gerne reflektere som forældre. Vi kan spørge uddybende f.eks. Hvad med i resten af institutionen, er det så samme billede osv. Spørgeguide Velkomst: kort præsentationsrunde. 1. Alsidig personlig udvikling Ved barnets alsidige personlige udvikling, er der fokus på barnets potentialer og udvikling af identitet. Det handler således om barnet udvikles og udfordres på et passende niveau osv. Herunder temaerne barnets selvværd, kendskab til sig selv som person og generel opmærksomhed og engagement. Hvordan oplever I at der arbejdes med det enkelte barn ud fra ovenstående temaer? Giv evt. eksempler (til temaerne indgår nogle af nedenstående punkter) 6/9

100 - Følelsen af at høre til - Udbyde aktiviteter hvor børnene får lov til at afprøve sig selv nye ting gå på opdagelse - Muligheden for at møde barnet / børnene der hvor de er - Tryghed i institutionen - Genkendelige omsorgspersoner - At forberede børnene / de interviewede forældre på aktiviteter 2. Sociale kompetencer Ved barnets sociale kompetencer er der fokus på, at børnene skal kunne etablere fællesskaber og føle empati og respekt for andre. Herunder temaerne følelser, egne og andres grænser/behov, respekt for forskellighed og vise hensyn/forståelse for andre. Hvordan oplever I at personalet understøtter fællesskabet i institutionen? Hvordan oplever I at de interviewede forældre understøtter fællesskabet i institutionen? Hvordan opleves etableringen af fællesskab i forhold til de børn/ forældre i mere udsatte / sårbare positioner? 3. Sproglig udvikling Ved barnets sproglige udvikling er der fokus på, at vi lever i et videns samfund, hvor det gælder om, at kunne klare sig sprogligt, hvorfor børns sprogudvikling er et vigtigt tema i debatten om børn. Hvordan oplever I at der arbejdes med børnenes kommunikation og sprogbrug? 4. Krop og bevægelse Ved at vi sætter fokus på at styrke barnets udvikling af dets motoriske færdigheder, styrkes også dets forudsætninger for at udvikle sig og opnå læring. Herunder temaerne motorik og sanser, kropsmestring og forståelse, balance, kendskab til sin egen krop mm. Hvordan oplever I at institutionerne arbejder med børnenes motoriske færdigheder? Hvilke muligheder er der for at børnene kan udvikle deres motoriske færdigheder i institutionerne? 5. Naturen og naturfænomener. I det daglige pædagogiske arbejde kan naturen indgå i mange forskellige sammenhænge. Gennem det at færdes i og bruge naturen og alle dens mangfoldigheder kan dagtilbud være med til at skabe en viden, respekt og interesse for naturen hos børnene. Herunder indgår temaer som Mængder af tal, Former og mønstre, Udforskning af tal, Naturerfaringer, Naturforståelser, Kendskab til naturen, Forståelse for natur og planter, Respekt og ansvar for naturen, Nysgerrighed i naturen og Erfaringer i naturen. Hvordan oplever I børnenes muligheder for at undersøge naturen, planter, dyr og miljø sammen med en voksen? Hvordan udspiller det sig i praksis? 7/9

101 Hvordan oplever I at der arbejdes med tal og målinger (er to regnorme lige lange deltager i bagning m.v) f.eks. igennem børnenes aktiviteter i dagligdagen? Kom gerne med eksempler. Hvordan oplever I at der arbejdes med former og mønstre (f.eks. samle sten og skaller på stranden / skoven) 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. Kultur er et udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verdenen. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores egen kulturelle Ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Herunder temaerne traditioner og værdier, Dans, teater og billedkunst mv. Hvordan oplever I, institutionen arbejde med traditioner? (fødselsdage, jul, påske, fastelavn osv.) Hvordan understøtter institutionen kulturelle handlinger? (musik, sport, museum, mad, andre kulturer) Hvordan kommer det til udtryk i praksis? 7. Digitale medier som pædagogisk værktøj (fylde %) Hvad findes der af digitale medier I jeres tilbud? Hvad har børn kontra personale til rådighed? Hvordan oplever i børnenes muligheder for at bruge digitale medier i institutionen? Er det synligt for de interviewede forældre hvordan og i hvilket omfang digitale medier benyttes? Snakker I med dagtilbud om brugen af digitale medier, har det feks været et tema på et forældremøde eller i bestyrelsen? Oplever I, at der arbejdes pædagogisk med de digitale medier? Har I en oplevelse at I lærer noget i institutionen som I kan tage med hjem og bruge med jeres digitale medier hjemme? Hvordan oplever I brugen af tabulex? Hvad kan gøres bedre? Hvad er bedst? Hvordan oplever I at institutionen bruger det? Er der billeder, beskeder mv? 8/9

102 Bilag: Udtræk af svar fra BTU - inklusion og læreplanstemaer Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 18. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

103 Udtræk af svar fra brugertilfredshedsundersøgelsen 2013 vedr. inklusion og læreplanstemaer Opsummering Forældrenes tilfredshed med arbejdet med inklusion fordeles således: Til spørgsmålet personalets indsats for at få dit barn til at følge sig tryg og glad er 88 % af forældrene overvejende tilfredse, 9 % hverken eller og 4 % overvejene utilfredse. Til spørgsmålet Dit barns forhold til de andre børn er 89 % af forældrene overvejende tilfredse, 9 % hverken eller og 1 % overvejene utilfredse. Til spørgsmålet Personalets indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn er 79 % af forældrene overvejende tilfredse, 14 % hverken eller og 3 % overvejene utilfredse. Til spørgsmålet Personalets indsats for at begrænse drillerier mellem børnene er 77 % af forældrene overvejende tilfredse, 14 % hverken eller og 5 % overvejene utilfredse. Forældrenes tilfredshed med arbejdet med læreplanstemaet fordeles således: Til spørgsmålet Personalets indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer (fx vise hensyn og forståelse for andre og indgå i grupper) er 84 % af forældrene overvejende tilfredse, 11 % hverken eller og 4 % overvejene utilfredse. Til spørgsmålet Personalets indsats for at understøtte dit barns fysiske og motoriske udvikling er 82 % af forældrene overvejende tilfredse, 13 % hverken eller og 2 % overvejene utilfredse. Til spørgsmålet Personalets indsats for at understøtte dit barns sproglige udvikling er 80 % af forældrene overvejende tilfredse, 14 % hverken eller og 3 % overvejene utilfredse. Den mere præcise fordeling fremgår af figurer på følgende sider.

104 Inklusion - succeskriterium: Alle forældre med børn i det enkelte dagtilbud oplever, at deres barn er en del af fællesskabet Personalets indsats for at få dit barn til at følge sig tryg og glad 49% af forældrene er meget tilfredse, 39% er tilfredse, 9% er hverken eller, 3 % er utilfredse og 1% er meget utilfredse. I en opdeling af tilfreds/utilfredse er fordelingen således: Overvejende tilfredse: 88% Hverken eller: 9% Overvejende utilfredse: 4% Dit barns forhold til de andre børn 36% af forældrene er meget tilfredse, 53% er tilfredse, 9% er hverken eller, 1 % er utilfredse. I en opdeling af tilfreds/utilfredse er fordelingen således: Overvejende tilfredse: 89 % Hverken eller: 9 %

105 Overvejende utilfredse: 1 % Personalets indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn 32% af forældrene er meget tilfredse, 47% er tilfredse, 14% er hverken eller, 3 % er utilfredse, 0% er meget utilfreds I en opdeling af tilfreds/utilfredse er fordelingen således: Overvejende tilfredse: 79 % Hverken eller:14 % Overvejende utilfredse: 3 % Personalets indsats for at begrænse drillerier mellem børnene 33% af forældrene er meget tilfredse, 44% er tilfredse, 14% er hverken eller, 4% er utilfredse, 1% er meget utilfredse. I en opdeling af tilfreds/utilfredse er fordelingen således: Overvejende tilfredse: 77 % Hverken eller: 14 %

106 Overvejende utilfredse: 5 %

107 Læringsmiljøer - succeskriterium: At 95% af forældrene er tilfredse med den måde hvorpå der arbejdet med læreplanstemaerne Personalets indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer (fx vise hensyn og forståelse for andre og indgå i grupper) 39% af forældrene er meget tilfredse, 45% er tilfredse,11% er hverken eller, 3 % er utilfredse og 1% er meget utilfredse. I en opdeling af tilfreds/utilfredse er fordelingen således: Overvejende tilfredse: 84 % Hverken eller: 11 % Overvejende utilfredse: 4 % Personalets indsats for at understøtte dit barns fysiske og motoriske udvikling 34% af forældrene er meget tilfredse, 48% er tilfredse,13% er hverken eller, 2% er utilfredse. I en opdeling af tilfreds/utilfredse er fordelingen således: Overvejende tilfredse: 82%

108 Hverken eller: 13 % Overvejende utilfredse: 2 % Personalets indsats for at understøtte dit barns sproglige udvikling 35% af forældrene er meget tilfredse, 45% er tilfredse, 14% er hverken eller, 2 % er utilfredse og 1 % er meget utilfredse. I en opdeling af tilfreds/utilfredse er fordelingen således: Overvejende tilfredse: 80% Hverken eller: 14% Overvejende utilfredse: 3%

109 Bilag: Rapport over de 5-åriges trivsel i fællesskaber Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 18. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

110 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende børnenes egen oplevelse af deres børnehavehverdag. Der er således tale om en temperaturmåling i en lille målestok. Spørgeskemaet er sendt ud til 10 tilfældigt udvalgte daginstitutioner i Varde Kommune. I hver af disse institutioner har personalet tilfældigt udvalgt 5 af de 5-årige. Der er ikke tale om en tilfældig udtrækning af 5-årige, men en tilfældig udvælgelse foretaget på institutionen, hvilket der skal tages højde for i vægtningen af undersøgelsens resultater. Spørgsmålene er udarbejdet med udgangspunkt i spørgsmål fra en national dagtilbudsundersøgelse fra 2011 samt spørgsmål der er positiv erfaring med at anvende i kortlægningen i Varde Kommunes SAPP-model. En pædagog har besvaret spørgeskemaet sammen med barnet. Hvorvidt det har været en pædagog der et tæt på barnet i det daglige eller en pædagog der er mere neutral for barnet, har været op til en vurdering i forhold til det enkelte barn. Institutionen har altså vurderet, hvem der skulle foretage interviewet, for at barnet kunne svare mest oprigtigt. Der spørges for eksempel til barnets relationer til de voksne i institutionen og her kan det have betydning at det er en voksen på institutionen der besvarer spørgsmålet sammen med barnet. Det er i den forbindelse også væsentligt at bemærke, at idet en voksen har besvaret spørgeskemaet sammen med barnet, bliver den voksne med det samme opmærksom på de børn, hvis besvarelser kan være udtryk for manglende inklusion og dårlig trivsel. 23 piger og 22 drenge har besvaret undersøgelsen. Ved hver besvarelse fremgår det efterfølgende hvordan henholdsvis piger og drenge har besvaret spørgsmålet. Forvaltningen har indsamlet, analyseret og vurderet besvarelserne. Besvarelserne er inddelt i 3 temaer; Generel trivsel og læring i børnehaven, Fællesskaber og venskaber samt Relationer til de voksne. En del af besvarelserne sammenholdes undervejs med den nationale dagtilbudsundersøgelse fra 2011, hvor man for første gang i en større undersøgelse har spurgt børnene til, hvordan de oplever at gå i børnehave. Denne undersøgelse er gennemført i 110 dagtilbud fordelt over 12 kommuner, omfattende spørgeskemasvar fra 2800 børn 1. Der indledes med en samlet vurdering af undersøgelsens resultat. Samlet vurdering 1 Nordahl, T., Kostøl, A, Sunneväg, A., Knudsmoen, H., Johnsen, T. & Qvortrup, L. (2011) Kvalitet i dagtilbuddet set med børneøjne. Dafolo.

111 Det generelle billede viser, at de adspurgte 5-årige oplever sig selv som en del af fællesskabet i Varde Kommunes dagtilbud. 98 % af børnene er glade for at gå i børnehave og ingen børn siger nej til spørgsmålet om, hvorvidt de har venskaber i børnehaven. 40 ud af 43 børn svarer, at de godt kan lide de andre børn i børnehaven. Kun 3 børn svarer "sommetider" og ingen børn svarer negativt på spørgsmålet. 83% af børnene oplever sig selv som vellidt af de andre børn. Her svarer 11% sommetider. Til gengæld mangler over halvdelen af de adspurgte børn nogle gange nogen at lege med, og 75% svarer "ja"/"sommetider" når de spørges til, om de nogle gange bliver drillet af andre børn. Her er det værd at bemærke, at der specifikt spørges til drillerier der gør dem kede af det. Dette er sammenfaldende med dagtilbudsundersøgelsen fra 2011, hvor 73% af børnene har denne oplevelse og det kalder på en generel opmærksomhed på den udfordring. 84% af børnene oplever at de voksne hjælper dem, hvis de bliver drillet, mens 14% siger sommetider og et enkelt barn svarer nej. Næsten alle børn svarer, at de kan lide de voksne i børnehaven. Der er en ligelig fordeling mellem drenge og piger, hvilket adskiller sig positivt fra dagtilbudsundersøgelsen fra 2011, hvor markant flere drenge end pigerne svarer at de ikke kan lide de voksne i børnehaven. 95% af de adspurgte 5-årige svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt de bliver trøstet af en voksen når de er kede af det. 5% svarer sommetider. Ingen børn svarer nej og der er ingen kønsforskel. Også denne besvarelse adskiller sig positivt fra den nationale dagtilbudsundersøgelse, hvor pigerne betydeligt oftere bliver trøstet af en voksen når de er kede af det, end drengene gør. 12 % af de 5-årige i undersøgelsen svarer nej til at de lærer noget i børnehaven. Denne besvarelse kan pege på et behov for at skærpe opmærksomheden omkring dels at styrke børns læreprocesser og delt at styrke deres bevidsthed omkring egen læring. Børns læring, og børns oplevelse af egen læring, styrkes, når målet med en aktivitet bliver tydeligt for barnet og når den voksne hjælper barnet med at samle op på hvad han/hun har lært. Tæt på 25 % af de adspurgte børn oplever ikke medbestemmelse i børnehaven. Medbestemmelse og demokrati indgår i Dagtilbudslovens formålsbestemmelse, hvorfor dette resultat kan pege på et behov for en øget opmærksomhed på dette tema i dagtilbuddene. 1) Generel trivsel og læring i børnehaven

112 At være glad for at gå i børnehave handler dels om at børn i dagtilbud skal have et godt børneliv her og nu, og dels om at skabe det bedste grundlag for læring og udvikling. At have det godt i børnehaven er således en forudsætning for at børn lærer og udvikler sig optimalt. 1.1 Er du glad for at gå i børnehave? Krydset med: Er du dreng eller pige? Pige Dreng I alt Ja ,7% Sommetider 0 0 0,0% Nej 0 1 2,3% I alt % af de adspurgte 5-årige børn i Varde Kommunes dagtilbud svarer ja til, at de er glade for at gå i børnehave. En enkelt dreng svarer nej. Her adskiller undersøgelsen sig positivt fra den nationale undersøgelse fra 2011, hvori pigerne generelt bedre kan lide at gå i børnehave end drengene kan. 1.2 Lærer du noget imens du er i børnehave? Børns oplevelse af at lære noget hænger særligt sammen med den voksnes opmærksomhed på at tydeliggøre læreprocesserne for det enkelte barn. Børns læring styrkes således, når man præsenterer barnet for målet med en bestemt aktivitet og hjælper barnet med at samle op på hvad han/hun har lært. Krydset med: Er du dreng eller pige? Pige Dreng I alt Ja ,1% Sommetider ,3% Nej ,6% I alt I alt 88% af børnene oplever at de lærer noget/sommetider lærer noget imens de er i børnehave. Ca. 12 % svarer nej til spørgsmålet. Der er ingen kønsforskel på besvarelsen.

113 1.3 Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i børnehaven? Gennem medbestemmelse udvikler børn deres sociale færdigheder. De lærer at tage medansvar, at samarbejde og at indgå i forpligtende fællesskaber på en konstruktiv, respektfuld og anerkendende måde. Krydset med: Er du dreng eller pige? Pige Dreng I alt Ja ,5% Sommetider ,2% Nej ,3% I alt Samlet set oplever 77% af de 5-årige børn i undersøgelsen medbestemmelse i børnehaven. 10 børn - en forholdsvis stor andel af de adspurgte - svarer nej til spørgsmålet. Der er ingen bemærkelsesværdig kønsforskel i besvarelsen. 1.4 Er det hyggeligt, når I spiser frokost sammen i børnehaven? Måltidet er en central aktivitet i det pædagogiske arbejde og indenfor måltidets rammer er der mulighed for at arbejde målrettet med alle læreplanstemaerne. Krydset med: Er du dreng eller pige? Pige Dreng I alt Ja ,0% Sommetider 2 1 7,0% Nej 0 0 0,0% I alt % af de adspurgte børn oplever frokostmåltidet i børnehaven som hyggeligt. 3 børn svarer sommetider. Ingen børn oplever situationen omkring frokostmåltidet som noget negativt. Piger og drenge vurderer ligeligt måltidet som hyggeligt.

114 2) Fællesskaber og Venskaber Det er af stor betydning for børns læring og trivsel at være en aktiv del af et fællesskab, hvor de er trygge og vellidte. Positive relationer er en grundlæggende forudsætning for at lære og udvikle sig optimalt. De relationer barnet indgår i, er med til at forme, hvem barnet er, og hvem barnet bliver. Børns venskaber har således betydning for udvikling af selvværd og for oplevelsen af sig selv som betydningsfulde og anerkendte. 2.1 Har du nogen gode venner i børnehaven? Krydset med: Er du dreng eller pige? Pige Dreng I alt Ja ,2% Sommetider 1 2 6,8% Nej 0 0 0,0% I alt % af de adspurgte børn svarer ja til at de har gode venner i børnehaven og det er i den forbindelse værd at bemærke, at ingen af børnene svarer nej. Der er en ligelig fordeling mellem drenge og piger. Dette billede stemmer godt overens med den nationale undersøgelse fra 2011, hvor stort set alle børn svarer positivt på at de har venskaber i børnehaven. 2.2 Mangler du nogen at lege med, når du er i børnehave? Krydset med: Er du dreng eller pige? Pige Dreng I alt Ja ,6% Sommetider ,2% Nej ,2% I alt ud af de 43 adspurgte børn svarer "ja" til at de mangler nogen at lege, med når de er i børnehave, og lidt over halvdelen svarer at de "sommetider" mangler nogen at lege med.

115 2.3 Er der nogen børn, der driller dig i børnehaven, så du bliver ked af det? Krydset med: Er du dreng eller pige? Pige Dreng I alt Ja ,5% Sommetider ,5% Nej ,0% I alt % af de adspurgte børn svarer "ja" eller "sommetider" til spørgsmålet om, hvorvidt de nogle gange bliver drillet af andre børn. Det er væsentligt at bemærke at der er tale om drillerier i en grad så barnet bliver ked af det. Der er ikke nogen signifikant forskel på pigerne og drengenes besvarelser. Dette er sammenfaldende med dagtilbudsundersøgelsen fra 2011, hvor 73% af børnene har denne oplevelse. 2.4 Kan du lide de andre børn i børnehaven? Krydset med: Er du dreng eller pige? Pige Dreng I alt Ja ,0% Sommetider 0 3 7,0% Nej 0 0 0,0% I alt ud af 43 børn i denne undersøgelse svarer, at de godt kan lide de andre børn i børnehaven. Kun 3 børn svarer "sommetider" og ingen børn svarer således negativt på spørgsmålet.

116 2.5 Tror du, at de andre børn kan lide dig? Krydset med: Er du dreng eller pige? Pige Dreng I alt Ja ,7% Sommetider ,6% Nej 1 1 4,7% I alt Til spørgsmålet om, hvorvidt børnene tror de er vellidt af de andre børn i børnehaven svarer 83% at det tror de. 5 børn svarer "sommetider" og 2 børn svarer nej. Der er ingen markant kønsforskel i besvarelsen. 3) Relationer til de voksne Relationen mellem børn og voksne i dagtilbuddet er en absolut forudsætning for at børn lærer og udvikler sig optimalt, og børn der har positive erfaringer med trygge, tillidsfulde og følelsesmæssige relationer, kan selv øve sig i at skabe og vedligeholde tætte relationer og venskaber. 3.1 Kan du lide de voksne? Krydset med: Er du dreng eller pige? Pige Dreng I alt Ja ,5% Sommetider 1 0 2,3% Nej 0 1 2,3% I alt % af de adspurgte børn svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt de kan lide de voksne i børnehaven. Et enkelt barn svarer sommetider og et enkelt barn svarer nej på spørgsmålet. I dagtilbudsundersøgelsen fra 2011 er der en relativt stor forskel på piger og drenges relation til de voksne og markant flere af drengene end pigerne svarer nej til hvorvidt de kan lide de voksne. Denne kønsforskel kommer ikke til udtryk i undersøgelsen i Varde Kommunes dagtilbud.

117 3.2 Siger de voksne godmorgen eller hej til dig, når du kommer i børnehave? Krydset med: Er du dreng eller pige? Pige Dreng I alt Ja ,2% Sommetider 1 1 4,5% Nej 1 0 2,3% I alt Stort set alle de adspurgte børn oplever at de voksne hilser på dem hver morgenen når de kommer i børnehave. 3.3 Lytter de voksne til dig, når der er noget, du gerne vil fortælle? Krydset med: Er du dreng eller pige? Pige Dreng I alt Ja ,5% Sommetider ,5% Nej 0 0 0,0% I alt % af de adspurgte børn oplever at de voksne lytter, når de har noget de gerne vil fortælle, mens 20% har en oplevelse af at de voksne nogle gange lytter. Der tegner sig en mindre kønsforskel i dette spørgsmål, idet flere piger end drenge svarer ja og flere drenge end piger kun har en oplevelse af at de voksne lytter nogle gange.

118 3.4 Hjælper de voksne dig, hvis du bliver drillet? Krydset med: Er du dreng eller pige? Pige Dreng I alt Ja ,1% Sommetider ,6% Nej 1 0 2,3% I alt % af børnene i undersøgelsen svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt de voksne hjælper dem, hvis de bliver drillet, mens 14% svarer at de sommertider får hjælp fra en voksen. Et enkelt barn svarer nej. Der er ingen markant kønsforskel blandt de adspurgte børn. 3.5 Bliver du trøstet af en voksen, når du er ked af det? Krydset med: Er du dreng eller pige? Pige Dreng I alt Ja ,5% Sommetider 2 0 4,5% Nej 0 0 0,0% I alt % af børnene i undersøgelsen svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt de bliver trøstet af en voksen når de er kede af det. 5% svarer sommetider. Der er ingen kønsforskel i denne besvarelse, hvilket adskiller sig fra dagtilbudsundersøgelsen fra 2011, hvor pigerne betydeligt oftere bliver trøstet af en voksen når de er kede af det, end drengene gør. Der er ingen af de adspurgte børn der svarer nej til spørgsmålet.

119 Bilag: Evalueringsnotat fra Go mad til børn 2014 Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 18. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

120 Dok.nr Sags.nr Evaluering i Go mad til børn, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af Go mad til børns evalueringer af aftalemål fra I Go mad til børns evaluering indgår: Opgørelse over økologiprocenter fra cateringgrossist Økonomisk oversigt Orientering om deltagelse i sundhedspolitisk arbejdsgruppe Status på udvidelse af levering af mad til skoler. 1

121 Dok.nr Sags.nr Mål for udvikling: Ifølge Fødevareministerens økologipolitiske udspil november 2011, er det Fødevareministerens målsætning at alle offentlige køkkener omlægges til 60 % økologi inden 2020 Go mad til børn modtager hvert kvartal en opgørelse på økologiprocenterne fra catering grossisten. Økologiprocenten kan opgøres både i kr. og i kg. Det er op til virksomheden, hvilke tal der anvendes. Go mad til børn har valgt at opgøre økologiprocenten i kg. Af oversigten fremgår økologiprocenten fordelt på perioder: Periode % i kg 1/ / ,75 % 1/ / ,46 % 1/ / ,34 % 1/ / ,86 % Den gennemsnitlige økologiprocent for den samlede periode ligger på 19,85 % og der mangler således 40,15 % i at nå målet på 60 % i Det næste år arbejdes videre med at indfri den nationale målsætning på området ved en fortsat stigning i procentsatsen. Målet for 2015 er nå op på 30 % og dermed opnå bronzemærket (30 59 %). Indsatser for nå målet: Reduktion af madspil At følge årstiderne ved indkøb Afvejning af forarbejdningsgraden på råvarer 3 medarbejdere uddannes i Det økologiske køkken Mål for udvikling: Økonomisk sund virksomhed. Vi har meget dyre maskiner der ikke kan undværes når de går i stykker Ved overgangen til Børn & Unge forvaltningen var økonomien i Go mad til børn ikke i balance. Der blev fra starten iværksat en månedlig opfølgning på budgettet med henblik på at sikre økonomisk bæredygtighed. Eksistensgrundlaget for Go mad til børn er efterspørgsel - kunder i butikken. Fast levering af mad til vuggestuebørnene i Varde Kommune er den væsentligste faktor for, at det er lykkedes at skabe et budget i balance, men det er samtidig nødvendigt, at der er et netsalg på skolerne. 2

122 Dok.nr Sags.nr De største udfordringer for økonomien er efterspørgslen og sårbarheden ift. udskiftning af maskinparken, hvor alle maskiner indtil starten af 2014 var fra Ved udgangen af 2013 var der et mindreforbrug på kr. som blev overført til Overførslen er anvendt til forbedring af maskinparken med udskiftning af et induktionskomfur i et hæve/sænke bord (det gamle komfur var defekt). Anlægs- og renoveringspuljen for skoler og dagtilbud har i august 2014 bevilget kr. til udskiftning af to defekte industrigryder. Montering og tilpasning finansieres af Go mad til børn. To ovne, fryseren og opvaskemaskinen er repareret indenfor den sidste måned. Go mad til børn skal i princippet hvile i sig selv. Det er dog afgørende, at der fortsat er fokus på at opretholde en sund økonomi med oparbejdelse af et fornuftigt råderum til løbende udskiftning af maskinparken. Oversigt over økonomi Budgetopfølgning pr : Periode Overført fra 2013 Saldo pr. 30. september 2014 Refusion fra sygdomspulje I alt Kr kr kr kr kr. Mål for udvikling: Varde Kommunes Sundhedspolitik - Madpolitik Go mad til børn har særligt fokus på, hvordan der kan bidrages til at indfri målsætningerne i Varde Kommunes Sundhedspolitik. Anne Mette Jensen, leder af Go mad til børn, sidder med som en af repræsentanterne for Børn og Unge i den nedsatte arbejdsgruppe for Mad -og måltidsstrategi. Denne strategi er under udarbejdelse og forventes vedtaget med udgangen af Mål for udvikling: Skolereformen Afsøge muligheder for at levere mad til de øvrige måltider. Primært på de skoler vi i dag har som kunder Der arbejdes videre med opgaven i Go mad til børn vil i første omgang fokusere på at gå i dialog med skoler, der har et målrettet og eksplicit fokus på sund mad. 3

123 Bilag: Aftale Go mad til børn Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 18. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

124 Aftale mellem Varde Byråd og Go mad til børn 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Go mad til børn s værdigrundlag Vi arbejder ud fra Varde Kommunes overordnede værdigrundlag. Mission for Go mad til børn Understøtte Varde Kommunes mål om en sund kommune, ved at producere og sælge sund mad til børn og unge. Lave sund og spændende mad til børn og unge. Give en go service. Vision for Go mad til børn Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget af Varde Byråd den 26. juni 2012 Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune Varde Kommunes MED-aftale Budget 2014 for Go mad til børn Aftalen er udarbejdet i samarbejde med Udvalget for Børn og Undervisning og indeholder mål for udvikling på aftaleholderens område. Dok.nr /3

125 Kort beskrivelse af Go mad til børn Go mad til børn beskæftiger 4,16 fuldtidsstillinger og en skånejobber. Pr. november 2013 laver vi mad til: 6 vuggestuer i Varde Kommune 14 skoler i Varde Kommune (Kommunale og friskoler) 5 skoler i Esbjerg Kommune (Kommunale og privat) Personale og festbespisningen på Ældrecentret Poghøj, Oksbøl Maden bliver bragt ud af transportfirmaet MultiTrans. Mål for udvikling 2014 Go mad til børn har egne driftsmål, som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag 1, der er en del af aftalen. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. 2/3

126 Bilag 1: Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Ifølge Fødevareministerens økologipolitiske udspil november 2011, er det Fødevareministerens målsætning at alle offentlige køkkener omlægges til 60 % økologi inden år 2020 Økonomisk sund virksomhed Vi har meget dyre maskiner der ikke kan undværes når de går i stykker. Varde Kommunes Sundhedspolitik Mad politik Skolereformen Afsøge muligheder for at levere mad til de øvrige måltider. Primært på de skoler vi har i dag som kunder Økologi% stiger Økologi% er pt. 14 % Vi har et overskud til uforudsete udgifter i driften. Madpolitik bliver udarbejdet Vi sælger mere på de enkelte skoler Indgå i økologiprojekt Omlægning i hoveder og gryder hvor der er puljemidler fra NaturErhvervstyrelsen Økologiprojektet er udarbejdet i samarbejde med Varde Kommune og Københavns Madhus. Hele tiden have øje på indtjenings muligheder indenfor vores kerneområde madlavning/salg af mad Indgå i arbejdsgruppe vedr. madpolitik Gå i dialog/brainstorme og udvikle med skolerne, så der bliver mulighed for salg af mad til den længere skoledag Der evalueres igen i november 2014, for en status på målopfyldningen Der evalueres løbende i 2014, for en status på målopfyldningen Der evalueres igen i november 2014, for en status på målopfyldningen Der evalueres igen i november 2014, for en status på målopfyldningen Dok.nr /3

127 Bilag: Evalueringsrapport Projekt Ølgod - Unge med massive problemstillinger Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 18. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

128 Evaluering af Projekt: Mere effektiv indsats til unge med massive problemstillinger i Ølgod. Evalueringen er gennemført af: Konsulent Anne Katrine Sjørslev Nielsen, SPUK Chefkonsulent Peter Jensen, SPUK Projektmedarbejder Christa Klerens, SPUK 1

129 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Projektet Ølgod: Projekt for alvorligt truede unge...3 Evalueringsform...4 Evalueringens empiriske grundlag...5 Del 1: Beskrivelse af projektet og målgruppen...7 Målgruppebeskrivelse...7 Beskrivelse af den samlede målgruppe...7 Den teoretiske forståelse...8 Opstartsfasen...10 Baggrund for projektet...10 Målsætninger...11 Metoden...12 Empowerment...12 Det gruppeorienterede kombineret med det individorienterede...12 Huset og dagligdagen for den 'store gruppe'...12 Huset og dagligdagen for den 'lille gruppe'...13 Samarbejdspartnere, myndighed og leverandører...14 Oversigt over samarbejdspartnere...15 Del 2: Analyse af kvantitativt empirisk materiale...16 Præsentation af projektets effekt...16 Indledning...16 Kriminalitet...16 Forbrug af rusmidler...18 Beskæftigelse/uddannelse...20 Boligforhold...22 Forsørgelsesgrundlag...23 Del 3: Analyse af kvalitativt empirisk materiale...26 Hvad virkede?...26 Indledning...26 Forbrug af rusmidler...26 Gruppe- og individorienteret tilgang...30 Hverdagsparathed...35 Det relationelle...36 De organisatoriske rammer og samarbejde...39 Konklusion...44 Anbefalinger til det fremtidige arbejde...49 Litteraturliste

130 Indledning Vi sad og spillede playstation, og hyggede os, og så blev der røget en masse tjald og taget nogle stoffer, det var bare det. Det var alt. Og ja, så skulle der ligesom skaffes nogle penge til de der stoffer, der. Så der var nogle, der gik og lavede noget kriminalitet. Det var sådan meget indbrud på skoler og tyverier hjemme hos folk, når de var på arbejde og sådan noget (Ung, Ølgod-projektet) Sådan beskrev én af de unge fra Ølgod-projektet de unges hverdag ved projektets start i foråret Projektets målsætning var overordnet at støtte en gruppe stærkt kriminalitets- og misbrugstruede unge, som gennem en delvis isolation fra det omgivende samfund ikke længere syntes på egen hånd at kunne eller ønskede at etablere en tilknytning til det omgivende samfundet i form af job, uddannelse og netværk. Baggrunden for initiativet til projektet skal findes tilbage i januar Her gennemførte afdelingen Børn, Unge og Familie i Varde Kommune en kortlægning af iværksatte foranstaltninger på udsatte unge i Ølgod-området. Kortlægningen blev udarbejdet ud fra tilbagemeldinger fra professionelle aktører, herunder myndighedsrådgivere og kontaktpersoner, som alle gav udtryk for, at der i Ølgod var en stigning i antallet af unge med et aktivt dagligt skadeligt forbrug af rusmidler og kriminalitetsproblemer. Flere foranstaltninger (kontaktpersoner m.v.) havde, uden den ønskede effekt, været forsøgt i forhold til disse unge. Afdelingen Børn, Unge og Familie besluttede derfor, at der i nærmiljøet skulle iværksættes nye og særlige initiativer til at afhjælpe de sociale problematikker både på individ- og på gruppeniveau. Udviklingen og etableringen af disse initiativer skulle ske i tæt samarbejde med de unge i målgruppen. Beslutningen førte til Ølgod-projektet, der blev afsluttet 15. august I vinteren 2014 blev det besluttet, at projektet skulle 'eksternt evalueres', og Varde Kommune bad SPUK gennemføre evalueringen. Projektet Ølgod: Projekt for alvorligt truede unge Ølgod-projektet blev etableret for at støtte syv unge i alderen fra 17 til 22 år (den 'store gruppe') ud af kriminalitet og misbrug (primært hash, men i perioder også stærkere stoffer som f.eks. speed, ecstasy og 1 k etamin). Endvidere skulle projektet arbejde med en mindre gruppe på tre noget yngre unge (den 'lille gruppe'), som var imellem 14 og 16 år. Denne gruppe 2 udviste tegn på, at de var på vej ind i en marginaliseret position i forhold til skole, familie og lokalsamfund. Sidstnævnte gruppe kom senere ind i projektet, og forblev adskilt fra den store gruppe. Et valg, der bliver beskrevet senere i rapporten. Det samlede projekt udgøres fra starten derfor af ti 3 unge fordelt på to grupper, hvor de to grupper startede i projektet forskudt af hinanden og forblev adskilt i løbet af projektet. Hovedparten af de unge i projektet har haft en opvækst præget af omsorgssvigt, og hvor man, for nogle af projektdeltagernes vedkomne, kunne have mistanke om alvorligere tilknytningsforstyrrelser. Dette aspekt og betydningen heraf vil blive uddybet i afsnittet Målgruppebeskrivelse. 1 I den 'store gruppe' er der således både flest unge tilknyttet, ligesom de er ældst. 2 I evalueringen skelnes mellem begreberne gruppe og fællesskab. Gruppe bliver anvendt til beskrivelse af de to grupper af unge, som projektmedarbejderne har arbejdet med. Fællesskab bliver anvendt for at skelne mellem, om der er tale om en gruppe unge, der relationelt er bundet sammen i et fællesskab (som den 'store gruppe') og en gruppe unge, der ikke har nogen relationelle forbindelser, og dermed ikke er et fællesskab (som den 'lille gruppe'). 3 Den samlede gruppe på ti unge bliver udvidet til tolv unge i løbet af projektet, da den 'lille gruppe' blev udvidet med to unge i henholdsvis sommeren og efteråret Dog er sidst ankomne unge kun med i projektet i et par måneder. Derfor bygger det kvantitative empiri kun på de elleve unges udvikling. Syv unge i den 'store gruppe' og fire unge i den 'lille gruppe'. 3

131 Målgruppen for projektet og derfor de ti (som senere blev tolv) unge blev i projektbeskrivelsen fra vinteren 2011/12 beskrevet således: Unge som over en længere periode ikke har været motiveret for en ændring af deres livssituation og som udelukkende eller overvejende har søgt en subkultur og isolation fra det primære omgivende miljø. De unge har ingen tilknytning til uddannelse eller job, og har enten ekskluderet sig selv eller er ekskluderet af job, uddannelse og fritidsmuligheder i lokalmiljøet (...). Fællesnævneren for gruppen er et dagligt hashmisbrug/og andre stoffer og en samstemmende holdning om, at der kun er ringe fremtidsmuligheder i form af kontanthjælp og aktivering. Forældre og netværk udtrykker en følelse af magtesløshed (...). Gruppen af forældre er forskelligt sammensat. Der spores gode ressourcer, men også massive problemer som er relateret til forældrene selv. Det var i forhold til disse unge, projektet skulle virke. Det blev indledningsvist besluttet, at de medarbejdere, der skulle involveres i projektet, skulle arbejde med de unge ud fra en kombination af en gruppeorienteret og en individuel tilgang. Der blev stillet lokaler/et hus til rådighed for arbejdet med de unge. Herefter blev der tilknyttet tre medarbejdere til projektet - en medarbejder på fuld tid og to 'halve' medarbejdere. Disse medarbejdere var, inden de blev tilknyttet projektet, ansat i kommunen som faste kontaktpersoner i forskellige støtteforløb. Den fuldtidsansatte skulle fra projektstart være tilknyttet projektet på fuld tid, mens de to 'halve' kontaktpersoner også skulle have individuelle kontaktforløb ved siden af projektarbejdet. Ca. midtvejs i projektforløbet valgte Varde Kommune at ændre bemandingen således, at den fuldtidsansatte forsat var i projektet på fuld tid, og en af de andre medarbejdere blev tilknyttet fuldtids, mens den sidste medarbejder gik tilbage som fast kontaktperson med individuelle kontaktforløb. Resultatet af forløbet begyndte for den 'store gruppe' at vise sig i løbet af foråret og sommeren 2013, hvor der kom en opsplitning i gruppen. Flere fra gruppen tog markant færre stoffer, kriminaliteten ophørte (var for de fleste ophørt tidligere), og de begyndte at vende sig ud mod samfundet udenfor gruppen. De fik praktikpladser, flere startede på teknisk skole, én kom indenfor militæret osv. De begyndte så at sige en integrationsproces i (lokal-)samfundet. Udviklingen for den lille gruppe tegnede dog et lidt andet billede, som vil blive præsenteret senere i evalueringen, hvor begge gruppers udvikling vil blive udførligt beskrevet og illustreret. Evalueringsform Denne evaluerings primære fokus er at trække så meget læring ud af den arbejdsmetode, som projektet har anvendt, nemlig kombinationen af en individuel og en gruppeorienteret metode. Det er endvidere et formål at analysere den forskellighed, der viste sig at være i effekterne i forhold til de to grupper af unge, som projektet som sagt har arbejdet med. Sekundært vil evalueringen vise og beskrive, hvorvidt projektet har nået de mål, der blev sat i starten af projektperioden. Evalueringen har, i overensstemmelse med en traditionel slutevaluering, således til formål at beskrive; Projektprocessens forløb og det mere detaljerede indhold af indsatserne Hvilke indsatser, metoder og tilgange virkede i forbindelse med de unges udvikling Hvilke udfordringer og dilemmaer projektet mødte igennem processen Hvilke anbefalinger kan gives til fremtidige lignende projekter Mere konkret tager evalueringen udgangspunkt i de mål/succeskriterier, der blev opstillet for projektet ved projektstart. Disse udgjorde: At der tilrettelægges, beskrives og etableres en sammenhængende indsats overfor gruppen af unge med vedvarende og massive problemstillinger og misbrugsafhængighed. Indsatsen skal føre til, at målgruppen bryder med disse mønstre og modtager støtte til en forandring af deres livssituation 4

132 At udvikle og iværksætte mere effektive tilbud til unge med alvorlige problematikker. Mere konkret er målgruppen unge, der enten er, eller er på vej til at ekskludere sig selv for muligheden for et selvstændigt positivt voksenliv. At skabe et fundament som indeholder nye rammer og metoder for et dynamisk og forpligtende samarbejde imellem de unge, deres netværk, de professionelle, skole/uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, handelsstandsforeninger samt relevante borgere i nærmiljøet. At opnå viden om projektets resultat med henblik på beslutning om permanent tilbud til anvendelse i hele kommunen. Succeskriteriet i forhold til effekten ved projektets afslutning: 80% er ophørt eller har væsentligt reduceret deres misbrug. (Pejlemærke vedr. reducering er, at den unge er i stand til at fuldføre uddannelse/varetage sit arbejde) 80% er stabile vedr. bolig, job, uddannelse 80% ikke begår ny kriminalitet inden for projektperioden Evalueringens mere konkrete formål er således at undersøge om ovenstående forventninger og succeskriterier er indfriet igennem de indsatser og metoder, der udgjorde Ølgod-projektet. Indsatserne og metoden samt virkningerne heraf bliver dermed systematisk beskrevet. Evalueringens empiriske grundlag Empirien i denne evaluering udgør henholdsvis en kvantitativ del og en kvalitativ del. Den kvantitative del består af et udviklingsskema over hver enkelt af de elleve unge (udarbejdet af en myndighedsrådgiver - i langt de fleste tilfælde i samarbejde med den unge), hvor der er taget udgangspunkt i parametrene: Boligforhold, beskæftigelse/uddannelse, forsørgelsesgrundlag, forbrug af rusmidler og kriminalitet inden for den sidste måned. Hvert skema er udfyldt med afsæt i den unges situation ved henholdsvis projektstart og i juli 2014, og er således med til at tegne et billede af udviklingen hos hver enkelt af de unge fra projektets start til projektets afslutning. Denne udvikling og dermed projektets effekt vil blive illustreret igennem søjlediagrammer. Den kvalitative del udgør henholdsvis logbøger over dagene i projektet fra sep til slut dec og enkeltinterviews samt fokusgruppeinterviews. De interviews, der er udført i den kvalitative del udgør: Interviewpersoner Antal interviews Projektleder (personligt individuelt interview) 1 Projektmedarbejder (personligt individuelt 1 interview) Samarbejdspartner (individuelt 5 telefoninterview) Myndighedsrådgivere (fokusgruppeinterview) 2 Forældre til de unge (Individuelle 5 telefoninterview) De unge (personlige individuelle interview) 3 Interviewformen var semistrukturerede, hvilket betyder, at intervieweren ved hjælp af en interviewguide sikrer sig at få spurgt ind til alle de temaer, der er vigtige at få beskrevet. Samtidig er der dog mulighed for at interviewpersonen kan komme ind på andre sammenhænge og betydningsfulde aspekter i henhold til evalueringstemaerne (Christensen, 1994: 11). Interviewene er blevet optaget på diktafon og derefter blevet 5

133 gennemlyttet, hvor de centrale dele af interviewene er blevet skrevet ned. I evalueringen bliver der anvendt citater fra disse interview. Dette er vist ved, at citaterne er nedskrevet i kursiv og, der er i slutningen af hvert citat tilføjet, hvilken interviewperson (i anonymiseret form) citatet stammer fra. 6

134 Del 1: Beskrivelse af projektet og målgruppen Målgruppebeskrivelse Beskrivelse af den samlede målgruppe Dette afsnit tager sigte på at give et billede af målgruppens belastninger/vanskeligheder. Der imidlertid ikke ambitionen at stille skarpt på den enkelte unges belastninger og ressourcer, men skal snarere ses som et generaliseret billede af den samlede målgruppe på i alt tolv unge, der i løbet af forløbet var tilknyttet projektet. Der er indenfor gruppen store forskelle på de sociale vanskeligheder, der har været i de unges opvækstmiljø, men en gennemgang af den samlede gruppe unge giver dog ledetråde i forhold til, hvilken målgruppe projektet har arbejdet med. Konsulent Peter Jensen, SPUK, har gennem de seneste 1½ år bidraget til projektet gennem coaching af medarbejderne i forhold til at arbejde med grupperne og i forhold til at arbejde med de unge individuelt. Der er i forbindelse med disse coachingseancer blevet talt om de enkelte unges særlige problemstillinger, vanskeligheder og ressourcer. Peter Jensens viden om de enkelte unge fra disse coachingseancer sammen med en sagsgennemgang af de enkelte unges sociale (børne-)sager i forvaltningen udgør det empiriske grundlag for målgruppebeskrivelsen. Der er som førnævnt tale om tolv unge (syv fra den 'store gruppe' og fem fra den 'lille gruppe'). I forhold til den 'lille gruppe' er det kun tre af de unge, der var den oprindelige målgruppe. De resterende to blev forsøgt trukket ind i gruppen senere i projektet. Den ene af de unge, der blevet forsøgt trukket ind, var udenfor målgruppen, da han nok røg en del hash, men efter de professionelles opfattelse ikke havde større psykosociale vanskeligheder. Den anden unge, der blev forsøgt trukket ind i projektet, var noget mere socialt belastet, men dog uden den samme tyngde i vanskelighederne som de tre unge, der i forvejen udgjorde den 'lille gruppe'. Som tidligere nævnt, var den ene af disse unge kun tilknyttet projektet få måneder, hvorfor han ikke er en del af den kvantitative del af evalueringen. Den samlede ungegruppe, der beskrives, udgøres derfor af elleve unge. De oplysninger, der udgør empirien i målgruppebeskrivelsen, kan være flere år gamle, og er således ikke et udtryk for, hvordan den unge fungerer nu. F.eks. beskrives ni ud af de tolv unge at have et skadeligt forbrug af rusmidler, men det er ikke gældende i dag, hvor flere unge har nedsat deres forbrug betydeligt, og hvor flere ligeledes er helt ude af det skadelige forbrug af rusmidler. De har således haft et skadeligt forbrug i en periode af deres liv, men det ser aktuelt anderledes ud. Målgruppebeskrivelsen vil fokusere på de belastninger, de unge har haft gennem deres opvækst. De temaer, der fokuseres på er: Smidt ud hjemmefra, Skadeligt forbrug af rusmidler, Anbragt udenfor hjemmet, Diagnoser, Kriminalitet, Vold, Lav intelligens og Traumatiske oplevelser i barn- og ungdommen. Skadeligt forbrug af rusmidler Ud af de tolv unge havde ni ved projektstart et skadeligt forbrug 4 af rusmidler. Det drejede sig for alle om et massivt dagligt forbrug af hash, og dette blev for flere suppleret med hårdere stoffer som f.eks. amfetamin og ketamin. Anbragt udenfor hjemmet Fire af de unge havde i løbet af deres barndom/ungdom været anbragt udenfor hjemmet, hvor det fra tre af de fire unges vedkommende bl.a. skyldes forældrenes eget misbrug (både alkohol og euforiserende stoffer) 4 Skadeligt forbrug defineres som: Et forbrug af rusmidler, der enten på kort eller lang sigt er skadeligt for den unges sociale, psykiske og/eller fysiske udvikling. 7

135 Diagnoser Tre af de unge havde diagnoser. Disse var f.eks. ADHD og tilknytningsforstyrrelse, men flere af de unge har været til samtaler på psykiatrisk afdeling, dog uden af få egentlige diagnoser. En ung er i denne sammenhæng blevet beskrevet som angst, men altså uden at få en diagnose. Kriminalitet Tre af de unge havde/har domme for berigelseskriminalitet. Der er tale om ganske omfattende kriminalitet, hvor der har været tale om helt op til 80 kriminelle forhold for en unges vedkommende. To unge har herudover været tiltalt, men uden at det har ført til domfældelse. Vold To unge har været involveret i voldsepisoder. Dog ikke vold, der så vidt vides har ført til sigtelser, måske fordi det er vold udøvet i forhold til personer, der har haft pædagogiske opgaver i forhold til de unge. Lav intelligens To af de unge har en IQ på under 90. En tredje ung er derudover beskrevet som 'ikke godt begavet' i en udtalelse fra børnepsykiatrisk afdeling. Smidt ud hjemmefra To unge var blevet smidt ud hjemmefra som ca. 14-årige p.g.a. voldsomt hashmisbrug. Traumatiske oplevelser i barndommen I de sagsakter, der er gennemgået (hvor der mangler sagsakter på tre af de unge), beskrives der traumatiske oplevelser for syv unge. Disse traumatiske oplevelser er f.eks. vold i hjemmet, seksuelle overgreb og forældres massive misbrug. Herudover beskrives flere forældre som havende alvorlige psykiske lidelser. Den teoretiske forståelse Dette underafsnit har til formål, ud fra en teoretisk tilgang, at præsentere mulige baggrunde for, at de unge fra Ølgod-projektet handlede som de gjorde inden projektets start og i løbet af projektet. Som nævnt tidligere er ambitionen ikke, at tage udgangspunkt i hver enkelt af de tolv unge, men derimod i et mere generaliseret billede af denne målgruppe. Omsorgssvigt og tilknytningsforstyrrelser Det fremgår af ovenstående beskrivelse af målgruppens belastninger, at de næsten alle har været udsat for omsorgssvigt i løbet af deres barn- og/eller ungdom. Disse omsorgssvigt har ofte været i form af: Vold (enten overværet vold i hjemmet eller selv været udsat for vold) Seksuelle overgreb fra nære omsorgsgivere og/eller andre i nærmiljøet Opvokset i familier med kontaktløshed (ofte som konsekvens af forældrenes egne vanskeligheder med psykisk sygdom, overdrevent rusmiddelforbrug eller egne udviklingstraumer). Det har stor betydning for børn og unges udvikling, hvornår de udsættes for omsorgssvigt, i hvilke situationer de udsættes for svigtene, og hvor massive disse svigt er. Endvidere har det stor betydning hvilket beskyttelsesfaktorer, der er i barnets nærmiljø. Omsorgssvigt eller traumatiske hændelser i forhold til barnets tilknytning til dets tilknytningsperson kan føre til, at barnet udvikler egentlig tilknytningsforstyrrelser, og disse vil for mange af disse børn præge deres ungdomsliv og for nogen også deres voksenliv. Ud af en børneårgang er ca. "15 % af en årgang 0-3 årige sociale behovsbørn, hvor sundhedsplejersken er bekymret for barnets tarv og velfærd, 4 % er udsat for omsorgssvigt i større eller 8

136 mindre grad, og heraf vil formentlig 1/2-1 % være udsat for så massivt omsorgssvigt, at deres personlighedsudvikling er stærkt truet" (Christensen, 1992). Børn, der har været udsat for massive omsorgssvigt i forhold til deres tilknytning til den nære omsorgsperson, vil være i risiko for at udvikle egentlige tilknytningsforstyrrelser. De er sårbare, og provokeres let af social kontakt. Nogle bliver kronisk tilbagetrukne, indadvendte og depressive, mens andre bliver stærkt udadreagerende i deres adfærd. Fælles er disse unges vanskeligheder ved at indgå i relationer til andre mennesker. Og disse vanskeligheder viser sig i forskellige adfærdsformer, der for nogle har afsæt i en egentlig diagnose (f.eks. ADHD), mens andre er mere diffust beskrevet (f.eks. udadreagerende adfærd). Børn udvikler meget tidligt i deres liv det, Jens Peter Rygaard og Bowlby kalder de tidlige 'arbejdsmodeller' (Rygaard, 1991), eller som Gerg Mead kalder 'den generaliserede anden' (Mead, 2005), der er den eksternaliserede form af det tilknytningsmønster, barnet lærte sig i samspillet med dets tilknytningsperson. Begrebet kan oversættes til, at barnet udvikler en generaliseret 'forståelse' af andre mennesker. Den primære omsorgsgiver for barnet bliver således en generaliseret model for, hvad barnet kan forvente sig i kontakten med andre mennesker. Og herunder, hvor meget tillid, barnet/den unge opfatter, at det kan have til andre mennesker. Tilknytningspersonens omsorgsvaretagelse får således udover barnets generelle omsorgsbehov for mad, tøj, varme, kontakt m.v. også en mere symbolsk betydning, der danner et indre billede hos barnet som en form for generalisering af menneskelig handlen. Udvikling af 'den generaliserede anden' får betydning for barnet/den unges vurdering af sine omgivelser, og om andre mennesker er noget, man kan have tillid til, eller som man må møde med mistillid. Flere af de unge, der har deltaget i Ølgod-projektet hører i helt overvejende grad under gruppen Omsorgssvigtede børn. For de mest socialt belastede af de unge, vil dette ofte komme til at betyde, at de møder deres omgivelser med mistillid, fordi de grundlæggende har en erfaring med, at de ikke er blevet mødt ud fra deres behov for omsorg. Påvirkninger i tilknytningen, der har givet tilknytningsforstyrrelser, kan for de unge betyde, at de ofte vil have et mere kaotisk liv, hvor det kan være vanskeligt for dem at fastholde og indgå i relationer til andre. Endvidere er det i forhold til denne målgruppe væsentligt at fremhæve, at endnu en af de grundlæggende problemstillinger ved tilknytningsforstyrrelse er, at de unge ikke kender deres egne følelser. De kan derfor reagerer både udad eller indad, men de er ofte ikke klar over, hvorfor de handler, som de gør. Traumer Udover tilknytningsvanskeligheder, som langt fra alle unge i Ølgod-projektet har, har den største del af de unge været udsat for traumer i deres barn- og ungdom, der kan have haft betydning for udviklingen af deres nervesystem (Hart 2009, Levine 2004). Traumer og måske især gentagne traumer kan udvikle et 'overaktiveret nervesystem'. Det overaktiverede nervesystem er det, der bl.a. ses hos en del soldater, der har været i kampzoner. Der er tale om PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder), eller det der tidligere blev betegnet som 'granatchok'. Det er karakteristisk, at der skal relativt lidt til at aktivere nervesystemet, så det reagerer, som om mennesket er ude i en livstruende situation, og dermed benytter sig af de forsvarsmekanismer, der er indbygget i 'reptilhjernen' (frys, flygt eller kæmp). Herudover giver PTSD oftest koncentrationsvanskeligheder og hukommelsesproblemer, hvilket har stor betydning for de unges evne til at tilegne sig viden kognitivt. Bessel Van Der Kolk, professor og leder af Trauma Center under Justice Resource Institute, Massachusetts, redegjorde i en forelæsning i København i maj 2014 for, hvordan traumer og PTSD kan reducere evnen til kognitivt at tilegne sig viden. Samtidig bygger denne viden om PTSD på, at en meget væsentlig del af de mennesker, der lider af PTSD i USA er betinget af traumatiske begivenheder i disse menneskers opvækstmiljøer som vold og andre overgreb (Pond, Andrew et al, 2013). 9

137 I hvert fald syv af de unge i Ølgod-projektet, har været udsat for chok og traumer i deres barn og ungdom, der kan have haft betydning for udviklingen af deres nervesystem. For den unge, der har et overaktiveret nervesystem, betyder det f.eks., at selv lidt højrøstet tale eller pædagogiske medarbejdere åbenlyse uenighed, kan være så angstprovokerende, at forsvarsmekanismerne 'overtager'. Det ses også ofte, at unge med et overaktiveret nervesystem bliver låst i at være 'på'. De er i en konstant forsvarsposition. Denne tilstand er karakteriseret af hyperaktivitet, stress, angst- eller raserianfald, mani og væren på vagt. En sådan tilstand kan dog ikke opretholdes over tid, og der vil så være en tendens til, at de bliver låst i at være 'fra', som er karakteriseret af energiløshed, afmagt, depression, udmattelse, og at de mister forbindelsen til omgivelserne. Samtidig med at den unge således er mere sensitiv i forhold til belastninger, vil et stærkt 'opspændt' og overaktiveret nervesystem påvirke den unges mulighed for indlæring. Resiliens I alle børn og unges liv er der nogle beskyttelsesfaktorer. For eksempel er det en beskyttelsesfaktor, hvis barnet, der har været udsat for omsorgssvigt, har kunnet finde en mening med de svigt, det har været udsat for, eller barnet, hvor forældrene ikke har tilstrækkelig omsorgsevne, har nogle omsorgspersoner, som det føler sig tryg ved (f.eks. bedsteforældre). I Mønsterbryderforskningen (Elsborg, 1999) sidst i 1990'erne fandt man bl.a., at tilstedeværelsen af en signifikant voksen i et barns eller en ungs liv, styrkede barnets eller den unges muligheder for at blive mønsterbryder (bryde med forældrenes negative sociale arv). Men der er mange beskyttelsesfaktorer i børns liv, som kan virke kompenserende i forhold til de belastninger, barnet udsættes for. Beskyttelsesfaktorer giver børn højere resiliens, og dermed bedre mulighed for at klare sig. Dette fokus på resiliens har sat sig igennem i meget socialt arbejde i de seneste ti år, hvor det bl.a. er en integreret del af ICS (Integrated Childrens System), som er det system Socialstyrelsen har initieret for at hæve kvaliteten i de børnefaglige undersøgelser (Servicelovens 50). Ud fra denne tænkning kan tilstedeværelsen af beskyttelsesfaktorer i de unges liv således være betydningsfulde for, om de unge i løbet af projektet mestrer at forandre deres livsstil. Dette aspekt vil blive udfoldet i et senere afsnit i evalueringen. Opstartsfasen Baggrund for projektet Baggrunden for Ølgod-projektet var, som tidligere nævnt, kommunens kortlægning af iværksatte foranstaltninger overfor udsatte unge i området omkring Ølgod. Udover denne kortlægning oplevede kommunen, at kontaktpersonerne, der var tilknyttet de unge, løbende meldte tilbage, at samarbejdet med de unge ikke fungerede. De unge meldte konstant afbud til de aftalte møder, hvorfor kontaktpersonerne følte, at deres arbejde var overflødigt. På daværende tidspunkt var tilgangen til denne gruppe af unge tydelig og tog udgangspunkt i tanken om, at: ( ) dem, der profiterede, fik de gode tilbud og dem der ikke gjorde fik discount-tilbuddene (Projektleder, Ølgod-projektet). Det overordnede billede var således, at indsatserne ikke havde den ønskede effekt samtidig med, at forbruget af rusmidler blandt den pågældende ungegruppe blev større og større. I forbindelse med denne udvikling blev det besluttet, at der var brug for at tænke anderledes i forhold til indsatser på området og forudsætningerne for at opstarte Ølgod-projektet blev således en realitet. Som tidligere nævnt, blev gruppen af de ti unge (senere tolv) opdelt i to grupper efter projektets start. Baggrunden for denne opdeling var, at tre af de unge aldersmæssigt var så unge, at de var undervisningspligtige, hvorfor de ikke kunne deltage i projektets aktiviteter i løbet af dagen. Samtidig med 10

138 dette var både deres forbrug af rusmidler og deres udøvede kriminalitet ikke så udpræget, som det på daværende tidspunkt var hos de syv store unge. Målsætninger De mere overordnede formål og succeskriterier er tidligere beskrevet. De konkrete metodiske og værdimæssige succeskriterier for projektet både i forhold til den lille og den 'store gruppe', er: Værdier og mål for de unge: At de unges medbestemmelse/holdninger og ideer inddrages i udarbejdelsen af projektets indhold At der skabes og fastholdes lige muligheder i adgangen til job, uddannelse, fritidsliv mv. med henblik på udvikling af et selvstændigt og selvforsørgende voksenliv. At realisere de unges mål og ønsker. Værdier for organisationen: Der forventes en reducering af udgiftsdelen på kontanthjælpsudgifter 5 /øvrig offentlige forsørgelse. Det overordnede mål er, at de unge opnår tilknytning til uddannelse eller job - målet på lang sigt, at de unge som led i en uddannelsesplan er i stabile uddannelses eller job forløb. Evalueringen af projektet skal bidrage til øget viden vedr. fremtidige indsatser på ungeområdet. Det første der blev gjort var at undersøge, om de unge overhovedet havde lyst til at samarbejde. Dette var en væsentlig forudsætning for projektets eksistens, idet tilgangen var, at de unge skulle være medbestemmende og aktive medspillere i forhold til projektets udformning. Den klare målsætning var derfor, som projektlederen her beskriver, at undersøge: ( ) om man med empowermenttænkning kunne etablere noget, der var mere effektfuldt, end det vi i forvejen gjorde (Projektleder, Ølgod-projektet). Tanken bag dette var, at det at give de unge medbestemmelse ville give dem et medejerskab til projektet, og dermed styrke deres motivation for at deltage i projektets aktiviteter. Derfor inviteredes syv unge ud af den samlede gruppe på ti til opstartsmøde i april måned Der var her både repræsenteret unge fra den 'lille gruppe' og den 'store gruppe'. Til dette opstatsmøde blev de spurgt om deres tanker omkring, hvad de ønskede, at deres dagligdag skulle indeholde i et eventuelt projekt. Dette var en opstartsproces, som en af de unge her beskriver: De kaldte os ned i en kælder på Alleen. Fortalte hvad de havde tænkt sig med det, og hvad vi havde lyst til at få ud af det her. Så skulle vi lave nogle regler for, hvordan det skulle fungere for, at vi gad at være her. Til at starte med, der handlede det bare om, at vi skulle komme. Vi måtte ikke ryge tjald der, og vi måtte ikke møde påvirkede. Det gad vi ikke, for så var der jo ligesom ikke rigtig nogen grund til at være der. Det var nogle regler, vi selv aftalte (Ung, Ølgod-projektet). De unge fik således i fællesskab beskrevet forslag til og ønsker om, hvordan hverdagen i Ølgod-projektet skulle være. De forslag de unge opstillede var som følgende: Vi skal have vores eget hus Politiet, lærere og forældre må ikke komme der Vi skal være der hver dag fra kl (senere blev tidspunktet ændret til kl.09.00) Vi skal hentes ud af sengen, hvis vi ikke kommer op Det skal ikke handle om misbrug og behandlingen af misbrug Man må ikke være påvirket, når man kommer 5 Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. Januar 2014, hvorefter kontanthjælpen er afskaffet for alle unge under 30 år uden uddannelse og er erstattet af uddannelseshjælp. Der er således sket en omstrukturering af overførelsesomkostningerne, således at kontanthjælpen nu er opdelt i forskellige kategorier fordelt på grupperne uddannelsesparate unge og aktivitetsparate unge. I indeværende evaluering vil der dog blive anvendt betegnelsen kontanthjælp, da det var denne betegnelse, der var gældende ved projektstart og under størstedelen af projektets forløb. 11

139 Man må ikke tage stoffer, når man er i Huset 6 Der skal være fysiske aktiviteter fx fitness Et af de centrale punkter, der var særlig vigtigt for de unge var, at de kunne være i fred. Som en af dem beskriver: Vi ville have vores eget sted, og politiet måtte i hvert fald ikke komme der. Vi skulle kunne være der i fred, ikke. Når vi skulle komme derned og have en eller anden form for relation til kommunen og der offentlige igen, så skulle vi også have lov til at være der i fred. Og det skulle være på vores vilkår, ikke (ung, Ølgod-projektet). Samtlige forslag blev accepteret: Det accepterede vi. Vi stillede ikke tvivl ved, om det det ville var rigtigt eller forkert. Så længe det var lovligt (Projektleder, Ølgod-projektet). Med inddragelse af de unge og accepten af deres ønsker havde Ølgod-projektet den grundform, der blev det bærende fundament i projektperioden. Metoden Empowerment Meningen med at anvende empowerment-tilgangen var, at de unge skulle opleve sig som medskabere af projektet og derigennem blive motiverede og engagerede for deltagelse og udvikling gennem forløbet. Empowermenttænkningen er derfor et fundament for den pædagogiske metode, der blev brugt i udviklingen af projektet. Det gruppeorienterede kombineret med det individorienterede Ambitionen med projektet var at arbejde med en gruppeorienteret metodisk tilgang til de unge både i forbindelse med den 'store gruppe' og senere med den 'lille gruppe'. For den 'store gruppe's vedkommende tog man således udgangspunkt i det allerede etablerede fællesskab. Man respekterede det fælles venskab de unge allerede havde ved projektets start. Dette blev gjort i stedet for at forsøge at skille dem ad og arbejde med dem individuelt som i en traditionel kontaktpersonsordning. Samtidig med det gruppeorienterede fokus, arbejdede man løbende med den enkelte unge indenfor gruppen. Derved kombineredes det gruppeorienterede med det individorienterede i tilgangen til de unge. Huset og dagligdagen for den 'store gruppe' Beskrivelser af gruppens dagligdags-struktur falder i to dele for at tydeliggøre, at der sker en naturlig bevægelse fra at fokusere på det gruppeorienterede og fællesskabet mod det individorienterede i takt med, at en del af den 'store gruppe' kommer i uddannelse og beskæftigelse, som projektet skrider frem. 1. del af projektet (sep forår/sommer 2013) Gruppen mødtes som aftalt i Huset i hverdagene kl Projektmedarbejderne forsøgte så vidt muligt hver dag at få kontakt til de deltagere, der ikke dukkede op eller hente dem på deres bopæl eller faste tilholdssteder. Logbogen viser der til tider var udfordringer i forhold til de unges stabiltet omkring fremmøde især efter hårde weekender. Men det centrale i beskrivelsen af logbøgerne over den 'store gruppe' er, hvordan der løbende igennem denne del af projektprocessen var udpræget gruppe- og fællesskabsfølelse blandt projektets deltagere. Fem dage om ugen mødtes gruppen til morgenmad og socialt samvær, hvor der blev hygget, og hvor der blev talt om gruppens fælles og de unges individuelle oplevelser, udfordringer og evt. gøremål. Efter morgenmaden deltog dem der kunne og havde lyst i fysisk træning i træningscenteret i byen, hvis ikke andet er på programmet. Fitnesscenteret blev i første omgang en betydningsfuld fælles aktivitet for de unge og projektmedarbejderne, og gav også anledning til at tale om vigtigheden af kost i forhold til generel trivsel. Gruppen afsluttede dagens møde med at lave frokost og spise sammen, hvorunder der også var 6 Huset var det sted, hvor de unge mødte op hver dag og var sammen, hvis de ikke trænede eller var på ture. 12

140 mulighed for snak med projektmedarbejderne. Efter frokost gik gruppen enten hver til sit, nogle fulgtes ad til fælles aktiviteter eller projektmedarbejderne hjalp enkelte med individuelle gøremål, som er beskrevet under afsnittet Hverdagsparathed. 2. del af projektet. Sommer julen 2013 To af deltagerne blev udmeldt af projektet, fordi de skulle starte læreplads og militærtjeneste og i den forbindelse fraflyttede kommunen. Den resterende gruppe på fem blev mere og mere opsplittet i denne periode. To af de unge vedblev at have et skadeligt forbrug af rusmidler, imens de andre fik praktikpladser, jobs og starter uddannelse op i lokalområdet. Perioden var præget af meget individuelle forløb for deltagerne. Oftest var der morgenvækning og afhentning på de unges bopæl og derefter kørsel til praktiksteder, uddannelse og job eller andre individuelle gøremål. Enkelte af de unge er dog ofte ikke til at komme i kontakt med. Ind imellem dropper de gamle også forbi til frokost, hvis de har tid og ikke er optaget af arbejde, uddannelse eller egne gøremål. Samtidig fortsætter dem, der har lyst med at træne i træningscenteret. Huset og dagligdagen for den 'lille gruppe' I oktober 2012 opstartedes den 'lille gruppe' i projektet. I denne periode kørte projektet med den 'lille gruppe' sideløbende med arbejdet med den 'store gruppe'. De unge i den lille gruppe var allerede tilknyttet diverse dagtilbud 7, og kunne derfor kun være til stede om eftermiddagen. I første omgang blev projektet for den 'lille gruppe' to ugentlige eftermiddage a 3-4 timer, da de alle tre på daværende tidspunkt som sagt gik i skole i løbet af dagen. Der blev ligeledes her afholdt aktiviteter såsom træning, fællesspisning, biografture og lign. Efter et halvt år udvidedes åbningstiden med to ekstra eftermiddage, så projektet nu var fire ugentlige eftermiddage a 3-4 timer. I sommeren 2013 udvidedes den 'lille gruppe' med en ny ung og endnu en ung kommer med i projektet i efteråret Den sidst ankomne deltog kun i projektet i et par måneder. De fælles aktiviteter Fitnesstræningen er som tidligere nævnt en fælles aktivitet, som bliver afholdt hver dag. Målet med træningen var at få gruppen fysisk aktiveret. De fælles aktiviteter, der ellers foregik udenfor Huset og den almindelige dagligdag var som regel foranlediget af de unges egne ønsker, ligesom også den fysiske aktivitet var. Aktiviteterne var fx: - fisketure - filmaftener eller biografture - Go-kart - Boksetræning - Koncert - Besøg i Randers Regnskov - Besøg i Terrarium - Speedbådstur - Overnatningstur Udover ture med fokus på oplevelse og samvær blev der afholdt fælles aktiviteter med særlige temaer. Disse bestod i: - Stofeducation - Kursus i økonomi 7 Alle tre unge fra den lille gruppe er nogle måneder før de kommer med i projektet startet i Entreen, som er et skoletilbud, der skal håndtere og afklare det faglige ståsted hos unge, der er droppet ud af efterskoler eller som er blevet hjemtaget fra foranstaltninger inden de skal videre i det almene folkeskoleforløb. 13

141 Den individuelle indsats Sideløbende med gruppens fælles daglige struktur og de fælles aktiviteter lagde de voksne også en større individuel indsats hos den enkelte projektdeltager. Denne indsats er præget af fleksibilitet og rummelighed, hvor den voksne har fungeret som en støtte for at hjælpe projektdeltageren med at gennemføre almindelige gøremål, så hverdagen har kunnet fungere. I det følgende er nedfældet eksempler på, hvad disse individuelle gøremål og den individuelle indsats udgjorde. - en-til-en samtaler vedrørende ønsker, udvikling, udfordringer ofte initieret af projektdeltageren - morgenvækning - kørsel - bisidder ved samtaler hos jobcenteret - bisidder ved samtaler med uddannelsesvejledere - hjælp til besigtigelse af lejlighed hos boligforening - hjælp til opringninger til fx tilmelding af kurser - sortering af rudekuverter, styr på breve fra offentlige myndigheder - hjælp til transport vedr. lægebesøg, hospitalsundersøgelser - hjemmebesøg hos forældre - besøg hos voksenservice - hjælp til at etablere kontakt til familiemedlemmer - hjælp til ansøgning om ny bolig - hjælp til indkøb og madlavning i egen bolig - kontakt til praktik- og uddannelsessteder - hjælp til anmeldelse om fraflytning af bopæl hos borgerservice - kontakt til politi og kriminalforsorgen - hjælp til ansøgning om betaling af rejsekort - hjælp til ansøgning og indmeldelse på uddannelsessteder - deltagelse i møder i retten Samarbejdspartnere, myndighed og leverandører I forhold til Ølgod-projektet har der på det organisatoriske plan været fokus på samarbejdet mellem diverse tværfaglige og tværsektorielle instanser. Udover samarbejdspartnere indenfor kommunens regi (skoler, praktiksteder og andre) havde projektet også eksterne samarbejdspartnere tilknyttet. Samarbejdet er af flere parter blevet beskrevet som værende præget af tillid, åbenhed, fleksibilitet og handleparathed. Hvad dette har betydet for projektet vil blive uddybet i den kvalitative analyse. 14

142 Oversigt over samarbejdspartnere 15

143 Del 2: Analyse af kvantitativt empirisk materiale Præsentation af projektets effekt Indledning Projektets succeskriterier var opstillet, så de kvantitativt kunne 'måles'. Altså om projektet havde levet op til de kvantitative forventninger, Varde Kommune havde til projektet. Ambitionen med denne del af evalueringen er således at præsentere udviklingen hos de elleve unge, der udgør den kvantitative empiri i projektet. Helt konkret vil de unges livssituation ved projektstart blive sammenlignet med, hvordan denne var i juli måned 2014 ved projektets afslutning. Denne sammenligning vil blive illustreret igennem søjlediagrammer ud fra følgende parametre: Kriminalitet Forbrug af rusmidler Beskæftigelse/uddannelse Boligforhold Forsørgelsesgrundlag Projektets adskillelse af de unge i en 'stor' og en 'lille gruppe', bliver bevaret i præsentationen af deres udvikling. Dette afsnit vil være struktureret således, at hvert af de ovenstående fem parametre vil blive gennemgået. Under hvert parametre vil den 'store gruppe's udvikling blive præsenteres først, og derefter præsentationen af den 'lille gruppe's udvikling. Løbende i afsnittet vil der blive taget stilling til, om projektet har haft den forventede effekt hos de unge både set i forhold til udviklingen for de unge i den 'store gruppe', i den 'lille gruppe', og i nogle tilfælde udviklingen set i forhold til den samlede gruppe. Udviklingen hos de unge vil som sagt blive illustreret igennem søjlediagrammer, da dette præsenterer udviklingen på en klar og tydelig måde. Dog kan disse diagrammer ikke vise nuancerne omkring de unges udvikling, hvorfor de enkelte illustrationer vil blive suppleret med refleksioner og overvejelser, der er med til at skildre de nuancer, som må inddrages for at få et mere fyldestgørende billede af de unges udvikling. Kriminalitet Indledningsvist var der til projektet en forventning om, at 80% af de unge ikke begik ny kriminalitet inden for perioden, hvor projektet var i gang. Vi har ikke løbende optegnelser over om eller, hvor meget kriminalitet de unge udøvede i løbet af projektperioden. De empiriske data er alene knyttet til projektstart og til 'målingen' gennemført i juli Det fremgår i figur 1, hvilken udvikling der har været i kriminaliteten udført af de syv unge i den 'store gruppe' fra projektstart og til projektets afslutning. 16

144 Figur 1 Figur 1 viser, at der ved projektstart var fire unge i den 'store gruppe', der havde udført kriminalitet over 10 gange inden for den sidste måned, to unge havde udøvet kriminalitet 5-10 gange indenfor den sidste måned, imens kun en af de unge i den 'store gruppe' ikke havde begået kriminalitet inden for denne måned. Udviklingen i kriminaliteten for den 'store gruppe' ses tydeligt, når der sammenlignes med opgørelsen fra juli måned Her kan man se, at kun en af de unge har begået kriminalitet 5-10 gange inden for den sidste måned, imens seks af de unge slet ikke har begået kriminalitet inden for den sidste måned. Der tegner sig således et billede af, at fem af de seks unge (83%) i den store gruppe, der begik kriminalitet ved projektstart helt er stoppet ved projektets afslutning. Den syvende unge, der vises i figur 1, udøvede ikke kriminalitet ved starten af projektet, og der vises derfor ikke en udvikling her, da han ved projektets afslutning stadig ikke begik kriminalitet. Hvis vi videre ser på den 'lille gruppe's udvikling i forhold til deres begået kriminalitet, så ser det således ud: 17

145 Figur 2 Figur 2 viser, at denne gruppe af unge ikke har begået kriminalitet i samme grad som den 'store gruppe'. Dog er der stadig en udvikling at se. Ved projektstart kan det ses, at to af de fire unge i den 'lille gruppe' havde begået kriminalitet under 5 gange inden for den sidste måned, imens de sidste to ikke havde begået kriminalitet. Der ses dog en udvikling, da der i juli måned ikke er nogle af de fire unge, der har udøvet kriminalitet inden for den sidste måned. Der tegnes således et billede af, at begge de unge (100%) fra den 'lille gruppe', der begik kriminalitet ved projektets start, er stoppet med at begå kriminalitet ved projektet afslutning. Samlet set var der otte unge, der begik kriminalitet ved projektet start, og tallene fra juli 2014 viser, at syv ud af de otte unge (87%) har nedsat eller helt stoppet deres kriminalitet ved projektets afslutning. Vi har ikke viden om, hvordan reduktionen i de unges kriminalitet har været over hele projektperioden, men det kan på baggrund af tallene fra projektstart og fra juli 2014 konstateres, at begge grupper af unge har mere end indfriet forventningerne om, at 80% af de unge skulle nedsætte eller helt stoppe deres kriminalitet. Det er midlertidigt væsentligt at fremhæve, at ovenstående tal udelukkende illustrerer omfanget af de unges begåede kriminalitet i juli Det er således et øjebliksbillede på omfanget af de unges begåede kriminalitet, men andre informationer tyder på, at der er tale om en mere permanent reduktion i de unges kriminalitet, da også lokale aktører i området har konstateret en fald i berigelseskriminalitet i området (se senere). Forbrug af rusmidler I forhold til de unges forbrug af rusmidler, var der inden projektets start en forventning om, at 80% af de unge ved projektets afslutning var ophørt eller havde reduceret deres forbrug væsentligt. Udviklingen i den 'store gruppe's forbrug af rusmidler er vist i figur 3: 18

146 Figur 3 Figuren viser en tydelig udvikling i de syv unge fra den 'store gruppe's forbrug af rusmidler. Ved projektstart bruger alle syv unge (100%) forskellige former for rusmidler flere gange dagligt. I juli 2014 ses det et helt andet billede. Her er der blot en ung, der stadig bruger rusmidler flere gange dagligt. Tre af de syv unge bruger kun rusmidler en gang om ugen, imens de sidste tre unge helt er stoppet med at anvende rusmidler. Det er således seks ud af de syv unge (86%) fra den 'store gruppe', der enten har reduceret deres forbrug eller helt stoppet det. Det kan konstateres, at udviklingen hos den 'store gruppe' i forhold til deres forbrug af rusmidler klart har indfriet de forventninger, der fra kommunens side var til projektet. Den 'lille gruppe's udvikling i rusmiddelforbruget er vist i figur 4: 19

147 Figur 4 Figuren viser en klar udvikling, hvor der ved projektstart var to ud af de fire unge, der brugte rusmidler dagligt eller oftere. Videre var der en af de fire, der anvendte rusmidler en gang om ugen, imens der var en, der slet ikke anvendte rusmidler. Hvis man videre ser på denne gruppe af unges forbrug af rusmidler i juli måned 2014, er der en ung, der anvendte det en gang om ugen, en der anvendte det en gang om måneden, imens der er to, der inter forbrug havde. Det er her alle tre unge (100%), der havde et forbrug af rusmidler ved projektstart, der har reduceret eller helt stoppet deres forbrug. Det er dog vigtigt her at påpege, at tallene der her regnes for så små, at der skal meget lidt til, før der vises voldsomt afvigelser. Dette aspekt er dermed væsentligt at have med, når man kigger på ovenstående diagram. I forhold til den samlede gruppe er der ni ud af de ti unge (90%), der havde et forbrug af rusmidler ved projektets start. Ved projektets afslutning (juli 2014) har ni ud af ti (90%) væsentligt reduceret eller helt holdt op med at bruge rusmidler hvorfor man her kan konstatere at projektet har haft mere end den ønskede effekt i forhold til den samlede gruppe af unges udvikling af forbruget af rusmidler. Beskæftigelse/uddannelse Projektets succeskriterium i forhold til beskæftige/uddannelse var, at 80% af de unge skulle være stabilt i arbejde eller uddannelse ved projektets afslutning. Udviklingen i forhold til den store gruppe ser ud som vist i figur 5: 20

148 Figur 5 Figur 5 viser, at seks ud af de syv unge i den 'store gruppe' ikke var i beskæftigelse, imens den sidste unge var i praktik. I juli måned 2014, er der sket en tydelig udvikling. Blot en ud af de syv var ikke i beskæftigelse eller uddannelse/praktik, imens en var i arbejde og hele fem var under uddannelse. Der er dermed seks ud af de syv unge (86%), der enten er i arbejde eller i uddannelse ved projektets afslutning. I forhold til den lille gruppe er udviklingen vist i figur 6: Figur 6 21

149 Figuren viser, at tre ud af de fire unge i den 'lille gruppe' var under uddannelse ved projektets start (en del var undervisningspligtige). Uddannelsesaktiviteter udgjordes af et forløb på Entreen (et særligt skoletilbud i Varde Kommune). Forløbet er som regel begrænset til 3-6 måneder, inden de unge skal videre i det almene folkeskoleforløb. Der var dog ingen af de tre unge i den 'lille gruppe', der formåede at komme videre i den almene folkeskole. I juli måned 2014 er tre af de unge i den 'lille gruppe' i praktik/aktivering 8, imens den sidste er i gang med et uddannelsesforløb. Alle fire unge (100%) er således i en form for udviklende aktiviteter ved projektets afslutning. I forhold til den samlede gruppe er ti ud af de elleve unge (91%) enten i aktivering, uddannelse eller arbejde og dermed i gang med udviklende aktiviteter ved projektets afslutning. Succeskriteriet omkring projektets effekt på de unges beskæftigelse og/eller uddannelse må siges at være opnået både hos den 'lille gruppe', den 'store gruppe' og hos de unge generelt. Boligforhold I forbindelse med boligforholdene hos de unge blev der formuleret en forventning om, at effekten af projektet her skulle være, at 80% af de unge skulle være stabile i forhold til deres boligsituation ved projektets afslutning. Udviklingen af de unge i den 'store gruppe's boligforhold ser ud som følgende: Figur 7 Figur 7 viser, at tre af de syv unge i den 'store gruppe' var udeboende ved projektstart. Tre af dem var husvilde og en af dem er registreret under kategorien Andet, da han skiftevis var hjemmeboende og husvild. I forhold til disse boligforhold skal der dog for de fleste af de unges situation tages nogle forbehold, idet deres boligforhold ved projektstart var mere nuanceret end ovenstående diagram illustrerer. Ud af de tre unge, der ved projektstart er registreret som udeboende bor to af dem på gården, der er beskrevet 8 Alle tre unge er i forløb på produktionsskoler 22

150 som en faldefærdig ejendom flere af de unge bor på i perioder. Det er derfor ikke nødvendigvis en hensigtsmæssig boligsituation, at de unge er udeboende, da denne betegnelse i nogle tilfælde dækker over noget andet end eksempelvis at have egen lejlighed. Figuren viser, at der i forhold til de unge fra den 'store gruppe' i juli måned 2014, er fem ud af de syv, der er udeboende. Heraf er der fire, der har egen lejlighed og en der bor hos sin kæreste. Derudover er der en af de syv, der er hjemmeboende og en, der stadig er husvild. Der er således seks ud af de syv unge (86%) fra den 'store gruppe', hvor deres boligforhold må betragtes som stabile. Succeskriteriet er således opfyldt for denne gruppe i forhold til stabile boligforhold. De fire unge i den 'lille gruppe's, tegner et lidt andet billede i forhold til boligforhold: Figur 8 Figur 8 viser, at alle fire unge var hjemmeboende både ved projektets start og ved projektets afslutning i juli Dette kan skyldes, at de aldersmæssigt er yngre, så de derfor stadig har mulighed for at bo hjemme. Derudover er det ligeledes med til at tegne et billede af, at de ikke har eller har haft samme ustabile boligforhold som flere af de unge fra den 'store gruppe' har. Det er ikke indenfor denne evaluerings rammer at vurdere om det at være hjemmeboende for alle de unges vedkommende er den mest hensigtsmæssige boligsituation, men i forhold til stabiliteten må den siges at være gældende hos alle fire unge både ved projektstart og ved projektets afslutning. Man kan således se, at der et tale om status quo, uden at det er muligt at tage stilling til, om det er ønskeligt eller ej. Forsørgelsesgrundlag I forhold til forsørgelsesgrundlaget hos de unge var der opstillet en forventning om, at projektet skulle medvirke til, at der skete en reducering af udgiftsdelen på kontanthjælpsudgifter og andre offentlige forsørgelsesudgifter. Dog med undtagelse af udgiftsposten vedrørende SU, da dette vil være ensbetydende med at den pågældende unge er i uddannelse og dermed må anses som en positiv udgift. Udviklingen er vist i figur 9: 23

151 Figur 9 Figuren viser, at fem ud af de syv (71%) var på kontanthjælp ved projektstart, imens de sidste to er registreret under kategorien Andet, som højst sandsynligt dækker over kriminalitet og/eller mulig støtte fra forældre. I juli måned 2014 modtager fem ud af de syv (71%) SU, elevløn eller anden form for skoleydelse. En af selvforsørgende, da han har fået arbejde, imens den sidste er registreret under Andet', som i dette tilfælde højst sandsynligt dækker blandt andet over kriminalitet. Dette skal ses i sammenhæng med, hvad der er blevet oplyst omkring antallet af kriminelle forhold den sidste måned op til juli I forhold til den 'store gruppe' er der ved projektets afslutning ingen udgifter til kontanthjælp. I forhold til den lille gruppe er dette vist i figur 10: 24

152 Figur 10 Figur 10 viser, at alle fire unge har registreret deres forsørgelsesgrundlag som værende Andet ved projektets start. De fire unge var ikke gamle nok til at modtage nogle form for økonomisk støtte fra kommunen, og de boede alle fire hjemme. For to af de unges vedkommende ved vi, at begik berigelseskriminalitet i perioden ved projektstart. I juli måned 2014 er alle fire unge (100%) på SU, elevløn eller anden skoleydelse. Dette er sammenhængende med, at tre ud af de fire unge, som tidligere nævnt, er i beskæftigelse i form af henholdsvis aktivering på en produktionsskole og uddannelse. De er derfor alle tilknyttet udviklende aktiviteter. 25

153 Del 3: Analyse af kvalitativt empirisk materiale Hvad virkede? Indledning Med afsæt i den kvalitative empiri har dette afsnit til formål at tegne et billede af, hvilke anvendte tilgange og metoder, der i det daglige arbejde i projektet havde betydning for de unges udvikling. Samtidig er det ambitionen at belyse hvilke udfordringer, der opstod undervejs. Den kvalitative del af evalueringen bliver behandlet gennem fem forskellige temaer, der alle er bestemt ud fra indholdet i den kvalitative empiri (logbøger og interviews). De fem temaer er: Forbrug af rusmidler Gruppe- og individorienteret tilgang Hverdagsparathed Det relationelle De organisatoriske rammer og samarbejde Alle temaer er tæt forbundet til hinanden, og kan ikke forstås som enkelte dele isoleret fra hinanden - de må derimod ses som dele af en helhed, hvor alle dele er nødvendige for at helheden kan opnås. Den kvantitative del af evalueringen viste, at resultaterne har været bemærkelsesværdige særligt set i lyset af den målgruppe, der er blevet arbejdet med. I den kvalitative del vil der også blive fokuseret på projektets effekter, men igennem deltagernes, forældrenes, samarbejdspartnernes og projektmedarbejdernes fortællinger om projektets effekt på de unges udvikling. De involverede parters beskrivelser vil dermed bidrage til nuanceret at skildre, hvordan de unge udviklede sig igennem projektprocessen. Forbrug af rusmidler Dette afsnit har til sigte at præsentere, hvordan projektets tilgang til de unges forbrug af rusmidler var, og hvilken betydning dette havde for de unges udvikling. Der vil her være et overvejende fokus på den 'store gruppe's udvikling, fordi den 'lille gruppe's forbrug ikke var lige så massivt. Definition af forbrug af rusmidler En del af de unge har igennem deres opvækst oplevet omsorgssvigt og massivt forbrug af rusmidler i hjemmet. Blandt andet derfor vil flere af de unge i gruppen kunne betegnes som ( ) bærere af mange af de belastningsfaktorer, som øger risikoen for at udvikle et skadeligt forbrug af rusmidler ( ) (Jensen og Pihl Hansen, 2008: 5). I forbindelse med forbrug af rusmidler skelnes der i denne evaluering imellem af have et eksperimentelt og et skadeligt forbrug. Definitionen på et eksperimentelt forbrug er: ( ) at have et forbrug, der ikke foregår regelmæssigt, og hvis formål er at undersøge virkning og evt. afprøve grænser (Jensen og Pihl Hansen, 2008:6). Det eksperimentelle forbrug af rusmidler er karakteristisk for de allerfleste unge. Et skadeligt forbrug af rusmidler kan defineres ved: ( ) et forbrug, der giver fysiske, psykiske og/eller sociale skader på kort og eller på lang sigt (Jensen og Pihl Hansen, 2008:6). Det er klart, at beskrivelsen af det skadelige forbrug er overensstemmende med samtlige syv unge i den 'store gruppe's forbrug ved projektstart. Dette er ligeledes gældende for to af de unge i den 'lille gruppe' dog ikke i samme omfang. De unges regler for brug af rusmidler i projektet I opstartsfasen valgte de unge, som én af reglerne for projektet, at de ikke måtte være påvirkede eller indtage rusmidler, når de opholdt sig i Huset eller var sammen i projektet. Dette kan vidne om, at de unge 26

154 allerede var bevidste om, at deres indtag af rusmidler var begrænsende for dem i forhold til at gøre brug af de muligheder, der blev tilbudt dem i projektet. Flere af de unge gav videre udtryk for, at de var klar til, at der skulle ske en forandring. Der var altså allerede fra starten af projektet en motivation hos flere af de unge for at ændre deres livssituation i forhold til deres forbrug af rusmidler. I den forbindelse gav en projektmedarbejder udtryk for, at der var flere af de unge, der ved projektstart nedsatte deres forbrug drastisk dog for de flestes vedkommende kun kortvarig. Men dette kan ses som en motivation og et engagement overfor projektet, og overfor at ville ændre den adfærd, der var i gruppen omkring rusmidler. Selve beslutningen om, at de unge ikke ønskede at være påvirkede, når de var samlet i projektet i hverdagen blev endvidere beskrevet som en motivationsfaktor for at deltage. Én af de unge beskrev den positive oplevelse af, at se gruppen i et andet lys: Det gjorde mig glad, når vi var sammen i projektet, fordi det var, når vi ikke alle sammen var påvirkede og på et eller andet. Så ved man, at der er et rigtigt venskab over det når man kan være sammen uden at være påvirkede. Det er fedt at se, at folk kan være friske, selv om man normalt ser dem ikke være friske ( Ung, Ølgod-projektet). Projektet skabte en mulighed for, at de unge kunne være sammen med deres venner på en anden og bedre måde uden at være påvirkede. I forbindelse med motivationen for at forandre deres forbrug har projektmedarbejdere og ledelse en vurdering af, at den 'lille gruppe' ikke i samme grad som den 'store gruppe' oplevede en erkendelse af deres forbrug - eller en motivation for at forandre det. Dette kan bl.a. hænge sammen med, at de ældre motiveres, når de ser deres venner overhale dem uddannelsesmæssigt og arbejdsmæssigt, imens de yngre ikke på samme måde bliver konfronteret med konsekvenserne af deres forbrug. Man kan sige, at den store gruppe via deres adfærd havde placeret sig i en marginalposition udenfor lokalsamfundet, mens den lille gruppe ikke i samme omfang have opnået den 'status' - og i hvert fald ikke selv indset det. Den lille gruppe var samtidig lige midt i puberteten, hvor identitetsudviklingen langtfra var færdig, og den lille gruppe var derfor også langt mindre i stand til at definere, i hvilke grad de var en del af (lokal-)samfundet eller ej. Den lille gruppe var i en bevægelse mod at skabe en identitet og blive voksne, mens den store gruppe var stagneret i den bevægelse på et meget uhensigtsmæssigt sted mod voksenlivet. Dette gav sammen med etableringen af de to grupper - som der vendes tilbage til senere - et anderledes udgangspunkt for arbejdet med den lille gruppe. Motivationen for forandringen var i et vist omfang og hos nogle af den store gruppes medlemmer til stede, mens de unge i den lille gruppe havde travlt med at danne deres egen identitet. Med dette udgangspunkt kan man sige, at de unge havde to forskellige mål. For den store gruppe var målet og motivationen at skabe en forandring fra noget eksisterende, mens det for den lille gruppe var at skabe en fremtid gennem aktivitet i nutiden. Det ville betyde, at den lille gruppe skulle mødes med aktiviteter og samvær med voksne som gruppe, så de kunne buge dette i deres dannelsesproces. Tilgang til de unges forbrug af rusmidler Trods den formodede erkendelse og motivation for forandring hos de unge i den 'store gruppe', så giver de i opstartsfasen udtryk for, at de ikke ønsker, at projektet skal tage udgangspunkt i deres forbrug af rusmidler. En projektmedarbejder beskriver processen således: Ja, først og fremmest præsenterede vi det egentlig, som om det overhovedet ikke havde noget med misbrugsbehandling at gøre. Vi var ikke frelsere eller noget som helst. Vi prøver bare at hjælpe jer unge til en livstilsændring. Det var sådan set den måde, den blev slugt på ( ) (Projektmedarbejder, Ølgod-projektet). At skabe en livstilsændring var dermed det direkte formål med projektet og derfor ikke direkte at få de unge ud af deres forbrug af rusmidler. De unges ønske om, at projektet ikke skulle handle om deres forbrug blev således respekteret. En af projektlederne beskriver her, hvordan han tror de unge ville have reageret, hvis man havde haft fokus på deres forbrug og derfor ikke arbejdet ud fra tilgangen om empowerment: Jamen, så havde de stået helt af! ( ). Det var det, at de ville ikke have misbrugsbehandling (Projektleder, 27

155 Ølgod-projektet). Måden det blev gjort på var: ( ) det er jo noget af det, de har sagt mange gange senere hen ( ) der har vi jo hørt dem omtale os, som de snakkede aldrig om, hvad der var forkert A og jeg, altså vi forkertgjorde dem ikke i noget som helst, sådan set og det var specielt deres misbrug ( ) de hentydede til der (Projektmedarbejder, Ølgod-projektet). De unge ønskede ikke at blive kritiseret og marginaliseret på baggrund af deres forbrug af rusmidler. Det er tidligere beskrevet, at der var tale om en gruppe unge, der for langt de fleste har været udsat for omsorgssvigt og traumer gennem deres opvækst. En sådan opvækst vil meget ofte føre til, at de unge har et lavt selvværd. Netop et lavt selvværd kan betyde, at man er ekstra følsom overfor kritik - og det at blive defineret som 'misbruger' vil for disse unge blive opfattet som kritik. Derfor giver projektets tilgang også god mening: Det handler ikke om at putte de unge ned i en 'misbrugskasse'. Det handler snarere om, at kassens sider og låg er så åbne, at de unge kan få mulighed for at definere sig selv, som noget andet end 'misbrugere'. Det betyder selvfølgelig ikke, at det skadelig forbrug forsvinder, men det betyder, at vi ikke skal kæmpe om en bestemt definition, men i stedet kan - som projektet har gjort - giver de unge mulighed for at redefinere deres rolle og funktion. Det er bl.a. her, det er vigtigt at arbejde med hele fællesskabet, fordi 'nogen' skal sørge for, at der skabes en 'passende forstyrrelse' i fællesskabets selvforståelse. Det kan med fordel være en af de unge, der f.eks. bryder ud, gør op med 'sandheden' eller andet, som det også skete i Ølgod-projektet. Hvis det havde været projektmedarbejderne, der havde forsøgt at tvinge en sådan forandring igennem ved at insistere på at arbejde med 'misbruget', var det næppe lykkedes. At rusmiddelproblematikken ikke ophører med at eksistere, blot fordi det ikke italesættes som et særligt udviklingspunkt, fremgår tydeligt af logbogen, hvor det ofte bliver beskrevet, hvordan misbruget påvirkede gruppen og den enkelte unge. Det bliver beskrevet, hvordan de unges forbrug er en del af problematikken omkring gruppen, de mange tilbagefald, når nogen endelig lykkedes med nedtrapning og et endeligt stop. At der er dette fokus i dokumentationen af projektets hverdag viser, at det at få nedsat eller helt stoppet de unges skadelig forbrug var en klar (indirekte) målsætning i projektet men ikke i det direkte arbejde med de unge. Her valgte man i stedet en anerkendende strategi, hvor åbenhed, nysgerrighed, tolerance, forståelse, dialog, oplysning, opbakning og støtte var redskaber i arbejdet med de unges livssituation - hernunder deres forbrug af rusmidler. Dette står i skarp kontrast til en strategi, hvor man har fokus på det konkrete forbrug som den måske væsentligste del af den unges livsproblematik, og hvor man mere eller mindre direkte gør brug af sanktioner, krav og pres om nedtrapning. En tilgang, som en af projektmedarbejderne giver udtryk for er forsøgt anvendt uden held overfor de fleste af de unge inden projektets start. En af de unge i den 'store gruppe' formåede flere gange under projektprocessen at nedsætte sit forbrug. Dog fik han tilbagefald og ved projektets afslutning var hans forbrug som den eneste i den 'store gruppe' det samme som ved projektets start. Der er utvivlsomt flere faktorer, der har været betydningsfulde for den pågældende unges tilbagefald. En af overvejelserne kan her være, om der har været tilstrækkelig opmærksomhed på netop denne unges behov for struktur i dagligdagen. I beskrivelser af hans udvikling i løbet af projektet ses der et mønster, hvor han får det dårligere i de perioder, hvor projektmedarbejdere ikke formår at få ham til at møde op i projektet. Det kan selvfølgelig også være den anden vej rundt - nemlig at han ikke møder op, fordi han har det dårligt. I forhold til stærkt omsorgssvigtede og tilknytningsforstyrrede unge er en central del af den traditionelle pædagogik, at der kan etableres en rytme i hverdagen, der skaber forudsigelighed. Det betyder, at den unge (alt efter modenhed) skal have en meget fast struktureret hverdag, som skaber den forudsigelighed, som han har brug for. Hvis denne forudsigelighed ikke er til stede vil der ikke være tilstrækkelig ro til, at der kan ske en udvikling. Det er netop, når hverdagsforudsigeligheden svigter for denne unge, at han får det dårligere. Denne forudsigelighed har naturligvis ikke nødvendigvis kun noget med projektet at gøre - det har som nævnt også noget med det liv at gøre, som finder sted uden for projektet. Men det er interessant i et 28

156 visitationsperspektiv, om gruppeorienterede indsatser er forudsigelige nok, når der arbejdes med unge som denne unge mand, der har et meget stort behov for forudsigelighed i hverdagen. Aktiviteter i hverdagen En vigtig del af projektets hverdag var aktiviteterne. Disse aktiviteter er tidligere beskrevet som fysisk aktivitet, kost og fælles oplevelser. Aktiviteterne var dels vigtige holdepunkter i forhold til strukturen i hverdagen, dels vigtige i relationsopbygningen mellem de unge og de voksne og dels betydningsfulde i forhold til at ændre kulturen i gruppen. Flere af de unge gav i den forbindelse udtryk for, at de i løbet af projektprocessen oplevede, hvor meget deres forbrug af rusmidler ofte begrænsede dem i at være med i de aktiviteter, der var en del af projektet. En af de unge blev eksempelvis meget engageret i at træne i fitnesscenteret og opdagede til sin irritation, at det var meget sværere for ham, hvis han havde været påvirket dagen før. Flere af de unge erfarede på den måde, at rusmidlerne begrænsede dem i deres deltagelse i de aktiviteter, de egentlig gerne ville deltage i. Aktiviteterne i hverdagen blev således en af flere faktorer, der styrkede de unges motivation for at ændre deres forbrug af rusmidler. Sammenhængen imellem forbrug af rusmidler og beskæftigelse Enkelte unge beskriver selv, hvordan behovet for beskæftigelse opstod, og at netop beskæftigelsen var med til at motivere dem til at reducere forbruget af rusmidler: Den motivationen for at stoppe kom, da jeg lige var kommet i gang med praktik, fordi jeg skulle til at begynde igen og arbejde, så var jeg nødt til ligesom at skære ned og finde ud af, hvordan jeg fik det stoppet. Først lod jeg være med at ryge om morgenen, inden jeg skulle møde på skolen. Jeg ville jo heller ikke komme pisse skæv, og det var jeg, hvis jeg skulle nå at ryge inden. Så kunne jeg vælge at ryge, når jeg fik fri, og inden jeg skulle i seng. Så jeg røg to joints om dagen, da jeg skulle skære ned. Og det er egentlig en meget nemmere måde. Det lykkedes super fint, fordi jeg var beskæftiget med noget, og når man kom hjem igen, så var man bare helt naturligt smadret. Så det var ret nemt egentlig at stoppe der (Ung, Ølgod-projektet). Den unge ræsonnerede sig frem til, at hans forbrug af rusmidler var begrænsende for hans deltagelse på hans arbejde. Hans indser dermed, at der var en sammenhæng imellem hans forbrug og hans mulighed for beskæftigelse. Han vurderede dernæst, at beskæftigelsen var vigtigst, hvorfor det blev meningsfuldt for ham at nedsætte sit forbrug. Derudover oplevede han beskæftigelsen som en aktivitet, der gjorde ham træt, hvorfor han ikke behøvede at ryge om aftenen for at sove. Mange voksne havde - også inden denne unge kom ind i projektet - fortalt ham, at hash var dårligt for hans udvikling. Eller som en af projektmedarbejderne beskrev det, da de skulle fortælle de unge, hvad det betød, når det var en ambition, at de om unge omlagde deres livsstil: ( ) hele ideen med, at det skulle være en livsstilsændring ( ) så vidt jeg husker, var der også nogle af knægtene, der spurgte: Hvad fanden mener I med det?. Og der prøvede vi egentlig at få det ned på det plan prøv at høre her'. I har selv fortalt, at I egentlig selv godt kunne tænke jer et arbejde, og hvis I skal arbejde, så kan I sgu ikke ryge jer vind og skæve hele tiden. I skal have et sted at bo, og I bliver nødt til at prøve at komme ind i det der med, at om natten, der stjæler man ikke. Der sover man faktisk. I siger jo selv, at I gerne vil træne. Det kræver sgu, at I spiser helt anderledes og ting og sager. Så på et tidspunkt, så fangede de jo den der, og så begyndte der er ske nogen ting (Projektmedarbejder, Ølgod-projektet). Citatet viser, at den unge oplevede, at det først var, når hans livsstil begrænsede hans mulighed for at deltage i ønskede aktiviteter og/eller beskæftigelse, at han oplevede en motivation for at ændre sit forbrug og herunder kriminalitet. 9 Samtidig var der flere af de unge, der beskrev, at de ikke var i stand til at komme i beskæftigelse, så længe de havde et forbrug af rusmidler, men også at de havde behov for rusmidlerne til at klare hverdagen - for at 9 Der viser sig løbende en sammenhæng imellem forbrug af rusmidler og begået kriminalitet, da den primære årsag til kriminaliteten er, at der skal findes penge til forbruget. Som tidligere nævnt er det derfor udelukkende berigelseskriminalitet de unge begår. 29

157 kunne være social: ( ) jeg havde brug for det hash, for ellers hang min hverdag ikke sammen Men hvis jeg ikke røg, så lavede jeg slet ikke noget. Så lå jeg i min seng hele dagen og kom ikke udenfor. Hashen gjorde, at jeg tog initiativ til at gå ud og være sammen med nogle mennesker ( ) (Ung, Ølgod-projektet). Denne unge har brug for hashen for at kunne slappe af og være sociale og dermed mestre noget, han oplevede som udfordrende. Det er tidligere beskrevet, at langt de fleste af de unge har oplevet gentagne traumer op igennem deres opvækst. Disse traumer kan have medvirket til, at de unge har udviklet PTSD (Pond et al, 2013), som betyder, at de konstant er på vagt, fordi de er angste, men også at de kan reagere uhensigtsmæssigt ved selv mindre belastninger eller som reaktioner på andres adfærd 10. Undersøgelser har vist, at hashrusen er karakteriseret ved at kunne tage toppen af de udsving, som de unges overaktiverede nervesystem konstant bringer dem ud i (Carlsen, 2014). Det betyder, at de oplever, at hashen gør dem mere sociale, fordi de ikke kommer ud i yderlighederne med f.eks. aggressiv adfærd, som kan være en reaktion på overbelastning. Netop humørudsvingene, (hvor den unge bliver meget angst meget hurtigt og meget ked af det meget hurtigt), forklares af mange unge som voldsomt belastende. De oplever, at hashen bringer dem mere i 'balance', hvilket måske kan bidrage til en forståelse for, hvorfor hashrusen for de socialt udsatte unge er mere attraktiv end for de fleste andre unge. Man kan se, at nogle af de unge klarer praktikpladser, lærlingeforhold m.v. uden at det er nødvendigt for dem at anvende rusmidler i hverdagen, samtidig med at andre oplever, at de har brug for rusmidler en gang imellem for at klare dagen og vejen (tre unge fra den store gruppe bruger stadig rusmidler ugentlig). I et fremtidigt perspektiv kunne det være en overvejelse værd at vurdere/undersøge gennem samarbejde med læge/psykiater, om det ville være muligt at erstatte den illegale hash for de unge, der mener at de har brug for det, med et lægeordineret middel, der kunne have samme virkning. Det ville betyde, at der dels kunne laves en kontrolleret 'udtrapning', ligesom det ville betyde, at denne gruppe unge også fik mulighed for at holde sig ude af det illegale hashmarked. En sådan støttemedicin-ordning skal kun gives som mulighed til de unge, som på trods af at de klarer sig på alle andre livsområder, har brug for hashrusen for at kunne indgå i relationer til andre mennesker - og altså først når de har arbejdet med livsstilsændringen. Gruppe- og individorienteret tilgang Der blev i Ølgod-projektet arbejdet med de unge ud fra en gruppe- og individorienteret tilgang. Der var således et overordnet fokus på de unge som gruppe, men samtidig også et fokus på den enkelte unge i gruppen. Den 'store gruppe' og den 'lille gruppe' vil blive beskrevet hver for sig, fordi tilgangen fik forskellige betydninger for de to grupper af unge. Den lille og den 'store gruppe' af unge Inden projektets start havde den 'store gruppe' allerede fundet sammen i et fællesskab, hvor de fik dagene til at gå med at spille playstation, ryge hash, tage stoffer og udøve kriminalitet. Der blev i lokalsamfundet derfor hurtigt skabt et særligt syn på denne gruppe af unge som en af de unge beskrev det: Når folk gik over på den anden side af gaden, når vi kom, så vidste man godt, at det bare gjaldt om at lukke det ude. Vi er et mega lille lokalsamfund, hvor alle kender alle, og alle ved, hvad alle går og laver. Så det handlede meget om at lukke af og glemme alt, hvad der skete rundt omkring en, sådan set (Ung, Ølgod-projektet). Lokalsamfundet kategoriserede dem som værende ikke-enkelte-individer, men som en gruppe, der ikke var en del af lokalsamfund, og som dermed blev ekskluderet. Goffmann betegner dette som en kategoriseringsproces, hvor mennesker, der fremviser ikke-kulturelt accepterede egenskaber eller adfærdsformer placeres. De tiltrækker sig således omgivelsernes opmærksomhed, hvorefter der sker en social afvisning (Goffman, 2009: 20-21). 10 Når de oplever selv mindre belastninger kan det føre til, at de reagerer med de helt grundlæggende forsvarsmekanismer frys, flygt eller angrib, fordi belastningerne i nuet opleves 'livstruende'. 30

158 De unge oplevede også denne afvisning og de reagerede på den: Vi holdte meget afstand til hele samfundet sådan set. Der var ikke nogen, vi rigtig gad snakke med. Hvis vi kunne undgå at snakke med folk, så gjorde vi det. Især kommunen - de ville selvfølgelig gerne have fat i os og vide, hvad vi gik og lavede. Vi prøvede bare at lægge afstand til det, og så flyttede vi sådan rundt omkring og boede på gården og sådan noget for ligesom at tage afstand til det hele. På den måde kom vi væk fra byen, og så skulle vi ikke høre på alt det (Ung, Ølgod-projektet). Der tegner sig et billede af, at den 'store gruppe' af unge ved projektets start definerede sig selv ved at være en gruppe, der var sammen om at være udenfor lokalsamfundet. En oplevelse, der har styrket deres fællesskab og sammenhold. De havde derfor allerede opbygget en stærk følelse af at være en gruppe, da projektet starter. I forhold til den 'lille gruppe' var der ikke den samme oplevelse af fællesskab og sammenhold, da de startede i projektet og det lykkedes aldrig at skabe den. Der kan her være tale om forskellige faktorer, der var skyld i, at det aldrig lykkedes at få etableret dem som gruppe. Dog er der flere af medarbejderne i projektet, der giver udtryk for, at valget om efter projektstart at tage de tre yngre unge ud af fællesskabet i den 'store gruppe' kan have været betydningsfuldt: Det slog fejl. Vi glemte at have øje for, at de faktisk var i fuld sving med at identificere sig med den ældste gruppe. Da de blev taget fra dem, så dalede interessen bare. Da de så fandt ud af, at de også skulle i skole, blev det endnu sværere (Projektleder, Ølgod-projektet). De unge i den 'lille gruppe' oplevede, at de blev taget ud af det projekt, som de ellers var med i - og hvor de havde været med til at definere indholdet. Samtidig oplevede de, at de blev fjernet fra et fællesskab, som de var ved at blive en del af. Samtidig havde disse tre unge ikke noget fællesskab med hinanden. De vidste hvem hinanden var, men meget mere var der ikke imellem dem. Der er næppe tvivl om, at det at dele ungegruppen i starten var en logisk konsekvens for de professionelle, fordi de 'små' havde helt andre forpligtelser i hverdagen, ligesom de var mere 'ubeskrevne', og dermed også kunne få kompetencer, som de helst ikke skulle få i en meget ung alder. Derudover var de modenhedsmæssigt noget efter de andre unge, og det er var således andre livstemaer, der interesserede dem. Problemet var bare, at de unge i den lille gruppe følte sig svigtet/afvist, og det var vanskeligt for projektet at komme tilbage bagefter. At fastholde den 'store gruppe's allerede etablerede fællesskab Som nævnt tidligere var det de unges eget ønske, at de forblev sammen som gruppe i projektets hverdag. Dette ønske blev respekteret, og viste sig at være en markant fordel for projektets start: Altså i starten er der ingen tvivl om, at det har haft en kæmpe betydning for opstarten, at det var en sammensvejset vennegruppe. Det har givet os et kæmpe forspring. Det skal forstås på den måde, at de var meget obs på, om alle var mødt om morgenen, og hvor dem der ikke var mødt var henne, og hvad de havde indtaget. Så vi kunne egentlig altid regne med, at der var andre i gruppen, der hjalp os med at få hele styrken samlet det hjalp de også hinanden med (Projektmedarbejder, Ølgod-projektet). Den 'store gruppe's fællesskab ses således som vigtig for, at de unge i projektets start deltog. Der ses et mønster, der består i, at det gensidige sammenhold og solidariteten i gruppen medvirkede til, at der var en naturlig lyst hos de unge til at få alle med i projektets hverdag. Derfor blev udførelsen af den gruppeorienterede tilgang mere naturlig og nemmere for projektmedarbejdere at arbejde med: Vi skulle jo ikke bruge tid på først at introducere dem til hinanden og lave noget for at få gruppen smeltet sammen eller rystet sammen. Det var givet på forhånd (Projektmedarbejder, Ølgod-projektet). I forhold til den 'lille gruppe' blev det tydeligt, hvor vanskeligt det var at skabe et fællesskab imellem de unge. En af projektmedarbejderne beskrev det manglende fællesskab således: Jamen, det er jo stadigvæk så individuelt. Narcissistisk, hvis man ser sådan på det. Det, de har valgt. Der er jo ikke nogen holdspirit eller en jeg skal leve op til noget eller nogen andre ( ) (Projektmedarbejder, Ølgod-projektet). Fællesskabsfølelsen er ikke-eksisterende i den 'lille gruppe' både ved projektstart og ved projektets afslutning. 31

159 Det er imidlertid ikke umuligt at skabe en fællesskabsfølelse, selvom opstartsprocessen hvor den lille gruppe bliver ekskluderet har vanskeliggjort det. Refleksioner over hvad de kunne have gjort i projektet har projektmedarbejderne også: I bagklogskabens ulidelige klare lys, der skulle vi have rykket af sted med dem i lang tid, hvis det skulle have givet noget. ( ). Vi skulle have taget dem væk og isoleret dem sammen med os og have fået opbygget noget relation dem imellem. Vi fik ret hurtigt deres relation til os på plads, men altså [i forhold til relationen] gruppen imellem. Vi har jo hele tiden sammenlignet dem med den store gruppe, og kunne se, at det vi manglede, var det, der var i den 'store gruppe' (Projektmedarbejder, Ølgodprojektet). Udtalelsen viser, hvad andre har erfaret omkring etablering af grupper. Det kræver et hårdt sejt træk fra de professionelle, og det kræver, at de unge får fælles oplevelser sammen med de professionelle og med hinanden. Gruppedannelsesprocessen og aktiviteterne i forbindelse med den er bl.a. beskrevet i bogen 'De fire Årstider - et særligt sted' fra Gruppeetableringsprocessen starter ved visitationen, hvor man skal sørge for, at der både er et tilstrækkeligt antal til for at dynamikken kan opstå, men også at man skal være opmærksom på, at ikke alle skal være lige belastede. Der skal så at sige være nogen, der er lidt bedre fungerende, så der for de andre er noget at strække sig efter. Selve etableringsprocessen kan tage lang tid - op til ½ til et år, hvor der er samvær og aktiviteter. I forhold til den store gruppe havde de unge så at sige selv skabt fællesskabsfølelsen omend i opposition til lokalsamfundet, mens det ville have krævet et betydeligt mere intensivt arbejde at etablere fællesskabsfølelsen for den 'udvidede lille gruppe'. Der er flere af medarbejderne, der var knyttet til projektet, der oplevede de unge i den 'lille gruppe' som meget forskellige. Som en myndighedsrådgiver forklarede: Den lille gruppe er tre vidt forskellige steder. De er så forskellige. De har ikke hængt sammen som den store gruppe fra starten af. De ser ikke noget i hinanden de tre unge (Myndighedsrådgiver, Ølgod-projektet). Det, at de var forskellige, betød imidlertid ikke, at de ikke kunne komme til at udgøre et fællesskab - det kan tværtimod være en fordel, fordi de derved kan lære noget af hinanden. Men det var tydeligt, at tre var for lidt, når der skulle etableres en dynamik og en fællesskabsfølelse, ligesom en grundig visitation ville have været nødvendig for at sikre, at det var de 'rigtige', der skulle udgøre gruppen. Den lille gruppes størrelse var grunden til, at projektet valgte at tage først en og senere endnu en ung ind i projektet. Udover disse to unge, havde på dette tidspunkt været nødvendigt at tage yderligere unge ind i projektet og derefter arbejdet meget bevidst på at etablere gruppen som et fællesskab. Grænsefællesskaber Projektet har for langt de fleste af de unge i den 'store gruppe' været det sted, hvor de har fået støtte og vejledning, hvor de har fået en hverdagsstruktur, og hvor de har fået muligheder for at komme i uddannelse eller arbejde. Projektet har udgjort et udviklingsrum for de unge. Dette udviklingsrum er defineret af projektmedarbejderne og de unge i fællesskab. De unge har således påvirket hinanden og udviklet sig sammen. Ungdomsforsker Sven Mørch beskriver, hvordan de unges udvikling er bestemt af, hvilke fællesskaber de deltager i (Mørch, 1998). I den forbindelse er der en af de unge fra projektet, der her beskriver, hvilken betydning fællesskabet med de andre unge havde for hans udvikling: Det var nok meget sammenholdet, for selv om vi kom fra vidt forskellige steder med vidt forskellige baggrunde, så klingede vi herre godt sammen. Vi hjalp og støttede hinanden, og det var nærmest lige meget, hvilke valg vi traf, så go for it, vi står bag dig. Det var fedt, for så havde man noget back up og det havde jeg ikke lige hjemmefra der. Jeg havde jo ikke nogle venner i forvejen, som jeg ligesom kunne få støtte og vejledning af. Så det manglede nok. Så var de der de stod bag mig (Ung, Ølgod-projektet). Udtalelsen viser, hvilken betydning fællesskabet havde for ham - også selvom der på det tidspunkt var tale om et fællesskab i modsætning til lokalsamfundet. Fællesskabet er med andre ord så vigtigt, at den unge 'vælger' en udvikling, der er i modsætning til lokalsamfundet. Men fællesskabet er også med til at definere udviklinger, der peger mod integration i de lokale fællesskaber. En sådan positiv udvikling så en af projektmedarbejderne: Fordi der 32

160 var jo nogen, der allerede med det samme slap foden lidt fra speederen for indtaget [af rusmidler]. Så blev det ligesom en del af gruppens tilværelse, at man ikke nødvendigvis behøvede at være stangvissen altid. Og der var rent faktisk nogle weekender, hvor de slappede af, som de kaldte det. Så der vil jeg sige, at der havde det første gang en indvirkning på gruppen som helhed, og så kom det helt store ryk senere. Det skete faktisk, da den første begyndte at komme i praktik. ( ) Der skete der det, at få dage efter, så var der nogen, der henvendte sig til os og spurgte, om der ikke kunne etableres noget for dem også (Projektmedarbejder, Ølgod-projektet). Man kan således se, at bevægelser hos nogle i gruppen, kommer til at betyde nye bevægelser hos andre. Line Lerche Mørchs teori omkring situeret læring og grænsefællesskaber viser, at situeret læring sker i de praksisfællesskaber 11, de unge deltager i. Derfor kan de heri både tilegne sig og udvikle viden, der positivt påvirker deres udvikling med de kan også tilegne sig viden, der påvirker deres udvikling i en negativ retning (Mørch, 2007: 26). Af logbogen fremgår det, at langt de fleste af de unge løbende ved siden af projektet, deltog i andre praksisfællesskaber uden for Huset. Disse fællesskaber foregik som regel enten på gården eller i en af nabobyerne. Der tegnede sig derfor et billede af, at de unge bevægede sig ind og ud imellem flere praksisfællesskaber, når de ikke var i Huset. Disse fællesskaber havde det til fælles, at der meget ofte - udover unge fra den 'store gruppe' - deltog ældre inkarnerede kriminelle misbrugere. Disse fællesskaber påvirkede de unge, således at deres forbrug af rusmidler eskalerede i de perioder, hvor de var mest aktive i disse fællesskaber. Netop derfor var det særlig vigtigt, at Huset løbende i projektprocessen repræsenterede det sted, hvor de unge blev støttet, vejledt og fik præsenteret muligheder for en positiv udvikling. Man kan se projektet som den mulighed de unge altid havde for samvær med de andre unge. De var således ikke nødt til at vælge de andre fællesskaber, fordi de ellers f.eks. ville være ensomme. Der var altid en anden mulighed, og denne mulighed lukkede sig ikke, selvom den unge havde indtaget rusmidler. Det krævede bare, at den unge ikke var påvirket i projektet - så var han velkommen. Men ikke alle fællesskaber ved siden af projektet havde negativ betydning for de unge. En af de unge var med i et band, hvor han brugte meget tid. I dette praksisfællesskab var der udelukkende fokus på at spille musik, og de andre bandmedlemmer anvendte hverken rusmidler eller begik kriminalitet. Ølgod-projektet har for den store gruppe udgjort et fællesskab, der først var præget af socialt negative normer i forhold til det omgivende samfund, men som gennem projektmedarbejdernes intervention har ændret karakter, og har udgjort det grænsefællesskab 12, der har støttet de unges overgang til deltagelse i fællesskaber med positive sociale normer. Fællesskabet i Ølgod-projektet har gennem den situerede læring skabt mulighed for, at de unge kan indgå i andre fællesskaber på f.eks. træningscenteret, uddannelser, arbejdspladser, bands, selvorganiserede fritidsaktiviteter. Deltagelse i disse fællesskaber har givet de unge mulighed for at redefinere sig selv, og se sig som andet end 'hashrygende kontanthjælpsmodtager i opposition til det øvrige samfund'. De har sammen via deltagelsen i grænsefællesskabet fået en viden, der har styrket deres muligheder for at udvikle sig (se endv. Mørch, 2007: 241). Bevægelse fra gruppe til enkelte individer De unge oplevede sig inden projektet som værende en del af en gruppe udenfor samfundet. En af projektmedarbejderne beskriver, hvordan dette har ændret sig i forhold til, hvordan lokalsamfundet ved projektets afslutning overordnet ser de unge: Først og fremmest kan de jo se, at nogen af dem kommer i 11 Et socialt fællesskab, hvor deltagerne har en fælles forståelse af, hvad de laver, og hvad det betyder for deres liv og for deres fællesskaber. Deltagerne har særlige måder at gøre tingene på og særlige opfattelser af, hvad der er legitimt og ikke legitimt. Disse forhold er med til at afgrænse, hvem der er fuldbyrdet medlem, og hvem der ikke er. 12 Et grænsefællesskab er et fællesskab, der overlapper og formidler på tværs af forskellige sammenhænge og parters fællesskaber, hvormed det kan medvirke til gensidig læring og overskridelse af marginalisering. 33

161 arbejdstøj, og så kan de jo se, at de ikke ser sådan ud, som de gjorde i sin tid og at de rent faktisk hilser på folk. Men ikke desto mindre, er selv den almindelige Ølgod-borger også klar over, at kriminalitetsraten i Ølgod, den er jo faldet drastisk, så de er ikke stemplet på samme måde længere. Da de første bevægelser startede i gruppen med at bevæge sig væk fra kriminalitet og misbrug, ændredes også dynamikken i gruppen. Det var små skridt til at starte med, men da den første unge kom i praktik og de andre derefter også ville i praktik, var gruppen i færd med at opløse sig selv. De var i færd med at omdefinere sig fra at være en del af en gruppe uden for samfundet til at være en (mere) integreret samfundsborger med lønindkomst. Denne bevægelse skete tidsmæssigt lidt forskudt i forhold til de enkelte unge, men der var tale om en paralleludvikling for de unge i den store gruppe. En af de unge beskriver det således: Før skubbede vi familien væk, nu er det dem, der fylder noget i vores hverdag. Det er dem, man kan regne med og sådan noget. Det er ikke de der venner med misbrug. Så hele gruppen er bare blevet splittet i atomer. Og det er fint. Vi kan sagtens snakke sammen, men vi er ikke kliken mere. Nu er vi alle hver især kommet videre og i gang med det, vi godt kan lide. Vi skulle hver vores vej de fleste af os, og nogen var mere parate til at komme videre, end andre var (Ung, Ølgod-projektet). Citatet viser, at gruppen og fællesskabet blev splittet i løbet af projektet i takt med, at de unge hver for sig udviklede sig - i og via fællesskabet. En bevægelse der var nødvendig, idet der som beskrevet var forskel på om, og hvornår de enkelte unge var parate til praktikker, arbejde eller uddannelse. En af projektmedarbejderne beskriver videre denne forskel i fællesskabet: Jamen der blev så stor forskel på indtag (af rusmidler) og på, hvad man lavede i dagligdagen og hvor mange der egentlig var tilbage i projektet, der skulle møde kl om morgenen. Der var simpelthen nogen, der sagde fra overfor det der heavy indtag og begyndte derfor at få rigtig svært ved at være sammen med nogen af de gamle bedste kammerater. I takt med at de unge udviklede sig, og kom væk fra forbruget af rusmidler og kriminalitet, forandredes deres selvforståelse også. De gik fra at forstå sig selv som værende en del af en gruppe, der tog stoffer, begik kriminalitet og havde fravalgt lokalsamfundet til af forstå sig selv som en person, der havde taget et individuelt fravalg af disse måder at handle på, og i stedet arbejde eller tage en uddannelse. De unge, der oplevede denne udvikling tog afstand fra de andre unge. De så ikke længere sig selv i et fællesskab med dem. Splittelsen af fællesskabet var således 'naturligt', da det der tidligere havde bundet fællesskabet sammen, var blevet afløst af noget andet, som ikke alle var fælles om. Langt de fleste af de unge påvirkede hinanden positivt i forhold til at stoppe deres forbrug, stoppe kriminaliteten og komme i beskæftigelse. At en f.eks. kom i praktik inspirerede de andre til at tænke - hvis han er i stand til det, er jeg måske også? Imidlertid var der en ung i gruppen, som ikke formåede at tage de samme udfordringer, som de andre. Han fik trods gode perioder tilbagefald i løbet af projektet. Ved projektets afslutning var det vanskeligt at se, at han havde udviklet sig - og i hvert fald ikke som de seks andre i gruppen. Hans situation var stort set den samme som ved projektets start. Den unge er ikke blevet interviewet, så det er ikke muligt at bringe hans vurdering, men når man analyserer gruppens udvikling, hvor seks ud af syv unge har bevæget sig væk fra den marginaliserede position, de befandt sig i, til en mere integreret position, vil det være naturligt, hvis han har følt det som et nederlag ikke at kunne følge med de andre i deres positive udvikling. Hans forsøg undervejs i projektet viser jo, at han gerne ville, og også periodevis var motiveret for det - men han kunne ikke indenfor den givne ramme i Ølgod-projektet. Samtidig har han mistet det fællesskab, som gruppen var, inden projektet startede, og han har ikke haft mulighed for at finde nye integrerede fællesskaber. Han har i vid udstrækning være henvist til at søge fællesskabet i marginaliserede grupper, fordi alternativet ville være, at han ikke var en del af et fællesskab. Det kan ses som et problem for denne unge, at fællesskabet stille og roligt gik i opløsning. Han havde måske haft brug for at være i et 'grænsefællesskab' i længere tid, men de andres exit fra fællesskabet kom 34

162 også til at definere hans exit - måske på et tidspunkt, hvor han ikke var klar. Hvis dette var tilfældet, og man skulle have undgået hans exit, skulle projektet have taget nye unge ind i fællesskabet. Dermed kunne også han have gennemgået en udvikling i forhold til hans behov for en længere støtteperiode. Men det er selvfølgelig også en mulighed, at den støtteindsats projektet kunne give, ikke var tilstrækkeligt for denne unge. Han skulle måske have haft et egentligt behandlingstilbud evt. i kombination med projektet, fordi der kunne være livstemaer, der blokerede for hans muligheder for at udvikle sig. I et evt. fremtidigt projekt vil det formentlig kunne styrke forløbet, hvis de mest udsatte unge løbende blev vurderet i forhold til deres egnethed til fortsat at indgå i et projekt af samme karakter som Ølgod-projektet, hvor tidshorisonten er relativt kort, og hvor målene er sat højt i forhold til målgruppens forventede kompetencer. Hverdagsparathed For flere af de unge i Ølgod-projektet var og er det ikke selve det faglige eller det konkrete arbejde i praktikker og på arbejdspladser, der opleves som værende svært at mestre. Det var i langt højere grad det at være hverdagsparat, der var den store udfordring for de unge. At komme ud af sengen om morgenen, at møde til tiden, deltage aktivt i hverdagen, betale regninger, udfylde diverse ansøgninger, handle ind, købe rejsekort og lignende kort sagt at være parat til hverdagen. At de unge oplevede dette som en udfordring var tydeligt allerede ved projektets start. En af de opgaver projektmedarbejderne havde et særligt fokus på igennem hele projektet, men særligt i den første del, var at hjælpe og støtte de unge i at kunne mestre de forskellige gøremål i deres hverdag. En af projektets centrale indsatser var således at støtte de unge massivt i projektstarten med at komme op om morgenen, overholde aftaler mv., så de med tiden kunne opnå kompetencer til bedre at mestre hverdagen på egen hånd. Hvis dette lykkedes, var der en forventning om, at de unge ville få mere overskud til og mulighed for blandt andet at komme ud i beskæftigelse en forventning, der viste sig, at blive indfriet for langt de fleste unges vedkommende. En af samarbejdspartnerne i projektet beskriver her hverdagsparathedens betydning for de unge: ( ) de [projektmedarbejderne] bakkede selvfølgelig op og sørgede for, at de [de unge] kom op og mødte ( ).( ) for jeg havde sagt til dem, at det nytter ikke at sætte dem i gang før, at de er stabile. Det vi kalder hverdagsparathed ( ). Man skal kunne møde og være der og kunne overholde aftaler. Det er rigtig, rigtig vigtigt (Samarbejdspartner, Ølgod-projektet). I denne beskrivelse bliver hverdagsparatheden således skildret som en væsentlig forudsætning for, at de unge kan mestre de mange hverdagsudfordringer, der er, når man kommer i beskæftigelse. Logbøger og interviews viser, at de unge oplevede projektmedarbejdernes hjælp som et sikkerhedsnet - både i den almindelige hverdag, men særligt, når det brændte på. En af de unge fortæller i den forbindelse: ( ) og når jeg var helt ude og skide, så kom han [Projektmedarbejder] og hentede mig og kunne give mig et sted at sove. Han skaffede mig en lejlighed og sådan noget. Så han har været der. Mange af de andre har bare sagt, gør sådan og sådan der, så lever du godt, og så var de væk igen. Sådan noget man ikke kan bruge til en skid, ikke. Fis i en hornlygte. [Projektmedarbejderen], han var der (Ung, Ølgod-projektet). At der her bliver beskrevet, at han var der understreger en oplevelse af, at projektmedarbejderen var konkret og praktisk handlende i hans hjælp af den unge. Flere af de unge beskriver, i overensstemmelse med ovenstående, at de utallige gange har oplevet mennesker omkring dem, der blot har instrueret dem i, hvordan de skulle forandre deres livsstil men de har ikke oplevet/følt, at der tidligere er handlet aktivt i forsøget på at hjælpe dem til den ændring. Denne aktive handlen gav de unge tryghed i hverdagen: Men det var rigtig rart, at de var der, hvis man lige sov over sig. Det er en slags second chance, [så] man [ikke] falder i søvn igen og ikke når toget. De gør det 35

163 stadigvæk [juli 2014]. Hvis kl. er 08.05, og jeg ikke er kommet op så ringer de. Der er stadigvæk en tryghed i det (Ung, Ølgod-projektet). Sikkerheden i, at der altid var og er nogen, der hjælper en, hvis man ikke selv mestrer det, beskrives her som særlig vigtig, da dette giver oplevelsen af tryghed. Noget tyder på, at det ikke kun var de unge, der oplevede det, men at deres forældre ligeledes oplevede en tryghed ved, at projektmedarbejderne hjalp deres børn med de praktiske udfordringer i hverdagen. En af forældrene fortalte eksempelvis: [Projektmedarbejder] har også været med [Den unge] nede hos politiet med den her rudekuvert og forsikringer, og det er de så ved at finde ud af nu afdragsordninger og sådan. Det er mange ting, som [Den unge] ikke ved. Og han er ikke den, der kommer og spørger. ( ) han har ingen penge fået fra kommunen d. 1. Og det troede han, at han havde fået ( ). Og det har [projektmedarbejderen] så lige fået styr på. Der har de [Projektmedarbejderne] sgu været fuldstændig super (Forældre, Ølgod-projektet). Denne forældres fortælling viser, at hun oplever projektmedarbejdernes arbejde som konkret og effektfuldt for hendes søns hverdag, og i forhold til de behov han har. Det relationelle Relationen imellem den enkelte unge og projektmedarbejderne i Ølgod-projektet beskrives af alle parter som særlig vigtig i forhold til de unges mulighed for at udvikle sig. Relationen mellem projektmedarbejderne og de unge er helt afgørende for, at de unge overhovedet tør tro på, at der kan ske en positiv udvikling. De har brug for tillid til de voksne, hvis de skal turde tro på, at de voksne ikke svigter dem, som for flere af de unge i Ølgod-projektet er den gennemgående erfaring, de har med voksne. Relationsdannelsen mellem de unge og de voksne var derfor særdeles betydningsfuld. Der kan i faser, hvor der opbygges relationer skelnes mellem kontakt, nytterelationer og følelsesmæssige relationer. Kontaktskabelsen er starten på det, der gerne skal udvikle sig til en (nytte-)relation, som den unge har tilstrækkelig tillid til kan være med til at støtte hans udvikling. Den følelsesmæssige relation betyder, at der udvikles en relation, som har store ligheder med de relationer, der er mellem forældre og børn. Disse er selvsagt meget sjældne i en professionel sammenhæng (se. f.eks. Henriksen, 2011). Ambitionen er at udvikle en relation, som den unge har tillid til. Kontakt og relation Selve kontaktskabelse var betydningsfuld for projektmedarbejderne. En af projektmedarbejderne beskriver her, hvordan deres tilgang var til de unge, for at denne kontakt skulle lykkes: ( ) det er jo noget med at være rummelig og sådan altfavnende, og det var vi også i starten, og så opdagede de [de unge] lige pludselig, at det sgu ikke er nok, at de bare møder. Der er faktisk.der er nogen, der har nogen forventninger, nogen større forventninger til dem ( ) (Projektmedarbejder, Ølgod-projektet). Den rummelige tilgang betød, at de unge fandt sig til rette i projektet, men det, at der blev stillet større forventninger til dem end blot at møde op, viste samtidig de unge, at projektmedarbejderne så et potentiale, som de unge måske ikke engang selv var klar over, at de havde. Samtidig var projektmedarbejderne særdeles bevidste om ikke at lave aftaler eller give løfter, som de ikke kunne leve op til, fordi de dermed ville vise de unge, at de ikke kunne have tillid til dem. Projektmedarbejdernes forventninger til de unge betød, at de var insisterende i forhold til at være i kontakt med de unge - eller som en af de unges forældre formulerer det: I starten var han ikke han er ikke den type, sådan en samarbejdstype. Det var meget negativt fra starten, men de [Projektmedarbejderne] gav ikke op ( ). De var ikke omklamrende. Det var mere sådan, at de kom og sagde Hej det er også i orden, så ses vi næste gang. Det var sådan afslappende. Han følte ikke, at de var på nakken af ham hele tiden (Forældre, Ølgod-projektet). Denne insisteren på kontakt er helt nødvendig, når man arbejder med socialt udsatte unge, der har omsorgssvigt og tilknytningsvanskeligheder med i bagagen. Så man skal som projektmedarbejder både være insisterende og samtidig give tid og plads, så den unge ikke oplever sig så presset, at han opgiver kontakten. 36

164 Vedholdenhed I starten af projektet var det kendetegnende, at der var et særligt fokus på at være insisterende og vedholdende overfor de unge. En af projektmedarbejderne beskriver i forhold til dette: Jeg tror, det var vores vedholdenhed, da de første tilbagefald begyndte at komme de der par måneder efter [projektstart]. ( ) at vi egentlig så blev ved. At vi fandeme hentede dem ligegyldigt, hvor de var henne. ( ) de [De unge] kunne egentlig også se, at det passede det der med, at politiet ikke havde adgang hos os, og vi egentlig sørgede for, at når de så skulle afhøres, så tog vi det i nogle bestemte doser, eller så tog vi simpelthen hele flokken på en gang, og så foregik det aldrig på vores tilholdssted. Så jeg tror egentlig, at det måske gik lidt op for dem at, jamen de mener sgu det her mere end bare at ville sidde og holde os i hånden ( ) (Projektmedarbejder, Ølgod-projektet). Denne fortælling er med til at vise, at ved hjælp af vedholdenhed, ordholdenhed i forhold til aftaler og insisteren gav projektmedarbejderne de unge en klar fornemmelse af, at de her projektmedarbejdere kunne man stole på - sagde de noget, så holdt det hele vejen. Over tid betød det, at der blev skabt en tillid hos de unge til, at projektmedarbejderne havde en oprigtig motivation og et engagement i at hjælpe dem i deres udvikling. Dette medvirkede til at etablere projektmedarbejdernes autoritet - og det var ikke en autoritet, de unge havde lyst til at udfordre: Selvfølgelig kunne jeg blive sur, men det kunne ikke betale sig at råbe og skrige af [Projektmedarbejderen], for så blev han bare sur, og det havde man ikke lyst til (Ung, Ølgod-projektet). Autoriteten blev i det konkrete tilfælde brugt til at få den unge op af sengen og i skole. Autoriteten er således med til at fastholde hverdagsrytmen og dermed skabe den nødvendige ro omkring den unge. Det fælles tredje Samtidig med at kontakten imellem de unge og projektmedarbejderne blev skabt, var det ligeledes centralt for projektets forløb, at de unge oplevede en motivation for at udvikle sig. Denne motivation var tydelig at se i den 'store gruppe' af unge, imens den som førnævnt aldrig blev den samme i den 'lille gruppe'. En af årsagerne til dette kan være, at der i den 'store gruppe' med etableringen af gruppen blev skabt et fælles tredje 13. Projektmedarbejderens pædagogiske mål bliver dermed sekundært i arbejdet med den unge, idet det fælles mål for det fælles projekt bliver det centrale, hvori de kan mødes. Det er således ikke f.eks. en ungs behandlingsbehov, der fører parterne sammen, det er det fælles mål/det fælles projekt, og det er gennem dette projekt, at kontakten etableres og relationerne udvikler sig. I et 'fælles tredje'-projekt har deltagerne selv et ansvar for at tilrettelægge og afvikle aktiviteter, men det er samtidig projektmedarbejderen, der har det overordnede ansvar. 'Fælles tredje -projekter rummer således både elementer af selvorganisering, men samtidig også aspekter af pædagogisk styring (Henriksen, SPUK, in prep). I Ølgod-projektet inviterede projektmedarbejderne de unge i den 'store gruppe' til, i samarbejde med dem, at skabe et hus og en hverdag ud fra de unges formulerede regler og ønsker. I løbet at projektet havde de unge (med-)ansvar for at tilrettelægge og afvikle aktiviteter udenfor huset, men projektmedarbejderne var centrale i forhold til styring og planlægning. Projektet blev skabt i et tæt samarbejde imellem projektmedarbejderne og de unge. Projektmedarbejderne og de unge oplevede således, at de havde et fælles projekt, som de begge havde en interesse i. I forhold til den 'lille gruppe' er det tydeligt, at Ølgod-projektet aldrig blev et fælles projekt imellem dem og projektmedarbejderne. Den 'lille gruppe' oplevede ikke på samme måde, at de var med til at skabe rammerne for den del af projektet, der blev igangsat i De havde ikke som den 'store gruppe' en 13 'Et fælles tredje' defineres ofte som et ydre sagsforhold, hvor de to parter indgår i det, og hvor begge parter har noget på spil. I forhold til Ølgod-projektet var selve etableringen af projektet nyt for både de unge og for projektmedarbejderne. De måtte på den måde gå vejen/gennemføre processen sammen for at projektet kunne blive en succes. Og dermed også blive klogere sammen. Samtidig var det klart, at hvis den ene part meldte fra, kunne den anden part ikke fortsætte. 37

165 oplevelse af at være aktive medaktører i et fælles projekt, men derimod, at de blev inddraget i et allerede formuleret projekt, som de samtidig tidligere var blevet 'ekskluderet' af. Den manglende oplevelse af et fælles tredje, kan være en af årsagerne til (sammen med de tidligere nævnte), at fundamentet for projektet med den 'lille gruppe' blev for spinkelt. Omsorg Omsorg er et centralt element i alt pædagogisk arbejde, og det har også været et centralt element i Ølgodprojektet. Beskrivelsen af de omsorgselementer projektet har rummet tager udgangspunkt Psykolog Pär Nygrens tre former for omsorg; behovsomsorg, opdragelsesomsorg og udviklingsomsorg (SPUK, 2011). Behovsomsorg Behovsomsorgen tilfredsstillelser de helt grundlæggende fysiske og psykiske behov - f.eks. behovet for mad, tøj, søvn, ro og aktiviteter, men altså også behovet for socialt samspil. Der var flere eksempler på, hvordan de unges behov for denne form for omsorg blev givet af projektmedarbejderne. I starten af projektet var de unges behov for ordentlig mad udtalt, ligesom det ofte var det eneste sted, de havde adgang til, hvor de kunne komme i bad. Det var således de unges helt basale behov, der her blev dækket af projektmedarbejderne. Derudover blev de unges behov for at opleve, at de var en del af et fællesskab tydelig og blev særligt i starten af projektet indfriet. Derudover er det ofte beskrevet, hvordan medarbejderne har trøstet og haft personlige samtaler, når den unge havde behov for det. Opdragelsesomsorg Opdragelsesomsorgen betyder blandt andet at støtte den enkelte til at lære, hvordan man begår sig socialt og dermed, hvilke normer der er i det givne samfund. Udsatte unge kommer, ifølge Nygren, ofte fra familier, hvor denne type af omsorg har været mangelfuld, idet de ikke har fået den tilstrækkelige støtte omkring dette fra hjemmet. Projektmedarbejderne har støttet de unge i at opnå en forståelse for, hvilke normer der er gældende i det omkringliggende samfund. Det har de bl.a. gjort ved at vise de unge, hvordan man kan være i kontakt med andre på f.eks. Fitness-centeret, eller hvordan man kan være i kontakt med andre i nogle af de andre aktiviteter, der blev gennemført i projektet. Derudover har samværet i 'Huset' også været præget af, at der var normer for, hvordan man kunne tiltale hinanden, ligesom der var normer for, hvordan aftaler skulle overholdes. Formidling af disse normer har været medvirkende til, at overgangen til et voksenliv i beskæftigelse ikke blev så anderledes, at det ikke kunne lade sig gøre. Herudover har projektmedarbejderne opretholdt en regel om, at de unge skulle være med til at gøre rent og lave mad i Huset. Det har bl.a. været med til at sikre, at de unge har kendskab til normer omkring rengøring i forhold til deres egne lejligheder. Desuden har de mange, mange morgenvækninger været medvirkende til, at de unge har lært, at det er vigtigt at møde til tiden. Ikke alene projektet, men også uddannelserne, arbejdspladserne eller praktikpladserne har haft en vigtig rolle i forhold til denne normformidling. Disse har udgjort praksisfællesskaber for de unge, som har været med til at vise dem, hvordan man deltager i en hverdag på sin uddannelse, sin arbejdsplads eller i sin praktikplads. Der foregår konstant situeret læring i disse fællesskaber. Udviklingsomsorg Udviklingsomsorgen handler om at støtte de unge i at udvikle deres personlige og faglige kompetencer. Ud fra Nygrens teori skal projektmedarbejderen her støtte den unge og give ro til at udvikle sine kompetencer. Det er her vigtigt at projektmedarbejderen har en forståelse for, hvornår den unge er klar til en udvikling og derfor stiller realistiske krav til den unge. Eller med en af de unges ord: De pakker det ikke ind. Jeg kunne snakke til dem, ligesom jeg kunne snakke med mine bedste kammerater. De er ikke fordømmende, og gør 38

166 det og det og det. Mere sådan: vi synes du er kommet rigtig meget videre, hvad har du lyst til nu? Så næste skridt og næste igen, og så hjælper de undervejs. Så kommer man bare enormt hurtigt videre på rigtig kort tid. De kunne ligesom følge os og var bare ikke fordømmende på nogen måde. Vi fik nogle valg, og vi skulle selv stå til ansvar for dem. Det har bare betydet alt, næsten. Flere af de unge fremhævede, at projektmedarbejderne inddrog dem i beslutningerne om, hvad der skulle ske og bakkede dem op i deres udvikling: Der var en masse opbakning fra de voksne. De var meget tydelige. De vidste udmærket godt, hvad det var, der skete, hvad jeg havde lavet. De sagde det meget direkte. De roste mig og bakkede mig op (Ung, Ølgod-projektet). En anden form for støtte og opbakning blev aktuel senere i projektet, hvor flere af de unge var kommet i beskæftigelse, og derfor skulle have støtte til at komme op om morgenen og møde til en bestemt tid. De organisatoriske rammer og samarbejde I forbindelse med Ølgod-projektet har der både været et fokus på at rydde evt. barrierer af vejen, der kunne være et hinder for projektets fremdrift, ligesom der er arbejdet med en forandringsledelsestilgang, der har været med til at lokalisere barriererne samtidig med, at ledelser i andre fagforvaltninger er blevet inddraget i projektet f.eks. gennem styregruppemedlemskaber. Udvidede handlemuligheder Der blev inden projektets start besluttet, at der skulle tilknyttes to myndighedsrådgivere til projektet, og det var disse to rådgivere, der var sagsbehandler på alle de unge i projektet. Målet var at smidiggøre samarbejdet mellem myndighed og leverandør, så beslutningsgangen blev kort og så beslutninger ikke blokerede for projektmedarbejdernes arbejde med de unge. Derudover gav begge myndighedsrådgivere i interviewet udtryk for, at de prioriterede Ølgod-projektet højt i forhold til deres andre opgaver: Det skal være en interessant sag, hvis man skal prioritere den højere end de andre. Det her har været en personlig interesse for mig at arbejde med denne gruppe af unge, derfor har det ikke været svært at prioritere. Jeg synes, det er vildt spændende, og jeg tager mig tid til det (Myndighedsrådgiver, Ølgod-projektet). Der er i løbet af projektperioden blevet etableret et tæt samarbejde imellem projektmedarbejderne og de to myndighedsrådgivere og dermed imellem leverandører og myndighed. Det særlige engagement i projektet har også vist sig ved, at de to myndighedsrådgiverne tog på besøg i Huset og spiste sammen med de unge: Vi har nogle gange taget op i huset og spist frokost sammen med de unge - for at vise, at vi ikke bare sidder foran en computer. Det har givet rigtig meget energi (Myndighedsrådgiver, Ølgod-projektet). At myndighedsrådgiverne besøgte de unge i Huset betød, at de kom tættere på projektet. De oplevede herigennem, at det gav energi og dermed en motivation til investere ekstra i at handle i forhold til de unge. Ejerskab på alle organisatoriske niveauer Det har været markant, at der omkring Ølgod-projektet er lykkedes at skabe et ejerskab og en bevågenhed fra alle organisatoriske niveauer og dermed en bred opbakning til projektet. Dette ejerskab har betydet, at projektmedarbejderne har haft endog meget let adgang til hele 'styringskæden' omkring projektet. Myndighedsrådgiverne fik samtidig både friere hænder og større råderum til at handle i hverdagen: Vi har også haft meget stort råderum. Der er ikke blevet spurgt ind til, hvad vi har bevilliget. Vi har haft frie rammer (Myndighedsrådgiver, Ølgod-projektet). De to myndighedsrådgivere fik således tildelt beslutningskompetence, så de kunne handle hurtigt, og først derefter søge om godkendelse i forhold til den pågældende bevilling. Dette betød, at arbejdsgangen omkring den enkelte bevilling blev kortere, hvorfor der i de fleste tilfælde kun gik få dage fra projektmedarbejderne søgte om en bevilling, til pengene var til deres disposition. Denne hurtighed i beslutningsprocessen havde betydning for de unge: Det har jo hjulpet dem [de unge]! Det har jo ikke stoppet dem i nogen af de gode udviklinger eller forløb, de har været i. Der er unge kontanthjælpsmodtagere så presset, at nogen gange, der er det jo økonomien, der er afgørende for, 39

167 at man kan komme i skole, og om man nu kan blive siddende i denne her lejlighed, eller om ens telefon nu igen bliver åbnet, eller om man i det hele taget kan få mad om morgenen - og der kan vi jo bare handle lynhurtigt. Det er ikke sådan, at der er nogen, der har fået en krone mere end andre ville få. Men det går bare hurtigere (Projektmedarbejder, Ølgod-projektet). De unge fik således ikke bevilliget mere end andre, men bevillingsprocessen var markant hurtigere end ellers. Et konkret eksempel på denne hurtige proces i forhold til bevillinger er beskrevet i logbogen, hvor en af de unge ikke kan komme i skole, fordi han mangler et rejsekort. Projektmedarbejderen transporterede ham den pågældende dag, og ansøgte herefter om et rejsekort. En bevilling, der allerede gik igennem dagen efter, hvorefter pengene var til deres disposition, så den pågældende unge selv kan komme i skole, og dermed ikke gik glip af skoledage. Det tætte samarbejde imellem projektmedarbejderne og myndighedsrådgiverne, opbakning fra alle organisatoriske niveauer og heri den tildelte beslutningskompetence til rådgiverne betød, at der ikke har været 'institutionelle' barriere for de unges udvikling. De unge har samtidig oplevet, at systemet hjalp dem, når de havde brug for det. Projektmedarbejdernes fleksibilitet Fleksibiliteten hos medarbejderne har været afgørende for, at projektet har kunnet gennemføres: Vi [de to projektmedarbejdere] tænker ens, og vi kan regne med hinanden. Vi hjælper hinanden, så vi kan få det til at hænge sammen døgnet rundt. Det er ikke så vigtigt længere, men ( ) vi skal kunne være på de der timer i løbet af et døgn. ( ) der er en, det har behov for at blive ringet til kl. kvart i 6 om morgenen, og der er også nogen, der måske har behov for at blive ringet op til kl. 23 om aftenen. Der er bare behov for den der fleksibilitet, det spænd der, og det kan vi finde ud af (Projektmedarbejder, Ølgod-projektet). At tilgangen til arbejdet er så fleksibelt betyder, at de unges behov i hvert fald i perioder, har været bestemmende for arbejdstidens placering. Men ikke alene projektmedarbejderne udviste denne fleksibilitet - den omfattede også andre personalegrupper, hvor f.eks. en af myndighedsrådgiverne udtalte: En myndighedsrådgiver skal være tilgængelig og til rådighed også eftermiddage og aftner. Det nytter ikke noget, hvis der ikke er tid, når de har brug for det. Man skal varetage sagerne akut. Sådan skal rammerne være. Både projektmedarbejderne og myndighedsrådgivernes fleksibilitet og tilgængelighed må således anses som værende betydningsfuld, fordi det med socialt udsatte unge ofte handler om at agere, når motivationen er til stede. Og motivationen kan ofte være forsvundet igen, hvis den unge skal vente flere dage på en afgørelse. De øvrige samarbejdspartnerne, der var knyttet til projektet, giver ligeledes udtryk for, at denne tilgængelighed og fleksibilitet var central i deres samarbejde med projektmedarbejderne. Samarbejdet med de lokale samarbejdspartnere Samtidig med at der har været en bred opbakning fra alle organisatoriske niveauer i de kommunale forvaltningerne, er det også lykkedes projektet at skabe samarbejde med betydningsfulde aktører uden for den kommunale forvaltning: De andre faggrupper her i huset, altså jobcenteret, voksenservice og så andre i uddannelsessystemet Jeg vil lige sige, at en UU-vejleder, ( ). Tekniske skoler og SOSU-skolen og ja, de lokale - specielt den ene lokale håndværksmester og hans forbindelser, det har været helt - det har vi slet ikke kunne gøre uden (Projektmedarbejder, Ølgod-projektet). Projektmedarbejderen beskriver således det tætte samarbejde med de lokale som en forudsætning for, at projektet har haft succes, men også at det betød, at de fik en særlig funktion i dette samarbejde: Det er sådan en tovholderfunktion ( ). Det er noget med hele tiden at prøve at oversætte til en anden faggruppe, der ikke arbejder med de her unge hvad det er der er på spil lige nu og prøve at bibringe folk en forståelse for, hvorfor tingene ser ud sådan, som de ser ud lige nu (Projektmedarbejder, Ølgod-projektet). Projektmedarbejderne fik på den måde en 'oversættefunktion' i forhold til, hvorfor og hvordan tilgangen skulle være til den unge, men også i forhold til at skabe tilstrækkelig rummelighed hos samarbejdspartnerne, når den unges udvikling ikke gik helt snorlige: Ja, de [skoler, arbejdspladser og praktikpladser] har været klar over, hvilke problematikker de 40

168 [unge] havde. Hvorfor der måske skulle gives lidt ekstra lang snor for den enes vedkommende og, hvilke problemtikker den anden måske lige havde at slås med så det er der taget udpræget hensyn til (Projektmedarbejder, Ølgod-projektet). Der er dermed foregået en vidensdeling omkring den enkelte unge i det tætte samarbejde imellem projektmedarbejderne og samarbejdspartnerne. Denne vidensdeling har medvirket til, at den unge ikke er blevet 'opgivet' af den pågældende samarbejdspartner: ( ) vi har hjulpet til, at de kunne møde op, og vi har hjulpet til at de ikke er blevet smidt ud, selv om de har haft mange forsømmelser i perioder (Projektmedarbejder, Ølgod-projektet). Samarbejdspartnerne fremhæver, at det tætte samarbejde har været vigtigt for dem i forhold til at kunne rumme de unge: Nej, altså, hvis vi fx har haft bøvl med en enkelt elev og har spurgt, hvorfor han ikke har været her et par dage, så har de [Projektmedarbejderne] sagt, det finder vi lige ud af, og så har de kontaktet eleven eller elevens forældre, og så har de kunnet svare. Og så har vi som regel også fundet en løsning (Samarbejdspartner, Ølgod-projektet). Samarbejdspartnerne har dermed oplevet, at de igennem dette samarbejde har haft mulighed for at anvende projektmedarbejderne som et værktøj til at løse de problematikker, de har oplevet med de unge i hverdagen. Andre erfaringer fra samarbejder mellem pædagogiske medarbejdere og f.eks. en håndværksmester om praktikker peger i samme retning. Håndværksmesteren skal føle en opbakning og en villighed til at støtte op om det, der sker på arbejdspladsen fra det pædagogiske personale gennem hele forløbet - ikke kun indtil han har sagt ja til praktikken - hvis han skal lægge en indsats i opgaven ud over det forventelige (Jensen og Malmborg: Metoder i indsatsen, 2003). Samtidig er det udover det konkrete samarbejde om de unge, også betydningsfuldt, at samarbejdspartnerne er informeret om og respektere den metode projektet arbejder ud fra i deres arbejde med de unge: [Det er] svært at vælge en metode, der har empowerment ( ), hvis ens samarbejdspartnere ikke har den samme metode. Der var forskellige tilgange fra visse skoletilbud. Alle må vide, hvilken metode vi arbejder med, for ellers kolliderer de faktisk (Projektleder, Ølgod-projektet). Igennem projektet er det erfaret, at det i det tværfaglige/-sektorielle samarbejde er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er modstridende elementer i hinandens metoder og tilgange. F.eks. kan det være vanskeligt at få et frugtbart samarbejde, hvis den ene part i samarbejdet (som projektet) arbejder ud fra en empowermenttilgang med inddragelse af de unge, mens en anden part arbejder konsekvenspædagogisk, hvor dele af pædagogikken bygger på belønning og straf. En sådan forskellighed i tilgangene betyder for det første, at der er ganske stor afstand mellem de professionelles udgangspunkter, hvilket kan vanskeliggøre kommunikationen og de fælles løsninger, men det betyder samtidig, at den unge skal bruge energi og tid på at bygge bro mellem disse to forskelligartede virkeligheder. Ejrnæs (2004) har givet anbefalinger til, hvordan sådanne uenigheder kan overvindes. Først og fremmest skal det afklares, om uenighederne bygger på en forskellig fagligt begrundet tilgang, eller om det bygger på forskellige personlige holdninger hos fagpersonerne. Hvis der er tale om forskellige fagligt begrundede tilgange må dette diskuteres, og det vil ofte være muligt at finde fælles løsninger. Hvis der derimod er tale om forskellige personlige holdninger hos fagpersonalet til, hvad der er den rigtige indsats i forhold til den/de unge, kan man enten vælge at udskifte den ene af samarbejdspartnerne, eller - hvis de forskelligartede holdninger ikke går ud over arbejdet med de unge - at lade sig befrugte af den andens tilgang/holdning. Der var i projektet et konkret eksempel på, at der var store forskelle i tilgangen til de unge mellem projektet og en af samarbejdspartnerne. Det kom konkret til at betyde, at det knapt så gode samarbejde fik betydning for, hvordan man i projektet kunne arbejde med den unge, fordi der konstant hang en potentiel konflikt i luften mellem samarbejdspartneren og den unge, og mellem samarbejdspartneren og projektmedarbejderne. Det kunne her have været betydningsfuldt for den unges udvikling, at der noget før 41

169 var blevet diskuteret og reageret på denne forskellighed, fordi det fik negativ indflydelse i en periode på den unges udvikling. Forældresamarbejdet Samarbejdet med de unges forældre har været en vigtig del af hverdagen i Ølgod-projektet, men da det kun var en mindre del af de unge, der var under 18 år, lå der ikke en egentlig forpligtelse for projektmedarbejderne til at inddrage forældrene. Samtidig havde flere af de unge ikke kontakt til deres forældre i projektets start, og andre ønskede ikke, at forældrene skulle inddrages, da de gerne ville skjule deres forbrug af rusmidler og kriminalitet mest muligt for deres forældre. I de tilfælde, hvor de unge var over 18 år, respekterede projektmedarbejderne de unges ønske, og inddrog derfor ikke forældrene. Men flere forældre til de unge i den store gruppe blev inddraget undervejs i projektet med de unges accpet. I forhold til den 'lille gruppe' blev alle forældre inddraget (i det omfang det kunne lade sig gøre), da de unge alle var under 18 år. De forældre, der blev inddraget gav udtryk for, at projektet havde haft stor betydning for dem - som forældre og som familie - at have projektet at støtte sig til: ( ) Altså de [Projektmedarbejderne] har hver eneste gang, jeg har ringet så har de bare været der. Når de ikke lige har taget telefonen, så har de altid ringet tilbage til os, så det jeg har slet ikke noget, jeg kan pege fingre af lige der (Forældre, Ølgod-projektet). Og videre endnu en af forældrenes beskrivelse af, hvor meget samarbejdet med projektmedarbejderne har betydet for hende: Det har i hvert fald betydet meget for [ung] og også meget for mig, at jeg ligesom har haft et sted, hvor jeg kunne henvende mig, når jeg synes, at det hele var kørt af sporet (Forældre, Ølgod-projektet). Projektmedarbejderne lagde et stort arbejde i undervejs at inddrage forældrene mest muligt i forhold til arbejdet med de unge: Jamen vi havde egentlig nogen møder hjemme ved køkkenbordet, hvor vi fortalte dem sådan mere, hvad projektet gik ud på. Og gav dem nogle værktøjer og forklarede dem, ( ) hvad vi måske lige kunne bruge dem til, hvis det var, at de ville hjælpe os, eller hjælpe [Den unge] i sidste ende (Projektmedarbejder, Ølgod-projektet). Projektmedarbejderne forsøgte således i samarbejdet at koordinere og inddrage forældrene, så de bedst muligt var i stand til at støtte op om den unges udviklingsproces. Projektmedarbejderne giver udtryk for, at det i langt de fleste tilfælde lykkedes dem at skabe et konstruktivt samarbejde med de unges forældre. Samtidig var der erfaringer med forældresamarbejde, hvor det ikke lykkedes at inddrage forældrene: Men moderen har haft ørerne gevaldigt i maskinen i det her offentlige system med meget ringe succes, så hun havde ikke de store forventninger til os og bakkede [Den unge] op i alt [uanset om det helt oplagt ikke støttede en positiv udvikling hos den unge]. Det var problematisk, hvis ikke ligefrem noget skidt. Og den prøvede vi at tage - den kamp -med hende for at hjælpe [Den unge]. Hun hjalp [Den unge] med at lyve og gemme ham for os og undlod at fortælle, hvor han opholdt sig henne i virkeligheden. [Hun] var i det hele taget ikke samarbejdsvillig (Projektmedarbejder, Ølgod-projektet). Det ses, hvor vanskeligt forældresamarbejdet kan være. Projektmedarbejderne har forsøgt at inddrage denne forældre, men det lykkes ikke for dem. Moderen har på den ene side en fuldstændig mangel på tillid til det system, som medarbejderne repræsenterer, samtidig med at hun måske mangler overskud til at tage konflikten med sin søn. Denne kombination bliver til nogle meget modsatrettede udmeldinger og handlinger, som kan være vanskelige at 'styre' i arbejdet om og med den unge. Det er veldokumenteret, at de personlige støtteforanstaltninger har langt bedre muligheder for succes, hvis forældrene er enige i mål og metode, og hvor de også får støtte til at fastholde denne enighed i forhold til deres børn og unge (se f.eks. Schwarts, 2006). Samarbejdet med denne mor viser, at forældresamarbejdet kan være svært. Forældrene kommer ikke som ubeskrevne blade - de har deres egne ideer om, hvad der er godt for deres børn. Også selvom det er helt oplagt for udenforstående, at det ikke er det. Tidligere erfaringer med det sociale system, egne traumer og svigt m.v. kan være afgørende for, om det lykkes at etablere et forældresamarbejde, men det kan også 42

170 være betydningsfuldt for disse forældre selv at være en del af empowermenttænkningen så det sikres, at forældrene med alle deres forbehold føler sig hørt i forbindelse med etableringen af indsatserne. Hvis det ikke lykkes indsatserne at gøre forældrene til medspillere i forhold til deres søns udvikling, er der en overhængende risiko for, at de vil være modspillere i resten af projektforløbet. Det kan derfor være en god investering i starten af et projekt at sørge for, at få selv de forældre med på ideen, som det er absolut vanskeligst at samarbejde med - også selv om projektmedarbejdernes primære interesse er at komme i gang med at arbejde med de unge. 43

171 Konklusion Udgangspunktet for projektet i Ølgod var, at der var en gruppe af unge i lokalsamfundet, der var i et massivt skadeligt forbrug af rusmidler, og hvor nogle af gruppens medlemmer i stort omfang samtidig begik berigelseskriminalitet. Socialforvaltningen i Varde Kommune havde med forskellige individuelle foranstaltningsformer forsøgt at skabe en kontakt til de unge for at dreje deres udvikling væk fra den bane, som de var inde på. Det var imidlertid oplagt for de kontaktpersoner m.v., der skulle være støtten til de unge, at der ikke var den nødvendige kontakt til gruppens medlemmer. I et forsøg på at skabe en kontakt med gruppen blev det i Varde Kommune besluttet at lade sig inspirere af empowerment-tankegangen og af tankerne om at arbejde med hele gruppen, i stedet for udelukkende at arbejde med de unge individuelt. Det første Varde Kommune gjorde, da projekttankerne var godkendt, var at sætte et møde op med de unge, for at høre hvad deres ønsker var til et sådant samarbejde. Herefter blev projektet sat i søen, og der blev opstillet nogle endog meget ambitiøse mål for de unges udvikling, når det tages i betragtning, hvilke belastninger (udover rusmidler og kriminalitet som kan ses som symptomer på stærkt utilfredsstillende levevilkår) de fleste af de unge trådte ind i projektet med. Projektet blev defineret som et 'livsstilsprojekt' - altså ikke som et misbrugsprojekt eller et kriminalitetsprojekt, som ellers var de symptomer, der var mest synlige ved de unge. I denne del af konklusionen ser vi først og fremmest på, om succeskriterierne er opnået. Dernæst konkluderer vi på, hvilke kvalitative læringspointer, der er kommet ud af projektforløbet, og som kan anvendes til fremtidig indsatser med socialt udsatte grupper af unge. Den kvantitative del Succeskriterierne, der var opstillet i projektbeskrivelsen var: 80% er ophørt eller har væsentligt reduceret deres misbrug 80% er stabile vedr. bolig, job, uddannelse 80% ikke begår ny kriminalitet inden for projektperioden Evalueringens kvantitative del viser, at mere end 80% af både den 'store gruppe' og den 'lille gruppe' af unge, har oplevet den ønskede udvikling på alle tre parametre. Det må derfor konkluderes, at projektet har indfriet forventningerne til projektets effekter. I forhold til det helt overordnede mål for projektet, som var en reduktion eller et fuldstændigt ophør af de unges forbrug af rusmidler og kriminalitet, ser udviklingen således ud: Ni ud af de ti unge (90%), der havde et forbrug af rusmidler ved projektstart, havde kraftigt nedsat eller helt stoppet deres forbrug ved projektets afslutning. Syv ud af de otte unge (87%), der begik kriminalitet ved projektstart, havde nedsat eller helt stoppet dette ved projektets afslutning. Det har ikke været muligt at vurdere præcist, om 80% ikke har begået ny kriminalitet i projektperioden, da der ikke ligger tal, der løbende viser udviklingen i de unges kriminalitet. De tal, der tages udgangspunkt i, er derfor de tal evalueringen har produceret i juli 2014, og som selvfølgelig er et øjebliksbillede, men samtidig - når man i øvrigt ser de unge udvikling - må vurderes som et tilstand, der er beskrivende for målgruppens kriminalitetsniveau. 44

172 Det kan derfor slås fast, at projektet har nået sine mål både i forhold til den store og den 'lille gruppe'. Den kvalitative del Empowerment-tilgangen Det var under inspiration af empowerment-tilgangen, at projektet i tæt samspil med de unge blev 'designet'. Det var samtidig en forudsætning, at der skulle arbejdes med hele gruppen af unge på præmisser, som de unge selv var med til at definere. Nogle af disse præmisser blev i forhold til relationsopbygningen til projektmedarbejderne vigtige pejlemærker for de unge i forhold til, om de holdt hvad de lovede, og dermed om man som ung kunne have tillid til medarbejderne. I forhold til de regler om samvær i 'Huset', der blev opstillet i samarbejde med de unge, var det bemærkelsesværdigt, at de unge i dette nye sted havde helt andre ambitioner med samværet, end de havde, når de var sig selv. Der var således regler for, at man ikke måtte møde påvirket op i 'Huset', ligesom man ikke indtage rusmidler i 'Huset'. Ekskludering af den 'lille gruppe' I forbindelse med projektstarten, hvor alle unge havde været inddraget i forhold til indhold i projektet og regler for samværet blev det besluttet at starte med de ældste i projektet, og så inddrage de tre yngre senere. Baggrunden var, at de tre var yngre, og derfor var undervisningspligtige. De skulle med andre ord gå i skole i dagtimerne, mens den store gruppe var ude over undervisningspligten og for de flestes vedkommende modtog kontanthjælp. De havde derfor behov for udviklende aktiviteter i hverdagen, hvilket de unge i den 'lille gruppe' ikke havde, da de jo gik i skole. Samtidig var det vurderingen, at de unge i den lille gruppe langt fra havde et så massivt forbrug af rusmidler, som de unge i den store gruppe, ligesom deres kriminalitet langt fra var som omfangsrig som nogle af de unge i den store gruppe. Der var således en lang række forskelle på den store gruppe og den lille gruppe, der hver i sær og tilsammen var vægtige argumenter i forhold til at dele gruppen i to. Problemet med den måde det blev gjort på var imidlertid, at de tre unge i denne 'lille gruppe' oplevede, at de blev ekskluderet fra noget, de havde fået lovning på at kunne deltage i, og som de også havde været med til at definere indholdet af. Samtidig ville de gerne være en del af det fællesskab, som de var blevet inviteret ind i. Opdelingen af de to grupper blev for de unge i den lille gruppe ikke en opdeling - de opfattede det som en ekskludering og et løftebrud. Det kom - sammen med andre forhold - til at betyde, at projektet fik vanskeligheder med at etablere et fællesskab mellem de tre unge, da de senere blev inddraget. Den gruppeorienterede og den individorienterede tilgang I modsætning hertil fandt den 'store gruppe' ikke, at opdelingen var et problem. De følte ikke, at de yngre unge var en del af det fællesskab, de allerede havde skabt. Netop det, at den 'store gruppe' allerede havde etableret sig som et fællesskab betød, at projektmedarbejderne fik en del foræret, fordi de ikke skulle til at arbejde med at etablere fællesskabet, som ellers kan være en lang og kompliceret proces. Den måde de unge var blevet mødt på af projektet (empowerment) betød, at gruppen allerede meget tidligt viste, at de var motiverede og engagerede. De unge hjalp således både hinanden og projektmedarbejderne til at få alle til at møde op i projektets hverdag. Medvirkende til dette kan have været, at de unge fik en klar oplevelse af, at de var med til at skabe projektet sammen med projektmedarbejderne (det fælles tredje). Det var et projekt, der var mere og større end den traditionelle (behandlings-)relation til en voksen - det var et projekt, hvor de unge mødte hinanden og de voksne gennem en eller flere fælles aktiviteter, der havde til formål at udvikle og afprøve projektideen med at inddrage de unge som gruppe i skabelsen af deres hverdag, og samtidig med skabe relationen gennem det fælles mål. Dette engagement blev aldrig skabt i den 'lille gruppe'. Der kan ses flere forskellige forklaringer på, hvorfor det ikke lykkedes: 45

173 Gruppen var meget lille (tre unge der senere blev udvidet til fem unge) Gruppens medlemmer hang ikke sammen i udgangspunktet, og det var ikke muligt at investere nok i at få dem til at hænge sammen som gruppe/fællesskab Gruppens oplevelse af at være blevet ekskluderet I løbet af projektperioden blev det tydeligere, at fællesskabet i den 'store gruppe' havde en positiv indvirkning på de unges udvikling. De spejlede sig i hinanden, og det skabte motivation at se andres succeser i forhold til aktiviteterne i projektet og i forhold til uddannelse og arbejde. Gennem disse processer blev det også tydeligt for de unge, at et liv med uddannelse og arbejde var svært at leve, hvis man samtidig har et skadeligt forbrug af rusmidler. Evalueringen har valgt at se Ølgod-projektet som et grænsefællesskab. Et fællesskab på grænsen mellem det maginaliserede og det integrerede, og et fællesskab præget af positive sociale normer (primært defineret af projektmedarbejderne i starten af projektet), som de unge altid er velkomne i. Dette fællesskab blev samtidig et spejl for de marginaliserede fællesskaber, de fleste af de unge i projektstarten også var en del af. I grænsefællesskabet i Ølgod var der mulighed for at lære de normer at kende, som fungerer i samfundet i øvrigt (på arbejdspladser, på uddannelser og i samspil med unge i almindelige fritidsaktiviteter). Derudover kunne dette fællesskab sikre de unge mod ensomheden, som for mange socialt udsatte unge er en følgesvend gennem livet, og som ofte er den direkte anledning til, at de kommer til at indgå i fællesskaber med negative sociale normsæt -simpelthen fordi de ikke kan vælge andet. Og et dårligt fællesskab er - for langt de fleste især unge - bedre end intet fællesskab. I takt med at de unge udviklede og afprøvede sig selv i positive fællesskaber uden for projektet, skete der en bevægelse hos projektmedarbejderne fra en tydelig gruppeorienteret tilgang til en mere individuelt orienteret tilgang i arbejdet med de unge, fordi gruppen opløste sig selv. Denne bevægelse kom til at betyde, at en af de unge, der havde vanskeligst ved at finde ressourcerne til at være en del af denne bevægelse, blev marginaliseret yderligere. Denne unge blev (desværre) ikke interviewet til evalueringen, men når man ser på denne unges tilbagefald henover foråret, er det sandsynligt, at processen i projektet har været med til at fasttømre et selvbillede hos ham, som en 'der ikke kan'. Det er værd at overveje i fremtiden, om det er hensigtsmæssigt, når der arbejdes med grupper af unge, at der er tale om tidsafgrænsede indsatser, fordi det mere vil være reglen end undtagelsen, at unge ikke udvikler sig i samme tempo, og der vil formentlig altid være en, der kommer til at stå tilbage og se de andres succeser, mens han selv brug for længere tid i et fællesskab til at komme på rette spor. Som en yderligere refleksion over dette kunne det at være, at han som den ældste og mest vidende i en ny gruppe, kunne være med til at give ham så meget selvtillid, at han igen havde mod til at prøve sig af i udviklende aktiviteter udenfor gruppen. Tilgang til de unges forbrug af rusmidler De unge ønskede ikke at deltage i et misbrugsprojekt. Det betød imidlertid ikke, at projektmedarbejderne ikke havde fokus på de unges forbrug af rusmidler. Det havde de. Men det var de unges livsstilsændringer, der skulle føre til erkendelser hos de unge om at ændre adfærd - også i forhold til rusmidler. Det blev for de unge tydeligt undervejs i projektet, at projektets aktiviteter (f.eks. fitness, praktikker og uddannelse) var uforenelige med det forbrug a rusmidler, de unge havde. På trods af at der ikke var tale om et projekt, der havde som hovedformål at ændre de unge rusmiddelvaner, fik det markant betydning for de unge på dette område. Mere end 80% af de unge reducerede eller ophørte deres skadelige forbrug af rusmidler. For nogle handlede det om individuelle oplevelser med rusmidler, hvor de fik angstreaktioner, men for langt de fleste handlede det om en erkendelsesproces, som de fik gennem spejling af de andre i gruppen og afprøvning af sig selv i udviklende aktiviteter, som de var stærkt motiverede for. For nogle af de unge var der tale om en 46

174 reduktion af rusmiddelforbruget, og nogle af disse unge gav udtryk for, at det var nødvendigt for dem at indtage rusmidler for at være 'sociale'. Dette kan ses som et forsøg på at 'justere' et overaktiveret nervesystem, og det kunne for disse unge måske være en ide til overvejelse, om det ville være hensigtsmæssigt at arbejde med denne del gennem det etablerede sundhedssystem - f.eks. ved at den unge i en periode fik støttemedicin i kombination med undervisning i, hvordan han selv kan medvirke til undgå situationer, der bringer ham i affekt. Hverdagsparatheden Det centrale i at være hverdagsparat er, at de unge tilføres kompetencer til at kunne klare en ganske almindelig hverdag. Da de unge trådte ind i projektet havde en oplevelse af, at de skulle møde ind kl , hvorefter dagen begyndte. Dette blev hurtigt justeret, så de mødte ind kl. 9.00,- hvorefter den almindelige hverdag begyndte. Det krævede, at projektmedarbejderne ofte - i perioder næsten dagligt - måtte ud at hente unge, der ikke var kommet op til tiden. Ideen var, at de unge skulle lære, at dagen startede ved almindelig arbejdstids begyndelse, herefter var der aktiviteter, de unge skulle deltage i, og derefter havde de unge fri. Denne hverdagsrytme er stærkt strukturerende for de fleste menneskers hverdag, og netop denne målgruppe af unge, som deltog i projektet, havde i høj grad brug for en sådan hverdagsrytme for at kunne udvikle sig. Men det var selvfølgelig ikke kun at kunne stå op om morgenen, de unge skulle lære omkring hverdagsparathed. Det handlede f.eks. også om at hilse, når de unge kom i kontakt med nogen, om at holde aftaler, om at sige farvel, når de gik, om at rydde op og om at gøre rent. Hverdagskompetencer som det er helt nødvendigt at have, når man skal deltage på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Relationen imellem projektmedarbejderne og de unge Der blev ret hurtigt skabt en god og tillidsfuld relation mellem de unge i den store gruppe og projektmedarbejderne. Det er i evalueringen beskrevet, at vigtige virkemidler i forhold til at etablere denne relation var medarbejdernes insisteren på kontakt, vedholdenhed i kontakten, medarbejdernes overholdelse af de aftaler, der var indgået, fælles aktiviteter og selve projektet som et 'fælles tredje'. Relationerne mellem projektmedarbejderne og de unge i den store gruppe var betydningsfulde gennem hele projektforløbet, men måske i sær i den proces, hvor de unge begyndte at bevæge sig ud af projektet i udviklende aktiviteter. Det var således i starten af projektet, at de relationelle bånd mellem projektmedarbejdere og unge blev opbygget, og det var i de unges bevægelse væk fra fællesskabet, at de kom til at stå deres prøve. Det er dokumenteret i 'overgangs-litteraturen', at det er helt nødvendigt for socialt udsatte unge at have gode relationer til voksne, der kan støtte dem i overgangen til voksenlivet (se f.eks. Baggeteig, 2008). I forhold til den 'lille gruppe' var det primært relationen til projektmedarbejderne, der havde betydning. Der var tale om mere traditionelle kontaktpersonsordninger, omend de foregik fra et hus med et ungdomsmiljø. De individuelle relationer til alle de unge blev selvfølgelig brugt til støtte i hverdagen, men derudover blev relationerne og den autoritet de projektmedarbejderne havde i forhold til de unge brugt til at fastholde de nødvendige hverdagsrytmer og til at give den nødvendige omsorg (behovs-, udviklings- og opdragelsesomsorg). De organisatoriske rammer Det har været særdeles betydningsfuldt for projektet, at det på alle niveauer i den kommunale organisation har haft bevågenhed, samtidig med at det i forhold til eksterne samarbejdspartnere er blevet oplevet som smidigt, fleksibelt og handleorienteret. Det har endvidere været afgørende for projektmedarbejderne, at de har kunnet reagere hurtigt på vanskeligheder, der dukkede op i de unges hverdag. De havde nem adgang til myndighedssagsbehandleren, hvis en indsats krævede en bevilling, og 47

175 myndighedssagsbehandleren havde kompetence til at træffe de fleste beslutninger omkring de unges livssituation. Den hurtighed, der er blevet handlet med, har utvivlsomt medvirket til, at de unge kunne fastholdes i de aktiviteter, de var i gang med, fordi man med den hurtige beslutningsproces har kunnet undgå et tab af motivation. Herudover har det haft væsentlig betydning for projektet, at de voksne omkring de unge har været indstillet på i perioder en endog meget fleksibel arbejdstid, når der skulle dækkes aktiviteter fra kl (morgenvækning) til kl (telefonputning) Samarbejdet med de lokale samarbejdspartnere Erfaringerne fra samarbejdet med de lokale samarbejdspartnere (f.eks. UU vejledere, uddannelsessteder, arbejdspladser og praktikpladser) var: At vidensdeling omkring de unges vanskeligheder var nødvendigt for at skabe tilstrækkelig rummelighed At det er projektmedarbejderen der må påtage sig den koordinerende rolle omkring samarbejdet At det er projektmedarbejderen der må påtage sig oversætterfunktionen mellem den unge og samarbejdspartneren At projektmedarbejderen skal følge op løbende, selvom den unge er i en udviklende aktivitet udenfor projektet Forældresamarbejdet I forhold til forældrene til de unge, der var i projektet, var der i sær for den store gruppe tale om mange forældre, der var trætte og kørt sur i alle de vanskeligheder, belastninger og bekymringer, de unge påførte dem og deres familier. Det er på denne klangbund, at man skal se forældrenes ret entydige begejstring for projektet - i hvert fald efterhånden som projektarbejderne fik vist deres værd i forhold til gruppen af unge. Enkelte forældre nærede en vis skepsis i forhold til projektet. Generelt er forældresamarbejde vanskeligt, når man som projektmedarbejder samtidig skal forholde sig til gruppen af unge. Eksemplet der er beskrevet i evalueringen viser meget godt, at det kan betale sig indledningsvist at sørge for at få forælderen til at acceptere at samarbejde, fordi det kræver rigtig mange ressourcer efterfølgende, hvis forældren modarbejder projektets intentioner. 48

176 Anbefalinger til det fremtidige arbejde Der er allerede i evalueringen givet en række anbefalinger til, hvilke opmærksomhedspunkter erfaringerne fra Ølgod-projektet sætter fokus på. De skal ikke gentages her. Helt overordnet peger projektets resultater på, at der med Ølgod-projektet er skabt en metode/en tilgang, der for den gruppe af unge, der er arbejdet med i projektet, har haft ubetinget succes. De er alle - undtagen en - i udviklende aktiviteter, hvor de for bare et par år siden blev opfattet af lokalmiljøet som en gruppe unge, der var 'udenfor'. Der er al mulig grund til at fortsætte dette arbejde med andre unge, hvor der både arbejdes med dem som gruppe og individuelt. Erfaringerne fra Ølgod-projektet peger imidlertid på to faktorer, der må reflekteres over i en evt. ny indsats: Den første er, hvordan fællesskabsfølelsen etableres. Erfaringerne fra den lille gruppe viser, at dette vil kræve en særlig opmærksomhed og indsats, hvis ikke gruppens medlemmer allerede har etableret sig som gruppe. Det andet er at overveje at gøre tilbuddet permanent, så det undgås at de unge, der er lidt langsommere til at turde udvikling, har et tilbud, hvor der ikke er en dead-line for deres deltagelse. Det er klart i den forbindelse, at en by af Ølgod's størrelse næppe konstant vil være 'leveringsdygtig' i 8-10 socialt udsatte unge af den kaliber, gruppen i Ølgod-projektet udgjorde. Derfor kunne man gøre projekt mobilt, således at det flyttede i forhold til problemtyngden. Dermed ville den unge fra Ølgod have mulighed for at blive en del af et andet netværk (omend i en anden by), der samtidig kunne give ham en anden position, og dermed måske nuancere hans syn på sig selv. 49

177 Litteraturliste Baggeteig, Elisiv m m.fl. (2008): forskningskunnskab om ettervern, NOVSA, 2008 Carlsen, Heine (2014). PTSD og stofmisbrug tidlig fokus på PTSD styrker behandlingen af stofmisbrugere. PTSD forum. Christensen, B., (1994): At interviewe for at lære. Institut for statskundskab, Københavns Universitet. Undervisningsserie 1994/2. Christensen, E. (1992): Omsorgssvigt? København. Socialforskningsinstituttet. Elsborg et al. (1999): Den sociale arv og mønsterbrydere, DPI. Goldschmidt K. (In prep): Fortællinger fra gaden. SPUK. Goffman E. (2009): Stigma om afvigerens sociale identitet. 2. Udgave. Samfundslitteratur. Henriksen, Klaus Goldschmidt m.fl (2011): Kontaktperson social og pædagogisk håndbog. Bikubefonden. SPUK. Hart, S. (2009): Den følsomme hjerne. København. Hans Reitzels Forlag. Jensen, P. & Pihl H. S. (2008): Døgnanbragte unge og rusmidler håndbog for døgnmedarbejdere. SPUK og Pihl inklusive. Levine, M. (2004). Hjernen bag lysten til at lære. København: Dansk psykologisk Forlag. Mead, G. H. (2005/1934): Sindet, selvet og samfundet fra et socialbehavioristisk standpunkt. København, Akademisk Forlag. Mørch, S. (1998): At lære at være ung Modernitetens pædagogik. Vejle, Ungdomsringen. Mørck L. L. (2007): Grænsefællesskaber læring og overskridelse af marginalisering. 2. Udgave. Roskilde universitetsforlag. Nygren, P. (1999): Professionel omsorg for børn og familier fra teori til værktøj. København, Dansk Psykologisk Forlag. Pond, Andrew et al (2013): Residential Services for Children and Adolescents Impacted by Family Violence and Trauma, New York. Rygaard P. N. (1991): Tidlig frustrerede børn. Dansk psykologisk forlag. Schwartz, Ida (2006): Børneliv på døgninstitution. Socialpædagogik på tværs af barns livssammenhænge. Afhandlingen er fra Syddansk Universitet. 50

178 Bilag: Familieiværksætterne, Varde Kommune Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 18. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

179 Omlægning af sundhedsplejens servicetilbud til alle 1.gangs forældre januar 2015 til Familieiværksætterne ( FIV). 1. Baggrund Varde Kommune arbejder konstant på at sikre alle børn og unge et godt liv med mulighed for helhed og sammenhæng i deres tilværelse jf. kommunens Børne- og Ungepolitik. Der er stort fokus på en sundhedsfremmende og tidlig indsats så tidligt som muligt og med afsæt i foranstående, er det besluttet, i regi af sundhedsplejen, at indføre en model for en meget tidlig almen forebyggende indsats til alle førstegangsforældre. Modellen danner grundlag for en forebyggende indsats, hvor kommunens øvrige tilbud om tidlig indsats kan indgå efter behov. Modellen tager udgangspunkt i andre landes erfaringer og erfaringer fra Holstebro Kommune der etablerede Familie med hjerte i Erfaringer fra Sverige Erfaringer fra Sverige hvor alle førstegangs fødende siden 1996 i den svenske kommune Leksand har gennemgået et omfattende forældreforberedelseskursus, har det ikke alene medført et markant fald i antal af skilsmisser, bedre sameksistens, men også medvirket til, at Leksand kommune i dag har langt færre socialt udsatte børn og unge end tidligere. Foruden Sverige har modellen også bredt sig til Norge, Finland og Rusland. Erfaringer fra Holstebro Holstebro Kommune har som den første kommune i Danmark fra 2012 indført en tilpasset Leksand model til alle førstegangs fødende. Modellen består af tre komponenter: Forældreuddannelse og kompetenceudvikling Netværksopbygning Koordineret information om kommunens øvrige tilbud Disse tre komponenter skal give alle nye familier mulighed for at opnå værdifulde handlekompetencer. Kompetencer, som hjælper forældrene til kvalitet og tryghed i forældreskabet, og som medvirker til børnenes sunde udvikling. Hensigten er en bred forebyggelse, og da alle kommende 1.gangs forældre tilbydes uddannelsen, kan både ressourcestærke familier og potentielt sårbare familier inkluderes uden at nogen stemples som ressourcesvage eller problemtruede. Center for Socialt Ansvar ( CFSA) Center for Socialt Ansvar (CFSA) har i samarbejde med Holstebro Kommune, Region Midtjylland, private og frivillige aktører, udfærdiget en dansk model med tilhørende værktøjskasser baseret på den veldokumenterede svenske Leksand model, hvor vigtigheden af fædrenes rolle også fremhæves. Denne tilpassede model kaldes FamilieIværksætterne - FIV.

180 Varde Kommune, ved Børn, Unge og Familieafdelingen har besluttet at indgå en partnerskabsaftale med CFSA vedrørende samarbejde om Familieiværksætterne. Denne aftale indebærer, at Varde Kommune nu og fremadrettet vil få adgang til de værktøjer, der er udviklet / udvikles af CFSA og følger modellen. Varde Kommune kan gøre brug af fælles logo samt drage nytte af de erfaringer der for nuværende er indhentet i Holstebro Kommune. Ligeledes indgår Varde Kommune i et netværkssamarbejde med øvrige kommuner der tilslutter sig modellen. Status på tilslutningen på landsbasis pr. august 2014 er den, at 11 kommuner er i drift, 5 kommuner påbegynder konceptet september 2014 og på vej er yderligere 8 kommuner herunder Varde. Århus Kommune der påbegynder Familieiværksætterne med start september 2014 har indgået et samarbejde med Børneforskningscentret ved Århus Universitet om deltagelse i et randomiseret forsøg, hvor familier, der udvælges til deltagelse i FIV, vil blive fulgt fra 12. graviditetsuge og frem til barnet fylder 6 år. CFSA drives på non-profit vilkår og samarbejder med en række foreninger, stiftelser, organisationer og virksomheder. 2. Formål, mål og gruppedifferentiering. Varde Kommunes Børne- og Unge politik tager afsæt i kommuneplanen, hvor der står: Det er byrådets mål, at alle kommunens børn og unge skal tilbydes et barndoms-ungdomsliv, hvor de kan udvikle sig og være i stand til at tage ansvar for deres eget liv herunder ansvar for medmennesket, samfundet og den givne natur. Ovenstående hviler på værdigrundlag beskrevet i Fælles Børnesyn. Varde Kommunes Sundhedspolitik lægger blandt andet vægt på, at i barndommen dannes grundlaget for de sundhedsmæssige vaner, som er sværere at bryde, jo ældre vi bliver. Derfor ønsker Varde Kommune, at sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende rammer skal medvirke til, at sunde vaner grundlægges allerede i barndommen. Ligeledes arbejdes der målrettet med, at skabe helheder og sammenhængskraft omkring børn og familier. Dette med afsæt i tværfagligt samarbejde på tværs af sektorer. Gennem deltagelse i FIV, skal der gerne på sigt kunne iagttages, at den tidlige målrettede indsats afspejler barnets grundlæggende udvikling som svarende til alderen fysisk, psykisk og socialt. Foranstående er en forudsætning for barnets indlæring fremadrettet, og medvirkende til senere i livet at fuldføre uddannelse og etablere sig på arbejdsmarkedet. Ovenstående understøttes af undersøgelsen Tidligere indsats foretaget af læge Bente Pedersen og bevægelseskonsulent og under viser Anne Brodersen, UC Lillebælt. 500 børn i alderen 8 uger til 3,7 år har medvirket. Undersøgelsen viser betydningen af barnets forudsætning for at udvikle sig godt motorisk.

181 Næsten halvdelen af alle børn har allerede fra spædbarnsalderen problemer med en eller flere af de primære sanser labyrintsansen, følesansen og stillingssansen, der er hele grundlaget for en normal motorisk og adfærdsmæssig udvikling. Allerede ved 8 ugers alderen kan ses, at halvdelen af børnene er dårligt fungerende på en eller flere af de tre sanser. Det er et samfundsproblem, såfremt børnene ikke udvikler sig optimalt ved ikke at stimuleres gennem grundlege / bevægelser, hvilket på sigt kan medføre, at børnene får problemer med at indlære færdigheder som sprog, social adfærd og koncentration; de kan blive enten hyperaktive eller det modsatte hypoaktive. FIV konceptet er bygget op omkring forskellige tema`er der i sin form understøtter ovenstående. Formål for deltagelse i FIV: Øge børnenes sundhed og trivsel Styrke og forbedre den tidlige aktive indsats over for vordende forældre Styrke forældrenes oplevelse af egne kompetencer Etablere nye veje til tværsektorielt samarbejde og bidrage til nedbrydning af silotænkning Mål og gruppedifferentiering: Den primære målgruppe er barnet og dets start i livet. Målet er at : Fødslen foregår ambulant Barnet er i trivsel fra start og genindlæggelse i 1. levemåned forebygges Barnet udvikler tilknytning til sine forældre Barnet udvikler sig fysisk, psykisk og socialt Succeskriterie: Nuværende antal ambulante fødsler på ca 35% øges til 40 % Nuværende genindlæggelses % på < 1 fastholdes At barnet følger sin vækstkurve svarende til alderen Der er sikker øjenkontakt når barnet er 2 mdr. gl og mdr. 15 gl. At barnet følger sin udviklingskurve svarende til alderen At barnet udvikler sprog svarende til alderen 50 % af børnene ammes fuldt ud når de er 4 mdr. mod nuværende 46 % 30 % af børnene ammes fuldt ud når de er 6 mdr. mod nuværende 20 % Antal behovsbesøg i sundhedsplejen reduceres fra nuværende 41% ( 2013 tal)til 15 % At barnet begynder i dagpasning ved orlovs ophør Den sekundære målgruppe er de kommende førstegangsforældre. Målet er at:

182 Støtte alle nye forældre og styrke oplevelse af egne kompetencer Skabe et aktivt forældreskab, der giver sund og naturlig tilknytning imellem forældre og barn Give forældre mulighed for at danne netværk med andre forældre Succeskriterie: 98 % af alle førstegangsgravide forældre deltager i FIV At 75 % af alle mødre, 2 mdr. efter fødsel, accepterer tilbud om screening for fødselsdepression Alle fædre tilbydes fremadrettet screening for fødselsdepression Forældre oplever indhold i FIV relevant og brugbart 85 % er tilfredse At der på hvert forældrekursus hold er etableret netværk imellem 75 % af forældrene Fagpersonale og private aktører: Idet ikke alle aktører skal yde lige stor indsats sker nedenstående inddeling. Sundhedsplejerskerne er gennemgående fagpersoner som gruppeledere på holdene. Dernæst er jordemødrene den hyppigste aktør. Mål for sundhedspersonalet ( sundhedsplejersker og jordemødre): At sundhedspersonalet udvikler kompetencer til i fællesskab og på gruppebasis at støtte de kommende forældre i kompetenceudvikling og netværksdannelse At sundhedspersonalet skaber en helhedsorienteret indsats der af familierne opleves som sammenhængende og meningsfuld. Succeskriterie: At jordemødre omlægger fødselsforberedelse til at ske i samarbejde gennem FIV At sundhedsplejerske og jordemor udvikler et fælles koncept for samarbejde og formidling Mål for øvrige aktører ( psykologer, socialrådgivere, tale-hørekonsulenter, pædagoger, dagplejekonsulenter, familiekonsulenter, bankfolk, og jurister ): At faggrupperne på tværs har barnets og forældrenes trivsel i centrum for indsatsen At faggrupperne på tværs ved at repræsentere deres egen faglighed opnår større indsigt i hinandens fagområder og derigennem medvirker til at nedbryde faggrænser At faggrupperne på tværs fremstår som et samlet, differentieret og kompetent tilbud til børn og forældre Succeskriterie:

183 Forældrene får kendskab til / oplever de mangfoldige tilbud der ydes igennem såvel offentlig som privat regi målrettet børn og forældre, hvilket på sigt, ved behov, kan fremme samarbejdet ved indsats udover tilbud gennem FIV At tværfaglige aktører efter afholdelse af forældreuddannelses kurser ser hinandens faglige relevans og betydning for barnet og familien, og praktiserer dette samarbejde udover FIV Ligeledes vil Varde Kommune med ovenstående signalere, at en sundhedsfremmende indsats over for førstegangsfødende bliver et fælles samfundsanliggende, der ikke alene involverer det offentlige, men også inddrager den private og frivillige sektor. 3. Familieiværksætterne Varde Kommune. Familieiværksætterne er et nyt og gratis tilbud til alle nye 1. gangs forældre. Formålet er at give information, inspiration og vejledning til en god start på livet som familie. Familieiværksætterne Varde Kommune tager udgangspunkt i en møderække på 14 mødegange. Familierne sammensættes i grupper udelukkende ud fra fødselstermin Familierne præsenteres for et samlet program fra relevante fagpersoner, bl.a sundhedsplejersker, jordemødre og psykologer Familierne præsenteres endvidere for forskellige emner hvilke udelukkende forefindes i regi af det private erhvervsliv Alle temaer skal hjælpe til bedre kvalitet og tryghed i rollen som forældre. Hvor der tidligere udelukkende har været fokus på fødselsforberedelse, er det nu familieforberedelse, der er i fokus. Samarbejde med jordemødre og øvrige faggrupper herunder det private erhvervsliv: Jordemødrene er den væsentligste medaktør idet en del af fødselsforberedelsen indgår i samarbejdet omkring Familieiværksætterne. Involvering af det private erhvervsliv vedrører f.eks. emner som økonomi, jura, forsikringer, udstyr og regler om barselsorlov. Der vil efterår 2014 blive afholdt et informationsmøde for ledere af respektive fagområder herunder PPR, dagpasningsområde, børnetandpleje med flere omkring konceptet Familieiværksætterne som optakt til et kommende samarbejde og nedsættelse at styregruppe.

184 4. Kontinuerlig status, opsamling og evaluering Effektmål, procesevaluering, forventede resultater og succeskriterier fastlægges efterår Organisering og projektledelse Lene Warwick, afdelingschef børn, unge og familie Louise Thastrup, afdelingsleder sundhedsplejen Anne Marie Jensen, chef jordemor Berit Østergaard Nielsen, overtandlæge Repræs. fra Social og Sundhed Kirsten Myrup / Margit Thomsen ( relevans ift samarbejde omkring sundhedsfremme) Projektleder har sekretærfunktion for gruppen Privat aktør kan spørges Styregruppens primære opgave vil være at godkende oplæg til igangsætning af omlægningen af sundhedsplejens servicetilbud til alle 1. gangs gravide med start primo 2015, følge implementeringen af FIV, sikre samarbejdet og have fokus på de erfaringer der opnås med samarbejdet imellem de forskellige aktører, kvalificere tilretninger / justeringer undervejs og sikre forankring af FIV på sigt. Møde kadance 2 gange/ år à 2 timer. Styregruppen ophører efter gennemførsel af to forældregruppeforløb, ultimo 2016 Arbejdsgruppe for projektet: Projektleder er tovholder Jordemoderrepræsentant Sekretærfunktionen varetages i regi af sundhedsplejen Sundhedsplejerske Lene Conradsen Ad hoc medlemmer fra øvrige faggrupper Arbejdsgruppen udvikler og tilpasser løbende mødeguiden for de 16 kursusaftner. Arbejdsgruppen planlægger og udfører opgaver bestemt af styregruppen, og kan ligeledes sende spørgsmål videre til drøftelse i styregruppen. Praktiske opgaver udover foranstående med f.eks klargøring af mapper til forældre, kopiere materiale, andet, varetages også i arbejdsgruppen. Møde kadance: 1 gang pr. mdr. à 3 timer.

185 6. Økonomi Investering Indførsel af modellen i Sundhedsplejen sker ved omlægning af service tilbuddet og finder sted indenfor nuværende økonomiske ramme. Der må påregnes ekstra omkostninger i forbindelse med Opkvalificering af sundhedsplejerskerne Forplejning til gruppemøderne PR og Kick-off og temadage Besparelsespotentiale Det økonomiske potentiale i modellen er stort, viser en kortlægning af de 2 svenske nationaløkonomer og fremtidsforskere Ingvar Nilsson og Anders Wadekog. Deres analyse af de samfundsøkonomiske omkostninger og fordele tager udgangspunkt i de ca. 800 børn, der blev født i Leksand i perioden Statistisk set vil omkring 100 af disse børn som voksne blive narkomaner, alkoholikere, kriminelle, langtidsledige eller på anden måde ende på samfundets sidelinje. Det stort set det samme mønster som i Danmark. Disse 100 mennesker vil hvert år koste det svenske velfærdssamfund 39 mio svenske kr. Set over et helt livsforløb (45 år) løber det op i 874 mio. svenske kr. i form af udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse, førtidspension, behandling, retsvæsen mv. Dertil kommer værdien af det samlede produktionstab, hvilket løber op i 874 mio. svenske kr. De samlede samfundsudgifter når dermed op 1,7 mia.kr. I Danmark er de samfundsøkonomiske konsekvenser blevet analyseret med Holstebro som testkommune, og her er der ligeledes fundet et stort økonomisk potentiale. Evalueringen er foretaget af 2 phd`er tilknyttet CBS. Ud fra en antagelse om, at effekten holder i 5 år for de involverede voksne og i 10 år for børnene, konkluderes, at det samfundsøkonomiske nettopotentiale er kr ,- pr. førstegangsfødende (konservativ beregning). Heraf vedrører de kr ,- nettobesparelser i den offentlige sektor

186 Bilag: Kursusforløb - Familieiværksætterne Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 18. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

187 Til alle førstegangsforældre Læge i uge 6-11 FORLØB Scanning i uge Jordemoder i uge Scanning i uge Velkommen Hvad har barnet behov for Økonomi Jordemoder i uge 21 Juridisk sikring i familien Orlovsmuligheder Barn og forældre på vej Det nyfødte barn Amning Jordemoder i uge 39 Den sidste tid inden fødslen Fødslen De første dage efter fødslen Jordemoder i uge 41 Jordemoder 2-3 dage efter fødslen Læge 8 uger Undersøgelse af mor Læge 5 uger Børneundersøgelse 5. mødegang 6. mødegang 7. mødegang 8. mødegang Sundhedsplejerske Barselsbesøg på dagen Sundhedsplejerske Etableringsbesøg inden 14 dage Læge 5 måneder Vaccination og børneundersøgelse Læge 3 måneder Vaccination 9. mødegang Barnets tidlige sprogudvikling Syge børn 10. mødegang Tandsundhed Overgangskost Barnets sproglige og motoriske udvikling 11. mødegang Læge 12 måneder Vaccination og børneundersøgelse 12. mødegang Barnets personlighed og selvstændighed Forebyggelse af ulykker 13. mødegang Hverdagslivet og familiedynamik Sundhedsplejen Varde tlf.: Rådgivning hverdage fra kl Åbent hus hver anden uge Læge 15 måneder MFR vaccine 14. mødegang Nye udfordringer Gruppens fremtid og afslutning Scan koden og læs mere

188 Bilag: Samlet evaluering 2014 i Tandplejen Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 18. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

189 Sag nr Dok nr Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra 2013 og 2014: Vi skaber bedre tandsundhed for børn og unge i Varde Kommune Vi arbejder tværfagligt SCOR-tal for Varde Kommune skal ligge under gennemsnittet i Region Syddanmark i (SCOR står for: Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register) Aftalemålene fra 2014; Mindre caries i småbørnsgruppen samt Etablering af hjemmeside med borgerbooking, instruktionsvideoer, information og evt. teletandpleje evalueres i I Tandplejens evaluering indgår: Cariesstatus for børn (SCOR-tal) Brugertilfredshedsundersøgelse blandt Tandplejens brugere Stikprøvekontrol af Tandplejens Rejseholds brugere Optælling af kirurgiske indgreb og rodbehandlinger i 2013 Beskrivelse af tværfagligt samarbejde Mål nr : Vi skaber bedre tandsundhed for børn og unge i Varde Kommune. Delmål: Tandplejen når mindst 95 % af målgruppen pr. år Dette evalueres gennem SCOR-opgørelse for 5, 7, 12 og 15 årige. SCOR (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register) er et obligatorisk registreringsværktøj, hvor cariesstatus registreres for hver enkelt tandflade på alle børn og unge. Det er obligatorisk at indberette for børn på 5, 7, 12 og 15 år. Der er oprettet SCOR-kort for børn og unge i 2013 de nævnte aldersgrupper. Det skal sammenlignes med det samlede antal børn i de nævnte aldersgrupper, som er fundet ved at bruge Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor der er søgt på børn i Varde Kommune på 5,7,12 og 15 år i 4. kvartal af Det samlede antal var 2571 børn, hvilket svarer til, at der er udarbejdet SCOR-kort for 78,7 %. Dette kan skyldes, at Tandplejen omlagde sit tilbud, så det blev højt prioriteret, at søskende kunne følges ad, når forældrene skulle køre til klinikken. Det havde så til gengæld også den effekt, at nogle børn kom til at vente længere, før de blev indkaldt til undersøgelse, mens en lille del nåede at komme 2 gange på et år, hvilket ikke tæller med i statistikken. 1

190 Sag nr Dok nr Mål nr : SCOR-tal for Varde Kommune skal ligge under gennemsnittet i Region Syddanmark i 2017 Følges hvert år via SCOR-opgørelsen. SCOR-tallene opgøres 1 gang årligt og følger kalenderåret. Sidste opgørelse er således for Ordforklaring: dmfs: antallet af tandflader på mælketænder, hvor der er caries, fyldning eller den er fjernet pga. caries DMFS: antallet af tandflader på blivende tænder, hvor der er caries, fyldning eller den er fjernet pga. caries Varde Kommune sammenlignet med Region Syddanmark i dmfs 5 år dmfs 7 år DMFS 12 år DMFS 15 år Region Syddanmark Varde Kommune Varde Kommune sammenlignet med omegnskommunerne dmfs 5 år dmfs 7 år DMFS 12 år DMFS 15 år Varde Ringkjøbing-Skjern Billund Esbjerg Tønder Varde Kommune 2007 til

191 Sag nr Dok nr dmfs 5 år dmfs 7 år DMFS 12 år DMFS 15 år Cariestilvæksten i 2013 mælketænder år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år Cariestilvæksten i 2013 blivende tænder

192 Sag nr Dok nr Der ses stadig store udfordringer med caries i Varde Kommune, og målet om at komme under niveauet på regionsplan i 2017 er ret optimistisk, idet det man ved fra litteraturen, at indholdet af fluorid i drikkevandet har temmelig stor betydning for mængden af caries i en population, og Varde Kommune ligger i et område af Danmark, hvor der stort set ikke er fluor i drikkevandet. Den eneste anden parameter, der på nuværende tidspunkt er belæg for at have betydning er moderens uddannelsesniveau, og her ligger Varde Kommune også lavt sammenlignet med andre kommuner. Vi forventer at kunne se en stor effekt på antallet af huller i tænderne efter at forældresamarbejde er blevet kraftigt udvidet med samling af Tandplejen i 2012, idet forældrene nu i langt højere grad kommer med deres børn til tandlæge. Vi får mange tilkendegivelser fra forældrene på, at de interesserer sig for deres børns tænder, så vi forventer en effekt på mængden af huller i tænderne på baggrund af det større forældresamarbejde i de kommende år. Tandplejen har i løbet af 2013 og 2014 sat flere initiativer i gang, som vi forventer, vil resultere i mindre caries fremover, og der planlægges også nye aktiviteter i Det drejer sig f. eks. Om: Individuelle forebyggelsesplaner Udvidelse af samarbejdet med forældrene Ansættelse af klinikassistenter udelukkende til forebyggelse Større samarbejde med Sundhedsplejen Projekt for unge i samarbejde med andre afdelinger i Varde Kommune Udbrede kendskabet til Tandplejens hjemmeside og Facebookgruppe Indsatserne følges over de kommende år, og SCOR-opgørelsen vil også fremover være et udtryk for resultatet af den samlede indsats på området. Delmål 2013 Vi skaber bedre tandsundhed: Forældrene skal inddrages Dette evalueres i gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt 435 patienter over 13 år og forældre, hvor tilfredsheden med Tandplejen undersøges. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at den samlede tilfredshed med Tandplejen måles til 4,47 på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. I brugertilfredshedsundersøgelsen fremvises resultater for: Samlet tilfredshed med Tandplejen Oplevelsen af ansvar for at holde tænderne sunde Viden om hvordan tænderne holdes sunde Information om behandling Ønske om medbestemmelse i forhold til valg af behandling Tandplejen evne til at gøre patienten tryg Tilfredshed med fysiske rammer Tilfredshed med behandlingstid 4

193 Sag nr Dok nr Tilfredshed med ventetiden i venteværelset Benyttelse af Tandplejens hjemmeside og Tandplejens facebookside Andre kommentarer til Tandplejens service Baggrundsoplysninger Generelt ligger tilfredsheden højt på alle ovenstående parametre, dog er forældrene generelt lidt mere tilfredse end børnene. Tandplejens hjemmeside og facebookprfil anvendes ikke i særlig høj grad. Resultater fra brugertilfredsundersøgelse af Tandplejen fremgår af særskilt dokument: Dok. Nr.: Delmål Vi skaber bedre tandsundhed : Tandplejen følger op på instruktioner Målet evalueres ved en stikprøvekontrol blandt 50 personer, som har brugt Rejseholdet. Rejseholdets opgave er at forebygge huller i tænderne dels ved at instruere og motivere til bedre mundhygiejne gennem en adfærdsændring og dels at påføre fluor på tænderne, hvor der allerede er begyndende huller. Når vi i denne undersøgelse spørger forældre og unge på årige, svarer 51 % samlet set, at de i høj grad følger Tandplejens råd, 43 % svarer i nogen grad, 4 % i mindre grad, 0 % svarer slet ikke, og 2 % svarer ved ikke. Der er evidens for, at de ydelser, som Rejseholdet tilbyder, vil reducere antallet af huller i tænderne, hvis de bliver fulgt. Hvis svarene i stikprøverne i denne undersøgelse er dækkende for det samlede billede, nemlig at 94 % svarer at de i høj grad eller i nogen grad følger Tandplejens råd, vil der alt andet lige kunne forventes et fald i mængden af huller i tænderne i de kommende år. Den samlede rapport om stikprøvekontrollen af Rejseholdet fremgår af særskilt dokument: Dok. Nr.: Delmål Vi skaber bedre tandsundhed: Tandplejen udvikler sig fagligt og specialiseres Målet evalueres gennem opfølgning på succesraten på rodbehandlinger og kirurgi. Rodbehandlinger Optællingen af udførte rodbehandlinger i 2013 samt smerter, eftersmerter og komplikationer er fundet via Tandplejens journalsystem og ved gennemlæsning af journalerne, hvor der er foretaget rodbehandling. I den kommunale tandpleje rodbehandles tænder primært efter traumer (fortænderne) og pga. store cariesangreb (primært kindtænder men også enkelte fortænder). 5

194 Sag nr Dok nr Der er påbegyndt rodbehandling af 55 tænder, 7 af disse er dog i forbindelse med rodbehandlingen eller senere trukket ud. Hertil kommer komplikationer i 7 andre tilfælde, f.eks. med knækkede file i kanalerne. Der ses flest komplikationer ved rodbehandling af 6-års-tænderne, men disse tegner sig også for ca. halvdelen af alle de rodbehandlede tænder, og der er flere kanaler pr. tand. Der er rapporteret smerter under rodbehandlingen i 11 tilfælde dvs. 20 %. Her tegner de lette smerter sig for 2 tilfælde, middelsvære smerter for 7 tilfælde og de stærke smerter for 2 tilfælde. Der var kun efter smerter i 2 tilfælde, hvoraf det ene var lette smerter og det andet middelsvære smerter (denne tand blev efterfølgende trukket ud). Der er god grund til at forebygge caries og dermed rodbehandlinger, idet det også fremgår af journalmaterialet, at der anvendes meget lang tid pr. rodbehandling. Det er svært at rodbehandle tænder med succes, hvorfor vi har valgt, at tandlæger kan henvise internt i Tandplejen til 2 kolleger, som over tid oparbejder kompetencer og hurtighed på området. Kirurgi Optællingen af udførte kirurgiske indgreb i 2013 samt smerter, eftersmerter og komplikationer er fundet via Tandplejens journalsystem og ved gennemlæsning af journalerne, hvor der er foretaget kirurgi. Der er foretaget 58 kirurgiske indgreb på klinikken på Lerpøtvej i Der har primært været tale om frilægning af hjørnetænder i overkæben og fjernelse af tænder herunder 13 fjernelser af visdomstænder. Der er ikke rapporteret om smerter undervejs i forløbet, mens der har været lette eftersmerter i 2 tilfælde, middelstærke eftersmerter i 2 tilfælde og stærke eftersmerter i 2 tilfælde. Der har været komplikationer i 4 tilfælde, heraf 2 pga. kraftig blødning. Det må konkluderes, at komplikationsraten er lav og succesraten er høj, da alle indgrebene blev gennemført som planlagt. Også på kirurgiområdet kan tandlæger henvise internt i Tandplejen til 2 kolleger, som over tid oparbejder kompetencer og hurtighed på området. Mål nr : Vi arbejder tværfagligt Tandplejen har fokus på at arbejde tværfagligt på børne- og ungeområdet samt på sundhedsområdet. I Tandplejen er der i 2013 og 2014 arbejdet med opsporing af børn og unge, der mistrives. Der er udarbejdet interne procedurer for håndtering af gentagne udeblivelser og børn, der synligt mistrives. Tandplejen kan også trække på skolesocialrådgiver-ordning, når vi har spørgsmål om børn og deres adfærd, hvilket vi også har benyttes os af. Der foreligger ikke statistik på området, men der har været tale om flere underretninger til modtageteamet under BUF, desværre også af ret grov karakter. 6

195 Sag nr Dok nr I 2015 tager Tandplejen initiativ til et tværgående projekt, hvor målet er at få skabt et tværfagligt samarbejde omkring unge og sundhed. Der vil i 2015 i Varde Kommune blive arbejdet for etablering af tandplejeprojekt på ældreområdet, idet en del alvorlige sygdomme angiveligt kan forebygges ved en god mundhygiejne blandt ældre og gamle mennesker. Tandplejen vil naturligvis gerne være en aktiv medspiller i projektet. 7

196 Bilag: Brugerundersøgelse, Rejseholdet, Tandplejen Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 18. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

197 Sag nr Dok. nr Brugertilfredshedsundersøgelse med Rejseholdet i Tandplejen, efterår 2014 Rejseholdet Tandplejens rejsehold er etableret for at understøtte den forebyggende indsats mod huller i tænderne. Rejseholdet rejser ud til 28 adresser, således at alle skoler både kommunale og private skoler i Varde Kommune med børn i alderen 6-15 år får besøg hver 14. dag. Rejseholdets aktiviteter har 2 formål: Nedbringe antallet af huller i tænderne Øge chanceligheden for tandsundhed for alle børn i Varde Kommune Rejseholdet er et borgernært tilbud, så børnene mister minimal skoletid. Dette er muligt, da indsatsen ikke kræver specialisering og dyrt udstyr. Rejseholdet foretager følgende forebyggende tiltag: Instruktion i tandbørstning Instruktion i anvendelse af tandtråd Fluorbehandlinger Kostsamtaler Samtaler om syreskader på tænderne Hovedkonklusion Rejseholdets opgave er at forebygge huller i tænderne dels ved at instruere og motivere til bedre mundhygiejne gennem en adfærdsændring og dels at påføre fluor på tænderne, hvor der allerede er begyndende huller. Når vi i denne undersøgelse spørger forældre og unge på årige, svarer 51% samlet set, at de i høj grad følger Tandplejens råd, 43 % svarer i nogen grad, 4 % i mindre grad, 0 % svarer slet ikke, og 2 % svarer ved ikke. Da der i litteraturen er evidens for, at de ydelser, som Rejseholdet tilbyder, vil reducere antallet af huller i tænderne, hvis de bliver fulgt, kan det konkluderes, at Rejseholdets arbejde alt andet lige kan forventes at betyde et fald i mængden af huller i tænderne i de kommende år. Indsamlingsmetode Medarbejdere fra Tandplejen der ikke selv deltager i Rejseholdets aktiviteter - har ringet til 50 brugere af Tandplejen fordelt på 9 unge i alderen år og 41 forældre til børn og unge i alderen 4 17 år, der har haft en aftale med Rejseholdet i juni 2014 til selv at komme eller en tid til deres barn. Der var herudover 1 person, som ikke ønskede at deltage i undersøgelsen.

198 Information om Rejseholdets besøg Samlet set oplever 71 % af forældrene, at de i høj grad er informeret om, hvorfor deres barn skulle møde på skolen til forebyggelse. 27 % svarer i nogen grad, 2 % svarer i mindre grad, og ingen svarer slet ikke. Blandt de årige oplever 89 % at de i høj grad er informeret om, hvorfor de skulle møde på skolen til forebyggelse. 11 % svarer i nogen grad, mens ingen svarer i mindre grad eller slet ikke. I hvor høj grad oplever du, at Tandplejen har givet dig god nok information om, hvorfor du/dit barn skulle mødes med Tandplejen på skolen? (forældresvar +brugersvar) Indhold i besøg af Rejseholdet Der indgår 84 ydelser i denne undersøgelse, hvilket betyder, at der i over 50 % af besøgene hos Rejseholdet bliver givet mere end en ydelse pr. gang. Ydelserne fordeler sig med 70 % til fluorlak, som anvendendes på begyndende huller, så det kan undgås at hullet bliver så stort, at det er nødvendigt at bore i tanden, 57 % til instruktion i tandbørstning, 17 % til instruktion i tandtråd, 6 % til kostsamtale, 6 % til samtale om syreskader, og 4 % til andre former for forebyggelse. Hvad skete der på skolen, da du/dit barn mødtes med Tandplejen? (forældresvar + brugersvar)

199 Sag nr Dok. nr Er Tandplejens råd blevet fulgt? Der er evidens i litteraturen for, at de ydelser, som Rejseholdet tilbyder, vil reducere antallet af huller i tænderne, hvis de bliver fulgt. Samlet set oplever 55 % af forældrene at rådene blevet fulgt i høj grad, 41 % i nogen grad, 2 % i mindre grad, 0 % at de slet ikke bliver fulgt og 2 % svarer ved ikke. Der ses kun lidt forskel mellem aldersgrupperne, man er forældre til bortset fra gruppen 4 6 år, hvor der kun er 1 svar. 33 % af de årige svarer, at de i høj grad følger de råd, som Tandplejen har givet, 56 % i nogen grad, 11 % i mindre grad og 0 % slet ikke. Der ses dermed en forskel, idet 33 % af aldersgruppen år selv svarer, at de i høj grad følger rådene, mens % i forældregruppen+ brugergruppen til de årige angiver, at de i høj grad følger Tandplejens råd. Dette kan enten skyldes, at det ikke er de samme unge mennesker, der er tale om, eller at forældrene er mere optimistiske i deres svar end de unge. I hvor høj grad oplever du, at du / I / dit barn har fulgt de råd, du / I / dit barn har fået af Tandplejen? (forældresvar + brugersvar) I hvor høj grad oplever du, at du / I / dit barn har fulgt de råd, du / I / dit barn har fået af Tandplejen? (forældresvar + brugersvar)

200 Ønske om medbestemmelse i valg af forebyggelse Forældrene ønsker i langt højere grad end de årige at være medbestemmende i valget mellem forskellige forebyggende tiltag, idet 45 % af forældrene svarer i høj grad mod 0 % af de årige. 20 % af forældrene svarer i nogen grad, mens det er tilfældet for 56 % af de årige. 30 % af forældrene og 33 % af de årige svarer i mindre grad, og 11 % - hvilket er 1 svar svarer slet ikke i gruppen for de årige, mens dette svar ikke forekommer blandt forældrene. Disse tal kan sammen lignes med tal fra brugerundersøgelsen for Tandplejen generelt, hvor fordelingen mellem svar fra forældre og årige har samme tendens som i denne undersøgelse. Værdierne i brugerundersøgelsen for hele Tandplejen ligger dog langt mere i retning af ønsket om medbestemmelse. Dette kunne tyde på, at der måske er forskel på mængden af empowerment i undersøgelsernes 2 målgrupper. I hvor høj grad ønsker du at være med til at bestemme, hvilken type forebyggelse dit barn skal have - f.eks. om I skal lære at bruge tandtråd eller om dit barn skal have fluorlak på? (forældresvar + brugersvar) I hvor høj grad ønsker du at være med til at bestemme, hvilken type forebyggelse dit barn skal have - f.eks. om I skal lære at bruge tandtråd eller om dit barn skal have fluorlak på? (forældresvar + brugersvar)

201 Sag nr Dok. nr Andre kommentarer til Tandplejens / Rejseholdets forbyggende indsats Sidst i interviewet blev de årige og forældrene spurgt: Kan du give os nogle idéer til, hvordan vi kan blive bedre til at forebygge huller i tænderne. 15 havde ikke yderligere ideer til Tandplejens / Rejseholdets forebyggende indsats, 14 havde ideer indenfor de områder Rejseholdet på nuværende tidspunkt beskæftiger sig med, 8 havde ideer til nye tiltag, som Tandplejen efterfølgende vil se på, og 7 understregede, at forebyggelse af huller i tænderne er forældrenes ansvar. Fordeling af emner, der blev kommenteret på Andre kommentarer til Tandplejens / Rejseholdets forbyggende indsats Ikke yderligere ideer Ønske om mere information om tandbørstning, tandtråd, kost og syreskader Konkrete ideer til nye tiltag Antal Understregning af, at det er forældrenes ansvar Oktober 2014 Berit Østergaard Nielsen Leder af Tandplejen

202 Bilag: Brugerundersøgelse, Tandplejen 2014 Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 18. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

203 Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014 Samlet tilfredshed med tandplejen Samlet tilfredshed - Hvor tilfreds er du med Tandplejen alt i alt? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter 1,00 5,00 4, Hovedkonklusion Hovedkonklusion Der er overordnet set meget stor tilfredshed med Tandplejen, idet der ses et Der er overordnet set meget stor tilfredshed med Tandplejen, idet der ses et gennemsnit på samlet tilfredshed på 4,47 på en skala fra 1-5. gennemsnit på samlet tilfredshed på 4,47 på en skala fra 1-5. I rapporten fremvises resultater for rapporten fremvises resultater for Samlet tilfredshed med Tandplejen Samlet tilfredshed med Tandplejen Oplevelsen af ansvar for at holde tænderne sunde Oplevelsen af ansvar for at holde tænderne sunde Viden om hvordan tænderne holdes sunde Viden om hvordan tænderne holdes sunde Information om behandling Information om behandling Ønske om medbestemmelse i forhold til valg af behandling Ønske om medbestemmelse i forhold til valg af behandling Tandplejen evne til at gøre patienten tryg Tandplejen evne til at gøre patienten tryg Tilfredshed med fysiske rammer Tilfredshed med fysiske rammer Tilfredshed med behandlingstid Tilfredshed med behandlingstid Tilfredshed med ventetiden i venteværelset Tilfredshed med ventetiden i venteværelset Benyttelse af Tandplejens hjemmeside og Tandplejens facebookside Benyttelse af Tandplejens hjemmeside Andre kommentarer til Tandplejens service Følger du Tandplejens facebookside Baggrundsoplysninger Andre kommentarer til Tandplejens service Baggrundsoplysninger Indsamlingsmetode Indsamlingsmetode Patienter over 13 år og forældre blev i en periode på 5 uger i september oktober 2014 opfordret til at skrive deres -adresser, hvorefter et spørgeskema blev Patienter over 13 år of forældre blev i en periode på 5 uger i september oktober fremsendt elektronisk til elektronisk besvarelse opfordret til at skrive deres -adresser, hvorefter et spørgeskema blev fremsendt Der er udsendt elektronisk 912 spørgeskemaer, til elektronisk besvarelse. og der er besvarelser fra knap 48 %, hvilket ikke er ualmindeligt i spørgeskemaundersøgelser. 86 mail-adresser var forkerte eller ikke Der er udsendt 912 spørgeskemaer, og der er besvarelser fra knap 48 %, hvilket ikke mulige at læse. er ualmindeligt i spørgeskemaundersøgelser. 86 mail-adresser var forkerte eller ikke mulige at læse.

204 Samlet tilfredshed med tandplejen Samlet tilfredshed - Hvor tilfreds er du med Tandplejen alt i alt? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter 1,00 5,00 4, % er meget tilfredse med Tandplejen alt i alt og 40 % er tilfredse. 3 % er hverken eller, mens 1 % er meget utilfreds. De meget utilfredse - 6 i alt findes i forældregruppen. Der er ingen utilfredse eller meget utilfredse blandt de patienter, som har svaret. Der er forskel på fordelingen mellem meget tilfreds og tilfreds mellem drenge og piger, der har svaret, idet 43 % af pigerne er meget tilfredse, mens det kun er tilfældet for 22 % af drengene, og 51 % af pigerne er tilfredse, mens 74 % af drengene er tilfredse. Hvor tilfreds er du med Tandplejen alt i alt? (forældresvar + brugersvar) Hvor tilfreds er du med Tandplejen alt i alt? Fordelt på tilknytning til Tandplejen (forældresvar + brugersvar)

205 Hvor tilfreds er du med Tandplejen alt i alt? Fordelt på barnets alder (forældresvar) Hvor tilfreds er du med Tandplejen alt i alt? Fordelt på barnets alder (brugersvar) Hvor tilfreds er du med Tandplejen alt i alt? Fordelt på køn (brugersvar)

206 Oplevelsen af ansvar for at holde tænderne sunde Forældre føler sig meget ansvarlige overfor deres børn tandsundhed, idet der samlet set er 97 %, der angiver, at de i høj grad føler, de har et medansvar for at holde deres børns tænder sunde, og 3 % svarer i nogen grad. Ingen svarer i mindre grad, slet ikke eller ved ikke. De årige føler også et stort ansvar for at holde deres tænder sunde, men der er dog %, som mener, at de kun i nogen grad har ansvaret for at holde deres tænder sunde, og 2-4 %, der mener, at det er i mindre grad. I hvor høj grad føler du, at du som forælder har et medansvar for at holde dit barns tænder sunde? (forældresvar) I hvor høj grad føler du, at du selv har et ansvar for at holde dine tænder sunde? (brugersvar)

207 Viden om hvordan tænderne holdes sunde 73 % af alle forældrene svarer, at de i høj grad oplever, at Tandplejen har givet god nok information om, hvordan de kan holde deres børns tænder sunde, mens 22 % svarer i nogen grad og 4 % i mindre grad. De årige blev spurgt til, om de føler, at de ved, hvordan de kan holde tænderne sunde, og her svarer 41 % af de årige i høj grad, mens 59 % af samme gruppe svarer i nogen grad. Blandt de årige svarer 64 % i høj grad, 29 % i nogen grad og 5 % i mindre grad. I hvor høj grad oplever du, at Tandplejen har givet dig god nok information om, hvordan du kan holde dit barns tænder sunde? (forældresvar) I hvor høj grad føler du, at du ved, hvordan du kan holde dine tænder sunde? (brugersvar)

208 Information om behandling Her svarer % ved ikke, hvilket sandsynligvis er begrundet i, at der ikke har været brug for behandling, og spørgsmålet derfor ikke kan besvares. Blandt forældrene under et ses, at 70 % - når ved ikke er fjernet - svarer, at de i høj grad oplever at få den rette information, hvis deres barn f.eks. skal bores i tænderne, 23 % - når ved ikke er fjernet -svarer i nogen grad, 7 % - når ved ikke er fjernet - kun i mindre grad, og enkelte oplever slet ikke at have fået den rette information. De årige oplever ikke i lige så høj grad at få den rette information, idet 40 % - når ved ikke er fjernet - angiver at de i høj grad har modtaget den rette information, 64 % - når ved ikke er fjernet svarer i nogen grad, 8 % - når ved ikke er fjernet svarer i mindre grad og 5 % - når ved ikke er fjernet - hvilket er 2 unge mennesker har oplevet, at de slet ikke har fået den rette information. I hvor høj grad oplever du, at få den rette information, hvis dit barn f.eks. skal bores i tænderne? (forældresvar) I hvor høj grad oplever du, at få den rette information, hvis du f.eks. skal bores i tænderne? (brugersvar)

209 Ønske om medbestemmelse i forhold til valg af behandling Forældrene angiver i 69 % af svarene, at de i høj grad ønsker at tage et medansvar i forbindelse med valg af behandling, i 21 % i nogen grad og i 5 % i mindre grad. Ganske få ønsker ikke at tage dette medansvar. Blandt de årige ses stort set det samme for de årige, mens fordelingen er lidt anderledes for de årige, der deltog i undersøgesen. Her ønskede 37 % i høj grad at være medbestemmende, 30 % i nogen grad, 7 % i mindre grad og 11 % slet ikke. I hvor høj grad ønsker du et medansvar i forbindelse med valg af behandling til dit barn - f.eks. om dit barn skal have boret et lille hul, eller om du vil gøre en indsats med ekstra tandbørstning, så dit barn kan undgå at blive boret? (forældresvar) I hvor høj grad ønsker du at være med til at beslutte, hvilken type behandling du skal have - f.eks. om du skal have boret et lille hul, eller om du vil gøre en indsats med ekstra tandbørstning, så du kan undgå at blive boret? (brugersvar)

210 Tandplejens evne til at gøre patienten tryg Samlet set svarer 67 % af forældrene, at de er meget tilfredse med Tandplejens evne til at skabe tryghed for deres barn, 27 % at de er tilfredse, 3 % hverken eller og 1-2 %, at de er utilfredse eller meget utilfredse. Blandt de årige er der %, der er meget tilfredse med Tandplejens evne til at gøre dem trygge, % at de er tilfredse, 7 8 % svarer hverken eller, og der er ingen brugere, der svarer utilfreds eller meget utilfreds. Hvor tilfreds er du med Tandplejens evne til at skabe tryghed for dit barn i forbindelse med besøg hos Tandplejen? (forældresvar) Hvor tilfreds er du med Tandplejens evne til at gøre dig tryg? (brugersvar)

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Sagsnr 14-9734 Doknr 136620-14 Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Referat. fra. FællesMED Børn og Unge

Referat. fra. FællesMED Børn og Unge Referat fra FællesMED Børn og Unge Mødedato: Onsdag den 14. januar 2015 Mødetidspunkt: 13:00-15:10 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2 på BCV Louise Raunkjær, Anette Brodde, Flemming

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Åbent referat. fra. Udvalget for Børn og Undervisning

Åbent referat. fra. Udvalget for Børn og Undervisning Varde Kommune Åbent referat fra Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: Tirsdag den 7. oktober 2014 Mødetidspunkt: 13:00-14:45 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Titan Mødelokale v/kantinen

Læs mere

Åbent Referat. til. Udvalget for Børn og Undervisning

Åbent Referat. til. Udvalget for Børn og Undervisning Åbent Referat til Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: Mandag den 26. november 2012 Mødetidspunkt: 15:00-16:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2, Bytoften Karl Haahr, Keld

Læs mere

Åbent Referat. til. Integrationsrådet

Åbent Referat. til. Integrationsrådet Åbent Referat til Integrationsrådet Mødedato: Onsdag den 22. oktober 2014 Mødetidspunkt: 19:00-21:30 Mødested: Deltagere: Kantinen, BCV (lille del) Abder Razak Jenayah, Saida Guled, Lone H. Pedersen, Keld

Læs mere

Referat til. Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse

Referat til. Fælles-MED Social, Sundhed og Beskæftigelse Referat til Mødedato: Mandag den 2. september 2013 Mødetidspunkt: 9:00-11:00 Mødested: Jobcenter, møderum 3 Deltagere: Fra medarbejdersiden: Michael Frandsen, FTF, Jobcenter Varde Nikolaj Dybdal Winther,

Læs mere

Åbent Referat. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åbent Referat. til. Udvalget for Kultur og Fritid Åbent Referat til Mødedato: Onsdag den 17. april 2013 Mødetidspunkt: 14:00-15:00 Mødested: Mødelokale 1, Bytoften Deltagere: Lisbet Rosendahl, Ingvard Ladefoged, Peter Nielsen, Bøje Meiner Jensen, Hans

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen Åbent Referat til Mødedato: Fredag den 22. november Mødetidspunkt: 8:00-9:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Titan - Mellemgang 1. sal Christel Zøhner, Pia Maria Nielsen, Sanne Schroll, Kirsten

Læs mere

Åbent Referat. til. Ældrerådet

Åbent Referat. til. Ældrerådet Åbent Referat til Mødedato: Onsdag den 24. april 2013 Mødetidspunkt: 14:00-16:00 Mødested: Mødelokale 2, Bytoften Deltagere: Edna Jessen, Anne-Marie Søndergaard, Rigmor Jensen, Gerda Møller Nielsen, Anette

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jeppe Mouritsen, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Åbent Referat. til. Integrationsrådet. Abder Razak Jenayah, Samah Tahah, Doron Edry, Haughe Hein Hansen, Keld Jacobsen, Jackline Kristensen

Åbent Referat. til. Integrationsrådet. Abder Razak Jenayah, Samah Tahah, Doron Edry, Haughe Hein Hansen, Keld Jacobsen, Jackline Kristensen Åbent Referat til Integrationsrådet Mødedato: Mandag den 23. september 2013 Mødetidspunkt: 19:00-21:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Medborgerhuset, Stor stue, 1. sal Storegade 57, Varde Abder

Læs mere

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 6. december 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 118 Månedlig økonomirapport pr.

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Åbent Referat. til. Folkeoplysningsudvalg

Åbent Referat. til. Folkeoplysningsudvalg Åbent Referat til Folkeoplysningsudvalg Mødedato: Tirsdag den 21. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00-18:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Hos Kultur og Fritid - Torvet i Varde Carsten Thorhauge,

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje af Langeland Dagpleje 1 Indholdsfortegnelse Personale:... 3 Historie:... 3 Geografi:... 3 Målgruppe:... 3 Åbningstider:... 3 Rådhusets åbningstider:... 3 Takst:... 3 Organisatorisk og politisk placering

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 5. marts 2014 Mødetidspunkt: 12:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Åbent referat. fra. Udvalget for Børn og Undervisning

Åbent referat. fra. Udvalget for Børn og Undervisning Varde Kommune Åbent referat fra Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: Tirsdag den 15. september 2015 Mødetidspunkt: 13:00-15:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 3, Bytoften Per

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Åbent referat fra ekstraordinært møde i. Udvalget for Social og Sundhed

Åbent referat fra ekstraordinært møde i. Udvalget for Social og Sundhed Åbent referat fra ekstraordinært møde i Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: Mandag den 5. januar 2015 Mødetidspunkt: 16:30-17:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 9, BCV Thyge

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 3. juni 2015 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Åbent Referat. til. Dialogmøde Økonomiudvalg / Hoved MED-udvalg

Åbent Referat. til. Dialogmøde Økonomiudvalg / Hoved MED-udvalg Åbent Referat til Dialogmøde Økonomiudvalg / Hoved Mødedato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 11:30-12:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 1K1, BCV (stor del) Keld Jacobsen,

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune Ministeren for Børn og Undervisning Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 17. september 2012 Aarhus Kommune Ansøgning om dispensation vedrørende delvis fravalg

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Åbent Tillægsreferat. til. Udvalget for Plan og Teknik

Åbent Tillægsreferat. til. Udvalget for Plan og Teknik Åbent Tillægsreferat til Udvalget for Plan og Teknik Mødedato: Mandag den 22. september 2014 Mødetidspunkt: 8:00-11:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Kvist Industries, Siggårdsvej 2, 6818 Årre

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 9. august 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 66 Månedlig økonomirapport pr. 31.

Læs mere

Ansøgning om at Gylling Skole og Gylling Børnehus drives efter landsbymodellen/ordningen.

Ansøgning om at Gylling Skole og Gylling Børnehus drives efter landsbymodellen/ordningen. 1 Gylling d. 25. april 2012 Til Børn, Unge og kulturudvalget og Odder Byråd Ansøgning om at Gylling Skole og Gylling Børnehus drives efter landsbymodellen/ordningen. Lidt om baggrunden for ansøgningen:

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Digitalisering af dagtilbud Varde Kommune

Digitalisering af dagtilbud Varde Kommune Digitalisering af dagtilbud Varde Kommune Spørgeskemaundersøgelse, alle medarbejdere Rapport for daginstitutioner 1 Rapporten indeholder analyse af svar fra spørgeskema udsendt til alle medarbejdere i

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O),

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Nyhedsbrev Børn og Unge

Nyhedsbrev Børn og Unge Nyhedsbrev Børn og Unge Januar 2014. Indhold Fælles nyt.......s. 1 Skoler nyheder og meddelelser....s. 2 Rådgivning nyheder og meddelelser...s. 3 Stafetten..s. 4 Fælles Nyt Man må ikke save det træ over,

Læs mere

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Virksomhedsaftale Dagtilbud Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/16 0-6 års institution Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Grundoplysninger... 4 2.1 Navn og kontakt... 4 2.2 stype og antal pladser... 4 2.3 Ledelsen...

Læs mere