årsberetning 2010 Forskning
|
|
- Sigrid Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 årsberetning 2010 Forskning
2
3 1 INDHOLD Forord 2 Organisering af psykiatrisk forskning i Region Syddanmark 4 Forskning tæt på de psykiatriske patienter 6 Når børn bliver triste 8 Livsvigtig screening blev fast rutine 12 Igangværende ph.d. projekter 16 Øvrige igangværende forskningsprojekter 28 Projekter under forberedelse 54 Formidling af forskning 68 Eksterne bevillinger
4 2 FORORD Psykiatrien i Region Syddanmark har i de seneste år, i tæt samarbejde med Klinisk Institut og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet, ydet en særlig indsats for at styrke den psykiatriske forskning. Indsatsen er nu ved at bære frugt, hvilket afspejler sig i en øget forskningsaktivitet i hele regionen. Forskningsenheden for Psykiatri forventer i løbet af 2011 på regionsbasis at huse 13 ph.d.-studier. Alle har fokus på patientnær forskning, der som vigtigste mål har nyttevirkningen for de psykiatriske patienter. Forskningen omhandler patienter inden for det skizofrene spektrum, det affektive spektrum, patienter med selvmords-adfærd samt patienter med alkoholmisbrug. I den børne- og ungdomspsykiatriske forskningsenhed på universitetsafdelingen i Odense og på de øvrige børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i psykiatrisygehuset var der 1. januar 2010 indskrevet fem ph.d.-studerende og mindst tre går i gang med en ph.d. i løbet af Forskningen handler i høj grad om inddragelse af tværfaglige og tværsektorielle aspekter. Et væsentligt element i forskningsstrategien er at fremme forskning og udvikling som et naturligt gensidigt stimulerende element i dagligdagens arbejde. Det er derfor afgørende, at det tværfaglige personale, som arbejder med de nævnte patientkategorier, inddrages aktivt i forskningsprocessen. Medarbejdere, som er engageret i forskning, har højere bevidsthed om optimal evidensbaseret behandling, og det vil alt andet lige øge nyttevirkningen af den psykiatriske indsats i dagligdagen. Forskningsmiljøet i Odense er samlet på to matrikler. Vi arbejder tæt sammen, og der er opbygget en nær relation til mange forskellige aktører fra primærsektoren (omkring forebyggelse, behandling og rehabilitering) til andre højt specialiserede nationale og internationale forskningsenheder. De yngre forskere skal i fremtiden have en fremtrædende position ved formidling af forskningsresultater. Det forventes, at der årligt produceres peer-review publikationer, og det tilstræbes, at yngre forskere, inklusive studenter, bliver førsteforfattere. Resultaterne af forskningen formidler vi på danske og internationale møder og kongresser, men naturligvis også via eksterne og interne medier og offentlige møder til kolleger, borgere og samarbejdspartnere. På de følgende sider præsenterer vi psykiatrisygehusets forskere og et udpluk af de projekter, vi arbejder med. årsberetning 2010 / forskning i psykiatrien i region syddanmark
5 3 Forretningsudvalg i Strategirådet for Psykiatrisk Forskning Niels Bilenberg Professor i børne- og ungdomspsykiatri Bent Nielsen Forskningsprofessor i psykiatri Ewa Lizis-Younes Cand.mag./exam.oecon., netværkskoordinator Sekretærer ved Forskningsenheden for Psykiatri, Odense Sekretærer ved Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense Susanne Gravegård Forskningssekretær Marlene Petersen Forskningssekretær, korrespondent Bente Anthony Forskningssekretær Tina Ravn Forskningsekretær
6 4 organisering Organisering af psykiatrisk forskning i Region Syddanmark Forskningen i Psykiatrien i Region Syddanmark er knyttet op om fire voksen-psykiatriske og tre børneog ungdoms-psykiatriske hovedfunktionsområder. Hvert område har tilknyttet en forsknings-koordinator, der ud over at varetage egne forskningsaktiviteter skal have fokus på den faglige udvikling og støtte forskningsaktiviteter. Ved Børne- og Ungdomspsykiatri Odense og Psykiatrisk Afdeling Odense er der to etablerede forskningsenheder. Her varetages forskningskoordineringen af forskningslederne professor Niels Bilenberg og professor Bent Nielsen. Den psykiatriske forskningsorganisation forudsætter et tæt samarbejde med Syddansk Universitet, herunder Klinisk Institut og Institut for Regional Sundhedsforskning. Samarbejdet sikrer, at psykiatrisygehusets forskere har let adgang til faciliteter samt til service- og støttefunktioner, som er nødvendige for forskning. En vigtig del af den psykiatriske forskningsstruktur er Strategiråd for Psykiatrisk Forskning. Medlemmerne er: psykiatridirektøren, forskningslederne fra de to forskningsenheder i Odense, forskningskoordinatorer, institutledere fra Klinisk Institut og Institut for Regional Sundhedsforskning og netværkskoordinatoren. Strategirådets hovedopgave er overordnet strategisk planlægning og koordinering af psykiatrisygehusets forskning. Det er også strategirådets opgave at forvalte Psykiatriens Forskningsfond, som med to årlige fondsuddelinger støtter udviklingen af forskning i Psykiatrien i Region Syddanmark. Netværkssekretariatet understøtter strategirådet og forskningsfonden. Desuden er det netværkssekretariatets opgave at synliggøre, sammenkæde og videreudvikle forskningen ved bl.a. at sikre synergi mellem forskningskoordinatorerne og yde bistand i forhold til ekstern finansiering af forskningsprojekter. årsberetning 2010 / forskning i psykiatrien i region syddanmark
7 5 Syddansk Strategiråd for Psykiatrisk Forskning Aida Husejinovic Bikic Psykolog, forskningskoordinator Allan Hvolby Afdelingslæge, ph.d., forskningskoordinator Anders Meinert Petersen Lægefaglig direktør, Psykiatrien i RSD Anne Dorte Stenstrøm Speciallæge, ph.d.-stud., forskningskoordinator Bent Nielsen Professor, ph.d., næstformand for Strategirådet Connie Thurøe Nielsen Overlæge, ph.d., forskningskoordinator Elsebeth Stenager Overlæge, ph.d., forskningskoordinator Frederik Alkier Gildberg Cand. cur., ph.d.-stud., forskningskoordinator Kim Brixen Professor, ph.d., institutleder KI Kirsten Ohm Kyvik Professor, ph.d., institutleder IRS Niels Bilenberg Professor, ph.d., formand for Strategirådet Thorkil Sørensen Professor, ledende overlæge, Psykiatrisk Afdeling,Odense
8 6 forskning - tæt på de psykiatriske patienter
9 7 Foto: polfoto
10 8 forskning tæt på de psykiatriske patienter Af Anna Pia Holmgaard årsberetning 2010 / forskning i psykiatrien i region syddanmark
11 9 Når børn bliver triste Det er et relativt uudforsket område, som Rikke Wesselhöft arbejder med i sin ph.d. nemlig depression blandt 7-9 årige børn og ikke mindst, hvad der kan fremkalde den. Mere fokus, øget viden kan hjælpe såvel børn som forældre, og hun har oplevet stor positiv opmærksomhed for projektet. Foto: polfoto
12 10 forskning tæt på de psykiatriske patienter Når børn bliver triste Et barn går ofte for sig selv, isolerer sig måske i skolen, er ikke rigtig interesseret i sport eller kammerater længere og mister engagementet i undervisningen. Jeg er bare lidt trist, siger barnet måske hvis nogen spørger. Men hvorfor? Og hvordan finder man ud af, om barnet faktisk har en depression, der kan og bør behandles? Det er den viden, som læge og ph.d.- studerende ved Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Rikke Wesselhöft, det seneste halvandet år har arbejdet indgående med. Uopdagede depressioner Det er vigtigt af flere grunde. Mange af de børn, der får en psykiatrisk diagnose, f.eks. ADHD, ender der. Man har så at sige ikke ledt efter mere hos barnet, og det gør, at nogle af børnene kan have uopdagede depressioner, siger hun. Man ved ikke nøjagtigt, hvor hyppig depression i denne aldersgruppe er, men man skønner, at omkring én procent er ramt. Depressionen er i sig selv ikke værre, end den er hos voksne. Diagnosekriterierne er de samme sygdommen er ens. Modsat hvad man før tænkte at da børn ikke var kognitivt fuldt udviklede, kunne de ikke få depressioner. Men det kan de og for et barn kan det være et stort tilbageslag for udvikling og skolegang, hvis depressionen ikke behandles. Den periode, hvor barnet måske er deprimeret og ikke får hjælp til sin lidelse, er meget afgørende for trivslen. Barnet lider under sin sygdom og fastholdes meget nemt i eget selvbillede som en, der ikke rigtig kan følge med det samme gælder omgivelserne. Depression er en svær lidelse, som vi kan og i mine øjne skal gøre mere for at hjælpe børnene med, siger Rikke Wesselhöft. Risikofaktorer Det gør man blandt andet ved at finde ud af, hvilke risikofaktorer der kan være udløsende for depressionen. Det skal munde ud i mere oplysning, mere forebyggelse og bedre opmærksomhed på de børn, der er i farezonen. Materialet, som ph.d. -projektet baserer sig på, er fra den store Bedre Sundhed for Mor og Barn (BSMB)- undersøgelse, som bl.a. Sundhedssty- årsberetning 2010 / forskning i psykiatrien i region syddanmark
13 11 relsen igangsatte i Her sagde gravide ja til at være med. Kvinderne har besvaret interviews løbende siden graviditeten og fortsætter med dette indtil barnets 18. år. I dette studies indledende pilotprojekt blev der udvalgt 500 børn fra BSMB-undersøgelsen, hvor forældrene skulle deltage ved at besvare et interview med fokus på depression. Pilotprojektet blev vældig godt modtaget. Særligt mødrene, der havde oplevet vanskeligheder hos deres børn, svarede meget udførligt, og vi har oplevet en stor vilje og åbenhed til at hjælpe os, fortæller Rikke Wesselhöft. Miljøpåvirkninger Senere i projektforløbet vil Rikke Wesselhöft kigge nærmere på de mange oplysninger fra gamle BSMB interviews og undersøge, hvilke miljøpåvirkninger deprimerede børn har været udsat for tidligere. Man ved ikke meget om årsagerne til udvikling af depression hos børn, men det er kendt, at både arvelighed og miljøet spiller ind. To kendte faktorer har betydning for, om børn er i risiko for at udvikle depression, og de er skræmmende almindelige: Sygdom hos barnet og sygdom hos forældrene, såvel fysisk som psykisk, er to klare risikofaktorer. Den bedste hjælp til det deprimerede barn er ofte aflastning. Knap så mange fritidsaktiviteter, færre lektier, kortere tid i SFO kan modvirke symptomerne, forklarer Rikke Wesselhöft. Projektet fortsætter frem til slutningen af 2012 og har så kørt i tre år. Den næste store opgave er at udvide gruppen fra de 500 til børn, så man får endnu bedre viden om risici og hjælpe-muligheder. Fakta Baggrund Depression rammer både børn og voksne og kan debutere så tidligt som i førskolealderen. Symptomerne hos deprimerede børn adskiller sig ikke væsentligt fra symptomerne hos voksne. Alligevel overses mange depressioner hos børn, og behandling iværksættes ofte meget sent. Årsagerne til depression hos børn er sparsomt undersøgt, og der er behov for epidemiologiske undersøgelser af disse faktorer for at kunne målrette vores forebyggende indsats. Formål At belyse forekomsten af børn med depression eller depressionsrisiko i en dansk kohorte At identificere risikofaktorer og beskyttende faktorer i børns nærmiljø At følge grupperne af deprimerede børn og børn med depressionsrisiko over tid At føre til undersøgelser af genetiske årsager til børne-depression i et fremtidigt studie. Kilde: Årsberetning Risikofaktorer for depressive tilstande hos 7-9-årige børn.
14 12 forskning tæt på de psykiatriske patienter Af Anna Pia Holmgaard årsberetning 2010 / forskning i psykiatrien i region syddanmark
15 13 Livsvigtig screening blev fast rutine Psykiatriske patienter, der får enten antipsykotika eller såkaldt stemningsstabiliserende medicin, har øget risiko for at blive fede og udvikle det metaboliske syndrom. Syndromet skal opdages og forebygges i samarbejde med klinisk personale og egen læge et nyt projekt har sikret, at screeningen integreres i praksis på afdelingerne. Foto: polfoto
16 14 forskning tæt på de psykiatriske patienter Livsvigtig screening blev fast rutine Hvis en person er psykisk syg, har en alvorlig diagnose som skizofreni eller maniodepression, så kan det måske forekomme lidt ligegyldigt, om patienten er lidt for tyk oveni. Men det er det ikke. Lene Juel Kjeldsen er klinisk farmaceut og ved derfor rigtig meget om, hvordan medicin til psykiatriske patienter virker dels på sygdommen, men også hvilke uønskede virkninger den kan give i resten af kroppen. Jo bedre medicinen virker mod sygdommen, jo kraftigere bivirkninger vil man ofte acceptere, siger Lene Juel Kjeldsen, der i fulgte patienter på tre psykiatriske afsnit i Odense. Formålet var at sikre, at patienterne blev screenet for det metaboliske syndrom, der kan føre til diabetes 2 og hjertekarsygdomme og i værste fald død. Desuden så man i projektet på, hvordan man screenede for syndromet, og om noget kunne gøres bedre, så man fik fat i patienten og forebyggede udvikling eller forværring af syndromet. årsberetning 2010 / forskning i psykiatrien i region syddanmark
17 15 Morgenkonferencer og udskrivningsbrev Vi deltog i morgenkonferencer, så emnet kom fast op at vende. Vi diskuterede patienterne i forhold til risikofaktorerne og den anvendte medicinske behandling. Derudover skulle personalet give information videre til den praktiserende læge i udskrivelsesbrevet og aftale en konsultation med patienten inden udskrivelsen, fortæller Lene Juel Kjeldsen. Screeningen kan forekomme som en selvfølge men er det ikke. Det er ikke ny viden, at fedme og det metaboliske syndrom er en almindelig bivirkning for psykiatriske patienter. Men de seneste fem-ti år har der blandt andet i USA været stærk opmærksomhed omkring problemet. Patienter har endda sagsøgt og vundet sager om fedmebivirkningen/syndromet ved medicinen. Det er vigtigt, at personalet lærer at screene for, informere om og forebygge problemet på danske afdelinger, siger Lene Juel Kjeldsen og påpeger, at det er projektets fremmeste formål. Sult som bivirkning At netop psykiatriske patienter har været i søgelyset, er ikke tilfældigt. Medicin til behandling af skizofreni og maniodepression antipsykotika og stemningsstabiliserende medicin gør, at patienten føler øget sult. Hvis man i forvejen ikke har meget overskud og er syg, så er det rigtig svært at tage ansvar for, at maden er sund. Når vi screener for syndromet, og gør det til en fast del af arbejdet med patienten, så er det muligt at få hjælp til at spise sundere, få motion og dermed forhindre fedmen og de sygdomme, der følger med, fortæller Lene Juel Kjeldsen. Læger og plejepersonale positive Resultatet har indtil videre været godt. Ud over den øgede opmærksomhed og screeningshyppighed har læger og plejepersonale været meget interesserede og positive over for screeningsinitiativet. De ved i forvejen meget om patienterne. De har den daglige omgang med dem og vil selvfølgelig gerne være med til at hjælpe på dette felt også. Sygeplejerskerne har desuden fået en ny faglighed, som de har sat stor pris på, omkring emnet, fortæller Lene Juel Kjeldsen. Synligt i journalen I journalerne kan resultatet også ses nu bliver der gjort opmærksom på, hvis patienten er i farezonen for at udvikle det metaboliske syndrom. Endelig og ikke mindst, så har Lene Juel Kjeldsens farmakologiske viden sat ekstra spot på den medicinering, der i udgangspunktet er med til at øge risiko for metabolisk syndrom: Vores viden om lægemidler har været god at bringe ind. Vi har set på doser, om retningslinjer var efterlevet, dosen korrekt, og om der måske var andre muligheder, man kunne overveje, når nu patienten fx var i risikogruppen. Fakta Patienten screenes således Hvis taljemålet overstiger 80 cm for kvinder, 92 cm for mænd, og to af de følgende tre faktorer er til stede, så er patienten i risikogruppen: Forhøjet blodtryk Forhøjet blodsukkerværdi Skæve kolesterolværdier, set i forholdet godt kolesterol (HDL) og triglycerider.
18 16 igangværende ph.d.-projekter
19 17 Foto: polfoto
20 18 igangværende ph.d. projekter et pilot-studie til et ph.d.-projekt En undersøgelse af effekten af computeriseret kognitiv træning på kognitive funktioner samt symptomer hos unge med ADHD Aida Husejinovic Bikic Forskningskoordinator, psykolog, Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding og Augustenborg Vejledere Niels Bilenberg, Overlæge, professor, ph.d. Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Torben Østergaard Christensen, ph.d., cand. psych. aut., specialist i psykopatologi, Århus Universitetshospital, Risskov. Baggrund ADHD er en af de mest prævalente psykiatriske tilstande og omfatter vanskeligheder med opmærksomhed og korttidshukommelse samt symptomer som impulsivitet og hyperaktivitet. Undersøgelser har vist, at mange medicinerede ADHD-patienter fortsat har problemer med kognitive funktioner, bl.a. opmærksomhed og hukommelse. Desuden virker medicin ikke for cirka pct. af patienterne, og effekten af medicinen er usikker på lang sigt. Derfor er det nødvendigt med udforskning af supplerende og alternative behandlingsformer. Omfattende litteratur viser, at bl.a. opmærksomhed og hukommelse er stærkt relateret til evnen til at klare sig i hverdagen, samt at træning via et særligt computerprogram kan forbedre disse funktioner. Denne type træning er et relativt nyt område indenfor ADHD, og der findes få kontrollerede undersøgelser med børn og ingen med unge. De unge er en oplagt målgruppe, da de ofte fravælger medicin, samtidig med at de er ved at vokse sig fra pædagogiske tiltag. Materiale / metode Forskningsprojektet gennemføres på afdelingen i Augustenborg i løbet af efteråret Forsøgsdeltagere er 18 unge mellem 14 og 17 år med en ADHD-diagnose, som fordeles i en behandlings- og en kontrolgruppe. Behandlingen foregår hjemme og omfatter anvendelsen af et særligt computerprogram: en halv time om dagen, fem gange om ugen i otte uger. Behandlingsgruppen sammenlignes med en placebogruppe, der spiller et computerspil i lige så lang tid. Effekten af interventionen vil blive målt to gange hhv. før og efter deltagelse. Målingen foretages med kognitivt testbatteri CANTAB, ADHD-RS symptomspørgeskema og et motivationsskema. Succeskriterier At der er forskel mellem behandlingsog kontrolgruppe på de kognitive og/ eller adfærdsmæssige parametre. Perspektiver Resultater skal bruges til at undersøge effektstørrelsen med henblik på at afgøre, hvor stor en population der kræves i den efterfølgende, store undersøgelse. Projektet kan udvide vores viden om effekten af computerbaseret træning, øge den grundlæggende forståelse af ADHD, og på sigt føre til flere behandlingsmuligheder. årsberetning 2010 / forskning i psykiatrien i region syddanmark
21 19 Tidlige tegn på skizofreni hos børn og unge Anne Dorte Stenstrøm Speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri, ph.d.-studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding og Augustenborg Vejledere Gitte Delholm, overlæge, ph.d. Peer Nøhr-Jensen, overlæge, ph.d., begge fra Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Baggrund Skizofreni er en neuropsykiatrisk lidelse, der er karakteriseret ved forstyrrelse af tænkning, perception og affekt. Tidlig opsporing, diagnosticering og behandling bedrer prognosen betydeligt, hvilket har øget interessen for intervention i den tidlige sygdomsfase. Skizofreni er svær at diagnosticere hos børn og unge, især i de tidlige sygdomsfaser, og diagnosen stilles sjældent. Det skyldes dels, at symptomatologien er meget uspecifik, dels at vores viden om skizofrenilidelsen hos denne aldersgruppe er utilstrækkelig. Undersøgelser, som omhandlender tidlige tegn på skizofreni hos børn og unge, beskriver en øget forekomst af uspecifikke træk så som kognitive, motoriske, emotionelle og adfærdsmæssige forstyrrelser allerede i den præmorbide fase. Forstyrret selvoplevelse synes at være et tidligt indsættende essentielt træk hos voksne med skizofreni, og således også en vigtig prædiktor for begyndende skizofreni. Hos børn og unge med skizofreni har der ikke været den samme opmærksomhed omkring forstyrret selvoplevelse i den tidlige sygdomsfase, og området er utilstrækkelig belyst. Der er derfor et stort behov for at udvide den nuværende viden om de tidlige skizofreniforme psykopatologiske fænomener, så mulighed for at diagnosticere børn og unge tidligere i sygdomsforløbet forbedres. Formål At undersøge hvorledes tidlige tegn på skizofreni præsenterer sig og opleves hos børn og unge med skizofreni, deres forældre og professionelle relationer fx en lærer eller pædagog. Materiale og metode Patienter med skizofrenidiagnosen (F20), der var yngre end 16 år på diagnosetidspunktet, inkluderes i undersøgelsen. Der er valgt en kvalitativ metodetilgang, hvor der gøres brug af individuelle interviews, som tager udgangspunkt i en semi-struktureret interviewguide, for derved at få en uddybende og nuanceret indsigt i, hvorledes børn og unge oplever de første tegn på skizofreni i psyke og adfærd. Forældre og professionelles beskrivelser af barnet og den unge forud for diagnosetidspunktet bidrager med en supplerende viden i forståelsen af den tidlige skizofreniudvikling. Analysen tager afsæt i en fænomenologisk-hermeneutisk referenceramme. Perspektiver Denne eksplorerende analyse vil kunne uddybe den nuværende viden om skizofreniform psykopatologi i sygdommens tidlige faser og medvirke til en forbedring af mulighederne for i de præpsykotiske faser at identificere børn og unge med stor risiko for skizofreniudvikling.
22 20 igangværende ph.d. projekter Arvelighed af autismespektrum tilstande belyst ud fra en dansk tvillingepopulation Claudia Nordenbæk Speciallæge, ph.d.-studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Vejledere Professor, overlæge, ph.d. Niels Bilenberg, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Kirsten Ohm Kyvik, professor, ph.d., Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, Odense Meta Jørgensen, overlæge, Børnepsykiatrisk Afdeling, Risskov Baggrund Gennem årtier har ætiologien til autisme-spektrum tilstande (ASD, der inkluderer Aspergers syndrom, infantil autisme og atypiske former (Pervasive Developmental Disorder not otherwise specified/pdd-nos)) primært været tilskrevet genetiske faktorer. Selvom studierne er fåtallige og små, har tvillingestudier indirekte leveret beviset herfor, idet sådanne studier er i stand til at skelne mellem effekten af genetiske og miljømæssige faktorers indflydelse. Formål Trods en mangeårig og intensiv jagt på gener koblet til autisme, kan disse fund kun forklare en lille del af autisme-tilfældene. Derudover har man de seneste årtier registreret en kraftig stigning i forekomsten af ASD. Det er derfor vigtigt at udføre tvillingestudier baseret på de aktuelle diagnostiske kriterier. De vanskeligheder, der karakteriserer den autistiske triade, optræder hyppigere sammen, end hvad der kan tilskrives tilfældigheder. Kan autisme forklares som én samlet genetisk konstruktion eller er de gener, der influerer de adfærdsdomæner, der karakteriserer den autistiske triade, uafhængige af hinanden? Materiale og metode Konkordansrater for ASD blev beregnet ud fra en dansk tvillingepopulation født i årene , rekrutteret via Det Danske Tvillingeregister (DTR), der er populationsbaseret og landsdækkende. Metodemæssigt blev der anvendt en 3-trins procedure: Fem items fra Child Behaviour Checklist (CBCL) udgjorde 1. fases screening, 2. fases screening inkluderede Social and Communication Questionnaire (SCQ) samt Autism Spectrum Screening Questionnaire (ASSQ) og afslutningsvis blev en klinisk undersøgelse foretaget med diagnosticering i henhold til DSM-IV-TR. Den probandvise konkordans rate for ASD blev beregnet til 95,2% for monozygote tvillinger (n=13 par) og 4,3% for dizygote tvillinger (n= 23 pairs), sidstnævnte svarer til gentagelsesrisikoen hos søskende til et individ med ASD. Resultatet understøtter at ætiologien til ASD er genetisk betinget. Heritabiliteten af autistiske træk i den præ-screenede tvillingepopulation blev ud fra SCQ spørgeskemadata og Structural Equation Modelling (SEM) analyse fundet til 58-83%. SCQ blev inddelt i 3 subskala domæner repræsenterende den autistiske adfærds-triade med hhv. sociale vanskeligheder (SIs), kommunikative vanskeligheder (CIs) samt stereotyp, repetitiv adfærd og interesser (RRBIs). Den genetiske korrelation mellem SIs og CIs var moderat høj (0,68), medens begge domæner udviste en lavere genetisk korrelation til RRBIs (0,37-0,49). Resultatet antyder, at der eksisterer fælles genetiske ætiologiske faktorer mellem de 3 adfærds domæner, men mest udtalt mellem domænerne for SIs og CIs. Resultaterne understøtter de fremtidige DSM-IV kriterier, hvor de sociale- og kommunikative vanskeligheder kombineres i ét domæne. årsberetning 2010 / forskning i psykiatrien i region syddanmark
23 21 For at evaluere på effektiviteten af 1. fases spørgeskema i forhold til screening for ASD blev DTR samkørt med Det Danske Psykiatriske Centrale Forskningsregister (DPCRR), hvortil alle indlæggelser og ambulante forløb på offentlige danske psykiatriske hospitaler systematisk indrapporteres. Forældre til tvillinger havde udfyldt de 5 indledende screeningsspørgsmål (responsrate 68%), blandt disse var 108 tvillinger registreret i DPCRR med ASD. Vores screenings instrument blev fundet anvendeligt mhp. identificering af ASD i en stor population (optimal cut-off score 2 (score range 0-10), sensitivitet 79,6%, specificitet 81,4%). Registerkoblingen identificerede i alt 176 tvillinger med ASD svarende til en punktprævalens på 0,72%, hvilket er sammenligneligt med nyere prævalens-estimater blandt ikke-tvillinger. Resultatet understøtter, at det at være tvilling ikke udgør en selvstændig risiko-faktor for at udvikle ASD. Retspsykiatrisk sygepleje. Interaktion mellem personale og indlagte, skizofrene patienter Frederik Alkier Gildberg Cand. cur., ph.d.-studerende, Psykiatrisk Afdeling Middelfart Vejledere L. Hounsgaard, Associate Professor Research, PhD, MScN, RN. Unit of Nursing, Institute of Clinical Research, Faculty of Health Sciences, University of Southern Denmark S.A. Bradley, PhD, BSc, RMN, Lecturer in Mental Health Nursing at the School of Nursing & Midwifery, National University of Ireland, Galway. P. Fristed, MD. Dept. of Psychiatry Middelfart, Region of Southern Denmark. Baggrund Antallet af retspsykiatriske patienter i Danmark stiger med 11 pct. om året, og patienterne optager i dag 20 pct. af alle psykiatriske sengepladser. Af det samlede antal retspsykiatriske patienter lider 75 pct. af skizofreni, og for dem er den daglige pleje på sygehusets døgnafsnit en del af behandlingen. Vi har imidlertid ganske lidt viden om, hvad der kendetegner personalets pleje af patienterne og den betydning, som plejen har for patienterne. Viden om personalets daglige pleje i interaktion med patienterne er nødvendig for efterfølgende at kunne evaluere og udvikle eksisterende klinisk plejepraksis. Formålet Formålet er at undersøge den daglige pleje, som den udspilles i dagligdagen på afdelingen. Hensigten er at beskrive og analysere det, der kendetegner personalets pleje af de retspsykiatriske patienter, der lider af skizofreni. Samtidig er formålet at undersøge de erfaringer, som patienter og personale har med den daglige pleje samt den betydning, plejen har for patienterne. Materiale og metode Undersøgelsen bruger Symbolsk Interaktionisme som baggrund. Den tager udgangspunkt i den grundliggende interaktion i hverdagen samt meningen bag dette. Derved fokuseres undersøgelsen på den konkrete kom-
24 22 igangværende ph.d. projekter munikation, mening og interaktion, der sker i praksis. Hertil bruges et etnografisk feltarbejde med deltagerobservation og interview, som forløber over 12 måneder. Undersøgelsen er delt op i tre faser: Fase I med beskrivende deltagerobservationer. Fase II med deltager-observationer styret af analysen og fase III med interview på baggrund af de to første faser. Det er planlagt, at der skal indgå maksimalt 16 indlagte, retspsykiatriske, etnisk danske patienter over 18 år med lidelsen skizofreni i undersøgelsen. Herudover deltager personalet fra den retspsykiatriske afdeling, hvor patienterne er indlagt. Analyse Materialet, der indsamles ved observationer og interview, omskrives til tekst. Materialet analyseres herefter ved hjælp af domæne, taksonomisk og tematisk-analyse. Det vil sige, at teksterne som udgangspunkt analyseres i forhold til de begreber og den underliggende mening, som de sammen etablerer. En mening, som deltagerne udtrykker i det samlede materiale. Formålet med analysen er med andre ord og sortere meningssammenhænge ud fra den daglige pleje og interaktion mellem patienter og personale i forhold til projektets formål dette med henblik på at skabe grundlag for videreudvikling af den retspsykiatriske pleje. Grundlæggende informationsbearbejdning hos børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser Gitte Falcher Madsen Cand. med., ph.d. studerende, Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Vejledere Hovedvejleder Professor, overlæge, ph.d. Niels Bilenberg, Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Metodevejleder Senior forsker ph.d. Bob Oranje, Center for Skizofreniforskning, Glostrup Forskningspsykolog Cathriona Cantio. Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatri Odense. Projektets baggrund Gennemgribende udviklingsforstyrrelser (PDD), også kaldet autisme spektrum forstyrrelser, er neuropsykiatriske lidelser karakteriseret ved medfødte kvalitative forstyrrelser i evnen til social gensidighed og kommunikation samt stereotyp adfærd (den autistiske triade). I PDD gruppen inkluderes diagnoserne Infantil autisme, Aspergers syndrom, atypisk autisme og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden. Lidelser inden for dette spektrum hører til blandt de mest invaliderende børnepsykiatriske diagnoser, og nogle børn med PDD er også plaget af psykose. Der er hypoteser om, at denne undergruppe af børn kan udvikle skizofreni. Undersøgelser af, hvordan hjernen hos skizofrene patienter bearbejder auditiv information, har vist, at disse har nedsat filtrering af auditive sanse indtryk, hvilket kan lede til en tilstand af informationsoversvømmelse af de højere hjernefunktioner og ultimativt føre til psykose. Med filtrering menes den mekanisme, hvormed hjernen sorterer indtryk og bearbejder informationer, så kun relevante stimuli når bevidstheden. Udover disse sansefiltrerings vanskeligheder udviser patienter med skizofreni svækkelse i andre processer, der involverer informationsbearbejdning. Således ses reduceret kapacitet i evnen til at fokusere på én informa- årsberetning 2010 / forskning i psykiatrien i region syddanmark
25 23 tionskilde, mens en anden ignoreres, eller endnu mere basalt, manglende evne til automatisk at rette opmærksomheden mod en pludselig ny stimulus i omgivelserne. I et hollandsk studie har man fundet, at ERP profiler også kan bruges til at skelne børn med PDD fra børn med andre børnepsykiatriske diagnoser og normale børn. Undersøgelsesmaterialet er dog sparsomt og typisk på meget små grupper af børn. Projektets formål At sammenligne den grundlæggende informationsbearbejdning hos børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser med normale børns informationsbearbejdning. At undersøge, om der inden for gruppen af børn med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse er forskel på den grundlæggende informationsbearbejdning. At undersøge, hvorvidt der er relationer mellem den grundlæggende informationsbearbejdning og særlige psykologiske parametre. At undersøge, om det i patientgruppen er muligt at finde psykologiske og fysiologiske karakteristika associeret med skizofreni. Materiale og Metode 40 børn med en autisme spektrum forstyrrelse og 40 raske matchede kontroller forventes at deltage i undersøgelsen. Forældre til såvel patienter som raske kontroller får fremsendt spørgeskemaer med henblik på screening for børnepsykiatriske lidelser samt vurdering af, om barnet har en mulig gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Klasselærere til børnene bliver ligeledes bedt om at svare på to spørgeskemaer med henblik på screening for børnepsykiatriske ledelser. Yderligere foretages i begge grupper psykologisk testning (vurdering af intelligensniveau, planlægning og overblik, detaljefokusering samt forståelse af andre menneskers tankeverden). Børnene med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse bliver yderligere interviewet med henblik på verificering af diagnosen (ADOS, K-SADS). Begge grupper får efterfølgende foretaget målinger ved hjælp af Psychophysiological Test Battery (CPTB). CPTB registrerer hjernens neurofysiologiske respons, når denne stimuleres med lyd. Der foretages således målinger af hjernens elektriske aktivitet i hjernen ved hjælp af EEG. Succeskriterier og perspektiver Dette projekt vil således uddybe og forankre eksisterende viden om PDD, og dermed være med til at kvalificere såvel den diagnostiske proces som behandling og tidlig opsporing af skizofreni. Individuelle versus systemorienterede interventioner til håndtering af lægemiddelrelaterede problemer hos patienter med skizofreni Hanne L. L. Skarsholm Læge, ph.d.-studerende, Psykiatrisk Afdeling Odense Vejledere Bent Nielsen, professor, overlæge, Psykiatrisk Afdeling Odense Per Damkier, overlæge, ph.d., Klinisk Farmakologisk Afdeling, OUH Baggrund Skizofreni er en oftest livslang og invaliderende psykisk sygdom karakteriseret af varierede, men alvorlige symptomer. Medicinsk behandling i form af dopamin-antagonister er en hjørnesten i behandlingen af skizofreni, både i akutte faser af sygdommen og som vedligeholdelsesbehandling. Imidlertid dropper mere end 50 pct. ud af den medicinske behandling, hvilket fører til gentagende psykotiske tilbagefald med deraf følgende akutte og kroniske tab af psykologiske og sociale færdigheder.
26 24 igangværende ph.d. projekter Formål Formålet med projektet er at udvikle og implementere individuelle og system orienterede interventioner i den farmakologiske behandling af skizofreni. Disse interventioners eventuelle effekt på projektdeltagernes kliniske status, genindlæggelsesfrekvens og sengedagsforbrug vil efterfølgende blive evalueret og sammenlignet de to grupper imellem samt i relation til en historisk kontrolgruppe. Metode Studiet blev udført som en pragmatisk, klinisk kontrolleret undersøgelse med deltagelse af to åbne sengeafsnit fra skizofrenisektoren med deres respektive tilhørende distriktspsykiatriske afsnit. På det ene sengeafsnit blev Compliance-terapi, som var den individuelle intervention, taget i anvendelse. Denne intervention var også referencegruppe, hvilket vil sige, at den systemorienterede interventions eventuelle effekt skulle sammenholdes med denne gruppes effekt frem for sædvanlig behandling, idet det måtte forventes, at bare det at gøre noget ville give en effekt. Flere studier har vist effekt af denne terapi, som bygger på Motivational Interviewing af Miller og Rollnick. På det andet sengeafsnit blev Den systemorienterede Intervention appliceret. Dette var den eksperimentelle intervention, idet den aldrig tidligere har været anvendt til håndtering af compliance-problemer. Den bygger på principper hentet fra Klinisk Risikostyring og Den danske Kvalitetsmodel, og er i princippet et kvalitetssikringstiltag. Fokus er på de daglige procedurer ved håndtering af den medicinske behandling og de problemer, som evt. kan opstå i relation hertil inklusivt problemer med compliance. Det er ikke, som ved den individuelle intervention, individet, der er i centrum, men derimod systemet fx arbejdsgange. De tilfælde, hvor projektdeltagere blev genindlagt med medicinsvigt, blev nøje analyseret med henblik på at identificere svage steder i systemet med efterfølgende udbedring heraf, f.eks. i form af instrukser for information, reminders osv. Studiet inkluderede 70 patienter med skizofreni. De blev ikke randomiseret, men visiteret til de respektive sengeafsnit, og interventionen foregik i henhold til deres hjemmeadresse. Resultater Undersøgelsen er afsluttet og resultaterne er ved at blive opgjort. Disse vil i løbet af indeværende år blive offentliggjort i en ph.d.-afhandling samt relevante tidsskrifter. Perspektiver Håbet er, at det gennem dette studie bliver muligt at komme et skridt fremad i forsøget på at løse det omfattende problem, som manglende compliance udgør. Effekt af kompenserende strategier rettet mod kognitive deficits ved skizofreni et randomiseret forsøg Jens Peter Hansen Cand.cur., ph.d. studerende, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg og Ribe Vejledere Merete Nordentoft, Psykiatrisk Center Bispebjerg, L. Hounsgaard, Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, SDU, B. Østergaard, Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, SDU årsberetning 2010 / forskning i psykiatrien i region syddanmark
27 25 Baggrund Hovedparten af patienter med skizofreni har tillige kognitive forstyrrelser. Dette forsøg bygger på Cognitive Adaptation Training (CAT), som består af en række kompenserende strategier rettet mod følger af reducerede kognitive funktoner og omfatter træning i kompenserende strategier i forhold til sociale færdigheder i dagligdagen. Formål Projektets formål er at undersøge effekten af CAT med fokus på sociale funktioner, symptomer, tilbagefald, genindlæggelser og livskvalitet hos ambulante patienter med skizofreni. Metode Forsøget finder sted ved Klinik for Skizofreni i Esbjerg og Tidlig Interventionsteam (TIT), Odense. Der skal inkluderes 168 patienter, som ved lodtrækning fordeles til henholdsvis CAT behandling og standardbehandling. Effekten af seks måneders intervention med CAT- behandling sammenlignes med sædvanlig behandling. Før, efter interventionsperioden og igen tre måneder efter interventionen undersøges sociale funktioner, symptomer, livskvalitet tilbagefald og indlæggelsesfrekvens. Perspektiver Projektet kan bidrage med ny viden om betydningen af tiltag rettet specifikt mod reducerede intellektuelle funktioner sammenlignet med integreret behandling ved skizofreni. Endvidere kan projektet give ny viden om, hvordan kompenserede strategier kan inddrages i pleje og behandling udført i klinisk praksis i patenternes eget hjem. Træningsafhængighed i idrætskulturer. Et studie af prævalens samt psykologiske og hormonelle profiler hos motionister med og uden afhængighed af fysisk træning Mia Beck Lichtenstein Psykolog, ph.d. studerende, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Vejledere René Klinkby Støving, hovedvejleder, overlæge, ph.d., Ernæringsklinikken, Odense Universitetshospital. Niels Bilenberg, medvejleder, professor, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Ask Elklit, medvejleder, professor, Center for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet.
28 26 igangværende ph.d. projekter Baggrund Træningsafhængighed er et nyt, subkulturelt fænomen kendetegnet ved en overdreven og tvangspræget træningsadfærd med potentielt skadelige fysiske og psykosociale konsekvenser (eksempelvis alvorlige overbelastningsskader, abstinenser og tab af socialt netværk). Træningsafhængighed kan identificeres ud fra Exercise Addiction Inventory (EAI), der afdækker graden af seks karakteristiske symptomer, som optræder ved afhængighed af en adfærd. Træningsafhængighed eksisterer ikke som officiel diagnose, og en spiseforstyrrelse må udelukkes. Hyperaktivitet er i studier med anorexipatienter omvendt korreleret til hormonet leptin. Aktuelle studie er det første, der undersøger leptin hos normalvægtige, der overmotionerer. Formål At undersøge forekomsten af træningsafhængighed hos normalvægtige motionister i fitnesscentre og fodboldklubber. At studere spiseforstyrrelsessymptomer, livskvalitet, personlighedstræk og tilknytningsmønstre hos træningsafhængige og ikke-afhængige. At undersøge plasma leptin-niveau og kropssammensætning hos træningsafhængige og hos BMI-matchede ikke-afhængige motionister. Metode Studiet forløber i 3 dele baseret på de 3 formål med projektet: Succeskriterier 1. På baggrund af udenlandske studier forventes en prævalens på 5-10 pct. i en dansk idrætspopulation. 2. Det forventes, at studiet kan beskrive de træningsafhængiges psykologiske karakteristika til brug ved fremtidig intervention. Det forventes, at træningsafhængighed eksisterer uafhængigt af en spiseforstyrrelse med reduktion i livskvalitet og mere følelsesmæssig og tilknytningsmæssig skrøbelighed end de ikke-afhængige. 3. Det forventes, at studiet kan bidrage til at afdække underlæggende hormonelle faktorer, der kan forklare afhængigheden, idet træningsafhængige antages at have lavere leptin-niveau end BMI-matchede ikke afhængige. Perspektiver For første gang i Danmark undersøges træningsafhængighed. Studiet kan bidrage til at skabe forudsætninger for fremtidig psykologisk og medicinsk forebyggelse og behandling. Risikofaktorer for depressive tilstande hos 7-9-årige børn Rikke Thaarup Wesselhöft Læge, ph.d.- studerende, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Vejledere Hovedvejleder Niels Bilenberg, professor, ph.d., overlæge, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Syddansk Universitet Medvejleder Ole Mors, professor, Ph.D., overlæge, Center for psykiatrisk forskning, Århus Universitetshospital, Risskov Medvejleder Einar Heiervang, professor, Ph.D., overlæge, Enhet Barne- og Ungdomspsykiatri, Institutt for Klinisk Medisin, Universitetet i Oslo, Norge årsberetning 2010 / forskning i psykiatrien i region syddanmark
29 27 Baggrund Depression rammer både børn og voksne og kan debutere så tidligt som i førskolealderen. Symptomerne hos deprimerede børn adskiller sig ikke væsentligt fra symptomerne hos voksne. Alligevel overses mange depressioner hos børn, og behandling iværksættes ofte meget sent. Årsagerne til depression hos børn er sparsomt undersøgt, og der er behov for epidemiologiske undersøgelser af disse faktorer for at kunne målrette vores forebyggende indsats. Formål At belyse forekomsten af børn med depression eller depressionsrisiko i en dansk kohorte At identificere risikofaktorer og beskyttende faktorer i børns nærmiljø At følge grupperne af deprimerede børn og børn med depressionsrisiko over tid At føre til undersøgelser af genetiske årsager til børnedepression i et fremtidigt studie findes oplysninger om sygdomsforekomst, familieforhold og eksponering for en række belastninger. Derudover har BSMB en biobank med blod fra mor og barn. Disse oplysninger bliver suppleret med data fra danske populationsbaserede registre. Ved brug af et psykiatrisk online interview Development and Wellbeing Assessment (DAWBA) vil vi kunne identificere de deprimerede 7-9-årige børn og efterfølgende analysere eventuelle belastninger i deres miljø. Perspektiver Samarbejdet med BSMB giver en helt unik mulighed for at opnå nødvendig viden om forekomsten af børnedepression i kohorten og risikofaktorer i danske børns nærmiljø. En bedre forståelse af årsagssammenhænge er en forudsætning for målrettet forebyggelse og behandling af depression. Projektet danner udgangspunkt for et efterfølgende studie af risikogener og genmiljø interaktion, som måske vil kunne pege på specifikke neurobiologiske årsagsmekanismer. Materiale og metode Undersøgelsen baseres på den landsdækkende fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn (BSMB). BSMB inkluderede gravide i perioden og følger disse kvinders børn indtil de fyldte 18. år. Der
30 28 øvrige igangværende forskningsprojekter
31 29 Foto: istockphoto
32 30 øvrige igangværende projekter Kan behandling af søvnvanskeligheder hos børn med ADHD mindske symptomerne på ADHD? Allan Hvolby Afdelingslæge, ph.d., forskningskoordinator, Børne- og Ungdomspsykiatri Esbjerg Baggrund Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) er en af de hyppigst forekommende psykiatriske tilstande hos børn. Mellem 3-6 pct. af skolebørn har forstyrrelse af opmærksomhedsfunktion, let afledelighed og impulsivitet. Tidligere undersøgelser har vist, at børn med ADHD ofte har væsentlige søvnvanskeligheder, og at disse muligvis kan bidrage til forværring af ADHD symptomerne. Flere kasuistikker har beskrevet, at behandling af en søvnrytmeforstyrrelse hos et barn henvist med mistanke om ADHD bevirkede, at kernesymptomerne på ADHD mindskedes eller endog forsvandt. I et studie af effekten af anvendelse af kugledyne til behandling af søvnforstyrrelse særligt besvær med at falde i søvn fandt man, at indsovningstiden (tiden fra barnet lægges til at sove til det falder i søvn) hos en gruppe børn med ADHD normaliseredes (til niveau for raske børn) efter to uger med kugledyne. Dette studie har endvidere vist et mindre fald i sværhedsgraden af ADHD symptomer vurderet af både lærere (ca pct. bedring), og af forældrene (ca. 6 pct.). I begge vurderinger syntes der at være en fortsat bedring af ADHD symptomerne, selv efter anvendelse af kugledynen stoppede. Formålet med dette projekt er at undersøge, om længere tids anvendelse af kugledyne (10 uger) kan bidrage til at mindske sværhedsgraden af symptomer på ADHD. Projektets udførelse Undersøgelsesgruppen er alle børn i alderen 5-13 år (når de indgår i projektet) henvist og udredt i børne-ungdomspsykiatrien i Esbjerg med diagnosen ADHD (F 90.0 Hyperkinetisk forstyrrel se og F 90.1 Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse(who ICD 10,1993)). Intervention Barnet sover i en 10 ugers periode med en kugledyne. Søvnen vil blive undersøgt dels ved forældreudfyldt søvnspørgeskema, forældreudfyldt søvndagbog samt objektiv registrering af søvnparametre vha. Actigrafi. ADHD-symptomernes sværhedsgrad registreres vha. ADHD ratingscale. Endvidere registreres daglig funktionsniveau og livskvalitet. Ovennævnte registreres før og efter anvendelse af kugledyne samt tre måneder efter ophørt anvendelse af kugledynen. Perspektiver Såfremt behandling af søvnproblemer viser sig at have betydning for ADHD-symptomerne eller daglig funktionsniveau, kan det have betydning for den ikke-medicinske behandling af ADHD. Studiet vil kunne bidrage til ekstra opmærksomhed på eventuelle søvnproblemer og betydningen af at afhjælpe disse. årsberetning 2010 / forskning i psykiatrien i region syddanmark
33 31 1. Transitional udskrivningsmodel for alkoholmisbruger afruset på psykiatrisk afdeling: En randomiseret kontrolleret undersøgelsen Bent Nielsen Forskningsprofessor, Forskningsenheden for psykiatri, Syddansk Universitet Samarbejdspartnere Centerleder ph.d. Anette S Nielsen, Alkoholbehandlingen, Odense Baggrund Akut alkoholbehandling som afrusning og abstinensbehandling er for mange mennesker med et alkoholmisbrug den første del af behandlingen for deres misbrug. Den akutte behandling kan imidlertid ikke stå alene, da kun en efterfølgende psykosocial behandling vil kunne ændre patienternes misbrugsproblemer i fremtiden. Alkoholmisbrugere med svære abstinenssymptomer tilhører de mest belastede patienter, og de har ofte brug for en indlæggelse, når de skal behandles for deres abstinenser. Flere undersøgelser har imidlertid vist, at 36 pct. til 54 pct. af de indlagte patienter ikke påbegynder en psykosocial behandling efter udskrivelsen, og mellem 20 pct. til 90 pct. får efterfølgende tilbagefald til fornyet alkoholmisbrug. En indsats, der medfører ambulant efterbehandling i minimum 6 måneder efter afrusningsfasen, vil kunne bedre prognosen for denne patientgruppe. Formål Målgruppen for projektet er patienter med alkoholmisbrug, der indlægges akut på observationsafsnittet på Psykiatrisk Afdeling Odense. Hovedformålet med projektet er at udarbejde strategier, der øger sandsynligheden for, at patienterne efter udskrivelsen møder til ambulant alkoholbehandling. Det må formodes, at en optimering af overdragelsesproceduren mellem hospital og ambulatorium vil indebære, at flere patienter påbegynder en psykosocial behandling for deres alkoholmisbrug, hvilket vil forbedre prognosen, reducere genindlæggelserne og forbruget af hospitalssenge og dermed også medføre en sundhedsøkonomisk besparelse. Materiale og metode Overdragelsesproceduren (Transitional udskrivningsmodel) omhandler følgende procedurer: En behandler fra alkoholambulatoriet møder på observationsafsnittet og oplyser patienterne om, hvilken betydning det har at fortsætte en ambulant efterbehandling. Behandleren oplyser, at hun kommer fra modtageteamet ved ambulatoriet, og at de sædvanligvis vil møde hende igen, hvis de starter i den ambulante efterbehandling. Der orienteres om resultater fra publicerede kvalitetsudviklingstiltag fra ambulatoriet, og de seneste kvalitetsmålinger beskrives. Patienterne præsenteres for en fremmødekontrakt, hvor der er angivet, hvilken betydning det har for deres fremtidige prognose, hvis de møder i ambulatoriet. Fremmødekontrakten indeholder nogle facts om prognosen samt valgmuligheder for fremmøde i ambulatoriet. Patienterne tilbydes en tid, og behandleren opfordrer patienterne til at skrive under på kontrakten, og behandleren underskriver som vidne. Patienterne anbefales at ophænge kontrakten på et synligt sted i deres hjem. Slutteligt orienteres patienterne om, at møder de ikke i ambulatoriet til aftalte tid, vil de modtage 2 breve med 14 dages interval med tilbud om ny tid. Effekten af indsatsen vil blive undersøgt i en randomiseret kontrolleret undersøgelse, hvor kontrolgruppen er patienter, der henvises efter sædvanlige procedurer.
34 32 øvrige igangværende projekter Succeskriterier At flere patienter, der tilbydes den transitional udskrivningsmodel, møder til ambulant alkoholbehandling og er afholdende seks måneder efter udskrivelsen fra den psykiatriske afdeling. Perspektiv Opfyldes succeskriteriet, vil modellen blive forsøgt implementeret ved de psykiatriske og somatiske hospitalsafdelinger i Danmark. 2. Ældre alkoholmisbruger i ambulant behandling. etårig follow-up undersøgelse Bent Nielsen Forskningsprofessor, Forskningsenheden for Psykiatri, Syddansk Universitet Samarbejdspartnere Centerleder ph.d. Anette S Nielsen, Alkoholbehandlingen, Odense, Overlæge ph.d. Kjeld Andersen, Psykiatrisk Afdeling Odense Baggrund I de sidste 10 år er alkoholforbruget blandt midaldrende og ældre danskere steget. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed har vist, at det gennemsnitlige daglige alkoholforbrug i perioden 1987 til 2003 er steget blandt mænd over 50 år fra 1,5 til 2,1 genstand. For kvinder i samme aldersgruppe er forbruget steget fra 0,5 til 1 genstand dagligt. Andelen af storforbrugere er ligeledes steget, og med den øgede andel af ældre må det formodes, at antallet af ældre med et behandlingskrævende alkoholproblem vil stige betydeligt de kommende år. I Danmark er alkoholambulatorierne det primære offentlige tilbud til mennesker med alkoholproblemer. En opgørelse fra Alkoholbehandlingen i Svendborg, Nyborg og Odense fra de første 6 måneder i 2008 viser, at andelen af ældre patienter ( 60 år) er fordoblet siden 2003 og udgør 14 pct. af patientgruppen. Formål Formålet med projektet er at undersøge, hvorvidt ældre patienter i ambulant alkoholbehandling har en bedre prognose end midaldrende og yngre. Materiale og metode Studiet omhandler en follow-up undersøgelse af patienter, der påbegyndte en psykosocial behandling ved alkoholambulatorierne i Odense. Forud for behandlingen blev patienterne interviewet af en socialrådgiver eller sygeplejerske ud fra Addiction Serverity Index (ASI). ASI giver et multidimentionelt billede af patienternes problemer den sidste måned før interviewet. Syv problemområder i patientens liv beskrives: 1) fysisk helbred, 2) arbejde og økonomi, 3) alkohol, 4) narkotika og medicin, 5) kriminalitet, 6) familiære og sociale forhold samt 7) psykisk helbred. Hvert område i ASI indeholder en evalueringsscore baseret på problemernes intensitet og varighed. Scoren ligger mellem 0 og 1, jo tættere på 0 jo bedre har patienten haft det i den sidste måned på det pågældende område. Patienterne bliver forsøgt geninterviewet 3, 6 og 12 måneder efter basisinterviewet. Ved disse interview vil samme oplysninger blive indhentet som ved basis samt oplysninger om antal ambulante samtaler, compliance og varigheden af behandlingen. Succeskriterier At identificere faktorer af betydning for prognosen hos ældre patienter i ambulant alkoholbehandling. Perspektiv At udvikle nye behandlingstiltag der indebærer, at behandlingen ikke behøver at være så intensiv og langvarig. årsberetning 2010 / forskning i psykiatrien i region syddanmark
Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereSygeplejesymposium på OUH 2013.
Sygeplejesymposium på OUH 2013. Syddansk forskningscenter for klinisk sygepleje I samspil med OUH! Ved Direktør Judith Mølgaard Baggrund for SFKS Fremtidens sygepleje bør bygge på evidens produceret af
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mere25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge
25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark
ADHD-center BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark Program: 09:00 Coffee and welcome 09:15 ADHD-centre, BUP-O (centerets medarbejdere) 10:00 ADHD in adults (Sandra Kooij) (in English) 11:00 Assessment of
Læs mereTOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose
TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der
Læs mereModel for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark
Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 20.februar 2015 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs merePå denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.
Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne
Læs mereVelkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Læs merePsykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme
Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Niels Bilenberg, M.D., Professor, Ph.D. Child and Adolescent Psychiatric Department University of Southern Denmark e-mail: niels.bilenberg@rsyd.dk
Læs mereKlinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose
Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereEUROPAHALLEN Aalborg Kongres- og Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg. Lørdag den 13. september 2014 kl. 08.00-16.00.
Komplekse autismetilstande: Når autismeperspektiv og autismepædagogik ikke rækker - en temadag om Gua-diagnosen og andre blandingstilstande ved autismespektrum forstyrrelser Niels Bilenberg Niels Bilenberg
Læs mere} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder
Gravides håndtering af til- eller fravalget af behandling med antidepressiv medicin for depression - Resultater fra et kvalitativt interviewstudie Lene Nygaard, Cand. scient. San. & Niels Buus, Ph.D 2.2.2014
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereRevideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)
24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereKonference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) - Copy
Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) - Copy Underviser Niels Bilenberg Karen Nørby Kom til en højaktuel konference om, hvordan man kan lette dagen for børn med ADHD - til fordel for barnet og
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatriaftalepulje 2007-2010. Ansøgningsskema til pulje 1, 2 eller 3: 3
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatriaftalepulje 2007-2010 Ansøgningsskema til
Læs merePsykiatrien i Region Syddanmark FORSKNING. Årsberetning 2011. - Klinik og forskning hånd i hånd
Psykiatrien i Region Syddanmark FORSKNING Årsberetning 2011 - Klinik og forskning hånd i hånd - 1 - INDHOLD Forord.2 Organisering af psykiatrisk forskning i Region Syddanmark 4 Igangværende ph.d. projekter.
Læs mereResultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs merePRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13
PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereBenchmarking af psykiatrien
Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
Læs mereKonference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus)
Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) Underviser Niels Bilenberg Karen Nørby Kom til en højaktuel konference om, hvordan man kan lette dagen for børn med ADHD - til fordel for barnet og omgivelserne.
Læs mereADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer
ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,
Læs mereBeskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016
Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mereHjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft
Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereProjektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus
Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereUnges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016
Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end
Læs mereGenoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental træning.
Information til projektdeltagere (raske forsøgspersoner) om deltagelse i et videnskabeligt forsøg: Genoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental
Læs merePsykiatrisk sygepleje
FORSKNINGSKONFERENCE Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning Program 9:30-10:00 Registrering og kaffe 10:00-10:05 Velkomst ved sygeplejefaglig direktør, Ole Ryttov, Psykiatrien,
Læs mereSammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering
1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereRessourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010
Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mere13-05-2013. Psykiatrien i Region Syddanmark FORSKNING. Årsberetning 2012
13-05-2013 Psykiatrien i Region Syddanmark FORSKNING Årsberetning 2012 53 - 1 - INDHOLD Forord. 2 Organisering af psykiatrisk forskning i Region Syddanmark 4 Igangværende ph.d. projekter. 6 Forsvarede
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereNotat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet
Læs mereDeltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling
Læs mereBilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.
N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs merePsykiatrisk afdeling. Organisation:
+ Psykiatrien i Region Syddanmark Ledende ergoterapeut tlf.: 99 44 83 91 Psykiatrisk afdeling Klinisk underviser tlf.: 99 44 83 92 Ergoterapien Ergoterapien tlf.: 99 44 83 90 Østre Hougvej 70 5500 Middelfart
Læs mereVoksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi
Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
Læs mereDepressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen
Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen Rikke Wesselhöft Ph.d. stud. MD, Syddansk Universitet Niels Bilenberg Professor, ph.d. MD, Syddansk
Læs merePsykiatrisk Dialogforum
Psykiatrisk Dialogforum 09 09 14 Fra sandkasse til eliteforskning Videreudvikle stærke og specialiserede forskningsmiljøer At forskningsresultater bruges i praksis Godt og tæt samarbejde med eksterne partnere
Læs mereVi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.
Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil
Læs mereStation Victor. Statusrapport 2013
Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereMetacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial
Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode
Læs mereGenerel klinisk studieplan Aarhus Kommune Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Det Opsøgende Team.
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering hører under driftsområdet for. Teamet er organiseret i Socialforvaltningen, som er en del af Social- og Beskæftigelsesforvaltningen
Læs mereInformation om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet
Til forældre og andre pårørende Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er autisme? 06 Tænkning og forståelse hos
Læs merePsykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt
Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Januar 2013
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereEn moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien
En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere
Læs mereDokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder
Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, 31. december 2011 03 03 02 Procent 02 01 01 00 0 1 2
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereScreening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.
Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereEN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED
EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august
Læs merePatient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under
Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende
Læs mereSpecialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009
Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser
Læs mereVelkommen til børne- og ungdomspsykiatrien
Klinik Børn og Unge Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Dag- og Sengeafsnit BU1 Denne pjece er til dig, der skal indlægges i Klinik Børn og Unge, enten i vores dag- eller sengeafsnit og dine forældre.
Læs mereResultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse
Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI
Læs mereNår skizofreni er en del af familien roller og muligheder
Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan
Læs mereHVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen
HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse
Læs mereDet skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mereRehabilitering i et Recovery perspektiv
Rehabilitering i et Recovery perspektiv Torsdag den 26. november 2015 Ved overlæge Annette Gosvig OPTe og TI Psykiatrien i Region Syddanmark Hvorfor beskæftige sig med det? Forskningsmæssig fokus og lovende
Læs mere