Revideret side 1 af 22

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revideret 07.04.2011 side 1 af 22"

Transkript

1 Studieordning for Diplomuddannelse i Webudvikling Revideret side 1 af 22

2 Indhold 2. Uddannelsens formål Uddannelses varighed Uddannelsens titel Adgangskrav Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold Uddannelsens struktur Afgangsprojekt Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse Produktkrav Omprøver Antal prøveforsøg Obligatoriske opgaver Bedømmelse og censur Eksamenssprog Særlige prøvevilkår Afholdelse af prøver i udlandet Terminer og tidsfrister i forbindelse med prøver Klager over bedømmelse Eksamensbevis Merit og andre forhold Meritoverførsel Meritstuderende Orlov Censorkorps Studievejledning Klager og dispensation Overgangsordninger Retsgrundlag Bilag 1. Obligatoriske moduler Databaser (5 ECTS ) XML (5 ECTS ) Interfacedesign og digital æstetik ( 10 ECTS) Bilag 2. Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Web-programmering og netværk. Backend programmering (10 ECTS ) Web-programmering og netværk. Frontend programmering (10 ECTS ) Avancerede medieteknologier (10 ECTS) Webkommunikation og netværkssociologi (10 ECTS) Udviklingsmiljøer (5 ECTS) CMS, Content Management Systemer (5 ECTS) IT- projektledelse (10 ECTS) Sikkerhed (10 ECTS) side 2 af 22

3 Indledning Diplomuddannelse i webudvikling er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om diplomuddannelser. Uddannelsen hører under fagområdet for it og teknik i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Studieordningen er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Undervisningsministeriet til udbud af denne uddannelse. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af Diplom i Webudvikling: Erhvervsakademi Århus Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademi SydVest Københavns Erhvervsakademi Professionshøjskolen University College Nordjylland Erhvervsakademi Kolding Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og øvrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Studieordningen har virkning fra Uddannelsens formål Formålet med diplomuddannelse i Webudvikling er at kvalificere den uddannede til at kunne indgå i design og konstruktion af webapplikationer af alle størrelser. Uddannelsen sigter mod ansættelse i interne udviklingsafdelinger i virksomheder af alle størrelser, eller i større konsulent- eller softwarefirmaer indenfor web-området. Den uddannede vil efter nogle års ansættelse kunne varetage overordnede funktioner i forbindelse med planlægning og arkitektur af komplicerede websystemer. Diplomuddannelsen i webudvikling er en uddannelse, der sigter på at kvalificere dimittenden til udviklingsarbejde i et samfund, hvor hastig udvikling af både samfundets generelle digitaliseringsbehov og branchens/mediernes metoder er et vilkår. Endelig skal uddannelsen kvalificere dimittenderne til at kunne fortsætte relevant side 3 af 22

4 uddannelse på kandidatniveau. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 3. Uddannelses varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt eksaminer og andre bedømmelser. 4. Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Diplomuddannet i Webudvikling og den engelske betegnelse er Diploma of Web Development jf. bekendtgørelse for diplomuddannelser bilag Adgangskrav Adgang til optagelse på diplomuddannelse i Webudvikling eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt at ansøger har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse som ovenfor nævnt, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Relevante adgangsgivende uddannelser er erhvervsakademiuddannelserne som henholdsvis multimediedesigner eller datamatiker. 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold 6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte: Målet er at den studerende opnår viden om World Wide Webs formelle og de facto standardisering side 4 af 22

5 World Wide Webs standarder som platform for applikationer XML-familiens rolle ved både dataopbevaring og applikationsudvikling Gængse udviklingsmiljøer til web-udvikling Content Management Systemer Webapplikationers rolle i samfundet og dets udvikling Målet er at den studerende har færdigheder til Valg af relevant og egnet objektorienteret programmeringssprog til gennemførelse af udviklingsønsker Valg af relevant og egnet databasesystem til sikring af både data- og applikationspersistens Udformning af hensigtsmæssige grænseflader tilpasset relevante målgrupper Udnyttelse af World Wide Webs særlige designmæssige og æstetiske muligheder Målet er at den studerende har kompetence til Analyse og planlægning og udvikling af applikationer baseret på konkrete udviklingsønsker Analyse og planlægning af udvidelser indenfor rammerne af allerede eksisterende systemer Gennemførelse af udviklingsprocessen på baggrund af den gennemførte analyse og planlægning Udførelse af en udviklingsproces baseret på udefra kommende analyse og plan 6.2 Uddannelsens struktur Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfri moduler samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. Obligatoriske moduler jf. bilag 1 Uddannelsens obligatoriske moduler, der er fælles for alle studerende, uanset uddannelsesretning, omfatter i alt 20 ECTS-point. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler henvises til bilag 1. Valgfrie moduler jf. bilag 2 Uddannelsen omfatter valgfrie moduler, der for den enkelte studerende skal udgøre i alt 25 ECTS-point. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 2. Den studerende kan desuden vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 10 ECTS-point. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens side 5 af 22

6 faglige område. Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 15 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for indstilling til prøve i afgangsprojektet er at den studerende forinden har opnået 45 ECTS-point fordelt på obligatoriske og valgfrie moduler, jf ovenstående. 7. Afgangsprojekt 7.1 Læringsmål for afgangsprojektet I afgangsprojektet skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens område. Afgangsprojektet skal omfatter centrale emner i uddannelsen. 7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt Problemformuleringen til afgangsprojektet udarbejdes af den studerende i samarbejde med en virksomhed. Problemformuleringen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Ved løsningen af den opstillede problemstilling er det vigtigt, at den studerende kan anvende centrale teorier og metoder. Uddannelsesinstitutionen udarbejder nærmere retningslinjer med de formelle krav til projektet. 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1 Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen på diplomuddannelsen i webudvikling foregår på institutionen som en dynamisk, interaktiv proces, hvor hovedvægten lægges på de studerendes aktive deltagelse. De studerende tager ansvar for egen læring, og såvel de studerende som underviserne bidrager konstruktivt til læreprocessen. Undervisningen foregår som en kombination af holdundervisning, projektarbejde i grupper og individuelt arbejde oftest med tværfaglige problemstillinger og altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt. For at sikre den optimale faglige indlæring og personlige udvikling hos den enkelte studerende anvender diplomuddannelsen i webudvikling varieret pædagogik med hovedvægten lagt på dialog, diskussion og projekter. Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem holdundervisning, arbejde i teams, tværfaglige cases, temaarbejde, gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg og projektarbejde. For at medvirke til uddannelsens internationalisering kan dele af undervisningen foregå på engelsk og mange materialer er på engelsk. Fælles for alle disse aktiviteter er, at vi altid forsøger at opstille (eller hjælpe med at opstille) klare mål for læringsaktiviteterne. 8.2 Evaluering Som et led i kvalitetssikringen anvendes Institutionens evalueringssystem. side 6 af 22

7 9. Prøver og bedømmelse For at dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål der er fastsat for hvert modul uddannelsen er sammensat af, afholdes én prøve efter afslutning af hvert modul. Hvert modul skal bestås og den studerende kan dersom en prøve ikke bestås indstille sig til reeksamen jf. eksamensbekendtgørelsens regler herom. Mindst et antal moduler svarende til 20 ECTS points, herunder afgangsprojektet skal udprøves eksternt. Skolen meddeler inden tilmeldingen til hvert semester hvilke moduler til der prøves eksternt. De øvrige moduler prøves internt. Den eksterne prøve For den enkelte eksterne prøve gælder: Deltagelse i prøven forudsætter, at den studerende har afleveret modulets obligatoriske opgave (r) Prøvegrundlaget: Det konkrete modul. Form: Mundtlig prøve. Omfang: 30 minutters eksamination inkl. votering. Eksamen kan enten være med 30 minutters forberedelse eller med synopsis, afhængig af det konkrete modul. Bedømmelse: 7-trins-skalaen. Den interne prøve For de moduler der ikke udprøves eksternt, udgør den obligatoriske opgave prøvegrundlaget. I alle moduler afleveres en obligatorisk eksamensopgave. Afleveringen af denne obligatoriske opgave sker sidst på semesteret. Opgaven vurderes af underviseren som giver en karakter efter 7-trins-skalaen for opgaven. Øvrige generelle bestemmelser Alle præstationsbedømmelser er individuelle. Såfremt der ligger en gruppebaseret indsats til grund for prøven, kan den studerendes indsats i forhold til gruppeprocessen indgå i bedømmelsen. 9.1 Produktkrav Produktkrav til obligatoriske afleveringsopgaver, projekter, synopser samt bachelorprojektet fremgår af særskilte retningslinjer, der er bilagt den gældende studieordning. 9.2 Omprøver En studerende, der har deltaget i den senest afholdte eksamen og dér opnået karakteren 00 eller derunder efter 7-trins-skalaen, har adgang til at deltage i en omprøve. Adgang til omprøve forudsætter: at den pågældende prøve ikke indgår som en delprøve i en prøve, som den studerende forinden samlet har bestået. side 7 af 22

8 at den studerende ikke forinden samlet har bestået den del af uddannelsen, hvori den pågældende prøve er placeret. 9.3 Antal prøveforsøg Den studerende kan højest indstille sig til den samme prøve 3 gange. Institutionen kan tillade et 4. og 5. forsøg, såfremt det findes begrundet i usædvanlige forhold. 9.4 Obligatoriske opgaver I de enkelte moduler stilles obligatorisk opgaver, fx i form af en case, og/ eller et projekt der skal være afleveret for at den studerende indstille sig til eksamen i det pågældende modul. Opgaverne bedømmes alene af læreren. En studerende, der ikke har afleveret de obligatoriske hjemmeopgaver, skal deltage i et nyt undervisningsforløb i det pågældende modul. Øvrige regler angående de obligatoriske hjemmeopgaver, herunder afleveringsfrister, meddeles gennem uddannelsesinstitutionen. 9.5 Bedømmelse og censur Alle prøver gennemføres som individuelle prøver. Ved skriftlige gruppeprojekter o.l. skal den enkelte studerendes bidrag kunne identificeres entydigt. Nærmere retningslinjer herfor fremgår af institutionens hjemmeside. Ved en mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Dette gøres for at sikre at der er tale om en individuel prøve, i individuelle dele af det fremstillede produkt. Bedømmelsen sker efter 7-trins-skalaen. Formålet med udprøvningerne er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes faglige kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat for uddannelsen i studieordningen og i de faglige beskrivelser. 9.6 Eksamenssprog Prøverne aflægges normalt på det sprog, som undervisningen er gennemført på. Erhvervsakademiet kan i særlige tilfælde, dispensere fra dette. 9.7 Særlige prøvevilkår Institutionen kan fravige de fastsatte prøvebestemmelser for de enkelte udprøvninger med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende i prøvesituationen. 9.8 Afholdelse af prøver i udlandet En studerende kan, når særlige forhold begrunder dette, få tilladelse til at aflægge en prøve i udlandet på en dansk repræsentation (ambassade, konsulat eller side 8 af 22

9 uddannelsesinstitution), når vedkommende repræsentation er indforstået hermed. 9.9 Terminer og tidsfrister i forbindelse med prøver Institutionens regler og frister vedrørende til- og framelding af eksaminer, herunder sygeomprøver, meddeles via studiets undervisningsportal Klager over bedømmelse Klager over bedømmelsen, prøveforløb m.v. skal indgives til institutionen senest 2 uger efter at bedømmelsen er blevet bekendtgjort overfor de studerende. Vejledning findes blandt andet på Om de nærmere retningslinjer og regler for klager i forbindelse med prøver, henvises til institutionens regler herom Eksamensbevis Der udstedes bevis for afsluttet uddannelse og Diploma Supplement, når alle prøver i uddannelsen er bestået. I beviset angives: Resultatet af bedømmelserne i de enkelte udprøvninger. Karaktervægtene, hvormed disse indgår i gennemsnittet. Den opnåede gennemsnitskarakterer for studiet som helhed. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få attestation for beståede prøver. Attestationen påføres oplysninger om prøvens art og den opnåede karakter. 10. Merit og andre forhold 10.1 Meritoverførsel Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf efter denne studieordning bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i nærværende studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt fag i nærværende studieordning, overføres karakteren. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som "bestået" og indgår ikke i beregning af karaktergennemsnittet. Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som "bestået" Meritstuderende Institutionen kan godkende, at studerende fra andre videregående uddannelser følger dele af uddannelsen og aflægger prøve efter gældende retningslinjer. Det er en forudsætning, at det er et godkendt led i deres egen uddannelse. side 9 af 22

10 10.3 Orlov En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der er gældende for studerende på orlov, henvises til institutionens retningslinjer. 11. Censorkorps Diplom i Webudvikling benytter det af Undervisningsministeriet godkendte censorkorps for fagområdet it og teknik. 12. Studievejledning Diplomstuderende er omfattet af institutionens generelle studievejledning. Med hensyn til særlige prøvevilkår henvises til afsnit 9 herover. 13. Klager og dispensation Klager over prøver behandles efter reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Klager over øvrige forhold behandles efter reglerne i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Alle klager indgives til institutionen senest 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den studerende. Institutionen kan dispensere fra reglerne i studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne, når det er begrundet i særlige forhold. 14. Overgangsordninger Beståede uddannelseselementer fra den tidligere udgave af Diplom i Softwareudvikling giver merit for de tilsvarende elementer på denne uddannelse. 15. Retsgrundlag Studieordningens retsgrundlag udgøres af: Bekendtgørelse om diplomuddannelser Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne Retsgrundlaget kan læses på adressen side 10 af 22

11 Bilag 1. Obligatoriske moduler Uddannelsen indeholder følgende obligatoriske moduler: Databaser (5 ECTS ) XML (5 ECTS ) Interfacedesign og digital æstetik ( 10 ECTS) Bilag 1 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Databaser (5 ECTS ) Indhold Formålet er at sætte den studerende i stand til at analysere og anvende den relationelle model som en integrerende del af en web-applikation. Læringsmål Målet er at den studerende har viden om mindst et bredt anvendt modelleringssprog til datamodellering distribuerede databaser og deres udbredelse og anvendelse i web-applikationer objektorienterede databaser og deres udbredelse og anvendelse i webapplikationer beskrivelse af problemstillinger med XML og anvendelse af XML i udvikling af en web-applikation XMLs betydning for web-applikationer Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at anvende den relationelle datamodel i forbindelse med udvikling og vedligeholdelse af web-applikationer anvendelse af SQLs avancerede query-muligheder, herunder forskellige JOINs og indlejrede SELECTs at anvende transaktionsbegrebet aktivt til sikring af data at anvende et standardbaseret sprog til udvikling af triggers og stored procedures i et databasesystem Målet er at den studerende har kompetence til at analysere og vælge hvilke opgaver, der formålstjenligt løses i databasesystemet og hvilke, der bør løses med et generelt server-baseret programmeringssprog side 11 af 22

12 XML (5 ECTS ) Indhold Formålet er at sætte den studerende i stand til at analysere og anvende XML som en integrerende del af en web-applikation. Læringsmål Målet er at den studerende har viden om 1. beskrivelse af problemstillinger med XML og anvendelse af XML i udvikling af en web-applikation 2. XML-familiens komponenter og deres indbyrdes relationer og anvendelsesområder 3. XML-applikationers specifikke betydning for web-applikationer Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at anvende XML i forbindelse med udvikling og vedligeholdelse af web-applikationer anvendelse af XSLT gennem client- og serverside programmering at anvende et gængst skemasprog til definition af en XMP-applikation Målet er at den studerende har kompetence til at analysere og vælge hvilke opgaver, der formålstjenligt løses ved anvendelse af XML i en webapplikation Interfacedesign og digital æstetik ( 10 ECTS) Indhold Formålet med modulet er at den studerende skal kunne analysere og reflektere over sammenhæng mellem funktionalitet og formgivning under hensyn tagen til såvel æstetiske som brugsorienterede aspekter. Den studerende skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger på baggrund af gængse metoder, modeller og teori på området for interaktionsdesign, interfacedesign og usability design. Modulet skal desuden sætte den studerende i stand til at indgå i komplekse anvendelsessammenhænge og selvstændigt forestå formgivningsprocessen ved udformningen af komplekse brugergrænseflader. Læringsmål Målet er at den studerende har viden om gængse tilgængelighedsstandarder side 12 af 22

13 funktions- og formgivningsmæssige standarder inden for udvikling af grafiske brugergrænseflade (GUI) komponenter på en række forskellige platforme og i en række forskellige anvendelsessammenhænge interaktionsdesign i teknologihistorisk perspektiv psykologiske faktorers rolle i interaktion mellem menneske og computer en række forskellige evalueringsteknikker samt identifikation og valg af relevant evalueringsmetode i praktiske problemstillinger Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at anvende abstrakte modeller for modellering af interaktion mellem mennesker og systemer at identificere og anvende formelle æstetiske designkriterier at identificere og anvende formelle designprincipper for interaktive systemer at identificere og anvende forskellige gængse interaktionsprincipper anvendelse af standardiserede formelle designmetoder ved udviklingen af brugergrænseflader, herunder prototyping anvendelse af forskellige principper for strukturering og organisering af information anvendelse af standardiserede metoder til dokumentation af design og evaluering anvende standardiserede metoder og modeller til visualisering af informationsarkitektur Målet er at den studerende har kompetence til analysere og perspektivere æstetiske virkemidlers rolle i brugergrænseflader analysere tilgængelighedsorienterede problemstillinger og anvende universelle tilgængelighedsprincipper i en konkret kontekst analysere og omsætte kompleks informationsarkitektur til navigationsstruktur og datavisualisering analysere og anvende og standarder for visning af komplekse data Bilag 2. Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Uddannelsen indeholder følgende valgfri moduler: Web-programmering og netværk Backend (10 ECTS) side 13 af 22

14 Web-programmering og netværk Frontend (10 ECTS) Avancerede medieteknologier (10 ECTS) Webkommunikation og netværkssociologi (10 ECTS) Udviklingsmiljøer (5 ECTS) CMS, Content Management Systemer (5 ECTS) IT-projektledelse (10 ECTS) Sikkerhed ( 10 ECTS) Bilag 2 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler. Web-programmering og netværk. Backend programmering (10 ECTS ) Modulet er velegnet for studerende med en uddannelsesmæssig baggrund svarende til en multimediedesigneruddannelse. Indhold Formålet er at sætte den studerende i stand til at udvikle moderne webapplikationer med anvendelse af det objekt-orienterede programmeringsparadigme, og med udnyttelse af de moderne, standardiserede protokoller og client/server-modellens muligheder. Der lægges vægt på at tilføre kompetencer, der ikke i nævneværdig grad indgår i Multimediedesigneruddannelsen. Læringsmål Målet er at den studerende har viden om designmønstre tcp/ip-arkitekturen som internettets protokolmæssige fundament internettets struktur som client/server-platform World Wide Webs fundamentale protokoller client/server-arkitekturens muligheder og begrænsninger Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at programmere objektorienteret med anvendelse af de grundlæggende begreber objekt, klasse, metode, konstruktør, indkapsling, grænseflader, nedarvning, specialisering, udvidelse og polymorfi at anvende protokolbaserede specialteknikker i programmering af webapplikationer at anvende programmeringsteknikker i samarbejde med protokoller til sikring af data og systemadgang Målet er at den studerende har kompetence til side 14 af 22

15 1. at analysere et udviklingsønske med henblik på konstruktion af en webbaseret client/server-applikation 2. at vælge og anvende egnede objektorienterede programmeringssprog til udvikling af webbaserede client/server-applikationer, samt generelt at kunne opfylde uddannelsens formål Web-programmering og netværk. Frontend programmering (10 ECTS ) Modulet er velegnet for studerende med en uddannelsesmæssig baggrund svarende til en datamatikeruddannelse. Indhold Formålet er at sætte den studerende i stand til at udvikle moderne web-applikationer med anvendelse af det objekt-orienterede programmeringsparadigme, og med udnyttelse af de moderne, standardiserede protokoller og client/server-modellens muligheder. Hertil kommer forståelse for grundlæggende design og visuel kommunikation. Modulet skal ligeledes sætte den studerende i stand til at designe simple brugergrænseflader ved anvendelse af æstetiske og kommunikative principper. Læringsmål Målet er at den studerende har viden om internettets struktur som client/server-platform tcp/ip-arkitekturen som internettets protokolmæssige fundament World Wide Webs fundamentale protokoller forskellige mediers særlige karakteristika, svagheder og styrker til at udforme en kommunikationsstrategi under hensyntagen til afsender, målgruppe, medier og virkemidler Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at anvende protokolbaserede specialteknikker i programmering af webapplikationer at programmere og implementere en moderne, dynamisk webapplikation at beherske designprincipper inden for typografi, farvelære, layout, komposition, æstetik og billedsprog. Den studerende skal kunne anvende disse principper ved fremstilling af interaktive brugergrænseflader at anvende programmeringsteknikker i samarbejde med protokoller til sikring af data og systemadgang at anvende kommunikationsteorier, modeller og metoder til planlægning og fremstilling af digitale, visuelle kommunikationskoncepter at anvende teorier om brugervenlighed og kan planlægge og gennemføre af brugertests side 15 af 22

16 Målet er at den studerende har kompetence til analyse af et udviklingsønske med henblik på konstruktion af en webbaseret client/server-applikation at vælge og anvende egnede programmeringssprog til udvikling af klientsiden af webapplikationer at analysere og anvende standardiserede dokumentmodeller i samarbejde med det valgte klientside programmeringssprog Avancerede medieteknologier (10 ECTS) Indhold Formålet med modulet er at den studerende skal kunne anvende og analysere metoder til fremstilling af avancerede medieteknologiske produktioner. Den studerende skal desuden kunne analysere avancerede medieteknologiske produktioner og den kontekst hvor disse anvendes. Emneområdet dækker video, lyd og animation. Læringsmål Målet er at den studerende har viden om tidsbaserede medieproduktioners opbygning mediebaseret fortælleteknik koncepter i medieproduktion forskellige medieplatforme og medietyper metoder og redskaber inden for digital efterbehandling Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at analysere tidsbaserede medieproduktioner opbygning og fortællestruktur analysere avancerede medieproduktioner analysere samspillet mellem æstetik og teknik analysere overordnede mediestrategier herunder crossmediastrategier anvende avanceret medieproduktion i udvalgt relevant strategisk kontekst anvende en række praksisnære specialprogrammer, rettet mod video-, animationeller lydproduktion anvende praksisrelevante specialprogrammer, til forfinelse og præcisering af æstetiske udtryk. Målet er at den studerende har kompetence til at side 16 af 22

17 indgå i et professionelt tværfagligt og fagligt medieproduktionsarbejde selvstændigt vurdere medieproduktioner i en medierelevant strategisk kontekst selvstændigt udarbejde medieproduktioner i forbindelse med crossmediale strategier Webkommunikation og netværkssociologi (10 ECTS) Indhold Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne arbejde med udvikling af netværksbaserede kommunikationsløsninger på tværs af platforme, medier og applikationer. Læringsmål Målet er at den studerende har viden om betydende standarder indenfor publikationsområdet (XML, microformats) kommunikative komponenter, der skaber sensorisk (auditiv/visuel/olfaktorisk etc.) identitet, på tværs af medier krav, der stilles til materiale, som samtidigt skal etablere identitet på tværs af medier remedieringsteorier og deres indflydelse på medieudtrykket vidensteoretiske modeller og deres indflydelse på beskrivelse af kompetencer i netværk mikrosociologisk teori og dens indflydelse på opfattelsen af individets placering i forhold til medieudtrykket Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til etablere sensorisk identitet for en publikationsopgave anvende dokumentationsformer for sensorisk identitet at udforme produkter i overensstemmelse med forskellige remedieringsstrategier at anvende mikrosociologisk teori til at udforme en digital portfolio Målet er at den studerende har kompetence til at analysere publikationsformer på tværs af medier (print, web, mobil etc.) og anvende denne viden ved planlægning og administration af større publikationsopgaver. Udviklingsmiljøer (5 ECTS) Indhold Formålet er at sætte den studerende i stand til at foretage et formålstjenligt valg mellem side 17 af 22

18 udviklingsmiljøer i relation til platform og netværk. Læringsmål Målet er at den studerende har viden om gængse udviklingsplatforme (fx Eclipse eller Visual Studio) og deres muligheder og begrænsninger gængse udviklingsmiljøer (fx Java eller.net) og deres muligheder og begrænsninger cross-platform-udvikling, fx udvikling under Linux til brug i et Windows-system eller under Mac til et Linux-system Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at anvende mindst et gængs udviklingsmiljø at anvende mindst en gængs udviklingsplatform Målet er at den studerende har kompetence til at analysere og udvælge en egnet platform og et egnet miljø til en given opgave CMS, Content Management Systemer (5 ECTS) Indhold Den studerende skal kunne foretage et valg mellem Content Management Systemer afhængigt af ønsket funktionalitet og platform. Læringsmål Målet er at den studerende har viden om generelle funktionalitetskrav til et Content Management System betydningen af valg af dataopbevaringsplatform i forbindelse med et CMS Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at modellere et CMS med henblik på egen udvikling Målet er at den studerende har kompetence til at analysere, anvende og supplere et gængst eksempelsystem side 18 af 22

19 IT- projektledelse (10 ECTS) Indhold: Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne lede mindre og mellemstore udviklings- og vedligeholdelsesprojekter og at kunne påtage sig ansvar for ledelsesopgaver i forbindelse med større projekter Læringsmål: Projektformulering og -strategier (projektmodeller) Målet er, at den studerende skal kende til en række projektmodeller, der tager afsæt i forskellige udviklingsmetoder og -filosofier Projektets ledelsesopgaver Målet er, at den studerende erkender, at personaleledelse også er en del af projektledelsen kender til forskellige teambuilding teknikker og kan anvende dem får forståelse for konflikthåndtering Samspillet med andre projekter og den øvrige organisation Målet er, at den studerende får forståelse for, at det enkelte projekt er/kan være en del af en større helhed og dermed, at tilpasning og prioritering kan være nødvendig Projektidentifikation Målet er, at den studerende skal kunne identificere de forhold omkring en opgave, der gør, at opgaven skal/bør løses som et projekt skal kunne afklare og beskrive de rammer, projektet skal gennemføres under Projektformulering og -strategier (projektmodeller) Målet er, at den studerende skal kunne udarbejde en projektformulering, som tager hensyn til projektets vilkår og rammer skal kunne formulere en projektstrategi og organisere projektet i overensstemmelse med denne side 19 af 22

20 Projektplanlægning herunder estimering Målet er, at den studerende skal kunne opdele i en række aktiviteter og organisere disse i passende faser skal kunne anskueliggøre disse aktiviteters indbyrdes sammenhænge og afhængigheder skal kunne anvende forskellige estimeringsteknikker for såvel ressourcer som kalendertid skal kunne udarbejde operationelle projektplaner både i tid og for ressourcer Kvalitetssikring og opfølgning Målet er, at den studerende skal kunne opstille kvalitetskrav til projektets leverancer skal kunne anvende forskellige kvalitetssikringsteknikker skal kunne opstille en kvalitetssikringsplan for projektet Projektets ledelsesopgaver Målet er, at den studerende kan anvende forskellige problemdiagnostiserings- og løsningsteknikker kan foretage en risikoanalyse og udarbejde en risikohåndteringsplan Samspillet med andre projekter og den øvrige organisation Målet er, at den studerende kan udarbejde og gennemføre en afviklingsplan for projektet og de enkelte deltagere Den studerende skal opnå kompetencer i at: Fungere som projektleder i alle et projekts faser, herunder selvstændigt kunne træffe de nødvendige beslutninger vedrørende projektet. Sikkerhed (10 ECTS) Indhold: Formålet er at sætte den studerende i stand til at gennemføre sikkerhedsanalyse, udarbejde løsningsforslag og handlingsplan, forestå implementering af løsning samt deltage i den løbende forvaltning Læringsmål: side 20 af 22

Studieordning for. Professionbachelor i Web-udvikling

Studieordning for. Professionbachelor i Web-udvikling for Professionsbachelor i Web-udvikling ens fælles del v/landsnetværket for Professionsbachelor i Web-udvikling, juni 2010 ens institutionsdel Copenhagen Business Academy Professionsbachelor i Web-udvikling,

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Revideret 07.04.2011 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav...

Læs mere

STUDIEORDNING Professionsbachelor i webudvikling

STUDIEORDNING Professionsbachelor i webudvikling STUDIEORDNING Professionsbachelor i webudvikling Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde 2012-2014 Indholdsfortegnelse DEL 1. DEN GENERELLE DEL... 6 1.0 Tilblivelse og rammer... 6 1.1 Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning For Multimediedesigner

Studieordning For Multimediedesigner For Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Multimediedesigneruddannelsen på Erhvervsakademiet Lillebælt August 2009 Indholdsfortegnelse Studieordningen... 3

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND UDDANNELSESPLAN IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Februar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20 1 Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 3 Fælles del... 3 1. Uddannelsens struktur... 5 1.1 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes

Læs mere

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordningens fælles del v/ Landsnetværket for Professionsbachelor i Softwareudvikling, august 2009 Studieordningens institutions del v/erhvervsakademiet

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Diplomuddannelse i vurdering April 2014. STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering

Diplomuddannelse i vurdering April 2014. STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Gældende pr. 1. august 2014 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5.

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning. Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning. Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005 Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005 I henhold til 13, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 674 af 19. august

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknoli I medfør af 22, stk. 1 2, 23, stk. 3, 30 i lov nr. xxx af xxxx 2008 om erhvervsakademiuddannelser professionsuddannelser,

Læs mere

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point Mål Med udgangspunkt i teori inden for grafisk design skal kurset kvalificere de studerende til at kunne analysere samspillet mellem form

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i ledelse

STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i ledelse STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i ledelse Side 1 af 71 1. Indledning...4 2. Uddannelsens formål...4 3. Uddannelsens varighed...5 4. Uddannelsen titel...5 5. Adgangskrav...5 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014 for AU i Informationsteknologi Revideret maj 2014 Studieordningen er gældende fra August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5.

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, august 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Diplomuddannelse i beskæftigelse Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010 Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010 Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2010 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) uden profil (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Indledning... 4 3 Fælles regler og

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School Studieordning for den kandidatuddannelse cand.merc.(dat.)-studiet Copenhagen Business School 2004 / 05 I henhold til 7 og 18, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 626 af 28. august 1991 om den erhvervsøkonomiske

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Studievejledning Diplom i Ledelse tonet til Projektledelse

Studievejledning Diplom i Ledelse tonet til Projektledelse Studievejledning Diplom i Ledelse tonet til Projektledelse Denne studievejledning er udarbejdet af University College Syddanmark og IBA Erhvervsakademi Kolding 1 i henhold til Bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Studieordningen er gældende fra 1. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING. Januar 2013

STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING. Januar 2013 STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 2 3. UDDANNELSENS VARIGHED... 2 4. UDDANNELSENS TITEL... 3 5. ADGANGSKRAV...

Læs mere

Studieordning for PBA Softwareudvikling

Studieordning for PBA Softwareudvikling Studieordning for PBA Softwareudvikling 2010 Professionsbachelor i Softwareudvikling Bachelor s Degree Programme in Software Development Oktober 2009 version 0.1 Indhold DEL 1: FÆLLES DEL... 3 1. UDDANNELSEN...

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. januar 2013 1. Indledning side 1 2. Uddannelsens formål side 1 3. Uddannelsens varighed side 1 4. Uddannelsens titel side

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Studieordning for multimediedesigner

Studieordning for multimediedesigner Studieordning for multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelse inden for medie og kommunikation (multimediedesigner AK) Academy Profession Degree Programme in Multimedia Design and Communication Godkendt

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Køge Campus Slagelse Campus Nykøbing August 2013 Indholdsfortegnelse Studieordningen...

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management)

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management) Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management) HD 2. del Organisation og ledelse - HD(O) ved Aalborg Universitet 5. semester

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret januar 2015 Side 0 af 10 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 1519 af 16/12/2013 Gældende (Eksamensbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 19-12-2013 M inisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Ændrer i/ophæver BEK nr 714 af 27/06/2012

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold for Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Revideret 14.12.2012 januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Uddannelsens formål 1 3. Uddannelses varighed 1 4. Uddannelsens titel 2 5. Adgangskrav

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning Multimediedesigneruddannelsen fællesdel Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fællesdel udarbejdet af Landsnetværket

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2015 1. Indledning side 2 2. Uddannelsens formål side 2 3. Uddannelsens varighed side 2 4. Uddannelsens titel side

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi August 2006 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles

Læs mere

Bekendtgørelse om diplomuddannelser

Bekendtgørelse om diplomuddannelser Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål og videngrundlag Kapitel 2 Tilrettelæggelse Kapitel 3 Adgang Kapitel 4 Struktur og indhold Kapitel 5 Lærerkvalifikationer Kapitel 6 Formålet for de enkelte

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi September 2009 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling www.via.dk/videreuddannelse Forord Denne Eksamensvejledning har til formål

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Coaching i organisationer

Coaching i organisationer 2015 Coaching i organisationer Med fokus på mangfoldighed. Et kompetencegivende forløb med eksamen. Fagmodulet er på 60 lektioner/10 ECTS point og er et valgfag på akademiuddannelsen i ledelse. FIU-Ligestilling

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Friluftsvejlederuddannelse STUDIEORDNING 05.12. STUDIEORDNING for Friluftsvejlederuddannelsen

Friluftsvejlederuddannelse STUDIEORDNING 05.12. STUDIEORDNING for Friluftsvejlederuddannelsen Friluftsvejlederuddannelse STUDIEORDNING 05.12 STUDIEORDNING for Friluftsvejlederuddannelsen Revideret 30-05-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

IT- teknolog AK Elektronikteknolog og Netværksteknolog Erhvervsakademiuddannelse indenfor netværksteknik og elektronik

IT- teknolog AK Elektronikteknolog og Netværksteknolog Erhvervsakademiuddannelse indenfor netværksteknik og elektronik IT- teknolog AK Elektronikteknolog og Netværksteknolog Erhvervsakademiuddannelse indenfor netværksteknik og elektronik STUDIEORDNING Version 21. marts 2011 Denne studieordning gælder fra august 2012 optaget,

Læs mere

Fælles studieordning for. Eksportbachelor

Fælles studieordning for. Eksportbachelor Fælles studieordning for Eksportbachelor Frofessionsbacheloruddannelsen i Eksport og Teknologi Bachelor of Export and Technology Management 1. 0 Forord Professionsbacheloruddannelsen i Eksport og Teknologi

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2014 PSYKOLOGI Studieordningens historik 01-08-2014 gældende 8. udgave med revision af afgangsprojekt, 2 nye moduler (19.11.5 og 19.15.10) samt ny uddannelsesretning

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Energi og Miljø

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Energi og Miljø STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Energi og Miljø Revideret 01.04.2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=135960

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=135960 Page 1 of 8 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 146 af 23/02/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 26-02-2011 Undervisningsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Formål og videngrundlag Kapitel 2 Tilrettelæggelse

Læs mere