Om den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf

Transkript

1 Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf

2 Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: 1. Sproget er et redskab til kommunikation og kontakt 2. Sproget tilegnes og udvikler sig i de relationer barnet indgår i. 3. Sproget handler om barnets sociale, intellektuelle og følelsesmæssige udvikling

3 Når børn skal tilegne sig sprog er det vigtigt at: Barnet møder et barnetilpasset sprog Barnet har mulighed for at efterligne en kompetent sprogbruger Barnet i dagligdagens rutiner møder sproget Pædagogen sprogliggør og følger barnets behov og interesser

4 voksne Nogle mener, at det er naivt at tro at barnet vil vokse op og blive en fuldt tilpasset samfundsborger, hvis det får lov at udvikle sig frit på egne præmisser. Det er også naivt at tro, at omsorg for barnets følelsesmæssige tilpasning er tilstrækkeligt. For at et barn skal kunne udvikle sig normalt, kræves det, som Rogoff(1990) kalder ledet deltagelse fra en voksen i det fællesskab som barnet skal være en del af. Karsten Hundeide: Relationsarbejde i institution og skole. Dafolo 2004, s. 27.

5 Børns behov for voksnes deltagelse: Der foreligger mange eksperimentelt understøttende resultater fra forskning om den tidlige barndom, som viser, at børns leg og problemløsning både er rigere og mere avanceret, når moren eller en anden omsorgsgiver, barnet har tillid til, er til stede og giver støtte. (Rudolf Schaffer 2007)

6 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein)

7 Påstand 2 Det er umuligt at forandre sig, når man er negativt beskrevet

8 Påstand 3 Enhver gør sit bedste Jens Andersen

9 Påstand 4 Adfærd som gøres til genstand for opmærksomhed gentager sig.

10 Påstand 5 Børn er sociale, hvis de voksne er sociale Jens Andersen

11 Påstand 6 Relationen er vigtigere end personen - sagt på en anden måde: Den kontakt i skaber til børnene og den måde i møder børnene på får afgørende betydning for deres trivsel og udvikling Jens Andersen

12 anerkendelse SE At udvikle en åbenhed overfor det, vi aldrig har set, eller det vi ikke ved i forvejen.

13 Anerkendelse En særligt forståelsesmæssig og kommunikativ tilgang til børnene, som indebærer, at vi møder børnene på deres side - forstået som de tanker, behov, intentioner, ideer, værdier og holdninger, der ligger bag den umiddelbare iagttagelige adfærd. Schibbye 2002 Individet kan ikke udvikle en identitet uden anerkendelse A.Honneth

14 Anerkendelse Børn har noget på hjertet med deres adfærd, og der eksisterer altid en intention bagved adfærden - børn prøver at fortælle både sig selv og andre noget gennem deres adfærd. Budskabet ligger nogle gange bag den iagttagelige adfærd. Hvad kan det være barnet vil fortælle sig selv med sin adfærd? Hvad kan det være barnet vil fortælle andre med sin adfærd? Hvad, ser det ud til, er vigtigt for barnet?

15 Anerkendelsens kompleksitet eller enkelhed! At begynde at opdage betydningen af det, som sker i hverdagsdialoger af et øjebliks varighed, ser jeg som første skridt i en anerkendende retning. (Berit Bae)

16 3 former for udviklingsdialoger 1. Den følelsesmæssige dialog 2. Den meningsskabende og udvidende dialog 3. Den regulerende og grænsesættende dialog

17 Den følelsesmæssige dialog Vis positive følelser - vis du er glad for barnet! Juster dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ! Tal til barnet om ting, det er optaget af, og prøv at igangsætte en følelsesmæssig samtale! Giv ros og anerkendelse for det, barnet kan!

18 Den meningsskabende og udvidende dialog Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed, så I har fælles oplevelse af ting i omgivelserne Giv mening til barnets oplevelse ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme! Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med dit barn!

19 Den regulerende og grænsesættende dialog Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen

20 Social udvikling og den nødvendige anerkendende tilgang: Al udvikling er relationel Det er altid de voksne der er ansvarlige for relationen Kvaliteten af relationen har betydning for udviklingen Glæde er relationelle vitaminer Anerkendelse er psykologisk ilt

21 Mønsterbryderen Mønsterbryderen skabes ikke primært gennem bestemte offentlige ydelser og tilbud, men i mødet med en relationskompetent voksen (Elsborg 1999)

22 Daniel Sterns 5 udviklingsdomæner 1. gryende selv samværets domæne 2. kerneselv samspillets domæne 3. subjektive selv sindlandskabernes domæne 4. verbale selv ordenes domæne 5. fortællende selv historiernes domæne En af pointerne i Sterns udviklingsteori er, at barnets måde at opleve sig selv på, får afgørende betydning for barnets relationer til andre.