KANDIDATUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB 2012 STUDIEORDNINGEN IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KANDIDATUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB 2012 STUDIEORDNINGEN IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012"

Transkript

1 KANDIDATUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB 2012 STUDIEORDNINGEN IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012 Indholdsfortegnelse 1. Præambel Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv Formål Kompetenceprofil Normering og studieaktivitetskrav Optagelseskrav Beståelseskrav og grad Uddannelsens indhold og faglige profil Undervisning Undervisningsplan Undervisningsevaluering Eksamen Generelt om eksamen Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding Syge- og reeksamen Bedømmelse Eksamenssprog Eksamensforsøg Særlige prøvevilkår Mundtlige eksamener Skriftlige eksamener Eksamenssnyd Eksamensklage Eksamensformer Mundtlige eksamener Skriftlige eksamener Fri opgaveeksamen Seminarer Projektopgave Speciale Opgaveformulering, omfang, bedømmelse mv Tidsfrister og antal eksamensforsøg for specialeskrivning Vejledning Udformningskrav og normalsideberegning Pensum Øvrige bestemmelser Indskrivning Ophør af indskrivning Orlov Studieskift og overflytning Merit og projektorienterede forløb Meritoverførsel af fag Projektorienterede forløb Prisafhandlinger

2 5.6 Dispensation Klageadgang Generel klageadgang Klageadgang i forbindelse med merit for udenlandske studieelementer Klageadgang i forbindelse med merit for dansk uddannelse eller forhåndsgodkendelse af uddannelsesforløb i udlandet eller i Danmark Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende Kandidatbevis Uddannelsens indhold og fagbeskrivelser Seminar Offentlig ret Projektorienterede forløb Speciale og specialeseminar

3 1. Præambel Denne studieordning er udarbejdet af Studienævnet ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og er godkendt af dekanen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Studieordningen træder i kraft den 1. september Studieordningen har hjemmel i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 213 af 21. februars 2011 om adgang ved kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen), samt bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv. 2.1 Formål Kandidatuddannelsen i statskundskab videreudvikler den viden og de færdigheder, der er erhvervet på bacheloruddannelsen, gennem en faglig fordybelse i problemstillinger inden for politologien. På baggrund af et bredt fagudbud sætter uddannelsen de studerende i stand til selvstændigt og kritisk at udvælge og anvende politologisk og samfundsvidenskabelig teori og metode til at gennemføre egne analyser af faglige problemstillinger på et højt akademisk niveau. Gennem såvel den forskningsbaserede undervisning som det selvstændige akademiske arbejde opnår de studerende desuden en mere omfattende og nuanceret viden inden for en række forskellige emneområder inden for politologien og beslægtede discipliner. Kandidatuddannelsen i statskundskab skal på denne baggrund kvalificere de studerende til; 1) deltagelse i videnskabeligt arbejde 2) videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelse 3) varetagelse af højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet inden for uddannelsens område og bestridelse af akademiske jobfunktioner generelt både inden for den offentlige og den private sektor 2.2 Kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i statskundskab videreudvikler de kompetencer, der er erhvervet på bacheloruddannelsen. En komplet kompetencebeskrivelse for kandidaterne i statskundskab involverer derfor også kompetencebeskrivelsen i studieordningen for bacheloruddannelsen. Inden for visse rammer, jf. kapitel 3, giver kandidatuddannelsen de studerende mulighed for at vælge og sammensætte fagelementer individuelt, hvorfor der vil være en vis variation i de enkelte kandidaters faglige profil. Kompetenceprofilen herunder afspejler de generelle kompetencer opnået af alle kandidater inden for statskundskab. Efter endt uddannelse skal kandidaten i statskundskab kunne: Viden reflektere over politologiens teorier og metoder på et højt videnskabeligt niveau og baseret på en videregående og velfunderet viden om fagets emneområder (forvaltning, international politik, statskundskab) identificere og forholde sig kritisk til sammenhænge mellem politologiens kerneområder og relevant viden og indsigter inden for den øvrige samfundsvidenskab, som for eksempel økonomi, jura og sociologi anvende sin faglige viden fleksibelt og alsidigt til at ræsonnere over styrker og svagheder ved anvendelse af teorier og metode i konkrete forsknings- eller arbejdssammenhænge 3

4 Færdigheder planlægge og gennemføre systematiske og velfunderede analyser af problemstillinger inden for det politologiske og samfundsvidenskabelige område og i denne forbindelse kunne vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige teorier og metoder omsætte teoretisk, metodisk og empirisk viden til praksis i empiriske analyser inden for uddannelsens beskæftigelsesfelt udarbejde analysemodeller i en videnskabelig eller praktisk kontekst og træffe kvalificerede og velbegrundede beslutninger om løsningsmodeller samt perspektivere brugen af disse argumentere selvstændigt, analytisk, kritisk og systematisk på et højt akademisk niveau i dialog om faglige problemstillinger inden for eget fagområde og i forhold til andre fagområder formidle resultatet af egne og andres analyser i et videnskabeligt og klart sprog, mundtligt såvel som skriftligt, til forskellige grupper (fagspecialister, andre specialister såvel som ikkespecialister) Kompetencer indgå i et fagligt samarbejde med forskellige faggrupper, særligt de samfundsvidenskabelige, om praktiske problemstillinger samt anvende og formidle sin specifikke og generelle viden i den forbindelse arbejde struktureret, selvstændigt, systematisk og med overblik under hensynstagen til givne tidsrammer og akademiske kvalitetskrav lede, planlægge og gennemføre projekter og udviklingsarbejde bestride akademiske jobfunktioner inden for den offentlige og private sektor i ind- og udland forudse og agere i forhold til etiske spørgsmål inden for forskningsverdenen og i konkrete arbejdssammenhænge videreuddanne sig inden for de centrale politologiske fagområder, f.eks. ved opnåelse af ansættelse som ph.d. studerende varetage sin faglige videreudvikling og specialisering i et livslangt læringsperspektiv 2.3 Normering og studieaktivitetskrav Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS, jf. 17 i Uddannelsesbekendtgørelsen, svarende til to års heltidsstudier. Uddannelsen er opbygget af et antal fagelementer, der har til formål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det nærmere angivne emne. For uddannelsen er fastsat et aktivitetskrav, hvorefter alle studerende skal bestå mindst 30 ECTS om året. Studerende, der består mindre end 30 ECTS på et år, har ikke opfyldt aktivitetskravet. Studerende, der ikke har opfyldt aktivitetskravet i 2 år i træk, kan udskrives. Før en eventuel udmeldelse vil der blive tilbudt vejledning. Der kan dispenseres fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studerende, der får godkendt opgaveformulering for kandidatspeciale den 1. september 2007 eller senere, er omfattet af reglerne om bindende afleveringsfrist for specialer, som er beskrevet i 19, stk. 6 og 7 i Uddannelsesbekendtgørelsen og i 27, i Eksamensbekendtgørelsen, jf. også kapitel Studerende skal desuden overholde universitetets generelle studieaktivitetskrav, hvis sådanne er fastsat. 4

5 2.4 Optagelseskrav Følgende uddannelser eller uddannelser der svarer til nedenstående giver ret til optagelse på kandidatuddannelsen i statskundskab, jf. 2, stk. 1 i Kandidatadgangsbekendtgørelsen Bacheloruddannelsen i statskundskab, Københavns Universitet; Bacheloruddannelsen i statskundskab, Århus Universitet; og Bacheloruddannelsen i statskundskab, Syddansk Universitet Ansøgere, der ikke har en af disse uddannelser har mulighed for at supplere med fag på bacheloruddannelsen med henblik på at opnå en bachelorgrad i statskundskab og dermed adgang til kandidatuddannelsen i statskundskab. Ansøgere optages efter reglerne om administrativ indskrivning, jf. 4,i Kandidat adgangsbekendtgørelsen. Uddannelser, der er relevante som grundlag for at supplere til en bacheloruddannelse i statskundskab, er bacheloruddannelser inden for det samfundsvidenskabelige område, f.eks. inden for offentlig administration, politik & administration eller sociologi. Ansøgere kan som udgangspunkt senest søge optagelse på kandidatuddannelsen 5 år efter afsluttet bacheloruddannelse. 2.5 Beståelseskrav og grad For at bestå kandidatuddannelsen i statskundskab kræves det, at alle karaktergivende eksamener er bestået med mindst 02, og at prøver, der bedømmes Bestået/Ikke bestået, skal være bestået. For at bestå kandidatuddannelsen i statskundskab kræves det desuden, at faget Offentlig ret er bestået som en selvstændig eksamen på bachelor- eller kandidatuddannelsen. Bestået kandidatuddannelse i statskundskab giver ret til titlen cand. scient. pol.(candidatus/candidata scientiarum politicarum), Master of Science (MSc) in Political Science. Der henvises til studieordningen for ph.d.-uddannelsen i Statskundskab for information om beståelseskrav for kandidatuddannelsen under 4+4-ordningen. 5

6 3. Uddannelsens indhold og faglige profil Kandidatuddannelsen i statskundskab er normeret til to studenterårsværk (120 ECTS). Det centrale fagområde i kandidatuddannelsen i statskundskab er politologi. Mindst 90 ECTS (herunder specialet) skal være inden for det politologiske fagområde. De sidste 30 ECTS kan ligge inden for det samfundsvidenskabelige fagområde. Det politologiske modul/fagområde dækker kerneområderne: Statskundskab, Forvaltning og International politik. Det samfundsvidenskabelige modul/fagområde dækker tilstødende (samfundsvidenskabelige) fagområder til det politologiske fagområde, og fagområder, som Studienævnet vurderer som værende relevante for den studerendes individuelle uddannelsesforløb. 3.1.Uddannelsens fagelementer Konstituerende fagelementer i uddannelsen er: Seminarer: 10 ECTS Frie opgaver: 10 ECTS Kurser med mundtlig eksamen: 10 ECTS Speciale: 30 ECTS Der kan indgå andre fagelementer i uddannelsen, herunder projektopgaver samt frie opgaver uden for udbud, der primært er fag, der supplerer et meritophold. Den studerende sammensætter ud fra kursuskataloget det specifikke faglige indhold af kandidatuddannelsen i statskundskab, herunder hvilke fagelementer der skal indgå i uddannelsen udover specialet. Følgende krav skal dog overholdes: Mindst 90 ECTS, inklusive specialet, skal aflægges inden for det politologiske fagområde Minimum 60 ECTS, inklusive specialet, skal aflægges ved skriftlige eksamener Minimum 80 ECTS, inklusive specialet, skal være karakterbedømte Minimum 1/3 af eksamenerne, inklusive specialet, skal bedømmes ved ekstern censur Der henvises til kapitel 6 og kursuskataloget, hvor målbeskrivelser, målkriterier samt undervisnings- og eksamensformer er beskrevet. Der er, jf. 22 i Uddannelsesbekendtgørelsen, muligt at afløse fagelementer ved et projektorienteret forløb i løbet af kandidatuddannelsen (se kapitel 4.4.4, og 6.4). Det er også muligt at tage på studieophold i Danmark eller udlandet som en del af kandidatuddannelsen og udarbejde frie opgaver som supplement hertil Se yderligere regler og krav til meritoverførsel i kapitel Kandidatspecialet afslutter uddannelsen (se kapitel 4.5 og kapitel 6.5). 6

7 3.2 Undervisning Undervisningsplan Der udarbejdes hvert semester en plan over, hvilken undervisning der bliver udbudt det følgende semester. I planlægningen medvirker repræsentanter for både undervisere og studerende. Undervisningsplanen godkendes af Studienævnet. Studienævnet offentliggør før semesterstart et kursuskatalog med oversigt over udbudt undervisning på bachelor- og kandidatniveau for det pågældende semester Undervisningsevaluering Hvert semester foretages en undervisningsevaluering. Studienævnet forestår udmøntningen af evalueringen og fastlægger hvorledes evalueringen skal finde sted. Der afholdes evaluering i alle fag på uddannelsen. Undervisningsevaluering indgår som led i kvalitetssikringen af undervisningen på Institut for Statskundskab, og evalueringsresultater indgår i grundlaget for Studienævnets og studielederens planlægning af undervisning, herunder ansættelser. Fokus i evalueringerne er på de studerendes læringsudbytte. 7

8 4. Eksamen 4.1 Generelt om eksamen Formålet med eksamen er at bedømme om og i hvilken grad, den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for uddannelsen i Uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen mv., jf. Eksamensbekendtgørelsen 2, stk. 1. Bedømmelse af præstationer sker på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag/fagelement, jf. Karakterbekendtgørelsens Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding Undervisningstilmelding foregår efter regler, der fastsættes af Studienævnet. Det er den studerendes eget ansvar at tilmelde sig undervisning og eksamen inden for de fastsatte tidsfrister i det semester, et fag afsluttes. Når en studerende tilmelder sig til et fagelement, hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne, jf. 14, stk. 1 i Eksamensbekendtgørelsen. Der gælder særlige procedurer for undervisningstilmelding til seminarer og specialeseminarer. For specialer er der obligatorisk tilmelding til deltagelse i specialeseminaret og obligatorisk indlevering af specialekontrakt til de af Studienævnet fastsatte frister. Eksamenstilmelding er en betingelse for at kunne gå til eksamen i alle fag undtagen speciale, seminarer og projektopgaver. Tilmelding til eksamen gælder som et eksamensforsøg, medmindre eksamen afmeldes rettidigt, eller den studerende sygemelder sig. Når der er fastsat en afleveringsfrist for specialet, kan afmelding ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis specialet ikke afleveres inden for den gældende tidsfrist, jf. 14, stk. 3 i Eksamensbekendtgørelsen. Tidsfrister for undervisnings- og eksamenstilmeldinger offentliggøres af Studienævnet og er bindende. Hvert semester udarbejdes en eksamensplan, der bliver opslået på instituttets hjemmeside: Eksamensplanen indeholder bl.a.: Datoer for afholdelse af mundtlige og skriftlige eksamener for den ordinære eksamen og for syge- og reeksamen. Afleveringsfrister for frie opgaver og synopser. Tidsfrister for afmelding. Datoer for opslag af bedømmelse. Oplysninger om antal eksemplarer, der skal afleveres. Afmelding og sygemelding af ordinær eksamen foregår skriftligt til studieadministrationen. Afmelding skal finde sted inden den i eksamensplanen offentliggjorte frist Syge- og reeksamen Sygeeksamen er forbeholdt de studerende, der har været sygemeldt til den ordinære eksamen. Reeksamen er forbeholdt de studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen og fået karakteren -3, 00 eller bedømmelsen Ikke bestået. 8

9 Studerende, der ikke har bestået, eller som har været syge til eksamen, skal tilbydes omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i henholdsvis februar og august, jf. 18 i Eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan fastsætte i studieordningen, at syge- eller omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve jf. 18, i Eksamensbekendtgørelsen. Det gælder dog ikke for kandidatspecialet. Sygeeksamen Der skal i forbindelse med sygeeksamen indgives en fornyet eksamenstilmelding til studieadministrationen. Såfremt der er indleveret en synopsis i forbindelse med den ordinære eksamen, skal denne genindleveres uændret. En sygemelding skal dokumenteres med en lægeerklæring, der er gældende for det tidspunkt, eksamen afholdes eller en længerevarende sygdomsperiode op til eksamensanholdelsen. Afmeldingsblanketter ved sygdom udleveres og afleveres i studie administrationen. En sygemelding med gyldig lægeerklæring tæller ikke som et forsøg, selv om sygemeldingen finder sted efter afmeldingsfristen i eksamensplanen. Lægeerklæring eller anden dokumentation for sygdom skal indleveres til studieadministrationen senest en uge efter afholdelse af eksamenen. Reeksamen I forbindelse med reeksamen skal den studerende foretage en fornyet eksamenstilmelding. Kun hvis faglige hensyn taler for det, og kun efter aftale med underviser, kan der foretages ændringer i en genindleveret synopsis Bedømmelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om, jf. 13 i Eksamensbekendtgørelsen. Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes alene af undervisere ved universitetet. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en beskikket censor, jf. 20 i Eksamensbekendtgørelsen Eksamenssprog Eksamenssproget er det samme som undervisningssproget, dvs. enten dansk eller engelsk jf. 6, i Eksamensbekendtgørelsen. Dansk, svensk og norsk sidestilles således, at eksamen kan aflægges på dansk, svensk eller norsk, hvis undervisningssproget har været dansk. Hvis undervisningssproget har været engelsk, kan den studerende efter aftale med underviseren og studieadministrationen aflægge eksamen på dansk, svensk eller norsk. Hvis der ønskes et andet eksamenssprog, skal Studienævnet ansøges om dispensation, jf. 7 i Eksamensbekendtgørelsen Eksamensforsøg Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve, jf. 13, stk. 2, i Eksamensbekendtgørelsen. Universitet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Det betragtes som anvendelse af et eksamensforsøg, hvis den studerende udebliver fra eksamen uden rettidig afmelding, jf. 14, stk. 2 i Eksamensbekendtgørelsen, eller hvis den studerende opnår resultatet Ikke bestået eller en af karaktererne 00 eller -3, jf. 13, stk. 1 i Eksamensbekendtgørelsen. 9

10 4.1.6 Særlige prøvevilkår Studienævnet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når Studienævnet vurderer, at det er nødvendigt for at sidestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen, jf. 7 i Eksamensbekendtgørelsen Mundtlige eksamener Mundtlige eksamener afholdes som individuelle prøver. Eksaminationen ved mundtlige prøver foregår som en samtale mellem den studerende og eksaminator. Censor har dog ret til at deltage i samtalen på lige fod med eksaminator. Lydoptagelse/billedoptagelse Lyd- og eller billedoptagelser under en prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitet, jf. 5, stk. 5 i Eksamensbekendtgørelsen Skriftlige eksamener Skriftlige eksamensopgaver kan udarbejdes individuelt eller i en gruppe bestående af to eller tre studerende. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform der anvendes til den enkelte eksamen. Se kapitel 4.7 og kapitel 6 for nærmere oplysninger. Ved gruppebesvarelser af skriftlige opgaver foregår der en individuel bedømmelse.. Det skal derfor tydeligt fremgå, hvilke(t) afsnit hver enkelt studerende har skrevet, og at den enkelte studerende har tegnet sig for så store og sammenhængende dele af opgaven, at det tillader en individuel bedømmelse, jf. 3, stk. 4 i Eksamensbekendtgørelsen. Kravene til opgavernes omfang er angivet under de enkelte eksamensformer og fagelementer, se kapitel 4.6 og kapitel 6. Se regler om udformningskrav, normalsideberegning samt regler om pensum i kapitel 4.6 og Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om Disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet. Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, f.eks. manglende kildeangivelse, eller anden vildledning om pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier. Sager om snyd undersøges af studielederen, som, hvis der er tale om snyd, indberetter forholdet til dekanen, som indberetter sagen til rektor. Rektor kan tildele en mundtlig eller skriftlig irettesættelse, bortvise den studerende fra eksamen, fra samtlige eksaminer i samme eksamenstermin eller fra universitetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning. 4.3 Eksamensklage Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet (Det samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat). Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. 32 i Eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort, jf. 32, stk. 2 i Eksamensbekendtgørelsen. For så vidt angår de ordinære sommereksamener (prøve afholdt efter 1. juni), er klagefristen den 1. august. Der kan jf. Eksamensbekendtgørelsen 33 klages over: 10

11 1. Retlige spørgsmål. 2. Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende). 3. Prøveforløbet. 4. Bedømmelsen. Hvis klageren ikke får medhold jf. 34, nr. 3, kan klager indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et ankenævn. Klageren indgiver anken til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat). Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse, jf. 36 i Eksamensbekendtgørelsen. Ved ombedømmelse og omprøve samt ved indbringelse for ankenævn kan en karakter både forhøjes og nedsættes. Der kan ikke klages over den nye karakter. Se nærmere om reglerne i Eksamensbekendtgørelsens kapitel Eksamensformer Se kapitel 6 for nærmere beskrivelser af mål, målkriterier, eksamenskrav m.v. for de enkelte fagelementer Mundtlige eksamener Synopsiseksamen har form af en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt udformet oplæg (synopsis). En synopsis må maksimalt være på 1050 ord (tre normalsider). Hver studerende i en gruppe (maksimalt tre personer) eksamineres individuelt, og et medlem af en gruppe må ikke være til stede ved eksamination af de øvrige medlemmer af gruppen. Prøven omfatter desuden en bredere diskussion inden for pensum, da eksaminator er forpligtet til at eksaminere i hele pensum. Bedømmelsen sker udelukkende på baggrund af den mundtlige præstation, idet synopsen ikke indgår i bedømmelsen. Ved eksaminationen må en disposition i stikordsform (max 100 ord) og synopsis medbringes. Der må ikke være tilføjet bemærkninger eller andet i dispositionen og synopsen. Mundtlig eksamen Andre mundtlige eksamensformer indstilles af underviser til studienævnet, som godkender eksamensformen. Fælles for mundtlige eksamener er, at de har et omfang på 10 ECTS og eksamenerne gennemføres på baggrund af et pensum på 1200 sider, der er fastsat af underviseren. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter, inklusiv censur, og der gives ikke forberedelsestid til eksaminationen. Eksamen er med ekstern censur, og der gives karakter efter 7-trinsskalaen Skriftlige eksamener Fri opgaveeksamen Prøveformen anvendes i politologiske og samfundsvidenskabelige fag. Frie opgaver har et omfang af 10 ECTS og gennemføres på baggrund af et pensum på 1200 sider, der er defineret af underviseren og godkendt af studienævnet. Indgår der litteratur i pensum, der er læst tidligere, skal den studerende opgive supplerende litteratur i litteraturlisten, således at der i alt er opgivet 1200 sider, der ikke er læst tidligere. Den studerende underskriver en tro og love erklæring på, at reglen om supplerende litteratur er overholdt. 11

12 Den frie opgave udarbejdes inden for et selvvalgt problemområde. Opgaven skal indeholde en litteraturliste, jf. kapitel 4.6 om udformningskrav til skriftlige arbejder. Omfanget af den frie opgave (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) må ikke overstige: - For én studerende: (15 normalsider) - For to studerende: ord (25 normalsider) - For tre studerende: (35 normalsider) Opgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Bedømmes opgaven -3 eller 00 kan en ny/revideret opgave inden for det samme emne indleveres. Vejledning i frie opgaver, som omfatter valg af litteratur samt gennemgang af problemformulering og disposition, sker normalt i forbindelse med udbudt undervisning, hvor vejledningen sker inden for den afsatte undervisningstid. Frie opgaver uden for udbud Ønsker studerende at skrive om et meget specifikt emne, der ikke kan relateres til nogle fag i kursuskataloget, kan de(n) studerende anmode en underviser om at vejlede en fri opgave til 10 ECTS uden for udbud. Denne mulighed kan kun benyttes i særlige tilfælde og den kræver en godkendelse fra Studienævnet. Undervisere er ikke forpligtet til at sige ja til at vejlede frie opgaver uden for kursusudbuddet. Studerende må skrive en opgave uden for kursusudbuddet på 12,5 eller 15 ECTS, hvis de skal supplere med ECTS point i forbindelse med meritoverførsel af fag (se kapitel 5.5.2). Disse opgaver kan skrives i tilknytning til et fag, hvis underviseren har givet sit tilsagn til dette. Ved frie opgaver, der ikke skrives i tilknytning til et fag, sammensætter den studerende selv et pensumm med litteratur, der ikke må være opgivet ved tidligere eksamener. Pensum størrelse og omfanget af den frie opgave (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) må ikke overstige: Frie opgaver uden for 10 ECTS 12,5 ECTS 15 ECTS kursusudbud Pensum 1200 sider 1500 sider 1800 sider For én studerende ord 15 normalsider ord 18 normalsider ord 20 normalsider For to studerende For tre studerende ord 25 normalsider ord 35 normalsider ord 29 normalsider ord 40 normalsider ord 33 normalsider ord 45 normalsider Opgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Bedømmes opgaven -3 eller 00 kan en ny/revideret opgave inden for det samme emne indleveres Seminarer 12

13 Et seminar har et omfang på 10 ECTS og bestås på baggrund af et pensum på 1200 sider. Seminarer bedømmes af underviser med Bestået/Ikke bestået eller med karakter efter 7-trinsskalaen. Seminarer bestås ved, at der i løbet af seminaret afleveres et antal seminaropgaver på minimum 3500 ord (10 normalsider) og maksimalt 7000 ord (20 normalsider) pr. studerende. Seminaropgaverne er obligatoriske og skal godkendes af underviseren for, at seminaret kan bestås. Bedømmes en seminaropgave Ikke bestået eller med karakteren -3 eller 00 i første forsøg, kan en ny/revideret opgave inden for det samme emne indleveres. Ved bedømmelsen Ikke bestået eller karakteren -3 eller 00 i andet forsøg kan en ny/revideret opgave inden for samme emne indleveres på ny. Indlevering af en ny/revideret opgave sker efter aftale med underviser, idet seminaropgaver ved seminarer i forårssemestret skal være endeligt godkendt eller karakterbedømt senest med udgangen af juni måned, og seminaropgaver ved seminarer i efterårssemestret skal være endeligt godkendte eller karakterbedømte senest med udgangen af januar måned det følgende år. En yderligere betingelse for at bestå seminaret er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse. Den aktive deltagelse må som minimum omfatte én fremlæggelse af egen opgave(r) og én opposition på en af de øvrige seminardeltageres opgaver. Opgaven/opgaverne udarbejdes på baggrund af et selvvalgt område i tilknytning til seminarets tema Projektopgave Projektopgaver udarbejdes som en integreret del af et projektorienteret forløb i form af en formel tilknytning til en arbejdsplads. En projektopgave skrives på baggrund af et pensum på 1200 sider. Projektopgaven adskiller sig fra en fri opgave, idet den skal omfatte teoretiske refleksioner relateret til de politologiske eller samfundsfaglige problemstillinger, den studerende har beskæftiget sig med i projektforløbet. Projektopgaven skal være indleveret under de samme betingelser som ved aflevering af andre typer af skriftlige opgaver. Deadline for indlevering af opgaver for projektorienterede forløb, der er påbegyndt i et efterårssemester, er udgangen af maj i det følgende semester. Deadline for indlevering af opgaver for projektorienterede forløb, der er påbegyndt i et forårssemester, er udgangen af november i det efterfølgende semester. Projektopgaver kan skrives individuelt eller i grupper bestående af op til tre personer. Længden af projektopgaver, der skal afløse 10 ECTS gælder for studerende, der afleverer projektopgaver efter den 1. september Omfanget af projektopgaven (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter litteraturliste og bilag) må ikke overstige: 13

14 Max. antal ord for projektopgaver 20/30 ECTS 1 studerende 7000 (20 sider) 2 studerende (35 sider) 3 studerende ( 50 sider Max. antal ord for projektopgaver 10 ECTS 1 studerende 5250 (15 sider) 2 studerende 8750 (25 sider) 3 studerende ( 35 sider) Projektopgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern censur. Bedømmes opgaven -3 eller 00, kan en ny/revideret opgave inden for samme emne indleveres senest 1 måned efter den første bedømmelse Øvrige fagudbud Fagelementer, der udbydes ved Institut for Statskundskab i samarbejde med andre uddannelser, fakulteter, uddannelses- eller forskningsinstitutioner kan efter godkendelse fra Studienævnet bestås gennem andre eksamensformer end de i studieordningen gældende eksamensformer. Samme regel gælder for sommerkurser (Summer Schools) og Ph.d. kurser, som studienævnet godkender kan afløse eksamener på kandidatuddannelsen. Optag på Ph.d. kurser sker efter en konkret ansøgning til Ph.d. studienævnet. I forbindelse med en godkendelse af alternative eksamensformer afgør Studienævnet, om fagelementet kan afløse en mundtlig eksamen, et seminar eller en fri opgave på statskundskabsuddannelsen. Studienævnet beslutter, om der skal stilles yderligere beståelseskrav end de beståelseskrav, der gælder for det pågældende fagelement Ph.d. kurser Ph.d. kurser kan afløse eksamener på kandidatuddannelsen, hvis de er godkendt hertil af studienævnet. Optag på Ph.d. kurser sker efter en konkret ansøgning til Ph.d. studienævnet. 4.5 Speciale Opgaveformulering, omfang, bedømmelse mv. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Studienævnet kan i særlige tilfælde dispensere fra denne regel, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 19, stk. 5. Deltagelse i specialeseminar er obligatorisk. Aflevering af speciale forudsætter, at den studerende har bestået specialeseminar, at den studerende er tilmeldt som specialeskriver, og for studerende der tilmelder sig specialeskrivning efter 31. august 2007, at der foreligger en underskreven og gyldig specialekontrakt. 14

15 Specialets opgaveformulering og specialekontrakten skal godkendes af studielederen (den generelle specialevejleder). For studerende, der har påbegyndt specialet senest 31. august 2007, må omfanget af specialet med resumé (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke overstige: - For én studerende: ord (100 normalsider) - For to studerende: ord (175 normalsider) - For tre studerende: ord (250 normalsider) For studerende, der har påbegyndt specialet efter 31. august 2007, må omfanget af specialet med resumé (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer noter, litteraturliste og bilag) ikke overstige: - For én studerende: ord (80 normalsider) - For to studerende: ord (140 normalsider) - For tre studerende: ord (200 normalsider). Specialet skal indeholde: Et resumé, jf. 24, stk. 2 i Eksamensbekendtgørelsen, på maksimalt en side. Er specialet skrevet på dansk, norsk eller svensk, affattes resuméet på engelsk, tysk eller fransk. Er specialet skrevet på engelsk, tysk eller fransk, affattes resuméet på det pågældende sprog eller dansk. En litteraturliste, jf. kapitel 4.6 om udformningskrav til skriftlige arbejder. En ordoptælling af specialet (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag). Specialet afleveres i tre eksemplarer, hvoraf ét skal være i ringbind. Er der til specialet tilknyttet en bivejleder, afleveres fire eksemplarer. Derudover skal specialer fra 1. september 2011 afleveres både elektronisk og i papirudgave. Se for yderligere informationer om elektronisk aflevering af specialer. Specialer kan ikke indleveres i juli måned. Ved bedømmelsen af specialet gives karakter efter 7-trinsskalaen med ekstern censur, jf. kapitel 6.5. Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af specialet, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, jf. 24, stk. 1, i Eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Ved bedømmelsen af specialet vil der endvidere blive lagt vægt på resumeet. Specialebedømmelsen foretages af vejleder og censor. Er der til specialet knyttet en bivejleder, skal hovedvejlederen have rådført sig med denne inden afgivelsen af karakter. Der gives en skriftlig vurdering af specialet på maksimalt én side. Den skriftlige vurdering rummer desuden angivelsen af specialets karakter. Der er afsat maksimalt to måneder til specialebedømmelsen. Juli måned medregnes ikke i bedømmelsesperioden Tidsfrister og antal eksamensforsøg for specialeskrivning For specialestuderende, der påbegynder specialeskrivning efter den 31. august 2007, gælder regler om tidsfrister og antal forsøg mv. for specialeskrivning, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 19, stk. 6 og 7. Studielederen (den generelle specialevejleder) godkender opgaveformuleringen i form af en specialekontrakt. Kontrakten skal ved indleveringen være underskrevet af den studerende og vejlederen. Godkendelse af kontrakten tæller som et påbegyndt eksamensforsøg, der ikke kan afmeldes. Specialet skal være afleveret senest seks måneder efter godkendelsen af den indleverede kontrakt (første forsøg). 15

16 Er specialet ikke afleveret inden udløbet af fristen for første forsøg, får den studerende et nyt forsøg (andet forsøg). Der skal indleveres en forlængelseskontrakt underskrevet af den studerende og vejlederen. Ved nyt forsøg skal der med forlængelseskontrakten foreligge en ændret opgaveformulering, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 19, stk. 7, der skal godkendes af studielederen (den generelle specialevejleder). Indlevering af kontrakten tæller som påbegyndelsen af et nyt eksamensforsøg, der ikke kan afmeldes. Specialet skal være afleveret senest tre måneder efter afslutning af første forsøg. Er specialet ikke afleveret inden udløbet af fristen for andet forsøg, får den studerende et nyt forsøg (tredje forsøg). Der skal indleveres en forlængelseskontrakt underskrevet af den studerende og vejlederen. Ved nyt forsøg skal der med forlængelseskontrakten foreligge en ændret opgaveformulering, der skal godkendes af studielederen (den generelle specialevejleder). Indlevering af kontrakten tæller som påbegyndelsen af et nyt eksamensforsøg, der ikke kan afmeldes. Specialet skal være afleveret senest tre måneder efter afslutningen af andet forsøg. Er specialet ikke afleveret inden udløbet af fristen for tredje forsøg, eller er det afleveret inden fristens udløb, men ikke bestået, og opnår den studerende ikke dispensation til et fjerde forsøg, kan den studerende udskrives fra universitetet, jf. kapitel Vejledning Der afsættes omkring 25 timer, inklusive forberedelse, til vejledning af en specialestuderende. Hvis den studerende ikke afleverer sit speciale i første forsøg og vejledningstimerne er opbrugt, er vejlederens indsats begrænset til den afsluttende bedømmelse, og der gives som udgangspunkt ikke flere vejledningstimer. 4.6 Udformningskrav og normalsideberegning Omfangskrav for skriftlige arbejder angives i antal ord, idet 350 ord betragtes som en normalside. Ved aflevering af skriftlige arbejder, skal det angives, hvor mange ord arbejdet fylder. Skriftlige arbejder, der overskrider det maksimalt tilladte antal ord, afvises af studieadministrationen. Opgørelsen af antal ord er eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og eventuelle bilag. Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andre kilder. Citater anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde. Ved litteraturhenvisninger i skriftlige arbejder skal der som minimum angives: Forfatter, titel, forlag, udgivelsesår og eventuelt sidetal. Ved henvisning til tidsskriftsartikler skal tidsskriftets navn, årgang og nummer desuden angives. Litteraturlister udformes efter en standard, som fastsættes af Studienævnet. 4.7 Pensum Pensum består af 1200 sider og er bestemt af underviseren og godkendt af Studienævnet i fri opgavefag, seminarer og fag med mundtlige eksamener. Indgår der litteratur i det faste pensum, der er læst tidligere, i forbindelse med frie opgaver og seminarer, skal den studerende opgive supplerende litteratur i litteraturlisten, således at der i alt er opgivet 1200 sider, der ikke er læst tidligere. Den studerende underskriver en tro og love erklæring på, at reglen om supplerende litteratur er overholdt. For frie opgaver, der skrives uden tilknytning til et fag, skal den studerende selv sammensætte pensum og skrive en tro og loveerklæring på, at litteraturlisten som minimum omfatter litteratur, der ikke er læst tidligere, svarende til det foreskrevne antal siders pensum (se kapitel 4.4) 16

17 I fag med mundtlige eksamener må maksimum 25% af pensum være læst tidligere. Litteraturangivelser i forbindelse med pensum skal som minimum indeholde oplysninger om: Forfatter, titel, forlag, udgivelsesår og præcise sidetal. Ved henvisning til tidsskriftsartikler skal tidsskriftets navn, årgang og nummer desuden angives. Litteraturlister udformes efter en standard, som fastsættes af Studienævnet. Litteratur, der allerede én gang er benyttet til et pensum eller litteraturliste til bachelorprojektet må ikke genbruges, undtagen ved mundtlige eksamener, hvor 25% af pensum må være læst tidligere. I specialet er det tilladt at genbruge litteratur fra tidligere eksamener. Overholdelse af krav til pensum kontrolleres ved stikprøver. 17

18 5. Øvrige bestemmelser 5.1 Indskrivning Studerende kan som hovedregel ikke være indskrevet ved mere end én heltidsuddannelse ad gangen, jf. 15, stk. 1, i Kandidatadgangsbekendtgørelsen. Reglen gælder ikke for studerende, der er indskrevet på et modul med henblik på merit i en anden uddannelse og for gæstestuderende. Universitetet (dekanen) kan dispensere fra reglen, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. 15, stk. 2, i Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 5.2 Ophør af indskrivning Indskrivning bringes til ophør, jf. 17 i Kandidatadgangsbekendtgørelsen: når den studerende har gennemført uddannelsen. når den studerende ikke kan fortsætte på uddannelsen som følge af reglerne for uddannelsen. når den studerende ikke har overholdt studieaktivitetskravene, jf. 19, stk. 1 i Kandidatadgangsbekendtgørelsen. når den studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle eksamensforsøg er opbrugt. når den studerende melder sig ud af uddannelsen. når den studerende er varigt bortvist fra universitetet, jf. universitetslovens 14, stk. 7. Studerende, der har udskrevet sig fra kandidatuddannelsen under denne studieordning, bevarer i fem år retten til at blive genindskrevet, når dette måtte ønskes. Hvis der er gået mere end fem år, regnet fra den senest beståede eksamen, skal den studerende søge Studienævnet om genindskrivning med henblik på en konkret faglig vurdering af den enkelte ansøgers forudsætninger for at blive genindskrevet. Genindskrivning kan tidligst finde sted fem måneder efter, at indskrivningen er bragt til ophør i de tilfælde, hvor den studerende selv har meldt sig ud af uddannelsen. Studerende, der har været udmeldt i et semester, dele af et semester eller tilsvarende, kan ikke i samme semester eller tilsvarende deltage i eksamener eller prøver inden for uddannelsen, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsens 18, stk. 2 og 3 og 20 Hvis den studerende har afsluttet en anden kandidatuddannelse, kan den studerende kun genindskrives på kandidatuddannelsen, hvis der er ledige pladser, jf. 16 i Kandidatadgangsbekendtgørelsen. Ved genindskrivning vil den studerende blive indskrevet på den studieordning, der er gældende på genindskrivningstidspunktet. 5.3 Orlov Studerende kan få orlov fra kandidatuddannelsen efter Regler om orlov på bachelor- og kandidatuddannelserne ved Københavns Universitet, som er fastsat med hjemmel i 21 og 22 i Kandidatadgangsbekendtgørelsen. Kandidatstuderende, der har gennemført første halve studieår (bestået mindst 30 ECTS point), kan få orlov i op til 12 måneder i løbet af kandidatuddannelsen. Orlov betyder, at uddannelsens tidsfrister og studieaktivitetskrav stilles i bero i orlovsperioden. 18

19 Kandidatstuderende kan dog ikke få orlov i specialeperioden. Specialeperioden defineres som den tidsramme, der fastsættes i forbindelse med indgåelse af specialekontrakten samt den tidsramme, der fastsættes ved et evt. 2. og 3. eksamensforsøg. Studerende kan i orlovsperioden ikke følge undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksamener eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov. Orlov kan afbrydes, men som nævnt ovenfor kan studerende ikke deltage i eksamen i et semester, hvor de har eller har haft orlov. Studerende kan i orlovsperioden ikke lade sig vælge til eller være medlem af universitetets bestyrelse, studienævn eller akademisk råd, Orlov, der er begrundet i barsel, adoption, værnepligt, FN-tjeneste og lignende skal meddeles til det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat uanset tidligere afholdt orlov i løbet af uddannelsen og uanset om det første halve studieår på kandidatuddannelsen er gennemført. Fakultetet kan dispensere fra orlovsreglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. 22, stk. 4, i Kandidatadgangsbekendtgørelsen og de af Københavns Universitets fastsatte regler. Oplysninger herom findes på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: Studieskift og overflytning Skift til kandidatuddannelsen i Statskundskab, Københavns Universitet, kan kun ske gennem ny optagelse, jf. 42, stk. 1 i Adgangsbekendtgørelsen. Hvis studieelementer, der ækvivalerer første år på uddannelsen, er bestået, skal ansøgeren dog ikke søge om optagelse, men om indskrivning, jf. 42, stk. 2 i Adgangsbekendtgørelsen. Indskrivningen forudsætter, at der er ledige pladser på det pågældende studietrin på uddannelsen. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere, end der er ledige studiepladser. Overflytning fra kandidatuddannelserne i statskundskab ved Århus og Syddansk Universitet kan tidligst meddeles, når den studerende har bestået de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på først studieår på det pågældende sted. Overflytning forudsætter i øvrigt, at der er plads på det pågældende studietrin. 5.5 Merit og projektorienterede forløb På kandidatuddannelsen i statskundskab kan en studerende højst få meritoverført fag fra danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner svarende til 60 ECTS. Undtaget herfra er eksamener bestået ved Institutterne for Statskundskab ved Århus og Syddansk Universitet samt fag taget ved Statsvetenskaplig Institutionen, Lunds Universitet og Statsvetenskap under området Teknik och samhälle, Malmö Högskola (jf. samarbejdsaftaler). Ligeledes er det muligt ved et projektorienteret forløb at få afløst fagelementer af et omfang på op til 30 ECTS på kandidatuddannelsen i statskundskab Meritoverførsel af fag Meritoverførsel af fag betyder at få overført fagelementer taget ved andre uddannelser enten i Danmark eller i udlandet til en del af kandidatuddannelsen i statskundskab efter denne studieordning. Betingelsen for meritoverførsel er, at alle fagelementer, der ønskes overført, er bestået. Beståede fagelementer fra kandidatuddannelserne i statskundskab ved Århus Universitet og Syddansk Universitet træder i stedet for fagelementer på denne uddannelse, jf. 27 i Uddannelsesbekendtgørelsen. 19

20 Fagelementer fra andre danske eller udenlandske uddannelser kan meritoverføres. Det er en forudsætning for meritoverførsel, at faget, der ønskes overført, er taget ved en uddannelse, der er sammenlignelig, herunder niveaumæssigt, med kandidatuddannelsen i statskundskab, Københavns Universitet, jf. 28, stk. 1 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering, jf. 28, stk. 3 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Meritoverførsel sker med bedømmelsen Bestået. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen overføres, når det er muligt, ved overførsel af fagelementer fra andre danske universiteter, jf. Eksamensbekendtgørelsen 30. Fag merit overføres med deres ECTS vægt eller den omregnede ECTS vægt for fag aflagt i lande, der ikke bruger ECTS-systemet. Forhåndsgodkendelse Der søges om forhåndsgodkendelse af meritoverførsel hos Studienævnet, hvis studerende ønsker at tage et eller flere fag uden for instituttet. Studienævnet vil, på baggrund af de oplysninger, der foreligger om faget på ansøgningstidspunktet, vurdere, hvorvidt faget på forhånd forventes at kunne afløse fagelementer på ansøgerens uddannelse. Forhåndsgodkendelsen har en vejledende status. Studienævnet kan, hvis det pågældende fag viser sig ikke at leve op til de forventninger, som er opstillet ved forhåndsgodkendelsen, ændre sin vurdering ved den endelige meritoverførsel. Endelig meritoverførsel Endelig meritoverførsel af fag taget uden for instituttet bevilges af Studienævnet. Studienævnet træffer sin afgørelse på baggrund af en individuel faglig vurdering af hver enkelt ansøgning. Endelig meritoverførsel gives normalt kun, når der foreligger dokumentation for, at faget er bestået, og at fagets niveau, ECTS-vægt og faglige indhold svarer til de fagelementer, der ønskes afløst. Svarer ECTS-vægten ikke til fagelementer, der tilsammen er delelige med 10 ECTS point, kan studerende skrive en opgave, der dækker de manglende ECTS-point. Der kan skrives opgaver på 12,5 eller 15 ECTS point. Ved udarbejdelse af supplerende opgaver, skal den studerende selv finde en vejleder/eksaminator til opgaven. Studerende opfordres til at skrive en opgave i tilknytning til et fag. Såfremt der ikke udarbejdes supplerende opgaver, vil fag aflagt uden for instituttet maksimalt overføres til fag, der er delelige med 10. Er der f.eks. aflagt 17,5 ECTS, der ikke suppleres med en opgave på 12,5 ECTS, vil der kun kunne overføres 10 ECTS fra meritopholdet. Studieaktivitetskrav, jf. kapitel 2.3, kan opfyldes ved overførsel af godkendt merit. Meritgivende fag skal bestås i det studieår, hvori de skal medregnes som en del af studieaktiviteten Projektorienterede forløb Det er muligt at få afløst fagelementer af et omfang på op til 30 ECTS på kandidatuddannelsen i statskundskab ved et projektorienteret forløb. I et projektorienteret forløb udarbejdes der en projektopgave i forbindelse med en formaliseret tilknytning til en arbejdsplads af en vis varighed. jf. kapitel 6.4. Et fastlønnet arbejde kan ikke godskrives som et projektorienteret forløb. 20

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen

Læs mere

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen

Læs mere

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2012- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012. Revideret 1. september 2014.

BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2012- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012. Revideret 1. september 2014. BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2012- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012. Revideret 1. september 2014. Indholdsfortegnelse 1. Præambel... 3 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

Læs mere

BACHELORUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2014- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2014. Revideret 1. december 2014

BACHELORUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2014- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2014. Revideret 1. december 2014 BACHELORUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2014- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2014. Revideret 1. december 2014 Indholdsfortegnelse 1. Præambel... 3 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv....

Læs mere

BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB OG SAMFUNDSFAG, 2005-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2011, revideret 1.

BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB OG SAMFUNDSFAG, 2005-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2011, revideret 1. BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB OG SAMFUNDSFAG, 2005-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2011, revideret 1. september 2013 Indhold 1. Præambel... 3 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet pr. 1. februar 2017.

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet pr. 1. februar 2017. Fakultetskontoret på Humaniora og Samfundsvidenskab Fibigerstræde 5 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Lisbeth Videbæk Thomsen Telefon: 9940 9602 Email: lvt@adm.aau.dk Dato: 29-06-2017 Sagsnr.: 2016-441-00002

Læs mere

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019 Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel, normering og struktur...

Læs mere

Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 1 Indledning... 3 2 Varighed og omfang... 3 2.1 Beståelseskrav... 3 2.2 Studieaktivitetskrav... 4 3 Uddannelsernes struktur... 4 3.1 Bacheloruddannelser...

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB OG SAMFUNDSFAG, 2012-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012.

BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB OG SAMFUNDSFAG, 2012-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012. BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB OG SAMFUNDSFAG, 2012-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2012. Indholdsfortegnelse 1. Præambel... 3 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv.... 3 2.1

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Revideret april 2012, august 2011, jf. studieordningens 21. Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2011 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) x Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 10 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen.

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Odense 2006 1 af 13 Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9940 9591 Fax 9815 6864 humfak@adm.aau.dk Sagsbehandler: Janus Skjoldborg Tlf. 9940 9602 jms@adm.aau.dk 29. marts 2014 Ref.:

Læs mere

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer.

Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer. Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Lisbeth Videbæk Thomsen Telefon: 9940 9602 Email: lvt@adm.aau.dk Dato: 19-06-2015 Sagsnr.: 2015-441-00025 DET HUMANISTISKE

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret

Læs mere

skal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse.

skal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse. BEK nr 254 af 13/03/2015 Udskriftsdato: 23. september 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010)

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 85 Offentligt Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8 og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i konservering ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i konservering ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i konservering ved for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2019 Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver

Læs mere

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008)

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1 DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Aarhus Universitet Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1) Uddannelsens betegnelse og adgangskrav

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 31. januar Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Lovtidende A Udgivet den 31. januar Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Lovtidende A 2017 Udgivet den 31. januar 2017 30. januar 2017. Nr. 111. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1 og 4,

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse,

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet 3.- 6. semester Gældende fra september 2009 Tilrettet november 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi

KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi Studieordning Kandidatuddannelsen af 2013 INDHOLD 1. PRÆAMBEL... 3 1.1 Godkendelse... 3 1.2 Hjemmel... 3 2 UDDANNELSENS

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) De overordnede

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 med februar 2014, april 2014, november 2014 og juni 2015 ændringer, jf. 24 Sag.nr. 2015-422-00673

Læs mere

skal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse.

skal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse. BEK nr 1497 af 12/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 24. januar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Undervisnings- og eksamensregler for masteruddannelser ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret (September 2018)

Undervisnings- og eksamensregler for masteruddannelser ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret (September 2018) Undervisnings- og eksamensregler for masteruddannelser ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret 2018-19 (September 2018) De overordnede rammer for disse regler er fastlagt i

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af

Læs mere

Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag

Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag September 2017 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet 2 INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEVEJLEDNING

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik 1. Formål På civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik specialiserer man sig inden for fagområdet optik og elektronik gennem

Læs mere

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt. 2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.)

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.) Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.) 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

område (talentbekendtgørelsen).

område (talentbekendtgørelsen). BEK nr 1605 af 19/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep. 2013) D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (september 2009)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (september 2009) D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (september 2009) De overordnede bestemmelser, der danner ramme

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere