Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste
|
|
- Magnus Justesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MARTS 2019 NYT FRA RFF Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste D a starthjælpen blev indført i 2002 for flygtninge og indvandrere, var målet, at den lavere ydelse skulle få flere i job og dermed fremme deres integration. Starthjælpsreformen sænkede i gennemsnit ydelsesniveauet for nyankomne flygtninge med procent. Da de fleste flygtninge stadig stod uden job efter reformen, var den direkte konsekvens af de lavere ydelser, at flygtninge gik fra at være en gruppe med lave indkomster til at være blandt de allerfattigste i Danmark. Det viser en analyse af starthjælpens effekter og konsekvenser, som er udarbejdet af professor Christian Dustmann, seniorforsker Lars Højsgaard Andersen og seniorforsker Rasmus Landersø fra hhv. University College London og ROCKWOOL Fondens Forsknings enhed. Figur 1 viser, at de fleste voksne flygtninge, der ankom allerede før reformen, havde en beskeden indkomst. Som følge af reformen faldt gennemsnitsindkomsten til et endnu lavere niveau: Før reformen havde størstedelen af flygtninge en gennemsnitlig årlig indkomst på kr. de første fem år i Danmark. Efter reformen havde de fleste en gennemsnitlig årlig indkomst på kr. Til sammenligning havde størstedelen af personer med dansk oprindelse kr. om året i gennemsnit. Figur 1. Indkomstfordeling i årene for danskere og flygtninge der kom hhv. før og efter indførelsen af starthjælp Procent Typisk årsindkomst efter reformen: Typisk årsindkomst før reformen: Typisk årsindkomst danskere: Gennemsnitlig årlig bruttoindkomst , 1.000kr Flygtninge før (kontanthjælp) Flygtninge efter (starthjælp) Danskere Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Note: Figuren viser, hvor stor en procentdel af de forskellige befolkningsgrupper der findes i hver indkomstgruppe. Figuren omhandler voksne i alderen år. De flygtninge, der fik opholdstilladelse før reformen, havde typisk en gennemsnitlig årsindkomst på kr. de første fem år i Danmark. Efter starthjælpens indførelse havde nyankomne flygtninge typisk en gennemsnitlig årsindkomst på kr. Til sammenligning havde personer med dansk oprindelse typisk en gennemsnitlig indkomst på kr. årligt i den samme periode. Tallene omhandler bruttoindkomst før skat, og de er angivet i 2017-priser. 1
2 Analyse af starthjælpens samlede effekter Hvordan blev flygtninges beskæftigelse påvirket på kort og lang sigt? Hvorfor fandt ikke alle flygtninge beskæftigelse, når ydelserne blev reduceret markant? Hvilke afledte konsekvenser havde reformen og de lavere ydelser for den store gruppe, der ikke fandt beskæftigelse? Og hvad var de samlede konsekvenser af reformen? Disse fire spørgsmål analyseres i undersøgelsen. Det er den mest omfattende, der til dato er foretaget om starthjælpen, og den præsenterer et detaljeret billede af starthjælpsreformens samlede effekter positive som negative. Undersøgelsen giver herved en unik mulighed for at vurdere de samlede samfundsmæssige gevinster og omkostninger af reformen. Om starthjælpen Starthjælpen, der blev indført i 2002, er en lavere kontanthjælpsydelse til personer, der har opholdt sig mere end ét af de sidste otte år i lande udenfor EU/EØS. Der var tale om en reduceret ydelse ofte tæt på en halvering hvilket fx betød, at en mor og far med ét barn i stedet for at få, hvad der i 2017-kroner svarer til , i stedet fik godt kr. Det erklærede formål var for flygtninges vedkommende at tilskynde til beskæftigelse og derved øge integrationen. De skulle for at modtage ydelsen følge et integrationsprogram bestående af sprogkurser, kurser i dansk samfundsforståelse og aktive arbejdsmarkedsprogrammer. Starthjælpen, altså den lavere ydelse, har i øvrigt andre navne netop når det er flygtninge, der modtager den. Oprindeligt hed den integrationsydelsen de første tre år efter opholdstilladelsen. I 2012 blev ydelsen helt afskaffet, for så i grove træk at blive genindført i 2015, stadig under navnet integrationsydelsen. Med finansloven for 2019 sættes ydelsen yderligere ned for forsørgere, og navnet ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. Om undersøgelsen Undersøgelsen fokuserer på flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fra ikke-vestlige lande, der fik opholdstilladelse i Danmark i perioden umiddelbart omkring indførelsen af starthjælp den 1. juli I undersøgelsen sammenholdes personer, der fik opholdstilladelse lige før reformen (og derved kunne modtage kontanthjælp) med personer, der fik opholdstilladelse lige efter reformen (og derved kunne modtage den reducerede starthjælpsydelse). Da disse to grupper kun adskiller sig ved deres mulighed for at modtage hhv. kontanthjælp og starthjælp, måler studiet herved den kausale effekt af kun at kunne modtage starthjælp i stedet for kontanthjælp. 2
3 Beskæftigelseseffekten af starthjælp er markant men svinder over tid I ndførelsen af starthjælp i 2002 fik flere flygtninge hurtigere i arbejde. Men på trods af den hurtigere beskæftigelse er der ingen beskæftigelseseffekter på den lange bane. Det viser studiet af starthjælpsreformen, som Lars Højsgaard Andersen, Christian Dustmann, og Rasmus Landersø har gennemført. Et centralt mål med starthjælpsydelsen var at give flygtninge et ekstra incitament til at tage et job. Det virkede på kort sigt, hvor flygtninge med starthjælp som socialt sikkerhedsnet havde en markant større tilbøjelighed til at finde job end gruppen af flygtninge, der kunne få kontanthjælp. Men denne effekt var et forbigående fænomen. At flygtninge, der fik opholdstilladelse efter starthjælpens indførelse, kommer hurtigere i job, ses af figur 2. Efter 1-2 år i Danmark har 22 procent af starthjælpsgruppen job. Dette lyder måske ikke af så meget, men der er faktisk tale om en stigning på 60 procent i forhold til situationen for flygtninge, der fik opholdstilladelse umiddelbart før reformen, og som derfor kunne se frem til kontanthjælp i tilfælde af ledighed. Blandt dem er 14 procent i job 1-2 år efter opholdstilladelsen. Men som det også fremgår af figuren, er forskellen mellem de to grupper næsten forsvundet efter 5-6 år i landet, og 9-10 år efter ses ingen forskel. Her gælder for såvel start- som kontanthjælpsgruppen, at 34 procent af grupperne er i job. Altså kommer over halvdelen ikke i job, uanset om de fik opholdstilladelse, umiddelbart før eller efter starthjælpen blev indført. Til sammenligning ligger beskæftigelsen for danskere i almindelighed på over 70 procent. Mænd finder ufaglært arbejde Det er især mænd i starthjælpsgruppen, der er hurtigere til at finde beskæftigelse. Uddannelsesniveauet blandt flygtningene spiller ingen rolle for, hvilke job der besættes, når det går hurtigere med at finde beskæftigelse. Både ufaglærte, faglærte og folk med længere uddannelser fandt samme slags job; nemlig manuelt, ufaglært arbejde. Desuden viser studiet, at gruppen af flygtninge, der har starthjælp som socialt sikkerhedsnet, i højere grad fandt lavtlønsjob end kontanthjælpsgruppen, men at det relativt høje lønniveau i Danmark kan have afskåret nogle fra at kunne finde beskæftigelse. Figur 2. Beskæftigelse for flygtninge med opholdstilladelse umiddelbart før og efter indførelsen af starthjælp Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Note: Figuren omhandler voksne i alderen år på tidspunktet for opholdstilladelsen i Beskæftigelse i procent år 5-6 år 9-10 år 34 Efter 1-2 år finder flere flygtninge med starthjælp som socialt sikkerhedsnet et job set i forhold til flygtninge med kontanthjælp som sikkerhedsnet. Den forskel udlignes dog over tid, og på lang sigt er tilknytningen til arbejdsmarkedet ens for de to grupper. Antal år i Danmark Før (kontanthjælp) Efter (starthjælp) 3
4 Starthjælp holder kvinder væk fra integrationsindsats I ngen job, ingen ydelse og ingen krav om dansk kurser eller anden integrationsindsats. Dette var vilkårene for markant flere kvinder, der fik opholdstilladelse efter starthjælpens indførelse i 2002, end for kvinder der fik opholdstilladelse før. På kort sigt førte disse vilkår til markant lavere arbejdsmarkedstilknytning. Men på den længere bane 9-10 år efter opholdstilladelsen var der ingen forskel på arbejdsmarkedstilknytningen for de kvinder, der kom til landet før starthjælpens indførelse, og de der kom til landet efter indførelsen. Det viser Lars Højsgaard Andersen, Christian Dustmann og Rasmus Landersøs studie af konsekvenser for integrationen af flygtningefamilier, der har hhv. starthjælp og kontanthjælp som socialt sikkerhedsnet. Som det fremgår af figur 3, forlod ca. 20 procent af kvinderne i starthjælpsgruppen arbejdsstyrken og blev fuldt ud økonomisk afhængige af deres mænd, de første år efter at de havde fået opholdstilladelse i Danmark. Til sammenligning var den tilsvarende andel blandt flygtningekvinder i kontanthjælpsgruppen kun omkring 5 procent. Men som det også var tilfældet mht. beskæftigelse, så viser figur 3, at forskellen indsnævres allerede efter 5-6 år i landet, og 9-10 år efter ses ingen forskel. Her står hver fjerde af kvinderne helt uden for arbejdsmarkedet, uanset om de havde starthjælp eller kontanthjælp som socialt sikkerhedsnet efter opholdstilladelsen. Derfor svarer effekterne på kvinders arbejdsmarkedstilknytning samlet set til, at der for hver ekstra person (som oftest mand), som starthjælpsreformen fik i beskæftigelse, fulgte omtrent en kvinde, som trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet. To årsager Kvindernes bevægelse væk fra arbejdsmarkedet skyldes, at de mister retten til at modtage overførsler og derved det økonomiske incitament til at deltage i integrationskurser og opfylde aktivitetskravene. Når kvinderne mister retten til at modtage starthjælp, skyldes det to ting. Den første er gensidig forsørgerpligt. Når starthjælpen får flere mænd i beskæftigelse, og derved giver dem en højere indkomst, sker der en modregning i kvindens ydelse. Figur 3. Andel af kvinder, der står uden for arbejdsstyrken blandt flygtninge med hhv. starthjælp og kontanthjælp som socialt sikkerhedsnet Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik Note: Figuren omhandler kvinder i alderen år på tidspunktet for opholdstilladelsen. Procent uden for arbejdsstyrken år 5-6 år 9-10 år De første to år forsvinder fire gange så mange kvindelige flygtninge i starthjælpsgruppen fra arbejdsstyrken i forhold til dem, der har kontanthjælp som socialt sikkerhedsnet. Forklaringen er, at når de trækkes i ydelse pga. mandens indtægt, er der ikke et økonomisk incitament til at følge integrationsprogrammet. Antal år i Danmark Før (kontanthjælp) Efter (starthjælp) 4
5 Den anden grund er, at hvis de to ægtefæller i et par fik opholdstilladelse på hver side af reformen, blev de behandlet forskelligt. Den først ankomne (som oftest manden) kunne beholde sin hidtidige ydelse på kontanthjælpsniveau, mens den sidst ankomne (som oftest kvinden) fik meget lidt eller slet intet udbetalt. I begge tilfælde blev resultatet det samme: Mange kvinder trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og de deltog derved hverken i sprog- eller integrationskurser. Skæve incitamenter kan have store konsekvenser Samtidig medførte de selvsamme mekanismer, som fik flere kvinder til at falde fra arbejdsmarkedet og fra integrationsindsatserne, også at beskæftigelseseffekterne for mændene blev mindre, end de ellers ville have været. Grundet den gensidige forsørgerpligt og muligheden for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, var det langt fra så attraktivt at tage et arbejde, som starthjælpsreformen ellers sigtede i mod. Resultaterne viser derved, at små forskydninger i, hvad der tilskyndes til, og hvad der ikke gør, kan få store utilsigtede konsekvenser. Flygtninge på starthjælp dømmes for mere kriminalitet F ordi de fleste flygtninge står uden et job, begår flygtninge med den lave starthjælpsydelse som forsørgelsesgrundlag flere butikstyverier end flygtninge, der kan se frem til kontanthjælp ved arbejdsløshed. undersøgt det gennemsnitlige antal domme for flygtninge, der fik opholdstilladelse henholdsvis før og efter indførelsen af starthjælpen. Kriminaliteten er opgjort i de første fire år efter opholdstilladelsen til Danmark. Det viser Lars Højsgaard Andersen, Christian Dustmann og Rasmus Landersøs studie, hvor forfatterne har Billedet i figur 4 er entydigt: Starthjælpsgruppen modtager i gennemsnit markant flere domme, hvad enten Figur 4. Gennemsnitligt antal domme i løbet af fire år voksne flygtninge Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 0,20 0,21 Note: Figuren omhandler voksne i alderen år i parforhold. Gennemsnitligt antal domme 0,15 0,10 0,05 0,00 0,10 0,06 0,10 Gifte, voksne mænd og kvinder med starthjælp som socialt sikkerhedsnet får i gennemsnit flere domme for kriminalitet end den tilsvarende kontanthjælpsgruppe. Der er set på de første fire år efter opholdstilladelsen. Voksne mænd i parforhold Voksne kvinder i parforhold Flygtninge før (kontanthjælp) Flygtninge efter (starthjælp) 5
6 man kigger på voksne mænd eller voksne kvinder. I figur 4 fokuseres der på gifte personer under 45 år, da de, der er ældre, stort set ikke er i konflikt med loven. Det gennemsnitlige antal domme for gifte mænd i starthjælpsgruppen er 0,21 de første fire år efter indførelsen af den lavere ydelse. Det betyder, at der falder en dom for hver fem personer i gruppen i løbet af perioden. Flygtninge med kontanthjælp som socialt sikkerhedsnet fik halvt så mange domme nemlig 0,1 dom pr. person i samme periode. Forskellen mellem starthjælpsgruppens kriminalitet og kriminaliteten blandt flygtninge, der kunne få kontanthjælp, drejer sig udelukkende om berigelseskriminalitet. Dobbelt så meget tyveri Det er generelt sjældent, at voksne kvinder i et parforhold dømmes for kriminalitet i Danmark. Kvinder, der fik opholdstilladelse efter starthjælpens indførelse, har i samme periode som ovenfor modtaget 0,1 dom i gennemsnit. Der falder altså én dom for hver ti kvinder. For kvinder, der fik opholdstilladelse før, er andelen lavere, nemlig 0,06 i gennemsnit. Forskellen i kriminalitet udgøres primært af tyveri fra supermarkeder. Teenagere bliver også mere kriminelle Også de flygtninge, der var mellem 14 og 18 år, da de kom til Danmark, begik i perioden mere kriminalitet, hvis de fik opholdstilladelse efter starthjælpens indførelse. Dette ses af figur 5. Teenageres kriminalitetsniveau (også danske teenageres) ligger generelt over niveauet for voksne, men unge flygtninge med opholdstilladelse efter starthjælpens indførelse modtog hele 0,68 domme i gennemsnit per person, før de blev 20 år. Til sammenligning modtog jævnaldrende flygtninge med opholdstilladelse før starthjælpens indførelse i gennemsnit 0,41 domme. Altså medførte starthjælpen en stigning i teenageres kriminalitet på over 60 procent. Figur 5. Gennemsnitligt antal domme under teenageårene 0,70 0,60 0,68 Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Note: Figuren omhandler teenagere i alderen år ved opholdstilladelsen. Gennemsnitligt antal domme 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 0,41 Teenagere, hvis forældre har udsigt til starthjælp ved arbejdsløshed, modtager i gennemsnit markant flere domme end jævnaldrende flygtninge, hvis forældre har udsigt til kontanthjælp. Flygtninge før (kontanthjælp) Flygtninge efter (starthjælp) 6
7 Børn af forældre på starthjælp integreres dårligere F lygtningebørn, der kommer fra familier, som kun kan modtage starthjælp i tilfælde af arbejdsløshed, er mindre tilbøjelige til at gå i et dagtilbud, og de klarer sig oftere dårligt i skolen end andre. Det viser et studie af de børn, der var mellem nul og fem år, da deres familie fik opholdstilladelse i Danmark efter indførelsen af starthjælpen. I studiet sammenlignes de med børn af flygtninge, der ankom umiddelbart før starthjælpens indførelse, hvorfor forældrene hvis de var på overførselsindkomst fik kontanthjælp. Forskellen på de to grupper børn ses så tidligt som på vuggestue- og børnehavestadiet. Som figur 6 viser, begynder børnene i familier med starthjælp som socialt sikkerhedsnet nemlig sjældnere i vuggestue og børnehave end flygtningebørn med forældre, der kan få kontanthjælp ved arbejdsløshed. Kun 40 procent af børnene i familier fra starthjælpsgruppen begynder i en institution, hvilket er 16 procentpoint under niveauet i kontanthjælpsgruppen, der ligger på 56 procent. Det er primært børn med forældre, der ikke har et arbejde og derfor har en meget lav indkomst, som sjældnere går i vuggestue og børnehave efter starthjælpens indførelse. Det er bredt anerkendt, at børn med indvandrerbaggrund oftest stimuleres sprogligt bedst ved at være tilknyttet danske daginstitutioner og skoler. Derfor er der risiko for, at den lavere deltagelse begrænser børnenes mulighed for at lære sprog og integrere sig. Figur 6. Andel af børn, der går i vuggestue og børnehave Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik Note: Figuren omhandler børn i alderen 0-5 år ved opholdstilladelsen. 40 Procent i vuggestue/børnehave Før (kontanthjælp) 40 Efter (starthjælp) Børn af flygtninge, der fik opholdstilladelse efter starthjælpens indførelse, begynder sjældnere i børnehave eller vuggestue i forhold til flygtningebørn med forældre, der fik opholdstilladelse før indførelsen (og som dermed har kontanthjælp som socialt sikkerhedsnet). 7
8 Scorer allerlavest i nationale tests De lavere ydelser sætter spor op gennem skoletiden. Børn af flygtninge med starthjælp som forsørgelsesgrundlag har markant højere risiko for at være blandt de absolut lavest scorende ved nationale tests i dansk. Resultatet, som er vist i figur 7, er igen set i forhold til flygtningebørn i familier, der har kontanthjælp som socialt sikkerhedsnet. Over 8 procent af børnene fra familier i starthjælpsgruppen scorer meget lavt i de nationale tests, mens kun 3 procent af sammenligningsgruppen scorer i samme kategori. Årsagen til de lave scorer er også undersøgt. Det viser sig, at de pågældende børn har en ringere sproglig forståelse og dermed har dårligere evne til at forstå meningen med det, der bliver sagt på dansk. Markant mindre skolegang Børn i familier med starthjælp som socialt sikkerhedsnet ender også med markant kortere uddannelse, end hvis familien i stedet havde haft den højere kontanthjælp som sikkerhedsnet. Når man fokuserer på unge, der fik opholdstilladelse som årige, så viser det sig, at de i gennemsnit ender med omkring et halvt års kortere uddannelse end unge i flygtningefamilier med kontanthjælp som socialt sikkerhedsnet. Et halvt år mindre lyder måske ikke af meget, men dette halve år kan være det, der gør forskellen på, om man får en ungdomsuddannelse eller ej. De unge fra starthjælpsgruppen har nemlig i gennemsnit 11,6 års skolegang, og kontanthjælpsgruppen har i gennemsnit 12,3 år, og hvis man ser på skolegangen efter de ni års obligatorisk grundskole, så er der tale om henholdsvis 2,6 års og 3,3 års ekstra uddannelse; altså en forskel på mere end 20 procent. Det er primært drenge, der oplever mindre skolegang efter starthjælpens indførelse. Drengene, der primært kommer fra hjem hvor forældrene ikke har et arbejde, tager i stedet et job eller modtager overførselsindkomst. Figur 7. Andel af børn, der scorer i den laveste ende af nationale tests i dansk Procent i den lave ende af nationale tests i dansk Før (kontanthjælp) 8 Efter (starthjælp) Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Note: Figuren omhandler børn i alderen 0-5 år ved opholdstilladelsen. Børn i flygtningefamilier, der fik opholdstilladelse efter indførelsen af starthjælp, har næsten tre gange så høj risiko for at lande i den dårligste ende af de nationale tests i dansk som børn i flygtningefamilier, der fik ophold før. 8
9 De samlede gevinster og omkostninger ved starthjælpsreformen H ar starthjælpen stillet personer i Danmark bedre eller dårligere? Det er svært at give et entydigt svar på dette spørgsmål. Det skyldes bl.a., at der er forskellige typer af gevinster og omkostninger ved reformen, og at starthjælpen har påvirket befolkningsgrupper som fx skatteydere, ofre for kriminalitet, og flygtninge forskelligt. Men man kan få en indikation af svaret ved at sammenholde de forskellige resultater fra det nye studie om starthjælpens langsigtede konsekvenser. Den direkte gevinst ved starthjælpens indførelse var færre offentlige udgifter til overførselsindkomster. Som afledt gevinst kom flere flygtninge hurtigere i arbejde. Men da de fleste nyankomne flygtninge stod uden job den øgede beskæftigelse på kort sigt til trods medførte reformen også betydelige omkostninger. Selv når de positive beskæftigelseseffekter medregnes, oplevede over halvdelen af gruppen en indkomstreduktion på omkring 40 procent. Denne direkte konsekvens af reformen havde afledte effekter på unges og voksnes kriminalitet og børns uddannelsesniveau. Man kan ikke umiddelbart sammenholde de forskellige effekter, da nogle er opgjort i kr., andre i antal domme for kriminalitet og andre igen som lavere uddannelse. Løsningen på dette problem er (som det ofte gøres i cost-benefit analyser) at omregne effekter, som i udgangspunktet var opgjort på andre måder, til kr. Herved bliver alle studiets effekter nu opgjort på samme skala. For kriminalitet foretages omregningen ved at benytte personers gennemsnitlige betalingsvillighed for at reducere kriminalitet i samfundet, og for uddannelse ved at benytte sammenhængen mellem uddannelse og indkomst senere i livet. Hvad kan man konkludere? Fokuseres der på de afledte effekter af reformen altså hvordan flygtninges beskæftigelse, kriminalitet og uddannelse blev påvirket er de samlede konsekvenser negative. Men medregnes omfordelingen via de lavere offentlige udgifter på den ene side og at en del nyankomne flygtninge blev stillet økonomisk dårligere på den anden, kan det ikke entydig siges, om starthjælpen har stillet personer i Danmark bedre eller dårligere. Studiet viser først og fremmest, at man ikke altid kan vurdere de samlede samfundsmæssige konsekvenser af en reform ved kun at fokusere på reformens intentioner. Der kan være afledte effekter, som opvejer de umiddelbare fordele. Studiet viser ikke, om regulering af ydelsesniveau er et effektivt værktøj til at øge beskæftigelsen eller ej. De negative konsekvenser af reformen skyldes ikke de lavere ydelser i sig selv, men kombinationen af markant lavere ydelser og fraværet af beskæftigelse. Det blev mindre attraktivt for nyankomne flygtninge at leve af offentlig forsørgelse, og en del kom hurtigere i beskæftigelse. Men da faktorer i det danske kontanthjælpssystem, i selve implementeringen af reformen og på det danske arbejdsmarked, mindskede beskæftigelseseffekterne på længere sigt, havde reformen også en del negative konsekvenser. De samlede langsigtede sociale og økonomiske konsekvenser er derfor ikke entydige. 9
10 Undersøgelsens publicering: Lowering Welfare Benefits: Intended and Unintended Consequences for Migrants and their Families Lars Højsgaard Andersen, Christian Dustmann and Rasmus Landersø Study Paper no. 138, The ROCKWOOL Foundation Research Unit. Undersøgelsens forfattere: Lars Højsgaard Andersen, seniorforsker, ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Christian Dustmann, professor, University College London, leder af Centre for Research & Analysis of Migration (CReAM) Rasmus Landersø, seniorforsker, ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Nyt fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Du kan se andre udgivelser fra forskningsenheden på: 10
Det Nationale Integrationsbarometer: 2
1/11 Det går overordnet godt med beskæftigelsen af borgere med flygtningebaggrund i Danmark. Fra slutningen af 2015 til slutningen af 2018 steg andelen, der er i lønmodtagerbeskæftigelse efter 3 år i Danmark,
Læs mereKriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer
april 18 Nyt fra rff marginaliserede grupper og risikoadfærd issn 446-386 Kriminalitet smitter U ndgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger
Læs mereSkolen påvirker hele familien
JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser
Læs mereAnalyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva
Analyse 9. juni 2016 Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen,
Læs merePå væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA
JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre
Læs mereFlygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning
JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig
Læs mereStarthjælpen virker. Nyt fra April 2007
Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereBørn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?
NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste
Læs mere50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund
Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når
Læs mereRockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever
Læs mereDe to grupper har dog omtrent samme chance (63-
oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereKontanthjælpsreform. d. 28.08.2014
d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereSTATUS PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET
STATUS PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET 2. kvartal 217 Kvartalsrapport på flygtningeområdet 2. kvartal 217 Det er aftalt, at Byrådet hvert kvartal præsenteres for en status på flygtningeområdet i Odense Kommune. I
Læs mereSTATUS PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET
STATUS PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET 2. kvartal 18 Kvartalsrapport på flygtningeområdet 2. kvartal 18 Det er aftalt, at Byrådet hvert kvartal præsenteres for en status på flygtningeområdet i Odense Kommune. I kvartalsrapporten
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereNotat. Kvoteflygtninges beskæftigelse
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt Notat Kvoteflygtninges beskæftigelse Analysens hovedkonklusioner Analysen sammenligner først kvoteflygtninges
Læs mereDobbelt så mange indvandrere kommer i job
Dobbelt så mange indvandrere kommer i job Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Det går dobbelt så godt med at få flygtninge og indvandrere i job som for et år siden. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Læs mereDe negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft
februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter
Læs mereHver fjerde flygtning er i job efter 10 år
7. marts 2015 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år Efter 10 års ophold som flygtning i Danmark er det hver fjerde, der er i beskæftigelse. Det kræver økonomiske incitamenter,
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereBrud mellem forældre har negative konsekvenser for børnene og antallet af skilsmisser er steget
SEPTEMBER 219 NYT FRA RFF Brud mellem forældre har negative konsekvenser for børnene og antallet af skilsmisser er steget S kilsmisser har flere negative konsekvenser for familien, som bliver delt efter
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereModtagere af kontanthjælp med handicap
Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads
Læs mereModtagere af integrationsydelse
Sep 215 Okt 215 Nov 215 Dec 215 Jan 216 Feb 216 Mar 216 Apr 216 Maj 216 Jun 216 Jul 216 Aug 216 Sep 216 Okt 216 Nov 216 Dec 216 Jan 217 Feb 217 Mar 217 Apr 217 Maj 217 Jun 217 Jul 217 Aug 217 Sep 217 Okt
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereKontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse
2012/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. november 2012 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereDe fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug
MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereJobgevinst på mindre end kr. om måneden
14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereIntroduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering...
NOTAT Udarbejdet af: Center for Udsatte Flygtninge Viden om effekter af lav integrationsydelse til flygtninge 03.07.15 Indhold Introduktion... 1 Sammenfatning... 2 Danmark som destinationsland... 3 Lave
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereLov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011
11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte
Læs mereForslag om udvidet ungeindsats
Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereTysklands indkomstudvikling siden murens fald
Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst
Læs mereEffekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale
d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer
Læs mereAnalyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey
Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereOpvækst i ghettoområder
Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereFAKTAARK. Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere
Læs mereKontanthjælpsloftet - mere pisk, mere fattigdom. Mette Bertelsen, konsulent Dansk Socialrådgiverforening
Kontanthjælpsloftet - mere pisk, mere fattigdom Mette Bertelsen, konsulent Dansk Socialrådgiverforening Kontanthjælpsloft De ydelser, der samlet set ikke må overstige loftet er: integrationsydelse, kontanthjælp
Læs mereAnalyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereLangt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet
12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp
Læs mereIntegration: Status og udvikling
Afdelingschef i Integrationsafdelingen Stig Moes Nørgaard Integration: Status og udvikling Oktober 2018 Flere flygtninge i beskæftigelse efter 3 år i Danmark Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge
Læs mereREALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE
i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
Læs mereBeskæftigelsen er raslet ned for de helt nyankomne flygtninge
15. november 2015 ANALYSE Af Berit Toft Fihl Beskæftigelsen er raslet ned for de helt nyankomne flygtninge Af de flygtninge, der fik opholdstilladelse i Danmark i 2010, var godt 4 pct. i job seks måneder
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mereHøring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen
Læs mereFremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem
Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mere4. Indvandring og Danmarks økonomi. 2. Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet. 3. Indvandreres beskæftigelse, løn og overførsler
1. Flygtninges ventetid i asylsystemet 2. Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet 3. Indvandreres beskæftigelse, løn og overførsler 4. Indvandring og Danmarks økonomi FLYGTNINGES VENTETID I ASYLSYSTEMET
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereStatusorientering Fanø Kommunes flygtningesituation
Fanø Kommune. 28.4.216 Statusorientering Fanø Kommunes flygtningesituation 1. Flygtninge ankommet I perioden 213-216 (ultimo april) er der ankommet 3 flygtninge til Fanø Kommune. Derudover er 23 personer
Læs mereTema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereMange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering
Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereKlyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal
Læs mereNotat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv
EP CEPOS Notat: 09-08- Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Resumé Denne analyse omhandler den sociale arv målt ved indkomstmobilitet. Der ses på, hvordan
Læs mereLovforslagets hovedpunkter. Lovforslag /2018 Redigeret af Susanne Wiederquist
L 120 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg). Forventet ikrafttræden -1.7.2018
Læs mereStatus på Fanø Kommunes flygtningesituation
Status på s flygtningesituation 1. Flygtninge ankommet Status antal flygtninge ankommet I perioden 13-1 (februar) er der ankommet 5 flygtninge (voksne og børn) til, heraf er ankommet i forbindelse med
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereEfterkommernes kriminalitet halveret
Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar
Den Sociale Kapitalfond Analyse 1.800 små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar Maj 2018 Af Kristian Thor Jakobsen og Julie Birkedal Haumand Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen
Læs mereBilag 1b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018
Bilag 1b Arbejdsmarkedsfastholdelse Sociale ydelser Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereFORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014
Læs mereKontanthjælpens værdi udhulet gennem 25 år
Nyt fra September 2015 Kontanthjælpens værdi udhulet gennem 25 år Kontanthjælpsydelsen har, hen over de seneste 25 år, mistet værdi i forhold til, hvad man i gennemsnit tjener på det danske arbejdsmarked.
Læs mereVækst og beskæftigelse
Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mere06-02-2015. Sagsnr. 2015-0002111. Dokumentnr. 2015-0002111-15
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling NOTAT Bilag 11: Flygtninge i København Dette er en opgørelse over alle borgere, der har
Læs mereRegeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen
Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse for forsørgere. Det månedlige
Læs mereIntegration 25. April 2019
Integration 25. April 2019 Dagsorden 1) Overblik over integrationsområdet 2) Paradigmeskiftet i lovgivning 3) Cases 4) Drøftelser Drøftelse af serviceniveau for vejledning og rådgivning om repatriering
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereNulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune
Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner
Læs mere