Studieordning for PBA Softwareudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for PBA Softwareudvikling"

Transkript

1 Studieordning for PBA Softwareudvikling 2010 Professionsbachelor i Softwareudvikling Bachelor s Degree Programme in Software Development Oktober 2009 version 0.1

2 Indhold DEL 1: FÆLLES DEL UDDANNELSEN Formål Omfang Adgang til uddannelsen Mål for læringsudbytte Titel UDDANNELSENS INDHOLD OG STRUKTUR Kerneområder Uddannelsens struktur LÆRINGSMÅL FOR DE OBLIGATORISKE MODULER (KERNEOMRÅDER) Test (10 ECTS) Systemintegration (10 ECTS) Kontraktbaseret udvikling (10 ECTS) Udvikling af store systemer (10 ECTS) Databaser for udviklere (10 ECTS) PRAKTIK (15 ECTS) AFSLUTTENDE EKSAMENSPROJEKT (15 ECTS) PRØVER Prøve i de enkelte moduler Praktikprøve Afsluttende bachelorprojekt Indstilling til eksamen Bedømmelse og censur DEL 2: INSTITUTIONSDEL VALGFRI UDDANNELSESELEMENTER REGLER FOR PRAKTIKKENS GENNEMFØRELSE PRØVER I VALGFRI UDDANNELSESELEMENTER OG SUPPLERENDE PRØVER INTERNATIONALISERING ANVENDTE UNDERVISNINGS OG ARBEJDSFORMER RETNINGSLINJER FOR DIFFERENTIERET UNDERVISNING PBA i Softwareudvikling Side 1 februar 2010

3 14. REGLER OM MERIT Orlov REGLER OM DE STUDERENDES PLIGT TIL AT DELTAGE I UNDERVISNINGSFORLØBET KRAV OM LÆSNING AF TEKSTER PÅ FREMMEDSPROG OG HVILKET KENDSKAB TIL FREMMEDSPROG DETTE FORUDSÆTTER DISPENSATIONSREGLER IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER HENVISNINGER TIL GÆLDENDE RETSREGLER Klager PBA i Softwareudvikling Side 2 februar 2010

4 DEL 1: FÆLLES DEL 1.Uddannelsen 1.0Studieordningen Denne fællesdel af studieordningen for overbygningsuddannelsen PBA Software udvikling er udarbejdet af udbyderne af uddannelsen i fællesskab og har virkning for alle godkendte udbud af uddannelsen. Studieordningen er udarbejdet indenfor de rammer der fremgår af eksisterende lovgivning (eksamensbekendtgørelsen, hovedbekendtgørelsen og uddannelsesbekendtgørelsen) og er gældende for studerende der påbegynder PBA uddannelsen fra 1. februar Formål Denne fællesdel af studieordningen for overbygningsuddannelsen PBA Softwareudvikling er udarbejdet af udbyderne af uddannelsen i fællesskab og har virkning for alle godkendte udbud af uddannelsen. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i softwareudvikling er at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt som it-specialist med fokus på integration og arkitektur og til at indgå i fagligt samarbejde om udvikling af store datatunge distribuerede itsystemer i it-virksomheder, it-konsulentvirksomheder eller interne it-udviklingsafdelinger. Endelig skal uddannelsen kvalificere dimittenderne til at kunne fortsætte relevant uddannelse på kandidatniveau Omfang Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 1½ studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 points i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannelsen er således normeret til i alt 90 ECTS. Uddannelsen skal senest være afsluttet inden for normeret uddannelsestid plus 2 år, hvilket vil sige 3 ½ år fra studiestart Adgang til uddannelsen Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling er en overbygningsuddannelse til datamatikeruddannelsen, der således giver direkte adgang. Andre ansøgere kan optages ud fra en konkret vurdering af deres reelle kompetencer jf. bekendtgørelse nr. 8 af 10. januar 2008 om individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) i videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser i videreuddannelsessystemet for voksne. Yderligere oplysninger omkring realkompetencevurdering findes på Erhvervsakademi Århus hjemmeside. PBA i Softwareudvikling Side 3 februar 2010

5 1.3. Mål for læringsudbytte Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en Professionsbachelor i softwareudvikling skal opnå i uddannelsen, jf. bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i softwareudvikling BEK nr. 975 af 19. oktober Viden Den uddannede har viden om 1) den strategiske rolle af test i systemudvikling, 2) globalisering af softwareproduktion, 3) systemarkitektur og forståelse af dens strategiske betydning for virksomhedens forretning, 4) viden om anvendt teori og metode samt udbredte teknologier inden for domænet og 5) sammenhænge mellem anvendt teori, metode og teknologi og kan reflektere over disses egnethed i forskellige situationer. Færdigheder Den uddannede kan 1) integrere it-systemer og udvikle systemer, som understøtter fremtidig integration, 2) anvende kontrakter som en styrings- og koordineringsmekanisme i udviklingsprocessen, 3) vurdere og vælge databasesystemer, samt designe, redesigne og driftsoptimere databaser, 4) planlægge og styre udviklingsforløb med mange geografisk adskilte projektdeltagere og 5) fastlægge og anvende en relevant grad af formalisme i forbindelse med kommunikation og koordinering internt i udviklingsprojekter. Kompetencer Den uddannede kan 1) håndtere planlægning og gennemførelse af test af større it-systemer, 2) indgå professionelt i samarbejde omkring udvikling af store systemer ved anvendelse af udbredte metoder og teknologier, 3) sætte sig ind i nye teknologier og standarder til håndtering af integration mellem systemer, 4) gennem praksis udvikle egen kompetenceprofil fra primært at være en backendudviklerprofil til at varetage opgaver som 1) systemarkitekt og 5) håndtere fastlæggelse og realisering af en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig arkitektur for store systemer. Disse overordnede mål udmønter sig i en række delmål for viden, færdigheder og kompetencer, som er nærmere beskrevet under uddannelsens enkelte moduler Titel Den der har gennemført og bestået uddannelsen har ret til at anvende titlen Professionsbachelor i softwareudvikling (PBA Softwareudvikling). Den engelske titel er Bachelor of Software Development (BSc Software Development) PBA i Softwareudvikling Side 4 februar 2010

6 2. Uddannelsens indhold og struktur PBA-uddannelsen er modulopbygget, og består af: Kernemoduler (50 ECTS) Valgmodul (10 ECTS) Praktik (15 ECTS) Afsluttende bachelorprojekt (15 ECTS) 2.1 Kerneområder Uddannelsens obligatoriske del består af en række kernemoduler som til sammen udspænder fagområdet og dermed bibringer den studerende de relevante kompetencer. Disse kerneområder er tæt sammenknyttede, hvorfor de enkelte kerneområder gives mening gennem den helhed de indgår i den samlede mængde af kerneområder. Der vil være mulighed for at den studerende toner sin uddannelse gennem et valgmodul. Kernemoduler/Obligatoriske uddannelseselementer Udvikling af store systemer Databaser for udviklere Kontraktbaseret udvikling Systemintegration Test Eksempler på valgmoduler Projektledelse Sikkerhed C# Andet Praktik Afsluttende bachelorprojekt PBA i Softwareudvikling Side 5 februar 2010

7 2.2 Uddannelsens struktur Uddannelsens struktur fremgår af nedenstående model. Nedenstående er en anbefalet rækkefølge af uddannelseselementerne, hvor der er taget udgangspunkt i 30 ECTS point pr. semester. Kerneområder/obligatoriske moduler Semester ECTS Eksamen Databaser for udviklere Udvikling af store systemer 1. el Kontraktbaseret udvikling Systemintegration 1. el Test Fælles, ekstern & mundtlig Fælles, ekstern & mundtlig Fælles, ekstern & mundtlig Fælles, ekstern & mundtlig Fælles, ekstern & mundtlig Eksempler på valgmoduler: Projektledelse 1. el Sikkerhed 1. el C# 1. el Praktik: Afsluttende eksamensprojekt Fælles, ekstern & mundtlig Fælles, ekstern & mundtlig Fælles, ekstern & mundtlig Fælles, intern, projektopgave Fælles, intern, projektopgave & mundtlig eksamen PBA i Softwareudvikling Side 6 februar 2010

8 3. Læringsmål for de obligatoriske moduler (kerneområder) 3.1. Test (10 ECTS) Indhold Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne arbejde med planlægning og gennemførelse af test. Endvidere skal den studerende kunne se testens strategiske rolle i den samlede udviklingsproces og være ansvarlig for den interne kvalitetskontrol i et projekt. Læringsmål Viden Målet er at den studerende har viden om væsentlige teststrategier og -modeller samt deres rolle i systemudviklingen test som en integreret del af et udviklingsprojekt forskellige testformer og deres anvendelse Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at planlægge et testforløb med udgangspunkt i en testmodel anvende såvel blackbox- som whiteboxtestformer kan anvende teknikker til såvel verifikation som validering sikre sporbarheden mellem systemkrav og test på alle niveauer anvende test som en del af kvalitetssikringen i projektarbejdet udarbejde test der kan anvendes til verifikation af kontrakters overholdelse, herunder interne kontrakter mellem delsystemer anvende teknikker og værktøjer til automatisering af forskellige testformer opbygge systemer til styring af test og fejlretningsprocessen i udviklingsprojekter Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til at udvælge og anvende en teststrategi, en testmodel og testteknikker som passer til den anvendte udviklingsmodel planlægge og styre gennemførelsen af såvel intern som ekstern test af et system designe en test med en relevant testdækningsgrad fastlægge principper for systemdesign, som medvirker til at gøre systemet testbart PBA i Softwareudvikling Side 7 februar 2010

9 3.2. Systemintegration (10 ECTS) Indhold Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne arbejde med teknisk integration af systemer. Den studerende skal efter modulet kunne (1) integrere eksisterende systemer, (2) integrere eksisterende systemer i forbindelse med udvikling af nye systemer, samt kunne (3) udvikle nye systemer som understøtter fremtidig integration. Læringsmål Viden Målet er at den studerende har viden om de forretningsmæssige overvejelser omkring systemintegration standarder og standardiseringsorganisationer teknikker som bruges i forbindelse med datakonvertering og migrering service begrebet og forstå dets sammenhæng med serviceorienteret arkitektur teknologier som kan bruges til at implementere en serviceorienteret arkitektur ligheder og forskelle mellem objektorienteret og serviceorienteret arkitektur værktøjer til integration Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til anvende et objektorienteret system i en serviceorienteret arkitektur designe et system, så det er let at integrere med andre systemer, og så det anvender eksisterende services transformere eller udvide et system således at det kan fungere i en serviceorienteret arkitektur anvende mønstre der understøtter systemintegration udvikle tillægsmoduler til generiske systemer kan integrere generiske og andre systemer Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til vælge mellem forskellige metoder til integration omsætte elementer i en forretningsstrategi til konkrete krav til integration af systemer tilpasse en systemudviklingsudviklingsmetode, så den understøtter systemintegration tilegne sig viden om udviklingen i standarder for integration PBA i Softwareudvikling Side 8 februar 2010

10 3.3 Kontraktbaseret udvikling (10 ECTS) Indhold Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne anvende kontrakter på forskellige abstraktionsniveauer og med forskellige grader af formalisme i forbindelse med udvikling af store systemer Læringsmål Viden Målet er at den studerende har viden om betydningen af adskillelse af specifikation og 0 sammenhængen mellem kontrakter og verifikation af kontrakters overholdelse praktisk programmering med kontrakter værktøjer, som understøtter kontraktbaseret programmering og design fundamentale matematiske strukturer (mængder, multimængder, funktioner og relationer) matematiske bevisteknikker programudsagn, gyldighed og korrekthed af programmer Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til udarbejde funktionelle specifikationer specificere dele af et system, såvel delsystemer og programmoduler anvende kontrakter på modelniveau realisere dele af et system baseret på kontrakter anvende kontrakter på forskellige abstraktions- og formaliseringsniveauer og håndtere sammenhæng og transformation udarbejde kontrakter udtrykt i prædikatslogik anvende kontrakter til verifikation af programelementer anvende kontrakter som en integreret del af udviklingsprocessen anvende kontrakter ved opdeling, koordinering og samling af større systemer vurdere, hvilken grad af formalisme der er hensigtsmæssig i forskellige sammenhænge Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til anvende kontrakter i tværkulturelle globale udviklingsprojekter deltage i indførelse af brug af kontrakter i udviklingsprojekter, at tilegne sig viden og færdigheder inden for softwareudvikling, som kræver viden om matematiske begreber og strukturer PBA i Softwareudvikling Side 9 februar 2010

11 3.4 Udvikling af store systemer (10 ECTS) Indhold Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne arbejde med udvikling af store systemer, dvs. den studerende skal efter modulet dels kunne planlægge og styre udviklingsforløb med mange projektdeltagere og dels kunne designe og implementere store systemer, der opdeles i mindre dele og udvikles af selvstændige udviklingsgrupper. Læringsmål Viden Målet er at den studerende har viden om problemstillinger knyttet til styring af store projekter teknikker til styring af store projekter de roller der indgår i store udviklingsprojekter de udfordringer der knytter sig til distribueret udvikling af systemer på tværs af organisationer eller landegrænser kvalitetssystemer som bliver brugt til at måle og sikre kvalitet de forskellige teknikker som kan bruges i forbindelse med udrulning af store systemer idriftsætte et system i et teknisk distribueret miljø (flytning fra udviklings- til driftsmiljø) Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til formulere krav mellem delsystemer kvalitetssikre implementeringen af kravændringer på tværs af delsystemer gennem dokumentation, herunder sporbarhed anvende mønstre og frameworks i design og implementering af store systemer på arkitekturniveau opdele et software system i mindre dele anvende og udvikle komponenter med henblik på genbrug specificere samarbejdet mellem delene på et abstrakt niveau anvende teknikker til konfigurationsstyring (versionsstyring, dokumentstyring og releasestyring) anvende et professionelt flerbrugerudviklingsmiljø anvende teknikker til intern kvalitetssikring mellem udviklingsgrupperne anvende teknikker til styring af ændringer af krav mellem delsystemer Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til indgå i og udfylde en specifik rolle tilpasse en udviklingsmetode til udvikling af store systemer deltage i tværkulturelle globale udviklingsprojekter PBA i Softwareudvikling Side 10 februar 2010

12 3.5 Databaser for udviklere (10 ECTS) Indhold Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne vælge og anvende forskellige databasetyper hensigtsmæssigt i forhold til forskellige anvendelsesdomæner. Den studerende skal endvidere være i stand til at analysere og arbejde med store databaser, herunder redesign og driftsoptimering. Læringsmål Viden Målet er at den studerende har viden om forskellige databasetyper og de bagvedliggende modeller et konkret databasesystems lagerorganisering og forespørgselsafvikling et konkret databasesystems optimeringsmuligheder herunder fordele og ulemper og evt. trade off s databasespecifikke sikkerhedsproblemer og deres løsninger et administrationsværktøj, der bruges til monitorering og optimering af en konkret database de særlige problemstillinger, som mange samtidige transaktioner rejser, herunder i forbindelse med web og distribuerede databaser relationel algebra Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til transformere logiske datamodeller til fysiske i forskellige databasetyper gennemføre optimeringen af databaser anvende et konkrete databasesystems sikkerhedssystem anvende dele af administrationsværktøjet til optimering og tuning af eksisterende databaser anvende et konkret databasesystems værktøjer til håndtering af samtidige transaktioner anvende de faciliteter og programmeringsmuligheder, der stilles til rådighed af et moderne DBMS anvende et objektrelationelt mapningsværktøj anvende relationel algebra til at forstå optimeringsmuligheder Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til analysere anvendelsesdomænet med henblik på valg af databasetype PBA i Softwareudvikling Side 11 februar 2010

13 4. Praktik (15 ECTS) Praktikforløbet gennemføres i en eller flere virksomheder, hvor den studerende skal deltage i og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og skal kunne danne grundlaget for den studerendes afgangsprojekt. Formålet med virksomhedspraktikken er at give den studerende mulighed for at afprøve de første to semestres læringsudbytte i praksis ved at agere på joblignende vilkår i en for professionen relevant virksomhed og jobfunktion. I virksomhedspraktikken har den studerende en praktikvejleder fra hhv. uddannelsen og virksomheden. Praktikken er placeret på 3. semester af uddannelsen, og det forbinder undervisningen på fællesdelen med det selvstændige afsluttende eksamensprojekt og er derfor præget af individuelle valg og mere selvstændig studieaktivitet. Mål for læringsudbyttet At få indsigt i de krav og forventninger virksomhederne har til web- udvikleres viden, færdigheder og holdninger til arbejdet At opleve en dagligdag og arbejdsopgaver gennem en længere periode indenfor professionen. Arbejde med udviklingsopgaver i praksis i overensstemmelse med egne læringsmål At få afprøvet den viden og de færdigheder i praksis, der er opnået på PBA uddannelsen. At få erfaring med andre arbejdsmetoder og arbejdsredskaber til løsning af konkrete arbejdsopgaver Herudover evt.: At få ideer og et muligt grundlag for bachelorprojektet Med udgangspunkt i læringsmålene for praktikken, fastlægger den studerende og de to vejledere i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Ved afslutningen af praktikforløbet afleverer den studerende en skriftlig rapport omhandlende læringsudbyttet af praktikken. Rapporten skal godkendes af praktikvejlederen, for at den studerende kan indstilles til eksamen i afsluttende projekt. PBA i Softwareudvikling Side 12 februar 2010

14 5. Afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS) I hovedopgaven skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for Softwareudvikling. Hovedopgaven skal omfatte centrale emner i uddannelsen. Forudsætninger Den studerende skal have bestået alle tidligere prøver for at kunne indstilles til afsluttende eksamensprojekt. Desuden skal praktikforløbet være godkendt. Indhold Problemformuleringen til afsluttende eksamensprojekt udarbejdes af den studerende i samarbejde med en virksomhed. Problemformuleringen skal godkendes af Erhvervsakademi Århus. Ved løsningen af den opstillede problemstilling er det vigtigt, at den studerende kan anvende centrale teorier og metoder. Erhvervsakademi Århus udarbejder nærmere retningslinjer med de formelle krav til projektet, som kan findes på intranettet Fronter. 6. Prøver Uddannelsens læringsudbytte dokumenteres undervejs ved prøver, der kan bestå i mundtlige og skriftlige eksaminer, bedømmelse af opgaver og projekter, deltagelse i seminarer, øvelsesrækker m.v. Prøverne er enten eksterne eller interne. Ved de eksterne prøver medvirker en censor beskikket af undervisningsministeriet. Ved de interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere lærere, udpeget af uddannelsesinstitutionen. Af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver fremgår, hvorvidt prøven er intern eller ekstern, og hvem der medvirker ved bedømmelsen. Deltagelse i prøverne på studiet kan forudsætte, at den studerende har fået godkendt en eller flere obligatoriske opgaver/aktiviteter i de enkelte fag og projekter. Samtlige prøver skal bestås. 6.1 Prøve i de enkelte moduler For at dokumenterer, at den studerende har opnået de læringsmål der er fastsat for hvert modul uddannelsen er sammensat af, afholdes én prøve efter afslutning af hvert modul. Hvert modul skal bestås og den studerende kan dersom en prøve ikke bestås indstille sig til reeksamen jf. eksamensbekendtgørelsens regler herom. På første studieår har den studerende seks moduler. Mindst 3 af modulerne skal udprøves eksternt. Skolen meddeler i slutningen af hvert semester hvilke moduler til der prøves eksternt. De øvrige moduler prøves internt. PBA i Softwareudvikling Side 13 februar 2010

15 For den enkelte eksterne prøve gælder: Deltagelse i prøven forudsætter, at den studerende har afleveret og fået godkendt modulets obligatoriske opgave (r) Prøvegrundlaget: Det konkrete modul. Form: Mundtlig prøve. Omfang: 30 minutters eksamination inkl. votering. Eksamen kan enten være med 30 minutters forberedelse eller med synopsis, afhængig af det konkrete modul. Bedømmelse: 7-trins-skalaen. Institutionsdelen. Den interne prøve. For de moduler der ikke udprøves eksternt, udgør den obligatoriske opgave prøvegrundlaget. I alle moduler afleveres en obligatorisk eksamensopgave. Afleveringen af denne obligatoriske opgave sker sidst på semesteret. Opgaven vurderes af underviseren som giver en karakter bestået / ikke bestået for opgaven. Efter sidste obligatoriske opgave er afleveret og vurderet, meddeler skolen hvilke moduler der skal eksamineres eksternt. 6.2 Praktikprøve Prøven er intern og evaluerer den studerendes individuelle læringsmål der, forud for praktikforløbet, er fastsat af den studerende i samarbejde med den tilknyttede virksomhed og erhvervsakademiet. Intern prøve Den studerende evalueres i forhold til praktikforløbet ved udarbejdelse af en praktikrapport. Det anbefales at den studerende under praktikforløbet fører en logbog, der senere kan danne grundlag for praktikrapporten. Praktikrapporten skal indeholde: Kort beskrivelse af praktikstedet/virksomheden En beskrivelse af opgaven/opgaverne og refleksion over disse i relation til de teorier den studerende er blevet undervist i på uddannelsen Refleksion over praktikforløbet og udbyttet Man kan eventuelt vedlægge resultat/delresultater af de løste opgaver som bilag til rapporten. Rapportens omfang skal være ca. 4-6 sider. Bedømmelse Prøven bedømmes med bestået eller ikke bestået. Omprøve Den studerende har, som ved øvrige eksaminer, ret til to omprøver. PBA i Softwareudvikling Side 14 februar 2010

16 Grundlaget for omprøve beror på en faglig vurdering: skyldes bedømmelsen manglende deltagelse i praktikforløbet etableres et nyt forløb skyldes bedømmelsen manglende refleksion i relation til læringsmålene gennemføres ny praktikprøve efter ca. 2 uger 6.3 Afsluttende bachelorprojekt Emnet for det afsluttende bachelorprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opgavens formulering. Prøven i det afsluttende bachelorprojekt er ekstern, og består i en vurdering af projektets dokumenterede leverancer og et mundtligt forsvar af dette. Der gives én samlet karakter, hvor forsvaret primært anvendes til sikre at leverancerne er udarbejdet af eksaminanden og sekundært til mindre justeringer i vurderingen af eksaminandens niveau. Først bedømmes, projektets dokumenterede leverancer, af vejleder og censor i fællesskab. Derefter forsvares projektet over for vejleder og censor. Såfremt det afsluttende bachelorprojekt ikke bestås, kan der til reeksamen afleveres en revideret version af den oprindelige projektrapport. Det afsluttende bachelorprojekt skal dokumentere, at læringsmål og uddannelsens afgangsniveau er opnået. Bachelorprojektet kan løses i grupper af normalt op til 3 studerende. Institutionen træffer nærmere bestemmelse herom i samråd med den enkelte studerende. Bachelorprojektet afleveres i form af en rapport samt evt. et produkt til institutionen i 3 eksemplarer. Rapporten ekskl. bilag må have et omfang på max. 40 sider samt 20 sider pr. studerende. Produktet kan f.eks. være et program, et system, en analyse eller undersøgelse. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder at det tydelig skal fremgå af rapporten hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. Ved den individuelle mundtlige del af prøven er det hele rapporten der tages afsæt i. Den udarbejdede bachelorprojekt eksamineres ved et individuelt, mundtligt forsvar af en varighed på 30 minutter. Forløbet af bachelorprojektet er, at de(n) studerende individuelt præsenterer indledningsvis projektets problemstillinger og indhold i et oplæg af max 10 minutters varighed, hvorefter der gennemføres en eksaminationsdialog i ca. 20 minutter. Der gives én samlet individuel karakter for bedømmelsen af rapporten og den mundtlige del af prøven. PBA i Softwareudvikling Side 15 februar 2010

17 6.4 Indstilling til eksamen For at kunne indstille sig til eksamen er det en forudsætning, at alle eksamener på uddannelsens 1. og 2. semester, samt prøve i praktikforløb er bestået, for at kunne indstille sig til prøve i afsluttende eksamensprojekt. For at kunne indstille sig til eksamen på et semester skal alle eventuelle obligatoriske opgaver være godkendt. 6.5 Bedømmelse og censur Alle prøver gennemføres som individuelle prøver. Ved skriftlige gruppeprojekter o.l. skal den enkelte studerendes bidrag kunne identificeres entydigt. Nærmere retningslinjer herfor fremgår på institutionens hjemmeside. Ved en mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Formålet med udprøvningerne er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes faglige kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat for uddannelsen i studieordningen og i de faglige beskrivelser. PBA i Softwareudvikling Side 16 februar 2010

18 DEL 2: INSTITUTIONSDEL 8. Valgfri uddannelseselementer På uddannelsen er 10 ECTS valgfri uddannelseselementer. Erhvervsakademiet udarbejder løbende valgmoduler, således det altid vil være et aktuelt udbud af valgmoduler. 9. Regler for praktikkens gennemførelse Den studerende er som udgangspunkt selv ansvarlig for at finde relevant praktikplads. Erhvervsakademiet tilbyder vejledning i processen med at finde en praktikplads. I virksomhedspraktikken har den studerende en vejleder fra uddannelsen og en kontaktperson i virksomheden. Den studerende, vejleder og kontaktperson fastlægger i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden, som efterfølgende er retningsgivende for virksomhedens tilrettelæggelse af den studerendes arbejde. Målene for og indholdet af praktikopholdet skal godkendes af vejleder. Det forventes, at der er en progression i læringsmålene for virksomhedspraktikken i forhold til den praktik, den studerende har gennemført på datamatiker eller anden forudgående uddannelse. Virksomhedspraktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede professionsbachelor må forventes at møde i sit første job. 10. Prøver i valgfri uddannelseselementer og supplerende prøver Der henvises til afsnittet omkring Prøver og oversigten over uddannelsens struktur, hvoraf eksamener også fremgår. I de enkelte moduler kan der stilles obligatoriske opgaver, fx i form af en case, og/ eller et projekt der skal godkendes for at den studerende indstille sig til eksamen i det pågældende modul. Opgaverne bedømmes alene af læreren. En studerende, der ikke har deltaget i og/eller fået godkendt de obligatoriske hjemmeopgaver, skal deltage i et nyt undervisningsforløb i det pågældende modul. Øvrige regler angående de obligatoriske hjemmeopgaver, herunder afleveringsfrister, meddeles gennem undervisningen og/eller på intranettet Fronter. I øvrigt henvises der til eksamensreglementet for Erhvervsakademi Århus, dette findes på intranettet Fronter. 11. Internationalisering Det er på uddannelsen muligt for den studerende at gennemføre et semester på uddannelsesinstitutioner i udlandet. PBA i Softwareudvikling Side 17 februar 2010

19 Det er ligeledes muligt at gennemføre virksomhedspraktik og bachelorprojekt i virksomheder eller organisationer uden for landets grænser. Erhvervsakademi Århus skal godkende/give merit inden opholdet i udlandet finder sted. 12. Anvendte undervisnings og arbejdsformer Undervisningen på PBA i Software foregår på Erhvervsakademi Århus som en dynamisk, interaktiv proces, hvor hovedvægten lægges på de studerendes aktive deltagelse. De studerende tager ansvar for egen læring, og såvel de som underviserne bidrager konstruktivt til læreprocessen. Undervisningen foregår som en kombination af holdundervisning, projektarbejde i grupper og individuelt arbejde oftest med tværfaglige problemstillinger og altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt. For at sikre den optimale faglige indlæring og personlige udvikling hos den enkelte studerende anvender PBA i Web-udvikling varieret pædagogik med hovedvægten lagt på dialog, diskussion og projekter. Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem holdundervisning, arbejde i teams, tværfaglige cases, temaarbejde, gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg og projektarbejde. For at medvirke til uddannelsens internationalisering kan dele af undervisningen foregå på engelsk og mange materialer er på engelsk. Fælles for alle disse aktiviteter er, at vi altid forsøger at opstille (eller hjælpe med at opstille) klare mål for læringsaktiviteterne. 13. Retningslinjer for differentieret undervisning Undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til de studerendes læringsstile. 14. Regler om merit Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i nærværende studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt fag i nærværende studieordning, overføres karakteren. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som "bestået" og indgår ikke i beregning af karaktergennemsnittet. Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som "bestået" Orlov En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der er gældende for studerende på orlov, henvises til Erhvervsakademi Århus retningslinjer. PBA i Softwareudvikling Side 18 februar 2010

20 15. Regler om de studerendes pligt til at deltage i undervisningsforløbet Der er som udgangspunkt ikke mødepligt til uddannelsen, men da en stor del af undervisningen foregår som en dialog mellem studerende og underviser og de studerende imellem, vil det være vanskeligt at gennemføre uddannelsen uden at være til stede til hovedparten af undervisningen. Der kan dog være mødepligt i henhold til beskrivelserne i obligatoriske opgaver og projekter. 16. Krav om læsning af tekster på fremmedsprog og hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter. Uddannelsens internationale dimension betyder, at meget undervisningsmateriale, cases, undervisning, skriftlige projekter og fremlæggelser m.v. kan være på engelsk. Det kræver, at den studerende har opnået kompetencer i skriftlig og mundtlig engelsk svarende til dimittender. På uddannelsens internationale hold anvendes udelukkende engelsksproget materiale, og al mundtlig og skriftlig kommunikation foregår på engelsk. Prøverne aflægges normalt på det sprog, som undervisningen er gennemført på. Erhvervsakademi Århus kan i særlige tilfælde, dispensere fra dette. 17. Dispensationsregler Erhvervsakademiet kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. 18. Ikrafttrædelsesbestemmelser Studieordningen træder i kraft med virkning for studerende, der påbegynder studiet pr. 1. februar Henvisninger til gældende retsregler Studieordningens retsgrundlag er følgende lovgivning og bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 636 af 29. juni 2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse nr. 975 af om uddannelsen til professionsbachelor i softwareudvikling Bekendtgørelse nr. 106 af 9. februar 2009 om adgang, indskrivning og orlov mv. ved visse videregående uddannelser (Undervisningsministeriets adgangsbekendtgørelse) Bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000 om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne Bekendtgørelse nr. 782 af 17. august 2009 om prøver og eksamen i Erhvervsrettede uddannelser Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelse nr. 167 af 22. februar 2007 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser Lov nr. 956 af 28. november 2003 om åben uddannelse mv. PBA i Softwareudvikling Side 19 februar 2010

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Uddannelsens struktur... 2 3. Uddannelsens kerneområder... 2 3.1 Kerneområdet Udvikling af store systemer... 2 3.2 Kerneområdet Databaser for udviklere...

Læs mere

Studieordning for softwareudvikling

Studieordning for softwareudvikling Studieordning for softwareudvikling Professionsbachelor i softwareudvikling Bachelor s Degree Programme in Software Development Godkendt 25. august 2014 Områdechef Lars Bogetoft Uddannelsesdirektør Gregers

Læs mere

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling 2011-2012

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling 2011-2012 Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling 2011-2012 Professionsbacheloruddannelse i Softwareudvikling. Bachelor of Software Development. Professionsbachelor i softwareudvikling Side 1 af

Læs mere

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordningens fælles del v/ Landsnetværket for Professionsbachelor i Softwareudvikling, august 2009 Studieordningens institutions del v/erhvervsakademiet

Læs mere

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling September 2012 side 1 af 27 Indhold Fællesdel... 3 1. Tilblivelse og rammer.... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens omfang... 3 4. Titulatur...

Læs mere

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Revideret 07.04.2011 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Revideret 07.04.2011 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR i SOFTWAREUDVIKLING

PROFESSIONSBACHELOR i SOFTWAREUDVIKLING BYG EN BACHELOR OVEN PÅ DIN DATAMATIKER PROFESSIONSBACHELOR i SOFTWAREUDVIKLING Vil du arbejde med udvikling af store systemer, f.eks. som projektleder eller måske som IT-arkitekt, og har du afsluttet

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Studieordning del 3-2014

Studieordning del 3-2014 Studieordning del 3-2014 Valgfag Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 6 del 3 Valgfag 1. Valgfrie uddannelseselementer...2 2. Valgfaget Android...2 3.

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning del 2-2015

Studieordning del 2-2015 Studieordning del 2-2015 Institutionsdel Professionsbachelor i Webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 13 1. Indhold - Institutionsdel 1. Indhold - Institutionsdel...1

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Diplomuddannelse i softwareudvikling

Diplomuddannelse i softwareudvikling Diplomuddannelse i softwareudvikling Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-495/ 495/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse i softwareudvikling Akkreditering af ny uddannelse Indstilling

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Studieordning for. Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet semester med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012

Studieordning for. Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet semester med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012 Studieordning for Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet 2. - 7. semester 2002 med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 3 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning del 1-2015

Studieordning del 1-2015 Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM)

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) 1 Det er uddannelsens formål at uddanne professionsbachelorer inden for International

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle version 1 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling

Læs mere

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND UDDANNELSESPLAN IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Februar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 04. februar 2014 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 20. august 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier BEK nr 1231 af 21/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2014/000549 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning 2014-2016 Institutionsdel Vejlby

Studieordning 2014-2016 Institutionsdel Vejlby Studieordning 2014-2016 Institutionsdel Vejlby Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Version 1.1 Side 0 af 10 Indhold Institutionsdel Indhold Institutionsdel...1

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 20. august 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Studieordning for professionsbachelor i webudvikling

Studieordning for professionsbachelor i webudvikling Studieordning for professionsbachelor i webudvikling Professionsbacheloruddannelsen i webudvikling Bachelor s Degree Programme in Web Development Godkendt den 24. august 2015 Områdechef Lars Bogetoft Uddannelsesdirektør

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning for datamatiker

Studieordning for datamatiker Studieordning for datamatiker Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (datamatiker AK) Academy Profession Degree Programme in Computer Science Godkendt 25. august 2014 Områdechef Lars

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation Virksomhedsophold 2008-2009 Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK.

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Side 1 af 5 Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Laborantuddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres på

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere