Projektplan Projekt Over Muren

Transkript

1 Projektplan Projekt Over Muren Et behandlingsprojekt i samarbejde mellem Københavns Fængsler og Københavns Kommune Juli 2007

2 Styregruppemedlemmer Københavns Fængsel: Inspektør Peter Vesterheden, vice-inspektør Morten Gudmand-Høyer og uddannelsesleder Michelle Beldner. Københavns Kommune: Kontorchef Birgitte Nystrup Lundgren, socialoverlæge Peter Ege og forstander for behandlingsinstitutionen Netværket, Jørgen Marthedal. Ansvarlig for projektplan Projektleder Trine Ravn Københavns Kommune Mobil I samarbejde med Projektmedarbejder og sygeplejerske Anette Jacobsen Københavns Fængsler anette.jacobsen@kriminalforsorgen.dk

3 Forord Denne projektplan er det teoretiske bud på rammerne og indhold i Projekt Over Muren. På et senere tidspunkt vil den indhentede erfaring i projektet danne basis for en evaluering med en efterfølgende tilpasning af projektplanen. Københavns Fængsler har via midler fra Socialministeriet skabt rammerne for et hash- og substitutionsprojekt, for at opfylde behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling i Københavns Fængsler. Der blev indgået en partnerskabsaftale med Københavns Kommune om et behandlingsprojekt for indsatte i Københavns Fængsler. Projektet er tilknyttet Netværket, som er et socialpædagogisk behandlingstilbud til stofmisbrugere i Københavns Kommune. Netværkets behandlingstilbud er baseret på kognitive behandlingsprincipper med særlig fokus på social færdighedstræning, struktureret tilbagefaldsforebyggelse samt stof- og psykoedukation. Netværket rummer en ambulant afdeling, døgnafdeling, bofællesskab, arbejdsprøvning på Hotellet og pårørendegrupper. Projektet vil i sin praksis forankres i Vestre Fængsel, hvor der vil være projektkontor, gruppe- og samtalelokaler. Ugentligt vil projektet skabe faglig forankring i Netværket, gennem et særligt tilrette uddannelsesforløb for de tilknyttede behandlere. Her i indgår blandt andet sparring og behandlersupervision via Netværkets behandlingskonsulenter. I den efterfølgende indgåede partnerskabsaftale er projektet opdelt i følgende faser: Fase 1 Fase 2 Fase 3 Indledende og afdækkende fase Behandlingsfase Erfarings- og evalueringsfase Nærværende projektplan er resultatet af fase 1, den indledende og afdækkende fase, som foreligges styregruppen til endelig godkendelse, før opstart af projektfase 2, behandlingsfasen. Projektteamet består af Projektleder og 4 behandlere på fuld tid Socialrådgiver på halv tid Projektsekretær fuld tid Projektsekretær er tilknyttet via Københavns Fængsler og resten er teamet er forankret i Københavns Kommune.

4 En særlig tak Mange har bidraget til projektplanen med sparring, rådgivning og praktisk hjælp, men jeg vil gerne udtrykke en særlig tak til følgende personer: Behandlingskonsulent Katja Mejlfort, Netværket Forstander Jørgen Marthedal, Netværket Socialoverlæge Peter Ege, Københavns Kommune Dokumentationsmedarbejder Dorrit Pedersen, Københavns Kommune Socialrådgiver Heidi Jensen, Rådgivningscenter Vest, Københavns Kommune Ove Madsen, Københavns Kommunes IT afdeling IT-projektleder Peter Kay, Københavns Kommune IT chef Finn Dohn samt Sten og Joan fra Københavns Fængslers IT afdeling Uddannelsesleder Michelle Beldner, Københavns Fængsler Følgegruppen i Københavns Fængsler Projektsekretær Charlotte, Københavns Fængsler København, den 12. juli 2007 Trine Ravn Projektleder

5 Projektdiagram Projekt Over Muren Københavns Kommune Styregruppe Københavns Fængsel Rådgivnings -center Vest Behandlingsinstitutionen Netværket Projektleder Behandlings -leder Intern følgegruppe Socialrådgiver Behandlerteam Projektsekretær / -medarbejder

6 Projektplan Indholdsfortegnelse Delrapport 1 Implementeringsplan Delrapport 2 Behandlingsplan Delrapport 3 Projektteam Delrapport 4 Informationsteknologi Delrapport 5 Økonomi Delrapport 6 Dokumentation & Statistik Hver delrapport er nummereret selvstændigt

7 Delrapport 1 Implementeringsplan Formål... 2 Dokumentationsgrundlag. 2 Litteratur Erfaring i Kriminalforsorgen Personlige kontakter Arbejdsproces Opstartsfasen Informationsveje i projektperioden Etiske overvejelse 3 Visitation. 3 Baggrundsviden Procedure for visitation til POM Sagsbehandling.. 5 Sikkerhedsvilkår.. 6 Isolationsfængsling Besøgs og brevkontrol Juridiske vilkår Individforhold Projektforhold Dusørforhold. 7 Logistik.. 7 Samarbejde & kommunikation 8 Behandlingsgaranti Projektmedarbejder Anette Jacobsen & projektleder Trine Ravn i samarbejde med intern følgegruppe

8 Delrapport 1 Implementeringsplan Formål Den følgende delrapport er en detaljeret beskrivelse af samarbejdsmæssige, juridiske og praktiske forhold omkring implementeringen af Projekt Over Muren i Københavns Fængsler. Projektmedarbejder Anette Jacobsen skal i høj grad krediteres for sin indsats på dette område, da hun gennem hele forløbet har taget initiativer, været vedholdende og meget engageret. Ikke mindst skal hun komplimenteres for sit fantastisk talent for at samarbejde og skabe goodwill til projektet, hos alle personalegrupper og enheder i Københavns Fængsler. Dokumentationsgrundlag Litteratur Til grund den praktiske implementering ligger der en række baggrundslitteratur omkring såvel indsattes oplevelser af fængselsmiljøet, som faglige udredelser omkring bl.a. isolationsfængslede og de psykiske faktorer der spiller ind i forbindelse med den personlige krise det er for et menneske at blive revet ud af sit daglige miljø og sat (ofte meget pludseligt) i fængsel. Se litteraturlisten i bilag A. Erfaring i Kriminalforsorgen Der er i kriminalforsorgen en lang erfaring med eksterne behandlingsprojekter i fængsels og arresthus regi. Projektet er inspireret af Bogø-projektet fra Esbjerg, samt et behandlingsprojekt på Statsfængslet Søbysøgård. Desuden har der været samarbejde og erfarings overførsel fra de eksisterende behandlingstilbud i Københavns Fængsler, Projekt Menneske og Kongens Ø. Personlige kontakter Projektet har desuden ladet sig inspirere af Nikolaj Solholt, som er behandler i Roskilde misbrugscenter med behandlingserfaring fra Køge og Roskilde arresthuse, omkring konkrete problemstillinger som visitation, udvælgelse og sammensætning af projekthold m.m.. Arbejdsproces Opstartsfasen Projektmedarbejder Anette Jacobsen har via sit indgående kendskab til fængslet været rundt til alle funktioner og afdelinger, dels med henblik på præsentation af projektet og dels for at øge kendskab og viden om de mange detaljer som beskrives i det følgende. Dagsorden til møderne rundt omkring i organisationen har været følgende: Præsentation og beskrivelse af POM Uddybning af det pågældende arbejdsområde og de daglige rutiner Indspørgen til erfaringer med de andre behandlingstilbud Brainstorm på tips og idéer til projektet Udlevering af brochure med information og kontaktmuligheder, se bilag B. 2 Projektmedarbejder Anette Jacobsen & projektleder Trine Ravn i samarbejde med intern følgegruppe

9 Delrapport 1 Implementeringsplan Informationsveje i projektperioden Fase 1 Informationsbrochure til personalet i opstartsfasen af projektet. Walk-in møder overalt i huset, hvor projektmedarbejder Anette Jacobsen kommer frem. Systematisk fremmøde på morgen- og personalemøder i maj måned Fase 2 Udgivelse af retningslinier for visitation til projektet. Udbredelse via intranettet, opslag i gangarealer, plakatopslag, samt ophængning af laminerede udgaver på alle kontorer, postværelser, værksteder, skolestue m.m. Kursusforløb omhandlende Motiverende Samtaleteknik, kognitive behandlingsprincipper, stof- og psykeedukation m.m. målrettes, på forespørgsel, til alle personalegrupper. Pjece til alle indsatte i forbindelse med ankomst til Vestre og Blegdamsvejens Fængsel. Samme pjece omfordeles til udlevering af personalet på forespørgsel fra indsatte. Fase 3 Afsluttende status møder rundt omkring i organisationen i nov.- dec Statusrapport på intranet, samt trykte eksemplarer til alle enheder. Etiske overvejelser Der er i Københavns Fængsler mange forskellige fagligheder og personligheder som via deres daglige arbejde vil komme i berøring med projektet. Projektet har forsøgt at tilegne sig en bred forståelse omkring de forskellige og til tider modsatrettede holdninger til projektet. Projektet arbejder ud fra at alle holdninger har en logisk forklaring og at alle medarbejdere har ret til information og viden om projektet. Se nedenstående eksempel. Der har været medarbejdere hos postpersonalet som på forhånd har fravalgt at indgå i sociale arrangementer og fritidstilbud med deltagere i projektet. Gennem en tættere dialog, fandt vi ud af at holdningen dækkede over en bekymring omkring egen faglige objektivitet i arbejdet med de indsatte og at de kunne forudse en risiko for fejlvurderinger i forbindelse med brud på sikkerhed eller andre risikosituationer omkring de indsatte. Projektet har efterfølgende spurgt disse personer til råds omkring sikkerhedsvilkår i projektet, for på den vis at drage fordel af særlige interesser og kompetencer. Visitation Der er som udgangspunkt ingen andre kriterier for indskrivning i projektet, end at pågældende har et misbrug af narkotiske stoffer og ønsker behandling. Det er dette budskab projektet ønsker formidlet til samtlige personalegrupper i Københavns Fængsler. Når dette er sagt er der alligevel en række praktiske og personlige forhold som skal være afklarede før en indsat kan indskrives i projektet. Disse forhold vil blive afdækket ved først kommende behandlersamtale og beskrives i sidste del af dette afsnit om visitation. I første omgang vil den praktiske procedure for visitationen blive behandlet. 3 Projektmedarbejder Anette Jacobsen & projektleder Trine Ravn i samarbejde med intern følgegruppe

10 Delrapport 1 Implementeringsplan Baggrundsviden Der er mange overvejelser i forbindelse med visiteringsprocedurer. Følgende kriterier har været udgangspunktet for retningslinierne: Der skal være mulighed for visitation til projektet hurtigst muligt efter indsættelsen. Proceduren for visitation skal helst ligges op ad kendte arbejdsgange i organisationen. Visitationsproceduren skal være enkel og overskuelig. Følgende faggrupper har kontakt med indsatte og mulighed for at visitere til projektet: Postpersonalet Sygeplejersker Socialrådgivere Skolelærere Præster og Imam Værkmestre Den indsattes kontaktforløb til personalet i Vestre fængsel ser således ud: Indskrivning i Modtage enheden ved postpersonalet. Tilsyn af sygeplejerske indenfor 24 timer. Visitering til en fløj / celle i løbet af 3-4 dage. Modtagelse og kontakt til postpersonalet på afdelingen. Besøg af socialrådgiver indenfor cirka 8 dage. Se bilag C for en udførlig beskrivelse af procedurerne ved indskrivning i Københavns Fængsler. Der er en række forhold som spiller ind på hvordan visitationsprocessen forløber. Den indsattes psykiske tilstand, tidspunkt for løsladelse, tidspunkt for hvornår den indsatte bliver tilbudt behandling, samt hvornår og hvordan den indsatte bliver adspurgt eller oplyser, om sit misbrug. Der er statistisk data fra Københavns Fængsler som viser at: 37 % løslades fra varetægt før dom Den gennemsnitlige indsættelses tid er for denne gruppe 34 dage Gennemsnitsalderen for denne gruppe er 28 år Samlet set løslades 20 % indenfor en uge Knap 50 % løslades indenfor en måned. Vi kan se at jo yngre de indsatte er, jo kortere tid sidder de fængslet. Vi har i projektet en formodning om at der blandt målgruppen til andre stoffer (kokain) samt delvis også hashgruppen vil være en del yngre indsatte. Så et groft (og usikkert) skøn vil blive, at en 4 Projektmedarbejder Anette Jacobsen & projektleder Trine Ravn i samarbejde med intern følgegruppe

11 Delrapport 1 Implementeringsplan væsentlig del at målgruppen for projektet, vil forlade KF indenfor en måned. Det er derfor nødvendigt med en meget effektiv og koordineret indsats i fængslet, idet ovenstående stiller krav om maksimum sagsbehandlingstid for indskrivning i projektet på 2 uger, gerne mindre. Den meget pågående behandlingsindsats kan problematiseres i forhold til eksempelvis den indsattes psykiske tilstand i forbindelse med indsættelsen. Den indsatte er ofte i krise og har kun lidt eller intet overskud til at overveje indre motivation for behandling og større livsstilsændringer, se bilag D for en uddybende beskrivelse. Alligevel fastsættes ovennævnte kriterier, for at opfylde projektets målsætninger. Men det er et opmærksomhedspunkt projektet må forholde sig til løbende og eventuelt tilrette visitation og målsætninger, så disse passer til den praktiske virkelighed. Procedure for visitation til POM Visitationen kan ske på baggrund af opfordring fra alle personale grupper eller ved den indsattes egen henvendelse til en fra personalet. Således er det vigtigt at alle ovenstående personalegrupper er orienterede og bekendt med projektet, samt procedure for visitering. Sygeplejegruppen og postpersonalet på modtageenheden er dog primære visitatorer til projektet, idet disse to faggrupper opnår den første kontakt med de indsatte. Der er i samarbejde med sygeplejegruppen udarbejdet et revideret samtaleark, som sygeplejerskerne benytter ved deres nykomsttilsyn hos en indsat, se bilag E. Hvis den indsatte er interesseret i at blive kontaktet af projektet gives besked til projektet via POMlisten i et dueslag på modtageenheden, med de indsattes navn, cpr-numre og cellenumre, se skema i vedlagte bilag F. I Modtageenheden udleveres desuden en brochure omkring projektet, se bilag G. Postpersonalet kan foranledige kontakt til projektet via anmodningssedler eller via POMlisten i dueslaget. Alle hverdage går en medarbejder fra projektet i modtageenheden for at indsamle dagens POM-liste. Har herefter visitationssamtaler med de indsatte på listen. Ovenstående udredning er samlet i en færdig vejledning for visitation, se bilag H. Sagsbehandling Sagsbehandlingen påhviler Københavns Fængsler og følger straffuldbyrdelseslovens regler. Ansvaret varetages af fængslets socialrådgivere. Der er udarbejdet en samarbejdsbeskrivelse med projektet. 5 Projektmedarbejder Anette Jacobsen & projektleder Trine Ravn i samarbejde med intern følgegruppe

12 Delrapport 1 Implementeringsplan Sikkerhedsvilkår Der er en række bestemmelser som omhandler sikkerhed i forbindelse med undervisning og omgang med indsatte i Københavns Fængsler. Nogle af disse bestemmelser er nedfældet KF bestemmelser og KF regelsamling. Andre forhold er uskrevne regler som alle kender til og overholder. En samlet vejledning vedrørende alle bestemmelser og regler i omgang med indsatte er vedlagt i bilag I. Isolationsfængsling Retten kan bestemme at en indsat skal være isoleret, hvilket sker efter bestemmelser i retsplejeloven. I KF bestemmelser afsnit B, løbenummer 2 står følgende: Indsatte, der er isoleret, må ikke have kontakt til andre end ansatte i Kriminalforsorgen. Isolanter må således ikke have kontakt til diverse behandlingspersonale, med mindre dette er konkret godkendt af fængslet eller politiet. Desuden kan der i fængslets ledelse træffes bestemmelse om, at indsatte kan udelukkes fra fællesskab som en disciplinær straf, hvorved den indsatte ikke må være sammen med andre indsatte. Der er lokalt i Københavns Fængsler udarbejdet en særaftale mellem projektet og sikkerhedsenheden, i samarbejde med ledelsen, således at behandlerne kan få adgang uden forudgående tilladelse. Besøgs og brevkontrol Politiet kan fastsætte at indsattes besøg skal foregå overværet, samt at indsattes post skal videresendes til gennemlæsning hos politiet. Anstalten kan i konkrete tilfælde forbyde besøg af bestemte personer eller bestemme at besøgene foregår overvåget, samt at den indsattes post skal gennemlæses. Indsatte har altid ret til ukontrolleret brevveksling med offentlige myndigheder bl.a. justitsministeren, direktoratet for kriminalforsorgen, folketingets ombudsmand, domstolene, anklagemyndigheden, politiet og den europæiske menneskerettighedskommission. Projektet har ansvar for altid at kontrollere aktuel status omkring sikkerhedsvilkår for hver enkelt deltager i projektet, ved kontakt til andre end officielle myndigheder. Juridiske vilkår Sikkerhed og jura rækker ind over hinanden. I det følgende afsnit vil fokus være på juridiske vilkår, som ikke omfatter den indsattes konkrete forhold i fængslet. Individforhold Projektet har ansvar for at indhente samtykkeerklæringer fra alle deltagere i projektet. Uden denne vil det ikke være muligt at indgå en aftale om behandling med den indsatte, se bilag J. Der skal foreligge en aftale om behandling, underskrevet af den indsatte deltager i projektet, se bilag K. Der kan indgås en frivillig aftale om tilladelse til opfølgning indenfor 2 år. Projektforhold Projektet skal foretage anmeldelse til datatilsynet, med anmodning om tilladelse til at indhente og opbevare register oplysninger baseret på cpr-numre. 6 Projektmedarbejder Anette Jacobsen & projektleder Trine Ravn i samarbejde med intern følgegruppe

13 Delrapport 1 Implementeringsplan Projektet skal leve op til behandlingsgarantien, hvorfor der skal udarbejdes særskilt retningslinier for sikring af dette. Alle data er opbevaret efter korrekte forskrifter jf. datatilsynets anbefalinger. Der er indberetningspligt, oplysningspligt og anmeldelsespligt i særlige tilfælde for behandlerne. Disse er beskrevet i samarbejdsaftalen som underskrives. Dusørforhold Dusørgivende aktiviteter er: værksted, rengøring, køkken, gangmand, transporthold, cellearbejde, skole, bygge/teknik, medhjælpere som eksempelvis elektriker, tømrer, murer etc. Ved arbejde udenfor cellen, skole, cellearbejde og visse fritidsaktiviteter udbetales løn. Almindelig dusør ved arbejde og skole: o Grundsats 8,14 kr / time o Stabilitetssats 10,63 kr / time o Stabilitets og kompetencesats 13,12 kr / time Ved arbejde på værksteder og cellearbejde aflønnes efter akkord. På Vestre Hospital er indsatte indlagt og har ikke mange muligheder for arbejde. En indlæggelse udløser i stedet sygedusør. Projektet Projektet er dusørgivende. Det forventes at projektet aktiverer den enkelte indsatte mellem 1 til 5 timer ugentligt. Dusør kan afregnes fra time til time eller som en del af en aktivitetspakke. Følgende aktivitetspakker kan forslås: Fuldtids skole / arbejde + behandling udløser fuld dusør Deltids skole / arbejde + behandling udløser ¾ dusør Efter såvel planlagt som uplanlagt behandling, gives besked til projektsekretær, som udregner og indberetter dusørpenge. Logistik Projektsekretær modtager informationer omkring den ny visiterede og checker herefter klientsystemet, for at undersøge eventuelle sikkerhedsmæssige forhold. Der oprettes en projektjournal og sikkerhedsinformationerne noteres på forsiden. Der er adgang via Projektsekretæren opretter og koordinerer grupperne i forhold til behandlerne. Hver gang der sker ændringer, gives besked til relevant behandler. 7 Projektmedarbejder Anette Jacobsen & projektleder Trine Ravn i samarbejde med intern følgegruppe

14 Delrapport 1 Implementeringsplan Projektsekretæren koordinerer lokaleforhold med skolekoordinatoren. Projekt over muren får til huse på skolegangen 1. Der bliver indrettet et projekt lokale på undervisningsgangen, til projektleder og de 4 behandlere. Der bliver oprettet internetadgang og opsat 3 stationære computere, adgang til telefonlinie, samt udleveret mobiltelefoner. De motiverende og behandlende samtaler, både individuelle samtaler og gruppeterapien kan foregå i skolens undervisningslokaler og vil blive koordineret på samme måde som ved den almindelige skolegang for de indsatte. Lokalerne kan rumme enten 6 eller 12 elever ad gangen. Således kommer projektet på den liste der trækkes på afdelingerne hver morgen, hvor af det fremgår hvornår projektet henter indsatte til gruppebehandling og individuelle samtaler. Individuelle samtaler kan lige godt foregå på cellen som på skolen. Det tilstræbes af den indsattes ønske for behandlingssted respekteres. Samarbejde & kommunikation Der er udarbejdet samarbejdsbeskrivelser med de primære samarbejdspartnere, som er: Socialrådgiverne, med fokus på sagsbehandlingen, bilag L. Postpersonalet, med fokus på daglige rutiner, bilag M. Sundhedspersonalet, med fokus på visitationsproceduren, bilag N. Rejsekontoret, bilag O. Vagten 209, bilag P. Skolen, bilag Q. Der er udsendt informationsbrev til alle arrester og anstalter under kriminalforsorgen, se bilag R. Projektet har løbende været i kontakt med flere anstalter og arresthuse med henblik på planlægning af nærværende projekt samt fremtidigt samarbejde. Der er udformet en brochure til alle medarbejdere i Københavns Fængsler, som dels er udsendt på intranettet og dels har været med rundt i alle afdelingsbesøg, møder m.v. med information om projektet og oplæg til samarbejde, se tidligere bilag B. Behandlingsgaranti I projektets journalisering, er der et felt til afkrydsning om hvorvidt projektdeltageren opfylder betingelserne til garanti for behandling, det vil sige at den indsatte har modtaget dom og har mere end 3 måneder tilbage af sin afsoning. Det vil dermed synliggøre den indsattes ret til behandling i visitationsprocessen og samtidig vil det være muligt statistisk at måle på denne særlige gruppe af indsatte med henblik på bl.a. retrospektivt at kunne dokumentere behandlingsgarantiens opfyldelse. 1 Den endelige planlægning omkring lokaler, er endnu ikke fastlagt. Det forventes at ombygning og indretning er færdig i september måned, hvorfor projektet starter op i midlertidige lokaler på skolegangen. 8 Projektmedarbejder Anette Jacobsen & projektleder Trine Ravn i samarbejde med intern følgegruppe

15 Delrapport 2 Behandlingsplan Formål... 2 Dokumentationsgrundlag.. 2 Litteratur Erfaring i Kriminalforsorgen Personlige kontakter Arbejdsproces 2 Etiske overvejelser... 3 Målgruppe 3 Hash Substitution Andet Forventninger til projektdeltagerne. 4 Specificering af projektets tilbud... 4 Vestre Fængsel Blegdamsvejens Fængsel Politigården m.fl. Behandlingsfilosofi 6 Gruppebehandling Individuelle samtaler Forudsætninger for deltagelse. 6 Visitationssamtale Behandlingsdiagram.. 7 Behandling i projektet. 7 Case management Afklaringssamtale Substitution Hash Kokain og andre centralstimmulerende stoffer Stoffri behandling Kognitiv terapi. 9 Den kognitive model Skemata og leveregler Tema arbejde Behandlingsfaser.. 13 Behandlingsfase 1 den planlæggende fase Behandlingsfase 2 - temafasen Behandlingsfase 3 - overleveringsfasen Dagligdagen i projektet Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

16 Delrapport 2 Behandlingsplan Formål Den følgende delrapport er en overordnet ramme for det behandlingsmæssige indhold i projektet. Den består af en gennemgang af det litterære og projektmæssige grundlag, med særlig vægt på behandlingsmæssige vilkår i et arresthus. Der efter er de behandlingsmæssige rammer beskrevet, hvorefter der følger en gennemgang af de i projektet benyttede behandlingsmetoder, igen med fokus på behandlingen i et arresthus. Dokumentationsgrundlag Litteratur Til grund for behandlingsoplægget ligger en række af litteratur jf. bilag A. I projektbeskrivelsen er nævnt ASI, Motiverende samtaler, Kognitiv rådgivning / behandling og Case management som veldokumenterede metoder til at udøve registrering, behandling og overlevering omkring mennesker med stofmisbrug. I forbindelse med ansøgning om akkreditering af projektet, vil dette punkt blive uddybet væsentligt, med beskrivelser og dokumentation af ovenstående behandlingsmetoder, der alle indgår i behandlingen. Erfaring i Kriminalforsorgen Der findes i kriminalforsorgen en lang række af projekter omkring behandling af stofmisbrug i arresthuse og fængsler. Et af de mest omtalte og kopierede projekter er Bogø-projektet, som er et kognitivt behandlingsprogram målrettet et arresthus-miljø. Behandlingsprojekt i Statsfængslet Søbysøgård er ligeledes brugt som inspiration til såvel behandlingsplan som projekt plan. Fokus er på projekternes anbefalinger og erfaringer omkring behandling i et arresthus. Personlige kontakter I gennemgangen af allerede etableret behandlingserfaring, har projektet haft kontakt til følgende nøglepersoner, med henblik på anbefaling af litteratur og etableret projekterfaring: Peter Ege, socialoverlæge i Københavns Kommune Dagmar Rasmussen, Forsorgsfuldmægtig fra Direktoratet for kriminalforsorgen Desuden har projektet haft personlig kontakt til følgende: Nikolaj Solholt, behandler i Roskilde misbrugscenter med behandlingserfaring fra Køge og Roskilde arresthuse. Henrik Pedersen Lund, behandlingskonsulent fra Søbysøgård fængsel. Ovenstående personer har været kontaktet med henblik på at opnå erfaring og læring omkring behandling i arresthuse. Arbejdsproces Behandlingsplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med behandler Katja Mejlfort fra behandlingsinstitutionen Netværket. Der tages udgangspunkt i Netværkets etablerede behandlingsprocedurer og er derefter tilrettet ud fra tidligere nævnte fængselsrelaterede projekterfaringer. Behandlingsplanen tager udgangspunkt i Indskrivning / ASI, Motiverende samtaler, Kognitiv rådgivning / behandling, stof og psyke edukation og Case management. 2 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

17 Delrapport 2 Behandlingsplan Etiske overvejelser Etik omkring behandlingsarbejde i et fængsel kræver en anden balance end ved behandling i frihed. Først og fremmest ligger der en, for alle parter, utryghed i at sammenblande det pønale og det behandlende system. For samarbejdsparterne omkring projektet vil det være en balance at udnytte eget råderum uden at overskride grænserne for den anden parts råderum. Nærværende projektplan forsøger at tydeliggøre projektets fælles råderum, men der vil givet opstå uforudsete situationer, som skal balanceres og løses hen ad projektets vej. Der ligger også en utryghed omkring et sådant projekt hos de indsatte. Erfaringer fra Esbjerg og andre steder viser, at der sker en stigmatisering af deltagerne i et behandlingsprojekt. Misbrugere i fængsler har i forvejen lav social status og en tilmelding til et behandlingsprojekt kan forværre dette. Andre indsatte, og også deltagerne selv, er bevidste om at projektdeltagelse kan bevirke en positiv effekt på strafudmåling og indsættelsestiden, hvilket kan skabe uro og yderlig stigmatisering i den samlede indsattegruppe. Det antages dog ikke at være et absolut problem i Københavns Fængsler, der som arresthus har stor udskiftning blandt indsatte. For behandling i frihed gælder ofte at lyst og motivation til behandling skal være ægte og komme fra selvet - man skal gå i behandling for sin egen skyld. I et fængsel er der en bred mangfoldighed af årsager til hvorfor den enkelte gerne vil i behandling. Det kan handle om dusør mulighed, kedsomhed, for sin families skyld, for at få gode papirer i fængslet og rigtig mange andre årsager. Erfaringer fra Søbysøgård fængsel viser at alle veje fører til Rom uanset motiv og baggrund er det relevant at arbejde med de indsattes afhængighed. Udfordringen består i at gøre målsætninger og behandlingsplan autentiske for den enkelte deltager. Målgruppe Hash Misbrugere, med hash som hovedstof, vurderes af personalet i fængslet til at udgøre en meget stor gruppe af misbrugerne. Det vurderes at det for denne målgruppe vil være vigtigt med flere individuelle samtaler, med fokus på ambivalens, samt gruppeforløb med fokus på motivation, samt psyke og stofedukation. Det begrænsede tidsperspektiv gør, at det skal være en individuel betragtning med hvilket interval samtaleforløbende foregår. Det kan være 1-3 gange ugentligt. Gruppeforløb planlægges med én gang ugentligt. Substitution Der vil primært være tale om motivationsforløb med henblik på nedsættelse af sidemisbrug eller forbedring af livskvalitet. En mindre del af gruppen vil kunne motiveres til et behandlingstilbud rettet mod stoffrihed. Det vurderes at gruppen i højere grad vil kunne profitere af gruppeforløb, frem for individuelle samtaler. Der er erfaring for, at motivation for forandring øges i gruppesammenhæng. Det skyldes dels gruppens erfaringsudveksling, samt den afsmittende effekt af at se andre i gruppen øge deres sundhed og livskvalitet, når målet om eksempelvis ophør med sidemisbrug nås. Andet 3 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

18 Delrapport 2 Behandlingsplan Med andet misbrug vurderes det at dér her i denne gruppe vil være misbrugere med kokain, amfetamin og andre centralstimulerende stoffer som hovedstof. Gruppen er kendetegnet ved ikke at ville vedkende sig at være misbruger (ligesom hashgruppen), ikke at have speciel social slagside, samt have en ofte lav gennemsnitsalder i forhold til andre misbrugere. Også her skal der være fokus på ambivalens og stof- og psykoedukation. Forventninger til projektdeltagerne Der er en klar forventning til de indsatte i projektet om at have et reelt ønske om at forbedre egen livssituation. Dette med opmærksomhed på, at der i et fængsel ofte er andre faktorer end den indre motivation som spiller ind. I samarbejdsaftalen med deltagerne er der opstillet en række forventninger til dem og deres indsats i projektet, se igen bilag K. Specificering af projektets tilbud Grundet beliggenhed, afsoningsforhold og arten af misbrug, er det nødvendigt at inddele målgrupperne i mindre enheder. Der vil blive taget udgangspunkt i følgende opdeling af de indsatte, ved udarbejdelsen af behandlingsplanen: Vestre Fængsel Fængslet rummer alle typer af misbrugere og det er nødvendigt med et bredt behandlingstilbud med henblik på at kunne give et relevant behandlingstilbud til alle indsatte, uanset stofmisbrugets karakter. Projektet vil tage udgangspunkt i Ja felterne, med planlagte forløb i opstartsfasen. De grå Ja felter vil blive tilbudt, afhængig af efterspørgsel og behov. Vestre Fængsel Afklaringssamtaler Motiverende samtale forløb Stoffrit behandlings forløb Efter behandlings forløb Enkelt Enkelt Gruppe Enkelt Gruppe Enkelt Gruppe Hash 1-3 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Substitution 1 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Andet 1-3 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Blegdamsvejens Fængsel Fængslet rummer især mange hashmisbrugere. Der er fra ledelsen i fængslet et stort ønske om at motivere netop denne gruppe til behandling. Der udbydes derfor et bredt spekter af behandlingstilbud til hash-gruppen. Substitutionsgruppen og andre misbrugstyper vil som udgangspunkt blive tilbudt individuelle behandlingstilbud. Hvis der er nok indsatte som ønsker det, vil det være muligt også at opstarte gruppebehandling for Andet misbrug. 4 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

19 Delrapport 2 Behandlingsplan Blegdams -vejens Fængsel Afklaringssamtaler Motiverende samtale forløb Stoffrit behandlings forløb Efter behandlings forløb Enkelt Enkelt Gruppe Enkelt Gruppe Enkelt Gruppe Hash 1-3 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Substitution 1 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Andet 1-3 Ja Ja Ja Nej Ja Nej Politigården, isolationsfængslede, særafdeling for negative stærkt styrende indsatte i Vestre Fængsel og sygehuset i Vestre Fængsel Alle ovenstående enheder vil modtage samme behandlingstilbud og bliver derfor fremvist under ét. Fælles er, at de indsatte er afskærmede fra det almindelige fængselsliv og derfor vil blive tilbudt individuelle behandlingstilbud. Undtaget er de stærkt styrende indsatte og sygehuset, hvor der kan blive tale om grupper, hvis der indenfor enheden er minimum 4 personer der ønsker et gruppeforløb. Dette forløb vil da træde i stedet for individuel behandling. Det skal understreges at der ikke er tale om at samle indsatte på tværs af enhederne. Alle Ovenstående enheder Afklaringssamtaler Motiverende samtale forløb Stoffrit behandlings forløb Efter behandlings forløb Enkelt Enkelt Gruppe Enkelt Gruppe Enkelt Gruppe Hash 1-3 Ja Nej Ja Nej Ja Nej Substitution 1 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Andet 1-3 Ja Nej Ja Nej Ja Nej Afslutningsvis skal det påpeges at der vil ske en løbende tilpasning af målgrupper og tilbud, således at projektet tilpasser sig de behov som er til stede, i de pågældende enheder. Nedenstående diagram viser hvilke tilbud projektet i første omgang forventer at udbyde. Københavns Fængsler Blegdams -vejens fængsel Politigården Vestre Fængsel almindelig celle Isolations Afdeling Vestre sær afdeling Vestre Sygehuset Vestre Hashgrupper & Individuelle samtaler Individuelle samtaler Alle typer grupper & individuelle samtaler Individuelle samtaler Individuelle samtaler Individuelle samtaler 5 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn

20 Delrapport 2 Behandlingsplan Behandlingsfilosofi Relationerne mellem behandlere og deltagerne i projektet vægtes højt. Relationen vil, sammen med den faglige tilgang i behandlingen, danne grundlag for projektets behandlingssucceser. Gruppebehandling Metoden er kognitiv terapi, med diamant-modellen som primære redskab. Emner i behandlingen vil tage udgangspunkt i deltagernes målfokus, samt behandlernes vurdering af relevante emner. Emnerne vil blive indlejret i kognitive modeller, dagsordener, skemaer og adfærdseksperimenter. Dette er for at integrere den kognitive metode, for at kunne bruge den til at omstrukturere uhensigtsmæssige tankemønstre og på sigt give en mere hensigtsmæssig adfærd. Det vil blive brugt i gruppen, i sociale sammenhænge og ved hjemmeopgaver. Individuelle samtaler Samtalerne vil blive tilbudt alene eller i sammenhæng med et gruppeforløb. Alle samtaler vil tage udgangspunkt i den kognitive metode. Behandlingen er individuelt tilrettelagt efter en konkret vurdering af deltagerens behov, ønsker, ressourcer og muligheder. Behandlingen tilrettelægges i samarbejde med projektdeltageren gennem en behandlingsplan og, i yderlig samarbejde med socialrådgiveren i fængslet, også en social handleplan med fokus på en koordineret indsats mellem kriminalforsorgen og hjemkommune. Forudsætninger for deltagelse Visitationssamtale Visitationssamtalen finder sted på cellen. Følgende gennemgås: I forbindelse med indskrivningssamtalen i projektet skal der oplyses mundtligt og skriftligt om følgende, jf. samarbejdsaftalen. o Vilkår og regler for deltagelse. o Hvilke forhold som kan medføre udelukkelse fra deltagelse i projektet. o Hvilke forhold som vil blive formidlet videre til Københavns Fængsler. o Hvilke forhold som vil medføre politianmeldelse. o Dusørgivende forhold i behandlingen i relation til anden beskæftigelse. Samarbejdsaftalen skal underskrives, sammen med samtykkeerklæringen. Der skal udfyldes opfølgnings ASI skema. Der skal oprettes journal på deltageren på 6 Behandler Katja Mejlfort & projektleder Trine Ravn