EVALUERINGSNOTAT. Kendskab til og brug af det sociale kapitel i kommunerne

Transkript

1 September 2004 EVALUERINGSNOTAT for KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt KTO Kendskab til og brug af det sociale kapitel i kommunerne

2 Indhold 1. Resumé og konklusioner 3 2. Indledning 5 3. Metode Besvarelse Kendskab til rammeaftalen om det sociale kapitel Drøftelse af det sociale kapitel i HSU/HMU Kendskab til formål med det sociale kapitel Retningslinier Formænd/næstformænd Personalechefer/socialforvaltning Ledere/tillidsrepræsentanter Samarbejde, inddragelse og interesse Formænd/næstformænd Personalechefer/socialforvaltninger Ledere/tillidsrepræsentanter Tilfredshed med den hidtidige indsats Behov for yderligere initiativer 27 Bilag tabeller Bilag spørgeskemaer - 2 -

3 1. Resumé og konklusioner Dette evalueringsnotat sammenfatter resultaterne fra en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse om kendskabet til og brugen af det sociale kapitel i danske kommuner. Undersøgelsen er udarbejdet på initiativ af KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt KTO. Respondenterne i undersøgelsen er: Formænd og næstformænd i kommunernes HSU/HMU Personalechefer og socialchefer/socialforvaltning Ledere og tillidsrepræsentanter på kommunale arbejdspladser. Der er modtaget i alt 543 besvarelser. Det fordeler sig på 61 fra formænd/ næstformænd, 75 fra personalechefer/socialforvaltning samt 407 besvarelser fra ledere og tillidsrepræsentanter. Undersøgelsen viser bl.a.: 1) Generelt er der et stort kendskab til rammeaftalen om socialt kapitel. Stort set alle formænd/næstformænd og personalechefer/socialforvaltninger samt 2/3 blandt ledere og tillidsrepræsentanter kender aftalen. 2) Færre kender til det materiale (avis og internet-guides) om det sociale kapitel, som er produceret og distribueret i Knap halvdelen blandt formænd/næstformænd samt personalechefer/socialforvaltning har set avisen, mens det drejer sig om 11 % blandt ledere/tillidsrepræsentanter. Mht. de tre internet-guides har 21 % af formændene/næstformændene set dem, 15 % af personalecheferne/socialforvaltningerne og 15 % af lederne og tillidsrepræsentanterne. Det er bemærkelsesværdigt, at der er flere ledere og tillidsrepræsentanter, som har set de tre internet-guides end avisen. Det kunne tyde på, at hjemmesiden (hvor de tre guides ligger) er et effektivt værktøj, når det gælder spredning af viden til de kommunale arbejdspladser. 3) Knap 60 % af alle HSU/HMU drøfter det sociale kapitel minimum en gang om året, som man ifølge rammeaftalen skal gøre. Der er en tendens til, at de store kommuner drøfter det sociale kapitel oftere i HSU/HMU, end de små kommuner gør. Ønsket om at fastholde medarbejdere på arbejdsmarkedet står øverst på listen over emner, som har givet anledning til drøftelser i HSU/HMU. 4) Det er iøjnespringende, at mens formænd/næstformænd og personalechefer/socialforvaltning i stort tal angiver, at det sociale kapitel bl.a. skal medvirke til at fremme beskæftigelse af allerede ansatte med nedsat arbejdsevne, er det kun en meget lille procentdel af lederne og tillidsrepræsentanterne på de kommunale arbejdspladser, der er opmærksomme på, at det sociale kapitel bl.a. har dette formål. Derimod mener en meget stor - 3 -

4 del fra denne gruppe, at det sociale kapitel har til hensigt at fremme udefrakommendes vej til det kommunale arbejdsmarked. 5) Cirka halvdelen af kommunerne har tilsyneladende ikke udarbejdet retningslinier for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige. 52,5 % af formændene svarer nej til, at man har udarbejdet sådanne retningslinier, mens det tilsvarende tal for personalechefer og socialforvaltninger er 33 %, for ledere og tillidsrepræsentanter 51,6 %. 6) Der er ganske stor forskel mellem de tre respondentgrupper og indbyrdes mellem grupperne mht. tilfredsheden med den hidtidige indsats i kommunen omkring det sociale kapitel. De mest tilfredse er personalechefer/socialforvaltninger. Her svarer 64 %, at de er meget tilfredse eller tilfredse med indsatsen. Hos formænd og næstformænd er der 52,5 %, som er meget tilfredse eller tilfredse (65 % af formændene og 42 % af næstformændene). Endelig er der blandt ledere og tillidsrepræsentanter 39,8 %, der er meget tilfredse eller tilfredse, mens hele 23 % angiver ved ikke til dette spørgsmål. Det kunne tyde på, at en del ledere og tillidsrepræsentanter ikke har nogen egentlig mening om anvendelsen af det sociale kapitel. Generelt er der størst tilfredshed i de kommuner, hvor der er fastlagt retningslinier for det konkrete arbejde med det sociale kapitel. Tilfredshed stiger i takt med stigende aktivitet. 7) Det er især ledere og tillidsrepræsentanter ude på arbejdspladserne, som efterlyser yderligere initiativer for at fremme kendskabet til det sociale kapitel. 69 % fra denne gruppe siger ja til nye initiativer. 61 % af formændene/næstformændene siger også ja, mens kun 49 % blandt personalechefer/socialforvaltninger mener, at der er et sådant behov. Spørgsmålene i undersøgelsen bygger i nogen grad ovenpå en mere omfattende undersøgelse om samme emne, som Gallup foretog i november-december Imidlertid er der så mange afvigelser mellem de to undersøgelser mht. spørgsmålsformuleringer og svarmuligheder, at det er problematisk at fremhæve særlige ligheder, forskelle og udviklingstræk på grundlag af de to undersøgelser. På de følgende sider sammenlignes der dog med Gallup-undersøgelsen i en række tilfælde, hvor spørgsmålene ligger tæt på hinanden

5 2. Indledning Ved overenskomstfornyelsen i 2002 blev det besluttet, at rammeaftalen om det sociale kapitel i kommunerne skulle evalueres ved udgangen af overenskomstperioden. Målet med evalueringen er at få viden om erfaringerne med det sociale kapitel, kendskab til hovedindholdet i aftalen, hvordan der arbejdes med det sociale kapitel i praksis herunder hvordan HSU/HMU eksempelvis har tilrettelagt arbejdet med udarbejdelse af retningslinier samt igangsættelse af initiativer vedrørende anvendelse af det sociale kapitel. Denne evaluering er nu foretaget i form af en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse om kendskabet til og brugen af det sociale kapitel i kommunerne. Selve spørgeskemaundersøgelsen er sket i perioden 4/8 18/ Resultaterne er opsummeret i nærværende notat, der indeholder en gennemgang og analyse af tabeller fra undersøgelsen, der er vedlagt som Bilag 1-3. Der er tidligere i november-december 2001 lavet en kombineret spørgeskema- og interviewundersøgelse af Kendskab til og brug af aftale om socialt kapitel. Undersøgelsen er foretaget af Gallup. Nærværende undersøgelse har i et vist omfang (se afsnit 3 nedenfor) stillet samme spørgsmål, men Gallupundersøgelsen var væsentligt mere omfattende og detaljeret, ligesom dataindsamlingsmetoderne var anderledes, hvilket gør en egentlig sammenligning af svarene problematisk. De steder, hvor der umiddelbart kan sammenlignes med Gallups, er det sket. Spørgeskemaerne til nærværende undersøgelse er udarbejdet af rådgivningsfirmaet Discus A/S. KL og KTO har varetaget kommunikationen med kommunerne. KLs Surveycenter har stået for gennemførelsen af selve den internetbaserede spørgeskemaundersøgelse og har udarbejdet tabeller på grundlag af de indkomne besvarelser. Discus A/S har analyseret tabellerne og udarbejdet dette notat, som i udkast har været drøftet i en følgegruppe, der løbende har fulgt projektet om implementering af det sociale kapitel i kommunerne (hvortil denne evaluering hører). På de følgende sider refereres der ofte til bilag 1-3, der indeholder undersøgelsens tabelmateriale. Referencerne står i parentes med fed/kursiv; først nævnes bilagsnummeret, derefter tabelnummeret. Bilag 1 omfatter tabellerne fra spørgeskemaet til formænd og næstformænd i HSU/HMU. Bilag 2 omfatter tabellerne fra spørgeskemaet til personalechefer og socialdirektører/socialforvaltning (i tabelkørslerne skrives alene socialforvaltning ; det fremgår ikke entydigt af undersøgelsesmaterialet, hvorvidt det er socialdirektøren eller en medarbejder i socialforvaltningen, der har udfyldt spørgeskemaet). Bilag 3 omfatter tabellerne fra spørgeskemaet til ledere og tillidsrepræsentanter på kommunale arbejdspladser

6 I bearbejdningen af skemaerne fra undersøgelsen er der foretaget en række krydskørsler af udvalgte svar i hver enkelt af de 3 spørgeskemaer. Krydskørslerne fremgår af bilagene. Der er ikke foretaget kørsler og systematiske sammenligninger på tværs af de 3 spørgeskemaer. Men sådanne tværgående sammenligninger indgår i dette notat

7 3. Metode Evalueringen af kendskabet til og brugen af det sociale kapitel baserer sig på 3 internetbaserede spørgeskemaer, som henvender sig til følgende 3 grupper: Formand og næstformand i de enkelte kommuners HSU/HMU Personalechef og socialdirektør (eller person med ansvar for ansættelse af personer på særlige vilkår) Leder og tillidsrepræsentant på de enkelte kommunale arbejdspladser. Hver af de tre grupper er blevet bedt om at besvare spørgsmål. De to sidste spørgsmål drejer sig alene om, hvorvidt respondenterne har set henholdsvis temaavisen om det sociale kapitel fra 2004 og de tre internetguides om forebyggelse, fastholdelse og integration på De øvrige spørgsmål vedrører kendskab til og brug af det sociale kapitel. Henvendelse om deltagelse i undersøgelsen er ikke sket til hver enkelt, potentielle deltager. Af ressourcemæssige årsager er det sket per brev og mail til kommunens hovedadresse. Afsender er KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt KTO. Kommunen bedes i henvendelsen om at videreformidle spørgeskemaerne til ovennævnte personer. Der er ikke udsendt papirversioner af spørgeskemaet. Der er udelukkende henvist til en web-adresse, hvor hver af de tre grupper bliver bedt om anonymt at udfylde det spørgeskema, som er relevant for dem, og derefter med et klik sende det udfyldte spørgeskema afsted til KLs Surveycenter. For at understøtte den elektroniske formidling af spørgeskemaerne (fra kommunen centralt til de enkelte respondentgrupper) var det muligt at klikke sig direkte ind på spørgeskemaet via skrivelsen til kommunerne (selvfølgelig forudsat, at kommunerne mailede denne henvendelse videre til respondent-grupperne i modsætning til at rundsende den som almindelig post). Der var ligeledes direkte adgang til spørgeskemaet via hvor det under Nyheder var anført, hvem der kunne deltage i evalueringen. Den åbne adgang til besvarelsen af spørgeskemaet via sitet er bevidst valgt, fordi man herigennem lettere kan nå ud til ledere og tillidsrepræsentanter på de enkelte arbejdspladser. Selve organiseringen af spørgeskemaundersøgelsen kan give anledning til en række metodiske overvejelser om deltagelse og repræsentativitet: For det første er det uklart, i hvilket omfang og hvordan kommunen har videreformidlet henvendelsen til de rette personer. For det andet er det uklart, hvor mange ledere og tillidsrepræsentanter henvendelsen er videreformidlet til og hvordan det måtte være foregået (via intranettet, brev, opslag eller andre måder) For det tredje har spørgeskemaerne været frit tilgængelige på webadressen Derfor har andre - 7 -

8 end de tre ovenstående grupper principielt haft mulighed for at udfylde spørgeskemaet. For det fjerde vil der altid i en frivillig spørgeskemaundersøgelse være en sandsynlighed for, at en større procentdel af de personer, der allerede har et kendskab til/interesse for det sociale kapitel, vælger at besvare spørgeskemaet, sammenlignet med potentielle respondenter, der ikke kender til det sociale kapitel eller interesserer sig for emnet. Også det har naturligvis betydning for repræsentativiteten. Ovenstående er ikke udtryk for en undladelsessynd, men for et ressourcemæssigt valg, som KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt KTO har foretaget. Hensigten med undersøgelsen har alene været at få et fingerpeg om kendskabet til og anvendelsen af det sociale kapitel snarere end at opnå en høj og repræsentativ deltagerprocent via en mere kontrolleret indhentning af svar fra udvalgte respondenter. Alle betragtninger, vurderinger og konklusioner i det følgende skal ses i dette lys. Som nævnt vil der, i den udstrækning det er muligt, blive lavet sammenligninger med den mere omfattende Gallup-undersøgelse, som blev gennemført for tre år siden Besvarelse Besvarelser fra formænd og næstformand for HSU/HMU: Der er i alt modtaget 61 besvarelser. Potentielt kunne der være ca. 550 svar, hvis der var indkommet besvarelser fra alle formænd og næstformand i alle landets (herunder Københavns Kommune, hvor spørgeskemaet er distribueret til formænd og næstformænd i 7 HSU/HMU) Besvarelserne fordeler sig på 29 fra formænd og 32 fra næstformænd. 32 af respondenterne kommer fra kommuner med medarbejdere ca. svarende til kommuner med under indbyggere 1 10 respondenter kommer fra kommuner med medarbejdere - svarende til kommuner med indbyggere 5 respondenter kommer fra kommuner med medarbejdere - svarende til kommuner med indbyggere 11 respondenter kommer fra kommuner med over medarbejdere - svarende til kommuner med over indbyggere. 3 respondenter ved ikke, hvor mange medarbejdere der er i kommunen eller har undladt at besvare spørgsmålet. 1 Indbyggerantallet er beregnet ud fra den tommelfingerregel, at der er ca. 1 kommunal medarbejder for hver 10 indbyggere

9 Besvarelser fra personalechefer og socialforvaltning Der er modtaget 75 besvarelser. Potentielt kunne der også her være kommet ca. 550 svar. Besvarelserne fordeler sig på 53 fra personalechefer og 22 fra socialforvaltninger. 33 af respondenterne kommer fra kommuner med medarbejdere ca. svarende til kommuner med under indbyggere 29 respondenter kommer fra kommuner med medarbejdere - svarende til kommuner med indbyggere 6 respondenter kommer fra kommuner med medarbejdere - svarende til kommuner med indbyggere 7 respondenter kommer fra kommuner med over medarbejdere - svarende til kommuner med over indbyggere. Besvarelser fra ledere og tillidsrepræsentanter på kommunale arbejdspladser Der er modtaget 407 besvarelser. Hvis spørgeskemaet var udsendt systematisk til alle ledere og tillidsrepræsentanter på kommunale arbejdspladser, kunne man naturligvis have forventet svar fra flere. Men i betragtning af den valgte udsendelsesprocedure anses det for tilfredsstillende, at over 400 har udfyldt spørgeskemaet på Til sammenligning indgik der kun 301 ledere og tillidsrepræsentanter (udvalgt specifikt inden for forskellige kommunale arbejdspladser/brancher) i Gallups undersøgelse i De 407 besvarelser fordeler sig på 266 ledere og 137 tillidsrepræsentanter (derudover er der 4 besvarelser, hvor det ikke er angivet, om de er leder eller tillidsrepræsentant). 98 af respondenterne kommer fra arbejdspladser med 0-10 medarbejdere 77 respondenter kommer fra arbejdspladser med medarbejdere 144 respondenter kommer fra arbejdspladser med medarbejdere 84 respondenter kommer fra arbejdspladser med over 60 medarbejdere 4 respondenter ved ikke, hvor mange medarbejdere, der er på arbejdspladsen eller har undladt at besvare spørgsmålet. I alt er der modtaget svar fra 543 respondenter. Til sammenligning deltog følgende antal respondenter i Gallups undersøgelse: 346 formænd/næstformænd 198 personalechefer (socialchefer/socialforvaltning deltog ikke i Gallups undersøgelse) 301 ledere og tillidsrepræsentanter på kommunale arbejdspladser. Man kan ikke sige, hvorvidt respondenterne fra de tre grupper i nærværende undersøgelse kommer fra samme kommuner eller ej. Derfor er det umuligt at checke sammenfald eller modsætninger, når eksempelvis for

10 mænd/næstformænd og personalechefer/ socialforvaltninger angiver, hvor ofte det sociale kapitel har været drøftet i deres respektive HSU/HMU. Der er i undersøgelsen ikke blevet spurgt til kommune-tilhørsforhold, eftersom hensigten ikke har været at undersøge, hvorledes de enkelte kommuner har arbejdet med det sociale kapitel, men mere at få et generelt billede på landsplan 2 Det skal bemærkes, at dette notat ikke forholder sig til sammenhænge og repræsentativitet mellem dé to spørgsmål i de tre spørgeskemaer, der vedrører henholdsvis antallet af ansatte i kommunen/på arbejdspladsen (Bilag 1, tabel 2 Bilag 2, tabel 2 bilag 3, tabel 2) og kommunens beliggenhed i landet (Bilag 1, tabel 3 Bilag 2, tabel 3 Bilag 3, tabel 3). Det skyldes, at det er svært at udlede tydelige sammenhænge af materialet. Her skal blot nævnes, at det generelle billede er, at de største respondent-kommuner og -arbejdspladser ligger i HTområdet, mens de mindste ligger i Jylland. Materialet gør det imidlertid ikke muligt at vurdere, om der er forskelle mellem kommunerne i de forskellige landsdele mht. deres vurdering og håndtering af det sociale kapitel. I det følgende foretages der derfor alene sammenligninger på grundlag af store/små kommuner ikke hvor i landet de er beliggende. 2 Det var i øvrigt også en af konklusionerne i Gallups undersøgelse, at der ikke var klare indbyrdes forskelle mellem kommunerne i kendskabet til det sociale kapitel se fx side 55 i Gallups undersøgelse, der viser, at 84 % af ledere og TR i små kommuner under indbyggere kender det sociale kapitel; 93 % i kommuner med indbyggere og 88 % i kommuner med over indbyggere. Disse procentsatser viser, at der tilsyneladende ikke er en tydelig sammenhæng mellem kommunens størrelse og kendskabet til det sociale kapitel

11 4. Kendskab til rammeaftalen om det sociale kapitel Alle 75 personalechefer/socialforvaltninger angiver, at de har kendskab til og/eller har læst det sociale kapitel (Bilag 1, tabel 4). I Gallups undersøgelse har 99 % af personalecheferne hørt om det sociale kapitel. Det samme gælder langt hovedparten af formænd og næstformænd i HSU/HMU. Her er der 60 ud af 61, som angiver, at de har kendskab til og/eller har læst det sociale kapitel (Bilag 2, tabel 4). I Gallups undersøgelse har alle formænd og 93 % af næstformændene hørt om det sociale kapitel. Blandt ledere og tillidsrepræsentanter er der en større gruppe, som ikke kender rammeaftalen. 64,6 % siger ja til, at de kender rammeaftalen, mens 34,2 % siger nej (Bilag 3, tabel 4). Hvis man alene kigger på ledere, er der 68,7 %, der kender rammeaftalen, mens der er 58,8 % af tillidsrepræsentanterne, der svarer bekræftende. I Gallups undersøgelse har 89 % af lederne og 87 % af tillidsrepræsentanterne hørt om det sociale kapitel. Gallups undersøgelse viser således tilsyneladende et større kendskab til det sociale kapitel blandt ledere og tillidsrepræsentanter end i nærværende undersøgelse. Men det hænger utvivlsomt sammen med forskelle i spørgsmålsformuleringen. I nærværende undersøgelse spørges specifikt Har du kendskab til indholdet af rammeaftalen om socialt kapitel?, mens der i Gallups undersøgelse spørges mere bredt Har du tidligere hørt om det sociale kapitel eller det rummelige arbejdsmarked?. Denne forskel i formulering gør en sammenligning problematisk. Der er en tendens til, at jo flere medarbejdere der er på den enkelte arbejdsplads, jo større chance er der for, at ledere og tillidsrepræsentanter har kendskab til rammeaftalen (Bilag 3, tabel 22). Måske fordi der på de store arbejdspladser er en mere politik-orienteret tilgang til håndteringen af personaleforhold. I de 3 spørgeskemaer er der spurgt til, om respondenterne har set henholdsvis temaavisen om det sociale kapitel og tre internetbaserede guides på om forebyggelse, arbejdsfastholdelse og integration, som KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt KTO udgav i foråret Her tegner sig et klart billede: For det første er der langt flere, der har kendskab til den postdistribuerede avis end til de tre internet-guides om indholdet i det sociale kapitel. For det andet er kendskabet til produkterne langt mindre hos ledere og tillidsrepræsentanter sammenlignet med de to øvrige respondent-grupper. Blandt formænd/næstformænd har 46 % set avisen, mens 54 % ikke har (Bilag 1, tabel 16). 21,3 % har set de tre internet-guides, mens 78,7 % ikke har

12 Blandt personalechefer og socialforvaltninger har 54,7 % set avisen, mens 42,7 % angiver, at det har de ikke (Bilag 2, tabel 17). Kun 14,7 % har set de tre internet-guides (Bilag 2, tabel 18). Blandt ledere og tillidsrepræsentanter er ja-procenten væsentligt lavere: 11,1 % har set avisen, mens 88,5 % ikke har (Bilag 3, tabel 17). 15,1 % har set de tre internet-guides, mens 84,9 % ikke har (Bilag 3, tabel 18). Bemærkelsesværdigt er det, at det er væsentligt sværere at få avisen ud på de enkelte kommunale arbejdspladser eller at gøre den synlig for arbejdspladserne. Det hænger naturligvis sammen med, at avisen er adresseret direkte til HSU/HMU, mens distributionen til de enkelte kommunale arbejdspladser i sagens natur ikke kan være helt så systematisk. Imidlertid er det også iøjnespringende, at mens der blandt formænd/næstformænd og personalechefer/socialforvaltninger er markant forskel på, hvorvidt man har set avisen eller internet-guides (langt flest har set avisen), er der flere (61 personer) blandt ledere/tillidsrepræsentanter, der har set de tre internetguides end avisen (45 personer). Det kunne tyde på, at det relativt set er lettere at nå ud på de enkelte kommunale arbejdspladser via (hvor de tre internet-guides ligger, og hvorfra der er udsendt mails med henvisning til guidene) end via den almindelige postdistribution til arbejdspladserne. Det talmæssige vurderingsgrundlag er dog beskedent

13 5. Drøftelse af det sociale kapitel i HSU/HMU Det fremgår af Rammeaftalen om det sociale kapitel, at der skal finde en drøftelse af det sociale kapitel sted en gang om året i kommunens HSU/HMU. Derfor er det relevant at spørge henholdsvis formænd/næstformænd i HSU/HMU og personaleleder/socialforvaltning om, hvor tit en drøftelse af det sociale kapitel har fundet sted. Blandt formænd/næstformænd svarer knap halvdelen (45,9 %), at det sociale kapitel drøftes en gang om året. 13,1 % har en halvårlig drøftelse, mens 37,7 % drøfter det sociale kapitel hvert andet år eller sjældnere. 3,3 % ved ikke, hvor tit en drøftelse har fundet sted. I alt er der altså 59 %, som angiver, at man minimum overholder retningslinierne i Rammeaftalen (Bilag 1, tabel 5). I Gallups undersøgelse svarer 39 % af respondenterne, at det sociale kapitel er blevet drøftet årligt i HSU/HMU, mens 29 % har haft en drøftelse, men ikke årligt 3. Sammenlignet med Gallup er der altså en markant stigning i antallet af respondenter, som angiver, at de drøfter det sociale kapitel årligt eller oftere. Formændene og næstformændene er endvidere blevet spurgt om, hvor vidt de rent faktisk er klar over, hvor tit det sociale kapitel skal drøftes i HSU/HMU (Bilag 1, tabel 8): Her svarer 78,7 %, at det ved de godt, mens 21,3 % svarer, at det ved de ikke. Der er altså ikke nogen entydig sammenhæng mellem viden om, hvor ofte drøftelsen skal finde sted, og hvor ofte det i realiteten sker. For personalechefernes/socialforvaltningernes vedkommende angiver 56%, at en drøftelse af det sociale kapitel har fundet sted i HSU/HMU en gang årligt, mens 4 % siger, at det er sket en gang halvårligt. I alt er der således 60 %, som angiver, at man minimum overholder retningslinierne i Rammeaftalen. 26,6 % svarer, at en drøftelse finder sted hvert andet år eller sjældnere, mens 12 % ikke ved, hvor ofte en drøftelse har fundet sted (Bilag 2, tabel 5). Denne gruppe er ikke blevet spurgt om, hvorvidt de rent faktisk ved, hvor ofte en drøftelse skal finde sted. Der er lavet en krydskørsel med henblik på at vise eventuelle sammenhænge mellem kommunens størrelse, og hvor ofte der har fundet en drøftelse af Rammeaftalen sted i HSU/HMU (Bilag 1, tabel 21 og Bilag 2, tabel 20). Generelt er tallene meget små, så det er problematisk at konkludere, hvor vidt der er sådanne sammenhænge. For formændene/næstformændenes vedkommende er tendensen, at det er kommuner med mellem medarbejdere og kommuner med over medarbejdere, som oftest drøfter Rammeaftalen i HSU/HMU. For personalechefers/socialforvaltningers vedkommende er det kommuner med over medarbejdere, der oftest drøfter Rammeaftalen. Her er der tale om en markant forskel i forhold til de helt små kommuner med under medarbejdere. Knap 86 % af de største kommuner drøfter Rammeaftalen mindst en gang årligt, mens tallet er 51,5 % for de mindste kommuner. 3 Dette svar er ikke differentieret i fx halvårligt eller hvert andet år eller sjældnere. Derfor er en sammenligning med nærværende undersøgelse problematisk

14 Formænd/næstformænd er endvidere blevet spurgt om, hvad der først og fremmest har givet anledning til at drøfte det sociale kapitel i HSU/HMU (Bilag 1, tabel 6). Her har der været mulighed for at angive flere svar. Ønsket om at fastholde medarbejdere på arbejdsmarkedet topper listen, som er gengivet nedenfor: Antal besvarelser Et ønske om at fastholde medarbejdere på arbejdsmarkedet 44 Et ønske om, at hele/dele af det sociale kapitel indeholdes i kommunens personalepolitik Et ønske om at fremme forebyggelsesindsatsen og undgå nedslidning 30 Et ønske om en mere aktiv linie i kommunens arbejdsmarkeds- og Socialpolitik Et ønske om at skærpe kommunens sociale profil 17 Andre hensyn 8 Et ønske om at øge rekrutteringsmuligheder fremover 6 Ved ikke 3 Mest markant er det, at respondenternes svar antyder, at HSU/HMU har meget fokus på forebyggelse og fastholdelse, mens rekruttering spiller en mindre rolle. Det er iøjnespringende, fordi det sociale kapitel i høj grad giver konkrete anvisninger på, hvordan rammer og indhold for eksempelvis ansættelser på særlige vilkår, løntilskudsansættelser m.v. skal være. Gallups undersøgelse har spurgt til samme tema, men med en noget anden formulering, der gør sammenligning problematisk. Dog skal det nævnes, at på spørgsmålet om, hvilke elementer der har indgået i HSU/HMUs drøftelser af det sociale kapitel, topper om kommunen skal etablere flere jobs og det sociale kapitels målsætning, mens der er flest, der svarer ansatte på spørgsmålet om, hvilken gruppe der mest har været i fokus i drøftelserne af det sociale kapitel. Endelig har man i undersøgelsen spurgt såvel formænd/næstformænd og personalechefer/socialforvaltning om, hvem der har taget initiativet til at drøfte det sociale kapitel i HSU/HMU (Bilag 1, tabel 7 og Bilag 2, tabel 6): Blandt formænd/næstformænd svarer 39,3 %, at initiativet kommer fra ledelsen. 24,3 % svarer, at initiativet kommer fra tillidsrepræsentanterne. 11,5 % angiver, at personaleafdelingen har taget initiativet. De øvrige svar fordeler sig på medarbejderne og ved ikke. I Gallups undersøgelse svarer 60 %, at initiativet kom fra ledelsen. Men her var der mulighed for at angive flere svar i modsætning til i nærværende undersøgelse. Derfor kan svarprocenterne ikke umiddelbart sammenlignes. Blandt personalecheferne/socialforvaltninger, er der en klar overvægt af svar, der peger på, at det primært er ledelsen, der tager initiativet til at drøfte det sociale kapitel i HSU/HMU. 54,7 % angiver ledelsen; 18,7 % angiver personaleafdelingen; mens kun 5,3 % angiver tillidsrepræsentanterne. En stor gruppe på 17,3 % angiver, at de ikke ved, hvor initiativet kom fra

15 6. Kendskab til formål med det sociale kapitel I alle tre spørgeskemaer indgår et spørgsmål, der skal teste respondenternes kendskab til det sociale kapitels indsatsområder. Respondenterne er blevet bedt om at angive (mulighed for at sætte flere bekræftende kryds), om det sociale kapitel skal fremme et eller flere af følgende områder: 1. Forebyggende indsats til forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø 2. Beskæftigelse af allerede ansatte med nedsat arbejdsevne 3. Beskæftigelse af udefrakommende med nedsat arbejdsevne 4. Beskæftigelse af ledige. Rent faktisk skal det sociale kapitel fremme alle fire områder. Men der er store forskelle i respondenternes svar: Blandt formænd/næstformænd svarer henholdsvis 42, 50, 41 og 22 bekræftende til de 4 områder. Der er altså fx kun 22, der siger, at det sociale kapitel skal fremme beskæftigelse af ledige (Bilag 1, tabel 9). Blandt personalechefer/socialforvaltninger svarer henholdsvis 35, 72, 62 og 31 bekræftende til de 4 områder. Her er det igen beskæftigelse af ledige, der scorer lavest, mens det er beskæftigelse af allerede ansatte med nedsat arbejdsevne, der scorer højest (Bilag 2, tabel 7). Blandt ledere/tillidsrepræsentanter er billedet markant anderledes: Her svarer henholdsvis 208, 31, 281 og 161 bekræftende til de 4 områder. Det vil sige, at kun 31 mener, at det sociale kapitel skal fremme beskæftigelse af ansatte med nedsat arbejdsevne, mens hele 281 mener, at det skal fremme beskæftigelse af udefrakommende med nedsat arbejdsevne (Bilag 3, tabel 5). De tre respondentgruppers svar viser for det første, at ingen af grupperne kender det sociale kapitel i detaljer. De ved ikke, at det skal fremme alle de 4 områder. For det andet viser tallene, at der er store forskelle på, hvordan de enkelte grupper opfatter det sociale kapitel. Mest iøjnespringende er det, at lederne og tillidsrepræsentanterne på de enkelte arbejdspladser generelt ikke betragter det sociale kapitel som et redskab til at fastholde egne medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Derimod oplever de, at det sociale kapitel skal fremme udefrakommendes vej til det kommunale arbejdsmarked. De tre grupper har også fået det enslydende spørgsmål Skal det sociale kapitel anvendes ved ansættelser på særlige vilkår i kommunen? Det korrekte svar er ja, hvilket da også er det fremherskende svar hos respondenterne: Blandt formænd/næstformænd svarer 72,1 % ja, mens 4,9 % svarer nej. Ved ikke procenten er ret høj, idet hele 31,3 % ikke ved, om det sociale kapitel skal anvendes ved ansættelser på særlige vilkår (Bilag 1, tabel 10)

16 Blandt personalechefer/socialforvaltninger siger 76 % ja til spørgsmålet, mens 16 % siger nej. Her er ved ikke -procenten kun 6,7 (Bilag 2, tabel 8). Endelig er der blandt ledere/tillidsrepræsentanter 61,4 %, der siger ja til, at det sociale kapitel skal anvendes ved ansættelser på særlige vilkår. 3,9 % siger nej, mens hele 32,4 % ikke ved, om svaret er ja eller nej (Bilag 2, tabel 6). Et af formålene med Rammeaftalen om det sociale kapitel er at opfordre arbejdspladserne til at drøfte mulighederne for at ansætte henholdsvis nuværende medarbejdere og udefrakommende i job på særlige vilkår, hvis de pågældende har nedsat arbejdsevne. Derfor er ledere/tillidsrepræsentanter på de kommunale arbejdspladser blevet spurgt om, hvorvidt og i hvilket forum man på arbejdspladsen har drøftet henholdsvis fastholdelse af allerede ansatte i job på særlige vilkår og ansættelse/tilknytning af udefrakommende ledige eller personer med nedsat arbejdsevne (Bilag 3, tabellerne 7 og 8). 63,6 % af alle ledere og tillidsrepræsentanter svarer bekræftende, at man har drøftet fastholdelse af allerede ansatte. Det er sket i enten bestyrelse, sikkerhedsudvalg, samarbejdsudvalg eller på personalemøde. 29,7 % svarer nej til, at man har haft en sådan drøftelse, mens 5,2 % svarer ved ikke. Billedet er nogenlunde det samme, når det gælder drøftelse af ansættelse/tilknytning af udefrakommende: Her siger 64,4 % ja til spørgsmålet. 28,7 % siger nej, mens 5,7 % angiver ved ikke. Sammenfaldet mellem svarprocenterne i de to spørgsmål viser, at når de kommunale arbejdspladser har drøftet mulighederne for ansættelser på særlige vilkår, har de både talt om egne medarbejdere og om udefrakommende. De har ikke sondret mellem de to grupper. Det er muligt, at der er forskellige konkrete prioriteringer i indsatsen for de to grupper. Men det afspejler sig ikke i diskussionerne på de kommunale arbejdspladser. I Gallups undersøgelse er stillet et lignende spørgsmål (dog ikke med nogen differentiering mellem fastholdelse af allerede ansatte og ansættelse/tilknytning af udefrakommende). En sammenligning mellem de to undersøgelser er problematisk, fordi der i Gallups undersøgelse kan angives flere svar, hvilket man ikke kan i nærværende undersøgelse. Her skal blot nævnes, at der i Gallup var 27 % af arbejdspladserne, som svarede, at man ikke havde diskuteret emnet, mens 42 % siger, at man har diskuteret det i samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg. En tilsvarende procentdel siger, at det har været diskuteret på medarbejdermøder

17 7. Retningslinier Alle tre respondentgrupper har fået spørgsmål, der drejer sig om retningslinier for anvendelsen af det sociale kapitel i kommunen/på arbejdspladsen. Men formuleringerne i spørgsmålene er forskellige, og detaljeringsgraden varierer Formænd/næstformænd Formændene/næstformændene er blevet spurgt om, hvorvidt HSU/HMU har fastlagt retningslinier for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige. Her svarer 36,1 % ja. 52,5 % siger nej, mens 9,8 % angiver ved ikke (Bilag 1, tabel 11). En krydskørsel (Bilag 1, tabel 22) viser en tendens til, at der i meget store kommuner med over medarbejdere oftere udarbejdes retningslinier end i små og mellemstore kommuner. Talmaterialet er dog spinkelt. I Gallups undersøgelse lyder det tilsvarende spørgsmål: Er der udarbejdet retningslinier for indsatsen omkring etablering af job på særlige vilkår i HSU/HMU? Hertil svarer 39 % ja, mens 55 % siger nej. Formændene/næstformændene er endvidere blevet spurgt om, hvorvidt ledere /tillidsrepræsentanter er blevet gjort opmærksomme på eventuelle retningslinier for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne. Her svarer 37,7 % ja, mens 8,2 % svarer nej, og 6,6 % svarer ved ikke. En stor gruppe på 47,5 % har ikke svaret, hvilket hænger sammen med, at der ikke er udarbejdet retningslinier (Bilag 1, tabel 12). I Gallups undersøgelse er der blevet stillet et næsten sammenfaldende spørgsmål, men med lidt varierende svarkategorier. Hertil svarer 74,5 %, at retningslinierne er videreformidlet til ledere og tillidsrepræsentanter. Procentsatsen er imidlertid ikke sammenlignelig med nærværende undersøgelse, fordi japrocentsatsen hos Gallup alene omhandler de kommuner, hvor der er formuleret retningslinier, mens procentsatsen i nærværende undersøgelse omhandler det samlede antal respondenter. Ved en egentlig sammenligning skal hovedparten af ved ikke -svarene i nærværende undersøgelse trækkes ud, og dermed bliver det procentuelle ja-svar på 37,7 % væsentligt højere Personalechefer/socialforvaltning Denne gruppe er også blevet spurgt om, hvorvidt der er udarbejdet retningslinier for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige. Her skal respondenterne imidlertid ikke svare ja/nej, men de skal angive, hvilke retningslinier der er udarbejdet (mulighed for flere kryds). Der kan vælges mellem 12 forskellige muligheder. 25 ud af de 75 respondenter (33 %) angiver, at der slet ikke er udarbejdet retningslinier, mens 6 svarer ved ikke. Blandt de bekræftende svar, der angiver, at kommunen har udarbejdet retningslinier, er topscorerne: Retningslinier for fremgangsmåde m.v. for etablering af job på særlige vilkår Retningslinier for fremgangsmåde m.v. for etablering af løntilskudsjob til revalidender og ledige Retningslinier for antallet af job på særlige vilkår på kommunale arbejdspladser som helhed

18 Der er meget få kommuner, der angiver, at de har udarbejdet retningslinier for de enkelte forvaltningsområder; retningslinierne er primært udarbejdet på overordnet kommune-niveau. Desuden er der meget få, der angiver, at der er udarbejdet retningslinier for virksomhedspraktikforløb på kommunale arbejdspladser som helhed. (Bilag 2, tabel 9). Gallups undersøgelse viser bl.a., at 37 % af personalecheferne svarer, at der ikke er udarbejdet retningslinier for etablering af job på særlige vilkår i relation til det sociale kapitel. En krydskørsel (Bilag 2, tabel 21A tabel 21L) viser, at der overordnet er en tendens til om end ikke entydig at jo flere medarbejdere kommunen har, jo oftere er der udarbejdet specifikke retningslinier for indsatsen på de enkelte områder. Endvidere er personalechefer/socialforvaltninger blevet spurgt om, hvem der har udarbejdet retningslinierne for ovenstående indsatsområder (kun en svarmulighed). Her angiver 35 % personaleafdelingen, 30 % HSU/HMU, 25 % socialforvaltningen, 7 % andre og 3 % ved ikke (Bilag 2, tabel 10). Samme spørgsmål med samme svarmuligheder er stillet i Gallup, men med den væsentlige forskel, at der i Gallups undersøgelse er mulighed for at angive flere svar, hvilket naturligvis gør en sammenligning problematisk. 61 % svarer, at HSU/HMU har udarbejdet retningslinier; 42 % siger personaleafdelingen, mens 48 % siger socialforvaltningen Ledere/tillidsrepræsentanter Denne gruppe er både blevet spurgt om, hvorvidt der er udarbejdet retningslinier for indsatsen omkring ansættelse/tilknytning af personer med nedsat arbejdsevne og ledige, samt om det er kommunen eller arbejdspladsen selv, der har udarbejdet disse retningslinier (Bilag 3, tabellerne 9 og 10). 51,6 % svarer, at der ikke er udarbejdet retningslinier, mens 14,5 % svarer ved ikke. 23,1 % siger, at der er udarbejdet retningslinier for indsatsen omkring personer med nedsat arbejdsevne, mens 4,2 % siger ja til, at der er udarbejdet retningslinier for indsatsen omkring ledige. Endelig er der 6,4 %, der siger, at der er udarbejdet andre retningslinier. Til sammenligning er der i Gallups undersøgelse også 51 %, der svarer benægtende til, at der er udarbejdet retningslinier for indsatsen for oprettelse af job på særlige vilkår. Det er værd at bemærke, at godt halvdelen siger nej til, at der er udarbejdet retningslinier, og at det er næsten sammenfaldende med de 52,5 % blandt formænd/ næstformænd, der svarer, at der ikke er udarbejdet retningslinier i kommunen som helhed mht. beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne eller for ledige. På spørgsmålet om, hvem der har udarbejdet retningslinier, svarer 24,6 % af lederne/tillidsrepræsentanterne, at de er udarbejdet af kommunen, mens 10,6 % angiver, at de er udarbejdet af arbejdspladsen selv. 8,4 % siger, at de ikke ved

19 det. Hele 56,5 % har ikke besvaret spørgsmålet (fordi der ikke er udarbejdet retningslinier, må man formode). Også her er der lavet en krydskørsel (Bilag 3, tabel 23), der viser en svag tendens til, at jo større arbejdspladsen er, jo større er sandsynligheden for, at der er udarbejdet retningslinier for ansættelse/tilknytning af personer med nedsat arbejdsevne og ledige

20 8. Samarbejde, inddragelse og interesse En række af spørgsmålene til de tre respondentgrupper vedrører det daglige arbejde med det sociale kapitel, inddragelse af forskellige grupper i arbejdet samt interessen for det sociale kapitel i kommunen. De tre grupper har her fået forskellige typer af spørgsmål Formænd/næstformænd Denne gruppe er blevet spurgt om, hvorvidt HSU/HMU har bedt forskellige grupper om at arbejde videre med det sociale kapitel (mulighed for flere kryds). Her er topscoreren personaleafdelingen (20 har svaret ja), mens 16 svarer, at de har nedsat en arbejdsgruppe/styregruppe for det sociale kapitel. 14 siger, at de lokale arbejdspladsers MED-udvalg/samarbejdsudvalg er blevet bedt om at arbejde med det sociale kapitel. 10 svarer ledelse og tillidsrepræsentanter, mens 9 siger socialforvaltningen. 24 skriver, at ingen af disse grupper er blevet bedt om at arbejde videre med det sociale kapitel (Bilag 1, tabel 13). En krydskørsel, der viser sammenhænge mellem antallet af medarbejdere i kommunen og svarene i tabel 13 viser bl.a., at lidt over halvdelen af de 32 kommuner, som har under medarbejdere, ikke har bedt nogen af grupperne om at arbejde videre med det sociale kapitel. I den udstrækning de små kommuner arbejder videre med det sociale kapitel, sker det primært i regi af de lokale samarbejdsudvalg og MED-udvalg. Modsat har 72,7 % af de 11 responderende kommuner med over medarbejdere bedt personaleafdelingen om at arbejde videre med det sociale kapitel (Bilag 1, tabel 23A-23G). Den generelle tendens om end igen svag er, at jo flere medarbejdere der er i kommunen, jo oftere er der taget initiativ til, at specifikke grupper er blevet bedt om at arbejde videre med det sociale kapitel. Men tendensen er spinkel, fordi det samlede antal svar er meget lille (31 for kommuner med under medarbejdere, 10 for kommuner med medarbejdere, 5 for kommuner med medarbejdere og 11 for kommuner med over medarbejdere). I de største kommuner er det som nævnt oftest personaleafdelingen, der arbejder videre med det sociale kapitel, mens der i de mellemstore kommuner er en tendens til at placere opgaven i nedsatte arbejdsgrupper/styregrupper Personalechefer/socialforvaltninger Personalechefer og socialforvaltninger er blevet bedt om at angive, hvilke grupper/institutioner der har vist interesse for det sociale kapitel (mulighed for flere kryds) (Bilag 2, tabel 11). De bekræftende tilkendegivelser fordeler sig på følgende måde:

21 Antal besvarelser Personaleafdelingen 43 HSU/HMU 36 Politikerne 22 Tillidsrepræsentanterne 32 Lokale ledere 38 Socialforvaltningen 46 Medarbejderne 27 Andre 4 Ingen 4 Det mest markante i denne besvarelse er, at den mindste interesse (ifølge personalechefer og socialforvaltningen) er hos politikere (22) og medarbejdere (27), mens den største interesse er hos respondenterne selv, nemlig i personaleafdelingen (43) og socialforvaltningen (46). I Gallups undersøgelse lyder et lignende spørgsmål: Fra hvilken side er der størst interesse eller pres for at få brugt det sociale kapitel?. Her er der kun en svarmulighed, og 54 % peger her på socialforvaltningen, mens der er under 10 %, der peger på hver af de øvrige svarmuligheder. Personalechefer/socialforvaltning er endvidere blevet spurgt om, hvorvidt personaleafdelingen eller socialforvaltningen har haft en rolle som rådgiver i anvendelsen af det sociale kapitel og i bekræftende fald over for hvilke grupper/ institutioner (Bilag 2, tabel 12). 81,3 % svarer, at de har haft en rolle som rådgiver over for de lokale ledere og tillidsrepræsentanter; 5,3 % siger, de har rådgivet HSU/HMU, mens 8,0 % svarer, at de har rådgivet politikerne. 4,0 % svarer benægtende til, at de har rådgivet nogen. Problemet med spørgsmålet er imidlertid, at der ved en fejl ikke har været mulighed for at sætte flere kryds. Personaleafdelingen/socialforvaltningen kunne jo godt have rådgivet flere af ovennævnte, men i spørgsmålet har der kun været mulighed for at sætte kryds i en af svarkategorierne. Derfor kan man alene konkludere, at rådgivningen af ledere og tillidsrepræsentanter sandsynligvis optager flest ressourcer i personaleafdelingen/socialforvaltningen. Men man kan ikke udlede, at der næsten ikke finder rådgivning sted af fx HSU/HMU og politikerne. Det samme problem optræder i spørgsmålet i Bilag 2, tabel 13. Her spørger man personalechefen/socialforvaltningen om, hvorvidt tillidsrepræsentanten eller en repræsentant for den forhandlingsberettigede organisation inddrages ved etableringen af en række forskellige ansættelser. Heller ikke her er der givet mulighed for at sætte flere kryds. Det er en fejl, eftersom tillidsrepræsentanten (hvis han/hun inddrages) sandsynligvis vil blive inddraget ved mange typer af ansættelser. Her skal det derfor blot bemærkes, at hele 62,7 % vælger at sætte deres enlige kryds ved fleksjob og 20 % ved aftalebaserede job. Men det betyder ikke, at de lave procentsatser ud for kategorierne løntilskudsjob til dagpengeberettigede ledige, løntilskudsjob til revalidender og løntilskudsjob til førtids

22 pensionister (skånejob) er udtryk for, at tillidsrepræsentanterne ikke inddrages her. Det kan alene tolkes sådan (om overhovedet), at når der kun er mulighed for at sætte et kryds, vælger de fleste at sætte det ved fleksjob, fordi der måske er mest opmærksomhed omkring denne ordning og dermed inddragelsen af tillidsrepræsentanten eller den faglige organisation. Endelig spørges personalecheferne/socialforvaltningerne også om, hvorvidt den enkelte arbejdsplads inddrages forud for etablering af job/forløb efter bestemmelserne i det sociale kapitel på arbejdspladsen (Bilag 2, tabel 14). Her svarer en stor procentdel på 89,3 % bekræftende, mens 8,0 % svarer nej, den inddrages først i den konkrete ansættelsesproces. Ansættelser efter det sociale kapitel sker således sjældent som topstyring i kommunerne uden inddragelse af de enkelte arbejdspladser. Til sammenligning svarer 16 % af respondenterne i Gallups undersøgelse, at de kommunale arbejdspladser ikke inddrages forud for, at en person ansættes i et job på særlige vilkår, men først i den konkrete ansættelsesproces Ledere/tillidsrepræsentanter Ledere og tillidsrepræsentanter er blevet stillet to spørgsmål om arbejdspladsens beslutnings-suverænitet i anvendelsen af det sociale kapitel og et enkelt spørgsmål mht. mulighederne for at få rådgivning. Først er de blevet spurgt om, hvorvidt det er arbejdspladsen alene, der træffer beslutning om fastholdelse i job på særlige vilkår af allerede ansatte med nedsat arbejdsevne (Bilag 3, tabel 11). Hertil svarer 34,9 % ja, mens 46,9 % siger nej, og 16,2 % siger ved ikke. Der er altså en svag overvægt, der siger, at kommunen overordnet også er involveret i sådanne ansættelser. Men spørgsmålet og svarene angiver ikke, hvem der bestemmer i en sådan situation. Det siger udelukkende noget om, hvorvidt hele beslutningsprocessen ligger på arbejdspladsen eller ej. Et lidt anderledes billede tegner sig i næste spørgsmål (Bilag 3, tabel 12). Her spørges, om det er arbejdspladsen alene, der træffer beslutning om ansættelse eller tilknytning af udefrakommende ledige eller personer med nedsat arbejdsevne. Her svarer 43,7 % ja til spørgsmålet, mens 41,3 siger nej, og 14,5 % siger ved ikke. Tilsyneladende har arbejdspladsen en lidt større beslutnings-suverænitet, når det drejer sig om ansættelse af udefrakommende, end når det drejer sig om fastholdelse af egne medarbejdere. Forskellene er små, og det er derfor problematisk at konkludere noget på det grundlag. Det kan hænge sammen med, at rammerne for ansættelse af udefrakommende i nogle kommuner er etableret én gang for alle (i form af kvoter m.v.), og arbejdspladserne derfor ikke behøver at spørge kommunen om lov, mens arbejdsfastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne altid er en unik situation, der kræver vejledning og beslutning fra den centrale personalefunktion. Men det forbliver en spekulativ hypotese. Til sammenligning er der i Gallups undersøgelse blevet spurgt: Inddrages arbejdspladsen før oprettelsen af job på særlige vilkår?. Hertil svarer 69 % af lederne og 56 % af tillidsrepræsentanterne ja, mens samlet set 19 % af de kommunale arbejdspladser svarer nej til, at de inddrages forud

23 Forskelle i spørgsmålsformuleringen gør det umuligt at sammenligne svarprocenterne direkte. Endelig spørges ledere og tillidsrepræsentanter om mulighederne for at få rådgivning i forbindelse med ansættelser på særlige vilkår (Bilag 3, tabel 13). Her er der kun én svarmulighed, selv om man principielt kan forestille sig, at arbejdspladserne i nogle kommuner kan trække på rådgivning fra flere steder. 49,6 % svarer, at de kan få rådgivning i den centrale personaleafdeling. 25,8 % siger, at de kan få rådgivning i socialforvaltningen, mens 10,3 % anfører muligheden for rådgivning fra andre steder. Endelig er der 13 %, der ikke ved det. Kun 0,7 % (svarende til 3 respondenter) siger, at de ikke kan få nogen rådgivning

24 9. Tilfredshed med den hidtidige indsats Alle tre respondentgrupper har fået det samme spørgsmål om tilfredshed: Hvor tilfreds har du alt i alt været med den hidtidige indsats i kommunen omkring det sociale kapitel? (Bilag 1, tabel 14 Bilag 2, tabel 15 Bilag 3, tabel 14). Blandt formænd/næstformænd angiver 52,5 %, at de har været meget tilfredse eller tilfredse. 32,8 % er hverken tilfredse eller utilfredse. 13,1 % har været decideret utilfredse eller meget utilfredse. Det samme spørgsmål er stillet i Gallup-undersøgelsen. 46 % angiver, at de har været tilfredse eller meget tilfredse. En krydskørsel viser (Bilag 1, tabel 24), at tilfredsheden er størst (72,7 %) i de kommuner, hvor HSU/HMU har fastlagt retningslinier for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og for ledige. I de kommuner, hvor der ikke er retningslinier, er tilfredsheden på 43,7 %. Selv om talmaterialet er sparsomt, kan dette tolkes som udtryk for, at tilfredsheden er større i kommuner, hvor der arbejdes aktivt med det sociale kapitel, og hvor kommunen har omsat dette arbejde til konkrete retningslinier. Hvis man deler tilfredshedsangivelserne op på henholdsvis formænd og næstformænd (Bilag 1, tabel 19) viser svarene, at 65,5 % af formændene er meget tilfredse eller tilfredse, mens kun 42 % af næstformændene er meget tilfredse eller tilfredse. Ingen formænd erklærer sig decideret utilfredse eller meget utilfredse, mens 25,8 blandt næstformændene er utilfredse/meget utilfredse. Disse forskelle skal måske ses i lyset af, at formandsposten i HSU/HMU besættes af kommunens ledelse, mens næstformandsposten besættes af tillidsrepræsentant-systemet. Personalechefer og socialforvaltninger er samlet set mere positive end formænd/næstformænd i deres svarangivelser. Her svarer 64 %, at de er meget tilfredse eller tilfredse, mens 30,7 % hverken er tilfredse eller utilfredse. Kun 5,3 % er utilfredse (ingen angiver, at de er meget utilfredse). I Gallups undersøgelse er 57 % tilfredse eller meget tilfredse med den hidtidige indsats. For denne gruppe er der lavet en række krydskørsler, der skal vise eventuelle sammenhænge mellem graden af tilfredshed, udarbejdelse af retningslinier m.v.: For det første viser tabellerne 23A-23L i Bilag 2 sammenhængene mellem tilfredshed og retningslinier på en lang række områder vedrørende det sociale kapitel. Det samlede billede er også her, at respondenterne er mere tilfredse med arbejdet med det sociale kapitel i de kommuner, hvor der er udarbejdet specifikke retningslinier, end i de kommuner, hvor der ikke er. Der er dog en enkelt meget lille afvigelse fra dette billede i tabel 23H. Men eftersom talmaterialet er begrænset, kan der ikke drages nogen entydig konklusion