qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop

Transkript

1 qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty Det Erhvervsrelaterede Projekt 2013 uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Samlet kompendium opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop 13 asdfghjklzxcvbnmqwertyuiopas dfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdf ghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfgh jklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjkl zxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcv bnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbn mqwertyuiopasdfghjklzxcvbnm qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw

2 Kompendiets indholdsfortegnelse Projektplanen 480 ord 2 Tidsplan 3 Konsulent rapport 1750 ord 5 Spørgeskema 10 Projekt rapport 6577 ord 15 Abstrakt 18 Metode 19 Konklusion 36 1

3 Projektplan for Brugerundersøgelse af Folketingets Oplysning (FO) Formålet med projektet er at lave en guide over en brugerundersøgelse så oplysningen kan opnå større viden om: Hvem der bruger tjenesten (brugertyper, erhverv, skole, interesse). Hvor stort borgernes generelle kendskab til tjenesten er (intet, lavt, middel, stort). Hvilken kontaktform brugerne foretrækker (telefon, mail, chat). Hvilke tidspunkter brugerne ønsker at kunne få hjælp (ml ). Samt ideer som skal bruges til at udvælge deltagerer til undersøgelsen og en begrundelse herfor. Relevante teorier vedrørende opbygningen af spørgeskema og interview vil blive benyttet først til en mindre forundersøgelse (interview) for at fastlægge hvilke spørgsmål der i den endelige guide vil være mest passende at stille brugerne. Dertil vil der blive funderet over flere ideer til både at kontakte borgerne til den eventuelle undersøgelse, samt finde ud af hvordan en passende variation af personer bliver udvalgt til undersøgelsen. Projektets slutprodukt skal indeholde en rapport vedrørende en guide til hvordan en undersøgelse kan gribes an, bearbejdede resultater fra forundersøgelsen samt forslag til udvælgelse af undersøgelses deltagerer og undersøgelses tidsplan. Produktet fremlægges for Folketingets Oplysning(FO) primo december FO forventer med produktet at få stillet forskellige ideer vedrørende en eventuel brugerundersøgelse til rådighed. Guide til udførelse af brugerundersøgelse. Som udgangspunkt skal produktet af projektet være klart til implementering umiddelbart efter projektets afslutning, forventes dog at resultaterne evalueres af FO og eventuelle ændringer kan indlemmes uden at ændre den opstillede ramme. FO har ønsket at projektet i høj grad skal være et selvstændigt arbejde, men ønsker at der bliver holdt kontakt hvis videre indførsel i FO s arbejde er nødvendigt for projektet, samt at der føres status ved projektets milepæle. 2

4 Tidsplan Uge 33 Torsdag 15/ Frist for aflevering af foreløbig projektaftale. (udskudt én dag) Møde med Hanne Rasmussen og Mette Laustsen fra folketingets Fredag 16/ oplysning og underskrift på foreløbige projektaftale. Uge 37 Mandag 9/ Tirsdag 10/ Introduktion og undervisning på IVA Flue på væggen observation hos Folketingets oplysning. Uge 38 Mandag 16/ Tirsdag 17/ Undervisning på IVA (metoder) Tilrettelæggelse af projektplan med folketingets oplysning. Uge 39 Mandag 23/ Tirsdag 24/ Undervisning på IVA (projektplan) Vejledning med Carl Gustav Johannsen på IVA Uge 40 Mandag 30/ Aflevering af godkendt og underskrevet projektplan til studieadministrationen. Uge 41 Tirsdag 8/ Møde med folketingets oplysning vedrørende spørgeskema tilrettelæggelse, ønsker om emner, termer osv. Fredag 10/ Vejledning med Carl Gustav Johannsen IVA kl Uge 44 Mandag 28/ Tirsdag 29/ Undervisning på IVA Møde med folketingets oplysning vedrørende foreløbige resultater af forundersøgelse/spørgeskema Uge 45 Mandag 4/ Tirsdag 5/ Undervisning på IVA Vejledning med Carl Gustav Johannsen IVA kl Uge 46 Uge 47 Torsdag 21/ Vejledning med Carl Gustav Johannsen IVA kl. 9 Uge 48 3

5 Uge 49 Tirsdag 2/ Torsdag 5/ Uge 50 Fredag 13/ Uge 1 Tirsdag 7/ Undervisning på IVA Aflevering af færdigt produkt til folketingets oplysning Fremlæggelse af færdigt produkt for folketingets oplysning Aflevering af projektrapporten til IVA 4

6 Konsulent rapport Det Erhvervsrelaterede Projekt 2013 Samlet kompendium

7 Konsulent rapport 1. Resume Projektet uploadede af Folketingets Oplysning omhandler en brugerundersøgelse af Oplysningens brugere, samt danskernes generelle kendskab til Oplysningen. Projektet munder ud i et færdigt arbejdet spørgeskema, som Oplysningen kan benytte som grundlag til afholdelse af brugerundersøgelsen. Overordnet fokuserer spørgeskemaet på brugertyper, kendskab, kontaktform og tidspunkter samt om de adspurgte føler behov for at benytte Oplysningen. Spørgeskemaet er udarbejdet til at lægges op på Folketingets hjemmeside, hvilket er grunden til at første del skal fastlægge om borgerne kender til Oplysningen, og hvis ikke, hvilke dele af hjemmesiden de benytter og om de kan have gavn af Oplysningen. Anden del af spørgeskemaet er rettet mod brugerne af Oplysningen og skal afklare hvor ofte, hvordan og til hvilket formål de kontakter Oplysningen. Alternativt til at lægge skemaet ud på Folketingets hjemmeside kan spørgeskemaet tilpasses og sendes via sammen med svar fra Oplysningen. Spørgeskemaet kan også være et nyttigt udgangspunkt for forskellige former for interview, hvis der ønskes flere detaljer i besvarelsen end hvad spørgeskemaet kan give. 2. Tilblivelse emnebeskrivelse Folketingets Oplysning uploadede sommer 2013 et projekt på IVAs hjemmeside. Med det formål at få udarbejdet en bruger undersøgelse som Oplysningen selv, på et senere tidspunkt, kunne igangsætte. Folketingets Oplysning fremsatte ønsker om projektet og kriterierne som det forholder sig til. Specifikt ønsker Oplysningen en undersøgelse som kan afdække hvem der benytter den og hvor stort det generelle kendskab til oplysningstjenesten er, samt hvornår og på hvilken måde brugerne ønsker at tage kontakt til Oplysningen. 6

8 Det blev aftalt at projektet skal ende ud i et færdigt arbejdet spørgeskema, som Oplysningen kan benytte som inspiration til afholdelse af en brugerundersøgelse. Spørgeskema som undersøgelsesform, har den fordel at man kan drage forskellige konklusioner ud fra svarene uden at skulle fortolke de givne informationer, hvilket ofte er nødvendigt ved interviews af forskellig slags. Når spørgeskemaet er blevet kogt ned til et minimum, så spørgsmålene fremstår ligefremme og konkrete og hvis det samtidig hovedsageligt kun har lukkede svarmuligheder, gør det at besvarelsen for den adspurgte borger går hurtigt og dermed ikke optager så meget tid at borgeren føler det en byrde at besvare skemaet. Et langt spørgeskema kan virke afskrækkende på de adspurgte borgere. 3. Kommissorium - Tidsfrister Kontakt til Folketingets Oplysning blev taget tirsdag d. 13/ og aftale om samarbejde blev indgået fredag d. 16/ Projektets udformning og endelige produkt blev aftalt på et møde med Oplysningen d. 17/9 2013, efter at semestret var begyndt. Som aftalt med Oplysningen d. 17/9 fokuserer projektet på fire punkter som Oplysningen ønsker information om. Disse er: Hvem der bruger tjenesten (brugertyper). Hvor stort borgernes generelle kendskab til tjenesten er. Hvilken kontaktform brugerne foretrækker (telefon, mail, chat). Hvilke tidspunkter på dagen brugerne ønsker at kunne få hjælp. Formen som den udarbejdede undersøgelse får er et kvantitativt spørgeskema. Det gennemarbejdede spørgeskema blev fremlagt for Oplysningens repræsentant og kontaktperson d. 29/ hvor mindre ændringer af formuleringen blev foretaget, hvorefter skemaet blev fremlagt for uddannelsesvejlederen og godkendt. 7

9 4. Medvirkende Projektet blev udbudt af Folketingets Oplysning der repræsenteres af Mette Laustsen koordinator og ansvarlig for Oplysningen, som er kontaktperson og som har stået for et at godkende både projektplan og spørgeskema. Projektets besvarelse og resultat er udarbejdet af studerende fra Det Informationsvidenskabelige Akademi IVA. Projektet bliver fra akademiets side behandlet og godkendt af vejleder og underviser Carl Gustav Johannsen. 5. Overvejelser Formålet med projektet var fra starten klart formuleret og der har undervejs kun været brug for enkelte afklaringer, om hvad der er Oplysningen konkret ønsker at undersøgelsen skal give svar på. Som aftalt mellem parterne blev der udarbejdet et spørgeskema, som muliggør at besvare Oplysningens spørgsmål vedrørende brugernes kendskab til og behov for tjenesten. Spørgeskemaet er et forslag til hvordan en eventuel brugerundersøgelse kan se ud. Det vil i sidste ende være op til oplysningen at beslutte hvordan undersøgelsen skal foretages. Spørgeskemaet blev valgt som udformning til dette projekt fordi det kan tilpasses så man får begrænset antal mulige svar, hvilket gør at resultaterne lettere kan sammenfattes i modeller og tabeller for større overblik. En anden grund til valget af netop denne undersøgelsesform er, at spørgeskemaet kan lægges ud digitalt eller sendes som brev eller mail. Variationen af besvarelser er større end hvis der blev foretaget eksempelvis kvalitative interviews eller fokusgruppeinterviews. Ved kvantitative undersøgelser lægges der vægt på at man kan hente besvarelser ind fra en større del af befolkningen, hvilket ofte resulterer i et mere varieret billede end hvis man benytter interviews, til gengæld bliver besvarelserne mindre detaljeorienteret. 6. Resultat Ideen med det udarbejdede spørgeskema er, at det skal lægges op på Folketingets 8

10 hjemmeside, hvilket er grunden til, at den første del af spørgeskemaet er rettet mod de borgere som benytter Folketingets hjemmeside, men ikke Oplysningen. Det er ligeledes tænkt med i spørgeskemaet at man med algoritmer såsom cookies kan give borgerne muligheden for, at der kun bliver spurgt én gang om man vil udfylde spørgeskemaet, også hvis borgerne vælger at springe spørgeskemaet over. Herefter følger en præsentation af spørgeskemaet. Spørgeskemaet består af 12 lukkede spørgsmål, hvoraf det første afklarer om der kendes til Oplysningen, de efterfølgende fire henvender sig til dem som ikke kender til Oplysningen, de sidste syv afklarer i hvilket omfang borgerne som kender til Oplysningen benytter den. Første del af spørgeskemaet Første del af spørgeskemaet indeholder 5 spørgsmål og forsøger at klarlægge hvor på Folketingets hjemmeside borgerne oftest opholder sig, samt om de føler et behov for at tilfredsstille deres informationsbehov vedrørende oplysninger om lovgivning, anden information på siden, Folketinget eller hjælp til at navigerer rundt på siden. Formålet med at indhente disse oplysninger er at vurdere, om Oplysningen er tilgængelig nok for de borgere som ønsker at benytte den, eller om der skal informeres mere om hvad Oplysningen er og hvor kontaktoplysningerne hertil findes på hjemmesiden. Anden del af spørgeskemaet Anden del af spørgeskemaet indeholder syv spørgsmål og henvender sig til de borgere som kender til Folketingets Oplysning og som derved er potentielle brugere. Formålet med denne del er at klarlægge hvor ofte og til hvilken sammenhæng brugerne benytter Oplysningen, samt hvornår og i hvilken form de foretrækker at kontakte den. Disse spørgsmål stilles hovedsageligt så Oplysningen kan vurdere om de nuværende åbningstider er tilpas til at nå brugerne, eller om de skal udvides, samt om der eventuelt skal laves ændringer i antallet af personale på vagt i bestemte tidsrum. Spørgeskema 9

11 Folketingets Oplysning er en tjeneste, henvendt til alle borgere i Danmark, som tilbyder hjælp til blandt andet at navigere rundt på Folketingets hjemmeside, finde information om aktuel og tidligere lovgivning, samt anden konkret viden om Folketingets historie, opbygning og funktion. For at afdække borgernes behov og forbedre vores tjeneste vil vi gerne bruge 3 minutter af din tid på et lille spørgeskema. De opgivne oplysninger vil kun blive brugt til forbedring af tjenesten Folketingets Oplysning og vil ikke blive videregivet til udenforstående parter. Spørgeskemaet er opsat således at spørgsmål udfolder sig alt efter hvad svar der gives. 1. Kender du til Folketingets oplysning? Nej Ja Hvis nej ved sp.1 så besvar følgende fire spørgsmål (Sæt flere X) 1.1 Hvilke dele af Folketingets hjemmeside benytter du oftest? Dokumentarkiv Demokrati og folkestyre Folketingsmedlemmer, udvalg og deres arbejde Aktuelt i folketinget Andet Har du oplevet at have brug for svar på spørgsmål om Folketinget? (Sæt ét X) Ja Nej 10

12 1.1.2 Har du behøvet hjælp til at finde oplysninger og dokumenter på hjemmesiden? (Sæt ét X) Ja Nej Hvis ja, hvilken slags hjælp vil der være tale om? (Sæt flere X) Navigation på siden Oplysninger om medlemmer Aktuel information Uddybning/forklaring af begreber Finde konkrete dokumenter Oplysninger om lovgivning Historiske oplysninger Andet Hvis ja ved sp. 1 så besvar følgende syv spørgsmål 1.2 Hvor ofte benytter du Folketingets Oplysning? (Sæt ét X) Dagligt Månedligt Sjældnere Ugentligt Halvårligt Aldrig Hvis aldrig, hvorfor? (Sæt flere X) Har ingen spørgsmål For besværligt Har ingen navigationsproblemer Manglende kontaktoplysninger 11

13 Andet I hvilket sammenhæng? (Sæt flere X) Arbejdsrelateret Uddannelsesrelateret Privat Til hvilket formål benytter du Oplysningen? (Sæt flere X) Navigation på siden Oplysninger om medlemmer Aktuel information Uddybning/forklaring af begreber Finde konkrete dokumenter Oplysninger op lovgivning Historiske oplysninger Andet Hvornår passer det dig bedst at bruge tjenesten? (Sæt flere X) Senere Hvordan foretrækker du at bruge tjenesten? (Sæt flere X) Mail Chat Telefon 12

14 1.2.6 Er du tilfreds med hvordan tjenesten fungerer? (Sæt ét X) Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Giv evt. en begrundelse Bemærkninger: Pilottest Der blev foretaget en lille forundersøgelse kort før spørgeskemaet blev fremlagt for Oplysningen. Til denne undersøgelse blev spørgeskemaet givet til fem borgere som alle er politisk aktive og har adgang til internettet. Ud af de fem adspurgte benyttede to slet ikke folketingets hjemmeside og kendte derved heller ikke til Folketingets Oplysning. To af de fem kendte til Oplysningen men benyttede den ikke, fordi de ikke følte at der var nogle spørgsmål som de ønskede besvaret. Én ud af de fem kendte ikke til Folketingets Oplysningen, men benyttede dokumentarkivet på hjemmesiden. Vedkommende følte dog ikke behov for hjælp fra Oplysningen. Forundersøgelsen indikerer hvor stor forskel der er på borgere og deres behov og interesse for mere uddybende viden om Danmarks folkestyre og lovgivning. Selv om alle fem er politisk aktive så er der stor forskel på hvor meget de enkelte har sat sig ind i hvad man som borger kan få viden om og assistance med. 13

15 7. Alternative løsninger Det udarbejdede spørgeskema er beregnet til at blive lagt ud på Folketingets hjemmeside, men den sidste del af skemaet kan også stå alene. Hvis man eksempelvis ønsker at sende det til retur til brugerne sammen med deres mailede svar fra Oplysningen. Herved kan man målrette gruppen til kendte brugere af Oplysningen frem for alle borgerer som klikker ind på hovedsiden. Eventuelt kan der afholdes interview til at besvare Oplysningens spørgsmål, både som enkeltstående interviews, fokusgruppe interviews eller tænkehøjt tests, også til dette kan spørgeskemaet være et nyttigt udgangspunkt. De forskellige interviewformer vil fungere godt til at klarlægge nøjagtigt hvor borgerne støder på problemer, da de muliggør at borgerne går i flere detaljer med besvarelsen, end et spørgeskema med fortrinsvis lukkede spørgsmål kan. 14

16 Projekt rapport Det Erhvervsrelaterede Projekt 2013 Samlet kompendium 13 15

17 Indholdsfortegnelse Indledning 17 Problemstilling 17 Abstrakt 18 Metode 19 Målgruppe 20 Hvem blev produktet lavet til Hvem blev produktet rettet mod Samarbejde i forløbet Besvarelse af problemstilling i produktet 21 Hvad form kan undersøgelsen antage Hvad skal undersøgelsen indeholde Hvordan kan målgruppen udvælges Evaluering 24 Hvorfor den valgte form Var udformningen af produktet hensigtsmæssig Projektstedets mening Perspektivering 26 Valg af teori Anvendelse o praksis Diskussion 27 Formålet med projektet Kan de to formål forenes Refleksion 29 Hvad blev lært ved projektet Hvad var forudsætningerne for at lave projektet Hvilken viden anvendt - hvorfor Diskussion 33 Hvordan fungerede det erhvervsrelaterede projekt som afslutning på uddannelsen Andre former for afslutninger Personlig mening Konklusion 36 Litteratur

18 Projekt rapport Indledning Denne opgave behandler det produkt som blev udarbejdet til Folketingets Oplysning, ved slutningen af det erhvervsrelaterede projekt, og fokuserer på hvordan dette projekt har fungeret. Både som arbejdsform og hvor succesfyldt det egentlige arbejde foretaget har været. Der bliver i opgaven fokuseret på flere indgangsvinkler hvorfra projektet kan betragtes. Herunder hvordan problemstillingerne opstillet i projektplanen blev udført, hvilke målgrupper produktet bliver rettet mod, hvad viden der bliver benyttet il besvarelsen og hvad der blev lært ved projektet. Problemstilling fra projektplan Hvordan kan undersøgelsen laves? Hvad skal der gives svar på? Hvordan kan målgruppen udvælges? 17

19 Abstrakt Opgaven sætter fokus på hvordan det endelige produkt, besvare den problemstilling skabt af Folketingets Oplysnings informationsbehov. Dette gør den blandt andet ved at se på hvilke målgrupper projektet skulle omfavne, her Folketingets Oplysning som produktet blev lavet til, og borgerne som benytter Folketingets hjemmeside, samt brugerne af Oplysningen som produktet, spørgeskemaet, blev rettet mod. Derefter blev der set på hvordan produktet formåede at besvare problemstillingen opstillet i projektplanen. Hvad form undersøgelsen kan antage, spørgeskema eller interviews blev valgt. Hvilke punkter undersøgelsen skal behandle, generel viden om tjenesten, samt hvornår og hvordan der helst tages kontakt. Hvordan målgruppen kan udvælges, begræns målgruppen og henvend det kun til brugerne af Oplysningen og hjemmesiden. I tredje afsnit fokuseres på valg af udformningen af projektet, hvor hensigtsmæssig den valgte form var, og hvad Oplysningen mente om produktet. Formen for produktet blev en konsulent rapport, hvis form virkede godt til formålet og hvor Oplysningens eneste bemærkning var, at der godt kunne være flere overvejelser fra arbejdsprocessen inde over. Derefter blev der kort beskrevet hvilke teorier og metoder der er blevet set på til projektet. Primært til udvælgelse af undersøgelsesformer (Case D )og opbygning af den valgte form (Harboe T ). De to formål med projektet var, at opfylde projektstedets problemstilling og gennem denne vise udvalgt viden fra undervisningen. Sjette afsnit fokuserer på hvad der blev lært ved gennemførslen af projektet, herunder erfaring i behandling af problemstillinger, samarbejde med forskellige parter, samt større viden om de informations behov som kan opstå. 18

20 Til sidst blev der set på hvordan projektet har fungeret som afslutning på en uddannelse, hvortil der godt kunne være ønsket en egentlig praktik periode, men at projektet var en god arbejdsform. Metode Til udarbejdelsen af det erhvervsrelaterede projekt blev der set på en række forskellige metoder, men der blev kun benyttet og foreslået relativt få til projektstedet som mulig baggrund for en brugerundersøgelse. Til at fastsætte hvilke former for undersøgelser som kunne foretages for at opfylde det opstillede informationsbehov, blev der læst eksempler taget fra Donald O. Cases bog Looking for information (2012. s ). Det blev herefter bestemt at det som ville fungere bedst til situationen, var enten hvad Case kalder postal og web surveys eller interviews, i den ene eller anden form. Den form som undersøgelsen antog i projektet var et kvantitativt spørgeskema, da dette tillader indsamling af data fra en større gruppe end interviews. Spørgeskemaet blev dog opsat sådan at det også kan danne grund for et kvalitativt interview. Til hjælp ved opbygningen af spørgeskemaet blev der brugt Thomas Harboes bog metode og projektskrivning (2011. s , ) hvor der beskrives dele af spørgeskemaers opbygning, som svarkategorier, spørgeteknikker og indlæggelse af vejledning, samt hvorfor disse punkter er vigtige. Der blev i perioden op til skrivningen af produktet også foretaget en mindre observationsundersøgelse af Folketingets Oplysning, for at få overblik over deres arbejde og danne et billede af hvordan der interageres med brugerne. 19

21 Målgruppe Hvem blev produktet lavet til Målgruppen for det færdige produkt var Folketingets Oplysning, som originalt lagde projektet op på IVAs hjemmeside. Folketingets Oplysning ønskede med projektet, at få inspiration og ideer til hvordan en eventuel videre brugerundersøgelse af borgernes generelle kendskab til, og brug af Oplysningen som tjeneste er. Hensigten med at indhente disse oplysninger er, at gøre Oplysningen som tjeneste mere tilgængelig og brugervenlig. Folketingets Oplysning er en tjeneste som svarer på spørgsmål og giver oplysninger om Folketinget som institution, tidligere og nuværende lovgivning, samt Folketingets historie. Oplysningen forholder sig objektivt til lovgivningen og besvarer derfor ikke spørgsmål om, hvordan love skal forstås eller fortolkes, men henviser da til selve lovteksten, ligeledes besvarer Oplysningen ikke spørgsmål af personlig karakter. Produktet blev udarbejdet således at de oplysninger som der genereres, er nogle som Folketingets Oplysning kan benytte og drage nytte af. Spørgeskemaet, som er det endelige produkt, fokuserer på flere punkter som Oplysningen gav udtryk for at de ønsker undersøgt. Disse punkter er, hvem der bruger Oplysningen, med hensyn til om det er for egen interesse, erhverv eller uddannelses øjensyn. Samtidig skal spørgeskemaet klarlægge hvor mange, af de borgerer som aktivt bruger Folketingets hjemmeside, kender til og benytter Oplysningen, samt hvordan og hvornår det bedst passer dem at kontakte Oplysningen. Hvem blev produktet rettet mod Spørgeskemaet er bevidst valgt til kun at rettet sig mod de borgerer som benytter Folketingets hjemmeside, da det i denne gruppe er både større sandsynlighed for at de adspurgte enten kender til Oplysningen, eller at de kan have gavn af tjenesten, da de aktivt opsøger information om lovgivning og folketinget. 20

22 Denne indskrænkning af spørgeskemaets målgruppe er også til dels tiltænkt som værende lettere udførlig for Oplysningen, samt mere økonomisk, da det kan lægges ud på hjemmesiden i stede for at få for eksempel Gallup til at lave undersøgelsen. Det blev for Oplysningen udpeget at andre former for undersøgelsesformer ligeledes kan anvendes, heriblandt forskellige interviews former. Hvis man vælger at benytte andre former for undersøgelser, ændres målgruppen også. Den målgruppe som spørgeskemaet er rettet mod er meget begrænset og indskrænket, og kan indskrænkes mere hvis fokus rettes mod dem som benytter Oplysningen, frem for at tage alle brugerne af Folketingets hjemmeside. Projektets endelige produkt til projektstedet rettede sig altså mod to forskellige målgrupper, projektstedet og de eventuelle brugere som skal besvare spørgeskemaet. Samarbejde i forløbet Folketingets Oplysning gjorde det klart da de uploadede projektet hos IVA, at der i høj grad var tale om et projekt med selvstændigt arbejde, da der ikke fandtes arbejdsplads hos Oplysningen som kunne bruges. Kontakt personen fra Oplysningen Mette Laustsen, har stået i tæt kontakt gennem projekt forløbet, både med hensyn til viden om oplysningens, samt med hensyn til at arrangere tid til observation af Oplysningens arbejde og rundvisning af deres faciliteter. De fleste møder med Oplysningens kontaktperson, i anledning af udarbejdelsen af produktet, har bestået i fastlæggelse af Oplysningens ønsker til projektets endelige udformning og dennes berørte emner, samt til godkendelse af projektplanen og spørgeskemaet inden færdiggørelsen af det endelige produkt. Besvarelse af problemstilling i produktet Der blev i projektplanen beskrevet hvad projektet skulle munde ud i, men en egentlig problemstilling blev ikke klart formuleret. Opremset indeholder denne dog disse 21

23 punkter: 1. Hvilken form kan undersøgelsen antage? 2. Hvad skal undersøgelsen indeholde? 3. Hvordan kan målgruppen udvælges? Hvad form kan undersøgelsen antage Det blev relativt tidligt i forløbet besluttet at lave en kvantitativ undersøgelse, da denne undersøgelsesform fokuserer på at indsamle en begrænset mængde data fra en stor gruppe. Ved brug af et kvantitativt spørgeskema kan man få et bredere overblik over hvad en bestemt gruppe mener, hvilket giver en større repræsentativitet. Samtidig kan man med kvantitative undersøgelser på et senere tidspunkt gentage undersøgelsen med en tilsvarende gruppe, og realistisk forvente at få et lignende svar. Der kan dog med kvantitative spørgeskemaer opstå tvivl vedrørende undersøgelsens validitet og om de stillede spørgsmål bliver forstået og besvaret korrekt. Der kunne eventuelt også benyttes kvalitative undersøgelser til at besvare Oplysningens informationsbehov. Fordele ved dette ville være at svarene, som indhentes bliver mere detaljerede og eventuelt også begrundet og forklaret, til gengæld må man så tage med, at der ikke kan indhentes svar fra så mange forskellige personer, og at der derved ikke vil være så mange besvarelser på de enkelte spørgsmål som ved det kvantitative. Dertil kommer at der kan opstå problemer med neutralitetskravet, spørgsmål om hvorvidt der via de stillede spørgsmål bliver ledt frem til et ønsket svar, og subjektivitetsfrygten, om de subjektive fortolkninger af de adspurgtes svar på nogen måde påvirker det endelige resultat. Det er også mere besværligt at omsætte interviews ti l grafer og modeller end det ville være ved brug af spørgeskemaer og andre kvantitative undersøgelser, da disse lettere tillader sammendragelse af resulter. Fælles for de to undersøgelse former er frafald af besvarelser, der er en stor del af de personer som bliver bedt om at svare på eller være med i en undersøgelse som pænt takker nej, hvad enten der er tale om et 22

24 spørgeskema eller et interview. Hvad skal undersøgelsen indeholde Indholdet af det færdige produkt blev tilrettelagt efter samtale med Oplysningens kontaktperson og fokuserer på to ting. Første del af det udarbejdede spørgeskema henvender sig til den almene borger og fastslår hvor stort deres kendskab til Folketingets Oplysning er, hvis der ikke findes noget konkret kendskab, afdækker skemaet hvilke dele af Folketingets hjemmeside der oftest benyttes, og om der findes er informationsbehov som Oplysningen kan hjælpe med at udfylde. Denne del af skemaet skal opfylde Oplysningens ønske om at kende borgernes generelle kendskab til tjenesten. Anden del af spørgeskemaet fokuserer på borgere som benytter Oplysningen, og bruges til at fastlægge i hvilken form disse mennesker benytter tjenesten, og til hvilket formål, samt hvad der bliver ment om den eksisterende tjeneste. Informationen som samles af denne del af spørgeskemaet, skal give Oplysningen en klar ide om hvordan brugerne mener at tjenesten fungerer, og eventuelt udpege steder hvor der kan laves ændringer og forbedringer. Hvordan kan målgruppen udvælges Der blev i det endelige produkt til Folketingets Oplysning, ikke gået videre i dybden med hensyn til udvælgelse af målgruppe til den foreslåede brugerundersøgelse. Der blev dog foreslået at begrænse målgruppen til de borgere som benytter Folketingets hjemmeside eller som aktivt har skrevet til Oplysningen, både da dette potentielt vil være mere økonomisk end at skulle etablere en Gallup undersøgelse, eller at arrangere en række interviews for at indhente samme mængde information. Det endelige produkt bygger på den her førstnævnte, og spørgeskemaet er udarbejdet til at passe på den tilhørende målgruppe. De andre muligheder blev primært berørt ved det sidste møde med Oplysningen om produktet, den 13/ og blev givet som alternativ til den foreslåede undersøgelsesform. 23

25 Der blev sat fokus på produktets konkrete indhold, med hensyn til det udarbejdede spørgeskema og hvordan specielt dette kunne implementeres. Derfor blev der i det endelige produkt fokuseret mest på anvendelighed og mindre på refleksion, noget som Oplysningen til sidste møde berørte. Dette skyldes først og fremmest at produktet blev set, som at det skulle fungere som inspiration til hvordan en brugerundersøgelse kan igangsættes. Evaluering Hvorfor den valgte form Produktet tog form af en konsulent rapport, efter konsultation med vejleder Carl Gustav Johannsen. Eftersom der fra Oplysningens side blev efterspurgt input og ideer til en eventuel brugerundersøgelse, giver det mening at betragte projekt forløbet som værende givet til en konsulent. Der var i begyndelsen af processen nogen tvivl om hvordan det endelige produkt skulle udformes, udover spørgeskemaet, da det ikke føltes passende at følge de normale forhold for en skriftlig aflevering. Den valgte form har nok ligheder til den sædvanlige afleveringsform, til at udformningen ikke gav videre problemer da først rækkefølgen af afsnit var fastlagt. Det endelige produkt holder sig ikke helt til den beskrivelse af en konsulentrapport som blev givet af vejlederen, mest fordi den ikke er omfattende nok til, at mange af de beskrevne underafsnit var nødvendige. Man kunne i udarbejdelsen af produktet have valgt at fokusere mindre på anvendelse og mere på overvejelser og teori, hvilket ville have givet produktet et mere uddannelsesmæssigt udtryk, men som stadigvæk ville ligge ind under termen konsulent rapport så længe formen og opbygningen bibeholdes. 24

26 Var udformningen a produktet hensigtsmæssig Vedrørende produktets endelige form og om hvorvidt det udfyldte de forventninger og funktioner som der blev stillet til det, så fungerede formen som produktet havde efter hensigten, men selve spørgeskemaet, som optog godt halvdelen af den endelige rapport, kunne godt være blevet vedlagt som bilag, hvormed der ville være mere plads i selve rapporten til at gå i detaljer vedrørende de overvejelser, som der blev gjort undervejs med hensyn til opbygningen og udformningen af spørgeskemaet, samt de termer og spørgsmål anvendt i dette. Der kunne ved udfærdigelsen af produktet med fordel være blevet inddraget flere konkrete forslag til, hvordan en undersøgelse kunne igangsættes, samt lagt mere fokus og vægt på muligheder for at udvælge og uddrage målgrupper til undersøgelsen. Til dette fungerede rapporten ikke godt nok, og levede ikke op til de forventninger som der fra projektstedets side var blevet dannet. Projektstedets mening Projektstedets repræsentant gav i det sidste møde udtryk for, at det ville have været godt med nogle flere begrundelser og overvejelser i produktet, samt flere konkrete forslag til afholdelse af en undersøgelse, men var dog glade for at få noget input. Ligeledes forventer Oplysningen at der laves en langt mere omfattende pilottest af den foreslåede undersøgelse, før den eventuelt tages i brug, det er dog endnu ikke fastsat om der overhoved bliver en undersøgelse, eller hvilken slags der i så tilfælde vil være tale om. Oplysningen havde ikke noget at indvende med hensyn til produktets form og opbygning, kun med det indeholdende resultat som ikke levede helt op til de opsatte forventninger. I tilfælde af at produktet skulle laves igen ville der blive fokuseret på at ændre specielt disse to punkter: 1. Inddragelse af flere overvejelser både i opbygningen af skemaet, samt begrundet valg af undersøgelsesform. 25

27 2. Inddragelse af flere eksempler som cases, opstillet teoretisk for at illustrere hvordan en opgave kan behandles, samt hvordan andre med et lignende problem har løst dette. Perspektivering Valg af teori Før brugerundersøgelsen blev lavet som et kvantitativt spørgeskema, blev der læst op på hvilke andre former for undersøgelser som eventuelt kunne benyttes, heraf er der mange som ikke blev videre berørt i det endelige produkt. For at indskrænke mulighederne blev der læst nogle af de forskellige eksempler i Donald O. Cases bog Looking for information som alle omhandler forskellige måder at opfylde varierende former for informationsbehov, men hvor måden dette sker på, samt de forhold og situationer som beskrives er den centrale forskel. Et problem ved kvantitative undersøgelser, som også kan være en fordel, er at det er en kendt og ofte benyttet undersøgelses metode uden noget fastsat ophav, men med et utal af brugere som alle i større eller mindre grad tilpasser metoden til egne formål. På den ene side er det derfor svært at henvise til én konkret teoretiker, som andet end inspiration, når man beskæftiger sig med kvantitative undersøgelser, på den anden løber man ikke tør for kilder til netop inspiration og alternative løsninger lige med det samme. Til den endelige opbygning af spørgeskemaet blev der benyttet Thomas Harboes bog om metode og projektskrivning som basis for udarbejdelse af skemaet. Der blev her inden foretaget en mindre observationsundersøgelse af Folketingets Oplysnings arbejde i relation til deres interageren med brugerne af Oplysningen, dette blev gjort for at danne et overblik over Oplysningens funktionalitet. Spørgeskemaets opbygning med fokus på lukkede, korte og klart formulerede spørgsmål er for at opnå en så klart 26

28 formuleret forståelse af de besvarende borgeres mening som muligt og samtidig gøre den fremtidige behandling af de indsamlede data lettere. Samtidig er det for at sikre at den tid som besvarelsen af skemaet optager, bliver brugt meningsfuldt, da man ved a svare på et spørgeskema udføre et stykke, forhåbentligt meningsfyldt og ulønnet arbejde for den person eller organisation som har lavet eller bestilt undersøgelsen. Anvendelse i praksis Det at anvende teorier og metoder, lært i undervisningen, i praksis kan i nogle tilfælde godt være problematisk, da det ikke altid er klart hvordan en teori skal vendes og drejes før at den kan passes ind i en bestemt sammenhæng så det giver mening. Andre gange er sammenhængen åbenlys og teori og metode vælges på grund af denne sammenhæng. Eftersom det ønskede produkt var en guide til en undersøgelse, og ikke indbefattede at undersøgelsen skulle udføres som andet end en lille pilot test, blev den valgte metode ikke så udførligt afprøvet som det godt kunne have været ønsket. Ligeledes var observationen af Oplysningens arbejde meget kortvarig, og krævede ikke de opsætninger som en mere omfattende observations periode ville behøve. Det endelige produkt blev udarbejdet med fokus på funktion og udførsel af dets hovedkomponent, spørgeskemaet. Den metode som der derfor primært blev brugt, var ved opbygningen af det kvantitative spørgeskema og ikke en mere teoretisk tilgang med overvejelser og alternativer blandet ind i. Umiddelbart fungerede metoden godt til udarbejdelsen af selve spørgeskemaet, men mindre godt til udarbejdelsen af det skrevne produkt. Diskussion Formålet med projektet 27

29 Formålet med projektet var todelt, dels fordi der er to parter med interesse i det færdige produkt, men også fordi opbygningen af dette produkt i sidste ende skal være rettet mod to meget forskellige modtagere, som forventer forskellige former for dybde, bearbejdelse og overvejelser. Formen på produktet er rettet mod projektstedet fremfor uddannelsesstedet, som i stedet ville have forventet en opgave med den standardiserede opstilling ofte brugt ved skriftlige afleveringer. Projektstedet Folketingets Oplysning ønskede en vejledning til hvordan en eventuel brugerundersøgelse kunne igangsættes, samt gode ideer til og forslag om hvordan målgrupper kan udvælges og kontaktes. I sidste ende skulle projektet gerne munde ud i en undersøgelse for tjenesten, som besvarer de punkter som der blev fremlagt af Oplysningen. Det andet formål med projektet var selvfølgelig at afprøve, hvad der blev lært gennem uddannelsesforløbet ude i den virkelige verden på en konkret problemstilling, samt at samle erfaring med hensyn til bearbejdelse af forskellige problemstillinger. Kan de to formål forenes For at lave en god opgave er det vigtigt at opfylde så mange af projektstedets ønsker som muligt, eftersom det er dem som har fastsat hvad projektets emne er, dette gør at det i stor grad var Folketingets Oplysning, som er blevet konsulteret vedrørende de fleste afklarende spørgsmål om produktets indhold, som er opstået gennem hele arbejdsprocessen. Som tidligere nævnt så var et af forudsætningerne for projektet at det primært skulle udarbejdes selvstændig, eftersom der ikke var arbejdsplads hos Oplysningen tilsidesat til projektet. Projektet er derfor primært blevet udarbejdet hjemme, med enkelte undtagelser for når ændringer eller præciseringer skulle klarlægges, hvortil Oplysningen blev kontaktet, ofte med et møde til følge. Projektstedet gav til slut udtryk for, at de godt kunne have ønsket flere konkrete ideer end hvad det endelige 28

30 projekt fremlagde, men at de dog var glade for inputtet og at de forventer måske at lave nogle ændringer efter at en mere udførlig pilot test er blevet afholdt. Projektet indgår som sådan derfor ikke i nogen officiel kontekst, men fungerer som ide guide. Det andet formål med projektet var som nævnt at vise og benytte det som er lært gennem undervisningen i praksis, hvilke dele af denne viden som benyttes afhænger i høj grad af hvad emne projektet omhandler, samt hvilken slags information der er tale om. Opbyggelsen af en brugerundersøgelse trækker meget på den teoretiske viden om hvordan sådanne undersøgelser sættes op, og hvilke andre undersøgelser som der allerede har været hvor der kan drages inspiration fra. Brugen af den lærte viden blev ikke beskrevet i produktet, men snarer vist gennem opstillingen af spørgeskemaet, en bedre inddragelse af denne viden ville indebære at overvejelserne ved opstillingen af skemaet bliver inddraget i produktet. Opbyggelsen af denne del af produktet, ville falde godt sammen med hvad Oplysningen gav udtryk for at de gerne så noget mere af, det er derfor muligt at de to formål med projektet godt kan forenes, men at de ikke blev det tilstrækkeligt i det endelige produkt. Refleksion Hvad blev lært ved projektet Først og fremmest fungerede projektet som en øvelse i at anvende teoretiske begreber og metode lært i undervisningen i en konkret og virkelig sammenhæng, fremfor de teoretisk opstillede cases som undervisningen ellers benytter sig af. Projektet har dog også medført en hvis erfaring, i og med at der blev taget kontakt til en helt udenforstående part, som skulle have et informationsbehov eller opgave opfyldt. Projektet har dermed ikke kun ledt til en større erfaring med brug af det lærte undervisningsmateriale, men også viden om hvilke problemer og informationsbehov der kan opstå hos en tjeneste som Folketingets Oplysning, samt andre lignende 29

31 informationsvigtige tjenester. Arbejdet med projektet har også givet en ide om hvad der vil forventes af svar på et lignende problem, samt hvad niveau arbejdsmarkedet opererer på i forhold til de videregående uddannelser. Det at lave en god brugerundersøgelse er ikke let, specielt fastsættelsen af termer som beskriver områder på Folketingets hjemmeside var svært at fastsætte, så de var både forståelige for udefrakommende og genkendelige for dem som ofte benytter hjemmesiden. Ved at projektet udarbejdes for en udenforstående part blev der ligeledes gjort mere ud af udarbejdelsen end hvis det kun var en skriftlig aflevering til lærer og censor. Dertil kom dog også en større grad af usikkerhed og personlig anlagt pres for at lave et godt projekt. Hvad var forudsætningerne for at lave projektet Udarbejdelsen af projektet krævede en forståelse for og en viden om de forskellige former for brugerundersøgelser disses opbygning og implementering, hvilket der flere gange i uddannelsesforløbet er blevet fokuseret på. Det har flere gange været en del af de skriftlige afleveringer at de skulle indeholde en undersøgelse af en slags, blandt andet i eksamen i videnskabsteori og metode krævedes enten en gennemførsel og diskussion af en selvlavet undersøgelse eller en teoretisk gennemgang af forskellige undersøgelsesformer. Der er igennem uddannelsen blevet foretaget både lange og korte interviews, samt opbygget forskellige former for kvantitative spørgeskemaer, hvoraf ikke alle var lige vellykkede. En anden forudsætning for arbejdet med projektet var en selvstændig arbejdsproces, som ligger sig op af hvad arbejdskriterierne ofte er ved afsluttende prøver og eksamener. I det hele taget er selvstændighed noget som dyrkes meget både i den almindelige undervisning og opgaveskrivning, med mindre gruppearbejde bliver pålagt af underviseren. Hvilken viden blev anvendt hvorfor 30

32 Som nævnt var en af forudsætningerne for projektet en viden om brugerundersøgelser og hvordan disse kan opbygges og implementeres. Den praktiske viden herom kommer primært fra de gange hvor det har været et krav at anvende en sådanne undersøgelse i en opgave, og selve undersøgelsen derfor er blevet udarbejdet, udført og behandlet skriftligt. Men en ting er at man praktisk kan opsætte og udarbejde en undersøgelse, hvad enten der er tale om et spørgeskema eller en form for interviews, en anden er at have den teoretiske viden om hvordan undersøgelsen kan opsættes, ofte vil forskellige værker, lærerbøger og underviserer give forskellig information og råd til hvordan en sådan undersøgelse skal implementeres, måske primært fordi ikke alle metoder giver ens resultater eller virker lige godt for alle som benytter dem. For at se på hvilke former for undersøgelser som kunne anvendes, blev der læst udsnit af eksempler på informationsbehov og hvordan disse kan behandles og opfyldes, (Donald O. Case )blandt andet tales der om fordelene ved case studies, som også det behandlede projekt til dels blev betragtet som, i kraft af at det ønskede produkt skulle opstille teoretiske forslag til hvordan et givent problem og situation kunne løses bedst muligt, og altså derved kan fungere som case. Eftersom det meste af projektet som har lighed med andre cases ligger netop i denne teoretiske tilgang, som modsætning til hvad man måske eller ser, så er der tale om et meget kort projekt uden de større muligheder eller videre ønsker for en tilbundsgående undersøgelse, men derimod ønskedes der flere ideer, som der dog til slut ikke blev videre leveret på. Den undersøgelsesform som til slut blev valgt at benytte i projektet falder ind under hvad Case kalder postal og web surveys, som indeholder både de fysiske spørgeskemaer, Gallup undersøgelser og en variant af interviews, og beskrives som værende en måde hvorpå information og data kan indhentes fra en gruppe adspurgte mennesker. Denne slags undersøgelser er nogle af de mest kendte og er ofte hvad borgere bliver mødt med når der er en virksomhed eller anden gruppe som ønsker at erhverve sig relevant viden af den ene eller anden slags, laver en undersøgelse. Andre former for undersøgelser som kort blev nævnt i produktet var diverse former for 31

33 interviews både som enkeltstående og i gruppe, som nævnt i tidligere afsnit er der en del af disse som af Case blev sat ind under termen survey, som dog mest forholder sig til indsamlingen af konkret vide og data og derfor optræder når der er tale om korte klare spørgsmål hvortil der ønskes et ofte for de adspurgte så objektivt et svar vedrørende deres normale gøren på for eksempel hjemmesider eller deres brug af reklamer, blade og aviser. Herimod er interviews som en kategori for sig noget som ofte inddrager de adspurgtes personlige meninger og følelser om en ting, i langt højere grad end de føromtalte surveys. Som der omtales i bogen så er der mange måder at anskue problemer på, de som her er nævnt, er dem som for den konkrete problemstilling er mulige at udføre og samtidig giver mulighed for at indhente den viden som Folketingets Oplysning efterspørger. Til hjælp med at opbygge det endelige spørgeskema, samt opfriske den viden om både kvantitative og kvalitative undersøgelser som behøves for at have et fungerende udgangspunkt, blev der brugt en bog af Thomas Harboe (Thomas Harboe , ) specielt rettet mod projektskrivning. Vedrørende Harboes bog blev der primært læst op på hans definition af forskelle og ligheder mellem de kvalitative og kvantitative metoder og deres fordele og ulemper, kapitel 5. Samt kapitel 7 og 8 som omhandler henholdsvis spørgeteknikker til brug ved forskellige slags interviews og spørgeskema vedrørende både spørgsmål, svarkategorier og inddragelsen af eventuelt følgebrev og vejledning til udfyldning af et spørgeskema. Denne sidste blev brugt til at udforme den korte indledning til det udarbejdede spørgeskema hvor dettes formål kort blev beskrevet. Den praktiske del af den viden tilegnet gennem undervisningen, ville måske være nok til at opbygge en undersøgelse, men den ville ikke række til også at kvalificere den viden, hvis man ikke kan pege på mindst et ophav eller reference. De konkrete referencer blev ikke tilføjet i det endelige produkt ligesom de fleste overvejelser blev udeladt, i stedet tilføjes nogle af dem her i den endelige rapport, hvor Folketingets Oplysning dog ikke får gavn af dem. 32

34 Diskussion Hvordan fungerede Det Erhvervsrelaterede Projekt som afslutningen på uddannelsen Projektet som blev udarbejdet for Folketingets Oplysning fungerer som afsluttende eksemen for uddannelsen til Bibliotekar DB, og bør derfor være med til at vise at de krav om kompetencer som denne stilling har, er blevet opfyldt gennem den gennemførte uddannelse. Spørgsmålet er så om projektet fungerer, både teknisk og om de klare at vise de studerenes tillærte viden. Teknisk fungerede opbygningen af projektet godt, nogle af undervisningsgangene var mere relevante end andre, primært på grund af forskellene på projekterne. Muligheden for at diskuterer både sit eget projekt og andres og derved både få og give input og ideer og få feedback tilbage har gjort at de enkelte dele af projektet tidligt blev formuleret og overskueliggjort. Specielt opsamlingen og gennemgangen af de forskellige faser af projektet har været nyttige, specielt til at besvare spørgsmål og forebygge usikkerhed om de enkelte deles formål og fysiske krav. Hvorvidt de enkelte projekter viser de kompetencer som der er lært gennem uddannelses perioden afhænger dels af projektets emne, dels hvordan dette emne bliver behandlet og hvilke teorier og metoder der benyttes hertil. Det vil for projekterne være umuligt at vise alt hvad de studerende har lært i deres studie, men afhængigt af vinklen kan en del af feltet berøres. Et større og mere tidskrævende projekt ville måske give mulighed for at benytte en større del af den samlede viden, men for de fleste projekter må der findes begrænsninger for hvad de studerende kan give sig i kast med. Det erhvervsrelaterede projekt fungerede godt som arbejdsform, men om det er en god måde at afslutte en uddannelse til bibliotekar på kan diskuteres. Det er ikke alle 33

35 projekter som beskæftiger sig med biblioteksrelaterede emner og selv dem som foregår på et bibliotek eller lignende institution, behandler et specifikt problem eller emne som projektstedet er kommet ud for og ikke det generelle daglige arbejde som man som uddannet bibliotekar kan forvente at få. De nyuddannede bibliotekarer vil altså efter den endelige aflevering og bedømmelse af projektet komme ud på arbejdsmarkedet, uden anden erfaring indenfor det specifikke felt hvor de har uddannet sig end det de har fået gennem eksempelvis studiejob eller observation på institutionerne. Andre former for afslutninger Det ville måske være bedre hvis det erhvervsrelaterede projekt blev kombineret med en observationsperiode, måske der hvor projektet blev udbudt, så de studerende kan få fingrene ned i det egentlige arbejde. Praktik på et bibliotek var tidligere en del af bibliotekaruddannelsen og er noget som de ældre bibliotekarer har oplevet, hvor mange af disse som egentlig har bemærket eller ved at dette ikke længere er tilfældet vides ikke, ej heller hvor meget det spiller ind på arbejdsniveauet. Som tidligere nævnt blev det her behandlede projekt sammenlignet lidt med en case fra undervisningen, den største forskel består i at en case ofte er pure teoretisk opstillede situationer opfundet så de studerende kan prøve viden og teorier af på en konkret situation, mens man ved projektet som de studerende selv skulle kontakte og stå i forbindelse med selv skal fastlægger både rammerne som der skal arbejdes indenfor og beslutte i samarbejde hvad selve projektet skal munde ud i. Projektet har altså fungeret som et mere selvstyrende case study, i hvert fald for det pågældende projekt. Personlig mening Helt personligt følte jeg at der manglede en egentlig praktisk del til uddannelsen, selv om der specielt på første semester blev fokuseret meget på hvordan en bibliotekar arbejder, klassifikation, søgning med mere, så har der ikke været mulighed for faktisk 34

36 at spørge en fungerende bibliotekar eller observere hvordan deres arbejdsdag forløber. Der er overhoved ingen fokus på den praktiske gøren på et bibliotek i bibliotekar uddannelsen, så dem som ikke har et relevant studiejob risikerer at færdiggøre uddannelsen og komme ud på arbejdsmarkedet uden noget reelt billede af hvad en bibliotekars job er, og hvilke kompetencer som der ikke fokuseres på i uddannelsen vil være nyttige at have når man søger job som bibliotekar. Personligt valgte jeg at kontakte mit lokale bibliotek i sommerferien for at høre om det var muligt at komme i frivillig praktik for at se hvad det faktisk er de går og laver. Det var en rigtig god oplevelse og jeg ville gerne have haft mulighed for at gøre dette og måske endda have nogle i samme situation, praktik, at tale med det om. Praktisk viden om det generelle arbejde er godt at have så man ikke kommer ud efter uddannelsen og må tilstå, at man faktisk er helt grøn hvad angår praktik erfaring. Med hensyn til dem med relevante studiejob ville det måske være meget godt at komme nogle forskellige steder hen, eftersom der er meget forskel på de fleste biblioteker og disses tilbud og fokuspunkter. 35