Professionsbacheloruddannelse i offentlig administration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionsbacheloruddannelse i offentlig administration"

Transkript

1 September 2007 Forslag til studieordning: Professionsbacheloruddannelse i offentlig administration (Bachelor of Public Administration) Sigter mod studiestart i september 2008

2 Indhold Forord Uddannelsens formål og varighed Formål ECTS-point Titulatur Uddannelsens indhold og struktur Model Semesteroversigt med fordeling af ECTS-point Gennemførelse Modulernes indhold og mål Undervisere og samarbejde Internationalisering Ny kvalifikationsramme Prøver Oversigt over prøver og eksaminer Eksamensforsøg Omprøver Almindelige bestemmelser Meritoverførsel Meritstuderende Orlov Meritoverførsel og videre uddannelse Ikrafttrædelse Henvisning til gældende retsregler Kommer senere Moduler mål og indhold grunduddannelse Samfundsbeskrivelse og metode (1. semester) Jura (1.-3. semester) Økonomi (1.-3. semester) Organisation, individ og kommunikation (1.-3. semester) Kvalitet og innovation (1.-3. semester) Samfundsvidenskabelig metode (4. semester) Samfundsøkonomi (4. semester) Individ, socialisering og læring (4. semester) Praktik for den toårige uddannelse (4. semester) Afsluttende eksamensprojekt for den toårige uddannelse (4. semester) Moduler mål og indhold toning HR faglig toning (5.-7. semester)

3 7.2. Socialfaglig toning Uddannelses- og erhvervsvejledning Økonomitoning (5. og 7. semester) Beskæftigelsestoning (5.-7. semester) Skattetoning (5.-7. semester) Professionsbachelor-praktik 6. semester Professionsbachelorprojekt Bilag

4 Forord Formålet med forslaget til en studieordning er at udvikle og implementere en professionsbachelor inden for det forvaltningsmæssige og administrative område med en selvstændig profil og et vurderet aftagerpotentiale. Professionsbacheloruddannelsen skal medvirke til at dække behovet for fagligt kvalificerede medarbejdere med kernekompetencer inden for forvaltningsområdet. De uddannede vil have en række fælles kompetencer gennem grunduddannelsen. Toningen giver de studerende viden og færdigheder i at håndtere disse kompetencer inden for den valgte toning. En udfordring for udviklingsarbejdet har været, og vil fortsat være, at lave 5-6 tydelige profiler/toninger på uddannelsen og samtidig udvikle en synergi mellem disse profiler/toninger. Det har derfor i udviklingsarbejdet været vigtigt at fokusere på det faglige studiemiljø herunder mulighederne for fællesundervisning på tværs af toningerne. Målgruppe Uddannelsen henvender sig til unge med en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse inden for kontorområdet. Det er vigtigt for uddannelsen, at den synliggør det store og relevante jobmarked den offentlige sektor byder på. Det er bl.a. derfor meget vigtigt, at professionspraktikken udformes og evalueres i tæt samarbejde med aftagerne af uddannelsen. Uddannelsen retter sig hovedsageligt mod forvaltningsmæssige kernekompetencer. Enkelte toninger vil uden problemer kunne anvendes i den private sektor. F. eks. toningen inden for HR vil være lige så relevant for private aftagere som for offentlige aftagere. Endvidere vil hele feltet af virksomheder, der bevæger sig i offentlige udbud, også være en relevant aftager gruppe. Anbefalinger fra ministeriets arbejdsgruppe Ministeriets arbejdsgruppe anbefalede: At der etableres en ny professionsbacheloruddannelse inden for forvaltningsområdet med udgangspunkt i følgende anbefalinger: Uddannelsen skal være bred og fleksibel Uddannelsen skal indeholde en vis fællesmængde i form af forvaltningsmæssige kernekompetencer, hvorefter de studerende kan tone deres uddannelse inden for et fag- eller funktionsområde Uddannelsen skal indeholde mulighed for at slutte efter 2 år Indholdet af administrationsøkonomuddannelsen kan med fordel inddrages i udviklingen Der etableres dobbeltadgang (både gymnasie- og erhvervsuddannede) Uddannelsen tilrettelægges i afgrænsede moduler, dvs. at uddannelsen opbygges af obligatoriske og valgfrie moduler Under udviklingen skal der tages højde for, at uddannelsen skal give adgang til relevante videreuddannelsesmuligheder Professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration er en 3½-årig uddannelse, godkendt af Undervisningsministeriet og akkrediteret af Akkrediteringsinstituttet. 4

5 1. Uddannelsens formål og varighed 1.1. Formål Det er uddannelsens formål at uddanne professionsbachelorer, der kan indgå som kernemedarbejdere i den offentlige forvaltning og opgavevaretagelse. Professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration kvalificerer den studerende til fagligt, teoretisk og personligt at kunne håndtere kompleksiteten i den offentlige sektors opgaveløsning. Desuden kvalificerer uddannelsen til videre uddannelse på relevante uddannelser fx Master i offentlig administration. Den studerende skal kvalificere sig til en offentlig sektor, som præges af bl.a.: at øget decentralisering, mål-/rammestyring og brugerinvolvering i den offentlige sektor stiller krav om fokus på mål, standarder samt opfølgning og kontrol gennem dokumentation og evaluering at decentrale enheder i højere grad træffer beslutninger. Dette stiller krav om kendskab til den offentlige sektor samt den politiske arena at den offentlige sektors ansvarsområder og opgaver går på tværs af sektorer og faggrænser. Dette vil medføre krav om brede og tværfaglige kompetencer som kan skabe nye samarbejdsrelationer at en øget markedsstyring stiller krav om kendskab til feltet for samarbejde mellem den offentlige sektor og det private marked at der mødes stadig voksende krav om at kunne formidle og behandle den indsamlede viden I uddannelsen er indbygget en mulighed for at afslutte med en Erhvervsakademiuddannelse efter to års studium. Denne kortere uddannelse har på samme måde som professionsbacheloruddannelsen til formål at kvalificere den studerende til at bidrage fagligt kompetent og effektivt til den offentlige sektors opgaveløsning. Forskellen i målsætningen for hele den 3½-årige og for den kortere uddannelse fremgår af de detaljerede målbeskrivelser for læringsudbyttet (jf. "Modulernes mål og indhold", kapitel 6 nedenfor) ECTS-point Professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration tilrettelægges som et 3½-årigt heltidsstudium svarende til 3½ studenterårsværk (210 ECTS-point). Ved at vælge et særligt forløb for det fjerde semester kan uddannelsen afslutte efter to år og 120 ECTS point med en Erhvervsakademiuddannelse i offentlig administration. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Arbejdsbelastningen omfatter således skemalagt undervisning, studieforberedelse og skriftlige arbejder, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen, studiepraktik og projekter i udvalgte virksomheder, samt selvstudium og eksamensdeltagelse Titulatur Den, der har gennemført uddannelsen, er berettiget til betegnelsen "Professionsbachelor i offentlig administration", som betegnelse for uddannelsesmæssig baggrund. Den engelsksprogede betegnelse for uddannelsen er: "Bachelor of Public Administration". Den toårige uddannelse betegnes "Erhvervsakademiuddannelsen i offentlig administration", med den engelske betegnelse, Academy Profession Degree of Public Administration. 5

6 2. Uddannelsens indhold og struktur Professionsbacheloruddannelsen består af syv semestre, der som overordnet mål har at den studerende tilegner sig en helhed af faglige kvalifikationer inden for det enkelte semesters tidsramme Model Uddannelsens struktur fremgår af modellen nedenfor: semester (90 ECTS-point hvoraf 5 ECTS-point er til tværfaglige projekter) ECTS Samfundsbeskrivelse statistik og metode Demokrati, politik og EU Statsret Kommunalret og offentlig/privat samarbejde Forvaltningsret Bogføring og regnskab Budget og regnskab Omkostningslære Kommunikation Org.teori/ org.psykologi Evaluering og kvalitetssikring Innovation 4. semester (30 ECTS-point) ECTS Samfundsvidenskabelig metode 10 Samfundsøkonomi 10 Individ, socialisering og læring 10 To-årig KVU: Praktik 15 Afsluttende eksamensprojekt semester (90 ECTS-point) ECTS Toning HR, Social, Beskæftigelse, Skat, Uddannelses- og erhvervsvejledning, Økonomi 30 Professionsbachelor-praktik 30 Toning 10 Professionsbachelor-projekt semester er fælles for alle studerende. Før 4. semester påbegyndes, skal den studerende beslutte om han eller hun ønsker en 2-årig uddannelse eller en 3½-årig uddannelse. Hvis den studerende vælger den toårige uddannelse, indeholder 4. og sidste semester praktik (15 ECTSpoint) og et afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS-point). For studerende som ønsker hele den 3½-årige uddannelse, vil 4. semester indeholde en række teoretiske fag, der bygger bro til toningerne på professionsbacheloruddannelsens sidste del. 6

7 Der er i modellen indbygget en mulighed for at studerende, der i første omgang vælger en 2-årig uddannelse, men senere ønsker hele 3½-årige uddannelse, kan stige på igen med en studieforlængelse på et semester, nemlig svarende til professionsbachelorforløbets 4. semester. Uddannede med den 2-årige administrationsøkonom-uddannelse vil på samme måde kunne træde ind på uddannelsen ved at begynde på professionsbacheloruddannelsens 4. semester. Den studerende skal gennem uddannelsens forskellige fag tilegne sig videnskabelig metode og teori, således at den studerende kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. De faglige input har til formål at give de studerende faglige og metodiske kompetencer så de kan indsamle relevant information, analysere og vurdere problemstillinger, samt formidle løsninger på et teoretisk velfunderet grundlag inden for professionen. Den studerende skal gennem uddannelsen lære at identificere egne læringsbehov. Toningsdelen har til formål at give de studerende mulighed for at få en profil på deres uddannelse gennem en faglig fordybelse. De studerende kan vælge mellem forskellige faglige og funktionsmæssige toninger. Praktikken har til formål at sætte den studerende i stand til at anvende studiets metoder og redskaber gennem en konkret praktisk opgaveløsning på en relevant arbejdsplads. Praktikopholdet planlægges så det så vidt muligt giver praksiserfaringer inden for toningens felt. Formålet med det afsluttende professionsbachelorprojekt er, at den studerende får lejlighed til at demonstrere de teoretiske, metodiske og analytiske færdigheder, som i alt er erhvervet på studiet. Professionsbachelorprojektet udarbejdes i forlængelse af toningen og praktikken og skal inddrage professionsrelevante problemstillinger fra praksisfeltet. 7

8 2.2. Semesteroversigt med fordeling af ECTS-point 1. år 1. semester ECTS-point Kommunikation 10 Samfundsbeskrivelse, statistik og metode 6 Statsret 4 Demokrati, politik og EU 4 Evaluering og kvalitetssikring 3 Tværfagligt projekt 3 I alt semester ECTS-point Budget / regnskab 8 Kommunalret og offentlig / privat samarbejde 6 Bogføring og regnskab 5 Innovation 5 Organisationsteori/organisationspsykologi 4 Omkostningslære 2 I alt år 3. semester ECTS-point Innovation, evaluering og kvalitetssikring 12 Forvaltningsret 10 Organisationsteori/organisationspsykologi 6 Tværfagligt projekt 2 I alt semester (se selvstændig semesterbeskrivelse for afstigere nederst) ECTS-point Samfundsvidenskabelig metode 10 Individ og dannelsesproces 10 Økonomisk analyse 7 Økonomisk politik og regulering 3 I alt år 5. semester ECTS-point Toninger 30 Økonomi Beskæftigelse Social HR Uddannelses- og erhvervsvejledning Skat I alt semester Praktik 30 I alt 30 8

9 4. år 7. semester Toning 10 Professionsbacheloropgave inkl. særlig metodedel 20 I alt 30 Hele Professionsbacheloruddannelsen 210 Toårig erhvervsakademiuddannelse: 2. år 4. semester ECTS-point Studieophold/praktik 15 Afsluttende eksamensprojekt 15 I alt 30 Hele Erhvervsakademiuddannelsen Gennemførelse Undervisningen gennemføres ved anvendelse af forelæsninger, holdundervisning, øvelsesrækker, præsentationer, cases, seminarer og projekter samt virksomhedsophold. I undervisningen inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder fra områder, der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. I undervisningen inddrages endvidere erfaringer fra praksis og viden om centrale tendenser i professionen og om metoder til at udvikle professionsfaget samt udføre kvalitets- og udviklingsarbejde Modulernes indhold og mål Formål, indhold mv. fremgår nærmere af beskrivelserne i kapitel 6 og Undervisere og samarbejde Det skal sikres at underviserne samlet set har et uddannelsesniveau højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Det skal endvidere sikres at underviserne samlet set har baggrund i eller tilknytning til professionen. Interne eller eksterne undervisere skal have tilknytning til udviklings- og forskningsprojekter inden for professionen. Den enkelte uddannelsesinstitution formulerer en strategi for national og international forskningstilknytning. Uddannelsesinstitutionen formulerer en strategi for institutionens placering, rolle og profil på det internationale uddannelses- og vidensmarked. 9

10 Endvidere kortlægger den enkelte uddannelsesinstitution samarbejdspartnere og aftagere nationalt som internationalt. Der vil i uddannelsen blive lagt vægt på forståelsen af egen profession gennem tværfaglige samt tværprofessionelle temaer og projekter Internationalisering Uddannelsesinstitutionerne skal inddrage den internationale dimension i undervisningen. Professionsbacheloruddannelsens 4. semester er planlagt så der hovedsageligt læses generelt teori- og metodestof med henblik på at lette muligheden for at læse dette semester på en uddannelsesinstitution i udlandet. For både den 3½-årige og den toårige uddannelse gælder det at studieopholdet/praktikken vil kunne ske i udlandet Ny kvalifikationsramme Beskrivelsen af uddannelsens mål og indhold er i overensstemmelse med den ny kvalifikationsramme. Det er også ud fra den ny kvalifikationsramme at modulernes indhold, læringsudbytte, niveau mm. er struktureret og beskrevet. 10

11 3. Prøver Uddannelsens læringsudbytte dokumenteres undervejs ved prøver, der kan bestå i mundtlige og skriftlige eksamener, bedømmelse af opgaver og projekter, deltagelse i seminarer, øvelsesrækker m.v. Prøverne er enten eksterne eller interne. Ved de eksterne prøver medvirker en censor beskikket af Undervisningsministeriet. Ved de interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere, udpeget af uddannelsesinstitutionen. Af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver fremgår, hvorvidt prøven er intern eller ekstern, og hvem der medvirker ved bedømmelsen. Deltagelse i prøverne på studiet forudsætter som regel, at den studerende har afleveret og fået godkendt en eller flere obligatoriske hjemmeopgaver i de enkelte fag og projekter Oversigt over prøver og eksaminer Uddannelsen omfatter følgende prøver: Grunduddannelse Semester Prøve og indhold Censur og bedømmelse 1. semester Tværfagligt projekt omhandlende samtlige fag på semesteret Intern (b/ ikke b)* 2. semester Præsentation/kommunikationsopgave Intern (b/ ikke b) 2. semester Tværfaglig skriftlig 6 timers prøve omhandlende samtlige fag på Ekstern (7-trin)** semester 3.semester Skriftlig 4 timers jura eksamen. Ekstern (7-trin) Tværfagligt projekt med mundtlig fremlæggelse. Det skriftlige og mundtlige indgår med hver 50 pct. i bedømmelsen Ekstern (7-trin) Professionsbachelorer 4. semester Én ugeopgave i "Individ, socialisering og læring" og "Samfundsvidenskabelig metode" 4. semester 4 timers skriftlig økonomieksamen Afstigere Praktiksynopsis på max. 15 sider Intern (b/ ikke b) Afgangsprojekt på max. 50 sider m. mundtlig fremlæggelse Ekstern (7-trin) Toning semester 5. semester To eksamener: én skriftlig og én mundtlig Ekstern (7-trin) (tilpasset den enkelte toning) 6. semester En rapport udarbejdet af den studerende om praktikopholdet Intern (b/ ikke b) 7. semester Prøve tilpasset den enkelte toning Intern (7-trin) 7. semester Professionsbachelor-projekt Rapport på max. 80 sider med mundtlig fremlæggelse Ekstern (7-trin) * Bestået/Ikke bestået ** Bedømmelse efter 7-trins-skalaen 11

12 Prøvernes form og antal er planlagt efter de gældende regler og vil naturligvis blive tilpasset eventuelle nye regler på området Eksamensforsøg En studerende kan højst tre gange indstille sig til samme prøve. Studielederen kan tillade indstilling til et 4. og 5. forsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold Omprøver En studerende, der har deltaget i den senest afholdte eksamen og dér opnået karakteren 00 eller derunder efter 7-trins-skalaen, alternativt bedømmelsen ikke bestået, har adgang til at deltage i en omprøve. Adgang til omprøve forudsætter: at den pågældende prøve ikke indgår som en delprøve i en prøve, som den studerende forinden samlet har bestået. at den studerende ikke forinden samlet har bestået den del af uddannelsen, hvori den pågældende prøve er placeret. 12

13 4. Almindelige bestemmelser 4.1. Meritoverførsel Uddannelsesinstitutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf efter denne studieordning bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i nærværende studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trinsskalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt fag i nærværende studieordning, overføres karakteren. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som "bestået" og indgår ikke i beregning af karaktergennemsnittet. Uddannelsesinstitutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som "bestået" Meritstuderende Uddannelsesinstitutionen kan tillade, at studerende fra andre videregående uddannelser følger dele af uddannelsen og aflægger prøve efter gældende retningslinier. Det er en forudsætning, at det er et godkendt led i deres egen uddannelse Orlov En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der er gældende for studerende på orlov, henvises til uddannelsesstedets regler om orlov (jf. "Interne regler og retningslinjer" på studiets undervisningsportal) Meritoverførsel og videre uddannelse Mulighederne for meritoverførsel og overgangen til videreuddannelse er beskrevet i bilag Ikrafttrædelse Studieordningen træder i kraft med virkning for studerende, der påbegynder studiet pr. 1. september

14 5. Henvisning til gældende retsregler Kommer senere 14

15 6. Moduler mål og indhold grunduddannelse 6.1. Samfundsbeskrivelse og metode (1. semester) Studievægt: 10 ECTS-point Modulet giver den studerende kendskab til centrale begreber og problemstillinger i det danske samfund og den offentlige sektor. Det skal gøre den studerende i stand til at beskrive og analysere samfundsudvikling og -struktur ud fra en økonomisk og politisk synsvinkel. Indhold Samfundsbeskrivelse, statistik og metode Demokrati, politik og EU 6 ECTS-point 4 ECTS-point Samfundsbeskrivelse Befolkning, kultur og erhverv Danmark og omverdenen Befolknings- og erhvervsstruktur Arbejdsmarkeder Levevilkår, sundhed og miljø Kultur, etnicitet og integration Statistik og metode Statistisk metode, tabeller og grafer Statistiske kilder Introduktion til samfundsvidenskabelig metodologi Undersøgelsesmetoder spørgeskemaer og interviews Indeks og indeksberegninger Niveaumål (positionsmål) og spredningsmål Den offentlige sektor Den offentlige sektors størrelse og struktur Kommunernes, regionernes og statens opgaver De offentlige finanser (den offentlige sektors indtægter og udgifter) Velfærdsstatens finansiering i fremtiden Demokrati, politik og EU Demokrati Interessegrupper, politiske organisationer og magtens fordeling Embedsmands- og politikerrollen Medier og magt Borgerindflydelse, det senmoderne og velfærdsstaten Menneskerettigheder og -pligter EU EU s institutioner Magtfordelingen mellem Folketinget og EU 15

16 Internationale forskelle og global integration Mål for læringsudbyttet Viden kender den offentlige sektors struktur og rollefordelingen mellem kommuner, regioner og stat forstår den samfundsmæssige og institutionelle baggrund for velfærdsstaten og den offentlige sektor har viden om forskellige samfundsvidenskabelige metoder har kendskab til demokratiets vilkår og demokratiske beslutningsprocesser forstår globaliseringens og EU s betydning for det danske samfunds udvikling og konkurrenceevne Færdigheder kan anvende statistiske redskaber til at beskrive og præsentere samfundsmæssige problemstillinger kan beskrive samfundsmæssige forhold og problemer med inddragelse af relevante størrelser og begreber kan søge systematisk efter sekundær empiri fx statistik kan indsamle relevant information ved hjælp af spørgeskemaer og interviews kan skelne mellem det politiske og det administrative niveau i forvaltningen Kompetencer er i stand til at søge efter, finde og anvende relevant sekundær empiri til belysning af nye emner og problemer inden for samfundsbeskrivelse og samfundsøkonomi kan udarbejde relevante og informative tabeller og diagrammer på basis af et hvilket som helst talmateriale af relevans for en arbejdsplads fx en fraværsstatistik eller tal for lønudviklingen kan planlægge og gennemføre dataindsamling i form af enkle spørgeskema- og interviewundersøgelser, samt strukturere og præsentere den samlede information kan holde sig ajour med væsentlige udviklinger inden for emneområdet kan agere i en embedsmandsrolle Prøveformer og bedømmelse Læringsudbyttet udprøves ved A. efter 1. semester en tværfaglig opgave omhandlende samtlige fag på semestret. Opgaven bedømmes ved intern censur bestået eller ikke bestået. B. efter 2. semester en tværfaglig skriftlig eksamen omhandlende samtlige fag på semester. Eksamensbesvarelsen bedømmes ved ekstern censur efter syvtrins-skalaen. C. efter 3. semester bedømmelsen af et tværfagligt projekt med tilhørende mundtlig eksamen, hvor det skriftlige og mundtlige indgår med hver 50 pct. i bedømmelsen. Eksamensbesvarelsen bedømmes ved ekstern censur efter syvtrins-skalaen. 16

17 6.2. Jura (1.-3. semester) Studievægt: 20 ECTS-point Modulet giver den studerende kendskab til centrale juridiske begreber og regler for den offentlige sektor. Det skal sætte den studerende i stand til at identificere, beskrive og analysere juridiske processer og problemstillinger og kunne foretage forvaltningsretlig korrekt sagsbehandling. Indhold Statsret Kommunalret og offentlig/privat samarbejde Forvaltningsret og juridisk metode 4 ECTS-point 6 ECTS-point 10 ECTS-point Statsret Statsretten tager udgangspunkt i Grundlovens bestemmelser De øverste danske statsorganer Folketingets opbygning og funktion Regeringens opbygning og funktion Domstolenes organisation og funktion Gensidig kontrol Menneskerettigheder Kommunalret og offentlig/privat samarbejde Kommunalret Kommunalfuldmagten Den kommunale styrelseslov Offentlig/privat samarbejde kommunal erhvervsvirksomhed samarbejdsfelter mellem det offentlige og det private Forvaltningsret og juridisk metode Juridisk metode Retskildelære Juridisk informationssøgning Principper for fortolkning Forvaltningsret Forvaltningsloven Offentlighedsloven Persondataloven 17

18 Mål for læringsudbyttet Viden Statsret kende de organisatoriske og retlige rammer for statslige myndigheders beslutningsprocesser have kendskab til de grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder Kommunalret og offentlig/privat samarbejde have viden om de retlige rammer for kommuners organisation og styrelse kende kommunalfuldmagtsreglerne, dvs. grundsætninger om kommuners mulighed for at varetage opgaver, når det ikke er reguleret i lov have kendskab til rammerne for samarbejde mellem det offentlige og det private Forvaltningsret og juridisk metode have indsigt i retskilderne og deres indbyrdes forhold samt relevante fortolkningsprincipper have kendskab til juridisk kildesøgning kende de forvaltningsretlige regler og grundsætninger forstå konsekvenserne af at tilsidesætte forvaltningsretlige regler Færdigheder Statsret kan analysere samspillet mellem de øverste danske statsorganer (folketing, regering og domstole) Kommunalret og samarbejde mellem det offentlige og det private kan analysere de retlige rammer for kommunalbestyrelsen styring af kommunen kan analysere reglerne om kommunalfuldmagtens grænser kan beskrive konsekvenserne af tilsidesættelse af reglerne kan identificere mulighederne for kommunal erhvervsvirksomhed og for samarbejde mellem det offentlige og det private Forvaltningsret og juridisk metode kan analysere og vurdere formelle krav til en forvaltningsafgørelses indhold kan analysere materielle krav til en forvaltningsafgørelses indhold kan analysere retsvirkningerne og konsekvenserne af tilsidesættelse af forvaltningsretlige regler kan anvende juridisk metode til at løse juridiske problemstillinger Kompetencer kan agere inden for de retlige rammer for statens, regionernes og kommunernes kompetenceområder kan foretage selvstændig forvaltningsretlig korrekt sagsbehandling kan bidrage med grundlæggende juridisk viden i tværfagligt samarbejde kan identificere behov for ajourføring af viden kan identificere, hvornår andre juridiske rådgivere bør inddrages 18

19 Prøveformer og bedømmelse Læringsudbyttet udprøves ved A. efter 1. semester en tværfaglig opgave omhandlende samtlige fag på semestret. Opgaven bedømmes ved intern censur bestået eller ikke bestået. B. efter 2. semester en tværfaglig skriftlig eksamen omhandlende samtlige fag på semester. Eksamensbesvarelsen bedømmes ved ekstern censur efter syvtrins-skalaen. C. efter 3. semester ved en 4 timers skriftlig jura-eksamen. Besvarelsen bedømmes ved ekstern censur efter 7-trins-skalaen. 19

20 6.3. Økonomi (1.-3. semester) Studievægt: 15 ECTS-point Modulet giver dels den studerende mulighed for, i en controllerrolle, at kunne deltage i praktiske opgaver i en økonomifunktion, dels basis for yderligere økonomistudier. Indhold Bogføring og opstilling af regnskab Omkostningslære Budget- og regnskabssystemer 5 ECTS-point 2 ECTS-point 8 ECTS-point Bogføring og opstilling af regnskab Den almene regnskabsmodel Resultat Formue Egenkapital Periodisering Kodificering Nationale love, bekendtgørelser, cirkulærer og retsafgørelser Internationale regnskabsvejledninger Omkostningslære Omkostningsarter Analyse Finansierings- og investeringsteori Rentes-rente-beregninger Vurdering af investeringers fordelagtighed Vurdering af finansieringsform Budget- og regnskabssystemer Opbygning af systemerne Initialisering Drift Afslutning 20

21 Mål for læringsudbyttet Viden Bogføring og opstilling af regnskab har viden om den almindelige regnskabsmodels hovedkomponenter: resultat, formue, egenkapital og periodiseringsprincipper har viden om lovgivningskrav til regnskaber mv. har kendskab til den regnskabsmæssige håndtering af organisationsformer som joint ventures og selskabsformer med begrænset hæftelse. har nøje viden om de specifikke lovkrav til den offentlige forvaltnings regnskabsaflæggelse Omkostningslære har viden om kategorisering af omkostninger efter dækningsbidragsmodellen og kender denne models analytiske fordele kender normale klassifikationer af omkostninger i direkte og indirekte, styk- og generalomkostninger, samt andre gængse opdelinger Har viden om anvendelse af kapitaliseringsmetoder og deres betydning ved vurdering af en investerings fordelagtig Budget og regnskabssystemer har viden om budget- og regnskabssystemernes logiske opbygning og anvendelsesmuligheder Færdigheder kan indgå i praktiske arbejdsprocesser omkring udarbejdelsen af regnskaber og budgetter kan udarbejde en kontoplan og gennemføre bogføring, regnskabsudarbejdelse og budgetlægning kan beskrive initialisering, drift og afslutning af systemerne samt de tilknyttede arbejdsgange kan se forskelle og ligheder ved forskellige budget- og regnskabssystemer. Med en instruktion i det konkrete system er den studerende i stand til at betjene disse i praksis kan gennemføre finansierings- og investeringsanalyser kan indgå i en controller-funktion Kompetencer kan efter en instruktion i de konkrete regnskabssystemer deltage i økonomistyringen af en institution kan systematisk strukturere økonomiske data til brug for regnskaber og budgetter kan vurdere forskellige metoders anvendelighed i forbindelse med finansierings- og investeringsanalyse kan implementere en passende bogføringsmetodik i andre organisationsformer end dem, der har været undervist detaljeret i Prøveformer og bedømmelse Læringsudbyttet udprøves ved A. efter 2. semester en tværfaglig skriftlig eksamen omhandlende samtlige fag på semester. Eksamensbesvarelsen bedømmes ved ekstern censur efter syvtrins-skalaen. B. efter 3. semester bedømmelsen af et tværfagligt projekt med tilhørende mundtlig eksamen, hvor det skriftlige og mundtlige indgår med hver 50 pct. i bedømmelsen. Eksamensbesvarelsen bedømmes ved ekstern censur efter syvtrins-skalaen. 21

22 6.4. Organisation, individ og kommunikation (1.-3. semester) Studievægt: 20 ECTS-point Modulet giver den studerende kendskab til centrale begreber og problemstillinger om organisation, borger og kommunikation i den offentlige sektor. Modulet skal gøre den studerende i stand til at identificere, analysere og vurdere organisatoriske problemstillinger i den offentlige sektor og det offentliges relation til borgeren, samt identificere, analysere og udføre mangeartede kommunikationsopgaver i relation til både borger og organisation. Kommunikation 10 ECTS-point Organisationsteori/organisationspsykologi 10 ECTS-point Kommunikation Grundlæggende forståelse af mundtlig kommunikation Samtalen styring og dynamik Konflikter og uenighed Supervision coaching vejledning Præsentationsteknik Forhandlingsteknik Svære samtaler Kultur og kommunikation Skriftlig kommunikation Mål og rammer for effektiv kommunikation Kommunikationskanaler, medier At skrive kort og godt i det danske sprog At skrive på nettet (mail, online, web) At fastlægge mål for informationen Udformning og strukturering af netsider mhp. effektiv kommunikation At identificere og analysere informationsproblemer Organisationsteori/organisationspsykologi Introduktion til helhedsforståelse af organisationer Organisationspsykologi Motivation Gruppeforståelser indenfor organisationer Organisationsstruktur og dynamik Opgaver, teknologi og effektivitet i organisationer Organisationskultur Vidensdeling Magt og konflikt i organisationer Individ, organisation og arbejdsmiljø Beslutningsprocesser i organisationer Forandring af organisationer Ledelse af organisationer 22

Professionsbacheloruddannelse i offentlig administration

Professionsbacheloruddannelse i offentlig administration 2011 Professionsbacheloruddannelse i offentlig administration (Bachelor of Public Administration) Studieordning studiestart august/september 2011 Indhold Forord...4 1. Uddannelsens formål og varighed...5

Læs mere

Professionsbachelor i offentlig administration

Professionsbachelor i offentlig administration 2012 Professionsbachelor i offentlig administration (Bachelor of Public Administration) Studieordning studiestart september 2012 Forord Denne studieordning for professionsbachelor i offentlig administration

Læs mere

ADMINISTRATIONSBACHELOR

ADMINISTRATIONSBACHELOR ADMINISTRATIONSBACHELOR PROFESSIONSBACHELOR I OFFENTLIG ADMINISTRATION SEPTEMBER 2013 UCSJ - CAMPUS NÆSTVED Indhold 1 Forord... 3 2 Fællesdel... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Varighed og ECTS-point... 3 2.3 Indhold

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning Professionsbachelor i offentlig administration (Bachelor of Public Administration) Studieordning 2013 1 Indhold 1 Forord... 4 2 Fællesdel... 4 2.1 Formål... 4 2.2 Varighed og ECTS-point... 4 2.3 Indhold

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 04. februar 2014 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fælles studieordning for. Eksportbachelor

Fælles studieordning for. Eksportbachelor Fælles studieordning for Eksportbachelor Frofessionsbacheloruddannelsen i Eksport og Teknologi Bachelor of Export and Technology Management 1. 0 Forord Professionsbacheloruddannelsen i Eksport og Teknologi

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Vi håber, at du og din virksomhed sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores finansøkonomer.

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning Professionsbachelor i offentlig administration (Bachelor of Public Administration) Studieordning 2013 1 Indhold 1 Forord... 3 2 Fællesdel... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Varighed og ECTS-point... 3 2.3 Indhold

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015 Administrationsbachelor - katalog over valgmoduler september 2015 Professionshøjskolen Metropol VIA University College (VIA UC) University College Lillebælt (UCL) University College Sjælland (UCSJ) University

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 20. august 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru)

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

ADMINISTRATIONSBACHELOR

ADMINISTRATIONSBACHELOR ADMINISTRATIONSBACHELOR PROFESSIONSBACHELOR I OFFENTLIG ADMINISTRATION NATIONAL STUDIEORDNING SEPTEMBER 2013 UCSJ - CAMPUS NÆSTVED Indhold 1 Forord... 3 2 Fællesdel... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Varighed og

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på logistikøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på logistikøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på logistikøkonomuddannelsen August 2013 Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores logistikøkonomer. Her har vi

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. januar 2013 1. Indledning side 1 2. Uddannelsens formål side 1 3. Uddannelsens varighed side 1 4. Uddannelsens titel side

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI 2000 2 1. GRUNDLAG HD uddannelsen i Afsætningsøkonomi er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2015 1. Indledning side 2 2. Uddannelsens formål side 2 3. Uddannelsens varighed side 2 4. Uddannelsens titel side

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management)

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management) Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management) HD 2. del Organisation og ledelse - HD(O) ved Aalborg Universitet 5. semester

Læs mere

Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark

Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver 1. februar 2015 Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Merkonom lederuddannelse. practical. leadership. - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden. michelsen hr lederakademi

Merkonom lederuddannelse. practical. leadership. - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden. michelsen hr lederakademi Merkonom lederuddannelse practical leadership 18 måneders MERKONOM lederuddannelse på MICHELSEN LEDERAKADEMI - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden m lederakademiet udvikler fremtidens

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Fysioterapeutuddannelsen, Psykomotorikuddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland d. 11.12.2014 MODULBESKRIVELSE Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Forår 2015 Professionsbachelor i fysioterapi,

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Midlertidig studieordning

Midlertidig studieordning Midlertidig studieordning Biblioteksassistentuddannelsen Danmarks Biblioteksskole 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Uddannelsens formål... 4 Adgangsbetingelser... 4 Uddannelsens struktur og omfang...

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP Management, MAN Side1af 6 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Emnerne indenfor undervisningsemnet Management skal give den studerende en

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere