FREMTIDENS SUNDHED I ASSENS KOMMUNE. Det ville jeg gøre, hvis jeg måtte bestemme

Transkript

1 FREMTIDENS SUNDHED I ASSENS KOMMUNE Det ville jeg gøre, hvis jeg måtte bestemme

2

3 Et både og.eller et enten eller.? Projektkulturen Spændende Her og nu Fragmenteret Lykkes det at implementere projektet i praksis? Løser ofte ikke i et helhedsperspektiv Viden forsvinder ofte med projektlederen Det lange seje træk. Følger lovgivningen og fastholder fokus, - det er noget, der alligevel skal løses/gøres Dannelse er ikke et projekt, men er en løbende proces Der kan kobles projekter på forløbene/målene Ting tager tid

4 En sammenhængende plan for børn og unges sundhed, trivsel og læring Projekter, der underbygger lovgivning, formål og mål i forhold til børns sundhed og trivsel De første 1000 dage Pæd. læreplaner Folkeskoleloven/trivselsfremmende skole Kobling mellem skole og ungdomsudd.

5 Ny Egmont Rapport: Udsatte småbørn har brug for tidligere hjælp December 05, De første 1000 dage er afgørende i et lille barns liv. Derfor bør vi sætte bedre og tidligere ind med støtte overfor de udsatte børn, end vi gør i dag, viser ny rapport fra Egmont Fonden.

6 En sund start på livet Vi ved fra forskning, at hvis man inden for de første 1000 dage af et barns liv får støttet og hjulpet især udsatte børn og sårbare familier, kan det betyde en markant forskel i resten af opvæksten. Sundhedsplejersken har jo et rigtigt godt blik for at komme ind og opdage, hvis der er noget i hjemmet, som ikke fungerer. Sundhedsplejersken kommer i næsten alle hjem, og derfor er han eller hun en rigtig vigtig brik i familiernes liv. Regeringen vil afsætte 45 millioner kroner til forsøg, der skal sikre en tættere kontakt mellem sundhedsplejerskerne og småbørnsfamilier især familier med udsatte børn.

7 Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer I medfør af 8, stk. 9, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20. juni 2016, som ændret ved lov nr. 554 af 29. maj 2018, fastsættes: Børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud 1. Den pædagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens 8, udgør rammen for dagtilbuddets arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag. Det fælles pædagogiske grundlag består blandt andet af elementer som barnesyn, dannelse, leg, en bred læringsforståelse, børnefællesskaber m.v., jf. dagtilbudslovens 8, stk. 2, og skal kendetegne det pædagogiske læringsmiljø, barnet møder dagen igennem i dagtilbuddet.

8

9 Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 7. I undervisningen i grundskolen indgår følgende obligatoriske emner: 1) Færdselslære, 2) sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, 3) uddannelse og job. Stk. 2. Undervisningen i uddannelse og job skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning.

10 Obligatoriske emner og kompetencemål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv Eleven kan fremme sundhed og trivsel på skolen Eleven kan fremme egen og andres sundhed og trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder Køn, krop og seksualitet Eleven kan samtale om mangfoldighed i forhold til krop og køn med udgangspunkt i eget liv Eleven kan analysere mangfoldighed i krop, køn og seksualitet Eleven kan vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv

11 Erhvervsskoleområdet Som en del af reformen for erhvervsuddannelserne skal eleverne dyrke tre kvarters motion hver dag (45 minutters motion og bevægelse hver dag.). Her er fortsat forbedringsmuligheder

12 Hoppeline

13 Aktiv Året Rundt

14 Vi er fakta resistente og irrationelle I forhold til at forstå, hvordan vi træffer valg og dermed beslutninger, kan der lidt firkantet sættes to systemer op, når vi træffer valg (Kahneman, 2011) System 1: Fast thinking - vi tænker hurtigt, automatisk, ukontrolleret, ubevidst og intuitivt System 2: Slow thinking - vi tænker langsom, reflekteret, kontrolleret og bevidst.

15 Hvad gør I så? (anbefaling) Assens Kommune udvikler egen implementeringstilgang/ model (best practice eksisterer ikke) Assens Kommune giver plads til at arbejde med system 2 ( slow thinking ) I bliver i Assens Kommune ved med at huske, at mennesker er fakta resistente og irrationelle!

16

17