Studieordning. For. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse. (Skibsføreruddannelsen)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning. For. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse. (Skibsføreruddannelsen)"

Transkript

1 Studieordning For Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse (Skibsføreruddannelsen) Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 1 af 22

2 Studieordning for skibsføreruddannelsen Indholdsfortegnelse: Uddannelsens formål:... 3 Læringsudbytte... 3 Grundlag:... 5 Adgangskrav:... 5 Undervisningsprincipper:... 6 Samarbejde med erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner:... 8 Planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb:... 8 Uddannelsens opbygning:... 9 Curriculum: Formalia og praktiske oplysninger: Merit: Dispensation: Orlov: Disciplinære foranstaltninger: Studieplanoversigt: Bemærkninger: Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 2 af 22

3 Studieordning for skibsføreruddannelsen Uddannelsens formål: Skibsføreruddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maritim transport og skibsledelse) skal kvalificere den studerende til at virke som leder i det maritime erhverv. Den studerende skal kunne indgå i besætningen på handelsskibe som styrmand og efter fornøden fartstid kunne opnå sønæringsrettigheder som skibsfører. Den studerende skal kunne varetage opgaver som arbejdsleder om bord i et skib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerhedsmæssige, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold. Den studerende skal efter endt uddannelse som skibsfører opfylde STCW 95 konventionen således, at der efter fornøden fartstid kan udstedes certifikater på ledelsesniveau efter konventionens kapitel II/2 for handelsskibe med en bruttotonnage over Når uddannelsen som skibsfører er gennemført, har man bestået skibsførereksamen. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Maritime Transport and Nautical Science. Professionsbacheloruddannelsen skal give dimittenden forudsætninger for selvstændigt at kunne tilegne sig ny viden. Uddannelsen skal samtidig kunne danne grundlag for andre videregående uddannelser. Uddannelsen er indplaceret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Læringsudbytte Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en skibsofficer, skibsfører, skal opnå i uddannelsen. Viden En skibsofficer (skibsfører) kan redegøre for metoder og teorier indenfor ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering, der anvendes i skibsofficersprofessionen, samt deres sammenhænge kan beskrive centrale kundskabsområder indenfor skibsofficersprofessionen samt de områder indenfor naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, som er relevante indenfor professionen kan beskrive skibsfartens generelle faglige handlemuligheder i forhold til forskellige kontekstuelle vilkår kan redegøre for konstruktion og udrustning af alle typer af handelsskibe i såvel den større som den mindre skibsfart har viden om den nautiske og maskintekniske drift af handelsskibe på sejlads i alle verdens farvandsområder har forståelse for såvel den personlige sundhed og sikkerhed som skibets almene sikkerhed og hensynet til det omgivende miljø kan redegøre for og reflektere over generelle dokumentationsstrategier, klassifikationssystemer og standarder kan redegøre for lovgrundlaget for professionsudøvelsen kan redegøre for det maritime erhvervs organisation, herunder ansvarsfordelingen mellem de forskellige sektorer, afdelinger og aktører kan forstå professionsudøvelsen i lyset af organisatoriske og administrative rammer og samfundsmæssige vilkår kan redegøre for og reflektere over metoder, processer og barrierer, der er knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde og implementering af resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 3 af 22

4 Studieordning for skibsføreruddannelsen Færdigheder En skibsofficer (skibsfører) kan udføre profession i overensstemmelse med nationale og internationale krav og bestemmelser kan planlægge og udføre arbejdet på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde kan analysere konkrete faglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse kan beregne og analysere data med henblik på driftsoptimering og tage hensyn til miljømæssige forhold herved kan anvende dataindsamlingsmetoder knyttet til professionen og kan anvende dem til at analysere empiriske data kan anvende principper for udarbejdelse og opdatering af faglige løsninger behersker professionens centrale handlinger, metoder og standarder behersker almindelig dokumentationspraksis og administrative procedurer kan anvende IT i skibsofficerens virksomhed kan læse og forstå international faglitteratur og forskningsresultater på engelsk kan anvende relevant videnskabelig metode til analyse af problemstillinger af betydning for professionen kan søge, sortere og vurdere relevante forsknings- og udviklingsarbejders anvendelse i skibsdrift behersker den projektorganiserede, problemorienterede arbejdsmetode Kompetencer En skibsofficer (skibsfører) anvender engelsk som arbejdssprog ved både skriftlig og mundtlig kommunikation arbejder i en internationaliseret og globaliseret profession under hensyntagen til kollegaers og samarbejdspartnernes uddannelsesmæssige og kulturelle baggrund og værdier samarbejder med andre faggrupper om løsning af de faglige problemstillinger i professionen, og tager ansvar for driftsoptimering varetager selvstændigt tværfaglige opgaver som arbejdsleder om bord i et skib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds-, sundheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold indenfor de givne rammer medvirker aktivt i et demokratisk samfund og diskuterer udøvelsen af professionen indenfor de givne rammer og samfundsmæssige vilkår tager ansvar for planlægning og gennemførelse af arbejdet om bord, og kan reflektere over eget kompetenceniveau er bevidst om egen læringskompetence og sin rolle for professionens videns- og teoriudvikling, og kan arbejde for at der kan etableres ligeværdige samspil mellem forskning, uddannelsesmiljøer og praksis er innovativ og medvirkende til at skabe og integrere ny viden og teknologi kan tilegne sig og vurdere viden herunder ny international forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet Den studerende skal som led i uddannelsen til skibsofficer, skibsfører: have gennemført Full Mission brosimulatorkursus jf. STCW-konventionen og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, have gennemført simulatorkursus i Automatic Radar Plotting Aids (ARPA) jf. STCWkonventionen og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, have gennemført kursus i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS) jf. STCW-konventionen og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 4 af 22

5 Studieordning for skibsføreruddannelsen være i besiddelse af et General Operator s Certificate (GOC) jf. STCW-konventions reglement IV/2, og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, have gennemført kursus i brandbekæmpelse for skibsofficerer jf. STCW-konventionens reglement VI/3, og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, have gennemført uddannelse jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1, vedrørende redningsflåder og -både, og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, have opnået duelighedsprøve i motorpasning og have gennemført grundlæggende tankskibskursus jf. STCW-konventionens reglement VI/1 om sikkerhed og korrekt adfærd om bord på tankskibe, og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, have gennemført arbejdsmiljøkursus for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe, have gennemført den maritime sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste A jf. STCWkonventionens reglement VI/4, og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, og have gennemført kursus som Ship Security Officer (SSO) jf. STCW-konventionens reglement VI/5, og i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom. Grundlag: Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser (LBK nr. 207 af 04/03/2011 med senere ændringer heraf) Bekendtgørelse om skibsofficersuddannelsen (BEK nr af 22/12/2006 med senere ændringer heraf) de maritime uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr af 14/12/2009 med senere ændringer heraf) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelsesog Forskningsministeriets område (Karakterbekendtgørelsen) (BEK nr.1601 af 17/12/2014 med senere ændringer heraf) Seafarers' Training, Certification and Watch keeping Code and Convention med senere ændringer heraf Adgangskrav: For at blive optaget på skibsføreruddannelsen, skal ansøgeren opfylde mindst et af følgende 2 krav: 1) have gennemført en af følgende gymnasiale uddannelser: studentereksamen (stx), hf (kursus), htx, eller hhx. 2) have gennemført en erhvervsuddannelse suppleret med matematik, engelsk og dansk samt fysik eller kemi, hvoraf 2 fag skal være mindst B-niveau og de resterende fag på mindst C-niveau. Adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller tilsvarende kan erstatte den supplerende teoretiske uddannelse. Relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed kan - efter individuel realkompetencevurdering på uddannelsesinstitutionen - træde i stedet for adgangskravet om en erhvervsuddannelse. Optagelse med baggrund i anden gymnasial uddannelse skal ske i henhold til kapitel 2 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser. Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 5 af 22

6 Studieordning for skibsføreruddannelsen For at blive optaget på skibsføreruddannelsen skal der foreligge en aftale om praktik med et godkendt rederi. Endvidere skal man, for at blive optaget på skibsføreruddannelsen, bestå en helbredsundersøgelse samt en syns- og høreprøve for søfarende. Undervisningsprincipper: I SIMAC tror vi på at læring er en aktiv proces, hvor den lærende konstruerer nye ideer og koncepter baseret på vedkommendes aktuelle viden. Vi anvender arbejds- og undervisningsformer, der anerkender og understøtter de studerendes evne til i fællesskab med andre, og i samspil med hinanden, vejledere (herunder tutorer), undervisere at finde, forholde sig til og anvende relevante informationer og omsætte dem til ny viden. Derfor har vi bl.a. siden SIMAC blev etableret systematisk arbejdet med studiegrupper som den primære organisering af de studerende. Vi vurderer, at en gruppestørrelse på 3 eller 4 personer generelt er den mest hensigtsmæssige i forhold til gruppedynamik og arbejdsopgaverne. Hvor særlige forhold taler for det, kan andre gruppestørrelser etableres for enkelte forløb. Dette læringssyn medfører at fokus flyttes fra videnoverførsel til videnkonstruktion. Den lærende er ikke objekt for en undervisers undervisning, men bliver subjekt for egen læring. Den lærende er den aktive, og vores opgave er at etablere optimale rammer for at denne læring kan finde sted. Vores overordnede værdi er den studerende i centrum, der samtidig beskriver hvordan vi tænker organiseringen af læringen. I centrum er den studerende og i en række lag eller strukturer rundt om er de ressourcer, som den studerende har til rådighed for sin læreproces. Tættest på den enkelte studerende er studiekammeraterne i studiegruppen, som man har det faglige og sociale tilhørsforhold til, og som også er en vigtig ressource. Dernæst kommer de øvrige studerende på holdet. Så kommer de særlige studiekammerater, der har påtaget sig opgaven som tutorer. Som næste niveau kommer underviserne som blot én af flere ressourcer. En ressource, der selvsagt har en række særlige opgaver og ansvar. Underviserens opgave er bl.a. at motivere, vejlede i en konstruktiv dialog, og oversætte teorier og øvrigt stof til et format, som kan tilegnes af den studerende. I SIMAC arbejder vi ud fra en konstruktivistisk pædagogisk holdning i erkendelse af, at refleksion er en vigtig del af læreprocessen både hos studerende og underviserne. Netop det faktum, at der er metodefrihed blandt underviserne til at understøtte de studerendes realisering af læringsmålene, samt den forskellighed, der er blandt undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, gør, at undervisere træffer forskellige valg, der resulterer i forskellige forløb. Alle underviserne tilgodeser de studerendes forskellige studiemæssige kompetencer bedst muligt både ved at tage hensyn til den faglige kompetence, her tænkt som den faglige baggrund og den pædagogiske kompetence, her tænkt bl.a. som læringsstil, når der vælges metoder. Ved at underviserne konstruktivt reflekterer over, hvordan et emne bedst formidles ved at anvende forskellige arbejds- og undervisningsformer, opøves de studerendes indsigt i egen formåen og egen læringsstil. Erkendelsen ligger bl.a. i, at de studerende skal være aktive i læreprocessen, SIMAC skal som institution understøtte de studerende ved bl.a. at sikre rammerne og ved at bidrage til indsigten i, at læreprocessen opleves forskelligt fra person til person. I erkendelsen af, at det er vigtigt at understøtte den studerende i forandringsprocessen fra elev til professionsbachelor samt i erkendelsen af, at vi lever i et videnssamfund, hvor vidensdeling er et meget vigtigt aspekt af arbejdsdagen, inddrages Open Learning Center (OLC) i undervisningen. Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 6 af 22

7 Fokus: Mål for studerende: Studieordning for skibsføreruddannelsen Det gøres bl.a. ved at stimulere de studerendes nysgerrighed overfor de bøger og andre muligheder, der er på OLC. Arbejds- og undervisningsformerne der anvendes omfatter diskussion, dialog, forelæsning, vejledning, opgaver, øvelser, cases og projekter. Disse arbejdsformer skal i sidste ende give vores dimittender de kompetencer i arbejdslivet, som efterspørges på ledelsesniveau i globalt konkurrerende virksomheder. Den helhedsorienterede, tværgående og akademiske tilgang til uddannelsen er således den overordnede ramme for planlægningen af uddannelsesforløb og undervisning på SIMAC. VS/FR. Ø Grundteori Specialisering Studiemotiverede Sikkerhedskompetence Grundlæggende håndværksmæssige færdigheder Praktik-forberedte Studiemodne Fagligt og studieteknisk fundament Speciale-forberedte Selvudviklende Evne til at formidle egen faglighed Professionsforberedte Inkludering Holdrelation Dannelse Pædagogik og formidling Faglig viden Faglige og studietekniske færdigheder Grupperelation Holdningsdannelse Faglige og studietekniske kompetencer Tværfagligt professionelt samarbejde Den indledende teoriundervisning og undervisningen på værkstedsskolen bygger op til, at den studerende, med vejledning fra kompetente uddannelsesofficerer (mentorer), bliver i stand til at planlægge, udføre og reflektere over en række centrale og tværgående arbejdsfunktioner i forbindelse med almindelig drift og vedligehold, der udføres af vagtgående skibsofficerer. Der lægges særlig vægt på, at den studerende udvikler evne til at varetage et personligt ansvar for sin egen og skibets sikkerhed samt for det omgivende miljø. Uddannelsesbogen, der skal føres i den indledende sejladspraktik, herunder særligt de beskrevne arbejdsopgaver og logbogen, bliver dermed central, idet den skaber forbindelsen mellem den indledende teori/værkstedsskoleundervisning og den efterfølgende teoriundervisning. De studerendes erfaringer i form af afrapportering fra arbejdsopgaverne og logbog skal desuden indarbejdes i cases i den efterfølgende teoriundervisning og således danne et fundament for den videre læring. Teoriundervisningen, der følger efter første praktikperiode, baseres på praksisrelateret undervisning i form af laboratorieøvelser, simulatortræning, cases og projekter, der understøttes af relevant teori. Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 7 af 22

8 Studieordning for skibsføreruddannelsen Det er et gennemgående element i uddannelsen, at vi fokuserer på energieffektiv drift og reduktion af emissioner. I undervisningen benyttes desuden eksterne gæsteforelæsere (danske såvel som udenlandske), som udvælges efter relevans for de studerendes læringsudbytte. Dette bidrager til, at de studerende får den nyeste viden indenfor såvel national som international forskning. I den afsluttende sejlpraktik arbejder den studerende selvstændigt videre med at anvende den tillærte teori i udøvelsen af professionen. Bachelorprojektet gennemføres som afslutning på uddannelsen, ved at den studerende arbejder udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et problemorienteret projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere en selvvalgt problemstilling, der er central i forhold til professionen som skibsofficer. De enkelte dele af uddannelsen er nærmere beskrevet i det følgende. Samarbejde med erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner: På SIMAC har vi et tæt samarbejde med både erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Dette samarbejde prioriteres højt og har baggrund i vores professionsbacheloruddannelser, der skaber sammenhæng mellem den egentlige profession og akademiske kompetencer. I uddannelserne sammenkædes den praktiske viden indsamlet om bord på skibene eller industrien i land med undervisningens teoretiske emner. Denne sammensætning af brede kompetencer gør det ekstra vigtigt at have et godt samarbejde i begge retninger på den ene side erhvervslivets krav til vores uddannelser og på den anden side den teoretiske viden samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner bidrager med. På SIMAC understøtter vi den praksisorienterede viden hos underviserne, som de opnår i samarbejder med erhvervslivet. Dette sker for eksempel gennem medsejlads, projektsamarbejder og faglige netværk i den maritime branche. SIMAC indgår i et tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked for hele tiden at sikre, at vi tilbyder den kvalitet og de kompetencer, som der er efterspørgsel efter. Den tætte kontakt understøttes yderligere af vores aftagerpanel, deltagelse i nationale og regionale klyngesamarbejder samt studerendes og medarbejderes projektsamarbejder med erhvervslivet. SIMAC prioriterer ligeledes samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner højt. Vi samarbejder med Syddansk Universitet og andre relevante uddannelsesinstitutioner om konkrete projekter samt fælles nytænkning af uddannelser, merit og suppleringskurser. Dertil kommer eksisterende samarbejder om konkrete projekter og opsøgning af nye samarbejdsmuligheder med udenlandske universiteter. Planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb: Rammerne for undervisningsforløbene er fastlagt i studieplanerne i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen. Af studieplanen fremgår antal ECTS, ansvarlig fagkonsulent, forudsætninger for start og bedømmelse, formål og læringsmål, grundlitteratur, bedømmelsesform m.v. I undervisningsplanerne står undervisningsforløbet nærmere beskrevet. Der angives en ansvarlig underviser, supplerende oplysninger om undervisningsmetoder og materiale, opgaveafleveringer og frister m.v. samt kriterier for løbende bedømmelse, hvis denne bedømmelsesform anvendes samt referenceoplysninger. Hvis der er uoverensstemmelse vedrørende oplysninger, gælder studieplan og undervisningsplan frem for øvrige undervisningsmaterialer etc. Se endvidere semesterplanlægningen i kvalitetssystemet. Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 8 af 22

9 Professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse 3 år, 9 mdr. Studieordning for skibsføreruddannelsen Uddannelsens opbygning: Bachelorprojekt 3 mdr. Den studerende har bestået professionsbacheloruddannelsen til skibsfører og har opnået kvalifikationer til at varetage funktionerne ombord på et handelsskib som vagtgående officer. Der udstedes sønæringsbeviser. Den studerende er kvalificeret til at blive optaget på kandidat/master uddannelser efter disse studiers retningslinjer. 2. søpraktik 9 mdr. Operationel og praktisk træning. Uddannelsesbogens opgaver mm. Vidensindsamling til bachelorprojektet. I 2. søpraktik skal den studerende gennem operationel og praktisk træning i professionen opnå færdigheder som skibsfører. Praktikken gennemføres med udgangspunkt i vejledningen og opgaverne i uddannelsesbogen. Den studerende har tilknyttet en vejleder fra SIMAC der både virker som vejleder på bachelorprojektet og for uddannelsesmæssige spørgsmål vedrørende praktikkens afvikling og indhold. Praktikken afsluttes med en bedømmelse, foretaget af skibets ledelse, der skal vurdere, om den studerende har opnået tilstrækkelig operationel viden til at kunne fungere som vagtgående officer. Teori 21 mdr. Vagttjeneste, visuel signalering & kommunikation. Navigation & meteorologi. Skibsteknik, lastbehandling & stuvning. Engelsk Matematik & fysik Management økonomi, ledelse & sikkerhed. Søret og skibsadministration. Maritim sikkerhed, sundhed & miljø. Valgfag. Metodelære. Teoridannelsen bygger videre på det vidensgrundlag, som den studerende har opbygget i sit første studieår. Undervisningen er tilrettelagt således, at der sker en teoretisk fordybelse i de forskellige fagemner i uddannelsen. De anvendte undervisningsmetoder søger at fastholde en praktisk og operationel tilgang til uddannelsens faglighed, idet simulatorer, laboratorieøvelser og projektopgaver vil være grundlaget for teoridannelsen. Den studerende påbegynder det indledende arbejde med bachelorprojektet og opgaveformulering. Efter teoriperioden har den studerende opnået det fagteoretiske grundlag for vagtgående officerer og er kvalificeret til at gennemføre sin professionspraktik i 2. søpraktik. 1. søpraktik 6 mdr. Praktikken skal sikre, at den studerende har opnået et bredt vidensfundament om professionen, erhvervet, skibets konstruktion og opbygning samt de operationelle opgaver ombord, som den studerende kan bygge videre på gennem sit studie. Herudover skal det samlede forløb i uddannelsens første år bekræfte den studerende i sit uddannelsesvalg og motivere til det videre studie. Teori og værksted 6 mdr. Sikkerhedsfag Skibsteknologi Værkstedsundervisning Navigation Vagttjeneste Sømandskab Den studerende har efter dette uddannelseselement opnået et bredt fagligt fundament for det videre studie og praktikken. Værkstedsskolen giver det faglige grundlag, der gør den studerende i stand til at videreudvikle sine håndværksmæssige kvalifikationer i de efterfølgende praktikperioder. Undervisningen tager udgangspunkt i at forberede den studerende bedst muligt til 1. søpraktik. Der fokuseres på et bredt vidensgrundlag som fundament for det videre studie. Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 9 af 22

10 Studieordning for skibsføreruddannelsen Skibsføreruddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maritim transport og skibsledelse) er opdelt i 8 semestre, svarende til 3 år og 9 måneders uddannelse/225 ECTS-point. Curriculum: Emner: ECTS BS1 BS2 BS3 BS4 BS5 BS6 BS7 BS8 Værkstedsskole, søpraktik og grundfag Værkstedsskole Grundlæggende søemne 5 5 Søpraktik Grundfag Maritimt engelsk 4 4 Metodelære Førstehjælp 1 1 Matematik/Fysik 3 3 Nautiske fagområde Navigation og meteorologi Vagttjeneste, visuel signalering og kommunikation Skibsteknik, lastbehandling og stuvning Tekniske fagområde Skibsoperationer, -teknik og adm Maskinlære og maritim teknologi for navigatører Ledelsesmæssige fagområde Management-økonomi, ledelse og sikkerhed Skibs- og driftsledelse 8 8 Skibs- og driftsledelse for senioroff Maritim sikkerhed, sundhed og miljø Maritim sikkerhed, sundhed og miljø Valgfag Valgfag Bachelorprojekt Bachelorprojekt Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 10 af 22

11 Studieordning for skibsføreruddannelsen Prøver og eksaminer: Emner: BS1 BS2 BS3 BS4 BS5 BS6 BS7 BS8 Værkstedsskole, søpraktik og grundfag Værkstedsskole ISP Grundlæggende søemne LB Søpraktik LB LB LB Grundfag Maritimt engelsk ESE EME Metodelære LB LB LB Førstehjælp LB Matematik/Fysik LB Nautiske fagområde Navigation og meteorologi LB EME Vagttjeneste, visuel signalering og kommunikation Skibsteknik, lastbehandling og stuvning ESE EME LB ISP ESE EMP LB LB EME LB LB 2 Tekniske fagområde Skibsoperationer, -teknik og adm. Maskinlære og maritim teknologi for navigatører ISP 1 IPP EME Ledelsesmæssige fagområde Management-økonomi, ledelse og sikkerhed Skibs- og driftsledelse Skibs og driftsledelse for seniorofficerer ISP ISP LB+ EME LB Maritim sikkerhed, sundhed og miljø Maritim sikkerhed, sundhed og miljø LB LB LB Valgfag Valgfag LB Bachelorprojekt Bachelorprojekt LB EME EME: Ekstern mundtlig eksamen EMP: Ekstern mundtlig prøve ESE: Ekstern skriftlig eksamen ESP: Ekstern skriftlig prøve ISP: Intern skriftlig prøve LB: Løbende bedømmelse Noter: emnerne evalueres sammen med faget Værkstedsskole. 2 emnerne evalueres sammen i full-mission simulator. Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 11 af 22

12 Studieordning for skibsføreruddannelsen Retningslinjer for prøver og eksaminer Alle studerende skal have læst denne information forud for prøve eller eksamen 1. Generel information 1. Du har som udgangspunkt 3 forsøg til hver prøve. 2. Du er selv ansvarlig for at holde dig orienteret med prøveplanen, herunder mundtlige prøverækkefølger på Sharenet. Husk, at der kan ske ændringer, så kig efter løbende. 3. Hvis det bliver nødvendigt at ændre et prøvetidspunkt senere end 48 timer før prøven, vil du yderligere blive varslet således: Under 24 timer før prøven: besked pr. telefon 24 til 48 timer før prøven: besked på din edu-mail 4. Du skal også selv holde dig orienteret med Tilladte hjælpemidler til prøven, samt Skriftlige karakterer også på Sharenet. 5. Bedømmelsesformen for de enkelte fag er beskrevet i studieplanerne på Sharenet. 6. Det er muligt at indgive klage til SIMACs ledelse over prøver, eksaminer og bedømmelser. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Den skal sendes til SIMACs kvalitetskoordinator. Klagen kan vedrøre: Prøveforløbet Bedømmelsesgrundlaget, dvs. opgaver set i forhold til formål og læringsmål Bedømmelsen 7. Klager vedrørende prøveforløbet og bedømmelsesgrundlaget skal indgives senest ugedagen efter prøvens eller bedømmelsens afholdelse. Klager vedrørende bedømmelsen skal indgives senest ugedagen efter, at karakteren er offentliggjort. En indgivet klage vil blive behandlet efter SIMACs procedure for dette område. Dette betyder, at en klage over en prøve afholdt tirsdag i uge 24 skal indgives senest midnat tirsdag i uge I studieadministrationen er der mulighed for efter prøven at købe en kopi af din besvarelse. 9. På Sharenet kan du se, hvilke uger prøverne ligger i. 10. Gyldig billedlegitimation (dvs. studiekort, kørekort eller pas) skal medbringes til alle prøver og eksaminer, både mundtlige og skriftlige, og lægges frem på bordet ved prøvens start. 11. Karakterer skal offentliggøres senest 20 arbejdsdage efter afholdelse af den pågældende prøve. Skriftlige prøver og eksaminer 1. Ved en skriftlig prøve skal du være på plads i prøvelokalet senest 10 minutter før prøven begynder. Der vil være adgang til prøvelokalet 30 minutter før prøven begynder. 2. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt. 1 Af hensyn til læsevenligheden anvendes herefter kun udtrykket prøve eller prøver i disse retningslinjer. Det skal læses og forstås som dækkende såvel prøver som eksamener. Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 12 af 22

13 Studieordning for skibsføreruddannelsen 3. Tæl siderne i opgaven, så du er sikker på, at du har et komplet opgavesæt. 4. Du skal rette dig efter de anvisninger, der gives af den prøveansvarlige og de tilsynsførende. Støjende og generende adfærd er ikke tilladt. Har du brug for at kontakte en tilsynsførende, skal du række hånden op. 5. Ved skriftlige prøver må du kun bruge papir og/eller USB, der er lagt frem i lokalet eller udleveret af den prøveansvarlige eller af tilsynsførende. 10 minutter før prøvens begyndelse ligger papir og kuverter til afhentning af en studerende i lokalet. Du kan få udleveret yderligere papir eller USB under prøven af de tilsynsførende. Alle ark, der indgår i opgavebesvarelsen, skal være udfyldt i de fortrykte rubrikker. Vi opfordrer dig til at udfylde disse ved prøvens begyndelse, da der ikke gives ekstra tid til dette ved prøvens afslutning. Hvis du ønsker at skrive din besvarelse på USB, kan du få udleveret en sådan af de tilsynsførende. (Se i øvrigt afsnittet PC ved skriftlige prøver og eksaminer). 6. Hvad du må medbringe af lærebøger og andre hjælpemidler fremgår af fagemnets studieplan, der er offentliggjort på Sharenet forud for prøven. Du skal selv medbringe tegne- og skriverekvisitter, regnemaskine samt andre hjælpemidler, som måtte være krævet og godkendt til den aktuelle prøve. 7. Hvor ikke andet er foreskrevet i den stillede opgave, skal besvarelsen afleveres på USB og/eller renskrevet med kuglepen med blå eller sort farve; dog kan skitser og lignende udføres med blyant. Beregninger må udføres med blyant, men facit skal trækkes op med kuglepen. På besvarelsen skal indføres samtlige formler og mellemregninger, der er nødvendige for forståelsen af den anvendte løsningsmetode. 8. Mobiltelefoner o.l. må ikke være til stede under prøven. Den prøveansvarlige indsamler disse umiddelbart inden prøven begynder. Der må ikke høres musik m.v. via høretelefoner eller andet under prøven. 9. Under prøven må du ikke henvende dig til andre prøvedeltagere gennem tegn eller tale. 10. Ønsker du at forlade prøvelokalet et øjeblik, må dette kun ske efter tilladelse af den tilsynsførende og kun under ledsagelse. 11. Hvis du mener at have fundet fejl eller uklarheder i de givne opgaver, skal du skrive det på en seddel og henvende dig til en tilsynsførende, som via studieadministrationen videregiver dit spørgsmål til opgavestiller. Det er vigtigt, at spørgsmålet er skriftligt, så der ikke går information tabt. Hvis der viser sig behov for ekstra oplysninger for at kunne løse opgaven, vil alle prøvedeltagere få besked straks. Du vil også få besked tilbage, hvis der ikke er mangler i opgaven. 12. Hvis du ønsker at aflevere besvarelsen inden tiden er udløbet, skal du lægge den i den udfyldte kuvert, lukke den og tilkalde en tilsynsførende. Der kan ikke afleveres besvarelser de sidste 15 minutter af prøvetiden. Når den tilsynsførende har godkendt og modtaget afleveringen, må du forlade lokalet. Intet af det udleverede papir må bringes ud af prøvelokalet. Du skal også lade dine øvrige ejendele blive i lokalet, indtil prøvetiden er gået, så de øvrige prøvedeltagere forstyrres mindst muligt. 13. På de skriftlige opgaver er der angivet den tid, som står til rådighed for besvarelsen, og denne tid må ikke overskrides. Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 13 af 22

14 Studieordning for skibsføreruddannelsen Når prøvetiden er udløbet, skal du være klar til at aflevere besvarelsen til den tilsynsførende. Besvarelsen lægges i kuverten, som du skal lukke inden aflevering. Opgaveteksten skal ikke afleveres, med mindre den indeholder bilag, som skal afleveres sammen med besvarelsen. Der skal være helt ro i lokalet, og du skal blive siddende på din plads, indtil alle har afleveret. Mobiltelefoner o.l. udleveres igen, når alle har afleveret deres besvarelse. 14. Hvis du ankommer for sent til en skriftlig prøve, skal du henvende dig i studieadministrationen. Den prøveansvarlige kan give tilladelse til, at du deltager, hvis det anses for udelukket, at du kan have modtaget oplysninger om opgaven, og hvis forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden forlænges ikke tilsvarende. 15. Hvis du er syg den dag, du skulle have været til en prøve, eller en påbegyndt eksamination afbrydes på grund af sygdom, kan forsøget annulleres, hvis SIMAC modtager relevant og gyldig lægeerklæring senest to hverdage efter du skulle have været til prøve eller din eksamination blev afbrudt på grund af sygdommen. Hvis resultatet af bedømmelsen er offentliggjort, kan bedømmelsen og forsøget ikke annulleres på grund af lægeerklæring. 16. Ønsker du at forlade prøven uden at aflevere en besvarelse, skal du udfylde kuverten til prøven som dokumentation for fremmøde. Det vil tælle som et forsøg. 17. Hvis du under prøven oplever støj, at lokalet er for varmt/koldt eller andre generende omstændigheder, kan du bede en tilsynsførende om at få løst det. PC ved skriftlige prøver og eksaminer: Som udgangspunkt er det tilladt at medbringe din PC til skriftlige prøver. Ved enkelte prøver kan SIMAC dog bestemme, at PC ikke må medbringes. SIMAC stiller ikke PC til rådighed for studerende. Brug af PC ved prøve foregår 100 % på eget ansvar, hvilket betyder: at der ikke kan forventes nogen form for teknisk bistand fra SIMAC, at du ikke kan klage over problemer af teknisk karakter (mistet data, strømudfald, maskinnedbrud etc.) at der ikke gives ret til omprøve under henvisning til, at du har haft problemer med at anvende det hardware eller software, som bruges ved prøven. Ej heller gives der tilladelse til omprøve under henvisning til, at en prøvedeltager har mistet data på grund af manglende backup eller sikkerhedskopiering. Prøvelokalet er klargjort med strømstik til alle deltagere og er åbent for opstilling af PC-udstyr 30 minutter før prøvens start. Prøvebesvarelser, som er skrevet på PC, skal afleveres på en USB udleveret af SIMAC. De tilsynsførende udleverer ved prøvens start en USB, hvorpå der ligger en skabelon til besvarelse. Denne skabelon skal anvendes. Besvarelsen skal gemmes i én fil. Der må altså kun være denne ene fil på USB-en ved aflevering. Formatet skal være Microsoft Word eller PDF. Aflevering i andre formater vil ikke bliver accepteret som gyldig. Prøvebesvarelsen gemmes på den udleverede USB og afleveres i den udleverede kuvert. Kuvertens forside skal udfyldes (med kryds i USB ) og underskrives inden aflevering. Dette skal ske indenfor den angivne tid for prøven og kan ikke gøres når prøven er afsluttet. Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 14 af 22

15 Studieordning for skibsføreruddannelsen Udskrivning af besvarelsen håndteres af studieadministrationen. SIMAC påtager sig ikke ansvar for teknikken. Derfor skal du selv sikre dig, at USB-en virker, og at skabelonen er åben inden prøven påbegyndes, så der ved behov kan udleveres en eventuel ny USB. En kombination af elektronisk og håndskrevet prøvebesvarelse er tilladt. Under en prøve er det ikke tilladt at udveksle oplysninger med andre ved nogen form for dataoverførsel eller kommunikation. Konstateres det, at en prøvedeltager har et program, som har til formål at udveksle oplysninger, åben under prøven, betragtes dette som en overtrædelse af disse retningslinjer. Pc en må først afrigges efter prøvetidens udløb. Mundtlige prøver og eksaminer: Prøverækkefølgen for mundtlige prøver fastsættes af studieadministrationen og offentliggøres på Sharenet. Du har selv ansvar for at holde dig orienteret om, på hvilket tidspunkt du skal til prøve. Det er ikke tilladt at bytte prøvetider indbyrdes. I helt særlige tilfælde kan der søges dispensation for ændring af det tildelte tidspunkt for mundtlig prøve. En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet og sendes til Særlige tilfælde kan f.eks. være: planlagt operation, indkaldelse som domsmand eller vidne. Det ændrede tidspunkt skal kunne passes ind i den eksisterende prøveplan. Hvis du er syg den dag, du skulle have været til en prøve/eksamen, eller en påbegyndt eksamination afbrydes på grund af sygdom, kan forsøget annulleres, hvis SIMAC modtager relevant og gyldig lægeerklæring senest to hverdage efter du skulle have været til prøve eller din eksamination blev afbrudt på grund af sygdommen. Hvis resultatet af bedømmelsen er offentliggjort, kan bedømmelsen og forsøget ikke annulleres på grund af lægeerklæring. Hvis der afholdes prøve i faget over flere dage, og du kan nå at blive rask, kan du i studieadministrationen søge om at komme op senere i den pågældende periodes eksamination i faget. Studieadministrationen vil forsøge at imødekomme dit ønske, hvis den eksisterende prøveplan gør det muligt, så du ikke bliver forsinket unødigt i dit studie. Ved en individuel mundtlig prøve eller eksamen, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv skal eksamineres. Overtrædelse af disse retningslinjer kan i yderste konsekvens føre til bortvisning fra prøve eller eksamen og skriftlig advarsel. Formalia og praktiske oplysninger: Fagemnetilmelding: SIMAC tilmelder dig automatisk fagemnerne med tilhørende bedømmelser på det semester, du er nået til, og som du forventes at følge. Du skal altså ikke selv tilmelde dig. Vær opmærksom på eventuel mødepligt til undervisning, valgfag og kurser (fremgår af undervisningsplan). Vi opfordrer dig til at deltage i al undervisning og øvrige læringsaktiviteter, da det ellers kan være svært at få et hensigtsmæssigt studieforløb. På sharenet vil du have adgang til præcis de fag (fagportaler), som du er tilmeldt. Hvis du ønsker et anderledes forløb, kan dette naturligvis stadig aftales med studievejlederen. Du skal således senest 2 uger efter semesterstart give studieadministrationen besked, hvis du mener at mangle adgang til en fagportal eller har adgang til fagemner, du ikke ønsker at følge. Hvis du har et eller flere hængepartier, vil du automatisk blive tilmeldt denne/disse. Et fagemne, som du ved en Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 15 af 22

16 Studieordning for skibsføreruddannelsen tidligere lejlighed har været tilmeldt senere end 2 uger efter semesterstart og ikke er bestået, betragtes som et hængeparti. Prøve- og eksamensframelding: Jf. den gældende eksamensbekendtgørelse er det ikke muligt at framelde sig semesterets prøver. Begyndelse på et uddannelseselement, semester m.v. er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Ved tilmelding bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom. Ved sygdom under prøve gælder dog de sædvanlige retningslinjer: en fyldestgørende lægeerklæring afleveret inden 2 dage annullerer prøveforsøget, og du vil kunne fortsætte til de resterende prøver i perioden. SIMAC kan dispensere fra reglerne om prøveframelding, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Prøveforsøg: Hvis du ikke opfylder betingelserne for bedømmelse, vil det tælle som et forsøg. - Vær opmærksom på, om du opfylder betingelserne for at gå til prøve. Det kan f.eks. være aflevering af en case eller løbende aflevering af opgaver. I studieplanen for de enkelte fag kan du se betingelserne for bedømmelse. Hvis du ikke opfylder betingelserne, og derfor ikke kan deltage i prøve, tæller det som et forsøg., Aflevering/genaflevering af cases og projekter: Afleveringstidspunktet for afleveringer i studieadministrationen er kl den pågældende dato dette gælder for alle afleveringstyper (opgaver, cases, rapporter og bachelorprojekter m.v.). Afleveringsformen vil fremgå af undervisningsplanen med henvisninger. Omgængere i fagemnet skal aflevere case-/projektbesvarelse (r) m.v. igen jfr. gældende undervisningsplan. Studieadministrationen opbevarer ikke case-/projektbesvarelse (r) m.v., som er afleveret ved en tidligere termin, medmindre andet fremgår af fagemnets studiepln. Konsekvensen af en forsinket aflevering er, at studieadministrationen ikke er i stand til at modtage afleveringen, der dermed ikke kan gøres til genstand for bedømmelse. - Hvis du er omgænger i et fag, hvor der skal afleveres case/projekt, skal du huske at genaflevere din besvarelse jf. de oplysninger, der står i den gældende undervisningsplan. Dine tidligere afleveringer bliver ikke gemt. Bedømmelse: Såfremt det af studieplanen fremgår, at der er løbende bedømmelse i faget, beskrives kriterierne nærmere i den tilhørende undervisningsplan. Såfremt der som et led i den løbende bedømmelse anvendes opgaver på prøvelignende vilkår, fremgår dette samt tid og evt. hjælpemidler af undervisningsplanen. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Eksamination kan tage udgangspunkt i en projektbesvarelse eller en casebesvarelse m.v., men bedømmelsen baseres alene på den mundtlige præstation under eksaminationen, medmindre andet fremgår af studieplanen, og bortset fra bedømmelsen af BA projektet, hvor der gives en samlet karakter for den skriftlige projektrapport samt den mundtlige præsentation. Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 16 af 22

17 Studieordning for skibsføreruddannelsen Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. Hvis gruppeeksamination anvendes ved en bedømmelse, vil det fremgå af fagemnets studieplan. Det vil ligeledes af studieplanen fremgå, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve. Studerende, der afleverer skriftlig opgavebesvarelse, projektbesvarelse m.v. skal ved initialer markere, hvilke afsnit den enkelte studerende er ansvarlig for. SIMAC har ikke fastsat krav om individualisering, da der ikke sker selvstændig bedømmelse af skriftlig opgavebesvarelse, udarbejdet af flere studerende. Frist for offentliggørelse af karakterer ved skriftlige prøver vil være angivet i instruktionen er generelt en frist på 4 arbejdsuger (2 arbejdsuger til eksaminator og 2 arbejdsuger til censor) fra eksamensdato. I enkelte tilfælde kan den angivne frist være kortere. Eksaminander underrettes, såsnart SIMAC har en sikker viden om, at fristen for offentliggørelse af karakterer på baggrund af uforudsete hændelser, force majeure, ikke vil kunne overholdes. - Det er din egen indsats i prøvelokalet ved mundtlig prøve, der afgør karakteren. Det er altså ikke kvaliteten af casen/projektet, der er styrende for karakteren. (Det er selvfølgelig altid en fordel for dig at have et så godt udgangspunkt som muligt i form af en god besvarelse.) Ekstraordinær prøve-/eksamenstermin: SIMAC anvender følgende kriterier ved afgørelse om ansøgning fra den studerende vedr. individuelt tilbud om ekstraordinær prøvetermin eller eksamenstermin - alle kriterier skal være opfyldt, før tilbuddet evt. gives: 1. Der vil ellers ske en uundgåelig forsinkelse af studieforløbet i den tilmeldte uddannelse. 2. Der foreligger en aktuel undskyldelig omstændighed (f.eks. rettidigt dokumenteret sygdom, teknisk forhindring etc.) eller den studerende er ikke-bestået ved første mulighed for bedømmelse 3. Den studerende har redegjort for, at der er en berettiget forventning om at bestå ved en ekstraordinær termin. Den studerende skal i ansøgningen redegøre for disse elementer og dermed beskrive studieaktiviteten i fagemnet op til den ordinære bedømmelsestermin og angive tiltag i perioden frem til den ansøgte termin, der berettiger forventningen om at bestå ved den nye ekstraordinære eksamens- eller prøvetermin, der søges om samt hvornår denne forventning er opfyldt. Det er væsentligt at sikre, at den udbudte prøve eller eksamen foregår på det sædvanlige kvalitetsniveau med rimelig tid til udvikling og kvalitetssikring af prøvesættet og der skal ligeledes være tid til en hensigtsmæssig forberedelse. Der må derfor påregnes et vist tidsmæssigt spænd mellem afgørelse om imødekommelse og afviklingen af en udbudt prøve eller eksamen. - Hvis du mener, at du bør tilbydes en ekstraordinær bedømmelse uden for de normale prøveperioder, kan du søge om det. De tre punkter herover skal være opfyldt og beskrevet i din ansøgning. Det vil tælle som et yderligere forsøg. Studiestartsprøve: SIMAC anvender ikke studiestartsprøve. En normalside: En normalside på SIMAC er på 2400 karakterer (inkl. mellemrum, figurer, billeder og noter). Indeholdt i omfanget er al egentlig tekst, dvs. indledning, problemformulering, hovedafsnit, konklusion samt noter. Derimod tæller forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke med i det angivne antal sider. Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 17 af 22

18 Studieordning for skibsføreruddannelsen Studieaktivitet: SIMAC kan fra bringe indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. SIMAC kan dispensere fra dette, hvis der foreligger usædvanlige forhold. EDU mail: Den studerende skal checke edu-mail og fagportaler dagligt. Mail kontakt mellem studieadministration / undervisere og den studerende skal foregå på edu-mail. s sendt fra andre konti kan blive fanget af systemets spamfilter og vi kan således ikke garantere, at mail fra andre konti kommer frem. SIMAC sender officielle meddelelser til edu-mail og kun til jeres edumail. Studerende kan viderestille edu-mail til en anden konto, der tjekkes dagligt, hvis det ønskes. Studerende kan forvente en reaktion på deres henvendelser per mail i løbet af den efterfølgende arbejdsdag. Kan der ikke gives svar umiddelbart, vil de få en tilbagemelding per mail eller på anden vis om, hvornår de kan forvente svar på deres henvendelse. Der bedes om forståelse for, at det i særlige situationer som f.eks. prøveperioder eller ved sygdom kan ske, at der må påregnes lidt længere svartider. Forudsætninger for start på visse fagemner: Betingelser for start på et bestemt fagemne: Du skal være opmærksom på, at alle nødvendige fagemner, du har haft skal være beståede eller godkendte, før du kan komme i praktik. Hvis du ikke består et fag, så kontakt studievejlederen, så I sammen kan lave en hensigtsmæssig plan for dit studie. Enkelte fagemner bygger videre på hinanden og kræver, at et foregående fagemne er bestået før du kan starte på et videreførende disse er nævnt her nedenfor og betingelserne for start fremgår af de enkelte studieplaner. Kontakt studievejlederen, hvis du er i tvivl om noget Navigation og meteorologi - BJ1+BJ3+BJ4+BJ6+BJ8+BS1+BS3+BS4+BS6+BS Skibsteknik, stuvning og lastbehandling - BJ1+BJ3+BJ4+BS1+BS3+BS Skibsoperationer, -teknik og administration - BS5+SE Management - økonomi, ledelse og sikkerhed III - BS5+SE1+SE Skibs- og driftsledelse for seniorofficerer - BS5+SE Maritim sikkerhed, sundhed og miljø - BJ1+BJ6+BS1+BS Grundlæggende søemne - BJ1+BS Metodelære - BJ1+BJ3+BJ6+BJ8+BS1+BS3+BS6+BS8+BM4+BM6+BM Førstehjælpskursus - BJ1+BS1+BM Praktik for maskinmestre, skibsførere og skibsofficerer - BM2+BM3+BM9+BS2+BS6+BS7+BJ2+BJ6+BJ7+BJ Bachelorprojekt - BJ8+BS8+BM9 Kvalitetsstyringssystemet: Kvalitetssystemet indeholder blandt andet beskrivelser af processer vedrørende planlægning og evaluering, processer i forbindelse med prøver og eksamen, klagevejledninger og frister for offentliggørelse af karakterer m.v. samt regler om disciplinære foranstaltninger. Vær opmærksom på, at der i kvalitetssystemet er beskrevet procedurer og processer, der kan være relevante for dig. Du er velkommen til at kontakte kvalitetskoordinatoren, hvis du har spørgsmål vedr. bestemte processer eller har brug for vejledning. Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 18 af 22

19 Studieordning for skibsføreruddannelsen Merit: Tidligere kunne den studerende opnå merit efter ansøgning, hvor man selv valgte, hvad man ønskede at søge merit for. Med gældende regler i eksamensbekendtgørelsen skal der gives merit til alle elementer, hvor det er muligt. Det er ikke længere et valg. Den studerende skal nu oplyse om beskæftigelse og om beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på samme niveau. Afgørelsen om merit træffes på grundlag af en faglig vurdering. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte opholds gennemførte og beståede uddannelseselementer. Endvidere skal der gives samtykke til at institutionen kan indhente de nødvendige oplysninger. SIMAC skal på hjemmesiden offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit. For at få merit skal ansøgeren dokumentere, at vedkommende har opnået karakteren 02 eller derover eller karakteren»bestået«på samme eller højere niveau end den uddannelse eller dele af den uddannelse, der søges merit til. Kvalifikationer, som er opnået ved andet end anerkendt uddannelse for eksempel ved erhvervserfaring, kan kun opnå meritgodkendelse gennem realkompetencevurdering, herunder evt. aflæggelse af prøve eller eksamen. Meritgodkendelse af danske eller udenlandske uddannelser eller dele heraf afgøres af SIMAC. Merit medfører, at studerende bliver fritaget for undervisningen samt bedømmelse, herunder prøver og eksaminer i de uddannelsesmål, der gives merit til. Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at en studerende skal deltage i undervisningen, selv om den pågældende opfylder visse af målene i undervisningsplanen. Dette kan kun ske, hvis det af institutionens undervisningsplanlægning fremgår, at målene indgår som en del af et tværfagligt fag, emne eller modul i uddannelsen, som har til formål at give den studerende en tværgående forståelse af uddannelsens teoretiske og praktiske dele. Den studerende fritages for bedømmelse, med mindre der er tale om en integreret prøve, hvor det ikke er muligt at adskille mål fra hinanden. Der kan ikke udstedes bevis for en maritim uddannelse på baggrund af uddannelse, der udelukkende er opnået fra undervisning eller eksamen i henhold til bestemmelserne om en anden uddannelse. Ansøgning om merit skal sendes til SIMAC s Studieadministration, på snarest muligt og senest fire uger før forløbet/kurset starter af hensyn til sagsbehandling. Er det ikke muligt at overholde fristen ved første semester, kan SIMAC dispensere fra dette. Dispensation: Hvis du får behov for en dispensation, kan du sende din dispensationsansøgning til De formidler den videre til kvalitetskoordinatoren, der står for den forberedende sagsbehandling. Kvalitetskoordinatoren vil kontakte dig, hvis der er behov for supplerende oplysninger og kan også hjælpe dig med, hvorledes du søger, hvad du skal skrive etc. Der er ingen formkrav, det er tilstrækkeligt med en . Indholdet afhænger naturligvis af, hvad du har behov for. Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 19 af 22

20 Studieordning for skibsføreruddannelsen Ordblinde studerende kan søge om forlænget tid til eksamen/prøver eller særlige hjælpemidler. Ansøgningen afleveres senest 2 uger efter semesterstart. Du skal skrive, hvad du ønsker, hvilken eksamen/prøve, det vedrører og første gang skal du vise dokumentation for at du er ordblind. Du kan læse mere om dette i kvalitetsstyringssystemet eller kontakte kvalitetskoordinatoren. Hvis du ikke har dansk som modersmål, kan du søge om forlænget prøve- eller forberedelsestid eller særlige ordbøger. Du skal skrive, hvad du ønsker og hvilke eksamener/prøver det handler om. Første gang skal du også vise dokumentation for, at du ikke har dansk som modersmål. Normalt kan du kun få en sådan dispensation i op til to år efter du er startet på SIMAC. Ansøgningen afleveres senest 2 uger efter semesterstart. Du kan læse mere om dette i kvalitetssystemet eller kontakte kvalitetskoordinatoren. Hvis du ikke har bestået et fag/emne efter tre forsøg, kan du søge om yderligere prøveforsøg Her skal du anføre de grunde, der er til at det næste forsøg har bedre udsigter f.eks. at et sygdomsforløb er overstået, du er i behandling for eksamensangst, du har arrangeret en tutor eller anden hjælper, eller hvad der er tilfældet i din specifikke situation. Du kan hente råd og vejledning hos kvalitetskoordinator eller studievejleder angående hvad du kan gøre og hvad der skal med i ansøgningen. Uddannelsesbekendtgørelsen fastslår, at hvis en studerende ikke er bestået efter 3 forsøg, kan vedkommende udelukkes fra den pågældende uddannelse og normalt ikke starte på en tilsvarende maritim uddannelse før 2 år efter udelukkelsesdatoen. Derfor kan en dispensation være væsentlig. Der kan være andre situationer, f.eks. at du ønsker at påbegynde dit bachelorprojekt, men du har fag, der ikke er bestået endnu eller noget helt andet hvis du mener, at du har behov for en dispensation, så tag kontakt til kvalitetskoordinatoren. En rettidigt indhentet lægeerklæring er den bedste dokumentation, såfremt du er blevet forhindret i at overholde en vigtig deadline pga. sygdom. Hvis du tager til lægen, MENS du er syg, får du et dokument der beviser, at du var syg i det pågældende tidsrum. Denne erklæring kan du så scanne og medsende som kopi, når du sender din dispensationsansøgning. Dermed er der et godt argument, der taler for at du får dispensation. En lægefaglig vurdering af, at du ikke var i stand til at møde op etc. vil SIMAC kunne lægge til grund for den individuelle vurdering af din dispensationsansøgning. Hvis du først går til lægen, når du ER blevet rask, kan lægen jo i princippet blot skrive, at patienten har overfor mig oplyst at vedkommende var syg i sidste uge eller lignende, og det kan sagsbehandlere og ledelse naturligvis ikke tillægge samme vægt som en lægefaglig vurdering. Det er derfor i din egen interesse at gå til lægen og fremskaffe dokumentationen, mens din sygdom stadig er tydelig for lægen, også selvom det kan være svært at komme ud af sengen eller overskue situationen, mens du er dårlig. Orlov: Studerende kan søge orlov, når den pågældende har bestået prøver m.v. efter 1. studieår eller har gennemført første semester af en selvstændig overbygningsuddannelse SIMAC kan dispensere fra dette, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen og prøver/eksaminer inden for den uddannelse, hvorfra den studerende har orlov. Orlov skal meddeles studerende, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, se nærmere i den gældende adgangsbekendtgørelse. Studerende, der tegner Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 20 af 22

21 Studieordning for skibsføreruddannelsen kontrakt vedr. udsendelse eller stiller sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet følger reglerne i lov om forsvarets personel Har du behov for sygeorlov, så kontakt studievejlederen angående forløb og relevant dokumentation. Disciplinære foranstaltninger: Skriftlig advarsel og bortvisning. Der kan gives en skriftlig advarsel, dersom en studerende overtræder sikkerhedsregler (f.eks. jf. værkstedsskolens informationer) eller IT-brugerpolitikken. Ligeledes ved manglende reaktion på henvendelse fra SIMAC s side via brev og mails samt ved grov og truende adfærd i tale, på skrift og/eller i handling. Endelig kan der gives skriftlig advarsel, såfremt den studerende plagierer i afleveringsopgaver, eksamener, prøver m.v. eller snyder ved en eksamen eller prøve m.v., se nærmere i bestemmelser for studerende ved mundtlige og skriftlige prøver og eksamener. Hvis den studerende har forset sig mht. krav om studieaktivitet eller kravet om reaktion ved henvendelse, vil studievejlederen indkalde den studerende til en samtale. Såfremt den studerende ikke reagerer, vil studie vejleder sende et anbefalet brev til den studerende med frist til at kontakte studievejlederen. Såfremt den studerende fortsat forser sig efter mødet, sender studievejlederen en udmeldelse som anbefalet brev med oplysning om den tidsmæssige udstrækning. Er der tale om øvrige forseelser, se ovenfor, foretager kvalitetskoordinatoren en uvildig undersøgelse af, hvorvidt der reelt er sket en forseelse, med partshøring, og studierektor træffer afgørelse i sagen. Hvis påkrævet efter omstændighederne tildeler studierektor den studerende en skriftlig advarsel. Sker der fortsat overtrædelse kan studierektoren træffe afgørelse om bortvisning eller udelukkelse og orienterer den studerende ved anbefalet brev med oplysning om den tidsmæssige udstrækning. En bortvist eller udelukket studerende kan normalt tidligst søge om genoptagelse efter to år. En eventuel klage over SIMAC s afgørelser skal sendes til studieadministrationen senest to uger efter afgørelsen blev tilkendegivet. Kvalitetskoordinatoren kan rådgive om klageprocessen. Du kan læse nærmere i kvalitetssystemet. Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 21 af 22

22 Studieordning for skibsføreruddannelsen Studieplanoversigt: Fagemne nr. Studieplan BS1 BS2 BS3 BS4 BS5 BS6 BS7 BS Navigation og meteorologi X X X X X Vagttjeneste, visuel signalering og kommunikation X X X Skibsteknik, stuvning og lastbehandling X X X Skibsoperationer, -teknik og administration X Maskinlære og maritim teknologi for navigatører X X Management økonomi, ledelse og sikkerhed I X Management økonomi, ledelse og sikkerhed III X Skibs- og driftsledelse X Skibs- og driftsledelse for seniorofficerer X Maritim sikkerhed, sundhed og miljø X X Grundlæggende søemne X Maritimt engelsk X Metodelære X X X Professionsmatematik og -fysik I X Førstehjælpskursus X Valgfag X Praktik for maskinmestre, skibsførere og skibsofficerer Værkstedsskole X X X X Bachelorprojekt X X Version 2.70 af 26. januar 2015 Side 22 af 22

23 STUDIEPLAN Fagemne: Navigation og meteorologi Studieordning: BJ-IV og BS-III Holdbetegnelse: BJ1, BJ3, BJ4, BJ6, BJ8, BS1, BS3, BS4, BS6 og BS8 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent (Navigation og meteorologi) Antal ECTS: 15 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BJ3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Navigation I & Meteorologi & Basic Simulatorkursus, at indledende søpraktik for BJ er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og værkstedsskole II er bestået. BS3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Navigation I & Meteorologi & Basic Simulatorkursus, at indledende søpraktik for BS er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen. BJ6+BS6: Følgende forudsætning er gældende fra foråret Det er en forudsætning for start på fagemnet Advanced Simulatorkursus, at følgende fagemner er bestået: Navigation I (BJ3 & BS3) Navigation II (BJ4 & BS4) Basic Simulatorkursus (BJ3 & BS3) Basic Simulatorkursus (BJ4 & BS3) Vagttjeneste (BJ3 & BS3) Bedømmelse: For BJ1/BS1 gælder: Der er mødepligt til alle timer. Fritagelse vil kun ske i særlige tilfælde efter aftale med instruktørerne. Der føres protokol. Alle delopgaver i alle emner skal være godkendt af underviseren. For BJ3/BS3 gælder: Rettidig aflevering af af caserapport, se nærmere i undervisningsplanen. Side 1 af 13

24 For BJ4/BS4 gælder: De krævede besvarelser og caserapport er afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplan. Den afleverede case rapport i BS3/BJ3 skal være godkendt af underviser. For deltagelse i Basic-, Advanced- og Fullmission simulatorkurser gælder: Mødepligt til alle kursusdage. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal have sådanne færdigheder og kundskaber i navigation, manøvrering og nautisk meteorologi, der er nødvendige for, at vedkommende kan forestå planlægningen og gennemførelse af et handelsskibs sejlads, herunder kan virke som vagthavende navigatør i handelsskib i fart på alle have. Den studerende skal have gennemført et godkendt Radar/ARPA/ECDIS simulator kursus samt et Full-mission brosimulatorkursus. For basic- advanced- og fullmission simulatorkursus gælder: Efter gennemførte kurser i radarsimulator, basic og advanced, skal den studerende have sådanne færdigheder og kundskaber i anvendelse af radar og ARPA til navigation og kollisionsforebyggelse i fuld overensstemmelse med de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, der er nødvendige for at vedkommende kan virke som vagthavende navigatør. Endvidere skal den studerende kunne anvende ECDIS til forberedelse og gennemførelse af et skibs sikre sejlads, samt varetage vedligeholdelsen af et sådant anlæg. Læringsmål: Navigation - BJ1/BS1: Den studerende skal have viden om: Søkortets indhold og opbygning, herunder forskellige kortprojektioner Dagbogsføring. Grundlæggende principper for almindeligt forekommende tekniske navigeringsmidler som Magnetkompasset, gyrokompasset, loggen, radaren og GPSen Jordens gradnet, kompassets inddeling, stedsangivelse på Jorden, stedforandring, kompasinddeling, kurs- og retningsangivelse, kompaslinier, Side 2 af 13

25 storcirkler, pejlinger og sømilen, sammenhæng mellem tid, fart og distance, Begreberne sejlet og beholdende fart/distance, Kurssætning og kursudledning, Misvisning, deviation, devierende misvisning, deviationstabeller og gyrokompassets fartsfejl, Bestikberegning, kompasliniesejlads og dens beregning, Begreberne: tværs, passeret lodskud og stedlinie Fejl og usikkerheder ved terrestrisk positionsangivelse, Have forståelse for tidszoneinddeling og urstilling, UTC og LT, Den studerende skal have færdigheder i: Brug af søkort i forhold til udsætning af position, opmåling af distance, Brug af søkort i forhold at planlægge en sejlads ved udlægning af rutepunkter (waypoints) under hensyntagen til, skibets dybgang samt kortets sejladsanvisninger, Stedbestemmelse ved terrestriske stedlinier: mærke, pejling og afstand, Den studerende skal have kompetencer på følgende områder: begreberne styret kurs, misvisning og deviation, sejlet kurs og beholdende kurs, farvandsafmærkning efter IALA-system A, informationer fra et rumbaseret navigationssystem i forhold til at kunne udsætte en position i et søkort samt kunne foretage korrektion for kortdatum Navigation I BJ3/BS3 & Navigation II BJ4/BS4: Den studerende skal have viden om: Søkort; kunne redegøre for begrænsninger i kortet, kortprojektioner og målestoksforhold. Tidevand; kunne redegøre for grundlæggende principper for tidevand. Misvisning og deviation; kunne redegøre for grundlæggende principper for misvisning og deviation. Have generel viden om jordens inddeling i tidszoner og kunne beskrive tidsangivelsen i forhold til solen. Have generel viden om stedsangivelse på jorden, kompaslinjer, storcirkelsejlads og kompassets inddeling. Den studerende skal have færdigheder i: Søkort; kunne læse, forstå og vurdere de oplysninger som kortet giver, kunne indsamle og udføre søkortrettelser samt anvende længde og bredde skala. Ved hjælp af parallellineal og passer kunne udsætte og opmåle kurser, distancer og afstande. Side 3 af 13

26 Kunne anvende magnetkompas og gyrokompas, herunder kunne bestemme fejl og usikkerheder v.h.a terrestriske stedlinjer og azimut. Farvandsafmærkning; kunne anvende farvandsafmærkning i sejladsplanlægningen og under sejlads, herunder kunne vurdere om farvandsafmærkningen er udsat efter IALA A eller B. Kunne søge og vurdere oplysninger om forskellige farvandsafsnit i relevante håndbøger. Kunne søge og vurdere relevante tidevandsoplysninger i håndbøger, som har betydning for skibets sikre sejlads, herunder forudsige tidevandsmæssige forhold af betydning ved ankomst og afgang samt tidevandsstrøm undervejs. Endvidere kunne beregne UKC i forhold til tidevandsberegning og skibets dybgang. Bestikregning; kunne udregne og anvende bestik samt anvende bestikregning til positionsbestemmelse under hensyntagen til indflydelse af strøm og vind. Kunne anvende pc-baserede programmer til tidevandsberegning, bestikregning og astronomisk navigation. Kunne anvende tjeklister i forbindelse med planlægning og gennemførelse af sejladsen. Kunne anvende skibsdagbøger. Den studerende skal have kompetencer på følgende områder: Selvstændigt at kunne forestå en sejladsplanlægning som kan sikre skibets sikre sejlads i relation til navigatoriske aspekter. Have indsigt i egen læreproces. Gennem arbejde i studiegrupper at medvirke til, at sikre at gruppen opnår en faglig udvikling og ajourføring. Teknisk navigation: Den studerende skal have viden om: Kunne redegøre for principperne i satellitbaseret navigation. Kunne redegøre for principperne i hyperbolsk navigation. Kunne beskrive grundlæggende principper indenfor radiobølgers udbredelse og anvendelse til navigation, herunder redegøre for begrænsninger, fordele og ulemper. Den studerende skal have færdigheder i: Kunne anvende GPS til bestemmelse af egen position. Kunne betjene radar både i forhold til navigation og antikollision, herunder kunne indstille den korrekt i forhold til vejrforhold og på relevant afstandsområde. Kunne vurdere den visning instrumentet giver samt have forståelse for fejl og usikkerheder. Den studerende skal have kompetencer på følgende områder: Side 4 af 13

27 Selvstændigt forestå betjening af GPS, ECDIS, AIS, Radar og ekkolod, både enkeltvis og ved brug af flere på en gang. Udvikle hensigtsmæssige holdninger til brug af instrumenterne Meteorologi BJ3/BS3: Den studerende skal have viden om: Kendskab til de særlige kendetegn ved forskellige vejrsystemer og vejr detaljer. Kendskab til vanskelige vejrforhold. Kendskab til meteorologiske rapporteringsprocedurer og registreringssystemer. Kendskab til meteorologiske observations teknikker og procedurer Tilstrækkelig kendskab til det engelske sprog til at forstå meteorologiske oplysninger og meldinger om skibets sikkerhed. Kendskab til projektarbejde og rapportering Den studerende skal have færdigheder i: Evnen til at bruge og fortolke oplysningerne fra skibet afholdes meteorologiske instrumenter Evne til at søge og udvælge specifikke relevante meteorologiske oplysninger Evne til at anvende meteorologiske oplysninger Evne til at bruge meteorologiske oplysninger fra nautiske publikationer og meddelelser. Evnen til at kommunikerer om meteorologi på engelsk. Evnen til at analysere oplysninger om vejret og vurdere om farlige situationer kan opstå Evne til at planlægge, gennemføre og evaluere projektarbejde Den studerende skal have kompetencer på følgende områder: Observere, analysere og rapportere vejrforhold Vælg, fortolke og formidle meteorologiske oplysninger i forbindelse med ruteplanlægning Brug selvstyret læring i projektarbejdet Basic Simulatorkursus I - BJ3/BS3 & Basic Simulatorkursus II - BJ4/BS4 Side 5 af 13

28 RADAR: Den studerende skal have viden om: internationale standarder vedrørende radar, Den studerende skal have færdigheder i: radarens virkemåde, herunder faktorer der har indflydelse på radarens ydeevne og nøjagtighed, hvorledes informationer fra eksterne enheder som gyro, log og GPS anvendes i en radar, herunder betydningen af fejl og usikkerheder fra sådanne eksterne enheder, hvorledes test og vedligeholdelse af en radar udføres efter producentens anvisninger. Den studerende skal have kompetencer på følgende områder: kunne betjene en radar efter producentens anvisninger, kunne gennemføre korrekt opstart af en radar, kunne anvende radarens billedfremstillingsformer, kunne anvende information fra radarbilledet til at opsætte og vedligeholde det bedst mulige radarbillede under hensyntagen til støjkilder, falske ekkoer, afstandsområde og radarens ydeevne, kunne analysere ekkoer på radarbilledet herunder ekkoer fra racon og SART samt falske ekkoer, kunne anvende manuel og halvautomatisk plot i forbindelse med kollisionsforebyggelse herunder trial -manøvrer, kunne bestemme og analysere skibets position ved radarpejlinger og/eller radarafstande, kunne planlægge og gennemføre sejlads med anvendelse af parallelindeksteknikker, kunne bestemme strøm og afdrift og anvende disse i forbindelse med planlægning af skibets styrede kurs, kunne identificere og kontrollere objekter, der observeres på radarbilledet. kunne afgøre, om der af fare for sammenstød eller klos nærmelse til et objekt og anvende Side 6 af 13

29 de internationale søvejsregler til at tage de nødvendige forholdsregler til kollisionsforebyggelse, kunne bedømme virkning af kurs- og/eller fartændring af såvel eget skib som objekter i relativ og sand bevægelse, kunne anvende regler, bestemmelser og rekommendationer i de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, der er relevante i forbindelse med anvendelse af radar. ARPA: Den studerende skal have viden om: internationale standarder vedrørende ARPA, principper for ARPA s virkemåde, Den studerende skal have færdigheder i: have forståelse af fejl, begrænsninger og usikkerheder ved anvendelse af ARPA herunder input fra sensorer som gyro, log og GPS, ARPA alarmers betydning og kunne anvende brugerbestemte alarmgrænser og automatiske systemtests, Den studerende skal have kompetencer på følgende områder: kunne anvende en radars ARPA funktioner efter producentens anvisninger, kunne anvende oplysninger ud fra ARPA til kollisionsforebyggelse, herunder trial - manøvrer, kunne analysere betydningen af relativ og sand bevægelse samt fart gennem vandet og over grunden i forbindelse med vurdering af fare for sammenstød, kunne anvende manuel og automatisk acquisition af objekter. kunne bestemme og analysere skibets position ved radarpejlinger og/eller radarafstande, kunne planlægge og gennemføre sejlads med anvendelse af parallelindeksteknikker, kunne bestemme strøm og afdrift og anvende disse i forbindelse med planlægning af skibets styrede kurs, kunne identificere og kontrollere objekter, der observeres på radarbilledet. kunne afgøre, om der af fare for sammenstød eller klos nærmelse til et objekt og anvende Side 7 af 13

30 de internationale søvejsregler til at tage de nødvendige forholdsregler til kollisionsforebyggelse, kunne bedømme virkning af kurs- og/eller fartændring af såvel eget skib som objekter i relativ og sand bevægelse, kunne anvende regler, bestemmelser og rekommandationer i de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, der er relevante i forbindelse med anvendelse af ARPA. ECDIS: Den studerende skal have viden om: IMO s performance standards for ECDIS, Den studerende skal have færdigheder i: ECDIS om bord, herunder interface med andre instrumenter og backup systemer. kunne varetage vedligeholdelse af ECDIS udstyr, Den studerende skal have kompetencer på følgende områder: have forståelse for ECDIS begrænsninger, fejl og usikkerheder og de potentielle farer, der kan opstå i forbindelse med at stole blindt på systemet, herunder kunne demonstrere betydningen af anvendelse af forskellige typer af elektroniske søkort på systemet, efter producentens anvisninger skal: - kunne lave korrekt opstart af ECDIS, herunder indtaste og ændre eget skibs parametre i ECDIS, - kunne teste ECDIS, - kunne opdatere forskellige former for kort og informationer i ECDIS, kunne planlægge en rute og validere denne ved hjælp af ECDIS, herunder: kunne analysere alarmer afgivet af ECDIS i forbindelse med sejladsplanlægning, være i stand til at anvende ECDIS under sejlads, herunder kunne: - analysere alarmer afgivet af ECDIS i forbindelse med sejlads, og kunne reagere korrekt ved funktionsfejl, - udvælge og forstå relevante informationer, som systemet giver og på baggrund heraf træffe beslutninger for at sikre skibets sejlads, - sammenholde begrænsninger i ECDIS og dets integrerede instrumenter med skibets aktuelle situation og kunne anvende alternative instrumenter til kontrol heraf, Side 8 af 13

31 - anvende AIS, radar- og target-overlays, og have forståelse for betydningen for visningen af informationer i forbindelse hermed Fullmission Simulatorkursus BJ8/BS8 Den studerende skal have viden om: anvendelse af radar via et gennemført et godkendt radar simulatorkursus, anvendelse af ARPA via et gennemført et godkendt ARPA simulatorkursus, de internationale søvejsregler, herunder nationale regler for besejling af indre danske farvande, nød- og redningssignalerne, bekendtgørelse om vagthold i skibe, skibsdagbøger, checklister, procedurer og instruktioner i forbindelse med vagthold, såvel den danske som den engelske terminologi, der anvendes i forbindelse med vagthold, positionsbestemmelse ved anvendelse af: kendemærker til søs og på land, almindeligt forekommende teknisk navigationsudstyr i relevante skibstyper herunder radar, bestik ført under hensyntagen til vindens og strømmens påvirkninger, farvandsafmærkning, sådanne typer af teknisk navigationsudstyr, der er almindeligt forekommende i relevante skibstyper, magnet- og gyrokompas herunder bestemme fejlvisningen på disse, søkort og håndbøger til planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads, herunder til forudsigelse af forhold vedrørende tidevand, ekstern kommunikation (GOC) IMO s maritime standardudtryk. kommunikationsprocedurer i forbindelse med nød- og eftersøgningssituationer herunder kunne anvende IMO s IAMSAR manual. Den studerende skal have færdigheder i: Kursisten skal ved sejlads i åbent farvand demonstrere færdigheder i: rutinemæssig kontrol af broudstyr i overensstemmelse med STCW-konventionens vagtholdsbestemmelser. regelmæssig positionsbestemmelse og kontrol af bestik, at reagere korrekt på modtagne eksterne meddelelser (Navtex, nød-, il- og sikkerhedsmeldinger), at reagere korrekt på interne meddelelser, herunder også alarmer, at iagttage og identificere objekter på havet: Side 9 af 13

32 i dagslys: andre skibes type, størrelse, aspekt, evt. dagsignaler, om natten: skibslys, type af fartøj, aspekt, under usigtbart vejr: vurdere sigtbarheden og i tilfælde af usigtbart vejr at iværksætte fornødne forholdsregler, i klart vejr ved kompaspejlinger at konstatere fare for sammenstød, og såvel i klart vejr som under nedsat sigtbarhed anvende radar/arpa til fjernafsøgning og for at konstatere fare for klos nærmelse af andre objekter ved iværksættelse af plotning af objekter på radaren, ved fare for klos nærmelse eller fare for sammenstød beslutte og udføre korrekte handlinger, afgive manøvresignaler i overensstemmelse med søvejsreglerne, observere og reagere på lys- og lydsignaler fra andre skibe, overtagelse/overgivelse af brovagten, at iagttage stående og særlige ordrer for sejladsen, dagbogsføring. Kursisten skal ved sejlads i kystfarvand/snævre farvande demonstrere færdigheder som nævnt ovenfor og desuden demonstrere færdigheder i: sejladsplanlægning under hensyntagen til gældende internationale og nationale regler. at gennemføre sejladsen i overensstemmelse med planlægningen, at identificere relevant farvandsafmærkning, at foretage hyppige positionsbestemmelser ved flere systemer og plotte disse i søkort. Kursisten skal i forbindelse med eftersøgnings- og redningsoperationer kunne: fastslå og plotte den nødstedtes position, etablere/gennemføre korrekt indledende radiokommunikation i forbindelse med nødsituationen, beslutte og udføre umiddelbar handling, herunder fastslå kurs og distance samt ETA til mødeposition med nødstedt. Ved melding om mand over bord skal kursisten demonstrere at redningskrans med mand-over-bord bøje straks skal udkastes og dens position noteres, at der straks om nødvendigt, herunder afhængig af skibsstørrelsen, iværksættes undvigemanøvre, at fører og maskine varskos, og der afgives mand-over-bord signal i skibet, at der straks skal etableres skærpet udkig, at skibet manøvreres mod overbordfaldnes/bøjens position på hensigtsmæssig måde (Williamson's Turn bør indøves under kurset), at MOB-båd skal klargøres til udsætning, at der om fornødent udsendes radiomelding om mand-over-bord. Den studerende opnår kompetence til: Side 10 af 13

33 Den studerende opnår færdighed i fuld varetagelse af brovagten på operatørniveau, herunder den praktiske anvendelse af procedurer for sådant vagthold i overensstemmelse med STCW-konventionens vagtholdsbestemmelser og i anvendelse af de internationale søvejsregler. Området navigation og meteorologi vil samlet yderligere bidrage til kompetence på følgende områder: At indgå i samarbejde når der er lods om bord om skibets sikre sejlads. At indgå i samarbejde med skibets øvrige besætning om skibets sikre sejlads. Grundlitteratur Duelighedsbogen incl. opgavesamling. Navigation 1 10, incl. opgavebog. Kort 1 Bag om søkortet (udleveres som PDF-fil) Meteorologi og Oceanografi for Skibsofficerer Bedømmelse: Navigation - (BJ1/BS1): Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Bemærkninger: Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået Navigation I (BJ3/BS3): Evaluering : Løbende bedømmelse Karakter: Bestået / ikke bestået Bemærkninger: Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået Navigation II (BJ4/BS4): Side 11 af 13

34 Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Ekstern, skriftlig eksamen 7-trinsskalaen 4 timer. Alle materialer, der har været anvendt i undervisningen. PC er tilladt, men der er lukket for internetadgangen. Bemærkninger: Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået. Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Bemærkninger: Ekstern, mundtlig eksamen 7-trinsskalaen. Ingen 40 minutter Egen caserapport. Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i udarbejdede cases: Navigation samt teknisk navigation. Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og -administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået Meteorologi - (BJ3/BS3): Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Bemærkninger: Ekstern, mundtlig eksamen 7-trinsskalaen. 25 minutter. 30 minutter. Egen caserapport. Den mundtlige eksamen baseres i den udarbejdede caserapport Navigation & meteorologi samt analyse af vejrkort, der trækkes ved eksamens start. Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået Basic Simulatorkursus I - (BJ3/BS3): Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Bemærkninger: Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået Basic Simulatorkursus II - (BJ4/BS4) Side 12 af 13

35 Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Bemærkninger: Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået Advanced Simulatorkursus - (BJ6 og BS6): Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Bemærkninger: Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået Fullmission Simulatorkursus - (BJ8 og BS8): Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer: BJ-IV Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser For Fullmission simulatorkursus gælder, at der skal være én underviser/instruktør med gyldigt sønæringsbevis. Side 13 af 13

36 STUDIEPLAN Fagemne: Vagttjeneste, visuel signalering og kommunikation Studieordning: BJ-III og BS-II Holdbetegnelse: BJ1, BJ3, BJ6, BS1, BS3 og BS6 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent (Vagttjeneste, visuel signalering og kommunikation) Antal ECTS: 10 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse (BJ1/BS1 vagttjeneste) Start: Bedømmelse Der er mødepligt til alle timer. Fritagelse vil kun ske i helt særlige tilfælde efter aftale med instruktørerne. Der føres protokol. Alle delopgaver i vagttjeneste skal være godkendt af underviseren. Forudsætninger for start og bedømmelse (BJ3/BS3 vagttjeneste) Start: BJ3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Navigation I & Meteorologi & Basic Simulatorkursus, at indledende søpraktik for BJ er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og værkstedsskole II er bestået. BS3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Navigation I & Meteorologi & Basic Simulatorkursus, at indledende søpraktik for BS er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen. Bedømmelse: Rettidig aflevering af caserapport, se nærmere i undervisningsplanen. Deltagelse i den skriftlige eksamen er betinget af undervisers godkendelse af case. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Side 1 af 6

37 Formål Den studerende skal opnå de færdigheder indenfor emnet vagttjeneste herunder søvejsregler og vagthold, der er nødvendige for selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende navigatør. Visuel signalering og kommunikation, hvor den studerende skal opnå de nødvendige teoretiske og praktiske færdigheder herunder opfyldelse af STCW konventionens reglement IV/2 indenfor radiokommunikation, så vedkommende kan forestå afviklingen af den kommunikation, der forekommer om bord i et handelsskib Læringsmål (BJ1/BS1 vagttjeneste) Efter dette BJ1/BS1 er det målet, at den studerende skal have opnået følgende: Viden om forholdsregler under nedsat sigtbarhed særlige regler for sejlads i indre danske farvande, gennem broer, i havne m.v., og hvor oplysninger om disse regler kan findes Færdigheder i: identificere nødsignaler Kompetencer til at: kunne identificere forskellige kategorier af skibe ud fra førte lanterner og dagsignaler kunne gøre rede for, hvorledes man ved hjælp af gentagne pejlinger kan afgøre, om der er fare for sammenstød med observerede skibe kunne - i tilfælde af fare for sammenstød - afgøre, hvilket skib der har vigepligt, og angive, hvorledes eget skib skal forholde sig kunne redegøre for sejlads i snævre løb samt i og i nærheden af trafiksepareringsområder Læringsmål (BJ3/BS3 - vagttjeneste) Den studerende skal have viden om: Klassificering af skibstyper ud fra lys, signalfigurer og tågesignaler. Klassificering af havanlæg ud fra lys, signalfigurer og tågesignaler. Synlighed af skibslys og signalfigurer. Indretning, anbringelse skibslys og signalfigurer. Indretning, anbringelse og hørevidde af lydsignaler. Tilrettelæggelse af sejladsen ved møde med andre skibe observeret visuelt og/eller ved hjælp af radar/tågesignal. Reglerne om sejlads i åbent farvand. Reglerne om sejlads i snævre løb og trafiksepareringssystemer. Reglerne om sejlads i visse danske farvande og andre nationers indre farvande. Varetagelse af brovagten og vagten i havn. Side 2 af 6

38 Ansvarsfordelingen mellem føreren og den vagthavende skibsofficer. Ansvarsfordelingen mellem bro og maskinen. Forholdsregler i forbindelse med udkigstjeneste. Forholdsregler i forbindelse med vagttjeneste. Forholdsregler i forbindelse med særlige omstændigheder, f.eks. VTS, AIS, nød- og redningssituationer, skib til ankers, skib på grund. Den studerende skal have færdigheder i: Varetagelse af brovagten og vagten i havn. Kommunikation i forbindelse med vagttjeneste, herunder rorkommandoer. Kommunikation i forbindelse med udkigstjeneste. Valg af de rigtige lys-, dag- og lydsignaler i enhver situation, herunder en nødsituation. Kommunikation i forbindelse med særlige omstændigheder, f.eks. VTS, AIS, nød- og redningssituationer, skib til ankers, skib på grund. Sejlads med lods om bord. Brug af relativt plot i forhold til vurdering af fare for sammenstød og valg af relevant manøvre. Valg af korrekte vigemanøvrer både for skibe i sigte af hinanden og ved nedsat sigt. Brug af skibsdagbøger, checklister, procedurer og instruktioner i forbindelse med vagthold. Bidrag til kompetence på følgende områder: At sejle ethvert fartøj sikkert fra afgangssted til ankomst sted, gennem overholdelse af enhver søvejsregel. At gennemføre enhver sejlads, havneophold eller ankring ved overholdelse af vagtholdsbekendtgørelsen. At vurdere enhver situation, der opstår i relation til gennemførelsen af sikker vagt i forhold til vagten og handle derefter i overensstemmelse med søvejsreglerne og vagtholdsbekendtgørelsen. At indgå i samarbejde når der er lods om bord om skibets sikre sejlads. At indgå i samarbejde med skibets øvrige besætning om skibets sikre sejlads. Læringsmål (visuel signalering og kommunikation) Kursusdeltagerne skal opnå viden om grundlæggende principper for de maritime radiotjenester, inkl. satellitkommunikation, herunder: - kommunikationstyper, - stationstyper, - frekvenser og frekvensbånd, - radiobølgers udbredelse, Side 3 af 6

39 - kommunikationsmetoder, - udsendelses- og modulationstyper, - antenner og - strømforsyninger, inkl. batterier. - procedurer for generel kommunikation, herunder o valg af passende kommunikationsmetode i forskellige situationer, o trafiklister, o radiotelefonsamtaler, o takster, o praktiske trafik rutiner, o de vigtigste skibsfartsruter, o placeringen af Inmarsat-kystjordstationer, og o placeringen af de vigtigste kystradiostationer. - krav om løbende vedligehold af kundskaber under sejlads - operation af o o o o o GMDSS, Inmarsats funktion i GMDSS, herunder Inmarsat B/F, Inmarsat C og Inmarsat EGC, eftersøgnings- og redningstjenester (SAR), og sikringsalarmsystemer (Ship Security Alert System). identifikation og sporing af skibe på lang afstand (Long-range identification and tracking of ships - LRIT) Kursusdeltageren skal opnå færdigheder der gør at kursusdeltageren kan anvende: - vagtmodtagere, - VHF radioanlæg, - MF/HF radioanlæg, - antenner, - batterier, - radioredningsmidler, så som nødradiopejlsendere (EPIRB s), radartranspondere (SART) og bærbare VHF radioanlæg, - digitalt selektivt kald, DSC - NAVTEX-modtagere, - satellitkommunikation (udstyr eller simulator) og - radiotelexudstyr. - operationelle procedurer for: o nød-, il- og sikkerhedskommunikation i GMDSS, o nød-, il- og sikkerhedskommunikation med skibe, der ikke har GMDSS-udstyr, og - modtagelse af maritim sikkerheds information (MSI). - det engelske sprog, såvel skriftligt som mundtligt, for tilfredsstillende udveksling af den kommunikation, som er relevant for sikkerheden for menneskeliv på søen. - de reglementer og instrukser, der kræves om bord i skibe, herunder føring af radiodagbog. Side 4 af 6

40 Kursusdeltageren skal opnå kompetencer der gør det muligt at: - udføre elementær fejlfinding ved hjælp af indbyggede måleinstrumenter samt elementær fejlretning såsom udskiftning af sikringer, indikatorlamper og lignende. Grundlitteratur (BJ1/BS1 vagttjeneste) Søfartens ABC Grundlitteratur (BJ3/BS3 - vagttjeneste) De internationale søvejsregler med kommentarer (9. udgave 1. oplag) A guide to the Collision Avoidance Rules. (6th edition) Grundlitteratur (visuel signalering og kommunikation) - Tillæg til Lærebog i GMDSS (Skagen Skipperskole) - Lærebog i GMDSS (Skagen Skipperskole) - Radiostationer i skibe Håndbog (TDC) - Radiostationer i skibe VHF-Håndbog (TDC) - Radiostationer i skibe Tillæg (TDC) - Radiostationer i skibe Systembeskrivelse (TDC) Bedømmelse (BJ1/BS1 vagttjeneste) Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Intern skriftlig prøve Bestået/ikke bestået ½ time Ingen Bedømmelse (BJ3/BS3 vagttjeneste) Evaluering: Ekstern, skriftlig eksamen Karakter: Bestået/ikke bestået Prøvetid: 3 timer. Tilladte hjælpemidler: Ingen. Bemærkninger: Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået. Side 5 af 6

41 Bedømmelse (BJ6/BS6 visuel signalering og kommunikation) Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Ekstern mundtlig prøve. Bestået/ikke bestået Ingen 45 min. Alt hvad der forefindes i eksamenslokalet / på radiostationen * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer: BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Visuel signalering og kommunikation: Instruktør skal have gyldigt GOC certifikat. Side 6 af 6

42 STUDIEPLAN Fagemne: Skibsteknik, lastbehandling og stuvning Studieordning: BJ-III og BS-II Holdbetegnelse: BJ1, BJ3, BJ4, BS1, BS3 og BS4 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent (Skibsteknik, lastbehandling og stuvning) Antal ECTS: 15 Gyldig fra: Godkendt VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BJ3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Navigation I & Meteorologi & Basic Simulatorkursus, at indledende søpraktik for BJ er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og værkstedsskole II er bestået. BJ4: Den studerende skal have afleveret de i henhold til undervisningsplanen krævede caseopgaver og/eller besvarelser rettidigt på BJ3. BS3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Navigation I & Meteorologi & Basic Simulatorkursus, at indledende søpraktik for BS er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen. BS4: Den studerende skal have afleveret de i henhold til undervisningsplanen krævede caseopgaver og/eller besvarelser rettidigt på BS3. Bedømmelse: BJ1 & BS1: BJ4 & BS4: Den studerende skal have godkendt alle opgaver ifølge gældende undervisningsplan. Deltagelse i den afsluttende eksamen efter BJ4 eller BS4 forudsætter at samtlige krævede caseopgaver og/eller besvarelser i henhold til undervisningsplanen for BJ4 eller BS4 er afleveret rettidigt. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved Side 1 af 4

43 eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal have et sådant kendskab til skibes opbygning og til forhold vedrørende skibes stabilitet, opdrift, dybgange, trim og skrogpåvirkninger, der er nødvendige for at virke som juniorofficer i handelsskibe i henhold til gældende konventioner. Den studerende skal opnå sådanne kundskaber og færdigheder, der er nødvendige for at kunne virke som vagthavende dæksofficer i forbindelse med lastbehandling og stuvning om bord i et handelsskib i international fart herunder tankskibe (olie-, gas- og kemikalietankskibe), tørlastskibe (container-, stykgods- og bulkskibe), køleskibe, ro-ro skibe og passagerskibe. De 15 ECTS point er fordelt således: BJ1/BS1: 3 point BJ3/BS3: 6 point BJ4/BS4: 6 point Læringsmål for BJ1 og BS1 Den studerende skal opnå viden om: Grundlæggende skibsteknisk terminologi på dansk og engelsk Grundlæggende skibsdesign og konstruktion for forskellige skibstyper Grundlæggende viden om skibets tyngdepunkt, opdrift og stilling på vandet. Fortøjningsoperationer Den studerende skal opnå færdigheder i: At aflæse amningsmærker At bestemme et tankindhold vha. pejling og ullage med tanktabeller. Den studerende skal opnå kompetencer i: At anvende de knob og stik, der er hensigtsmæssige i en given arbejdssituation samt redegøre for baggrunden herfor. Læringsmål for BJ3+BJ4 og BS3+BS4 Den studerende skal opnå viden om: Skibsteknisk terminologi på dansk og engelsk Skibsdesign og konstruktion for forskellige skibstyper Skibets dybgang, trim og krængning. Den statiske og dynamiske stabilitet indbefattet effekten af frie væskeoverflader i lager og forbrugstanke. Effekten af løft af gods ombord med eget udstyr. Forandringen i skibets stabilitet og slagside pga. en lastforskydning. Side 2 af 4

44 De kræfter som virker på skibet og grundlæggende belastningsberegning af disse samt hvorledes globale og lokale belastninger kan modvirkes. Lækstabilitetskrav for forskellige skibstyper International og national lovgivning som regulerer design, konstruktion og operation af forskellige skibstyper inklusiv forhindring af forurening. Behovet for at holde skibet vandtæt. Surringsgrej. Den studerende skal opnå færdigheder i: Godt sømandskab. Beregning af et skibs stilling på vandet og stabilitet inklusiv konstruktion af GZ-kurven. Brug af computerbaserede stabilitetsprogrammer for at fastslå den statiske og dynamiske stabilitet. Beregning af en forskudt lasts påvirkning af stabiliteten. At afgøre om en given kondition om skibet overholder de internationale krav i både intakt og læk tilstand. Brug af overlevelses- og havariplaner. Beregning af kraftpåvirkninger af en last og det nødvendige antal surringer for at sikre denne. At forberede ballastplaner for havneophold og ballastvandskifte under hensyntagen til skibets stabilitet og belastninger på skroget. At kunne afgøre hvorvidt en given situation kræver råd eller handling fra skibsledelsen. Den studerende skal opnå kompetencer i: At vurdere om skibet er sødygtigt i en ren fysisk henseende. Sikkert at kunne varetage lastning, stuvning, surring og losning af last i overensstemmelse med internationale lovgivning og praksis samt udføre ballastoperationer i overensstemmelse med skibsledelsens plan. At udøve godt sømandskab og lede operationerne på dæk på vegne af skibsledelsen samt tage høje for belastninger på skibet. At søge ny og/eller opdateret viden i nationale og internationale regler og lovgivning vedrørende sikker drift af forskellige skibstyper. Grundlitteratur BJ1 og BS1: Søfartens ABC, Jørgen Aagard, Kurt Kølle og Søren Meyer, 4. Udgave, 2. Oplag, Iver C. Weilbach og Co A/S. BJ3, BS3, BJ4 og BS4: Skibsteknik 1, Lastbehandling, Peter Frey, Niels Holland, Svend Mathiesen. 1. udgave 2007, Iver C. Weilbach & Co A/S Skibsteknik 2, Stanilitet, Manøvrering, Peter Frey, Niels Holland, Svend Mathiesen. 1. udgave 2007, Iver C. Weilbach & Co A/S Side 3 af 4

45 Bedømmelse BJ1 og BS1: Evaluering: Karakter: BJ4 og BS4: Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Bemærkninger: Løbende bedømmelse Bestået / Ikke bestået Ekstern, mundtlig eksamen* 7-trinsskalaen Ingen ½ time Ingen Ved eksamens start trækker den studerende en af de i undervisningsplanen krævede casebesvarelser i eksamenslokalet og fortsætter umiddelbart herefter med en præsentation på cirka 5 minutter af casebesvarelsens væsentligste punkter. Herefter kan eksaminator og censor stille spørgsmål til resten af casebesvarelsen samt til generelle emner fra fagemnet. Der vil være stillet håndbøger og andet relevant materiale til rådighed. Eksamen varer en ½ time inklusiv votering. Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Side 4 af 4

46 STUDIEPLAN Fagemne: Skibsoperationer, -teknik og -administration Studieordning: BS-II & SE-l Holdbetegnelse: BS5 & SE1 Fagemne nr: Ansvarlig: Fagkonsulent Skibsoperationer, -teknik og -administration Antal ECTS: = 16 ETCS-point (jfr. Bek. er fagemnet tildelt 10 ECTS-point, men 6 ECTS-point er overført fra fagemnet 61300). Gyldig fra: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, at følgende fagemner er bestået: Navigation Navigation I Navigation II Meteorologi Basic Simulatorkursus I Basic Simulatorkursus II Vagttjeneste Skibsteknik Skibsteknik, lastbehandling og stuvning I Skibsteknik, lastbehandling og stuvning II Søret og skibsadministration Bedømmelse: De i undervisningsplanen krævede skriftlige arbejder og casebesvarelse skal være afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplanen. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres gruppevis, og modtager en samlet karakter for fagemnerne Ved eksamen tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Side 1 af 9

47 Formål Efter afsluttet uddannelse skal skibsofficeren på ledelsesniveau kunne varetage skibets administrative drift, sejlads på en økonomisk rentabel måde samt håndtering af lasten og sygdomsbehandlingen om bord. Dette indebærer, at skibsofficeren er i stand til at varetage opgaver på ledelsesniveau som seniorofficer om bord i et handelsskib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds- sundheds-, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at skibsofficeren skal have gennemført sygdomsbehandleruddannelsen til lægemiddelfortegnelse A i handelsskibe samt kunne varetage ansvaret for sygdomsbehandlingen om bord i et handelsskib også under forhold, hvor en anden person er sygdomsbehandler. Fagemnets i alt 16 ECTS-point er fordelt således: Skibsoperationer: 4 ECTS (Navigation og fremdrivning: 2, Skibsteknik, lastbehandling og stuvning: 2 ECTS) HRM (Human Resource Management): 4 ECTS Søret og skibsadministration : 5 ECTS Sygdomsbehandler: 3 ECTS Læringsmål Den studerende skal opnå viden om: (Skibsoperationer) Lastning, stuvning og losning, herunder planlægning, klargøring, ballastoperationer, kontrol af ladning, lastsikring og surring Organisering af tilsyn med skib og ladning til søs Tabeller, kurvediagrammer, planer og instrumenter, der skal findes om bord til hjælp til vurdering af skibets aktuelle kondition Planlægning af ballastning før, under og efter rejsen Gældende nationale og internationale forskrifter for håndtering af ladning Procedurer og udstyr, der skal findes om bord til beskyttelse af havmiljøet Skibsfremdrivning specielt med henblik på fremdrivningsmodstand, virkningsgrader effektangivelse og brændstofforbrug. Desuden forøgelse af brændstofforbruget ved høj sø, begroning, lægt vand og lignende Skibsmanøvrering, herunder kontrollerbare og ikke kontrollerbare kræfter Skibshydrodynamik i snævre løb Lægtvandseffekt og opretholdelsen af Under Keel Clearance Fortøjning og de kræfter, fortøjningsgrejet udsættes for Et skibs bevægelser, bølger og bølgers indvirkning på skibet stabilitetsforhold og stresspåvirkninger herunder sejlads i hårdt vejr, skrogovervågningssystemer og arrangementer til Side 2 af 9

48 dæmpning af rulning. Herunder vejledning til skibsføreren for at undgå farlige situationer i medfølgende sø (IMO MSC 707) Meteorologiske og oceanografiske forhold i verdenshavene inklusive arktiske og antarktiske farvande. Typiske lavtryksbaner, jetstrømme og tropiske cykloner Ruteoptimering under hensyntagen til distance, havstrømme, vind, sø, dønning, is, vanddybde og lign. Organisering af syn og surveys, herunder besætningens, myndigheders og klassifikationsselskabers rolle i vurderingen af skibets vedligeholdelsestilstand Organisering af dokning og større reparationsarbejder (Søret og skibsadministration) Skibsførerens lovbestemte pligter og ansvar herunder Søloven, Lov om sikkerhed til søs, Lov om skibes besætning m.fl. Port State Control og inspektioner og hvordan skibsføreren bedst forbereder sig på PSC Klassifikationsselskabets og Søfartsstyrelsens rolle Certifikater, deres udstedelse, vedligeholdelse og betydning og de dertilhørende syn Havari Grosse og dispacheopgørelsen Søpant, arrest og tilbageholdelsesret Befragtning, befragtningsformer og ladningsdokumenter Skibsførerens rolle som repræsentant for befragteren og ladningsejeren De administrative opgaver i forbindelse med ladning, herunder indholdet af certepartier og konnossementer Transportørens lovbestemte ansvar samt ansvar under transportaftalen Rederens erstatningsansvar under forureningsulykker Rederens og skibets P&I søforsikring Havarier, havari grosse & bjærgning Besætningens, skibets og rederens interesser samt skibets administrative forpligtelser, herunder dokumentation og rapportering i forbindelse med, Havari, Bjærgning, Skade på skib og ladning, Personulykker, Forureningsulykker, Certificering, Inspektion mv. Explain the content for the ISM-code and the importance and implications of the various parts in the code. Explain the purpose of the code and the importance of crew and management understanding the code. Describe the implications of the code on guiding the crew in matters of working environment and environmental protection. Understand and explain how the code is implemented and its effectiveness assessed. (HRM) Kendskab til forskellige ledelsesteoretiske perspektiver Viden om personligheds- og udviklingsprocesser Lederens rolle i forhold til kompetenceudvikling Side 3 af 9

49 Kendskab til relevante kulturer Forståelse for etik og værdier og deres betydning i sociale relationer Kendskab til kommunikationsteori og forståelse for kommunikationsprocesser Viden om stressorer, stresssymptomer og stresshåndtering Viden om konfliktløsning (Sygdomsbehandler) Sygdomsbehandling til Søfartsstyrelsens lægemiddelfortegnelse A i handelsskibe Den studerende skal have færdigheder i: (Skibsoperationer) Planlægning og gennemførelse af lastning og losning af ethvert skib, i overensstemmelse med gældende nationale, internationale og skibsspecifikke regler Bedømmelse af skibets aktuelle kondition, som omfatter skibets stilling på vandet, kraftpåvirkninger på skibsskroget samt skibets statiske og dynamiske stabilitet set i et organisatorisk og planlægningsmæssigt perspektiv At identificere potentielle meteorologiske og oceanografiske risici i forbindelse med sejladsplanlægning, herunder at udtage bølgedata fra elektroniske og ikke elektroniske kilder i kombination med skibets karakteristika At anvende elektronisk programmel til vejrruteplanlægning og optimering af rejsen, herunder at sammenligne alternative ruter At identificere relevante manøvreparametre for skibet og vurdere kræfter under manøvre og fortøjning At vurdere parametre af betydning for skibets Under Keel Clearance Planlægning og gennemførelse af ballastoperationer i overensstemmelse med gældende nationale, internationale og skibsspecifikke regler, særligt med fokus på miljøet Planlægning og gennemførelse af organiseringen og tilsynet med ladning til søs, i overensstemmelse med gældende nationale, internationale og skibsspecifikke regler/instrukser At føre tilsyn under og evaluere forløbet af dokning og større reparationsarbejder At vurdere og reagere på skibets ændrede situation i tilfælde af havari ved brug af lovpligtige midler, procedurer og oplysninger om skibet, eksempelvis Damage Stability Booklet og Oil Spill Response Plan (Søret og skibsadministration) At træffe kvalificerede beslutninger for dermed bedst muligt at varetage rederens, besætningens, ladningsejerens, erhvervets, miljøets og samfundets interesser At udstede konnossementer og letters of protest At udfylde hyrekontrakter At indsamle data og bevismateriale i forbindelse med havarier og ulykker At agere på vegne af arbejdsgiver (reder), i forhold til andre interessenter At agere i forhold til arbejdsgiver (reder), som medarbejder Side 4 af 9

50 (HRM) Planlægning af havneanløb og ladningsekspedition The student must demonstrate ability to: Use the ISM-code as a quality management system in daily work and to communicate its content to the crew in an effective and understandable manner. Assess the effectiveness of the system regarding safety, health and environmental protection Decide and implement corrective actions needed based on the assessment. Demonstrate how an audit is carried out most efficiently and with respect of the subjects to the audit Kunne bidrage til at fremme medarbejdernes personlige udviklingsprocesser Kunne kommunikere effektivt under hensyn til sproglige og kulturelle forskelle Lede og motivere under hensyn til besætningens forskellige værdier Fremme det psykiske arbejdsmiljø ombord Håndtere multikulturelle problemstillinger Identificere stresssymptomer og afhjælpe stress Løse konflikter (Sygdomsbehandler) At varetage sygdomsbehandlingen om bord i et handelsskib også under forhold, hvor en anden person er sygdomsbehandler. Den studerende opnår kompetence til: (fælles) At handle og agere ansvarligt i besætningens, skibets, rederens, ladningsejerens, erhvervets, miljøets og samfundets interesse. At tilegne sig ny viden og handle i overensstemmelse med eksisterende viden. (Skibsoperationer) At forudse almindeligt forekommende risici og reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af usædvanlige situationer. At planlægge og gennemføre en sikker, økonomisk og energieffektiv rejse under hensyntagen til meteorologiske og oceanografiske forhold (Søret og skibsadministration) At kunne træffe kvalificerede beslutninger vedrørende indgåelse af aftaler på rederens, befragterens og ladningsejerens vegne At gennemføre PSC- samt klasseinspektioner Side 5 af 9

51 At udfærdige ladningsdokumenter i forbindelse med lasteoperationen The student must demonstrate ability to: Individually and in teams identify and acquire knowledge about the ISM-code and transfer that knowledge to daily work. Conduct internal assessments and audits of an SMS-system. Assess the need of further training regarding the ISM-code and the use of a SMS-system. (HRM) At kommunikere effektivt At skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer Varetage alle aspekter af rollen som personaleleder, (Sygdomsbehandler) At fungere som sygdomsbehandler i et handelsskib Side 6 af 9

52 Grundlitteratur Skibsteknik 1, Lastbehandling, Peter Frey, Niels Holland, Svend Mathiesen. 1. udgave 2007, Iver C. Weilbach & Co A/S Stability, Trim and Strength for Merchant Ships and Fishing Vessels, I.C. Clark, The Nautical Institute, Second edition 2008 Samlingen af Danske Søfartslove i elektronisk form Søfarendes rettigheder, pligter og kvalifikationer, Jesper Dyre Jespersen, Iver C. Weilbach & Co. A/S Skibsføreren Internationale forhold, syn og certifikater. Jørgen Rasmussen, Arne Ulstrup, Iver C. Weilbach & Co. A/S 1 UDG Skibsføreren Officiel myndighed, Jørn Bro, Karin Helweg-Larsen, Iver C. Weilbach & Co. A/S, Skibsføreren Økonomien, Jesper Dyre Jespersen, Birger A. Worm, Iver C. Weilbach & Co. A/S Skibsføreren Sikkerheden, Jesper Dyre Jespersen, Birger A. Worm, Iver C. Weilbach & Co. A/S Skibsføreren og befordring af gods og passagerer, Jesper Dyre Jespersen, Birger A. Worm, Iver C. Weilbach & Co. A/S Meteorologi og oceanografi for skibsofficerer, Mette Hundahl, Iver C. Weilbach & Co. A/S Navigation 3, Mette Hundahl, Iver C. Weilbach & Co. A/S Ledelse i teori og praksis, Knærkegaard og Steenstrup, Academica Det kulturelle møde, Skaarup Rasmussen, Anne og Bank-Mikkelsen, Georg. Systime Kompendie i ISM af Philip Cossen, SIMAC Side 7 af 9

53 Bedømmelse Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Eksamens form: Ekstern mundtlig eksamen* Der eksamineres temaer: Skibsoperationer (Nautik + Skibsteknik) Søret og skibsadministration HRM 7-trinsskalaen Ingen 120 minutter Egne skriftlige opgavebesvarelser og supplerende materiale i form af beregninger, grafer og lignende. De studerende evalueres gruppevis på baggrund af den afleverede case besvarelse. En gruppe består som hovedregel af 4 personer Den studerende eksamineres i alle fagemner. Hver af de studerende forbereder til eksaminationen et oplæg af ca. 10 minutters varighed i emner fra casebesvarelsen efter den studerendes eget valg, der lægges vægt på en holistisk tilgang til fagemnerne. Herefter eksamineres med baggrund i casebesvarelsen og fagene generelt efter eksaminatorenerne og censorens valg, således at alle studerende har mulighed for at vise at målbeskrivelsen for alle fagemnerne er opfyldt. Hvert fagemne vil være repræsenteret af en eksaminator, denne er med til at sikre hver af de studerende opfylder målbeskrivelsen for det fag emne de repræsenterer. Det vil ikke være muligt at opnå en bestået karakter såfremt der ikke vises opfyldelse af mål inden for alle fagemner, disse målbeskrivelser fremgår klart af studieplanen. * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. Referencer BS-II SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Side 8 af 9

54 Kvalifikationskrav for underviser Side 9 af 9

55 STUDIEPLAN Fagemne: Maskinlære og maritim teknologi for navigatører Studieordning: BS-II Holdbetegnelse: BS1 & BS4 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent Maskinlære og maritim teknologi for navigatører Antal ECTS: 5 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start Bedømmelse BS 1: Se det pågældende punkt i den gældende studieplan for fagemne Termiske maskiner og anlæg I. BS4: Følge undervisningen så man er i stand til at betjene en af SIMAC s dieselmotorer i maskin laboratoriet, samt redegøre for diverse systemer tilhørende motorerne. Den skriftlige case skal afleveres rettidigt i henhold til undervisningsplanen. Casen skal bestås inden den interne praktiske prøve kan påbegyndes. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål At give den studerende de nødvendige praktiske og teoretiske færdigheder, så vedkommende på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis kan varetage driften af et mindre skibsmaskineri i skibe, hvor der ikke er krav om maskinbesætning. Endvidere at bibringe den studerende forståelse af tekniske systemer, således at vedkommende som fører kan handle rationelt og korrekt samt lokalisere og afhjælpe simple fejl i almindeligt forekommende tekniske systemer i skibe. Endvidere skal den studerende opnå duelighedsprøve i motorpasning Side 1 af 3

56 Læringsmål De studerende skal have viden om: Dieselmotorens hoveddele. Motorers arbejdsgang. Brændstofsystem, smøreoliesystem, kølesystem, startluftsystem, tanksystem og lænsesystem. Elektriske installationer opfyldes af anden plan mht. læringsmål. Forebyggelse af brand og betjening af brandbekæmpelsesmidler og lænsesystemer opfyldes af anden plan mht. læringsmål. Beskyttelse af havmiljøet opfyldes af anden plan mht. læringsmål. Den studerende skal have færdigheder i: At kunne forklare en dieselmotors opbygning. At kunne forklare en dieselmotors service og hjælpesystemer. At kunne forklare opstart og drift af en mindre skibsmotor. Den studerende opnår kompetence til: At være ansvarshavende for et skibs maskinrum med en maksimal fremdrivningseffekt på 750 kw eller 1000 Hk. Grundlitteratur BS 1: Se det pågældende punkt i den gældende studieplan for fagemne Termiske maskiner og anlæg I. Skibsmotorlære Jørgen Wetterberg Evt. supplerende: Shipknowledge, a modern encyclopedia Klaas Van Dokkum Evt. Supplerende: Skibsmotorlære, Christen Knak Side 2 af 3

57 Bedømmelse BS 1: Evaluering: Evalueres sammen med den interne skriftlige prøve i fagemnet Værkstedsskole. BS4: Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Intern praktisk prøve (Den skriftlige case skal bestås inden den praktiske prøve kan påbegyndes) Bestået/ikke bestået Ingen ½ time til den praktiske prøve Ingen * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Maskinmester eller dual officer Side 3 af 3

58 STUDIEPLAN Fagemne: Management økonomi, ledelse og sikkerhed I Studieordning: BJ-III og BS-II Holdbetegnelse: BJ4 og BS4 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent Management økonomi, ledelse og sikkerhed Antal ECTS: 5 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Formålet er at give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder indenfor den økonomiske styring af en virksomhed samt et basalt kendskab til teorier om ledelse og samarbejde med henblik på at gøre de studerende i stand til at fremme den personlige udvikling hos medarbejdere i organisationen. Læringsmål Herefter Management 1 ledelse 2 ECTS Den studerende skal have viden om: Organisationsstrukturer Behovs- og motivationsteorier Side 1 af 5

59 Normer og roller i grupper Forskellige ledelsesstile Konflikters udvikling Den studerende skal kunne: Analysere samspillet mellem individer i grupper og organisationer Identificere og vurdere incitamentsstrukturer Beskrive og analysere organisationsstrukturer Kommunikere hensigtsmæssigt med kolleger og medarbejdere Fungere selvstændigt som arbejdsleder Miljøteknik og miljøledelse: 1 ECTS Den studerende skal have viden om: Energibesparende foranstaltninger. Miljøbeskyttelseslovens generelle betydning. Havmiljølovens generelle betydning. IMOs regler beskrevet i Marpol. Søfartsstyrelsens regler for håndtering af miljøemner. De kilder der kan påvirke miljøet. Tekniske foranstaltninger der kan formindske påvirkning af miljøet. Have kendskab til relevante miljømæssige påvirkninger og forståelse for miljøgodkendelser og reguleringsmekanismer. Den studerende skal have færdigheder i: Side 2 af 5

60 Håndtering af dokumentation der anvendes i forbindelse med beskyttelse af miljøet. Håndtering af miljøbeskyttende foranstaltninger. Den studerende opnår kompetence til: At indgå i arbejdet der vedrører håndtering af miljøemner i daglig drift. Sikkerhed: 1 ECTS Den studerende skal have viden om: Personlige værnemidler. Grundlæggende kendskab til skibets sikkerhedsorganisation og dens arbejdsområder. Anvendelsen af arbejdspladsbrugsanvisning (APB) og arbejdspladsvurderinger (APV). Støj, herunder definitioner og grænseværdier, betydning for arbejdsmiljø og konsekvenser for det enkelte individ. Den studerende skal have færdigheder i at: Kunne anvende de ombordværende arbejdspladsbrugsanvisninger og arbejdspladsvurderinger. Kunne planlægge og gennemføre nødvendig instruktion i brugen af personlige værnemidler samt i forhold til at arbejde i højden, arbejde i tanke og andre lukkede rum og arbejde i støjpåvirkede omgivelser, herunder sikre anvendelse af korrekt måleudstyr. Den studerende skal opnå kompetencer indenfor: Kortlægning af farer på en sådan måde at udarbejdelse / optimering af en APV kan effektueres At være i stand til, at indgå som en god rollemodel for besætningen. Ved sin daglige gang om bord være i stand til at kunne forudse og forhindre arbejdsulykker, samt være medvirkende til at udbrede viden om sikkert arbejdsmiljø. Sikre at intet arbejde igangsættes uden forudgående instruktion og brug af relevante personlige værnemidler. Vedligehold, 1 ECTS Side 3 af 5

61 Viden Kan redegøre for vedligeholdets grundbegreber. Herunder pålidelighed og tilgængelighed Have viden om metoder til ikke destruktiv materialeprøvning (NDE) Kunne beskrive typiske fejlmønstre Færdigheder Kunne anvende administrative vedligeholdsstyringsværktøjer. Herunder elektronisk vedligeholdsstyring Kunne anvende udvalgte NDE metoder Kompetencer Kunne afgøre hvilke vedligeholdsmetoder der vil være mest hensigtsmæssige at anvende Grundlitteratur Bedømmelse Evaluering: Intern skriftlig prøve Karakter: Bestået/ikke bestået Forberedelsestid: Ingen Prøvetid: 2 timer Tilladte hjælpemidler: Alle Bemærkninger: Det er en forudsætning for start på fagemnet Management økonomi, ledelse og sikkerhed III i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået. * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer : BJ-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Professionsbachelor i overgangsordning fra Udkast til modulstruktur for maskinmesteruddannelsen og skibsføreruddannelsen Version nr. 1.1 af 15. juni BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Side 4 af 5

62 BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Side 5 af 5

63 STUDIEPLAN Fagemne: Management Økonomi, ledelse og sikkerhed III Studieordning: BS-II & SE-I Holdbetegnelse: BS5, SE1 & SE2 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent Management økonomi, ledelse og sikkerhed. Antal ECTS: 10 1 = 9 ECTS-point (jfr. Bek. er fagemnet tildelt 10 ECTS-point, men 1 ECTS-point er overført til fagemnet 61300). Gyldig fra: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Det er en forudsætning for start på fagemnet Management Økonomi, ledelse og sikkerhed II, at følgende fagemne er bestået: Management økonomi, ledelse og sikkerhed Bedømmelse: Casearbejder, som skal bruges ved eksamen, skal være afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplanen. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for skibsofficerens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor emnet management skal give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder indenfor økonomisk styring af en virksomhed samt kunne fremme den personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed. Den studerende skal opnå færdigheder, der er nødvendige for at kunne varetage sit miljø, sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder samt kunne varetage driftsledelsen af miljøforurenende anlæg. Side 1 af 5

64 Endvidere skal den studerende opnå sådanne færdigheder vedrørende tilstandskontrol og teoretisk viden om vedligehold, at det sætter vedkommende i stand til at kunne varetge hvervet som vedligeholdelseschef. Læringsmål Organisation og personaleledelse : 3 ECTS Den studerende skal have viden om: Kommunikationsteori Projektstyringsmetoder, planlægning og opfølgning Organisationers strukturer, kulturer og arbejdsprocesser Organisationsformer, herunder de styringsmæssige processer Ledelsesværktøjer Konflikthåndtering Stress symptomer, udløsende faktorer og stresshåndtering Teamarbejde og gruppeadfærd Personlighedsdannelse og udvikling Den studerende skal kunne: Vurdere forskellige ledelsesprincipper og ledelsesmodeller Tilrettelægge opbygningen af en effektiv organisation Planlægge og sikre udføre3lsen af arbejdsopgaver Håndtere konflikter Identificere stresssymptomer Den studerende skal opnå følgende kompetencer Påtage sig ledelsesansvar Kunne kommunikere effektivt på dansk og engelsk Side 2 af 5

65 Evnen til at overskue komplekse sammenhænge og kombinere dem med viden fra andre områder Forstå og fremme den personlighedsudvikling hos medarbejderne Sikkerheds- og kvalitetsledelse, 2 ECTS Sikkerhedsledelse, SE: Forståelse af sikkerhedskultur og dennes betydning for arbejdssikkerheden paralleller til ISM. Forståelse af sikkerhedsklima og betydning heraf besætningsmedlemmernes personlige holdninger. Organisering af nødberedskab og planlægning af øvelser med fokus på ønskede træningselementer og deres betydning. Near Miss - Formål og holdningsbearbejdning. ISM Viden: Den studerende skal tilegne sig viden omkring opbygning af ISM systemet og hvordan den anvendes som sikkerheds-, drifts- og evalueringsredskab Færdigheder: Kunne anvende og vedligeholde ISM systemet ombord og i land til at sikre sikker skibsdrift samt forebyggelse af forurening Kompetencer: Den studerende skal kunne udføre audit som medlem af et internt auditteam. Miljøteknik og ledelse, 2 ECTS Den studerende skal have viden om: Energibesparelse samt energiledelse. Miljøbeskyttelseslovens generelle betydning. Havmiljølovens generelle betydning. IMOs regler beskrevet i Marpol. Søfartsstyrelsens regler for håndtering af miljøemner. De kilder der kan påvirke miljøet (Kortlægning). Tekniske foranstaltninger der kan formindske påvirkning af miljøet. Miljøpolitik. Side 3 af 5

66 Emner der ligger til grund for en miljøcertificering. Muligheden for indførelse af et miljøledelsessystem. Certificerings normerne ISO Have kendskab til relevante miljømæssige påvirkninger og forståelse for miljøgodkendelser og reguleringsmekanismer. Bekendtgørelsen vedr. listevirksomheder og krav om visse virksomheders udformning af grønne regnskaber. Den studerende skal have færdigheder i: Håndtering af miljøbeskyttende foranstaltninger. Udformning og implementeringen af et miljøledelsessystem. Den studerende opnår kompetence til: At indgå som energileder i en virksomhed. At indgå som miljøleder i en virksomhed. At arbejde med forberedelse og afvikling af processen der går forud for en certificering. At arbejde med integrering af miljøledelsessystemet med andre ledelsessystemer, f.eks. SMS. Vedligehold- og ledelse, 2 ECTS Viden Have viden om eksterne interessenters krav til vedligehold. Herunder klasse, forsikring og myndigheder. Færdigheder Kan anvende og analysere vibrationsmålinger i forbindelse med tilstandskontrol Kompetencer Selvstændigt kan anvende nøgletal, standarder og benchmarking som ledelsesværktøjer. Kunne lede vedligeholdsarbejde efter aktuelle vedligeholdsprincipper Grundlitteratur Side 4 af 5

67 Bedømmelse: Sikkerheds- og kvalitetsledelse: Evaluering: Karakter: Løbende bedømmelse Bestået/ikke bestået Organisation og personaleledelse, Miljøteknik og -ledelse, Vedligehold og -ledelse: Evaluering: Mundtlig ekstern eksamen* Karakter: 7-trinsskalaen Prøvetid: ½ time Forberedelsestid: Ingen Tilladte hjælpemidler: Alle Studieadministrationen foretager inden eksaminationen en lodtrækning mellem temaerne organisation og personaleledelse, miljøteknik og ledelse, vedligehold og ledelse. Ved eksamens start informeres eksaminanden om den casebesvarelse, han/hun bliver eksamineres i. Den studerende indleder eksaminationen med et oplæg af ca. 15 minutters varighed. Herefter stiller eksaminator og censor spørgsmål til casen samt generelle emner fra det centrale tema. Eksamen varer ½ time inklusive oplæg og votering. * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer: BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Side 5 af 5

68 STUDIEPLAN Fagemne: Skibs- og driftsledelse Studieordning: BJ-III, BS-II Holdbetegnelse: BJ5, BS4 Fagemne nr.: Delemne nr.: Søret og skibsadministration BJ5+BS Skibsfremdrivning BJ5+BS Hjælpe- og servicesystemer i skibe (HSS) BJ5+BS FMM simulatorkursus BJ5 Ansvarlig: Fagkonsulent Skibs- og driftsledelse Antal ECTS: 10 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Søret & skibsadministration: Ingen Skibsfremdrivning: Ingen Hjælpe- og servicesystemer i skibe: Ingen Full Mission Maskinsimulatorkursus (Vagttjeneste i maskinen) Før optagelse på kurset skal kursisten: 1. have gennemført mindst 80 % af den teoretiske undervisning i hvert af emnerne: brandbekæmpelse, køleteknik, elektroteknik, hjælpe- og servicesystemer, hydraulik og pneumatik, kedellære, motorlære, engelsk og vagttjeneste 2. forstå Vagtholdsbekendtgørelsen. 3. kunne betjene simulatorens brugerflade på operatørniveau samt kunne foretage opstart og drift af den simulerede models hoved- og hjælpesystemer. 4. have kendskab til pre-course material (tilgængelig på intranettet) Bedømmelse: Full Mission Maskinsimulatorkursus (Vagttjeneste i maskinen) 1. Der er mødepligt på kurset og de studerende forventes at deltage aktivt og konstruktivt mht. forberedelse af og gennemførelsen af øvelserne. 2. Kursusinstruktørerne afgør om disse betingelser opfyldes. Side 1 af 7

69 For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Søret og skibsadministration Den studerende skal opnå et sådant kendskab til maritim national og international lovgivning, samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige forhold, der er nødvendige for at vedkommende i sit virke som skibsofficer kan udføre sine pligter og ansvar i forbindelse med disse. Skibsfremdrivning Formålet med faget fremdrivning er, at den studerende skal opnå viden om belastningsmæssige forhold for fremdrivningsmaskineriet og propelleren, således at sikker og økonomisk drift tilgodeses. Full Mission Maskinsimulatorkursus (Vagttjeneste i maskinen) Den studerende skal opnå de nødvendige færdigheder for selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende maskinofficer/driftsvagt. Hjælpe- og servicesystemer i skibe Den studerende skal opnå viden om tank- og lænsesystemer, sanitærsystemer, brandslukningssystemer, inertgassystemer, stævnrørssystemer, ventilationssystemer og ferskvandssystemer, således at vedkommende under såvel normale som under unormale driftsforhold er i stand til at betjene og vedligeholde disse systemer på en sikkerheds- og miljømæssigt forsvarlig måde. Læringsmål Søret og skibsadministration (4 ECTS) Fagets pensum er udvalgt med henblik på at give skibsofficeren en praktisk forståelse for sine administrative pligter og ansvar i forbindelse med nedenstående læringsmål på juniorofficersniveau. Den studerende skal have viden om: Sømandslovens formål og indhold, særligt i relation til personens egen retsstilling Og forståelse for hvilke rettigheder og pligter man har som tilskadekommen under arbejdet (sømandsloven, lov om sikkerhed til søs, den lovpligtige arbejdsskadesikring og arbejdsskadeanmeldelse f.s.v. relevant for arbejdstager) Internationale konventioner, deres implementering i den danske lovgivning og forståelse Side 2 af 7

70 af de deraf følgende danske regler. Herunder internationale organisationers betydning for regelværket. De juridiske aspekter vedrørende søforklaring og anmeldelse af denne Det juridiske ansvar som vagthavende officer og beslutningstager Og forståelse for samspillet mellem klassifikationsselskaberne, Port State Control og Søfartsstyrelsen som kontrolmyndigheder Den studerende skal have færdigheder i: At afgøre egen og andres retsstilling i relation til Sømandsloven At forstå lovgivnings opbygning og udarbejdelse, herunder internationale konventioner og organisationer At kunne agere som arbejdsleder i forhold til medarbejdere, på baggrund af lovgivningen At kunne fungere som medarbejder, på baggrund af lovgivningen At beherske almindelig dokumentationspraksis og administrative procedurer Den studerende opnår kompetence til: At vurdere og tolke regelværks- og lovgivnings betydning for professionen, og for personen selv At tilegne sig og vurdere ny viden med relevans for professionsområdet Selvstændigt at varetage tværfaglige opgaver som arbejdsleder om bord i et skib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds- sundheds- miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold indenfor de givne rammer. Skibsfremdrivning (2 ECTS): Vidensmål Den studerende skal kunne gøre rede for de enkelte elementer, der udgør modstand mod skibets fremdrivning Den studerende skal have grundlæggende viden om faste- og stilbare skibspropellers opbygning og geometri med den dertil hørende terminologi Færdighedsmål Den studerende skal efter endt uddannelse kunne bruge sin viden om hovedkomponenterne i et skibs fremdrivningsanlæg til at betjene anlægget optimalt, sikkert og forsvarligt Side 3 af 7

71 Den studerende skal efter endt uddannelse kende forskel på forskellige typer fremdrivningsanlæg og kunne tage højde for deres specielle muligheder og begrænsninger Kompetencemål (gælder kun BJ5 og BM valgfag) Den studerende skal efter endt uddannelse kunne udføre driftsprøver, anvende effektkurver, propellerkurver og belastningsdiagrammer med det formål, at kunne vurdere, optimere og fejlfinde et diesel-fremdrivningsanlæg. Full Mission Maskinsimulatorkursus (Vagttjeneste i maskinen) (2 ECTS): Den studerende skal have viden om: at passe, overlevere og varetage en maskinvagt til søs og i havn, i henhold til Bekendtgørelsen om vagthold i skibe, korrekt føring af maskindagbog og oliejournal, omskiftning til de vigtigste nødsystemer iagttagelse af sikkerhedsmæssige forsigtighedsregler i forbindelse med vagtens pasning og viden om korrekte indgreb ved brand eller ulykker med særlig hensyntagen til oliesystemer, bedømmelse i hvilken grad en given driftsforstyrrelse påvirker skibets fremdrivning og manøvreevne og de nødvendige indgreb under behørig hensyntagen til den drifts- og manøvremæssige situation, vurdering og videregivning af vigtige informationer i forbindelse med driftsforstyrrelser, der kan påvirke skibets fremdrivning og manøvreevne, om forskrifter, procedurer og checklister ved tilrettelægning, klargøring og drift af hoved- og hjælpesystemer i forbindelse med afgang, søpassage og ankomst havn med henblik på størst mulig grad af driftssikkerhed og forholdsregler til at undgå forurening, anvendelse af interskibskommununikation, engelsk terminologi i forbindelse med vagttjenesten, effektiv kommunikation samt teamwork og situationsbedømmelse i samspillet med andre besætningsmedlemmer. Den studerende skal have færdigheder i: at passe, overlevere og varetage en maskinvagt til søs og i havn, i henhold til Bekendtgørelsen om vagthold i skibe, at anvende maskindagbog og oliejournal korrekt, at foretage omskiftning til de vigtigste nødsystemer og anvende nødsystemerne korrekt, at iagttage sikkerhedsmæssige forsigtighedsregler i forbindelse med vagtens pasning og foretage korrekte indgreb ved brand eller ulykker med særlig hensyntagen til oliesystemer, at bedømme i hvilken grad en given driftsforstyrrelse påvirker skibets fremdrivning og manøvreevne og foretage nødvendige indgreb under behørig hensyntagen til den drifts- og manøvremæssige situation, at vurdere og videregive vigtige informationer i forbindelse med driftsforstyrrelser, der kan påvirke skibets fremdrivning og manøvreevne, Side 4 af 7

72 at anvende forskrifter, procedurer og checklister ved tilrettelægning, klargøring og drift af hoved- og hjælpesystemer i forbindelse med afgang, søpassage og ankomst havn med henblik på størst mulig grad af driftssikkerhed og forholdsregler til at undgå forurening, at anvende interskibskommununikation korrekt, at anvende engelsk terminologi i forbindelse med vagttjenesten, at anvende effektiv kommunikation samt teamwork og situationsbedømmelse i samspillet med andre besætningsmedlemmer. Den studerende opnår kompetence til: At kunne varetage funktionen som vagthavende officer i maskinrum i henhold til STCW-95 reg. III/1 og uddannelsesplan for juniorofficersuddannelsen. Hjælpe- og servicesystemer i skibe (2 ECTS): Vidensmål kende til de komponenter, der typisk ingår i rørsystemer, herunder f.eks. afspærrings- og reguleringsmidler kende til specielle driftsforhold i væskefyldte rørsystemer, som f.eks. væskeslag og kavitation Færdighedsmål kunne betjene anlæg til ferskvandsproduktion, ventilation kunne betjene anlæg til produktion og distribution af inertgas på tankskibe kunne anvende sin viden om systemer til at klargøre og sikre disse ifm. vedligeholdsarbejde kunne anvende dokumentationsmateriale i forbindelse med fejlfinding og vedligeholdsarbejde Kompetencemål skal kunne vurdere indflydelsen tank-, lænse- og brandslukningsanlæg har på skibets stabilitet og tage højde herfor skal kunne vurdere systemers indflydelse på miljøet, herunder især lænse-, tank- og sanitærsystemer skal kunne finde relevante regler for miljørigtige operationer i MARPOL m.m. Engelsk er indarbejdet i studieplanen for Maritimt engelsk (Grundfag). Grundlitteratur: Søret & Skibsadministration Samlingen af Danske Søfartslove, ajourført udgave, Jesper Dyre Jespersen, Iver C. Weilbach & Co. A/S Søfarendes rettigheder, pligter og kvalifikationer, Jesper Dyre Jespersen, Iver C. Weilbach & Co. A/S Skibsføreren Internationale forhold, syn og certifikater. Jørgen Rasmussen, Arne Ulstrup, Iver C. Weilbach & Co. A/S 1 UDG Side 5 af 7

73 Skibsføreren Officiel myndighed, Jørn Bro, Karin Helweg-Larsen, Iver C. Weilbach & Co. A/S, Skibsføreren Økonomien, Jesper Dyre Jespersen, Birger A. Worm, Iver C. Weilbach & Co. A/S Skibsføreren Sikkerheden, Jesper Dyre Jespersen, Birger A. Worm, Iver C. Weilbach & Co. A/S Skibsfremdrivning: Full Mission Maskinsimulatorkursus (Vagttjeneste i maskinen): Hjælpe- og servicesystemer i skibe: Bedømmelse: Søret & Skibsadministration Evaluering: Intern skriftlig prøve Karakter: 7-trinsskalaen Prøvetid: 1½ timer Tilladte hjælpemidler: Alle Bemærkninger: Det er en forudsætning for start på fagemnet skibsoperationer, - teknik og administration i BS uddannelsen, at dette fagemne er bestået Skibsfremdrivning Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Intern skriftlig prøve Bestået/ikke bestået 2 timer Alle Full Mission Maskinsimulatorkursus (Vagttjeneste i maskinen) Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Minimumskrav til kursistens viden, forståelse og færdigheder skal være i overensstemmelse med de under Formål og Læringsmål beskrevne rammer. I bedømmelsen lægges der vægt på principielle sikkerhedsmæssige aspekter vedrørende maskinvagt og sekundært på maskinfaglige færdigheder. Evaluering af den enkelte kursist dokumenteres skriftligt, og resulterer i bedømmelsen Bestået eller Ikke bestået. Såfremt kurset ikke bestås, udarbejder kursusinstruktørerne et notat for den aktuelle kursist, der beskriver de kritisable forhold vedrørende præstationen, og hvorledes kursisten via uddannelse og træning kan forbedre sit standpunkt. Studieadministrationen og den aktuelle kursist udarbejder en plan for fornyet gennemførelse af kurset. Side 6 af 7

74 Hjælpe- og servicesystemer i skibe Evaluering: Intern skriftlig prøve Karakter: Bestået/ikke bestået Prøvetid: 2 timer Tilladte hjælpemidler: Alle * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer : BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Full Mission Maskinsimulatorkursus (Vagttjeneste i maskinen) Der henvises til Uddannelsesplan for Kursus i maskinvagt i juniorofficersuddannelsen, version 1.0 af 13. oktober 2006 Hjælpe- og servicesystemer i skibe Maskinmester eller dualofficer Øvrige: Ingen. Side 7 af 7

75 STUDIEPLAN Fagemne: Skibs- og driftsledelse for seniorofficerer Studieordning: BS-II & SE-I Holdbetegnelse: BS5 & SE1 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent Skibs- og driftsledelse for seniorofficerer Antal ECTS: = 5 ECTS-point (Jfr. Bek. er fagemnet tildelt 10 ECTS-point, men 6 ECTS-point er overført til fagemnet 25400, og 1 ECTS-point er overført fra fagemnet 52300) Gyldig fra: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Ingen forudsætninger. Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal kunne varetage ledelsesmæssige opgaver vedrørende den generelle drift af et skib. Dette indebærer kommunikation, besætningens sikkerhed, sundhed og miljø, samt varetagelse af skibets sikkerhed, drift og vedligehold. Endvidere skal skibsofficeren opnå færdigheder, som gør vedkommende i stand til selvstændigt at kunne varetage ledelsesmæssige opgaver indenfor den maritime branche og i relation til skibsdrift. Uddannelsen skal videreudvikle skibsofficerens selvstændighed og samarbejdsevne, teoretiske forståelse samt evne til at lære og analysere. Side 1 af 5

76 Læringsmål - 16 kursus 2 ECTS Kursusdeltageren skal opnå en viden om: de væsentligste arbejdsmiljøpåvirkninger på passager- og lastskibe, herunder langtidspåvirkning på tankskibe de væsentligste arbejdsbetingede sygdomme og arbejdsulykker Kursusdeltageren skal opnå sådanne færdigheder, at vedkommende er i stand til at: anvende lovgrundlaget for sikkerhedsorganisationens arbejde (lov om skibes sikkerhed, sikkerhedsbekendtgørelsen, arbejdsmiljøforskrifterne, hviletidsbestemmelserne m.v.) udføre problemløsning, risikovurdering og arbejdspladsvurdering anvende toolboksmeeting, workpermit, Safe Job Analysis, arbejdspladsvurdering og arbejdspladsbrugsanvisning samt andre relevante tjeklister til brug for at kunne udvise ansvarlighed og engagement for at fremme arbejdsmiljøindsatsen om bord. udfører arbejdslederens rolle, sikkerhedsrepræsentantens rolle samt sikkerhedsorganisationens samarbejde om løsning af opgaverne sikre effektiv kommunikation og minimere risici for misforståelser om bord Kursusdeltageren skal opnå sådanne kompetencer, at vedkommende selvstændigt kan indgå i sikkerhedsorganisationens daglige arbejde og udvikling, herunder: kunne afdække muligheder og begrænsninger i udførelse af sikkerhedsarbejdet, kunne gennemføre supervision af andre ombordværende, kunne påvirke holdninger til sikkerhedsarbejdet samt kunne medvirke til sikkerhedsorganisationens opdatering af egen viden. Læringsmål - Økonomi 1 ECTS point Den studerende skal opnå viden om: Makro økonomi Mikro økonomi Læringsmål - Erhvervsøkonomi 2 ECTS point Dette emne giver den studerende med en grundlæggende viden om økonomiske forhold i land og på et skib. Den studerende skal opnå viden om: - Den maritime markeds situation - Konceptet vedrørende salg, supply and demand - Markedstyper forskellige modeller. Side 2 af 5

77 - Budgetforståelse. - Balance og finansielle resultater - Nøgletal termerne profit, indtjeningsevne og finansiel status. - Læringsmål Maritim Økonomi - Den studerende skal opnå viden om: - Markedsmekanismer - Fragtmarked - Sale and Purchase marked - Demolition market. - Nybygningsmarked. Den studerende opnår færdigheder vedr. - Forståelse vedr. de væsentligste udgifter vedr. drift af et skib og rederi - Forståelse for minimering af omkostninger - Forståelse vedr. den financielle situation på et skib eller rederi. - Forståelse for den maritime økonomi og markeds situation. - Beregning af finansielle nøgletal på basis af finansielle resultater - Opstilling af simple analyser af et firmas finansielle situation - Opstilling af balance og finansielle resultater - Kombinering af teoretisk viden med praktiske problemstillinger og løsninger - Relevant informationssøgning i forbindelse med simple markeds analyser. Grundlitteratur Økonomi: 3 kompendier vedr. erhvervsøkonomi uploaded på sharenet Kompendie vedr. investering uploaded på sharenet Maritime Economics, Stopford, Martin uploaded på sharenet Diverse kompendier vedr. økonomi uploaded på sharenet Bedømmelse 16 arbejdsmiljøkursus: Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Økonomi for MCH: Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Side 3 af 5

78 Økonomi og Erhvervsøkonomi for BS, SKF & SCH: Evaluering: Indgår under casearbejdet og bedømmelsen af emnet Organisation og Personaleledelse i fagemnet Management økonomi, ledelse og sikkerhed Økonomi og Erhvervsøkonomi for SKF & SCH, hvorfagemnet Management økonomi, ledelse og sikkerhed er bestået.: Evaluering: Ekstern mundtlig prøve Karakter: bestået/ikke bestået Prøvetid: 20 minutter Maritim økonomi for BS, SKF & SCH: Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: bestået/ikke bestået * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer : S-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. de maritime uddannelser BEK nr af 14. december SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Undervisere på arbejdsmiljøkursus skal have 1) relevant virksomheds- og arbejdsmarkedskendskab og erhvervserfaring, 2) praktiske og teoretiske arbejdsmiljøfaglige kvalifikationer, 3) pædagogiske kvalifikationer og 4) gennemført et af Søfartsstyrelsen godkendt underviserkursus i 16. For at opretholde godkendelsen som underviser på arbejdsmiljøkursus skal underviseren inden for de seneste 12 måneder have gennemført relevant efteruddannelse, f.eks. studiesejlads, deltagelse i Side 4 af 5

79 efteruddannelseskurser eller lignende, til ajourføring af arbejdsmiljøkurset samt have afholdt mindste ét arbejdsmiljøkursus. Ingen kvalifikationskrav for undervisere i de øvrige temaer. Side 5 af 5

80 STUDIEPLAN Fagemne: Maritim sundhed sikkerhed & miljø Studieordning: BJ-III, BS-IIB Holdbetegnelse: BJ, BJ1, BJ6, BS, BS1, BS6 Fagemne nr.: Delemne nr.: Arbejdssikkerhed: BJ & BS Tanker Familiarization: BJ1 & BS Brandbekæmpelse i skibe: BJ & BS Brandbekæmpelse (teori) BJ6 & BS Brandkursus (røgdykker) BJ1 & BS Brandkursus (leder) BJ6 & BS Brandkursus (Røg+leder) Designated Security Duties BJ6 & BS6 Ansvarlig: Fagkonsulent Maritim sundhed, sikkerhed & miljø Antal ECTS: 10 ECTS points Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Brandbekæmpelse i skibe = Brandbekæmpelse (teori)+brandkursus (røgdykker)+brandkursus (brandleder) Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Brandbekæmpelse i skibe: For at kunne deltage i det eksterne brandkursus skal den studerende: Have et gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere. Have deltaget i teoriundervisningen på SIMAC. Tanker Familiarization: Den studerende skal opfylde kravene i STCW konventionens reglement V/1 ("Tanker Familiarization Course"). Opfylde de almindelige betingelser for at indgå i driftsbesætningen på et dansk skib. Bedømmelse: Brandbekæmpelse i skibe: Side 1 af 7

81 Teoriundervisning: Deltagelse + mødepligt. Det eksterne brandkursus: Deltagelse + mødepligt. Tanker Familiarization: Der er mødepligt til kurset. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Arbejdssikkerhed & arbejdsmiljø: Arbejdssikkerheden og arbejdsmiljøafvikles i modulerne: Værkstedsskole, Grundlæggende sø-emne, Management økonomi, ledelse og sikkerhed. Redningsflåder & Både: Afvikles under Grundlæggende sø-emne Brandbekæmpelse i skibe: Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for, at den pågældende kan betjene og vedligeholde et handelsskibs brandsluknings- og røgdykningsudstyr i overensstemmelse med tilhørende manualer. Vedkommende skal endvidere kunne varetage funktionen som røgdykker og brandleder om bord på et handelsskib. Tanker Familiarization: Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds-, miljø- og sundhedsmæssige ansvar i funktionen, som skibsofficer i et handelsskib. Læringsmål Brandbekæmpelse i skibe: Den studerende skal opnå viden om: Brand og brandslukningsteori. De forskellige brandslukningsmidler og brandslukningsmateriel. Brugen af vand som slukningsmiddel og dets effekt på skibets stabilitet Åndedrætsbeskyttelse og røgdykning. Inertgasanlæg. Skibsbrande. Brandalarm og brandmanøvre Sikkerheds- og forsigtighedsregler bl.a. når farligt gods, elektriske anlæg eller brændstof Side 2 af 7

82 systemer er involveret. Indsatsledelse Den studerende skal opnå færdigheder i: At anvende, vedligeholde og inspicere forskellige typer håndslukkere. At anvende, vedligeholde og inspicere røgdykkerudstyr. At slukke mindre brande, herunder brande i elektrisk udstyr, olie og propan At slukke større brande med vand ved brug af tågestrålerør. At slukke brande med skum, pulver eller andet egnet kemisk slukkemiddel. At udføre brandslukning i røgfyldte lukkede rum iført røgdykkerudstyr. At slukke brande med vandtåge eller andet egnet slukningsmiddel i beboelse eller maskinrum, hvor der er kraftig røgfyldning. At slukke oliebrande ved anvendelse af vandtåge-forlængerrør, pulver eller skumaggregat. At udføre redning i røgfyldt rum iført røgdykkerudstyr. Den studerende skal opnå kompetencer i: At lede brandslukningsindsatsen med til rådighed værende personel og materiel ved brandbekæmpelse i forskellige dele af skibet herunder strategi for brandslukningsindsatsen, taktik som indsatsholdene skal anvende og sammensætning af indsatshold således at brandens effekt på passagerer, besætningen, skibets og dets drift minimeres. At organisere og afvikle brandøvelser og brandberedskab. Tanker Familiarization: Den studerende skal have viden om: Viden om forskellige tankskibes opbygning og indretning, herunder gastankskibe og kemikalieskibe. Viden om laste- og lossearrangementer på almindelig forekommende typer af tankskibe. Viden om international og national lovgivning samt regler og koder, der er gældende for tankskibe og regler for miljøbeskyttelse. Viden om almindelig anvendt terminologi i forbindelse med tankskibe Viden om flydende ladningers egenskaber, herunder især egenskaber der udgør en sikkerhedsrisiko for skibet og dets besætning. Viden om udstyr og fremgangsmåder ved lastning, losning og transport af flydende ladninger. Viden om fremgangsmåder ved tankrensning Viden om hvordan olieforurening kan forebygges om bord på tankskibe Viden om anvendelse af sikkerhedsforholdsregler og procedurer om bord på tankskibe til forebyggelse af risiko for brand, olieudslip og andre faktorer, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko for skibet og dets besætning. Side 3 af 7

83 SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Lektor eller underviser med mindst 1 års erhvervserfaring som vagtgående officer på et tankskib og uddannelse som instruktør. Side 7 af 7

84 Have et grundlæggende kendskab til ISM-koden samt hvorledes den daglige sikkerhed styres og håndteres ombord. Have et grundlæggende kendskab til skibets sikkerhedsorganisation for så vidt angår dens sammensætning og arbejdsområder. Færdigheder : Kunne skelne imellem de alarmsignaler der anvendes i handelsskibe, og forklare opbygningen og anvendelsen af et handelsskibs sikkerhedsruller samt kunne demonstrere korrekt optræden i henhold til disse Kunne anvende og forstå den terminologi på dansk og engelsk, der er relevante indenfor fagområdet Kunne forstå og anvende hviletidsbestemmer til søs. Kompetencer: Kunne assistere den ansvarshavende i tilfælde af en nødsituation Læringsmål for delemnet Brandbekæmpelse Efter dette emne er det målet, at den studerende skal have opnået følgende: Viden Elementær brandbekæmpelse Brug af brandslukningsudstyr der forefindes på et skib Risici ved brandslukning Færdigheder Til at minimere risikoen for at en brand udvikler sig. Kompetencer: Kunne slukke mindre brande. Grundlitteratur Litteratur svarende til Søfartens ABC Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Side 3 af 4

85 Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Side 4 af 4

86 STUDIEPLAN Fagemne: Maritimt engelsk (Grundfag) Studieordning: BJ-III og BS-II Holdbetegnelse: BJ3 og BS3 Fagemne nr.: Ansvarlig: Team Grundteori Antal ECTS: 4 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BJ3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Maritimt engelsk, at indledende søpraktik for BJ er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og værkstedsskole II er bestået. BS3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Maritimt engelsk, at indledende søpraktik for BS er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen. Bedømmelse: Rettidig aflevering af et mindre, individuelt projekt, der danner basis for den mundtlige eksamination, se nærmere i undervisningsplanen. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal opnå sådanne færdigheder i at kommunikere mundtligt og skriftlige på engelsk, der er nødvendige for at kunne virke i et internationalt miljø som officer i et handelsskib. Læringsmål Knowledge: The student must reach a level of knowledge that enables him/her to Comprehend and use maritime terms relating to the vessel itself as well as to the duties of Side 1 af 3

87 an officer incl. COLREGS. Be familiar with the IMO Standard Maritime Communication Phrases and various treaties, their purpose and rules. Communicate on elements of ship knowledge, understanding the types of vessels and their construction. Communicate on optimum use of energy, as well as new developments in these areas. Understand the proper forms of communication, both oral and written, with the vessel s crew and owners/customers. Communicate on matters regarding safety and everyday operations. Comprehend and use engineering terminology hereunder aux. systems, main engine and workshop terminology. Skills: The student must demonstrate ability to: Use maritime terminology in daily work and communicate with the crew clearly and effectively. Write and carry out clear instructions, formal letters and reports. Assess daily situations regarding safety, health and environmental protection. Guide the crew in matters of working environment and environmental protection. Competences: The student must demonstrate ability to: Acquire knowledge of maritime English and apply that knowledge in daily work. Communicate clearly with the crew as well as with shore-based owners, customers, partners and authorities. Assess verbal statements and written material received and communicate the essence of both to relevant recipients. Grundlitteratur The International Maritime Language Program af P.C. van Kluijven samt diverse relevante artikler Bedømmelse Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Ekstern skriftlig eksamen* 7-trinsskalaen 3 timer Alle samt Evaluering: Karakter: Ekstern mundtlig eksamen* 7-trinsskalaen Side 2 af 3

88 Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: 30 minutter 30 minutter Alle undtagen pc og mobiltelefon * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer: BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Side 3 af 3

89 STUDIEPLAN Fagemne: Metodelære Studieordning: BJ-III, BS-II nog BM-II Holdbetegnelse: BJ1, BJ3, BJ6, BJ8, BS1, BS3, BS6, BS8, BM1, BM4, BM6, & BM9 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent - Bachelorprojekt Antal ECTS: (Det ene point er hentet fra bachelorprojektet) Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BJ3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Metodelære, at indledende søpraktik for BJ er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og værkstedsskole II er bestået. BS3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Metodelære, at indledende søpraktik for BS er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og metodelære i BS1 er bestået. BM4: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Metodelære, at praktiktiden i BM2 og BM3 er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og Metodelære i BM1 er bestået. For BJ6/BS6/BM6 skal metodelære på hhv. BJ3/BS3/BM4 være bestået. For BJ8/BS8/BM9 skal metodelære på hhv. BJ6/BS6/BM6 være bestået. Bedømmelse: Opgaver, cases eller projekter som beskrevet i undervisningsplanen for det pågældende niveau skal være afleveret rettidigt. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Side 1 af 4

90 Formål Metodelære skal give den studerende færdigheder indenfor fagområderne kvantitativ og kvalitativ metodelære, projektstyring og ledelse samt informationssøgning. Læringsmål BJ1, BS1 & BM1 (1 ECTS): I BJ1/BS1/BM1 skal den studerende have tilegnet sig viden om: SIMACs intranet, QMS system samt mailsystemet OLC, tilbud og muligheder Forventninger til studerende på SIMAC Studieteknik, gruppedannelse og gruppearbejde I BJ1/BS1/BM1 skal den studerende have tilegnet sig følgende færdigheder: Kunne anvende SIMAC s intranet og kommunikationskanaler Kunne anvende uddannelsesbog for 1. praktikperiode og logbog for værkstedsskole I BJ1/BS1/BM1 skal den studerende have tilegnet sig følgende kompetencer: Kunne opsøge og benytte relevante tilbud og muligheder på SIMAC Kunne søge og finde relevant information via SIMAC s kommunikationskanaler Kunne søge litteratur via SIMAC s biblioteksdatabase BJ3 og BS3 og BM4 (2 ECTS): I BJ3/BS3/BM4 skal den studerende have tilegnet sig viden om: Videnskabsteori Akademisk tænkning og skrivning Akademiske metoder Projektskrivning og formalia Grundlæggende informationssøgning Projektstyring og ledelse Grundlæggende problemorienteret projektarbejde, cases og opgaver. Kravene til en professionsbachelor I BJ3/BS3/BM4 skal den studerende have tilegnet sig følgende færdigheder: Kunne opstille en problemformulering Kunne tilegne sig faglig viden Kunne anvende SIMACs bibliotek og bibliotekskataloger samt foretage søgninger på Internettet Kunne udarbejde kildehenvisninger og litteraturliste I BJ3/BS3/BM4 skal den studerende have tilegnet sig følgende kompetencer: Kunne arbejde problemorienteret Kunne indsamle og anvende informationer Kunne udfærdige en projektrapport i overensstemmelse med formalia Side 2 af 4

91 BJ6 og BS6 og BM6 (2 ECTS): I BJ6/BS6/BM6 skal den studerende have tilegnet sig viden om: Videnskabelige arbejdsmetoder og dataindsamlingsmetoder I BJ6/BS6/BM6 skal den studerende have tilegnet sig følgende færdigheder: Kunne indsamle og bearbejde viden med henblik på at planlægge og gennemføre et selvstændigt projekt Kunne forholde sig kritisk til projektets resultater Kunne anvende akademisk tænkning og skrivning I BJ6/BS6/BM6 skal den studerende have tilegnet sig følgende kompetencer: Kunne indsamle og bearbejde viden Kunne argumentere BJ8 og BS8 og BM9 (1 ECTS): I BJ8/BS8/BM8 skal den studerende have tilegnet sig: Forståelse for udvikling af egen praksis og implementering af forskningsresultater Viden om forskningsmetoder Viden om avanceret informationssøgning I BJ8/BS8/BM8 skal den studerende have tilegnet sig følgende færdigheder: Kunne indsamle data og forholde sig kritisk til valg og anvendelse af kilder Kunne reflektere over anvendte metoder og teorier Kunne vurdere praksis og relevant forskning Kunne foretage en emnesøgning i bibliotekskataloger, databaser og på Internettet I BJ8/BS8/BM8 skal den studerende have tilegnet sig følgende kompetencer: Kunne foretage en undersøgelse i overensstemmelse med videnskabelige metoder Kunne formidle faglige problemstillinger Kunne diskutere metoder og resultater med kompetente interessenter Grundlitteratur Kunsten at studere en håndbog i studieteknik, Thomas Harboe og Jakob Ravn, Ingenøren. Den gode opgave opgaveskrivning på videregående uddannelser, Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen, 2004, Forlaget Samfundslitteratur. Bedømmelse BJ1, BS1 og BM1: Evaluering: Løbende bedømmelse. Side 3 af 4

92 Karakter: Bestået/ikke bestået. BJ3, BS3 og BM4: Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået/ikke bestået. BJ6, BS6 og BM6: Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået/ikke bestået. BJ8 og BS8 og BM9 Evaluering: Evalueringen sker i forbindelse med eksamen i bachelorprojektet. Karakter: Der gives karakter efter 7-trinsskalaen for bachelorprojektet som helhed. Der gives ikke en særskilt karakter for metodelære. Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Ingen for undervisningen for BJ1. For de øvrige hold: Kandidat- eller Masteruddannelse eller en uddannelse på tilsvarende niveau. Side 4 af 4

93 STUDIEPLAN Fagemne: Professionsmatematik og fysik Studieordning: BS-III Holdbetegnelse: BS3 Fagemne nr.: Ansvarlig: Team Grundteori Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BS3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne professionsmatematik og -fysik, at indledende søpraktik for BS er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen. Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Formålet med faget er at samle og styrke udvalgte emner inden for matematikken & fysikken. Emnerne er valgt ud fra de krav de studerende vil møde på bacheloruddannelsen. Læringsmål Den studerende skal have viden om: Mekanisk fysik, herunder: Kræfter & Newtons love Inertimomenter Matematik Side 1 af 3

94 Matrix ligninger med flere ubekendte Hydrostatik, grundlæggende Hydrodynamik, herunder: Kontinuitetsligningen Bernoullis ligning om bevarelse af trykenergi Simple modstandsnetværk i elektriske kredsløb Den studerende skal have færdigheder i: Beregninger med: Vektorer Geometri Algebra og talbehandling 1 & 2 grads ligninger Mekanisk fysik med beregninger i: Grundlæggende beregninger omkring energibevarelse Termodynamik & varmelære, herunder: Temperatur Længde- & rumudvidelse Luftfugtighed Idealgasligninger Grundlitteratur Teknisk Matematik af Erhvervsskolernes forlag Mekanisk Fysik og varmelære af Erhvervsskolernes forlag Mekanisk Fysik og varmelære Opgavebog af Erhvervsskolernes forlag Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Side 2 af 3

95 * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer (Lad de relevante referencer stå og slet resten) BS-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Side 3 af 3

96 STUDIEPLAN Fagemne: Førstehjælpskursus Studieordning: BJ-III, BS-II og BM-II Holdbetegnelse: BJ1, BS1 og BM4 Fagemne nr.: Ansvarlig: Team Grundteori Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: VTA Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Den studerende skal have gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere, eller snarest muligt efter studie start erhverve sig dette Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Førstehjælp skal give den studerende sådanne teoretiske og praktiske færdigheder, at vedkommende vil være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme. Endvidere skal den studerende have kendskab til almene sundhedsmæssige forhold, der har særlig relation til søfartserhvervet. Læringsmål Kurset er et ekstern kursus og varetages af Center for det Maritime Sundhedsvæsen. Der refereres til Center for det Maritime Sundhedsvæsens dokumentation for kurset. Side 1 af 2

97 Grundlitteratur - Bedømmelse Evaluering: Der refereres til Center for det Maritime Sundhedsvæsens dokumentation for kurset. Karakter: Bestået/ikke bestået * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Side 2 af 2

98 Valgfagsoversigt for BJ + BS + BM + SE 2015 Fag ID Fagemne ECTS BJ BS BM SE Automations Workshop 6 X BTM / ERTM combined 2 X X X Chemical Tanker Specialized 2 X X X X Dokning af skibe 2 X X X X Driftoptimering og styringsværktøjer 3 X x X A Experts in team 2 X L-aus, fejlfinding og nøgleskemaer 3 X X Forandringsledelse 3 X X X X Forhandlingsteknik 2 X X X X Formidlingsteknik (tutor) 2 X X X X Gas Tanker Specialized 2 X X X Innovation og enterprenørskab I + II 5 X X International økonomi og politik 3 X X X X Issejlads 2 X X Maritim Automation og IT 3 X X Maritim Sikring SSO 2 X X X X Netværk i automationsløsninger 2 X X Oil Tanker Specialized 2 X X X PLC, feltbus og SCADA 2 X X Projektstyring og projektledelse 2 X X X X Præsentationsteknik 3 X X X X RO/RO passagerskibe (25 pladser)) 2 X X X X Robot I - basic 2 X X Robot II - offline programmering 2 X Shipping og Befragtning 2 X X SRO - Styring, regulering og overvågning 2 X Vedligeholdelsessystemer 2 X X Advanced English 2 X X X X

99 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Automations workshop Studieordning: BM-II Holdbetegnelse: BM Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 6 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Det er en forudsætning for start på fagemnet 80101, at fagemnerne & er bestået og fagemnet er tilmeldt samtidigt. Bedømmelse: Rettidig aflevering af case-besvarelse eller projekt i henhold til undervisningsplanen. Formål Formålet med automations workshoppen er, at de studerende arbejder med en avanceret automationsløsning. Målbeskrivelse og taksonomi Den studerende skal dokumentere evnen til at analysere og udarbejde løsningsforslag til et avanceret automationssystem indeholdende følgende elementer: Kommunikation (Minimum: Feltbus og TCP/IP) Regulering / Styring HMI WEB Den studerende skal forholde sig kritisk til anlæggets driftsmæssige, sikkerhedsmæssige og eventuelt driftsøkonomiske forhold. Grundlitteratur Valgfag - Automations workshop Side 1 af 2

100 Undervisningsform Meddelende undervisning og praktisk orienteret case- eller projektarbejde. I forbindelse med case- eller projektarbejdet udarbejdes og afleveres der: 1. Funktionsspecifikation 2. Designspecifikation 3. Testspecifikation Bedømmelse Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Intern mundtlig prøve 7-trinsskalaen Ingen Ca. 30 min. Alt udarbejdet materiale i forbindelse med studiet (opgaver, skemaer m.v.) Prøven afholdes på grundlag af en case-besvarelse eller et projekt. Den studerende indleder eksaminationen med et oplæg, der maksimalt må vare 10 minutter. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Automations workshop Side 2 af 2

101 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag BTM / ERTM combined Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Formål Valgfaget har til formål at øge den studerendes opmærksomhed og viden om hvordan den menneskelige faktor påvirker driften af skibet som helhed. Og herunder mulighederne for at der opstår near-miss situationer eller havarier, der kan føre til tab af menneskeliv, maskinanlæg, driftstid eller miljø ødelæggelse. Valgfaget har til formål at udvikle og træne den studerendes færdigheder inden for team management herunder værktøjer og redskaber til teambuilding, effektiv kommunikation, ledelsesfunktioner, beslutningstagning og effektiv ressource management Læringsmål I valgfaget vil den studerende gennem øvelser i bro- og maskinrums fullmission simulator bl.a. opnå færdigheder i: - Effektiv implementering af procedurer under vagtholdet - Effektiv reaktion på forandringer herunder alarmer Valgfag BTM / ERTM combined Side 1 af 2

102 - Effektiv brug af skibets udstyr under forskellige situationer - Kommunikations egenskaber internt og externt - Conning of the vessel - Effektivt lederskab og adfærd - Emergency respons - Assertiv adfærd - Effektiv ressource og arbejdsfordeling - Risk assessment af situationer opstået på skibet som helhed Øvelserne på valgfaget vil være bygget op som interaction mellem bro og maskine. Og give den studerende en helhedsforståelse for den nødvendige kommunikation og sammenhæng mellem skibets kontrolcentre. Grundlitteratur Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW konvention STCW Convention Review, September 2010 Kvalifikationskrav for underviser Valgfag BTM / ERTM combined Side 2 af 2

103 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Chemical Tanker Specialized Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Gennemført Tanker Familiarization kursus Bedømmelse: Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver. Formål Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for kemikalie tankskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for kemikalie tankskibe og ladninger, have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på kemikalie tankskibe, herunder lasttankenes konstruktion og coating, udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber, rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer, inertgasanlæg, tankrensningsanlæg, sikkerheds- og kontrolsystemer, have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres påvirkning af mennesker og miljø, kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt tankrensning under hensyntagen til gældende koder og standarder, kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og kraftpåvirkninger på Valgfag - Chemical Tanker Specialized Side 1 af 3

104 skibsskroget, kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer under hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af forurening af miljøet, kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i forbindelse med ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved brand i ladningen. Grundlitteratur Undervisningsform Dialogbaseretundervisning, selvstændige opgaver og øvelser i grupper. Kurset har en varighed på 4 dage incl. simulator træning. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Valgfag - Chemical Tanker Specialized Side 2 af 3

105 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag Dokning af skibe Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ5, BJ6, BS5, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: - Formål Den studerende skal opnå en sådan viden om dokning, at vedkommende kan fungere som rederiets repræsentant ved en dokning. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal den studerende kunne: Tilrettelægge og registrere almindelige vedligeholdsarbejder og inspektioner før en dokning herunder stålarbejde, malerarbejde, vedligehold og inspektion af maskineri, Kendskab til udarbejdelse af en dokspecifikation, Varetage kontakt til Søfartsstyrelsen og andre myndigheder samt klassifikations- og forsikringsselskaber under dokningen, Varetage kontakt til værftet, underleverandører samt rederiet under dokningen herunder mødevirksomhed og rapportering, Demonstrere opfølgning, inspektion og efterprøvning i henhold til dokspecifikationen herunder rapportering og registrering af afvigelser til rederiet og værftet, Forklare om den afsluttende forhandling med værft og underleverandører. Grundlitteratur - Valgfag Dokning af skibe Side 1 af 3

106 Undervisningsform Der planlægges 4 emner som omhandler: Klassifikationsselskaberne Værftet Forsikringsselskaberne Der inddrages repræsentanter fra hhv. Klassen, Værfter og forsikringsselskabet Bedømmelse Evaluering: Løbende evaluering Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag Dokning af skibe Side 2 af 3

107 Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag Dokning af skibe Side 3 af 3

108 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Driftsoptimering og styringsværktøjer Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II Holdbetegnelse: BJ, BS, BM Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: - Formål Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan anvende forskellige driftsoptimerende styringsværktøjer, for optimering af arbejdsgange. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal den studerende kunne: Have kendskab til forskellige styringsværktøjer LEAN, JIT, SIX SIGMA og KAIZEN Have kendskab til driftsoptimeringens indflydelse, på organisation og økonomi. Kunne implementere driftsoptimerende styringsværktøjer til forbedring af organisationens arbejdsmiljø, sikkerhed og økonomi. Grundlitteratur - Valgfag - Driftsoptimering og styringsværktøjer Side 1 af 2

109 Undervisningsform Klasseundervisning hvor der veksles mellem forelæsninger, diskussioner, cases og skriftlige opgaver Bedømmelse Evaluering: Løbende evaluering Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Driftsoptimering og styringsværktøjer Side 2 af 2

110 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag Experts in team Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 5 Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: SIMAC studerende deltager ikke i den tekniske del af projektet, og derfor er de 10 ETCS points reduceret til 5 ECTS. Bedømmelse:. Formål Læringsmål Grundlitteratur Bedømmelse Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Valgfag Experts in team Side 1 af 4

111 SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag Experts in team Side 2 af 4

112 Valgfag Experts in team Side 3 af 4

113 Valgfag Experts in team Side 4 af 4

114 Syllabus Course area: Elective Subject Course: L-aus, Troubleshooting and circuit diagram 3 ECTS Semester: BM + SE(MCH+SCH) ECTS credits: Curriculum: Marine Engineer (BM) version 3.40 of 26 th January 2015 Ship Officer (BJ+SE) version 4.40 of 26 th January 2015 Orders: Order on Ship Officer training programme - Order no of 17 December 2012 as amended. Order on Marine Engineer training programme of 17 December 2012 as amended. Order on the examination, testing and evaluation of participants in the maritime training programmes Order no of 14 December 2009 as amended. STCW: Certificates: Responsible: Course Coordinator of Course area Valid from: VTA Expired: Remarks: Page 1 of 4

115 Syllabus Prerequisites for admission and examination Admission: Non Examination: Attendance is mandatory. It is expected that assignments and exercises is done satisfactorily The exam / test is based on the whole group assignment / case study / project etc. For group-based tasks / cases / projects etc. It is important that it is possible to identify the student responsible for all topics. The student is examined individually unless otherwise stated Purpose L-aus: Low voltage working on live systems Achieve a knowledge to the L-aus work, so that there can be performed work tasks and operating tasks at or near the low voltage installations, with or without voltage in accordance with the prescribed safety measures, so there is no danger for people, installations and operation Troubleshooting and circuit diagram: Knowledge in order to troubleshoot electrical devices based on circuit diagram and function knowledge. Page 2 of 4

116 Syllabus Learning objectives L-aus, Troubleshooting and circuitdiagram 1.0 (3 ECTS) L-aus 1.1: (1,5 ECTS) Knowledge: The power regulation rules (Stærkstrømsbekendtgørelsen SB-6, chapter 11, 21, 62 and 63) Security of necessary tools and equipment Measurement technique First Aid theoretical Skills: Execution of working and operating tasks at or near the low-voltage systems, with or without live voltage Competency: Execution of tasks and control tasks at or near low-voltage systems, with or without live voltage, so there is no danger for people, plants and the operation Troubleshooting and circuitdiagram 1.2: (1,5 ECTS) Knowledge: Electro-technical documentation Skills: Determination of functionality for electrical devices, and could draw main- and circuit diagrams Competency: Troubleshooting in electrical devices Page 3 of 4

117 Syllabus Core literature Power point tasks and exercises (Sharenet) (SB 6, chapter. 11, 21, 62 and 63) (Sharenet) Web - Automation: Examination Text: Examination: Grade: Preparation time: Duration: Aids allowed: Remarks: Ongoing assessment Passed/Not Passed None None None None * An exam is always external and the result is transferred to the final exam certificate. Qualification prerequisites for professors/instructors etc. (Write the given qualification demands that must be met if relevant, if not applicable write "-"). Page 4 of 4

118 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Forandringsledelse Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Opgaver og case arbejde afleveres rettidigt. Formål Formålet med faget er at gøre den studerende i stand til at deltage i organisatoriske udviklingsprocesser i egen afdeling eller på tværs af afdelinger. Målbeskrivelse og taksonomi Kendskab til hvad der initierer forandringer i organisationer.kendskab til hvordan der initieres forandringer i organisationer. Forståelse af fornyelses- og forandringsagentens roller og kompetencer. Viden om ledelse af organisationer under forandring Viden om Organisationsdesign og kultur, særligt i relation til fornyelse og forandring i organisationen. Viden om og forståelse af fornyelses- og forandringsfremmende modeller. Valgfag Forandringsledelse Side 1 af 3

119 Den studerende skal kunne analysere en given virksomhed, og kunne foreslå forandringer, implementering og egnet strategi til gennemførelse af en organisationsændring Grundlitteratur Børsens ledelseshåndbøger Undervisningsform Forelæsning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag Forandringsledelse Side 2 af 3

120 Udfyldes af administrationen. Valgfag Forandringsledelse Side 3 af 3

121 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Forhandlingsteknik Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver og cases skal afleveres rettidigt og godkendes Formål Kursisten skal gennem øvelser udvikle færdigheder i at forhandle på engelsk og dansk, så vedkommende som repræsentant for et rederi kan varetage typiske forhandlinger. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: have forståelse af formål med forhandlinger og forhandlingens forskellige faser, have kendskab til forhandlingsstrategier samt begreberne lobbyisme og Korridorforhandlinger have forståelse af kommunikationsmåder under forhandling, kunne forberede en forhandlingssituation, kunne gennemføre forhandlinger i forhold til en målsætning og evaluere forhandlingsresultatet Grundlitteratur - Valgfag Forhandlingsteknik Side 1 af 2

122 Undervisningsform Dialog undervisning. Gruppe- og individuelle forhandlingsøvelser, videooptagelser af øvelserne. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag Forhandlingsteknik Side 2 af 2

123 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Formidlingsteknik Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Forudsætningen for bedømmelse er, at den studerende har taget aktiv del i undervisningen Formål Formålet med kurset grundlæggende formidlingsteknik er, at den studerende skal kunne tilrettelægge, gennemføre, evaluere og justere et kortere undervisnings-, instruktions- eller vejledningsforløb. Målbeskrivelse og taksonomi Vidensmål: Deltageren skal have opnået viden om grundlæggende begreber indenfor voksenpædagogik, herunder f.eks. læring, didaktik og deltagerforudsætinger. Deltageren skal have opnået viden om lærings-, vejlednings- og undervisningsprincipper. Valgfag Formidlingsteknik Side 1 af 3

124 Færdighedsmål: Deltageren skal kunne formidle emner i forbindelse med instruktion, præsentation og vejledning. Kompetencemål: Efter endt kursus skal deltageren kunne planlægge og reflektere over en konkret læringssituation f.eks. en instruktion, præsentation eller vejledning, samt kunne justere forløbet. Deltageren skal kunne vurdere, hvilke formidlingsmetoder der er hensigtsmæssige i forhold til den aktuelle læringssituation. Grundlitteratur evt. Kompendie Undervisningsform Der vil blive anvendt dialogbaseret undervisning, selvstændige øvelser og præsentationsøvleser. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag Formidlingsteknik Side 2 af 3

125 BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - VUU Valgfag Formidlingsteknik Side 3 af 3

126 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Gas Tanker Specialized Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Gennemført Tanker Familiarization kursus Bedømmelse: Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver. Formål Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for gastankskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for gastankskibe og ladninger, have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på gastankskibe, herunder o o o o lasttankenes konstruktion og coating, udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber, rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer, inertgasanlæg, Valgfag - Gas Tanker Specialized Side 1 af 3

127 o o tankrensningsanlæg, sikkerheds- og kontrolsystemer, have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres påvirkning af mennesker og miljø, kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt tankrensning under hensyntagen til gældende koder og standarder, kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og kraftpåvirkninger på skibsskroget, kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer under hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af forurening af miljøet, kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i forbindelse med ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved brand i ladningen. Grundlitteratur Undervisningsform Dialogbaseretundervisning, selvstændige opgaver og øvelser i grupper. Kurset har en varighed på 4 dage incl. simulator træning. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag - Gas Tanker Specialized Side 2 af 3

128 BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Gas Tanker Specialized Side 3 af 3

129 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Innovation og Entreprenørskab I + II Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: Modul - I = 3 ECTS og modul - II = 2 ECTS Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Modul -I kan udbydes i forårs- og efterårssemesteret, og modul - II udbydes kun i forårssemesteret. Bedømmelse: Idebeskrivelse og forretningsplan danner grundlag for bedømmelse. Idebeskrivelsen udarbejdes i modul I. Forretningsplanen udarbejdes i modul II. Endvidere forventes den studerende at deltage i aktivt i eksterne aktiviteter, som er en del af undervisningsforløbet. Formål Formålet med valgfaget er, at de studerende skal blive i stand til at arbejde bevidst og struktureret med ide- og projektudvikling. Derudover skal den studerende have grundlæggende viden om iværksættere og kompetencer til at starte ny virksomhed. Valgfag - Innovation og Entreprenørskab Side 1 af 3

130 Læringsmål Viden Modul - I: Redegøre for metoder til generering, vurdering og udvikling af nye idéer Redegøre for metoder til at organisere innovationsprocessen Modul - II Redegøre for elementerne i en forretningsplan Redegøre for lovgivningsmæssige forhold i relation til innovation, herunder produktansvar og retslig beskyttelse af idéer Redegøre for innovationers diffusion Redegør for strategisk forretningsudvikling i forbindelse med innovation og produktudvikling Færdigheder Modul - I: Identificere og afdække behov i markedet Foretage idégenerering, screening og udvikling af idéer Beskrive og opstille produktspecifikationer, herunder prototyper, modeller og skitser Foretage produktvurderinger Modul - II Arbejde tværfagligt med teknologisk og management problemstillingerne Arbejde med proces beskrivelser Kompetencer Modul - I: Modul - II Indgå i virksomheders produktudvikling Generere og formulere innovative idéer Være i stand til at starte egen virksomhed Grundlitteratur Valgfag - Innovation og Entreprenørskab Side 2 af 3

131 Bedømmelse Modul I: Evaluering: Karakter: Bemærkninger: Løbende bedømmelse bestået / ikke bestået Den studerende præsenterer deres idebeskrivelse mundtligt for underviser samt mundtligt for en ekstern jury som giver feedback på beskrivelsen. Modul II: Evaluering: Karakter: Bemærkninger: Løbende bedømmelse bestået / ikke bestået Den studerende udarbejder en forretningsplan, som præsenteres skriftligt og mundtligt for underviser. Der forventes, at den studerende deltager i de planlagte aktiviteter arrangeret af Fonden for Entreprenørskab. Disse aktiviteter vil også danne grundlag for godkendelse af valgfaget. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag - Innovation og Entreprenørskab Side 3 af 3

132 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - International økonomi og politik Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-III Holdbetegnelse: BJ, BS, BM Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Alt skriftligt arbejde skal være afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplanen. Formål Bibringe den studerende en forståelse for sammenhængene i international handel, således at denne har viden om de drivkrafter, der påvirker international handel og transport. Den studerende skal ligeledes have viden om disse drivkræfters betydning på det søfartspolitiske område. Målbeskrivelse og taksonomi Efter at have afsluttet kurset skal den studerende kunne/have: 1. Forståelse for generelle drivkræfter for udvikling i international handel. 2. Forståelse af handelspolitiske indgrebs betydning for udvikling i handelen (særligt told) 3. Viden om økonomiske modeller der giver forskellige årsager til udvikling af international handel. 4. Forståelse for udviklingsmodeller og begreberne fordisme, neofordisme, postfordisme, i relation til søfartsområdet. 5. Forståelse af den søfartspolitiske udvikling nationalt og internationalt, med særligt fokus på EU s rolle. Valgfag - International økonomi og politik Side 1 af 3

133 Grundlitteratur Global Økonomi af Ove Brix og Freddy Lena (Gyldendal) Artikler EU-dokumenter Undervisningsform Forelæsning, dialog, individuelt arbejde, gruppearbejde Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag - International økonomi og politik Side 2 af 3

134 Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - International økonomi og politik Side 3 af 3

135 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Issejlads Studieordning: BS-II & SE-I Holdbetegnelse: BS & SE(SKF+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Studerende der har fulgt undervisningen i Navigation og Fremdrivning i SO3 og har fået godkendt casearbejdet om arktisk sejlads, får merit for de med *-markerede emner, der er nævnt herunder. Øvrige studerende, skal have undervisning i de med *-markerede emner i forbindelse med kurset. Formål Formålet er at kursisten får kendskab til issejladsens planlægning og gennemførelse, (herunder manøvrering) i polare farvande under de særlige forhold som skabes i områder med meget lave temperaturer og andre ekstreme vejrforhold. Målbeskrivelse og taksonomi Studerende skal opnå kendskab til følgende emner: Is i havet * Isklassede skibe * Arktisk vejr * Winterisation * Valgfag Issejlads Side 1 af 3

136 Forberedelse af skib og besætning til sejlads i arktiske farvande * Anvendelse af informationer om is og vejr * Isens indflydelse på skibets manøvreevne Isnavigation herunder sikkerhed og uassisteret sejlads i is Navigation med isbryderassistance, herunder sejlads i konvoj og kommunikation Manøvrering og fortøjning ved isforhold Grundlitteratur - Undervisningsform Samtaleundervisning, oplæg, instruktion, opgaver, forberedte casebaserede sejladsøvelser, debriefing. Bedømmelse Evaluering: Løbende evaluering Karakter: Bestået/ikke bestået. Kursisten bedømmes løbende på sin viden, deltagelse, refleksioner, besvarelser og sine handlinger i simulatoren. Referencer BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag Issejlads Side 2 af 3

137 Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag Issejlads Side 3 af 3

138 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Maritim automation og IT Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: For BS: Det er en forudsætning for start på maritim automation og IT at alle bedømmelser i BS4 og tidligere semestre er beståede, dog bortset fra følgende fire fagemner: Maskinlære og maritim teknologi for navigatører Professionsmatematik og fysik Skibsfremdrivning Hjælpe og servicesystemer i skibe. Ingen forudsætninger for BM, SE(MCH) & SE(SCH) Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal opnå kendskab til TCP/IP netværks-baserede automationsløsninger i skibe til at kunne indgå som beslutningstager i forbindelse med anskaffelse, drift og vedligeholdelse af f.eks. integrerede brokontrol- og lastovervågningssystemer Valgfag - Maritim automation og IT Side 1 af 3

139 Læringsmål Efter valgfaget Maritim automation og IT, skal den studerende have viden om: Fysiske komponenter anvendte protokoller i maritim automation diagnosticeringssoftware opstilling af behovsanalyser for maritime automationsløsninger Efter valgfaget Maritim automation og IT skal den studerende have færdigheder i: Anvendelse af TCP/IP netværk Anvendelse af antivirus software Udarbejdelse af kravspecifikationer og vurdering af udbudsmateriale fra leverandører Grundlitteratur Praktisk regulering og automation af Thomas Heilmann TCP/IP- Bogen af Mose & Ferré Internet baseret materiale Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået/ikke bestået. *En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag - Maritim automation og IT Side 2 af 3

140 BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Maritim automation og IT Side 3 af 3

141 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag Maritim sikring SSO Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: - Formål Formålet med dette modul er, at den studerende opnår de grundlæggende teoretiske og praktiske færdigheder, der er forudsætningen for at bestride funktionen som Ship Security Officer (SSO) i henhold til ISPS-koden (International Ship and Port Facility Security Code m. løbende opdateringer og ændringer). Den studerende skal opnå sådanne færdigheder, at vedkommende er i stand til at varetage funktionen som: SSO, der er beskrevet i section A/12.2 i ISPS koden. Målbeskrivelse og taksonomi Dette kursus dækker de punkter, der er omfattede af IMO model course 3.19 "Ship Security Officer". Samtidig opfyldes STCW konventionens kapitel A-VI/5 og tabel VI/5 i A-koden. Uddannelse efter denne studieplan kan sidestilles med IMO's model course Kurset tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med IMO modul course 3.19, samt Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kursus i Maritim sikring (Security) for skibsofficerer m.f., version 2.2 af d. 18. juni Endvidere opfyldes krav fastsat i STCW 95 konventionen. Planlægning, afholdelse og administration af kurset er kvalitetsstyret i henhold til Søfartsstyrelsens standard for kvalitetsstyring af de maritime uddannelser, version 4, af Valgfag Maritim sikring SSO Side 1 af 3

142 01/08/2006, jf. SIMACs kvalitetsstyringssystem QMS. Definition: "Ship Security Officer (på dansk officer for maritim sikring) means the person on board the ship, accountable to the master, designated by the Company as responsible for the security of the ship including implementation and maintenance of the ship security plan and liaison with Company Security Officer and Port Facility Security Officers" (STCW Convention Regulation I/1 2.27). Dette kursus kan indgå som valgemne i uddannelsen til skibsofficer (seniordel), modul: Skibsoperationer, -teknik og -administration i lighed med øvrige valgemner i "Uddannelsesplan for uddannelse af skibsofficerer - seniorofficersuddannelsen, version 1.0" af 1. december 2001 og i seniorofficersuddannelser udbudt i henhold til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Grundlitteratur ISPS koden Undervisningsform Undervisningen kan være en blanding af foredrag, oplæg, diskussioner, gruppearbejde, selvstændigt arbejde og fremlæggelser. Der indgår praktiske øvelser og opgaver. Der kan anvendes gæsteforelæser til oplæg i mindre udstrækning. Kurset kan udbydes som fjernundervisning til personer, der er mønstret på et handelsskib. Undervisningsplanen for det konkrete kursus udarbejdes inden kursets start. Bedømmelse Bedømmelsen finder sted ved en skriftlig, individuel bedømmelse af kursistens opfyldelse af formål og mål for kurset med bedømmelsen bestået/ikke bestået og gældende bestemmelser, se under referencer. Såfremt kursisten består kurset, udstedes uddannelsesbevis og/eller "Bevis som Officer for Maritim Sikring", der angiver at vedkommende har gennemført uddannelsen som SSO i henhold til IMO modul course 3.19 og/eller STCW konventionens kapitel A-VI/5 og A-koden tabel VI/5. Efter bemyndigelse fra Søfartsstyrelsen udsteder Simac STCW - SSO bevis (Bevis som Officer for Maritim Sikring) efter gældende regler. Ved kursets afslutning evalueres kurset med henblik på løbende forbedringer. Valgfag Maritim sikring SSO Side 2 af 3

143 Dokumentation for undervisning og evaluering samt udstedelse af ovennævnte beviser følger gældende regler og er kvalitetssikret i SIMACs kvalitetsstyringssystem. Referencer SOLAS-konventionens kapitel V og XI samt den underliggende ISPS kode (International Ship and Port Facility Security Code). Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 770 af 5. juli 2006 om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser. STCW 95 konventionen Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kursus i Maritim sikring (security) for skibsofficerer m.f., version 2.2 af d. 18. juni SIMACs kvalitetsstyringssystem BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Underviseren skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end det faglige niveau for kurset. Valgfag Maritim sikring SSO Side 3 af 3

144 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Netværk i automationsløsninger Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bestået Procesanalyse og automation BM5 og BM6 Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Deltageren skal opnå grundlæggende viden om industriel IT løsningerne for på sigt at kunne indgå som kompetent beslutningstager i forbindelse med anskaffelse, drift og vedligeholdelse. Målbeskrivelse og taksonomi Efter dette modul er det målet, at den studerende skal kunne analysere og konstruerer del elementer af et industrielt IT system hvor et eller flere af nedenstående emner indgår: 1. TCP/IP netværk 2. Sikkerhed 3. Internettets opbygning 4. Publicering af live procesdata via web 5. Fejlfinding Valgfag - Netværk i automationsløsninger Side 1 af 2

145 Grundlitteratur - Undervisningsform Meddelende undervisning og praktisk orienteret case- eller projektarbejde Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Netværk i automationsløsninger Side 2 af 2

146 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Oil Tanker Specialized Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Gennemført Tanker Familiarization kursus Bedømmelse: Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver. Formål Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for olietankskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for olietankskibe og ladninger, have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på olietankskibe, herunder lasttankenes konstruktion og coating, udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber, rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer, inertgasanlæg, tankrensningsanlæg, sikkerheds- og kontrolsystemer, have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres påvirkning af mennesker og miljø, kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt tankrensning under hensyntagen til gældende koder og standarder, kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og kraftpåvirkninger på skibsskroget, Valgfag - Oil Tanker Specialized Side 1 af 3

147 kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer under hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af forurening af miljøet, kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i forbindelse med ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved brand i ladningen. Grundlitteratur Undervisningsform Dialogbaseretundervisning, selvstændige opgaver og øvelser i grupper. Kurset har en varighed på 4 dage incl. simulator træning. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Valgfag - Oil Tanker Specialized Side 2 af 3

148 SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Oil Tanker Specialized Side 3 af 3

149 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - PLC og feltbus og SCADA Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bestået Procesanalyse og automation Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål At den studerende bliver i stand til selvstændigt at analysere en automationsopgave og efterfølgende konfigurere og programmere PLC-udstyr Læringsmål Efter dette modul er det målet, at den studerende skal have færdigheder i: 1) PLC (a) at kunne udvælge, konfigurere og programmere PLC-udstyr 1) Feltbus (a) at kunne konfigurere feltbussystemet Profibus (b) at kunne fejlfinde på feltbussystemet Profibus Valgfag - PLC og feltbus og SCADA Side 1 af 2

150 Grundlitteratur Bedømmelse Evaluering: Karakter: Løbende bedømmelse. Bestået/ikke bestået. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - PLC og feltbus og SCADA Side 2 af 2

151 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Projektstyring og projektledelse Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver og cases skal afleveres rettidigt og godkendes - Formål Formålet med kurset er at give de studerende kendskab til generelle karakteristika ved projekter og projektarbejdsform, samt at give dem viden om grundbegreber inden for styring og organisering af projekter. Læringsmål_ Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: have kendskab til metoder til beskrivelse af idegrundlag og mål for et projekt have kendskab til, hvorledes der til et givet projekt opstilles en passende organisation have kendskab til strukturering af projekter og metoder til planlægning og styring af projekter med hensyn til ressourcer og tid. Grundlitteratur Valgfag - Projektstyring og projektledelse Side 1 af 2

152 Undervisningsform Følgende læringsformer kan bringes i anvendelse: Klasseundervisning Gruppearbejder Selvstudier af forskellige delemner efter underviserens nærmere anvisning. Bedømmelse Modulet afsluttes ved, at der udarbejdes et projekt i projektledelse/projektstyring. De studerende opstiller en problembeskrivelse på baggrund af udleveret case. Beskrivelsen omfatter stillingtagen til relevante dele i projektet ud fra gennemgået materiale.. Beskrivelsen afleveres gruppevis. Projektet evalueres individuelt af underviseren, der gives karakteren bestået/ikke bestået. Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag - Projektstyring og projektledelse Side 2 af 2

153 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Præsentationsteknik Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver og cases skal afleveres rettidigt og godkendes - Formål Kursisten skal opnå færdighed i præsentationsteknik med engelsk og dansk som arbejdssprog, så vedkommende kan præsentere information, budskaber o.l. på en hensigtsmæssig måde. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten kunne planlægge og gennemføre en præsentation med et givet indhold og i forhold til en given målgruppe, så den fremstår hensigtsmæssig og forståelig. Endvidere skal kursisten: kunne forberede og gennemføre en tale og en præsentation af teknisk art, have forståelse af visuelle virkemidler i en præsentation og kunne anvende almindeligt forekommende a/v-materiale (tavle, OH, power-point etc.), have forståelse af kropssprogets betydning i en præsentation, have kendskab til teknikker, der styrker den personlige fremtræden i forbindelse med præsentationer. Grundlitteratur Valgfag Præsentationsteknik Side 1 af 2

154 Undervisningsform Dialog undervisning. Selvstændigt foredragsforberedelse.. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag Præsentationsteknik Side 2 af 2

155 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - RO/RO-Passagerskibe Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Den studerendes projektarbejde i lækstabilitet (junioruddannelsen) skal være godkendt. Bedømmelse: - Formål Dette valgfag henvender sig til skibsofficerer, der ønsker at arbejde i ro/ro-skibe og/eller passagerskibe. Skibsofficeren skal opnå viden og færdigheder, der er krævet for at vedkommende kan virke på ledelsesniveau i passagerskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet uddannelse skal skibsofficeren opfylde de teoretiske krav beskrevet i 6, 7 og 8 i Bekendtgørelse om særlige uddannelses- og kvalifikationskrav til personel i passagerskibe. 6 (der gives merit for denne, på baggrund af cases i junior og senioruddannelsen) 7, krisestyring (2 kursusdage): Organisering af nødprocedurer om bord Optimering af brug af ressourcer Kontrol af reaktion på nødsituationer Valgfag - RO/RO-passagerskibe Side 1 af 3

156 Ledelse af passagerer og andet personel under nødsituationer Etablering og opretholdelse af effektiv kommunikation Krisestyring, psykiske chockreaktioner, psykisk førstehjælp Øvelse i ledelse under stress 8, tilrettelæggelse af båd- og brandøvelser (1 kursusdag): Gennemgang af nationale og internationale krav til skibsorganisationen i katastrofesituationer. Med udgangspunkt i erfaringer fra såvel tidligere skibsulykker som deltagernes egne erfaringer, klarlægges nøgle- og problemområder ved etablering af en velfungerende skibsorganisation til imødegåelse af krise- og katastrofesituationer. Øvelser i tilrettelæggelse af hensigtsmæssige øvelser i hverdagen om bord. Grundlitteratur - Undervisningsform Undervisningsformen på kursus er efter kursusstedets valg. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikkebestået Referencer Kurset opfylder 6, bilag 6, pkt. 4, samt 7 og 8 i Bekendtgørelse nr 232 af 24/04/2002 om særlige uddannelses- og kvalifikationskrav til personel i passagerskibe. BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag - RO/RO-passagerskibe Side 2 af 3

157 BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - RO/RO-passagerskibe Side 3 af 3

158 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Robot I - basci Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Tilstedeværelse alternativt følge underviserens henvisninger. Formål Formålet med Robot 1 er at give deltageren et grundlæggende kendskab til robotteknologi med fokus på autonome robotter. Målbeskrivelse og taksonomi Den studerende skal efter kurset være i stand til: at klassificere robotter at forslå valg af sensorer at finde løsningerne på simple autonome robotapplikationer. Grundlitteratur Valgfag - Robot I - basic Side 1 af 2

159 Aftales med underviseren. Undervisningsform Undervisningen bliver afviklet som 25 % klasseundervisning og 50 % vejlederstøttet arbejde med praktiske øvelser. 25 % selvstædigt arbejde med teori og praktiske øvelser. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Robot I - basic Side 2 af 2

160 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Robot II offline programmering Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Tilstedeværelse alternativt følge underviserens henvisninger. Formål Formålet med Robot 2 er at give deltageren et grundlæggende kendskab til industrirobotter. Målbeskrivelse og taksonomi Den studerende skal have forståelse for: opbygning af en robotcelle robottens koordinatsystemer Den studerende skal efter kurset kunne: teachboxprogrammere en industrirobot. vurdere sikkerheden på en robotcelle og foreslå sikkerhedsløsninger. anvende offline programmerings software Valgfag - Robot II offline programmering Side 1 af 2

161 Grundlitteratur Aftales med underviseren. Undervisningsform Undervisningen bliver afviklet som webbaseret selvstudie, samt klasseundervisning med vejlederstøttet arbejde med praktiske øvelser. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Robot II offline programmering Side 2 af 2

Studieordning. For. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse. (Skibsføreruddannelsen)

Studieordning. For. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse. (Skibsføreruddannelsen) Studieordning For Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse (Skibsføreruddannelsen) Version 2.80 af 26. januar 2015 Side 1 af 22 Studieordning for skibsføreruddannelsen Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen)

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen) Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift (Maskinmesteruddannelsen) Version 2.50 af 26. januar 2015 Version 2.50 af 26. januar 2015 Side 1 af 24 Studieordning for

Læs mere

Studieordning. for. Seniorofficerseksamen som skibsfører. (Post Graduate Diploma as Master Mariner)

Studieordning. for. Seniorofficerseksamen som skibsfører. (Post Graduate Diploma as Master Mariner) Studieordning for Seniorofficerseksamen som skibsfører. (Post Graduate Diploma as Master Mariner) Seniorofficerseksamen som maskinchef. (Post Graduate Diploma as Marine Chief Engineer) Seniorofficerseksamen

Læs mere

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen)

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen) Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift (Maskinmesteruddannelsen) Version 3.40 af 26. januar 2015 side 1 af 25 Indholdsfortegnelse: Uddannelsens formål:...

Læs mere

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen)

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen) Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift (Maskinmesteruddannelsen) Version 3.50 af 17. august 2015 side 1 af 26 Indholdsfortegnelse: Uddannelsens formål:...

Læs mere

Studieordning. For. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse. (Skibsføreruddannelsen) SIMAC

Studieordning. For. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse. (Skibsføreruddannelsen) SIMAC Studieordning For Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse (Skibsføreruddannelsen) SIMAC Version 2.0, november 2009 Indhold: Formål:... 3 Grundlag:... 3 Adgangskrav:... 3 Undervisningsprincipper:...

Læs mere

Studieordning. for. Seniorofficerseksamen som skibsfører. (Post Graduate Diploma as Master Mariner)

Studieordning. for. Seniorofficerseksamen som skibsfører. (Post Graduate Diploma as Master Mariner) Studieordning for Seniorofficerseksamen som skibsfører. (Post Graduate Diploma as Master Mariner) Seniorofficerseksamen som maskinchef. (Post Graduate Diploma as Marine Chief Engineer) Seniorofficerseksamen

Læs mere

Værd at vide om eksamen

Værd at vide om eksamen Værd at vide om eksamen Om eksamen... 2 Eksamensbekendtgørelsen... 2 Beskrivelse af prøver/formalia... 2 Adgang til prøver... 2 Sygeprøve/omprøve... 2 Førsteårsprøven - erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser...

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Lene Stampe Thomsen 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Uddannelser på SIMAC: Skibsofficersuddannelsen Maskinmesteruddannelsen

Læs mere

Studieordning. for. Seniorofficerseksamen som skibsfører. (Post Graduate Diploma as Master Mariner)

Studieordning. for. Seniorofficerseksamen som skibsfører. (Post Graduate Diploma as Master Mariner) Studieordning for Seniorofficerseksamen som skibsfører. (Post Graduate Diploma as Master Mariner) Seniorofficerseksamen som maskinchef. (Post Graduate Diploma as Marine Chief Engineer) Seniorofficerseksamen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Eksamensreglement 2010-11

Eksamensreglement 2010-11 Eksamensreglement 2010-11 Indholdsfortegnelse: 1. TILMELDING/AFMELDING... 2 SYGDOM... 2 IKKE BESTÅET... 2 2. GENERELT (SKRIFTLIG EKSAMEN):... 2 3. ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER... 3 4. SÆRLIGE VILKÅR... 3

Læs mere

Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM

Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM 2014 Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Regler for skriftlige og mundtlige prøver.... 4 Oversigt over hjælpemidler ved mundtlig eksamen.... 6 Generelt om eksamen... 8 Overtrædelse af reglerne....

Læs mere

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg Eksamensreglement Teknisk Gymnasium Silkeborg Maj 2015 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Adgang til prøver... 3 3. Antal prøver... 3 4. Beståelseskriterier... 4 5. Projekteksamen... 4 6. Skriftlige prøver...

Læs mere

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen)

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen) Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen i Maritim og maskinteknisk ledelse og drift (Maskinmesteruddannelsen) Version 3.2 af 27. januar 2014 side 1 af 23 Indholdsfortegnelse: Uddannelsens formål:...

Læs mere

AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse

AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse De skriftlige prøver... 1 Fremmøde... 1 Hvad skal du huske at medbringe til skriftlig prøve?... 1 Det må du godt have med til prøven... 1 Det må

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Din forberedelse. Information til

Din forberedelse. Information til Eksamensreglement / Lærerudgave Information om eksamen: Ved skoleperiodens start 1. Ved skoleperiodens start 2. Eksamensregler for Grundforløb og Hovedforløb 3. Din forberedelse 4. Regler ved mundtlig

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus Version 2 August 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med august 2013 Indhold Forord.... 3 Uddannelsens mål.... 3 Formål....

Læs mere

Pauser Ingen eksaminand må forlade sin plads uden tilladelse fra tilsynsførende.

Pauser Ingen eksaminand må forlade sin plads uden tilladelse fra tilsynsførende. Teknisk Gymnasium, Eksamensreglement (Gælder også TERMINSPRØVER og ÅRSPRØVER, med mindre andet er meddelt) Skolens eksamensansvarlige: Inspektørerne Gisela Tolstoy og Carsten Clausen. Skriftlig eksamen

Læs mere

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette

Læs mere

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016 Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016 Mødetidspunkter 1. Du skal overholde mødetidspunkter mv. for eksamen. 2. Din eksamensplan offentliggøres i Lectio. Planen indeholder oplysninger om fag,

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

PRØVEREGLEMENT 2015. Ringkøbing Vasevej 24 6950 Ringkøbing Tlf. 9627 5870 Skjern Skolebyen 14 6900 Skjern Tlf. 9627 5850 vucrs.dk

PRØVEREGLEMENT 2015. Ringkøbing Vasevej 24 6950 Ringkøbing Tlf. 9627 5870 Skjern Skolebyen 14 6900 Skjern Tlf. 9627 5850 vucrs.dk PRØVEREGLEMENT 2015 Indholdsfortegnelse TILMELDING OG FRAMELDING TIL PRØVEN 3 MØDETIDSPUNKTER 3 PRØVENS START 3 KONSEKVENSER AF AT KOMME FOR SENT 3 ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER VED MUNDTLIGE OG SKRIFTLIGE

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

Eksaminationsdag og -tidspunkt. Forord. På LudusWeb kan du se hvilke fag, du skal til eksamen i, hvilken dag og hvilket tidspunkt.

Eksaminationsdag og -tidspunkt. Forord. På LudusWeb kan du se hvilke fag, du skal til eksamen i, hvilken dag og hvilket tidspunkt. Forord I denne håndbog kan du læse nogle af de vigtige informationer, som du bør vide om eksamen. Hvis du har flere spørgsmål, kan du tale med din lærer, studievejlederen eller uddannelseschefen. Husk

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Sommereksamen 2013 på Viby Gymnasium

Sommereksamen 2013 på Viby Gymnasium Sommereksamen 2013 på Viby Gymnasium Kære elev Du kan her finde mange regler og praktiske råd vedr. eksamen. Udover denne oversigt vil du kunne læse om det enkelte fag på Undervisningsministeriets hjemmeside

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tilmelding og framelding til eksamen... 3. Dispensation... 3

Indholdsfortegnelse. Tilmelding og framelding til eksamen... 3. Dispensation... 3 HF: Eksamen Indholdsfortegnelse Tilmelding og framelding til eksamen... 3 Dispensation... 3 Start på eksamen... 3 Påbegyndelse af prøve... 3 Mødetidspunkter... 4 For sent fremmøde... 4 Sygdom... 4 Snyd...

Læs mere

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Eksamensreglementet er generelt og gældende for prøver ved Bioanalytikeruddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen & Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Kriterier og indstilling til eksamen (nuværende 3.g elever)

Kriterier og indstilling til eksamen (nuværende 3.g elever) Eksamensreglement for Københavns Tekniske Gymnasium, HTX Sukkertoppen Eksamensreglementet er udarbejdet på baggrund af Undervisningsministeriets "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq. ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer. tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty. uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq. ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer. tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty. uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Eksamens- og prøvereglement tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty HF, HF e og SK uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui 2013/2014 opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Sommereksamen 2014 på Viby Gymnasium

Sommereksamen 2014 på Viby Gymnasium Sommereksamen 2014 på Viby Gymnasium Kære elev Du kan her finde mange regler og praktiske råd vedr. eksamen. Udover denne oversigt vil du kunne læse om det enkelte fag på Undervisningsministeriets hjemmeside

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

EKSAMENS- OG PRØVE- REGLEMENT 2014-15

EKSAMENS- OG PRØVE- REGLEMENT 2014-15 EKSAMENS- OG PRØVE- REGLEMENT 2014-15 INDHOLD Tilmelding og framelding til eksamen... 1 Mødetidspunkter... 1 Prøvens start... 1 Konsekvenser af at komme for sent... 1 Anvendelse af hjælpemidler ved mundtlige

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen EKSAMENSREGLEMENT Akademiuddannelsen 2012/2013 1. Akademiuddannelsen Uddannelsen, der er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, består af et antal linjer, der retter sig mod centrale funktioner

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

Eksamensreglement. Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX

Eksamensreglement. Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX Eksamensreglement Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX 2 Rybners Gymnasium Eksamensreglement Indholdsfortegnelse Fakta om eksamen.... 4 Offentliggørelse af prøveplaner.... 4 Skriftlige prøver.... 4 Mundtlige

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Eksamen står for døren, hvilket betyder at du i nogle få fag kan få afprøvet din viden og kunnen.

Eksamen står for døren, hvilket betyder at du i nogle få fag kan få afprøvet din viden og kunnen. Eksamensavis HG, HG2, HGV, HGS Til eksaminanderne på Tietgen HG Eksamen står for døren, hvilket betyder at du i nogle få fag kan få afprøvet din viden og kunnen. Det er dit eget ansvar at komme til tiden

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Information om avu eksamen maj/juni 2015

Information om avu eksamen maj/juni 2015 Information om avu eksamen maj/juni 2015 Information til avu kursister Tak for et godt samarbejde i det forløbne kursusår! I denne folder kan du læse om en række praktiske ting bl.a. i forbindelse med

Læs mere

TH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF

TH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF TH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF SOMMER 2015 Eksamensregler 2015 Skriftlig eksamen Vær helt sikker på hvor den enkelte prøve afholdes. Skriftlig dansk, engelsk A + B, matematik A + B + C afholdes på

Læs mere

Eksamensreglementet for hg er udarbejdet i overensstemmelse med flg. bekendtgørelser:

Eksamensreglementet for hg er udarbejdet i overensstemmelse med flg. bekendtgørelser: Eksamens-reglement HG 2015 Regelgrundlag Eksamensreglementet for hg er udarbejdet i overensstemmelse med flg. bekendtgørelser: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer Odense Tekniske Gymnasium Prøver og eksamen Vejledning og reglementer Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Love, bekendtgørelser og reglementer hvor finder du dem? 2 Eksamensindstilling 2 Eksamensudtræk 3

Læs mere

6. Repetitionseksamen for sikkerhedsrådgivere består alene af del a) Besvarelse af spørgeskema (Multiple-choice opgave).

6. Repetitionseksamen for sikkerhedsrådgivere består alene af del a) Besvarelse af spørgeskema (Multiple-choice opgave). 15. august 2007 Bestemmelser for eksaminander om eksamen for sikkerhedsrådgivere Område mv. 1. Bestemmelserne finder anvendelse på eksaminer og repetitionseksaminer for sikkerhedsrådgivere, der afholdes

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU)

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU) Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU) Viborg Redigeret nov 2012 Indholdsfortegnelse Eksamensreglement... side 4 Tilsyn...... side 5 Placering af eksaminander...... side 6 Prøverne... side 6

Læs mere

Eksamens- og prøvereglement HF og AVU

Eksamens- og prøvereglement HF og AVU Eksamens- og prøvereglement HF og AVU Indholdsfortegnelse 1. Til- og framelding til eksamen... 2 2. Mødetidspunkter... 2 3. Prøvens start... 2 3.1. Billedlegitimation 2 4. Konsekvenser af at komme for

Læs mere

HF/GS-EKSAMEN DECEMBER 12

HF/GS-EKSAMEN DECEMBER 12 HF/GS-EKSAMEN DECEMBER 12 information til kursister Kære kursist I denne folder finder du vigtige informationer om hf-eksamen. Er der noget, du bliver i tvivl om, kan du enten spørge dine faglærere eller

Læs mere

Eksamensinformation Sommer 2014

Eksamensinformation Sommer 2014 Eksamensinformation Sommer 2014 Indholdsfortegnelse Tidsplan for eksamensperioden... 2 Antal prøver... 2 Bedømmelse... 3 Hjælpemidler... 3 Klage... 4 Prøvetid... 5 Snyd... 5 Sygdom... 6 Trækning af eksamensspørgsmål...

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Orientering om eksamen AVU 2015

Orientering om eksamen AVU 2015 AVU: Eksamen Orientering om eksamen AVU 2015 Framelding Du kan framelde dig prøverne ved din lærer i faget. Modtager du SU eller deltager du efter aftale med kommunen, forventes det, at du deltager i prøverne.

Læs mere

Akademi-uddannelserne (AU)

Akademi-uddannelserne (AU) Akademi-uddannelserne (AU) Information angående: SKRIFTLIG EKSAMEN - International Handel & Markedsføring - International Transport & Logistik - Kommunikation & Formidling - Ledelse - Økonomi & Ressourcestyring

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Praktikophold 2010. Til den studerende

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Praktikophold 2010. Til den studerende Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Praktikophold 2010 Til den studerende Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Formål med praktikophold... 1 2. Hvem finder

Læs mere

Vejledning 2015. På bordene ligger omslag til din besvarelse, med dit navn på. Sæt dig ved bordet med dit omslag.

Vejledning 2015. På bordene ligger omslag til din besvarelse, med dit navn på. Sæt dig ved bordet med dit omslag. Vejledning 2015 Eksamen Indhold: 1. Ved prøvens begyndelse 2. Under prøven 3. Aflevering af din besvarelse 4. Regler for eksamen generelt 5. Brug af computer 6. Brug af ordbøger 7. Udeblivelse og snyd

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Tjek dagligt i eksamenstiden aasg.dk husk at logge ind og LUDUS med henblik på ændringer eller nye meddelelser.

Tjek dagligt i eksamenstiden aasg.dk husk at logge ind og LUDUS med henblik på ændringer eller nye meddelelser. Å rhus Statsgymnasium Eksamensfolder 2014 I folderen her finder du nogle væsentlige oplysninger om eksamen. Læs den grundigt. Er der noget, du er i tvivl om, spørg da dine faglærere, eller kom ind på kontoret.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen) SIMAC

Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen) SIMAC Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift (Maskinmesteruddannelsen) SIMAC Version 2.0, november 2009 Indhold: Formål:... 3 Grundlag:... 3 Adgangskrav:... 4 Undervisningsprincipper:...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Eksamensfolder Solrød Gymnasium 2015

Eksamensfolder Solrød Gymnasium 2015 Eksamensfolder Solrød Gymnasium 2015 Hvor mange prøver skal jeg op til? Skal man altid op i alle skriftlige fag? Hvad skal jeg helt sikkert op i? Behøver jeg dukke op til en terminsprøve? Hvornår skal

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere