STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I SKUESPIL STATENS SCENEKUNSTSKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I SKUESPIL STATENS SCENEKUNSTSKOLE"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens formål s Generelt formål 4.2. Vidensgrundlag 4.3. Mål for læringsudbytte 5: Uddannelsens struktur og opbygning s. 4 6: Undervisningens omfang s. 4 7: Udarbejdelse af afgangsprojekt s. 4 8: Bedømmelse og gennemførsel s Regler om bedømmelser 7.2. Regler om gennemførsel 9: Afgangsbevis s. 5 10: Regler om praktik s. 5 11: Regler om orlov s. 5 12: Regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger s. 5 13: Regler om merit s. 5 14: Regler om overgangsordning s. 6 15: Dispensation og klageadgang s. 6 Bilag 1: MODULBESKRIVELSER 1

2 Indledning: Denne studieordning er udarbejdet i medfør af 10, 11 og 15, stk. 2 i Lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, bekendtgørelse nr. 744 af 5. juli 2004 samt bekendtgørelse nr. 889 af Med studieordningen følger bilag 1: Modulbeskrivelser. Revision af studieordningen foretages af Skolerådet. Revision af bilaget foretages af centerrådet. 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1: Dansk Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen: Skuespiller. 1.2: Engelsk Uddannelsen giver ret til at anvende den engelske betegnelse: Actor. 2: ECTS normering Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point svarende til 4 års heltidsstudier. 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1: Adgangskrav Adgangskravet til uddannelsen er en bestået optagelsesprøve. Nærmere bestemmelser om prøvens indhold og forløb findes på skolens hjemmeside: www. scenekunstskolen.dk 3.2: Optagelsesprocedure Afgørelse om optagelse træffes af Statens Scenekunstskole på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens potentiale. Aspiranter vurderes af et optagelsesudvalg bestående af såvel interne uddannelseskyndige som ekstern censor, udnævnt af Kulturministeriet. 4: Uddannelsens formål 4.1: Generelt formål Statens Scenekunstskole har til formål at uddanne selvstændige dimittender, der med basis i grundlæggende teoretisk viden om scenekunst, solide håndværksmæssige færdigheder og indgående kunstneriske og tværfaglige kompetencer, kan udøve professionel virksomhed på højeste niveau. 2

3 4.2: Vidensgrundlag Uddannelsen baserer sig på følgende vidensgrundlag: a) Viden fra faglig praksis b) Viden fra kunstnerisk udviklingsvirksomhed 4.3: Mål for læringsudbytte Der er udarbejdet mål for læringsudbytte inden for tre overordnede områder. a) Viden og forståelse b) Færdigheder c) Kompetencer Efter gennemført uddannelse kan den studerende: Viden og forståelse: Udvise kunstnerisk baseret viden om scenekunstnerisk praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet. Forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder og bruge sin viden i relevante scenekunstneriske sammenhænge. Færdigheder: Anvende kunstneriske metoder, redskaber og udtryksformer, samt øvrige færdigheder, der knytter sig til fagområdet. Vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevant udtryk og løsningsmodeller. Formidle kunstneriske udtryk og scenekunstneriske problemstillinger til såvel fagfæller som ikke-specialister. Kompetencer: Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i diverse arbejdssammenhænge. Selvstændigt og professionelt indgå i såvel specifikt fagligt som tværfagligt samarbejde. Virke med et eget, identificerbart, kunstnerisk udtryk. Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 3

4 5: Uddannelsens struktur og opbygning Uddannelsen består af 12 overordnede moduler: Kunstteori og analyse Fysiodramatik Stemme Basalt skuespillerarbejde Film og medier Tværfagligt fundament Workshops og projekter Produktioner Kunstnerisk udviklingsarbejde Studieophold, arbejdsrejser og praktik Afgangsprojekt I alt: 15 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 45 ECTS 20 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 35 ECTS 20 ECTS 10 ECTS 15 ECTS 240 ECTS Fagbeskrivelserne for de enkelte moduler findes i bilag 1. For hvert fag beskrives: Læringsmål Indhold Undervisnings- og arbejdsformer 6: Undervisningens omfang Studieåret strækker sig fra medio august til medio juni (i alt 38 uger). Al undervisning er obligatorisk, og de studerende har mødepligt. Undervisningsaktiviteter kan forekomme om aftenen og i weekender. Statens Scenekunstskole fastsætter nærmere regler for registrering af fravær, samt sanktioner for overtrædelse af disse bestemmelser. Reglerne findes på intranettet. 7: Udarbejdelse af afgangsprojekt. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt svarende til 15 ECTS-point. 8: Bedømmelse og gennemførsel 7.1. Regler om bedømmelse På Statens Scenekunstskole består bedømmelsen af de studerende hovedsageligt af evalueringer, og i nogle tilfælde eksaminer. Formålet med bedømmelserne er at vurdere, om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, der er opstillet for uddannelsen. 4

5 Der foretages en sammenfattende bedømmelse af den studerende ved afslutningen af hvert semester. Bedømmelsen munder ud i vurderingen bestået/ikke bestået. Hvis semestret vurderes som ikke bestået, skal der gives en skriftlig begrundelse. For øvrige retningslinjer henvises til dokumentet Rammer for individuel evalueringspraksis ved Statens Scenekunstskole, som er tilgængeligt på Ved midtvejsbedømmelsen og ved afgangsbedømmelsen deltager ekstern censor beskikket af Kulturministeriet. Bedømmelsen herfra er skriftlig og vedhæftes afgangsbeviset Regler om gennemførsel Hvis to på hinanden følgende skriftlige bedømmelser viser, at den studerende ikke opfylder Statens Scenekunstskoles krav til faglig udvikling, kan den uddannelsesansvarlige i samarbejde med ledermødet træffe afgørelse om relegering. For at kunne fortsætte på Statens Scenekunstskole skal den studerende have fået en positiv midtvejsbedømmelse. Hvis en studerendes første midtvejsbedømmelse er negativ, gentages midtvejsbedømmelsen på baggrund af det efterfølgende semester på samme vilkår. En studerende kan ikke fortsætte uddannelsen, hvis midtvejsbedømmelsen to gange er negativ. Dog kan Statens Scenekunstskole tillade en tredje bedømmelse, hvis det er begrundet i særlige forhold. Den studerende kan klage over en bedømmelse i henhold til bekendtgørelse nr. 889 af , bilag 1. 9: Afgangsbevis Statens Scenekunstskole udsteder et afgangsbevis for gennemført uddannelse. ECTS-point, evt. meritoverførte uddannelseselementer, evt. bedømmelsessprog, og uddannelsens betegnelse på engelsk. Som bilag til beviset udstedes et engelsksproget Diploma Supplement. Derudover vedlægges skriftlige bedømmelser fra midtvejs- og afgangsbedømmelserne. 10: Regler om praktik Uddannelserne ved Statens Scenekunstskole indeholder alle praktikforløb. Rammerne for den enkelte uddannelse beskrives i bilag 1. Øvrige generelle regler knyttet til praktikforløb findes på intranettet. 11: Regler om orlov Studerende kan ansøge om orlov, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller FN-tjeneste. 12: Regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger Regler findes på intranettet. 5

6 13: Regler om merit Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse, kan efter Statens Scenekunstskoles afgørelse i det enkelte tilfælde træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af Bekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, bekendtgørelse nr. 744 af 5. juli 2004, samt bekendtgørelse 889 af : Regler om overgangsordning Denne studieordning træder i kraft i skoleåret 2013/2014 og er gældende for alle studerende indskrevet på den pågældende uddannelse. Studieordningen er gældende, indtil nye studieordning med nye overgangsregler er vedtaget og behandlet på skolerådet. Studieordningen er offentliggjort på skolens hjemmeside. 15: Dispensation og klageadgang Statens Scenekunstskole kan dispensere fra de regler i Studieordningen, der alene er fastsat af skolen. Klager over afgørelser i henhold til denne studieordning, som ikke er fastsat andetsteds, indgives til rektor for Statens Scenekunstskole. Institutionen fastsætter nærmere regler for behandling af klager. Vedtaget af den ansvarlige for uddannelsen, maj 2013 Godkendt af Skolerådet, juni

7 BILAG 1: MODULBESKRIVELSER MODULBESKRIVELSER Uddannelsen er opdelt i overordnede moduler. Modulerne er et udtryk for de hovedelementer, uddannelsen består af. Herunder følger et oversigtskema, som indikerer, på hvilke dele af uddannelsen, der er fokus på hvad. MODULER 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem Sum Kunstteori og analyse Fysiodramatik Stemme Basalt skuespillerarbejde Film og medier Tværfagligt fundament Workshops og projekter Produktioner Kunstnerisk udviklingsarbejde Studieophold, arbejdsrejser og praktik Afgangsprojekt ECTS ECTS I ALT: På de følgende sider er modulerne beskrevet mere detaljeret i form af læringsmål, indholdsbeskrivelser, ECTS-angivelse og arbejds- og undervisningsformer. Uddannelserne på Statens Scenekunstskole tilrettelægges i høj grad i overensstemmelse med den individuelle studerendes interesse og behov. Derfor vil modulernes specifikke indhold kunne variere fra år til år, og dette bilag vil således blive revideret årligt i centerrådet. 7

8 KUNSTTEORI OG ANALYSE Ved afslutningen af modulet kunstteori og analyse kan den studerende: Arbejde på grundlag af hovedlinjerne indenfor teater-, idé-, kunst- og kulturhistorien. Se vor tids praktiske scenekunst i en teater-, idé, kunst- og kulturhistorisk sammenhæng. Læse og analysere en dramatisk tekst eller anden form for dramatisk materiale. Læse og analysere en rolle og forstå dens funktion og betydning i forhold til den dramatiske helhed. Dokumentere at have set og forholdt sig analyserende og diskuterende til et vist antal danske og internationale forestillinger. Omsætte, formidle og præsentere sin viden i scenisk praksis og kunstnerisk udviklingsarbejde. I modulet kunstteori og analyse arbejdes der med et udvalg af følgende områder: Teater-, kunst-, kultur- og idéhistoriske tendenser og strømninger Forskellige epokers kunstneriske udtryk i relation til sociale og politiske strømninger Skelsættende begivenheder, der har forandret eller præget teaterkunstens udvikling Spillestil Drama- og instruktionskunst Teatrenes indretning, scenografi og teknik Performativitet og avantgardeteori Dramatiske fortælleformer inden for teater og film: Bl.a. aristotelisk, episk, simultan, postdramatisk Dramatisk komposition og struktur Tematik, motivrække og fabel Tekstens univers (tid, sted/rum, symbolik, baggrund) Rolle/karakteranalyse Relationen mellem skuespilleren og publikum Indhold og metodik i kunstnerisk udviklingsarbejde ECTS: 15 Diverse undervisningsformer (bl.a. forelæsninger) og diskussioner Egne oplæg og skriftlige opgaver Individuel vejledning knyttet til særlige produktionsforløb 8

9 FYSIODRAMATIK Ved afslutningen af modulet fysiodramatik kan den studerende: Arbejde åbent og frit med forskellige fysiodramatiske arbejdsmetoder. Udvise stor bevidsthed om kroppens dramatiske virkemidler. Mestre det fysiske udtryk, som en given rolle kræver. Formidle en historie med kroppen som udgangspunkt. Fungere i den kollektive udvikling af et fysiodramatisk udtryk. Virke med eget trænings- og vedligeholdelsesprogram og formidle det til andre. I modulet fysiodramatik arbejdes med et udvalg af følgende områder: Grundlæggende kendskab til anatomi, biomekanik og fysiologi Muskelspænding/ - afspænding Improvisation Sanselighed Fysisk kreativitet Sammenhæng mellem krop og psyke, krop og stemme og krop og rum Rytme og musikalitet Aflæsning og analyse af kropssprog og evnen til at gengive et aflæst kropssprog Bevægelseskompositioner (skabe selvstændige kompositioner samt gengive givne kompositioner) Partnerkontakt Brug af kostumer, objekter og instrumenter Genrebevidsthed De studerende stifter desuden bekendtskab med fægtning, moderne dans, stagefight og capoeira for yderligere at udvikle koordination, stamina og fysisk engagement. ECTS: 30 Holdundervisning Individuel undervisning Selvstændige opgaver og selvledelse Vejledning i forbindelse med produktionsforløb Projekter og åbne timer 9

10 STEMME Ved afslutningen af modulet stemme kan den studerende: Tale og tekst: Mestre det sprog, som en given rolle kræver, og tale ethvert scenerum op. Artikulere klart og muskulært veldefineret med dramatisk sandfærdighed. Gennem tanke, sprog og stemme udtrykke sig kunstnerisk på scenen. Bruge alle sproglige stillejer og levende beherske dramatiske tekster, både på vers og prosa. Demonstrere et professionelt bevidsthedsniveau hvad angår opvarmning, træning, vedligeholdelse og udvikling af sine tale-stemmetekniske kompetencer. Mestre brugen af stemme og tale dramatisk skabende på professionelt niveau samt sprogligt og stemmemæssigt afpasset i forhold til stil og rum Beherske scenisk oplæsning af både prosa og vers. Sang: Honorere de stilistiske krav som ligger i arbejdet med et bredt musikalsk repertoire. Formidle en historie gennem tekst og musik, med bevidsthed og fokus på stemmens musikdramatiske virkemidler. Fremføre sang og musik med fokus på eget personlige udtryk. Udføre eget træningsprogram og vedligeholde og videreudvikle stemmens udtryk. Modulet stemme strækker sig over samtlige fire år, og der arbejdes praktisk og teoretisk med et udvalg af følgende områder: Tale og tekst: Åndedræt Stemmens kropslige forankring Mundtlighedskriterier: Artikulation og frasering, tempo og pauser, styrke og tryk, tonegang, klang Metrik Sproglig bevidsthed Tekstlige genrer og parametre Tekstfortolkning Formidling 10

11 Sang: Overordnet anatomisk bevidsthed Holdning, åndedræt, støttefunktion Ansats, kompression Register- og resonansbevidsthed Omfang, egalitet, ekspansion, dynamik Klanglig og tekstlig artikulation Melodisk og tekstlig frasering Rytmisk fornemmelse Melodisk og rytmisk parafrasering Intonation Interpretation Musikdramatisk karakterarbejde Indlevelse og personligt udtryk ECTS: 30 Holdundervisning Individuel undervisning Selvstændige opgaver og selvledelse Vejledning i forbindelse med produktionsforløb Projekter og åbne timer 11

12 BASALT SKUESPILLERARBEJDE Ved afslutningen af modulet basalt skuespillerarbejde kan den studerende: Demonstrere bevidsthed om og evne til at manifestere sit eget selvstændige udtryk. Udvise grundig viden om arbejdsmetoder inden for eget arbejdsfelt. Demonstrere scenisk og visuel fantasi. Kommunikere samarbejdende og gensidigt inspirerende med tætte samarbejdspartnere i et fælles sprog og i en fælles begrebsverden. I modulet basalt skuespillerarbejde arbejdes der praktisk og teoretisk med et udvalg af følgende områder: Metodiske tilgange Karakterarbejde Genrebevidsthed Improvisation Partnerkontakt Realisation af mindre sceniske forløb Sproget som værktøj: Analyse, rytme, pausering, opbygning og skift Forstørrelse og det gestisk teatralske udtryk Det ekspressive univers Klovneøvelser og halvmasker Kropslig og sproglig stilforståelse ECTS: 45 Holdundervisning Workshops Selvstændige opgaver Individuel vejledning Visninger 12

13 FILM OG MEDIER Ved afslutningen af modulet film og medier kan den studerende: Demonstrere professionelle færdigheder indenfor relevante elektroniske medier. Fremstille karakterer inden for disse mediers specifikke udtryksformer. Indgå i dialog med og deltage i udviklingen af de elektroniske mediers fortællinger. Demonstrere branchekendskab og viden om beskæftigelsesmulighederne inden for de elektroniske medier. I modulet film og medier arbejdes der med et udvalg af følgende områder: Radio: Basal mikrofonteknik, teoretisk introduktion til DR Fiktion og Radioteatrets historie, klassiske hørespil, moderne udtryksformer, tekstanalyse og dramatiske forløb. Formidling/oplæsning. Dubbing og speak. Film: Grundbegreber, arbejdsmetoder, filmisk udtryk, tekniske øvelser, kamerabevidsthed, filmhistorie, branchekendskab, castingprocedurer, praktiske øvelser, filmoptagelser. En række af kurserne gennemføres i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. ECTS: 20 Holdundervisning Workshops Gruppearbejde Selvstændige opgaver 13

14 TVÆRFAGLIGT FUNDAMENT Ved afslutningen af modulet tværfagligt fundament kan den studerende: Udvise grundlæggende teoretisk og praktisk viden om arbejdsmetoder og samarbejdsformer inden for eget arbejdsfelt, samt kendskab til øvrige samarbejdspartneres arbejdsområder i en kollektiv scenisk proces. I modulet tværfagligt fundament arbejdes der med et udvalg af følgende områder: Proceskendskab Samarbejde i praksis Scenisk bevidsthed Kollektivt sprog Parameterforståelse Genreforståelse Kollektiv konceptudvikling Tværfagligt fundament omfatter forløbene: fællesfundament og fællesforløb. Modulet er placeret på 1. og 2. semester og danner grundlag for den tværfaglighed, der præger mere omfattende moduler: Workshops og projekter, produktioner og afgangsprojekt. ECTS: 10 Holdundervisning Praktiske øvelser i grupper Visninger 14

15 WORKSHOPS OG PROJEKTER Ved afslutningen af modulet workshops og projekter har den studerende: Deltaget i workshops og projekter på tværs af faglighed og årgange i samarbejde med øvrige studerende på Statens Scenekunstskole. Undersøgt enkeltstående fænomener eller stofområder i workshopformat. Stiftet bekendtskab med beslægtede fagligheder og deres tilgange og arbejdsmetoder i undersøgende processer. Sat sin egen faglighed i spil i samarbejde med andre fagligheder. På Statens Scenekunstskole arbejdes der i kortere perioder af 1-3 ugers varighed med en række workshops, som udbydes bredt til alle uddannelser. Modulet indeholder projekter, som undersøger givne fænomener eller stofområder i kortere, intensive forløb, kendetegnet ved en vis valgfrihed og fokus på den studerendes egne interesseområde. ECTS: 10 Holdundervisning Diskussioner Praktiske øvelser i grupper Visninger 15

16 PRODUKTIONER Ved afslutningen af modulet produktioner kan den studerende: Disponere en rolle i samspil med helheden. Benytte tanke, sprog, stemme og fysiske handlinger som midler til at udtrykke sig organisk på scenen. Kommunikere samarbejdende og inspirerende med samtlige deltagere i den kollektive arbejdsproces, i såvel prøve- som spilleperioden. Påtage sig et kunstnerisk medansvar for den dramatiske helhed i forhold til samarbejdspartnere og publikum. Modulet produktioner består af en række større produktionsforløb og foregår i samarbejde med de øvrige faggrupper ved Statens Scenekunstskole samt professionelle kræfter. Processerne er kendetegnet ved følgende læringselementer: Samarbejde og kommunikation i praksis Dramaturgi / tekstbearbejdelse i praksis Integration og anvendelse af fagspecifik viden og færdigheder Procesarbejde Konceptarbejde Den personlige tolkning Fordybelse i stof og karakterer Refleksion og evaluering ECTS: 35 Selvstændig research og forberedelse Prøver og visninger for publikum Refleksion og evaluering 16

17 STUDIEOPHOLD, ARBEJDSREJSER OG PRAKTIK Ved afslutning af modulet studieophold, arbejdsrejser og praktik har den studerende: Fungeret selvstændigt og samarbejdende på et professionelt niveau, inden for teater, film eller tv, med udgangspunkt i eget fagområde, og med indsigt i beslægtede fagområder. Opbygget faglige netværk i den danske film- eller scenekunstbranche og dermed at have optimeret sine chancer for beskæftigelse. Fået kendskab til specifikke interesseområder i nationale og/eller internationale sammenhænge og afprøvet sine færdigheder overfor et publikum med andre kulturelle baggrunde og forståelser. I modulet studieophold, arbejdsrejser og praktik tages der udgangspunkt i den enkelte studerendes behov og interessefelt. Modulet kan rumme: Praktik på et professionelt teater, på film eller på tv. Deltagelse i relevante forløb hos samarbejdspartnere i Danmark eller i udlandet. Internationale udvekslingsophold på europæiske uddannelsesinstitutioner. Arbejdsrejser med hele årgangen. ECTS: 10 Research og forberedelse Vejledning Refleksion og evaluering 17

18 KUNSTNERISK UDVIKLINGSARBEJDE Ved afslutningen af modulet kunstnerisk udviklingsarbejde kan den studerende: Initiere og facilitere egne idéer og sætte dem i spil i en større sammenhæng. Udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere kunstneriske projekter, alene og i samarbejde med andre. Træffe og begrunde personlige kunstneriske valg. Tilføre sig selv ny viden, indsigt og kundskaber på eget fagområde. I modulet kunstnerisk udviklingsarbejde arbejder den studerende dels selvstændigt med egne projekter og dels med tilegnelse af værktøjer til at facilitere, præsentere og administrere egne projekter. Der arbejdes med et udvalg af følgende områder: Konceptudvikling, idégenerering og facilitering, samskabelse, refleksionslaboratorier, dokumentationsformer. Værdier og mål, visioner og beslutninger, projektledelsesværktøjer Pitching, fremlæggelser, kommunikation på sociale medier, website mm. Ansøgningsprocesser, fundraising, mediekendskab, netværksdannelse Virksomhedsidéer, kontrakter og samarbejdsaftaler, budgetter og regnskab. ECTS: 20 Gruppearbejde Individuelle projekter Forberedelse Evaluering og individuel vejledning 18

19 AFGANGSPROJEKT Ved afgangsprojektets afslutning kan den studerende: Indgå professionelt i en kollektiv arbejdsproces og forstå og respektere betydningen af sin egen rolle og ansvar i denne proces. Fungere selvstændigt og samarbejdende i en professionel sammenhæng med udgangspunkt i eget fagområde, og med indsigt i beslægtede fagområder. Identificere, evaluere og videreudvikle sit eget personlige sceniske sprog og arbejdsmetoder. Afgangsprojektet er afslutningen på uddannelsen og foregår oftest i samarbejde med øvrige faggrupper på Statens Scenekunstskole. Med projekterne forventes det, at den studerende er i stand til at udføre et professionelt stykke arbejde på sit eget fagområde, og at projektet formidles til et publikum. ECTS: 15 Research og forberedelse Individuel vejledning Visninger Refleksion og evaluering 19

STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I DANS MED SPECIALE I KOREOGRAFI STATENS SCENEKUNSTSKOLE

STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I DANS MED SPECIALE I KOREOGRAFI STATENS SCENEKUNSTSKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I SCENEPRODUKTION STATENS SCENEKUNSTSKOLE

STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I SCENEPRODUKTION STATENS SCENEKUNSTSKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens

Læs mere

Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL TEATERTEKNIKER SPECIALE: LYS. Indledning s. 2

Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL TEATERTEKNIKER SPECIALE: LYS. Indledning s. 2 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 Adgangskrav Optagelsesprocedure 4: Formål s. 3

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

STUDIEORDNING: OVERBYGNINGSUDDANNELSEN I DANSEFORMIDLING STATENS SCENEKUNSTSKOLE

STUDIEORDNING: OVERBYGNINGSUDDANNELSEN I DANSEFORMIDLING STATENS SCENEKUNSTSKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL TEATERTEKNIKER SPECIALE: LYD. Indledning s. 2

Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL TEATERTEKNIKER SPECIALE: LYD. Indledning s. 2 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 Adgangskrav Optagelsesprocedure 4: Formål s. 3

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I SKUESPIL

STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I SKUESPIL STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I SKUESPIL GÆLDENDE FRA AUGUST 2016 2 / 31 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning...4 1. Hjemmel...4 2. Tilhørsforhold...4 3. ECTS-normering...4 4. Uddannelsens

Læs mere

Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL SCENEINSTRUKTØR

Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL SCENEINSTRUKTØR Indholdsfortegnelse: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 Adgangskrav Optagelsesprocedure 4: Formål s. 3

Læs mere

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v....3 Optagelse af elever...3

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 2 Formål og mål for læringsudbytte...

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik VERSION 1 160503 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2.1. Dansk... 3 2.2. Engelsk...

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013

VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013 VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013 Statens Scenekunstskole optager hvert år to studerende på hver af de fire teatertekniske uddannelser: Lysuddannelsen (se under center 2) Lyduddannelsen (se under center 2)

Læs mere

Studieordning 2010. Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater

Studieordning 2010. Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater Studieordning 2010 Studieordning 2010 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Uddannelsens mål 4 Generelle målsætninger for undervisningen på Dramatikeruddannelsen: 4

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DEN TOÅRIGE OVERBYGNINGSUDDANNELSE I DANSEFORMIDLING

STUDIEORDNING FOR DEN TOÅRIGE OVERBYGNINGSUDDANNELSE I DANSEFORMIDLING STUDIEORDNING FOR DEN TOÅRIGE OVERBYGNINGSUDDANNELSE I DANSEFORMIDLING GÆLDENDE FRA OPTAGET 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 3 1. Hjemmel... 3 2. Tilhørsforhold... 3 3. ECTS-normering...

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole

Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Vedtaget af Skolerådet den 18.6.008 Justeret den 4.9.008 September 008 J.nr. 001105 Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige

Læs mere

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER Godkendt den 10. marts 2016 BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole

UDKAST til Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole UDKAST til Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, 11, stk. 1, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af

Læs mere

Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus

Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus (bachelor- og kandidatuddannelsen) BEK nr 531 af 27/06/2002 (Gældende) LBK Nr. 889

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole BEK nr 248 af 10/03/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/00520-11 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1042 af 29/06/2016

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole

Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole BEK nr 1158 af 05/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/02621 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om Den

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne)

Bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne) Bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne) I medfør af 12, stk. 1 og 2, og 21, stk. 2, i lov nr. 1362 af 16. december 2014

Læs mere

Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL DANSER. Indledning s. 2. 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s.

Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL DANSER. Indledning s. 2. 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. Indholdsfortegnelse: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 Adgangskrav Optagelsesprocedure 4: Formål s. 3

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige

Læs mere

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Operaakademiet Solist (Opera) Advanced Postgraduate Diploma in Music (Opera) August 2011 Side 1 af 10 Indhold Indhold... 2 Uddannelsens formål...

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk. 1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE ODENSE

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE ODENSE STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN I SKUESPIL DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE ODENSE GÆLDENDE FRA SKOLEÅRET 2014/201 JUSTERET I EFTERÅRET 201 Indhold Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. ECTS-normering...3 3. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: Rytmisk musiker/musikpædagog instrumentalist/sanger 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet

Bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet Bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet I medfør af 12, stk. 1 og 2, og 21, stk. 2, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje

Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje BEK nr 1083 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-97/1 Senere ændringer

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i sangskrivning

Studieordning for bacheloruddannelsen i sangskrivning Studieordning for bacheloruddannelsen i sangskrivning BMus (sangskrivning) Rytmisk Musikkonservatorium 19. august 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Høringsudkast Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12.

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/pædagog Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser

Læs mere

Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Studieordning for skuespilleruddannelsen Syddansk Musikkonservatorium Islandsgade 2 5000 Odense C. Skuespillerskolen Roersvej 33 5000 Odense C. Syddansk

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Generel beskrivelse af Valgmodulerne 11 og 12 3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 11 og 12 Januar 2016 Udarbejdet i henhold

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Sygepleje og Bioanalyse Vision UCSJ Sundhed og Social skaber fremragende

Læs mere

Bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet

Bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet Bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet I medfør af 12 og 21, stk. 2, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN (MFA) I BILLEDKUNST, KUNSTTEORI OG FORMIDLING VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN (MFA) I BILLEDKUNST, KUNSTTEORI OG FORMIDLING VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER BILLEDKUNST, KUNSTTEORI OG FORMIDLING VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER Indhold 1. Indledning... 1 1.1 Uddannelsens formål... 1 2. Uddannelsens grundlag og læringsmål... 1 2.1 Uddannelsens grundlag...

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 19. august 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere