Sprogpolitisk redegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprogpolitisk redegørelse"

Transkript

1 Sprogpolitisk redegørelse Kulturministeriet 2004

2 Sprogpolitisk redegørelse Kulturministeriet 2004

3 Sprogpolitisk redegørelse Udgivet af: Kulturministeriet, 2004 Tryk: Schultz Grafisk Oplag: 300 Publikationen kan hentes elektronisk på: Kulturministeriet Nybrogade København K Telefon E-post: kum@kum.dk ISBN: Elektronisk udgave, ISBN:

4 Indledning Sproget udfolder sig mellem mennesker, og det lever i det enkelte menneske ikke blot som et redskab for kommunikation, men også som et socialt element, vi færdes i. Hvis man kun talte for at overføre ny information, ville samværet mellem mennesker blive fattigt. Disse ord kan man læse i det sprogpolitiske oplæg Sprog på spil, som Kulturministeriets arbejdsgruppe om det danske sprog med prof. Jørn Lund i spidsen offentliggjorde i september måned De indeholder den vigtige pointe om sproget, der begrunder, hvorfor sproget er en uundværlig del af vores identitet. Sproget er andet og mere end blot og bar overførsel af informationer. Det er sproget, der binder os sammen som nation. Derfor er det regeringen magtpåliggende, at dansk også i fremtiden skal være et komplet og samfundsbærende sprog, som kan bruges til at udtrykke tanker og idéer om alle sider af tilværelsen. Regeringens redegørelse om det danske sprog berører en række ministerområder, som alle har været inddraget i arbejdet. Redegørelsen gennemgår initiativer, som allerede er sat i gang med fokus på sproget, og forslag til nye initiativer. Før skolen Lige fra den allertidligste barndom udvikler børn deres sproglige formåen ved at kommunikere med de voksne og børn, der er i deres omgivelser. Børnenes sproglige udvikling er afgørende for deres udbytte af skolegangen. Næsten alle børn i alderen 3-5 år passes i dag uden for hjemmet. Dagtilbuddene har derfor en betydelig opgave set i relation til småbørnenes sproglige udvikling. Socialministeren vil i den forbindelse fremsætte et lovforslag om læreplaner i dagtilbuddene. Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn, jf. folkeskolelovens 4a, er blevet fremrykket, således at indsatsen også omfatter de 3-årige børn med virkning fra den 1. januar På baggrund af lovændringen og som en del af folkeskoleaftalen fra efteråret 2002 vil Undervisningsministeriet foretage en revidering af ministeriets vejledning om sprogstimulering af tosprogede småbørn. Sprogpolitisk redegørelse 3

5 Med fornyelsen af folkeskoleloven fik undervisningsministeren hjemmel til at indføre en indholdsbeskrivelse med mål for børnehaveklassens virksomhed. Der er nu udarbejdet bindende mål og indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen. Det ene af undervisningens syv indholdstemaer vedrører arbejdet med sprog og udtryksformer. Disse nye regler for børnehaveklassens undervisning har været gældende siden den 1. august Som en del af folkeskoleaftalen iværksætter Undervisningsministeriet desuden tværfaglige initiativer mellem bl.a. sundhedsplejersker, tale-høre-pædagoger og det pædagogiske personale i institutionerne med særlig fokus på en tidlig indsats for småbørn med vanskeligheder. I denne forbindelse vil Undervisningsministeriet desuden udarbejde et inspirations- og vejledningsmateriale med erfaringer fra kommuner, der har iværksat initiativer i forhold til screening af småbørns sproglige og begrebsmæssige udvikling. Endelig iværksætter Undervisningsministeriet i forbindelse med det kommende skoleår en statusundersøgelse om børns sproglige udvikling ved starten af af børnehaveklassen. Undersøgelsen planlægges gentaget efter en 3-4-årig periode. Pædagoguddannelsen og læreruddannelsen Disse uddannelser er i 2003 blevet evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut. På baggrund af de to rapporter og med udgangspunkt i Regeringsgrundlag II vil undervisningsministeren i januar 2004 forelægge en redegørelse for Folketinget som oplæg til en debat om de to uddannelsers fremtid. For regeringen er hovedsigtet en styrket faglighed kombineret med fokus på de problemer, der kan konstateres for børn i overgangen mellem børnehave/børnehaveklasse og folkeskolen. En indsats for at styrke de studerendes egne færdigheder i mundtlig og skriftlig sprogfærdighed vil være af afgørende betydning for at sikre børns sproglige udvikling i førskolealderen og i skolen. 4 Sprogpolitisk redegørelse

6 Grundskolen Den ændrede folkeskolelov, der blev vedtaget i april 2003, har styrket faglighed som hovedtema. Eleverne får i en række centrale fag flere timer. Det gælder f.eks. i faget dansk, hvor der er indført minimumstimetal på klassetrin. Alle fag skal som hidtil have bindende slutmål. Det nye i folkeskoleloven er, at der også skal være bindende trinmål undervejs i fagenes progression. De bindende mål kaldes sammen med de vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål for Fælles Mål. Målbeskrivelserne for undervisningen skal hjælpe lærere, forældre og elever med at være opmærksomme på, om en elev har brug for større udfordringer, støtte eller opmærksomhed. De nye bindende mål for alle skolens fag er trådt i kraft pr. 1. august For fagene dansk og matematik er alle nye faglige mål- og indholdsbeskrivelser trådt i kraft fra dette skoleår, og nye faghæfter for disse to fag er udsendt til alle landets skoler. Overordnet set er der i de nye fagbeskrivelser i faget dansk et stærkere fokus på læsning. Også arbejdet med litteratur er tydeliggjort, hvilket vil understrege vigtigheden af, at der i danskundervisningen arbejdes med en rig repræsentation af litterært værdifulde tekster. Den sproglige side af danskfaget er styrket gennem de bindende mål og nye læseplaner, både hvad angår elementær grammatik og sproglig opmærksomhed. De gymnasiale uddannelser De gymnasiale uddannelser skal være almendannende og sikre eleverne en studiekompetence, der giver dem både lyst og evne til at gennemføre en videregående uddannelse. Et velfungerende sprog er en forudsætning for både at kunne studere og blive en aktiv samfundsborger med mulighed for at deltage i den politiske proces. Eleverne skal have redskaber til at analysere og beskrive den sproglige mangfoldighed, og de skal selv udvikle en udtrykssikkerhed, både mundtligt og skriftligt. Den styrkede faglighed, der er et af hovedmålene med reformen af de gymnasiale uddannelser, indebærer også, at elevernes sproglige kompetencer og udtryksfærdigheder styrkes, såvel skriftligt som Sprogpolitisk redegørelse 5

7 mundtligt. Arbejdet med sproglig opmærksomhed får bl.a. større vægt i danskundervisningen. I grundforløbet i det almene gymnasium indføres forløbet Almen Sprogforståelse, der skal styrke elevernes teoretiske sprogforståelse, samspillet mellem sprogene og studiekompetencen. Eleverne skal have færdigheder i sproglig analyse af tekster med præcis brug af den relevante terminologi, dvs. grammatiske, pragmatiske, stilistiske og genremæssige termer. Forløbet opbygges, så det forudsætter kendskab til overordnede træk af latinsk ordforråd og grammatik, europæisk sproghistorie og et elementært kendskab til sociolingvistik. Eleverne skal endvidere have indsigt i sproglige læringsstrategier. Danskundervisningen styrkes i alle fire gymnasiale uddannelser. Der skal lægges vægt på at styrke elevernes kendskab til de centrale danske litterære værker gennem tiderne i samspil med internationale strømninger. Sprog, litteratur og medier indgår i kernestoffet i danskundervisningen. Regeringen vil sikre, at eleverne får mulighed for at læse og opleve et så rigt udvalg af dansk og oversat udenlandsk litteratur, at de opnår et solidt litteraturkendskab og en udviklet litterær kvalitetssans, også med henblik på at styrke sansen for nuancerne i det sproglige udtryk. Forskning, terminologi og videregående uddannelser Formidling af forskning og terminologi Danmark skal på én gang markere sig offensivt på det internationale uddannelsesmarked og i de internationale forskningsmiljøer og samtidig styrke formidling af forskning på dansk. Det kræver gode kundskaber både inden for fremmedsprog og dansk. Internationalisering er ikke i modstrid med en styrkelse af formidlingen på dansk af videnskabelige resultater. Universiteterne har ifølge universitetsloven en formidlingsforpligtelse over for det omgivende samfund. Universiteterne har også en forpligtelse til at opfordre de ansatte til at deltage i den offentlige debat. Regeringen ønsker at øge forstå- 6 Sprogpolitisk redegørelse

8 elsen blandt borgerne for forskningens betydning for velfærd og fortsat udvikling i Danmark. Det hører med til et kultursprog, at sproget også benyttes som videnskabssprog. Hvis dansk fortsat skal kunne bruges i fagligt krævende sammenhænge, er der behov for en parallelsproglighed i såvel forskningen som undervisningen. Der er behov for en strategi, hvor dansk styrkes, uden at engelsk eller andre relevante fremmedsprog nedprioriteres. For at imødegå domænetab er det regeringens ønske, at doktorafhandlinger, herunder ph.d.-afhandlinger, udarbejdet af danske forskere på fremmede sprog i fremtiden skal ledsages af en mere udførlig sammenfatning på dansk end den, der stilles krav om i dag. Tilsvarende bør afhandlinger skrevet på dansk ledsages af en mere udførlig sammenfatning på det relevante hovedsprog end den, der stilles krav om i dag. Videnskabsministeriet vil i samarbejde med Rektorkollegiet tage initiativ til at udarbejde en strategi for, hvordan dansk styrkes, uden at relevante fremmedsprog nedprioriteres. Videnskabsministeren har nedsat en tænketank, der skal komme med forslag til nye måder at formidle forskning til borgerne på. Tænketankens arbejde afsluttes maj Ministeriet vil endvidere rette henvendelse til Rektorkollegiet for at drøfte mulighederne for at etablere et samarbejde om udarbejdelse af en netbaseret ordbog for oversættelse af terminologi inden for relevante uddannelses- og forskningsområder. Universitetsuddannelser En af de store udfordringer for de danske universiteter i disse år er at deltage aktivt i den stigende internationalisering af forskning og uddannelse og samtidig løfte deres ansvar som centrale videninstitutioner i Danmark. Det er regeringens mål, at de danske universitetsuddannelser skal tiltrække endnu flere udenlandske studerende i fremtiden. Som et led i bestræbelserne på at gøre de danske universiteter attraktive for udenlandske studerende og forskere er det helt afgørende, at de kan tilbyde engelsksprogede kurser og uddannelser. Internationalisering og tilstedeværelsen af udenlandske forskere og studerende øger kvaliteten i de danske universitetsuddannelser ikke mindst til gavn for de danske studerende. Derfor er det også glædeligt, at univer- Sprogpolitisk redegørelse 7

9 siteterne har fulgt Folketingets opfordring til at øge udbuddet af fremmedsprogede uddannelser. Det er ifølge universitetsloven universiteternes ansvar at formulere og sammensætte uddannelsernes indhold, herunder også undervisningssproget. I udkast til ny eksamensbekendtgørelse for universitetsuddannelser foreslås, at udprøvning i stave- og formuleringsevne udvides til at omfatte andre større skriftlige opgaver end projekter og specialer, uanset hvilket sprog eksamensbesvarelsen er affattet på. Derved øges fokus på det danske sprog samt evnen til at formulere sig på fremmedsprog. Rektorkollegiet vil i foråret 2004 fremlægge et samlet udkast til sprogpolitik på universiteterne i lyset af den stigende internationalisering. Som opfølgning herpå afholder Rektorkollegiet en konference om internationalisering, hvor også sprogpolitik vil blive diskuteret. Ud fra den betragtning, at de studerende uddannes til at varetage en række ansvarsfulde poster i samfundslivet, er det regeringens holdning, at dansk fortsat sikres en placering i de videregående uddannelser som hovedsproget i undervisningen. Videnskabsministeriet vil derfor bede Rektorkollegiet om, at dette spørgsmål indgår som et centralt emne på konferencen. Med henblik på igangsættelse i 2004 har Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling foreslået Danmarks Evalueringsinstitut en tematisk evaluering af universitetsundervisning af udenlandske studerende. 8 Sprogpolitisk redegørelse Sproget i den offentlige sektor Kulturministeriets arbejdsgruppe fremhæver i sit oplæg, at den offentlige sektor er blevet bedre til at skrive i øjenhøjde med borgerne, men peger også på, at der stadig er mange, der ikke kan forstå, hvad det offentlige skriver. Samtidig er sproget ofte ukorrekt. Regeringen må derfor anbefale, at myndigheder og institutioner intensiverer den sproglige indsats. Sproget i den offentlige sektor skal være klart, forståeligt og korrekt hvad enten det er et brev fra kommunen, en pjece fra lægen eller en politisk vedtagelse i Folketinget.

10 Fra regeringens side er der sat initiativer i gang, der skal forenkle sproget og styrke den sproglige udvikling både centralt og lokalt. Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet har bl.a. arbejdet med lovforenkling. Senest har regeringen med handlingsplanen om En mere virksomhedsnær offentlig sektor sat fokus på betydningen af ordentlig kommunikation, når det handler om virksomhedernes forståelse for de krav, som det offentlige stiller. Handlingsplanen lancerer bl.a. en kommunikationspakke med en række initiativer. F.eks. lægger regeringen op til, at der udarbejdes effektmålinger af det offentliges kommunikation, så det sikres, at budskaberne rent faktisk når ud til målgruppen. Handlingsplanen introducerer også kommunikationsplaner i ny lovgivning som et instrument. Også Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, herunder IT- og Telestyrelsen, har en række nye initiativer, der skal støtte det lokale arbejde med sprog. De nye initiativer er projektet Effektiv offentlig kommunikation (EOK), som sætter fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere, der arbejder med det offentliges kommunikation. Projektet omfatter øget videndeling, seminarer, kurser og et øget samarbejde med kommunikationsbranchen. Et tema for 2003 er sprog- og kommunikationspolitikker, hvor ITog Telestyrelsen samler erfaringer fra den offentlige sektor og sammen med branchen udarbejder en værktøjskasse med praktiske og gode råd. Derudover videreudvikles Bedst på Nettet fra 1. januar 2004, så evalueringsprojektet øger vægten på det offentliges kommunikation. Bedst på Nettet foretager en kvalitetsvurdering af de offentlige hjemmesider. Det gælder bl.a. brugervenlighed, nytteværdi og åbenhed. Sprogteknologi Sprog- og taleteknologi er en samlebetegnelse for teknologier, der giver mulighed for at benytte og bearbejde sprogligt input og output i computersystemer. De mest kendte former er tekst til talesystemer, hvor en computer kan læse en tekst højt, talegenkendelse, Sprogpolitisk redegørelse 9

11 hvor computeren kan omsætte talt sprog til skrift og kommandoer, samt maskinoversættelse mellem to sprog. Sprog- og taleteknologi udgør selvstændige områder både i forskningsverdenen og i erhvervslivet. På nogle områder kan forskning og udvikling af dansk taleteknologi nyde godt af internationale landvindinger, men på andre områder er det nødvendigt med en specifik forskning og udvikling rettet mod det danske sprog. Her er det et problem, at udviklingsomkostninger til et enkelt sprog er uafhængige af det potentielle markeds størrelse. Dette betyder, at sprog- og taleteknologi inden for de store sprogområder er udviklet til et højere niveau end inden for det danske sprogområde. Kort sagt er det vanskeligt for dansk sprog- og taleteknologisk industri at finde forretningsgrundlag for lige så mange produkter, som man ser inden for de store sprogområder. Regeringen ser det som et mål at sænke barriererne for udvikling af dansk sprog- og taleteknologi, således at danske brugere og industri kan få lettere adgang til de samme grundlæggende sprog- og taleteknologiske værktøjer, som man har inden for andre sprogområder. Der er således afsat i alt 7,4 mio. kr. til et igangværende initiativ, der sikrer udvikling af en sprogteknologisk ordbog, der kan danne grundlag for sprogteknologiske værktøjer inden for en række sproglige domæner. I samarbejde med Rådet for Teknologi og Innovation er der igangsat en foranalyse af, hvorledes der kan etableres et Dansk Sprogteknisk Servicecenter, der kan understøtte forskning og industri i tilgængeliggørelse og udnyttelse af sprogteknologiske ressourcer. Der er afsat i alt 6 mio. kr. til dette arbejde, hvis resultater også vil kunne få betydning for formidling til personer med handicap gennem public service-medierne. 10 Sprogpolitisk redegørelse Nordisk sprogfællesskab og dansk i udlandet De øvrige nordiske sprog konfronteres med de samme udfordringer som det danske, og derfor bør det nordiske sprogsamarbejde

12 fremmes politisk, og der skal fortsat lægges vægt på, at det nordiske sprogfællesskab formidles gennem sprogundervisning fra skole til universitet. Den danske lektoratsordning, hvorefter danske lektorer underviser på udenlandske universiteter i dansk sprog og kultur, er et værdifuldt bidrag til fremme af dansk sprog og forståelse af dansk kultur i udlandet. Regeringen ønsker at kvalitetsudvikle ordningen gennem to nye initiativer: Lektoratsudvalget, der rådgiver Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om udsendelse af lektorer, opfordres til at udarbejde et oplæg til en samlet årsberetning med en oversigt over det danske sprogs udbredelse i udlandet og undervisning og forskning i dansk i udlandet. Rapporten skal give et overblik over og gøre det muligt løbende at følge udviklingen i dansk i udlandet. Lektoratsudvalget opfordres til at overveje, om det er hensigtsmæssigt at give de udenlandske lektorer en tilknytning til de danske universitetsmiljøer inden for nordisk sprog og litteratur for på den måde at fremme den faglige udveksling mellem de udsendte lektorer og de relevante forsknings- og uddannelsesmiljøer i Danmark. Erhvervslivet Hvad angår hjemmesider, har det sprogpolitiske oplæg Sprog på spil bl.a. anbefalet, at virksomheder også har startsider på dansk, og at også anden relevant information gives på dansk. Regeringen finder udgangspunktet for udvalgets anbefaling rigtigt. Imidlertid skal det understreges, at det nødvendigvis må være den enkelte virksomhed, der træffer beslutning herom, da det vil betyde ekstra omkostninger for virksomheden at etablere en startside/hjemmeside på dansk. Kultur Folkebibliotekerne Såvel folke- som forskningsbiblioteker spiller en central rolle for det danske sprog gennem indsamling og formidling af den danske produktion inden for litteratur, musik m.v., jf. nedenfor under biblioteksafgiftsordningen. Ud over de løbende aktiviteter, der er regule- Sprogpolitisk redegørelse 11

13 12 Sprogpolitisk redegørelse ret i biblioteksloven, tager biblioteksvæsenet en lang række konkrete initiativer til fremme af kendskabet til det danske sprog over for publikum. Regeringen opfordrer til, at kommunerne fortsat prioriterer, at danske biblioteker skal være velforsynede med ny dansk litteratur, og at alle medietyper tages i anvendelse i bibliotekernes virksomhed. Kulturministeriet har derfor i samarbejde med Biblioteksstyrelsen og Kunstrådet igangsat en kampagne om børn og bøger, hvor læselyst og læseglæde er de centrale temaer. Der er blevet afsat 5 mio. kr. i 2003 til kampagnen. En lang række nye projekter om børn og læsning har modtaget tilskud til læseaktiviteter for børn i hele landet, foruden at der udgives publikationer om fremme af børns læsning m.v. Generelt vil regeringen anbefale, at den oplevelse og glæde, børn umiddelbart har af litteratur i form af gode historier, rim, sange og vers, fastholdes og dyrkes gennem initiativer, der sikrer, at børn har adgang til god litteratur inden for alle genrer og gode betingelser for at udvikle deres læselyst. Der er grund til at fremhæve, at forældrene har et medansvar for deres børns sproglige udvikling. Også hjemmene bør gøre en indsats for at fremme børnenes forhold til sproget ved at give gode rammer for samtale, fortælling, oplæsning, sang og leg. Biblioteksafgift Biblioteksafgiften blev indført i Danmark i 1946 som et vederlag til danske forfattere for bibliotekernes benyttelse af deres bøger. I 1991 overgik biblioteksafgiften fra at være en vederlagsordning til at være en kulturstøtteordning. Biblioteksafgiften er således i dag en ordning, der har til formål at støtte det danske sprog. Derfor ydes der på bogområdet alene biblioteksafgift til forfattere m.fl., hvis bøger er udgivet på dansk. Det danske sprog udsættes konstant for påvirkninger udefra, og biblioteksafgiftsordningen yder som kulturstøtteordning økonomisk støtte til forfattere m.fl., som skaber kvalitetslitteratur på dansk, således at fremtiden muliggør en fortsat udvikling af det danske sprog, hvilket tjener som garant for bevarelsen af den dan-

14 ske kulturarv. Ifølge aftalen om biblioteksafgiften mellem en række politiske partier skal der i 2004 oprettes en ny litteraturpulje, som skal fordeles efter kvalitative kriterier og anvendes til bl.a. konkrete litterære projekter fra forfattere, oversættere, illustratorer m.fl. ud fra en konkret vurdering af, hvad der har størst betydning for dansk litteratur. Puljen er rettet til alle, der er tilmeldt biblioteksafgiften. Den danske biblioteksafgiftsordning fremstår i dag som den mest omfattende ordning af sin art i verden med en årlig bevilling på ca. 135 mio. kr. til forfattere m.fl. Biblioteksafgiften er for mange forfattere afgørende for, at det økonomisk er muligt at fortsætte deres forfattervirksomhed, og det er derfor en vigtig opgave for regeringen at sikre bevarelsen af denne ordning. Tv og radio Kulturministeriet har indgået public service-kontrakter med DR og TV 2/DANMARK. Det fremgår af kontrakterne, at der i udsendelsesvirksomheden skal lægges vægt på dansk sprog og dansk kultur. Det fremgår videre af begge kontrakter samt af kontrakterne med de otte regionale TV 2-virksomheder at DR og TV 2/DAN- MARK gennem en aktiv sprogpolitik skal medvirke til at bevare og udvikle det danske sprog, så lyttere og seere møder og oplever et korrekt og forståeligt dansk. Dette gælder såvel nyhedsudsendelser som øvrig udsendelsesvirksomhed. DR har gennemført særlig indsats i form af udsendelse af interne sprogbreve og udøvet sproglig efterkritik i DR Nyheder. I december 2003 har DR udsendt de to første bøger i en serie, der skal løfte sprogarbejdet mest muligt. Det fremgår desuden, at DR og TV 2 skal lægge vægt på tvprogrammer med dansk eller et andet nordisk sprog som originalsprog. Det er i begge kontrakter anført, at der skal tilbydes tv-programmer af høj kvalitet til børn, og at der i den forbindelse skal lægges vægt på dansksprogede programmer. Det tidsmæssige omfang af udsendelse af dansk dramatik skal i aftaleperioden mindst svare til det gennemsnitlige omfang af dansk dramatik i de seneste fire år. De to public service-stationer skal koordinere deres programvirksomhed, således at nyproduceret dansk dramatik så vidt muligt ikke sendes på samme tid på de to stationers tv-kanaler. Sprogpolitisk redegørelse 13

15 Ny ordbog I november 2003 er det første bind af Den Danske Ordbogs i alt seks bind udkommet. Værket er bekostet af Kulturministriet og Carlsbergfondet. Den Danske Ordbog registrerer ordene i nutidens dansk fra 1950 til i dag. Digitalisering af litterære værker Det Kgl. Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har etableret adgang til en række danske klassiske litterære værker på internettet. Kulturministeriet vil afsætte midler til en udbygning af teksterne med litterære værker fra det 20. århundrede. Film Dansk filmkunst har påkaldt sig international interesse og opnået et velfortjent ry. Dansksprogede film er slået igennem internationalt, bl.a. fordi de ikke lægger sig i kølvandet af den internationale hovedstrøm, men på grund af sproget og miljøet har bevaret et særpræg og en egen identitet, der har vist sig at være stor interesse for også i udlandet. Den politiske filmaftale indeholder en række initiativer og indsatsområder, der stemmer overens med de sprogpolitiske visioner og anbefalinger i oplægget Sprog på spil. Filminstituttet skal sikre, at der produceres et større antal spillefilm gennem hele perioden, hvoraf hovedparten skal være dansksprogede spillefilm. Ifølge filmloven skal mindst 25 % af de midler, som afsættes til produktion af spillefilm, anvendes til film for børn og unge. Filminstituttet skal i denne sammenhæng i særlig grad tilskynde til produktion af spillefilm for unge i teenagealderen. Filminstituttet skal styrke formidlingen af den filmhistoriske arv dels gennem Cinemateket, dels ved hjælp af udgivelser på dvd. Multimedier På det mediepolitiske område stiler Kulturministeriet mod at sikre grundforsyningen af medieindhold baseret på dansk sprog, kultur og identitet. Med hensyn til de nye medier fokuserer ministeriet på, at der skabes gode rammer for en stærk og selvbærende privat sektor af danske indholdsproducenter, der er uafhængig af offentlig produktionsstøtte. 14 Sprogpolitisk redegørelse

16 Bogmarkedet En styrkelse af det danske sprog hænger naturligt sammen med spørgsmålet om vilkårene for handelen med bøger. Et enigt Folketing vedtog i november måned 2003 at bakke op om, at den nuværende retstilstand på bogmarkedet, hvorefter forlæggerne kan vælge mellem faste og vejledende bogpriser, kan fortsætte i endnu to et halvt år. Der vil således blive tid til, at et udvalg kan få afsøgt mulighederne for at skabe en synergi mellem det kulturpolitiske og det konkurrencepolitiske hensyn på bogmarkedet. I december 2003 er ophavsretsloven blevet ændret, således at det ikke længere er tilladt at bruge kopibutikker og andre kommercielle foretagender som fremmed medhjælp til at kopiere litterære værker. Denne håndsrækning til forlæggerne og forfatterne skal også ses som et sprogpolitisk initiativ. Øvrige kunstarter m.v. Den dansksprogede kunst befinder sig i en stadig mere skærpet konkurrence med nye medieprodukter og stærke internationale producenter inden for litteratur, film og scenekunst. Videreudviklingen af den dansksprogede kunst er derfor af særlig betydning for at fastholde sprogets kvaliteter. Kulturministeriet forventer, at Kunstrådet forholder sig til anbefalingerne i oplægget Sprog på spil og inddrager dem i dets overvejelser i forbindelse med rådets handlingsplan og støttepolitik især på områderne dansk dramatik og litteratur, herunder oversat litteratur. Dansk retskrivning Dansk Sprognævn har i 2003 foreslået, at der i fremtiden kun skal være ét kommasystem i dansk. Regeringen har tiltrådt forslaget, der gør op med den hidtidige, utilfredsstillende situation, der indebar to forskellige, ligeværdige kommasætningssystemer i dansk. Dansk Sprognævn vil desuden arbejde for afskaffelse af et større antal dobbeltformer inden for stavningen, således at der i fremtiden skabes en større enkelhed i retskrivningen. Sprognævnet har udtalt, at det ønsker at arbejde med spørgsmålet, der vil indgå i dets arbejde med henblik på udgivelsen af den kommende Retskrivningsordbog, som ventes at udkomme i Sprogpolitisk redegørelse 15

17 Den trykte presse Regeringen kan tilslutte sig anbefalingen i det sprogpolitiske oplæg Sprog på spil vedrørende medierne, herunder den trykte presse, hvor bl.a. aviser opfordres til at arbejde mere systematisk med sprogbrug og sprogkritik og at tage initiativer til at holde diskussionen om dansk sprog levende både blandt medarbejdere og forbrugere. Dansk sprog i EU Regeringen vil fortsat arbejde for, at EU s retsregler offentliggøres på dansk, og at dansk bevares som officielt EU-sprog. Afsluttende bemærkninger Sammenfattende er det regeringens holdning, at det danske sprog generelt ikke er truet. Men der er sat initiativer i gang inden for en lang række områder, hvor det er af stor betydning, at sproget styrkes. Ikke mindst inden for de områder, der må anses for basale for en dansk sprogpolitik, er der såvel nye som igangværende initiativer, der skal styrke det danske sprog og dansk identitet. Især er der grund til at fremhæve de initiativer, der er taget inden for uddannelsesområdet, hvor grunden lægges til børns og unges brug af og fortrolighed med det danske sprogs rige udtryksmuligheder. Også initiativerne til fremme af sprogteknologi, den danske litteratur, filmen og sproget i de elektroniske public service-medier føjer sig ind i rækken af væsentlige tiltag til en styrkelse af dansk sprog. Sproget bør desuden bruges i al sin rige udtrykskraft og med de mange sproglige nuancer, der findes, som et modtræk mod en forsimpling og tendens til forråelse af det danske sprog. Det er regeringens klare hensigt, at der fortsat skal være fokus på sproget, og at dets udvikling nøje skal følges på alle relevante områder. 16 Sprogpolitisk redegørelse

18

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv.

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. NOTAT 9. juni 2009 Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. Indledning Det fremgår af tillægsaftalen af 9. januar 2009 om omstruktureringsplan for TV 2/DANMARK og

Læs mere

IA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2016 Om IA Sprog Pædagogikken vil som sædvanlig få fokus, men 2016 bliver også præget af en strømlining af forretningsgange og kommunikationsveje på IA Sprog. Det sker ikke mindst ved hjælp

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

STRATEGIPLAN 2014-2018

STRATEGIPLAN 2014-2018 STRATEGIPLAN 2014-2018 Strategiplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse Baggrund...3 Om strategien...3 Strategiens overordnede politiske rammer...4 Vision og mission...5 Overordnede

Læs mere

Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier

Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier Elektronisk udgave Maj 2008 Udarbejdet af Anna Enemark og Ann K. Poulsen Udgivet af Styrelsen for Bibliotek

Læs mere

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar. Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Læs mere

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde NOTAT Den offensive strategi for den internationale kulturudveksling 2007-2011 D. 5. november 2007/lra 1. Baggrund Kulturministeriet og Udenrigsministeriet har siden 2000 haft en samarbejdsaftale om Danmarks

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Implementering af beskæftigelsesreformen

Implementering af beskæftigelsesreformen Den 18. september 2015 Implementering af beskæftigelsesreformen Regeringen indgik den 18. juni 2014 forlig med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en reform af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Mediesekretariatet H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V 17. september 2008 Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Hermed fremsendes høringssvar fra

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Opfølgningsplan. [hhx/htx]

Opfølgningsplan. [hhx/htx] Opfølgningsplan [hhx/htx] Køge Handelsskole: HHX overgang til videregående uddannelser. Ministeriet har i brev af 6. november 2015 tilsluttet sig skolens igangværende aktiviteter, som har til hensigt at

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

PRÆSENTATION AF CENTRET

PRÆSENTATION AF CENTRET PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2. Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S M I N I S T E R I E T BILAG 5 Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S Bodssystem for tilsidesættelse af visse vilkår for tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed I 38 a, stk.

Læs mere

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indhold Handlingsplan 2004 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse.

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 147 Offentligt SAMRÅDSTALE Arrangement: Samråd om bogmoms /ebøger Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: D. 18. april kl. 9.00 Sted: Christiansborg Taletid:

Læs mere

FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A

FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A MAJ 2014 FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A Mange lærere henvender sig med spørgsmål om mundtlig eksamen (skriftlig eksamen evalueres og behandles særskilt i årlige evalueringer i august/september

Læs mere

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD DISPOSITION Præsentation af den nye uddannelse Baggrund Vinkel på uddannelsen Kompetencemål Uddannelsen i praksis et eksempel Inspirationsmateriale udkast

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 11. juni 2012 10XXXX Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 Som aftalt mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet (EVM) den 15. juni 2009 får kommunerne i 2013 i alt 96.600.000

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10.

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10. VEJLEDNING KU LTU RARVSST YRE LSEN Vejledning om ansøgning til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 postmus@kulturarv.dk

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund 1. Udkast Frivilligpolitik Indledning Det frivillige sociale arbejde udgør en væsentlig del af den samlede sociale indsats i Svendborg Kommune. En forudsætning for at sikre og udvikle den sociale indsats

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fællesfaglig naturfagsprøve)

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fællesfaglig naturfagsprøve) Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 273 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere