Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune

2 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune at sætte fokus på beskæftigelsespolitikken. Der har ikke tidligere været formuleret en selvstændig beskæftigelsespolitik i Esbjerg Kommune. Beskæftigelsespolitikken er et meget væsentligt politikområde, og den førte politik har stor betydning for både borgere og virksomheder. Samtidig ønsker Esbjerg Byråd at samtænke de forskellige politikområder således, at de forskellige indsatser trækker i samme retning, og hvor det er Esbjerg Kommunes Vækststrategi, der er retningsgivende for politikkerne. Beskæftigelsespolitikken er to-sidet. Den skal: dels bidrage til, at virksomhederne kan få den arbejdskraft de har brug for, og dels bidrage til, at borgerne kan komme i arbejde. En kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for fremtidig vækst. Samtidig er det væsentligt, for den enkelte borgers trivsel, at være en del af et arbejdsfællesskab. Det er byrådets mål med formuleringen af denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune at understrege vigtigheden af at binde de forskellige indsatser sammen således, at disse fremstår som en helhedsorienteret og koordineret indsats for den enkelte borger for at komme i job og for den enkelte virksomhed for at få den arbejdskraft, den har brug for. Vækststrategi Politik 1 Politik 2 Med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune er de overordnede rammer og sigtelinjer for beskæftigelsespolitikken fastlagt. Beskæftigelsespolitikken suppleres med årlige beskæftigelsesplaner, hvori de beskæftigelsespolitiske indsatser og mål konkretiseres. Beskæftigelsespolitikken vil desuden blive suppleret med konkrete handleplaner på de tværgående områder. Beskæftigelsespolitikken er sammen med en række andre politikområder et væsentligt element i Esbjerg Kommunes overordnede vækststrategi. Der er tætte forgreninger mellem beskæftigelsesindsatsen og indsatsen på en række andre politikområder, herunder: Erhvervspolitik Uddannelsespolitik Sundhedspolitik Socialpolitik Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune skal bidrage til et velfungerende lokalt arbejdsmarked. 2 Beskæftigelsespolitik

3 Udfordringer De seneste års lavkonjunktur har øget udfordringerne på beskæftigelsesområdet, og vi står over for en række udfordringer både lokalt og samfundsmæssigt. Mål og veje til at nå målene Det overordnede mål for Esbjerg Kommunes beskæftigelsespolitik er at få så mange borgere som muligt i job. Der arbejdes med følgende mål: Ledigheden og ikke mindst langtidsledigheden er steget, mange unge står uden uddannelse og job, og store grupper risikerer helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. For få unge får en uddannelse. De risikerer derfor ikke at kunne matche efterspørgslen fra virksomhederne og ikke kunne opnå varig beskæftigelse. Borgere på permanent offentlig forsørgelse har været kraftigt stigende både i Esbjerg og på landsplan. På lidt længere sigt er der risiko for mangel på arbejdskraft på grund af befolkningens alderssammensætning. Der vil i de kommende år være en stor afgang fra arbejdsstyrken og en lille tilgang af ungdomsårgange. Det er derfor særlig vigtigt, at arbejdsstyrkens kvalifikationer til enhver tid matcher den efterspørgsel, der er på området. Beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg skal dermed balancere mellem de kortsigtede udfordringer overskud af arbejdskraft og de langsigtede mangel på arbejdskraft. Samtidig skal indsatsen understøtte at arbejdsstyrken har kvalifikationer, der matcher virksomhedernes efterspørgsel. En stor del af de beskæftigelsespolitiske udfordringer skal løses i virksomhederne. En succesfuld indsats fordrer således et godt og tæt samspil med virksomhederne. Esbjerg Kommune er med godt ansatte kommunens største arbejdsgiver. Esbjerg Kommune vil i sin rolle som arbejdsgiver gå foran for at løse de beskæftigelsespolitiske udfordringer, vi står overfor. Fig 1: Mål for beskæftigelsespolitikken i Esbjerg: Unge skal i uddannelse Syge skal tilbage til arbejdet Flere i arbejde Ledige skal i job - undgå langtidsledighed Arbejdskraft til virksomhederne Plads til alle Mål: Flere i arbejde For at skabe vækst er det et væsentligt parameter, at virksomhederne kan få den arbejdskraft de har brug for både antalsmæssigt og kompetencemæssigt. Indsatsen for at få flere i arbejde skal gå på to ben: Der skal være et tæt samarbejde med virksomhederne om, hvordan virksomhederne og Esbjerg Kommune kan skaffe arbejdskraft. Nøgleordene er her, at arbejdskraften skal være tilstrækkelig i antal og have de rette kvalifikationer. Alle borgere har selv et ansvar for at komme i job, også dem der ikke umiddelbart kan komme i job ved egen hjælp. Nøgleordene i forhold til disse borgere er at arbejde med borgerens arbejdsevne og hjælpe borgeren til at udnytte den bedst muligt. Virksomhederne spiller også her en central rolle i forhold til at give plads til borgere med forskellige begrænsninger i arbejdsevnen og til at understøtte, at unge gennemfører en uddannelse. Flere i arbejde er det overordnede mål for Esbjerg Kommunes beskæftigelsespolitik. Målet udmøntes gennem disse delmål: 1. Arbejdskraft til virksomhederne 2. Unge skal i uddannelse 3. Syge skal tilbage til arbejdet 4. Ledige skal i job - langtidsledighed skal bekæmpes 5. Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet 6. Der skal sættes skub i efteruddannelsen Beskæftigelsespolitik 3

4 Mål: Arbejdskraft til virksomhederne Stor afgang fra arbejdsstyrken Der er ca arbejdspladser i Esbjerg. Heraf er ca af jobbene besat med personer over 55 år. Ca hver femte vil således forlade arbejdsmarkedet alene på grund af alder inden for de næste år. Inden for store dele af den offentlige sektor, inden for landbruget og inden for finansieringsområdet vil ca hver tredje forlade arbejdsmarkedet i løbet af de næste år. Fig 2. Andel beskæftigede over 55 år på udvalgte brancher. Esbjerg Kommune Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 8% 8% Bygge og anlæg Sociale institutioner år over 60 år 6% 13% 8% 12% Sundhedsvæsen Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger 12% 15% Off adm 11% 17% Undervisning 24% 7% Landbrug mv 21% 13% Finansiering, ejendom Esbjerg Kommune er en af de største arbejdspladser i kommunen med ca ansatte af disse kan således forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de næste år alene på grund af alder. Nye typer arbejdskraftbehov Erhvervslivet i Esbjerg har traditionelt været præget af forholdsvis store industriarbejdspladser med mange ufaglærte jobs. Erhvervsstrukturen er i disse år under forandring. Fiskeriet og dertil knyttede virksomheder er stort set helt forsvundet og mange industriarbejdspladser er nedlagte/flyttet. I stedet er nye typer af arbejdspladser kommet til, f.eks. er hele energisektoren vokset meget. De nye virksomheder efterspørger andre typer - mere højtuddannet arbejdskraft arbejdskraft, der ofte ikke er til stede i Esbjerg, men må rekrutteres fra andre kommuner typisk de store universitetsbyer, men også fra udlandet. Esbjerg Kommune vil samarbejde med virksomhederne om at opkvalificere arbejdskraft, så den passer til virksomhedernes behov. Esbjerg Kommune vil hjælpe virksomheder med at rekruttere arbejdskraft. Esbjerg Kommune vil hjælpe virksomheder med at fastholde arbejdskraft, når sygdom eller andre forhold ændrer forudsætningerne for ansættelsen. Esbjerg Kommune vil som arbejdsgiver arbejde målrettet på at anvende nye teknologier, der kan kompensere for den store afgang på grund af alder. Esbjerg Kommune vil arbejde for at tiltrække og fastholde arbejdspladser, der beskæftiger højt-uddannet arbejdskraft. Esbjerg Kommune vil arbejde for at tiltrække og fastholde især højtuddannet arbejdskraft herunder også i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Esbjerg Kommune skal kunne tiltrække manglende kvalificeret arbejdskraft fra udlandet og fastholde dem via relocation. Esbjerg Kommune vil arbejde for, at arbejdsstyrken opkvalificeres og uddannes på alle niveauer (ufaglærte, faglærte, videregående uddannede). Der kan både være tale om praktisk og teoretisk opkvalificering og omskoling af nyuddannede direkte til match i vores virksomheder. Der skal sættes skub i efteruddannelsen. 4 Beskæftigelsespolitik

5 Mål: Ledige skal i job undgå langtidsledighed Stigende ledighed September 2008 var 1,9% af arbejdsstyrken i Esbjerg Kommune ledig. Det er det laveste niveau nogensinde. Siden er ledigheden steget og har de sidste par år ligget på omkring 5%. Alle erfaringer viser, at det er meget væsentligt, at personer, der bliver ramt af ledighed, hurtigt kommer i gang igen. Fig 3. Den procentvise andel af de nyledige, der er i job igen inden for 3 måneder i udvalgte kommuner. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Haderslev Fanø Kolding Tønder Esbjerg Vejen Varde Billund Esbjerg Kommune vil bistå virksomheder med at rekruttere arbejdskraft. Esbjerg Kommune vil arbejde for at udbrede virksomhedernes kendskab til kommunens tilbud. Esbjerg Kommune vil arbejde målrettet på at forebygge og afhjælpe langtidsledighed. Esbjerg Kommune vil arbejde for, at arbejdsstyrkens kvalifikationer så vidt muligt matcher virksomhedernes behov det kan vedrøre beskæftigede og ledige i forhold til både teoretisk og praktisk opkvalificering. Esbjerg Kommune vil arbejde for at styrke virksomhedsnære tilbud til ledige. Tilbud tæt på det ordinære arbejdsmarked har erfaringsmæssigt størst effekt. Kilde: Jobindsats.dk 36% af de nyledige esbjergborgere er i job igen, inden der er gået 3 måneder. Det er lidt lavere end i vores nabokommuner. Godt 60% af de esbjergensere, der bliver ramt af arbejdsløshed vil således være ledige i mere end 3 mdr. Erfaringer viser, at efter 3 mdrs ledighed, er der risiko for, at ledigheden bliver langvarig. Det er særligt indenfor de typiske kvindefag, at risikoen for langtidsledighed er stor. Nyuddannede har svært ved at finde job I den aktuelle krise har mange nyuddannede svært ved at finde job. Det er væsentligt, at disse nyuddannede opnår erhvervserfaring hurtigst muligt. Virksomhedsnær aktivering (virksomhedspraktik, løntilskud, jobrotation) er vejen frem for disse borgere. Beskæftigelsespolitik 5

6 Mål: Unge skal i uddannelse Den bedste forebyggelse mod ledighed og især langtidsledighed er uddannelse. Personer med en uddannelse har mindre risiko for at blive ramt af ledighed. Samtidig går tendensen i retning af, at der bliver færre og færre jobs for ufaglærte. Jobmarkedet for personer uden uddannelse vil således blive mindre. De unge er særligt sårbare i en lavkonjunktursituation. Det har blandt andet vist sig ved, at antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget kraftigt under krisen, at stadig flere unge mangler en praktikplads, og at mange unge med personlige eller sociale problemer har særligt svært ved at få et fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Antallet af unge, der ikke er i gang med en uddannelse eller i job er da også steget markant i de sidste par år. Næsten hver 10. ung starter sit voksenliv på kontanthjælp, og mange bliver hængende i kontanthjælpssystemet i lang tid. Næsten alle unge går i gang med en uddannelse, men mange falder fra. Der er især stort frafald fra erhvervsskolerne, men også på gymnasieuddannelserne falder mange fra. Herudover er der en forholdsvis stor gruppe, der efter en gymnasial uddannelse, ikke kommer videre i uddannelsessystemet. Gruppen af unge kan opdeles i 5 næsten lige store grupper: Fig 4: De unge fordelt på grupper Forsørger uden uddannelse Ufaglært over 25 år Ung med uddannelse Under 25 år ej uddannelses egnet Under 25 år uddannelses egnet Unge med uddannelse. En ressourcestærk gruppe. En del er nyuddannet under krisen, men har ikke fået job. De er i tæt konkurrence om jobbene med andre og mere erfarne ledige. Mange har en erhvervsuddannelse. Uddannelsesegnede under 25 år. Hovedsagelig ressourcestærke unge, der skal hjælpes i gang med en uddannelse. En del har været i gang med en uddannelse, men er faldet fra. Ufaglærte (25-29 år). Størsteparten er ressourcestærke unge typisk med flere års erhvervserfaring. Mange har haft job inden for byggeriet eller industrien, men er blevet ledige i forbindelse med krisen. Mange har været i gang med en uddannelse, men er faldet fra. En anden mindre del af gruppen er kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3, der har været på offentlig forsørgelse i flere år. Denne gruppe er kendetegnet ved mange barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, herunder misbrug og psykiske problemer. Unge med forsørgeransvar (18-29 år). Typisk unge kvinder. Også denne gruppe er delt i 2: a) en stærk gruppe, der fagligt vil kunne klare en uddannelse og b) en svagere gruppe typisk med psykiske, fysiske, misbrugs- og/eller sociale problemer. Unge ikke-uddannelses-egnede under 25 år. Har ofte barrierer både i forhold til uddannelse og job. Størsteparten har psykiske lidelser og mange har forskellige former for faglige, fysiske, misbrugs- eller sociale problemer. Indsatsen for at hjælpe unge i uddannelse og job er således udfordret af, at ungegruppen er sammensat med hensyn til ressourcer og barrierer. Samtidig er der mange aktører, der i fællesskab har et ansvar for, at de unge kommer i uddannelse og job. Esbjerg Kommune skal arbejde på en helhedsorienteret indsats, hvor de forskellige aktørers indsatser koordineres. Administrative og sektorielle forhold må ikke være en barriere for samarbejdet. Esbjerg Kommune vil arbejde for, at alle unge er velforberedte til at gennemføre en uddannelse. Esbjerg Kommune vil arbejde for, at alle unge har en realistisk uddannelsesplan og at denne er omdrejningspunktet i forhold til den samlede indsats. Esbjerg Kommune vil arbejde for at tilbyde de unge en kompetent vejledning og rådgivning, der hjælper de unge til at træffe gode og realistiske valg. Fokus i uddannelsesvejledningen er, at der vejledes i retning af uddannelser, der forventes at blive behov for på arbejdsmarkedet, herunder især de tekniske fag. Esbjerg Kommune vil arbejde for at mindske frafaldet fra uddannelserne i tæt samarbejde med kommunens uddannelsesinstitutioner. Esbjerg Kommune vil arbejde for, at unge ledige får øget erhvervserfaring evt. via virksomhedsvendt aktivering. Esbjerg Kommune vil også i sin rolle som arbejdsgiver - arbejde for, at flere unge gennemfører en uddannelse. 6 Beskæftigelsespolitik

7 Syge skal tilbage til arbejde Næsten af Esbjerg Kommunes borgere bliver ramt af sygdom og får sygedagpenge i løbet af et år. De fleste er sygemeldte i forholdsvis kort tid tid, mens andre bliver langtidssyge. I gennemsnit er sygeperioden 11 uger. Det svarer til, at personer konstant er ude af arbejdsmarkedet på grund af sygdom (3,5% af arbejdsstyrken). De hyppigste årsager til langvarige sygefravær er: Sygdomme i bevægeapparatet Psykiske sygdomme (depression m.v.) Ulykker mv. Erfaringer viser, at risikoen for at blive udstødt af arbejdsmarkedet stiger markant efter mere end tre måneders sygefravær. Esbjerg Kommune vægter indsatsen for sundhed og forebyggelse meget højt og vil via sundhedspolitikken arbejde for, at borgerne bevarer deres arbejdsevne. Esbjerg Kommune vil samarbejde med virksomhederne om at forebygge/afhjælpe sygefravær. Esbjerg Kommune vil arbejde på at forebygge langvarige sygedagpengesager. Esbjerg Kommune vil arbejde på en tværfaglig, helhedsorienteret indsats over for sygedagpengemodtagere. Esbjerg Kommune vil arbejde på at fremme og fastholde beskæftigelse for borgere med sygdom og funktionsnedsættelser. Esbjerg Kommune vil arbejde på at fremme sundhed og beskæftigelse for ledige borgere, med særlig fokus på de mest udsatte ledige. Esbjerg Kommune vil arbejde på at nedbringe sygefraværet hos egne ansatte. Mål: Plads til alle Alt for mange står uden for arbejdsmarkedet At være en del af arbejdsmarkedet har stor betydning for den enkelte borger. Borgere der står helt uden for arbejdsmarkedet i lange perioder, er i risiko for at blive både økonomisk og socialt marginaliseret. Samtidig viser erfaringer, at i familier, hvor begge forældre er på offentlig forsørgelse er der stor risiko for, at også børnene ender på offentlig forsørgelse. At offentlig forsørgelse går i arv fra forældre til børn. Sammenlignet med andre kommuner er der forholdsvis mange borgere på førtidspension i Esbjerg Kommune. I Esbjerg Kommune er borgere på førtidspension og således udenfor arbejdsmarkedet. Det svarer til mere end 10% af arbejdsstyrken. Blandt førtidspensionisterne er mere end hver 6. under 40 år. Fig 5. Udvikling i antal personer på førtidspension fordelt på alder. Kilde. Jobindsats.dk under 40 år år år over 60 år Den typiske førtidspensionist har tidligere modtaget enten kontanthjælp eller sygedagpenge gennem en længere periode. En del borgere kan ikke umiddelbart komme ud på arbejdsmarkedet eller gennemføre en egentlig uddannelse. For disse borgere er det væsentligt, at de får mulighed for at udnytte de ressourcer de har - at der opnås en så høj grad af inkludering i samfundet som muligt. Esbjerg Kommune vil gennem en tværfaglig og helhedsorienteret indsats forebygge, at borgere ender på førtidspension. Esbjerg Kommune vil især forebygge at unge ender på førtidspension. Esbjerg Kommune vil arbejde for at borgere langt væk fra arbejdsmarkedet får mulighed for at udnytte deres ressourcer så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt. Esbjerg Kommune vil selv være en rummelig arbejdsplads, hvor der både skabes rum til personer med nedsat arbejdsevne samt personer med funktionsnedsættelser. Esbjerg Kommune vil arbejde på, at de svagest stillede borgere får en så normal tilværelse som muligt at de kan mestre deres eget liv. Beskæftigelsespolitik 7

8 Kommunikation 2013