Studieordning Professionsbacheloruddannelsen i animation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning Professionsbacheloruddannelsen i animation"

Transkript

1 1/18 The Animation Workshop, Studieordning, september 2011, animationsuddannelsen Studieordning The Animation Workshop VIA University College, september 2011 Studieordning Professionsbacheloruddannelsen i animation Indhold: Lovhjemmel for uddannelsen 2 Forord 3 Kapitel 1: Uddannelsens navn og de uddannedes titel 4 Kapitel 2: Formål med uddannelsen 4 Læringsmål 4 Kapitel 3: Optagelse 7 Kapitel 4: Uddannelsens indhold 7 Struktur for emneområder og emner 8 Obligatoriske uddannelseselementer 8 Studieretningen Karakteranimation 8 Studieretningen Computer Graphic Arts 9 Praktik 10 Eksterne produktioner 10 Valgfag 11 Kapitel 5: Eksaminer, bachelorprojekt og portfolio 12 Opnåelse af studiepoint 12 Procedurer for årseksaminer 12 Ikke-beståede eksaminer 13 Bachelorprojekt 13 Portfolio 13 Bacheloreksamen 14 Kapitel 6: Meritoverførsel 14 Kapitel 7: Aktivitetskrav for studerende 15 Ikke-beståede eller ikke fuldførte opgaver 15 Fravær og for sent fremmøde 15 Kapitel 8: Internationalisering 16 Kapitel 9: Andre regler 16 Orlov 16 Akademisk prøvetid og bortvisning 17 Dispensation 17 Klager 17 Ændringer af studieordningen 17 Overgangsordninger 18 Kapitel 10: Ikrafttrædelsesdato 18

2 2/18 The Animation Workshop, Studieordning, september 2011, animationsuddannelsen Lovhjemmel for uddannelsen: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i animation. BEK nr. 151 af 25/02/2011 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. BEK nr af 24/08/2010 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr. 262 af 20/03/2007 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. BEK nr. 363 af 29/06/2009 Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. BEK nr. 87 af 07/02/2011 Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. LBK nr. 207 af 31/03/2008 Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i animation The Animation Workshop VIA University College, september 2011 Alle rettigheder forbeholdes. Denne udgivelse må ikke gengives, kopieres eller overføres uden forudgående tilladelse fra indehaveren af ophavsretten.

3 3/18 The Animation Workshop, Studieordning, september 2011, animationsuddannelsen Forord Animation og CG Arts er nøglefærdigheder i nutidens moderne kultur, som i høj grad identificeres gennem produktion af animerede billeder; ikke bare i spil, film og tv-programmer, men snart også i alle typer visuel kunst i cross media-baserede produktioner alle typer film, der kan vises på alle typer skærme. Professionsbacheloruddannelsen i animation er en uddannelse på højt niveau udviklet specifikt til den omskiftelige kommercielle medieverden. Uddannelsen er udviklet til film-, tv- og reklameproduktion, computerspil og andre områder inden for digitale medier, som baserer deres produktion på animation og computergrafik eller hvor disse indgår i produktionsprocessen. Uddannelsen giver de studerende midlerne til at producere og udtrykke visuel kunst med visuel suverænitet. Professionsbacheloruddannelsen i animation uddanner visuelle kunstnere kunsthåndværkere, hvis færdigheder dækker en bred vifte af viden om kommunikation, kultur og de økonomiske forhold, der gælder på det internationale mediemarked. Fremtidens skabere af animation og CGkunst skal være professionelle samarbejdspartnere og skal kunne udtrykke originalitet i deres arbejde i overensstemmelse med markedets betingelser. De skal endvidere besidde evne til selvforståelse og samarbejdsevner med henblik på at kommunikere professionelt og hensigtsmæssigt i samarbejdssituationer og med kunder og kolleger. Ved hjælp af animation og computergrafik evner disse visuelle kunstnere at udtrykke sig i et klart og målgruppeorienteret visuelt sprog. Karakteranimatorer og CGA-kunstnere mestrer desuden den kunstneriske proces, der sætter dem i stand til at fremme udvikling af koncepter, ideer og udtryk inden for it-baseret visuel kunst og til den internationale mediebranche. En uddannet skaber af animation og CGA skal ikke blot kunne videreudvikle sine færdigheder, så de modsvarer markedets aktuelle behov, men skal også være på forkant af udviklingsprocesserne og kunne udvikle nye produkter og konceptuelle indgangsvinkler. Professionsbacheloruddannelsen i animation sigter efter at give de studerende et bredt og professionelt fundament, der muliggør videreuddannelse på mange forskellige områder inden for kommunikation og medieproduktion. The Animation Workshop har syv afdelinger, der hver især beskæftiger sig med forskellige aspekter af animation og CGA, og et stigende antal animationsrelaterede erhvervsvirksomheder har adresse på campus, tæt på TAW. Som studerende på professionsbacheloruddannelsen i animation på The Animation Workshop kommer du i begivenhedernes centrum på en meget international og særdeles aktiv institution med 450 andre mennesker, der alle fokuserer på at arbejde med, undervise i, konceptualisere eller skabe professionel visuel kunst. Viborg, september 2011 Morten Thorning Studierektor The Animation Workshop VIA University College Michelle Nardone Leder af bachelorafdelingen The Animation Workshop VIA University College

4 4/18 The Animation Workshop, Studieordning, september 2011, animationsuddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 151 af 25. februar 2011 om uddannelsen til professionsbachelor i animation fastsættes følgende retningslinjer herved for uddannelsen ved The Animation Workshop i Viborg: Kapitel 1: Uddannelsens navn og de uddannedes titel Navnet på uddannelsen er uddannelsen til professionsbachelor i animation, og de uddannede har ret til at anvende titlen professionsbachelor i animation (på engelsk: Bachelor of Animation). Kapitel 2: Formål med uddannelsen Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i animation er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage idéudvikling, design og udførelse af komplekse animationsopgaver til film, reklamer, tv og forskellige digitale medieplatforme samt arbejde med animationsbaseret formidling. Uddannelsen retter sig mod beskæftigelse inden for film-, reklame-, tv- og computerspilbrancherne, nationalt som internationalt. De studerende skal endvidere besidde evne til selvforståelse og samarbejdsevner med henblik på at kommunikere professionelt og hensigtsmæssigt i samarbejdssituationer og med kunder og kolleger. Uddannelsen til professionsbachelor i animation har to studieretninger: Karakteranimation og Computer Graphic Arts. Læringsmål for uddannelsen til professionsbachelor i animation Læringsmålene omfatter den viden samt de færdigheder og kompetencer, en professionsbachelor i animation skal opnå i løbet af uddannelsen. Viden Den uddannede professionsbachelor i animation har 1) viden om praksis, anvendte teorier og centrale begreber samt metoder og redskaber inden for animationsproduktion, såvel traditionelle som nyeste metoder, 2) viden om animationsmediets historiske udvikling og dets aktuelle kulturelle betydning, 3) viden om relevante design- og kompositionsteorier og kan reflektere over deres anvendelse inden for animationsmediet, 4) viden om og forståelse af produktionsplanlægning og relationen til animationsbranchens økonomiske vilkår, nationalt som internationalt, samt

5 5/18 The Animation Workshop, Studieordning, september 2011, animationsuddannelsen 5) viden om anvendte metoder og teknikker inden for beslægtede fag med aktuel relevans for animation. Den uddannede inden for studieretningen Karakteranimation har tillige viden om 1) anvendte teorier, metoder og teknikker inden for 2D- og 3D-animation, 2) grundlæggende fysiske udtryksformer og forståelse af deres anvendelse inden for karakteranimation, samt 3) anvendte metoder og centrale teknikker inden for post-produktion og dennes betydning for fremstillingen af en karakter. Den uddannede inden for studieretningen Computer Graphic Arts har tillige viden om 1) anvendte metoder og centrale teknikker inden for 3D Arts, herunder modellering (modelling), opsætning af armatur til digitale figurer (rigging), design af overflader (texturing), materialekonstruktion (shading), lys og rendering (light and rendering) samt sammensætning af filmlag (composition), 2) principperne for design, herunder linjer, form, farve, tekstur m.fl., samt forståelse af, hvordan CG-teknikker kan udnyttes til at kommunikere et godt design, og 3) stilteori og -historie inden for design, scenografi og arkitektur, som har relevans for CG Arts. Færdigheder Den uddannede professionsbachelor i animation kan 1) analysere animationsfilm og -produkter med brug af relevant terminologi og referenceramme, 2) mestre udførelse af animationsprocesser i medieproduktioner, hvor samspillet mellem animation, dramaturgi, skuespil, musik, grafik og æstetik på den ene side og produktivitet samt teknologi på den anden side skaber det visuelle udtryk, 3) anvende fagområdets teorier, arbejdsmetoder og teknikker, herunder kunne integrere traditionelle arbejdsmetoder med aktuelle digitale metoder og sætte disse i relation til aktuelle beslægtede fagområder, 4) planlægge og gennemføre en produktion inden for en defineret kvalitets- og budgetramme, 5) vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger i forbindelse med animations- og produktionsprocesser samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller, 6) udtrykke sig i et klart visuelt sprog, der tydeligt formidler sit budskab, og 7) formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger i de forskellige faser af en animationsproduktion med anvendelse af den rette fagterminologi samt etablere professionel kommunikation med brugere og kunder. Den uddannede inden for studieretningen Karakteranimation kan tillige 1) mestre specialiserede teknikker inden for karakteranimation, fra traditionel celluloidbaseret animationsteknik til digitale 2D-medier og Computer Generated Imagery (CGI-animation) samt vurdere de problemstillinger, der knytter sig til at arbejde på forskellige distributionsplatforme, og

6 6/18 The Animation Workshop, Studieordning, september 2011, animationsuddannelsen 2) iscenesætte og posere karakterer, herunder anvende skuespilteorier ved karakterfremstillingen. Den uddannede inden for studieretningen Computer Graphic Arts kan tillige 1) mestre specialiserede teknikker inden for 2D-film, 3D-film, spilproduktion og visuelle effekter samt vurdere de problemstillinger, der knytter sig til at arbejde på forskellige distributionsplatforme, og 2) analysere og implementere et produktionsforløb (pipeline) med henblik på at optimere arbejdsgangen i en produktion. Kompetencer Den uddannede professionsbachelor i animation kan 1) selvstændigt og i samarbejde med andre varetage udvikling af koncepter, ideer og nye grafiske udtryk inden for animationsmediet og reflektere over egne intentioner med den visuelle formidling, 2) planlægge og gennemføre komplekse udviklingsopgaver inden for animationsområdet, herunder kombinere viden og metoder fra animationsteknik, visuel og grafisk kommunikation og vurdere forholdet mellem kvalitet og ressourcer i forhold til forud definerede rammer, 3) selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, herunder give og modtage fagligt begrundet og konstruktiv kritik i forhold til både arbejdsprocesser og produkt, 4) identificere egne læringsbehov og videreudvikle egne færdigheder og kompetencer inden for animationsmediets forskellige udtryksformer og fagområder, samt inden for beslægtede fagområder, og 5) navigere fleksibelt, aktivt og innovativt i det professionelle felt på et internationalt og kommercialiseret marked i konstant udvikling og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik. Den uddannede inden for studieretningen Karakteranimation kan tillige 1) fastholde den visuelle fremstilling af en karakter inden for rammerne af den overordnede produktion samt rammerne af fortællingen, og 2) undersøge og anvende animationsreferencer, som er relevante for den produktion, der arbejdes på. Den uddannede inden for studieretningen Computer Graphic Arts kan tillige 1) fastholde den visuelle essens af den fortælling, der arbejdes på, i forhold til den overordnede produktion samt rammerne af fortællingen, og 2) undersøge og anvende CG-referencer, som er relevante for den produktion, der arbejdes på. I henhold til den overordnede strategi for VIA University College har bacheloruddannelsen i animation også som mål at højne de studerendes personlige og professionelle bevidsthed. Personer, der gennemfører studieretningen Karakteranimation eller Computer Graphic Arts, vil være i stand til at leve op til de højeste internationale standarder for 2D-animation og digitale 3Dproduktioner.

7 7/18 The Animation Workshop, Studieordning, september 2011, animationsuddannelsen Kapitel 3: Optagelse (Jfrl. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 87 af 7. februar 2011 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, bilag 1) Ansøgning om optagelse på uddannelsen skal ske gennem KOT. Portfolioer, der er kvalificerede, bliver udvalgt til en optagelsesprøve og samtale med optagelsesudvalget, som består af følgende: uddannelseslederen, koordinatorerne for 1. årskurserne og en ekstern konsulent. Danske ansøgere skal have en gymnasial eksamen med engelsk på B-niveau. Ansøgere af andre nationaliteter end dansk skal dokumentere IELTS (med et prøveresultat på mindst 6) eller TOEFLtest (eller tilsvarende) i henhold til de retningslinjer, der gælder for alle videregående uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser). De aktuelle regler og portfoliokrav vedrørende optagelse findes på The Animation Workshops websted. Optagelsesprøven består af en tegneopgave og en samtale. Formålet med optagelsesprøven er at vurdere ansøgerens kunstneriske talent, tegnefærdigheder, visualiseringstalent, engagement og modenhed. Optagelsesudvalget vurderer, om ansøgeren har realistiske forventninger til området, og om vedkommendes energi og ambitioner er tilstrækkelige til at håndtere kravene under uddannelsen og i animationsbranchen. Engelsk er obligatorisk ved optagelsesprøven. Kapitel 4: Uddannelsens indhold Uddannelsen består af både teori og praktisk arbejde, der spænder fra traditionelle metoder til nye teknologier på animationsområdet. Dette kan inkludere film, tv, reklamer, web, visuelle effekter og spil. I hele uddannelsens forløb vil der foregå udveksling af værdier, viden og metoder med gæstelærere fra branchen, som tager deres erfaringer med i undervisningslokalet. Uddannelsesstrukturen er designet til at være fortløbende, og indholdets sværhedsgrad og kompleksitet øges med tiden. Kursuskoordinatoren overvåger kontinuiteten for at sikre, at den er gennemgribende og relevant. Det endelige mål for de teoretiske og praktiske dele af uddannelsen er at omfatte undervisningsmetoder og læringsmiljøer, der sigter mod at gøre de studerende selvstændige, samarbejdsorienterede, reflekterende og innovative. Struktur for emneområder og emner Uddannelsen til professionsbachelor i animation varer 3½ år og er normeret til i alt 210 ECTS-point (European Credit Transfer System).

8 8/18 The Animation Workshop, Studieordning, september 2011, animationsuddannelsen Der er 2 bundne studieretninger, der hver for sig har et omfang på 90 ECTS-point. Uddannelsen består af 5 hovedområder: 1) Obligatoriske uddannelseselementer: 60 ECTS 2) Studieretning: KA- eller CGA-moduler: 90 ECTS 3) Praktik 30 ECTS 4) Valgfag: 20 ECTS 5) BA-projekt 10 ECTS Obligatoriske uddannelseselementer: 60 ECTS Animationshistorie og kulturstudier Produktionsmetoder Filmanalyse Introduktion til filmproduktion Filmproduktionsmetoder Adobe-software Karakterdesign Design Tegning Introduktion til MAYA Storyboard Farveteori Digital maling Matte painting Manuskriptforfatning Idéudvikling Pitch-præsentation Praktikforberedelse Layout Studieretningen Karakteranimation: 90 ECTS Formålet med undervisningen på studieretningen Karakteranimation er at give de studerende viden om teori og metoder til at udarbejde og mestre fortællende animationsforløb i 2D- og 3Dmedier. Alle aspekter vedrørende karakteranimation, fra udviklingsfasen til det færdige produkt, bliver behandlet. Undervisningen kan inkludere følgende emner: Basisanimation Tegning til animation Animationsfysik Skuespil Skuespilsanimation Introduktion til digitale 2D-animationsmetoder Animationsassistance Flash introduktion til 3D-animation

9 9/18 The Animation Workshop, Studieordning, september 2011, animationsuddannelsen Animation af firbenede væsner De studerende på karakteranimationslinjen besøger Den Danske Filmskole i 8 uger på 6. semester. Her skal de arbejde på enten Filmskolens midtvejsfilmproduktion eller afslutningsfilmproduktion. Den Danske Filmskole: midtvejs- eller afslutningsfilmproduktion: Formål: At give de studerende en praktisk introduktion til produktionsforløbet i et kortfilmsbaseret projekt. Fremhævelse af de samarbejdsevner, der kræves af de roller, som er beskrevet i studieordningen vedrørende produktionen. Rollen fastlægges af filminstruktørens behov og den studerendes fokusområde og skal godkendes af vejlederne. Indhold: Under vejledning af animationsinstruktionsstuderende på Det Danske Filminstitut vil deltagerne forestå karakteranimation eller andre opgaver i forbindelse med produktionen af midtvejs- og afslutningsfilmene. Form: En 8-ugersproduktion af 2D- eller 3D-animation baseret på håndtegnet animation og/eller digitale værktøjer. Placeringen af projektet fremgår af studieordningen, der revideres årligt. Evaluering: Den studerendes arbejde bliver evalueret individuelt i form af skrevne kommentarer fra animationsinstruktionsstuderende på Det Danske Filminstitut. Studieretningen Computer Graphic Arts: 90 ECTS Formålet med undervisningen på studieretningen Computer Graphic Arts er at give de studerende den nødvendige viden og teori til at udvikle overbevisende fortællende billedkomponenter med computergrafik som medie. CGA-studerende fokuserer blandt andet på kunst, design og grafik for at opnå kompetence i at kommunikere visuelt på forskellige måder. Undervisningen kan inkludere følgende emner: Konceptdesign Skulptur Anatomi Modellering UV-mapping Overflader Lyssætning Rendering Compositing Effekter Dynamik Digitalt layout Design og udarbejdelse af miljøer Rigging CGI-produktion Asset building

10 10/18 The Animation Workshop, Studieordning, september 2011, animationsuddannelsen Praktik erhvervspraktik i filmproduktion i et godkendt firma: 30 ECTS Praktikperioden giver de studerende en introduktion til branchemiljøet, da de arbejder på at løse fast definerede opgaver under vejledning af en produktionsvejleder. De studerende skal udarbejde en portfolio af deres arbejde indtil videre samt en beskrivelse af deres målsætninger og intentioner i praktikperioden. De studerende vejledes af skolen under processen med at finde deres praktiksted. Skolen definerer i samarbejde med praktikstedet en specifikation af perioden vedrørende rolle, opgaver og datoer. Skolen skal godkende alle praktiksteder. De studerende får udleveret en liste over firmaer, der af skolen, deres kontaktpersoner og/eller undervisere fra animationsbranchen er godkendt som egnede praktiksteder. Dette er defineret som en viden om, at praktikstedet arbejder etisk korrekt og på et professionelt niveau. Der skal ligeledes været et defineret mål for praktikanter i firmaet i form af en aftale lavet mellem praktikstedet og skolen. The Animation Workshop vejleder de studerende under praktikperioden. Det er dog de studerendes ansvar at indberette eventuelle uforudsete omstændigheder i perioden. Placering af det erhvervsfaglige praktikophold besluttes, når det årlige program bliver fastlagt. Praktikperioden evalueres med en skriftlig rapport og en bekræftelse fra praktikstedet, der bliver bedømt som enten bestået eller ikke bestået. Firmaet bliver bedt om at afgive en skriftlig bedømmelse af den studerendes ophold. Den studerende er berettiget til at fortsætte i ét nyt praktikophold i tilfælde af en negativ evaluering. Uddannelsen for både karakteranimations- og Computer Graphic Arts-studerende omfatter desuden arbejdspraktik i form af eksterne produktioner: De eksterne produktioner kan planlægges i samarbejde med andre institutioner og firmaer. Formålet med denne periode er at give de studerende erfaring med at deltage i en produktion, hvor det væsentligste fokus ligger på kommunikationen med de øvrige teammedlemmer samt problemløsning i forhold til opgaverne inden for den tidsramme, der udstikkes af produktionens tidsfrister. Alle studerende skal deltage i produktionsforløb, medmindre de har opnået dispensation af en væsentlig årsag godkendt af vejlederen. Eksempler på eksterne produktioner: Kommercielt projekt informationsspot for en NGO Formål: At give de studerende en praktisk introduktion til produktionsforløbet i et kommercielt projekt. Samarbejdet med en kunde uden for skolemiljøet lærer de studerende at tage imod anvisninger og arbejde inden for retningslinjerne af det budskab, kunden er interesseret i at få frem. Fremhævelse af de samarbejdsevner, der kræves af en karakteranimator/cg Artist eller andre roller, der er beskrevet i studieordningen vedrørende produktionen. Rollen fastlægges af den studerendes fokusområde og skal godkendes af vejlederne. Indhold: De studerende producerer en spot på 30 sekunder for en NGO under vejledning af en ekstern kunde samt instruktøren/vejlederen. Form: En 5-6-ugersproduktion af 2D- eller 3D-animation baseret på håndtegnet animation og/eller digitale værktøjer. Placeringen af projektet fremgår af studieordningen, der revideres årligt.

11 11/18 The Animation Workshop, Studieordning, september 2011, animationsuddannelsen Evaluering: Den studerendes arbejde evalueres af den eksterne instruktør og kunden i forhold til kommunikationen af produktet i henhold til kundens intentioner. Holdets samarbejde og kommunikation med kunden, instruktøren og internt i gruppen bliver også evalueret. De eksterne produktioner og praktikperioder planlægges, så de studerende gradvist udvikler sig frem mod at kunne arbejde selvstændigt. I det omfang, det er relevant, omfatter studieordningen problemstillinger vedrørende miljø og interaktion mellem forskellige kulturer, eksempelvis i forbindelse med samarbejdsprojekter og udvekslingsophold. Nationale og internationale forskningsresultater, der er relevante for branchen, bliver integreret i undervisningen. Uddannelsen søger at fremme den studerendes personlige udvikling og at bidrage til at udvikle den studerendes interesse for og evne til aktivt at deltage i det demokratiske samfund. Dette kan igangsættes af individuelle projekter, selvstudier, udvekslingsprogrammer og/eller deltagelse i studenterrådet. Valgfag På 3. studieår under deltagelse i bachelorproduktionerne vælger den studerende de valgfag, han eller hun vil tage, afhængigt af rollen og intentionerne med det 3. studieår. Valgfagene er normeret til 20 ECTS-point. Undervisningen kan inkludere følgende emner: Pipeline Art Direction Avanceret storyboarding Avanceret karakterdesign Avanceret lokationsdesign Instruktion Produktionsledelse Redigering Lyddesign Avanceret digitalt layout Teknisk Art Direction CG-generalist Shot Production: 2D-animation Shot Production: 2D-baggrunde Avanceret CGI Shot Production Avanceret compositing Avanceret rigging Historie- og konceptudvikling Spil og animation Bevægelsesgrafik Produktion Grafisk fortælling Stop motion-animation

12 12/18 The Animation Workshop, Studieordning, september 2011, animationsuddannelsen Motion capture Videnskabelig visualisering Dokumentaranimation Animationspædagogik Visuelle effekter for CG Artists Visuelle effekter for animation Iværksættelse De studerende har også mulighed for at arbejde med andre emner end ovenstående. De kan f.eks. vælge at arbejde med stop motion-animation på 4. semester. Alle anmodninger skal godkendes af institutionen. Kapitel 5: Eksaminer, bachelorprojekt og portfolio Opnåelse af studiepoint De studerende optjener ECTS-point (European Credit Transfer System) for kursusmoduler, eksterne produktioner, praktikperioder, portfolio og bachelorprojekt. Samtlige ECTS-point for hvert modul skal godkendes af emneunderviserne i samråd med koordinatoren ud fra fremmøde, indsats, fuldførelse og kompetenceniveau. Alle ECTS-point skal optjenes inden eksamination i faget. Procedurer for årseksaminer For at kunne fortsætte med uddannelsen skal de studerende bestå eksamen efter 1. år. Uddannelseslederen fastlægger de præcise regler for tilmeldingsfrister, dispensation og tidsfrister for reeksaminering pga. f.eks. sygdom. På grund af ministeriets regler evalueres eksamen efter 1. og 2. år som bestået/ikke bestået, men for at give den studerende en idé om sit niveau får han/hun desuden en uofficiel karakter i henhold til det danske karaktersystem. Formålet med eksamen: at teste den studerendes viden om uddannelsens førsteårspensum for at vurdere resultatet af undervisningen. Gennem problemløsning skal den studerende demonstrere sin evne til at anvende og kombinere den viden, der er opnået indtil videre. Den studerende skal tilmelde sig årseksaminerne. Holdkoordinatoren udleverer de nærmere eksamensoplysninger (tidspunkt, dato etc.), kravene og tilmeldingsblanketten. For at kunne tilmelde sig en eksamen skal den studerende have løst alle opgaver og opnået de foreskrevne ECTS-point som beskrevet i de pågældende afsnit. Den studerende skal endvidere aflevere en præsentationsfilm, der viser, at opgaverne i hele undervisningsåret er fuldført, samt en skriftlig refleksion over semesteret. Der vil blive udleveret retningslinjer. Koordinatoren udarbejder eksamensopgaven og bedømmelseskriterierne, og de studerende har omtrent én uge til at fuldføre og aflevere opgaven til vurdering. Efter eksaminationen afholdes der en evaluering med den studerende, koordinatoren og en censor. På dette møde gennemgår censor og koordinator eksamensopgaven og den studerendes præsentationsfilm. Censor kan stille relevante spørgsmål, som den studerende

13 13/18 The Animation Workshop, Studieordning, september 2011, animationsuddannelsen skal besvare med udgangspunkt i sin viden om pensum, og give den studerende generel feedback. Den studerende og holdkoordinatoren diskuterer endvidere den studerendes refleksion over semesteret, underviserens kommentarer og den studerendes udvikling i løbet af året. Efter samtalen modtager den studerende sin karakter og individuelle feedback via . Den studerende får senere en endelig karakter baseret på de fuldførte opgaver (som vist i præsentationsfilmen), terminsprøven (kun CA) og årseksamen. Den studerendes endelige karakter er procentvis baseret på følgende (efter studieretning): Karakteranimation Præsentationsfilm = 50 % af den samlede karakter Terminsprøve = 20 % af den samlede karakter Endelig eksamen = 30 % af den samlede karakter Computer Graphic Arts Præsentationsfilm = 50 % af den samlede karakter Endelig eksamen = 50 % af den samlede karakter Bemærk, at hvis en eksamensopgave afleveres efter tidsfristen, betragtes eksamen som ikke bestået. Ikke-beståede eksaminer Hvis den studerende ikke består en eksamen, men ønsker at fortsætte på næste år af bacheloruddannelsen, får den studerende et 2. forsøg, som afvikles i ugen efter sidste undervisningsdag. Hvis den studerende heller ikke består i 2. forsøg, afvikles et 3. forsøg i 2. uge af august. Den studerende har i alt 3 forsøg til at bestå eksamen. Hvis den studerende ikke består i nogen af de 3 forsøg, kan vedkommende søge om dispensation til at få et 4. forsøg. Denne dispensation kan kun gives af uddannelseslederen. Bachelorprojekt Uddannelsen kulminerer i udarbejdelsen af et bachelorprojekt (10 ECTS-point). Portfolioen og bachelorprojektet skal udarbejdes inden for et af uddannelsens 3 hovedområder. Portfolioen udarbejdes på 3. studieår og kan danne udgangspunkt for den studerendes forberedelser til bachelorprojektet, praktikperioden og eventuel anden erhvervserfaring, vedkommende ønsker at opnå i branchen. Portfolioen har form af en elektronisk portfolio. Den studerendes portfolio skal indeholde følgende to elementer: 1) En portfolio med illustrationer og tegninger 2) En film med relevante uddrag af opgaver og produktioner De studerende modtager vejledning og rådgivning i relevant udvikling af portfolioen med hensyntagen til deres individuelle karrieremål.

14 14/18 The Animation Workshop, Studieordning, september 2011, animationsuddannelsen Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, som udgør den studerendes afslutningsopgave og er baseret på bachelorproduktionen, der afvikles i løbet af det 3. år. Den studerende udarbejder en præsentation, både skriftlig og visuel, der demonstrerer kulminationen af vedkommendes talent og kompetencer inden for animations- og/eller CGA-feltet ved hjælp af videnskabelige metoder. Den studerende påbegynder arbejdet på projektet i løbet af uddannelsens 5. semester med en beskrivelse af den problemstilling, der ønskes behandlet, samt den studerendes rolle, handlingsplan og medie. Denne skal præsenteres for bachelorprojektudvalget, der herefter skal godkende projektet. Herefter påbegyndes udviklings-, forsknings- og bearbejdningsarbejdet for projektet på bestemte tidspunkter på 3. og 4. undervisningsår. Den studerende skal præstere et resultat på niveau med de udviklede kompetencer. Projektet kan være resultatet af arbejde på en intern produktion og/eller have relation til de resultater, der er opstillet for den endelige portfolio. Den studerende har krav på vejledning i bachelorprojektperioden. Vejledningen består af både gruppevejledning og individuel vejledning. Underviserne fordeles i vejlederhold, og vejledningen foregår først i form af en række gruppemøder, hvorefter de studerende får tildelt individuelle vejledere til specifikke, tildelte opgaver i resten af perioden. De præcise regler for tilmeldingsfrister, dispensation og tidsfrister i tilfælde af f.eks. sygdom fastlægges af uddannelseslederen. Bacheloreksamen Eksamen afvikles som en individuel mundtlig og visuel præsentation baseret på en skriftlig analyse og filmproduktion og skal evalueres af produktionsvejlederen og/eller lederen af professionsbacheloruddannelsen i animation samt to eksterne censorer ved afslutningen af 7. semester. Karaktererne indføres i det endelige eksamensbevis, og den studerende skal bestå sit bachelorprojekt med en gennemsnitskarakter på mindst 02. Der henvises i øvrigt til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 24. august 2010, bl.a. vedrørende mulighederne for reeksamination ved bestemte videregående uddannelser. Eksaminationen omfatter en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsfærdigheder. Dette element af evalueringen kan dog ikke bevirke, at en præsentation, der har fået karakteren 02 eller derover, sluttelig får karakteren 00 eller derunder, når der tages hensyn til stave- og formuleringsfærdigheder. Kapitel 6: Meritoverførsel The Animation Workshop kan i særtilfælde eller generelt godkende, at fuldførte uddannelseselementer eller dele heraf fra andre videregående uddannelser i Danmark eller udlandet træder i stedet for elementer eller dele heraf, som er beskrevet i denne studieordning. Der skal ansøges om meritoverførsel, og ansøgningen skal indeholde samtlige relevante

15 15/18 The Animation Workshop, Studieordning, september 2011, animationsuddannelsen oplysninger samt dokumentation for den pågældende uddannelse. En beslutning vil herefter blive truffet ud fra en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de pågældende uddannelseselementer. The Animation Workshop afgør, om meritoverførsel kan godkendes. The Animation Workshop forbeholder sig retten til i særlige tilfælde at afvise ansøgere, der allerede har opnået godkendelse af meritoverførsel, på grund af manglende faciliteter. Kapitel 7: Aktivitetskrav for studerende Ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 636 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har den studerende pligt til at deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen. The Animation Workshop forventer et højt aktivitetsniveau fra de studerende, herunder aktiv deltagelse i projekter og andre undervisningsformer. Der lægges vægt på den kendsgerning, at den studerende selv er ansvarlig for sin faglige og personlige udvikling gennem undervisningsdeltagelse og samarbejde med de øvrige studerende. Ikke-beståede eller ikke fuldførte opgaver Den studerende forventes at fuldføre og bestå alle opgaver i løbet af undervisningsåret. Holdkoordinatoren kontrollerer løbende, at dette faktisk sker. Hvis den studerende ikke fuldfører eller består en opgave, skal han/hun mødes med holdkoordinatoren for at drøfte en handlingsplan. Den studerende kan og bør fuldføre alle opgaver i sin fritid og har mulighed for at få feedback i henhold til aftalen med holdkoordinatoren. Den studerende er dog berettiget til op til to ikke-beståede eller ikke fuldførte opgaver om året i tilfælde af sygdom eller andet godkendt fravær. Bemærk, at opgaver, der er obligatoriske for at kunne deltage i andre kurser senere på undervisningsåret, skal fuldføres, før det pågældende kursus begynder. I tilfælde af langvarige opgaver eller projekter skal den studerende endvidere afvikle sin del inden den endelige tidsfrist eller kontakte holdkoordinatoren/holdet/gruppen for at justere ansvarsområderne og distribuere arbejdsopgaverne herefter. Alle sager vurderes individuelt af koordinatoren og administrationen. Fravær og for sent fremmøde På grund af uddannelsens intensitet er det altafgørende, at de studerende følger undervisningen. Det forventes desuden, at de studerende ankommer til tiden for ikke at forstyrre underviserne og holdkammeraterne. Hvis en studerende ankommer for sent, må han/hun vente til pausen med at træde ind i undervisningslokalet. Vi forstår, at en studerende kan få brug for at holde fri på grund af sygdom eller andre forpligtelser, men det forventes, at de studerende informerer holdkoordinatoren (samt undervisere eller holdkammerater efter behov) om fravær eller for sent fremmøde inden arbejdsdagens begyndelse. I tilfælde af for stort fravær eller for sent fremmøde kan akademisk prøvetid dog komme på tale.

16 16/18 The Animation Workshop, Studieordning, september 2011, animationsuddannelsen Reglerne for fravær og for sent fremmøde er som følger: Mere end 3 tilfælde af umotiveret fravær eller for sent fremmøde om året resulterer i et møde med koordinatoren. Mere end 5 tilfælde af umotiveret fravær eller for sent fremmøde om året resulterer i akademisk prøvetid. Mere end 18 tilfælde af fravær i alt om året resulterer i en drøftelse vedrørende muligheden for akademisk prøvetid eller orlov. Igen vurderes alle sager individuelt af koordinatoren og administrationen. Kapitel 8: Internationalisering Uddannelsen omfatter forskellige aktiviteter, som bl.a. er udviklet med det formål at øge forståelsen af, hvordan lignende uddannelser er implementeret i andre lande, og på hvilke betingelser: En studierejse til en branchekonference eller festival uden for Danmark, der fokuserer på brancherelaterede emner. Målet er at give de studerende en forståelse af markedsmekanismerne og produktionsmulighederne i animationsbranchen. Rejsen kan evt. kombineres med virksomhedsbesøg. Efter hjemkomsten skal der afleveres en studierapport. De fleste af uddannelsens undervisere er af andre nationaliteter end dansk. Al undervisning foregår på engelsk. Det forventes, at der oprettes et netværk mellem underviserne, de virksomheder, de repræsenterer, og de studerende. De studerende har mulighed for et udvekslingsophold på 4. semester. Udvekslingsopholdet skal foregå på en institution, der er godkendt af The Animation Workshop. Den studerende skal indlevere en skriftlig ansøgning til den relevante holdkoordinator. Ansøgningen betragtes også som en ansøgning om forhåndsgodkendelse af meritoverførsel. Hvis udvekslingsopholdet foregår hos en af TAW s partnere, kan TAW være behjælpelig med at finde oplysninger og ansøge om udvekslingsopholdet samt ansøge om Erasmus-stipendier til dækning af nogle af udgifterne. Hvis den studerende vælger en institution, der ikke er en af TAW s partnere, er den studerende selv ansvarlig for at kontakte institutionen, indhente tilstrækkelig dokumentation for relevansen af de valgte emner/den valgte uddannelse samt ansøge om meritoverførsel. Se endvidere kapitel 5 om meritoverførsel. Skolen opmuntrer desuden til udlandsophold i praktikperioden og bestræber sig på at hjælpe studerende, der ønsker et sådant. Kapitel 9: Andre regler Orlov Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 361 af 24. maj 2005 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser foreskriver, at studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af institutionen. Orlov kan normalt ikke bevilges, før den studerende har deltaget i eksamenerne efter det første studieår.

17 17/18 The Animation Workshop, Studieordning, september 2011, animationsuddannelsen Akademisk prøvetid og bortvisning En studerende kan overgå til akademisk prøvetid på grund af fravær, manglende fuldførelse af opgaver og/eller upassende adfærd under kurset som angivet af underviserne. Holdkoordinatoren og administratoren for bacheloruddannelsen afgør, om den studerende skal overgå til akademisk prøvetid. Den studerende får en aftalt prøvetid til at nå de mål, der er relevante for hvert enkelt tilfælde. Hvis den studerende herefter når de skitserede mål, kan han/hun igen overgå fra den akademiske prøvetid, hvis underviserne, koordinatorerne og administratoren er enige herom. Hvis den studerende ikke når målene, kan underviserne, koordinatoren og uddannelseslederen aftale at bortvise den studerende fra uddannelsen. Den studerende kan klage til uddannelseslederen for uddannelsen, hvis han/hun ikke er enig i denne beslutning. Klagen skal indleveres til uddannelseslederen for uddannelsen for The Animation Workshop højst to uger efter meddelelsen om afgørelsen. Dispensation The Animation Workshop kan tillade dispensation fra de regler, der er fastsat i studieordningen, som helt og holdent er udviklet af The Animation Workshop. Dispensation kan være motiveret af bestemte elementer i uddannelsen. Dispensation kan desuden være motiveret af prøveordninger, der er beskrevet på forhånd. Dispensation bevilges af uddannelseslederen i samarbejde med rådgivningskomiteen. Klager Klager vedrørende afgørelser truffet af The Animation Workshop i henhold til uddannelsesvedtægterne og nærværende studieordning, herunder regler fastsat i overensstemmelse med studieordningen, skal indsendes til The Animation Workshop højst to uger efter meddelelse om afgørelsen til den pågældende studerende. Hvis klagen omhandler juridiske spørgsmål, kan The Animation Workshops afgørelse ankes til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. I forbindelse med klager vedrørende eksaminer henvises der til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Ændringer af studieordningen Efter at have forelagt sagen for uddannelsesrådet godkender rektor for VIA University College studieordningen, så eventuelle ændringer træder i kraft ved starten af studieåret eller ved starten af nye hold. The Animation Workshop kontakter potentielle kunder, inden studieordningen færdiggøres, og herefter i tilfælde af betydelige ændringer.

18 18/18 The Animation Workshop, Studieordning, september 2011, animationsuddannelsen Overgangsordninger Hvad angår ændringer af placeringen af bestemte kurser, herunder praktikperioder, får eventuelle ændringer af studieordningen kun betydning for studerende, der er startet på animationsuddannelsen efter indførelsen af ændringerne. De studerende kan dog ansøge om at komme til at sortere under den nyeste gældende studieordning. Ansøgningen skal stiles til lederen af bachelorafdelingen. Kapitel 10: Ikrafttrædelsesdato Dette dokument træder i kraft fra og med august 2011 Studierektor The Animation Workshop VIA University College Morten Thorning Leder af bachelorafdelingen The Animation Workshop VIA University College Michelle Nardone

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Sidefagssupplering i medievidenskab

Sidefagssupplering i medievidenskab Sidefagssupplering i medievidenskab Center for Medievidenskab udbyder sidefagssupplering i medievidenskab fra efteråret 2003. Undervisningen består af to moduler: Første modul er i medieproduktion, der

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion (Ændring af uddannelserne til digital media og web-integrator) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg Eksamensreglement Teknisk Gymnasium Silkeborg Maj 2015 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Adgang til prøver... 3 3. Antal prøver... 3 4. Beståelseskriterier... 4 5. Projekteksamen... 4 6. Skriftlige prøver...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 18. august 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v....3 Optagelse af elever...3

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje. Modulbeskrivelse for modul 11 2014/2015 Tandpleje - profession, kundskabsgrundlag og metode 1

Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje. Modulbeskrivelse for modul 11 2014/2015 Tandpleje - profession, kundskabsgrundlag og metode 1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje Modulbeskrivelse for modul 11 2014/2015 Tandpleje

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Værd at vide om eksamen

Værd at vide om eksamen Værd at vide om eksamen Om eksamen... 2 Eksamensbekendtgørelsen... 2 Beskrivelse af prøver/formalia... 2 Adgang til prøver... 2 Sygeprøve/omprøve... 2 Førsteårsprøven - erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser...

Læs mere

medieproduktion og ledelse

medieproduktion og ledelse information om praktik medieproduktion og ledelse modul 9-10 indholdsfortegnelse side 2: Info til praktikanten side 4: Tidsplan for valg af praktiksted og praktikperiode side 5: Info til praktikstedet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

Stu t die i ordnin i g 20 2 1 0 4-16

Stu t die i ordnin i g 20 2 1 0 4-16 Studieordning 2014-16 Formål, fagligt indhold og kompetencer 1 Formål Uddannelsen til Danish Addiction Counselor (DAC) har til formål at gøre den studerende i stand til at varetage rådgivning og behandling

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv

Læs mere

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse

Læs mere

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Du skal aflevere ansøgningen en SVU-administrator*. 1. Husk at læse vejledningen ansøgningsskemaet Udfyldes af SVU-administrator

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i grafisk fortælling. The Animation Workshop VIA University College

Studieordning Professionsbachelor i grafisk fortælling. The Animation Workshop VIA University College Studieordning Professionsbachelor i grafisk fortælling The Animation Workshop VIA University College Marts 2013 Indhold 1. Studieordningens lovgrundlag og ikrafttrædelse... 4 1.1 Lovgrundlag... 4 1.2 Ikrafttrædelse...

Læs mere

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen EKSAMENSREGLEMENT Akademiuddannelsen 2012/2013 1. Akademiuddannelsen Uddannelsen, der er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, består af et antal linjer, der retter sig mod centrale funktioner

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modul 9. Psykiat. Navn: Hold: VIA UNIVERSITY PEH/TRHJ

Modul 9. Psykiat. Navn: Hold: VIA UNIVERSITY PEH/TRHJ Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus s ------------------------------------------------------------------- Individuel Klinisk studieplan Modul 9 Psykiat trisk Ergoterapi Opdateret Februar 2014 PEH/TRHJ Navn:

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2014-2015

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2014-2015 Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2014-2015 1. Undervisning generelt: Undervisningen på Det Fynske Kunstakademi varetages primært af tre professorer (kunstnere), en underviser i kunsthistorie/kunstteori

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere