Jesper Larsen, Bornholms Højskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jesper Larsen, Bornholms Højskole"

Transkript

1 Evalueringsrapport efter afholdt orlov i FFD regi 2010 Jesper Larsen, Bornholms Højskole Jeg blev bevilliget 3 måneders orlov fra FFD, og denne orlov havde jeg flere formål med. Samlet set ville jeg reflektere over hvad højskole er i sig selv. Dette har bragt mig fra generelle betragtning vedrørende innovationer på højskoler, over et konkret højskoletiltag, frem til dele af min egen rolle som højskolelærer. Indsigterne fra dette arbejde er ikke kommet stringent kronologisk som det fremgår af ovennævnte opremsning, således at det ene emne har ledt til det andet. Processen har snarere været en parallel arbejdsgang således at de tanker, der har været et spildprodukt i den ene sammenhæng, har været centrale i en anden sammenhæng. Jeg har således arbejdet på alle ovennævnte emner samtidig, og den eneste direkte sammenhængen mellem emnerne er, at det drejer sig højskole og innovationer og oplevelser, og at arbejdet med det ene emne, har genereret tanker der har befrugtet de andre emner. 1. Perspektiver på højskole væsenet. Jeg har i en periode kunnet hellige mig et masterstudie vedrørende oplevelsesøkonomi, crt.dk/master_oplevelsesledelse som jeg har før orloven har fulgt i et år, og jeg har således kunnet være fuldtidsstuderende i orlovsperioden. Dette studie har jeg integreret i min lyst til at komme dybere ned i en hjørne af det abstrakte begreb Højskolens væsen. Jeg har ladet mit 2. modul på masteruddannelsen omhandle højskole. Specifikt har jeg ladet tanker omkring hvordan innovationer udvikler sig på højskoler, været temaet. Titlen på opgaven er Innovationer i Højskolen og kan ses i bilag 1. Opgaven blev afleveret lige før jul 2009 og blev forsvaret i slutningen af januar Den vedlagte udgave er ikke identisk med den afleverede opgave, da kravet til det akademiske niveau i den afleverede udgave føltes snærende, og jeg derfor har tilføjet en del til den vedlagte udgave. Derved skal den ikke ses som et videnskabeligt arbejde, men en række refleksioner i en vis struktur. Derfor er det heller ikke relevant at henføre konklusionerne til de undersøgte skoler, men jeg mener stadig at resultaterne kan henføres til Højskolen som bevægelse. 2. Energiforsyning i et oplevelsesperspektiv. Som en udløber af tankerne om innovationer på højskoler har jeg haft stor lyst til at komme tættere ind på, hvordan man som skole kan arbejde med en mere bæredygtig energiforsyning. Orloven har således, ud over studiet, givet mig mulighed for at tage på studietur til Samsø, med det formål at opleve et øsamfund, der er langt foran Bornholm. Samsø er en 1:10 model af Bornholm med sine 5000 indbyggere i forhold til Bornholms Desuden har Samsø en højskole. Herudover har jeg været på studietur til Mallorca, som med sine lidt over indbygger er antalsmæssigt i forholdet 10:1 mht. indbyggere sammenlignet med Bornholm. Turen var en integreret del af masterstudiet, og jeg deltog i gruppen Energi og miljø. En rapport fra turene er vedlagt som bilag 2 og et oplæg til hvordan Bornholms Højskole kan arbejde mere konkret med integration af vedvarende energi er vedlagt som bilag 3. Projektet med at indarbejde disse tanker på Bornholms Højskole har haft flere omdrejningspunkter: a. Iværksættelse af et projekt der giver vedvarende energi en større plads på højskolen, kunne evt. give tættere kontakter til det bornholmske lokalområde vedrørende bæredygtig energi, evt. med den motivation at Bornholms Højskole kunne blive en form for forandringsagent eller bare en solid medspiller i denne kontekst på Bornholm.

2 b. At tilføre højskolen et højaktuelt og forfriskende nyt emne til skolens undervisningsudbud, enten som et konkret kursustilbud, eller som et emne på de øvrige kurser. c. At give højskolen et grønt image, der ville have en chance for evt. at lægge sig op ad den stort anlagte Bornholmske strategi Bright Green Island d. At jeg som lærer på Bornholms Højskole ville kunne komme til at arbejde med et nyt og spændende emne, bæredygtig energi i et oplevelsesperspektiv. 3. Højskolelæreren som en oplevelse. Man kommer ikke uden om at man selv er en del af oplevelsen, når man optræder som højskolelærer overfor kursister. Mange års forsøg på at underspille denne rolle vil jeg nu erstatte med at vedkende mig rollen. Dette er blevet gjort med en hjemmeside, der giver kursisterne en mulighed for at komme lidt tættere på mig som højskolelærer. Hjemmesiden er således også muliggjort af orlovsperioden. Adressen er foredragbornholm.dk. Desuden har jeg udviklet på sommerens cykelkurser bl.a. med henblik på at elcykler skal blive en del af kurset. I den forbindelse har jeg arbejdet med udviklingen af en hjemmeside der kan ses her, cykelkursus.dk 4. Udvikling af nye foredrag. Jeg har læst op på en række af mine foredrag og jeg har udviklet 5 nye foredrag, som har titlerne: a. Bornholm i et oplevelsesperspektiv b. Bright Green Island, Bornholm i det nye årtusind c. Byskriverens Søn, om Svanekebo og elefantridder Johan Nikolai Madvig d. Bornholm under den kolde krig e. Vilhelm Herold, fra bagerdreng til verdensstjerne Helt ude af den ovenstående sammenhæng har jeg arbejdet videre på et projekt der er gået fra at være en joke overfor mig, til snart at ville tages alvorligt (igen af mig selv). Jeg har gennem et stykke tid produceret små lerfigurer, kaldet Bornholmske Mænd, og har i orlovsperioden fået produceret nok til at kunne udstille. I den forbindelse har jeg lavet en hjemmeside der hedder bornholmskmand.mono.net Besøg i perioden 1. Studietur. I forbindelse med besøget på Samsø besøgte jeg flere af øens installationer, (vindmøller, og solfangeranlæg), og øens energiakademi. Desuden besøgte jeg Samsø Højskole, hvor jeg havde et spændende ophold med snak med forstander, pedel og flere andre. Jeg besøgte desuden en række perifere steder som ikke kunne forventes at have noget direkte med energitiltagene at gøre og derfor kunne give mig værdifuld information om hvordan disse energiprojekter blev opfattet generelt på øen. 2. Studietur. Studiebesøg på Mallorca med CRT, se link om turen her 3. Studietur. På min tredje studietur var jeg på Vallekilde Højskole, Den Rytmiske Højskole og på Isterød Højskole og har desuden været i kontakt med FFD og flere andre højskolefolk som jeg kender fra andre sammenhænge. Jeg gerne sige tak til dem der brugte tid på mig og projektet, og tak for mulighederne for at bo og spise på de besøgte skoler. Herudover har jeg haft kontakt til steder og folk på Bornholm. 2

3 Bilag 1 Opgaven Innovationer i Højskolen 3

4 Master i Oplevelsesledelse i Yderområder Modul 2: Ledelse, strategi, innovation og organisation, 2009 Innovationer i Højskolen Center for Regional og Turismeforskning, (RUC) Jesper Lindstrøm Larsen 4 Vejleder: Jørn Kjølseth Møller

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Problemformulering og en afgrænsning af opgaven Afgrænsning Metodiske overvejelser Kvalitativ undersøgelse Hermeneutiske cirkler Casestudiet som metode Konkret plan Teori Definition på Innovation Fra gode ideer til innovation Innovationer i højskoler Højskolen som en lærende organisation Gennemgang af oplevelsesbegrebet: Hvad kendetegner højskoler som oplevelsesøkonomisk virksomhed? Interviewets forståelsesformer Arbejdet med de fundne data Hvilke skoler og hvorfor Indsamling og bearbejdning af data Forsøg på at anskue Analyse og diskussion Hvad kendetegner innovationer indenfor højskolevirksomheden

6 Delkonklusion Hvor kommer ideerne fra til de innovative processer, der er med til at udvikle kursusudbuddet på Højskoler Delkonklusion Hvordan kan man som højskoleleder arbejde med at fremme innovative processer i en højskole Delkonklusion Sammenfattende konklusion og perspektivering Bilag Spørgeskema Litteraturliste og links

7 1. Indledning Denne opgave er et forsøg på at opfatte højskolen som en oplevelsesvirksomhed, for derved at få et andet perspektiv på skoleformen i forsøget på nemmere at kunne forstå hvordan innovationer forløber i denne skoleform. Der er nemlig et ret klart billede af at innovationer forløber lidt anderledes i typiske oplevelsesvirksomheder end i såkaldte almindelige virksomheder, og der er desuden en ret fast konsensus om at oplevelsesvirksomheder har et større pres på sig for at innovere end andre virksomheder. Innovation er et ord der hyppigt bliver brugt omkring en højskole, men ofte således at man omtaler den kreativitet som eleven får mulighed for at udfolde, ved at komme på højskolen og hvordan han således bliver innovativ i forskellige sammenhæng. Jeg oplever at man i mindre grad italesætter de innovative processer man arbejder med internt på højskolen. De er ellers spændende nok at søge efter i en bevægelse der er blevet mere end 150 år gammel, på trods af at ordet krise klæber til højskolen. Hvordan foregår det så når højskoler forsøger at lave morgendagens skole? Hvordan foregår de innovative processer? Hvor kommer ideerne fra, hvem opfanger dem og hvem er medvirkende til at de bliver ført ud i livet? Er det som følge af en sammenhængende strategi, eller er det mere den gode ide der selv bærer processen igennem osv.? Er det den livstruende situation der gør at man ikke hviler på laurbær, eller er det omvendt at man netop har ro til at innovere fordi man er så gennemsubsidieret? Måske er innovation en integreret del af det at være højskole, og måske kan arbejdet med at klarlægge hvor disse sker, afdække nogle nye sider af højskolen. Igennem mit undersøgelsesarbejde har jeg forankret mit fokus i udvalgte spørgsmål, som det kan ses i problemformuleringen, da det ville blive for uoverskueligt at prøve at besvare alle ovenstående spørgsmål dækkende. Resten af spørgsmålene vil blive berørt perifert igennem opgaven. 7

8 2. Problemstilling Højskolebevægelsen har mange år på bagen. Den første højskole blev etableret i Rødding i 1840 erne og herefter åbnede en lang række højskoler landet over. Højskolerne er født i et subsidieret miljø, og har med meget få undtagelser været drevet sådan helt op til vore dage. Ikke desto mindre har skolerne også ageret i et konkurrencemiljø, således at det ikke var en selvfølge at en højskole skulle eksistere, og flere højskoler er også lukket i tidens løb. Denne konkurrencesituation har tvunget højskolerne i større eller mindre grad til at omtænke deres udbud af kurser hele tiden, næsten altid med en skelen til om det giver kursister. Enkelte højskoler har dog haft en status der har muliggjort, at de har kunnet være mere konservative, og agere som fyrtårne der i stor udstrækning holdt fast ved det de var. Alligevel har alle højskoler været igennem en mere eller mindre omskiftelig udvikling med stor fokus på at prøve at være der hvor folk er eller snart får behov for at være. Denne udvikling er foregået med en fastholdelse i at højskolen er lige dele faglige kompetencer og almen dannelse. Både de faglige kompetencer og den almene dannelse har undervejs været diskuteret og har udviklet sig, men det har været ret fast indtil 1960 erne, at de faglige kompetencer er dem der forbereder eleven på et arbejdsliv, mens den almene dannelse har forberedt eleven på deltagelse i et fællesskab. Denne relativt lineære udvikling på begge områder får en ende i 1960 erne hvor de store omvæltninger i samfundet generelt, også får stor betydning for højskolerne. Knud-Erik Therkelsen, forstander på højskolen Østersøen skriver dette: Siden industrien fra midten af 1960'erne blev det dominerende erhverv i Danmark, er forbindelsen mellem arbejdsliv og højskole kappet. Industrien efterspurgte ikke mennesket i produktionsprocessen, andet end i rollen som maskinens forlængede arm. Medarbejderens bevidsthed kunne efterlades i omklædningsrummet sammen med overtøjet. Derfor kunne industrien heller ikke bruge højskolen, som netop lægger vægt på den menneskelige dannelse. Industrikulturen efterspurgte snævre, tekniskfaglige kvalifikationer hos medarbejderen. Udviklingen af de øvrige egenskaber, som mennesket måtte have, var industrien og arbejdslivet uvedkommende og havde set fra den synsvinkel, kun rekreative formål. Højskolebevægelsen kunne heller ikke bruge industrikulturen, og profilerede sig både holdningsmæssigt og indholdsmæssigt i skarp modsætning hertil. Højskolerne gjorde i stigende grad en dyd ud 'af, at et højskoleophold skulle være unyttigt og ikke umiddelbart kunne bruges i et praktisk, professionelt eller kommercielt formål 1 Det gamle grundtvigske ord Menneske først, kristen så får herved en ny betydning. Da Grundtvig udtalte dette var der en generel forståelse hos alle at det var en helt integreret del af det at være et menneske, at man havde et arbejde, eller et kald eller på anden måde gjorde fyldest i fællesskabet. Således har både den 1 s 43 8

9 faglige fokusering og den almene dannelse haft til formål at styrke den enkeltes evne til at deltage i og gøre noget for fællesskabet ernes og 70 ernes frigørelsesproces for den enkelte person kommer i høj grad til at præge højskolerne, og 80 ernes store arbejdsløshed bliver ligeledes en udfordring og mulighed. Højskolens vigtigste projekt bliver nu at danne det enkelte menneske til et liv der ikke nødvendigvis inkludere et arbejdsliv. En stor udfordring for Højskolen En anden konsekvens af 60 erne og 70 erne omvæltninger, var den større indflydelse eleverne fik på undervisningen. Det har altid været en grundsætning at eleverne skulle lære det de havde trang til, men samtidig var der en lidt dogmatisk holdning om at trang skulle ses i perspektiv af hvad de havde brug for, for at kunne blive gode samfundsborgere. Det meste af hvad de havde trang til vidste de endnu ikke selv hvad var, da de jo netop var kommet på højskole for at lære det. Derfor blev elevernes trang ofte defineret af forstanderen og de lærere der netop havde indsigt i den dannelse, der var målet for eleverne. I de hektisk oprørsår ændredes dette og eleverne krævede nu at det var deres følte trang, der skulle være udgangspunktet for undervisningen, hvilket giver elevgruppen en helt anden og vigtigere rolle i skabelsen af en skole og et skoleliv. Endnu en stor udfordring for Højskolen. I 90 erne udfordres højskolen af de små årgange. Således opleves i 1994 et fald i antallet af årselever på 2.200, svarende til ca. 30 pct. I samme periode er antallet af folkehøjskoler faldet med ca. 15 pct. Det er fortrinsvis aktiviteten på de lange kurser, der er faldet. Der er hermed relativt set sket en forskydning fra lange til korte kurser. Faldet i søgningen til folkehøjskolerne skyldtes dels, at rekrutteringsgrundlaget var blevet mindre med de små ungdomsårgange, dels at en mindre del af de unge søgte højskolerne. Den korte periode, aktivitetsfaldet skete over, bragte højskolerne under et økonomisk pres. Dette pres foranlediger et større arbejde i 1997, hvor målet er at afklare, eller måske bestemme hvad Højskolen er, eller skulle være. Måske kan man sige at noget af behovet for denne afklaring af hvad Højskolen er eller bestemmelse af hvad den skal være, kommer fra de førnævnte store omskiftninger fra 60 erne, i forholdet mellem hvem der er toneangivende i den bevægelse, der nu på internt organisatorisk og idemæssigt plan selv er i bevægelse. Svaret i 1997 fra FFD bliver følgende: Kerneydelsen: Folkelig oplysning, der i et samspil af undervisning og samvær sigter på udvikling både af almen og kulturel dannelse og eksistentielle personlige kompetencer. Periferiydelser: udvikling af faglige kundskaber og særlige færdigheder (faglige forskoler) sikring af et nært socialt og hyggeligt samvær (ferietilbud og varmestue) pleje af fritidsmæssige og rekreative behov især kunstneriske og idrætsmæssige aktiviteter (hobbyvirksomhed) Og så er der grænseydelserne 9

10 - de "bløde kvalifikationer", som er i grænseområdet mellem højskolens kerne- og periferiydelser, såsom: kreative og innovative evner samarbejdsevner og kommunikative evner, ansvarsbevidst, loyal og social motiveret for at lære nyt, omstillingsparat, fleksibel initiativrig, selvstændig, gå-på-mod og engagement. 2 (Hans Jørgen Vodsgård, 1997) Hvis man igen i 2009 skal forsøge et lignende arbejde med at definere hvad højskolerne er, tror jeg det blive sværere end i I hvert fald hvis der skal opnås enighed om det på skolerne. Specielt tror jeg der vil blive problemer hvis den enkelte skole evt. ville blive afskåret fra aktiviteter og kursusudbud pga. en sådan vedtagelse. Problemet er nemlig at samtidig med at de enkelte skoler henvender sig til unge der føler sig frigjort fra store dele af højskoletradition, så er det tydeligt at skolerne ligeledes bliver mere og mere frigjort fra selvsamme tradition. Man bringer ikke mere eleven derhen hvor han skal, men derhen hvor han vil, og flere og flere skoler gør ikke hvad de skal men hvad eleverne vil. I innovationssprog kan man sige at den radikale procesinnovation som paradigmeskiftet i 60 erne og 70 erne kan kaldes, er blevet efterfulgt af en række såkaldte inkrementale procesinnovationer igennem de sidste 30 år, hvor det er tydeligt at man for hver ny inkremental innovation bevæger sig væk fra et arketypisk billede af Højskolen, med morgensang, forstanderen som det sikre kulturelle bolværk, dyrkelsen af forpligtende samvær, lærere der bor og lever sammen med eleverne i relativ ligeværdighed osv. Et interessant tilfælde af inkremental innovation af et begreb er den udvikling jeg oplever i brugen af begrebet almen dannelse. Alle højskoler har almen dannelse indbygget i sig. Om ikke andet fordi det skal de ifølge loven. Det interessante er den rolle dette begreb efter mine erfaringer har fået. I næsten alle sammenhænge hvor jeg har mødt begrebet blive overvejet i højskolesammenhæng, har emnet været hvordan man mon skal sikre at leve op til lovgivningen. Man har ikke noget grundlæggende imod almen dannelse, men det opleves absolut ikke af mig at de pågældende lærere eller andre ansatte virkelig føler at de arbejder i en organisation, en virksomhed eller hvad man nu skal kalde højskolen, der har som sit vigtigste formål at bibringe eleverne, kunderne eller hvad man nu skal kalde dem, almen dannelse. Den almene dannelse er efter min mening og oplevelse mere forankret i højskoleloven, end i højskolelivet. Jeg ved at mange højskolefolk vil protestere over denne påstand, enten på personlige vegne eller på vegne af deres skole, og mange har ret i deres protest, da der dog stadig er skoler der har almen dannelse som den vigtigste faktor i et reelt og følt værdigrundlag. Der er dog nogen af de protesterende, som jeg vil fastholde påstanden overfor. Måske har en sådan skole indskrevet ordet almen dannelse i deres værdigrundlag, og de har indskrevet ordet i alle undervisningsplaner, men man har samtidig innoveret ordet således at det ikke står i vejen for det man virkelig vil på skolen, og således at lovgivningen stadig er tilfreds. Kommentarer som at der er sgu da masser af almen dannelse i samværet omkring et spil golf. er et eksempel på 2 10

11 hvordan almen dannelse ikke opfattes som værende en del af ens mission, men hvor man har innoveret ordene så de næsten er ligegyldige. Selvfølgelig kan man risikere at begrebet almen dannede kun er korrekt hvis det ligner det man bibragte eleverne i 1920, i denne tankerække, men omvendt er det værd at tænke på at hvis alt er almen dannende, hvad skal vi så med højskoler. Det kan selvfølgelig godt være rigtigt at der vitterligt er almen dannelse i samværet omkring et spil golf, men sandsynligheden er mindre hvis kurset er arrangeret af de folk der har udtalt sætningen.. der er sgu da masser af almen dannelse i... Dvs. at en skole der forholder sig lidt stedmoderagtigt til begrebet almen dannelse, sagtens kan anerkende at det er almen dannelse der er erklæret som værende den enkelte højskole og Højskolebevægelsens hovedformål, af flere grunde. En grund kan være skolens evt. innovation af begrebet, således at det måske opfattes noget anderledes på denne skole end på andre skoler, og kan bruges til skolens reelle mission, selv om det måske derved opfattes anderledes end det var tænkt fra lovgivernes side. En anden grund kan være at skolen måske kan have svært ved at foreslå noget andet i stedet. Hvis man stadig vil kaldes højskole kan det være svært at sætte et andet begreb ind her i stedet. Så hvis et lignende arbejde som Vodsgårds i 1997 blev sat i gang i 2009, så tror jeg man vil opleve det fænomen, at der ikke er sket en radikal innovation i form af at ordene er ændret, men måske en inkremental innovation hvor ordene betyder noget andet. Det vil blive meget svært at sige hvad der er fælles for alle højskoler i dag. Væsentlige fællesnævnere i denne opgaves sammenhæng for alle højskoler er at De er eksamensfri De er kostskoler De er gennemsubsidieret De er underlagt en lovgivning der tilsikrer at mindst 50 % af undervisningen skal være af almendannede karakter Jeg vil påstå at Højskolen eller højskolerne er blevet virksomheder der i højere og højere grad virker på almindelige markedsvilkår, hvor man vil producere de produkter der bliver efterspurgt. Kampen om i hvor høj grad man er forpligtet overfor traditionen på de enkelte højskoler er dog ikke helt slut endnu. Der diskuteres voldsomt i højskoleverdenen, hvor beskyldninger som at man ikke kender historien bliver besvaret med kommentarer som åndssnobberi de forskellige retninger imellem. For mig at se ser det dog ud til at oplevelsen af det levende ord bruges til at få eleven indskrevet på skolen, mere end at få ham til at forstå budskabet. Herved er det levende ord, denne kerneydelse i højskolen, og det der helt fra starten skulle adskille skoleformen og undervisningen fra traditionel undervisning, blevet til en oplevelse der skal sælge højskolen, i stedet for at sælge budskabet. Dette ændrer noget på forholdet mellem de enkelte skoler i forholdet kollega-konkurrent, hvor man i højere grad end før bliver konkurrenter. Dette giver et større behov for at differentiere sig og at innovere. Kunderne, eleverne, er trænede oplevelsessøgende, og forventer i højere og højere grad nyheder. Der opleves dog også en retrobølge hvor unge søger de gamle og dogmatiske dyder, men ikke i en grad der nævneværdigt kan modvirke den førnævnte elev- og skoleindividualisering i skoleformen som helhed. Der er altså et stort pres på Højskoler i retningen at finde på nye tiltag, eller genfinde gamle travere i nye former for at matche 11

12 markedet, altså de unges behov. Skolerne skal innovere, og måske kan de lære noget af oplevelsesbranchens innovationsteorier. Oplevelsesbegrebet og innovationsbegrebet har mange berøringsflader. F.eks. fordrer den brugerdrevne innovation feedback fra brugerens oplevelse af produktet i bestræbelsen på værdiskabelse, hvorved oplevelsesøkonomien kommer til at indgå i et semantisk netværk, hvor brugeren har vægtig betydning 3 Omvendt viser en analyse af 2 oplevelsesvirksomheder i Jon Sundbo s bog Oplevelsesøkonomi ikke en klar sammenhæng mellem klassisk innovationsteori som defineret af Innovationsbegrebets far Schumpeter, så det kan svært at sige noget helt præcist om hvordan innovationer forløber i oplevelsesvirksomheder af den ene eller anden art. De fleste der har med oplevelser at gøre møder dog ofte kravet om nye tiltag fra oplevelsens forbruger. Dette bekræftes da også i analyser af oplevelsens psykologiske struktur fra bogen Oplevelsesøkonomi, vinkler på forbrug der i dette afsnit behandler udfordringen for dem der arbejder med oplevelser, fordi en vigtig ingrediens i oplevelsen er nydelsen og fordi at: Skuffelse på en måde ligger indbygget i nydelsens væsen. Det skyldes, at nydelsen netop er flygtig, og bundet til en forandring i aurosal-niveauet. Når forandringsprocessen aftager, klinger også nydelsen ud. Dette flygtighedsproblem forstærkes af nyhedsproblemet. Da nydelse beror på forskelsætten, er nydelsen ofte størst, når kilden til nydelse produktet eller hændelsen er ny eller uforudset 4 Der er således grundlæggende et behov for nyheder i oplevelsesbaserede virksomheder, og dette behov kalder på innovationer. 3 Oplevelsesøkonomi, vinkler på forbrug, s Oplevelsesøkonomi, vinkler på forbrug, s

13 3. Problemformulering og en afgrænsning af opgaven Hvad kendetegner innovationer indenfor højskolevirksomheden Hvor kommer ideerne fra til de innovative processer, der er med til at udvikle kursusudbuddet på Højskoler Hvordan kan man som højskoleleder arbejde med at fremme innovative processer i en højskole 3.1 Afgrænsning Det er selve undervisningen der vil være i fokus, og derfor ikke innovationer vedrørende f.eks. tekniske installationer eller andre sider af skolen, der ikke har noget med kursusudbuddet at gøre. Det skal dog nævnes at det ofte ses at arbejdsgangen på højskoler har det med at nedbryde grænserne mellem det teknisk-administrative system og kursusdelen. I situationer hvor der kan være tvivl vil situationen blive taget med og vurderet bagefter, hvorvidt dette har indflydelse på innovationsbestræbelser vedrørende kursusudbuddet. Der vil være mere fokus på idegenereringen der lægger op innovationerne, og mindre på implementeringen af innovationerne. 4. Metodiske overvejelser 4.1 Kvalitativ undersøgelse Indledende overvejelser vedrørende indsamling af data på grundlag af egen erfaring fra egen skole, synes ikke at give mulighed for at fastlægge kategorierne i undersøgelsen på forhånd, hvorfor en åben og eksplorativ interviewform er valgt med vægt på at søge kvalitative data. 4.2 Hermeneutiske cirkler Det er et problem at det ikke synes muligt at udlede data, uden i høj grad at bruge egen erfaring som højskolelærer, tillige med de erfaringer som undersøgelsen selv skaber. Da det derved synes at hermeneutiske cirkelslutninger er forudsætningen for at kunne indsamle data, vil det stille store krav til mig som undersøger i forbindelse med tolkning af disse data. For at modvirke en uundgåelig subjektiv 13

14 påvirkning af resultatet, vil der blive tilstræbt en aktiv perspektivisme 5 hvor egen påvirkning af rammerne for indsamlingen af data, og påvirkningen af selve data vil blive søgt bevidstgjort. Specielt har mine overvejelser gået i retningen af, at det er vigtigt at afklare min intentionalitet i forbindelse med tolkning af data, da intentionalitet skaber fænomener og da det der undersøges er fænomener. Således kan jeg nemt selv have skabt det jeg tror jeg har fundet. Jeg vil hele tiden stræbe efter at vaske tavlen ren ved nye perspektiver på mine data, og modvirke forforståelsens tendens til at lede resultatet af en dataanalyse i en bestemt retning. Derved er det mit håb at jeg kan bruge mine 10 års ansættelse i højskoleverdenen til at fremme undersøgelsen. 4.3 Casestudiet som metode Casestudiet er egnet til at foretage dybtgående undersøgelser af komplekse fænomener, som kun meget vanskeligt lader sig overskue. Der findes flere definitioner af hvad et casestudie egentlig er. Professor Alan Robsons, der er psykolog, og har skrevet en række bøger om caseforskning, er fortaler for at casestudiet specielt bruges til at fremme forståelsen af et fænomen for at udvikle nye hypoteser og teorier, en bottom-up tilgang til emnet, og herunder ikke skelne mellem kvantitative og kvalitative data. Her er et citat: Casestudiet er en strategi til empirisk udforskning af et udvalgt nutidigt fænomen i sin naturlige sammenhæng ved anvendelse af forskellige datakilder, der kan anvendes i en bevisførelse 6 Casemetoden ud fra Robsons tankegang er derfor valgt i denne opgave da innovative processer er komplekse fænomener, der er svære at undersøge udenfor deres kontekst, og da jeg vil forsøge at bruge alle oplysninger og indtryk ligeværdigt som data Selve casen drejer sig om hvordan de enkelte højskoler udvikler deres kursusudbud, mens den overordnede lære af dette, analyseenheden 7, omhandler hvordan innovationer sker på højskoler. Det aktuelle valg af casemetode har til formål i højere grad at udforske end at beskrive eller bevise noget i forbindelse med hvordan højskolerne innoverer deres undervisning. Valget af skoler bygger på ønsket om primært at undersøge typiske og eksemplificerende cases. De 3 skoler Bornholms højskole, Vallekilde og Den Rytmiske er valgt da de formodes at ligne hinanden i en vis udstrækning, mens Isterød er kommet til i 11. time og er medtaget som et eksempel på en modsætning. 5 At fremstille kvalitative data, s Robson, C. (2002). 7 Analyseenheden er den mest præcise afgrænsning af det eller de fænomener, man vil undersøge 14

15 4.4 Konkret plan Jeg vil studere et antal skoler, 4 i alt inklusiv min egen, for at få så mange data som muligt indenfor en rimelig ressourceramme. Indledningsvis vil jeg kontakte FFD 8 for at få foreningens umiddelbare opfattelse hvilke højskoler der evt. ville kunne være interessante til min undersøgelse. Herefter undersøges de valgte skolerne ved et studie af deres hjemmesider, og jeg vil forsøgsvis reflektere over hvordan jeg selv opfatter innovationsprocesser på egen skole. Med disse oplysninger kan jeg udfærdige en række hjælpespørgsmål til interview, og vil herefter interviewe på min egen skole. Herefter vil jeg besøge de øvrige 3 skoler og gennemfører interview med ansatte på skolerne. Jeg vil forsøge at interviewe personer der er tæt på beslutninger, og har været på skolen længe eller som på anden måde har indsigt hvordan man udvikler skolen mht. kursusudbuddet. Jeg vil også lægge vægt på mere indirekte data, såsom hvordan bygninger, forretningsgange, stemninger ol. understøtter eller modsiger de konkret indhentede oplysninger fra den enkelte skole. Disse resultater vil jeg forsøge at sammenfatte som et helhedsbillede for hvordan innovationer sker på skoler, ved at forsøge at generalisere ud fra de indsamlede data. Dette vil ske ved at antage en tese og herefter anskue de indsamlede data i dette lys. Da antallet er cases er lille vil denne generalisering således blive en teoretisk generalisering på baggrund af argumenter for eller imod. 9 Jeg havde yderligere planer om at få et interview med forstanderen af den kommende Roskilde Højskole Jesper Øland, som slår sig op på at være ung og fanden i voldsk, og på at ville trække på energien fra Roskildefestivalen 10, hvor begge dele ser ud til at skulle ligge til grund for den nye skole, men han var desværre på for øjeblikket på barsel. Databearbejdelse og analyse Jeg har valgt at præsentere de indsamlede data i afsnittet 8. Analyse og diskussion i stedet for i et selvstændigt dataafsnit for at få en naturlig sammenhæng mellem data og analysen, da det virker som at disse data pga. deres fænomenologiske natur har svært ved at stå alene i et afsnit og netop kræver overvejelser for at eksistere. Jeg har også valgt sammenfatte alle de undersøgte skoler under overskriften fra problemformuleringen, da opgaven ellers kommer til at virke fragmenteret og i øvrigt bliver for omfangsrig. Når analysen bliver foretaget ud fra hvert enkelt spørgsmål fra problemformulering, bliver det nemmere at indkredse den dertilhørende analyseenhed. Dataafsnittet bliver brugt til at beskrive arbejdet med de indsamlede data. 8 Højskoleforeningen 9 Yin R. Case Study Research

16 5. Teori 5.1 Definition på Innovation Der er mange bud på en sådan definition, men alle definitioner jeg har stødt på, indeholder et krav om at hvis noget skal være innovativt så skal det indeholde et kreativt element. Desuden er det et krav at denne kreativitet på en eller anden måde ender i et produkt. Ordet produkt tænkes ret bredt og kan således være et ændret kursusudbud. Det væsentlige ved ordet produkt er, at man automatisk får tanken at det er noget der skal sælges eller i hvert fald noget som nogen har brug for. Eksempelvis definition på innovation. : A process by which an idea or invention is translated into a good or service for which people will pay I denne definition er nævnt at nogen skal ville betale for produktet. Dette er i overensstemmelse med at nogen skal have brug for det, men passer ikke med situationer hvor det ikke er penge der flyder mellem mennesker, og hvor ordet betaling bliver et problem for en fastlæggelse af en definition. Eksempel: En ide der bliver implementeret på biblioteksområdet, som medfører at langt flere låner bøger, vil jeg mene har ret til at blive kaldt en innovation, selv om der ikke er nogen der direkte betaler for lån af disse bøger. Her vil man måle på om nogen tager imod produktet. Man kan måske sige at hele det offentlige system i princippet er bygget på denne form for altruisme 11. Udtrykket At nogen vil betale for.. kan ikke umiddelbart bruges her. Jeg mener at ordet betale er uhensigtsmæssig til at indgå i en definition af ordet innovation For alligevel at fastholde at kreativiteten skal ud over rampen i en konkretiseret form, der gør det muligt og ønskeligt at andre tager den til sig, vil jeg gerne bruge ordet marked. Hvis man bruger ordet marked behøver man ikke at bruge ordet produkt da det nærmest er indlejret i begrebet marked. Hvis man således udvider sin opfattelse at en ellers traditionel opfattelse af begrebet marked, udvider man automatisk også opfattelsen af begrebet produkt. En fordel ved brugen af ordet marked kan også være at man afgrænser rummet omkring ordet kreativitet. Dette kan være nødvendigt for at udskille kunstens verden i definitionen, da intentionaliteten bag kreativiteten når man arbejder som kunstner ikke er at søge markedet, selvom kunstnere ofte efterfølgende søger at sælge deres kunstværker. I vores undervisningsforløb på masteruddannelsen er vi blevet præsenteret for en sætning som jeg vil antage: Innovation er når kreativiteten møder markedet I denne opgave ses nuværende og kommende elever som markedet, og kreativiteten som de ideer der er i spil i bestræbelsen på at udvikle skolernes kurser. 11 Altruisme, en moralsk grundholdning eller væremåde kendetegnet ved, at den enkelte søger at fremme andres vel uden tanke for egne interesser og behov, Den store Danske 16

17 5.2 Fra gode ideer til innovation Jeg vil reflektere lidt over ledelsens betydning for innovationer og især 2 delemner af dette, som er vurderet at være af betydning for opgaven. Det ene delemne omhandler hvordan arbejdets ledelse og tilrettelæggelse influerer på sandsynligheden for at der bliver skabt ideer i virksomheden. Det andet delemne udspringer af selve definitionen på innovation, hvor det er tydeligt at der er et element af handling i ordet møder. For at kreativiteten skal kunne forarbejdes og udvikles og komme til at møde markedet, skal der beslutningstagere ind over. I de fleste virksomheder vil det nok dreje sig om den øverste ledelse på et eller andet tidspunkt i processen. Man kunne forestille sig at hvis man i et forsøg på at afdække innovationer i en virksomhed lavede et skema der viste hvor ideerne kom fra, og et andet der viste hvem der foretog de innovative tiltag, så ville man se en forskel. I et sådant tænkt eksempel er det en mulighed at ledelsen er stærkere repræsenteret i sidstnævnte gruppe, fordi de naturligt er med til udførelsen af ideer, og derved også nemt bliver medejere af innovative tiltag, de evt. ikke fik ideen til. Det er idegenereringen der lægger op til innovative tiltag, der vil være fokus på i denne opgave og, ikke implementeringen af selvsamme tiltag. Ikke desto mindre vil der blive lagt vægt på at de tiltag der bliver søgt oplysninger om, rent faktisk er blevet til innovative tiltag, altså mødte de markedet, da de ellers, efter definitionen jo bare gode ideer. 5.3 Innovationer i højskoler Grundtanken for mig som højskolemand er at kunderne, eleverne, er medejere af skolen uden at de dog er med hele vejen ind ti f.eks. et bestyrelsesmøde, eller et lærermøde. Denne rolle eleverne indtager, mener jeg gør at innovationer på højskoler kan betragtes som brugerdrevne. Hvis man kører højskoletanken helt ud og udnytter eksamensfriheden til at gennemføre sætningen at Højskole er der hvor elevernes trang og lærernes evner mødes 12 kan man måske kalde denne innovation for 5 generations innovation pga. den tilsyneladende store integration af kursister i virksomheden. Især hvis elevernes trang defineres af dem selv. Generation First and second Third Key features Need pull, technology push Recognizing interaction, feedback loops Fourth Upstreams, downstreams with key suppliers, integration within the firm, emphasis on linkages and alliances fifth Systems integration, extensive network, flexible and customized response, continuous innovation 12 Ludvig Schröder, forstander på Askov Højskole indtil

18 13 Managing Innovation Man kan dog godt kalde en innovationsproces brugerdreven, selv om den evt. ikke kvalificerer sig til at være 5. generations innovation. Proces innovation overfor produktinnovation Når højskoler betragtes som oplevelsesvirksomheder som ovenfor anført bliver der en højere grad af ligeværdighed mellem oplevelse og undervisning. Spørgsmålet er så om et bevidst arbejde på at bibringe hinanden, lærer og elever imellem, en bedre oplevelse kan kaldes for produktinnovation. Hvis oplevelsen er et produkt på linie med konkret undervisning er det vel en produktinnovation. Jeg vil forsøgsvis fastlægge at et produkt i højskoleundervisnings-sammenhæng er det man havde planlagt at gennemføre, hvad enten det er undervisning eller anden højskoleaktivitet, mens jeg vil kalde selve udførelsen for en proces. Herved kan man kalde arbejdet med at indføre nye fag til produktinnovationer, mens den letpåvirkelige gennemførelse af undervisning, kaldes procesinnovation. Dette kan komme til at påvirke opfattelsen af hvordan innovationsprocessen forløber, idet der kan være stor forskel på hvor stor påvirkningen er fra eleverne, til enten gennemførelsen af et fag, og indførelsen af nye fag, altså forskel på indflydelsen af processen overfor indflydelsen på produktet 5.4 Højskolen som en lærende organisation Selvstyrende værdier Handlinger Fejltilpasning eller fejl Figur 1. Argyris, s. 95, 1990 Enkelt loop læring Dobbelt loop læring Figur 1 illustrerer hvordan læring kan ske på flere niveauer. Ved den såkaldte enkelt loop læring overvejer man ikke sin problemløsningsstrategi, men løser bare problemet. I dobbelt loop læring går man ned i sine grundlæggende antagelser for at blive udfordret på alt det, der i enkelt loop læring er blevet rutiner og vaner, og som man er holdt op med at tænke over. Problemerne ved en dobbelt loop læringsproces løses samtidig med at de gældende normer og værdier sættes under debat. Her sættes egentlig spørgsmålstegn 13 Managing innovation, s77 18

19 ved personernes samlede sæt af "fremsatte teorier". Hvorfor handler vi på denne måde, og hvorfor løser vi problemer på denne måde? Hvilke holdninger ligger til grund for at gå frem på netop denne måde? 14 Ind imellem ser man benævnelsen 3 dobbelt loop, og selvom betegnelsen vist nok ikke er helt officiel, så vil jeg gå lidt videre med den i relation til den generelle udvikling i hele højskolebevægelsen. En 3 dobbelt loop læring henfører til at man ikke kun stiller spørgsmål til sig selv om hvorfor man gør som man gør, men stiller spørgsmål til hvem man er. En 3 dobbelt loop-læring kan betegnes som et paradigme skift. Netop et sådant paradigmeskift påstår jeg at højskolen har gennemgået i 1960 erne og 70,erne hvor man gradvis skiftede fra at give eleverne hvad de burde have, til at give dem hvad de vil have. Yderligere overvejelser hvorvidt dette rent faktisk er rigtigt giver et broget billede. Problemet kommer af besværet med at definere hvad højskole er. I afsnit 2 Problemstilling er oplistet en række punkter der kaldes for højskolens kerneydelser. Disse er oplistet af Vodsgaard på vegne af FFD, og at FFD finder behov for at opliste dem viser, efter min mening, at det åbenbart ikke var helt klart for alle, hvad kernekompetencerne egentlig var. Højskolens narrative vadested bliver omtalt nærmer i afsnit 2, og afspejler samfundets udvikling og viser klart højskolens forbundenhed med det samfund det er lejret i. Derved kan det være svært at afgøre om man som organisation fuldstændig har ændret den man er, eller om man netop stadig er den samme, nemlig en organisation, der tjener et samfund, men at det er samfundet der er ændret. Herunder har indsat en sætning, hentet fra Vodsgaards liste i afsnit 2 vedrørende hvad der højskolens kerneværdi: Folkelig oplysning, der i et samspil af undervisning og samvær sigter på udvikling både af almen og kulturel dannelse og eksistentielle personlige kompetencer Jeg tror man sagtens kan tilslutte sig denne formulering tilbage i 1850 erne, og igen i 1900 og i 1950 og sågar også i dag i Jeg tror til gengæld at der ville være problemer hvis man ved hjælp af en tidsmaskine kunne sende de selvsamme folk frem og tilbage i tiden, for på samme måde at skulle godkende selve undervisningen. Hvad er f.eks. almen dannelse? Hvis man slår ordet almen op i nudansk ordbog bliver det angivet til at betyde det som berører de fleste eller alle mennesker 15. Igen med reference til afsnit 2. Herved kan det blive svært at vurdere hvor højskolen befinder sig på en skala mellem dogmatisk gammeldags og hyper-holdningsfleksibel, da ordene man skal vurdere udfra nok ikke dækker der samme i nutid og datid. 14 %C3%A6ring&cd=2&hl=da&ct=clnk&gl=dk

20 5.5 Gennemgang af oplevelsesbegrebet: Oplevelsesøkonomi er en udtryk inden for erhvervsøkonomien, der henfører til salg af en oplevelse direkte, eller til den situation hvor oplevelsen leveres i tilknytning til salg af en vare eller en tjenesteydelse, med en merværdi for varen eller tjenesteydelsen til følge. Dette er i hvert fald den danske brug af begrebet. Desuden bruges begrebet ind imellem til at beskrive den megatrend der føjer sig til en lang række af postindustrisamfundets betegnelser, og opfattes af nogen til at være en videreudvikling af servicesamfundet. Hele området Oplevelsesøkonomi er relativt ungt, og der er derfor endnu ikke blevet etableret en helt fast definition på hvad begrebet indeholder, hverken på nationalt plan, eller på internationalt plan. I Internationalt perspektiv kan man f.eks. i Sverige konstatere at man ikke bruger begrebet Oplevelsesøkonomi, men i stedet taler om en Oplevelsesindustri, og viser derved at man opfatter begrebet snævert til at omfatte virksomheder der beskæftiger sig med oplevelser som det egentlige produkt. Dette er i modsætning til den almindelige brug af begrebet i Danmark, hvor man jo bl.a. også medtænker situationer hvor oplevelsen bruges til at skabe merværdi til et produkt eller en tjenesteydelse 16. Der er andre divergerende brug af oplevelsesbegrebet i forhold til den danske rundt i verden, og forskellene kan være mange facetteret. Forskellene kan f.eks. være spørgsmålet det er producenten eller kunden der bærer oplevelsen. Man kan også se forskel på holdninger som f.eks. om oplevelsen skal være fuldstændig iscenesat, eller om hverdagens små highlights også kan tælle med osv. Ingen kan altså i internationalt Derudover tegner der sig et billede af at man også på nationalt plan i Danmark ser forskellige grupper bruge begrebet forskelligt. Da vi i Danmark bruger begrebet meget bredt, er der mulighed for at forskellige faggrupper kan fortolke begrebet så forskelligt, at det reelt bliver ligeså store divergerende opfattelser faggrupperne imellem, som den ovennævnte internationale divergerende brug. Tilsyneladende ligger den officielle danske statslige opfattelse omkring 2005 af hvad kernen af oplevelsesøkonomi er, tæt på den amerikanske. Denne tolkning kommer i stor udstrækning fra Pine og Gilmores bog The Experience Economy, hvilket kan ses i rapporter skrevet af Erhvervs og Økonomiministeriet og Kulturministeriet, bl.a. rapporten med titlen Denmark in the Culture and experience economy fra Grundtanken er, at begrebet er noget grundlæggende nyt, og at der relativt skarpt kan skelnes mellem de erhverv der bevidst og iscenesat integrerer tankegangen i deres forretningsmodel, overfor dem der ikke gør det bevidst. Et skoleeksempel på en oplevelsesvirksomhed ville f.eks. være en konceptrestaurant der i høj grad bevidst har iscenesat deres omgivelser og udtryk. I 2010 er vi dog i Danmark kommet så langt i tolkningen af oplevelsesbegrebet, så vi også medregner de virksomheder der bruger oplevelser i deres forretningsmodel, selvom det ikke er strategisk bevidst. Man kan godt påstå at der ikke er nogen brug af begrebet oplevelsesøkonomi der ikke vil være gangbar i Danmark, men at man internt i forskellige grupperinger kan have egne fortolkninger. Dette vil jeg komme nærmere ind. 16 Følelsesfabrikken, s perience%20economy/experience_economy.pdf 20

21 Min påstand er at Højskolen er en oplevelsesvirksomhed. Om den er en oplevelsesvirksomhed efter den ene eller den anden definition vil jeg forsøge at arbejde mig ind på, men at den er det, i betragtning hvordan jeg ser oplevelser præge hverdagen på en højskole, er jeg ikke i tvivl om. Næsten ligegyldig hvilken teoretisk perspektiv man lægger på oplevelsesøkonomi-begrebet, så er det tydeligt at der er et stort pres på oplevelses-virksomheder i retningen af at forny sig, at innovere, og at gøre det på publikums (eller kundernes) præmisser. I afsnittet omkring oplevelsens psykologiske struktur, i Jon Sundbo s bog Oplevelsesøkonomi, produktion, forbrug, kultur står at: Vi efterspørger ikke oplevelser, der i sig selv er unikke, men oplevelser der er unikke og dermed brugbare for os dvs. oplevelser, som kan bekræfte vores identitet, udvide vores horisont og bringe os en smule nærmere vort aktuelle livsprojekts mål 18 Dette fortæller noget om at man er nødt til at komme meget tæt på kunden og vedkommendes tanker når man vil udvikle sit oplevelsesudbud. I afsnittet er der en længere gennemgang af menneskets rent fysiologiske og psykologiske forudsætninger for at opleve, hvorefter der står at: Oplevelsesøkonomi handler i den teoriforståelse, som vi har gennemgået, om at udfordre eksisterende erfaringer og etablerede fortællemåder, om at vise nye perspektiver på indarbejdede præferencer, om at give (for)brugeren smag for andet end det velkendte, om at nuancere og udvide individers grundlag for valoriseringer og om at åbne for andre fortællinger om det oplevede liv 19 Dette viser noget om den ekstra udfordring oplevelsesvirksomheder står overfor i forbindelse med innovation, og dette er uanset om man er et teater, en konceptrestaurant, tivoli, eller en højskole. Jo mere ens produkt enten bygger på oplevelser eller værdiforøges af oplevelser, jo mere er kravet om innovation tilstede og jo mere er man nødt til at tage udgangspunkt i kunden når man innoverer Begrebet oplevelsesøkonomi er kommet ind i vores samfund på mange måder. F.eks. bruges begrebet både som en betegnelse for den samfundsmæssige udvikling der er en videreudvikling af servicesamfundet, og også for de forretningsmæssige virkemidler man i stigende grad benytter sig af, når man vil mere end reklame eller branding. Herunder forskellige eksempler på hvordan begrebet kan bruges Oplevelsesøkonomi, fokus på merværdi ved køb af et produkt o Som marketingsinstrument o Som integreret led af varen eller serviceydelsen De samfundsøkonomiske betragtninger, en betegnelse på et post-industrisamfund Egentlige oplevelsesvirksomheder som temaparker, koncerter, restauranter mm Oplevelsesøkonomi, produktion, forbrug, kultur s Oplevelsesøkonomi, produktion, forbrug, kultur s Oplevelsesøkonomi, produktion, forbrug og kultur s

22 Således er der mange virksomheder der kan siges at være en form for oplevelsesvirksomhed, idet flere og flere agerer med ovenstående begreber som forståelsesramme for deres udviklingsarbejde. Desuden opleves et skred fra for 10 år siden hvor begrebet oplevelse næsten kun blev brugt om virksomheder der havde oplevelser som sit egentlige produkt, eller hvis virksomheden havde en meget iøjnefaldende strategi for lige præcis at arbejde med oplevelser, til i dag hvor begrebet bruges om ethvert tiltag der rummer oplevelser. 5.6 Hvad kendetegner højskoler som oplevelsesøkonomisk virksomhed? Som egentlig oplevelsesvirksomhed Umiddelbart er Højskolen er for mig at se en egentlig oplevelsesvirksomhed. Den undervisning jeg både udfører og overværer på højskoler, har en lidt anden karakter end den jeg gennemsnitlig møder på f.eks. HF kurser, Masterstudier eller andre kurser jeg har deltaget i. Der ligger i højskolen en forforståelse af at denne undervisning ikke bare skal være indlæring af stof. Det skal ligeledes være en oplevelse for kursisten/eleven. Dette er et følt krav ved både sommerskolens korte kursers feriestemning og ved vinterskolens mere alvorlige eksistentielle grundtone. Nogen gange lykkes det at løfte stemningen til det ønskværdige oplevelsesmæssige niveau og andre gange lykkes det ikke. Håbet og kravet fra begge parter, lærer og elever, er til stede hver gang før et foredrag eller anden undervisning. Jeg spiller selv musik på amatørplan, og optræder med det i lille målestok. Jeg føler at betingelserne er de samme for at gå scenen som musiker og som at gå på scenen som højskolelærer. Målet er mangesidet, men oplevelsen ved undervisningen er et stort ønske eller krav, og kravet til at det skal være en oplevelse mærkes af mig som et ligeværdigt krav i forhold til anden kvalitet ved undervisningen på højskolen. Højskolen, en ur oplevelsesvirksomhed? Man kan sige at højskolen faktisk er født ind i principperne der gælder for en egentlig oplevelsesvirksomhed. Grundtvig tænkte undervisningsprincipperne i skoleformen i Højskolen, som en modvægt til det han kaldte for dødens skole, og som ud fra hans erfaringer var uengageret terperi. Han Kaldte denne nye skoleform for livets skole og undervisningen skulle baseres på det levende ord. Her kunne jeg finde på at lege lidt med ord og f.eks. sige at der ikke er langt fra det levende ord til at opleve i. Flere ordspil oplive, live op Hvis man fortsætter ad det grundtvigske spor, så ender man nok med ordet vækkelse hvortil der virkelig skulle ringes op. Denne opringning skal oplevelsen tage sig af. Der er altså institutionelle krav til at undervisningen skal engagere, hvilket jeg ikke tror findes i ret mange uddannelsesinstitutioner. Oplevelsen ved undervisningen er et erklæret mål i sig selv på højde med selve budskabet, da det ifølge Grundtvig er en vigtig forudsætningen for at lære noget virkeligt. Højskolen er derfor en egentlig oplevelsesvirksomhed, som ofte viser dette. Bl.a. er udtrykket en oplevelse for livet meget brugt i højskoleverdenen. Højskole er aldrig passiv Figur 2 giver et billede af hvordan man kan kategorisere oplevelser, ud fra om man går ind i oplevelsen eller om oplevelsen går ind i en. Dette er forhold til graden af aktivitet. Figuren angiver at oplevelser godt kan leveres uden aktiv medvirken fra kunden som det kan ses ved kategorierne underholdning eller æstetik. Da det for mig er helt uforeneligt med højskoletanken at man kan lave højskole uden aktiv medvirken fra eleverne, må jeg afvise at højskolen kan placeres i disse kategorier. Derimod er alle udtryk listet op under uddannelse og eskapisme godkendt af mig som højskolemand. 22

23 Figur 2: Pine og Gilmore, 1999 Interessant nok, kan meget af det der foregår til dagligt på Bornholms Højskole ved første øjekast godt ligne de elementer der er beskrevet i den venstre del af modellen, på trods af at jeg derved netop bevæger mig derhen hvor jeg lige har sagt, at højskolen aldrig kan være. I venstre side under Æstetikkategorien ses udtrykket besøg på et kunstmuseum, og i højre side, under Uddannelseskategorien en rundvisning på et museum. Ved rundvisningen er der mere interaktion mellem oplevelsen og opleveren. Jeg ville gerne have at der yderligere stod ord der indikerer interaktionen mellem opleveren og det oplevede. Når jeg viser rundt på et museum som højskolelærer med mine kursister, betragter jeg mig selv som en del af oplevelsen. Jeg bruger det meste af min energi på at mine kursister overtager ejerskabet af mit foredrag eller anden undervisning, men stadig med mig i en samlende rolle. Jeg mener at mit ansvar som højskolelærer er at sørge for at alle virkelig føler ejerskab af situationen, og derved også slutproduktet. Man er som lærer medskaber til oplevelsen, men når man er med-skaber så er der altså også andre der skaber, nemlig kursisterne. Mit engagement og ansvarstagen for situation gør at det i højere grad er rigtigt at oplevelsen går ind i eleven end at eleven går ind i oplevelsen. Derved placeres højskoleaktiviteter i kategorien Uddannelse i kompasset. Umiddelbart lyder dette meget forudsigeligt, og selvfølgelig. Jeg mener dog at der kan ses interessante perspektiver. Som gennemgået i afsnittet om Højskolen, en ur oplevelsesvirksomhed? har oplevelsen været et middel til at nå målet. Målet var dannelsen og uddannelsen. Når man ser på en højskole i et oplevelsesøkonomisk perspektiv, som jeg lige har gjort i oplevelseskompasset, er rollerne byttet om. Her er det Uddannelsen der giver oplevelsen, og dermed oplevelsen der er målet. Hvis jeg vil fastholde at det er uddannelse og dannelse der skal være målet, må jeg nok ændre min indledende tanke om at Højskolen er en egentlig oplevelsesvirksomhed. Det ville i dette perspektiv være mere rigtigt at 23

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Menneskets forhold til naturen

Menneskets forhold til naturen Menneskets forhold til naturen Overordnede problemstillinger Naturen er en del af din hverdag. Havregryn, kaffe og smør er alle bearbejdede produkter hentet fra naturen. Meget af det tøj, du har på, er

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul?

1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema MHP, 4. semester, E11 Antal respondenter: 7 stk. 1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul? Giv gerne en

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere