Væskebalance... Hvorfor og hvordan? Mette Broch Pedersen Anneli Cebrine Holm. Autentisk Liv Anneli Cebrine Holm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Væskebalance... Hvorfor og hvordan? Mette Broch Pedersen Anneli Cebrine Holm. Autentisk Liv Anneli Cebrine Holm"

Transkript

1 Væskebalance... Hvorfor og hvordan? Mette Broch Pedersen

2 Væskebalance... Hvorfor og hvordan? Seminarieforlaget AH Slagelsevej Sorø Omslag: Mikael Nielsen Tegninger: Mikael Nielsen ISBN Ernærings- og Husholdningsøkonom dimitteret januar 1989 Mette Broch Pedersen Ernærings- og Husholdningsøkonom dimitteret 1989 Ny opsætning til internetbrug Juli 2008 GrafikNord Tylstrupvej Hjallerup Tlf Forord På Ankerhus Seminarium uddannes Ernærings- og Husholdningsøkonomer. Uddannelsen er 3 ½ årig, og de studerende udarbejder på 6. semester et selvstændigt speciale. De valgte emner spænder vidt, og flere af disse specialer, evt. i omarbejdet stand er velegnet til udgivelse. En mindre gruppe lærere har indgået i et samarbejde med Mette Broch Pedersen og om udgivelse af deres speciale, der har fået titlen Væskebalance hvorfor og hvordan? Samarbejdet har bestået i gennemlæsning og redigering af stoffet fra lærernes side, hvorefter seminariets administration har renskrevet manuskriptet. Bogen henvender sig til alle, der udøver idræt på højt niveau. Samtidig kan alle, der arbejder bevidst med krop og motion have glæde af at læse bogen. Ankerhus Seminarium, forår 1991 Magny Andersen Hanne Christoffersen

3 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1 Indledning 1 Kapitel 2 Kroppens temperaturregulering Varmebalance Varmedannelse Temperatursanser Varmeafgivelse Varmeafgivelse under aktivitet 6 Kapitel 3 Væskens betydning for konditionen Væskefordelingen i kroppen Konsekvenserne for muskelaktiviteten ved en dehydrering Nyrernes opbygning Nyrernes fysiologi Konsekvenserne for iltoptagelsen ved en dehydrering Temperaturstigning som følge af et fald i blodvolumen 17 Kapitel 4 Hvordan genetableres væskebalancen? Hvor meget væske skal der drikkes? Hvad skal der drikkes? 21 Litteraturliste 22

4 Kapitel 1 Indledning Betingelsen for, at den menneskelige organisme rent fysisk kan fungere, bygger på en række mere eller mindre komplicerede forhold. Det er mange faktorer, der skal være i orden for at sikre optimal fysiologisk funktion, f.eks. opretholdelse af en konstant indre legemstemperatur. Reguleringen af temperaturen i kroppen bliver højt prioriteret, f.eks. højere end det at være i væskebalance. Så for at holde kernetemperaturen indenfor snævre rammer under længerevarende fysisk aktivitet, f.eks. et marathonløb, er det nødvendigt, at afgivelsen af varme er lig med den ekstra varme, der produceres. Den øgede svedproduktion, der vil komme under fysisk aktivitet, vil derfor resultere i et væsketab, ligegyldigt om organismen er i væskebalance eller ej. Et af formålene med at dyrke idræt er at vedligeholde en god fysisk form, og det er vigtigt, at idrætsudøveren ikke overhører de signaler, kroppen sender. Formålene med signalerne er, at kroppen fortæller, at der er noget galt at det er på tide at holde en pause. Overhører idrætsudøveren signalerne og fortsætter sin aktivitet, tæres på kroppens ressourcer, og risikoen for, at forskellige skader melder sig, øges. Der vil så kunne stilles spørgsmål ved, om det er sundt at dyrke idræt. Tørstfornemmelsen er et af de signaler, kroppen giver, for at idrætsudøveren skal indtage væske. Selv et ringe væskeunderskud vil få konsekvenser, f.eks. vil en nedgang i konditionen vise sig. 1 Forsøg har vist, at man ikke kan stole fuldt ud på tørstfornemmelsen. Det vil sige, at de fysiologiske behov rent faktisk ikke behøver at være dækket, når idrætsudøveren føler, at han har fået stillet sin tørst. Det er derfor utrolig vigtigt, at idrætsudøveren er opmærksom på, hvor nødvendigt det er at få rigeligt at drikke i det daglige. Formålet med denne bog er at informere om en af de faktorer, der har indflydelse på konditionen nemlig det at være i væskebalance. Vi har arbejdet ud fra spørgsmålet: Hvilke konsekvenser har en dehydrering af kroppen for idrætsudøveres kondition? Der foretages en vurdering af, hvordan den fysiske tilstand bliver påvirket ved et væskeunderskud i kroppen, og om væskeunderskuddet får konsekvenser for idrætsudøverens fysiske tilstand. Med begrebet den fysiske tilstand forstår vi den kropslige sundhedstilstand konditionen. I idrætsfysiologien bliver ordet kondition brugt med følgende definition: Organismens evne til at optage og transportere ilt til de arbejdende muskler eller udtrykt på en anden måde: Organismens maksimale iltoptagelse i milliliter per kilo legemsvægt per minut. (Klausen K. et al, 1985 s. 81) Vi vil gennemgå kroppens temperaturreguleringssystem, for på den måde at forklare, hvorfor der opstår et væskeunderskud ved længerevarende fysisk aktivitet, og nødvendigheden af, at der reetableres varmebalance i kroppen. Derefter kommer vi ind på væskefordelingen i kroppen og hvordan kroppen ved hjælp af nyrerne kan regulere væskeudskillelsen. Vi vil uddybe konsekvenserne for konditionen ved en dehydrering. Til sidst vil vi sammenfatte konsekvenserne med hvad idrætsudøveren skal sørge for, for ikke at starte sin aktivitet i en dårlig fysisk tilstand.

5 Kapitel 2 Kroppens temperaturregulering Den menneskelige organisme har et meget effektivt system, der regulerer kropstemperaturen. Det betyder, at vi er i stand til at holde legemstemperaturen nogenlunde konstant under meget forskellige ydre temperaturforhold. Legemstemperaturen er ikke ens i hele kroppen. Der skelnes mellem legemstemperaturen i kerne og skal. Kernen består af de centrale dele af kroppen, halsen, hovedet og de øverste dele af tarmsystemet. Kernen udgør 60% af legemet. Den øvrige del af legemet betegnes skallen. Som det fremgår af figur 1, vil legemstemperaturen i skallen være meget afhængig af temperaturen i omgivelserne. Ved en temperatur i omgivelserne på 20 C vil hænder og fødder komme ned på temperaturer på omkring 30 C, mens kernen holder en temperatur på 37 C (det skraverede område). en temperatur på 37 C (det skraverede område). Kroppen kan klare store temperatursvingninger i omgivelserne, men tåler kun små svingninger i kernetemperaturen. Her kan kun tolereres en variation på få grader. Hvis kernetemperaturen stiger eller falder få grader, medfører det katastrofale ændringer. Disse ændringer viser sig som forstyrrelser i cellestrukturen eller kroppens cellulære aktiviteter, såsom nerveledningshastighed, muskelkontraktionshastighed, intern og ekstern sekretionsaktivitet og kroppens forskellige enzymsystemers aktivitet. Kernetemperaturen skal ligge mellem 37 C og 38 C, også selvom de ydre betingelser for organismens afgivelse eller dannelse af varme ændres betydeligt. Ved en temperatur i omgivelserne på 34 C vil en større del af kroppen have Figur 1 Lufttemperaturens indflydelse på legemstemperaturen 2

6 2.1 Varmebalance For at kroppen kan holde kernetemperaturen konstant er det nødvendigt, at der er balance mellem den varme, der produceres og den, der afgives, uanset ydre forhold. Kroppens varmebalance kan stilles op i formelen: P + - K + - S F = + - Æ hvor P repræsenterer varmeproduktion i kroppen. K repræsenterer varmeudvekslingen i form af konvektion (se side 5). S repræsenterer varmeudvekslingen i form af stråling (se side 5). F repræsenterer varmeudvekslingen i form af fordampning (se side 5.) Æ er den mængde varme, som mistes eller oplagres i kroppen med en sænkning eller stigning af kropstemperaturen. Er Æ lig nul, vil der være varmebalance. Er Æ negativ, vil kropstemperaturen falde, og enten på P stige, eller K, S eller F må formindskes. Er Æ positiv, vil kropstemperaturen stige, og en eller flere af de afgivende faktorer K, S eller F må forøges i positiv retning, så Æ nær nul tilstræbes. Er legemstemperaturen konstant, og produceres og afgives der varme med en konstant og identisk hastighed, er man i det, der (teoretisk) betegnes som termisk steady state (ligevægt). Med udgangspunkt i det teoretiske ligevægtsbegreb beskrives i det følgende de faktorer, der er bestemmende for størrelsen af kernetemperaturen: Varmedannelsen i organismen Betingelserne for varmeudviklingen mellem legemsoverfladen og omgivelserne Betingelserne for varmetransport mellem legemets kerne og skallen 2.2 Varmedannelse Når kroppen er i hvile, vil stofskiftets energiomsætning opretholde varmeproduktionen og sikre legemstemperaturen ved 37 C. En mand på 75 kilo vil i hvile have en varmeproduktion på 300 KJ/time. Den producerede varme bruges til at holde kernetemperaturen på 37 C. Når hvile ændres til muskelaktivitet, vil der blive produceret mere varme. Ved muskelaktivitet øges stofskiftets energiomsætning, d.v.s. den kemiske energiomsætning øges. Af den kemiske energi, der bliver frigjort, vil der højst være en nyttevirkning på 25% til muskelarbejde. De resterende 75% af energien vil blive varmeenergi. 3

7 Figur 2 Temperaturer i spiserøret Kilde: Åstrand og Rodahl, 1977 s 537 Figur 2 viser temperaturen i spiserøret (= temperaturen i kernen) som funktion af iltoptagelsen i % af den maximale iltoptagelse. Her ses forskellen på kernetemperaturen ved en iltoptagelse på 25% og op til 57% af den maksimale iltoptagelse. To løbere med forskellig kondition, der løber samme tur med samme hastighed og under samme forhold, vil ikke komme op på samme procentdel af deres maksimale iltoptagelse. Løberen med en bedre kondition vil ikke udnytte så stor en procentdel af sin kapacitet som løberen med en dårligere kondition og en lille maksimal iltoptagelse, hvilket vil betyde, at deres kropstemperatur ikke vil stige lige meget på samme løbetur. Man siger, at de ikke har løbet med samme intensitet. Jo højere intensitet, jo højere kropstemperaturstigning. Ved længerevarende aktivitet med høj intensitet vil der produceres mere varmeenergi, end der er nødvendig for at holde kropstemperaturen. Den overskydende varmeenergi må kroppen forsøge at afgive for at holde kernetemperaturen konstant Temperatursanser Varmereguleringen kan styres på to måder over hypotalamus. 1. Varmeregulering via termoreceptorer ved påvirkninger fra omgivelserne. I huden og de fleste slimhinder findes sanseceller, termoreceptorer, der opfatter temperatur. Påvirkninger som f.eks. høj lufttemperatur vil iværksætte impulser fra receptorerne i huden til motoriske nervetråde i rygmarven og videre til det sensoriske område i hjernen, det temperaturregulerende center i hypotalamus. Herfra sendes nerveimpulser til svedkirtlerne, som sætter en svedproduktion i gang. 2. Varmeregulering via blodets temperaturpåvirkning (legemstemperaturen) Det temperaturregulerende center i hypotalamus bliver påvirket af temperaturen i det blod, der gennemstrømmer centret. Varmereguleringen styres af blodets oplysninger om legemets gennemsnitstemperatur.

8 2.4 Varmeafgivelse I hvile vil dannelsen af varme overvejende ske i organismens kerne. Det er derfor nødvendigt at kunne få transporteret varme væk fra kernen. Blodet foretager transporten af varme fra legemets indre og ud til hudoverfladen. Stiger kernetemperaturen, vil det temperaturregulerende center registrere en stigning i blodtemperaturen. Det vil bevirke, at der sendes impulser ud til huden, så arteriolerne i huden vil åbne sig mere, og blodgennemstrømningen ud i huden øges. Blodet vil på den måde kunne afgive mere varme ud til hudoverfladen, men varmeudvekslingen mellem hudoverfladen og omgivelserne afhænger af temperaturforskellen. Når hudoverfladens temperatur er høj og rumtemperaturen lav sker varmeudvekslingen fra hud til rum. Når rumtemperaturen overstiger hudtemperaturen, sker varmeudvekslingen fra rum til hud. Varmeafgivelsen fra huden til omgivelserne kan ske ved stråling, konvektion og fordampning, som det fremgår af figur 3. Ved stråling sker varmeafgivelsen til de kolde genstande i omgivelserne via luften. Varmestråling er elektromagnetisk stråling, f.eks. infrarød stråling. Den ændres i takt med hudens blodgennemstrømning, luftens temperatur og omgivende genstandes temperatur. Sker varmeudveksling ved konvektion, går varmestrømmen mellem huden og henholdsvis luft og vand. Ved konvektion vil der være en bevægelse mellem huden og det medium, varmen afgives til. Svømmere kommer sjældent til at svede, da vandet vil afkøle kroppen i takt med den øgede varmeproduktion. Blæser det, vil det også øge varmeafgivelsen, f.eks. vil roeren let blive afkølet, hvis det blæser meget ude på søen. På den måde vil varmeafgivelsen kunne blive større, end hvis luften var stillestående. Ved en fordampning af væske fra hudoverfladen vil der frigives energi, da det kræver energi for at få en væske over i dampform. For at fordampe en liter vand forbruges 2426 KJ. Svedfordampning kan fjerne store mængder energi. Figur 3 Varmeafgivelse til omgivelserne 5

9 2.5 Varmeafgivelse under aktivitet Ved en stigning i arbejdsintensiteten sker der også en stigning i den totale varmeproduktion. For at undgå overophedning er det, som før nævnt, nødvendigt at varmen fjernes, så der igen er varmebalance. Figur 4 viser et forsøg, hvor der er arbejdet en time med forskellige belastninger i en rumtemperatur på 21 C. Det ses, at der både sker en stigende produktion af energi og en stigende produktion af varmen med stigende arbejdsintensitet. Trækkes varmeproduktionen fra energiproduktionen, fås nyttevirkningen, der ligger på cirka 23%. Forskellen mellem varmeproduktionen og det totale varmetab stiger også, hvilket viser, at kropstemperaturen stiger med stigende arbejdsintensitet. Mængden af afgivet varme ved de forskellige varmeafgivelsesmuligheder er forskellig ved de forskellige belastninger. Således ses det, at den stigende varmeproduktion ved stigende belastninger primært afgives ved fordampning. Fordampning er den måde, hvorpå mennesket kan afgive mest varme. Med den stigende varmeproduktion er det altså mest effektivt at afgive varme gennem fordampning ved hjælp af en svedproduktion. Det lille fald, der er til sidst i varmetab gennem stråling og konvektion skyldes, at hudens temperatur falder ved fordampningen og muligheden for at afgive varme på de to måder mindskes. Den mindskes, fordi temperaturforskellen mellem rummet og huden øges, og huden vil absorbere varme fra rummet. Figur 4 Varmeproduktion ved forskellig arbejdsintensitet Kilde: Åstrand og Rodahl, 1977 s

10 Figur 5 Varmeproduktion ved konstant belastning og rumtemperatur Kilde: Åstrand og Rodahl, 1977 s Figur 5 viser et forsøg, hvor der er arbejdet med en konstant belastning på 150 watt i varierende rumtemperatur fra 5 C - 36 C. Efter minutters arbejde vil der ikke kunne registreres nogen særlig stigning i kernetemperaturen; variationen vil kun være på 0,11 C. Den samlede varmeafgivelse fra kernen er lig med den varmeproduktion, der sker ved arbejdet. Rumtemperaturen har ikke en direkte indvirkning på legemets kernetemperatur, men på hudens temperatur og dermed på, hvilken varmeafgivelsesform kroppen vil benytte. Ved de lave rumtemperaturer foregår 70% af skallens varmeafgivelse ved hjælp af stråling og konvektion, og 30% ved fordampning. Det ses af figur 5, at stråling og konvektion vil falde i takt med temperaturstigningen. Dette skyldes, at kroppen lettere kan komme af med varmen til omgivelserne, jo lavere rumtemperaturen er. I kulde (5 C) fordamper der 150 gram sved, men i varme (36 C) fordamper der 700 gram. Det er fordi fordampning er den eneste form for varmeafgivelse, der virker, når rumtemperaturen er blevet så høj, at huden begynder at absorbere 7 varme. Denne varmeabsorbering viser sig ved at stråling og konvektion bliver negativ. Vi kan derfor konstatere, at rumtemperaturen har direkte indflydelse på, om kroppens varmeafgivelse vil ske i form af fordampning. Fysisk aktivitet i temperaturer over 20 C vil medføre et væsketab; hvor stort dette bliver, vil være meget forskelligt fra person til person. Varmeudviklingen i kroppen er i sig selv en god ting, da den er med til at sætte enzymaktiviteten op, hvilket gør, at musklerne bedre kan arbejde. Men når den optimale kernetemperatur er opnået, er det nødvendigt at afgive den resterende varmeenergi, der produceres. Idrætsudøvere kan ikke undgå væsketab under fysisk aktivitet, da fordampning er den mest effektive måde, hvorpå kroppen kan komme af med den overskydende varme. Den enkelte idrætsudøver må derfor sørge for at være i væskebalance, så det at miste væske under aktivitet ikke vil få konsekvenser for den fysiske tilstand.

11 Kapitel 3 Væskens betydning for konditionen Vi har været inde på vigtigheden af, at kroppens temperaturreguleringssystem virker, sådan at kernetemperaturen kan holdes konstant. Kroppen vil således prioritere temperaturreguleringen højere end det at holde på kropsvæsken. Der er lavet undersøgelser, der viser, at mennesket let kan tabe 1-2 liter væske per time ved f.eks. løb eller ved ophold i sauna. Væsketabet vil få konsekvenser for muskelaktiviteten, iltoptagelsen og kernetemperaturen. Tre ting, der alle vil forringe konditionen, og dermed nedsætte idrætsudøverens muligheder for at yde en optimal præstation. Kvinder består i gennemsnit af mindre væske end mænd, da fedt binder mindre vand end muskler. Med alderen sker der et fald i kroppens væskeindhold på grund af mindre muskelmasse. Væsken i kroppen opdeles i følgende: ICV = Den intracellulære væske i cellerne ECV= Den ekstracellulære væske udenfor cellerne, som omfatter en intravaskulær del og en ekstravaskulær del, (der kaldes interstitialfasen) Væskefordelingen i kroppen Det menneskelige legeme består af 45-65% væske. Tabel 1 Væskens procentfordeling i kroppen Kilde: Abrahamson et al, 1984 s

12 3.2 Konsekvenserne for muskelaktiviteten ved en dehydrering Konditionsnedgangen ved en dehydrering kan ikke undgås. Idrætsudøveren må derfor sørge for at være i væskebalance før sine aktiviteter for at undgå de følger, som et stort væskeunderskud vil få for muskelaktiviteten. Vores kropsceller er afhængige af miljøet i og omkring dem. Ud fra diagrammet (figur 6) ses det, at hverken ECV eller ICV er homogene, men derimod består af et antal underfaser, hver med deres specielle sammensætning. I ECV er det Na + (og Cl - ) den dominerende elektrolyt, og i ICV er det K +, der er den dominerende. Koncentrationen af elektrolytter (= milliækvivalenter per liter) er større i ICV end ECV, hvilket skyldes ICV s store indhold af protein. Hvert proteinmolekyle besidder mange ladninger, men tæller kun som én osmotisk partikel. Selvom der således er flere milliækvivalenter intracellulært end ekstracellulært, er den osmolære koncentration i de to væskefaser praktisk taget ens, idet proteinmolekylerne ikke bidrager nævneværdigt til den totale osmolære koncentration. Af de mange negative ladninger i proteinmolekylerne er der en tendens til, at positivt ladede ioner, specielt Na +, søger at diffundere ind i cellerne. Denne tendens modvirkes af Na-Kpumpen, der i de fleste celletyper pumper Na + ud og K + ind, hvorved membranpotentialet opretholdes. Figur 6 Sammensætningen af organismens væskefaser Kilde: Djurup, 1979 s

13 Figur 7 Na-K-pumpen Kilde: Abrahamson et al, 1984 s. 83. Na-K-pumpen bevirker altså en nettoudpumpning af osmotisk aktive partikler fra cellerne. Standses Na-Kpumpen, vil de fleste celletyper derfor optage osmotisk aktive partikler (væsentligst Na + og Cl - ). Derfor vil vand diffundere ind i cellerne, der vil svulme op. Hvis der sker forstyrrelser i elektrolytbalancen, f.eks. i forholdet mellem intra- og ekstracellulære koncentrationer af Na + og K +, vil det kunne føre til en forringelse af overførslen af impulser fra nerve- og muskelceller, hvilket medfører en nedsat kontraktion i muskelcellerne. Årsagerne til nedgangen i konditionen ved en dehydrering skal derfor bl.a. søges i elektrolytbalancen. En af forudsætningerne for, at energifrigørelsen i musklerne kan begynde og fortsat kan reguleres, er nemlig centralnervesystemets evne til at udsende virksomme motorisk nerveimpulser. Forringes muskelcellens evne til at kontrahere sig, mister idrætsudøveren sin mulighed for at udføre sin aktivitet, da muskelaktiviteten bliver hæmmet. En anden ting, der vil hæmme muskelaktiviteten, er den opkoncentration af mælkesyre, der vil ske ved et væskeunderskud i musklerne. 10

14 3.3 Nyrernes opbygning Nyrernes betydning for organismen er knyttet til deres evne til at udskille urinstof, deres produktion af hormoner og deres regulering af vand- og elektrolytbalancen. Hver nyre i mennesket er opbygget af cirka en million nephroner. Et nephron består af talrige små kugleformede nøgler af arterielle kapillærer, kaldet glomerulus. Hver glomerulus er omgivet af en dobbeltmembran af flade celler, den Bowman ske kapsel. Den Bowman ske kapsel fortsætter i lange kirtelrør, der begynder med de proksimale tubuli, som fortsætter i Henle s slynge (bestående af en Figur 8 Et nephron Kilde: Kehler, 1984 s nedadgående og en opadstigende del) og videre i den distrale tubuli og samlerør. Efter at den tilførende arteriole har dannet et arterielt kapillærnet, glomerulus, går den fraførende arteriole over i et almindeligt arteriovenøst kapillærnet omkring tubuli i nyrebarken og et langsøjlet kapillærnet ned langs med og omkring Henle s slynge i nyremarven. Fra dette langstrakte kapillærnet samles blodet i stadig større vener, der til sidst samles i vena renalis, som fører blodet tilbage til hjertet.

15 3.3.1 Nyrernes fysiologi Nyrernes funktion er blandt andet at regulere organismens vand- og elektrolytindhold via nedenstående mekanismer: 1. Glomerulusfiltration 2. Tubulær tilbageresorption 3. Tubulær sekretion Ved den første proces sker der en filtrering af plasmaet gennem glomeruluskapillærernes vægge ind i den Bowman ske kapsel, hvorfra glomerulusfiltratet fortsætter i nyrernes tubuli og samlerør. Da det kun er plasmaets store molekyler, som proteinstoffer, der holdes tilbage, vil filtratet indeholde vand, næringsstoffer og salte samt affaldsstoffer og giftstoffer i samme koncentration som plasmaet. Den tubulære tilbageresorption sker under glomerulusfiltratets passage ned gennem tubuli og samlerør. Af de 180 liter filtrat, der i løbet af et døgn dannes fra det cirkulerende blod, er det kun 1,5 liter, der udskilles som urin. Det er altså tydeligt, at der er tale om en kraftig resorption. I de proksimale tubuli tilbageresorberes 80% af glomerulusfiltratet, dog afhængig af dets koncentration i blodet, sammen med næringsstoffer og elektrolytter ved aktiv celletransport. Ved lav stofkoncentration i blodet vil hele eller store dele af den filtrerede mængde resorberes, mens en koncentration i blodet over det normale for det pågældende stof vil medføre ophævet eller nedsat tilbageresorption i nyretubuli. Udveksling af NaCl og vand med de omgivende kapillærer foregår i Henle s slynge i nyremarven. I distale tubuli og samlerør sker den regulerbare del af vandabsorptionen. Først og fremmest reguleret af det diuresehæmmende hormon ADH, som syntetiseres i hypotalamus. Men i nogen grad også af binyrebarkhormonet aldosteron. ADH fremmer tilbageresorptionen af vand fra distale tubuli og samlerør. Aldosteron fremmer tilbageresorptionen af Na + (og sekundært også af Cl - og H 2 O) og hæmmer tilbageresorptionen af (K + ) gennem tubuli. Den tubulære sekretion er en aktiv udskillelse af visse stoffer fra kapillærerne ud i nyrernes tubuli. Enkelte affaldsstoffer og salte samt mange giftstoffer og flere medikamenter sekreteres på denne måde. Figur 9 Regulering af organismens vandindhold i nyrerne Kilde: Kehler A, 1984 s

16 3.4 Konsekvenserne for iltoptagelsen ved en dehydrering Når idrætsudøveren udsættes for varme eller udfører et fysisk arbejde, øges væsketabet i form af svedafgivelse. Dette væsketab sker i første omgang fra den ekstracellulære fase, væsken uden for cellerne. Hvis ikke der bliver tilført tilstrækkeligt væske efter fordampning ved fysisk aktivitet, vil kroppen forsøge at skabe balance i væskefordelingen. Dette vil ske ved hjælp af et samspil af nervøse og hormonelle mekanismer. Som figuren viser, vil et fald i EVC og dermed et fald i blodplasmavolumen give et forbigående fald i blodtrykket (=BT). Da det kan true vævenes eksistens, vil organismen forsøge at begrænse dette fald via centralnervesystemets regulering. Kroppen vil hindre et yderligere væsketab fra organismen ved at nedsætte produktionen af væsken til et minimum. Når EVC og dermed blodplasmavolumen falder, øges afgivelsen af renin fra nyrerne. Renin er et proteolytisk enzym, der dannes i juxtaglomerulære celler (juxta = ved siden af) i nyrerne. Renin omdanner et i blodet cirkulerende polypeptid, angiotensinogen, til angiotensin I. Angiotensin I omdannes dernæst af et andet enzym til angiotensin II, som har to virkninger i organismen: 1. Det øger kontraktionen af arteriolerne, hvorved blodtrykket øges til det normale. 2. Det stimulerer binyrebarken til en afgivelse af Aldosteron. Aldosterons funktion i nyrerne er primært at øge resorptionen af NaCl og sekundært at øge vandabsorptionen. Tilsammen bevirker dette, at ECV ikke nedsættes mere end højst nødvendigt i starten af svedtabet, idet urinens udskillelse af NaCl, og dermed af vand, mindskes. Da cellemembranerne er permeable for vand, vil der efterhånden ske en vandring af vand fra ICV til ECV for at udligne forskelle i koncentrationen på de to faser. Svedtabet bliver ligeligt fordelt mellem de to faser, og der vil fremkomme en stigning i den osmolære koncentration i begge faser. Figur 10 Genetablering af balancevæskefordelingen Kilde: Djurup, 1979 s

17 Denne stigning registreres af særlige osmoreceptorer i hypotalamus, som giver besked til storhjernen om, at organismen mangler vand: Personen føler tørst. Hvis der ikke tilføres væske, afgives der øgede mængder ADH = Antidiuretiske hormon. ADH bevirker en nedsat vandudskillelse med urinen. ADH syntetiseres i hypotalamus og vandrer videre til neurohypofysen, hvorfra det frigøres ved passende stimuli. Disse stimuli er bl.a. øget osmolaritet af plasma og nedsat ECV. ADH s funktionsområde er epithelet i nyrernes distale snoede samlerør, hvor det bevirker en øget permabilitet for vand. Ved en stigende dehydrering kan et fald i blodplasmavolumen dog ikke undgås, og det vil få konsekvenser for organismen. Når kroppen forsøger at genoprette faldet, vil der ske en bevægelse af proteinmolekyler fra det interstitielle rum til det vaskulære rum, d.v.s. væsken i blodårerne. Stigningen i plasmaproteinkoncentrationen vil øge plasmaets osmotiske tryk; vand vil diffundere ind i det vaskulære rum og genoprette noget af væsketabet i plasmaet. Det fald, der trods alt vil ske i blodvolumen, vil få konsekvenser for hjertets slagvolumen. Mængden af blod, som hjertet pumper ud per minut, betegnes som hjertets minutvolumen: Minutvolumen = hjertefrekvensen x slagvolumen Hjertets effektivitet afhænger af, hvor stort blodvolumen, der kommer tilbage til hjertet. Jo større blodmængden er, jo mere effektivt vil hjertet blive fyldt under afslapningen. Det fald, der vil komme i slagvolumen ved tabet af væske fra plasmaet, vil medføre en stigning i hjertefrekvensen under submaksimalt arbejde. Denne stigning er nødvendig, for at hjertet stadig kan pumpe samme mængde blod ud per minut. Figur 11 Ændring af den osmolære koncentration Kilde: Djurup, 1979 s

18 Figur 12 Væsketabets indflydelse på hjertefrekvensen Kilde: Åstrand og Rodahl, 1977 s. 558 Ud fra figur 12 kan det ses, at forsøgspersonen, der har arbejdet uden at drikke, får en højere hjertefrekvens og dermed risiko for hurtigere at blive udmattet. Hjertet vil ikke kunne opretholde så høj frekvens over længere tid, at det kan udligne faldet i slagvolumen. 15 Når hjertefrekvensen falder, vil der ikke blive pumpet nok blod ud til de arbejdende muskler, og intensiteten kan ikke opretholdes. Det skyldes, at den mængde ilt, blodet transporterer fra lungerne ud til de forskellige væv og muskler, ikke er tilstrækkelig.

19 Figur 13 Nedgang i muskelaktivitet p.g.a. manglende ilttilførsel Kilde: Åstrand og Rodahl, 1977 s. 559 Under maksimalt arbejde med svedtab op til 5% af kropsvægten ændres hverken oxygenoptagelsen, minutvolumen eller slagvolumen, men evnen til at arbejde i længere tid med den maksimale iltoptagelse falder (figur 13). Konsekvenserne vil i sidste instans være en nedgang i muskelaktiviteten p.g.a. manglende ilttilførsel og mælkesyreophobninger. Figur 14 viser et forsøg, hvor to personer har arbejdet med den samme arbejdsbelastning. Arbejdstiden bliver nedsat for den dehydrerede person i forhold til den person, der er i væskebalance (normalt velhydreret). For at kunne udføre længerevarende muskelarbejde skal der blod ud til musklerne. Blodet skal transportere ilt ud til de arbejdende muskler, da det er aerobt muskelarbejde. Når f.eks. roere føler træthed i musklerne, er det på grund af nedsat evne til at frigøre kemisk energi til mekanisk energi. Det, der rent kemisk sker, når ilttransporten til musklerne falder, er, at pyrovat ikke bliver omdannet til acetyl-coa, men dannes til lactat (mælkesyre). Figur 14 Dehydreringens indflydelse på arbejdstiden Kilde: Dansk Idræts-Forbunds Emnehæfte: Ernæring, 1981 s

20 Figur 15 Dehydreringens betydning for temperaturstigning i kernen Kilde: Åstrand og Rodahl, 1977 s Temperaturstigning som følge af et fald i blodvolumen Udover at faldet i blodplasmavolumen har indflydelse på den mængde ilt, der kan transporteres, har det også konsekvenser for blodets transport af varme. Det vil bevirke en nedsættelse af varmetransporten fra de arbejdende muskler ud til de perifere væv, og der sker en reduktion i varmeafgivelsen gennem sved og fordampning. Dette er årsagen til temperaturstigningen i kernen. Figur 15 viser to forsøgspersoner, der har arbejdet med 70% af deres maksimale iltoptagelse, hvor den ene er i væskebalance. Temperaturstigningen i kernen hos personen, der ikke har fået vand, er større end hos den, der har fået vand. Risikoen for, at temperaturen hos personen uden væskeindtagelse hurtigere vil nå op over 40 C, er større. Ved et forsøg (figur 16), hvor tre grupper udfører det samme arbejde, henholdsvis uden væske, med fri væskeindtagelse og med væskeindtag Figur 16 Temperaturstigning i kernen, ved varierende grader af dehydrering Kilde: Haskell et al (red.), 1981 s

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Få styr på væskebalancen

Få styr på væskebalancen Få styr på væskebalancen Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Få styr på væskebalancen - af Lene Gilkrog Side 2 Din krop har brug for væske for at kunne præstere. Et væskeunderskud på blot 1-2% kan

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Dag 2 Væske - dit helbred

Dag 2 Væske - dit helbred Velkommen til Herbal Centers vægttabskursus Dag 2 Væske - dit helbred Her får du et spørgsmål, som du har hørt mange gange før: "Hvor mange glas vand drikker du om dagen?" To, tre, fire - eller flere?

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Urinorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Urinorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Urinorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Urinorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK 12 sider Undgå kollaps i varmen DET SKAL DU GØRE Undgå kollaps i varmen INDHOLD: Danskerne lider

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at forord Hermed foreligger en ny udgave af Finn Michael Karlsen s Basal nyrefysiologi. Siden udgivelsen i 1999 er der sket en rivende udvikling indenfor fysiologien, herunder nyrefysiologien, og det har

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING TEAM DANMARK BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING DHF: Dame Y, Hobro30. juni 2008 TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

LØBE DAGBOG FOR Periode: 2007

LØBE DAGBOG FOR Periode: 2007 LØBE DAGBOG FOR Periode: 2007 Løbedagbog føres på følgende måde: Løbedagbog 1. Alle de daglige løbeture på dag/uge-skema. 2. Såfremt du har én eller flere test-strækninger som du ofte løber, føres en særlig

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

Mobil Lab 1. Lærervejledning

Mobil Lab 1. Lærervejledning Mobil Lab 1 Lærervejledning I traileren finder du i alt fire forskellige øvelser: 1. Isoleret kasse temperatur, luftfugtighed og effekt: Eleverne skal beregne deres basale energiomsætning i en isoleret

Læs mere

Lev Livet Kuren. INTRO: Én kur Fire faser

Lev Livet Kuren. INTRO: Én kur Fire faser Lev Livet Kuren INTRO: Én kur Fire faser Lev Livet Kuren er en slanke-, sundheds-, og energikur. Som navnet siger, så er det en kur. En kur er defneret som en metode eller række foranstaltninger tl behandling

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1

Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1 Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1 Traileren vil stå på skolen i enten 1 eller flere uger, afhængig af hvad skolen har booket. I traileren befinder der sig i alt 4 forskellige øvelser. 1. Isoleret

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Ekstremsport Udholdenhed og træning

Ekstremsport Udholdenhed og træning Ekstremsport Udholdenhed og træning Badwater Ultramarathon - Af Nikolaj Maegaard Dam 3x - Studieretningsproket - Bornholms Gymnasium Abstract This project investigates the physiological demands to participate

Læs mere

Optimal præstation og restitution sa dan skal du spise og drikke

Optimal præstation og restitution sa dan skal du spise og drikke Optimal præstation og restitution sa dan skal du spise og drikke Formålet med denne artikel er at informere om det optimale føde- og væskeindtag i forbindelse med konkurrence/træning, hvor formålet er

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Luftfugtighed... Det vil sige meget højt vandindhold...

Luftfugtighed... Det vil sige meget højt vandindhold... Luftfugtighed... Det vil sige meget højt vandindhold... Vand i en agurk... Det vil sige meget højt vandindhold... Hmmmmmmmmmm, øh, øh, øh, nånåda, ser man det... Det vil sige 2%fra at bo i en agurk..

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

R Bedre søvn R Færre muskelspændinger R Magnetterapi R Færre smerter

R Bedre søvn R Færre muskelspændinger R Magnetterapi R Færre smerter opgrader din søvn Billede af hende fra æsken R Bedre søvn R Færre muskelspændinger R Magnetterapi R Færre smerter MAGPUR TOPMADRAS opgrader din søvn Magpur giver dig fuldstændig komfort uanset sovestilling.

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1 Velkommen til en præsentation af emnet endokrinologi, altså læren om de endokrine organer og kirtler. Undervisningen er en del af anatomi- og fysiologiundervisningen på 5. semester Underviser cand.scient

Læs mere