Grønt. Miljø. NYE LINDE OG SKULPTURER I BREDE ALLÉ Med fornyelsen af det centrale element er Fredensborg Slotshave fit som næsten aldrig før.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt. Miljø. NYE LINDE OG SKULPTURER I BREDE ALLÉ Med fornyelsen af det centrale element er Fredensborg Slotshave fit som næsten aldrig før."

Transkript

1 Grønt Miljø 5 / JUNI 2014 FREMTIDENS BY ER GRØN OG TÆT Forureningen kan imødegås ved at fortætte byerne, men kompakte byer er sårbare over for bl.a. skybrud. Side 4 TRE DAGE I AUGSBURG MED TRÆER Godt arrangement, men foruroligende nyt på Deutsche Baumpflegetage, især om egeprosessionsspinderen. Side 10 NYE LINDE OG SKULPTURER I BREDE ALLÉ Med fornyelsen af det centrale element er Fredensborg Slotshave fit som næsten aldrig før. Side 18 PARCELHUSHAVEN KAN HJÆLPE NATUREN Kommunerne ser dog ikke haverne som et sted der støtter biodiversiteten, og ejerne selv er lunkne. Side 34 GRØNT MILJØ 5/2014 1

2 2 GRØNT MILJØ 5/2014

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT KOMMENTAR PRIVATE HAVER I SPIL Private haver fylder meget og er en vigtig del af byernes grønne struktur, uanset om man ser på friluftsliv, biologisk mangfoldighed, klimatilpasning, og hvad grønne arealer ellers kan bidrage med. Men i den offentlige planlægning eksisterer de private haver stort set ikke. Ikke fordi deres rolle afvises, men fordi man ikke kan planlægge og kalkulere med privat ejendom. Enkelte sprækker er der dog. Frederiksberg Kommune stiller krav til at bevare store træer i haver. Og mange kommuner vil inddrage private haver i klimaplaner hvor regnen skal sive ned på egen grund. SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- Netop klimatilpasning og navnlig forebyggelse af oversvømmelser har givet landskabsplanlægningen en ny dimension. Den rekreative og æstetiske disciplin er tilført et hårdt element med politisk bevågenhed og økonomisk betydning. Men derved bliver det ikke. På baggrund af miljøpolitiske krav bliver biodiversitet den næste store opgave som skal løses i landskabsplanlægningen af bl.a. byens grønne områder. Som en begyndelse er vejledninger begyndt at vælte ud. Her bringes også de private haver i spil. De har allerede i dag en betydning man ikke kan se bort fra. Og de har et potentiale til meget mere Ringsted Tlf Det beskrives i Nationalt Center for Miljø og Energis undersøgelse om biodiversitet og private haver. Bare ved at slække på plejen kan haverne få større biologisk værdi, så f.eks. plænerne ændres fra biologiske ørkner til noget der ligner biologisk rige tørenge. Undersøgelsen viser dog også at man i den offentlige planlægning endnu ikke regner med haverne, og at haveejerne selv er forbeholdne. De vil gerne støtte biodiversiten, men helst ikke lave haverne om. De skal være ordentlige uden den blanding af elementer som er med til at skabe biologisk mangfoldighed. I en undersøgelse fra Københavns Universitet påvises det at dybe grunde giver mere plads til det grønne og navnlig til et større sammenhængende trædække. Det er et eksempel på hvordan man gennem lokalplanlægning kan påvirke biodiversiteten i private haver. Krav om en maksimal belægningsgrad er et kendt eksempel der har andre motiver, men også støtter biodiversiteten. DCE-rapporten peger på at oplysning og gode eksempler kan gøre sit ude i de tætklippede villakvarterer. Haverne skal bringes mere i spil både af hensyn til regn og biodiversitet. Og der er mange måder at lokke haveejerne på. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. Fælledparken i København, pinsesøndag I varme og tørke er temperaturen over græsset op til ni grader højere end inde i træplantningerne. Grønt Miljø Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen (lt). Tlf Abonnement: Inge Andersen, Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Medlem af Danske Specialmedier. 32. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 5/2014 3

4 Fremtidens by er grøn og tæt Forureningen kan imødegås ved at fortætte byerne, men kompakte byer er sårbare over for hedebølger og monsterregn som forureningen skaber Af Kjell Nilsson Det internationale klimapanel IPCC spår i sin seneste rapport at jordens middeltemperatur vil stige mellem to og fire grader frem til Selv om Danmark og det øvrige Norden langt fra tilhører de værst ramte steder, vil det få store konsekvenser for hvordan vi indretter vore byer. Foruden stigende havspejl der truer alle kystnære byer, vil vi opleve et mere ekstremt klima. Hedebølger og tørke vil blive længere og kraftigere, og en større del af nedbøren vil falde som kraftige skybrud med risiko for store oversvømmelser. Våbnet mod klimaændringerne er imidlertid et tveægget sværd. På den ene side skal det mindske udslippet af drivhusgasser så temperaturstigningen dæmpes. Det er en nødvendig proces, men den tager meget lang tid og kræver betydeligt større enighed og beslutsomhed af verdens magthavere end det hidtil har været muligt at opnå. Samtidig er det vigtigt allerede nu at tilpasse vore byer så de bliver mindre sårbare over for fremtidens klima. Mere kompakt bebyggelse I byer kommer cirka halvdelen af drivhusgasserne fra to kilder: Fra opvarmning af boliger og anden bebyggelse. Og fra biltrafik og anden transport. For at løse problemet med biltrafikken har man længe anbefalet mere kompakte byer. Det er bl.a. sket i EU s strategiarbejde hvor byspredning - urban sprawl - er udpeget som det alvorligste problem for det urbane miljø. Australieren Peter Newman forklarede i 1980 erne hvordan byudvikling med villaforstæder øger biltrafikken. Sammen med kollegaen Jeff Kenworthy ledte Newman et internationalt studie om transportvaner og bystruktur. Det viste at amerikanske byer fylder betydeligt mere end byer i Europa og Asien og derfor har betydeligt højere energiforbrug til transport pr. indbygger. Newmans resultat har fået støtte af europæiske transportforskere, f.eks. Peter Næss ved Aalborg Universitet, der alle anbefaler tættere byer. Derfor anbefaler også Europakommissionen i sin strategi for bymiljø en bedre koordinering mellem transportplanlægning, og fysisk planlægning og en mere kompakt bebyggelse. Innovativt klimadesign Men en kompakt by med mange befæstede arealer er også en sårbar by. Et af de seneste eksempler er de kraftige oversvømmelser der i begyndelsen af året ramte Storbritannien på grund af voldsom regn, højt tidevand og storme. Med klimaforandringerne forventes flere skybrud, og de vil skabe endnu større problemer med oversvømmelser end vi har i dag. I hvert fald hvis der ikke er rigeligt med grønne områder hvor nedbør kan sive ned og aflaste kloakken. Københavns Kommune har forberedt sig med en klimatilpasningsplan fra 2011 og en skybrudsplan fra Med klimatilpasningsplanen vil man mindske den vandmængde der ledes til kloakken med 30%. Det skal ske ved at skille spildevand fra regnvand og gennem lokal nedsivning og forsinkelse af regnvand. I skybrudsplanen foreslås et antal overordnede vandveje som vandet skal ledes til under skybrud. Det kan være naturlige søer og ådale eller f.eks. gang- og cykelstier eller tunneller. Et generelt træk i begge planer er at en stor del af løsningen flyttes fra under jorden til løsninger der er synlige oven på jorden og bliver en del af byens grønne struktur. Det giver muligheder for at se på byens udemiljø med nye øjne og stimulere nye innovative løsninger inden for urbant klimadesign. Mere varme i byen De grønne områder spiller også en vigtig rolle når den stigende temperatur i byen skal Fælledparken, København. Efter længere tørke kunne man måle en ni grader højere temperatur over græsset end inde i træplantningerne. 4 GRØNT MILJØ 5/2014

5 En kompakt by kan godt være grøn. Det er boligområdet Trabrennbahn Fernsen i Hamborg et eksempel på. Foto: Kjell Nilsson. vinklen er større, men den forekommer også i Norden. Store regionale forskelle Som et bidrag til København Kommunes klimatilpasningsplan gennemførte Skov & Landskab i samarbejde med DHI og GRAS et studie af temperaturforskelle i København i den varme og tørre sommer Som udgangspunkt anvendtes satellitdata til at måle temperaturen. Der viste sig at være store regionale forskelle med en tydelig tendens til højere temperaturer i bebyggede områder, især i Københavns indre dele. De laveste temperaturer blev målt over vand fulgt af større skove, f.eks. Dyrehaven og Vestskoven. På den varmeste dag blev der målt op til 47 o C. For at præcisere hvordan arealanvendelsen påvirker temperaturen, inddeltes byen i fem kategorier: høj bebyggelse, lav bebyggelse, industri, grønt område og skov. Størst var forskellen mellem industri og skov. Her var forskellen hele ti grader på den varmeste dag. Men også mellem høj og lav bebyggelse var forskellen anseelig med omkring tre grader. Derimod var der ikke større forskelle mellem lav bebyggelse og grønne områder. mildnes. Det hænger sammen med den såkaldte varmeø-effekten, Urban Heat Island, der betyder at byen er varmere end de landlige omgivelser. Fænomenet blev opdaget af den engelske meteorolog Luke Howard. I sit værk Climate of London fra 1833 konstaterede han at man ikke målte samme temperaturer i London som ude ved Somerset House hvor Royal Society, det kongelige videnskabsakademi målte. Værket var baseret på data som Howard og hans familie indsamlede fra 1806 til Effekten, som siden er veldokumenteret, beror bl.a. på at byen domineres af materialer som asfalt, beton og tegl der kan lagre meget varme. Samtidig er der relativt få arealer med vegetation, bar jord og vandflader, der fordamper vand og derfor køler. Temperaturforskellen er størst om natten når nedkølingen modvirkes af varme der udstråler fra bygningsmassen. Varmeø-effekten betyder at hede sommerdage og hedebølger føles hårdere i byen. For mennesker betyder det større sundhedsrisici fordi vi i hede og høj luftfugtighed har svært ved at slippe af med varmen. Hårdest rammer det dem som i forvejen har nedsat modstandskraft på grund af sygdom eller alder. Hedebølgen august 2003 er en af de værste naturkatastrofer der har ramt Europa i nyere tid. Alene i Frankrig, der var det værst ramte land, krævede heden næsten dødsofre ifølge den officielle statistik. Varmeø-effekten er større og mest udbredt på sydlige breddegrader fordi sol- Afhænger af vegetation Al vegetation har en kølende effekt så længe transpirationen er i gang og planterne afgiver vanddamp. I større områder, kan man også se forskel på forskellige vegetationstyper. Under langvarig tørke ser man f.eks. en tydelig forskel på træbevoksede områder og græsarealer. I Fælledparken kunne man efter længere tørke måle en ni grader højere temperatur over græsset end i træplantningerne. Forskellen mellem græs og asfalt/beton var faktisk mindre end mellem græs og træer. Årsagen er at græsset med sine overfladiske rødder tørrer hurtigere ud end træerne. En anden grund er at et træ har et langt større bladareal vandet kan fordampe fra. Selve varmeø-effekten - temperaturforskellen mellem land og by - nåede i København 2006 op på 12 grader. Selv om store grønne områder GRØNT MILJØ 5/2014 5

6 Västra Hamnen, Malmø. Myndighederne stillede her krav om en grönytefaktor på 0,5. Foto: Kjell Nilsson. skaber kølighed i byen, så er en jævn fordeling af de grønne områder vigtigere for at sænke den gennemsnitlige temperatur. Derfor er grønne tage og facader vigtige elementer i en tætbygget by som supplement til traditionelle parker og grønne områder. Et forskerhold fra Manchester sammenlignede i et modelstudie scenarier med høj og lav temperatur og hvilken effekt et 10% mere eller mindre grønt areal ville have. Det viste sig at hvis man øgede det grønne areal med 10% i byens centrale dele, så ville det kompensere for den høje temperatur man kan nå i Omvendt ville 10% mindre grønt areal få temperaturen til at stige med otte grader. Den kompakte haveby Det taler for at beholde det grønne for at gøre byerne mindre sårbare. Samtidig skal byen fortættes for at mindske udslippet af drivhusgasser. Der er en potentiel konflikt mellem at tilpasse sig til klimaforandringer og at forebygge dem. Svaret ligger i det der på græsk kaldes en oxymoron, en kombination af to modstridende egenskaber. Udfordringen er at skabe en by der både er tæt og grøn - den kompakte haveby. Idéen om en haveby stammer fra en utopisk vision af den engelske forfatter Ebenezer Howard. Han udgav i 1892 bogen Garden Cities of Tomorrow og indledte en bevægelse der spredte sig over hele landet. Det er en almindelig misforståelse at Howard argumenterede for spredt bebyggelse. Ifølge Peter Hall ved University College London svarede Howards vision til en by med en tæthed som i dag findes i det centrale London. Selv om havebyens bagmand var brite, er det i dag især Norden og Tyskland som verdens blikke rettes mod når det gælder grøn byplanlægning. Gode forbilleder er Västra Hamnen i Malmø, Hammarby Sjöstad i Stockholm og Pilestrædet Park i Oslo, alle attraktive nye boligområder i byernes centrale dele. De hviler igen på en solid nordisk byplantradition der kendes fra byggeri i naturområder som i Finland og Sverige og tæt-lavt byggeri som i Danmark. Bydelen Tapiola uden for Helsinki og Fredensborghusene i Nordsjælland er typiske eksempler på disse traditioner. Mere gang- og cykeltrafik Det er er ikke nok med grønnere byer. For at mindske CO 2 - udslippet og skabe plads til fortætning med ny bebyggelse, skal man gøre noget ved biltrafikken. Fremfor alt gælder det om at udvikle den kollektive trafik og at opmuntre til mere gang- og cykeltrafik. At flere går og cykler er ikke kun godt for miljøet, men også for folkesundheden. København er et forbillede med et udbygget net af store cykelstier. Det er hovedårsagen til at 36% af alle som arbejder og studerer i byen vælger cyklen hver dag. Planer for at holde biltrafikken ude har man dog endnu ikke i København. Det har man derimod i Hamborg. Med planen Grünes Netz Hamburg vil man give ordet Auto ban ny mening ved at forvise al privat biltrafik til byens udkanter inden for en 20-årig periode. I mellemtiden foregår der en intensiv udbygning af gang- og cykelstinettet. Det skal forbinde de 40% af byens 756 km 2 der udgør den grønne struktur. Ud over at gøre Hamborg grønnere, smukkere og mere stille, skal det bidrage til at mindske CO 2 -udslippet og den globale opvarmning. Grønfaktoren En måde at forsikre sig på at fremtidens byer bliver grønne nok, er at myndighederne stiller krav om en vis andel grønt i bebyggelsen. Det er naturligvis lettest at gøre når man bygger nyt. Malmø Kommune gik foran da bebyggelsen Västra Hamnen blev bygget. Her krævede kommunen en grönytefaktor på 0,5. Skalaen var hentet fra Berlins Biotopflächenfaktor hvor et areal med 100% vegetation får faktoren 1,0 mens hård befæstelse får faktoren 0. Indimellem er der forskellige niveauer afhængig af hvor permeabel befæstelsen er eller om tage og facader har bevoksning. I en eksisterende tæt bebyggelse er det sværere at øge denne grönytefaktor som på dansk kan kaldes grønfaktor. I byer som Chicago og Singapore indgår f.eks. grønne tage som et vigtigt element i klimatilpasningen. Indendørs aircon er stadig usædvanligt i Norden, men med stigende temperaturer bliver det nok også mere almindeligt. Også her har grønne tage en positiv effekt da de hjælper med isoleringen. SKRIBENT Kjell Nilsson er landskabsarkitekt og direktør for Nordregio, et forskningsinstitut under Nordisk Ministerråd. Han har tidligere været forskningschef ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. Artiklen har tidligere været bragt i Utemiljö 2/ GRØNT MILJØ 5/2014

7 GRØNT MILJØ 5/2014 7

8 Plæne med masser af ukrudt - og alligevel en plæne. Det kan nu blive et mere almindeligt syn. Hormonmidler til plæner udgår Efter denne sæson er der ingen umiddelbare kemiske alternativer Fra 1. juni 2014 kunne man ikke længere købe hormonmidler til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt i plæner. Midlerne er dog lovlige at anvende indtil 1. september eller 1. oktober 2014 hvorefter der er både opbevarings- og anvendelsesforbud. Derefter er der ingen umiddelbare alternativer hvad angår hormonmidler til plæner. Miljøstyrelsen har tidligere meddelt at kun ni hormonmidler skulle trækkes tilbage og at det kun var fra privathavemarkedet. Der skulle derfor fortsat være midler som professionelle kunne bruge til plæner. Det viser sig imidlertid at midlerne trækkes tilbage for alle, og at det er mere end ni midler. Det nye forbud omfatter også midler som professionelle bruger, Herbatox Super og Dicotex. Det oplyser Danske Anlægsgartneres miljøkonsulent Bente Mortensen efter kontakt til Miljøstyrelsen og en gennemgang af Middeldatabasen. De andre ni forbudte midler er Herbavæk Plænerens, Bonus Plænerens, Tanaco Plænerens, Garden Plænerens, Cur- Era Plænerens, Toxan Plænerens, Herbipur Plænerens plus, Bofix Plænerens, Trim mod ukrudt, Trim Plænerens og Turfline Plænerens. Problemet er herefter at der ingen hormonmidler er tilbage at bruge på plæner. Så fra næste sæson kan man imødese besvær med tokimbladet ukrudt. Vil man undgå det, må man ty til ikke-kemiske metoder som f.eks. vertikalskæring og samtidig acceptere en vis mængde ukrudt. Til golfbaner er det lovligt at bruge midlet Ariane, men det er ikke tilladt til andre plæner. Danske Anlægsgartnere er i dialog med Miljøstyrelsen der er klar over problemet. Styrelsen er i gang med at lave en liste over produkter der er lovlige at anvende på græsarealer i dag. Det kan være produkter med andre virksomme stoffer end hormonmiddel eller hvor hormonmidlets koncentration er meget lavt. Danske Anlægsgartnere afventer samtidig Miljøstyrelsens oplysninger om, hvilke nye produkter der er på vej til at erstatte hormonmidlerne i fremtiden. Der kan godt være flere end de ovennævnte produkter der er ulovlige da de ofte skifter navn. Er du i tvivl om et produkt er lovligt eller ej, så tjek midlet på Middeldatabasen, sh Mastelygte med en eller tre arme Med mastelygten Outfit designet af Anne Qvist Design Office har Veksø lanceret et fleksibelt lysdesign til det offentlige rum. Med én arm får man en asymmetrisk lysfordeling til f.eks. fortove og gangstier. Med tre arme får man en symmetrisk virkning der er velegnet til store pladser. Lygten er med LED-lys (33 W) og elektronisk lysstyring så man kan styre og dosere lyset og minimere energiforbruget. Mastelygten har tre standardhøjder, 3135, 3635 og 4635 mm og fås i varmgalvaniseret stål eller pulverlakering. vekso.com. Servicemål og gebyrer i byggesagsbehandlingen Bygningsreglementet er justeret - men uden direkte betydning for udemiljøet Kommunen skal hvert år i januar fastsætte og offentliggøre servicemål for kommunens sagsbehandlingstid i en byggesag. Desuden skal kommunens eventuelle byggesagsgebyrer opkræves efter tidsforbrug. Det er de vigtigste nyheder i det nyligt justerede bygningsreglement og fremgår af henholdsvis kapitel 1.16 og Der er ikke ændringer af direkte betydning for udemiljøet. Med ændringerne indarbejdes den ændring af byggelo- ven som Folketinget vedtog 12. juni De er udmøntet i en ændringsbekendtgørelse fra Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet - og derefter i bygningsreglementet. Ændringerne trådte i kraft og er indarbejdet i Ændringen med gebyrer efter tidsforbrug gælder dog først fra Trods ændringerne hedder det stadig Bygningsreglement 2010 (BR10). Større er ændringerne ikke. Andre ændringer vedrører nedrivning og PCB-holdigt affald (kapitel 1.7), ny vejledning om akustisk indeklima (kapitel 6.4.3) og et nyt referenceår i forhold til indendørs energiog temperaturforhold (kapitel 7.2). Hertil kommer præciseringer og korrekturrettelser. I forbindelse med ændringerne er også SBi s Anvisning 230 om reglementet udkommet i en opdateret 4. udgave. Den nye udgave er foreløbig kun elektronisk. Ved siden af anvisningens forklaringer og fortolkninger ser man bygningsreglementets opdaterede tekst og Erhvervs- og Byggestyrelsens vejledningstekster. Desuden henviser anvisningen til relevante standarder, andre SBi-anvisninger og andet baggrundsstof. sh KILDER Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10). Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr af 9. december Statens Byggeforskningsinstitut (2014): Anvisning udgave SBi GRØNT MILJØ 5/2014

9 GRØNT MILJØ 5/2014 9

10 Tre dage i Augsburg med træer Glimrende arrangement, men foruroligende nyheder på Deutsche Baumpflegetage. Især om egeprosessionsspinderen der er et allergiproblem på vej til Danmark Af Christian Nørgård Nielsen, Oliver Bühler, Hans Peter Ravn, Morten Ingerslev, Klaus Schröder og Jan Hilbert Vi er vant til at danske egetræer kan plages af sommerfuglelarver af frostmålere og egeviklere. Men en ny og langt mere generende sommerfugl er på vej til Danmark, nemlig egeprocessionsspinderen. Ikke blot afløver sommerfuglens larver egetræet sidst på sommeren, men deres hår udløser hos mennesker en voldsom allergisk reaktion på huden og i luftvejene. Det var en af de mere ubehagelige nyheder på Deutsche Baumpflegetage i Augsburg, Europas største konference og messe om træforvaltning og pleje. Den er værd også for danske træplejere at holde sig for øje. I år kunne man også høre om askens uendelige problemer, klimaændringernes betydning for artsvalget, skismaet mellem farlige træer og naturbeskyttelse, trægruber og saltskader. Med sprøjte og suger Tusindvis af egetræer i tyske parker har været angrebet at egeprocessionsspinderens larver i de sidste få år. Tysk parkforvaltning bruger millioner af euro på at bekæmpe insektet. I nogle byer har man opgivet og fældet egetræerne. Som følge af klimaændringerne har insektet udvidet sin naturlige udbredelse nordpå og har nu også etableret sig i Hamborg og Rostock. Sommerfuglesamlere har i lysfælder fanget op mod 200 hanner af arten på Lollands og Falsters kyster. I England har man indført importrestriktioner for at undgå at egeprocessionsspinderen etablerer sig der. Da hårene fra larverne bevarer deres allergiske virkning i op til fem år, kan insektets opformering medføre at mennesker ikke vil kunne opholde sig i inficerede parkområder i lange perioder. I parker i Frankfurt am Main er flere tusind egetræer angrebet. Der sættes først og fremmest ind med sprøjtning fra lift i forår og forsommer. Med nogle bekæmpelsesmidler skal udbringningen foregå om natten. Da virkningsgraden i reglen er under 100%, skal behandlingen opfølges af kontrol i trækronerne og gentages efter et par uger. I de træer hvor der senere på sommeren stadig er larver, fjernes larverne ved støvsugning fra lift. På grund af hårenes virilitet stilles der store krav til støvsugernes filtre,og der anvendes asbeststøvsugere. Alle disse operationer besværliggøres af at personalet skal bruge beskyttelsesdragter og åndedrætsværn for at undgå allergiske gener. I 2013 blev egetræer behandlet i Berlin. Det vil være en katastrofe for danske park- og vejtræer hvis dette insekt kommer til Danmark. Vi vil i værste fald miste et af de bytræarter som er forholdsvis modstandsdygtigt over for vejsalt og bedst kan klare sig i et skiftende fremtidigt klima. En national indsats, koordineret med skovbruget, bør i så fald overvejes. Askepragtbille på vej Askepragtbillen blev i 2007 fundet etableret omkring Moskva hvor det siden har slået mange rødask (Fraxinus pennsylvanica) ihjel. Insektet har på få år bredt sig mod vest fra Moskva med cirka 50 km pr. år og findes nu nær grænsen til Ukraine og Hviderusland. Ud over askearter angribes også elm (Ulmus), valnød (Juglans) og vingevalnød (Pterocarya). Billen blev fundet i Nordamerika (Michigan) i Ar- ten har siden spredt sig og anslås at have dræbt mere end 50 millioner træer. Der er i øjeblikket ingen effektive bekæmpelsesmetode. Man kan kun håbe på at plantesundhedsmyndighederne gennem importrestriktioner på flis, levende træer mv. kan forsinke sygdommen. Problemet er nok så uheldigt fordi netop rødask er et af de askearter der er ret modstandsdygtige over for asketoptørre. Sorten Zundert er tilmed anbefalet som et af 18 gade- og vejtræer af Sortimentsudvalg for planteskoletræer (Grønt Miljø 8/2012). Klima og træarter Også Tyskland og Holland arbejder på at finde nye træarter og sorter, både for at sprede sygdomsrisikoen og for at få arter med højere tørke- og varmeresistens i et forandret klima. Den såkaldte GALK-bytrægruppe foretager løbende afprøvninger. I Bayern er der desuden anlagt et nyt træartsforsøg. Arbejdet er på grund af klimaforskellen kun delvist relevant for Danmark. Dog er mange af de undersøgte og anbefalede arter og- DE TYSKE TRÆPLEJEDAGE Deutsche Baumpflegetage i Augsburg i Bayern, er Europas største konference og messe om træforvaltning og pleje. Det årlige arrangement løber over tre dage i maj og omfatter både konference, messe (i år med 117 udstillere) og et forum for træklatrere. Arrangementet tiltrækker over 1500 mennesker fra 18 lande. De dækker store dele af fagområdet fra det videnbaserede til det meget praktiske. For at tiltrække besøgende fra andre lande uddeltes i år 40 hovedtelefoner med simultantolkning til engelsktalende deltagere. I 2014 blev konferencen afholdt i et partnerskab med Københavns Universitet hvorfra Oliver Bühler, Morten Ingerslev, Iben Thomsen og Bo Larsen bidrog med foredrag. Desuden deltog Christian Nørgård Nielsen med et indlæg om rødder, stabilitet og risiko. Deltagelsen i Augsburg var en inspirerende og informativ oplevelse og grundlag for øget udveksling af erfaringer og viden. Næste gang er maj Støvsugning af larver i et egetræ med beskyttelsesdragt og gasmaske. Foto: Institut für Schälingskunde, Reinheim. 10 GRØNT MILJØ 5/2014

11 Larver af egeprocessionsspinder. Foto: G.Hagedorn, Wikipedia Commons (til venstre) og Nationalpark Donau Auen. så repræsenteret på den danske liste over 18 anbefalede gade- og vejtræer, for eksempel frynseeg (Quercus cerris). Arterne på den danske liste blev udvalgt af repræsentanter fra producenter, landskabsarkitekter, træejere og forskningen, og arterne på listen menes at kunne trives under ændrede klimabetingelser. Derudover produceres arterne på listen i større mængder her i landet hvilket sikrer den bedst mulige tilpasning til danske klimaforhold. Farlige og hule træer Næsten en hel dag var afsat til konflikten mellem menneskers risiko for at blive skadet af rådne træer og flagermus og billers behov for rådne og hule træer som habitat. Tyskland har ophøjet internationale naturbeskyttelseskonventioner til lov. Det medfører store bøder (i erhvervsmæssig sammenhæng endda fængsel) at ødelægge beskyttede dyrs yngleog opholdshabitat. Træer med hule stammer eller stammerevner må derfor ikke fældes hvis de f.eks. bruges af flagermus. Samme beskyttelse gælder i princippet i Danmark. Det har givet anledning til ganske megen polemik. I årtier har tyske offentlige arealforvaltninger gennemført tilsyn med alle træer i bymæssige områder. Tilsynet varetages af uddannede trækontrollører og dokumenteres omhyggeligt for at kunne frasige sig ansvar, når der sker skader fra væltende træer. Hvad skal sådanne trækontrollører gøre når de støder på et hult og farligt træ? Og kan man forvente at trækontrolløren kan afgøre om der bor flagermus i træet? Hvad med diverse truede biller, f.eks. eremitbillen? Biologen Martin Dietz påstår at man må gå ud fra at alle hule og rådne træer rummer arter hvoraf mange er beskyttet af naturbeskyttelsesloven i Tyskland. Han forventer at alle som kontrollerer træer i fremtiden også bliver uddannet i at spotte insekter og flagermus. Hvad gør den ansvarlige myndighed som er ansvarlig for borgernes sikre færdsel i det urbane rum? Fælde et farligt træ i strid med naturbeskyttelsesloven? Fronterne er trukket stærkt op i Tyskland. Emnet er også relevant i Danmark. Gennem de seneste år har vi i Danmark fået særlig stærkt fokus på borgernes sikkerhed, men konflikten mellem sikkerhed og habitatsbeskyttelse kommer vi i Danmark til at beskæftige os mere med. Træpleje og trægruber Emnet blev behandlet af flere deltagere. Oliver Bühler fortalte om de seneste resultater om rodvenlige befæstelser i København mens den historiske udvikling i opbygningen af beskyttede rodrum i Holland blev gennemgået af Jan Hilbert fra Copijn. Holland og Tyskland har gennem de seneste årtier hyppigt benyttet sig af forskellige trægruber af beton hvor ikke bare siderne men også låget er af betonplader. Hollænderne kalder disse beholdere for En træbunker fra Holland. Sider og låg er af beton. Foto: CROW. GRØNT MILJØ 5/

12 En trægrube af Treebox. Låget er også af beton. Foto: CROW. En trægrube bygget op af Silvacells i to lag. Foto: CROW. træbunker. Med sit betonlåg kan rodrummet udvides ind under kørebaner, så et stort rodvolumen til vejtræer kan forenes med tung trafik. En nyere og standardiseret variant er den hollandske Treebox som også overbygges med en betonplade. Hollænderne har også udviklet en forløber for de i Danmark kendte Stratacells med navn Watershells. Omkring 2005 forsøgte man sig med en såkaldt sandwichopbygning. Det består af et grovtekstureret træsubstrat dækket af 15 cm høje trykfordelende kunststofplader som tillader luft og vand at trænge ned gennem pladen. Oven på et geotekstil anrettes belægningen. De trykfordelende plader gør at et stort dæktryk fordeles over en meget stor flade, så komprimering undgås, også fra lastbil-støttefødder som test viser. Sådanne plader sælges også i Danmark. Firma Mattle leverer bl.a. produktet Permaweb. Fra Holland kendes også de nyere plastikkassetter som vi i Danmark kender som Stratacells fra Milford og Silvacells fra Mattle. Rigtigt udført sikrer rodvenlige skeletjorder af sten en god og dyb rodudbredelse i plantegruben. En af ulemperne er at stenene optager 75% eller mere af jordvoluminet, og dermed skal det samlede volumen gøres mindst 3-4 gange større end hvis der anvendes plastikkassetter. Endvidere bør der stilles store krav til selve opbygningen af en sådan makadam. Der er flere danske eksempler på at færdigblandede skeletjorder medfører komprimering af vækstjorden som i så fald bliver iltfattig og uden rodvækst. Anvendelsen af plastikkassetter er en god, men også forholdsvis dyr løsning. Vækstjorden kan optage næsten 100% af jordvolumet, og det skønnes at sådanne kassetter kan sikre træet en livslængde som er 3-5 gange et normalt bytræ. En af de nævnte metoder, som i højere grad bør afprøves i Danmark, er den billigere sandwich-løsning. Firma Mattle arbejder på at finde et egnet jordsubstrat. Deres fordel er ikke kun at trafikkens tryk fordeles. Tryk fra rødder under pladerne fordeles også så den øvre stenbelægning ikke sætter og forrykker sig. Beskytte bytræer Flere foredrag handlede om hvordan man gennem planlægning, koordination og formidling kan beskytte byens træer og deres rodrum. I Basel i Schweiz udskriver man fra bytrædatabasen detailkort der viser de beskyttede rodrums position og omfang. En indre rød cirkel viser de centrale strukturelle rødder. En ydre grå cirkel viser træets ydre rodrum. Der er forskellige beskyttelsesgrader og restriktioner for de to zoner. Ud over dette beregningsog tegnemodul til trædatabasen og en tabel over de berørte træer, er det interessante ved konceptet at sådanne kort så tidligt bliver formidlet til alle parter når et nyt projekt bliver bragt på banen. Derved vil der allerede fra starten af alle planlægningopgaver være en bevidsthed om træernes rodrum. Planlæggerne må forholde sig til træernes rodrum og indlede en dialog med træforvalterne om løsninger, konflikter og undtagelser. Konceptet blev ikke kun opfattet som generende bureaukrati af de private aktører. Når man på et tidligt tidspunkt kan dokumentere hensyntagen til det grønne, får bygherrer og projektmagere også en fordel i bevillingsforløb og ansøgninger. Saltskadede vejtræer Der var ikke så meget nyt over de mange viste eksempler på saltskadede vejtræer. Interessant var Morten Ingerslevs En trægrube af Amsterdamser Tree Soil med trykfordelende, åben plastplade oven på. Foto: CROW. Aftryk efter sten i en forkert opbygget gartnermakadam med komprimeret vækstjord. Foto: Christian Nørgård Nielsen 12 GRØNT MILJØ 5/2014

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi Glatførebekæmpelse miljø og økonomi - selv om det bliver varmere, skal vi stadig kunne fjerne is fra vejen ATV Vintermøde 2015 Fagsession 3 Klimatilpasning Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

All in one concept. Grønne tage. Effektive løsninger til specialkonstruktioner. Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag.

All in one concept. Grønne tage. Effektive løsninger til specialkonstruktioner. Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag. All in one concept Grønne tage Effektive løsninger til specialkonstruktioner Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag.dk Grønne tage og taghaver Udviklingen indenfor grønne tage har

Læs mere

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 19.08.2011 Referat af FU-møde 3/2011 Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 Dagsorden: Pkt.1: Bemærkninger til ref. fra FU-møde 2/11 Pkt.2: Godkendelse af ref. fra FU-møde

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Grønne tage i København Dorthe Rømø

Grønne tage i København Dorthe Rømø 1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage

Læs mere

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning Dorthe Hedensted Lund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet dhl@life.ku.dk Indhold Borgerinddragelse i klimatilpasning giver

Læs mere

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage. Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde d. 27. marts (hos Mads) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Konstituering Formand: Preben Sørensen Næstformand: Mads Reffstrup Pedersen

Læs mere

NOTAT. Etablering af skøjtebane i Kalundborg. Baggrund. Økonomiske konsekvenser

NOTAT. Etablering af skøjtebane i Kalundborg. Baggrund. Økonomiske konsekvenser Etablering af skøjtebane i Kalundborg DATO 1. august 2012 SAGSNR. Baggrund I forlængelse af planseminaret har Økonomiudvalget anmodet om at der udarbejdes et notat om muligheder og omkostninger ved etablering

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Den sikre legeplads. Retningslinier for sikkerhed, - og gode råd

Den sikre legeplads. Retningslinier for sikkerhed, - og gode råd Den sikre legeplads Retningslinier for sikkerhed, - og gode råd Indholdsfortegnelse Regler og love 4 Standard for naturlegeplads 5 Bygningsreglement 5 Ansvar 5 Tilsyn med legepladser 5 Brug af trykimprægneret

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Holdningen og kærligheden. En gruppe entusiastiske fag- stor i Berlin. Befolkningen opfatter. juni tog til Berlin for at studere

Holdningen og kærligheden. En gruppe entusiastiske fag- stor i Berlin. Befolkningen opfatter. juni tog til Berlin for at studere TRÆERNES BY Berlin er fyldt med store, sunde bytræer. Det er ingen tilfældighed, for berlinerne elsker deres træer, og de plantes og passes med stor kyndighed Af Christian Nørgård Nielsen, Henning Looft

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Beauty & Performance in Wood TM

Beauty & Performance in Wood TM Beauty & Performance in Wood TM Hvad er Kebony? Kebony er et bæredygtigt alternativ til tropisk hårdttræ, når udseende og ydeevne er afgørende. Kebony teknologien er udviklet i Norge og er en miljøvenlig

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelse 2. Tilbudsblanket 1,2 og 3 3. Almindelige betingelser

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

Kursusudbud for den faglærte / ufaglærte anlægsgartner

Kursusudbud for den faglærte / ufaglærte anlægsgartner Kursusudbud for den faglærte / ufaglærte anlægsgartner Uddannelse stopper aldrig helt Derfor har vi her samlet de seneste trend inden for afvanding, regnvand, taghaver og træpleje i et spændende kursusudbud

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

2008 Aftalehåndbog vedrørende Hyrdeengens fællesarealer

2008 Aftalehåndbog vedrørende Hyrdeengens fællesarealer 2008 Aftalehåndbog vedrørende Hyrdeengens fællesarealer Indhold G1 - Græsarealer... 4 G2 - Regnvandsbrønde... 5 G3 Træer... 6 G4 - Buskads... 7 G5 Hække... 8 G6 Snerydning... 9 G7 Oprydning... 10 G8 Ukrudtsbekæmpelse...

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger.

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger. 03. Fagbeskrivelser Byggeprojekt: Etablering af dræn på græsplæne, flisebelægninger, faldsand på legepladser ved Tønder Grundskole Brolægger entreprisen: Arbejder: 1. Dræn ved ny tilbygning i græs plæne

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere