Landbrugsgazellerne 2006

Transkript

1 Landbrugsgazellerne 2006 Sponsorer

2 Landbrugsgazellerne 2006 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget. Vækst forbindes i alle sektorer almindeligvis med noget positivt, så hvorfor skulle det være anderledes i landbruget? Mange folk uden relationer til landbrugserhvervet har ikke nødvendigvis et billede af landbruget som et væksterhverv, ligesom vækstlandbrug måske kan klinge lidt negativt hos nogle. Derfor er det vigtigt at vise, at vækst og godt landmandskab sagtens kan følges ad. Det sikres ved, at alle de udvalgte gazellelandbrug overholder intentionerne i Godt Landmandskab. For at blive udnævnt som gazelle, er det både økonomiske og samfundsmæssige krav, der skal være opfyldt. Vækst i landbruget skaber som i alle andre sektorer arbejdspladser. Arbejdspladserne skabes i primærproduktionen og ikke mindst i landbrugets forsynings- og afsætningsvirksomheder. Endvidere medfører vækst i landbruget flere attraktive og moderne arbejdspladser. Vækst i landbruget styrker derfor også samfundsøkonomien. Dansk landbrug er et eksporterhverv med en stærk konkurrenceevne på verdensmarkedet. Vækst i landbruget skal som i alle andre sektorer ske inden for rammerne af den gældende lovgivning. I landbruget er det specielt landbrugslovgivningen samt miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen, der definerer rammerne for væksten. Landbrugsgazelleundersøgelsen er udsprunget i forlængelse af dagbladet Børsens gazelleundersøgelse. Landbrugsgazelleundersøgelsen er opstået som et samarbejde mellem Landbrugsraadet, og dagbladet Børsen. Det er femte gang undersøgelsen gennemføres. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har bistået med det praktiske arbejde ved Jesper Krøjgaard. Skejby, januar 2006 Niels Peter Skrubbeltrang 1

3 1 BAGGRUND DATAGRUNDLAG OG METODE DATALEVERANDØRER METODE Krav for at være et referencelandbrug Krav for at være et vækstlandbrug Krav for at være et gazellelandbrug DATAGRUNDLAG LANDBRUGSGAZELLEVINDERE LANDBRUGSGAZELLER I DANMARK LANDBRUGSGAZELLERNES FORDELING PÅ DRIFTSGRENE Ø90 REGNSKABER LANDBRUGSGAZELLERNES GEOGRAFISKE FORDELING Ø90 REGNSKABER LANDBRUGSGAZELLERNES FORDELING PÅ DRIFTSGRENE OG REGIONER Ø90 REGNSKABER SAMMENLIGNING MED LANDBRUGSGAZELLEUNDERSØGELSERNE I UDVIKLINGEN INDENFOR DRIFTSGRENENE GAZELLEOPGØRELSE FOR DE SENESTE 5 ÅR...13 BILAG A. OPDELING PÅ DRIFTSGRENE...16 BILAG B. GAZELLER INDDELT EFTER REGIONER...17 REGION NORDJYLLAND...17 REGION MIDTJYLLAND...18 REGION SØNDERJYLLAND/FYN...20 REGION SJÆLLAND OG ØERNE

4 1 Baggrund Landbrugsraadet og dagbladet Børsen er gået sammen om at sætte positiv fokus på vækst i landbruget. Det er sket fordi Børsens "normale" gazelleundersøgelse kun vedrører A/S er og Aps er. Landbruget består primært af enkeltmandsvirksomheder og er derfor dårligt repræsenteret i denne undersøgelse. Derfor har der været behov for en selvstændig landbrugsgazelleundersøgelse til at sætte fokus på vækst i landbruget. 2 Datagrundlag og metode Landbrugsgazelleundersøgelsen er en selvstændig variant af dagbladet Børsens gazelleundersøgelse og har til formål at identificere de hurtigst voksende landbrugsbedrifter i Danmark målt på bruttoudbytte (omsætning). Landbrugsbedrifter skal her forstås bredt og refererer både til bedrifter med traditionel landbrugsproduktion, men også til bedrifter med lignende produktioner i det åbne land, fx frugt- og grønsagsproduktion, supplerende juletræsproduktion eller en vis grad af supplerende maskinstationsvirksomhed. 2.1 Dataleverandører Datagrundlaget til landbrugsgazelleundersøgelsen kommer fra tre forskellige kilder. Fra Dansk Landbrugsrådgivnings regnskabssystem, Ø90, er indhentet data for samtlige bedrifter, der i perioden har fået lavet årsrapporten i Ø90. Ø90 er det mest brugte regnskabssystem i landbruget, ca bedrifter får lavet årsrapport i det hvert år, og næsten får lavet et skatteregnskab. Det er de årsrapporter, der udgør datagrundlaget i undersøgelsen. Greens Analyseinstitut, der gennemfører Børsens gazelleundersøgelse, indhenter data hos D&B, hvis database indeholder over momsregistrerede virksomheder i Danmark. Databasen indeholder samtlige danske selskaber (A/S og ApS), alle øvrige momsregistrerede virksomheder (enkeltmandsvirksomheder) samt stat, amt, kommune og kirke. Til landbrugsgazelleundersøgelsen er der via Greens Analyseinstitut indhentet data for samtlige danske selskaber med primær branchekode Landbrug, jagt m.v. Bedrifter, der ikke er omfattet af en af ovenstående to kilder, har haft mulighed for at taste udvalgte regnskabsoplysninger på hjemmesiden Metode Landbrugsgazelleundersøgelsen 2006 vedrører kalenderregnskabsårene 2001 til 2004 og driftsregnskabsårene 2001/2002 til 2004/05. I Børsens gazelleundersøgelse skal virksomhederne have regnskaber for 12 måneder i det første og sidste regnskabsår. Bedrifter og virksomheder, der indgår i landbrugsgazelleundersøgelsen, skal have fire regnskaber á 12 måneder i perioden. Samtlige bedrifter eller selskaber med regnskabsperioder forskellige fra 12 måneder frasorteres, ligesom bedrifter og selskaber, der har skiftet ejer i perioden, frasorteres. Data fra Ø90 indeholder kun bedrifter, der opfylder kriterierne vedr. regnskabsperioden, tilsvarende er kontrolleret i data fra Greens Analyseinstitut og data fra hjemmesiden. 3

5 Væksten måles med udgangspunkt i bruttoudbytte 1 (omsætning). I Børsens "normale" gazelleundersøgelse måles væksten også med udgangspunkt i omsætningen, og det er et krav, at omsætningen det første regnskabsår skal være mindst 1 mio. kroner. Landbrugsbedrifter er primært enkeltmandsvirksomheder, der er forholdsmæssigt mindre end virksomheder i andre erhverv. Derfor er kravet i landbrugsgazelleundersøgelsen, at bruttoudbyttet det første regnskabsår (2001) skal være større end kroner. Landbrugsgazelleundersøgelsen skal selvfølgelig kun vedrøre bedrifter eller virksomheder med landbrugsproduktion. Bedrifter og virksomheder uden landbrugsproduktion på trods af en naturlig placering i det åbne land frasorteres. F.eks. ren maskinstations- eller entreprenørvirksomhed. Til gengæld er bedrifter og virksomheder med landbrugslignende produktioner, fx frugt- og grønsagsproduktion eller delvis maskinstationsvirksomhed, med i landbrugsgazelleundersøgelsen. I data fra Ø90 og hjemmesiden formuleres kravet således, at maksimum 25 pct. af det samlede bruttoudbytte må komme fra maskinstationsindtægter eller andre landbrugsindtægter. I data fra Greens Analyseinstitut skal den primære branchekode vedrøre landbrug. Virksomheder uden ansatte i det sidste regnskabsår frasorteres i Børsens gazelleundersøgelse, og tilsvarende i landbrugsgazelleundersøgelsen i de data, der stammer fra Greens Analyseinstitut. Skematisk betyder det, at udvælgelsen af virksomhederne kan illustreres som følger: Krav for at være et referencelandbrug 1. Krav til regnskabsperioden: Regnskabsperioden skal være 12 måneder for samtlige regnskaber i perioden 2. Krav til størrelse: Minimum bruttoudbytte eller omsætning på kroner i det første regnskabsår (2001) Specielt for Ø90 regnskaberne skal det gælde, at: 3. Maksimum 25 pct. af det samlede bruttoudbytte må komme fra enten maskinstationsindtægt eller andre landbrugsindtægter Specielt for data fra Greens analyseinstitut skal det gælde, at: 4. Krav til primær branche: Landbrug, jagt mv. 5. Krav til sekundær branche: Kornavl, Agerbrug m.m., Malkekvæghold, Svineavl, Fjerkræavl, Pelsdyravl, Blandet drift (plante og husdyr) eller større landbrug 2 6. Krav til ansatte: Der skal være mere end nul ansatte i det seneste regnskabsår 1 Bruttoudbytte anvendes i Ø90-regnskabssystemet i stedet for omsætning i andre regnskabssystemer 2 Følgende sekundære brancher er sorteret fra: Gartnerier, Planteskoler, Frugtplantager, Tyrestationer og anden kvægavl, Stutterier, Biavl, Gede-, kanin-, hjorte- og snegleavl, Maskinstationer, Anlægsgartnere, Landbrug m.m., servicevirksomhed, Husdyravl undt. dyrlæger, servicevirksomhed, Jagt og fangst, servicevirksomhed. 4

6 2.2.2 Krav for at være et vækstlandbrug 1. Kravene for at være et referencelandbrug skal være opfyldt Specielt for Ø90 regnskaberne skal det gælde, at: 2. Summen af driftsresultaterne (ordinært resultat) i perioden skal være positivt 3. Der skal være vækst i bruttoudbyttet over perioden Specielt for data fra Greens analyseinstitut skal det gælde, at: 4. Summen af de ordinære resultater over perioden ( ) skal være positiv (i Børsens gazelleundersøgelse er det blot de primære resultater, der skal være positive - dog for hvert enkelt af de indgående regnskabsår) 5. Der skal være vækst i omsætningen over perioden I Børsens gazelleundersøgelse skal der være vækst i omsætningen mellem hvert af regnskabsårene i perioden Krav for at være et gazellelandbrug 1. Kravene for at være et vækstlandbrug skal være opfyldt 2. Væksten i bruttoudbyttet eller omsætningen skal være mindst 100 pct. over perioden Nedenstående figur illustrerer den generelle sammenhæng mellem de enkelte landbrugstyper. Med udgangspunkt i det tilgængelige datagrundlag udvælges referencelandbrugene. Her bliver de bedrifter, der ikke opfylder de grundlæggende krav sorteret fra. Der er krav om bl.a. 12 måneders regnskab i alle 4 regnskabsperioder, og krav om omsætning på mindst kr. i den første af de 4 regnskabsperioden. Gruppen, der opfylder betingelserne, benævnes referencelandbrug. Ud fra denne gruppe udvælges en mindre del af bedrifter ud fra de nævnte kriterier vækstlandbrugene som har et positivt driftsresultat (positivt ordinært resultat) og positiv vækst i bruttoudbyttet set over perioden. Blandt vækstlandbrugene udvælges en gruppe af bedrifter gazellelandbrugene der som minimum fordobler bruttoudbyttet over perioden. Figur 1. Reference-, vækst- og gazellelandbrug Datagrundlag / landbrug i undersøgelsen Referencelandbrug Vækstlandbrug Gazellelandbrug 5

7 2.3 Datagrundlag Landbrugsgazelleundersøgelsens udgangspunkt er som nævnt tre datakilder: regnskaber fra enkeltmandsvirksomheder fra Ø90, selskabsregnskaber fra Greens Analyseinstitut, og regnskaber tastet på hjemmesiden. Hver af de tre kilder er som udgangspunkt behandlet separat i landbrugsgazelleundersøgelsen. Data fra Ø90 indeholder bedrifter og er dermed langt den væsentligste datakilde. For at bedrifterne kan indgå i landbrugsgazelleundersøgelsen kræver det, at kravene til referencelandbrug er opfyldt. Når bedrifter, der ikke opfylder ovenstående kriterier frasorteres, er der referencelandbrug tilbage i data fra Ø90. For at være vækstlandbrug kræver det endvidere, at kravene til vækstlandbrug er opfyldt. Når bedrifter, der ikke opfylder kriterierne for at være vækstlandbrug frasorteres, er der vækstlandbrug tilbage, svarende til 31,1 pct. af referencelandbrugene i data fra Ø90. Stilles der yderligere det krav, at væksten i bedriftens bruttoudbytte skal være mere end fordoblet over perioden, ender man med gruppen af gazeller. Samlet er der 158 gazellelandbrug, svarende til 1,2 pct. af referencelandbrugene i data fra Ø90. Data fra Greens Analyseinstitut indeholder virksomheder, der er udvalgt på baggrund af deres primære branchekode Landbrug, jagt m.v.. Anvendes tilsvarende kriterier for bedrifter, der drives som selskaber, som for enkeltmandsvirksomhederne, bliver der ud af data fra Greens Analyseinstitut 158 referencelandbrug, 58 vækstlandbrug og 3 gazellelandbrug. Vækstlandbrugene udgør 36,7 pct. af referencelandbrugene og gazellerne 1,9 pct. af referencelandbrugene i data fra Greens Analyseinstitut. Indtastninger via hjemmesiden gav ingen data. 6

8 2.4 Landbrugsgazellevindere 2006 Landbrugsgazellerne er delt op i fire grupper. De fire grupper er opdelt efter driftsgrenene 3 svine-, kvæg- og planteproduktion samt blandet produktion. Landbrugsgazellevinderne skal udover at opfylde ovenstående landbrugsgazellekriterier også efterleve intentionerne i Godt Landmandskab. Efterlevelse af intentionerne i Godt Landmandskab er afdækket via spørgsmål til den enkelte bedrifts eller selskabs økonomikonsulent. Økonomikonsulenterne er blevet stillet tre spørgsmål angående landmandens efterlevelse af intentionerne, herefter har Landscentret truffet afgørelse om evt. fravalg. Endelig er potentielle landbrugsgazellevindere blevet spurgt, om de ønsker at deltage i landbrugsgazelleundersøgelsen. Hovedparten af de adspurgte har svaret positivt tilbage. Nedenfor i tabel 1 er angivet årets nationale gazellevindere 2006 for hver af de fire driftsgrene. Tabel 1. Landbrugsgazellevindere, vækstprocent Hele Danmark Svineproduktion Anders Bidstrup Lassen Omsætningsvækst fra (pct.) 528 % Bruttoudbytte kr. Kvægproduktion Omsætningsvækst fra (pct.) Bruttoudbytte 2004 Planteproduktion Omsætningsvækst fra (pct.) Bruttoudbytte 2004 Blandet produktion Omsætningsvækst fra (pct.) Bruttoudbytte 2004 Niels Martin Krag 525 % kr. Jens Børgesen 980 % kr. Lars Rasmussen 525 % kr. 3 For en nærmere beskrivelse af de fire driftsgrene se bilag A 7

9 3. Landbrugsgazeller i Danmark Samles tallene fra Ø90, Greens Analyseinstitut og hjemmesiden, er der referencelandbrug, hvoraf bedrifter (31,1 pct.) er vækstlandbrug og 161 bedrifter (1,3 pct.) er gazellelandbrug. Tallene fremgår også af tabel 2. Tabel 2. Landbrugsgazellerne, antal Ø90 Greens Hjemmesiden I alt Referencelandbrug Vækstlandbrug Gazellelandbrug De referencelandbrug fra Ø90 (98,8 pct. af samtlige referencelandbrug) analyseres nærmere i de efterfølgende afsnit. 3.1 Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene Ø90 regnskaber Undersøgelsen af landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene bygger på en opdeling i fire driftsgrene: svine-, kvæg- og planteproduktion samt blandet produktion 4. Fordelingen af referencevækst- og gazellelandbrug på de fire driftsgrene fremgår af tabel 3 og 4. Tabel 3. Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene, antal Svin Kvæg Planter Blandet I alt Referencelandbrug Vækstlandbrug Gazellelandbrug Tabel 4. Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene, pct. Svin Kvæg Planter Blandet Referencelandbrug 29,3 35,9 20,6 14,3 Vækstlandbrug 16,9 53,6 13,2 16,3 Gazellelandbrug 24,7 27,8 20,3 27,2 Mere end halvdelen af vækstlandbrugene i årets gazelleundersøgelse er kvæglandbrug, mens de kun udgør omkring en tredjedel af referencelandbrugene. Det skyldes dels, at landbrug med mælkeproduktion gennem nogle er vokset en del som følge af strukturudviklingen, og dels at mælkeprisen er mere stabil end f.eks. svineprisen. Netop svineprisens udvikling i referenceperioden fra 2001 til 2004, er med til at forklare, at svineproducenterne kun udgør 17 pct. af vækstlandbrugene. I 2001, som er første år i undersøgelsesperioden, var den gennemsnitlige svinenotering 11,64 kr. I slutåret 2004 var den gennemsnitlige svinenotering 9,11 kr. (se tabel 18). Det er altså svære vækstbetingelser svineproducenterne har været oppe i mod. Til gengæld udgør svineproducenterne næsten 25 % af landbrugsgazellerne, og ligger dermed meget tæt på kvægbrugenes 28 pct. I kategorien 4 Se definitionerne i bilag A 8

10 "blandet produktion", hvor bl.a. minkavlerne indgår, er man meget stærkt repræsenteret blandt landbrugsgazellerne. Det skyldes hovedsageligt de gode afregningspriser, der har været på minkskind, de seneste år. For planteproducenternes vedkommende svarer repræsentationen blandt gazellerne meget godt til repræsentationen blandt referencelandbrugene. Af tabel 5 fremgår, at mere end 2 pct. af referencelandbrugene med blandet produktion er gazellelandbrug. Dette er lidt højere end niveauet for sidste år. Andelen af gazeller blandt bedrifter med svineproduktion er derimod faldet lidt i forhold til sidste år, mens den samlede gazelleandel på 1,2 pct. af referencelandbrugene, er på sammen niveau. Tabel 5. Fordeling på reference-, vækst- og gazellelandbrug i hver driftsgren, pct. Svin Kvæg Planter Blandet I alt Referencelandbrug 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Vækstlandbrug 17,9 46,4 20,0 35,4 31,1 Gazellelandbrug 1,0 1,0 1,2 2,3 1,2 3.2 Landbrugsgazellernes geografiske fordeling Ø90 regnskaber Undersøgelse af landbrugsgazellernes geografiske fordeling tager udgangspunkt i bedrifternes fordeling på fire regioner, som er defineret af Dansk Landbrug med afsæt i de nye storregioner. Det drejer sig om regionerne, Nordjylland, Midtjylland, Sønderjylland/Fyn og Øerne øst for Storebælt. Af tabel 6 fremgår det, hvordan reference-, vækst- og gazellelandbrug fordeler sig mellem de forskellige regioner. 13 pct. af referencelandbrugene ligger i region Nordjylland, 31 pct. i region Midtjylland, 36 pct. i region Sønderjylland/Fyn og 17 pct. i regionen der dækker øerne øst for Storebælt. Tabel 6. Landbrugsgazellernes fordeling på regioner, antal Reference landbrug Vækst landbrug Gazelle landbrug Nordjylland Midtjylland Sønderjylland og Fyn Sjælland og Øerne I alt Tabel 7. Vækstlandbrugenes og gazellernes fordeling på regioner, pct. Vækstlandbrug Gazellelandbrug Nordjylland 30,7 1,1 Midtjylland 29,4 1,2 Sønderjylland og Fyn 34,5 1,3 Sjælland og Øerne 27,1 1,3 I alt 31,1 1,2 9

11 Af tabel 7 fremgår hvor stor en andel af referencelandbrugene i den enkelte region, der er hhv. vækstog gazellelandbrug. 31,1 pct. af referencelandbrugene er samlet set vækstlandbrug, hvilket er noget lavere end sidste år, hvor 37,8 pct. af referencelandbrugene var vækstlandbrug. Fordeling af vækstlandbrugene er en nogenlunde ligelig fordeling mellem regionerne, ligesom andelen af gazeller heller ikke svinger ret meget regionerne imellem. Andel er dog lidt højere i den østlige del af Danmark end i den vestlige. 3.3 Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene og regioner Ø90 regnskaber Af tabel 8 til 10 fremgår det, hvordan hhv. reference-, vækst- og gazellelandbrug er fordelt på driftsgrene og regioner. Tabel 8. Referencelandbrugenes fordeling på driftsgrene og regioner, antal Svin Kvæg Planter Blandet I alt Nordjylland Midtjylland Sønderjylland og Fyn Sjælland og Øerne I alt Tabel 9. Vækstlandbrugenes fordeling på driftsgrene og regioner, antal Svin Kvæg Planter Blandet I alt Nordjylland Midtjylland Sønderjylland og Fyn Sjælland og Øerne I alt Tabel 10. Gazellelandbrugenes fordeling på driftsgrene og regioner, antal Svin Kvæg Planter Blandet I alt Nordjylland Midtjylland Sønderjylland og Fyn Sjælland og Øerne I alt

12 4. Sammenligning med landbrugsgazelleundersøgelserne i Som det kan ses af tabel 11 er der sket et lille fald i antallet af referencelandbrug på 2,3 pct. Som man ser, har der i hele perioden været en moderat tilbagegang, som nok må tilskrives strukturudviklingen. Derimod er der over en fireårs periode sket en mærkbar tilbagegang i antallet af vækstlandbrug. Fra at udgøre over 55 pct. i 2003 udgør de i dag kun godt 30 pct. Også antallet af gazeller er gået tilbage. De sidste to år har andelen af gazeller således kun udgjort en tredjedel af niveauet i 2003 undersøgelse. Tabel 11. Udvikling i reference-, vækst og gazellelandbrug, antal Antal Referencelandbrug Vækstlandbrug Gazellelandbrug Tabel 12. Udvikling i reference-, vækst og gazellelandbrug, pct Pct Referencelandbrug 100,0 100,0 100,0 100 Vækstlandbrug 56,7 51,9 37,8 31,1 Gazellelandbrug 3,7 2,5 1,2 1,2 4.1 Udviklingen indenfor driftsgrenene I tabellerne nedenfor vises historikken for reference-, vækst-, og gazellelandbrugene inden for de forskellige driftsgrene fordelt på Øst- og Vestdanmark. Som det fremgår af tabel 13 til 16, er det blandt svineproducenterne, sket en negativ udvikling i antallet af både vækstlandbrug og gazeller. I 2003 var den samlede andel af gazeller med svineproduktion 71 pct. I 2004 var den faldet til 55 pct., i 2005 var den 31 pct. og i år er andelen så faldet til 25 pct. Udviklingen er altså gået fra at svineproducenterne var klart dominerende blandt gazellerne, til at de kun udgør omtrent samme andel som de udgør af referencelandbrugene. Inden for de andre driftsgrene har udviklingen været relativ stabil. Tabel 13. Udvikling indenfor svineproduktion, antal Referencelandbrug Øerne Jylland Vækstlandbrug Øerne Jylland Gazellelandbrug Øerne Jylland

13 Tabel 14. Udvikling indenfor kvægproduktion Referencelandbrug Øerne Jylland Vækstlandbrug Øerne Jylland Gazellelandbrug Øerne Jylland Tabel 15. Udvikling indenfor planteavl, antal Referencelandbrug Øerne Jylland Vækstlandbrug Øerne Jylland Gazellelandbrug Øerne Jylland Tabel 16. Udvikling indenfor blandet produktion, antal Referencelandbrug Øerne Jylland Vækstlandbrug Øerne Jylland Gazellelandbrug Øerne Jylland Der er en sammenhæng mellem udviklingen i svinenoteringen fra referenceperiodens første til sidste år og antallet af gazeller indenfor svineproduktion. Svinenoteringen ses i tabel 17. Tabel 17. Gennemsnitlig svinenotering (inkl. efterbetaling), År Notering (kr.) 8,22 7,81 9,80 11,64 9,39 8,22 9,11 Kilde: ØSA, Dansk Landbrug Grunden til faldet i andelen af gazeller inden for svineproduktionen, kan for en stor dels vedkommende aflæses i tabel 17. Gazelleundersøgelsen fra 2005 har startår i 2000 og slutår i Ser man på forskellen i den gennemsnitlige svinenoteringen for de to år er der sket et fald på 1,58 kr. svarende til 16 pct. I dette års gazelleundersøgelse er der et fald i svinenoteringen fra startåret 2001 til slutåret 2004 på 2,53 svarende til 22 pct. 12

14 Kravet for at blive udtrukket som gazelle er bl.a., at man over en fireårige periode, har en omsætningsvækst på over 100 pct. samtidig med at man i gennemsnit har positivt driftsresultat. Det betyder at man som svineproducent har haft det væsentligt svære i gazellesammenhæng de seneste 2 år, end man tidligere har haft. Inden for de øvrige kategorier har der været knap så store svingninger i afregningspriserne og derfor har andelen og antallet af gazeller været rimeligt stabilt de sidste fire år. Fordelingen af referencelandbrug, vækstlandbrug og gazeller mellem Jylland og Øerne har også været ret konstant de fire år. Hvor man i Jylland er tungest repræsenteret inden for husdyrproduktion, er det på Øerne inden for planteproduktion, man er tungest repræsenteret. 4.2 Gazelleopgørelse for de seneste 5 år I år indeholder gazelleundersøgelsen en opgørelse over tidligere års landbrugsgazeller. Gazellerne, der indgår nedenfor, har alle sagt ja til at være med i gazellekåringen i de pågældende år. At generere en vækst på over 100 pct. over 4 år, under de betingelser, der kræves af en landbrugsgazelle, kræver hårdt arbejde. Men at være i stand til at blive udtrukket som gazelle over flere år er imponerende. Nedenstående figurer 1 4 viser de bedrifter, der inden for det de seneste 5 år har været i stand til, at placere sig på gazellelisten mere end en gang og har sagt ja til deltagelse det pågældende år. Gazellegengangerne er opdelt efter driftsform. Figur 1. De sidst 5 års gengangere på gazellelisten inden for svineproduktion Gazellegengangere, svin vækstpct Anders Bidstrup Lassen Bjarne Kloster Pedersen Brian Christensen Gunner Kousgaard Hansen Jens Corneliussen Jens Erik Sørensen Jesper Krogh Larsen Kjeld Olesen Note: Anders Bidstrup Lassen fremgår i årets gazelleundersøgelse som svineproducent og i 2005 som blandet producent 13

15 Figur 2. De sidste 5 års gengangere på gazellelisten inden for kvægproduktion Gazellegengangere, kvæg Vækstpct Jonny Jakobsen Claus Andersen Niels Martin Kragh Torben Bang Møllegård Figur 3. De sidste 5 års gengangere på gazellelisten inden for planteproduktion Gazellegengangere, planter vækstpct Bente, Solvej Nielsen Claus Christensen Christian M. Dahlmann Gunhild og Karsten Sørensen Per Frederiksen Torben Munk Mortensen 14

16 Figur 4. De sidste 5 års gengangere på gazellelisten inden for blandet produktion Gazellegengangere, blandet vækstpct Anders Christensen Lars Peder Hansen Lars Rasmussen Per Jensen Thomas Pedersen Som det ses er langt de fleste gengangere med på listen to år. Der er imidlertid to producenter, der har været gazeller hhv. 3 og 5 gange. Årets gazellevindere inden for både svineproduktion, kvægproduktion og blandet produktion var også gazeller sidste år. Både Anders Bidstrup Lassen, Niels Martin Krag og Lars Rasmussen var gazeller i 2005, og alle har forøget deres vækst fra 2005 til Det skal nævnes at Anders Bidstrup Lassen i sidste års rapport stod opført under blandet produktion, men en udvidelse af svineproduktionen gør, at han i gazelleundersøgelsen 2006 figurer som svineproducent. 15

17 Bilag A. Opdeling på driftsgrene Svineproduktion er defineret som bedrifter, hvor enten mere end 2/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra svineproduktion, eller bedrifter hvor mere end 1/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra svineproduktion, mere end 1/3 kommer fra planteproduktion og mindre end 1/10 kommer fra kvægproduktion. Tilsvarende er kvægproduktioner defineret som bedrifter, hvor enten mere end 2/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra kvægproduktion (summen af mælke- og kødproduktion), eller bedrifter hvor mere end 1/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra kvægproduktion, mere end 1/3 kommer fra planteproduktion og mindre end 1/10 kommer fra svineproduktion. Planteproduktioner er defineret som bedrifter, hvor mere end 2/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra planteproduktion, og blandet produktion er resten. For samtlige driftsgrene gælder det, at det er bruttoudbyttets fordeling i det sidste regnskabsår, der er bestemmende for, hvilken driftsgren den enkelte bedrift tilhører. 16

18 Bilag B. Gazeller inddelt efter regioner Region Nordjylland Svineproduktion CVR-nummer Omsætning Vækst 2004 Højsletgård v/ Jesper Krogh Larsen Vilstedvej Løgstør Kvægproduktion Lars Lomholt Præstevej Skørping Mogens Vilholm Henriksen Bønfeltvej Arden Kristian Pedersen Åsvej Thisted Planteavl Ole Thomsen Vestergade Hjallerup Blandet Produktion Frank Dybdahl Andersen Nørredigevej Aabybro Per Jensen Østergade Gedsted Christian Toft Jensen Arupvej Vesløs 17

19 Region Midtjylland Svineproduktion CVR-nummer Omsætning Vækst 2004 Hammergård v/ Carl Johan Schultz Sognevej Gjerlev J Bjarne Kloster Pedersen Gåskærvej Lemvig Lars Jensen Auningvej Mørke Thomas Østergaard Nabevej Viborg Kurt Oxvig Jensen Sønderlundvej Kibæk Kvægproduktion Jens Nørbjerg Schæferivej Herning Jørn Nielsen Over Kærsholm Vej Kjellerup 18

20 Region Midtjylland (fortsat) Planteavl CVR-nummer Omsætning Vækst 2004 Sten Jacobsen Skelhøjevej Ikast Bjarne Viller Hansen Munklindevej 83 Agerskov 7441 Bording Per Jacobsen Tyvkærvej Ikast Blandet Produktion Lars Rasmussen Kielsgaardsvej Ry Hans Peter Pedersen Kelstrupvej Kolind Kent Grud Bjerregaard Havnegade Thyholm 19

21 Region Sønderjylland/Fyn Svineproduktion CVR-nummer Omsætning Vækst 2004 Mogens Warmning Toftlundvej Ribe Peter Rostgård Andersen Træskodal Rødding Gunner Kousgaard Hansen Grødevej Tistrup Kvægproduktion Niels Martin Krag Nørrebyen Højer Jonny Jakobsen Tangevej Ribe Christian Kock Bjerndrup Landevej Christiansfeld Claus Andersen Nr Hjarupvej Rødekro I/S Gammelgård Gl Assensvej Nørre Aaby 20

22 Region Sønderjylland/Fyn (fortsat) Planteavl CVR-nummer Omsætning Vækst 2004 Claus Christensen Torpelundsvej Årslev Brian Toksvig Mortensen Engebækgårdvej Sønder Omme Blandet Produktion Lars Peder Hansen Søgårdsvej Årslev Frank Søndergaard Gåsblokvej Løgumkloster 21

23 Region Sjælland og Øerne Svineproduktion CVR-nummer Omsætning Vækst 2004 Anders Bidstrup Lassen Gamlevældevej Gudhjem Kjeld Olesen Næsbyvej Slagelse Jan Henning Mændrup Knudsen Holbækvej Jyderup Planteavl Jens Børgesen Hørve Kanalvej Hørve Kirsten Irene Vaaben Søgårdsvej Nakskov Karl Ringsing Stovbyvej Idestrup Blandet produktion Henrik Pind Hansen Strandbakken Karrebæksminde Kristian Hansen Møllevej Jerslev Sjælland Karsten Holm Hansen Palmevængevej Fuglebjerg Mogens Nielsen Bønnetvej Horbelev 22