Forslag til Grundstruktur for udveksling af oplysninger i Elektronisk patientjournal. Version 0.2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Grundstruktur for udveksling af oplysninger i Elektronisk patientjournal. Version 0.2"

Transkript

1 Forslag til Grundstruktur for udveksling af oplysninger i Elektronisk patientjournal Oktober 2000

2 Indholdsfortegnelse ÆNDRINGSLISTE...3 DEN FORLØBSORIENTEREDE JOURNAL...5 JOURNALENS EGENSKABER...5 Journaltyper...5 PATIENTKONTAKTER ELLER FORLØB...7 BESKRIVELSE AF MODEL...7 Stamdel...7 Forløbsdel...8 Problemorientering...8 UML-DIAGRAMMER FOR GRUNDSTRUKTUR I EPJ...13 GENERELLE ATTRIBUTTER...19 KLASSEBESKRIVELSER TIL MODELLEN FOR GRUNDSTRUKTUR I EPJ...21 ASSOCIATIONER I MODELLEN FOR GRUNDSTRUKTUR I EPJ...38 EKSEMPLER TIL MODELLEN FOR GRUNDSTRUKTUR I EPJ...45 DEN FORLØBSORIENTEREDE JOURNAL...45 Sygehusforløb: Arthrosis coxae...45 DEN PROBLEMORIENTEREDE JOURNAL...49 Sygehusforløb: Arthrosis coxae...49 RELATION TIL DET EUROPÆISKE STANDARDISERINGSARBEJDE...51 KONTEKSTATTRIBUTTER OG -ASSOCIATIONER...51 Kontekstbærende attributter...51 Kontekstbærende associationer...52 SAMMENLIGNING AF BEGREBSMODELLEN MED REFERENCEARKITEKTUREN I ENV MEDICINOPLYSNINGER...55 STANDARDISERING ER NØDVENDIG...55 BESKRIVELSE AF MEDIKAMENTEL INTERVENTION...55 UML-DIAGRAMMER TIL MEDIKAMENTEL INTERVENTION...58 KLASSEBESKRIVELSER TIL MEDIKAMENTEL INTERVENTION...63 ASSOCIATIONER I MODELLEN MEDIKAMENTEL INTERVENTION...79 EKSEMPLER TIL MEDIKAMENTEL INTERVENTION...83 ENGANGSORDINATION...83 PN-ORDINATIONER...84 FAST MEDICIN ORDINATIONER...86 UML-DIAGRAMMER TIL EKSEMPLER PÅ MEDIKAMENTEL INTERVENTION...93 REFERENCER Side 2 Oktober 2000

3 Ændringsliste Beskrivelse af ændringer mellem version 0.1 april 2000 og version 0.2 oktober Rettelsesnr Klasse Attribut Association Beskrivelse 1. Helbredsforhold Navn ændret til Vedvarende helbredsforhold 2. Vejledning Ny klasse tilføjet til modellen. (Associationer til klasserne Sygehusforløb, Problem, Intervention ikke navngivet). 3. Dokumentationskontekst Navn ændret til Journalføringskontekst for at tydeliggøre formålet med klassen. 4. Dokumentationskontekst dokumentationstidspunkt Navn ændret til beslutningstidspunkt for at tydeliggøre formålet med attributten. 5. Dokumentationskontekst konteksttype Ny attribut tilføjet klassen. Skal anvendes til at skelne mellem forskellige former for kontekst, foreløbig som start af et objekt, og som slut af et objekt. 6. Dokumentationskontekst ansvarlig person Ny attribut tilføjet klassen med oplysninger om fornavn og efternavn på den person, der beslutter, at et objekt skal hhv. oprettes eller afsluttes. 7. Dokumentationskontekst sundhedsfaglig enhed Navn ændret til ansvarlig person enhed. 8. Dokumentationskontekst sundhedsfaglig personalekategori Navn ændret til ansvarlig person personalekategori. 9. kan defineres for I beskrivelsen er det præciseret, at også patientens pårørende skal involveres i målopsætningen. 10. Medicinering Medicin er erstattet af præparat i formål og definition. 11. Medicinering selvadministration Revideret værdisæt, således at situationer, hvor patienten selv

4 medbringer og administrerer et præparat, kan håndteres 12. Pn dosis max enkeltdoser Ændres til max dosis pr. tidsenhed 13. Pn dosis max enketdoser tidsenhed Ændres til max dosis tidsenhed 14. Magistrelt præparat Klassenavn ændret til Magistrelt lægemiddel. Attributnavne ændret tilsvarende 15. Magistrelt præparat Måleenhed Navn ændret til magistrel måleenhed 16. Dosis dosis måleenhed Pust,,millimeter, tyndt lag, tykt lag tilføjet til værdisættet 17. Medicinering efter skema Definition ændret 18. Officielt præparat DrugID Det er præciseret, at DrugID alene fremgår af Lægemiddelstyrelsens Specialitetstakst i elektronisk form og definitionen på klassen og i tekst er opdateret tilsvarende. 19. Uofficielt præparat Definition er opdateret jf. ovenstående. 20. Nyt eksempel vedr. behandling med væsker og salte tilføjet som nyt eksempel 13 i både beskrivelse af eksempler på medicinering, samt i umldiagrammer. 21. Præparat Sammenhængen mellem medicin, lægemiddel og præparat angivet under bemærkninger. Side 4 Oktober 2000

5 Den forløbsorienterede journal Journalens egenskaber Journalen er et vigtigt redskab i det daglige kliniske arbejde. Derfor skal journalen først og fremmest have en opbygning, der kan understøtte de forskellige arbejdsprocesser i forbindelse med undersøgelse, pleje og behandling af patienterne. I journalen beskrives symptomer og fund, og der opstilles hypoteser om diagnoser. På baggrund heraf iværksættes forskellige handlinger med det formål yderligere at belyse problemstillingen eller i forsøget på at afhjælpe patientens helbredsproblemer. Journalen skal sikre overblikket over det enkelte patientforløb og gøre det let at lokalisere specifikke informationer i det daglige kliniske arbejde. I varetagelsen af det enkelte patientforløb vil der ofte indgå mange forskellige faggrupper. I den sammenhæng er det ønskeligt, at journalen gøres til et fælles og tværfagligt arbejdsredskab f.eks. inden for en afdeling, et sygehus eller et helt amt. Herved kan den kommunikation, som er nødvendig for at udføre det kliniske arbejde, formidles mellem de involverede faggrupper. Også mellem de enkelte behandlingsenheder og på tværs af sektorerne er der behov for kommunikation omkring fælles patienter, og det kan være hensigtsmæssigt her at have mulighed for at udveksle større eller mindre dele af journalen mellem de involverede parter. God kvalitet er målet for den daglige kliniske virksomhed og det er vigtigt at opstille eksplicitte mål, der løbende kan evalueres. Målene skal opstilles for den enkelte patient, men er også relevante som led i en løbende kvalitetsopfølgning og -udvikling for grupper af patienter. Målfastsættelse kan ske vha. udvalgte kvalitetsindikatorer. Opsamling af sådanne data bør være en naturlig del af den kliniske virksomhed og så vidt muligt ske via EPJ, så dobbelte registreringer undgås. Endelig er det afgørende, at journalen rent historisk og juridisk dokumenterer de faktiske hændelsesforløb og afspejler de kliniske ræsonnementer. Dette kan ske ved at synliggøre forudsætningerne for de trufne beslutninger og iværksatte handlinger. For at kunne imødekomme alle disse ønsker er det nødvendigt at benytte en passende, logisk model som grundstruktur for journalen. Modellen skal være enkel, forståelig og genkendelig. Den skal i størst muligt omfang afspejle virkeligheden og den måde, hvorpå de kliniske arbejdsprocesser foregår. Journaltyper Journalen har hidtil være struktureret efter tre principper: kronologisk kildeorienteret problemorienteret I den kronologiske journal er de enkelte informationer grupperet efter dato og tid, men herudover er der ingen opdeling. Dvs. anamnese og objektive fund er registreret sammen med lægens egne overvejelser, ordinationer osv.(5). Den kronologiske journal har karakter af noter for den enkelte læge til at støtte hukommelsen og anvendes med fordel, hvor kontakten mellem patienten og lægen

6 strækker sig over et længere forløb. I takt med den øgede specialisering i sygehusene med kortere indlæggelsestid bliver flere og flere sundhedsfaglige personer involveret i den enkelte patients behandling i kortere tid ad gangen. Det betyder et tiltagende behov for dokumentation og informationsudveksling. Herved øges informationsmængden i journalen, hvilket nødvendiggør opdeling og strukturering af informationerne. Den kildeorienterede journal er et resultat af denne udvikling og er nu den mest udbredte journalform i det danske sygehusvæsen. Den kildeorienterede journal er også ordnet kronologisk, men samtidig er de enkelte informationer sorteret i overordnede grupper, således at f.eks. røntgenbeskrivelser er anbragt i et særligt afsnit, ligesom blodprøvesvar er placeret for sig. Dette gør det mere overskueligt og overkommeligt for læger og andre at lokalisere en ønsket information.(5) I de daglige optegnelser, "kontinuationer", er de almindelige kliniske oplysninger inddelt på baggrund af et antal mere eller mindre standardiserede nøgleord, der tilsvarende skal gøre det enkelt og hurtigt at læse journalen. Mange steder anvendes en overordnet tre-deling bestående af "anamnese", "objektiv undersøgelse" og "ordinationer". Derimod er der ingen formel adskillelse i de tilfælde, hvor patientforløbet indeholder flere selvstændige problemområder. Herved er det ikke altid muligt at se, hvilke informationer, der hører sammen, dvs. hvilke objektive fund eller ordinationer, der relaterer sig til hvilke symptomer eller diagnoser. Denne erkendelse var baggrunden for udviklingen af den problemorienterede journal. Grundideen i SOAP-modellen består i at foretage en opdeling af patientens samlede sygehistorie i et eller flere adskilte problemer, der beskrives separat ved fire nøgleord på engelsk: Subjective, Objective, Assessment og Plan (SOAP).(6) I den problemorienterede journal er der en direkte kobling mellem problemet karakteriseret ved patientens oplevelse af symptomer på den ene side og de heraf afledte overvejelser, handlinger og resultater på den anden. Herved tydeliggøres en række sammenhænge til gavn for den daglige kliniske arbejdsproces samtidig med, at strukturen kan være et godt grundlag for løbende kvalitetsudviklingsinitiativer. I sygeplejen har den problemorienterede tankegang været anvendt i sygeplejejournalen i en del år, mens lægerne kun sporadisk har benyttet metoden og sjældent helt stringent. Den problemorienterede journal er i den forbindelse blevet kritiseret for at være besværlig og uforenelig med den frie udtryksform, som kræves i relation til det kliniske arbejde. En del af disse vanskeligheder er givetvis knyttet til dokumentation på papir, hvor modellens muligheder heller ikke kommer fuldt til udtryk. Derimod burde der ikke være noget fremmed i selve tankegangen i forhold til den måde, hvorpå læger klinisk arbejder med problemløsning, og det er sandsynligt, at anvendelse af IT i form af EPJ vil kunne imødekomme en del af den rejste kritik. Det er i denne forbindelse vigtigt at pointere, at en problemorienteret journal ikke er udtryk for en fravigelse af helhedssynet på patienten. Opdeling i problemer skal alene anvendes i det omfang, det understøtter det kliniske arbejde - f.eks. ved at synliggøre forskellige indsatsområder - og hvor det er klinisk meningsfyldt. Side 6 Oktober 2000

7 Patientkontakter eller forløb I Danmark har indberetninger om sygehusvæsenets virksomhed til Landspatientregistreret (LPR) hidtil været baseret på en kontaktmodel. Hensigten med den igangværende revision af LPR er, at fremtidige indberetninger fra år 2002 skal baseres på en forløbsmodel, hvor en patients forskellige kontakter til sundhedsvæsenet i forbindelse med et givet helbredsproblem samles under det samme patientforløb(7). Herved kan opnås en mere sammenhængende dokumentation og følgelig en bedre anvendelighed af registreringerne til medicinalstatistik, ligesom en forløbsorienteret journalstruktur kan have en række fordele i den kliniske praksis. Efterfølgende gennemgås Sundhedsstyrelsens forslag til en grundstruktur for EPJ baseret på forløbsmodellen. Som en valgfri mulighed indeholder forslaget tillige en problemorienteret journalstruktur, dvs. en struktur baseret på kvalitetsmodellen se figur 2 i det følgende. Beskrivelse af model En patient er en Person, der er i kontakt med sundhedsvæsenet pga. et potentielt, aktuelt eller tidligere helbredsproblem. Patientens EPJ opstår i det øjeblik, han eller hun kommer i kontakt med sygehusvæsenet. Grundstrukturen i EPJ er en Journalstamme, der består af to dele en stamdel og en forløbsdel. I denne samler Journalomslag elementerne i journalen. Stamdel EPJ kan indeholde en række Stamoplysninger, der er direkte relaterede til patienten og som forbliver relativt uforandrede over tid. Disse oplysninger har potentiel interesse for alle, som er involverede i patientens pleje og behandling samt undersøgelser i forbindelse med dette. Stamoplysning kan dreje sig om forskellige sociale forhold såsom oplysninger om nærmeste pårørende, boligforhold, tilknytning til hjemmeplejen m.m.. Det kan også være oplysninger om Vedvarende helbredsforhold, f.eks. en Disposition for hjerte-/karsygdom, eller advarsler, der ønskes fremhævet som Cave. De forskellige former for helbredsforhold har det tilfælles, at de har et beslutningstidspunkt (Journalføringskontekst med konteksttype lig start), der svarer til det tidspunkt, hvor helbredsforholdet dokumenteres i den konkrete EPJ. Tilsvarende kan der være et vedvarende helbredsforhold sluttidspunkt, hvis tilstanden ophører, f.eks. hvis en mistænkt allergi senere afkræftes. Dette sluttidspunkt kan svare til beslutningstidspunkt (Journalføringskontekst med konteksttype lig slut). Cave betyder "vogt dig for" eller "undgå"(8) og anvendes i journalen til at angive kritiske informationer af generel og klinisk interesse. Overfølsomhedsreaktioner knyttet til lægemidler (Lægemiddeloverfølsomhed) udgør hovedparten af den information, der i journalen registreres under Cave. Overfølsomhedsreaktionerne kan være udtryk for en allergi, men behøver ikke at være det. De sidstnævnte tilstande dækker over intolerans, enzymdefekter (f.eks. i relation til muskelrelaksantia) m.m.. Udover hvilket præparat overfølsomheden drejer sig om, er det af interesse at vide, hvilken reaktion, præparatet har medført. Cave kan også omhandle andre oplysninger, der ikke har med lægemidler at gøre (Anden cave). F.eks. kan det være ønskeligt at fremhæve, at patienten ikke ønsker at modtage blodtransfusion, eller at patienten har oprettet livstestamente. Cave uden relation til lægemidler kan angives ved anden cave navn for informationen med en anden cave beskrivelse. Side 7 Oktober 2000

8 Forløbsdel Udover stamoplysninger rummer EPJ kliniske informationer knyttet til et eller flere Sygehusforløb. Sygehusforløbet udgør den del af et patientforløb, der foregår inden for sygehusvæsenet. Sygehusforløbet sammenbinder på et overordnet niveau og på tværs af tid og sted forskellige kliniske informationer og handlinger knyttet til det samme overordnede helbredsproblem. Opdelingen i sygehusforløb kan således være med til at give klinikeren et første overblik over den enkelte patients tidligere og aktuelle helbredsproblemer, hvilket ofte kan være vanskeligt hos patienter med mange indlæggelser og kroniske sygdomme. En patient kan gennem sit liv have mange sygehusforløb, og det er også muligt, at der kan eksistere flere samtidige sygehusforløb, f.eks. hvis patienten både går til behandling for sukkersyge og er henvist til sygehuset m.h.p. at få udskiftet en hofte. Sygehusforløbet er karakteriseret ved en forløbsdiagnose, der overordnet angiver, hvad forløbet handler om. Forløbsdiagnosen udvælges på baggrund af Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem, SKS, over diagnoser (ICD-10) og kan f.eks. være "morbus cordis arterioscleroticus" (forkalkede hjertekransårer)(9). Et sygehusforløb vil altid have én forløbsdiagnose, men forløbsdiagnosen kan skifte henover tid. Andre diagnoser i form af henvisnings-, afdelings- og bidiagnoser kan knyttes til forløbet. Disse diagnoser benyttes til indberetningen til det kommende forløbsbaserede Landspatientregister(f-LPR)(7). Målet for et givet patientforløb bør, men skal ikke, fremgå tydeligt i journalen. Det er vigtigt, at patienten og/eller dennes pårørende medinddrages i processen omkring målfastsættelsen. Fastsættelse af mål og anvendelse af kvalitetsindikatorer i relation til kliniske databaser i denne forbindelse er beskrevet nedenfor. I et sygehusforløb sker en række patientrelaterede aktiviteter såsom f.eks. undersøgelser og behandlinger. Disse betragtes hver især som en Intervention, der er knyttet til det pågældende Sygehusforløb. Hver intervention kan gennemgå forskellige tilstande, der beskrives ved Interventionsstatus, hvor status kan være planlagt, igangsat, afsluttet osv. Der kan desuden angives en indikation for interventionen gennem en kode fra SKS(9). En uddybende beskrivelse af interventionen kan ske i fri tekst i et Notat. En del af de interventioner, der er knyttet til sygehusforløbet, vil udløse et Resultat. Det gælder f.eks. blodprøver og røntgenundersøgelser i form af numeriske værdier eller tekstlige beskrivelser. Der kan knyttes en standardiseret Vejledning til hele sygehusforløbet, et problem eller en intervention, hvis man ønsker at dokumentere, at der er taget udgangspunkt i en sådan vejledning i forbindelse med behandlingen af patienten. Problemorientering Forløbsdiagnosen er den diagnose, der bedst beskriver det samlede sygehusforløb og kan, men skal ikke, samtidig betragtes som patientens centrale Problem. I det daglige kliniske arbejde kan det være praktisk at foretage en opdeling af forløbet i en række underordnede problemer, med det formål at synliggøre særlige indsatsområder i forløbet, som det er hensigtsmæssigt at behandle selvstændigt. F.eks. kan det være nyttigt at synliggøre, at patienten ved siden af sit hjerteproblem også har hypertension (blodtryksforhøjelse) og hypercholesterolæmi (forhøjet kolesterol). Ganske vist har både hypertension og hypercholesterolæmi en mulig sammenhæng med patientens hjerteproblem, men det er alligevel tilstande, som kræver selvstændige initiativer, hvilket gør det Side 8 Oktober 2000

9 vigtigt specifikt at udpege, at disse problemer eksisterer og skal afhjælpes. Man kan også sige, at "hypertension" og "hypercholesterolæmi" er subproblemer til det overordnede problem "morbus cordis arterioscleroticus". Problemer kan dog også være uafhængige og eksistere parallelt. Det er således muligt efter eget valg at foretage en mere eller mindre detaljeret opsplitning af sygehusforløbet i et større eller mindre antal problemer, og at anvende en problemorienteret struktur som basis for den kliniske dokumentation. Nogle problemer vil være specifikke for en bestemt faggruppe, men det er også muligt at være fælles om problemer som led i det overordnede princip om en tværfaglig journal. Et problem har et beslutningsstidspunkt (Journalføringsskontekst med konteksttype lig start), der er det tidspunkt, problemet oprettes i journalen. Der kan tilsvarende være et problem sluttidspunkt, som udtrykker det tidspunkt, hvor den sundhedsfaglige indsats rettet mod problemet afsluttes. Dette tidspunkt kan være sammenfaldende med beslutningstidspunkt (Journalføringskontekst med konteksttype lig slut). Problemet specificeres derudover ved en kode fra SKS, der enten kan være en diagnose (ICD-10-klassifikationen)(9) eller baseret på en kommende problemklassifikation. I modellen kan et problem direkte sammenkædes med de afledte handlinger og resultater, hvorved indikationen og de kliniske overvejelser, der ligger til grund for undersøgelse, behandling og pleje kan tydeliggøres. Konkret sker dette ved, at problemerne gøres til ankerpunkter for den kliniske dokumentation, idet forhold, der beskriver det enkelte problem, relateres direkte til selve problemet. Denne sammenkædning mellem relaterede informationer vil gøre EPJ effektiv som arbejdsredskab bl.a. ved at skabe et bedre overblik over hele forløbet og dermed muliggøre en bedre kvalitet og service til patienterne. Samtidig forbedres også dokumentationen i forhold til en registrering baseret alene på forløbsmodellen, hvor det ikke altid vil være muligt at vise, hvilket delproblem eller bidiagnose, der er den direkte årsag til en given handling(7). V isitation A m b In dlæ gg else Amb Amb Problem 1: Angina pectoris Problem 2: Væ gttab Problem 3: Anæ m i Problem 4: Cancer coli Problem 5: Stom i Figur 1: Sygehusforløb Ovenstående figur viser et eksempel på sammenhængen mellem forløb og problemer. På baggrund af henvisningen fra den praktiserende læge oprettes et nyt sygehusforløb med det overordnede problem "Angina pectoris". Undervejs kommer nye informationer til - bl.a. i forbindelse med det iværksatte udredningsprogram (Vejledning). Dette beskrives i nye problemer. Afsløringen af den Side 9 Oktober 2000

10 bagvedliggende cancersygdom fører til, at denne gøres til det overordnede problem, og at en række af de indledende problemer må opfattes som sekundære sygdomsmanifestationer. For at belyse et problem nærmere sker der indledningsvis en indsamling af informationer fra patienten, dennes pårørende og andre kilder. Dette sker typisk via den foreliggende dokumentation og en samtale med de pågældende personer, og er at betragte som en Intervention. Den nye Behandlings- og plejeklassifikation indeholder en række koder for disse interventioner, f.eks. BVAA0 "Samtale i forbindelse med indlæggelse"(10). Ved at kode en samtale som en særlig Intervention kan kvaliteten af den leverede sundhedsfaglige ydelse dokumenteres for senere analyse. Selve samtalen eller mere præcist den del af dataindsamlingen, sygehistorien eller anamnesen, der knytter sig til det enkelte problem, kan beskrives i fri tekst i et Notat. I forbindelse med samtalen med patienten, foretager lægen en objektiv undersøgelse. Den objektive undersøgelse er også en Intervention, som lægen udfører, og hvis Resultat er de fund, som lægen gør i forbindelse med undersøgelsen. I lighed med en række andre interventioner er der i dette udkast til grundstruktur for EPJ ikke foretaget nogen gennemgribende strukturering af den objektive undersøgelse. Dette vil formentlig være hensigtsmæssigt på længere sigt. På baggrund af de informationer, som på forskellig måde tilvejebringes til belysning af problemet, danner lægen, sygeplejersken eller en anden fagperson sig i samarbejde med patienten en mening om, hvilket Mål, der skal opstilles for løsningen af problemet. En sådan målbeskrivelse kan tage udgangspunkt i et referenceprogram (Vejledning) eller være baseret på vedtagne kvalitetsindikatorer for den pågældende patientgruppe. Mål er således et område i modellen, hvor den dataopsamling, der knytter sig til forskellige former for kvalitetsmonitorering, f.eks. i forbindelse med kliniske databaser, kan integreres i den almindelige kliniske dokumentation. Problem Problem M å l Evaluering M å l Interventio ner Resultater Resultater Interventio ner Figur 2: Kvalitetscirklen eller den problemorienterede kvalitetsmodel Velgennemtænkte planer og præcise mål er vigtige for at opnå en god kvalitet og service i det kliniske arbejde og har stor betydning for kommunikationen mellem de involverede parter. Dette gælder ikke mindst patienten og dennes pårørende, der i høj grad også vil være interesseret i, hvad målet med det hele er. Det standardiserede mål skal naturligvis individualiseres, så det passer til den enkelte patient. Dette kan f.eks. være relevant, hvor det standardiserede mål angiver en række ønskede resultater for behandling af patienter med forhøjet kolesterol, men disse mål viser sig urealistiske at nå for den Side 10 Oktober 2000

11 aktuelle patient. Hos en anden patient kan et kronisk bensår (ulcus cruris) vise sig umuligt at få til at hele op, og det kan derfor være nødvendigt at skrue ambitionsniveauet ned til et mål, der blot angiver, at såret skal være rent. Et mål kan således løbende revideres, hvorfor det har et beslutningstidspunkt (Journalføringskontekst) og mål sluttidspunkt (eventuelt sammenfaldende med beslutningstidspunkt fra Journalføringskontekst med konteksttype lig slut). Interventioner (eller handlinger) omfatter, som det også fremgår af ovenstående, en broget samling af aktiviteter, der imidlertid alle har det til fælles, at de iværksættes for at afklare og løse patientens problem. Interventioner spænder fra den almindelige objektive lægeundersøgelse over røntgenundersøgelser og blodprøver til forskellige former for behandling, herunder behandling med lægemidler. For at repræsentere denne mangfoldighed vil interventionerne kunne underopdeles i en række mere homogene grupper, men principielt har de alle samme sigte, nemlig at undersøge og behandle patientens helbredsproblem. Interventioner angives ved at specificere en kode fra SKS, som kan hentes fra en række eksisterende og kommende klassifikationer - herunder "Klassifikation af operationer"(11), "Behandlings- og plejeklassifikationen"(10) samt "Undersøgelsesklassifikationen", der er under udarbejdelse. En del af interventionerne, f.eks. undersøgelser, vil medføre, at der opstår et Resultat i form af f.eks. et blodprøvesvar eller en røntgenbeskrivelse. Nogle af disse resultater vil nødvendiggøre ændringer i den diagnostiske eller behandlingsmæssige strategi. Eventuelt må hypotesen om patientens problem forkastes, eller det kan være hensigtsmæssigt at udskille yderligere subproblemer. Det kan som nævnt også være nødvendigt at justere målet, fordi det viser sig umuligt at opnå. Problemløsningen får på denne måde form af en cirkelbevægelse, hvor resultater holdes op mod det fastlagte mål for problemets løsning som led i en kontinuerlig Evaluering af processen, der igen kan føre til afdækning af andre problemer og nye mål. Som det fremgår, er problem et vigtigt begreb i modellen, idet det danner udgangspunkt for en kæde af sammenhørende informationselementer. Der vil løbende kunne iværksættes nye Interventioner mhp. uddybning af problemstillingen i form af nye undersøgelser og behandlinger, indtil problemet er tilfredsstillende afklaret og kontrolleret. Det grundlag, som diverse beslutninger er taget på, vil fremgå af den kronologiske sammenhæng mellem informationselementer. Historikken vil også være bevaret ved justering af målet, idet den gamle målbeskrivelse gemmes, selvom der opstilles et nyt, revideret mål. På et tidspunkt kan det ske, at et problem ikke længere er aktuelt - enten fordi det er lykkedes at gøre noget ved det, så det ikke længere repræsenterer et problem for patienten, eller fordi det viser sig mere hensigtsmæssigt at erstatte problemet med et andet problem. I sådanne tilfælde lukkes problemet samtidig med, at afslutningen begrundes i evalueringen. Her kan det dokumenteres, hvorvidt de opstillede kvalitetsindikatorer i Mål blev opfyldt. Som det fremgår, repræsenterer problemer en mulighed for at opdele et større helbredsmæssigt problemkompleks i mindre og mere håndterlige størrelser. Hvilket detaljeringsniveau, der ønskes ved opstilling af en konkret patients problemliste, er imidlertid brugerens valg. Man kan vælge at angive få, overordnede problemer, men i visse sammenhænge kan det også være hensigtsmæssigt at udskille flere underordnede problemer, som er fokus for en særlig indsats. Fastlæggelse af et detaljeringsniveau kan altså ikke bestemmes på forhånd, men vil bero på patienten og den konkrete kliniske situation samt brugernes rutine og erfaring med at arbejde problemorienteret. Side 11 Oktober 2000

12 I takt med at der opnås fortrolighed med den problemorienterede dokumentationspraksis kan det også være relevant at overveje, om begrebsmodellen skal udbygges, således at f.eks. differentialdiagnostiske overvejelser og vurderinger kan knyttes til et Problem i struktureret form. Tilsvarende kan det måske vise sig hensigtsmæssigt at strukturere symptomer og andre karakteristika, der har betydning for behandlingen af den enkelte patient. Behovet for yderligere strukturering af Mål og Evaluering er nævnt tidligere, og der er således mange områder i den foreslåede model, som vil kunne videreudvikles og udbygges. Side 12 Oktober 2000

13 UML-diagrammer for grundstruktur i EPJ Side 13 Oktober 2000

14 Elektronisk Patientjournal Grundstruktur Journalstamme Stamdel Forløbsdel Forløbsmodel Global pakke Medikamentel intervention Side 14 Oktober 2000

15 Elektronisk Patientjournal Journalstamme Person 1 kan være patient i> 0..1 <kan indeholde 1 1 Journalomslag samler> 0..* 1..* Stamdel::Stamoplysning Forløbsmodel::Sygehusforløb Side 15 Oktober 2000

16 Elektronisk Patientjournal Stamdel Stamoplysning sociale forhold... Vedvarende helbredsforhold Global pakke::sks 1 kodes m.diagnose fra> andre helbreds forhold... Cave Disposition 0..* Læ gemiddeloverfølsomhed Anden cave 0..* <er årsag til 1 Medikamentel intervention::præparat Side 16 Oktober 2000

17 Elektronisk Patientjournal Forløbsdel opstilles for> Forløbsmodel::Sygehusforløb 1 1..* kan defineres for> * 0..* Vejledning kan opstå på baggrund af> 0..* M ål 0..* 0..* 1 vurderes ved> gennemføres ved hjælp af> struktureres via> 1 Global pakke::sks 1..* <kan rumme Evaluering hovedintervention 0..* * 0..* subintervention 0..* 0..* Forløbsmodel::Intervention <gennemgår 0..* 1 1..* 1 <kodificeres via <indikation for 0..* <afklares/løses via 0..* 0..1 overordnet problem kan aflede> 0..* 0..* 0..* Problem nyt problem 0..1 kan erstatte> Interventionsstatus kan føre til> subproblem tidligere problem 1..* 0..* Notat 0..* <kan beskrives i Resultat Anden intervention Medikamentel intervention::medicinering Side 17 Oktober 2000

18 Global pakke SKS Journalføringskontekst Forløbsmodel Intervention Sygehusforløb Side 18 Oktober 2000

19 Generelle attributter En række generelle attributter, der er fælles for alle klasser, fremgår ikke af de enkelte klassebeskrivelser efterfølgende. Attributten objektid indgår i samtlige klasser og benyttes til at give ethvert objekt, der udveksles en éntydig identifikation. Derudover vil der til alle klasser være et sæt attributter, der beskriver forhold, om hvornår og af hvem et givet objekt er dokumenteret i EPJsystemet. Disse attributter modelleres vha. klassen Journalføringskontekst, der således kan knyttes til alle klasser i UML-diagrammerne via dens associationer. Klassebeskrivelse Formål Definition Synonymer Type Attributter konteksttype beslutningstidspunkt ansvarlig person navn ansvarlig person enhed Journalføringskontekst At beskrive den kontekst, hvori et givet objekt er besluttet journalført i det anvendte EPJ-system, dvs. oplysninger om hvornår og af hvem informationen er dannet. Tidspunkt for - og hvem, der har ansvaret for dokumentationen af - en given information i EPJ-systemet. Klasse Typen af den kontekst, som et givet objekt tilknyttes. Regler: Værdisæt: Start Slut Obligatorisk: Ja Beskrivelse: Tidspunkt for hvornår et konkret objekt fra en given klasse er besluttet dokumenteret i forhold til EPJ-systemet. Tidspunktet kan være lig registreringstidspunktet, men behøver ikke være det. Hvis f.eks. en læge dikterer et notat, der efterfølgende skrives ind i EPJ-systemet af en sekretær, er det lægens dikterede tidsangivelse, der skal registreres. Regler: Obligatorisk: Ja Fornavn og efternavn på den person, der er ansvarlig for beslutningen om at dokumentere et givet objekt i et EPJsystem. Regler: Obligatorisk: Ja Beskrivelse: Den officielle kodificerede betegnelse (hvis den findes) for den organisation, som den ansvarlige person, der foretager dokumentationen, tilhører. Regler: Værdisæt: Sundhedsstyrelsens Sygehusklassifikation Sygesikringens klassifikation over ydernumre Andet (i de tilfælde, hvor det f.eks. drejer sig om en læge ansat i en medicinalvirksomhed) Obligatorisk: Ja Side 19 Oktober 2000

20 ansvarlig person personalekategori Associationer association til Journalføringskontekst Eksempel Bemærkninger Beskrivelse: Angivelse af typen af sundhedsfaglig person, der har ansvaret for dokumentationen af et konkret objekt af en given klasse i EPJ-systemet. Regler: Baseret på SKS Personaleklassifikation.(10) Obligatorisk: Ja Klassen Journalføringskontekst har en association til alle andre klasser. Ved oprettelse af en Dosering for en medicinering angiver Journalføringskontekst hvornår og af hvem, doseringen er ordineret. Doseringens start- og sluttidspunkt, der kan være forskelligt fra ordinationstidspunktet, fremgår af specielle attributter i klassen Dosering. Journalføringskontekst giver kun mulighed for at angive, hvornår et givet objekt er dannet i EPJ-systemet, og hvornår det er afsluttet i EPJ-systemet. Det kan senere vise sig hensigtsmæssigt at udvide værdisættet for konteksttype, således at andre former for beslutninger kan dokumenteres vha. denne klasse. Side 20 Oktober 2000

F-LPR som en del af G-EPJ

F-LPR som en del af G-EPJ F-LPR som en del af G-EPJ Klinisk dokumentation med flere formål... Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik Klinisk dokumentation Nødvendigheden kommunikere over tid kommunikere i

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag i kurset

Velkommen til 3. kursusdag i kurset Velkommen til 3. kursusdag i kurset Udvikling af IT-baserede kliniske informationssystemer Program for tredie kursusdag eftermiddag 13.00-13.45 Datamodeller 13.45-14.45 Opgave om modellering 14.45-15.30

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Handleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 19. september og 22. september 2014 på Plejecentret Krogstenshave Hvidovre Kommune

Handleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 19. september og 22. september 2014 på Plejecentret Krogstenshave Hvidovre Kommune D.13.10.2014 Handleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 19. september og 22. september 2014 på Plejecentret Hvidovre Kommune Krav Indsats Ansvarlig Tidsplan Evaluering Samtlige problemområder

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet

Læs mere

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet?

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Erfaringer med implementering af DDKM gennem anvendelse af BSC og standardiserede patientforløb Majbritt Westerlin Larsen Afdelingssygeplejerske,

Læs mere

Modellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ

Modellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ Modellering og Standardisering Datalivscyklus G-EPJ Fordele ved EPJ i forhold til PPJ Ingen redundante data Forskning Kvalitetssikring og udvikling Automatiske indberetninger Rekvisition og svar funktionalitet

Læs mere

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005 Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005 IT-strategien for sundhedsvæsenet 2003-2007 Bidrage direkte til forbedringer af samarbejde, kvalitet og service

Læs mere

Koderne logik, hierarki og anvendelse

Koderne logik, hierarki og anvendelse Koderne logik, hierarki og anvendelse Richard Farlie www.regionmidtjylland.dk Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2 www.regionmidtjylland.dk Fællesindhold Fællesindhold beskriver reglerne

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

15/06/14. Journaler i praksis? Autorisationsloven. Hvor står det?

15/06/14. Journaler i praksis? Autorisationsloven. Hvor står det? Journaler i praksis? Tandlæge Ole Marker, MPA København 23.06.2014 Autorisationsloven Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 1. januar 2009 Gælder alle

Læs mere

Fælles grundlag for strukturen i EPJ

Fælles grundlag for strukturen i EPJ Fælles grundlag for strukturen i EPJ G-EPJ som standard Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik G-EPJ som standard... for hvad? Der Der findes i i dag dag ingen entydig definition

Læs mere

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 Arne Kverneland Tidligere strategier!1995: IT-politisk handlingsplan MedCom Elektroniske Patientjournaler!1996: Handlingsplan for elektronisk patientjournal

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for ustabil angina pectoris og akut myokardieinfakt uden ST-elevation Denne vejledning indeholder,

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel NBS - Kommentarskema til diagram [ 20150831 ] - udtræk [ 2015 08 31 11.24 ] Diagramnavn Nr. Oplysningstype (Kommentaren vedrører: term, begreb, synonym, diagram,definition, etc.) Oplysning (begreb, term,

Læs mere

Journal. Indholdsfortegnelse. Godkendelse

Journal. Indholdsfortegnelse. Godkendelse Journal Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 2 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 JOURNAL... 3 6.1.1 Patientjournal - skabelon... 3 6.1.2

Læs mere

Klinisk proces i grundstrukturens begrebsmodel

Klinisk proces i grundstrukturens begrebsmodel Klinisk proces i grundstrukturens begrebsmodel Klinisk dokumentation baseret på klinisk metode... Gert Galster - læge & nørd Sundhedsstyrelsens kontor for Medicinsk Informatik Klinisk dokumentation Nødvendigheden

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Kliniske arbejdsgange i Region Syddanmark understøttet af nuværende EPJ/PAS

Kliniske arbejdsgange i Region Syddanmark understøttet af nuværende EPJ/PAS Kliniske arbejdsgange i Region Syddanmark understøttet af nuværende EPJ/PAS Nedenstående er en oplistning af emner med tilhørende aktiviteter, der understøttes af den nuværende EPJ/PAS løsning i Region

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn. Bostedet Amager Strand d. 13. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget:

Sundhedsfagligt tilsyn. Bostedet Amager Strand d. 13. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget: Sundhedsfagligt tilsyn Bostedet Amager Strand d. 13. juni 2012 Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget: Bostedet Amager Strand har 18 beboere, og den aktuelle aldersfordeling ligger fra 20-58 år. Beboerne

Læs mere

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd.

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd. Faglig høring LEDELSESGODKENDELSE Dato: 08.02. 2013 Titel Patientidentifikation, regional retningslinje Tekstforfatter Peter Barner-Rasmussen Hans Henrik Bøttger Jeanette Finderup Solveig Gram Fagligt

Læs mere

Begrebsmodellen i G-EPJ

Begrebsmodellen i G-EPJ Denne side er en arkiveret version af M-IT Online. Den eksisterer kun som reference, og links vil ikke blive opdateret. Begrebsmodellen i G-EPJ Hjælp Af Gert Galster Kliniske oplysninger skal struktureres

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2 Det Fælles Medicinkort Godkendelseskriterier for version 1.2 2010-12-17 Det Fælles Medicinkort - Godkendelseskriterier for version 1.2 Formål Dette dokument beskriver de kriterier, et system skal overholde,

Læs mere

VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB

VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB Sundhedsstyrelsens vejledning af 6. januar 2000 VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB (Til landets læger) 1. Indledning Sundhedsstyrelsen er, som led i sit tilsyn med den sundhedsfaglige

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

EPJ-OBSERVATORIETS ÅRSKONFERENCE EPJ på vej - er kursen ret? Spor B: Grundlag for EPJ

EPJ-OBSERVATORIETS ÅRSKONFERENCE EPJ på vej - er kursen ret? Spor B: Grundlag for EPJ EPJ-OBSERVATORIETS ÅRSKONFERENCE 2002 EPJ på vej - er kursen ret? Spor B: Grundlag for EPJ - 30.10.2002 Session B3: EPJ moduler til medicinering Erfaringer fra klinisk afprøvning af Grundstruktur for Elektroniske

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005 Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger

Sundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger Dato 11. september 2013 HJO 7222 7522 Sundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger Hermed fremsendes Sundhedsstyrelsens bemærkninger til det fremsendte

Læs mere

Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen. Juli 2014. September oktober. Fra november.

Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen. Juli 2014. September oktober. Fra november. Handleplan for opfølgning på embedslægens tilsyn Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen Øjeblikkeligt på medicinhåndteringsområdet Til alle assistenter rundsendes

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014 N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning

Læs mere

Sundhedsfagligt indhold (SFI)

Sundhedsfagligt indhold (SFI) Sundhedsfagligt indhold (SFI) - den bløde ende af informationsarkitektur i sundheds-it Gert Galster SFI i EpjObservatoriets statusrapport 2004 SFI er skabeloner til dokumentationsstøtte, processtøtte og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

G-EPJ prototyper og klinisk afprøvning

G-EPJ prototyper og klinisk afprøvning G-EPJ prototyper og klinisk afprøvning Spor A4 Klinisk afprøvning af EPJ - GEPKA konsulent Jens Hvidberg, Devoteam Fischer & Lorenz Introduktion Klinisk afprøvning af EPJ - GEPKA Flere leverandører har

Læs mere

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé. VIA University College Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter Resumé Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College

Læs mere

National AK løsning NSP. AK klient

National AK løsning NSP. AK klient National understøttelse af AK behandling - Overordnet projektbeskrivelse Dato: 30.06.2014 Version: 1.0 Udarbejdet af: NSI (TSO) Statens Seruminstitut Sektor for National Sundheds-IT www.nsi.dk Artillerivej

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre

Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre Dato: 31-08-2006 Sagsnr.: 316263 Dok.nr.: 1930856 Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre 1. Generelt om rapporten Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Beslutningsstøtte til ordination. v./ Søren E. Tvede

Beslutningsstøtte til ordination. v./ Søren E. Tvede Beslutningsstøtte til ordination v./ Søren E. Tvede This presentation Introduktion Ide og forudsætning Beslutningsstøtteprojektet Præparatvalg Doseringskalkulation Løsningen Effects Fremtiden Introduktion

Læs mere

Fra Model til Brugergrænseflade

Fra Model til Brugergrænseflade Fra Model til Brugergrænseflade Knut Bernstein, EPJ - en stor mundfuld Fælles model Fælles klinisk sprog Enighed om hvad der skal registreres og så skal systemet udvikles og indføres Det koster en milliard!

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

(journal)audit. Audit:

(journal)audit. Audit: (journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

Ændringer i OPUS Journal version 4.5

Ændringer i OPUS Journal version 4.5 Nr. 10 oktober 2003 NYHEDER OG ÆNDRINGER I OPUS JOURNAL I dette nyhedsbrev Ændringer i OPUS Journal Ændringer i OPUS Journal version 4.5 i forhold til 4.4 Vi udsender hermed nyhedsbrev nummer 10, der omhandler

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Handleplan på baggrund af plejehjemstilsyn Distrikt Fanefjord sagsnr /1

Handleplan på baggrund af plejehjemstilsyn Distrikt Fanefjord sagsnr /1 Handleplan på baggrund af plejehjemstilsyn 30.11.15 Distrikt Fanefjord sagsnr. 5-2211-2531/1 Udarbejdet af * Distriktsleder Ulla Hilt Sygeplejefaglig vejleder I samarbejde med sygeplejersker og sosu.assistenter

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

2.1 Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter. Dokumentnavn: Retninglinier for patientidentifikation Dato for ikrafttrædelse: 1.

2.1 Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter. Dokumentnavn: Retninglinier for patientidentifikation Dato for ikrafttrædelse: 1. 2.1 Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter Dokumentnavn: Retninglinier for patientidentifikation Dato for ikrafttrædelse: 1. januar 2015 Revideres senest: 1. januar 2017 Ansvarlig for dokumentet:

Læs mere

Produktbeskrivelse for

Produktbeskrivelse for Produktbeskrivelse for Behandlingsrelationsservicen NSP Behandlingsrelationsservice REFHOST LPR Lokal Database Jævnlig opdatering Ydelser Sikrede NOTUS Sygesikringssystemet Side 1 af 9 Version Dato Ansvarlig

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Skriftlig eksamen i kurset. Informationssystemer

Skriftlig eksamen i kurset. Informationssystemer 6. semester sundhedsteknologi Skriftlig eksamen i kurset Informationssystemer Der er 3 timer til at besvare opgaven. Alle hjælpemidler er tilladte. Skriv kort og præcist. Referer gerne til kursuslitteraturen.

Læs mere

Bilag, /1: Handleplan udarbejdet på baggrund af plejehjemstilsynet 17. marts 2015 på Områdecenter Søhusparken KRAV Fra embedslægen

Bilag, /1: Handleplan udarbejdet på baggrund af plejehjemstilsynet 17. marts 2015 på Områdecenter Søhusparken KRAV Fra embedslægen 1 of 5 KRAV Fra embedslægen Instrukser: at ledelsen sikrer, at personalet er introduceret til instrukserne, og at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde Sygeplejefaglige optegnelser: at de

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

N O T A T. EPJ-historien...

N O T A T. EPJ-historien... N O T A T EPJ-historien... Med Handlingsplan for Elektronisk Patientjournal (HEP) i 1996 støttede Sundhedsministeriet med en pulje pilotprojekter på enkeltafdelinger/sygehuse i de daværende amter. Pilotprojekterne

Læs mere

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæring for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Gemmes evt. i Elevplan. Praktikområde (sæt kryds) Somatisk

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

sikkerpost@frederikshavn.dk

sikkerpost@frederikshavn.dk Jr. nr.: 5-2211-2023/1 P-nr.: 1013556683 SST-id: PHJSYN-00004261 Tilsynsførende: Henrik Bøggild Ansvarlig embedslæge: Henrik Trykker Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord

Læs mere

Overordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav

Overordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1 Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Fokusområde Projekt titel Lettere og hurtigere adgang til diagnostik på sygehuse

Læs mere

MidtEPJ E-journal. Kontakter Diagnoser Forløb Notater Epikriser (efter RM8) Hvad indberetter vi? 2 www.regionmidtjylland.dk

MidtEPJ E-journal. Kontakter Diagnoser Forløb Notater Epikriser (efter RM8) Hvad indberetter vi? 2 www.regionmidtjylland.dk EPJ og e-journal i Region Midtjylland Else Glenthøj Sanogo, EPJ Produkter Bjørn Gregers Andreasen, It-Stab EPJ messen 16. januar 2012 MidtEPJ E-journal Hvad indberetter vi? Kontakter Diagnoser Forløb Notater

Læs mere

Skizofreni Henvendelser fra regionerne gennemgang: Pr. 18.02.2014 Version 2.1

Skizofreni Henvendelser fra regionerne gennemgang: Pr. 18.02.2014 Version 2.1 Skizofreni Henvendelser fra regionerne gennemgang: Pr. 18.02.2014 Version 2.1 Henvendelse Jeg har fået et spørgsmål vedr. indikator 2a og b: Svar Svar: Nej, I har helt ret. Datadefinitionerne er blevet

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Vejledning i håndtering af medicinskema i EKJ

Vejledning i håndtering af medicinskema i EKJ Dokumenttype: Amtslig administrativ vejledning Udarbejdet af: Arbejdsgruppe om medicinhåndtering i Den Fælles Kvalitetsmodel Gældende fra: 15.06.2006 Standarder: Korrekt overførelse af medicinordination;

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Årsrapport for embedslægernes tilsyn på ældrecentre 2015

Årsrapport for embedslægernes tilsyn på ældrecentre 2015 Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle 160 2605 Brøndby Årsrapport for embedslægernes tilsyn på ældrecentre 2015 Embedslægernes tilsynsresultater Leverandørens opfølgning Ældrecenter Nygårds Plads

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Sundhedsstyrelsens vejledning understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info kan anvendes til at se indikatorresultater, mangellister med komplethed, samt trække afdelings data for Den Ortopædiske Fællesdatabase, herunder

Læs mere

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2016

Opfølgende tilsynsrapport 2016 Opfølgende tilsynsrapport 2016 Århus Friplejehjem Adresse: Slet Møllevej 12, 8310 Tranbjerg J Kommune: Århus Ledelse: Forstander Kristian Bräuner, afdelingssygeplejerske Marianne Brandstrup Telefon: 76

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

AMU Kursus Fag og læringskonsulent: Dag 3

AMU Kursus Fag og læringskonsulent: Dag 3 Tidlig opsporing af sygdomstegn. AMU Kursus 46874 Fag og læringskonsulent: Dag 3 Program for dag 3 Velkomst v. og registrering Tjek ind og opsamling Observationer. Objektiv/subjektiv. Det kliniske blik.

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

NBS Organisatoriske begreber

NBS Organisatoriske begreber NBS Organisatoriske begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter EPJ-Observatoriets årskonference 2008 Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen Baggrund Oktober 2007 indgik Regeringen g og regionerne aftale om akut handling

Læs mere

Elisabeth Tornberg Hansen. Embedslægerne Hovedstaden. Fredensborg kommune

Elisabeth Tornberg Hansen. Embedslægerne Hovedstaden. Fredensborg kommune Jr. nr.: 5-2211-809/1 P-nr.: 1003257099 SST-id: PHJSYN-00002524 Tilsynsførende: Ansvarlig embedslæge: Embedslægeinstitution: Sonja Aasted Elisabeth Tornberg Hansen Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato:

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Opfølgende tilsynsrapport 2014 Opfølgende tilsynsrapport 2014 Plejecenter Toftehaven Adresse: Nygårdsvej 35, 2750 Ballerup Kommune: Ballerup Leder: Plejehjemsleder Torben Østergård Nielsen Telefon: 44 77 31 35 E-post: fra@balk.dk Dato

Læs mere

Birthe Margrethe Pedersen. Seniorcenter Kildegården

Birthe Margrethe Pedersen. Seniorcenter Kildegården Jr. nr.: 5-2211-940/1 P-nr.: 1003263992 SST-id: PHJSYN-00003899 Tilsynsførende: Birthe Margrethe Pedersen Ansvarlig embedslæge: Elisabet Tornberg Hansen Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen

Læs mere