Forslag til Grundstruktur for udveksling af oplysninger i Elektronisk patientjournal. Version 0.2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Grundstruktur for udveksling af oplysninger i Elektronisk patientjournal. Version 0.2"

Transkript

1 Forslag til Grundstruktur for udveksling af oplysninger i Elektronisk patientjournal Oktober 2000

2 Indholdsfortegnelse ÆNDRINGSLISTE...3 DEN FORLØBSORIENTEREDE JOURNAL...5 JOURNALENS EGENSKABER...5 Journaltyper...5 PATIENTKONTAKTER ELLER FORLØB...7 BESKRIVELSE AF MODEL...7 Stamdel...7 Forløbsdel...8 Problemorientering...8 UML-DIAGRAMMER FOR GRUNDSTRUKTUR I EPJ...13 GENERELLE ATTRIBUTTER...19 KLASSEBESKRIVELSER TIL MODELLEN FOR GRUNDSTRUKTUR I EPJ...21 ASSOCIATIONER I MODELLEN FOR GRUNDSTRUKTUR I EPJ...38 EKSEMPLER TIL MODELLEN FOR GRUNDSTRUKTUR I EPJ...45 DEN FORLØBSORIENTEREDE JOURNAL...45 Sygehusforløb: Arthrosis coxae...45 DEN PROBLEMORIENTEREDE JOURNAL...49 Sygehusforløb: Arthrosis coxae...49 RELATION TIL DET EUROPÆISKE STANDARDISERINGSARBEJDE...51 KONTEKSTATTRIBUTTER OG -ASSOCIATIONER...51 Kontekstbærende attributter...51 Kontekstbærende associationer...52 SAMMENLIGNING AF BEGREBSMODELLEN MED REFERENCEARKITEKTUREN I ENV MEDICINOPLYSNINGER...55 STANDARDISERING ER NØDVENDIG...55 BESKRIVELSE AF MEDIKAMENTEL INTERVENTION...55 UML-DIAGRAMMER TIL MEDIKAMENTEL INTERVENTION...58 KLASSEBESKRIVELSER TIL MEDIKAMENTEL INTERVENTION...63 ASSOCIATIONER I MODELLEN MEDIKAMENTEL INTERVENTION...79 EKSEMPLER TIL MEDIKAMENTEL INTERVENTION...83 ENGANGSORDINATION...83 PN-ORDINATIONER...84 FAST MEDICIN ORDINATIONER...86 UML-DIAGRAMMER TIL EKSEMPLER PÅ MEDIKAMENTEL INTERVENTION...93 REFERENCER Side 2 Oktober 2000

3 Ændringsliste Beskrivelse af ændringer mellem version 0.1 april 2000 og version 0.2 oktober Rettelsesnr Klasse Attribut Association Beskrivelse 1. Helbredsforhold Navn ændret til Vedvarende helbredsforhold 2. Vejledning Ny klasse tilføjet til modellen. (Associationer til klasserne Sygehusforløb, Problem, Intervention ikke navngivet). 3. Dokumentationskontekst Navn ændret til Journalføringskontekst for at tydeliggøre formålet med klassen. 4. Dokumentationskontekst dokumentationstidspunkt Navn ændret til beslutningstidspunkt for at tydeliggøre formålet med attributten. 5. Dokumentationskontekst konteksttype Ny attribut tilføjet klassen. Skal anvendes til at skelne mellem forskellige former for kontekst, foreløbig som start af et objekt, og som slut af et objekt. 6. Dokumentationskontekst ansvarlig person Ny attribut tilføjet klassen med oplysninger om fornavn og efternavn på den person, der beslutter, at et objekt skal hhv. oprettes eller afsluttes. 7. Dokumentationskontekst sundhedsfaglig enhed Navn ændret til ansvarlig person enhed. 8. Dokumentationskontekst sundhedsfaglig personalekategori Navn ændret til ansvarlig person personalekategori. 9. kan defineres for I beskrivelsen er det præciseret, at også patientens pårørende skal involveres i målopsætningen. 10. Medicinering Medicin er erstattet af præparat i formål og definition. 11. Medicinering selvadministration Revideret værdisæt, således at situationer, hvor patienten selv

4 medbringer og administrerer et præparat, kan håndteres 12. Pn dosis max enkeltdoser Ændres til max dosis pr. tidsenhed 13. Pn dosis max enketdoser tidsenhed Ændres til max dosis tidsenhed 14. Magistrelt præparat Klassenavn ændret til Magistrelt lægemiddel. Attributnavne ændret tilsvarende 15. Magistrelt præparat Måleenhed Navn ændret til magistrel måleenhed 16. Dosis dosis måleenhed Pust,,millimeter, tyndt lag, tykt lag tilføjet til værdisættet 17. Medicinering efter skema Definition ændret 18. Officielt præparat DrugID Det er præciseret, at DrugID alene fremgår af Lægemiddelstyrelsens Specialitetstakst i elektronisk form og definitionen på klassen og i tekst er opdateret tilsvarende. 19. Uofficielt præparat Definition er opdateret jf. ovenstående. 20. Nyt eksempel vedr. behandling med væsker og salte tilføjet som nyt eksempel 13 i både beskrivelse af eksempler på medicinering, samt i umldiagrammer. 21. Præparat Sammenhængen mellem medicin, lægemiddel og præparat angivet under bemærkninger. Side 4 Oktober 2000

5 Den forløbsorienterede journal Journalens egenskaber Journalen er et vigtigt redskab i det daglige kliniske arbejde. Derfor skal journalen først og fremmest have en opbygning, der kan understøtte de forskellige arbejdsprocesser i forbindelse med undersøgelse, pleje og behandling af patienterne. I journalen beskrives symptomer og fund, og der opstilles hypoteser om diagnoser. På baggrund heraf iværksættes forskellige handlinger med det formål yderligere at belyse problemstillingen eller i forsøget på at afhjælpe patientens helbredsproblemer. Journalen skal sikre overblikket over det enkelte patientforløb og gøre det let at lokalisere specifikke informationer i det daglige kliniske arbejde. I varetagelsen af det enkelte patientforløb vil der ofte indgå mange forskellige faggrupper. I den sammenhæng er det ønskeligt, at journalen gøres til et fælles og tværfagligt arbejdsredskab f.eks. inden for en afdeling, et sygehus eller et helt amt. Herved kan den kommunikation, som er nødvendig for at udføre det kliniske arbejde, formidles mellem de involverede faggrupper. Også mellem de enkelte behandlingsenheder og på tværs af sektorerne er der behov for kommunikation omkring fælles patienter, og det kan være hensigtsmæssigt her at have mulighed for at udveksle større eller mindre dele af journalen mellem de involverede parter. God kvalitet er målet for den daglige kliniske virksomhed og det er vigtigt at opstille eksplicitte mål, der løbende kan evalueres. Målene skal opstilles for den enkelte patient, men er også relevante som led i en løbende kvalitetsopfølgning og -udvikling for grupper af patienter. Målfastsættelse kan ske vha. udvalgte kvalitetsindikatorer. Opsamling af sådanne data bør være en naturlig del af den kliniske virksomhed og så vidt muligt ske via EPJ, så dobbelte registreringer undgås. Endelig er det afgørende, at journalen rent historisk og juridisk dokumenterer de faktiske hændelsesforløb og afspejler de kliniske ræsonnementer. Dette kan ske ved at synliggøre forudsætningerne for de trufne beslutninger og iværksatte handlinger. For at kunne imødekomme alle disse ønsker er det nødvendigt at benytte en passende, logisk model som grundstruktur for journalen. Modellen skal være enkel, forståelig og genkendelig. Den skal i størst muligt omfang afspejle virkeligheden og den måde, hvorpå de kliniske arbejdsprocesser foregår. Journaltyper Journalen har hidtil være struktureret efter tre principper: kronologisk kildeorienteret problemorienteret I den kronologiske journal er de enkelte informationer grupperet efter dato og tid, men herudover er der ingen opdeling. Dvs. anamnese og objektive fund er registreret sammen med lægens egne overvejelser, ordinationer osv.(5). Den kronologiske journal har karakter af noter for den enkelte læge til at støtte hukommelsen og anvendes med fordel, hvor kontakten mellem patienten og lægen

6 strækker sig over et længere forløb. I takt med den øgede specialisering i sygehusene med kortere indlæggelsestid bliver flere og flere sundhedsfaglige personer involveret i den enkelte patients behandling i kortere tid ad gangen. Det betyder et tiltagende behov for dokumentation og informationsudveksling. Herved øges informationsmængden i journalen, hvilket nødvendiggør opdeling og strukturering af informationerne. Den kildeorienterede journal er et resultat af denne udvikling og er nu den mest udbredte journalform i det danske sygehusvæsen. Den kildeorienterede journal er også ordnet kronologisk, men samtidig er de enkelte informationer sorteret i overordnede grupper, således at f.eks. røntgenbeskrivelser er anbragt i et særligt afsnit, ligesom blodprøvesvar er placeret for sig. Dette gør det mere overskueligt og overkommeligt for læger og andre at lokalisere en ønsket information.(5) I de daglige optegnelser, "kontinuationer", er de almindelige kliniske oplysninger inddelt på baggrund af et antal mere eller mindre standardiserede nøgleord, der tilsvarende skal gøre det enkelt og hurtigt at læse journalen. Mange steder anvendes en overordnet tre-deling bestående af "anamnese", "objektiv undersøgelse" og "ordinationer". Derimod er der ingen formel adskillelse i de tilfælde, hvor patientforløbet indeholder flere selvstændige problemområder. Herved er det ikke altid muligt at se, hvilke informationer, der hører sammen, dvs. hvilke objektive fund eller ordinationer, der relaterer sig til hvilke symptomer eller diagnoser. Denne erkendelse var baggrunden for udviklingen af den problemorienterede journal. Grundideen i SOAP-modellen består i at foretage en opdeling af patientens samlede sygehistorie i et eller flere adskilte problemer, der beskrives separat ved fire nøgleord på engelsk: Subjective, Objective, Assessment og Plan (SOAP).(6) I den problemorienterede journal er der en direkte kobling mellem problemet karakteriseret ved patientens oplevelse af symptomer på den ene side og de heraf afledte overvejelser, handlinger og resultater på den anden. Herved tydeliggøres en række sammenhænge til gavn for den daglige kliniske arbejdsproces samtidig med, at strukturen kan være et godt grundlag for løbende kvalitetsudviklingsinitiativer. I sygeplejen har den problemorienterede tankegang været anvendt i sygeplejejournalen i en del år, mens lægerne kun sporadisk har benyttet metoden og sjældent helt stringent. Den problemorienterede journal er i den forbindelse blevet kritiseret for at være besværlig og uforenelig med den frie udtryksform, som kræves i relation til det kliniske arbejde. En del af disse vanskeligheder er givetvis knyttet til dokumentation på papir, hvor modellens muligheder heller ikke kommer fuldt til udtryk. Derimod burde der ikke være noget fremmed i selve tankegangen i forhold til den måde, hvorpå læger klinisk arbejder med problemløsning, og det er sandsynligt, at anvendelse af IT i form af EPJ vil kunne imødekomme en del af den rejste kritik. Det er i denne forbindelse vigtigt at pointere, at en problemorienteret journal ikke er udtryk for en fravigelse af helhedssynet på patienten. Opdeling i problemer skal alene anvendes i det omfang, det understøtter det kliniske arbejde - f.eks. ved at synliggøre forskellige indsatsområder - og hvor det er klinisk meningsfyldt. Side 6 Oktober 2000

7 Patientkontakter eller forløb I Danmark har indberetninger om sygehusvæsenets virksomhed til Landspatientregistreret (LPR) hidtil været baseret på en kontaktmodel. Hensigten med den igangværende revision af LPR er, at fremtidige indberetninger fra år 2002 skal baseres på en forløbsmodel, hvor en patients forskellige kontakter til sundhedsvæsenet i forbindelse med et givet helbredsproblem samles under det samme patientforløb(7). Herved kan opnås en mere sammenhængende dokumentation og følgelig en bedre anvendelighed af registreringerne til medicinalstatistik, ligesom en forløbsorienteret journalstruktur kan have en række fordele i den kliniske praksis. Efterfølgende gennemgås Sundhedsstyrelsens forslag til en grundstruktur for EPJ baseret på forløbsmodellen. Som en valgfri mulighed indeholder forslaget tillige en problemorienteret journalstruktur, dvs. en struktur baseret på kvalitetsmodellen se figur 2 i det følgende. Beskrivelse af model En patient er en Person, der er i kontakt med sundhedsvæsenet pga. et potentielt, aktuelt eller tidligere helbredsproblem. Patientens EPJ opstår i det øjeblik, han eller hun kommer i kontakt med sygehusvæsenet. Grundstrukturen i EPJ er en Journalstamme, der består af to dele en stamdel og en forløbsdel. I denne samler Journalomslag elementerne i journalen. Stamdel EPJ kan indeholde en række Stamoplysninger, der er direkte relaterede til patienten og som forbliver relativt uforandrede over tid. Disse oplysninger har potentiel interesse for alle, som er involverede i patientens pleje og behandling samt undersøgelser i forbindelse med dette. Stamoplysning kan dreje sig om forskellige sociale forhold såsom oplysninger om nærmeste pårørende, boligforhold, tilknytning til hjemmeplejen m.m.. Det kan også være oplysninger om Vedvarende helbredsforhold, f.eks. en Disposition for hjerte-/karsygdom, eller advarsler, der ønskes fremhævet som Cave. De forskellige former for helbredsforhold har det tilfælles, at de har et beslutningstidspunkt (Journalføringskontekst med konteksttype lig start), der svarer til det tidspunkt, hvor helbredsforholdet dokumenteres i den konkrete EPJ. Tilsvarende kan der være et vedvarende helbredsforhold sluttidspunkt, hvis tilstanden ophører, f.eks. hvis en mistænkt allergi senere afkræftes. Dette sluttidspunkt kan svare til beslutningstidspunkt (Journalføringskontekst med konteksttype lig slut). Cave betyder "vogt dig for" eller "undgå"(8) og anvendes i journalen til at angive kritiske informationer af generel og klinisk interesse. Overfølsomhedsreaktioner knyttet til lægemidler (Lægemiddeloverfølsomhed) udgør hovedparten af den information, der i journalen registreres under Cave. Overfølsomhedsreaktionerne kan være udtryk for en allergi, men behøver ikke at være det. De sidstnævnte tilstande dækker over intolerans, enzymdefekter (f.eks. i relation til muskelrelaksantia) m.m.. Udover hvilket præparat overfølsomheden drejer sig om, er det af interesse at vide, hvilken reaktion, præparatet har medført. Cave kan også omhandle andre oplysninger, der ikke har med lægemidler at gøre (Anden cave). F.eks. kan det være ønskeligt at fremhæve, at patienten ikke ønsker at modtage blodtransfusion, eller at patienten har oprettet livstestamente. Cave uden relation til lægemidler kan angives ved anden cave navn for informationen med en anden cave beskrivelse. Side 7 Oktober 2000

8 Forløbsdel Udover stamoplysninger rummer EPJ kliniske informationer knyttet til et eller flere Sygehusforløb. Sygehusforløbet udgør den del af et patientforløb, der foregår inden for sygehusvæsenet. Sygehusforløbet sammenbinder på et overordnet niveau og på tværs af tid og sted forskellige kliniske informationer og handlinger knyttet til det samme overordnede helbredsproblem. Opdelingen i sygehusforløb kan således være med til at give klinikeren et første overblik over den enkelte patients tidligere og aktuelle helbredsproblemer, hvilket ofte kan være vanskeligt hos patienter med mange indlæggelser og kroniske sygdomme. En patient kan gennem sit liv have mange sygehusforløb, og det er også muligt, at der kan eksistere flere samtidige sygehusforløb, f.eks. hvis patienten både går til behandling for sukkersyge og er henvist til sygehuset m.h.p. at få udskiftet en hofte. Sygehusforløbet er karakteriseret ved en forløbsdiagnose, der overordnet angiver, hvad forløbet handler om. Forløbsdiagnosen udvælges på baggrund af Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem, SKS, over diagnoser (ICD-10) og kan f.eks. være "morbus cordis arterioscleroticus" (forkalkede hjertekransårer)(9). Et sygehusforløb vil altid have én forløbsdiagnose, men forløbsdiagnosen kan skifte henover tid. Andre diagnoser i form af henvisnings-, afdelings- og bidiagnoser kan knyttes til forløbet. Disse diagnoser benyttes til indberetningen til det kommende forløbsbaserede Landspatientregister(f-LPR)(7). Målet for et givet patientforløb bør, men skal ikke, fremgå tydeligt i journalen. Det er vigtigt, at patienten og/eller dennes pårørende medinddrages i processen omkring målfastsættelsen. Fastsættelse af mål og anvendelse af kvalitetsindikatorer i relation til kliniske databaser i denne forbindelse er beskrevet nedenfor. I et sygehusforløb sker en række patientrelaterede aktiviteter såsom f.eks. undersøgelser og behandlinger. Disse betragtes hver især som en Intervention, der er knyttet til det pågældende Sygehusforløb. Hver intervention kan gennemgå forskellige tilstande, der beskrives ved Interventionsstatus, hvor status kan være planlagt, igangsat, afsluttet osv. Der kan desuden angives en indikation for interventionen gennem en kode fra SKS(9). En uddybende beskrivelse af interventionen kan ske i fri tekst i et Notat. En del af de interventioner, der er knyttet til sygehusforløbet, vil udløse et Resultat. Det gælder f.eks. blodprøver og røntgenundersøgelser i form af numeriske værdier eller tekstlige beskrivelser. Der kan knyttes en standardiseret Vejledning til hele sygehusforløbet, et problem eller en intervention, hvis man ønsker at dokumentere, at der er taget udgangspunkt i en sådan vejledning i forbindelse med behandlingen af patienten. Problemorientering Forløbsdiagnosen er den diagnose, der bedst beskriver det samlede sygehusforløb og kan, men skal ikke, samtidig betragtes som patientens centrale Problem. I det daglige kliniske arbejde kan det være praktisk at foretage en opdeling af forløbet i en række underordnede problemer, med det formål at synliggøre særlige indsatsområder i forløbet, som det er hensigtsmæssigt at behandle selvstændigt. F.eks. kan det være nyttigt at synliggøre, at patienten ved siden af sit hjerteproblem også har hypertension (blodtryksforhøjelse) og hypercholesterolæmi (forhøjet kolesterol). Ganske vist har både hypertension og hypercholesterolæmi en mulig sammenhæng med patientens hjerteproblem, men det er alligevel tilstande, som kræver selvstændige initiativer, hvilket gør det Side 8 Oktober 2000

9 vigtigt specifikt at udpege, at disse problemer eksisterer og skal afhjælpes. Man kan også sige, at "hypertension" og "hypercholesterolæmi" er subproblemer til det overordnede problem "morbus cordis arterioscleroticus". Problemer kan dog også være uafhængige og eksistere parallelt. Det er således muligt efter eget valg at foretage en mere eller mindre detaljeret opsplitning af sygehusforløbet i et større eller mindre antal problemer, og at anvende en problemorienteret struktur som basis for den kliniske dokumentation. Nogle problemer vil være specifikke for en bestemt faggruppe, men det er også muligt at være fælles om problemer som led i det overordnede princip om en tværfaglig journal. Et problem har et beslutningsstidspunkt (Journalføringsskontekst med konteksttype lig start), der er det tidspunkt, problemet oprettes i journalen. Der kan tilsvarende være et problem sluttidspunkt, som udtrykker det tidspunkt, hvor den sundhedsfaglige indsats rettet mod problemet afsluttes. Dette tidspunkt kan være sammenfaldende med beslutningstidspunkt (Journalføringskontekst med konteksttype lig slut). Problemet specificeres derudover ved en kode fra SKS, der enten kan være en diagnose (ICD-10-klassifikationen)(9) eller baseret på en kommende problemklassifikation. I modellen kan et problem direkte sammenkædes med de afledte handlinger og resultater, hvorved indikationen og de kliniske overvejelser, der ligger til grund for undersøgelse, behandling og pleje kan tydeliggøres. Konkret sker dette ved, at problemerne gøres til ankerpunkter for den kliniske dokumentation, idet forhold, der beskriver det enkelte problem, relateres direkte til selve problemet. Denne sammenkædning mellem relaterede informationer vil gøre EPJ effektiv som arbejdsredskab bl.a. ved at skabe et bedre overblik over hele forløbet og dermed muliggøre en bedre kvalitet og service til patienterne. Samtidig forbedres også dokumentationen i forhold til en registrering baseret alene på forløbsmodellen, hvor det ikke altid vil være muligt at vise, hvilket delproblem eller bidiagnose, der er den direkte årsag til en given handling(7). V isitation A m b In dlæ gg else Amb Amb Problem 1: Angina pectoris Problem 2: Væ gttab Problem 3: Anæ m i Problem 4: Cancer coli Problem 5: Stom i Figur 1: Sygehusforløb Ovenstående figur viser et eksempel på sammenhængen mellem forløb og problemer. På baggrund af henvisningen fra den praktiserende læge oprettes et nyt sygehusforløb med det overordnede problem "Angina pectoris". Undervejs kommer nye informationer til - bl.a. i forbindelse med det iværksatte udredningsprogram (Vejledning). Dette beskrives i nye problemer. Afsløringen af den Side 9 Oktober 2000

10 bagvedliggende cancersygdom fører til, at denne gøres til det overordnede problem, og at en række af de indledende problemer må opfattes som sekundære sygdomsmanifestationer. For at belyse et problem nærmere sker der indledningsvis en indsamling af informationer fra patienten, dennes pårørende og andre kilder. Dette sker typisk via den foreliggende dokumentation og en samtale med de pågældende personer, og er at betragte som en Intervention. Den nye Behandlings- og plejeklassifikation indeholder en række koder for disse interventioner, f.eks. BVAA0 "Samtale i forbindelse med indlæggelse"(10). Ved at kode en samtale som en særlig Intervention kan kvaliteten af den leverede sundhedsfaglige ydelse dokumenteres for senere analyse. Selve samtalen eller mere præcist den del af dataindsamlingen, sygehistorien eller anamnesen, der knytter sig til det enkelte problem, kan beskrives i fri tekst i et Notat. I forbindelse med samtalen med patienten, foretager lægen en objektiv undersøgelse. Den objektive undersøgelse er også en Intervention, som lægen udfører, og hvis Resultat er de fund, som lægen gør i forbindelse med undersøgelsen. I lighed med en række andre interventioner er der i dette udkast til grundstruktur for EPJ ikke foretaget nogen gennemgribende strukturering af den objektive undersøgelse. Dette vil formentlig være hensigtsmæssigt på længere sigt. På baggrund af de informationer, som på forskellig måde tilvejebringes til belysning af problemet, danner lægen, sygeplejersken eller en anden fagperson sig i samarbejde med patienten en mening om, hvilket Mål, der skal opstilles for løsningen af problemet. En sådan målbeskrivelse kan tage udgangspunkt i et referenceprogram (Vejledning) eller være baseret på vedtagne kvalitetsindikatorer for den pågældende patientgruppe. Mål er således et område i modellen, hvor den dataopsamling, der knytter sig til forskellige former for kvalitetsmonitorering, f.eks. i forbindelse med kliniske databaser, kan integreres i den almindelige kliniske dokumentation. Problem Problem M å l Evaluering M å l Interventio ner Resultater Resultater Interventio ner Figur 2: Kvalitetscirklen eller den problemorienterede kvalitetsmodel Velgennemtænkte planer og præcise mål er vigtige for at opnå en god kvalitet og service i det kliniske arbejde og har stor betydning for kommunikationen mellem de involverede parter. Dette gælder ikke mindst patienten og dennes pårørende, der i høj grad også vil være interesseret i, hvad målet med det hele er. Det standardiserede mål skal naturligvis individualiseres, så det passer til den enkelte patient. Dette kan f.eks. være relevant, hvor det standardiserede mål angiver en række ønskede resultater for behandling af patienter med forhøjet kolesterol, men disse mål viser sig urealistiske at nå for den Side 10 Oktober 2000

11 aktuelle patient. Hos en anden patient kan et kronisk bensår (ulcus cruris) vise sig umuligt at få til at hele op, og det kan derfor være nødvendigt at skrue ambitionsniveauet ned til et mål, der blot angiver, at såret skal være rent. Et mål kan således løbende revideres, hvorfor det har et beslutningstidspunkt (Journalføringskontekst) og mål sluttidspunkt (eventuelt sammenfaldende med beslutningstidspunkt fra Journalføringskontekst med konteksttype lig slut). Interventioner (eller handlinger) omfatter, som det også fremgår af ovenstående, en broget samling af aktiviteter, der imidlertid alle har det til fælles, at de iværksættes for at afklare og løse patientens problem. Interventioner spænder fra den almindelige objektive lægeundersøgelse over røntgenundersøgelser og blodprøver til forskellige former for behandling, herunder behandling med lægemidler. For at repræsentere denne mangfoldighed vil interventionerne kunne underopdeles i en række mere homogene grupper, men principielt har de alle samme sigte, nemlig at undersøge og behandle patientens helbredsproblem. Interventioner angives ved at specificere en kode fra SKS, som kan hentes fra en række eksisterende og kommende klassifikationer - herunder "Klassifikation af operationer"(11), "Behandlings- og plejeklassifikationen"(10) samt "Undersøgelsesklassifikationen", der er under udarbejdelse. En del af interventionerne, f.eks. undersøgelser, vil medføre, at der opstår et Resultat i form af f.eks. et blodprøvesvar eller en røntgenbeskrivelse. Nogle af disse resultater vil nødvendiggøre ændringer i den diagnostiske eller behandlingsmæssige strategi. Eventuelt må hypotesen om patientens problem forkastes, eller det kan være hensigtsmæssigt at udskille yderligere subproblemer. Det kan som nævnt også være nødvendigt at justere målet, fordi det viser sig umuligt at opnå. Problemløsningen får på denne måde form af en cirkelbevægelse, hvor resultater holdes op mod det fastlagte mål for problemets løsning som led i en kontinuerlig Evaluering af processen, der igen kan føre til afdækning af andre problemer og nye mål. Som det fremgår, er problem et vigtigt begreb i modellen, idet det danner udgangspunkt for en kæde af sammenhørende informationselementer. Der vil løbende kunne iværksættes nye Interventioner mhp. uddybning af problemstillingen i form af nye undersøgelser og behandlinger, indtil problemet er tilfredsstillende afklaret og kontrolleret. Det grundlag, som diverse beslutninger er taget på, vil fremgå af den kronologiske sammenhæng mellem informationselementer. Historikken vil også være bevaret ved justering af målet, idet den gamle målbeskrivelse gemmes, selvom der opstilles et nyt, revideret mål. På et tidspunkt kan det ske, at et problem ikke længere er aktuelt - enten fordi det er lykkedes at gøre noget ved det, så det ikke længere repræsenterer et problem for patienten, eller fordi det viser sig mere hensigtsmæssigt at erstatte problemet med et andet problem. I sådanne tilfælde lukkes problemet samtidig med, at afslutningen begrundes i evalueringen. Her kan det dokumenteres, hvorvidt de opstillede kvalitetsindikatorer i Mål blev opfyldt. Som det fremgår, repræsenterer problemer en mulighed for at opdele et større helbredsmæssigt problemkompleks i mindre og mere håndterlige størrelser. Hvilket detaljeringsniveau, der ønskes ved opstilling af en konkret patients problemliste, er imidlertid brugerens valg. Man kan vælge at angive få, overordnede problemer, men i visse sammenhænge kan det også være hensigtsmæssigt at udskille flere underordnede problemer, som er fokus for en særlig indsats. Fastlæggelse af et detaljeringsniveau kan altså ikke bestemmes på forhånd, men vil bero på patienten og den konkrete kliniske situation samt brugernes rutine og erfaring med at arbejde problemorienteret. Side 11 Oktober 2000

12 I takt med at der opnås fortrolighed med den problemorienterede dokumentationspraksis kan det også være relevant at overveje, om begrebsmodellen skal udbygges, således at f.eks. differentialdiagnostiske overvejelser og vurderinger kan knyttes til et Problem i struktureret form. Tilsvarende kan det måske vise sig hensigtsmæssigt at strukturere symptomer og andre karakteristika, der har betydning for behandlingen af den enkelte patient. Behovet for yderligere strukturering af Mål og Evaluering er nævnt tidligere, og der er således mange områder i den foreslåede model, som vil kunne videreudvikles og udbygges. Side 12 Oktober 2000

13 UML-diagrammer for grundstruktur i EPJ Side 13 Oktober 2000

14 Elektronisk Patientjournal Grundstruktur Journalstamme Stamdel Forløbsdel Forløbsmodel Global pakke Medikamentel intervention Side 14 Oktober 2000

15 Elektronisk Patientjournal Journalstamme Person 1 kan være patient i> 0..1 <kan indeholde 1 1 Journalomslag samler> 0..* 1..* Stamdel::Stamoplysning Forløbsmodel::Sygehusforløb Side 15 Oktober 2000

16 Elektronisk Patientjournal Stamdel Stamoplysning sociale forhold... Vedvarende helbredsforhold Global pakke::sks 1 kodes m.diagnose fra> andre helbreds forhold... Cave Disposition 0..* Læ gemiddeloverfølsomhed Anden cave 0..* <er årsag til 1 Medikamentel intervention::præparat Side 16 Oktober 2000

17 Elektronisk Patientjournal Forløbsdel opstilles for> Forløbsmodel::Sygehusforløb 1 1..* kan defineres for> * 0..* Vejledning kan opstå på baggrund af> 0..* M ål 0..* 0..* 1 vurderes ved> gennemføres ved hjælp af> struktureres via> 1 Global pakke::sks 1..* <kan rumme Evaluering hovedintervention 0..* * 0..* subintervention 0..* 0..* Forløbsmodel::Intervention <gennemgår 0..* 1 1..* 1 <kodificeres via <indikation for 0..* <afklares/løses via 0..* 0..1 overordnet problem kan aflede> 0..* 0..* 0..* Problem nyt problem 0..1 kan erstatte> Interventionsstatus kan føre til> subproblem tidligere problem 1..* 0..* Notat 0..* <kan beskrives i Resultat Anden intervention Medikamentel intervention::medicinering Side 17 Oktober 2000

18 Global pakke SKS Journalføringskontekst Forløbsmodel Intervention Sygehusforløb Side 18 Oktober 2000

19 Generelle attributter En række generelle attributter, der er fælles for alle klasser, fremgår ikke af de enkelte klassebeskrivelser efterfølgende. Attributten objektid indgår i samtlige klasser og benyttes til at give ethvert objekt, der udveksles en éntydig identifikation. Derudover vil der til alle klasser være et sæt attributter, der beskriver forhold, om hvornår og af hvem et givet objekt er dokumenteret i EPJsystemet. Disse attributter modelleres vha. klassen Journalføringskontekst, der således kan knyttes til alle klasser i UML-diagrammerne via dens associationer. Klassebeskrivelse Formål Definition Synonymer Type Attributter konteksttype beslutningstidspunkt ansvarlig person navn ansvarlig person enhed Journalføringskontekst At beskrive den kontekst, hvori et givet objekt er besluttet journalført i det anvendte EPJ-system, dvs. oplysninger om hvornår og af hvem informationen er dannet. Tidspunkt for - og hvem, der har ansvaret for dokumentationen af - en given information i EPJ-systemet. Klasse Typen af den kontekst, som et givet objekt tilknyttes. Regler: Værdisæt: Start Slut Obligatorisk: Ja Beskrivelse: Tidspunkt for hvornår et konkret objekt fra en given klasse er besluttet dokumenteret i forhold til EPJ-systemet. Tidspunktet kan være lig registreringstidspunktet, men behøver ikke være det. Hvis f.eks. en læge dikterer et notat, der efterfølgende skrives ind i EPJ-systemet af en sekretær, er det lægens dikterede tidsangivelse, der skal registreres. Regler: Obligatorisk: Ja Fornavn og efternavn på den person, der er ansvarlig for beslutningen om at dokumentere et givet objekt i et EPJsystem. Regler: Obligatorisk: Ja Beskrivelse: Den officielle kodificerede betegnelse (hvis den findes) for den organisation, som den ansvarlige person, der foretager dokumentationen, tilhører. Regler: Værdisæt: Sundhedsstyrelsens Sygehusklassifikation Sygesikringens klassifikation over ydernumre Andet (i de tilfælde, hvor det f.eks. drejer sig om en læge ansat i en medicinalvirksomhed) Obligatorisk: Ja Side 19 Oktober 2000

20 ansvarlig person personalekategori Associationer association til Journalføringskontekst Eksempel Bemærkninger Beskrivelse: Angivelse af typen af sundhedsfaglig person, der har ansvaret for dokumentationen af et konkret objekt af en given klasse i EPJ-systemet. Regler: Baseret på SKS Personaleklassifikation.(10) Obligatorisk: Ja Klassen Journalføringskontekst har en association til alle andre klasser. Ved oprettelse af en Dosering for en medicinering angiver Journalføringskontekst hvornår og af hvem, doseringen er ordineret. Doseringens start- og sluttidspunkt, der kan være forskelligt fra ordinationstidspunktet, fremgår af specielle attributter i klassen Dosering. Journalføringskontekst giver kun mulighed for at angive, hvornår et givet objekt er dannet i EPJ-systemet, og hvornår det er afsluttet i EPJ-systemet. Det kan senere vise sig hensigtsmæssigt at udvide værdisættet for konteksttype, således at andre former for beslutninger kan dokumenteres vha. denne klasse. Side 20 Oktober 2000

Fælles grundlag for strukturen i EPJ

Fælles grundlag for strukturen i EPJ Fælles grundlag for strukturen i EPJ G-EPJ som standard Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik G-EPJ som standard... for hvad? Der Der findes i i dag dag ingen entydig definition

Læs mere

Begrebsmodellen i G-EPJ

Begrebsmodellen i G-EPJ Denne side er en arkiveret version af M-IT Online. Den eksisterer kun som reference, og links vil ikke blive opdateret. Begrebsmodellen i G-EPJ Hjælp Af Gert Galster Kliniske oplysninger skal struktureres

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Intern audit af terapeutjournal

Intern audit af terapeutjournal Intern audit af terapeutjournal Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Juni 2008 Auditgruppe: Fysioterapeut Marianne Amorsen Ergoterapeut Bente Biehl Fysioterapeut

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Journalen, der skal kunne det hele

Journalen, der skal kunne det hele Elektronisk patientjournal Journalen, der skal kunne det hele Ambitionerne for den elektroniske patientjournal, EPJ, er ambitiøse. Tanken er, at EPJ skal indeholde de vigtigste oplysninger om patienten

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse Hvornår bruges Afslut, Overflyt samt Skift opholdsadresse...3 Akut indlæggelse

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation O K T O B E R 2 0 1 0 E L E K T R O N I S K P A T I E N T J O U R N A L Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation Anders Goul Nielsen, Vice President, Healthcare Systematic Niels

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Henvisninger. Kom godt i gang med: EG Data Inform A/S. Lautrupvang 12 2750 Ballerup. Dusager 4 8200 Aarhus N. Albert Ginges Vej 10 9800 Hjørring

Henvisninger. Kom godt i gang med: EG Data Inform A/S. Lautrupvang 12 2750 Ballerup. Dusager 4 8200 Aarhus N. Albert Ginges Vej 10 9800 Hjørring Kom godt i gang med: Henvisninger EG Data Inform A/S Albert Ginges Vej 10 9800 Hjørring Dusager 4 8200 Aarhus N Lautrupvang 12 2750 Ballerup Telefon: 96 23 51 00 Telefon Service Desk: 96 23 51 11 - www.egdatainform.dk

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Program orienteringsmøder ADHD database

Program orienteringsmøder ADHD database Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person

Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person Organisation Side Kapitel Afsnit/figur/tabel /note Type af kommentar (generel (G), redaktionel (R), teknisk (T)) Kommentar KMS-1 G Godt

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011

Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011 Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11.

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11. Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret Version 11.0 Dato for seneste revidering: 11.08.2014 Indhold 1 Indledning... 3 2 Opbygning

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Overførelse af ordination samt dispensering og administration

Overførelse af ordination samt dispensering og administration Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info kan anvendes til at se indikatorresultater, mangellister med komplethed, samt trække afdelings data for Den Ortopædiske Fællesdatabase, herunder

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Revideret oktober 2005 Den studerende udfører sygeplejeopgaver i forbindelse med medicingivning, parenteralernæring

Læs mere

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden Strategi og vision for anskaffelsen Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden 2. December 2013 Hvordan er vores it-understøttelse i dag med reference til Accenture

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

National strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002

National strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002 National strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002 Forord En målrettet og effektiv anvendelse af moderne informationsteknologi er i dag en afgørende faktor for virksomheder og institutioner. Det gælder

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Resultater fra effektvurderingen af THS

Resultater fra effektvurderingen af THS 10. marts 2010 Resultater fra effektvurderingen af THS Lektor, ph.d., Institut for Ledelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet præsen TATION Deltagere i effektvurderingsprojektet Danni Hundahl, cand.merc.

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

7.0 Kløverengens koncepter... 66 7.10 Koncept for Hjerterummet.dk... 68 7.11 Koncept for personlig plan... 69

7.0 Kløverengens koncepter... 66 7.10 Koncept for Hjerterummet.dk... 68 7.11 Koncept for personlig plan... 69 Indhold 1.0 Forord til kvalitetsstandarderne... 3 1.1 Sådan læses kvalitetsstandarderne... 3 1.2 Sådan evalueres kvalitetsstandarderne... 3 2.1 Kvalitetsstandard for korrekt overførelse af medicin... 4

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Strategi for dokumentation af sygeplejen 2007

Strategi for dokumentation af sygeplejen 2007 Strategi for dokumentation af sygeplejen 2007 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Århus Universitetshospital, Skejby Regionshospitalet Randers Regionshospitalerne Silkeborg og Hammel Neurocenter

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Pensumliste Modul 12

Pensumliste Modul 12 Pensumliste Modul 12 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til i pensumlisten. Bøgerne kan lånes mod udfyldt udlånskvittering. Udlånskvittering afleveres til klinisk vejleder

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere