Beredskabsplan for strandrensning. Assens Kommune - marts Revideret den , ,

Transkript

1 Beredskabsplan for strandrensning. Assens Kommune - marts Revideret den , , Middelfart Kommune Faaborg- Midtfyn Kommune Beredskabsplan for strandrensning Havne Badevand Statsejendom Kommunal ejendom Beskyttede naturtyper Fredede arealer Marts 2008

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Pkt. 1: Alarmeringsprocedure... 3 Pkt. 2: Varslingsfasen... 6 Pkt. 3: Kontakter til øvrige faglige myndigheder... 6 Pkt. 4: Oversigt over mulige arbejdsopgaver... 6 Pkt. 5: Lokaliteter... 7 Pkt. 6: Materiel... 8 Pkt. 7: Opsamling og bortskaffelse af olieaffald Pkt. 8: Arbejdssikkerhed og sundhedsfare Pkt. 9: Kontakt til forsikringsselskaber Pkt. 10 Logføring Pkt. 11: Koordinering af henvendelser fra borgere og frivillige Pkt. 12: Pressekontakt Intern orientering Pkt. 13: Uddannelse af indsatspersonalet Pkt. 14: Opdatering af beredskabsplanen Godkendelser Bilag: Kortbilag, oversigtskort over kystområder samt detailkort over tilkørselsmuligheder. Log-skemaer Miljøstyrelsens Vejledning om strandrensning Vedr. telefonliste forefindes den i Beredskabsplanen for Assens Kommune. Side 2 af 27

3 Indledning Denne plan er udarbejdet i henhold til 35 i lovbekendtgørelse nr. 47 af 7. januar 2008 om beskyttelse af havmiljøet, efter hvilken Assens Kommune er forpligtet til at opstille et beredskab til sanering af kommunens kyster i tilfælde af olie- og kemikalieforurening, samt et beredskab til bekæmpelse af forurening af havne. Planen beskriver de foranstaltninger kommunen, vil træffe for at imødegå følgerne af olie- eller kemikalieforureninger fra havet, for at udføre strandrensning, midlertidig deponering og bortskaffelse af den opsamlede olie. Kommunen har ikke stillet krav om særskilte beredskabsplaner for de fire mindre havne, der findes i kommunen. Ved udarbejdelse af planen er der taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning om strandrensning februar Pkt. 1: Alarmeringsprocedure Ved forurening med olie herunder kemikalier mv. alarmeres vagthavende indsatsleder via vagttelefon fra 112 og via SMS ligeledes fra alarm 112. Den samme procedure anvendes af myndigheder som Søværnets Operative Kommando (SOK) og Miljøstyrelsen, såfremt de er blevet orienteret om forureninger, der kan true havne og kyststrækninger i kommunen. Vagthavende indsatsleder kontakter altid kommunens miljøvagt og videregiver herefter oplysningerne til beredskabschefen, der iværksætter følgende i samarbejde med indsatslederen: A. Såfremt det vurderes, at der er tale om en mindre indsats, iværksætter beredskabschefen i samarbejde med indsatslederen den nødvendige afhjælpende indsats, og informerer i fornødent omfang den øverste kommunale ledelse og relevante myndigheder og personer. Side 3 af 27

4 B. Såfremt det vurderes, at der er tale om en samlet større indsats af personel og eller materiel, indkaldes kommunens krisestab, der består af: Borgmester Kommunaldirektør Direktør fra berørte fagområde ( kan omfatte flere fagområder ) Beredskabschefen Krisestaben vil herefter have ansvaret for kontakten til andre myndigheder, forsikringsselskaber, privatpersoner, pressen samt henvendelser i øvrigt. Endvidere nedsættes en operativ stab, som herefter foretager den overordnede prioritering af indsatsen og iværksætter denne. Kommunens kommunikationsafdeling benyttes generelt i forbindelse med pressemeddelelser, informationsopgaver m.v. Den operative stab kan helt afhængig af indsatsens størrelse omfatte følgende myndigheder / personer. Beredskabschef Politi Beredskabscenter Haderslev Miljøvagt Statsskovdistriktet / en vildtkonsulent udpeget af statsskovdistriktet Kommunal indsatsleder Søværnets Operative Kommando Andre myndigheder efter behov, f.eks. embedslæge, dyrlæger, arbejdstilsyn, nabokommuner mv. Se figur 1 Side 4 af 27

5 Krisestab Bestående af: Borgmester Kommunaldirektør Fagdirektører Beredskabschef Ad hoc: kommunens kommunikationsafdeling Operativ stab Bestående af Beredskabschef Politiet SOK Berørte nabokommuner Miljøvagt Vildtkonsulent Ad hoc: Embedslæge Kredsdyrlæge Arbejdstilsynet Miljøchefen Havnefogder Lokale med særligt kendskab kommunens kommunikationsafdeling. Kommandopost Bestående af: Indsatsleder/Kommunen Indsatsleder/Politiet Repræsentanter for assistanceenheder Figur 1 Side 5 af 27

6 Pkt. 2: Varslingsfasen Varsling af personel og andre myndigheder foregår pr. telefon med henvisning til beredskabets telefonliste der findes i kommunens beredskabsplan. Beredskabets radiosystem vil, om muligt, blive anvendt. Afhængig af skadens omfang kan det være nødvendigt, at varsle andre myndigheder og personer, som ikke umiddelbart er berørt af opgaven, men som senere kan blive berørt eller vil blive indsat til afhjælpning af denne. Følgende personel kan tænkes varslet: Havnefoged Grundejerforeninger fra berørte strande Lokale fiskere Statsskovdistriktet, der kan udstede bemyndigelse til aflivning af olieforurende fugle / Vildtkonsulenter Dyrlæger Embedslæge Med hensyn til varsling af en mere ubestemt kreds vil kommunens kommunikationsafdeling blive inddraget med henblik på udsendelse af pressemeddelelser, pressemøder, særlige telefonnumre, løbende opdatering af kommunens hjemmeside m.v. Pkt. 3: Kontakter til øvrige faglige myndigheder Det kan være nødvendigt af hensyn til løsning af opgaverne at søge særlig viden, f.eks. ved henvendelse til Arbejdstilsynet Kystdirektoratet Miljøstyrelsen med videre. Herudover kan være behov for at kontakte olieselskaber. Pkt. 4: Oversigt over mulige arbejdsopgaver Ved flere indsatsområder samt ved større forureninger, skal den operative stab foretage prioritering af indsatsen. Af mulige arbejdsopgaver kan nævnes: Side 6 af 27

7 Vurdere, om der skal foretages afspærring af det pågældende område, eller om kompetencen hører under politiet, som det er tilfældet ved ilanddrevne tromler og beholdere. Vurdere, hvilke konkrete tiltag der skal foretages med hensyn til bekæmpelse, på grundlag af den modtagne forureningsmelding. Træffe beslutning om hvilke bekæmpelsesmetoder der skal anvendes. Fastlæggelse af ledelsen og indsatsen. Kommunens indsatsledere vil lede indsatsen. Foranledige at berørte myndigheder, organisationer og personer orienteres og informeres i fornødent omfang. Via kommunens kommunikationsafdeling sikre udsendelse af pressemeddelelser, afholdelse af pressemøder, oprettelse af særlige telefonnumre, løbende opdatering af kommunens hjemmeside m.v. Træffe beslutning om hvilken bistand der skal rekvireres udefra. Iværksætte udtagning af prøver fra ilanddrevet olie. Danmarks Miljøundersøgelse (DMU), vil blive anvendt, dels til analysearbejdet og dels i forbindelse med udtagning af prøver. Kontakt til forsikringsselskab ved kendt skadevolder Fastlæggelse af procedure omkring arbejdssikkerhed. Den operative stab foretager den egentlige ledelse af indsatsen og beslutter i samarbejde med krisestaben, således også, hvornår en iværksat aktion kan indstilles. Der afrapporteres løbende til Krisestaben. Såfremt der er mere end 2 kommuner involveret, nedsættes en koordineringsgruppe bestående af beredskabscheferne fra de berørte kommuner. Koordineringsgruppen kan supplere sig efter behov. Pkt. 5: Lokaliteter Krisestaben vil benytte mødelokale på Assens Rådhus i Assens by Side 7 af 27

8 Den operative stab vil kunne benytte enten beredskabsstyrelsens mobile kommunikationsvogne eller et forsamlingshus, en kommunal skole e. lign., i nærheden af indsatsområdet. Følgende lokaler kan tænkes anvendt: Øst: Strandby Forsamlingshus Midt: Dreslette skole, evt. forsamlingshus på Helnæs Vest: Assens Rådhus evt. Salbrovadskolen Ved forurening på Bågø: Naturskolen på Bågø Pkt. 6: Materiel Inddæmning og opsamling af olie på havet udføres normalt af søværnet og marinehjemmeværnet i samarbejde med beredskabsstyrelsen. Når olien er nået ind på kysten, er det den berørte kommune, der har ansvaret for opsamling af olien. Større strandrensningsarbejder vil normalt kunne udføres ved hjælp af almindelige entreprenørmaskiner, disse vil sædvanligvis kunne skaffes fra kommunens entreprenørgård eller lokale entreprenører. Ved mindre olieforureninger kan olien med fordel optages manuelt, hvilket også kan gøres mere selektivt. Derved undgås det, at der opsamles større mængder af uforurenet strandmateriale, som det ofte er tilfældet, når der bruges maskiner. Side 8 af 27

9 Type: Inddæmning: Flydespærringer Materieloversigt Hvor: Internt: En flydespærring på 45 m og en på 25 m opbevares på henholdsvis st. Assens og st. Glamsbjerg. Eksternt: Beredskabsstyrelsen Sydjylland (Se telefonlisten) eller Odense Brandvæsen Middelfart Kommunes Redningsberedskab Faaborg-Midtfyns Kommunes Redningsberedskab. (Se telefonlisten) Opsamling: Olieskimmere Oilmop Miniskimmere Seperationstanke Prøveudtagningsudstyr Slamsugere, klasse 1 godkendte Rendegravere m.m. Grødeskæremaskiner Håndskovle m.m. Holmdrup Kloakservice (Se telefonlisten) Beredskabsstyrelsen Sydjylland (Se telefonlisten) Beredskabsstyrelsen Sydjylland (Se telefonlisten) Lokale entreprenører (Se telefonlisten) Entreprenørgården (Se telefonlisten) Lokale entreprenører (Se telefonlisten) Rekv. gennem Entreprenørgården Redningsberedskabets depot Side 9 af 27

10 Beredskabsstyrelsen Sydjylland (Se telefonlisten) Containere, køreplader Kommunikationsenheder Bortskaffelse: Forbrænding Modtagestationer Rensepladser Lokale vognmænd (Se telefonlisten) Beredskabsstyrelsen Sydjylland (Se telefonlisten) Motas I/S, Fredericia. (Se telefonlisten) MOTAS Fyn I/S, Fredericia (Se telefonlisten) Entreprenørgården i Assens samt på kommunens modtagestationer for olie- og kemikalieaffald, herunder pladsen på Trunderupvej nr. 3 i Hårby. Der henvises til Miljøstyrelsens Vejledning om Strandrensning, pkt. 9. Pkt. 7: Opsamling og bortskaffelse af olieaffald. Generelle forholdsregler Tilkørselsveje. Transport til og fra rensningsområdet skal, for at undgå nedslidning af terræn og vegetation samt for at undgå spredning af forureningen, foregå ad eksisterende adgangsveje eller interimistiske veje. (Se kortbilag). Kørsel på private markveje og etablering af interimistiske veje kræver tilladelse fra lodsejerne. Kørsel på olieforurenet strand. For at undgå, at materiellet bliver unødigt smurt ind i olie og for at undgå, at olien Side 10 af 27

11 køres ned i sandet, skal der inden rensningsarbejdet påbegyndes ryddes et spor til stedet, hvor indsatsen skal påbegyndes. Midlertidige depoter og rensepladser. Ved anlæggelse af interimistiske veje, skal der tages hensyn til muligheden for at etablere midlertidige depoter i tilknytning til vejene og så tæt på rensningsområdet som muligt. Pladser til rensning af materiel skal placeres, hvor strandrensningen har fundet sted eller i umiddelbar nærhed heraf. Man kan eventuelt nøjes med en grovrensning for at undgå forurening af vejene og senere foretage en rensning på modtagestationen eller lign. Forebyggelse af yderligere spredning af olien. Sortering af olieforurenet materiale fra stranden. For at undgå yderligere spredning af olien langs kysten skal dette hindres så hurtigt som muligt ved etablering af spærringer. Sortering af affaldstyper, der fremkommer ved strandrensningen, skal planlægges, så rensnings- og sorteringsarbejdet kan foregå på en rationel og hygiejnisk måde. Det kan være mest hensigtsmæssigt at indsamle olietilsølet strandingsgods, plantedele med mere før rensning af selve stranden påbegyndes. Afspærring af det forurenede område. Beskyttelse af transportkøretøjer. Afspærring af stranden og omkringliggende arealer for offentligheden kan være nødvendig dels af sundheds- og sikkerhedsmæssige årsager, men også for at undgå spredning af olien. For at begrænse rensningsarbejdet og for at forhindre spild fra transportkøretøjer skal køretøjernes lad tætnes med bygningsskum og fores med plastpresennin- Side 11 af 27

12 ger. Køretøjernes dæk skal om nødvendigt renses inden de forlader rensningsområdet. Arbejdssikkerhed og sundhedsfare. Kysttyper og prioritering Kysttyper Prioritering af indsatsen. Af hensyn til brand- og eksplosionsfare ved forureninger med lette oliefraktioner, skal arbejdet planlægges under hensyntagen hertil. (Se Miljøstyrelsens Vejledning om arbejdssikkerhed og sundhedsfare, pkt. 11.) Assens Kommune har en samlet kyststrækning på ca. 102 km. inkl. Bågø og består af følgende forskellige strandtyper: Sandstrand stenstrand strandenge og andre sårbare kysttyper. (Se kortbilag) Prioritering af indsatsen gennemføres på følgende måde: Omfanget af det forurenede område eller det område der forventes forurenet bestemmes og kortlægges. De ramte områder klassificeres efter følsomhedsindeks 1-10 på ESIskalaen. (Se Miljøstyrelsens Vejledning om Strandrensning, pkt ) Følsomhedsindekset omregnes til prioriteringsklasser 1, 2 eller 3. Det undersøges, om der er særlige beskyttelsesværdige ressourcer i de ramte områder, som der skal tages højde for ved prioritering af indsatsen. Det vurderes om nogle af områderne kan være kilde til remobilisering af olien. Hvis dette er tilfældet indgår dette i prioriteringen. Hvis nogle områder får samme Side 12 af 27

13 prioritet, renses områder med den største oliemængde først. Rensning af strande Sandstrande Rensning af stranden kan, afhængig af oliemængden, olietypen og strandens karakter, foretages manuel eller ved hjælp af maskiner. Manuel rensning: Til manuel rensning kan der ud over skovle, spader, spande m.m. anvendes håndsneskrabere og særlige skrabere af træ, som er særlig effektive til sammenskrabning af olie, der ikke er for tyktflydende. Olien kan skrabes sammen i render, parallelt med kysten, hvorfra den kan fjernes med slam-suger, pumpe eller fyldes i tønder. Mere tyktflydende olier kan skrabes sammen i brede baner, som kan opsamles med frontlæssere. Rensning ved hjælp af maskiner: Hvis olie-mængden er betydelig og stranden i øvrigt kan bære tungt materiel, kan stranden renses ved hjælp af maskiner. Olien kan skrabes sammen i bunker eller volde med vejhøvl, sneplov, frontlæsser eller lignende. Det skal tilstræbes at få så lidt sand med som muligt. Sammenskrabningen påbegyndes fra et ikke forurenet område og maskinerne bakkes over det rensede område. Efter sammenskrabningen samles oliebunkerne op med frontlæsser eller gummiged. Slamsugere kan anvendes til opsugning af olie direkte fra stranden, hvis olien ligger i et tilstrækkeligt tykt lag og ikke er for tyktflydende. Side 13 af 27

14 Større olieklumper kan rives sammen med håndrive eller maskinmonteret rive. Maskinsamlet materiale indeholder ofte store mængder rent sand. Olieklumper, forurenet tang og affald m.m. kan ved hjælp af sigte sorteres fra. Tyktflydende olie der er trængt ned i sandet kan opsuges med halm, der nedharves i stranden. Halmen samles igen ved rivning. Olie på strandoverfladen fjernes omhyggeligt inden halmen nedharves. Efter maskinrensning kan det være nødvendigt med manuel rensning. Ved fare for kystnedbrydning skal Kystdirektoratet inddrages. Stenstrande Stenstrande er meget vanskelige at rense for olie, dels fordi olien hurtigt trænger ned mellem stenene og dels fordi strandens ujævne overflade er vanskelig at skrabe ren. Det er derfor vigtigt at undgå at få olie på denne strandtype. Olie der er koncentreret i vandkanten, skal hurtigst muligt fjernes. Olien kan optages fra vandet med skimmer, slamsuger eller pumpe. Manuel rensning: Ved mindre olieforureninger, hvor olien ligger i spredte klumper eller i mindre flager er manuel rensning den mest hensigtsmæssige rensningsmetode. Olieklumper og forurenede sten opsamles med hænderne og de mindre sten med skovl og greb i spande og vogne. Rensning ved hjælp af maskiner: Ved mere omfattende olieforureninger sammenskrabes de forurenede sten og materialer med frontlæsser eller hvis olien er trængt Side 14 af 27

15 mere end 3 5 cm. ned mellem stenene med gummiged eller dozer. Opsugningsmiddel kan anvendes på stenstrand, hvis olien er forholdsvis tyndtflydende. Der må kun anvendes naturligt nedbrydeligt opsugningsmiddel, da det kan være vanskeligt at opsamle alt opsugningsmaterialet. En manuel rensning kan ofte med fordel efterfølge en maskinel rensning. Ved sammenskrabning og fjernelse af større mængder strandmateriale, skal Kystdirektoratet kontaktes. Strandenge Strandenge er meget artsrige med hensyn til flora og fauna. Det er derfor den kysttype der er mest sårbar overfor olieforureninger. Strandengen er ligeledes meget følsom over for færdsel til fods og med maskiner, man skal derfor afveje de skader selve afrensningen vil forårsage mod de skader olien kan forvolde. Ved en massiv olieforurening, hvor det vurderes, at olien vil ødelægge strandengen, kan en total afskrabning af den forurenede jord være en løsning. Afskrabningen kan foretages enten manuelt eller ved forurening af større arealer med maskiner. Specielt sårbare strandenge kan spules. Spuletrykket skal være så lavt, at så lidt som muligt af sedimentet spules væk. Der skal etableres afspærringer bestående af opsugningsmiddel, halm eller lignende til opsamling af olien. Afskæring af olietilsølet plantedække må i nogle tilfælde foretages Side 15 af 27

16 Forebyggelse af forurening af strandenge kan ske ved hjælp af flydespærringer, halmvolde og opsugningsmidler. Klinter og skrænter Klinter og skrænter vil i nogle tilfælde være svære at rense på grund af fare for nedskridninger. Det kan derfor i nogle tilfælde medføre, at olien må blive liggende. Klinter og skrænter kan afhængig af højde og skråningsanlæg håndrenses og maskinrenses. Opsamling af afrenset olie sker på samme måde, som ved de øvrige kysttyper. Øer og holme Høfder og moler. Rensning af øer og holme foretages som beskrevet under de respektive kysttyper. Ved olieforurening af høfder og moler vil olien især lægge sig i de områder, hvor der er læ for bølgerne. Olie der ikke fjernes fra disse områder, kan være en kilde til langvarig forurening af andre områder. Beskyttelse kan foretages med flydespærringer. Desuden kan opsugningsmidler i form af ruller, plader eller lignende anbringes i sprækker og andre steder, hvor vandet kan slå olien ind og hvor det kan være svært at rense. Opsugningsmidler skal sikres mod at føres væk af vand og vind. Rensning: Så meget olie som muligt skal fjernes med spader, skovle, skrabere og koste. Den fjernede olie samles i tønder eller lignende. Afrensning af den resterende olie kan, hvis olien ikke er for tyktflydende, foretages med opsugningsmiddel og koste. Der skal bruges naturligt nedbrydeligt opsug- Side 16 af 27

17 ningsmiddel. Yderligere afrensning kan i særlig tilfælde foretages ved højtryksspuling. De områder der skal renses, afspærres med flydespærring. Dispergeringsmidler kan i enkelte tilfælde anvendes på steder, hvor eksempelvis hensynet til fuglelivet vil være en tungtvejende grund. Tilladelse til brug af dispergerings-midler skal indhentes hos Miljøstyrelsen. Midlertidig bortskaffelse og deponering. Etablering af depoter. Etablering af midlertidige depoter kræver tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Den efterfølgende bortskaffelse af olie og olieholdigt materiale skal foretages i overensstemmelse med bekendtgørelse om affald. Depoterne skal anbringes så tæt på den forurenede strand som muligt og det er vigtigt, at der er gode veje eller spor, både fra stranden til depotet og fra depotet til viderebehandlingsstedet. Af hensyn til den senere behandling af det opsamlede materiale, skal der indrettes flere adskilte depottyper, så der undgås en sammenblanding af materialerne. Olie opsamlet ved flydespærringer halmvolde og lignende, skal opbevares i depoter, hvor der er mulighed for at aftappe vand. Depoter kan fremstilles ved at fore gravede huller med oliebestandig plast eller tætte presenninger. Det opgravede materiale anvendes til en vold rundt om bassi- Side 17 af 27

18 net. Voldens højde må max. være 1 m. Bredden 1,5-2 gange højden. Depoterne skal være smalle (2 3 m), aflange og relativt små. Af hensyn til nedbør, må depoterne ikke udnyttes fuldt ud. Hvor det er muligt, graves bassinet til en sådan dybde (max. 2 m.), at bunden af hullet er fugtigt af grundvand. Hvid dette ikke er muligt, fugtes hullets bund og sider med rigeligt vand. Materialefraktioner Før foringen anbringes, udlægges et lag sand eller grus til beskyttelse af foringen. De mest almindelige materialetyper efter strandrensningen kan inddeles på følgende måde: Ren olie. Olie der ikke i særlig omfang er forurenet med havvand eller strandmateriale. Vandholdigt olie. Emulsion af olie og vand. Olie i fast form. Tjæreagtige klumper, asfaltklumper. Olieblandet is og sne. Olieholdigt, fast materiale. tang-planteresteropsugningsmidler. døde fugle og fisk drivtømmer-tønder-dåserplanterester sand-jord-sten. Bortskaffelsesmetoder Anvendelse til oprindelige formål Forbrænding af olien. Bortskaffelse til behandlingsanlæg. Deponering. Side 18 af 27

19 Pkt. 8: Generelt Arbejdssikkerhed og sundhedsfare Alle råolier og raffinerede olieprodukter, samt spildolie kan have en sundhedsskadelig effekt på den menneskelige organisme. For at undgå sygdom og ulykker som følge af arbejdet med at fjerne olie, må der tages særlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden. Beklædning Der er risiko for, at oprensningsarbejdet skal foretages under enten meget høje eller meget lave temperaturforhold. Arbejdstøjet skal derfor afpasses efter vejrforholdene. Anbefaling ved arbejde i varme omgivelser: Tyndt luftigt bomuldstøj. Evt. tynd vindtæt yderbeklædning. Anbefaling ved arbejde i kolde omgivelser: Langærmet og langbenet svedtransporterende undertøj. Mellemlag af bomuld. Tynd isolerende yderbeklædning. (uld eller termotøj) Vindtæt yderbeklædning. (åndbart) Termosokker. Tynde inderhandsker af uld Underhandsker af bomuld. Vandtæt yderhandske Ved direkte kontakt med oliespild: Olieresistent gummibeklædning. Olieresistente gummihandsker. Olieresistente gummistøvler. Underhandsker af bomuld. Side 19 af 27

20 Hjelm. Beskyttelsesbriller. Ved andre opgaver i forbindelse med strandrensning kan det være nødvendigt at bruge kemikalieresistente dragter og støvler. Hverken indersiden af overtrækstøjet eller indertøjet må være forurenet med olie. Beskyttelse mod indånding. Valg af beskyttelsesudstyr vælges ud fra oplysninger om oliens indhold af skadelige stoffer. Indtil sådanne oplysninger foreligger, vælges sikkerhedsudstyret ud fra begrebet worst case. Luftforsynet åndedrætsværn: Skal altid vælges når Der er eller kan opstå iltmangel (mindre end 17 %) i indåndingsluften. Forureningen forekommer i høje koncentrationer. Luftforureningens sammensætning eller koncentration er ukendt. Der ikke findes et filter, der er egnet til forureningen. Der ikke kan findes masker der slutter tæt. En person på en arbejdsdag skal arbejde mere end 3 timer i alt med åndedrætsværn. Arbejdet er tungt, så vejrtrækningen gennem filtermaske bliver vanskeligt. Filtrerende åndedrætsværn: Kan vælges når luftforsynet åndedrætsværn ikke er påkrævet. I forhold til luftforsynet åndedrætsværn er der følgende fordele: Det er let. Der er fri bevægelighed for bruge- Side 20 af 27

21 ren. Det vil ofte være en let løsning. Følgende ulemper: Filtrets sikkerhedsmæssige effekt er begrænset af, hvilke stoffer og forureningskoncentrationer det beskytter imod. Filtret har begrænset holdbarhed. Vejrtrækningen belastes af modstanden i filteret. Arbejdstidsbegrænsning på tre timer, ved typer med turboenhed dog seks timer. Ulykkesrisici Der vil være stor risiko for ulykker i forbindelse med håndtering af olieindsmurt materiel, samt at arbejde og bevæge sig i svært fremkommeligt terræn. Der skal derfor tages de fornødne initiativer til at reducere disse risici og dermed forebygge arbejdsulykker. I forbindelse med planlægning af indsatsen, bør der foretages en risikovurdering. Sikkerhedsudstyr Kommunikationsudstyr til brug i tilfælde af ulykker skal være til stede, herunder skal der udarbejdes en særlig telefonprocedure for opkald til alarmcentralen. Rensningsarbejde der medfører risiko for drukning, må ikke udføres af en person alene. Ved sådanne arbejdsforhold skal der anvendes redningsvest. Redningskranse, livliner, bådshager og eventuelt både, skal være let tilgængelige. Personlig rensning Der er to niveauer for personlig rensning delvis og komplet. Delvis rensning: Der skal ikke foretages en Side 21 af 27

22 fuldstændig personlig rensning ved kortvarige afbrydelser af arbejdet. Der skal derfor etableres et særligt område til afholdelse af spise- og hvilepauser. Ved indgangen til pauseområdet fjernes handsker og andet udstyr, der vil kunne komme i kontakt med ubeskyttet hud eller ren beklædning Hæng eller anbring udstyr så det ikke bliver forurenet indvendigt. Rengør hænder, ansigt og andre tilsmudsede områder uden brug af organiske opløsningsmidler. Der må kun anvendes sæbe, vand og ved stærk forurening egnet rensecreme. Komplet rensning: Efter endt arbejde skal der foretages en komplet rensning efter følgende princip. Det forurenede beskyttelsesudstyr og beklædning aftages i en beskidt afdeling efter en nærmere fastlagt procedure. Der tages bad og derefter går man ind i en ren afdeling og ifører sig ren beklædning. Brand- og eksplosionsfare Ved spild af olie af de lette fraktioner, f.eks. benzin og petroleum, er der i tiden indtil fordampning har fundet sted, fare for antændelse af dampene og olieproduktet. Antændelsen kan f. eks. ske ved gnistdannelse fra: Skovles og entreprenørmaskiners berøring med sten. Udstødningsrør Gnister fra elektriske apparater - ved statisk elektricitet Ved gnidning metal mod metal. Ved stærk olielugt skal der udvises stor forsigtighed. Ved mistanke om brand- og eksplosionsfare, skal en nærmere under- Side 22 af 27

23 søgelse af den spildte olie foretages og luftens kulbrinteindhold skal måles. Hvis indholdet er nær den nedre eksplosionsgrænse, skal der anvendes gnistfrit værktøj og fodtøj. Hvis luftens kulbrinteindhold er højere end den nedre eksplosionsgrænse, skal arbejdet udsættes indtil kulbrinteindholdet er faldet til under den nedre eksplosionsgrænse. Mandskabsrum. De personer der deltager i rensningsarbejdet, skal have mulighed for at anvende mandskabsrum med toilet og bademulighed, så tæt på arbejdsstedet, som det er muligt og hensigtsmæssigt. Pkt. 9: Kontakt til forsikringsselskaber Udgifter til bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger påhviler principielt den ansvarlige for forureningen. Hvor der er tale om væsentlige forureninger, vil skadevolderen oftest være kendt. Det vil derfor være muligt at opnå erstatning hos denne, eventuelt hos vedkommendes forsikringsselskab. Det er derfor vigtigt, at der tages prøver af den forurenede olie med henblik på at kunne godtgøre, at der er tale om olie, der stammer fra forureneren eller den formodede forurener. Det påhviler den instans, der har ledelsen af bekæmpelsen, at foranledige olieprøver indsamlet. Med hensyn til gennemførelse af prøveudtagning henvises til Miljøstyrelsens vejledning i Strandrensning, pkt. 10. I de tilfælde, hvor forureningskilde er kendt, vil der i visse tilfælde være mulighed for at indbringe sagen for den internationale fond for erstatning af skader ved olieforureninger af Miljøstyrelsen kan i sådanne tilfælde være kommunen behjælpelig med at indbringe sagen for fonden. Side 23 af 27

24 Udgifterne til prøvetagning, forsendelse og analyse på laboratorium afholdes af kommunen. Udgifterne til prøvetagning m.v. kan medtages i eventuel erstatningsopgørelse. Pkt. 10: Logføring Ved igangsætning af indsatsen og gennem hele indsatsens forløb, skal der føres en log indeholdende et hændelses- og rekvisitionsregister til sikring af dokumentationen. Der skal føres logbog i krisestaben, den operative stab samt af indsatslederne i de respektive indsatsområder. I stabene føres logbogen af beredskabschefen. Logbogen skal indeholde oplysninger om: Indsatsområde Indsatsenhed Indsatsleder/logfører Løbenummer Starttidspunkt / sluttidspunkt Begivenhed / indhold Hvad der er foretaget Pkt. 11: Koordinering af henvendelser fra borgere og frivillige Ved større forureninger kan der forventes henvendelser fra borgere og frivillige om deltagelse i indsatsen. Til at håndtere disse henvendelser kan der oprettes et call-center med særskilt telefonnummer udenfor staben. Oplysninger herom udsendes via pressemeddelelser samt optages på kommunens hjemmeside, Call-centret kan eventuelt oprettes i samarbejde med Beredskabsstyrelsens frivilligenhed. Side 24 af 27

25 Pkt. 12: Pressekontakt Intern orientering Krisestaben beslutter med baggrund i opgavens omfang, hvorledes kontakt til borgere og presse skal foregå. Medmindre anden beslutning tages er det beredskabschefen, der er talsmand i forhold til medierne samt andre eksterne interessenter. Ved krisestabens nedsættelse inddrages kommunes informationsafdeling med henblik for udformning af en informationsstrategi for den konkrete hændelse samt til generel kommunikationssparring. Staben vil benytte sig af pressemeddelelser samt kommunens hjemmeside. Der vil også i særlige tilfælde blive indkaldt til pressemøde. Den gensidige orientering mellem Krisestaben og den Operative stab foregår ved hjælp af telefon og mails samt via beredskabschefen, der deltager i begge stabe. Den operative stab orienterer indsatspersonalet gennem opslag, telefonisk, via SMS-beskeder og radioer. Mindre indsatsopgaver, hvor krisestaben ikke er etableret, vil orientering til borgere og presse foregå enten via politi eller beredskab, som beskrevet i kommunens beredskabsplan. Efter behov vil endvidere blive orienteret via kommunens hjemmeside Pkt. 13: Uddannelse af indsatspersonalet. Indsatspersonalet gennemfører min.1 øvelse hvert andet år i bekæmpelse af forurening med olie og farlige stoffer i øvrigt. Herudover vil der blive tilrettelagt en øvelse hvert 5. år, hvor alle niveauer af beredskabet vil blive inddraget. Øvelsen vil enten være en stabsøvelse eller alarmeringsøvelse. Pkt. 14: Opdatering af beredskabsplanen Opdatering af beredskabsplanen foregår løbende. Mindst en gang årligt indsendes en revideret plan til søværnets operative kommando, miljøstyrelsen, beredskabsstyrelsen, alarmcentra- Side 25 af 27

26 len, havnemyndigheder, nabokommuner samt relevante myndigheder i øvrigt. Mindst en gang i hver valgperiode vil den reviderede plan blive forelagt Beredskabskommissionen og Byråd til godkendelse. Side 26 af 27

27 Godkendelser Godkendt Beredskabskommissionen. Mødet den 2008 Borgmester Beredskabschef Byrådet Mødet den 2008 Borgmester Kommunaldirektør Side 27 af 27