Hvidovre som Science kommune

Transkript

1 Hvidovre som Science kommune Opgave udarbejdet af Daniel Dam Hemmingsen, Præstemoseskolen og Maria-Louise Dam Hemmingsen, Præstemoseskolen. 1

2 Indhold Indledning... 3 Årstider Vejret - Naturkatastrofer... 5 Min by Elektricitet Energi... 8 Sanserne Organerne - Sundhed og livsstil Affald Hverdagskemikalier Metaller Observation - Prøv dig frem Eksperiment Arbejdsmodel: Den naturvidenskabelige arbejdsmetode Evalueringsmetoder Bilag : Undervisningsplan for sanseforløb i klasse Bilag: Undervisningsplan for kemikalieforløb i Klasse (syre/base) Bilag: Undervisningsplan for vejrforløb i klasse Bilag: Undervisningsforløb om metaller for 6.klasse

3 Indledning Denne opgave er udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Hvidovre Kommune som Science kommune. Opgaven tager udgangspunkt i undervisningen i natur/teknik, og har i sigte at skabe en naturfaglig rød tråd fra folkeskolens yngste klasser og frem til afgangsprøven på det ældste klassetrin. Som underviser i natur/teknik er det vigtigt at medtænke denne naturfaglige progression fra indskoling til udskoling i sin undervisning i og med at det i Fælles Mål for natur/teknik 2009 under formålet for faget natur/teknik stk. 3 blandt andet står skrevet at undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Samtidig vil en bevidst planlagt rød tråd indenfor naturfagene gavne de forskellige undervisere, således at man ved trinskifte ved hvilke emner og begreber, som eleverne har været igennem, samt hvilke emner og begreber der kan bygges videre på. Eleverne vil forhåbentlig også få et bedre udbytte og sammenhæng af den naturfaglige undervisning. Vi har udarbejdet opgaven ud fra følgende emneformulering: Udvikling af undervisningsemner, der har en progression i natur/teknik, der direkte målrettes til de grundlæggende begreber i overbygningens naturfag. Opgaven er ikke et fuldt udviklet undervisningsforløb til natur/teknik, men den vil indeholde forslag til undervisningen i form af ekskursioner, materialer mm. til de valgte emner, som nøje er udvalgt ud fra Fælles Mål for natur/teknik Opgaven har endvidere til formål at kunne hjælpe undervisere i natur/teknik, og især til de undervisere som ikke er liniefagsuddannet i natur/teknik og som har brug for inspiration og overblik over fagets mål og indhold. Vi har valgt at lave 5 grundforløb i natur/teknik fra indskolingen og frem til udskolingen, for at vise progressionen til eksamensoplægget. Vi har valgt arbejdsmetoder som et selvstændigt fag, da dette er basis for al naturvidenskabeligt arbejde og fordi at man ofte i sin undervisning vælger metoden for eleverne uden at forklare hvorfor vi gør det på en bestemt måde (jvf metodelab). Nedenfor ses en skematisk oversigt over vores udvalgte emner med progression fra indskoling til udskoling. 3

4 Forløb Klassetrin Kroppens indre - Sanserne Årstider Min by Sortering af materiale - affald Observation Kroppens ydre - Organerne Vejret Elektricitet Syre/base - hverdagskemikalier Prøv dig frem Kroppen som maskine Sundhed og livsstil Udskolingen Kroppens fysiologi Naturkatastrofer Energi Metaller Eksperiment - Naturfagsmaraton Klimadebat Energi Stoffers kendetegn og egenskaber Naturvidenskabelige arbejdsmetode

5 Årstider Vejret - Naturkatastrofer Et undervisningsforløb med emnerne årstiderne, vejret og naturkatastrofer i henholdsvis klasse, 3.-4.klasse og 5.-6.klasse vil indeholde begreber, der kan målrettes overbygningens geografiundervisning indenfor et emne som klimadebatten. Et emne som klimadebatten vil være relevant i udskolingen i og med at det kan indeholde begreber, som berører Fælles Mål for Geografi 2009 da der blandt andet fra slutmålet for faget geografi efter 9 kl. står at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne At arbejde med undervisningsemner som årstiderne, vejret og naturkatastrofer i natur/teknik vil kunne skabe en naturfaglig rød tråd fra de yngste til de ældste klasser og hermed kunne danne en progression af begreber som er målrettet afgangsprøven i 9.klasse i geografi klasse Emne: Årstider Begreber: Temperatur Nedbør Dag og nat Døgnrytme Sommer, efterår, vinter, forår Fælles Mål: Den nære omverden Kende udvalgte planters og dyrs livscyklus gennem året Kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen Undersøge enkle forhold vedrørende vejret, herunder temperatur og nedbør Den fjerne omverden Fortælle om årstider, sol og måne samt ændringer i dag og nat Undervisningsforslag/materiale: Lav en årskalender. Eleverne følger 1-2 træer i et år, hvor de en gang om måneden/en gang pr. årstid tager et billede af træerne/ tegner billedet af træerne. Efterfølgende vil der være en samtale omkring træets udseende. Billederne kan senere bruges til at lave en visuel oversigt over årstiderne og månederne. Materiale om emnet findes i Regnbuen 1-2 i afsnittet Årstiderne. Arbejdet med emnet kan laves tværfagligt med matematik. 5

6 3.-4. klasse Emne: Vejret Begreber: Temperatur Kredsløb fortætning, fordampning Nedbør Tilstandsformer Vindstyrke Højtryk, lavtryk Havstrømme Måling og dataopsamling Fælles Mål: Den nære omverden Bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser, herunder temperatur, vindstyrke, nedbør og sigtbarhed Den fjerne omverden Give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen, herunder hvordan der formidles viden om vejr, sundhed og naturkatastrofer Kende månens bevægelses omkring jorden og jordens bevægelse omkring solen og forbinde dette med oplevede dagligdags fænomener, herunder årets og døgnets længde og årstider, månens faser Undervisningsforslag/materiale: Quarkbesøg (vind og vejr) Materiale om emnet findes i Regnbuen 4 i afsnittet Vejret. Ideer til emnet kan endvidere hentes i Natek 5 i afsnittet Vejr, her og der. 6

7 Emne: Naturkatastrofer Begreber: Orkaner Stormflod Jordskælv Vulkaner Tornado Oversvømmelse Laviner Fælles Mål: Den fjerne omverden klasse sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden sammenligne oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer sammenligne geografiske forhold og globale mønstre, der er karakteristiske for udvalgte regioner og andre verdensdele redegøre for, hvorledes naturkatastrofer opstår og påvirker planter, dyr og menneskers levevilkår forholde sig til mediernes fremstilling af naturfaglige forhold og vurdere informationerne på baggrund af egen og andres viden kende udvalgte stednavne på regioner og lande i verden, herunder stednavne for verdens brændpunkter, kæmpe byer og verdenshavene sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse kende til pladetektonik og fænomener, der har sammenhæng hermed. Undervisningsforslag/materiale: Materiale til emnet kan findes i Natek 6 i afsnittet Vor smukke jord. 7

8 Min by Elektricitet Energi Et forløb med emnerne min by, elektricitet og energi i henholdsvis 1.-2.klasse, klasse og 5.-6.klasse vil indeholde begreber der vil være målrettet overbygningens fysikundervisning indenfor et emne som energi. Et emne som energi vil indeholde begreber, som berører Fælles Mål for Fysik 2009 da der blandt andet under slutmålet for faget fysik efter 9 kl. står at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på væsentlige træk ved den teknologiske udvikling gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet At arbejde med undervisningsemner som min by, elektricitet og energi vil kunne give en i natur/teknik vil kunne skabe en naturfaglig rød tråd fra de yngste til de ældste klasser og hermed kunne danne en progression af begreber som er målrettet afgangsprøven i 9.klasse i fysik klasse Emne: Min by Begreber: Energikilder Vind- og vandmøller. Solen Forskellige transportmidler (fly, biler, cykler, rulleskøjter, mv.) Brug af el (adfærd) Fælles Mål: Den nære omverden Beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor, hvor vi handler, hvordan vi kommer rundt, hvor vi arbejder, og hvor der er natur Menneskets samspil med naturen give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. Undervisningsforslag/materiale: (Bygge vind/vandmøller) Materiale om emnet findes i Regnbuen 1-2 i afsnittet Her bor jeg. 8

9 3.-4. klasse Emne: Elektricitet Begreber: Kredsløb Strømkilder Kortslutning Strømstyrke (ampere) Spænding (volt) Elektroner Plus og minus Fælles Mål: Menneskets samspil med naturen give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer og teknik, herunder hvordan vi producerer elektricitet, varme og papir Undervisningsforslag/materiale: El-kørekort Materiale om emnet kan findes i regnbuen 4 i afsnittet El-energi. Endvidere kan der hentes ideer i Natek 5 i afsnittet Lav selv elektronik. 9

10 5.-6. klasse Emne: Energi Begreber: Vedvarende energi (vind, sol, vand, mv.). Ikke-vedvarende energikilder (olie, gas, kul, mv.). Energi ressourcer Energiforsyning og forurening Klimaforandringer (debat) Fælles Mål: Den nære omverden: kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb undersøge og beskrive hverdagsfænomener, herunder elektricitet og magnetisme Menneskets samspil med naturen redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/spildevand og energiforsyning/forurening Undervisningsforslag/materiale: Eksperimentariet Hvidovre Vindmølle Laug ( Store Hus (Solceller) Dong Energy Quarkbesøg Solceller eller Vindenergi Hvidovre Stationscenter Avedøre Idrætscenter Natek 6 i afsnittet Du og energien 10

11 Sanserne Organerne - Sundhed og livsstil Et forløb med emnerne sanserne, organerne samt sundhed og livsstil i henholdsvis 1.-2.klasse, klasse og 5.-6.klasse vil indeholde begreber der vil være målrettet overbygningens biologiundervisning indenfor kroppens fysiologi. Emnet om kroppens fysiologi vil indeholde begreber, som berører Fælles Mål for Biologi 2009, da der blandt andet under slutmålet for faget biologi efter 9 kl. står at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur. At arbejde med undervisningsemner som sanserne, organerne samt sundhed og livsstil i natur/teknik vil kunne skabe en naturfaglig rød tråd fra de yngste til de ældste klasser og hermed kunne danne en progression af begreber som er målrettet afgangsprøven i 9.klasse i biologi klasse Emne: Kroppens ydre - Sanserne Begreber: Hjernen Høresans (øre, lyd, lydbølger, hørenerve) Synssans (øje, pupil, synsnerve) Følesans (nerver, nervebaner) Smagssans (tunge, mund, smagsløg, surt/sødt/salt/bittert) Lugtesans (næse, lugtenerve) Fælles Mål: Den nære omverden Kende menneskets sanser og enkelte regler for sundhed Undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd Undervisningsforslag/materiale: Eksperimentariet Regnbuen 1-2 i afsnittet Sanserne Se bilag om sanserne 11

12 Emne: Kroppens indre - Organerne Begreber: Åndedræt Fordøjelsessystem Muskler, sener, knogler klasse Fælles Mål: Den nære omverden Fortælle om menneskets kropsfunktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem Kende oxygen, kuldioxid samt næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat Beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis Undervisningsforslag/materiale: Natek 4 i afsnittet Luft og ånding 12

13 5.-6. klasse Emne: Kroppen som maskine Sundhed og livsstil Begreber: Sundhed Livsstilsygdomme Vægt og fedtprocent Sunde/usunde fødevarer Åndedræt Fordøjelsessystem Energi Fælles Mål: Den nære omverden Beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil Kunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer Kunne læse og i store træk vurdere varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik Begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel Undervisningsforslag/materiale: Natek 6 i afsnittet Din fantastiske krop Ideer kan hentes i Natek 4 i afsnittet Sund mad 13

14 Affald Hverdagskemikalier Metaller Et forløb med emnerne affald, hverdagskemikalier og metaller i henholdsvis 1.-2.klasse, klasse og 5.-6.klasse vil indeholde begreber der vil være målrettet overbygningens kemiundervisning indenfor et emne som stoffers kendetegn og egenskaber. Emnet om stoffers kendetegn og egenskaber vil indeholde begreber, som berører Fælles Mål for Fysik/kemi 2009, da der blandt andet underfra slutmålet for faget fysik/kemi efter 9 kl. står at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser kende til vigtige stoffer og materialer og deres egenskaber kende til vigtige stofkredsløb i naturen. beskrive udviklingen i forestillingen om grundstoffers og kemiske forbindelsers opbygning At arbejde med undervisningsemner som affald, hverdagskemikalier og metaller i natur/teknik vil kunne skabe en naturfaglig rød tråd fra de yngste til de ældste klasser og hermed kunne danne en progression af begreber som er målrettet afgangsprøven i 9.klasse i kemi klasse Emne: Sortering af materiale - affald Begreber: Forbrug Genbrug Sortering Materialer og stoffer Kompost Kredsløb Fælles Mål: Den nære omverden Sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse. Menneskets samspil med naturen: Tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd ved ikke at kaste affald i naturen, og når der holdes smådyr i fangenskab Give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. Undervisningsforslag/materiale: Besøge en genbrugsstation, losseplads eller forbrændingsanlæg Sortere affald Grønt Flag Grøn Skole 14

15 3.-4. klasse Emne: Syre/base - hverdagskemikalier Begreber: Syre og base kemikalier ph-værdi (sur, neutral, basisk) Periodiske system Sikkerhed og sortering Farligt affald Grundstof (Elektron, proton og neutron) Indikator Fælles Mål: Menneskets samspil med naturen: kunne sortere affald i forskellige fraktioner som organisk affald, glas, papir, metal og kemikalieaffald Undervisningsforslag/materiale: om farligt affald Rødkålsindikator Ideer kan hentes i Natek 6 i afsnittet Hvad er surt? Se bilag om syre/base 15

16 Emne: Metaller Begreber: Forskellige navne på metaller som jern, aluminium, bly, guld, sølv mm. Metallers egenskaber (ledningsevne, udseende, form) Massefylde Magnetisk Grundstoffers opbygning Rust klasse Fælles Mål: Den nære omverden sortere, udvælge og anvende materialer og stoffer, både syntetiske og naturskabte undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug kende forskel på det levende og det ikke-levende ud fra enkle kriterier undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges sammen, blandes sammen eller brænder kende til, at alt stof i verden består af et begrænset antal grundstoffer og kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen, hydrogen og jern kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb undersøge og beskrive hverdagsfænomener, herunder elektricitet og magnetisme Undervisningsforslag/materiale: Arbejde med Archimedes lov Støbe tinfigurer Magneter Periodiske system Se bilag om metaller 16

17 Observation - Prøv dig frem Eksperiment Ovenstående emner vil være målrettet til begreber i overbygningens naturfagsundervisning, hvor fokus vil være på den naturvidenskabelige måde at arbejde på klasse Emne: Observation Begreber: Observation Fælles Mål: Arbejdsmåder og tankegange: Opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter Anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort Ordne resultater og erfaringer på forskellige måder Formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning Undervisningsforslag/materiale: Bog fra Metodelab 17

18 3.-4. klasse Emne: Prøv dig frem Begreber: Tavs viden Afprøvning Fælles Mål: Arbejdsmåder og tankegange: gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Undervisningsforslag/materiale: Bog fra Metodelab 18

19 5.-6. klasse Emne: Eksperiment Begreber: Naturvidenskabelig arbejdsmetode Problemstilling Videns indsamling Hypotese Eksperimenterer Data og databehandling Fælles Mål: Arbejdsmåder og tankegange: formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver Undervisningsforslag/materiale: Bog fra Metodelab 19

20 Arbejdsmodel: Den naturvidenskabelige arbejdsmetode Lånt fra 1. Trin - Problem: Når I starter på en opgave, er det vigtigt, at I sikrer jer, at alle i gruppen forstår opgaven på samme måde. 2. Trin -Viden: I skal finde og indsamle viden om emnet i opgaven. Hvilken viden har I selv? I kan også søge viden i bøger, på nettet, hos eksperter, dvs. personer, som ved noget om emnet. Denne viden giver jer bedre og flere muligheder for at løse problemet. 3. Trin - Hypotese: Hypotesen er jeres løsningsforslag til, hvordan opgaven kan løses. I må gerne opstille flere løsningsforslag til, hvordan opgaven kan løses. Beskriv og tegn skitser af jeres forskellige løsningsforslag. Diskutér og vurdér i gruppen fordele og ulemper ved de forskellige løsningsforslag. Vælg, hvilket af løsningsforslagene, I vil arbejde videre med. Gem beskrivelserne og skitserne til jeres logbog. 4. Trin - Eksperimentel afprøvning: I skal bygge og afprøve det løsningsforslag, som I har valgt. 5. Trin - Resultat: Ud fra jeres afprøvning får I et resultat. 6. Trin - Diskussion: Diskutér ud fra resultatet, om jeres løsningsforslag løser opgaven. 7. Trin - Hypotesen forkastes: Hvis jeres løsningsforslag ikke løser opgavens problem, skal I gå tilbage til trin 2 eller 3 i modellen. Hvis jeres løsning ikke virkede, må I kun ændre én ting på jeres løsning, inden I afprøver igen. Hvis jeres løsning løste opgaven, så gå til punkt 8 i modellen. 8. Trin - Hypotesen bekræftes: Det kan godt være, at I finder frem til, at jeres løsning fungerer, men I kan prøve at forbedre jeres løsning. Gå tilbage og vælg et nyt løsningsforslag eller søg noget mere viden. I kan også lave en ting om på jeres opfindelse og lav en ny afprøvning 20

21 Evalueringsmetoder Begrebskort (se eksempel på bilag om sanserne) Brainstorm Logbog Quiz Multiple choice (se eksempel på bilag om syre/base eller vejret) Hvad har vi lært, hvad har været svært/let Spørgsmålskæde 21

22 Bilag : Undervisningsplan for sanseforløb i klasse Uge 1 Uge 2 Lektion Mål Indhold Metode lektion At eleverne Præsentation af sanser og - Afdækker deres forhåndsviden om nervesystem emnet sanserne Nervesystem og følesans: - Iagttager, undersøger og - Oplæg og samtale om eksperimenterer nervesystem og følesans. - får kendskab til nervesystemets - Begreber: sanseceller, hjerne, funktion i kroppen med henblik på huden. sanserne - får kendskab til følesansen, således at de bliver i stand til at kunne beskrive hvordan følesansen benyttes samt dens betydning - reflekterer over øvelserne og resultaterne lektion At eleverne - Iagttager, undersøger og eksperimenterer - får kendskab til synssansen, herunder øjets opbygning - reflekterer over øvelserne og resultaterne Nervesystem og synssans - Beskrivelse af øjets opbygning og funktion - Synets sammenhæng med nervesystemet - Farveblindhed og afstandsbedømmelse - Begreber: øjeæble, pupil, iris, linse, synsnervecelle. - Fælles øvelse med begrebskort på tavlen om de 5 sanser - 10 gode spørgsmål og samtale omkring nervesystem og følesans. Herunder visning af kroppens nervebaner på plakat. - Fællesøvelse med fokus på følesansen (Øvelse 1). - Eleverne skal eksperimentere med følesansen (Øvelse 2, 3). - Opsamling - Oplæg ved 10 gode spørgsmål om øjets opbygning. Fællesøvelse hvor læreren dissekerer et øje (Øvelse 4). Model af øjet inddrages som visuel fremstilling. - Eleverne skal undersøge deres pupil (Øvelse 5) - Samtale om synsfænomener fra dagligdagen herunder farveblindhed og afstandsbedømmelse (Øvelse 6) - Opsamling på øvelser

23 Uge 3 Uge 4 Uge lektion At eleverne - Iagttager, undersøger og eksperimenterer - Får kendskab til ørets opbygning - Gør erfaringer med lyd og hørelse - Får kendskab til lydens udbredelsesform (bølger og svingninger) - reflekterer over øvelserne og resultaterne lektion At eleverne - Iagttager, undersøger og eksperimenterer - får kendskab til tungens opbygning - opdager sammenhæng mellem smags-, syns- og lugtesans - reflekterer over øvelserne og resultaterne lektion At eleverne - Iagttager, undersøger og eksperimenterer - får kendskab til næsens funktion - reflekterer over øvelserne og resultaterne Nervesystem og høresans - Beskrivelse af øret - Hørelsens sammenhæng med nervesystemet - Lyd og dens udbredelsesform - Begreber: trommehinde, hørenervecelle, lydbølge, lyd er luft der svinger Nervesystem og smagssans - Beskrivelse af tunge og smagsløg - Smagssansens sammenhæng med syns- og lugtesansen - Smagssansen sammenhæng med nervesystemet - Begreber: smagszoner, surt, salt, sødt, bittert, smagsløg, smagsceller. Nervesystem og lugtesans - Beskrivelse af næsens funktion herunder sammenhæng mellem lugt og smag samt lugtesansens sammenhæng med nervesystemet - Begreber: lugtecelle, lugt og smag. - Evaluering af forløbet - Oplæg ved 10 gode spørgsmål om ørets opbygning. Figur med øret inddrages som visuel fremstilling. - Lydbølger synliggøres ved fællesforsøg (Øvelse 7) - Eleverne skal undersøge lyde og hørelse (Øvelse 8, 9) - Opsamling - Oplæg ved 10 gode spørgsmål om smagssansen - Eleverne skal eksperimentere med smagssansen (Øvelse 10) - Klassesamtale ud fra øvelsesresultaterne omkring tunge og smagsløg samt smagssansens sammenhæng med synsog lugtesans samt nervesystemet. - Eleverne skal undersøge sammenhængen imellem smag- og lugtesans (Øvelse 11) - Opsamling - Oplæg ved 10 gode spørgsmål om næsens funktion - Eleverne undersøger lugtesansen (Øvelse 12) - Opsamling - Evaluering: Begrebskort (bilag 8)

24 Øvelsesvejledning Øvelse 1: Følekasse (fællesforsøg) En elev står med hænderne nede i en kasse og føler på en ting. Eleven fortæller højt i klassen beskrivelsen af hvad han/hun mærker. De resterende i klassen skal så gætte, hvad det er. Et delmål med denne øvelse er, at eleverne skal lære at beskrive og formidle, det som han/hun kan føle, til de andre i klassen. Øvelse 2: Følekasser Eleverne vil uden at skulle se noget føle sig frem og gætte, hvad materialet er (bilag 1). Øvelse 3: Blinde-byg Eleverne arbejder parvis. Der bygges med klodser (lego eller duplo). Den ene bygger en figur, mens den anden har bind for øjnene. Efterfølgende skal den med bind for øjnene føle på den byggede figur og herefter bygge en mage til (bilag 2). Øvelse 4: Dissektion af øje (fællesøvelse) Læreren dissekerer et øje foran klassen, imens der samtales om øjets opbygning og funktion. Eleverne vil herved få et synligt billede af, hvordan et øje er bygget op. Til at give et yderligere billede af øjets opbygning vil en model af øjet blive inddraget. Øvelse 5: Undersøgelse af pupillen Eleverne sidder parvis og lyser på skift mod hinandens øjne. De skal nu finde pupillen, og se hvad der sker med den, når der er meget lys, og når der er lidt lys (bilag 3). Øvelse 6: Afstandsbedømmelse Eleverne skal bruge deres øjne til at vurdere afstanden mellem to blyanter. Første del af øvelsen foregår enkeltvis, hvor en elev sidder med en blyant i hver hånd og med åbne øjne. Eleven skal så prøve at få blyanterne til at ramme hinanden. Efterfølgende skal han/hun prøve med det ene øje lukket og herefter med det andet øje lukket. Anden del af øvelsen udføres parvis. Det samme som ovenfor, men eleverne sidder overfor hinanden med hver deres blyant. 24

25 Øvelse 7: Gør lyden synlig (fællesforsøg) Forsøget går ud på, at eleverne får en forståelse for at lyd er svingninger. Forsøget består af to øvelser. A: Læreren fortæller lidt om stemmegaflen og undersøger den ved at slå den an og sætter den forskellige steder, som eksempelvis i vand, således at eleverne kan se vibrationerne fra stemmegaflen som små bølger i vandet. Eleverne skal senere selv undersøge og eksperimentere med stemmegaflen. B: Læreren tænder et stearinlys, og stiller det på et bord. Der slås på en tamburin lidt væk fra lyset. Flammen på lyset vil slå et lille slag, når lydbølgen rammer den. Øvelse 8: Lyt med slange Eleverne arbejder parvis. Forsøget går ud på, at undersøge hvor god eleven er til at bestemme, om der slås på højre eller venstre side af gummislangen, samt hvor tæt på midten personen kan bestemme, at der slås. Der slås lidt til højre eller lidt til venstre på slangen, og eleven skal så gætte hvilken side, der slås på. Det øre, som er tættest på, hvor der slås, modtager lyden først. Herved undersøges lydens retning. Derudover undersøges hvor tæt på midten eleven kan komme, før det bliver for svært at høre, hvilken side lyden kommer fra. Jo tættere der bliver slået på midten, des sværere er det at finde ud af, om lyden kommer fra højre eller venstre. I realiteten omhandler forsøget lydens hastighed, men eleverne skal på dette klassetrin ikke forstå dette. Dog kan det præsenteres for dem, at lyden breder sig med en bestemt hastighed (bilag 4). Øvelse 9: Dåsetelefon Aktiviteten går ud på at eleverne skal bygge deres egen dåsetelefon og herudfra undersøge lydens vej fra den ene til den anden dåse. Dåsen fungerer som en tragt, når der tales ind i den. Dåsens bund sættes i svingninger, som forplanter sig i snoren videre til den anden dåse. Den anden dåses bund bliver da sat i svingninger og virker som en højtaler, således at man kan høre, hvad der bliver sagt i den anden ende (bilag 5). Øvelse 10: Tungens smagsløg Forsøget går ud på at eleverne skal finde tungens fire smagszoner ved at smage på noget sødt, surt, bittert og salt og herefter indtegne stederne på en tegning af tungen (bilag 6). 25

26 Øvelse 11: Kan du gætte, hvad det er? Forsøget går ud på at eleverne med en klemme for næsen og lukkede øjne skal smage på nogle madvarer, som har nogenlunde samme konsistens og så gætte, hvad det er, som de smager på. Efterfølgende kan eleverne smage på madvarerne uden en klemme for næsen. Tanken er, at eleverne opdager, at der er en sammenhæng imellem smags- og lugtesansen, og at næsen spiller en rolle i vores smagsoplevelser (bilag 7). Øvelse 12: Lugte Memory Øvelsen går ud på at finde dufte, som parvis er ens. Forskellige glas med dufte står blandet, og eleverne skal nu skiftevis dufte til to glas, ligesom når de spiller vendespil (memory). De får et stik, når de har fundet to glas med samme duft. Eleverne er selv med til at lave spillet, i og med at de forinden spillets start, selv skal være med til hver især at udvælge nogle dufte til glassene. Når spillet er slut, skal eleverne hver især gætte, hvilke lugte deres stik er og skrive det ned. 26

27 Bilag 1 Følekasser Det skal du bruge: Kasser med forskellige ting i 1. Put hænderne i kassen og føl på tingene 2. Tegn det du tror, der er i følekasserne. 27

28 Bilag 2 Blinde-byg Det skal du bruge: o Duplo el.legoklodser 1. I skal være sammen to og to 2. Den ene får bind for øjnene 3. Den anden bygger en figur med klodserne 4. Nu skal den med bind for øjnene føler på figuren og bygge en mage til. 5. Tag bindet af. 6. Tegn figuren nederst på papiret. 7. Bagefter bytter I og gør det samme. 28

29 Bilag 3 Undersøg pupillen Det skal du bruge: Lommelygte o Arbejd to og to. o Lys på skift mod hinandens øjne. o Lys med siden til, så I ikke blænder hinanden. Hvad sker der med pupillen, når der er meget lys? Tegn eller skriv. Hvad sker der med pupillen, når der er lidt lys? Tegn eller skriv. 29

30 Bilag 4 30

31 Bilag 5 Dåsetelefon Det skal du bruge: 2 dåser med et hul i hver meter sejlgarn 31

32 Bilag 6 Tungens smagsløg Det skal du bruge: 1 teske sukker opløst i et glas vand 1 teske salt opløst i et glas vand Citronsaft Te Vatpinde Hvor på tungen kan du smage det søde, det sure, det salte, det bitre? Tegn det på tegningen. 32

33 Bilag 7 Kan du gætte, hvad det er? Det skal du bruge: Agurk og melon Kartoffel og æble Cornflakes og chips Tegn det som I smager på. Sæt + ved dem I gætter rigtigt og ved dem I gætter forkert. 33

34 Bilag 8 Evaluering begrebskort Nedenfor er vist et eksempel på nogle begreber, som et begrebskort vil kunne indeholde. Eleverne skal side parvis og placere begreberne i forhold til hinanden og forbinde dem med streger. Læreren kan på denne måde få indblik i elevernes tankegang og sammenhængsforståelse både igennem diskussionen i gruppen, men også i deres efterfølgende fremlæggelse. Linse Nervecelle Pupil Bølger Sødt Hjerne Lugt Surt Smag Trommehinde Bittert Salt Smagsløg 34