Hvidovre som Science kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvidovre som Science kommune"

Transkript

1 Hvidovre som Science kommune Opgave udarbejdet af Daniel Dam Hemmingsen, Præstemoseskolen og Maria-Louise Dam Hemmingsen, Præstemoseskolen. 1

2 Indhold Indledning... 3 Årstider Vejret - Naturkatastrofer... 5 Min by Elektricitet Energi... 8 Sanserne Organerne - Sundhed og livsstil Affald Hverdagskemikalier Metaller Observation - Prøv dig frem Eksperiment Arbejdsmodel: Den naturvidenskabelige arbejdsmetode Evalueringsmetoder Bilag : Undervisningsplan for sanseforløb i klasse Bilag: Undervisningsplan for kemikalieforløb i Klasse (syre/base) Bilag: Undervisningsplan for vejrforløb i klasse Bilag: Undervisningsforløb om metaller for 6.klasse

3 Indledning Denne opgave er udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Hvidovre Kommune som Science kommune. Opgaven tager udgangspunkt i undervisningen i natur/teknik, og har i sigte at skabe en naturfaglig rød tråd fra folkeskolens yngste klasser og frem til afgangsprøven på det ældste klassetrin. Som underviser i natur/teknik er det vigtigt at medtænke denne naturfaglige progression fra indskoling til udskoling i sin undervisning i og med at det i Fælles Mål for natur/teknik 2009 under formålet for faget natur/teknik stk. 3 blandt andet står skrevet at undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Samtidig vil en bevidst planlagt rød tråd indenfor naturfagene gavne de forskellige undervisere, således at man ved trinskifte ved hvilke emner og begreber, som eleverne har været igennem, samt hvilke emner og begreber der kan bygges videre på. Eleverne vil forhåbentlig også få et bedre udbytte og sammenhæng af den naturfaglige undervisning. Vi har udarbejdet opgaven ud fra følgende emneformulering: Udvikling af undervisningsemner, der har en progression i natur/teknik, der direkte målrettes til de grundlæggende begreber i overbygningens naturfag. Opgaven er ikke et fuldt udviklet undervisningsforløb til natur/teknik, men den vil indeholde forslag til undervisningen i form af ekskursioner, materialer mm. til de valgte emner, som nøje er udvalgt ud fra Fælles Mål for natur/teknik Opgaven har endvidere til formål at kunne hjælpe undervisere i natur/teknik, og især til de undervisere som ikke er liniefagsuddannet i natur/teknik og som har brug for inspiration og overblik over fagets mål og indhold. Vi har valgt at lave 5 grundforløb i natur/teknik fra indskolingen og frem til udskolingen, for at vise progressionen til eksamensoplægget. Vi har valgt arbejdsmetoder som et selvstændigt fag, da dette er basis for al naturvidenskabeligt arbejde og fordi at man ofte i sin undervisning vælger metoden for eleverne uden at forklare hvorfor vi gør det på en bestemt måde (jvf metodelab). Nedenfor ses en skematisk oversigt over vores udvalgte emner med progression fra indskoling til udskoling. 3

4 Forløb Klassetrin Kroppens indre - Sanserne Årstider Min by Sortering af materiale - affald Observation Kroppens ydre - Organerne Vejret Elektricitet Syre/base - hverdagskemikalier Prøv dig frem Kroppen som maskine Sundhed og livsstil Udskolingen Kroppens fysiologi Naturkatastrofer Energi Metaller Eksperiment - Naturfagsmaraton Klimadebat Energi Stoffers kendetegn og egenskaber Naturvidenskabelige arbejdsmetode

5 Årstider Vejret - Naturkatastrofer Et undervisningsforløb med emnerne årstiderne, vejret og naturkatastrofer i henholdsvis klasse, 3.-4.klasse og 5.-6.klasse vil indeholde begreber, der kan målrettes overbygningens geografiundervisning indenfor et emne som klimadebatten. Et emne som klimadebatten vil være relevant i udskolingen i og med at det kan indeholde begreber, som berører Fælles Mål for Geografi 2009 da der blandt andet fra slutmålet for faget geografi efter 9 kl. står at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne At arbejde med undervisningsemner som årstiderne, vejret og naturkatastrofer i natur/teknik vil kunne skabe en naturfaglig rød tråd fra de yngste til de ældste klasser og hermed kunne danne en progression af begreber som er målrettet afgangsprøven i 9.klasse i geografi klasse Emne: Årstider Begreber: Temperatur Nedbør Dag og nat Døgnrytme Sommer, efterår, vinter, forår Fælles Mål: Den nære omverden Kende udvalgte planters og dyrs livscyklus gennem året Kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen Undersøge enkle forhold vedrørende vejret, herunder temperatur og nedbør Den fjerne omverden Fortælle om årstider, sol og måne samt ændringer i dag og nat Undervisningsforslag/materiale: Lav en årskalender. Eleverne følger 1-2 træer i et år, hvor de en gang om måneden/en gang pr. årstid tager et billede af træerne/ tegner billedet af træerne. Efterfølgende vil der være en samtale omkring træets udseende. Billederne kan senere bruges til at lave en visuel oversigt over årstiderne og månederne. Materiale om emnet findes i Regnbuen 1-2 i afsnittet Årstiderne. Arbejdet med emnet kan laves tværfagligt med matematik. 5

6 3.-4. klasse Emne: Vejret Begreber: Temperatur Kredsløb fortætning, fordampning Nedbør Tilstandsformer Vindstyrke Højtryk, lavtryk Havstrømme Måling og dataopsamling Fælles Mål: Den nære omverden Bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser, herunder temperatur, vindstyrke, nedbør og sigtbarhed Den fjerne omverden Give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen, herunder hvordan der formidles viden om vejr, sundhed og naturkatastrofer Kende månens bevægelses omkring jorden og jordens bevægelse omkring solen og forbinde dette med oplevede dagligdags fænomener, herunder årets og døgnets længde og årstider, månens faser Undervisningsforslag/materiale: Quarkbesøg (vind og vejr) Materiale om emnet findes i Regnbuen 4 i afsnittet Vejret. Ideer til emnet kan endvidere hentes i Natek 5 i afsnittet Vejr, her og der. 6

7 Emne: Naturkatastrofer Begreber: Orkaner Stormflod Jordskælv Vulkaner Tornado Oversvømmelse Laviner Fælles Mål: Den fjerne omverden klasse sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden sammenligne oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer sammenligne geografiske forhold og globale mønstre, der er karakteristiske for udvalgte regioner og andre verdensdele redegøre for, hvorledes naturkatastrofer opstår og påvirker planter, dyr og menneskers levevilkår forholde sig til mediernes fremstilling af naturfaglige forhold og vurdere informationerne på baggrund af egen og andres viden kende udvalgte stednavne på regioner og lande i verden, herunder stednavne for verdens brændpunkter, kæmpe byer og verdenshavene sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse kende til pladetektonik og fænomener, der har sammenhæng hermed. Undervisningsforslag/materiale: Materiale til emnet kan findes i Natek 6 i afsnittet Vor smukke jord. 7

8 Min by Elektricitet Energi Et forløb med emnerne min by, elektricitet og energi i henholdsvis 1.-2.klasse, klasse og 5.-6.klasse vil indeholde begreber der vil være målrettet overbygningens fysikundervisning indenfor et emne som energi. Et emne som energi vil indeholde begreber, som berører Fælles Mål for Fysik 2009 da der blandt andet under slutmålet for faget fysik efter 9 kl. står at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på væsentlige træk ved den teknologiske udvikling gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet At arbejde med undervisningsemner som min by, elektricitet og energi vil kunne give en i natur/teknik vil kunne skabe en naturfaglig rød tråd fra de yngste til de ældste klasser og hermed kunne danne en progression af begreber som er målrettet afgangsprøven i 9.klasse i fysik klasse Emne: Min by Begreber: Energikilder Vind- og vandmøller. Solen Forskellige transportmidler (fly, biler, cykler, rulleskøjter, mv.) Brug af el (adfærd) Fælles Mål: Den nære omverden Beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor, hvor vi handler, hvordan vi kommer rundt, hvor vi arbejder, og hvor der er natur Menneskets samspil med naturen give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. Undervisningsforslag/materiale: (Bygge vind/vandmøller) Materiale om emnet findes i Regnbuen 1-2 i afsnittet Her bor jeg. 8

9 3.-4. klasse Emne: Elektricitet Begreber: Kredsløb Strømkilder Kortslutning Strømstyrke (ampere) Spænding (volt) Elektroner Plus og minus Fælles Mål: Menneskets samspil med naturen give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer og teknik, herunder hvordan vi producerer elektricitet, varme og papir Undervisningsforslag/materiale: El-kørekort Materiale om emnet kan findes i regnbuen 4 i afsnittet El-energi. Endvidere kan der hentes ideer i Natek 5 i afsnittet Lav selv elektronik. 9

10 5.-6. klasse Emne: Energi Begreber: Vedvarende energi (vind, sol, vand, mv.). Ikke-vedvarende energikilder (olie, gas, kul, mv.). Energi ressourcer Energiforsyning og forurening Klimaforandringer (debat) Fælles Mål: Den nære omverden: kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb undersøge og beskrive hverdagsfænomener, herunder elektricitet og magnetisme Menneskets samspil med naturen redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/spildevand og energiforsyning/forurening Undervisningsforslag/materiale: Eksperimentariet Hvidovre Vindmølle Laug (www.vindmedmoeller.dk) Store Hus (Solceller) Dong Energy Quarkbesøg Solceller eller Vindenergi Hvidovre Stationscenter Avedøre Idrætscenter Natek 6 i afsnittet Du og energien 10

11 Sanserne Organerne - Sundhed og livsstil Et forløb med emnerne sanserne, organerne samt sundhed og livsstil i henholdsvis 1.-2.klasse, klasse og 5.-6.klasse vil indeholde begreber der vil være målrettet overbygningens biologiundervisning indenfor kroppens fysiologi. Emnet om kroppens fysiologi vil indeholde begreber, som berører Fælles Mål for Biologi 2009, da der blandt andet under slutmålet for faget biologi efter 9 kl. står at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur. At arbejde med undervisningsemner som sanserne, organerne samt sundhed og livsstil i natur/teknik vil kunne skabe en naturfaglig rød tråd fra de yngste til de ældste klasser og hermed kunne danne en progression af begreber som er målrettet afgangsprøven i 9.klasse i biologi klasse Emne: Kroppens ydre - Sanserne Begreber: Hjernen Høresans (øre, lyd, lydbølger, hørenerve) Synssans (øje, pupil, synsnerve) Følesans (nerver, nervebaner) Smagssans (tunge, mund, smagsløg, surt/sødt/salt/bittert) Lugtesans (næse, lugtenerve) Fælles Mål: Den nære omverden Kende menneskets sanser og enkelte regler for sundhed Undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd Undervisningsforslag/materiale: Eksperimentariet Regnbuen 1-2 i afsnittet Sanserne Se bilag om sanserne 11

12 Emne: Kroppens indre - Organerne Begreber: Åndedræt Fordøjelsessystem Muskler, sener, knogler klasse Fælles Mål: Den nære omverden Fortælle om menneskets kropsfunktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem Kende oxygen, kuldioxid samt næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat Beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis Undervisningsforslag/materiale: Natek 4 i afsnittet Luft og ånding 12

13 5.-6. klasse Emne: Kroppen som maskine Sundhed og livsstil Begreber: Sundhed Livsstilsygdomme Vægt og fedtprocent Sunde/usunde fødevarer Åndedræt Fordøjelsessystem Energi Fælles Mål: Den nære omverden Beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil Kunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer Kunne læse og i store træk vurdere varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik Begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel Undervisningsforslag/materiale: Natek 6 i afsnittet Din fantastiske krop Ideer kan hentes i Natek 4 i afsnittet Sund mad 13

14 Affald Hverdagskemikalier Metaller Et forløb med emnerne affald, hverdagskemikalier og metaller i henholdsvis 1.-2.klasse, klasse og 5.-6.klasse vil indeholde begreber der vil være målrettet overbygningens kemiundervisning indenfor et emne som stoffers kendetegn og egenskaber. Emnet om stoffers kendetegn og egenskaber vil indeholde begreber, som berører Fælles Mål for Fysik/kemi 2009, da der blandt andet underfra slutmålet for faget fysik/kemi efter 9 kl. står at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser kende til vigtige stoffer og materialer og deres egenskaber kende til vigtige stofkredsløb i naturen. beskrive udviklingen i forestillingen om grundstoffers og kemiske forbindelsers opbygning At arbejde med undervisningsemner som affald, hverdagskemikalier og metaller i natur/teknik vil kunne skabe en naturfaglig rød tråd fra de yngste til de ældste klasser og hermed kunne danne en progression af begreber som er målrettet afgangsprøven i 9.klasse i kemi klasse Emne: Sortering af materiale - affald Begreber: Forbrug Genbrug Sortering Materialer og stoffer Kompost Kredsløb Fælles Mål: Den nære omverden Sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse. Menneskets samspil med naturen: Tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd ved ikke at kaste affald i naturen, og når der holdes smådyr i fangenskab Give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. Undervisningsforslag/materiale: Besøge en genbrugsstation, losseplads eller forbrændingsanlæg Sortere affald Grønt Flag Grøn Skole 14

15 3.-4. klasse Emne: Syre/base - hverdagskemikalier Begreber: Syre og base kemikalier ph-værdi (sur, neutral, basisk) Periodiske system Sikkerhed og sortering Farligt affald Grundstof (Elektron, proton og neutron) Indikator Fælles Mål: Menneskets samspil med naturen: kunne sortere affald i forskellige fraktioner som organisk affald, glas, papir, metal og kemikalieaffald Undervisningsforslag/materiale: om farligt affald Rødkålsindikator Ideer kan hentes i Natek 6 i afsnittet Hvad er surt? Se bilag om syre/base 15

16 Emne: Metaller Begreber: Forskellige navne på metaller som jern, aluminium, bly, guld, sølv mm. Metallers egenskaber (ledningsevne, udseende, form) Massefylde Magnetisk Grundstoffers opbygning Rust klasse Fælles Mål: Den nære omverden sortere, udvælge og anvende materialer og stoffer, både syntetiske og naturskabte undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne samt muligheder for genbrug kende forskel på det levende og det ikke-levende ud fra enkle kriterier undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges sammen, blandes sammen eller brænder kende til, at alt stof i verden består af et begrænset antal grundstoffer og kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen, hydrogen og jern kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb undersøge og beskrive hverdagsfænomener, herunder elektricitet og magnetisme Undervisningsforslag/materiale: Arbejde med Archimedes lov Støbe tinfigurer Magneter Periodiske system Se bilag om metaller 16

17 Observation - Prøv dig frem Eksperiment Ovenstående emner vil være målrettet til begreber i overbygningens naturfagsundervisning, hvor fokus vil være på den naturvidenskabelige måde at arbejde på klasse Emne: Observation Begreber: Observation Fælles Mål: Arbejdsmåder og tankegange: Opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter Anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort Ordne resultater og erfaringer på forskellige måder Formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning Undervisningsforslag/materiale: Bog fra Metodelab 17

18 3.-4. klasse Emne: Prøv dig frem Begreber: Tavs viden Afprøvning Fælles Mål: Arbejdsmåder og tankegange: gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Undervisningsforslag/materiale: Bog fra Metodelab 18

19 5.-6. klasse Emne: Eksperiment Begreber: Naturvidenskabelig arbejdsmetode Problemstilling Videns indsamling Hypotese Eksperimenterer Data og databehandling Fælles Mål: Arbejdsmåder og tankegange: formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver Undervisningsforslag/materiale: Bog fra Metodelab 19

20 Arbejdsmodel: Den naturvidenskabelige arbejdsmetode Lånt fra 1. Trin - Problem: Når I starter på en opgave, er det vigtigt, at I sikrer jer, at alle i gruppen forstår opgaven på samme måde. 2. Trin -Viden: I skal finde og indsamle viden om emnet i opgaven. Hvilken viden har I selv? I kan også søge viden i bøger, på nettet, hos eksperter, dvs. personer, som ved noget om emnet. Denne viden giver jer bedre og flere muligheder for at løse problemet. 3. Trin - Hypotese: Hypotesen er jeres løsningsforslag til, hvordan opgaven kan løses. I må gerne opstille flere løsningsforslag til, hvordan opgaven kan løses. Beskriv og tegn skitser af jeres forskellige løsningsforslag. Diskutér og vurdér i gruppen fordele og ulemper ved de forskellige løsningsforslag. Vælg, hvilket af løsningsforslagene, I vil arbejde videre med. Gem beskrivelserne og skitserne til jeres logbog. 4. Trin - Eksperimentel afprøvning: I skal bygge og afprøve det løsningsforslag, som I har valgt. 5. Trin - Resultat: Ud fra jeres afprøvning får I et resultat. 6. Trin - Diskussion: Diskutér ud fra resultatet, om jeres løsningsforslag løser opgaven. 7. Trin - Hypotesen forkastes: Hvis jeres løsningsforslag ikke løser opgavens problem, skal I gå tilbage til trin 2 eller 3 i modellen. Hvis jeres løsning ikke virkede, må I kun ændre én ting på jeres løsning, inden I afprøver igen. Hvis jeres løsning løste opgaven, så gå til punkt 8 i modellen. 8. Trin - Hypotesen bekræftes: Det kan godt være, at I finder frem til, at jeres løsning fungerer, men I kan prøve at forbedre jeres løsning. Gå tilbage og vælg et nyt løsningsforslag eller søg noget mere viden. I kan også lave en ting om på jeres opfindelse og lav en ny afprøvning 20

21 Evalueringsmetoder Begrebskort (se eksempel på bilag om sanserne) Brainstorm Logbog Quiz Multiple choice (se eksempel på bilag om syre/base eller vejret) Hvad har vi lært, hvad har været svært/let Spørgsmålskæde 21

22 Bilag : Undervisningsplan for sanseforløb i klasse Uge 1 Uge 2 Lektion Mål Indhold Metode lektion At eleverne Præsentation af sanser og - Afdækker deres forhåndsviden om nervesystem emnet sanserne Nervesystem og følesans: - Iagttager, undersøger og - Oplæg og samtale om eksperimenterer nervesystem og følesans. - får kendskab til nervesystemets - Begreber: sanseceller, hjerne, funktion i kroppen med henblik på huden. sanserne - får kendskab til følesansen, således at de bliver i stand til at kunne beskrive hvordan følesansen benyttes samt dens betydning - reflekterer over øvelserne og resultaterne lektion At eleverne - Iagttager, undersøger og eksperimenterer - får kendskab til synssansen, herunder øjets opbygning - reflekterer over øvelserne og resultaterne Nervesystem og synssans - Beskrivelse af øjets opbygning og funktion - Synets sammenhæng med nervesystemet - Farveblindhed og afstandsbedømmelse - Begreber: øjeæble, pupil, iris, linse, synsnervecelle. - Fælles øvelse med begrebskort på tavlen om de 5 sanser - 10 gode spørgsmål og samtale omkring nervesystem og følesans. Herunder visning af kroppens nervebaner på plakat. - Fællesøvelse med fokus på følesansen (Øvelse 1). - Eleverne skal eksperimentere med følesansen (Øvelse 2, 3). - Opsamling - Oplæg ved 10 gode spørgsmål om øjets opbygning. Fællesøvelse hvor læreren dissekerer et øje (Øvelse 4). Model af øjet inddrages som visuel fremstilling. - Eleverne skal undersøge deres pupil (Øvelse 5) - Samtale om synsfænomener fra dagligdagen herunder farveblindhed og afstandsbedømmelse (Øvelse 6) - Opsamling på øvelser

23 Uge 3 Uge 4 Uge lektion At eleverne - Iagttager, undersøger og eksperimenterer - Får kendskab til ørets opbygning - Gør erfaringer med lyd og hørelse - Får kendskab til lydens udbredelsesform (bølger og svingninger) - reflekterer over øvelserne og resultaterne lektion At eleverne - Iagttager, undersøger og eksperimenterer - får kendskab til tungens opbygning - opdager sammenhæng mellem smags-, syns- og lugtesans - reflekterer over øvelserne og resultaterne lektion At eleverne - Iagttager, undersøger og eksperimenterer - får kendskab til næsens funktion - reflekterer over øvelserne og resultaterne Nervesystem og høresans - Beskrivelse af øret - Hørelsens sammenhæng med nervesystemet - Lyd og dens udbredelsesform - Begreber: trommehinde, hørenervecelle, lydbølge, lyd er luft der svinger Nervesystem og smagssans - Beskrivelse af tunge og smagsløg - Smagssansens sammenhæng med syns- og lugtesansen - Smagssansen sammenhæng med nervesystemet - Begreber: smagszoner, surt, salt, sødt, bittert, smagsløg, smagsceller. Nervesystem og lugtesans - Beskrivelse af næsens funktion herunder sammenhæng mellem lugt og smag samt lugtesansens sammenhæng med nervesystemet - Begreber: lugtecelle, lugt og smag. - Evaluering af forløbet - Oplæg ved 10 gode spørgsmål om ørets opbygning. Figur med øret inddrages som visuel fremstilling. - Lydbølger synliggøres ved fællesforsøg (Øvelse 7) - Eleverne skal undersøge lyde og hørelse (Øvelse 8, 9) - Opsamling - Oplæg ved 10 gode spørgsmål om smagssansen - Eleverne skal eksperimentere med smagssansen (Øvelse 10) - Klassesamtale ud fra øvelsesresultaterne omkring tunge og smagsløg samt smagssansens sammenhæng med synsog lugtesans samt nervesystemet. - Eleverne skal undersøge sammenhængen imellem smag- og lugtesans (Øvelse 11) - Opsamling - Oplæg ved 10 gode spørgsmål om næsens funktion - Eleverne undersøger lugtesansen (Øvelse 12) - Opsamling - Evaluering: Begrebskort (bilag 8)

24 Øvelsesvejledning Øvelse 1: Følekasse (fællesforsøg) En elev står med hænderne nede i en kasse og føler på en ting. Eleven fortæller højt i klassen beskrivelsen af hvad han/hun mærker. De resterende i klassen skal så gætte, hvad det er. Et delmål med denne øvelse er, at eleverne skal lære at beskrive og formidle, det som han/hun kan føle, til de andre i klassen. Øvelse 2: Følekasser Eleverne vil uden at skulle se noget føle sig frem og gætte, hvad materialet er (bilag 1). Øvelse 3: Blinde-byg Eleverne arbejder parvis. Der bygges med klodser (lego eller duplo). Den ene bygger en figur, mens den anden har bind for øjnene. Efterfølgende skal den med bind for øjnene føle på den byggede figur og herefter bygge en mage til (bilag 2). Øvelse 4: Dissektion af øje (fællesøvelse) Læreren dissekerer et øje foran klassen, imens der samtales om øjets opbygning og funktion. Eleverne vil herved få et synligt billede af, hvordan et øje er bygget op. Til at give et yderligere billede af øjets opbygning vil en model af øjet blive inddraget. Øvelse 5: Undersøgelse af pupillen Eleverne sidder parvis og lyser på skift mod hinandens øjne. De skal nu finde pupillen, og se hvad der sker med den, når der er meget lys, og når der er lidt lys (bilag 3). Øvelse 6: Afstandsbedømmelse Eleverne skal bruge deres øjne til at vurdere afstanden mellem to blyanter. Første del af øvelsen foregår enkeltvis, hvor en elev sidder med en blyant i hver hånd og med åbne øjne. Eleven skal så prøve at få blyanterne til at ramme hinanden. Efterfølgende skal han/hun prøve med det ene øje lukket og herefter med det andet øje lukket. Anden del af øvelsen udføres parvis. Det samme som ovenfor, men eleverne sidder overfor hinanden med hver deres blyant. 24

25 Øvelse 7: Gør lyden synlig (fællesforsøg) Forsøget går ud på, at eleverne får en forståelse for at lyd er svingninger. Forsøget består af to øvelser. A: Læreren fortæller lidt om stemmegaflen og undersøger den ved at slå den an og sætter den forskellige steder, som eksempelvis i vand, således at eleverne kan se vibrationerne fra stemmegaflen som små bølger i vandet. Eleverne skal senere selv undersøge og eksperimentere med stemmegaflen. B: Læreren tænder et stearinlys, og stiller det på et bord. Der slås på en tamburin lidt væk fra lyset. Flammen på lyset vil slå et lille slag, når lydbølgen rammer den. Øvelse 8: Lyt med slange Eleverne arbejder parvis. Forsøget går ud på, at undersøge hvor god eleven er til at bestemme, om der slås på højre eller venstre side af gummislangen, samt hvor tæt på midten personen kan bestemme, at der slås. Der slås lidt til højre eller lidt til venstre på slangen, og eleven skal så gætte hvilken side, der slås på. Det øre, som er tættest på, hvor der slås, modtager lyden først. Herved undersøges lydens retning. Derudover undersøges hvor tæt på midten eleven kan komme, før det bliver for svært at høre, hvilken side lyden kommer fra. Jo tættere der bliver slået på midten, des sværere er det at finde ud af, om lyden kommer fra højre eller venstre. I realiteten omhandler forsøget lydens hastighed, men eleverne skal på dette klassetrin ikke forstå dette. Dog kan det præsenteres for dem, at lyden breder sig med en bestemt hastighed (bilag 4). Øvelse 9: Dåsetelefon Aktiviteten går ud på at eleverne skal bygge deres egen dåsetelefon og herudfra undersøge lydens vej fra den ene til den anden dåse. Dåsen fungerer som en tragt, når der tales ind i den. Dåsens bund sættes i svingninger, som forplanter sig i snoren videre til den anden dåse. Den anden dåses bund bliver da sat i svingninger og virker som en højtaler, således at man kan høre, hvad der bliver sagt i den anden ende (bilag 5). Øvelse 10: Tungens smagsløg Forsøget går ud på at eleverne skal finde tungens fire smagszoner ved at smage på noget sødt, surt, bittert og salt og herefter indtegne stederne på en tegning af tungen (bilag 6). 25

26 Øvelse 11: Kan du gætte, hvad det er? Forsøget går ud på at eleverne med en klemme for næsen og lukkede øjne skal smage på nogle madvarer, som har nogenlunde samme konsistens og så gætte, hvad det er, som de smager på. Efterfølgende kan eleverne smage på madvarerne uden en klemme for næsen. Tanken er, at eleverne opdager, at der er en sammenhæng imellem smags- og lugtesansen, og at næsen spiller en rolle i vores smagsoplevelser (bilag 7). Øvelse 12: Lugte Memory Øvelsen går ud på at finde dufte, som parvis er ens. Forskellige glas med dufte står blandet, og eleverne skal nu skiftevis dufte til to glas, ligesom når de spiller vendespil (memory). De får et stik, når de har fundet to glas med samme duft. Eleverne er selv med til at lave spillet, i og med at de forinden spillets start, selv skal være med til hver især at udvælge nogle dufte til glassene. Når spillet er slut, skal eleverne hver især gætte, hvilke lugte deres stik er og skrive det ned. 26

27 Bilag 1 Følekasser Det skal du bruge: Kasser med forskellige ting i 1. Put hænderne i kassen og føl på tingene 2. Tegn det du tror, der er i følekasserne. 27

28 Bilag 2 Blinde-byg Det skal du bruge: o Duplo el.legoklodser 1. I skal være sammen to og to 2. Den ene får bind for øjnene 3. Den anden bygger en figur med klodserne 4. Nu skal den med bind for øjnene føler på figuren og bygge en mage til. 5. Tag bindet af. 6. Tegn figuren nederst på papiret. 7. Bagefter bytter I og gør det samme. 28

29 Bilag 3 Undersøg pupillen Det skal du bruge: Lommelygte o Arbejd to og to. o Lys på skift mod hinandens øjne. o Lys med siden til, så I ikke blænder hinanden. Hvad sker der med pupillen, når der er meget lys? Tegn eller skriv. Hvad sker der med pupillen, når der er lidt lys? Tegn eller skriv. 29

30 Bilag 4 30

31 Bilag 5 Dåsetelefon Det skal du bruge: 2 dåser med et hul i hver meter sejlgarn 31

32 Bilag 6 Tungens smagsløg Det skal du bruge: 1 teske sukker opløst i et glas vand 1 teske salt opløst i et glas vand Citronsaft Te Vatpinde Hvor på tungen kan du smage det søde, det sure, det salte, det bitre? Tegn det på tegningen. 32

33 Bilag 7 Kan du gætte, hvad det er? Det skal du bruge: Agurk og melon Kartoffel og æble Cornflakes og chips Tegn det som I smager på. Sæt + ved dem I gætter rigtigt og ved dem I gætter forkert. 33

34 Bilag 8 Evaluering begrebskort Nedenfor er vist et eksempel på nogle begreber, som et begrebskort vil kunne indeholde. Eleverne skal side parvis og placere begreberne i forhold til hinanden og forbinde dem med streger. Læreren kan på denne måde få indblik i elevernes tankegang og sammenhængsforståelse både igennem diskussionen i gruppen, men også i deres efterfølgende fremlæggelse. Linse Nervecelle Pupil Bølger Sødt Hjerne Lugt Surt Smag Trommehinde Bittert Salt Smagsløg 34

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Natur og teknik

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Underviser: Torben Rosenørn Lektor Center for Design, Læring og Innovation Aalborg Universitet Esbjerg Jeg er uddannet civilingeniør i Kemi og har

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Forord til videnskabsfag 3.-5. klasse.

Forord til videnskabsfag 3.-5. klasse. Forord til videnskabsfag 3.-5. klasse. Målet med faget Grundlag for undervisningen for geografi, biologi og fysik/kemi i udskolingen At eleverne med udgangspunkt i deres egen omverden, udvikler praktiske

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Lokale Læseplan for Natur/teknik

Lokale Læseplan for Natur/teknik Taarbæk Skoles Lokale Læseplan for Natur/teknik Udarbejdet 2014 Forord Denne læseplan for Natur/teknik er udarbejdet i forbindelse med udviklingsarbejdet af Taarbæk Skoles Naturfaglige profil. Taarbæk

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Kuglen triller. Hej med dig!

Kuglen triller. Hej med dig! Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger!

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger! Elevguide Hvad er ideen? Jeres klasse deltager i Naturfagsmaraton(NFM), som er et natur/teknik-undervisningsforløb. Det afsluttes med, at alle klasser, der deltager i Naturfagsmaraton, mødes til en konkurrence

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15

Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15 Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Grundskole. Livets kemi. Viden

Grundskole. Livets kemi. Viden Livets kemi Lærervejledning Baggrund: Ost menes at stamme fra Europa og kan dateres helt tilbage til 8000 år F.Kr. Måske fik vi idéen til at fremstille ost fra slagtede kalves løbemaver, som indeholdt

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vuc Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk...

Læs mere

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole År 1 Uge 33-40 Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet Landbrug Kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb Redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling Beskrive

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Natur og Teknik. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Natur og Teknik. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Natur og Teknik Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Undervisningsforløb om plast:

Undervisningsforløb om plast: Øvelsesvejledning samt en plan for et uv-forløb om plast. Desuden er der en prøve, som mine elever har udarbejdet og en elevs forsøg på at lave et flow-chart over analysen i WOW - DetEtPlast. Det skal

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for! fysik-kemi!

Undervisningsplan med slut- og delmål for! fysik-kemi! Undervisningsplan med slut- og delmål for fysik-kemi Fagets udvikling Formål Formålet for undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden, oplevelser og indsigt om fysiske og kemiske forhold.

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15

Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15 Årsplan i natur/teknik for 4. klasse, 2014/15 Uge Faglige mål/tema 33- Om transport 34 35-38 39-41 Om åen. Om byen byen i fugleperspektiv, bykort, boliger, industri, handel. Formål Aktiviteter Øvrige mål

Læs mere

Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3

Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3 Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Emneoversigt... 3 Geografi/biologi:... 6 Beskrivelse... 6 Mulig emneoversigt:...

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Færdigheder i faget natur/teknik

Færdigheder i faget natur/teknik Kapitel 4 Færdigheder i faget natur/teknik - hvad siger Fælles Mål 2009? Peter Norrild I august 2009 trådte nye mål (Fælles Mål 2009) i kraft for alle fag i folkeskolen. Dette kapitel ser nærmere på beskrivelsen

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere