Baggrundsdokument. for Svanemærkning af Tømidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsdokument. for Svanemærkning af Tømidler"

Transkript

1 Baggrundsdokument for Svanemærkning af Tømidler Baggrundsdokument til version 2.0 til kriteriedokument 18. marts 2009

2

3 Baggrunden for en fælles nordisk miljømærkning Nordisk Ministerråd besluttede i 1989 at indføre en frivillig og positiv miljømærkning i Norden. Virksomheden ledes af Nordisk Miljømærkenævn, der bl.a. træffer beslutning om, hvilke produktgrupper der kan miljømærkes og kriteriernes endelige udformning. Hvert land har et sekretariat og en styrelse/et nævn, der er ansvarlige for arbejdet. Målet med miljømærkning er at vejlede forbrugerne om de produkter, der er mindre miljøbelastende end andre sammenlignelige produkter. Miljømærkning skal stimulere en produktudvikling, der tager hensyn til miljøet og sigter mod et bæredygtigt samfund. Nordisk Miljømærkning har påtaget sig at følge ISO-standarden 14024, Miljømærkning og miljøvaredeklarationer type I miljømærkning Principper og procedurer. Valg af produktgrupper, miljø- og funktionskrav stemmer overens med mål, principper, praksis og krav i denne standard. ISO14024 stiller bl.a. krav om, at kriterierne er objektive og forsvarlige, at der findes metoder til verificering samt at interessenter har mulighed for at deltage, og at deres synspunkter tages i betragtning. Kriterierne fastsættes efter en bedømmelse af miljøbelastningen gennem hele produkternes livscyklus. I kriterierne stilles der krav til de miljøbelastende faktorer, der kan reduceres ved hjælp af miljømærkning. Alle produkter, både varer og tjenester, der opfylder kravene, får efter godkendt ansøgning licens til at anvende miljømærket. Ny viden og udvikling medfører, at kriterierne regelmæssigt revideres. Reviderede kriterier præsenteres som regel et år før gyldighedstidens udløb. I gyldighedstiden kan der ske mindre ændringer. Ændringer inden for gyldighedstiden og forlængelser medfører normalt ingen omvurdering af licenser. Ansøgningsgebyret skal betales når ansøgningen indsendes. Dertil kommer et årligt gebyr, der baseres på produktets omsætning. Danmark: Miljømærkesekretariatet Dansk Standard Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Tlf Fax Finland: SFS-Miljömärkning Pb 116 FIN HELSINKI tlf.: fax: Norge: Stiftelsen Miljømerking i Norge Kr. Augusts gt. 5 NO-0164 OSLO tlf: fax: Island: Norræn Umhverfismerking á Íslandi Umhverfisstofnun Sudurlandsbraut 24 IS-108 REYKJAVIK Tel: Fax: Hjemmeside: Sverige: SIS Miljömärkning AB S STOCKHOLM tlf: fax:

4

5 Svanemærkning af Tømidler Side 1 Sammenfatning 1 2 Indledning Produktgruppeafgrænsning og definitioner Kriteriedokumentets gyldighedstid 2 3 Marked for miljøvenlige tømidler Andre miljøordninger for tømidler Svanemærkets berettigelse 3 4 Markedsoversigt for tømidler generelt 3 5 Miljøpåvirkning fra produktion og anvendelse af tømidler 5 6 Baggrund for stillede krav og kriterier Information om produktet Klassificering af produktet Biologisk nedbrydelighed Iltforbrug ph Kemikalier Økotoksicitet Chlorid Tungmetaller Næringsstoffer Korrosion Effektivitet Brugsanvisning Myndighedskrav Miljø- og kvalitetssikring Markedsføring 13 7 Fremtidige kriterier 13 8 Referencer 13

6

7 Nordisk Miljømærkning Side 1 (14) 1 Sammenfatning Dette dokument redegør for baggrunden for miljøkrav (kriterier) ved miljømærkning af tømidler [1] med det nordiske miljømærke Svanemærket. Dokumentet motiverer og begrunder Nordisk Miljømærknings kriterier overfor ansøgere, forbrugere og interesseorganisationer. Dokumentet indeholder begrundelser for revision af produktgruppen og kriterier i forhold til miljømål i Nordisk Miljømærknings Miljøfilosofi [2] og strategi for Nordisk Miljømærkning [3]. Det drejer sig primært om mål for: reduktion i anvendelse og udledning af miljø- og sundhedsfarlig kemi minimering af iltforbrugende stoffer til overfladevand lav korrosionseffekt god kvalitet korrekt anvendelse Kriterierne begrundes også med de potentielle miljøgevinster der er ved miljømærkning af tømidler og hvordan kravene kan kontrolleres og dokumenteres. Baggrundsdokumentet behandler også krav til miljø- og kvalitetsstyring i produktionen af tømidler og diskuterer kravene i forhold til miljømærkningens mål. Dette baggrundsdokument diskuterer også mulige fremtidige kriterier for miljømærkning af tømidler. Revisionsarbejdet ved kriterieudvikling for miljømærkning af tømidler har fundet sted under dansk ledelse fra marts Deltagere i kriterieudviklingen har været: Sekretariatsgruppen: Kirsi Auranmaa, SFS-Miljömärkning, Finland Lise Sunsby og Anne Kristine Feltman, Stiftelsen Miljømerkning, Norge Leif Düring, SIS Miljömärkning AB, Sverige Karen Dahl Jensen, Miljømærkesekretariatet, Danmark Kristian Dammand Nielsen, Miljømærkesekretariatet, Danmark (projektleder) Desuden har udvalgte eksperter, relevante virksomheder og andre interessenter kommenteret og rådgivet undervejs. Kriteriedokument og baggrundsdokument har været til en 60 dages høring i efteråret Kriteriedokumentet for miljømærkning af tømidler vil ved obligatoriske krav til miljøforhold, kvalitet og miljøstyring, tilbyde en producent muligheden for at arbejde systematisk med miljøforbedringer på de områder, som er beskrevet i kapitel 4 og 5. Producenter af tømidler, som efterlever kravene i kriteriedokumentet, kan søge om licens til svanemærket på deres produkter.

8 Side 2 (14) Nordisk Miljømærkning 2 Indledning 2.1 Produktgruppeafgrænsning og definitioner Svanemærket kan gives til tømidler, som anvendes med det formål at fjerne is og sne på flade arealer, hindre ny isdannelse eller at opretholde friktion på for eksempel veje og baneanlæg i lufthavne. Tømidlerne kan både være på fast form (granulat) eller flydende (væske). De mest anvendte faste tømidler er chlorid salte (NaCl og CaCl 2 ), natrium formiat og natrium acetat. De mest anvendte flydende tømidler er CMA (Calcium Magnesium Acetat) og opløsninger af glycol, urea, kalium formiat og kalium acetat. Chlorid salte kan ikke svanemærkes, da indholdet af chlorid-ion ligger langt over den fastsatte grænseværdi i kriteriedokumentet på højst 1 vægt-procent. Urea kan ikke svanemærkes, da indholdet af N overstiger grænseværdien på 1 vægtprocent. Glycol kan heller ikke svanemærkes, da iltforbruget er for højt i forhold til den fastsatte grænseværdi. Sand og grus kan ikke svanemærkes. Der er flere årsager hertil, og de er som følger: En fortsat reduktion i undergrundens naturgrus kan give problemer for grundvandets kvalitet, da naturgrus virker som filter for urenheder [9]. Udvinding af grus fra bjerge kan være ødelæggende for naturområder, som ønskes bevaret til kommende generationer. Ved placering af grus og sand afgives partikler til luften, som kan medføre luftvejssygdomme hos mennesker [10]. Forskellen på sand og grus findes i partikelstørrelsen. Sand har en partikelstørrelse på 0,2-2 mm, og grus har en partikelstørrelse på 2-20 mm. Naturgrus (og natursand) findes naturligt i undergrunden, mens andre former for grus og sand skal udvindes af stenarter (f.eks. fra bjerge) ved knusning. 2.2 Kriteriedokumentets gyldighedstid Kriteriedokumentet er gyldigt i 5 år. Årsagen til dette er dels, at der er tale om et kriteriedokument, som er afprøvet og fundet velfungerende), og dels, at det ikke virker som om, at der er høj hastighed på nyudviklinger indenfor denne branche. 3 Marked for miljøvenlige tømidler 3.1 Andre miljøordninger for tømidler

9 Nordisk Miljømærkning Side 3 (14) Hverken i Danmark, Norge, Sverige, Finland eller Island er der tilsyneladende konkurrerende miljømærkning for Svanens miljømærkning af tømidler. Der findes enkelte tømidler på markedet i Danmark, som benævnes grønne eller miljøvenlige, men der er ikke dokumentation for dette. I Tyskland og Canada er enkelte produkter miljømærket med henholdsvis Der Blaue Engel og Environmental Choice Program. Det er miljømærker, som ligner reglerne i Svanemærket meget. 3.2 Svanemærkets berettigelse I mange år har man primært anvendt tømidler baseret på chlorider (for eksempel NaCl) og organiske produkter med et højt iltforbrug (for eksempel urea). Begge metoder har påført miljø og omgivelser store skader (se kapitel 5). I de seneste år er nye tømidler kommet til som et resultat af en voksende bevidsthed om de skader, som er beskrevet i kapitel 5 og 6. De nye produkter er fortrinsvis baseret på formiater og acetater. Undersøgelser viser [4,6], at formiater og acetater er meget mere skånsomme overfor miljøet end de tidligere anvendte produkter. De er desværre også dyrere, hvilket er årsagen til, at de endnu kun anvendes få steder. Der er tale om lufthavne, broer, enkelte kommuner og private arealer. Formålet med svanemærkning af tømidler er at styre forbruget over mod midler, som har mindst mulig negative effekter på det ydre miljø. Derfor er det naturligt for Nordisk Miljømærkning at kunne tildele de nye produkter et Svanemærke. Set i et miljømæssigt perspektiv, er det muligt for producenter og brugere at få viden om den klare forskel, der er mellem anvendelsen af de forskellige produkter. I kriteriedokumentet for svanemærkning af tømidler er virkningen af tømidlerne i det ydre miljø, vurderet som de mest miljømæssige betydningsfulde set ud fra et livscyklusperspektiv. Derfor fokuserer kriteriedokumentet primært på selve produktet i forhold til produktionen af produktet. 4 Markedsoversigt for tømidler generelt Danmark: I 1999 blev der i Danmark anvendt ton salt til fjernelse af is og sne på de danske veje, fortrinsvis NaCl. I gennemsnit saltes der 75 gange i løbet af en vinter. Der er km offentlig vej i Danmark. Det svarer til lidt over 1 kg pr m 2.. Vejsalt koster ca. 350,- Dkr pr ton, hvilket svarer til at der i 1999 blev brugt mere end 130 millioner Dkr på indkøb af vejsalt [7]. Mere miljøvenlige produkter, som i dag kan svanemærkes, anvendes indtil videre stort set kun på broanlæg og i lufthavne. Her har der tidligere været store korrosionsskader på grund af vejsalten, og det ønsker man fremover at undgå.

10 Side 4 (14) Nordisk Miljømærkning I dag er de svanemærkede produkter stadig dyrere end vejsalt, men der er sket en reducering i prisen i forhold til tidligere, hvor vejsalt var gange billigere. Det betyder, at mange nu overvejer (inklusiv vejdirektoratet) at anvende de mere miljøvenlige produkter ikke kun til specialanlæg som lufthavne og broer, men også generelt til vejanlæg, parkeringspladser og parkanlæg. Norge: I Norge anvendes ca ton chlorid-holdige tømidler pr. år på vejene, det meste NaCl. Brugen af tømidler varierer i Norge. Som princip skal stærkt trafikerede hovedveje holdes isfrie. På disse veje bruges NaCl. Forbruget varierer (5-40 g/m 2 ) afhængigt af temperatur og vejrforhold. Foruden NaCl bruges primært sand og grus til kommunale veje, parker og gangstier. CMA (Calcium Magnesium Acetat) bruges kun på steder, som skal være isfrie (trapper, indgangspartier, ramper og lignende). Tømidler til vejsektoren bliver købt ind centralt. Det gennemsnitlige årsforbrug af tømidler i lufthavne i Norge er ca ton. I 1997/98 blev der i lufthavne i Norge brugt 570 ton urea, 480 ton acetater og 20 ton formiater. I 1998/99 var forbruget af urea uændret, mens forbruget af formiater var 100 ton. Fra og med vintersæsonen 1999/2000 har Luftfartsverket indstillet brugen af urea, og nøjes med at bruge formiat-baserede tømidler. I de militære lufthavne anvendes 1500 ton/år, hvoraf 1000 ton er urea. Der forventes også her en større overgang til formiater. I dag produceres ton tømidler baseret på formiat i Norge. Finland: Anvendelsen af forskellige tømidler i Finland 2001: Chlorider (NaCl + CaCl 2 ) Veje som kommunerne har ansvaret for 1 Lufthavne i alt 2 Veje, som vedligeholdes af Vejforvaltningen ( km) Helsinki- Vantaa Lufthavn 2 Totalt t t t Acetater t 450 t 862 t Formiater 114 t t Urea t t 1 ) Opgivet af producenten. 2 ) Vintersæson Yderligere anvender ejendomme årligt ca. 10 ton af forskellige tømidler (urea, acetater og formiater). Sverige: Kommuneforbundet i Sverige, som er samordningsorganisation for alle kommuner i Sverige siger, at tømidler sker med grus, chlorid-holdige produkter og i meget lille omfang med sand. I 2001 anvendte de svenske kommuner ton NaCl til isbekæmpning. Vejværket som har ansvaret for alle offentlige veje anvendte ton i år 2001.

11 Nordisk Miljømærkning Side 5 (14) I Stockholm kommune har man som mål at anvende de mere miljøvenlige alternativer til de chlorid-holdige tømidler. Man må dog også tage hensyn til det økonomiske aspekt og indtil videre er chlorid-holdige produkter de billigste. Data fra Luftfartsverket i Sverige viser, at der i 2001 blev anvendt ton acetat og 226 ton urea i svenske lufthavne. Det er en fremgang fra 1998 i brugen af acetatbaserede produkter (1140 ton) og en tilbagegang for brugen af urea (293 ton i 1998). Dette skal også ses i sammenhæng med, at vejrforholdene var forskellige i 1998 og Chlorid holdige produkter anvendes ikke. Siden sæsonen2002/2003 har formiat været anvendt i flere svenske lufthavne i stedet for acetat. 5 Miljøpåvirkning fra produktion og anvendelse af tømidler Tømidlers negative påvirkninger af miljøet varierer i forhold til type tømiddel og brugsarealets beskaffenhed, trafikintensiteten, topografi, klima-/vejrforhold og det omgivende miljø ved anvendelsesstedet. Der er ikke nødvendigvis en lineær sammenhæng mellem forbrugsmængde og negative effekter. Naturen har en tålegrænse for hvor store mængder tømiddel, som kan tilføres før eventuelle skader opstår. Tålegrænsen er afhængig af type tømiddel og de lokale miljøforhold. Skader på jord og vegetation Flere undersøgelser viser, at tømidler kan have negative effekter på jord og vegetation [5,7]. I mange tilfælde kan saltning med chlorid-holdige tømidler (for eksempel NaCl) medføre betydelige skader. Saltskader langs veje, som følge af vintervejsalting, er godt dokumenteret og har vært kendt i flere tiår [5,7]. Skader langs veje omfatter både skader, som følge af direkte besprøjtning med vejsalte og skader, som følge af optagelse gennem træer og planters rødder. Skader som skyldes direkte besprøjtning findes indtil 10 meter fra vejen, mens skader som skyldes optagelse gennem rødder, kan optræde i betydelig større afstand fra vejen. Påvirkningen er fortrinsvis af akut karakter og giver skader på blade og nåle. Langsigtede effekter i form af ændringer i jordstruktur og næringsindhold kan også forekomme. Skader på vand og grundvand Feltstudier har vist, at koncentrationen af chloridioner og natriumioner i grundvandet nær veje, er steget ved vejsaltning med NaCl [5,7]. Stigningen i koncentrationen er stærkt afhængig af de lokale forhold og omfanget af saltningen. I visse tilfælde kan vejsaltning med NaCl betyde, at grundvandet ikke kan anvendes til drikkevandsforsyning. Anvendelse af tømidler baseret på organiske forbindelser kan resultere i iltfattige forhold i vandmiljøer på grund af højt iltforbrug under nedbrydning. For eksempel har urea et højt iltforbrug under nedbrydning, som skyldes et højt indhold af nitrogen. For store mængder af for eksempel nitrogen i nærliggende vandmiljøer (eutrofiering) er et almindeligt problem knyttet til brugen af urea. Skader på dyreliv

12 Side 6 (14) Nordisk Miljømærkning Resultater fra undersøgelser over skader på dyreliv viser, at tømidler indeholdende chlorid-ion er giftige overfor mindre pattedyr og fugle. Desuden tiltrækker saltholdige tømidler både større og mindre dyr, som har brug for tilskud af salt i deres føde, fordi den ofte ikke er saltholdig nok. Det giver mange dødsulykker på veje i USA og Canada. Acetater kan have en mindre giftig virkning på små dyr [8]. Formiater er så vidt vides ikke undersøgt. Korrosionsskader og frostskader Korrosionsskader som følge af vejsaltning med NaCl er omfattende [4,5,6,7]. Skaderne omfatter både korrosion på biler, broer og huse og nær veje, hvor der saltes. Skaderne omfatter også frostskader på beton. Tømidler baseret på chlorid er generelt mere korrosive og tærende på beton end andre midler. Korrosion indebærer blandt andet, at biler og andre køretøjer får kortere levetid, så produktionen og tilhørende miljøbelastninger stiger. 6 Baggrund for stillede krav og kriterier I det følgende er udvalgte indsatsområder beskrevet på basis af miljørelevansen ved det enkelte indsatsområde (R) og muligheden for at kunne opnå en miljøforbedring på området (P). Sidst er det beskrevet, hvordan det vurderes muligt for Nordisk Miljømærkning, at kunne motivere til en miljøforbedring på området ved at medtage krav i kriteriedokumentet for Svanemærkning af tømidler (S). R, P og S står for Relevans, Potentiale og Styrbarhed. Vigtige principper i arbejdet med kriterieudviklingen ved denne revision har været, at der skal være så lidt administration som muligt ved virksomhedens ansøgning og vedligeholdelse af svanemærket. Derfor er kravene i kriteriedokumentet reduceret til et absolut minimum, hvor kun de væsentlige kriterier, der har høj miljørelevans (R), Potentiale (P) og Styrbarhed (S) er medtaget. Derved er det sikret, at det er praktisk muligt for virksomhederne at opnå svanemærket til deres tømidler. Samtidig er der også vished for, at når en virksomhed søger om at få svanemærket til tømidler, medfører det et kraftigt fald i produktionens samlede negative påvirkning af miljøet. På baggrund af arbejdet i sekretariatsgruppen, kontakter til eksperter i branchen og litteraturstudier, stiller Nordisk Miljømærkning krav til følgende indsatsområder: Detaljeret information skal oplyses om tømiddel og kemi i produktet. Produktet skal være let nedbrydeligt og have et lavt iltforbrug. Produktets øko-toksicitet skal være lav. Produktet skal have et lavt indhold af chlorid, tungmetaller og næringsstoffer (N og P) og en reguleret ph. Produktet skal efterleve fastsatte krav til funktion og brugsanvisning.

13 Nordisk Miljømærkning Side 7 (14) 6.1 Information om produktet Det er vigtigt for Nordisk Miljømærkning at have et indgående kendskab til svanemærkede tømidler. Uden kendskab hertil er det ikke muligt at vurdere, hvilke kriterier der er relevante, og hvilke krav der skal stilles til produktet. Derfor ønsker Nordisk Miljømærkning oplyst følgende: Varemærke/handelsnavn. I hvilke lande og fra hvilke salgssteder produkterne forventes solgt. Produkternes forventede årlige salg (i omsætning og vægt) i hvert nordisk land. I hvilke indpakningsstørrelser produkterne forventes solgt (fx 2 liter, 5 kg eller i større mængder). Beskrivelse af produktet (fx granulat eller væske). Nordisk Miljømærkning vil gerne kunne hjælpe med til at informere om og markedsføre de svanemærkede produkter. Derfor det er vigtigt at oplyse varemærke/handelsnavn og hvor og af hvem produkterne sælges. 6.2 Klassificering af produktet Da mange tømidler er direkte skadelige for både miljø og sundhed [4,5,6,7] er det vigtigt at stille krav til klassificeringen af produktet (R), som viser, i hvilken grad produktet er skadeligt. Derved kan produkter, som har en klassificering som for eksempel giftigt og sundhedsskadeligt udelukkes, og det er indsat som kriterium i svanemærkning af tømidler. 6.3 Biologisk nedbrydelighed Tømidlets nedbrydelighed har betydning for, i hvor lang tid det påvirker miljøet. Alle almindeligt anvendte tømidler har en skadelig virkning (stor eller lille), hvis de befinder sig i et sårbart miljø for længe. For at undgå dette er der stillet krav til nedbrydeligheden af produktet i dette kriteriedokument. 6.4 Iltforbrug Alle organiske produkter har et iltforbrug, som kan være skadeligt for miljøet, idet økosystemets balance kan forrykkes kraftigt i iltfattige betingelser. Et eksempel på dette er vandmiljøer, der udsættes for en overbelastning af organiske stoffer. Ilten i vandet bruges til at nedbryde de organiske stoffer, og miljøet bliver iltfattigt, så dyr højere oppe i fødekæden (krebsdyr, fisk o.a.) dør. Derved opstår en ubalance i økosystemet, som også er til skade for mennesker. Det er muligt at sætte en grænseværdi for, hvor meget iltforbrug et produkt må afstedkomme. Nordisk Miljømærkning har sat krav til at iltforbruget for tømidler skal være mindre end 5 g O 2 /m 2 ved anbefa-

14 Side 8 (14) Nordisk Miljømærkning let dosering for 5 ºC. Kravet betyder at produkter, der kræver et højt iltforbrug, ikke kan Svanemærkes. 6.5 ph I denne version af kriteriedokumentet for tømidler er krav til ph taget bort. Det skyldes ikke, at Nordisk Miljømærkning finder dette punkt irrelevant, men at det nu er dækket andre steder i kriteriedokumentet. En lav eller høj ph-værdi kan være til skade for miljø, mennesker og bygningsanlæg. I kriteriedokumentets punkt 4.2 er der krav til, at et svanemærket tømiddel ikke må klassificeres som ætsende. Samtidig er der krav til tømidlets korrosivitet i punkt 4.11 og krav til sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde med tømidler i punkt På den måde har kriteriedokumentet fortsat krav til at minimere potentielle skader på miljø, mennesker og bygningsanlæg forårsaget af et tømiddels ph-værdi. 6.6 Kemikalier For at kunne sikre, at der ikke findes miljø- og sundhedsskadelige ingredienser i et tømiddel, stilles der krav til detaljerede oplysninger om alle stoffer i produktet. 6.7 Økotoksicitet Tømidler (og hver enkelt indholdsstof i tømidlerne) kan være giftige for organismer i miljøet og kan skade både planter og dyr. Derfor sættes der krav til, at de enkelte indholdsstoffers giftighed (toksicitet) skal være mindre end en fastsat grænseværdi ved test på alge, dafnie og fisk. Grænseværdien er fastsat efter EU s stof direktiv (67/548/EEC) med gældende tilpasninger. Der er ikke fastsat krav til test på dyr der lever på landjorden (terrestriske dyr), da sådanne tests (på rotte) indgår i klassificeringen under punkt 6.2, og derved allerede er medtaget. Eksempel på hvordan værdien for økotoksicitet findes: Recept for tømidlet: Handelsnavn Kemisk navn Cas-nr. Funktion % indhold % vandindhold % aktivt indhold A A B B - - 0,1 50 0,05 C C - - 0, ,005 D D E E - - 1, ,67 Vand

15 Nordisk Miljømærkning Side 9 (14) Databladsoplysninger om ingredienserne. A: LC50 (fisk) og EC50 (dafnier) > 1000 mg/l (let nedbrydelig) B: LC50 (fisk): 250 mg/l EC50 (dafnier): 75 mg/l IC50 (alger): 47 mg/ (ikke let nedbrydelig) C: LC50 (fisk) og IC50 (alger) < 1mg/l (let nedbrydelig) D: EC 50 (dafnier): 55 mg/l (let nedbrydelig) E: LC50 (fisk): 250 mg/l EC50 (dafnier): 500 mg/l IC50 (alger): 500 mg/l (ikke let nedbrydelig) Overholder tømidlet kravet til økotokcisitet?: Ingrediens A: Toksicitet ligger langt over kravniveauet, og tømidlet overholder fint kravet. Ingrediens B: Worst case toksicitetsværdi er 47 mg/l. Dette ligger inden for mg/l. Dermed skal det kontrolleres om dette ingrediens er let nedbrydeligt eller har log Pow under 3. Ingrediens B er ifølge databladsoplysninger ikke let nedbrydeligt. Dermed klarer ingrediens B ikke kravet til økotoksicitet. Ingrediens B er tilsat med 0,1 vægt% og dermed overholdes reglen om at max 0,1% af et enkeltstof ikke må klare kravet. Dermed lever tømidlet stadig op til kravene Ingrediens C: Har toksicitet under 1 mg/l og klarer dermed ikke kravet for økotoksicitet. Ingrediens C er tilsat med 0,005 vægt % og dermed overholdes reglen om at max 0,1% af et enkeltstof ikke må klare kravet. Da ingrediens B heller ikke klarede kravet om økotoksicitet, skal de to ingredienser summes: B + C: 0,1 + 0,05 % = 0,15% Dette er under grænsen af det samlede indhold af stoffer, som ikke klarer kravet til Økotoksicitet. Det må maksimalt være 0,2% af det samlede tømiddel. Dermed lever tømidlet stadig op til kravet til økotoksicitet. Ingrediens D: Har toksicitet på 55 mg/l, hvilket ligger mellem mg/l. Dermed Skal det kontrolleres om dette ingrediens er biologisk nedbrydeligt eller har log Pow under 3. Ifølge databladsoplysningerne er ingrediens D let biologisk nedbrydeligt. Derfor klarer dette ingrediens kravet til toksicitet.

16 Side 10 (14) Nordisk Miljømærkning Dermed lever tømidlet stadig op til kravet til økotoksicitet. Ingrediens E: Alle angivne toksicitetsværdier ligger over 100 mg/l, og derfor opfylder dette ingrediens kravet til økotoksicitet. Samlet overholder tømidlet alle kravene om økotoksicitet. Andre forholdsregler: Hvis oplysningerne om toksicitet, bionedbrydelighed eller log Pow ikke findes i produktbeskrivelsen eller sikkerhedsdatabladet for produktet, skal oplysningerne findes i litteraturen eller via testresultater. Hvis oplysninger findes om toksicitet for det aktive stof i et ingrediens, skal den %- vise mængde af det aktive stof bruges som vurderingsgrundlag. Eks: Ingrediens F har et vandindhold på 80%, og indeholder det aktive stof f i de resterende 20%. Da der ikke findes toksicitetsdata for hele ingrediens F finder ansøger andre oplysninger. I litteraturen kan man læse, at det aktive stof f har en LD50 (fisk) på 75 mg/l, og at det ikke er biologisk let nedbrydeligt. Dermed lever det aktive stof f ikke op til kravet om økotokcicitet, og må derfor kun forekomme i 0,1% af recepten for tømidlet. Ingrediens F indgår med 0,4% i recepten, men da de fundne oplysninger om toksicitet går på det aktive stof f, skal der tages følgende hensyn: Stoffet f indgår kun med 20% i ingrediens F : Dermed er indholdet af det samlede tømiddel, som ikke kan klare kravet 0,08%, og ikke 0,4%. Dvs. 20% af 0,4% = 0,08% Dermed er indholdet af ingrediens F på under grænseværdien på 0,1%, og kravet til økotoksicitet efterleves af ingrediens F. 6.8 Chlorid Chlorid-ion i en vis koncentration er giftigt for organismer både på jord og i vand. Mange undersøgelser viser, at det er et af de største problemer ved brugen af tømidler baseret på chlorid. Derfor er der krav til at chlorid ikke må findes i svanemærkede tømidler i mere end 1 vægtprocent chlorid-ion. Det udelukker brugen af NaCl og andre almindeligt anvendte tømidler baseret på chlorid. 6.9 Tungmetaller Tungmetaller i tømidler kan stamme fra flere steder. Der kan være tale om et tilsat indhold af tungmetaller, som bestanddel i fx korrosionsinhibitorer. Der kan også være tale om et naturligt indhold i tilsatte ingredienser, som for eksempel dolomitkalk, som kan tilsættes ved produktionen af acetater. Til sidst kan der være tale om urenheder af metaller fra indersiden af metalbeholdere, som opbevarer tømidlerne. Tungmetaller kan være giftige for levende organismer i visse koncentrationer, og ophobes des-

17 Nordisk Miljømærkning Side 11 (14) uden i fedtvæv, så den skadelige virkning koncentreres og videregives i fødekæden. Indholdet af tungmetaller i tømidler er unødvendigt og muligt at kontrollere. Derfor er der strammet kraftigt op på dette krav og sat skrappe grænseværdier for indholdet i kriteriedokumentet. Grænseværdierne er sat så de nu ligger på samme niveau som lovmæssige krav i Sverige og Danmark til indhold af tungmetaller i slam, der kan spredes på marker. Desuden er grænseværdierne vurderet i forhold til indhold af tungmetaller i tømidler generelt. Metoden til analyse af tungmetaller er nøje vurderet, og efter kontakt til flere analyseinstitutter, er det valgt at henvise til ICP- eller AAS metoden, da det er de mest anvendte metoder Næringsstoffer Næringsstoffer i form af Nitrogen (N) og Fosfor (P) kan på samme vis som organiske produkter være årsag til iltmangel og forskydelse af balancen i plante- og dyresamfund. Derfor er der krav til at svanemærkede tømidler ikke må indeholde mere end 1 vægt-procent Nitrogen eller Fosfor. Det betyder, at urea (CO(NH 2 ) 2 ) ikke kan svanemærkes) Korrosion Ved anvendelse af tømidler forekommer korrosionsskader på bygningsanlæg og metalkonstruktioner. Alle tømidler forårsager en vis korrosion, men tømidler baseret på chlorider er mange gange værre end acetater og formiater, som kan svanemærkes [8]. Der er sat relativt skrappe krav til grænseværdier for korrosionen. Grænseværdierne er taget direkte fra grænseværdier i AMS 1435A [11], hvori testmetoden ASTM F483 [11] er brugt til at teste for korrosion (AMS = Aerospace Material Specification ). De samme grænseværdier bliver generelt brugt som krav, når virksomhederne har opgaver i udbud. Det er valgt at kræve tests på aluminium og stål, da vores egen undersøgelse har vist, at det er disse to metaller, der er mest udsat for den korrosive effekt, når både lufthavne, broer og veje tages med i et samlet billede Effektivitet Nordisk Miljømærkning ser en stærk sammenhæng mellem miljøforhold og kvalitet. Det er ikke nok at miljøet er i orden, når brugerne skal vælge svanemærkede tømidler, kvaliteten skal også være i orden. Det må ikke kunne fremføres, at svanemærkede tømidler er kvalitetsmæssigt dårligere end andre tømidler. Simple krav til styring af kvalitet/effektivitet kan sikre, at denne målsætning efterleves. Der synes ikke at eksistere en international standard test for tømidlers effektivitet, som generelt anvendes. Det skyldes sandsynligvis, at: 1. produkterne er meget forskellige

18 Side 12 (14) Nordisk Miljømærkning 2. de anvendes på meget forskellig vis og i varierende miljøer og klima 3. produkternes effektivitet afhænger af produkternes styrke og brugsopløsning. Den internationale standard AMS 1435A [11] for tests på tømidler har ikke et krav om en bestemt testmetode, men lader det være op til producent og bruger indbyrdes at aftale, hvor effektivt tømidlet skal være. Det Canadiske miljømærke Environmental Choice Program, anvender en henvisning til AMS 1435A [11]. Det tyske Miljømærke Der Blaue Engel har et krav om at tømidlet skal dokumenteres, at være lige så effektivt som urea. Oftest anvendes en testmetode (SHRP H-205) til måling af effektivitet ved en test af smeltekapacitet. Ansøger har mulighed for at bruge denne testmetode til at angive effektiviteten af et tømiddel. Men det kan være vanskeligt at bruge denne metode enten fordi den ikke er brugbar i forhold til et tømiddels funktion, eller fordi det kan være svært at finde et testinstitut der kan udføre testmetoden. Det er også årsagen til at et kølerum i test metoden ikke er nødvendigt for at kunne efterleve kravet. Derfor er der givet mulighed for at ansøger alternativt kan påvise effektiviteten af et tømiddel ved en tilfredshedsundersøgelse hos brugere af tømidlet Brugsanvisning For at brugeren kan opnå den mest effektive anvendelse af et tømiddel, er det vigtigt at en brugsanvisning er tilgængelig. Anvendes produktet forkert er der risiko for, at der bruges mere end nødvendigt af produktet og det er ikke til gavn for miljøet. I kriteriedokumentet er der sat krav til, at en brugsanvisning altid skal følge det svanemærkede tømiddel og at der i brugsanvisningen skal være vejledning til anvendelse og dosering. Der er også krav til oplysninger om ætsningsfare ved behandling af tømidler på granulatform. Dette krav er indsat for at sikre acceptable arbejdsforhold Myndighedskrav Alle nationale love og regler skal være opfyldt af virksomheden, for at den kan erhverve en svanemærkelicens til sine tømidler, og der må ikke være udestående med relevante myndigheder. Dette krav er sat for at sikre, at virksomheden fastholder en produktionsstandard, som er en forudsætning for at få licens til svanemærket. Der er ikke krav om dokumentation, men licensen kan inddrages, hvis en virksomhed ikke efterlever kravet Miljø- og kvalitetssikring Da det er meget vigtigt at kunne styre sine underleverandører, og processerne på de forskellige virksomheder involveret i produktionen af tømidler, er der sat krav til styringen for produktionen af svanemærkede tømidler. Der kan ske misforståelser mellem de involverede processer, der kan komme nye ansatte, der kan være ændringer i produktionen som skal godkendes af Nordisk Miljømærkning. Der kan kort sagt ske

19 Nordisk Miljømærkning Side 13 (14) mange ting, som det er godt at forberede sig på, før en egentlig produktion af svanemærkede tømidler påbegyndes. Derfor har Nordisk Miljømærkning sat krav til følgende: Det skal sikres, at reglerne i miljømærkningskriterierne efterleves Det skal sikres, at kvalitetsniveauet for de miljømærkede produkter, som indgår i licensen, holder et højt niveau Virksomheden skal redegøre for, hvordan organisationsstrukturen af den interne kvalitets- og miljøsikring er opbygget for at sikre, at miljømærkningskriterierne efterleves Virksomheden skal sørge for, at den interne kontrol koordineres gennem en kontaktperson Markedsføring Virksomheden skal beskrive, hvordan markedsføringen forventes udført, og det skal erklæres ved bilag 1, at virksomheden er bekendt med markedsføringsreglerne i Nordisk Miljømærkning. Dette krav er sat for at sikre, at der ikke opstår misforståelser hos kunder og brugere af miljømærkede tømidler. Det skal være tydeligt, hvad der miljømærket og hvorfor. 7 Fremtidige kriterier Ved kommende kriterier vil en eventuel forbedring af effektivitetskrav vurderes sammen med lavere grænseværdier for tungmetaller og næringsstoffer. 8 Referencer [1] Miljømærkning af tømidler, Nordisk Miljømærkning, kriteriedokument version 2.0. [2] Nordisk Miljömärkning: Miljöfilosofi, [3] Strategidokument for Nordisk Miljømerking , version 3. [4] Bang, S.S. & D. Johnston Environmental Effects of Sodium Aceate/Formiate Deicer, Ice Shear TM. Arch. Environ. Contam. Toxicol. 35, [5] Vejdirektoratet, Danmark Vejsalt, træer og buske. Rapport nr [6] Nystén, T. & P. Hellstén Migration of alternative de-icing chemicals in shallow aquifers. Præsentation fra Finlands Miljöcentral. [7] Miljøstyrelsen, Danmark, Vejsalt i miljøet problemets omfang. Skov Og landskab konference Vejsalt mod det 21. århundrede. [8] Colorado Department of Transportation Research Branch, The SeaCrest Group 2001, Evaluation of selected deicers based on a review of the literature. [9] Information fra Stockholm Län:

20 Side 14 (14) Nordisk Miljømærkning [10] Heikki Tervahattus Urban Dust Project. [11] Standarder AMS 1435A, AMS 1431B, ASTM F483. Scientific Material International.

Vejledning til elektronisk ansøgning

Vejledning til elektronisk ansøgning Vejledning til elektronisk ansøgning Miljømærkning Danmark er gået over til elektronisk arkivering, og derfor ønsker vi fremover at modtage materiale elektronisk både når det gælder, nye ansøgninger, fornyelser,

Læs mere

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred

Læs mere

Baggrundsdokument. for Svanemærkning af Dagligvarebutikker. Baggrundsdokument Version 1.0 Juni 2003

Baggrundsdokument. for Svanemærkning af Dagligvarebutikker. Baggrundsdokument Version 1.0 Juni 2003 Baggrundsdokument for Svanemærkning af Dagligvarebutikker Baggrundsdokument Version 1.0 Juni 2003 Baggrunden for en fælles nordisk miljømærkning Nordisk Ministerråd besluttede i 1989 at indføre en frivillig

Læs mere

NVF Island Dataopsamling/tracking og GPS-styring i Norden 11. juni 2014

NVF Island Dataopsamling/tracking og GPS-styring i Norden 11. juni 2014 NVF Island Dataopsamling/tracking og GPS-styring i Norden 11. juni 2014 Agenda Dataopsamling/tracking i vintertjenesten Baggrund Typer af dataopsamling Anvendelse Udfordringer GPS Styring Anvendelse Udfordringer

Læs mere

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi Glatførebekæmpelse miljø og økonomi - selv om det bliver varmere, skal vi stadig kunne fjerne is fra vejen ATV Vintermøde 2015 Fagsession 3 Klimatilpasning Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk 12475 StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk Indånding Deb Extra Soft Lotion Wash Mindre sandsynlig eksponeringsvej, da produktet ikke indeholder flygtige

Læs mere

Efterlevelse af retningslinjer for Type 1 miljømærker

Efterlevelse af retningslinjer for Type 1 miljømærker Efterlevelse af retningslinjer for Type 1 miljømærker Green Key ønsker at følge principper og procedure for type 1 miljømærker, som er opstillet i Dansk Standards DS/EN ISO 14.024 vedr. principper og procedure

Læs mere

Miljømærkning Danmark Dansk Standard Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Miljømærkning Danmark Dansk Standard Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Miljømærkning Danmark Dansk Standard Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Att.: Projektleder Karen Dahl Jensen Århus 29.04.2008 Svanemærkning af vinduer og yderdøre Høringsforslag af 10. marts 2008 Høringssvar

Læs mere

Information om fastsættelse af KODENUMRE

Information om fastsættelse af KODENUMRE Information om fastsættelse af KODENUMRE Siden 1982 har der for malevarer eksisteret en bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre og en tilhørende bekendtgørelse om arbejde med kodenummerede produkter.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007 Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Organisation Indkøbsafd. Miljøafdelingen Erfa-gruppe Brugergrupper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indkøbsansvarlige

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Baggrundsdokument for Miljømærkning af industrielle rengørings- og affedtningsmidler kriterieversion 2.1

Baggrundsdokument for Miljømærkning af industrielle rengørings- og affedtningsmidler kriterieversion 2.1 Baggrundsdokument for Miljømærkning af industrielle rengørings- og affedtningsmidler kriterieversion 2.1 d. 26. oktober 2005, opdateret 13. oktober 2011 Baggrunden for fælles nordisk miljømærkning Nordisk

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse.

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse. NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33

Læs mere

SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER

SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER HVORFOR ER MILJØMÆRKNING AF DAGLIGVAREBUTIKKER VIGTIGT Det giver god mening at lade sin dagligvarebutik miljømærke. Med Svanen er der ikke tale om grønvask, men

Læs mere

Fysisk Adresse Yrittäjäkatu 22

Fysisk Adresse Yrittäjäkatu 22 SIKKERHEDSDATABLAD OPLYSNINGER OM KEMISKE DATA Dato: 17.2.2005 Tidligere dato: 08.11.2002 1. BESTEMMELSE AF DET KEMISKE PRODUKT OG PRODUCENTEN, IMPORTØREN ELLER ANDET FORETAGENDE 1.1 Bestemmelse af stoffet

Læs mere

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser Der findes mange problemer i verden, men også enkle løsninger. På nogle af dem. På kontoret er det vigtigt, at arbejdsdagen kører så glat som muligt, og

Læs mere

JKS BASISKATALOG Onlineshop Koncept Service Totalløsninger

JKS BASISKATALOG Onlineshop Koncept Service Totalløsninger JKS BASISKATALOG Onlineshop Koncept Service Totalløsninger Vi samler brikkerne så det er let for dig at holde styr på rengøringen! RING 97 40 31 33 det grønne valg svanemærkede produkter i høj kvalitet

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD Deb Clear Foam Wash

SIKKERHEDSDATABLAD Deb Clear Foam Wash 6/07/2013 Erstatter dato 30/05/2013 SIKKERHEDSDATABLAD PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn Produktnr. CLR2LT, CLR250ML, CLR12LTF,

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader Emballage: 5kg papirsække Leverandør: Gyproc

Læs mere

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling AquaCoat En nyhed i overfladebehandling Her er beviset: Fantastisk holdbarhed AquaCoats helt enestående holdbarhed og evne til at beskytte mod korrosion er blevet testet igen og igen af uafhængige testinstitutter.

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD Swarfega Heavy

SIKKERHEDSDATABLAD Swarfega Heavy Revision 20/04/2011 Erstatter dato 15/02/2011 SIKKERHEDSDATABLAD PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn Produktnr. SHD1L 1.2. Relevante

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Produktnavn: Stensalt no. 2. Revisionsdato: 30. november 2010 Erstatter: 1. udgave. Leverandør: Stadsing A/S tlf.

SIKKERHEDSDATABLAD. Produktnavn: Stensalt no. 2. Revisionsdato: 30. november 2010 Erstatter: 1. udgave. Leverandør: Stadsing A/S tlf. SIKKERHEDSDATABLAD Side 1/4 Produktnavn: Stensalt no. 2 Stensalt no. 2 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN: Produktnavn: Stensalt no. 2 Varetype: Salt Varenr.: 4570 PR-nr.: Er tilmeldt,

Læs mere

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC Side 1/5 1 Identifikation af kemisk produkt og af virksomhed Anvendelsesområde: Professionel rengøring og vedligeholdelse af bygninger. Producent/Leverandør: Diversey, Teglbuen 10, 2990 Nivå (tidligere

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC Side 1/5 1 Identifikation af kemisk produkt og af virksomhed Produktnavn: TASKI TAPI SHAMPOO C2c Pr.nr.: 1775829 Anvendelsesområde: Professionel rengøring og vedligeholdelse af bygninger. Producent/Leverandør:

Læs mere

Baggrundsdokument for Miljømærkning af rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien kriterieversion 1.0

Baggrundsdokument for Miljømærkning af rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien kriterieversion 1.0 Baggrundsdokument for Miljømærkning af rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien kriterieversion 1.0 d. 2. november 2005 Side 2 af 17 Baggrunden for fælles nordisk miljømærkning Nordisk Ministerråd

Læs mere

Salg af varer med kemiske stoffer

Salg af varer med kemiske stoffer Tryksag 541-643 Nyttige links echa.europa.eu/web/guest/candidate-list-table Her får I en oversigt over stoffer på kandidatlisten. www.reachhelpdesk.dk Miljøstyrelsens REACH-helpdesk et godt sted at starte,

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger.

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af de førende nordiske virksomheder inden for byggeri og ejendomsudvikling. Med Norden som hjemmemarked arbejder NCC i hele værdikæden udvikler og opfører boliger, kommercielle ejendomme, industriejendomme

Læs mere

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Udvalgte emner inden for Forurening Fysisk aktivitet og natur Kost Kemikalier 11. juli 2007 Inspiration til handling! Nuværende og kommende generationer

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Savon Sæbe. SurfaProducts Danmark, Krabbes Allé 16,6760 Ribe, Danmark. www.surfa.dk +45 22 73 15 08

Savon Sæbe. SurfaProducts Danmark, Krabbes Allé 16,6760 Ribe, Danmark. www.surfa.dk +45 22 73 15 08 Savon Sæbe 1. Identifikation af stoffet og selskabet Handelsnavn: Anvendelse: Firma Savon Sæbe Daglig rengøring SurfaProducts Danmark, Krabbes Allé 16,6760 Ribe, Danmark www.surfa.dk Service Vagttelefon

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm.

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm. Produkt: Stenca Pipe 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN HANDELSNAVN: Stenca Pipe FABRIKSNR.: 2002/A PRODUKTTYPE: Rørisoleringsskåle Producent/Importør Stenca Trading A/S Adresse: Postnr./By DK-9220

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. EF-Nr. (EINECS-Nr.) Vægt % Klassifikation. Glycerol 56-81-5 200-289-5 10-30 % Xi R36/37/38 Lokalirriterende

SIKKERHEDSDATABLAD. EF-Nr. (EINECS-Nr.) Vægt % Klassifikation. Glycerol 56-81-5 200-289-5 10-30 % Xi R36/37/38 Lokalirriterende SIKKERHEDSDATABLAD 1.IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN PRODUKTNAVN: PRODUKTNUMMER : 4306783 MICROSEQ 500 16S REVERSE SEQUENCE MIX LEVERANDØR: APPLIED BIOSYSTEMS

Læs mere

Produkt- og miljødatablad Dato: 10.05.2010 Revisionsdato: 01.07.10 ALH

Produkt- og miljødatablad Dato: 10.05.2010 Revisionsdato: 01.07.10 ALH Side 1 af 5 1 Firma Producent/Leverandør: Konica Minolta Business Solutions Europe GmbH Telefon.:+49/511/7404-0 Adresse: D-30855 Langenhagen, Europaallee 17 / Germany Telefax:+49/511/741050 Udgiver: Konica

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Alternativer til vejssalt som tømiddel i glatførebekæmpelsen

Alternativer til vejssalt som tømiddel i glatførebekæmpelsen Center for Skov, Landskab og Planlægning Alternativer til vejssalt som tømiddel i glatførebekæmpelsen - litteraturundersøgelse over miljøeffekter, med særligt henblik på jord og planter Lars Bo Pedersen

Læs mere

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Miljørejsen Grønnere reiser for privatreisen Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Travellink er repræsenteret både i Danmark, Norge,

Læs mere

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion Anolytech Disinfection System Få en sundere virksomhed med desinfektion Bakterier er dyre Bakterier, vira, svampe og andre mikroorganismer findes overalt. De udgør ofte et stort problem for landbruget,

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly)

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly) Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 72301/305 PR-nr.: 934541 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Risiko for forurening af grundvandet ved forskellige typer glatførebekæmpelse. Miljøministeriet, 2013

Risiko for forurening af grundvandet ved forskellige typer glatførebekæmpelse. Miljøministeriet, 2013 Risiko for forurening af grundvandet ved forskellige typer glatførebekæmpelse Miljøministeriet, 2013 Titel: Risiko for forurening af grundvandet ved forskellige typer glatførebekæmpelse Udgiver: Naturstyrelsen

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Status på anlæg efter 18 år. 23 år på Amdis anlæg i Tappernøje. Nye typer og erfaringer hermed. Hydraulisk omsætning

Læs mere

Produkt- og miljødatablad Dato: 03.03.09 Revisionsdato: 17.03.09 ALH

Produkt- og miljødatablad Dato: 03.03.09 Revisionsdato: 17.03.09 ALH Side 1 af 6 1 Firma Producent/Leverandør: Konica Minolta Business Solutions Europe GmbH Telefon.:+49/511/7404-0 Adresse: D-30855 Langenhagen, Europaallee 17 / Germany Telefax:+49/511/741050 Udgiver: Konica

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1.

Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1. Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1. Kun til erhvervsmæssigt brug. I-systemdatablad nr. DK / SYS_PT950.8 / 00 An Axalta Coating Systems Brand

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

1. IDENTIFIKATION AF STOF/KEMISK PRODUKT OG AF SELSKAB/VIRKSOMHED

1. IDENTIFIKATION AF STOF/KEMISK PRODUKT OG AF SELSKAB/VIRKSOMHED SIKKERHEDSDATABLAD Side 1 / 5 1. IDENTIFIKATION AF STOF/KEMISK PRODUKT OG AF SELSKAB/VIRKSOMHED 1.1 Identifikation af artiklen 1.1.1 Handelsnavn 1.1.2 Produkt kode 960 2673 1.2 Brug af substans / præparatet

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Om Svanmærkede. Gulvplejemidler. Baggrund for miljømærkning. Version 4. 15. juni 2012. Nordisk Miljømærkning

Om Svanmærkede. Gulvplejemidler. Baggrund for miljømærkning. Version 4. 15. juni 2012. Nordisk Miljømærkning Om Svanmærkede Gulvplejemidler Baggrund for miljømærkning Version 4 15. juni Svanemærkning af Gulvplejemidler - Baggrund for miljømærkning 051/version 4.0 Indhold 1. Sammenfatning 1 2. Basisfakta om kriterierne

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

BYGGEVAREDEKLARATION

BYGGEVAREDEKLARATION BYGGEVAREDEKLARATION 1. GRUNDDATA Vareidentifikation Handelsnavn: LIP Folie, ÅT-remsa Ny Deklaration Ændret deklaration Oprettet/ændret den: 17-04-2015 Varenummer: 101058, 101072, 101089, 101102, 101065,

Læs mere

Kommissionens udarbejdelse af BREF dokumenter Sevilla processen under IED

Kommissionens udarbejdelse af BREF dokumenter Sevilla processen under IED Kommissionens udarbejdelse af BREF dokumenter under IED JRC IPTS Seville The European IPPC Bureau Kristine Raunkjær Stubdrup JRC IPTS Seville Joint Research Center Institute of Prospective Technological

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC Side 1/5 1 Identifikation af kemisk produkt og af virksomhed Produktnavn: SUMA MULTI D2 Pr.nr.: 1442047 Anvendelsesområde: Professionel køkkenhygiejne. Producent/Leverandør: JohnsonDiversey, Teglbuen 10,

Læs mere

POLAR s3+ STRIDE SENSOR. Brugervejledning

POLAR s3+ STRIDE SENSOR. Brugervejledning POLAR s3+ STRIDE SENSOR Brugervejledning 1. 2. 3. 4. 5. DANSK Tillykke! Polar s3+ stride sensor TM W.I.N.D. er det bedste valg til at forbedre din løbeteknik og effektivitet. Brug af følsomme interti-sensorer

Læs mere

Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering. 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014

Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering. 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014 NEPCon guide Oktober 2014 Om denne guide Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Kollektiv Trafik Konferencen 2013 7.oktober 2013, Comwell Grand Park Korsør Mikkel Schiøtz Systemudvikler, Finn Frogne A/S Finn Frogne

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

1. Spørgsmål til PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALET

1. Spørgsmål til PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALET Sagsnr. 1-23-4-101-8-13 Spørgsmål og svar skema Prækvalifikation på udbud af kontormøbler til 4 regioner 1. Spørgsmål til PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALET 1 Prækvalifikationsbilag 11. Det publicerede dokument

Læs mere