Indholdsfortegnelse. Krop & Kost og bevægelse

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. FORLØBET KURSETS INDHOLD: DELTAGERNES FORVENTNINGER OG EVALUERING LOKAL LÆRINGSMODEL MODEL FOR NETVÆRKSGUPPEN AFRUNDING Krop & Kost og bevægelse 1

2 Krop & Kost - og bevægelse Ideen til Krop & Kost - og bevægelse opstod på personalekurset omhandlende idræt og bevægelse. En direkte følge af dette kursus var, at der kom mere fokus på idræt og bevægelse på de forskellige linier på Handi-k@. Senere blev ideen med et decideret sundheds kursus videreført og udviklet af en projektmedarbejder, Lisa Hammel. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af lærere, cafeen og projektkontoret som idé udviklede kurset. Udarbejdelsen af projektbeskrivelse og søgning af eksterne midler blev udlagt til Projekt og Udviklingskontoret for fysisk handicappede, som efterfølgende var omdrejnings punktet for projektet og senere kurset. Det viste sig, at der ikke var velvillighed fra fonde og legater til at støtte kurset økonomisk. Økonomien blev til veje bragt via et samarbejde med FOF og en fællesansøgning til Århus Kommune Den Lokale Udviklingspulje med kr ,- og Århus Amt, Sundhedsudvalgets pulje under strategien Kost, mad og bevægelse med kr ,-. Der var oprindeligt en deltagerbetaling på kr ,- incl. en weekendtur. For at få deltagere nok til afvikling af kurset måtte deltagerbetalingen efterfølgende nedsættes til kr Forløbet Kurset blev udbudt under folkeoplysningsloven i samarbejde med FOF. Som derved afholdt udgifterne til aflønning af underviserne. På grund af målgruppen blev en del af de ansøgte midler brugt til at aflønne en hjælpeunderviser/fælleshjælper. Da det viste sig at mange af deltagerne havde meget lidt praktisk køkkenerfaring, var det af afgørende betydning for kursets succes. Hjælpeunderviser/fælleshjælper samt de personlighjælpere havde en større rolle end oprindeligt tænkt. Der var meget brug for støtte til i gang sætning af opgaverne. Ligeledes var der i hele forløbet som minimum 2 af projektmedarbejderne i planlægning, opsamling og til stede under afviklingen. Kurset henvendte sig i første omgang til gruppen af mennesker med en funktionsnedsættelse og en fungerende tilknytning til enten arbejdsmarked, uddannelse eller det 3. arbejdsmarked. Derfor var undervisningen henlagt til fredag eftermiddag og lørdage, 1 gang pr. måned i 6 måneder. Kurset blev udbudt i foråret Der var ganske få der henvendte sig og ingen der tilmeldte sig. Efterfølgende blev der blødt op på deltagernes forudsætninger og tilmeldingsfristen blev udsat flere gange, hvilket i sidste ende gav 4 deltagere og det blev besluttet at opgive projektet i efteråret 06. Der opstod dog pludseligt nogle muligheder for at gennemfører kurset og på grund af tidspresset (det skulle være afviklet inden 31. december 2006), blev den oprindelige ide med weekenderne opgivet. Ligeledes fik vi mange opfordringer fra kommende deltagere om at flytte kurset til en anderledes mødefrekvens, mestendels væk fra week-end erne. Derfor fandt vi en række nye datoer fra den 24. oktober og frem til den 16. december. Vi fordelte hermed det ansøgte antal lektioner på 2

3 82 over flere enkeltdage og forskellige ugedage. Med disse simple ændringer blev der skabt betingelser, som vi kunne få deltagere til Kursets indhold: Kurset blev lagt med hovedvægten på viden om sunde kostvaner og praktisk madlavning, hvilket var ca. 2/3 af den samlede undervisnings tid. Derudover var der to gange med idræt og bevægelse, en ekskursion og en gang, hvor der blev snakket netværksgrupper. Steen Rasmussen (køkken) og June Kolbye (teori og kost) supplerede hinanden godt, så teori og hang godt sammen. Dog var programmet i køkkenet ofte for presset. På grund af deltagernes forskellige funktionsnedsættelser lå der en stor udfordring i at få tilgodeset alle i idrætsdelen. Idrætsdelen kunne godt prioriteres mere på kommende forløb. Deltagerne havde mange ideer til aktiviteter, som ikke kunne opfyldes på grund af tiden. Kurset startede med 9 deltagere, hvor af de 7 gennem førte. Det er også de 7, der er fortsat i netværksgruppen. Deltagerne var i alderen år og med vidt forskellige forudsætninger, både funktionsmæssigt og i forhold til det faglige/praktiske. Anbefalinger og ideer til kommende kursus. - der skal være tid til at deltagerne selv kan foretage simple køkkenhandlinger f.eks. skrælle kartofler, skærer grøntsager ud osv. - Vigtig at deltagerne får afprøvet de køkkenhandlinger, der umilddelbart kan syntes utilgængelige i forhold til den fysiske funktionsnedsættelse. - Kurset skal foregå over et længere tidsrum, så der er tid til at afprøve og tid til at forandre livsvaner. - Det er vigtigt at dele arbejdsopgaverne i mindre opgaver. Senere kan der arbejdes med overblikket i hele processen. - Det er vigtigt at få simple teorier omkring kost opbygning og, hvad det gør ved kroppen. - Det skal være hyggeligt at mødes. - Der skal være en hjælpeunderviser/fælleshjælper. - Deltagerne skal om nødvendigt selv have en ledsager eller hjælper med. - Tid til at spise i ro og vende dagens proces. - Vigtigt at deltagerne oplever, at det er mere simpelt, at lave sund mad end man tror. - Gode fif til simple indkøb, der både er sunde og øger den smagsmæssige kvalitet i dagligkosten. - Vigtig at deltagerne mærker og smager, hvad tilbehør gør ved maden. - At afprøve idrætter og aktiviteter man ikke forventer at kunne f.eks. rapelling. - Mere idræt og idrætsteori. - At forløbet består af: - køkken og kost - idræt og bevægelse - socialt samvær - ture og aktiviteter der er relateret til sundhedstemaet. Følgende vil vi skitsere de indledende deltager forventninger og afsluttende evaluering på kursusforløbet. Vi har valgt at lade udsagnene tale for sig selv, de indgår bearbejdet formi afsnit 4 og 5. 3

4 2. Deltagernes forventninger og evaluering Nedenstående er deltagernes forventninger/forslag til indhold i kurset. Forslagene er listet i stikords form i den rækkefølge, de blev nævnt i. Det er ikke nødvendigvis alle, der er enige i alle forventninger. De kan være et udtryk for at en eller flere nævnte dem på dagen. Forventninger: sund hverdag inspiration her til. Inspiration til madlavning. Rutine i at lave mad helt fra bunden. Blive bedre til at lave sund mad. Sund kost på basis af lettere forarbejdede råvarer teori +. God mad. Kost med lang forbrænding, energi i Vide mere om de sunde og usunde fedtstoffer. Regne i kalorier og kilojoule Læse varedeklarationer Studietur. Lære min krop bedre at kende. Bruge gangstativ mere. Badminton. Svømning vandgymnastik. Det skal være sjovt Dykning. Bowling. Rapelling. Boccia. Goal-ball. Ballebold. Kørestolsløb. Gymnastk. Dans. Go-kart. Fitness Nedenstående er ligeledes deltagernes egne kommentarer til kursusforløbet, også skrevet i stikordsform. Hvert udsagn er ikke nødvendigvis et udtryk for alles holdninger/meninger. Evaluering: Køkken: - god inspiration, nye opskrifter - inspiration til at bruge mere tid i køkkenet hjemme. - Fik åbnet øjnene for sund mad. - Grøntsager i ovnen. - Godt med teori omkring, hvad der er sundt i kosten. - Tænker mere over, hvad jeg spiser. - Flere hjælpemidler til køkkenet (tur til Rehabmessen) - Sjovt at lave mad har udfordret mig selv. - Sjovt at vaske op!! - Sjovt at røre ved maden selv - Sjovt at have Hjemmekundskab igen. 4

5 Evaluering: Idræt: - godt i kroppen - gerne mere tid til idræt og turer - at prøve grænser af f.eks. klatre på stige - gode ture. - At prøve sig selv af nye ting - Godt at prøve forskellige ting - Mange muligheder og åbenhed for at prøve det forskellige. - Gerne mere kropsaktive ting. - Inspireret til at motionere ved cykling; køb af pilatisbold. Det tager jeg med i mit liv: - Sund kost - Lave øvelser om morgenen og aftenen - Gå en tur når jeg kommer hjem - Dyrke forskellige kropslige - /idrætsligaktiviteter. - Bruge noget tid i motionsredskaber. I de følgende afsnit vil vi med udgangspunkt i dette forløbs meget konkrete erfaringer opbygge en læringsmodel, som kan anvendes ved tilsvarende forløb. Et af projektets formål var netop at opsamle metoder og metode udvikle i forhold til kommende sundhedsforløb for mennesker med nedsat fysisk funktion. Metoder er de håndtag, der knytter teori med og vice versa. Derfor vil de følgende to afsnit have en lettere teoretisk form. Den teoretiske platform er systemisk teori om læring samt inspireret fra en kognitiv didaktisk model. Vi har ønsket at udvikle en dynamisk læringsmodel, der overordnet kan anvise metoder for et lignende forløb. Modellen er forklaret ind i det konkrete kursusforløb som beskrevet i de tidligere afsnit. 5

6 3. Lokal Læringsmodel Med inspiration fra Kolbs læringscirkel og Knud Illeris didaktiske model 1 har vi lavet en lokal læringmodel, som kan være til hjælp i metodevalget ved kurser i krop og kost, hvor læringen ønskes fastholdt gennem netværksgrupper. Såvel Kolb som Knud Illeris arbejder udfra universelle forståelser. Vores læringsmodel tager udgangspunkt i en forståelse, hvor læring ses udfra den kontekst, hvori menneskene indgår. Vi kalder derfor vores model for en lokal læringsmodel. Måske ville modellen give mening også i andre sammenhænge men så skal akserne formentlig omformuleres og ses i forhold til den konkrete gruppe af mennesker, som skal lære og den konkrete, som læringen omhandler. Modellen baserer sig på, at der for mennesker med nedsat fysisk funktion ofte kan være en uselvstændig brug af kroppens funktioner i mangen en. Dette netop fordi det er kroppen, der har nedsat funktion. Måske har andre mennesker skrevet for deltageren hele livet, skrællet kartofler, vasket op mv. Og måske har deltageren altid siddet på sidelinien i kropsfag og fysiske aktiviteter. Hermed er den konkrete oplevelsessfære blevet formindsket og dermed måske visse former for læring og erkendelse. Den Lokale Læringsmodel, som vi har udviklet gennem projektet, forsøger at tage højde for, at det selv også selv om det tager længere tid er en væsentlig del af at forstå, hvordan man gennem kost og madlavning samt kropslig udfoldelse, bedre selv kan tage hånd om sin egen sundhedstilstand. Og også at det er gennem opbygning af praktisk erfaring, man kan skabe nye vaner og holde fast i sin mere abstrakte viden. Indenfor et kontinuum, der spænder mellem reflekteret (abstrakt) og oplevet (konkret), har vi derfor lagt en hoved vægt over mod en læringsform/undervisningsform, der har haft en overvægt af mesterlæren. De mere abstrakte teoretiske timer har været i fåtal og næsten altid kombineret med efterfølgende. Nedenstående figur illustrerer disse akser: Figur 1 reflektere opgave funktionsopdelt opdage og prøve eksperimenterende opleve Ønsket læringsretning 1 Knud Illeris: Læring, udvikling og kvalificering, Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen Roskilde Universitetscenter

7 Nedenfor er listet de kontekstvariable, som er centrale for projektet: Krop & Kost, og som er baggrundsvariable for læringsmodellen:. Tema: kroppen og kosten sundhed og livsførelse Område/målgruppe: mennesker med nedsat fysisk funktion Central akse: /handle (typisk vil hjælpere eller andre lave mad og ofte vil der være formindsket brug af kroppen som et mål for sundheds aktivitet) Bevægelse: fra lærerstyret (andre) til selvstyret (gruppe) Fastholdelse af læring: netværksguppe Det at funktionsopdele især køkkenarbejdet har i processens start været centralt i forhold til at kunne nå at lave hele måltider. Det var pga. den fysiske funktionsnedsættelse især på gøre planet, vi skulle igangsætte den største læring. Der har for mange af deltagerne været mange praktiske dele, som ikke nogensinde havde været prøvet før. Vi skulle initialisere læreprocesserne gennem konkret første gangs erfaring, der kunne fjerne den praktiske automatiserede forestilling om f.eks. at en agurk blev snittet af andre at der helt automatisk er andre, der gør det, som man tænker skal gøres. Deltagerne kunne så at sige ikke eller kun i ringe grad trække på en kropslig erfaring. Derfor er læringsretningen: fra bare at afprøve og hen mod det, selv at turde opdage og prøve eksperimenterende. Så det blev meget vigtigt for os hele tiden at beholde fokus på, hvad der var muligt og ikke specielt beskæftige os med vanskelighederne eller det problematiske. Vi har anset det at opleve velsmagende sund selvlavet mad samt oplevelsen af kroppens mange alternative muligheder udover den sædvanlige brug - som centrale elementer i forhold til en fortsat motivation for en sund livsførelse. Dette selvfølgelig også set i relation til en mere abstrakt eller refleksiv forståelse for kostens sunde sammensætning, og hvad bevægelsen gør af godt for kroppen. Gennem at starte funktionsopdelt blev der levnet plads til at kæle for en enkelt kartoffelskrælning, en enkelt kostmodel, en simpel balanceøvelse og så alligevel opnå et kvalitativt sammenhængende resultat, som hver mødegang kunne opleves (smages, mærkes) og også reflekteres i den eksisterende. Figur 2 reflektere Klasse undervisning Løsning af opgaver opgave funktionsopdelt Projekt samarbejde opleve Selvstændige studier opdage og prøve eksperimenterende Ønsket læringsretning 7

8 I princippet skulle den bedste læring foregå gennem brug af flere forskellige undervisningsformer. Vægtningen og sammensætningen af brugen af undervisningsformer vil i sagens natur være afhængig af deltagernes forudsætninger og baggrunde. I figur 2 har vi skitseret undervisningsformerne med de lyse cirkler. Alle modellens niveauer fungerer samtidig i forhold til deltagernes fremadskridende læring og danner en læringsspiral, som vi har ønsket at illustrere med den cirkulære pil i figur 2. Denne effekt har vi ønsket at forstærke gennem en meget tæt sammenhæng mellem og teori. Vi har skelet lidt til begrebet mesterlære. Endnu mere autonomi og selvstyring vil være elementer i den efterfølgende netværksdannelse. Undervisningen skal trækkes ind i moduler af deltagerne selv og i det konkrete køkkenarbejde skal underviseren indgå endnu mere i en mesterlærerolle (se senere). Følgende en summarisk liste over projektforløbets forskellige moduler med angivelse af undervisningsformen. 1. Præsentation af kurset, introduktion af køkkenet og lave mad. Hvad forventer deltagerne, sikkerhed og hygiejne, hvad kan den enkelte???? - en blanding af klasseundervisning og opgave funktionsopdelt 2. Teori om sund mad Enkle kostregler i model - klasseundervisning 3. Idræt: forskellige boldspil og præcisionsspil, konditionsøvelser, musik og bevægelse - en blanding af opgaveløsning og teamsamarbejde 4. Køkken - opgaveløsning i funktioner 5. Teori og køkken - først decideret klasseundervisning - dernæst funktionsopdelt opgave løsning i 6. Ekskursion: Embrace(wellness), saltes historie, Mariager Saltcenter, hjemtur over Dansk Salt, Assens. - selvstændige studier - teamsamarbejde 7. Køkken Der blev uddelegeret selvstændige indkøbsroller hvad kan vi få, - og hvor? - selvstændige studier for nogle i grupper - funktionsopdelt opgaveløsning lidt mere i teams 8. Køkken - funktionsopdelt opgaveløsning lidt mere i teams 9. Idræt: Rapelling - selvstændige studier - teamsamarbejde 10. Køkken - funktionsopdelt opgaveløsning lidt mere i teams 11. Teori sund julefrokost - klasseundervisning - selvstændige studier for nogle i grupper 12. Fremtidens netværk - klasseundervisning - projektsamarbejde 13. Den sunde julefrokost og afslutning - teamsamarbejde også lettere funktionsopdeling 4. Model for netværksguppen Det er vigtigt for den fremadskridende læring at få skabt et godt og trygt fællesskab, hvor man også efterfølgende kan holde de nye vaner ved lige. Derfor vil vi nu indbygge yderligere et niveau i 8

9 modellen. Det er ikke nok at vide og prøve, hvilke kostvaner og kropslig adfærd, der kunne være sund i længden. Sundhed i kost og bevægelse har kun varig virkning gennem fortløbende. Det er derfor vigtigt, at man får en selvforståelse som sund. Netværksgruppen er dygtig til at understrege en identitet i fællesskabet og kan dermed være med til at udvikle en positiv (her: sund) selv-forståelse over tid. Vi støtter hinandens selv-forståelser i netværksgruppen. Samtidig har netværksgruppen også den fordel, at den ofte mødes med et længere tidsinterval (end f.eks. et kursusforløb), hvorved den er med til at bibeholde fokus på sundhedens faglige elementer og selvforståelser i vores sædvanlige hverdagsliv. Den minder os populært sagt om, at vi har lært noget, som vi også kan bruge. Men en netværksgruppe skal også støttes og udvikles. Dette viser tidligere erfaringer og evalueringer, vi har foretaget med netværksgrupper i vores regi. For Krop & Kost projektets deltagere laves de indledende manøvrer til netværksdannelsen allerede fra starten af kursusforløbet og opbygges fortløbende gennem samvær og ture indenfor projektets temaer. Gennem interviews med tidligere netværk fremstod, at det er vigtigt at have en styring på de processuelle elementer i gruppen. Der skal indledningsvist en hånd til at styre hvornår gruppen mødes og om hvad. Hvordan er det, at vi snakker sammen? Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at holde fast i fokus for vores møder? Hvordan tackler vi de mange forskelligheder, og gør dem til gruppens styrke frem for kilder til konflikt? Osv., osv. Her har vi igen skelet til en art mesterlæremodel eller måske snarere en art rollemodel. Om modellen kan medføre, at netværksgruppen ender helt op på egne ben, må fremtiden vise. Erfaringer fra andre steder viser, at netværksgrupper dannes og opløses og gendannes med nye medlemmer og opløses osv. Netværk er en dynamisk model i sig selv. Så netværksgruppen skal ikke bestå i 100 år for at være en succes. Den skal alene være med til at skabe nye vaner og forhåbentlig samtidig også være med til at skabe nye kontakter og venner. Indledningsvist vil vi dog fortsat støtte på netværksgruppens processuelle dele. Hermed fremstår en model for netværksgruppens etablering, som indledningsvist skrider frem i to etaper illustreret ved nedenstående figur 3: Figur 3 reflektere FASE 1 FASE 2 Fase 1 Fase 2 LÆRINGSOVERLAP opgave funktionsopdelt opdage og prøve eksperimenterende opleve Vi har tidligere gennem projektmidler afprøvet netværksgruppens effekt og evalueret herpå. Erfaringerne herfra har vi benyttet i Kost & Krop netværksdannelsen. Derfor får vi en model med to akser og tredje niveau, der handler om fastholdelse af identitet og Ønsket læringsretning dannelse af vaner gennem netværksgruppe. 9

10 I det indledende projektforløbs valgte mesterlære og rollemodel har der fortløbende være indarbejdet (såvel hos projektansvarlige, undervisere og hjælpere) en forståelse af, at gruppens medlemmer hele tiden skulle supplere og komplementere hinanden i opgaveløsningen. Dette er illustreret med Fase 1 cirklen i figur 3. I dette niveau er den ønskede læringsretning mod selv at gøre endnu mere tydelig. Læringen har i denne fase ned til mindste funktion haft fokus på: hvad kan du egentlig selv gøre? Under hvert selvlavede måltid har der været opsamling på, hvad det er vi spiser og hvorfor, hvad der smager godt og hvorfor. Idræt og bevægelse har udfordret kroppens selvforståelse af ikke at kunne bestemte ting (f.eks. klatre på en stige). Også har der været nysgerrighed omkring, hvordan hver især så har løst de opgaver, de har mødt. Samtalerne omkring bordet har typisk også rundet, hvordan medlemmerne hver især håndterer mad og bevægelse i hverdagen. Hvad er vanskeligt, hvordan kan barrierer overvindes, frem til gode råd og gode indkøbstips og spændende idrætter og kropslige aktiviteter osv. osv. Jeg gør sådan til dagligt måske kunne du bruge det også? Og hvis dette fokus er blevet udvandet, har vi stillet spørgsmål og fået udvekslingerne i gang igen. Da det koncentrerede undervisningsforløb stoppede i december 2006 var der samlet op og evalueret med deltagerne. Netværksgruppen blev en vedtaget mødeform fremover, og vi fik skabt en form for netværksgruppens mødestruktur et halvt år frem. Dette halve år udgør feltet læringsoverlap i figur 3 og er en igangværende proces i skrivende stund. Denne periode er også igangsætningen af Fase 2 som gerne skulle udmønte sig i, at deltagerne selv mødes enten fordi de fortsat ønsker at bibeholde netværksmodellen eller også fordi de ønsker at mødes med andre, som de har gode relationer til, og som de har lyst til og brug for i deres hverdag. Læringsoverlappet er styret med 7 simple håndtag, som skaber en indledende rammestyring, deltagerne kan agere frit indenfor: 1. Der er inden kursusafslutning på forhånd aftalt ture og møde datoer for hver 3. uge i foråret 2. Første netværksmøde er fast struktureret og processtyret til planlægning af mødegangenes indhold og præsentation af de indledende rammer (selvfølgelig som et tilbud til gruppen). 3. Netværksgruppen køber 24 lektioner, som den selv forvalter over mødegangene til en præsenteret pris. 4. Den får stillet 20 timers praktisk hjælp til rådighed, som netværksgruppen selv skal forvalte i forhold til mødegangene og med anvisning til evt. aftale indgået med kursets hjælper. 5. Kokken præciserer regler for anvendelse af køkkenet og sin egen rolle som mesterlærer, hvis de vil købe ham. 6. Netværksgruppen får kr. til vareindkøb ol. dette også selvforvaltet. 7. Processtyrer, der indgår efter behov i netværksmøderne i begyndelsen hver gang Selvfølgelig kan deltagerne selv vælge at bruge flere midler og mere hjælp, - men så skal de aftale det indbyrdes og selv betale det. Deltagerne har udtrykt glæde over den indledende rammestyring, og det bliver lidt spændende at se, hvor lang tid, vi skal støtte på netværksgruppen. Måske vil vi alene skulle støtte i forhold til at stille lokaliteter til rådighed måske vil de selv vælge at have processtyring og rammer på undervejs i lang tid. Der er i princippet ikke nogen måder, der er mere rigtige end andre. Men på et tidspunkt vil deltagerne formentlig ikke have brug for netværksgruppen længere så bevæger de sig mod nye udviklingstrin indenfor andre temaer og måske i nye netværksgruppen. Dette udgør dynamiske netværk, der både fremmer læring og skaber sociale grundpiller (gode relationer og sociale kompetencer) i livet. 10

11 5. Udover at gennemføre forløbet, opsamle erfaring og metodeudvikle havde projektet ligeledes det formål at formidle bl.a. via hjemmeside. Som overskriften markerer, er hjemmesiden allerede eksisterende, men i skrivende stund dog fortsat under udarbejdelse. Den forventes at være i luften 1. marts Hjemmesiden er et webhotel, som har den fordel, at alle netværksdeltagere kan bruge den aktivt, når/hvis de ønsker at blive oprettet som brugere. Der er et debatforum med i pakken, som alle kan bruge. Handi-k@ har en webmaster, der løbende servicerer siden, og netværksgruppen ønsker også selv at være aktive i beslutninger og debat på siden. Hjemmesiden kan bruges til udveksling af gode råd, opskrifter, idéer til ture, idrætter, kropslige aktiviteter ol. Vi håber netværksgruppen vil bruge den aktivt, da den er et godt redskab til at fastholde kontakt, når man ikke mødes til dagligt. Hvis siden er aktiv vil både vores krop og kost netværk, kommende netværk og andre tilsvarende netværk liggende andre steder rent geografisk have fornøjelse af at kunne bruge siden. Hermed kan den være med til at skabe forbindelser på kryds og tværs. Man kan hér komme i kontakt med andre med sundhedsinteresser. 6. Afrunding Det har været et yderst spændende og givende projekt, og alle deltagerne har fået et stort og også forskelligt udbytte af forløbet. På Handi-K@ vil vi helt sikkert arbejde videre med at skabe kurser, der kan hjælpe mennesker med nedsat funktion til at få et sundere liv. De erfaringer, vi har gjort i dette indledende forløb er yderst brugbare. Vi har været heldige med såvel velmotiverede deltagere, dygtige lærere og kvalificeret personale, som alle har gået 100 pct. ind for at arbejde mulighedsorienteret. Hermed har vi været i stand til at opsamle megen viden og videreudvikle vores undervisningsmetoder til også at omfatte en sundhedskontekst. Succeskriteriet for deltagerne i forløbet må være øget sundhed. Sundhed er en størrelse, der faktisk mest kan måles over et livsforløb. Det har vi ikke mulighed for i denne evaluering. Hvis vi sigter lidt lavere og siger at succeskriteriet er at skabe og give mulighed for fastholdelse af læring i form af bedre sundhedsvaner så er det opfyldt gennem netværksgruppens energi og ønske om at fortsætte. Vi vil støtte netværksgruppen og følge den med stor opmærksomhed. Den vil formentlig lære os en masse nyt omkring, hvordan man kan støtte og opbygge dynamiske netværk omkring sundhed og aktivitet. Århus den 8. februar 2007 Lone Husted Kristensen Projektleder FOF Århus Mimse Frisk Jensen Dagligleder Handi-k@ 11