KALASHAFOLKET I HINDU KUSH

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KALASHAFOLKET I HINDU KUSH"

Transkript

1 HINDU KUSH KALASHAFOLKET I HINDU KUSH Indsamlet 1995 af Mytte Fentz. Etableret 1997/98. Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle fakta på: Seneste opdatering: juni 2012 Introduktionsoversigt...2 Lærervejledning...3 Tema A: Generelt og specifikt...5 Tema B: Mandens dagligdag...9 Tema C: Kvindens dagligdag...11 Tema D: Indvielsesriter for børn...12 Tema E: Dragt og personligt udstyr...13 Litteraturliste...14 Genstandsliste...15 Tekster til fotostater...24 Tekster til billedserie...27 Side 1 af 32 - Indhold

2 Introduktionsoversigt Hindu Kush samlingen er indsamlet blandt en minoritetsgruppe - Kalashafolket i Chitral i Nord Pakistan. Samlingen viser eksempler på Kalasha-samfundets materielle kultur, med udgangspunkt i den dagligdag som Kalashafolket lever. Generelt indgår samlingens genstande i det daglige produktionsliv, som det udfoldes blandt agerbrugere i tre dale i Hindu Kush-området. Endvidere er der lagt vægt på at vise genstande knyttet til Kalashaernes religiøse liv. Samlingen har et righoldigt billedmateriale, både som fotoplancher og som dias, samt et udførligt tekstmateriale. Genstande, billedserie og fotostater er fordelt på følgende temagrupper: A: Kalasha-folket, generelt og specifikt: Hele billedserien og fotostater. - Historie og politik - Beboelsesform - Ejerforhold til jorden - Det religiøse - Sproget - Den sociale struktur - Pakistan, politik og minoritetsproblematik B: Mandens dagligdag: Billedserie nr: samt fotostater med samme numre. - Geden og agerbrug - Gedehold og sæterdrift - Produktion af smør og ost C: Kvindens dagligdag: Billedserie nr: samt fotostater med samme numre. - Boligen og familiens ernæring - Brødbagning - Møllen - Agerbrug - Overrisling D: Barnets dagligdag: Billedserie nr: samt fotostater med samme numre. - Leg - Skolegang - Indvielsesriter E: Dragt og personligt udstyr: Billedserie og fotostater med følgende numre: 3,4,8,12,15,21,22,30,40,41,44-46,51,58,59,60,64,65,72. - Kvinden - Manden - Barnet Genstandene er indsamlet af Mytte Fentz under feltarbejde i Hindu Kush i 1992 samt efterfølgende ophold i 1994 og En mindre del af de medfølgende fotos er optaget af Mytte Fentz. Størsteparten af fotomaterialet er optaget af fotograf Torben Stroyer. Copyright: Mytte Fentz & Torben Stroyer Mytte Fentz, cand.mag. Institut for Etnografi og Socialantropologi, Aarhus Universitet, Moesgård. Sommeren 1997 Side 2 af 32 - Introduktionsoversigt

3 Lærervejledning Kalasha-samlingen repræsenterer ikke een bestemt lokalitet i Hindu Kush, men forskellige landsbysamfund spredt rundt i de tre Kalasha-dale, Rombur, Bomburet og Birir. De praktiske omstændigheder omkring mine ophold i Kalasha-dalene har, naturligt nok, været afgørende for, hvor genstandene er indsamlet. Nogle genstande blev indsamlet under længerevarende ophold i 1992 og 1994, men hovedparten blev dog indsamlet i Førhen blev især alle former for husholdningsudstyr fremstillet lokalt af træ eller byttehandlet med de flygtede østafghanere, som i slutningen af forrige århundrede slog sig ned i grænsebyerne Kunist og Bromuthal. Man betjente sig også af alle størrelser af lerkar, som omrejsende pottemagere fra områder nord for Chitral kom for at fremstille lokalt. Efter passende produktion af lerkar i dalene drog pottemagerne atter hjem forsynet med korn som modydelse og betaling for indsatsen. I dag købes det allermeste udstyr i Bazaren i Chitral. Eller rejsende muslimske handlende faldbyder deres varer i Kalasha-dalene. I sig selv fortæller alle disse pakistansk-, indisk- eller kinesiskfremstillede varer jo også i hvilket omfang selv uhyre afsides liggende egne har kontakt med den store ydre verden. Det er tilstræbt at samlingen indeholder såvel brugte som nye genstande, idet begge grupper rummer informationer om samfundet. Slidmærker og nænsomme reparationer samt tilføjede dekorationer er alle tegn, som øger informationen om den enkelte genstand og det samfund, der anvender den. De nyindkøbte genstande produceres af nogen et eller andet sted nært eller fjernt og giver således automatisk information om produktion, kontakter og handel. Den allerbedste kombination for børnenes mulighed for at indleve sig i og for at forstå den fremmede kultur er konfrontationen med og berøringen af de konkrete materielle genstande, det visuelle indtryk i form af et medfølgende righoldigt billedmateriale samt at lytte til det lokale sprog og den lokale musik, alt sammen suppleret med lærerens informationer. De såkaldte 'turistgenstande' der er repræsenteret i samlingen er forskellige genstande, som nok er udformet som de lokalt anvendte, men bevidst fremstillet som det rene junk som turisterne herefter lykkeligt opkøber. Kalasha-kvinderne forsøger at slå lidt mønt af de eendagsturister, der kører op og ned igennem dalene, ved især at faldbyde discount-udgaver af det farvestrålende og kauri-dekorerede hovedtøj. Men de har ikke en egentlig organiseret produktion. Den egentlige turistindtjening, baseret på den farverige og eksotiske Kalasha-kultur, udfolder sig i hovedbyen Chitral. Her i den lokale bazar handler Chitrali-muslimer med store mængder af såkaldte 'Kalasha'-kvindehovedtøjer, fremstillet af Chitrali-kvinder. Inde i dalene er den bedste turistsouvenir for de indstormende punjabi-mænd iført solbriller, læderjakker og cowboybukser, fotos af de kønne, utilslørede Kalasha-kvinder. Hyppigt er de så pågående at tumulter opstår imellem Kalasha-mænd og punjabi's. Den ledende tråd i samlingen er enkelheden, som ikke alene gælder den materielle kultur, men også omfatter den daglige livsform hos Kalasha-folket. Samlingens fem forskellige temaer er en konstrueret opdeling af Kalasha-folkets daglige virkelighed, hvor det langt mere drejer sig om overlevelse med aktiviteter, der glider ind og ud imellem hinanden. Samlingens opdeling i dagligdags temaer er ganske enkelt et pragmatisk forsøg på at belyse den kompleksitet, som Kalasha-kulturen alligevel udgør. Generelt indgår de forskellige genstande i det daglige produktionsliv, som dels udfolder sig som agerbrug i de tre dale, passet af kvinderne, dels på sæteren, hvor mange af landsbyens mænd opholder sig med deres gedeflokke fra medio juni til medio oktober. Mere specifikt ville genstande knyttet til Kalashaernes religiøse liv helt naturligt indgå i en sådan samling. Da der i de religiøse ritualer imidlertid anvendes vigtige - og flygtige - emner som geden, mælken, osten, brødet og ilden, kan disse handlinger foran helligdommen kun skildres ved hjælp af et billedmateriale. Side 3 af 32 - Lærervejledning

4 Genstandene her i kasserne er eksempler på Kalasha-samfundets materielle kultur, idet de alle har tilknytning til den dagligdag, som Kalasha-folket lever. Men alligevel kan de på ingen måde rumme alle informationer om den mangfoldighed, som Kalasha-folkets dagligdag er. Samlingen skal forstås som et eksempel på Kalasha-samfundets materielle kultur, og repræsenterer således en mikroudgave af dette komplekse samfund. Men uanset, hvor klogt og samvittighedsfuldt vi som etnografer udfører vor indsamling, så vil resultatet altid få et personligt præg og dermed ikke nødvendigvis repræsentere den endelige sandhed om dette samfund. Side 4 af 32 - Lærervejledning

5 Tema A: Generelt og specifikt Historie og politik Hindu Kush-bjergene, på grænsen mellem Afghanistan og Pakistan, er Himalaya-massivets sydvestlige udløber. Her i dette uvejsomme terræn, i bjergstaten Chitral, bor Kalasha-folket, de sorte Kafirer eller Kalash-Kafirerne. Navnet Kafirer er muslimernes betegnelse for vantro eller hedninge. Betegnelsen sort referer muligvis til den sorte klædedragt Kalasha-kvinderne bærer. I forrige århundrede udgjorde dette område, sammen med det østlige Afghanistan, det forjættede Kafiristan, beboet af Kafirerne, et indoeuropæisk folk, som fængslede Kipling i en sådan grad, at han lod sin roman 'The man who would be King' foregå her. Kort efter Kipling havde skrevet sin bog, i slutningen af forrige århundrede, tvang Emiren af Kabul Kafiristanerne til at antage Islam. Det antages, at Kafirernes forfædre indvandrede hertil fra områder nær Kaukasus omkring 2000 f.v.t. Det faktum, at Alexander den Store ( f.v.t.) og hans soldater siden trængte ind i disse områder, skabte den myte, at ikke alene Kafirerne men også folk fra Pamir, Gilgit og Hunza nedstammede fra grækerne. I Vesten var viden om Kafirerne i lang tid sporadisk, men englænderen Sir George Robertson rejste i slutningen af forrige århundrede som politisk agent og læge gennem disse vanskeligt farbare områder og udforskede samtidigt Kafirernes kultur. Robertsons imponerende indsamling af viden foregik inden Kafiristans endeligt og resulterede i den enestående bog 'The Kafirs of the Hindu-Kush'. Den afghanske herskers grusomme fremfærd blev skæbnesvanger for Kafiristan og betød en delvis opløsning af traditionelle livsformer. En mindre gruppe Kafirer undslap emirens invasion og søgte tilflugt på østsiden af den såkaldte Durand-Linie - et resultat af den britisk-afghanske grænsedragningsaftale i Det oprindelige Kafiristan, der som nævnt på arabisk betyder De vantros Land, blev omdøbt til Nuristan, Lysets Land. De undslupne Kafirer, som søgte tilflugt på østsiden af den afghansk-indiske grænse, slog sig ned i de to landsbyer Kunist og Brumotal. Mehtaren af Chitral herskede her på østsiden af grænsen, og Kalasha-folket i dalene sydvest for Chitral levede nu i et feudalt afhængighedsforhold til Mehtaren, til hvem de skulle svare afgift i form af arbejdsydelser, afgrøde eller geder. I 1947 blev Mehtarens fyrstedømme en del af forbundsrepublikken Pakistan. Kalasha-folket, der tæller omkring i alt, er i dag en minoritet i forbundsrepublikken Pakistan i den del af landet, der kaldes North West Frontier Province. Beboelsesform De stejle og golde klippesider, som indrammer de flodgennemstrømmede dale, er området, hvor de traditionelle landsbyer er anlagt. Husene, omkring i en landsby, er nærmest arkitektoniske mesterværker, idet de klamrer sig til bjergskråningerne, så de ikke optager den sparsomme agerjord i dalbunden. Husene ligger tæt sammenbygget eller stablet ovenpå hinanden, således at det flade tag danner terrasse for det ovenfor liggende. Også bygningskonstruktionen er veltilpasset så husene kan modstå de hyppige småjordskælv,der forekommer i disse bjergområder. Husenes røgsværtede og solblegede flader - her og der smukt udskåret - står imod bjergskråningerne som gigantiske skulpturer af stor skønhed. Ejerforhold til jorden Siden 1960'erne er Kalasha-folket blevet drastisk forarmet. Det viser dels oplysninger fra demografiske tal, dels underretninger om at for blot få generationer siden blev der ofret op til 100 geder ved prestigefester. Nok ofres der stadig geder ved de rituelle fester, men det er ikke de mængder som førhen. Det er der ganske enkelt slet ikke råd til i dag! I dag ejer en gennemsnitsfamilie, en såkaldt Side 5 af 32 - Tema A: Generelt og specifikt

6 udvidet familie på omkring 20 medlemmer, sjældent mere end fem acres, d.v.s 2-3 hektar land samt geder. Flere faktorer kan give noget af forklaringen på disse ydmyge forhold: Kalasha-folkets arveregler, hvor alle sønner deler ligeligt, er een grund, som har skabt forarming, idet flere familier skal deles om stadig mindre jordlodder. Arvesystemet vil fortsat fragmentere tilliggendet med det resultat, at de fleste familier har 4 eller 5 marker, som sjældent er mere end 2 acres hver. En anden faktor er Hindu Kush dalenes topografi med snæver bund og stejle bjergvægge, hvilket ikke giver store muligheder for at inddrage nyt dyrkningsareal. En kraftig udbygning af eksisterende overrislingskanaler nær landsbyerne samt anlæggelse af terrassemarker, som de kendes både i nabolandet Nuristan imod vest og i det østligere liggende Hunza, ville dog skønsmæssigt, ifølge lokale kilder, kunne øge areal og produktion med op til 30%. Endnu en truende faktor er den hurtighed, hvormed muslimske handelsfolk har formået at opkøbe eller overtage den lokale jord eller blot valnøddetræer - forstået sådan, at de fortsat står på rod - som betaling for økonomisk mellemværende mellem en lokal Kalasha-mand og en tilflyttet muslim. Religion Skønt Chitrals skiftende herskere var muslimer, viste de aldrig stor interesse for at omvende Kalashafolket. I dag lever Kalash Kafirerne de Vantro Kalash, som de omkringboende muslimer ynder at kalde denne minoritet fortsat efter de ældgamle traditioner, som er uløseligt forbundet med deres religion. Kalasha-folket er et af de få folk i disse egne, der endnu har modstået omvendelse til Islam. Deres religion kan relateres til en hinduistisk oldform, som havde sin oprindelse i områderne mellem Indien og Centralasien. Kalasha-religionen, med flere guder og helligsteder, er tæt forbundet med dette bjergsamfunds indre struktur og dagligdag. Rent og urent Sæterdrift med geder, som mændene og drengene passer, anses for onjesta, religiøst rent, hvorimod agerbrug på kunstvandede marker i dalene, som kvinderne og de unge piger passer, er praghata, religiøst urent. Både naturen og boligen har usynlige - men for Kalasha-folket kendte grænser - der adskiller rituelt rene områder fra urene. Mændene må ikke nærme sig områder, der er praghata, og de har således ingen adgang til bashali'en, kvindehuset, hvor kvinder opholder sig under menstruation og børnefødsler, beskyttet af deres gudinde Dezalik. Modsat må kvinderne ikke vandre med til den øverste del af sæteren, som er onjesta. Ej heller må de komme nær helligstederne Mahandeo dur eller Sajigor dur, som ligger udenfor og ovenover landsbyen og kun må betrædes af mænd. I slægtshelligdommen Jestakhan'en, i landsbyens centrum, kommer alle familiemedlemmer. Guder og gudesteder Den isolerede livsform, som Kalasha-folket har i disse afsides liggende dale, reflekteres ganske tydeligt i deres religiøse liv. Udover at Kalasha tilbeder een overordnet gud, skaberen af alt, så har de forskellige lokale guder, som har stor betydning for deres daglige liv og som beskrives som individuelle personligheder hver med sin særlige form for styrke og svagheder, akkurat som mennesker. Disse guder tilbedes i særlige huse eller lunde, ifølge lokal forklaring i sin tid udvalgt af guderne selv. Her markerer afmærkninger med udskårne bjælker præcist, hvor guden opholder' sig eller kommer til stede under ofringerne. For Mahandeo'ens vedkommende er helligstedet yderligere indrammet af fire stiliserede udskårne hestehoveder. I en udskåret bjælke kan der være en udhuling beregnet til ofringer som blod fra offerdyret eller mel, vin, druer og små stumper brød. 'Gudehuse' som Mahandeo'en eller Sajigor dur er religiøst bundet til det hellige og rituelt rene og er steder, hvor kvinder ikke må komme. Dagligdagen hos Kalasha er opdelt i helligt og profant. Alt der er Side 6 af 32 - Tema A: Generelt og specifikt

7 sammenbundet med menneskets fødsel og død er urent eller pragata. Visse guder og feer er til gengæld rituelt rene og hellige eller onjesta. Således er kvinden også del af den urene sfære pragata. Når hun menstruerer eller føder sit barn, opholder hun sig i Bashali'en, kvindehuset. Ligeledes må en kvinde heller ikke nærme sig geden, som er specielt værdsat, og alle gedestalde befinder sig derfor af praktiske grunde udenfor landsbyen. En mand, der har haft seksuel kontakt, må nødvendigvis rense sig inden han går ind i gedestalden. Andre restriktioner gælder bien, som også er hellig, så derfor må kvinder ikke spise honning. En mand med seksuelle relationer, enten han er gift eller har kærester, kan ikke forrette en ofring. Hertil kræves en absolut 'jomfruelig' renhed, så derfor vil en sådan handling altid blive foretaget af en 'jomfrueligt' ren dreng. Han alene må malke geden eller slagte den under ceremonien. Gudinden Jestak, som tilbedes i Jestak-Han'en, er til gengæld - frem for alt - beskytteren af familien og huset. Her kan alle komme: mænd, kvinder og børn. Sædvanligvis er det sådan, at hver klan, som tæller syv patrilineære slægter (d.v.s. familier, hvor ejendom, titler m.v. arves gennem faderens slægt), har deres eget klanhus eller Jestak-Han. Dette klanhus ligger centralt i landsbyen og adskiller sig fra de øvrige huse ved de udskårne stolper ved indgangsdøren samt de udskårne søjler inde i huset, som støtter det flade loft, der er forsynet med en centralt placeret åbning, konstrueret over forskudte kvadrater, hvor røgen fra det åbne bål kan slippe ud. Det er de forskellige ceremonier, som vedrører klanens liv, der foregår her. De nyfødte babyer præsenteres her, giftermål fejres her, og den afdøde slægtning ligger på lit de parade her. Sprog Kalasha-folkets sprog tilhører en indoeuropæisk sprogstamme. De taler Kalashamun, et dardisk sprog, som ligger tættere på oldindisk end de indiske nutidssprog. Den sociale struktur Vor forståelsesramme bør ikke ukritisk lægges ned over Kalasha-folkets måde at forstå dagligdagen på. Og skønt Kalasha ikke har et skriftsprog, er de ikke af den grund historieløse. Man skal kunne huske sin slægts mundtligt bårne historietradition. For dem har det været en lang tradition at fortælle, som de gør. I et skriftløst samfund som Kalasha er Kasi'en, traditionsvogteren, en særdeles vigtig person. Han holder styr på de religiøse ritualer, og alle vigtige spørgsmål, der angår samfundet, som slægtskabsrelationer, giftermål, ejerforhold, sæterens arealer, prestige og fester. Han er også mester i at erindre de legender, som beretter om Kalasha-folkets historie og kulturelle arv. Samfundet har love, som skal følges, skønt de er uskrevne, og samfundet har normer, som tillader folk at have forventninger til andres adfærd. Imødekommes disse uskrevne love og normer ikke, afgøres stridighederne af et råd af ældre mænd. Ku-shun'ener den mindste enhed af Kalasha klan strukturen. En ku-shun er en patri-lokal, patrilineær udvidet familie d.v.s. at man bor hos faderens slægt og ejendom og rettigheder arves gennem faderens linie. Samfundsstrukturen fordrer at ku-shun'en producerer mere end den i sig selv subsistentielt behøver. Dette behov for ekstra overskud af føde hænger sammen med de rituelle fester, der holdes i årets løb. Andre familier indenfor den samme klan forventes at dele udgifter til disse rituelle ceremonier, og en familie eller klan, som holder igen med udgifter til disse ceremonier, vil miste prestige i det øvrige samfunds øjne. Giftermål er strengt exogame d.v.s. man gifter sig ud af sin slægt. Giftermål må ikke indgås blandt personer, der kan relateres i op til syv slægtsled bagud i tiden. Man må altså ikke gifte sig med andre efterkommere af ens tip-tip-tip-tip oldefar. Derfor giftes kvinden hyppigt ud af landsbyen, mens manden er patrilokal og bliver boende med sin fars slægt. Derfor henter han hyppigt sin kommende hustru fra en anden landsby. De islamiske regler er ganske anderledes lempelige: for mandens vedkommende foretrækkes farssøsters-datter. For en Kalasha ville sådan et valg være at gifte sig ind i sin egen fars slægtslinje og Side 7 af 32 - Tema A: Generelt og specifikt

8 automatisk medføre udelukkelse af lokalsamfundet og et fald på rangstigen til den laveste status: baira. Pakistans politiske situation Pakistan er en relativt ny statsdannelse. Landet opstod i 1947, da Indien fik sin uafhængighed af Storbritannien. Dette udløste at de muslimsk dominerede områder i det vestlige og østlige Indien valgte at frigøre sig fra det hinduistiske hovedland. Det skete dog ikke uden voldsomme stridigheder, en stridighed der for den nordlige provins Kashmirs vedkommende endnu ikke har fundet sin løsning. I 1971 rev den østlige del af Pakistan sig løs under navnet Bangladesh. Pakistans selvstændige historie har frembragt utrolig megen vold. Statens fader Ali Jinnah døde allerede 1948, og hans efterfølger blev myrdet. I 1956 fik landet endelig en forfatning, men i 1958 tog militæret magten under Ayub Khan, som imidlertid måtte vige pladsen for Yahya Khan, da hans demokratiske tanker ikke huede officerskorpset. En organiseret opposition vandt et valg i 1970 under Zulfikar Ali Bhutto, som indførte en moderat socialisme. Imidlertid blev hans europæiske prægede samfundssyn angrebet af en stigende islamisk fundamentalisme. Trods dette vandt Bhutto en formidabel valgsejr i Naturligvis påstod oppositionen, at det skyldtes valgsvindel, og der opstod udbredte optøjer, hvorefter hæren igen greb ind under Zia ul-haq. Zia ul-haq fik Bhutto henrettet for påstået meddelagtighed i et politisk mord og tilgodeså fundamentalisterne ved at indføre den islamiske sharia-lov. I 1988 omkom Zia ul-haq ved et - formentlig reelt flystyrt - og ved det efterfølgende valg vandt Bhuttos datter Benazir Bhutto's parti PPP Pakistan People's Party. Allerede i 1990 blev hun dog afsat af præsidenten på korruptionsanklager. Dernæst vandt den islamisk-demokratiske alliance under Nawaz Sharif, men også han blev afsat på grund af korruption allerede i Et nyt valg gav atter magten til Benazir Bhutto, mindretals-uro blussede op i Sindh og Punjab-provinserne, hendes bror bliver myrdet - og i 1996 måtte hun for anden gang se sig afsat af præsidenten på grund af korruptionsanklager mod bl.a. hendes mand, som samtidig er under anklage for at have myrdet svogeren! Ved det seneste valg vandt PML Pakistans muslimske Liga under Nawaz Sharif igen. I de senere år har Pakistan igen været i verdens centrum i forbindelse med den vestlige alliance s kamp mod Taliban. Det vil dog være for komplekst at redegøre for den aktuelle situation her. Derfor vil vi opfordre brugerne til selv at opsøge aktuelle kilder til den nyeste historie. I følge Pakistans forfatning er Kalasha-folket beskyttet som minoritet, hvilket blandt andet indebærer respekt for og beskyttelse af minoritetens religion. Men i praksis ignorerer staten de fleste af sine menneskerettigheds-forpligtigelser i denne retning. Pakistan has been found guilty of gross neglect of its duty to safeguard the rights of minorities and of being instrumental in ghettoising minority communities and herding them into a siege mentality (Herals Election 1990). Alt i alt kan man sige, at Pakistans politiske liv er præget af en række modsatrettede kræfter: Islamisk fundamentalisme kontra en mere verdslig, vestlig påvirket og præget indstilling. Konflikt mellem sunnitiske og shiitiske fundamentalister. Regionale modsætninger - som for eksempel urdu-talende indiske muslimers kamp for lokalt selvstyre omkring hovedbyen Karachi, eller mellem centralregeringen og de traditionelt selvrådende stammer i Baluchistan og Pathanerne i North West Frontier Province. Dertil kommer manglen på demokratiske traditioner samt den allesteds florerende korruption og nepotisme. Side 8 af 32 - Tema A: Generelt og specifikt

9 Tema B: Mandens dagligdag Agerjord og gedehold Hvert forår gøder mændene de stenfyldte og magre agre med den staldgødning, der har hobet sig op i gedestaldene i løbet af vinteren. Den hakkes løs og fyldes i store pileflettede kurve og bæres møjsommeligt ud på marklodderne, hvor hver kurvfuld efterlades i en lille bunke indtil disse bunker håndspredes ud over arealerne. Dernæst pløjes markerne med stude forspændt en såkaldt ard, en plovtype, som vi her i Danmark anvendte i tidlig middelalder. Harvning af marken foregår med en stor gren skåret af stenegen, som en mand slæber efter sig over marken for at udglatte de store jordknolde. Til sidst tilsås marken enten med hvede, byg, majs eller bønner. Inden kvinderne overtager pasningen af den fremspirende afgrøde, har mændene også uddybet det netværk af overrislingskanaler, som altid trækkes henover marklodderne, og som tages i brug, ved tilkobling fra større vandingskanaler i løbet af juni måned, når solen truer med at udtørre alt. Medens kvinderne passer markerne og overrislingen, så er det mændene, der tager vare på gedeflokkene. I den kolde periode fra november til slutningen af maj holdes gederne enten på stalde, som ligger oven over landsbybebyggelsen, eller gederne græsser på landsbyens overdrevsarealer, som ejes af alle fra landsbyen. I slutningen af maj vandrer mænd og drenge til sæters med deres gedeflokke for at søge friske græsningsarealer i de højereliggende Hindu Kush bjerge. En familie kan eje fra 10 til 200 geder, som ledes sammen med geder fra andre familier til kæmpeflokke på dyr. Det er græsningsarealer i omkring m.o.h. der opsøges tidligt i sæsonen for senere, når disse arealer er afgnavet, at opsøge arealer i op til m.o.h. ganske tæt på den afghanske grænse. Fremstilling af smør Smør fremstilles både på sæteren - medens geder og mænd opholder sig dér i de mange sommer- og efterårsmåneder, samt i mindre grad nede i dalen. Det er et hårdt arbejde at kærne smør, så det er husfaderen eller en af de ældre sønner, der tager sig af det. Udstyret til denne proces er ganske enkelt et tæt gedeskind. Når det slagtede gedekid afpelses, bliver skindet vrangvendt. Det fyldes natten over med en blanding af vand og aske. Næste dag retvendes skindet, og hårene kan så fjernes med hånden. Skindet blæses op, tørrer og er derefter klar til brug. Den nymalkede gedemælk tilsættes tykmælk for at gøre den sur til den følgende morgen. Den klumpede og sure gedemælk fyldes så på skindet - og måske tilsættes lidt vand - ved hjælp af en tragt. Til sidst pustes skindet op og surres derefter tæt sammen. Herefter starter en langsommelig og hård proces: En siddende person vipper nu den oppustede og fyldte gedebælg rytmisk over knæene, indtil smørret dannes. Når kærnemælken, lassi'en, har udskilt sig fra smørret, hældes den fra til osteproduktion. Ostefremstilling på sæteren Det er især under de mange måneders ophold på sæteren, at mændene fremstiller store mængder ost af den gedemælk, de dagligt malker fra gederne. Kærnemælken som dannes ved smørkærningen, hældes over i en beholder af aluminium som sættes over ilden. Opvarmningen får kaseinen eller proteinen til at udskille sig fra vallen. Med store øser bringes ostemassen nu over i en si, som er foret med enebærkviste, der holder urenheder tilbage, men også har rituel eller magisk indvirkning på osteproduktionen. Ostemassen hældes i forme og tørrer i solen, idet fugtighedsprocenten igennem dagen falder helt ned på mindre end 10%. Ostene hærdes enten i en form tildannet af skiferstykker eller i beholdere, der førhen var smukt udskåret af træ. Hvor alle husholdningsbeholdere førhen var fremstillet af træ og hyppigt smukt udskåret med forskellige symboler, så er de i dag af aluminium og købt i bazaren i Chitral. Hertil fragtes de enten sydfra fra Peshawar over Lowari Passet eller fra Afghanistan i vest. Ostene saltes ikke, da bjergsalt opfattes som urent. Salt brydes ikke i Kalasha-samfundet, men hentes udefra, idet det importeres til Chitral fra Badakhstan. I forhold til Kalasha-kosmologi opfattes ikke Side 9 af 32 - Tema B: Mandens dagligdag

10 Kalasha-emner konsekvent som urene, så derfor bringes saltet ganske enkelt ikke op på sæteren, som ikke alene er mere rituelt ren end dalene, men også er det område, hvor feerne ifølge myterne holder til. Side 10 af 32 - Tema B: Mandens dagligdag

11 Tema C: Kvindens dagligdag Det er kvinderne, der passer de små jordlodder i dalbunden, hvor der dyrkes hvede, byg og majs samt bønner og rodfrugter, ligesom ernæringen også er afhængig af frugter, bær og valnødder. Alt tørres i solen efter modningen og stuves derefter i forråd til vinteren enten i husets kælder eller i pasti'et, det fritstående forrådshus. Et net af større og mindre vandingskanaler gennemskærer landskabet. De forsynes alle fra den altid vandrige flod, - ikke direkte, men fra stikkanaler placeret mange kilometer derfra, oppe i bjergene mod nordvest. Dette veludbyggede overrislingssystem fungerer gennem den lange og tørre sommer og sikrer dermed afgrøden. Kvinden er evigt igang med sine mange gøremål. Hun står op med solen, fejer jordgulvet med riskosten og tænder op i det åbne ildsted for at tilberede morgenmaden til resten af familien. Der skal koges vand til te og æltes dej til brød til bagning. Efter morgenmaden vil nogle kvinder gå i marken for at luge ukrudt i den kornkultur som mændene har udsået. Det velvoksne ukrudt samles bagefter sammen i kvindekurven og transporteres hen til kreaturstalden. Andre kvinder vil passe overrislingen af marken, som er så nødvendig, da det næsten ikke regner fra midten af maj måned frem til oktober. Mølleaktivitet og brødbagning Brød bagt af bygmel, hvedemel eller majsmel er hovedernæringskilden for Kalasha. Da en familie oftest tæller omkring 15 til 20 medlemmer, skal der daglig bruges store mængder mel til at bage forskellige typer brød. Og det er familiens kvinder, som tager sig af denne aktivitet. Kvinderne henter kornet frem fra kælderen eller forrådshuset, renser det for rester af avner, småsten og måske mider og hælder så kornet i en gedeskindssæk eller en flettet kurv og vandrer ned til møllen. I bunden af hver af de tre Kalashadale løber en stor vandrig flod, og det er ved sidegrene fra denne flod at vandmøllerne er bygget, idet møllen jo bygges dér, hvor vandet befinder sig. De fleste vandmøller ligger derfor hyppigt lavere end landsbyen. Med den store søgning til og aktivitet omkring vandmøllen bliver den helt naturligt et socialt samlingssted, ikke blot for de kvinder, der skal male mel, men også for deres mindre og større børn. Undertiden slår nogle mænd sig også ned for at deltage i den livlige lokale sladder, der dyrkes her. Møllekanalen er samtidigt et yndet sted for tøjvask, eller ventetiden går med at justere perlebroderier eller reparere huller i familiens tøj. Møllens justering af det mekaniske skal være i orden, og det er ejeren af møllen, som skal sikre, at det vandrette møllehjul er i balance, og at de to møllesten er velholdte. Dette er en nødvendighed for at det mel, der males, opnår den rette finhedsgrad. Jævnligt må mølleejeren bilde møllestenene, dvs genskabe den ru overflade, når de er nedslidte. Men kvinderne kan selv justere den indbyrdes afstand imellem de to møllesten alt efter, om det er majs, byg eller hvede, de vil male i møllen den pågældende dag. Kornet bør drysse rytmisk ud af den store pæreformede tragt og ned i den øverst liggende møllestens centrale hul, en aktivitet kvinderne også kan regulere. Hele den sindrige mekanik styres overordnet af den vandmængde, som gennem en lang, skråtstillet kanal, hugget ud af een lang træstamme, ledes ind til og forbi, det vandretliggende møllehjul. Møllehjulets rotation driver den øverste mobile møllesten, medens den nederste er fastliggende. Enhver, der maler mel i en mølle, skal betale for brugen af møllen, hvilket sker i form af mel, hvis kvantum udregnes efter den mængde mel, der males. Der vil altid stå en beholder, som brugeren fylder med noget af det malede mel, som dels går til mølleguden dels til mølleejeren. I et stort fad af aluminium blander kvinden mel og vand, og når den rette konsistens er opnået, fylder hun hånden med dej, som fordeles på en konveks bageplade af jern, der hviler på et par ildbukke eller et treben i det åbne ildsted. Der tilsættes hverken gær eller salt til brøddejen. Med en palet løsner kvinden brødene, vender dem, bager dem på den anden side, og så er de klar. De flade runde brød kaldes chapatti. De ligner en slags pitabrød og er enten bagt af hvede-, byg- eller majsmel. Undertiden fyldes hvedebrødene med en mos af knuste valnødder og ghee (smør der er opvarmet og dernæst stivnet), og de lægges derefter til efterbagning i den varme aske. Dette utroligt velsmagende og nærende brød hedder jau-o. Side 11 af 32 - Tema C: Kvindens dagligdag

12 Tema D: Indvielsesriter for børn Kalasha-børn fungerer som små kopier af de voksne. Så snart det kan lade sig gøre, deltager drengene i mændenes og pigerne i kvindernes daglige arbejdsaktiviteter. Der er en høj dødelighed blandt de yngste Kalasha-børn. En kendsgerning som er indbygget i de lokale begravelsesritualer. Dør et barn inden det er blevet ' indviet til samfundet begraves det i hast den selvsamme dag. Indvielsen til samfundet betyder derimod, at barnet nu er en del af dette, og herefter vil en begravelse betyde indkaldelse af nære og fjerne slægtninge. Piger og drenge indvies under forskellige ceremonier til det voksne samfund. Dragten samt vævede bånd, de såkaldet chumans, perler, blomster og frugter er de symbolske elementer, som indgår i indvielsesceremonien, og som skal bringe barnet frugtbarhed og lykke i den voksnealder. Nogle af de mange perlekæder Kalasha-kvinden bærer om halsen, har hun modtaget som led i den indvielsesceremoni, hun gennemgik omkring 5-års alderen. Nogle er arv fra afdøde kvindelige slægtninge, andre gaver fra hendes mor. Men også kvindens tilbeder eller mand begaver hende med perler. Kvindens perlepragt gør hende smuk, giver hende frugtbarhed og åndelig styrke og fylder mig med stolthed, fortæller en ægtemand. Til hver enkelt perle, kvinden bærer, knyttes et ønske om frugtbarhed, så alle små børn bærer perler. Når de små piger indvies til samfundet, modtager de deres første perlekæder. På Ønskernes Dag i forbindelse med Chaumos, vintersolhvervsfesten, vil kvinderne forære de små piger nogle af deres egne talrige kæder, og i sang hylder alle kvindens frugtbarhed. Gulparik tje-lik er navnet på en bestemt type børnejakke i traditionelt snit, vævet med smalle striber i uldens mange fine nuancer og gedehornsbroderier på ryggen. Jakkerne blev førhen brugt både af drenge og piger og specielt fremstillet til anvendelse, når mor og barn 3 måneder efter fødslen gennemgik den obligatoriske rituelle renselses-ceremoni i familietemplet. På Gulparik-dagen, den dag man går op i dalen, vil faderen slagte et gedekid til guden Sajigors ære. Tidligere ville moderen bringe sit barn til Sajigor Ton, en lund i nærheden af Sajigor alteret, hvor barnets familie ville byde slægtninge på et måltid af valnødder og tørrede frugter. I dag finder denne ceremoni oftest sted i landsbyen i forældrenes hus. Ligesom ceremonien i dag finder sted i mere dagligdags omgivelser, således vil barnets dragt i dag heller ikke adskille sig fra dagligdagens påklædning. Skolegang I de tre Kalasha-dale var der i 1997 i alt 3 Kalasha-skoler. De to er placeret i Bomburate, den tredje i Birir. Derudover har mullah'erne, de islamiske præster, i forbindelse med de etablerede moskeer i dalene, oprettet muslimske skoler. Disse Koranskoler underviser dels på underskoleklasseniveau - ligesom de tre Kalasha-skoler - dels på et højere niveau. Kalasha-forældre er generelt imod at sende deres børn, og især pigerne, til de muslimske skoler, da de med rette er bekymrede for, at de muslimske skolelærere skal omvende deres børn til Islam. Lokalt fortælles endog at en mullah honoreres med et særdeles stort pengebeløb for hver omvendt Kalasha-dreng, han kan præstere! Det er klart at den lokale Kalasha-skole, hvis undervisningsmateriale alene er baseret på muslimske kilder, kun kan dække den allermest basale viden. Men det virkelig positive er jo netop, at det er indfødte Kalasha-skolelærere, der forestår dette forløb. Og skønt kravet er, at eleverne skal lære urdu, det mest talte sprog i Pakistan, og engelsk, så taler skolelæreren børnenes eget modersmål. I modsætning til Kalasha-skolen giver den muslimske skole adgang til videre skolegang i Chitral, og gælder det siden universitetet, ligger dette i storbyen Peshawar på Indussletten syd for Lowaripasset. Side 12 af 32 - Tema D: Indvielsesriter for børn

13 Tema E: Dragt og personligt udstyr Det gælder hos Kalasha-folket, som hos andre indfødte folk, at den personlige udsmykning af enhver art fortsat har en fundamental social og etnisk betydning. Udover trangen til skønhed knytter der sig også afgørende kommunikations- og prestigesignaler til udsmykningen. Kvindens og pigens dragt En Kalasha-kvinde identificerer sig med en bestemt klædedragt: en lang sort kjole, en piran, enten vævet af mørk uld, eller syet af sort bomuldsstof og udsmykket med broderier i halsudskæring, langs ærmeåbninger samt ved kjolens nederste kant. Hertil et hovedbånd, en shushut, samt et hovedtøj, den tunge kupas, tæt besat af kauriskaller, - en snegl, som fiskes i Det Indiske Ocean. Kvinden bærer altid sine perler og særligt overdådigt i forbindelse med en af de mange rituelle festligheder som Kalashaåret rummer. Med en så pompøs dragt er det i langt højere grad Kalasha-kvinden end manden, der står som symbol på etnisk identitet og synliggørelse af den traditionelle Kalasha-kultur. Mandens og drengens dragt Det er Kalasha-manden, og ikke kvinden, der hyppigst er i kontakt med den ydre muslimske verden, og som påvirkning fra denne kontakt da også har overtaget den muslimske mandsdragt shalwar og kames, vide bukser og skjorte af bomuld eller kunststof, hvor begge dele oprindeligt var vævet af fåreuld, som det eksemplar der findes i samlingen. Selv den karakteristiske hue, kashung, som stort set anvendes af alle mænd i Hindu Kush området, har Kalasha-manden også fælles med muslimerne. Ønsker Kalasha-manden at markere, at han er Kalasha, vil han tilføje en såkaldt tshish, som sættes foran i huen, og som er en kombination af flettede hvedestrå, vildfasanfjer samt nogle røde perler. Nok er denne tshish tilsyneladende en slags hattepynt, men samtidig er det denne lille ting, der adskiller Kalasha manden fra alle andre mænd, der også bærer Chitrali huen. På denne måde signalerer manden, at han er Kalasha. Han bærer tshish'en i forbindelse med forskellige fester, eller når han er udenfor samfundet for at understrege sit etniske tilhørsforhold. Side 13 af 32 - Tema E: Dragt og personligt udstyr

14 Litteraturliste Historie Edelberg, L. & Jones S., 1979: Nuristan. Graz. Robertson, Georg Scott, 1896/1975: The Kafirs of the Hindu-Kush. London. Religion Højgaard, F., 1987: Islam and Pakistan. I: Contributions to Islamic Studies: Iran, Afghanistan and Pakistan. Århus. Kalasha-folket Fentz, M., 1995: Teksthæfte: Bjergfolk i Hindu Kush. Fentz, M., 1995: Kalasha Kvindens Røde Perler. I: Jordens Folk. Fentz, M., 1996: Natural Resources and Cosmology in Changing Kalasha Society. NIAS. Loude, J.Y. & Lièvre, V., 1987: Kalash Solstice. Islamabad. Siiger, Halfdan, 1951: Statuer af Træ hos Kalash-Kafirerne i Chitral. I: Nationalmuseets Arbejdsmark. P Særtryk. Siiger, Castenfeldt & Fentz, 1991: Small Functional Items and Regeneration of Society. Dough Figurines from the Kalash People of Chitral, Northern Pakistan. I: Folk, vol. 33, Dragt Sperber, B.G., 1990: Kalash Dresses, Body Decorations, Textile Techniques. Politik Danida 1990: Pakistan. En situations- og perspektivanalyse. Side 14 af 32 - Annoteret litteraturliste

15 Genstandsliste HK 1: Pigebælte Pati, af vævet hvidt uld, nu meget tilsmudset, med soumakdekoration ved bæltets afslutninger. Til at holde piran'nen (den sorte kjole) tæt til kroppen med. HK 2: Ungpigekjole Piran. Den fodside kjole er sort. I dag fremstilles den af pakistansk bomuld og de farverige dekorationer langs halskant, ved ærmer og langs kjolens nederste vidde syes med stor færdighed på symaskine. De samme mønstre, som dekorerede de vævede uldne kjoler, er fortsat fremherskende, nemlig zig-zag, som symboliserer gedehorn samt skaktern, der ligeledes genskabes ved hjælp af symaskinen. HK 3-4: To barnejakker Barnet klædes i denne jakke i forbindelse med indvielsesfesten Gulparik tje-lik. Børnejakker i traditionelt snit: Små jakker vævet med smalle striber i uldens mange fine nuancer og med gedehornsbroderier på ryggen. Disse jakker blev brugt både af drenge og piger og specielt fremstillet til anvendelse, når mor og barn 3 måneder efter fødslen gennemgik den obligate rituelle renselsesceremoni i familietemplet. Andre ceremonier følger, og på Gulparik-dagen, den dag man går op i dalen, vil faderen slagte et gedekid til guden Sajigors ære. Tidligere ville moderen bringe sit barn til Sajigor Ton, en lund i nærheden af Sajigor alteret, hvor barnets familie ville byde slægtninge på et måltid af valnødder og tørrede frugter. I dag vil denne ceremoni oftest finde sted i landsbyen i forældrenes hus. Ligesom ceremonien i dag finder sted i mere dagligdags omgivelser, således vil barnets dragt i dag heller ikke adskille sig fra dagligdagen. Dragten er vævet i tynde striber i grålig hvid og mørkebrun uld. På ryggen broderet et gedehornsmotiv samt fire små geder. HK 5: Uldne hvide mandsbukser Håndspundet og -vævet af hvid fåreuld. Disse uldne bukser anvendes af drenge i forbindelse med initiation/indvielse til manddom, og af ældre mænd i forbindelse med ceremonier, men ganske mange mænd, både unge og ældre, finder disse tykke bukser frem, når det er særligt koldt. Bukserne er så vide, at de kun kan bæres med et bælte knyttet i taljen. Bukserne er meget høje i taljestykket, og de bæres med det dekorerede og overskydende stykke med frynser vendt nedad. HK 6 a-b-c Muslimsk drengedragt Bukser og skjorte, Shalwar og kames, med hvidt maskinfremstillet bindebælte. Kalasha-drengens daglige påklædning. Fremstillet af kunststof og kan købes i bazaren i Chitral. Bæltet bindes rundt om livet eller stikkes i løbegangen på drengens bukser for at holde bukserne oppe. HK 7 a-b: Pigesko Støbte, sorte pigesko af plastik HK 8 a-b: Grå lukkede snøresko Til lille dreng. I dag anvendes støbte plastik- eller gummisko. Et pakistansk produkt. Lukkede sko anvendes for det meste kun ved særlige lejligheder og dermed af prestigegrunde. Men generelt er det for kostbart for Kalasha rne at købe sko. Hyppigt bruger de åbne plastiksandaler, som også er praktiske, da floden og de mange vandløb hyppigt skal passeres. HK 9 a-b: Grønne plastiksandaler Til lille pige. I dag anvendes støbte plastik- eller gummisko. Et pakistansk produkt. Side 15 af 32 - Genstandsliste

16 HK 11: En skoletaske Fremstillet af battlefield-dekoreret bomuldsstof med lukkesnor foroven. I dag er der knyttet muslimske skoler til de fleste moskeer, som tilflyttede Chitrali-folk har bygget i dalene. Skoledrengene skal bære den grå pakistanske skoleuniform i skolen ligesom skoledrengene i det øvrige Pakistan. Og hertil hører en sort kasket dekoreret med en rød halvmåne. HK 12 a-b-c Muslimsk mandsdragt Shalwar og kames (som består af bukser og skjorte) er nu ligeledes blevet Kalasha-mandens daglige påklædning, her med hvidt maskinfremstillet bindebælte. Dragten er fremstillet af kunststof og kan købes i bazaren i Chitral. Bæltet bindes rundt om livet eller stikkes i løbegangen på drengens bukser for at holde bukserne oppe. HK 13-17: Chitrali huer En samling på 5 Chitrali huer, kashung's: En gråbrun, en grå, en hvid, en brunlig samt en puddersukkerfarvet. Det er en hovedbeklædning med fjerne historiske rødder (ifølge kilderne), og anvendes fortsat i den østlige del af Afghanistan samt hele Hindu Kush området. Sædvanligvis væves huen i ren uld, men nu også i kunstfibergarner, i en kibervævning. I bazaren i Chitral sidder skræddere, der tilskærer, syr og presser de sindrige huer, der under den cirkulære pul ender i en oprullet vulst. HK 20: Hovedpynt Huepynt, en tshish til Kalasha-mandens Chitrali hue, som kaldes en kashung på det det lokale sprog, Kalashamun. Det er ikke blot pynt, men det, som adskiller Kalasha manden fra alle andre mænd, der også bærer Chitrali huen. Denne tshish bæres især i forbindelse med de forskellige fester, eller Kalasha-manden vil sætte den i huen, når han er udenfor samfundet for at understrege sit etniske tilhørsforhold. Den er fremstillet af flettede strå, som afsluttes med fjer fra vildfasan. Ved roden små knapper, perler og klokker. HK 21: Kvindesjal Hvidt vævet stof med soumak-dekoration og frynser. Eksempel på den lokale Kalasha-vævedygtighed. Stoffet sammensyet af to vævebaner, der hver måler 45 cm. En bred afsluttende soumak-kant med alle tænkelige oprindelige eller naturlige farver. Enten har en kvinde anvendt det som sjal, eller det kan være begyndelsen til et par uldne mandebukser. HK 22: Kvindebælte Auberginefarvet kvindebælte pati vævet af uld. Det måler omkring 15 cm i bredde, men har en længde på omkring 360 cm. Bæltet vindes flere gange rundt om kvindens liv. Bæltet afsluttes i begge ender med indvævede mønstre i kelimteknik eller soumak. Yderst afsluttes bæltet med duske. Bæltet holder den vide sorte kvindekjole tæt til kroppen, og da kjolen er vældig lang, kan den trækkes op over bæltet. Derved dannes der en dyb fold eller kæmpelomme, hvor kvinden kan gemme forskellige personlige ting som snustobaksdåsen til naswarin, snus. Måske lidt frugt eller valnødder, penge, sygrej o.s.v. Bæltets ender har farvestrålende borter, som ender med lange duske. Oprindeligt var bæltet altid vævet i uld og borterne farvet med naturlige farveemner. I dag væves bæltet ofte i bomuld, og borterne er anilinfarvede garner - alt købt i bazaren i Chitral. HK 23: Kvindekjole i uld Førhen var den Kalasha-kvindens daglige beklædning, nu kun båret af de ældre kvinder. Denne tunge kjole, fremstillet af håndspundet og vævet lokalt fåreuld, er et helt kunstværk, som koster en utrolig arbejdsindsats. Det tager op til 3 måneder at væve de enkelte stofstykker til denne kjole og forinden skal ulden teses og spindes. Men kjolen er så slidstærk, at den kan bæres igennem 2 år, selv når hun arbejder i marken. Kjolens snit er enkelt og tilpasset de vævede længder, der fremstilles på væven. Kjolen kan have soumak-dekoration på skulder og langs frontsømmens nederste stykke. DENNE KJOLE MÅ KUN HÆNGE PÅ BØJLE! DEN ER ALT FOR SART TIL AT BLIVE BRUGT. SE MEDFØLGENDE KJOLEMØNSTER. Side 16 af 32 - Genstandsliste

17 HK 24: Kvindekjole En sort bomulds kvindekjole, Piran. Den fodside kvindekjole er altid sort. I dag fremstilles den af pakistansk bomuld og de farverige dekorationer langs halskant, ved ærmer og langs kjolens nederste vidde, syes med stor færdighed på symaskine. De samme mønstrer som dekorerede de vævede uldne kjoler er fortsat fremherskende, nemlig zig-zag, som symboliserer gedehorn, samt skaktern, der ligeledes genskabes ved hjælp af symaskinen og anilinfarvede bomuldsgarner indkøbt i Bazaren i Chitral. HK 25: Kvindebælte Orangefarvet kvindebælte vævet af bomuld. I øvrigt som forrige nr. HK 26: Hovedtøj Kupas, hovedtøj til Kalasha-kvinde. Denne kupas er tydeligvis en såkaldt turistkupas. Den er alt for ussel til at en lokal kalasha-kvinde ville anvende den. Sammensyet af to vævede bredder af hver 14 cm. Dekoreret med kauriskaller, huse af snegle som fiskes i det Indiske Ocean, samt små klokker, røde glasperler, knapper samt et stykke skjoldformet metalblik. HK 27-28: Hovedbånd To hovedbånd eller Shushut'er, Kalasha-kvindens hovedpryd. Shushuten er dels et hårbånd, dels en nedhængende dusk, som er en fortsættelse af selve hårbåndet. Alt er prydet med kauriskaller, som er sneglehuse fra Det Indiske Ocean, samt glasperler, især røde, små klokker, knapper samt forskellige blikmetal skiver af form som skjold eller ganske enkelt store knapper. HK 29 a-b: Gedeskindsstøvler. Rødfarvede håndsyede gedeskindsstøvler. Den såkaldte Nuristani-støvle, fremstillet af de 'Nuristanere', som bebor byerne Kunist og Brumotal ved grænsen til Afghanistan. Støvlerne er fremstillet af garvet og farvet gedeskind. Kalasha'erne, og især kvinderne, gik førhen ofte barfodet sommer og undertiden også om vinteren. De foretrækker fortsat at være barfodet når de arbejder i marken. Gedeskindsstøvlerne anvendes i dag især i forbindelse med rituelle fester, eller hvis kvinden skal gå langt. Når den døde gravlægges iklædes han/hun også disse smukt forarbejdede skindstøvler. Billige støbte plastiksko, som købes i bazaren i Chitral, har i dag stort set erstattet gedeskindsstøvlerne. HK 30: Kvinde-halsring Denne kostbare kvinde-halsring er af stor tyngde og dobbeltsnoet af messinglegering, ofte med indlægninger af flussten, har den samme værdi som en ko og udgør (eller snarere udgjorde) den gifte kvindes mest betydningsfulde bryllupssmykke fra ægtemanden. I dag ses de kun sjældent i Kalashadalene. Desværre er disse halsringe efterhånden solgt for rupees til turister. Før nedarvedes disse kostbarheder fra generation til generation. HK 31: Perlekæder Perlekæde domineret af ældre, sorte, støbte og dobbeltkoniske større og mindre glasperler, brudt af ældre og yngre røde glasperler samt gennemsigtige glasperler. Kæden er tillige smykket med små klokker og foldede sølvblade. Kalasha-kvinden bærer altid mangfoldige perlekæder: Ældre og nyere perlekæder, som Kalasha-kvinderne smykker sig med. Det nyfødte barn får sine første perler og når den lille pige i en alder af omkring tre år indvies, begaves hun med perlekæder af sine nærmeste kvindelige slægtninge. Når en kvinde dør, medgives hun nogle af sine perlekæder i kisten. De øvrige arves af hendes nærmeste kvindelige slægtninge. Og således findes der til stadighed - skønt efterhånden færre og færre af de meget gamle perler i samfundet, perler af en så høj alder, at de kan fortælle historie om forgangne handelsruter. HK 32: Perlekæder Bundt af elleve glasperlerækker. Det er de karakteristiske bønneformede røde indiske glasperler sotki, som kan købes i bazaren. Side 17 af 32 - Genstandsliste

18 HK 33: Perlekæder Ældre, små røde og hvide indiske perler samt nye bønneformede, røde indiske glasperler. Ældre tyske og engelske militærknapper er tilføjet. Nostra es Deus spes: Gud er vort håb. HK 34: Halssmykke Halssmykke af 7 perlekæder afbrudt af 3 perlespredere fremstillet af gedeknogler fra mellemfoden, og dekoreret med skråskravering. Det er mændene, som dekorerer gedeknoglestykkerne til deres kvinde. Især kvinder i Bomburet og Birir bærer disse tætsiddende perlekæder. HK 35-36: Tallerkener To flade tallerkener af aluminium. HK 37: Fad Et brugt fad af aluminium. HK 38: Skål En skål af aluminium. HK 39: Vaskefad Vaskefad af aluminium som udmærket også kan fungere som serveringsfad til ris eller kogt kød. HK 40 a-b: Tepotte En nyindkøbt tepotte af aluminium. Den varme, søde, stærke - men ikke bitre te - er højt værdsat af Kalasha'rne. Og den nydes mange gange døgnet rundt. Når vandet koger kastes et par små håndfulde fine teblade i vandet. Dernæst tilføjes sukker og mælk. Resultatet er en stærk og velsmagende drik. Fremstilles i Peshawar-området og fragtes nordpå med store lastbiler. HK 41: Aluminiumsbeholder Aluminiumsbeholder med tud som anvendes til at drikke vand af. Mænd drikker vandstrålen fra tuden, kvinder fylder derimod vand fra tuden i den hulede hånd, hvorfra de så drikker vandet. Dette skal overholdes og hviler på principperne pragata/onghesta, rituelt urent og rent, knyttet henholdsvis til kvinden og manden. HK 42: Bagespatel Bagespatel af jern. Kvinden anvender spatlen, når hun skal vende sit brød på bagepladen under bageprocessen. Spatlen er fremstillet af en muslimsk omrejsende smed. HK 43-47: Bånd Fem bånd eller Shuman's. Trefarvede bånd som både har en praktisk funktionel betydning i deres anvendelse til klædedragten, og en social betydning, idet en sådan Shuman vil blive kastet til den besøgende i gæstevenskabets ånd. Før blev disse Shumans fremstillet af smukke plantefarvede garner i douce nuancer. I dag er de oftest vævet af anilinfarvet bomuldsgarner i krasse farver købt i bazaren i Chitral. Shumans er rundvævede og fingervævede bånd: De kan være enkelt udført med en afsluttende bort i hver ende eller prydet af et væld af mønstre i mange farver. Shumanns og shaddar, som er noget bredere og længere, anvendes til uendeligt mange formål: De surres rundt om svøbelsesbarnet, bruges som buksebælte af både drenge og mænd, drenge som gennemgår deres indvielsesfest bærer disse dekorative bånd i kryds hen over brystet, eller rundt om halsen på en person som specielt skal æres, eller kvinden kan kaste en shuman i favnen på en værdsat og elsket ven eller gæst. Eller båndet kan indgå i praktiske sammenhænge, som skulderstropper i den koniskformede kvindekurve, etc. Der anvendes ikke en egentlig væv, men kvinden bruger sin fod eller sit knæ under væveprocessen til at stramme vævningen ud. Side 18 af 32 - Genstandsliste

19 HK 48 a-b: Bomuldsgarn To bundter forskelligfarvede bomuldsgarn: 1 orange og 1 gult. De anvendes som broderigarn på Kalasha-kvindens sorte kjole, piran'en. Disse grelt farvede garner er fremstillet i Pakistan og har afløst det før lokalt fremstillede garn af fåreuld, farvet med naturlige farveemner som planter og forskellige mineraler. HK 49: Støder Støderen eller pistillen er udskåret i træ. Den hører til morteren nedenfor: HK 50. HK 50 Morter Ligesom pistilen er morteren udskåret i træ. I morterens dybe og konkave bund lægges de emner som for eksempel delvis kogte grøntsager, som skal bearbejdes med pistilen inden de atter koges. Eller emner som bjergsalt eller afskallede valnødder. I visse tilfælde bearbejdes majs og korn i morteren til meget groft mel. Pistilen eller støderen er snittett af en meget kompakt træsort med stor vægtfylde, antagelig den langsomtvoksende ceder. Derimod er morteren ret primitiv og er næppe fremstillet af cedertræ, måske fyrretræ. HK 53: Skoletavle Skoletavle udskåret af valnøddetræ og uden sod. HK 54-55: Skoletavler 2 stk. Fremstillet af valnøddetræ og derefter sodsværtet med sod fra det åbne ildsted. I soden ridses med en griffel. De sodsværtede tavler anvendes både af skolebørn i den lille Kalasha skole og i den muslimske skole. HK 56-57: Skoletavler af metal To skoletavler af metal. Metalskoletavlen er den moderne udgave af den sodsværtede skoletavle. HK 58: Tørrede bønne-bælge Kvinderne er konstant i gang med aktiviteter, som har at gøre med produktion af føde til at dække det daglige behov, og herunder også at afbælge bønner som forberedelse til aftensmaden. HK 59 a-d: Grafitgrifler og fedtsten. Æske med grafitgrifler og fedtsten. Til skolebrug til at skrive på tavlen med. HK 60-61: Aluminiumskåle Bruges når der spises linsesuppe. HK 62: Plastik-kam Plastik-kam, pakistansk fremstillet. Kammen har særdeles tætsiddende tænder og anvendes af Kalasha-kvinderne i forbindelse med hårvask. HK 63: Sæbe Pakistansk sæbestykke fremstillet i en støbeform og påtrykt et arabisk symbol og arabisk tekst. Enhver Kalasha-kvinde, der har råd, har brug for et sådant stykke sæbe, som gnides henover det snavsede vasketøj, som derefter skylles i møllekanalens vand. HK 64 5 stk. Glasarmbånd Farvede tynde glasarmbånd: 6 stk. i alt, som kvinderne smykker sig med. Pakistansk produkt, som muslimske kvinder anvender i store mængder. Denne mode har bredt sig til Kalasha-dalene, hvor muslimske handelsmænd rejser rundt for at faldbyde deres varer. Side 19 af 32 - Genstandsliste

20 HK 65: Snusdåse Lille blikdåse med låg til at gemme snus i. Mænd som kvinder nyder dagligt den lokalt fremstillede snus, naswarin, af det lokale hellige træ juniper, ene. Enhver kvinde gemmer således en lille dåse i kjolens folder. Den ene bærer præget: Azam & Bros, A&B, Lahore, som er fremstillingsstedet. Den anden bærer i låget præget: Rafiuddin & Sons, Stainless steel, Karachi, som er fremstillingsstedet. Dåsens bund er forsynet med et spejl til stor glæde for kvinderne. HK 66 a-b: Snustobak Naswarin, fremstillet af brændt, forkullet juniper, barken af enebærtræet såvel som de stedsegrønne blade. Et højt elsket lokalt rusmiddel. HK 67 a-b: Spejl Et kinesisk importeret spejl med støttefod og blomsterdekoration på bagsiden. Mænd anvender især spejlet, når de justerer deres skæg. HK 68-69: Porcelænskopper To kinesiske, blomsterdekorerede porcelænskopper til tedrikning. HK 72-74: Drikkekrus Tre høje, pakistansk-fremstillede drikkekrus af aluminium. Til vand eller vin. HK 75-76: Drikkebægre Lave drikkebægre af aluminium til vand eller te. HK 77 a-b: Æske m. låg Æske med låg af aluminium som især anvendes til barnets madrester. HK 78: Fyrretræ spåner 3 stk. grovspåner som er afhug fra Doadar-træet. Anvendes som fakkeltræ eller lyseprås. Disse grovspåner fra Himalaya-fyrretræet er velegnede som lyseprås eller som fakkel. De anvendes både på sæteren og i dalen, hvis man ikke har råd til en flagermuslygte eller den petroleum, den bruger eller måske ikke lige har lygten ved hånden. På grund af fyrretræsspånernes store indhold af harpiks er en tændstik nok til at få spånerne til at brænde. HK 82: Tændstikæske Pakistansk fremstillet. Før anvendtes ildstål, men i dag er det moderne tændstikker, der anvendes, når der skal tændes op på ildstedet. HK 83: Jernsegl Et halvmåneformet jernsegl med tænder som skær til høstning af korn og majs på roden. Dette markredskab er ikke fremstillet af Kalasha'rne selv, men af muslimske smede. Det kan være muslimer, som bor længere oppe i dalen nærmere den afghanske grænse, eller seglet kan være købt i bazaren i Chitral. Bladet på seglet er nittet vandret på træskaftet, så derfor kan seglen kun betjenes med højre hånd. HK 84: Jernhakke Dette markredskab er, på trods af sit velbrugte og noget enkle udseende, et effektivt redskab til at hakke for at renholde afgrøderne i den stenede jord med. Fremstillet af muslimsk smed. Måske bor han i Chitral eller i én af de to grænsebyer tæt ved den afghanske grænse Shekanandeh eller Bromuthal. Herfra drager han ned for i et par dage at påtage sig udbedring eller fremstilling af jernhåndværktøj. Side 20 af 32 - Genstandsliste

KALASHAFOLKET I HINDU KUSH

KALASHAFOLKET I HINDU KUSH HINDU KUSH KALASHAFOLKET I HINDU KUSH Indsamlet 1995 af Mytte Fentz. Etableret 1997/98. Seneste opdatering: juni 2015 Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle fakta på: unescosamlingerne.dk Introduktionsoversigt...

Læs mere

KALASHAFOLKET I HINDU KUSH

KALASHAFOLKET I HINDU KUSH HINDU KUSH KALASHAFOLKET I HINDU KUSH Indsamlet 1995 af Mytte Fentz. Etableret 1997/98. Indhold - Introduktionsoversigt - Lærervejledning - Tema A: Generelt og specifikt - Tema B: Mandens dagligdag - Tema

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard Forfatter Anna Balsgaard Dato Man Maj 23, 2005 10:38 pm Beskrivelse Hvad kan man selv gøre for at ens elverroll også ligner en elver? Kategori Kostumer Type Udstyrs Guide --------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket begyndte

Læs mere

Genstandsliste. - nederdel En grøn pigenederdel. - nederdel En rød pigenederdel. - Forklædekjole Pigekjole. - underkjole Hvid underkjole til pige

Genstandsliste. - nederdel En grøn pigenederdel. - nederdel En rød pigenederdel. - Forklædekjole Pigekjole. - underkjole Hvid underkjole til pige Genstandsliste - nederdel En grøn pigenederdel - nederdel En rød pigenederdel. - Forklædekjole Pigekjole - underkjole Hvid underkjole til pige 26 - skjorte Lille hvid pigeskjorte - Dame jakke Jakke til

Læs mere

HINDU KUSH KALASHAFOLKET I HINDU KUSH. Indsamlet 1995 af Mytte Fentz. Etableret 1997/98. Seneste opdatering: Sep. 2016

HINDU KUSH KALASHAFOLKET I HINDU KUSH. Indsamlet 1995 af Mytte Fentz. Etableret 1997/98. Seneste opdatering: Sep. 2016 HINDU KUSH KALASHAFOLKET I HINDU KUSH Indsamlet 1995 af Mytte Fentz. Etableret 1997/98. Seneste opdatering: Sep. 2016 Hent den aktuelle tekstsamling på: unescosamlingerne.dk Introduktionsoversigt... 2

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Illerup Ådal. - fjendens ansigt. Opgaver og aktiviteter 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM MOESGÅRD MUSEUM

Illerup Ådal. - fjendens ansigt. Opgaver og aktiviteter 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM MOESGÅRD MUSEUM Illerup Ådal - fjendens ansigt Opgaver og aktiviteter 3.-5. klasse MOESGÅRD MUSEUM MOESGÅRD MUSEUM 2. Hvad fandt man i Illerup ådal? Hjælp arkæologerne med at finde de forskellige genstande på en tegning

Læs mere

DREJEBOG. En dag i Naromuro. Din rolle som lærer BØRN GØR EN FORSKEL. Afrikansk lærer EN DAG I NAROMURO

DREJEBOG. En dag i Naromuro. Din rolle som lærer BØRN GØR EN FORSKEL. Afrikansk lærer EN DAG I NAROMURO DREJEBOG BØRN GØR EN FORSKEL EN DAG I NAROMURO En dag i Naromuro Formålet med denne dag er, at eleverne oplever, hvordan dagen forløber i en afrikansk landsby, Naromuro, og hvordan køn påvirker ens dag.

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Syriller

Rænkespil Kostumekompendium : Syriller Rænkespil Kostumekompendium : Syriller Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse. så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live?

Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse. så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live? Appetizer til prædikenen: Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live? Skærtorsdagsaften 2014 Skærtorsdag.

Læs mere

Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten!

Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten! Forår 2013 Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten! Formålet med denne dag er, at give eleverne en oplevelse af de dilemmaer og valg, som skal træffes, når Røde Kors er på arbejde i krige og konflikter.

Læs mere

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Indholdsfortegnelse 1. Introduktion/Aldersgruppe 2. Overblik over bøgerne og websitet 3. De fire faser: 3.1. Kort

Læs mere

Tørklæder Udstillingsnr.: 137

Tørklæder Udstillingsnr.: 137 Tørklæder Tørklædet blev brugt af både mænd og kvinder. Hos mændene blev det bundet omkring skjortekraven som halsklud, og hos kvinderne blev det lagt over skuldrene og puttet ned i bullens åbning foran.

Læs mere

83 Odense Bys Museer nr. 1979/95 Hjemsted: Drejø Beskrivelse: Korsklæde, snip. Det består af en trekant af fint lærred, dertil er syet et 10 cm bredt stykke fint mønstret bomuld med en 5 cm bred kant af

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle

OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle Side 1 OKKERHYTTE Okkerhytten er en udstillingspavillon udformet som et træskrin, som hænger svævende over Vestermølles lille okkerdam. En stabil trebuktømmerkonstruktion,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Af Amalie Bach Dybdal og Jeanette Teglgaard Pedersen, efteråret 2015

Af Amalie Bach Dybdal og Jeanette Teglgaard Pedersen, efteråret 2015 Etiopien-arrangement Af Amalie Bach Dybdal og Jeanette Teglgaard Pedersen, efteråret 2015 Her finder du forskellige ideer til, hvordan du kan holde et Etiopien-arrangement i din menighed. Tipskupon Tip

Læs mere

Vores relation til verden omkring os

Vores relation til verden omkring os Vores relation til verden omkring os I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens

Læs mere

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV!

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! OPSKRIFTER PÅ LIDT AF HVERT TIL DEN NYFØDTE. Jeg håber at du må få glæde af dette udpluk af OPSKRIFTSBOGen og ønsker dig god fornøjelse. Med venlig hilsen JETTE STEEN

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Amy og Alice Design Ilse Funch

Amy og Alice Design Ilse Funch Amy og Alice Design Ilse Funch Dukkerne Sidse og Amy er strikket efter samme opskrift: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Gule nuancer garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum Målgruppe: 3.-4. klasse I slægt med Odin handler om jernaldermenneskets liv og død. Hvordan boede de i jernalderen her på egnen? Hvad levede de af? Og

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Generelt om legetøj og lege omkring 1800

Generelt om legetøj og lege omkring 1800 Forslag til legetøj og genstande som eleverne kan fremstille i forbindelse med undervisningsforløbet og til skoleboderne på det historiske marked på Hindsgavl den 24. maj 2014 Generelt om legetøj og lege

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl. 10.00 754 - Se nu stiger solen 36 Befal du dine vej 732 Dybt hælder året i sin gang 549 Vi takker dig for livet på min død er mig til gode 439 O, du Guds lam Nadververs

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

5 billeder fra Jemen af Tom Christoffersen En subjektivt arabistisk læsning

5 billeder fra Jemen af Tom Christoffersen En subjektivt arabistisk læsning 5 billeder fra Jemen af Tom Christoffersen En subjektivt arabistisk læsning af forskningsbibliotekar Stig T. Rasmussen i Billede nr. 1 viser en dreng, der med front mod betragteren sidder på toppen af

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Materiale til dukken: Benene og kroppen: Armene: Fødderne: Montering:

Materiale til dukken: Benene og kroppen: Armene: Fødderne: Montering: Trine Materiale til dukken: Dukken: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Orange garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet tyndt garn til brodering af ansigtet. Til fyld er der brugt

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Går man en tur i mellem boligblokkene i Gellerupparken, Aarhus V, vil man opleve en ensformig, firkantet arkitektur, hvor man let kan miste

Går man en tur i mellem boligblokkene i Gellerupparken, Aarhus V, vil man opleve en ensformig, firkantet arkitektur, hvor man let kan miste 01001 Går man en tur i mellem boligblokkene i Gellerupparken, Aarhus V, vil man opleve en ensformig, firkantet arkitektur, hvor man let kan miste fornemmelsen af, hvor man befinder sig. Der mangler pejlemærker,

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Plus Tantra Transformation

Plus Tantra Transformation mandag den 25. april 2016 www.livetssted.dk Mail: tantra@livetssted.dk Phone: +45 21 403 487 Shamansk Ceremoni Udbyder: Livetssted.dk V/ Thor Sejer Weimar Haslevvej 81 B, Højgaard 4100 Ringsted Hvad er

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk. Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og

46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og 46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og ryg af sort glittet hørlærred. Mønstrede metalknapper.

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik Tip til 1. runde af - Kombinatorik, Kirsten Rosenkilde. Tip til 1. runde af Kombinatorik Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man tæller et antal kombinationer på en smart måde,

Læs mere

Varespecifikation for DANABLU

Varespecifikation for DANABLU Varespecifikation for DANABLU BGB 1. Navn Danablu 50+ eller Danablu 60+ (afhængig af fedtindholdet) 2. Beskrivelse af DANABLU Skimmelost, fuldfed eller ekstra fuldfed, halvfast til blød, blåskimmelmodnet,

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Tab 5 kg. på 5 minutter

Tab 5 kg. på 5 minutter Tab 5 kg. på 5 minutter eller Den store guide til tøjsnit der slanker ******************************************************************************** Til dig, der gerne vil have alle de gode tips til,

Læs mere

LEV LOKALT PÅ TAQUILE

LEV LOKALT PÅ TAQUILE 3 DAGE ÅRET RUNDT LEV LOKALT PÅ TAQUILE BO PRIVAT HOS DEN INDIANSKE BEFOLKNING MED BESØG PÅ UROINDIANERNES FLYDENDE SIVØER 01 BESØG DE FLYDENDE SIVØER OG SEJL I SIVBÅD I hentes på hotellet og kører den

Læs mere

skørter... Sommerskønne ı SY SELV BØRNETØJ

skørter... Sommerskønne ı SY SELV BØRNETØJ Design og tekst: Pernille Albers Foto: Skovdal og Skovdal Se læserservice side 73 Sommerskønne skørter... Vi har lavet en lille, lækker børnetøjskollektion, som er let at sy. Og børnene vil elske disse

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Klædedragten i jernalderen

Klædedragten i jernalderen Klædedragten i jernalderen Elevgruppe 5. 6. klassetrin. Formål og historisk baggrund I Nordeuropa har menneskene til alle tider haft brug for at beskytte kroppen mod blæst og kulde. I lang tid anvendtes

Læs mere

SKANDINAVIEN RUNDT I EN KOP Birgitte Sværke Pedersen

SKANDINAVIEN RUNDT I EN KOP Birgitte Sværke Pedersen SKANDINAVIEN RUNDT I EN KOP Birgitte Sværke Pedersen SKANDINAVIEN RUNDT I EN KOP Birgitte Sværke Pedersen Skandinavien rundt i en kop Af Birgitte Sværke Pedersen The little black house 2015 1.udgave ISBN:

Læs mere

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) I sommers fyldte en helt særlig lille pige 5 år, og jeg ville gerne give hende en hjemmelavet gave. Jeg spurgte hendes mor, om der var nogen særlige

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere