DI Fødevarer takker for muligheden for at kommentere på udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DI Fødevarer takker for muligheden for at kommentere på udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket."

Transkript

1 28. marts 2014 meps Deres sagsnr: J.nr.: Fødevarestyrelsen Fuldmægtig, Cand. Jur. Marianne Øhlenschäger Sendt pr. til: Og Høringssvar: Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket DI Fødevarer takker for muligheden for at kommentere på udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket. Vi har valgt at opdele vores høringssvar i to dele: 1) Overordnede kommentarer til det udviklede forslag 2) Specifikke kommentarer til udvalgte nøglehulskategorier Vi har tidligere indgivet skriftlige kommentarer til revisionen. Nogen er indarbejdet. Det er vi tilfredse med. Andre har været formidlet i forbindelse med møder, hvor vi har diskuteret de nye krav. Vi gentager dem her, fordi vi ikke oplever, der er taget tilstrækkelig hensyn til vores argumenter i det fremlagte forslag. Ad 1 : Overordnede kommentarer Nøglehulsmærket bør findes for alle fødevarekategorier, da alle fødevarer kan indgå i en sund kost, og der findes et bedste valg inden for alle fødevarekategorier, herunder også snackprodukter. Derfor er det godt, at det nu bliver muligt at nøglehulsmærke f.eks. sovs, dressing og nødder, ligesom det er positivt, at det nu er muligt, at nøglehulsmærke f.eks. paneret fisk og varmehandlede grøntsager, og at der er kommet flere kategorier af færdigretter og mellemmåltider med. Til gengæld finder vi det uacceptabelt, at produkter som f.eks. yoghurt med smagstilsætninger og spegepølser ikke længere kan få mærket. Begge er produkter, der indtages af en stor del af den danske befolkning i væsentlig mængde, som en del af basiskosten. Nøglehulsmærket er et vigtigt pejlemærke, når forbrugerne skal vælge produkter indenfor disse fødevaregrupper, ligesom det vil være indenfor andre kategorier, der stadig er udelukket fra ordningen. Andre kategorier der bør omfattes af ordningen er æg og juice. Produkter, der er mærket med Nøglehulsmærket, skal tilgodese den brede befolkning og ikke kun dem, der i forvejen spiser sundest. Er kravene for restriktive vil mærket ikke appellere til dem, der har mest brug for at ændre vaner. Det betyder, at man skal være varsom med at lave for strenge krav. Hvis de krav, der stilles til nøglehulsmærkede produkter er for strenge og omfatter for mange næringsstoffer, risikerer man også, at færre virksomheder har mulighed for at honorere kravene og helt opgiver at ernæringsforbedre sit sortiment.

2 For at forhindre, at mærket bliver for elitært, foreslår vi derfor: 1) At man revurderer den linje, der er lagt ved fastsættelse af krav til nøglehulsmærkede produkter. I fremlagte forslag lægges der op til, at meget få produkter inden for respektive fødevarekategorier, kan få mærket. Vi foreslår, man overvejer om det ikke ville være mere hensigtsmæssigt at arbejde hen mod en målsætning om, at f.eks. 20 pct. af en kategori kunne bære mærket på et givent tidspunkt, og sætter kravene tilsvarende. Mærket har forskellig status i forskellige lande, nogle lande har gjort mere for at udbrede kendskabet til det, andre mindre. De danske myndigheder har brugt mange ressourcer på at øge kendskabsgraden, men mærkets succes afhænger af, at kravene til mærket er opnåelige, og at danske forbrugere finder produkterne attraktive. Hvis forbrugerne ikke oplever, der er relevante valg indenfor alle nøglehulskategorier, kan det ikke bruges som pejlemærke for et sundere valg i Danmark. 2) At der foretages en streng prioritering af, hvilke af de opstillede krav, som er væsentligst, og at kun de væsentligste krav indgår. Man kunne også vælge en model, hvor det vigtigste krav skulle opfyldes, mens der kunne afviges fra et af andre, uden at det fik konsekvenser for om fødevaren kan få mærket. Inden for mange nøglehulskategorier stilles op til fire forskellige krav til indholdet af næringsstoffer i de fødevarer, der kan bære mærket. Hvis der ikke foretages en prioritering fjernes incitamentet for at foretage væsentlige ernæringsforbedringer. Således forsvinder incitamentet for at udvikle f.eks. pølser med mindre fedt, hvis saltkravene er for restriktive, og incitamentet for at udvikle fastfood produkter med mindre fedt, hvis kravene til indhold af fuldkorn eller salt er for restriktive. Desuden bør der kunne stilles krav om, at alle nøglehulskrav har ernæringsmæssig relevans i forhold til den fødevarekategori, det omfatter. Vi stiller således f.eks. spørgsmålstegn ved ønsket om at hæve andelen af fuldkorn i forårsruller eller at lave begrænsninger i indholdet af sukker i marinerede sild. Det har ingen ernæringsmæssig betydning, hvor meget fibre man får fra forårsruller, og ingen betydning, hvor meget sukker man får fra sild. Til gengæld kan forbrug af nøglehulsmærkede varianter have betydning for forbrugernes indtag af fedt/salt (fra forårsruller) og D-vitamin/omega-3- fedtsyrer fra fisken. 3) At man seriøst overvejer, om der er grundlag for at skærpe kravene alle de steder, man har valgt at gøre det. Selv om der er sket ændringer med revisionen af de nordiske næringsstofanbefalinger, kan man stille spørgsmålstegn ved, om det skal have så store konsekvenser. Således medfører de skærpede krav til både sukker, salt, mættet fedt og 2

3 fiberindhold i f.eks. gruppen af morgenmadsprodukter til, at de produkter der i dag bærer mærket, ikke længere ville kunne det. De nye krav anses ikke som realistiske, slet ikke på en gang. Virksomheder, der for nylig har investeret mange ressourcer i at ernæringsforbedre deres produkter, mister både muligheden for at kommunikere den og motivationen for at fortsætte arbejdet med at ernæringsforbedre sine produkter med henblik på særlige regionale mærkningskrav. Set i lyset af, at mærket er under opbygning, og at kun i størrelsesordenen 5 pct. af befolkningen spiser i overensstemmelse med de officielle kostråd, bør man være meget varsom med at skærpe kravene så kort tid efter, at mærket er introduceret på markedet. Fra et virksomhedsperspektiv er det for øvrigt ikke særlig attraktivt at produktudvikle mod en så lille målgruppe. 4) At man indfører en passus i bekendtgørelsen om, at kontrol med nøglehulskravene sker med udgangspunkt i de tolerancegrænser, der er udviklet for kontrol med næringsdeklaration i EU-Kommissionens vejledning (Tabel 1) og ikke for fødevarer, der anvender ernæringsanprisninger (Tabel 3). Opretholdes kravet om, at nøglehulsmærkede produkter kontrolleres ud fra tolerancegrænser for produkter, der bærer anprisninger, vil meget få produkter kunne leve op til kravene, og det vil være forbundet med store omkostninger for virksomhederne, hvis det overhovedet er muligt. Det hænger sammen med tre forhold. For det første, at produktionen så skal tilrettelægges med henblik på endnu mere skærpede krav for at sikre, at ingen enkeltprøver overskrider kravene. For det andet, at den tilladte variation i produktionen mindskes. I Kommissionens forslag accepteres normale variationer i produktionen i størrelsesordenen pct., og det fremgår, at der kan være situationer, hvor afvigelser ud over dette kan være uundgåelige. DI Fødevarer har foretaget beregninger, der viser, at den tilladte variation med de foreslåede tolerancegrænser, reduceres til 15 pct. (se bilag 1). Hvis dette princip så overføres til alle de næringsstoffer, som er omfattet af nøglehulskravene til et givent produkt, bliver det helt umuligt, også fordi indholdet af næringsstoffer, som udgangspunkt varierer uafhængigt af hinanden. For at forblive indenfor tolerancerne på et næringsstof kan man således blive tvunget uden for tolerancerne på et andet, på grund af ingredienssammensætningen. At det bliver dyrt hænger sammen med behovet for analyser. Det er ikke realistisk at forestille sig, at man kan styre indholdet af sine produkter på næringsstofniveau indenfor så smalle rammer uden en meget detaljeret viden om sin produktion. Analyser er ikke et krav i forhold til mærkningslovgivningen. Derfor vil det især belaste små og mellemstore virksomheder, hvis man stiller dette krav. Det ønskede man ikke ved indførelse af de nye mærkningsregler, og det er vel heller ikke 3

4 hensigtsmæssigt i forhold til brug af Nøglehullet. Dertil kommer, at erfaringer fra virksomhederne viser, at man får lige så gode værdier til brug for næringsdeklarationen med brug af beregninger. Udfordringen er stor for færdigindpakkede fødevarer, og udfordringen vil uden tvivl være større for uindpakkede fødevarer. Derfor vil kravet få konsekvenser for udbredelsen af mærket. Af hensyn til lige konkurrence mellem sektorer må reglerne dog være ens. Desuden bør man sikre sig, at den måde respektive lande vælger at kontrollerer de Nøglehulsmærkede produkter på, er den samme. Vælger man alligevel ikke at ændre på tolerancegrænserne, må man lempe kravene til at bære Nøglehulsmærket med pct. for alle næringsstoffer. I og med EU-Kommissionens vejledende tolerancegrænser ikke har nogen juridisk status, og at det af dokumentet fremgår, at det har en midlertidig karakter, ser DI Fødevarer ingen hindringer i forhold til ikke at benytte dem i forhold til Nøglehulsmærket. Justering af Nøglehulskravene skal ske på en sådan måde, at der findes produkter indenfor alle kategorier på alle de markeder, hvor mærket kan finde anvendelse. Det betyder, at der skal tages højde for lokale præferencer for f.eks. sødt og salt samt tages højde for, at markedsforholdene i de forskellige lande, mærket anvendes i, er forskellige. På samme måde som man må acceptere højere sukkerindhold i brød på grund af en svensk tradition, må man acceptere et højere indhold af salt i kødprodukter på grund af dansk tradition og markedsforhold. Her nytter det ikke at tage udgangspunkt i, hvad der er muligt i et land, hvor toldregler forhindrer import og eksponering til varer fra andre lande. Er man ikke villig til at lave den slags kompromiser, er kostvanerne (og fødevareforsyningen) i regionen for forskellige til at kunne benytte et fælles mærke, jf. EFSA s opinion om Food Based Dietary Guidelines (2010). Nøglehulskriterierne bør give mulighed for gode smagsoplevelser. Smag er for mange vigtigere end sundhed. Selv de mest sundhedsinteresserede går ikke på kompromis med smagen og stiller krav til pris. Mennesket har en medfødt præference for sødt, som sikrer overlevelse. Med de nye krav forhindrer man brug af både sukkerarter og andre sødestoffer, der kan tilfredsstille denne præferance. Samtidigt skrues ned for saltet, som vi har udviklet en præference for, og tilfører bitterstoffer i form af fuldkorn, som vi biologisk ikke har præference for. Endelig, stilles krav om, at man ikke tilfører noget til de Nøglehulsmærkede produkter, som der ikke er opstillet krav for. Disse forhold bør overvejes nøje set i lyset af ønsket om, at Nøglehulsmærket skal fremme produktudvikling. 4

5 Nøglehulskriterierne bør fastsættes på baggrund af, hvad der er videnskabelig evidens for er sundt, ikke holdninger til, hvad folk bør spise. Det er således uacceptabelt, at nøglehulsmærkede produkter ikke må indeholde sødestoffer og godkendte nye fødevarer eller nye fødevareingredienser med sødende egenskaber, plantesteroler mv. Disse grupper af stoffer er godkendt i EU. At afvise fødevarer, der indeholder dem, som egnet til at bære Nøglehullet er uberettiget diskrimination. Hvis man er bekymret for indtaget, må man overvåge markedet og foretage risikovurderinger på dette grundlag. Desuden bidrager restriktionerne til en uberettiget negativ indstilling til ingredienser, som er godkendt på EU niveau, og som kan bidrage til udvikling af ernæringsforbedrede produkter. Det er i den forbindelse uacceptabelt at benytte kostråd fra EFTA lande som udgangspunkt for at inddrage restriktioner i et mærke, der skal gælde inden for EU. Således kan vi ikke anerkende nationale norske eller islandske kostråd, som begrundelsen for, at Nøglehulsmærket ikke tillader tilsætning af sødestoffer. Der bør være lige muligheder for at få Nøglehulsmærket på tværs af sektorer og typer af kategorier. Det betyder 1) at kravene til kontrol skal være de samme for færdigindpakkede fødevarer, ikke færdigindpakkede fødevarer og ubearbejdede fødevarer, 2) at produkter, der indeholder plantesteroler, skal kunne få mærket på samme måde som f.eks. glutenfri produkter og laktosefri produkter. De retter sig alle mod målgrupper, som har behov for at spise sundere, 3) at kravene til animalske og vegetabilske produkter indenfor sammenlignelige kategorier skal være de samme. Ellers skabes ulige konkurrencevilkår. Det bør prioriteres, at udarbejde en ny vejledning i umiddelbar forbindelse med ikrafttræden af den nye bekendtgørelse, således at det bliver klart for producenterne, hvordan de mange ændringer i forhold til mærket skal fortolkes. Ad. 2 Specifikke kommentarer til udvalgte Nøglehulskategorier Grøntsager, frugt og bær samt nødder Vi glæder os over, at gruppen af produkter, der kan få mærket er udvidet, så der er bedre mulighed for varmebehandling, og at nødder er kommet med. Vi ser gerne, at tørret frugt, der ofte sælges sammen med nødder, også kan indgå, og får en selvstændig kategori. 5

6 Mel, gryn, ris De morgenmadsprodukter, der nu bærer mærket, vil miste det. Der er ofret mange ressourcer på at udvikle produkter, som forbrugerne accepterer, efter de hidtidige krav. Ud fra hidtidige erfaringer fra forbrugertests og salg vurderer man, at det ikke er muligt at opfylde de skærpede krav. De eksisterende krav skal videreføres, hvis der skal være nøglehulsmærkede alternativer indenfor kategorien. Der stilles særligt spørgsmålstegn ved skærpelsen til indhold af salt og sukker. Er de relevante i forhold til gruppens bidrag til kosten? Er der belæg for så store skærpelser? Det er godt, at der er taget højde for, at grød fremover vil kunne mærkes. Grød, brød og pasta Der har været arbejdet meget på at ernæringsforbedre brød både i forhold til salt og fuldkorn, og gruppen brød og korn produkter er veludviklede kategorier med mange produkter, der både har Nøglehul og Fuldkornsmærke. De nye krav til brød er problematiske, hvis man ikke anerkender tolerancer svarende til kontrol med næringsdeklarationen. I givet fald vil det ikke være muligt at lave velsmagende brød med de nye krav. Overvejelsen bør inddrage, at brød er en god kilde til fuldkorn, og at der generelt er et ønske om at fastholde brødindtaget, frem for det fald som ses i øvrige EU-lande. Mælk, syrnede mælkeprodukter og vegetabilske alternativer Antallet af produkter indenfor disse kategorier har hidtil været begrænset. Derfor er det vigtigt ikke at svække den unødigt. Vi stiller os uforstående overfor, at yoghurt med smagstilsætninger som kategori er fjernet. Den bør reintroduceres for at stimulere produktudvikling. Mælk med tilsat smag bør også være en mulighed, da mælk har mange gode indholdsstoffer. Kravene til de vegetabilske alternativer bør ikke være skrappere end til de tilsv a- rende animalske produkter. Sammenlignes kravene til gruppe 11 og 12, så må de animalske alternativer indeholde mere mættet fedt end de tilsvarende vegetabilske. Det samme gør sig gældende ved sammenligning mellem gruppe 13 og 14. Det bør der rettes op på. Madfedt og olier Acceptabel funktionalitet af mad -og bagemargariner går ved 28 pct. mættet fedt. Går man under den værdi vil produktet blive afvist af forbrugerne. Hvis kravet skærpes, som foreslået, vil fedtstoffer med mindre attraktiv fedtsyrefordeling forfordeles. 6

7 For smørbare produkter er 25 pct. mættet fedt opnåeligt, men det bliver svært at udvikle et bredere sortiment. Kravet vil derfor virke hæmmende i konkurrencen med margariner, som har mindre skrappe krav, og en mindre hensigtsmæssig fedtsyresammensætning. Forbrugertest viser, at forbrugerne ikke accepterer produkter med så lavt et saltindhold. Fiskevarer og produkter af fiskevarer Vi bifalder beslutningen, om at tillade, at paneret fisk, fremover kan få Nøglehullet. Det er en fisketype mange forbrugere foretrækker, og med ny teknologi opnås højt fiskeindhold og lavt fedtindhold. Forstegningsmetode med oliespray i stedet for forstegning reducerer yderligere fedtindholdet. Det bør dog være muligt at smøre den form, der benyttes ved tilberedning, eller gives mulighed for tilsætning af saucer mv., hvorfor vi foreslår, at kravet om indhold af fedt gælder den færdigtilberedte fisk efter producentens instruktion, og ikke som nu, at tilberedningen ikke må tilføre produktet fedt. Krav til røget og gravad fisk er opnåelige, det gælder også rejer i lage, som halvko n- serves. Kravene til marinerede sild er problematiske, både når det gælder sukker og salt. Det bør muliggøres at producere disse produkter med Nøglehulsmærke. Hvis dette løses, kan kriterierne stimulere udvikling af en kategori indenfor Nøglehulsmærket, der ellers ikke indeholder ret mange produkter. Kød og kødprodukter DI Fødevarer er enig i, at der bør etableres krav til indholdet af salt i kødprodukterne, men uenig i de niveauer, der foreslås. Kravene til kødprodukterne er generelt problematiske, og vil medføre, at en veludviklet kategori indenfor Nøglehulsmærket vil blive kraftigt beskåret. Samtidig risikerer man, at væsentlige forbedringer i den ernæringsmæssige sammensætning gennem en årrække vil gå tabt, hvis der ikke fremover vil være et incitament for at holde fedtindholdet nede. Vi henviser til forslag for indhold af salt i kød og kødprodukter, som blev udarbejdet af erhvervene i forbindelse med møde om salt i kødprodukter efteråret 2013 (se bilag 2). Desuden bør etableres en gruppe for spegepølser, som danskerne spiser meget af, ligesom der burde etableres en gruppe for magre produkter, som er i markedsmæssig fremgang, og hvor saltindholdet med fordel kunne holdes nede: Cappaccio, Bresola, kalvekød med tunsovs etc. Her kunne grænsen ligge på 3,0 gram salt. 7

8 Færdigretter mm Det er positivt at gruppen af færdigretter mm. er blevet udviklet, således at der nu er flere muligheder for at udvikle denne kategori. Det er en kategori indenfor mærket der på nuværende tidspunkt ikke indeholder ret mange produkter, og hvor potentialet for nyudvikling er stort ikke mindst set i lyset af den øgede efterspørgsel på denne type af produkter. Når det drejer sig om produktgruppe 26, hvor under forårsruller hører, stiller vi os særligt kritiske til det skærpede krav om indhold af fuldkorn i cerealiedelen. Forårsruller er ikke en væsentlig kilde til fuldkorn, og kravet vil medføre, at de produkter, der er på markedet ikke længere vil kunne opfylde kravene. Krav om fuldkorn har allerede ændret produktets sprødhed i væsentlig grad, og med øgede krav vil det ikke være muligt at udvikle et tilfredsstillende produkt. Vi opfordrer derfor til at det hidtidige fuldkornskrav på 15 fastholdes. Det er positivt, at der nu tillades 33% fedt i supper, men desværre er det ikke tilstrækkeligt til, at de store suppekategorier, kødsupperne, kan få Nøglehulsmærket. Også når det gælder saltkravet skaber det udfordringer i forhold til supperne. Her ville 1 gram som grænse gøre det muligt at udvikle Nøglehulsmærkede varianter. DI Fødevarer står selvfølgelig til rådighed for uddybende spørgsmål eller komme n- tarer, som dette høringssvar måtte give anledning til. Med venlig hilsen Mette Peetz-Schou DI Fødevarer 8

9 Bilag 1 : Udvikling af Nøglehulsmærkede produkter Hvis produkter der er mærket med Nøglehullet skal produceres ud fra de krav, der stilles til ernæringsanprisninger adskiller de tolerancer man benytter sig af fra dem, der almindeligvis gælder ved brug for næringsdeklaration. Skal der produceres ud fra tolerancer for produkter der anprises skal indholdet i produktet være lavere end Nøglehulskravet fordi man ved produktion til Nøglehulskravet vil have nogle værdier over og nogle under (normalfordeling af producerede produkter). I stedet må man producere til en deklarationsværdi, der sikrer, at alle producerede produkter opfylder nøglehulskravet. Det betyder, at man må deklarere en værdi under Nøglehulskravet (som så skal være gennemsnittet for produktionen). Når den deklarerede værdi og Nøglehulskravet ligger så tæt på hinanden, at den tilladte tolerance overlapper de to værdier skal sektion 5.3 af de vejledende grænser benyttes. Og det får yderligere konsekvenser. Eksempel: Fedt indhold Nøglehulskrav Produktionsgennemsnit/Deklareret værdi (inkl. analyse usikkerhed) 7,0 gram 6,7 gram Tolerancen på deklareret værdi = Nøglehulskrav er -3 dvs. en accepteret prøve ved analytisk kontrol kan falde indenfor intervallet [4-7] (7-3=4) Tolerance på normal deklareret værdi (uden min/max)) er +/- 1,5: dvs. en accepteret prøve ved analutisk kontrol kan finde indenfor intervallet [5,2-8,2], (6,7 +/- 1,5), men da max er 7 bliver det [5,2-7] Det svarer til, at den tilladte tolerance reelt er 0,9 i forhold til de ellers accepterede 1,5, hvis der ikke havde været min/max involveret. Forskellen mellem 7 og 5,2 er 1,8. det betyder, at den tilladte variation svarer til 6,1 +/- 0,9. Desuden betyder det, at variationen nedadtil reduceres med 1,2, idet der nu kun tillades en nedre grænse på 5,2 mod ellers 4. Det betyder: Hvor Kommissionens intention har været at tillader en variation i størrelsesordenen 40% inklusiv analyseusikkerhed er den variation der tillades for næringsstoffer, der anprises reelt kun ca. 15% Man har ikke mulighed for at udnytte den øgede variation på modsatte side af Nøglehulskravet fordi man ikke kan producere ud fra Nøglehulskravet. 9

10 I ovenstående beregninger er der ikke taget højde for, at tolerancerne er inklusiv analyseusikkerheder. Det betyder, at den tilladte variation i produktionen reelt er endnu mindre. For makrostofferne er den typiske analyseusikkerhed typisk mellem 2 og 5% (over en etableret grænse) der afhænger af næringsstoffet. I ovenstående tilfælde betyder det, at der de facto ikke er nogen mulighed for variation i produktionen, selvom man producerer med henblik på at ligge under Nøglehulskravet. I dette tilfælde 0,3 gram fedt under. Selvom man har stort kendskab til den naturlige variation i råvarer, afvejninger til recepter, homogenisering af produktet mv. er det altså meget svært for ikke at sige umuligt at overholde tolerancegrænserne. For et produkt, hvor der er stort kendskab til variationen og stor kontrol med produktionen anses det f.eks. på salt, at spørgsmålet om tolerancer betyder, at man må producere ud fra at nå en målsætning mindst 10% lavere end det fastsatte Nøglehulskriterie for salt. For andre produkter vil det drejer sig om mere, fordi variationen i ingredienserne er større, og fordi muligheden for homogenisering og afvejninger er mindre end for brød. 10

11 Bilag 2: Fælles nordisk brancheindspil til kødkriterier Produkt/Produktkategori Postejer og patéer Pølser, middagspølser fx. frankfurtere, falunkorv, mv., og pålægspølser fx. kødpølse, medister, Frikadeller, karbonader, kødboller Skivede pålægsprodukter fx. kalkunbryst, kyllingebryst, kamsteg skinke Kødprodukter, som typisk indgår i/som en middagsret, f.eks. hamburgerryg, skinke Ikke varmebehandlet Stiksaltet fjerkrækød Andet stiksaltet kød end fjerkrækød Overflademarineret kød Rå hamburgere/kødboller samt karbonader tilsat vand og salt Rå pølser (korv) Kvernet kød Ikke varmebehandlede/delvist varmebehandlede produkter spiseklare fx. roastbeef, røget filet, carpaccio, røget skinke Fermenterede produkter, spiseklare fx. spegepølse hele/i skiver Nyt fælles brancheforslag (norsk, svensk, dansk) 1,8 pct. 2,2 pct. Kategorien indeholder et mix af kogte hele pølser og kogte skiveskårede kødprodukter. I den danske saltliste ligger kødpølsen på 2,3 pct. og virksomhederne tør ikke gå længer ned end 2.2. pct. Skiveskåret kødpølse er en stor kategori på markedet. 1,7 pct. Norske kjøttkaker og karbonader har en grovere konsistens enn danske frikadeller og svenske kjøttboller. Med fettinnhold under 10 pct. må det en viss mengde salt til for at få ønsket konsistens, og denne mengden viste sig ved test at være litt høyere enn verdien, som tidligere ble spilt in. 2,7 pct. for pålægsprodukter af fjerkrækød 3,0 pct. for pålægsprodukter af andet kød end fjerkrækød. Det er forskjellige prosesser som brukes i de tre landene. Saltkriteriet må legges slik at i hvert fall de mest brukte pålegssortene, som kokt skinke og hamburgerryg kan tilfredsstille kravene til nøkkelhull. Ellers vil troverdigheten til merket kunne bli sterkt redusert. 3,0 pct. Forudsætningerne i de enkelte lande er meget forskellig, og for at rumme nationale forske l- ligheder foreslåes et kriterium på 3,0. Niveauet er sammenligneligt med den danske saltliste. 0,8 pct. Forskellen på værdierne mellem det stiksaltede kød og det overflademarinerende kød, jf. nedenfor, er teknologisk begrundet, og derfor er der et behov for forskellige saltniveauer. Igangværende drøftelser på EU-niveau om funktionen af at stiksalte kød og lægge kød i lage underbygger forskelligheden i funktion af de valgte metoder. 1,3 pct. 1,5 pct. Som ovenfor vedr. stiksaltet kyllingekød. 1,7 pct. For at rumme de rå karbonader i denne kategori er det nødvendigt med et saltkriterium på 1.7 pct. 2.0 pct. 1,1 pct. Animaliehygieneforskriften krever at kvernet kjøtt uten vann/salt transporteres ved 2 gr a- der. Norge har ikke transport ved denne temperaturen, kun ved 4 grader. Dersom det kunne være mulig å få dispensasjon fra kravet om transport på 2 grader stiller norsk kjøttbransje seg positiv til myndighetenes foreslåtte saltkriterium. 3,0 pct. De 3,0 pct. svarer til procenten på de skiveskårede pålægsprodukter af andet kød end fjerkrækød Der er tale om fedtfattige produkter. Ingen saltkrav produkterne skal overholde gældende kriterier om fedt og sukkerarter. Spegepølser med max. 10 pct. fedt gør godt for folkesundheden; hvis ingen Nø glehul på produkterne er der ingen vejledning om et sundere alternativ (spegepølser indeholder op til 55 pct. fedt eller mere). Spegepølser udgør 25 pct. af pålægssortimentet i DK. Med hensyn til fortsat produktudvikling i kategorien er der således behov for en gulerod/morot. 11

12 12

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer 19. maj 2014 meps Deres sagsnr: 2014-27-33-00009/DWL Fødevarestyrelsen Dagny Løvoll Warming Cand.brom/Ernæring Sendt pr. e-mail til: dlw@fvst.dk & maola@fvst.dk Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Vejledning om Ernæringsmærket

Vejledning om Ernæringsmærket Vejledning om Ernæringsmærket INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT..s. 2 Vejledningens formål og målgruppe ANVENDELSESOMRÅDE, 1.s. 3 Afgrænsning af bekendtgørelsens regulering Forhold til anden relevant lovgivning

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m.

Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m. Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m. 1.1. Indledning Den første bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket (bekendtgørelse nr.

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Nuværende

Læs mere

Børnepålæg. MILD er det oplagte navn

Børnepålæg. MILD er det oplagte navn Børnepålæg mad med mere introducerer en serie af pølser og pålæg, der er udviklet til børn og deres madpakker. Serien er godkendt af et panel af børn, der har vendt tommelfingeren op efter at have smagt

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

Politiken Test: Convenience Foods

Politiken Test: Convenience Foods Politiken Test: Convenience Foods Af Anette Kamuk, Udviklingskonsulent i VIFFOS og adjunkt på UCSJ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Research Sheila Richie-Hansen, VIFFOS September 2008 Forbrugerne efterspørger

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

de samvirkende købmænd

de samvirkende købmænd Til Fødevarestyrelsen Att.: Lise Bak Mortensen Nanna Marklund CC: Annelise Fenger Hellerup, den 14. januar 2014 KJ e-mail: kj@dsk.dk Høring vedr. Vækstplan fødevarer Bilag II vedr. danske regler Med henvisning

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

31-03-2012 Vejledende reduktionsmål for salt i fødevarer, Saltlisten. Danskernes indtag af salt skal reduceres

31-03-2012 Vejledende reduktionsmål for salt i fødevarer, Saltlisten. Danskernes indtag af salt skal reduceres 31-03-2012 Vejledende reduktionsmål for salt i fødevarer, Saltlisten. Danskernes indtag af salt skal reduceres Der er gennem de senere år blevet opbygget solid videnskabelig dokumentation for, at et højt

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Anvendelse af Nøglehulsmærket på visse ikkefærdigpakkede

Anvendelse af Nøglehulsmærket på visse ikkefærdigpakkede Anvendelse af Nøglehulsmærket på visse ikkefærdigpakkede fødevarer I regi af Måltidspartnerskabet De Samvirkende Købmænd og HORESTA 24. maj 2013 Forord Denne rapport er et af Måltidspartnerskabets 1 projekter

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Øget lighed i sundhed gennem måltider Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Rugknækkeren Rugknækkeren er et godt eksempel på et projekt

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes.

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes. EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE December 2012 VEJLEDNING TIL BRUG FOR MYNDIGHEDERS KONTROL MED OVERHOLDELSE AF EU-LOVGIVNINGEN OM: Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld 2 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? s.3 Risikofaktorer s.4 De fede og ufede fedtstoffer s.6 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014

VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Definitioner... 3 3. Anvendelsesområde... 5 3.1 Reglerne gælder for alle kommercielle

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Krav og anbefalinger til producenter

Krav og anbefalinger til producenter Krav og anbefalinger til producenter 1 Forord Hos Fru Hansens Kælder er vi altid på udkig efter nye og spændende produkter, så vi hele tiden kan forny os og servere lækker, sund og indbydende mad. Som

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Generelle kostråd til svømmerne i Holstebro Elitesport

Generelle kostråd til svømmerne i Holstebro Elitesport Generelle kstråd til svømmerne i Hlstebr Elitesprt Det kræver meget energi at være så aktiv, sm I er. Selv de slankeste piger i 7. klasse skal spise den samme mængde mad sm en gennemsnitlig vksen mand.

Læs mere

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?... Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer....

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Referat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden. Referat

Referat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden. Referat ODDER KOMMUNE Byrådsservice Referat Mødedato : 29. februar 2008 Vedrørende : Møde i TænkeTanken 29.februar 2008 Mødeledere: Malene Herbsleb og Krista Kajberg Referent : Susanne Strandbjerg Deltagere :

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse

Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse - Lang holdbarhed på køl - Ingen svind - Hurtig tilberedning - Excellent smagsoplevelse Hvad er Sous-Vide? Begrebet sous-vide er fransk

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Kost og bevægelse v. Pernille Eskebo Aftenens program Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Hvem er Pernille så? Professionsbachelor i ernæring og sundhed kostvejledning, foredrag,

Læs mere