DI Fødevarer takker for muligheden for at kommentere på udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket.

Transkript

1 28. marts 2014 meps Deres sagsnr: J.nr.: Fødevarestyrelsen Fuldmægtig, Cand. Jur. Marianne Øhlenschäger Sendt pr. til: Og Høringssvar: Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket DI Fødevarer takker for muligheden for at kommentere på udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket. Vi har valgt at opdele vores høringssvar i to dele: 1) Overordnede kommentarer til det udviklede forslag 2) Specifikke kommentarer til udvalgte nøglehulskategorier Vi har tidligere indgivet skriftlige kommentarer til revisionen. Nogen er indarbejdet. Det er vi tilfredse med. Andre har været formidlet i forbindelse med møder, hvor vi har diskuteret de nye krav. Vi gentager dem her, fordi vi ikke oplever, der er taget tilstrækkelig hensyn til vores argumenter i det fremlagte forslag. Ad 1 : Overordnede kommentarer Nøglehulsmærket bør findes for alle fødevarekategorier, da alle fødevarer kan indgå i en sund kost, og der findes et bedste valg inden for alle fødevarekategorier, herunder også snackprodukter. Derfor er det godt, at det nu bliver muligt at nøglehulsmærke f.eks. sovs, dressing og nødder, ligesom det er positivt, at det nu er muligt, at nøglehulsmærke f.eks. paneret fisk og varmehandlede grøntsager, og at der er kommet flere kategorier af færdigretter og mellemmåltider med. Til gengæld finder vi det uacceptabelt, at produkter som f.eks. yoghurt med smagstilsætninger og spegepølser ikke længere kan få mærket. Begge er produkter, der indtages af en stor del af den danske befolkning i væsentlig mængde, som en del af basiskosten. Nøglehulsmærket er et vigtigt pejlemærke, når forbrugerne skal vælge produkter indenfor disse fødevaregrupper, ligesom det vil være indenfor andre kategorier, der stadig er udelukket fra ordningen. Andre kategorier der bør omfattes af ordningen er æg og juice. Produkter, der er mærket med Nøglehulsmærket, skal tilgodese den brede befolkning og ikke kun dem, der i forvejen spiser sundest. Er kravene for restriktive vil mærket ikke appellere til dem, der har mest brug for at ændre vaner. Det betyder, at man skal være varsom med at lave for strenge krav. Hvis de krav, der stilles til nøglehulsmærkede produkter er for strenge og omfatter for mange næringsstoffer, risikerer man også, at færre virksomheder har mulighed for at honorere kravene og helt opgiver at ernæringsforbedre sit sortiment.

2 For at forhindre, at mærket bliver for elitært, foreslår vi derfor: 1) At man revurderer den linje, der er lagt ved fastsættelse af krav til nøglehulsmærkede produkter. I fremlagte forslag lægges der op til, at meget få produkter inden for respektive fødevarekategorier, kan få mærket. Vi foreslår, man overvejer om det ikke ville være mere hensigtsmæssigt at arbejde hen mod en målsætning om, at f.eks. 20 pct. af en kategori kunne bære mærket på et givent tidspunkt, og sætter kravene tilsvarende. Mærket har forskellig status i forskellige lande, nogle lande har gjort mere for at udbrede kendskabet til det, andre mindre. De danske myndigheder har brugt mange ressourcer på at øge kendskabsgraden, men mærkets succes afhænger af, at kravene til mærket er opnåelige, og at danske forbrugere finder produkterne attraktive. Hvis forbrugerne ikke oplever, der er relevante valg indenfor alle nøglehulskategorier, kan det ikke bruges som pejlemærke for et sundere valg i Danmark. 2) At der foretages en streng prioritering af, hvilke af de opstillede krav, som er væsentligst, og at kun de væsentligste krav indgår. Man kunne også vælge en model, hvor det vigtigste krav skulle opfyldes, mens der kunne afviges fra et af andre, uden at det fik konsekvenser for om fødevaren kan få mærket. Inden for mange nøglehulskategorier stilles op til fire forskellige krav til indholdet af næringsstoffer i de fødevarer, der kan bære mærket. Hvis der ikke foretages en prioritering fjernes incitamentet for at foretage væsentlige ernæringsforbedringer. Således forsvinder incitamentet for at udvikle f.eks. pølser med mindre fedt, hvis saltkravene er for restriktive, og incitamentet for at udvikle fastfood produkter med mindre fedt, hvis kravene til indhold af fuldkorn eller salt er for restriktive. Desuden bør der kunne stilles krav om, at alle nøglehulskrav har ernæringsmæssig relevans i forhold til den fødevarekategori, det omfatter. Vi stiller således f.eks. spørgsmålstegn ved ønsket om at hæve andelen af fuldkorn i forårsruller eller at lave begrænsninger i indholdet af sukker i marinerede sild. Det har ingen ernæringsmæssig betydning, hvor meget fibre man får fra forårsruller, og ingen betydning, hvor meget sukker man får fra sild. Til gengæld kan forbrug af nøglehulsmærkede varianter have betydning for forbrugernes indtag af fedt/salt (fra forårsruller) og D-vitamin/omega-3- fedtsyrer fra fisken. 3) At man seriøst overvejer, om der er grundlag for at skærpe kravene alle de steder, man har valgt at gøre det. Selv om der er sket ændringer med revisionen af de nordiske næringsstofanbefalinger, kan man stille spørgsmålstegn ved, om det skal have så store konsekvenser. Således medfører de skærpede krav til både sukker, salt, mættet fedt og 2

3 fiberindhold i f.eks. gruppen af morgenmadsprodukter til, at de produkter der i dag bærer mærket, ikke længere ville kunne det. De nye krav anses ikke som realistiske, slet ikke på en gang. Virksomheder, der for nylig har investeret mange ressourcer i at ernæringsforbedre deres produkter, mister både muligheden for at kommunikere den og motivationen for at fortsætte arbejdet med at ernæringsforbedre sine produkter med henblik på særlige regionale mærkningskrav. Set i lyset af, at mærket er under opbygning, og at kun i størrelsesordenen 5 pct. af befolkningen spiser i overensstemmelse med de officielle kostråd, bør man være meget varsom med at skærpe kravene så kort tid efter, at mærket er introduceret på markedet. Fra et virksomhedsperspektiv er det for øvrigt ikke særlig attraktivt at produktudvikle mod en så lille målgruppe. 4) At man indfører en passus i bekendtgørelsen om, at kontrol med nøglehulskravene sker med udgangspunkt i de tolerancegrænser, der er udviklet for kontrol med næringsdeklaration i EU-Kommissionens vejledning (Tabel 1) og ikke for fødevarer, der anvender ernæringsanprisninger (Tabel 3). Opretholdes kravet om, at nøglehulsmærkede produkter kontrolleres ud fra tolerancegrænser for produkter, der bærer anprisninger, vil meget få produkter kunne leve op til kravene, og det vil være forbundet med store omkostninger for virksomhederne, hvis det overhovedet er muligt. Det hænger sammen med tre forhold. For det første, at produktionen så skal tilrettelægges med henblik på endnu mere skærpede krav for at sikre, at ingen enkeltprøver overskrider kravene. For det andet, at den tilladte variation i produktionen mindskes. I Kommissionens forslag accepteres normale variationer i produktionen i størrelsesordenen pct., og det fremgår, at der kan være situationer, hvor afvigelser ud over dette kan være uundgåelige. DI Fødevarer har foretaget beregninger, der viser, at den tilladte variation med de foreslåede tolerancegrænser, reduceres til 15 pct. (se bilag 1). Hvis dette princip så overføres til alle de næringsstoffer, som er omfattet af nøglehulskravene til et givent produkt, bliver det helt umuligt, også fordi indholdet af næringsstoffer, som udgangspunkt varierer uafhængigt af hinanden. For at forblive indenfor tolerancerne på et næringsstof kan man således blive tvunget uden for tolerancerne på et andet, på grund af ingredienssammensætningen. At det bliver dyrt hænger sammen med behovet for analyser. Det er ikke realistisk at forestille sig, at man kan styre indholdet af sine produkter på næringsstofniveau indenfor så smalle rammer uden en meget detaljeret viden om sin produktion. Analyser er ikke et krav i forhold til mærkningslovgivningen. Derfor vil det især belaste små og mellemstore virksomheder, hvis man stiller dette krav. Det ønskede man ikke ved indførelse af de nye mærkningsregler, og det er vel heller ikke 3

4 hensigtsmæssigt i forhold til brug af Nøglehullet. Dertil kommer, at erfaringer fra virksomhederne viser, at man får lige så gode værdier til brug for næringsdeklarationen med brug af beregninger. Udfordringen er stor for færdigindpakkede fødevarer, og udfordringen vil uden tvivl være større for uindpakkede fødevarer. Derfor vil kravet få konsekvenser for udbredelsen af mærket. Af hensyn til lige konkurrence mellem sektorer må reglerne dog være ens. Desuden bør man sikre sig, at den måde respektive lande vælger at kontrollerer de Nøglehulsmærkede produkter på, er den samme. Vælger man alligevel ikke at ændre på tolerancegrænserne, må man lempe kravene til at bære Nøglehulsmærket med pct. for alle næringsstoffer. I og med EU-Kommissionens vejledende tolerancegrænser ikke har nogen juridisk status, og at det af dokumentet fremgår, at det har en midlertidig karakter, ser DI Fødevarer ingen hindringer i forhold til ikke at benytte dem i forhold til Nøglehulsmærket. Justering af Nøglehulskravene skal ske på en sådan måde, at der findes produkter indenfor alle kategorier på alle de markeder, hvor mærket kan finde anvendelse. Det betyder, at der skal tages højde for lokale præferencer for f.eks. sødt og salt samt tages højde for, at markedsforholdene i de forskellige lande, mærket anvendes i, er forskellige. På samme måde som man må acceptere højere sukkerindhold i brød på grund af en svensk tradition, må man acceptere et højere indhold af salt i kødprodukter på grund af dansk tradition og markedsforhold. Her nytter det ikke at tage udgangspunkt i, hvad der er muligt i et land, hvor toldregler forhindrer import og eksponering til varer fra andre lande. Er man ikke villig til at lave den slags kompromiser, er kostvanerne (og fødevareforsyningen) i regionen for forskellige til at kunne benytte et fælles mærke, jf. EFSA s opinion om Food Based Dietary Guidelines (2010). Nøglehulskriterierne bør give mulighed for gode smagsoplevelser. Smag er for mange vigtigere end sundhed. Selv de mest sundhedsinteresserede går ikke på kompromis med smagen og stiller krav til pris. Mennesket har en medfødt præference for sødt, som sikrer overlevelse. Med de nye krav forhindrer man brug af både sukkerarter og andre sødestoffer, der kan tilfredsstille denne præferance. Samtidigt skrues ned for saltet, som vi har udviklet en præference for, og tilfører bitterstoffer i form af fuldkorn, som vi biologisk ikke har præference for. Endelig, stilles krav om, at man ikke tilfører noget til de Nøglehulsmærkede produkter, som der ikke er opstillet krav for. Disse forhold bør overvejes nøje set i lyset af ønsket om, at Nøglehulsmærket skal fremme produktudvikling. 4

5 Nøglehulskriterierne bør fastsættes på baggrund af, hvad der er videnskabelig evidens for er sundt, ikke holdninger til, hvad folk bør spise. Det er således uacceptabelt, at nøglehulsmærkede produkter ikke må indeholde sødestoffer og godkendte nye fødevarer eller nye fødevareingredienser med sødende egenskaber, plantesteroler mv. Disse grupper af stoffer er godkendt i EU. At afvise fødevarer, der indeholder dem, som egnet til at bære Nøglehullet er uberettiget diskrimination. Hvis man er bekymret for indtaget, må man overvåge markedet og foretage risikovurderinger på dette grundlag. Desuden bidrager restriktionerne til en uberettiget negativ indstilling til ingredienser, som er godkendt på EU niveau, og som kan bidrage til udvikling af ernæringsforbedrede produkter. Det er i den forbindelse uacceptabelt at benytte kostråd fra EFTA lande som udgangspunkt for at inddrage restriktioner i et mærke, der skal gælde inden for EU. Således kan vi ikke anerkende nationale norske eller islandske kostråd, som begrundelsen for, at Nøglehulsmærket ikke tillader tilsætning af sødestoffer. Der bør være lige muligheder for at få Nøglehulsmærket på tværs af sektorer og typer af kategorier. Det betyder 1) at kravene til kontrol skal være de samme for færdigindpakkede fødevarer, ikke færdigindpakkede fødevarer og ubearbejdede fødevarer, 2) at produkter, der indeholder plantesteroler, skal kunne få mærket på samme måde som f.eks. glutenfri produkter og laktosefri produkter. De retter sig alle mod målgrupper, som har behov for at spise sundere, 3) at kravene til animalske og vegetabilske produkter indenfor sammenlignelige kategorier skal være de samme. Ellers skabes ulige konkurrencevilkår. Det bør prioriteres, at udarbejde en ny vejledning i umiddelbar forbindelse med ikrafttræden af den nye bekendtgørelse, således at det bliver klart for producenterne, hvordan de mange ændringer i forhold til mærket skal fortolkes. Ad. 2 Specifikke kommentarer til udvalgte Nøglehulskategorier Grøntsager, frugt og bær samt nødder Vi glæder os over, at gruppen af produkter, der kan få mærket er udvidet, så der er bedre mulighed for varmebehandling, og at nødder er kommet med. Vi ser gerne, at tørret frugt, der ofte sælges sammen med nødder, også kan indgå, og får en selvstændig kategori. 5

6 Mel, gryn, ris De morgenmadsprodukter, der nu bærer mærket, vil miste det. Der er ofret mange ressourcer på at udvikle produkter, som forbrugerne accepterer, efter de hidtidige krav. Ud fra hidtidige erfaringer fra forbrugertests og salg vurderer man, at det ikke er muligt at opfylde de skærpede krav. De eksisterende krav skal videreføres, hvis der skal være nøglehulsmærkede alternativer indenfor kategorien. Der stilles særligt spørgsmålstegn ved skærpelsen til indhold af salt og sukker. Er de relevante i forhold til gruppens bidrag til kosten? Er der belæg for så store skærpelser? Det er godt, at der er taget højde for, at grød fremover vil kunne mærkes. Grød, brød og pasta Der har været arbejdet meget på at ernæringsforbedre brød både i forhold til salt og fuldkorn, og gruppen brød og korn produkter er veludviklede kategorier med mange produkter, der både har Nøglehul og Fuldkornsmærke. De nye krav til brød er problematiske, hvis man ikke anerkender tolerancer svarende til kontrol med næringsdeklarationen. I givet fald vil det ikke være muligt at lave velsmagende brød med de nye krav. Overvejelsen bør inddrage, at brød er en god kilde til fuldkorn, og at der generelt er et ønske om at fastholde brødindtaget, frem for det fald som ses i øvrige EU-lande. Mælk, syrnede mælkeprodukter og vegetabilske alternativer Antallet af produkter indenfor disse kategorier har hidtil været begrænset. Derfor er det vigtigt ikke at svække den unødigt. Vi stiller os uforstående overfor, at yoghurt med smagstilsætninger som kategori er fjernet. Den bør reintroduceres for at stimulere produktudvikling. Mælk med tilsat smag bør også være en mulighed, da mælk har mange gode indholdsstoffer. Kravene til de vegetabilske alternativer bør ikke være skrappere end til de tilsv a- rende animalske produkter. Sammenlignes kravene til gruppe 11 og 12, så må de animalske alternativer indeholde mere mættet fedt end de tilsvarende vegetabilske. Det samme gør sig gældende ved sammenligning mellem gruppe 13 og 14. Det bør der rettes op på. Madfedt og olier Acceptabel funktionalitet af mad -og bagemargariner går ved 28 pct. mættet fedt. Går man under den værdi vil produktet blive afvist af forbrugerne. Hvis kravet skærpes, som foreslået, vil fedtstoffer med mindre attraktiv fedtsyrefordeling forfordeles. 6

7 For smørbare produkter er 25 pct. mættet fedt opnåeligt, men det bliver svært at udvikle et bredere sortiment. Kravet vil derfor virke hæmmende i konkurrencen med margariner, som har mindre skrappe krav, og en mindre hensigtsmæssig fedtsyresammensætning. Forbrugertest viser, at forbrugerne ikke accepterer produkter med så lavt et saltindhold. Fiskevarer og produkter af fiskevarer Vi bifalder beslutningen, om at tillade, at paneret fisk, fremover kan få Nøglehullet. Det er en fisketype mange forbrugere foretrækker, og med ny teknologi opnås højt fiskeindhold og lavt fedtindhold. Forstegningsmetode med oliespray i stedet for forstegning reducerer yderligere fedtindholdet. Det bør dog være muligt at smøre den form, der benyttes ved tilberedning, eller gives mulighed for tilsætning af saucer mv., hvorfor vi foreslår, at kravet om indhold af fedt gælder den færdigtilberedte fisk efter producentens instruktion, og ikke som nu, at tilberedningen ikke må tilføre produktet fedt. Krav til røget og gravad fisk er opnåelige, det gælder også rejer i lage, som halvko n- serves. Kravene til marinerede sild er problematiske, både når det gælder sukker og salt. Det bør muliggøres at producere disse produkter med Nøglehulsmærke. Hvis dette løses, kan kriterierne stimulere udvikling af en kategori indenfor Nøglehulsmærket, der ellers ikke indeholder ret mange produkter. Kød og kødprodukter DI Fødevarer er enig i, at der bør etableres krav til indholdet af salt i kødprodukterne, men uenig i de niveauer, der foreslås. Kravene til kødprodukterne er generelt problematiske, og vil medføre, at en veludviklet kategori indenfor Nøglehulsmærket vil blive kraftigt beskåret. Samtidig risikerer man, at væsentlige forbedringer i den ernæringsmæssige sammensætning gennem en årrække vil gå tabt, hvis der ikke fremover vil være et incitament for at holde fedtindholdet nede. Vi henviser til forslag for indhold af salt i kød og kødprodukter, som blev udarbejdet af erhvervene i forbindelse med møde om salt i kødprodukter efteråret 2013 (se bilag 2). Desuden bør etableres en gruppe for spegepølser, som danskerne spiser meget af, ligesom der burde etableres en gruppe for magre produkter, som er i markedsmæssig fremgang, og hvor saltindholdet med fordel kunne holdes nede: Cappaccio, Bresola, kalvekød med tunsovs etc. Her kunne grænsen ligge på 3,0 gram salt. 7

8 Færdigretter mm Det er positivt at gruppen af færdigretter mm. er blevet udviklet, således at der nu er flere muligheder for at udvikle denne kategori. Det er en kategori indenfor mærket der på nuværende tidspunkt ikke indeholder ret mange produkter, og hvor potentialet for nyudvikling er stort ikke mindst set i lyset af den øgede efterspørgsel på denne type af produkter. Når det drejer sig om produktgruppe 26, hvor under forårsruller hører, stiller vi os særligt kritiske til det skærpede krav om indhold af fuldkorn i cerealiedelen. Forårsruller er ikke en væsentlig kilde til fuldkorn, og kravet vil medføre, at de produkter, der er på markedet ikke længere vil kunne opfylde kravene. Krav om fuldkorn har allerede ændret produktets sprødhed i væsentlig grad, og med øgede krav vil det ikke være muligt at udvikle et tilfredsstillende produkt. Vi opfordrer derfor til at det hidtidige fuldkornskrav på 15 fastholdes. Det er positivt, at der nu tillades 33% fedt i supper, men desværre er det ikke tilstrækkeligt til, at de store suppekategorier, kødsupperne, kan få Nøglehulsmærket. Også når det gælder saltkravet skaber det udfordringer i forhold til supperne. Her ville 1 gram som grænse gøre det muligt at udvikle Nøglehulsmærkede varianter. DI Fødevarer står selvfølgelig til rådighed for uddybende spørgsmål eller komme n- tarer, som dette høringssvar måtte give anledning til. Med venlig hilsen Mette Peetz-Schou DI Fødevarer 8

9 Bilag 1 : Udvikling af Nøglehulsmærkede produkter Hvis produkter der er mærket med Nøglehullet skal produceres ud fra de krav, der stilles til ernæringsanprisninger adskiller de tolerancer man benytter sig af fra dem, der almindeligvis gælder ved brug for næringsdeklaration. Skal der produceres ud fra tolerancer for produkter der anprises skal indholdet i produktet være lavere end Nøglehulskravet fordi man ved produktion til Nøglehulskravet vil have nogle værdier over og nogle under (normalfordeling af producerede produkter). I stedet må man producere til en deklarationsværdi, der sikrer, at alle producerede produkter opfylder nøglehulskravet. Det betyder, at man må deklarere en værdi under Nøglehulskravet (som så skal være gennemsnittet for produktionen). Når den deklarerede værdi og Nøglehulskravet ligger så tæt på hinanden, at den tilladte tolerance overlapper de to værdier skal sektion 5.3 af de vejledende grænser benyttes. Og det får yderligere konsekvenser. Eksempel: Fedt indhold Nøglehulskrav Produktionsgennemsnit/Deklareret værdi (inkl. analyse usikkerhed) 7,0 gram 6,7 gram Tolerancen på deklareret værdi = Nøglehulskrav er -3 dvs. en accepteret prøve ved analytisk kontrol kan falde indenfor intervallet [4-7] (7-3=4) Tolerance på normal deklareret værdi (uden min/max)) er +/- 1,5: dvs. en accepteret prøve ved analutisk kontrol kan finde indenfor intervallet [5,2-8,2], (6,7 +/- 1,5), men da max er 7 bliver det [5,2-7] Det svarer til, at den tilladte tolerance reelt er 0,9 i forhold til de ellers accepterede 1,5, hvis der ikke havde været min/max involveret. Forskellen mellem 7 og 5,2 er 1,8. det betyder, at den tilladte variation svarer til 6,1 +/- 0,9. Desuden betyder det, at variationen nedadtil reduceres med 1,2, idet der nu kun tillades en nedre grænse på 5,2 mod ellers 4. Det betyder: Hvor Kommissionens intention har været at tillader en variation i størrelsesordenen 40% inklusiv analyseusikkerhed er den variation der tillades for næringsstoffer, der anprises reelt kun ca. 15% Man har ikke mulighed for at udnytte den øgede variation på modsatte side af Nøglehulskravet fordi man ikke kan producere ud fra Nøglehulskravet. 9

10 I ovenstående beregninger er der ikke taget højde for, at tolerancerne er inklusiv analyseusikkerheder. Det betyder, at den tilladte variation i produktionen reelt er endnu mindre. For makrostofferne er den typiske analyseusikkerhed typisk mellem 2 og 5% (over en etableret grænse) der afhænger af næringsstoffet. I ovenstående tilfælde betyder det, at der de facto ikke er nogen mulighed for variation i produktionen, selvom man producerer med henblik på at ligge under Nøglehulskravet. I dette tilfælde 0,3 gram fedt under. Selvom man har stort kendskab til den naturlige variation i råvarer, afvejninger til recepter, homogenisering af produktet mv. er det altså meget svært for ikke at sige umuligt at overholde tolerancegrænserne. For et produkt, hvor der er stort kendskab til variationen og stor kontrol med produktionen anses det f.eks. på salt, at spørgsmålet om tolerancer betyder, at man må producere ud fra at nå en målsætning mindst 10% lavere end det fastsatte Nøglehulskriterie for salt. For andre produkter vil det drejer sig om mere, fordi variationen i ingredienserne er større, og fordi muligheden for homogenisering og afvejninger er mindre end for brød. 10

11 Bilag 2: Fælles nordisk brancheindspil til kødkriterier Produkt/Produktkategori Postejer og patéer Pølser, middagspølser fx. frankfurtere, falunkorv, mv., og pålægspølser fx. kødpølse, medister, Frikadeller, karbonader, kødboller Skivede pålægsprodukter fx. kalkunbryst, kyllingebryst, kamsteg skinke Kødprodukter, som typisk indgår i/som en middagsret, f.eks. hamburgerryg, skinke Ikke varmebehandlet Stiksaltet fjerkrækød Andet stiksaltet kød end fjerkrækød Overflademarineret kød Rå hamburgere/kødboller samt karbonader tilsat vand og salt Rå pølser (korv) Kvernet kød Ikke varmebehandlede/delvist varmebehandlede produkter spiseklare fx. roastbeef, røget filet, carpaccio, røget skinke Fermenterede produkter, spiseklare fx. spegepølse hele/i skiver Nyt fælles brancheforslag (norsk, svensk, dansk) 1,8 pct. 2,2 pct. Kategorien indeholder et mix af kogte hele pølser og kogte skiveskårede kødprodukter. I den danske saltliste ligger kødpølsen på 2,3 pct. og virksomhederne tør ikke gå længer ned end 2.2. pct. Skiveskåret kødpølse er en stor kategori på markedet. 1,7 pct. Norske kjøttkaker og karbonader har en grovere konsistens enn danske frikadeller og svenske kjøttboller. Med fettinnhold under 10 pct. må det en viss mengde salt til for at få ønsket konsistens, og denne mengden viste sig ved test at være litt høyere enn verdien, som tidligere ble spilt in. 2,7 pct. for pålægsprodukter af fjerkrækød 3,0 pct. for pålægsprodukter af andet kød end fjerkrækød. Det er forskjellige prosesser som brukes i de tre landene. Saltkriteriet må legges slik at i hvert fall de mest brukte pålegssortene, som kokt skinke og hamburgerryg kan tilfredsstille kravene til nøkkelhull. Ellers vil troverdigheten til merket kunne bli sterkt redusert. 3,0 pct. Forudsætningerne i de enkelte lande er meget forskellig, og for at rumme nationale forske l- ligheder foreslåes et kriterium på 3,0. Niveauet er sammenligneligt med den danske saltliste. 0,8 pct. Forskellen på værdierne mellem det stiksaltede kød og det overflademarinerende kød, jf. nedenfor, er teknologisk begrundet, og derfor er der et behov for forskellige saltniveauer. Igangværende drøftelser på EU-niveau om funktionen af at stiksalte kød og lægge kød i lage underbygger forskelligheden i funktion af de valgte metoder. 1,3 pct. 1,5 pct. Som ovenfor vedr. stiksaltet kyllingekød. 1,7 pct. For at rumme de rå karbonader i denne kategori er det nødvendigt med et saltkriterium på 1.7 pct. 2.0 pct. 1,1 pct. Animaliehygieneforskriften krever at kvernet kjøtt uten vann/salt transporteres ved 2 gr a- der. Norge har ikke transport ved denne temperaturen, kun ved 4 grader. Dersom det kunne være mulig å få dispensasjon fra kravet om transport på 2 grader stiller norsk kjøttbransje seg positiv til myndighetenes foreslåtte saltkriterium. 3,0 pct. De 3,0 pct. svarer til procenten på de skiveskårede pålægsprodukter af andet kød end fjerkrækød Der er tale om fedtfattige produkter. Ingen saltkrav produkterne skal overholde gældende kriterier om fedt og sukkerarter. Spegepølser med max. 10 pct. fedt gør godt for folkesundheden; hvis ingen Nø glehul på produkterne er der ingen vejledning om et sundere alternativ (spegepølser indeholder op til 55 pct. fedt eller mere). Spegepølser udgør 25 pct. af pålægssortimentet i DK. Med hensyn til fortsat produktudvikling i kategorien er der således behov for en gulerod/morot. 11

12 12