Ernærings. assistenten. Bland jer i debatten!

Transkript

1 Ernærings assistenten 6 MAJ / Reform på vej igen 3 Sundhed skal tænkes med 5 Inspirationskonference part II 5 Sølvmedaljer 5 Har du en Food Fighter i dit køkken? 6 Ny karakterskala fra 1. august Går det fremad? 8 Gensynsglæde i Caféen INDHOLD Bland jer i debatten! side 4

2 2 ERNÆRINGSassistenten Reform på vej igen Fra august 2008 træder endnu en reform af erhvervsuddannelserne i kraft. Uddannelseschef Kirsten Bach orienterer her om de væsentligste ændringer. Af Kirsten Bach, Uddannelseschef Erhvervsskolerne står atter overfor en reform. Denne reform er en del af regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en erhvervsuddannelse. Delmålet er, at 85 % skal gennemføre allerede i I dag gennemfører ca. 80 %, men der er dog forskydninger indgangene imellem, og i jord til bord indgangen er gennemførelsesprocenten lidt lavere. Målet er, at gennemføre erhvervsuddannelser i verdensklasse. Kort fortalt bliver de største udfordringer for arbejdet på skolerne følgende: Hvordan får alle unge en ungdomsuddannelse? I første omgang er der fokus på grundforløbene. Der skal laves særligt tilrettelagte forløb til for eksempel bogligt svage elever og udbydes grundforløbspakker, som det kaldes, når elever vælger forløb af en bestemt varighed med et bestemt indhold. Der bliver nu yderligere lagt vægt på målstyring frem for tidsstyring. Der bliver vide rammer for individuelle erhvervsuddannelser. En individuel erhvervsuddannelse kan udvikles i samarbejde med en virksomhed, som har en særlig jobprofil. Her kan virksomheden uddanne elever med elementer fra flere uddannelser. Elevplan bliver obligatorisk redskab for arbejdet med at lave uddannelsesplaner. Hvordan sikres at der er praktikpladser nok? Der bliver uddannelsesgaranti til de elever som kan opfylde EMMA-kriteriet (Egnet, Mobil faglig, Mobil geografisk og Aktivt søgende). Staten skal i 2007 ansætte 25 % flere elever. Kommunerne skal også ansætte flere elever, her bliver der en straf-ordning for de kommuner, der ikke laver de uddannelsesaftaler, som de har fået ramme på. Dette kan komme til at betyde, at der bliver åbnet for flere praktikpladser på ernæringsassistentområdet. Sidst, men ikke mindst, får erhvervsskolerne økonomiske incitamenter til at finde flere praktikpladser i det opsøgende arbejde. Attraktive erhvervsuddannelser for alle Vi skal sikre, at kvaliteten af uddannelserne er i top, både for unge med gode faglige forudsætninger og for unge med mindre gode forudsætninger. Her er der fokus på 2 ting trindeling og videregående uddannelser. Trindelingen er allerede anvendt i en del uddannelser. Her på skolen forventer vi at det fremover også bliver en mulighed på ernæringsassistentuddannelsen. I øjeblikket skal der på alle uddannelser og trin laves jobprofiler, så der bliver en helt klar skillelinje mellem trin 1 og trin 2 på de enkelte uddannelser (Trin 2 er den færdiguddannede ernæringsassistent). Hvordan sikres uddannelser med relevans både til nutid og fremtid? En kvalifikationsnøgle med europæisk tilsnit udvikles i Undervisningsministeriet, således at der bliver sammenlignelighed mellem landenes uddannelser. Der er i oplægget fra globaliseringsrådet lagt stor vægt på internationalisering af uddannelse og udvidelse af ordningen om praktik i udlandet (PIU-ordningen). Tidsplan I første omgang skal den nye lov om erhvervsuddannelser behandles i Folketinget. Den forventes klar i midten af juni. Den væsentlige ændring er her, at landbrugsuddannelserne og Social- og sundhedsuddannelserne kommer ind i samme lovgivning. Herefter skal der så tages stilling til de nye indgange. Der bliver mellem 10 og 12 i forhold til de nuværende 6. Vi forventer her på skolen at indgangen fra Jord til bord deles i en jorddel og en borddel, og arbejder på, at alt skal være klar til de første nye grundforløb i august 2008.

3 ERNÆRINGSassistenten 3 Nogle af de medarbejdere, som er tilknyttet VIFFOS. Fra venstre mod højre er det Anette Kamuk, bromatolog, Christian Hovmann, kok og professionsbachelor i ernæring og sundhed, Gitte Gross, centerleder, Jesper Danhøj, Cand. Pæd. og HD i organisation, Winnie From Thesbøl, Cand. Pæd. i Ernæring og Hjemkundskab. Sundhed skal tænkes med Siden 1. januar har Gitte Gross været leder af VIFFOS, og skriver her om de opgaver, det nye Videncenter for Fødevarer og Sundhed skal arbejde med. Af Gitte Gross, leder af VIFFOS Viffos er et nyt nationalt videncenter for fødevarer og sundhed, der blev etableret i efteråret 2006 med støtte fra Undervisningsministeriet. Bag centret er et konsortium, der består af CVU Sjælland, CVU København & Nordsjælland og Uddannelsescenteret i Roskilde, ligesom centret har indgået partnerskab med en lang række forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og virksomheder, der også fungerer som styregruppe. De tre uddannelsesinstitutioner søgte undervisningsministeriets videncenterpulje om støtte til udviklingsarbejdet, og i skarp konkurrence med en række andre kvalificerede ansøgere, valgte Undervisningsministeriet konsortiets projekt og bevilligede kr. 5 millioner til etablering af Videncenteret over 2½ år. Styregruppen er bredt sammensat og med en række meget kompetente fagpersoner. Centret drives i det daglige af Centerleder Gitte Gross og Udviklingskonsulent Christian Hovmann. Gitte Gross er bromatolog og har tidligere arbejdet med fødevarekontrol, arbejdspladsudvikling og som fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet. Christian Hovmann er kok og Professionsbachelor i human ernæring, og har blandt meget andet arbejdet med kulinarisk kvalitetssikring af maden på Rigshospitalet. Samarbejde om erfaringsopsamling Videncenteret har tre fokusområder: produkt- og måltidsudvikling, hygiejne- og kvalitetsstyring samt politikker og strategier. I Centret samarbejder vi med fødevarevirksomheder, offentlige institutioner og storkøkkener om at imødekomme en øget efterspørgsel efter sunde og ernæringsrigtige fødevarer, der smager godt. Der skal udvikles nye produkter og metoder, som medtænker sundhedsperspektivet, til glæde for både forbrugere og erhvervsliv. Vi vil og kan medvirke til at gøre de administrative krav, rutiner og dokumentationsarbejde i køkkener og industri nemmere at håndtere i praksis. Ligesom vi kan hjælpe kommuner og regioner med at omsætte de politiske visioner om sundere måltider til borgerne til konkret handling. Herudover tilbyder vi rådgivning i forbindelse med markedsføring af sunde produkter, og blander os gerne i den offentlige debat! Vores udgangspunkt er, at vi gennem projekter og samarbejder skal samle erfaringer sammen, som både kan spredes til andre og lignende områder, og bygges ind i grundog efteruddannelse. Viden til praksis ord til handling Sammen med en stab af dygtige medarbejdere fra de tre uddannelsesinstitutioner er centret i fuld sving med at planlægge og gennemføre udviklingsprojekter, analysere behovet for nye uddannelser og efteruddannelser inden for fødevarer og sundhed, i samarbejde med andre eksterne aktører, der arbejder med fødevarer og sundhed. Formålet er at bidrage til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse gennem en forbedret tilgængelighed af sunde fødevarer og måltider i både offentligt og privat regi. Det sker ved at omsætte viden til praksis, og ord til handling. VIFFOS Videncenteret har adresse hos Uddannelsescentret i Roskilde på Maglegårdsvej 8. Læs mere på

4 4 ERNÆRINGSassistenten I forhold til de fleste ernæringsassistenter er Torhilds job noget anderledes. I Klub 144 er både får, høns og kaniner, og klubben ligger i naturskønne omgivelser lige ned til Bagsværd Sø. Køkkenet er endnu ikke blevet godkendt som produktionskøkken. Det giver nogle produktionsmæssige begrænsninger, men til gengæld også stor kontakt til klubbens brugere og det øvrige personale. Bland jer i debatten! Af Thomas Pedersen Torhild Torfinnsdottir blev uddannet ernæringsassistent i 2006 og laver i dag eftermiddagsmad til børn og unge i en fritids- og ungdomsklub. Hun vil gerne have sine fagfæller mere på banen i debatten om sund kost. Klub 144 ligger i Gladsaxe kommune, og er en af de fritids- og ungdomsklubber, som tilbyder børnene sunde eftermiddagsmåltider. Det er Torhild Torfinnsdottir, der laver maden, og er garant for at det, børnene spiser, både er sundt og mættende. Skræmmende kostvaner Eftermiddagsmaden står desværre i stærk kontrast til de kostvaner, de unge har i den tid, de ikke tilbringer i fritidsklubben. De unge har skræmmende kostvaner. De spiser slik, slik og slik, og mange af dem får desværre alt for mange lommepenge af deres forældre, som de selv kan bestemme over. Også her i klubben har det været sådan, at vi har valgt de nemme løsninger, og sælger stadig slik, men ikke sodavand. Men fra første juni bliver det slut med det, fortæller Torhild, som selv har været på banen for at fremme udviklingen henimod sundere tilbud til eftermiddagsmåltiderne. Børn er sultne om eftermiddagen, fordi madpakken eller skolemaden ikke dækker deres behov. Mange af dem er meget aktive og langt fra alle er overvægtige, men nogen er, siger Torhild, som har erstattet de nemme løsninger med mestendels supper, vegetariske retter samt frugt og grønt. Børnene undrer sig tit over, at der ikke er mere kød, men når først de får smagt på de retter jeg laver, så kan de jo godt lide det, selvom de hellere vil have kage, men det får de altså kun om onsdagen. Jeg skal måske være lidt stram tante, men det kan altså godt lykkes, fortæller Torhild. Brik i kommunens sundhedspolitik Torhild er ansat i 22 timer om ugen, men vil på sigt gerne op på en 30-timers arbejdsuge. Selvom hun ikke har været i sit job så længe endnu, føler hun, at hun er ved at blive en af de brikker, der er i spil i den sundhedspolitik, som Gladsaxe Kommune er i færd med at lancere. Her har kommunens embedsmænd været ude at se Klub 144, og Torhild håber på, at dette samarbejde kan udvides, og at hun måske ad denne vej kan nå op på den 30-timers uge, hun ønsker sig. Ikke mindst fordi hun kan se, at der mangler både personale og ressourcer til den store opgave, det er, at få børn og unge til at spise mere sundt. Et af de tiltag, vi har planer om at lave i klubben, har været at holde møde med forældrene om børnenes lommepenge, for at fortælle dem, at det måske ikke er det smarteste at gøre for deres børn. Tidligere hjemkundskabslærer Torhilds vej til at blive ernæringsassistent på voksenuddan-

5 ERNÆRINGSassistenten 5 Sæt Kryds i kalenderen d. 4. sep Sølvmedaljer Inspirationskonference part II Kvalitetsstyring, dokumentation og kulinarisk kvalitet storkøkkenets udfordring. Årets inspirationskonference giver inspiration til følgende spørgsmål: Ser du kvalitetsstyring som endnu en byrde i en presset og travl hverdag? Har kreativitet og madglæde trange kår i det kvalitetsstyrede køkken? kunne du tænke dig at jeres egenkontrolsystem blev mere smidigt? kunne du tænke dig mere tid til at fremstille god og lækker mad i hverdagen. Inspirationskonfernecen afholdes d. 4 september 2007 på Uddannelsescentret i Roskilde i samarbejde med VIFFOS (Videnscenter for fødevarer og sundhed) og Kost & Ernæringsforbundet. nelsen er nok ikke den mest typiske. Hun er oprindeligt uddannet folkeskolelærer med hjemkundskab som linjefag. Efter mange år med undervisning på forskellige skoler ofte skoler med særlige børn trængte hun til at lave noget nyt, for ikke at blive udbrændt i jobbet. Når valget faldt på uddannelsen til ernæringsassistent var det dels fordi hun gerne vil holde fast i maddimensionen i sit arbejde, men også fordi hun gerne ville have styr på sin egen fødevareforvirring. Jeg følte at kombinationen af naturvidenskab, tal og pædagogik var en superkombination, og i mit nuværende job bruger jeg min uddannelse til ernæringsassistent, når jeg er i køkkenet, og min lærerbaggrund til at tage dialogen med børnene og deres forældre om børn, forklarer Torhild, som håber at blive foregangskvinde for at få flere ernæringsassistenter til at blande sig i debatten om sund mad også i køkkenerne. Jeg har set mange kokke fyre den af med piskefløde. Her har ernæringsassistenter meget at byde ind med pga. uddannelsens fokus på sundhed. For eksempel vores arbejde med sensorik, som var en meget positiv oplevelse på uddannelsen. Mad skal jo smage af noget, så jeg vil da anbefale alle at arbejde med de ting, og at blande sig, når de føler, der er behov for det, slutter Torhild. Ved svendeprøverne i 2006 og 2007 har følgende elever opnået et gennemsnit på 11 eller derover. De flotte præstationer udløser en sølvmedalje fra Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen. Vi siger tillykke til modtagerne, som er: Jesper C. Jensen Majken F. Andersson Mette Madsen. Nina Pedersen Torhild Torfinnsdottir Ingedlil Elsabet Chili Petersen Mille Rieck Larsen Gitte Bruun Gammerath Har du en Food Fighter i dit køkken? Så benyt dig af muligheden for at sende ham eller hende en uge til New York. Hvert år kårer Danish Meat Association (tidl. Danske Slagterier red.) 8 Food Fighters, som belønnes med en tur til New York med alt betalt. En Food Fighter er minimum 20 år gammel, og i gang med at uddanne sig til enten slagter, kok, professionsbachelor i ernæring og sundhed, kok, cater eller ernæringsassistent. Food Fightere er kendetegnet ved at brænde for deres fag i al almindelighed og for den gode mad i særdeleshed. Det er unge med fantasi og gå-på-mod, som vil noget med deres fag, og som brænder for den gode mad. Har du en elev i det køkken, du arbejder i, som lever op til denne karakteristik, har du mulighed for at indstille hende eller ham til at blive kåret som Food Fighter, og dermed give dem en mulighed for at komme på en lærerig tur i New Yorks spændende fødevarejungle. Konkurrencen om pladserne er hård, men indtil 1. juni kan du indstille de af dine elever til Food Fighters. Få mere at vide på Food Fighters hjemmeside Her kan du rekvirere informationsmateriale og hvis du har behov for det få hjælp til at udarbejde en indstilling. Husk, at ansøgningsfristen er d. 1. juni 2007.

6 6 ERNÆRINGSassistenten Af Henrik Dyrby Mogensen Ny karakterskala fra 1. august 2007 Fra første august indføres en ny karakterskala i hele uddannelsessystemet og dermed også på ernæringsassistentuddannelsen. Karakter Betegnelse Beskrivelse ects-skala BESTÅET 12 den fremragende præstation karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler 10 den fortrinlige præstation karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler 7 den gode præstation karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 4 den jævne præstation karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler 02 den tilstrækkelige præstation karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. A B C D E IKKE 00 Den utilstrækkelige præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, Bestået der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. -3 den ringe præstation karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. F Fx Går det fremad? Faglærer Hanne Langager skriver om et FOU-projekt, som skal sikre yderligere optimering af elevernes læring på ernæringsassistentuddannelsens hovedforløb. Af Hanne Langager Lærerteamet omkring ernæringsassistentuddannelsen har i nogen tid arbejdet med et projekt, hvor formålet er, at optimere elevernes læring gennem hele hovedforløbet. Projektet, som er støttet af Undervisningsministeriet, bliver gennemført i samarbejde med hovedforløbslærere fra ernæringsassistentuddannelsen på CEUS samt repræsentanter fra 2 praktikvirksomheder. Transfer Ernæringsassistentuddannelsen er en vekseluddannelse, som består både af oplæring i en praktikvirksomhed og af skoleophold. Forudsætningen for at denne uddannelsesform skal lykkes er, at eleverne kan overføre viden fra teori til praksis og omvendt. Dette begreb hedder Transfer at overføre viden fra en sammenhæng til en anden. Et væsentligt omdrejningspunkt i projektet har derfor været: Hvordan kan vi forøge kontakten og samarbejdet mellem skolen og praktikstedet og derved hjælpe eleverne med at bære viden fra en sammenhæng til brug i en anden sammenhæng?

7 ERNÆRINGSassistenten 7 Når praktikstederne modtager ansøgninger om elevpladser og stillinger til færdiguddannede i efteråret, kan der være ansøgere, som har opnået karakteren 12. Sker dette, er det ikke en fejl fra vores side, men et resultat af den nye karakterskala, som indføres fra den første august. International sammenligning Baggrunden for at indføre den nye karakterskala er først og fremmest at sikre større sammenlignelighed mellem danske elevers og studerendes præstationer i deres uddannelse i forhold til deres fagfæller i udlandet. Her vil den nye skala bedre end den gamle kunne oversættes til ECTSsystemet, som anvendes i forbindelse med optagelse af internationale studerende både herhjemme og i udlandet (ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System). Ensartethed En anden vigtig faktor er også at gøre karaktergivningen mere ensartet i alle uddannelser. Det betyder, at alle elever og studerende skal vurderes udfra i hvor høj grad, de opfylder de mål og krav, der er beskrevet for hver enkelt uddannelse. Vender vi tilbage til eksemplet hvor karakteren 12 erstatter karakteren 13, vil det fra første august være sådan, at der skal gives topkarakter ved fremragende præstationer, der opfylder fagets mål med få eller uvæsentlige mangler. I dag gives 13 som bekendt som en undtagelseskarakter for ekstraordinært flotte præstationer, som ligger udover det forventelige. Større hop I den nye karakterskala er der større spring mellem de enkelte karakterer. Dette vil give anledning til nogle problemstillinger, blandt andet fordi der vil kunne være stor forskel på præstationerne for elever, der får den samme karakter. Her vil de samtaler vi som lærere, og I som praktiksteder, tager med eleverne blive endnu vigtigere, fx i forhold til at forklare elever, som har forbedret sig i forhold til fagets mål, men ikke opnået bedre karakterer, at vi er opmærksomme på deres nye niveau og hvad der skal til rent fagligt for at komme opad på bedømmelsesskalaen. Overgangsordning For elever, der er i gang med uddannelsen, er der lavet en oversættelse af de gamle karakterer i forhold til den nye skala, således at alle karakterer gives ud fra den samme skala. Oversættelsen kan kun bruges til at gå fra den gamle skala til den nye for elever, der allerede er i gang med deres uddannelse, og har fået karakterer efter 13-skalaen. 13-skalaen udgår og der kan ikke oversættes karakterer fra 13- skalaen til den nye skala På skolen er vi i fuld gang med at gennemgå vores bekendtgørelser og fastsætte specifikke mål for de enkelte fag. Nogle opgaver skal laves om og andre rettes til, så de i højere grad har fokus på målene. Når dette arbejde er gjort, vil vi indkalde i første omgang censorerne til et orienteringsmøde. De nye karakterer vil også blive taget op på praktikværtarrangementet i efteråret. Nye tiltag Nogle af de tiltag, som praktikstederne i fremtiden vil opleve som resultater af projektet er: Nye elever vil fremover modtage en Uddannelsesguide ved starten af 1. praktik. Guiden indeholder bl.a. værktøjer, som både elev og praktikvejleder kan anvende i praktiktiden, oplysninger fra skolen samt give ideer til f.eks. afholdelse af samtaler og design af opgaver. Praktikværtdagen får en ny form, hvor der er mere fokus på den enkelte elevs læring. Praktikstederne vil modtage oplysninger om elevens kontaktlærer allerede inden 1. skoleperiode. Indbydelse til en tre-partssamtale mellem kontaktlæreren, eleven og praktikvejlederen. Materiale til brug fra praktikvejledere bliver tilgængeligt på UCRs hjemmeside. For at øge elevernes læring har lærerne arbejdet med følgende tiltag på 1. skoleperiode: Brug af logbog og systematisk refleksion Gennemførelse af i alt 3 samtaler i løbet af skoleperioden, hvor elevens udvikling drøftes At der i nogle af opgaverne tages udgangspunkt i elevens praktikvirksomhed At eleven ved afslutningen på 1. skoleperiode sætter sig nogle mål for hvad hun vil arbejde med i den nærmeste praktikperiode. Projektet afsluttes med et seminar d. 21 august fra 12:00-15:30, hvor projektets resultater bliver fremlagt og perspektiveret. Alle praktiksteder er velkomne. Seminaret afholdes på Uddannelsescentret i Roskilde Slagteriskolen, Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde. Kontakt sekretær Birgit Pedersen på bip@srts.dk, hvis du er interesseret i at deltage.

8 Kontakt os Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf sr@srts.dk Inspektør, ernæringsassistentuddannelsen Hanne Christensen Tlf hc@srts.dk Inspektør, AMU Hans Gustav Christensen Tlf hac@srts.dk Uddannelsesog erhvervsvejleder Lars Schnoor Tlf las@srts.dk Uddannelsesog erhvervsvejleder Benny Svarre Jensen Tlf bs@srts.dk Uddannelsesog erhvervsvejleder Monika O. Kromann Tlf mok@srts.dk Se kurser Gensynsglæde i Caféen Torsdag d. 22. marts var der fest for tidligere elever på Ernæringsassistentuddannelsen. Der er blevet dannet en ny elevforening, som fremover vil stå for arrangementer for gamle elever. Af Gitte Svensson Til Gammel Elevfesten blev der både talt om gamle dage og fremstillet konfekt og marcipanroser, inden deltagerne satte tænderne i en lækker buffet, som var fremstillet af elever fra både grund- og hovedforløb på uddannelsen. Cafeen summede af snak og der blev uddelt massevis af kram torsdag d. 22. marts, da tidligere klassekammerater mødtes og snakkede om minder fra dengang de havde deres daglige gang på Slagteriskolen. Også denne Gammel Elevfest blev en succes, med 50 deltagere, som alle har gennemført deres uddannelse til køkken- eller ernæringsassistent på Uddannelsescentret i Roskilde. Chokolade til Påske I år var dog lidt anderledes fra de forrige år fordi skolen havde taget initiativ til at få dannet en elevforening, ved at inddrage nogle tidligere elever i planlægningen af arrangementet. Rikke Jensby og Tasha Plato Hendriksen, der afsluttede deres svendeprøve i efteråret 2006, deltog i det første møde, og vi fik sat et spændende program sammen over en kop kaffe. Skolens konditor m. m., faglærer Tim Jørgensen, lagde ud med at vise os, hvordan vi kunne tage forskud på påsken med at forme chokoladepåskeæg med hvide chokoladesløjfer og dekorere dem med marcipanroser. Hvorefter vi selv gik i aktion. Alle var yderst koncentrerede om at forme og dekorere, så det var en fryd. Elevforening stiftet Næste punkt på programmet var at finde nogle frivillige der ville være med til at danne en bestyrelse i den kommende elevforening. Det blev til Bente Jensen, Benita Andresen, Lynge Karlsson, Rikke Jensby og Tasha Plato Hendriksen, som vi glæder os til at samarbejde med fremover. Indtil bestyrelsen for den nye forening har fået etableret sig kan alle, der er interesserede i at blive medlem, rette henvendelse til Birgit Pedersen på bip@srts.dk. Birgit vil i en periode sørge for at videresende henvendelser til bestyrelsen. Forsidefoto Thomas Pedersen Redaktion Thomas Pedersen (ansv.) Design og produktion Tryk KLS Grafisk Hus Citater Eftertryk og citat tilladt med kildeangivelse