En drengediagnose. Antallet af drenge med ADHD er i vild vækst. Er det drengene, den er gal med, eller kan fænomenet forklares bredere?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En drengediagnose. Antallet af drenge med ADHD er i vild vækst. Er det drengene, den er gal med, eller kan fænomenet forklares bredere?"

Transkript

1 september årgang Dansk Psykolog Forening En drengediagnose Antallet af drenge med ADHD er i vild vækst. Er det drengene, den er gal med, eller kan fænomenet forklares bredere? Side 3

2 Leder Over stok og sten Samtidig med bestyrelsens regelmæssige gennemgang af, hvor foreningen står i forhold til de mål, vi satte os på sidste generalforsamling, dukker positive fakta op. Inden for en godt tiårig periode har vi tredoblet antallet af psykologstillinger i det offentlige. Holdt op mod de øvrige akademikergrupper med kun halvt så stor stigning taler tallene deres tydelige sprog. Udviklingen slår tydeligt igennem på beskæftigelsen, hvor vi med en ledighed på blot 2,6 % ligger bedst blandt alle akademikere. Men lønnen da har de mange nye job ikke betydet, at lønnen for psykologer så relativt er gået ned? Nej, tværtimod! Den forskel i gennemsnitlig løn, der ellers har været mellem akademikere generelt og psykologer, er ved at være en saga blot! Der er gode forklaringer på det. Blandt andet at vores satsning på autorisation og specialistuddannelse giver os rigtig gode positioner i forhandlinger med arbejdsgiverne. Selv om der stadig er sorte pletter på landkortet, får vi forhandlet tillæg hjem, der matcher den ydede kvalitet. For år siden besluttede vi at gøre specialistkompetencer til et kardinalpunkt i psykiatrien, og det projekt er lykkedes, idet der nu foreligger en beslutning om at etablere et antal fuldt offentligt betalte specialistuddannelser for psykologer på dette område. Og hvorfor ikke følge denne landvinding op på andre fronter! På det liberale område kan vi midt i glæden over en række fremskridt være på vej ind i en paradoksal situation, og vi skal i alt fald være vagtsomme: De lange ventelister var et onde, og vi fik en udvidelse med 100 ydernumre i Tilskudsbidraget blev med ét hug øget med 25 mio. kroner og ekstra over 30 mio. kroner i Samtidig fik vi skabt mulighed for praksiskandidater i privat sammenhæng, hvad der medførte en yderligere stigning i antallet af aktive ydernumre selvfølgelig en veritabel succes! Men både foreningen centralt og Selvstændige Psykologers Sektion skal holde øje med, om konteksten ændrer sig. Skulle tilbuddet om behandling hos ydernummerpsykologer føre til, at øvrige liberale psykologer mister klienter, må vi have en politik klar til at tackle den udfordring. Vi har også måttet fokusere på vores vejledning, i forbindelse med at forsikringsselskaberne nu få skrevet ind i policerne, at de kun skal betale den private andel af honoraret. Helt uholdbart, eftersom sundhedsydelser delvist finansieret af det offentlige ikke kan sammenlignes med sundhedsydelser på markedsvilkår. Men tilbage står den helt eklatante stigning i efterspørgslen af vores ydelser og den skal vi selvfølgelig drage fordel af. Også på det uddannelsesmæssige område er vores fag i en ekspansiv periode. Medens projektet med at genoplive cand.pæd.psych.-uddannelsen gik i stå, er man på Odense Universitet langt fremme med planer om at udbyde en cand.psych.-uddannelse. For rekrutteringen af psykologer til fx Fyn og Sønderjylland kan det blive en stor fordel. Der er jo en tendens til, at universitetsbyerne holder på de færdige kandidater, så at andre områder dem, vi noget enøjet kalder udkantsområderne ofte har svært ved at tiltrække psykologer. Ender det med, at der produceres kandidater i Region Syd, vil samfundet nyde gavn af en geografisk bedre spredning af psykologerne ubesatte stillinger vil kunne bemandes. Selv vil vi på den konto kunne modvirke, hvad vi oplever nogle steder, nemlig at man vælger at ansætte ikke-psykologer i psykologstillinger. Det er jo et kendt modtræk også inden for andre faggrupper men jo også en begyndelse til en afslutning på professionens identitet og på kvaliteten i ydelserne. Ekspansion vil vi, fortsat udvikling, bedre vilkår så langt mulighederne rækker. Men alt sammen i en form, hvor kvaliteten følger med. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: BAM/Scanpix, modelfoto Jobannoncer 2009 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2009: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 19 5/10 23/ /10 6/ /11 20/11

3 modelfotos: bam/scanpix Forståelse og behandling af ADHD Diagnose Af Carsten René Jørgensen Har barnet ADHD? Og hvilken behandling skal vi så tilbyde? To så enkle spørgsmål rummer et svarkompleks, der hænger sammen med køn, geografi, kultur og sociologi. Inden for det sidste års tid er der udarbejdet både et dansk og et engelsk referenceprogram for forståelse og behandling af børn og unge med ADHD. Det er yderst prisværdigt, at fagligt kompetente personer på denne måde forsøger at skabe overblik over den aktuelle viden om ætiologi og evidensbaseret behandling, med fokus på en specifik psykisk lidelse. Ofte giver udarbejdelsen af sådanne referenceprogrammer også anledning til interessante spørgsmål og diskussioner. Som Anegen Trillingsgaard og et al. (2009) har gjort opmærk- som på i Psykolog Nyt, er der en række forskelle på anbefalingerne i det danske og det engelske referenceprogram. Ud over at det engelske referenceprogram er langt mere omfattende, er den væsentligste forskel, at psykologisk forståelse og mere psykologisk orienterede behandlingstilgange har en mere fremtrædende placering i de engelske anbefalinger end i de danske. På basis af ganske overbevisende empirisk evidens anbefaler begge referenceprogrammer, at ADHD behandles me- Psykolog nyt

4 dicinsk, primært med Methylphenidat (Ritalin, Concerta og beslægtede præparater). Også på dette punkt er der imidlertid bemærkelsesværdige nuanceforskelle. I det danske referenceprogram anbefales farmakologisk behandling som første valg til børn med moderat til svær ADHD (BUS 2008:10). Det engelske referenceprogram anbefaler kun medicinsk behandling som førstevalg til børn med svær ADHD samt til børn med moderat ADHD, der ikke har responderet på eller afviser ikke-medicinsk behandling (NICE 2008:317). Sammenlignet med det engelske referenceprogram lægger det danske referenceprogram således større vægt på den medicinske behandling, medens mere psykologiske interventioner har en mere sekundær placering. ADHD-diagnosen Som bekendt rummer ADHD-diagnosen tre hovedelementer: opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Sammenligner man de to diagnosesystemer ICD-10 og DSM-IV-TR, ses en iøjnefaldende forskel: I DSM- IV kan man stille ADHD-diagnosen, hvis blot enten opmærksomhedsforstyrrelse eller hyperaktivitet/impulsivitet er til stede (DSM-IV:92f). For at stille diagnosen hyperkinetisk forstyrrelse (svarende til ADHD, kombineret type i DSM-IV) i ICD- 10 (p.171f) kræves, at både opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet er til stede. Desuden skal de beskrevne forstyrrelser forekomme i mere end én kontekst. Dette kræves kun delvist i DSM-IV. ADHD-diagnosen i DSM-IV (med tre underkategorier) er således betydeligt bredere, hvilket betyder, at flere børn og unge vil kunne få en AD- HD-diagnose, hvis man anvender dette system, sammenlignet med en diagnosticeringspraksis, som tager udgangspunkt i ICD-10. ICD-10 diagnosen Andre adfærdsmæssige forstyrrelser i barndom og adolescens (F98.8) inkluderer dog også Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet, der svarer til en af de lettere ADHD-diagnoser i DSM- IV. Hertil kommer, at der er forskel på diagnostisk praksis i forskellige lande og kulturer. Børn og unge, der opfører sig og fungerer på måder svarende til ADHD-diagnosen, har større sandsynlighed for at få en ADHD-diagnose, hvis de bor i Nordamerika, Australien eller Skandinavien, mens de oftere vil blive betragtet som adfærdsforstyrrede, hvis de vurderes af behandlere i Storbritannien, Europa (minus Skandinavien) eller Asien (Barkley 2006:93f). Man kan umiddelbart tænke, at disse forskelle i diagnostiske kriterier og diagnostisk praksis ikke har den store betydning. Men måske forholder det sig anderledes. Som nævnt vil flere børn og unge få en ADHD-diagnose, hvis man anvender DSM-IV frem for ICD-10. Hertil kommer, at ADHDlidelsen aktuelt betragtes som en altovervejende biologisk betinget udviklingsforstyrrelse, der bl.a. ifølge det danske referenceprogram primært skal behandles medicinsk, imens adfærdsforstyrrelser i langt højere grad forstås i sammenhæng med problemer i socialiseringen og socio-emotionelle vanskeligheder i familien, hvor den behandlingsmæssige tilgang 4 Psykolog nyt

5 er bygget op omkring psykologiske interventioner og social støtte til familien. Betragtes et barns utilpassede adfærd som udtryk for en adfærdsforstyrrelse eller i sammenhæng med problemer i affektreguleringen relateret til mangelfuld mentaliseringsevne, traumatiske oplevelser osv. er der større sandsynlighed for, at dette barn vil blive tilbudt en behandling centreret omkring en psykologisk forståelse og psykologiske interventioner, mens det er mere sandsynligt, at den tilbudte behandling primært vil være medicinsk, hvis barnets utilpassede adfærd ses som udtryk for en ADHD-lidelse. Opfattes kriminalitet og misbrugsproblemer som manifestationer af en ADHD-lidelse, forrykkes vores opmærksomhed fra socio-emotionelle årsagsfaktorer til neuropsykologiske og biologiske. Omvendt bør det overvejes, om de problemer og adfærdsforstyrrelser, der indfanges af ADHD-diagnosen, er tidlige manifestationer af eller forløbere for personlighedsforstyrrelser. ADHD rammer især drenge Det er altid vanskeligt at nå til enighed om et præcist estimat for prævalensen af psykiske lidelser. Det danske referenceprogram henviser til DSM-IV, hvor det anslås, at 3-5 % af alle skolebørn har ADHD. Samtidig henvises til senere studier, hvor det anslås, at prævalensen snarere er 4-7 % (BUS 2008:15). I det engelske referenceprogram henvises i første række til en engelsk prævalensundersøgelse, hvor man har fundet, at 3,6 % af 5-15-årige drenge og 0.9 % af 5-15-årige piger opfylder de diagnostiske kriterier for ADHD (NICE 2008:27f). Altså en noget lavere anslået prævalens end i det danske referenceprogram. Begge programmer vurderer, at prævalensen af den hyperkinetiske forstyrrelse i ICD-10 er betydeligt lavere. Den hyperkinetiske forstyrrelse svarer groft sagt til den alvorligste (kombinerede) af de tre underkategorier af ADHD, som er beskrevet i DSM- IV. Ser man på kliniske populationer, er der næppe tvivl om, at ADHD forekommer betydeligt hyppigere hos drenge end hos piger. Normalt anslås, at ADHD er tre gange hyppigere blandt drenge end blandt piger (Barkley 2006:99). Visse befolkningsundersøgelser tyder dog på, at kønsforskellen er mindre, hvis man fokuserer på, hvem der opfylder de diagnostiske kriterier (uden nødvendigvis at være i eller have behov for behandling). I det danske referenceprogram (BUS 2008:15) fortolkes dette som udtryk for en mulig underdiagnosticering og -behandling af ADHD hos piger. Omvendt bør man også overveje, om de diagnostiske kriterier særligt i DSM-IV er skruet sammen på en måde, som øger risikoen for overdiagnosticering af drenge (hvor vi hele tiden har det problem, at vi ikke råder over en gylden standard for diagnosticering af ADHD), ligesom man må regne med, at ikke alle, der opfylder de diagnostiske kriterier for ADHD, nødvendigvis har behov for behandling. Eksplosiv udvikling i medicinsk behandling I de senere år er forbruget af Methylphenidat (herefter Ritalin) i den primære sundhedssektor i Danmark vokset eksplosivt (se Lægemiddelstyrelsens hjemmeside). I 2004 var ca drenge i alderen 5-19 år i Ritalinbehandling. Dette var i 2008 steget til ca Herudover blev der i den danske sygehussektor udskrevet dagsdoser Ritalin i 2008, svarende til, at der hver dag har været ca. 200 børn i behandling med Ritalin (en stigning fra blot 50 i 2004). Særligt i aldersgruppen år har man set en markant stigning. I 2004 var ca drenge i denne aldersgruppe, svarende til 0,8 % af alle drenge i årsalderen, i behandling med Ritalin. I 2008 var dette steget til ca eller 2,1 % af alle drenge i årsalderen. Altså tæt på en tredobling på blot fem år! To danske eksperter på området, psykologerne Dorte Damm og Per Hove Thomsen, har i 2006 anslået, at omkring 1 % af danske børn vil kunne profitere medikamentel behandling for ADHD (Damm & Hove Thomsen 2006:51). Deres formuleringer åbner for forskellige fortolkninger, men man må konstatere, at hvis andelen af børn i Ritalin-behandling ikke allerede ligger over, hvad de for tre år siden vurderede som et fornuftigt leje, (fx blandt drenge i årsalderen), så vil det næppe vare mange år, før det er tilfældet, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Det er naturligvis ikke meningsfuldt at operere med en absolut normativt og moralsk bestemt grænse for, hvor mange børn og unge der bør være i medicinsk behandling for ADHD. Og det er bestemt muligt, at det er fagligt velbegrundet, at mere end 2 % af årige drenge aktuelt er i Ritalin-behandling. Men vil det være lige så fagligt velbegrundet, hvis andelen det om fem år steget til 4-5 %? Eller bør vi allerede nu begynde at overveje, hvilke problemer der kan være forbundet med, at så relativt mange sættes i medicinsk be- Psykolog nyt

6 Diagram. Antal drenge 5-19 år i behandling med Ritalin i perioden handling og om de problemer, der opstår i disse drenges møde med skolen og andre sociale sammenhænge, kan forstås som andet og langt mere end et medicinsk problem? Et entydigt fremskridt? Uden på nogen måde at være ekspert i forståelse og behandling af ADHD ser jeg ikke grund til at betvivle, at Ritalin er et særdeles effektfuldt middel til behandling af de komplekse vanskeligheder som falder ind under ADHD-diagnosen. I den forstand må man betragte udviklingen af Ritalin som et entydigt fremskridt i bestræbelserne på at hjælpe en gruppe af børn og unge med komplekse psykiske vanskeligheder. Desuden peger ganske meget på, at ADHD-lidelsen dels er forbundet med en række neuropsykologiske dysfunktioner, dysfunktioner i eksekutive funktioner mv., dels at genetiske faktorer har stor betydning for udviklingen af de problemer og adfærdsformer, som relateres til ADHD-lidelsen (Barkley 2006:106ff). En række forskere (Leuzinger-Bohleber et al. 2008:622f) har dog forsøgt at udskille underkategorier af AD- HD-lidelsen, der bl.a. adskiller sig ved væsensforskellig ætiologi, og hvor neuropsykologiske dysfunktioner kun i visse tilfælde er primære. Den eksplosive vækst i forbruget af Ritalin i Danmark og den til stadighed stigende andel af drenge i Ritalin-behandling betyder imidlertid, at det kan være relevant at spørge, om udviklingen i anvendelsen af Ritalin alene skal ses som udtryk for, at vi er blevet stadig bedre til at opspore og behandle en psykisk lidelse, der indfanges af ADHD-diagnosen. Eller kunne der eventuelt være faktorer involveret i denne udvikling? Som det er tilfældet med en lang række andre psykiatriske diagnoser (depressioner mv.), må man overveje, om den eksplosive vækst i diagnosticering og medicinsk behandling af ADHD ikke kun er udtryk for behandlingsmæssige fremskridt, men også hænger sammen med påvirkning fra en magtfuld medicinalindustri, der har en økonomisk interesse i, at stadig flere børn og unge (og på sigt også voksne) får stillet en ADHD-diagnose og tilbydes behandling med Ritalin eller andre former for psykofarmaka. Hertil kommer, at de fleste psykiatriske diagnoser bygger på underliggende forestillinger om, hvad der er normalt og socialt acceptabelt forestillinger, som kan være mere eller mindre eksplicit formuleret som en del af de diagnostiske kriterier. Mit ærinde er på ingen måde at problematisere anvendelsen af diagnoser. Men at vi må være opmærksomme på, hvad der sker, når vi udvider kriterierne for, hvad der betragtes som unormalt, dysfunktionelt og behandlingskrævende. Kan den eksplosive stigning i diagnosticering og behandling af ADHD hos drenge ses som udtryk for, at det danske samfund på visse punkter er i færd med at blive mindre rummeligt? Hænger stigningen sammen med, at det danske skolesystem er blevet mindre rummeligt? Pisa-undersøgelser og pædagogik med fokus på den enkelte elevs ansvar for egen læring og ressourceknaphed øger næppe tolerancen eller evnen til at rumme urolige elever, der har svært ved at tilpasse sig. De konkrete diagnostiske kriterier for ADHD er langt fra entydige, men åbne for fortolkning, der kan forskydes over tid og under indtryk af forskellige påvirkninger. Hvor går grænsen for, hvornår en 12-årig dreng ikke hører, hvad der bliver sagt, ikke kan tilrettelægge opgaver, løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde (jf. ICD-10:171f) i en grad, så det er patologisk? Endvidere kan forældre, der vedvarende vurderer deres børns adfærd og præstationer (i skolen og andre steder) ud fra herskende forestillinger om det optimale menneske som klarer sig godt i skolen og på sigt får en videregående boglig uddannelse øge presset i retning af diagnosticering og behandling af ADHD. De herskende forestillinger om det optimale menneske er ude af trit med, hvad visse børn kan og ikke kan. Når disse børn dumper i sammenligning med det optimale menneske, bliver deres forældrene bekymrede. De beder om hjælp. Det gør de ikke, fordi de er dumme eller moralsk anløbne mennesker, men fordi de ønsker det bedste for deres børn, måske oplever sig magtesløse og er på jagt efter forklaringer, så de kan håndtere pinefulde problemer i hverdagen. I den forbindelse kan man ikke se bort fra den følelsesmæssige forløsning, som kan følge med, når man som forældre ikke har kunnet begribe, hvad der var galt med ens barn og omsider får at vide, at Niels har en psykisk lidelse, der 6 Psykolog nyt

7 hænger sammen med biologiske ubalancer i hjernen og kan behandles med medicin. Endelig kan ADHD-foreningens i øvrigt prisværdige indsats for at udbrede kendskabet til ADHD medvirke til, at forældre, lærere og visse behandlere bliver overopmærksomme på tegn på ADHD at impulsive, konfliktsøgende, nysgerrige og handlingsorienterede drenges adfærd fortolkes som tegn på ADHD, også hvor det måske handler om noget andet. Samlet set peger dette på det store ansvar, der hviler på de psykologer, psykiatere og andre behandlere, som skal foretage diagnostiske udredninger og visitere børn og unge til behandling. Det kan være krævende, at holde tungen lige i munden og bevare det faglige overblik i en situation, hvor man er under krydspres fra flere sider for at gøre noget. Senmodernitet og ADHD-diagnosticering De senmoderne samfunds sociale institutioner er bygget op om det autonome, selvregulerende og selvdisciplinerende menneske, der kan styre sig selv, løse opgaver på egen hånd og forfølge langsigtede mål (Jørgensen 2002). En almindelig dansk skoleklasse kan kun fungere som undervisningsmiljø, hvis alle elever kan sidde stille, modtage kollektive beskeder, koncentrere sig om at løse stillede opgaver i længere tid og undlader at forstyrre deres klassekammerater (Nielsen & Jørgensen 2009). Vort skolesystem er bygget op om en række krav til den enkelte elev, som er helt relevante, hvis det skal være muligt at gennemføre normal undervisning. Pointen er ikke, at der nødvendigvis skulle være noget galt med disse krav. Men at de fremstår selvfølgelige, hinsides enhver problematisering og at man må forvente, at der altid være en gruppe af børn, som ikke umiddelbart kan honorere disse krav. Betyder det nødvendigvis, at disse børn er syge? Det er jo ikke vanskeligt at se, at ADHD-diagnosen indfanger måder at fungere på, som kan være stærkt uhensigtsmæssige i en traditionel dansk skoleklasse, der ikke er gearet til at håndtere for megen individuel variation i adfærd. Det ville ikke umiddelbart være foreneligt med den moderne velfærdsstats grundlæggende værdier, hvis vi straks greb til at ekskludere eller straffe børn som opfører sig forkert. Det er langt mere acceptabelt, at betragte dem som forstyrrede eller syge og tilbyde dem hjælp, så de kan blive bedre til at fungere i det sociale fællesskab og på det etablerede sociale fællesskabs præmisser. Langt hen ad vejen er dette udtryk for en grundlæggende humanistisk og sympatisk tilgang. Man kan imidlertid også spørge: Når en øjensynligt ikke helt lille gruppe af særligt drenge ikke fungerer men snarere forstyrrer traditionelle læringsmiljøer, skal man da medicinere dem, så de bedre kan tilpasse sig og fungere i de traditionelle læringsmiljøer, eller skal man i højere grad også arbejde på at opbygge alternative (mere afgrænsede og strammere strukturerede) læringsmiljøer, som bedre kan rumme impulsiv adfærd? Spidsformuleret kan man se den herskende praksis med dia gnosticering af ADHD-lidelse og igangsættelse af medicinsk behandling som udtryk for en individualisering, patologisering og medikalisering af problemer, der i princippet også er sociale i den forstand, at de opstår i mødet imellem børn, der fungerer på en bestemt måde, og herskende opfattelser af normalitet, velfungerende adfærd og hvordan undervisningsmiljøer skal opbygges. Der vil altid være børn, som af forskellige grunde er ude af stand til at fungere i normale sociale fællesskaber, ligesom ADHD-diagnosen uden tvivl har medvirket til at indkredse en gruppe af børn med pinefulde problemer omkring opmærksomhedsfokusering og selvregulering. Disse børn skal naturligvis tilbydes medicinsk og anden evidensbaseret behandling i overensstemmelse med nyeste viden. FAKTA Brug af fotos Psykolog Nyt bruger til denne og mange andre artikler modelfotos, dvs. billeder, som udelukkende skal understøtte tekstens tematik, men som er uden sammenhæng med de afbildede personers identitet. Red. Psykolog nyt

8 Omvendt må vi bevare vort kritiske blik på klinisk praksis bevare bevidstheden om, at ADHD-diagnosen altid stilles med afsæt i et møde, en relation imellem en herskende social orden (bl.a. i skolen) og det enkelte barn, der af forskellige grunde ikke passer ind i denne orden, med risiko for at barnet bliver marginaliseret, udstødt, udpeget som sygt, imens vi overser, at de problemer, som opstår i dette møde, måske også rummer budskaber om problematiske elementer i den herskende sociale orden og de forventninger, vi har til det enkelte barn. Tilsvarende kan man sige, at ADHD-diagnosen stilles med afsæt i det enkelte barns møde med en familie, hvor man samtidig bliver opmærksom på, at det er relevant at medtænke den klassiske diskussion om samspillet imellem arv og miljø i spørgsmål om ætiologi. Et stimulussøgende og uroligt barn, der vokser op i et overstimulerende, kaotisk og ustruktureret miljø, vil alt andet lige have større risiko for at udvikle svær ADHD, end hvis det samme barn vokser op i et roligere og velstruktureret miljø. Endvidere kan det meget nysgerrige, impulsive og rastløse barn selv bidrage til at skabe et opvækstmiljø som medvirker til at forstærke disse tendenser. Derfor er det ikke meningsfuldt at skelne skarpt imellem arvelige og miljøfaktorer i forståelsen af ADHD-lidelsens ætiologi. Kultur- og værdikamp inden for psykiatrien? I de senere år er det blevet meget populært at tale om, at der skulle pågå en kultur- og værdikamp i Danmark (imellem folket og eliten, smagsdommere osv.) og i verdenssamfundet (imellem den kristne og den muslimske kultur). Selv om sådanne opdelinger er udtryk for en massiv forenkling, kan man retorisk spørge, om de senere års diskussioner af, hvordan vi bedst afgrænser og forstår de problemer, som indfanges af ADHD-diagnosen, også rummer elementer af en kultur- og værdikamp. En kamp om, hvorvidt det naturvidenskabeligt-medicinske eller det humanvidenskabeligt-psykologiske blik på børn og unge, som bl.a. har vanskeligt ved at fungere i vore skolesystemer, skal have overtaget. Læser man det danske referenceprogram ud fra denne optik, er det nærliggende at tænke, at den naturvidenskabeligmedicinske tilgang aktuelt har et betydeligt overtag. Når det humanvidenskabeligt-psykologiske perspektiv tillægges så forholdsvis ringe betydning, hænger det bl.a. sammen med, at referenceprogrammet kun inkluderer og anbefaler forståelses- og behandlingsmodeller med en vis videnskabelig evidens. Det er helt legitimt, men betyder, at der ikke bliver megen plads til de psykologiske teorier, som kan hjælpe os med at forstå, hvad der sker i det enkelte barn med en ADHDdiagnose og imellem barnet og dets omgivelser (og her tænkes ikke blot på adfærdsterapi eller forskellige former for træningsprogrammer se fx Warlich & Reinke 2007). Jeg skal ikke gøre krav på, at have overblik over ADHD-litteraturen. Men ud fra mit kendskab til litteraturen, er det mit indtryk, at der er bemærkelsesværdig ringe opmærksomhed om, hvordan det enkelte barn oplever dette at fungere på måder, som svarer til ADHD-diagnosen. Hvordan oplever barnet at få en ADHD-diagnose og blive sat i medicinsk behandling, så det kan blive ligesom de andre? Hvad betyder det for et barns selvopfattelse og adfærd, hvis det i flere år har oplevet, at det ikke rigtig passer ind, får skæld ud, fordi det er uroligt og opfører sig forkert, ikke har kunnet leve op til sine forældres forventninger og gjort dem flove/vrede? Der er næppe tvivl om, at dette at få en diagnose og blive sat i medicinsk behandling, kan være en lettelse. Men hvordan kan barnets utilpassede adfærd hænge sammen med andet end biologiske ubalancer, såsom selvforstærkende onde cirkler i det enkelte barns psykologi? Et barn, der af forskellige grunde opfører sig anderledes og forkert i andres øjne, har betydelig risiko for at få relationelle problemer, blive socialt marginaliseret og få problemer med at udvikle en stabil identitet (Jørgensen 2008). 8 Psykolog nyt

9 Det er naturligvis et videnskabeligt spørgsmål, hvordan man bedst forstår og behandler de problemstillinger, som indfanges af ADHD-diagnosen et spørgsmål, vi løbende må arbejde på at besvare via empiriske undersøgelser og stadig udvikling af vore videnskabeligt funderede teorier. Omvendt pågår der også en kamp om retten til at definere virkeligheden en kamp, som kommer til udtryk i aktuelle diskussioner om, hvorvidt ADHD alene/altovervejende er en biologisk/genetisk betinget lidelse, hvor medicinsk behandling altid bør være første valg. Eller om der er tale om en kompleks lidelse, som resulterer af samspil imellem biologisk/genetisk betinget sårbarhed og miljøfaktorer/faktorer i opvækstfamilien og de sociale sammenhænge barnet aktuelt lever i, hvor psykologiske interventioner i en del tilfælde bør være første valg. Det vil ikke være produktivt ensidigt at bekende sig til en rent psykologisk eller en rent medicinsk tilgang til ADHD. Vi har brug for at integrere viden fra både psykologien og den medicinske forskning. Og man kan med rimelighed spørge, om det danske referenceprogram har fundet en passende balance imellem medicinske og psykologiske bidrag. Det synes jeg ikke helt man har. Carsten René Jørgensen, ph.d., lektor i klinisk psykolog, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Desuden tilknyttet Klinik for Personlighedsforstyrrelser, Århus Universitetshospital, Risskov litteratur Barkley, R.A. (2006). Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. In: Wolfe, D.A. & Mash, E.J. (eds.). Behavioral and Emotional Disorders in Adolescents. New York: Wiley, s Barry. E. & Gill, M. (2007). Environmental Risk Factors and Gene-Environment Interaction in Attention Deficit Hyperactivity Disorder. In: Fitzgerald, M., Bellgrave, M. & Gill, M. (eds.). Handbook of Attention Deficit Hyper activity Disorder. New York: Wiley, s Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUS) (2008). Referenceprogram for udredning og behandling af børn og unge med ADHD. Findes på: Damm, D. & Hove Thomsen, P. (2006). Om børn og unge med ADHD. København: Hans Reitzels Forlag. Haubl, R. (2008). Mit Ritalin leben. Zur Bedeutung der AD(H)S-Medikation für die betroffenen Kinder. Psyche Zeitschrift für Psychoanalyse, vol. 62, s Hove Thomsen, P. & Damm, D. (red.) (2007). Et liv i kaos. Om voksne med ADHD. København: Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, C.R. (2002). Psykologien i senmoderniteten. København: Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, C.R. (2008). Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. København: Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, C.R. (2009). Personlighedsforstyrrelser. Moderne relationel forståelse og behandling af borderline-lidelser. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag (udkommer oktober 2009). Klimkeit, E.I. & Bradshaw, J.L. (2007). Evolutionary aspects of ADHD. In: Fitzgerald, M., Bellgrave, M. & Gill, M. (eds.). Handbook of Attention Deficit Hyperactivity Disorder. New York: Wiley, s Leuzinger-Bohleber, M., Fischmann, T., Göppel, G., Läzer, K.L. & Waldung, C. (2008). Störungen der frühen Affektregulation: Klinische und extraklinische Annäherungen an ADHS. Psyche Zeitschrift für Psychoanalyse, vol. 62, s National Institute for Mental Health (NICE) (2008). Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Diagnosis and management of ADHD in Children, Young People and Adults. Findes på: Nielsen, K. & Jørgensen, C.R. (2009). Patologisering af uro? In: Brinkman, S. (ed.). Det diagnosticerede liv sygdom uden grænser. Århus: Klim (in press) Trillingsgaard, A., Christensen, B. & Fensbo, L. (2009). Børn og unge med ADHD. Psykolog Nyt, nr. 3, s Warrlich, C. & Reinke, E. (Hrsg) (2007). Auf der Zuche. Psychoanalytische Betrachtungen zur AD(H)S. Göttingen: Psychosozial Verlag. Psykolog nyt

10 Familieterapi Af Eva Søndergaard fotos: Michael Bo Rasmussen, Baghuset Den verdenskendte familieterapeut Salvador Minuchin var for nylig i Danmark. Det gav mulighed for et interview om et område, han har præget i næsten to menneskealdre. 10 Psykolog nyt

11 Læg ærefrygten fra dig! Det råd fik jeg, inden jeg i juni 2009 skulle interviewe Salvador Minuchin. Muligheden var opstået i forbindelse med det sommerbesøg, han aflagde i Danmark. Han skulle give en todages workshop i Aalborg og da han nærmer sig 88 år, havde han på forhånd antydet, at dette nok blev hans sidste optræden på dansk grund. Det gjaldt altså om at smede. Men naturligvis frem for alt gribe muligheden, fordi den argentisk-amerikanske familieterapeut er en gigant på sit område, og fordi han efter et halvt århundrede på den faglige bane stadig er i bevægelse, fornyr sig, forholder sig. Ja, i usvækket grad er en uomgængelig figur for familieterapien i hele den vestlige verden. Så at lægge ærefrygten bort Imidlertid er vi jo, få spørgsmål inde i interviewet, langt forbi beklemmelsen og midt i historien. I hans egen, den der handler om, hvordan han via arbejdet med kriminelle børn i Harlem trådte ind i familieområdet, og i den større historie, den om pionererne på området, om fagets udvikling. Og er nået til samtalens første hvilepunkt: Hvordan Minuchin ser familieterapiens position i dag. Et enkelt spørgsmål, som karakteristisk nok udløser et anderledes nuanceret svar: - Familieterapi i dag har udviklet sig forskelligt i forskellige lande. Så man kan ikke sige: Hvor er familieterapi? Man kan fx sige: Hvad er familieterapi i de skandinaviske lande? I Danmark, Norge og Sverige er det det samme spørgsmål om indflydelse af narrativister. Narrativisterne er ikke vigtige i Italien. Italien, fra Rom og sydpå, er meget stærkt influeret af systemiske personer. Mauricio Andolfi og flere andre Jeg husker ikke alle navnene, men de er alle systemiske terapeuter. Boscolo og Cecchin havde herredømmet i Milano, men det er ikke en særlig signifikant gruppe, fordi en mere væsentlig gruppe er en systemisk gruppe der er fire af dem i Rom og en i en anden by i det vestlige Italien jeg kan ikke huske - I Spanien har narrativisterne efter min mening ikke haft nogen indflydelse overhovedet. I Kina er der ikke narrativister, systemisk terapi udvikler sig i Hongkong og Kina. I Taiwan er den største indflydelse Virginia Satir. Så det er umuligt at besvare spørgsmålet, hvor familieterapien er i dag. Plejefamilie for familien I mødet med familier bliver det ofte pointeret, at det er vigtigt med en ressourcefokuseret tilgang. Hvad er Minuchins holdning til det? - Jeg synes vitterlig, at det er svært. I det øjeblik man indlader sig på at arbejde med det sociale system, træder man ind i en politisk arena, hvor der er mange kræfter i spil finansielle kræfter, de mennesker, som skaffer institutionerne penge osv. De bureaukratiske institutioner forandrer sig ikke, men skaber et system oven på et andet og oven på et andet... det er ligesom når man kigger på et billede og ser, at der er et andet billede under dette billede. - Når man indlader sig på at arbejde med sociale instanser, arbejder man i et politisk system, som er meget svært at flytte rundt på. Og generelt er familieterapeuter jo ikke politiske eksperter. For at arbejde med sociale systemer skal man kunne arbejde på mange niveauer: På niveauer for politiske systemskift, på niveauet for organisatoriske skift. Man bliver nødt til at skabe en ny tilgang, når man ser en familie - Når vi arbejder med plejefamilier, er det en anderledes måde at arbejde på, end når vi arbejder med institutioner for adfærdsvanskelige, kriminelle børn, eller når vi arbejder med sociale og politiske instanser. - Vi kommer med et systemisk perspektiv, men du arbejder aldrig ved hjælp af et systemisk perspektiv. Et systemisk perspektiv er grundlaget, det teoretiske grundlag, man kommer indenfor med men du arbejder aldrig med systemer, du arbejder med individer, du arbejder med sætninger, sprog. Du arbejder med ganske diminutive skridt, som er kumulative, og det er akkumulationen af skridt, som giver resultater. - Arbejder jeg med plejefamilier, så vil jeg have, at plejefamilien bliver plejefamilie for familien, ikke for barnet. Det kræver, at jeg skal lære plejefamilierne, hvordan de skal arbejde, og det betyder, at socialrådgivere vil påstå, at jeg træ- Psykolog nyt

12 skæftiger os med det samme begreb, præsenteret i en anden ramme. Det, som terapeuten gør, som den strukturelle familieterapeut gør, er at udforske forskellige dele af familien, og det, som jeg gør i min firetrinsmodel, er at beskrive, hvad jeg gør. Jeg har to-tre konsultationer, hvor jeg udforsker fire forskellige områder. der ind i deres territorium, at jeg træder dem over tæerne. Jeg kan ikke udtale mig om, hvordan man skal gøre det i Danmark, men jeg ved, hvordan man gør det i USA. Et stærkt udsagn - Efter min mening er al terapi polemisk, og alle familier tager fejl! Udsagnet står stærkt, men kalder unægtelig på tre spørgsmålstegn: Er det summen af et fagligt livs erfaringer, at alle familier tager fejl??? - De kommer og siger: Vi er sikre på, vi er sikre på, at det er dem, vi er. Og psykologen siger altid: Nej, I tager fejl. I er mere end det, I siger. I ved det bare ikke. I er mere, I er rigere end den måde, som I har udviklet jer på. Og så er spørgsmålet, hvordan terapeuten siger til familiemedlemmerne: Der er veje, I er gået, der er stadig spor inden i jer og denne anden vej I har mange forskellige identiteter. Så min terapi går ud fra, at alle arbejder på baggrund af den eksperimentelle antagelse om, at vi har én identitet, fordi vi bliver specialister i en bestemt måde at være på. Opgaven i terapi er at få adgang til tilgængelige alternativer til rejsen. - Og det er, hvad de løsningsorienterede forsøger at gøre, når de siger: Lad os forestille os, at vi en dag vågner og tingene er anderledes. Og det er det, som Michael White også gør, når han siger: Har du en alternativ historie? Så vi be- De fire trin Hvad er de fire trin, de fire områder? Minuchin: - I den første konsultation siger jeg til familien, at jeg fokuserer på ip den identificerede patient. Og jeg fokuserer på, hvilke styrker der er, hvilke færdigheder. Jeg ser på søskende og siger, at I virker som om, I er værre end ip. Hvordan kan det være, at det er ham, der er ip og ikke jer. Jeg udfordrer tanken hos familien om, at ip er ip. - Al min terapi er en terapi af forvirring. Forvirring er det modsatte af vished, så jeg arbejder den første halve time med at give familierne mange forskellige etiketter, ip er i stedet for, at ip er patienten; moderen er patienten, faderen er patienten, parret er patienten. Således forsyner jeg dem med et mangfoldigt i stedet for et enkeltstående fokus. Det er, hvad jeg gør, i første trin det er et trin, som siger: Den opfattelse, at du ved og kan placere, hvem ip er, er forkert. Efter et kvarter til en halv time henvender jeg mig til de voksne i familien og siger: Jeg stiller jer nu et meget underligt spørgsmål, og jeg vil have, at I forstår, at det er et underligt spørgsmål; men kan I forestille jer, hvordan I har bidraget til at fastholde ip, din hustru etc. i denne rolle. Og så siger jeg: I to taler sammen, og så lytter jeg. - Dette er i virkeligheden, hvad enhver systemisk terapeut gør, men nu har jeg altså skabt en formel. Og ved slutningen af den første konsultation har jeg udfordret det symptomatiske stempel og har insisteret på, at familien ser på et fælles ansvar, som de har for at opretholde giftigheden. - Jeg siger så, at vi mødes i næste uge eller i morgen eller i overmorgen, og så laver vi noget andet. Jeg siger: I børn skal sidde her og lytte, I og jeg skal være et publikum, og jeres forældre skal fortælle, hvordan deres forældre har givet dem briller, som gør, at de ser verden på mærkelige måder. Jeg starter med faderen eller moderen og siger: Jeg lagde mærke til i går, at du er bla bla bla at du er sensitiv over for farer. Hvornår begyndte du at være følsom over for farer, og hvilken stemning i din familie skabte denne orientering? Begynd med at fortæl- 12 Psykolog nyt

13 Efter min mening er al terapi polemisk, og alle familier tager fejl! le mig, hvad familiesammensætningen var, da du blev født; hvordan udviklede du dig, og du har 15 minutter til at fortælle det. Så det er en snæver beretning om fortiden, som bidrager til karakterdannelse og så gør jeg det bagefter med din ægtefælle. Og så siger jeg til børnene: Vidste I det? Det er det tredje trin. - I det fjerde trin siger jeg til børnene: Nu har I set, at vi ved meget mere om familien. Nogle gange siger jeg til børnene, at jeg også inddrager familiens terapeut, og jeg samler dem for at skabe et familiekort, som de kan køre tværs over, hvor der er harmoni. Under processen skaber jeg mange skift omkring, hvem patienten er til at starte med kan det være hustruen, så bliver det ægtemanden, det bliver faderen, det bliver en kombination af fader, moder og barn. I de tre timer, jeg har, bliver personerne virkelig desorienteret, fordi visheden udfordres og jeg siger hele tiden: Kan du hjælpe din mand til at blive mildere, til at blive blød. Du siger, at han er aggressiv, ikke forstår dig. Og jeg siger til den 14-årige: Din far forstod ikke dette som 14- årig, og når han henvender sig til dig, henvender han sig til dig på måder, som er snævre, men du er så smuk, så besnærende, så klog, at du har alle kvalifikationer til at kunne forandre din far at gøre ham til en mand, som forstår en 14- årig. Der er et konstant skift i placeringen af magt. Slægtskab med Michael White Flere gange under samtalen vender vi tilbage til den narrative tilgang og frem for alt til Michael White. Om ham siger Minuchin, at han var i top, og at han som praktiker og terapeut for små børn ikke havde sin ligemand. - Jeg har været sammen med ham fem eller seks gange og fornemmede slægtskab med ham i den prosociale position, han havde. Ikke kun i forhold til aboriginerne (Australiens urbefolkning, red.), sammen besøgte vi en gruppe, som arbejdede med immigranter, latino familier i Californien, og det var et meget interessant arbejde. - Og hans sprog, jeg blev altid distraheret af hans sprog. Han talte, som om han læste op af Shakespeare, og jeg læste aldrig Shakespeare. Så der var noget ved den måde, hvorpå han fremførte tingene for mig, som var for intellektuelle for mig. Jeg tror, at jeg er meget mindre intellektuel, end han var. Da jeg læste hans bøger, syntes jeg om hans teorier. Jeg læste Foucault i mange år, og jeg forstod aldrig helt hans teori. - Efter min mening er det at udvikle en holdning, som er socialt proaktiv, korrekt. At omsætte denne tilgang til en interventiv metode med familier er ukorrekt. Det er et skift fra at arbejde med et stort univers til at arbejde med små sociale grupper, som har en forhistorie og en bestemt måde at relatere til hinanden på. Så teorien, som udvikledes, og som blev omsat til en familiemetode, er en teori til at redde mennesker fra plattenslageri. - Men altså, på de punkter, hvor jeg er uenig med Michael White, er det ikke så meget i praksis. Jeg har en anden praksis, men jeg syntes om det, han gjorde Skal man skære det ind til benet, så synes jeg, at Michael White svigtede fa- Psykolog nyt

14 milien som et væsentligt element i menneskers liv. Jeg fremsatte ideen om, at familieterapi er en måde, hvorpå mennesker kan guides til at hele hinanden. Så jeg har en etisk tilgang til familien. Jeg påstod, at familiemedlemmer er ansvarlige for skaden; de er ansvarlige for helingen. Derfor gør jeg mennesker ansvarlige, og problemet i min tilgang er, hvordan jeg kan gøre mennesker ansvarlige uden at kaste skyld. Og det kan jeg. Et moralsk standpunkt Hvad ville du sige, hvis du skulle beskrive din praksis i dag? Hvad synes du er påkrævet? Minuchin: - Jeg flytter mennesker til at acceptere deres ansvar i deltagelsen i giftige måder at relatere til hinanden på. Jeg flytter mennesker til at placere sig selv i relationer, som er helende relationer, og således består min tilgang primært i at ændre den måde, hvorpå mennesker relaterer til hinanden på. Til dette formål anvender jeg sproget. - Man kan ikke fritage mennesket for ansvar Altså, jeg var socialist, jeg deltog i frihedsbevægelser, og jeg mener, at vi skal acceptere vort ansvar. Radikale teoretikere tænker på denne måde, men de tænker med henblik på at arbejde med større systemer. Bateson var på denne måde, og Bateson forstod ikke mennesker. Bateson var ikke psykolog, forstod aldrig mennesker, men han forstod økologiske fænomener; han forstod den måde, hvorpå ting påvirker hinanden, hvorpå hesten og græsset er forbundet, således at de er nødt til at finde ud af, hvordan de kan være i harmoni. Sådanne personer er uundværlige. Bateson ville aldrig udføre terapi, fordi det at udføre terapi var forkert, da det ændrer omgivelserne, før omgivelserne kan studeres. - Jeg ser teoretisk på det, så jeg har et moralsk standpunkt i forhold til familieterapi. Og i mine øjne fjerner den narrative metode noget fra det menneskelige system noget, som er meget vigtigt i det menneskelige system. Jeg mener, at det menneskelige system udvikles i en proces af indbyrdes joining, caring and kicking. Mener Minuchin så, at den nye narrative metode passer med ændringen af familier? At familierne falder fra hinanden, og at der måske ingen er, der tager ansvar? - Det ved jeg ikke, om de gør, men i teorien beskæftiger den sig ikke med forbindelsen mellem mennesker og de mange forskellige måder, hvorpå mennesker påvirker hinanden. Så det er en kognitiv tilgang, og i den forstand er det mere lig psykoanalyse end systemisk terapi. Ja, den narrative metode er en kognitiv tilgang. - Sandheden er, at du ikke kan ændre kognitive systemer uden at ændre relationer. En fuldstændig teoretisk misforståelse du kan ikke ændre kognitive systemer uden at ændre relationelle systemer Selv om Minuchin kan lyde skråsikker, når han taler om Sandheden, så træder han alligevel ydmygt ud af interviewet. Jeg har undervejs bedt om hans bud på, hvad det vil sige at være ekspert. Sidste gang lyder svaret: - Jeg tror ikke, folk forstår, hvad ekspertise er. Ekspertise betyder, at personen forstår uvished. Ekspertise betyder ikke vished, ekspertise betyder, at man forstår uvished, at man forstår mange forskellige måder at være på. Eva Søndergaard, privatpraktiserende psykolog 14 Psykolog nyt

15 I kort form Nye tal for beskæftigelsen Selv om den økonomiske krise er over os og på nogle punkter rammer det psykologiske arbejdsmarked, er ledigheden blandt psykologer fortsat meget lav. Det er primært inden for den private sektor, psykologerne nu rammes af afskedigelser. Men samlet set forsætter udviklingen med en generel lav ledighed blandt psykologerne, især fordi der etableres flere stillinger i den offentlige sektor og antallet af psykologer, der nærmer sig pensionsalderen, er stigende. Ledigheden blandt psykologer var i juli 2,6 %, men juli er traditionelt en måned med højere ledighed, da en del nye kandidater bliver færdige og der typisk sker få nyansættelser i sommer- Problemer med sundhed.dk Danske Regioners sundhedsportal har fortsat tekniske vanskeligheder, og virkningen er, at oplysninger om psykologer, læger og portalens øvrige sundhedspersoner ikke opdateres. Dette gælder både de oplysninger, som psykologerne selv kan taste, og dem, der overføres fra de respektive registre. Det vides ikke, hvornår Om psykoterapeutisk specialistuddannelse Det længerevarende teoriforløb på psykoterapeutisk specialistmodul Grundlagsteori og Klinisk Teori kan i lighed med al anden teori på specialistuddannelserne påbegyndes, inden autorisation er gennemført! Specialistuddannelsesudvalget har i forbindelse med revision af foreningens spe-! månederne. Stigningen fra starten af 2009 (2,0 %) til nu sker alene blandt de nyuddannede. I den gruppe er ledigheden 17,7 %. Det betyder, at de ledige kandidater skal bruge to måneder i gennemsnit i stedet for én til at finde det første job sådan som var tilfældet først på året. Blandt vores erfarne medlemmer er udviklingen fortsat positiv, og kandidater med over 15 års erfaring har en ledighed på kun 0,8 %. Det er foreningens vurdering, at ledigheden blandt psykologer vil forblive lav, og at øgningen af psykologjob på længere sigt vil resultere i psykologmangel inden for visse fagområde og i visse dele af landet. nik sundhed.dk atter fungerer. Da Dansk Psykolog Forening ikke har med portalens teknik at gøre, kan foreningen derfor ikke medvirke til at løse problemerne. Foreningens egen fortegnelse over selvstændige autoriserede praktiserende psykologer og arbejds- og organisationspsykologer er derimod fuldt opdateret. le cialistuddannelsespjece ikke kunnet imødekomme Psykoterapeutisk Fagnævns forslag om, at det længevarende teoriforløb først kan påbegyndes efter opnået autorisation. På grund af usikkerheden kan enkelte psykologer være blevet vejledt om, at de ikke kunne påbegynde et Skat på multimedier Som almindelig kendt indføres der 1. januar 2010 beskatning af multimedier, der af arbejdsgiver stilles til rådighed for privat brug. Den såkaldte Forårspakke 2.0. indebærer, at man bliver beskattet samlet af fri mobiltelefon, pc og internetforbindelse, således at man skal betale skat af kr. pr. år, hvis man får stillet ét, to eller tre goder til rådighed for privat brug. På skat.dk er der en nøje redegørelse for indholdet af den ny skat. Men hvad med psykologer, der i forbindelse med deres (ulønnede) foreningsarbejde får stillet fx en pc eller en opkobling til rådighed? Altså fx sekretæren for et fagligt selskab, der via opkoblingen kan vedligeholde selskabets hjemmeside? Den type spørgsmål kan man ikke finde besvaret på Skats hjemmeside. Derfor undersøger Dansk Psykolog Forening nu spørgsmålet hos foreningens revisionsfirma. Så snart svaret foreligger, vil det være oplyst på oan længevarende uddannelsesforløb, inden de er autoriseret. Vi beklager dette og opfordrer til, at man ringer til sekretariatet, tlf hverdage kl , såfremt man har spørgsmål hertil. hk Psykolog nyt

16 En bestilt opsang Årsmødet for tillidsrepræsentanter handlede i mere end én forstand om fremtiden. I et levende debatmiljø blev der givet og taget. Når et arrangement finder sted fem år i træk, kan man godt tillade sig at tage ordet tradition i sin mund. Og årsmødet for tillidsrepræsentanter, som Dansk Psykolog Forening indstiftede i 2005, har på flere måder fået en institutionel karakter. Med kombinationen af ekstern oplægsholder til at inspirere og sætte det fornødne liv i kludene og en mere intern dagsorden koblet tættere op til tillidsrepræsentanternes virke er der noget at komme efter hvert år! Den 28. august 2009 stod den således på kærlige klaps. Under den mere uskyldige overskrift Fremtidens fagforening leverede professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet ikke kun et kig i krystalkuglen, men også en frisk opsang til fagbevægelsen over en kam og Dansk Psykolog Forening som dagens case. Ifølge Henning Jørgensen skal fagforeningerne tage langt større medansvar for samfundsudviklingen og dermed også turde tage fat i de mange eksempler på, at vores velfærdssamfund er ved at blive sat over styr. Det er ikke nok at sætte en faglig dagsorden. Fagforeningernes rolle er også at sætte både en fagpolitisk og en forvaltningspolitisk dagsorden, sagde han med henvisning til, hvad han udpræget savner også hos os. Og så skal fagpersonerne på arbejdspladserne tage diskussionerne om den offentlige sektors indretning og ikke blot se sig selv som dem, der forhandler medlemmernes løn og øvrige vilkår på arbejdspladsen. Af Kim Rønsholt og Jørgen Carl Fotos: Nina Lemvigh-Müller 16 Psykolog nyt

Af Eva Søndergaard. Familieterapi. fotos: Michael Bo Rasmussen, Baghuset

Af Eva Søndergaard. Familieterapi. fotos: Michael Bo Rasmussen, Baghuset Familieterapi Af Eva Søndergaard fotos: Michael Bo Rasmussen, Baghuset Den verdenskendte familieterapeut Salvador Minuchin var for nylig i Danmark. Det gav mulighed for et interview om et område, han har

Læs mere

Forståelse og behandling af ADHD

Forståelse og behandling af ADHD modelfotos: bam/scanpix Forståelse og behandling af ADHD Diagnose Af Carsten René Jørgensen Har barnet ADHD? Og hvilken behandling skal vi så tilbyde? To så enkle spørgsmål rummer et svarkompleks, der

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Diagnose opfattelse og selvopfattelse Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d.

Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d. Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d. Afhandlingens drivkraft ADHD som sociologisk forskningsområde Forskning og praksis

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus)

Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) Underviser Niels Bilenberg Karen Nørby Kom til en højaktuel konference om, hvordan man kan lette dagen for børn med ADHD - til fordel for barnet og omgivelserne.

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

Sherpa - her bygger vi håbet op igen Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6 It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Landet, hvor specialundervisningen

Landet, hvor specialundervisningen Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Kill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008

Kill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008 Kill Your Darling Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008 1 Scene 1 INT. FORHAL På SGI (STATENS GENINSTITUT) - DAY Lægen (30) går gennem forhallen og hilser på

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Konference: Brainfood, sundhed og kvikkere børn (Aarhus)

Konference: Brainfood, sundhed og kvikkere børn (Aarhus) Konference: Brainfood, sundhed og kvikkere børn (Aarhus) Underviser Per Brændgaard Søren Tange Kristensen Få den nyeste viden om kostens betydning for børns udvikling, intelligens og helbred. Vær med til

Læs mere

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015.

Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. 18. Maj var vi omk. 40, som besøgte Taleinstituttet på Borgmester Jørgensens vej i Aalborg. Det var et interessant og givtigt møde. Vi blev budt velkommen af stedets

Læs mere

Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013

Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013 Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013 Inklusion Dagsorden Hvad er inklusion? ADHD og inklusion Hvad kan der gøres i skolen? Inklusion Kort introduktion til inklusionsbegrebets

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE?

KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? SIDE 1 INDHOLD KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? 3 Patienten bør have større indflydelse på diagnosen 3 Patienter skal inddrages 4 Diagnosen må ikke være den

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) - Copy

Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) - Copy Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) - Copy Underviser Niels Bilenberg Karen Nørby Kom til en højaktuel konference om, hvordan man kan lette dagen for børn med ADHD - til fordel for barnet og

Læs mere

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 Del: En undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter hos 3F afslører,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Validerede instrumenter til 15M

Validerede instrumenter til 15M Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere