OXUS. Nyhedsbrev for Centralasiatisk Selskab. 2009, nr. 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OXUS. Nyhedsbrev for Centralasiatisk Selskab. 2009, nr. 1"

Transkript

1 OXUS Nyhedsbrev for Centralasiatisk Selskab 2009, nr. 1

2 Indhold Indhold Redaktionelt 1 Nyheder fra Centralasiatisk Selskab 3 Lagt på is Kirgistan, et u-land i minusgrader 6 Anette Krarup Djengiz Ajtmatov, * Steen Klitgård Povlsen Jagten på urhjemmet 14 Frederik Stjernfelt Søen som blev slået ihjel 18 Tobias Stern Johansen Den dansende kamel historien bag Centralasiatisk Selskabs logo 21 Nadia Haupt, Sten Madsen, Per Fischer Jødisk kogekunst fra Centralasien 25 Per Fischer Centralasien siden sidst 29 Redaktionelt Centralasiatisk Selskab har til formål at fremme kendskabet til og interessen for Centralasien før og nu samt fungere som tværfagligt forum for koordinering og styrkelse af aktiviteter, der omhandler Centralasien. Centralasiatisk Selskab er en apolitisk og ikke-profitbaseret organisation. Betegnelsen Centralasien dækker i selskabets regi primært landene Afghanistan, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan; provinsen Xinjiang i Kina; de sydsibiriske provinser i Rusland; de nordlige provinser i Pakistan; samt emigranter fra de pågældende områder, hvor de end måtte befinde sig. Se mere på Udgivet af Centralasiatisk Selskab, København 2009 ISSN: Redaktion: Per Fischer (chefredaktør) og Adam Hyllested Redaktionen er afsluttet 15. april Deadlines for kommende numre: Nr. 2, juni 2009 Nr. 3, september 2009 Større artikler og indlæg: 15/5 Større artikler og indlæg: 1/8 Notitser, annoncer etc.: 20/5 Notitser, annoncer etc.: 10/8 Bidrag i form af artikler, information om arrangementer, billedmateriale, idéer/forslag til emner kan indsendes pr. til Forsidebillede: Skibsvrag i den udtørrede Aralsø Foto af Tobias Stern Johansen. Tobias Stern Johansen. Errata et corrigenda: I Catharina Raudveres anmeldelse af Maria Louw: Everyday Islam in Post-Soviet Central Asia i sidste nummer var antallet af tildelte kameler faldet ud: Oxus 2009, Nr. 1 2

3 Nyheder fra Centralasiatisk Selskab Afholdte arrangementer 13. marts 2008 havde selskabet besøg fra Grækenland. Taj Khan, der tilhører kalashamindretallet i det nordvestlige Pakistan, gav filmforedraget Literacy and ethnic identity - introducing a writing system to the Kalasha of Northwest Pakistan. Taj blev præsenteret af bestyrelsesmedlem Jan Heegård Petersen, der også selv har været involveret i bestræbelserne på at skabe et skriftsprog til kalasha-sproget. Udover en redegørelse for de sociolingvistiske forhold blev der tid til en diskussion om kalashaernes oprindelse, herunder de omdiskuterede hypoteser om, at de delvis skulle nedstamme fra soldater fra Alexander den Stores hære. Kalashaernes levevilkår er blevet stærkt forværret under de seneste års krigshandlinger i Afghanistan og NV- Pakistan. Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) på Københavns Universitet talte om Usbekistan og Rusland. Ulla Priens egentlige arbejdsfelt er arabisk sprog, og hun berettede bl.a. om sit besøg i de arabisktalende enklaver i Usbekistan, hvor hun var i stand til at kommunikere med lokalbefolkningen på klassisk arabisk med hinanden taler de en noget afvigende dialekt. Foredraget var ledsaget af et rigt billedmateriale. 29. oktober gav musiker og komponist Christer Irgens-Møller anden del af sit foredrag Musik fra en udryddet kultur i det østligste Afghanistan. Den var lige som første del (der indgik i foredragsrækken Danske Eventyrere på Silkevejen 2006) ledsaget af såvel en lyd- som en billedside; førstnævnte i form af Klaus Ferdinands og Lennart Edelbergs optagelser fra Parun- og Bashgaldalene i Nuristan Taj Khan og Jan Heegård. Taj Khan. 24. april var der besøg fra Aarhus Universitet. Lektor, dr.theol. Nils Arne Pedersen fra Afdeling for Kirkehistorie og Praktisk Teologi gav ét af selskabets hidtil mest velbesøgte foredrag Manikæismen litteratur, historie, lære og gudsdyrkelse. Nils Arne Pedersen er medarbejder ved det internationale editionsprojekt, der udgiver Chester Beatty Bibliotekets manikæisk-koptiske papyri. Beskrivelse af Manis levned, litterære levn og den betydning, manikæismen fik på kristendommen og ikke mindst kirkefaderen Augustin. Hvor meget den har antaget buddhistisk skikkelse, dualisme, manikæisme i Vesten (Romerriget). 28. april afholdt selskabet et arrangement i samarbejde med ngo en SILBA, hvor studieadjunkt, cand.phil. Ulla Prien fra Institut for Raim Farhadi. Tobias Stern Johansen. 10. december viste søskendeparret Katrine og Tobias Stern Johansen, hhv. design- og journaliststuderende, deres dokumentarfilm Søen og digteren om Aralsøens miljømæssige tilstand. Filmen, der var finansieret af DANIDAs Verdensbilledelegat, er samtidig et portræt af den Oxus 2009, Nr. 1 3

4 Oxus usbekiske forfatter og kunstner Raim Farhadi, der underviser børn i miljø og billedkunst og derigennem kæmper for en miljøbevidsthed i den opvoksende generation. Efter filmen blev der lejlighed til at stille spørgsmål både om filmens tilblivelse, Raim Farhadis aktiviteter og rejsen til Usbekistan i det hele taget. Aktiviteterne i 2009 indledetes med Susanne Hakenbeck fra McDonald Institute for Archaeological Research og Newnham College i Cambridge, der 6. Marts fortalte om deformerede kranier fundet i hunniske grave i Europa. Foredraget, der bar titlen Hunnic modified skulls: physical appearance, identity and the transformative nature of migrations, var arrangeret i samarbejde med det nye forskningscenter Roots of Europe på Københavns Universitet. Susanne Hakenbecks generelle forskningsinteresse er Romerrigets ydre grænser og det pres, der var på dem, herunder fra Centralasiens indtrængende horder. Forsideillustrationen til DSCA Journal 2008: Hunnerkongen Attila, som Thomas Heiberg Nøhr forestiller sig ham. Centralasiatisk Selskab og Thomas Heiberg Nøhr, Deformt kvindekranium og fuglesmykke fundet i samme hunnergrav i Oßmanstedt, Thüringen. Susanne Hakenbeck. DSCA Journal 2008 udkommet Nogle måneder inden foredraget udkom The DSCA Journal 2008 meget passende netop med et tema om hunnerne og deres forbindelser til Europa, specifikt Ungarn og Bulgarien. Nummeret omfatter også artikler om forhistorisk klippekunst i Kasakhstan og det moderne Burjatiens identitet. Oxus 2009, Nr. 1 4

5 Nye i bestyrelsen På generalforsamlingen 5. marts blev følgende personer valgt til bestyrelsen: Per Fischer (genvalgt) Muborak Sharipova (genvalgt) Sten Madsen (genvalgt) Adam Hyllested (genvalgt) Janus Gohr Mørk (nyvalgt) Følgende personer var ikke på valg i år og er derfor fortsat medlemmer af bestyrelsen: Jan Heegård Jørgen Thomsen Jonas K. Jepsen Mette Hedemand Søltoft Som suppleanter valgtes: Lars Højer (genvalgt) Maria Louw (genvalgt) Andrey Lukyanov (hidtil bestyrelsesmedlem) Søren Theisen (nyvalgt) Bestyrelsesposterne vil blive fordelt på det konstituerende bestyrelsesmøde 7. maj. som James Taylor, Dusty Springfield, Michael Jackson og McFly og som X Factor-deltagerne altså nu giver deres bud på. Når man downloader 'You've Got a Friend' fra internettet, er man med til at skaffe rent vand og bedre hygiejne til hundredvis af afghanske flygtninge. Overskuddet fra sangen gives nemlig til organisationen DACAAR, som bl.a. administreres af Dansk Flygtningehjælp og ASF- Dansk Folkehjælp. Pengene vil blive anvendt til at etablere brønde i Chamtala-lejren i den østlige Nangarhar-provins tæt på grænsen til Pakistan. Her bor ca. fattige 6000 familier, som blev tvunget til at forlade Pakistan sidste år og slå sig ned i ufrugtbare ørkenområder under meget primitive forhold. DACAAR arbejder i forvejen i lejren med at dele vand ud fra tankbiler - og er i færd med at grave brønde, lave hygiejneundervisning og give vejledning i at lave latriner. Projektet er finansieret af ECHO, EU's humanitære organisation. Pengene fra X Factor vil gå til, at udvide antallet af brønde. Behovet er stort! Som alle andre steder i verden redder rent drikkevand liv i Afghanistan. I landet dør hvert år tusindvis af børn diarre som følge af beskidt drikkevand. Det koster kroner at opføre en brønd, og arbejdet udføres af afghanske arbejdere. Hver brønd kommer til at sikre rent drikkevand til mindst 25 familier med typisk 7 medlemmer i hver - dvs. at mindst 175 hjemvendte flygtninge vil få rent drikkevand fra hver brønd. Der graves ofte ned til 60 meters dybde for at finde vandspejlet i området. Arbejdet vil gå i gang kort tid efter, at pengene kommer ind, og vil vare mellem en og tre måneder, afhængigt af undergrundens sammensætning. (efter dr.dk) X factor støtter DACAAR og Afghanistan Sidsel, Lucas, Seest og resten af årets X Factorstjerner har været i studiet for at indspille sang til fordel for flygtninge i Afghanistan. Meget passende er valget faldet på 'You've Got a Friend' - en populær sang fra begyndelsen af 70'erne af den amerikanske sangskriver Carole King, som tidligere er blevet indspillet af så forskellige navne Oxus 2009, Nr. 1 5

6 Oxus Foto: Malik Alymkulov. Folkekirkens Nødhjælp. Lagt på is Kirgistan et u-land i minusgrader af Anette Krarup Kirgistan har de senere år oplevet ekstreme vejrskift. Allerede under hedebølgen i sommer gik kirgiserne rundt og spekulerede på, hvordan de skulle overleve vinteren. Folkekirkens Nødhjælp og udenlandske søsterorganisationer har udviklet en strategi, der skal ruste befolkningen til bedre at kunne tilpasse sig klimaforandringerne. Skoler lukkede for at spare på varmen. Busser gik i stå, fordi dieselolien blev til grød. Og hjemløse, der overnattede på gaden, fik amputeret arme eller ben. Sidste vinter står som et mareridt for alle i Kirgistan. Den var ekstrem kold og lang. I næsten tre måneder var der 30 minusgrader om natten og 20 minusgrader om dagen. Frygten har været at denne vinter skulle blive lige så hård som den forrige. Derfor begyndte myndighederne allerede i sommer at lukke for elektriciteten i op til ti timer hver dag for at have nok strøm til vinteren. Samtidig lånte den kirgisiske stat sidste vinter elektricitet af sine nabolande for at komme igennem de kolde måneder, og denne el skulle Oxus 2009, Nr. 1 6

7 også betales tilbage i sommerperioden. De langvarige strømafbrydelser medførte mange trafikuheld, da gaderne i de større byer lå mørke hen kun oplyst af billygter. Og hjemme hos kirgiserne måtte folk finde lommelygte og stearinlys frem om aftenen. Desuden havde de svært ved klare selv de mest dagligdags gøremål som tøjvask og madlavning. Det var ved at slå benene væk under os, da de lukkede for strømmen i august, for hvordan skulle vi så få lavet varm mad til børnene. At købe gas eller en generator til komfuret var for dyrt. Så vi forsøgte at lave mad på åben ild uden for, forklarer Mira Itikeeva, som er leder af organisationen CPC, der hjælper gadebørn tilbage på skolebænken. En del af arbejdet består blandt andet i at sørge for, at børnene får et varmt måltid hver dag. For lidt vand Elektricitet bruges både til belysning, madlavning og varme i Kirgistan. Alt bliver styret centralt, og førhen var folk vant til, at der automatisk kom varme i radiatorerne den 15. oktober. Denne vinter ventede myndighederne med at skrue op for temperaturen til midt i november, selv om der kun var få plusgrader uden for. Regeringen har lovet, at der er el nok til hele vinteren. Men mange frygter, at den ikke er i stand til at holde sit løfte, hvis behovet for elektricitet bliver lige så stort som sidste vinter. Elektriciteten bliver produceret ved hjælp af vandkraftværker, og det tørre forår og en sommer, som udartede sig til at blive én lang hedebølge, har været med til at tære på vandreservoirerne. Derfor forsøger indbyggerne, så godt de kan, at tage deres forholdsregler, hvis radiatorerne pludselig går kolde hen over vinteren. Pensionisterne, som hører til dem, der må vende hver en øre, griber til alternative metoder. Nogle flytter sammen for at være sikre på at kunne holde varmen. Andre forsøger at klare sig alene: Hele året samler jeg grene, pap og aviser sammen. Det skal være med til at opvarme de to små rum, som jeg bor i nu. Det er for dyrt at opvarme mit hus, så derfor er jeg flyttet ud i udhuset. Det er dog svært at varme ordentligt op, da taget er utæt, og væggene ikke er isolerede, fortæller Anastasia Jakovleva, der er pensionist i Bisjkek. Ændret klima Hagl i maj og 20 grader i oktober. Kirgistan har de seneste år oplevet ekstreme vejrskift. Og de fire årstider, som før næsten kom på klokkeslæt, er nu ustadige. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp sammen med flere andre udenlandske søsterorganisationer udviklet en strategi, der skal ruste befolkningen til bedre at kunne tilpasse sig klimaforandringerne. Det sker med hjælp og rådgivning til: Bedre isolering af huse Udvikling af vedvarende energi Bedre udnyttelse af vand N ye afgrøder og dyrkningsmetoder K atastrofeforebyggelse ved jordskred, oversvømmelser og tørke Kirgistan Kirgistan også kaldet Kirgisien eller Kirgisistan er en del af Centralasien. Kirgistan er et af de fem stan-lande, som blev uafhængige efter Sovjetunionens sammenbrud i De er alle styret af magtfulde præsidenter; dog anses Kirgistan som det land, der er længst i forvandlingen fra kommunisme til demokrati. Kirgistan er fem gange større end Danmark og har fem millioner indbyggere, hvoraf en million arbejder i udlandet. Udover kirgisere bor der blandt andet usbekere og russere samt utallige andre nationaliteter. Hovedsprogene er russisk og kirgisisk. Størstedelen af de troende er sunnimuslimer. I gamle dage gik Silkevejen gennem Kirgistan, hvor også den mongolske storfyrste Djengis Khan hærgede. Langt op i 1900-tallet levede kirgiserne som nomader. I 1852 erobrede russerne imidlertid store dele af landet, og i 1936 blev Kirgistan en Sovjetrepublik. På det tidspunkt var befolkningen blevet fastboende og arbejdede på de nye statsdrevne fabrikker og kollektivfarme. Oxus 2009, Nr. 1 7

8 Djingiz Ajtmatov * af Steen Klitgård Povlsen I juni 2008 år døde den kirgisiske forfatter Djingiz Ajtmatov, 79 år gammel. Derved afsluttedes et digterliv, som man godt kan kalde eventyrligt. Ajtmatov blev født i særdeles beskedne kår i en lille by i den sydlige del af den daværende Sovjetrepublik Kirgisien. På fædrenes side havde han rødder tilbage til den gamle nomadekultur i bjergene omkring verdens højst beliggende sø, Issyk-Kul. I 1937 blev hans far ramt af de stalinistiske udrensninger og henrettet, men det forhindrede ikke sønnen i at uddanne sig til dyrlæge og via den sovjetiske forfatterskole Gorki Instituttet i Moskva at avancere til en af Sovjetunionens mest fremtrædende forfattere og en central skikkelse i det sovjetiske kulturapparat. Fra begyndelsen af 1960 erne skrev han hovedsagelig sine værker på russisk, foruden romaner og fortællinger også skuespil og digte. I 1980 erne var han en vigtig skikkelse bag Gorbatjovs perestroika, men da Kirgisien efter Sovjetunionens sammenbrud blev en selvstændig republik, valgte han sit gamle fædreland, blev medlem af dets parlament og dets ambassadør i Luxembourg og ved EU og Nato, en post han bestred til din død. Efter at Kirgisien var blevet selvstændigt, lykkedes det Ajtmatov at opspore sin fars og hans kammeraters begravelsesplads og han fik dem genbegravet i et stort monument, hans Ata-Beijit (faderens begravelsesplads), i nærheden af Kirgisiens hovedstad Bishkek. Der blev han efter eget ønske begravet d. 16. juni - i noget der efter medieomtalen at dømme mest af alt var en statsbegravelse. Sådan en kunne hovedpersonen Jedigej i Ajtmatovs hovedværk, romanen Vigesporet Burannyj fra 1981, næppe have forventet. Men for den gamle kazakiske jernbanearbejder er det af afgørende betydning at vide, hvor man skal ligge begravet, og at det bliver på et traditionelt sted. Romanen, der har undertitlen Dagen trækker århundredets vej, foregår på den dag, hvor Jedigej med forskelligt følge af hjælpere og familie drager af sted fra sit afsides beliggende vigespor på den store Sarü-Ozek steppe for at begrave sin afdøde ven, Kazangap på den traditionelle Ana- Beijit (Moderens begravelsesplads); opkaldt efter en moder, der i en for romanen central legende bliver dræbt af sin mankurtiserede søn. En mankurt var i tidligere tider en person, der havde været udsat for en særlig grusom tortur: frisk kamelhud blev lagt om offerets hoved, og når det tørrede, pressede det hovedet under voldsomme pinsler, som man enten døde af eller, hvis man overlevede, forvandlede én til en hukommelsesløs zombie. En totalt undergiven slave, der kun havde et mål: at opfylde sine herres ønsker. Moderen i legenden, Najman-Ana, forsøger at redde sin søn, men han vil ikke vedkende sig hende og skyder hende med en pil. Der hvor hun ligger begravet, har steppens folk i århundrede begravet deres døde. I solidaritet med dem, der har lidt under for konformitetens og brutalitetens magt. Oxus 2009, Nr. 1 8

9 I 2008 er det uproblematisk at se symbolikken: Ajtmatov lader sig begrave ved siden af den far, der blev dræbt af mankurterne anno Som Jedigej, der til sidst i Vigesporet Burannyj aftvinger sine yngre kolleger et løfte om, at de skal begrave ham ved siden af hans gamle arbejdskammerat Kazangap, når den tid kommer. Det lykkes ikke at få Kazangap i jorden på selve Ana-Beijit, for der er der i mellemtiden blev oprettet et stort rumcenter, som er indkredset af et hegn og skarpt bevogtet; men det lille begravelsesoptog indgår et kompromis: de begraver Kazangap i en slugt lige uden for hegnet, dér hvor ifølge legenden selve mordet på Najman- Ana fandt sted. Jedigej holder fast i de grundliggende traditioner og principper, men kan godt bøje af i småting. Det samme måtte Ajtmatov, da han i 1981 skulle have Vigesporet Burannyj udgivet. Et kapitel, hvor han udfolder en af romanens sidehandlinger til en åben og barsk kritik af Stalin-tidens magtmisbrug og opportunistiske karrierisme, var for meget for censuren. Han måtte tage afsnittet ud og dække skildringen af tortur i Stalins fængsler med en beskrivelsen af sorgen hos konen og børnene til den fængslede, hvis forbrydelse var, at han var undsluppet nazistisk fangenskab og havde kæmpet sammen med Titos partisaner. Først i 1992, samme år som Ajtmatov indrettede sit Ata-Beijit i nærheden af Bizhkek, kunne han udsende dette afsnit som selvstændig fortælling med titlen Djingiz Khans hvide sky. Det er aldrig kommet på dansk: på det tidspunkt var interessen for sovjetlitteratur stærkt formindsket, i alt fald i Danmark. Landet fandtes jo ikke mere, og hvis man overhovedet gad interessere sig for Rusland, var det kun for at spå om fremtiden. Og det er synd. Benytter man Ajtmatovs død til at genlæse hans forfatterskab og det kan stærkt anbefales alle; på grund af Ole Husted Jensens prisværdige indsats findes alle hans betydende værker i dansk oversættelse vil man konstatere, at man her har at gøre med en forfatter af verdenslitterær kvalitet, hvis betydning langt overskrider de omstændigheder hans værker er skrevet under. Hvor der i Sovjettiden kunne være en (naturlig) tendens til at læse litteratur for og imod systemet og dets implicitte og eksplicitte censur, må vurderingen af et værk i dag mere bero på dets indre kunstneriske kvaliteter og formelle opbygning. Problemstillingen er imidlertid ikke så enkel, som den her er stillet op. Tager vi igen Vigesporet Burranyj som eksempel, så var det givetvis en svækkelse af værkets politiske budskab, at Ajtmatov blev tvunget til at tage episoden med den gamle Tito-partisan Kuttybajev ud af sit Oxus 2009, Nr. 1 9

10 manuskript. En af Kuttybajevs forseelser var med Stalin-bureaukratiets øjne, at han havde optegnet steppens myter og legender, bl.a. den om Najman- Ana, og sådan noget var med systemets øjne borgerlig afvigelse i Han blev altså dræbt af Stalins mankurter, der som de gamle slaver havde mistet hukommelsen og var bange for alle, der ikke havde det. Det fremgår i øvrigt af det udtagne kapitel, at Ajtmatov via en anden af steppens legender havde koblet denne stalinisme sammen med den gamle mongolske hersker Djengiz Khans regime. Djengiz Khan ønskede ikke at der under hans felttog blev født børn i hærens følge, og da dette sker for en soldat og hans kone, bliver de begge på det grusomste henrettet. Stalin var altså ikke en beklagelig afvigelse i kommunismens historie, som man vel gerne ville se ham i 1981, men en del af en gammel asiatisk tradition. Som (underforstået) kunne tænkes at bestå endnu. Det var øjensynlig for meget for censurmyndighederne i årene før Gorbatov. Problemet er imidlertid, om det ikke var en kunstnerisk gevinst for Vigesporet Burannyj, at Ajtmatov blev tvunget til at fjerne de 150 sider, der udkom særskilt i For at forstå dette, må man se på udviklingen i hans forfatterskab som helhed. Ajtmatovs begyndte dette med fortællinger med stof fra sin hjemegn på grænsen mellem Kirgisien og Kazakstan. For ham er de to lande del af et sammenhængende kulturområde, der strækker sig fra Altaibjergene i øst til Aralsøen i vest. Det er dette områdes forestillinger og skæbner, der danner indholdet i hans tidlige fortællinger, hvoraf den mest kendte nok er debutnovellen Djzamilja fra Her har Ajtmatov allerede fundet den stil og den tone, der hurtigt gjorde ham til en af Sovjetunionens mest elskede forfattere. Det er en klassisk opbygget novelle, stramt komponeret omkring en kærlighedshistorie mellem en såret soldat, der vender hjem fra fronten og en ung kvinde i landsbyen, hvis mand er væk i den fjerne krig. Iagttaget og fortalt af en 15-årig dreng, hvis kunstnerdrømme vågner i dette møde, særligt fordi soldaten Danijar under deres fælles ture til jernbanen med korn formår at synge steppen op med sin inderlige, følelsesintense sang. Denne sang forfører både kvinden Djzamilja og fortælleren og det er denne smertelige, storladne, ind imellem patetiske tone, som det er lykkedes Ajtmatov at fange ind i sin fortællings sprog. I en lang række fortællinger efter Djzamilja fulgte Ajtmatov op på succesen, men også da han i 1966 forsøgte sig med en større, romanlignende komposition, Farvel, Gulsary, bibeholdt han den stramme, énstrengede form, med en nu-situation, hvor den gamle fårehyrde Tanabaj våger over sin døende hest, Gulsary, og mindes deres fælles liv. Farvel, Gulsary var en udløber af det såkaldte tøbrud i sovjetisk litteratur, der dog allerede på udgivelsestidspunket var ved at blive lukket til igen. Den er Ajtmatovs første store angreb på det bureaukrati og de magtstrukturer, der i det sovjetiske samfund begrænser det enkelte menneskes arbejdsindsats og naturlige livsudfoldelse. Dens fortællemæssige scoop er, at historien om Tanabajs kamp for produktivitet og mod en administrativ overmagt ses både med Tanabajs egne og med hesten, Gulsarys, øjne. Manden er dyret, og lige som der i hesteverdenen råder en naturlig orden byggende på kompetence og værdighed, sådan bør der også gøre det i menneskeverden, er budskabet. Med Gulsary dør den verden, hvor en sådan orden rådede, og da Ajtmatov mod slutningen fortæller en legende om en gammel mand, der skyder sin vanartede søn ned, forstår vi godt pointen: kun ved et radikalt (voldeligt?) opgør kan de destruktive kræfter besejres. At handlingen munder ud en forsonende, udglattende slutning, ændrer ikke ved mytens kompromisløshed. Den taler et direkte sprog. Brugen af myter og sidehandlinger er dog stramt holdt i tømme i Farvel,Gulsary. Ajtmatov styrer sin fortælling, som Tanabaj styrer sin hest: med kærlighed og myndighed. Sproget har samme rolige enkelhed som i de tidlige fortællinger, historien kulminerer i nogle tydelige, dramatiske højdepunkter og tonen har stadig den vemodige sørgmodighed, der gjorde Djzamilja så populær. Ajtmatovs tidlige forfatterskab er en blanding af politisk tilkendegivelse, almenmenneskeligt budskab og folklore. Han skriver i midten af 1960 erne på russisk, for et russisk storbypublikum, men fortæller om sit hjemlands skikke, fester, myter og ritualer som om et fjernt, delvist tabt paradis. Sentimentaliteten og kitschen lurer lige om hjørnet i visse passager, og selv når man beundrer fortællingernes sikre opbygning og tekniske brillians, skal man kunne sluge denne sære blanding af genuin folkekultur og simili for helt at lade sig rive med. Det gælder også for Den hvide dampers vedkommende, der udkom i 1970 og på mange måder videreførte problematikken i Farvel, Gulsary. Tragedien er endda en tand skarpere her: det er nu en dreng, der kommer i klemme mellem det gamle og det nye, og ender med i desperat forsøg på at nå sin fjerne, forsvundne far at drukne sig i søen. Bedstefaderen, den milde, gamle autoritet, har ikke kraft til at holde ham tilbage. Ajtmatov bruger i Den hvide damper det kirgisiske mytestof mere ekstensivt end tidligere i forfatterskabet og på en mere kompleks måde: både til at vise det gamle samfunds paradisiske lykketilstand (myten om den hvide moderhjort) og som en destruktiv magt i drengens bevidsthed (myten om forvandlingen til fisk). Men stadig Oxus 2009, Nr. 1 10

11 holder fortælleren det mytiske stof tæt ind til en realistisk handling, hvis kerne er kampen mellem godt og ondt: bedstefaderen Momun og naturødelæggeren Orozkul, hvis virksomhed dog kun, antydes det, kan finde sted, fordi det hele foregår så langt væk fra de politiske centre. Således har Den hvide damper alligevel et optimistisk perspektiv på trods af sin histories dybe tragedie. Det er denne balance, der er på grænsen at tippe med Vigesporet Burranyj, men lige nøjagtigt ikke gør det. Hverken indholds- eller formmæssigt. Ajtmatov har selv om sit værk sagt, at han her for første gang skrev uden at forenkle og uden at lægge bånd på sig selv. Han gav sig så at sige frit løb, på samme måde som Jedigej i romanen giver sin kamel Karanar frit løb. Dels ved ikke at kastrere den som andre hankameler, dels helt bogstavelig: når den ved vintertide kan mærke, at hopperne er i brunst, slipper Jedigej den løs og efter nogle ugers hærgen i omegnen (til hoppernes store fornøjelse) vender den udtæret, men tilfreds tilbage til Jedigej og er resten af året en stærk og pålidelig arbejdskraft. Den er ikke mankutiseret, ligesom Jedigej ikke var det, da han før krigen levede ved det, der i denne roman udgør det paradisiske sted: havet Aral-søen med dets skiftende vejrlig og strømmende, uhæmmede vand. På udgivelsestidspunktet omkring 1980 var Aral-søen imidlertid i færd at blive det (mankurtiseret): på grund af omlægning af de russiske floder, skrumpede den uhyggeligt ind. I øvrigt en af de vigtigste grunde til det stærke økologiske engagement, der kendetegnede Ajtmatov frem til hans død. I Vigesporet Burranyj må Jedigej imidlertid disciplinere sig, da han mærker forelskelsen i Abutalips efterladte hustru, ligesom jordens herskere mankurtiserer sig, da nogle astronauter løsgør sig fra deres rumfartøj og får kontakt med en fjern civilisation. Denne sidehandling holder på én gang mankurt-begrebet stramt sammen og sprænger den stedets enhed, der ellers har været kendetegnende for Ajtmatovs værker indtil dette tidspunkt. Det er som om han i denne roman kompositorisk giver los og fylder handlinger og legender på i en amorft strømmende mængde. Han har her forladt den folkelige, mundtlige fortælling med dens rytmiske opbygning og præcist beregnede pointer og givet sig i kast med den store modernistiske, monterede roman. Og her er det måske meget godt, at historien om Djengiz Khans hvide sky blev taget ud. Dens mytologiske grundfortælling hænger kun løst sammen med mankurt-begrebet, og dens politiske angreb kammer over i had og langstrakt udpensling. På dette tidspunkt i sovjetiske litteratur var de detaljerede beskrivelser af stalinistiske metoder måske ikke helt moderne. Det var set før. Frit løb er godt, men nogen disciplinering er dog også nødvendig, hvilket i Vigesporet Burranyj så charmerende demonstreres, da Abutalips søn nægter at lade sig klippe men af den myndige stationsleder Kazangap alligevel bliver tvunget til det, da hans hårpragt er blevet alt for vild! Ikke alle mankutiseringslignende indgreb er af det onde, synes moralen at være. Vigesporet Burranyj er kaotisk og flerstrenget, men bag de mange fortællinger og myter gemmer sig en disciplinerende kraft, der samler trådene. Måske var det ikke kun politiske grunde, der fik den sovjetiske censur til at gribe ind i Ajtmatovs sidste store værk, inden muren faldt og Sovejtunionens opløsning satte nye standarten for kunstnerisk virksomhed, var romanen Skafottet fra På den ene side udvider Ajtmatov her den polyfoni, der prægede Vigesporet Burranyj, således at det nu er to selvstændige handlinger, der kun nødtørftigt er holdt sammen af et ulvepar, der på grund af menneskenes griske fremfærd flytter fra den kazakiske steppe op i de kirgisiske bjerge omkring Issyk-Kul søen. Ajtmatovs to mytiske steder forenes her, men med en meget spinkel handlingsmæssig begrundelse. På den Oxus 2009, Nr. 1 11

12 anden side vender Ajtmatov med figuren Boston tilbage til sin gamle helt, fårehyrden Tanabaj i Farvel, Gulsary, og giver hans skæbne en yderligere tragisk dimension. Boston (der på kirgisisk betyder gråskæg ) tager på grundlag af sine erfaringer med fåredrift på højsletterne den konsekvens, som Tanabaj vægrede sig ved at drage: han stiller direkte spørgsmål ved selve partiets magt. Ikke i en eller anden stalinistisk fortid, men i det aktuelle socialistiske samfund. Det kunne man altså få lov til at trykke efter Gorbatjovs glasnost, og den frihed udnyttede Ajtmatov. Han udnytter også i romanens første to trediedele muligheden for at viderebringe et åbent religiøst budskab af i virkeligheden meget ortodokst kirkeligt observans. Denne dels hovedperson er en falleret teolog, Avdij, der for at oplyse om narkotikatrafikken fra Kazakstan til de russiske storbyer og for muligvis at frelse nogle af de unge mennesker, der bedriver den, tilslutter sig en gruppe, der rejser ned til Majumkunsavanen for at hente den euforiserende plante anansja. Men først og fremmest er Avdij prædikant, der med en eksplicit Jesus-identifikation forsøger at sælge sit humanistiske og religiøse budskab til de forhærdede banditter. Det går selvfølgelig galt, og han bliver til sidst klynget op på et træ som den Jesus, han så gerne har villet ligne. Før det får vi en masse teologiske diskussioner og overvejelser, hvor Ajtmatov begiver sig ind i en diskurs, han ikke synes at være fortrolig med, og hvis abstrakte sprog han næppe behersker. Også forskellige eksperimenter med synsvinkelskift og fantastiske transformationer (f.eks. til Jesus tid) virker forcerede: som en tilpasning til et modernistisk formsprog, det for Ajtmatov var for sent at lære. Først da han i romanens slutning vender tilbage til hyrden Boston, til hans enkle og ansvarlige verden og til de ulve, der i Skafottet har afløst hesten i Farvel, Oxus 2009, Nr. 1 12

13 Gulsary og kamelen i Vigesporet Burannyj, først da er han tilbage i sit hidtidige mesterskab. Her klinger igen glæden over naturens rigdom og skønhed og smerten over den måde, menneskene forvalter den på, som vi mødte allerede i Djzamilja. Kun ved at holde sig til den temakreds og til den stil, der bedst formidlede den, kunne han udvikle sit forfatterskab kunstnerisk og politisk. Ajtmatov fortsatte sit forfatterskab efter at være blevet sit nye/gamle fædrelands ambassadør i Bruxelles. Paradoksalt nok bl.a. med en stor roman, hvis handling for første gang ingen berøring har med hans centralasiatiske hjemlande. Kassandramærket fra 1994 er en science fiction roman, der tager tråden op fra det kosmiske tema i Vigesporet Burranyj og kombinerer det med det eskatologisk-forkyndende aspekt af Skafottet. En russisk genetiker bliver sat til at udvikle et projekt med kunstig programmering af menneskefostre, men får dårlig samvittighed under vejs og lader sig afskyde til en fritsvævende rumstation, hvorfra han i skikkelse af munken Filofej sender missionerende budskaber om fred og oplysning ned til jorden. Ikke noget særligt sandsynligt plot, men romanen er interessant, fordi Ajtmatov som i Vigesporet Burannyj beskriver, hvordan man i både øst og vest desperat forsøger at holde dette humanistiske budskab væk. I Amerika via en demokratisk præsidentkandidat, der betænkeligt ligner Al Gore, og for hvem en sådan panreligiøs vækkelse kommer meget på tværs af hans pragmatiskøkologiske kampagne. I øvrigt indeholder romanen lange abstrakte filosofiske passager (munken har ikke sit navn for ingenting!) med Ajtmatovs budskaber om fred, humanisme og bæredygtighed. Det er en prædikensamling nødtørftigt iklædt en science fiction form, og må vel vurderes som et lidt nedslående eksempel på, hvad der sker, når en stor forfatter fra at være en kritisk stemme i et autoritært samfund pludselig bliver nationens samvittighed. Sympatisk, men som kunstner var Ajtmatov ved vejs ende. En vej der havde ført ham fra det kirgisiskkazakhiske steppeland over bjergene omkring Issyk-Kul til verdensrummets vidder. I sine bedste værker integrerede han sit hjemlands legender og fortællinger i former, der både kunne vise politiske konflikter tilspidsede og skarpe og gengive almenmenneskelige skildringer med en vemodig, inderlig tone. Hans største indsats lå i den korte, pointilerede novelle, udvidet til korte romaner som Farvel, Gulsary og Den hvide damper. Men hans hovedværk forbliver den store montageroman Vigesporet Burranyj. Den burde egentlig have indbragt ham nobelprisen, som han var indstillet til flere gange. Den burde et dansk forlag benytte lejligheden til at genudgive suppleret i en særlig udgave med den sidehistorie, han af politisk/kunstneriske grunde måtte tage ud i Det ville være et værdigt minde over en stor forfatter, hvis betydning rakte langt ud over hans hjemlige blånende bjerge. Det kunne han så ligge i sit Ata-Bejit uden for Bishkek og glæde sig over. Ajtmatov på dansk Den hvide damper / På dansk ved Ole Husted Jensen. - [Kbh.] : Gyldendal, s. Dzjamilja / På dansk ved Ole Husted Jensen. - [Kbh.] : Gyldendal, s. Farvel, Gulsary / På dansk ved Ole Husted Jensen.- [Kbh.] : Gyldendal, s. Moderens mark / På dansk ved Helle Boesen. - [Kbh.] : Sputnik, cop s. Skafottet / På dansk ved Ole Husted Jensen. - [Kbh.] : Sputnik : i samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab, cop s. Vigesporet : i dag er også i morgen / På dansk ved Ole Husted Jensen. - [Kbh.] : Sputnik/Raduga, s. Oxus 2009, Nr. 1 13

14 Oxus Jagten på urhjemmet af Frederik Stjernfelt Med tamheste og lette vogne synes indoeuropæerne i den sene bronzealder endegyldigt at have åbnet stepperne og gjort det smalle græsklædte bælte fra Ungarn til Kina til et stort forbindelsesled mellem de kinesiske, sydasiatiske og europæiske kulturer. Amerikansk arkæolog har samlet en overbevisende syntese om den indoeuropæiske gåde. Da den sammenlignende sprogvidenskab fødtes for to hundrede år siden, opstod samtidig et problem, der har både fascineret og vildført den europæiske tanke lige siden: ideen om»urhjemmet«. Den historiske sprogvidenskab opstod på baggund af iagttagelser ved William Jones, Rasmus Rask, brdr. Grimm m.fl. af europæiske sprogs beslægtethed. Det skete ud fra de såkaldte»lydforskydninger«: at beslægtede ord på beslægtede sprog adlød regelmæssige lydforskelle. Sådan at de germanske sprog for eksempel har h hvor de latinske har k som latin centum og dansk hundrede, hvilket er en del af den såkaldte»germanske lydforskydning«. Jones, der arbejdede i den britiske koloniadministration i Indien, indså, at hindi og sanskrit var en del af samme sprogslægt. Dermed var den»indoeuropæiske«sprogstamme opdaget, og i forskningens løb kunne keltiske, germanske, latinske, slaviske, baltiske sprog samt græsk og albansk sættes på træet i Europa medens Oxus 2009, Nr. 1 14

15 indiske og iranske sprog (for eksempel farsi og kurdisk) kunne sættes på træet i Asien. Uddøde sprog som hittitisk talt i det nuværende Tyrkiet samt tokharisk helt ude i Altai-bjergene i det vestlige Mongoli kunne også vises at høre til stammen. Dette æggede naturligvis fantasien: hvis alle disse sprog er beslægtede, så må de have udviklet sig fra dialekter af et og samme ursprog - og hvor blev det så talt? En tid lang var der lingvister, der vægrede sig ved denne idé såsom fyrst Trubetskoy, der mente, at de mange ligheder kunne hidrøre fra afsmitning snarere end fælles udvikling. Lighederne er imidlertid så omfattende og systematiske, at meget få efterhånden tror på afsmitningshypotesen. Buddene på, hvor urindoeuropæisk blev talt, har været talrige og fantasifulde: Norden, Tyskland, Kaukasus, Himalaya, Anatolien, Ukraine, Balkan... og mange af dem blev hastigt forbundet med politiske projekter. I de ældste indiske skrifter identificeres de indoeuropæisk talende med»ariere«høje, lyse, magtfulde figurer - og i datidens automatiske racisme kunne man hurtigt forestille sig indoeuropæerne som en herlig herskerrace, hvis hastige udbredelse havde med deres overlegne egenskaber at gøre. Sådanne fantasier spillede for eksempel ind i oprindelsen til nazismen, og Nazityskland lavede ekspeditioner til Himalaya for at søge det ariske urhjem, hvis man da ikke henlagde det til Norden eller Tyskland selv. Efter Anden Verdenskrig blev indoeuropæistikken imidlertid afluset for sådanne forbindelser til politisk fantasteri - men det løser stadig ikke spørgsmålet om»urhjemmet«. Den amerikanske arkæolog David W. Anthony, en gammel rotte på feltet, har imidlertid fremlagt sine resultater i en stor syntese, der plæderer for, at svaret er: stepperne nord for Sortehavet. I en vis forstand er det ikke noget originalt svar, for i nyere tid har den seriøse interesse samlet sig om to områder: netop steppelandet i det nuværende Ukraine, nord for Sortehavet og området syd for Sortehavet, fra Balkan i vest over Anatolien og til Armenien i øst. Disse forslag har den styrke, at de placerer»urhjemmet«nogenlunde midt i bundtet af forskellige dattersprog. Den litauisk-sovjetiske arkæolog Marija Gimbutas har stået for et indflydelsesrigt argument for den ukrainske steppe baseret på de gravhøje, der som gravskik synes at brede sig derfra mod øst og især vest (»kurgan«er russisk for gravhøj: derfor»kurgankulturen«). Hun forestillede sig så indoeuropæerne som beredne erobrere, der undertvang de tidligere indbyggere i Europa og påtvang dem ikke bare sproget, men også deres mandlige guddomme, hvorved de udryddede et tidligere, fredeligt matriarkat, der dyrkede frugtbarhedsgudinder. Denne idé blev imidlertid kritiseret for at lægge for megen vægt på erobring og i løbet af erne gik man over til at se sprogenes udbredelse som en fredelig diffusion, der fulgte udbredelsen af ny agerbrugsteknik. Her har Colin Renfrew talt stærkt for den anatolske hypotese, der dog lider af, at hittitisk er mere forskelligt end de indoeuropæiske sprog, der tales vest og øst for Anatolien - græsk og de indiske sprog. Den sovjetiske sprogforsker Ivanov har ud fra lingvistiske kriterier talt for Armenien, ligesom andre sprogfolk har talt for Balkan på grund af den store diversitet af indoeuropæiske sprog, der kan fortolkes som et tegn på ælde. Anthonys forslag er i en vis forstand en syntese af erobrings- og diffusions-hypotesen. Han mener, at begge har spillet en rolle, men at erobringen ikke har haft karakter af entydig undertvingelse, men ofte er gået over i en art klientstrukturer, hvor indoeuropæiske eliter har fået grupper af de tidligere beboere som alliancepartnere og underleverandører. Herpå har de efterhånden etableret centre i det østlige Europa, der så er blevet genstand for beundring og efterabning af»klienterne«, der måske selv har underlagt sig andre klienter længere mod vest. Dette forslag bygger på sociolingvistiske iagttagelser, der peger på, at sprogskifte er intimt forbundet med magt- og prestigeforhold i et flersproget samfund muliggjort af indoeuropæernes sociale institutioner som edsaflæggelse og gæstevenskab, der kan have muliggjort en mere»fredelig«erobring med bedre mulighed for integration af andre folkeslag end krig alene. Eksistensen af disse indoeuropæiske institutioner gætter Anthony sig frem til ud fra en gammel forskningstradition for forståelsen af»urhjemmet«: den historiske lingvistik har efterhånden muliggjort konstruktionen af flere tusinde ord i proto-indoeuropæisk og ud fra disse ord kan man fremlægge kvalificerede gæt på, hvor urhjemmet har været såvel som nogle af de basale træk i dets kultur. Edsformerne er et et andet er teologien, hvor den franske religionsforsker Dumézil lancerede sin berømte idé om de tre funktioner hos indoeuropæerne (magi/ret, krig, frugtbarhed). Andre er ord tilknyttet stedet: ord for honning, bjørne, oddere, bestemte træer osv. Atter andre er ord knyttet til pastoralisme, nomadelandbrug, korndyrkning, fårehold, vogne (proto-indoeuropæisk har flere ord for»hjul«,»aksel«etc.). Det forhold, at disse ord findes i de fleste indoeuropæiske sprog peger på, at opsplitningen mellem sprogene først foregik efter tæmningen af heste, udviklingen af vævekunsten og konstruk- Oxus 2009, Nr. 1 15

16 tionen af vogne. Det placerer for Anthony at se proto-indoeuropæisk inden for en ramme fra 4000 fvt. til 2500 fvt. og udgør et argument imod Renfrew, der vil placere protoindoeuropæisk langt tidligere og med en meget lang fase med ingen eller langsom sprogudvikling. Anthonys bog (underbygger dette argument med en nøje gennemgang af de mangfoldige forskellige kulturer på og omkring de ukrainske stepper gennem de flere tusind år, der her er relevante - og som er kortlagt især i sovjetisk arkæologi, der først det seneste årti er blevet fuldt tilgængelig. Hans agt er dermed at forsøge at bringe den arkæologiske evidens overens med den sprogvidenskabelige, der meget groft siger, at hittitisk spaltes fra som den ældste gren, så kommer tokharisk langt mod øst, så spaltes de vesteuropæiske grene keltisk, germansk og italisk fra, medens baltisk og slavisk bliver tilbage i steppens vestlige ende, mens den østlige ende på et relativt sent tidspunkt bliver til de indo-iranske sprog. Anthony begynder beretningen med de»gammeleuropæiske«kulturer på Balkan omkring fvt., der er agerbrugskulturer med en vis bydannelse, og som synes at have haft en stabil grænse mod steppefolkene mod øst omkring floderne Bug og Dniestr nordvest for Sortehavet, hvor Karpaterne stopper og bliver til steppe. Steppefolkene dem der lidt senere talte proto-indoeuropæisk fik store dele af landbrugspakken, køer, får, kornsorter herfra og holdt sig længe til de store floddale i steppen. Først da en afgørende nydannelse dukkede op tamhesten ændrede forholdene sig, og man kunne indtage græslandet mellem floderne med store hjorde. Anthony mener, at hesten i en lang periode var jagtbytte derefter tæmmedes den som kødkreatur, fordi den ulig de andre kreaturer kunne brødføde sig selv om vinteren. Først på et senere tidspunkt, måske omkring 4000 fvt., begyndte ridningen, i første omgang med henblik på at øge rækkevidden af hyrdedriften og størrelsen af hjorden. Genanalyser viser, at alle tamheste nedstammer fra én eneste hingst, mens den store variation skyldes inddragelse af mange forskellige hopper og Anthonys gæt er, at denne ene, medgørlige hingst må være tæmmet på den østlige steppe. En omfattende del af hans egen forskning retter sig mod at bestemme hvor og hvornår der går via det nøje studium af hvilken form for slid et bidsel kan have afsat på hestekindtænderne i gravene og resultatet peger mod de østlige stepper mellem nedre Volga og det østlige Ural i århundrederne før 4000 fvt., hvorefter tamhesten spredtes over hele steppen og fra 3500 fvt. til de tilgrænsende kulturer. Den såkaldte Yamnaya-kultur, der integrerede det meste af den vestlige og centrale steppe, er for Anthony den, der fra omkring 3000 fvt. går mod vest. Dels ved erobringer op gennem Donaudalen, der ender i de keltiske og italiske sprog, dels med fredeligere forbundsdannelser gennem det østpolske område, der giver anledning til de germanske sprog og derved samtidig udrydder den flere tusind år gammeleuropæiske Tripolyekultur på kanten af stepperne. Først senere opstår stridsvognen, den lette, hurtige vogn med et forspand af to heste. Den overraskende Sintashta-kultur i de sydlige Uralbjerge i steppernes østlige del har omkring 2100 fvt. ikke bare befæstede byer med intensiv bronzeindustri, men er også stedet for de først fundne stridsvogne overhovedet. Anthonys tese er derfor, at også stridsvognen er et indoeuropæisk påfund. De mellemøstlige kulturer har ligesom steppen for længst vogne, men det er tunge arbejdsvogne med massive hjul, trukket af æsler eller onager de syriske og ægyptiske stridsvogne synes alle at være senere end steppernes. Sintashta-kulturen trænger så frem, først ved handelssamkvem med de centralasiatiske byer omkring det nuværende Samarkand, siden ved invasion ned i Persien og Indien, bevæbnet med både stridsvogne og metallurgi - og beskrivelserne af gravlægninger i Vedaerne, finder Anthony, passer såre godt med gravfund af enorme begravelsesofringer i Sintashtakulturen helt oppe på kanten af Sibirien. Stridsvognene synes således i hans udgave primært at have spillet en rolle for indoeuropæernes østlige fremtrængen - den der resulterer i persisk og indisk. I Europa, derimod, Oxus 2009, Nr. 1 16

17 Oxus synes indoeuropæerne tidligere at have amalgameret sig med snorekeramik-kulturen i Sydskandinavien-Tyskland-Polen det vi i dansk sammenhæng plejer at kalde enkeltgravs- eller stridsøksekulturen, som vi antager bredte sig op gennem Jylland med sin hyrdekultur for efterhånden at indvarsle dansk bronzealder. Med sine hastige transportformer til hest og vogns synes indoeuropæerne i den sene bronzealder endegyldigt at have»åbnet«stepperne og gjort det smalle græsklædte bælte fra Ungarn til Kina til et stort forbindelsesled mellem de kinesiske, sydasiatiske og europæiske kulturer, der alle får både heste og stridsvogne de to sidstnævnte også sprog fra denne kilde. Med sin omfattende og detaljerede inddragelse af sovjetisk arkæologi udgør Anthonys bog et seriøst og tungtvejende bud på indoeuropæernes rod, som allerede ser ud til at kandidere til en milepæl i diskussionen. Selv om mangfoldige detaljer endnu er usikre og hviler på spinkle hypoteser, så er det bedste aktuelle bud på urhjemmet nok igen de sydrussiske stepper. Artiklen har tidligere været bragt i Weekendavisen. Steppelandet i det nuværende Ukraine, som David Anthony udråber som det indo-europæiske sprogs urhjem. Przewalski-heste, som ses her, har været en uddød art i Centralasien, men er nu forsøgsvis genudsat i steppelandet. Oxus 2009, Nr. 1 17

18 Søen som blev slået ihjel af Tobias Stern Johansen Frem til 1970 var Aralsøen i Uzbekistan verdens fjerdestørste sø. Et storstilet kunstvandingsprojekt under Sovjet tømte på 40 år søen for vand, og i dag er den skrumpet ind til en tiendedel af sin oprindelige størrelse. Millioner af ton salt og pesticider ligger på den tidligere søbund og spredes via støvstorme til hele Centralasien. For et par årtier siden ville vi have befundet os mellem myldrende fisk på cirka ti meter dybt vand. Vores chauffør træder på speederen, så støvet hvirvler op omkring os, og kameraer, tasker og avisens udsendte tumler rundt i Jeepen. Der er ingen jævne veje gennem denne enorme, golde ørken. Og en almindelig ørken ligner det, var det ikke for muslingeskallerne, som ligger overalt i sandet. Vi befinder os på det, der engang var bunden af Aralsøen en sø svarende til et areal halvanden gange så stort som Danmark. I 1940erne besluttede Sovjetunionens ledelse at omdanne den udstrakte steppe i Uzbekistan og de andre centralasiatiske satellitstater til verdens største bomuldsmark. Solen skinner året rundt, og her var rigeligt med plads. Det eneste, man manglede, var vand. Masser af vand. Derfor blev de to floder, som forsynede Aralsøen, omdirigeret og ført ud i ørkenen gennem et mylder af kunstvandingskanaler. Sovjetledelsen påbegyndte arbejdet, og siden gjorde solen og de varme vinde resten. Søen er i dag skrumpet ind til ti procent af sin oprindelige størrelse og delt i tre. Mindre vand har desuden betydet mere salt i den resterende del af søen. I Sovjet vidste man godt, at søen måtte lade livet til fordel for bomuld. Under et møde i Uzbekistans hovedstad, Tashkent, i 1960erne sagde viceministeren for kunstvanding og vandresurser ifølge BBC, at Aralsøen må dø en stille død. Oxus 2009, Nr. 1 18

19 De katastrofale konsekvenser var derimod ukendte eller også blev de fortiet. I dag har det stigende saltindhold dræbt alt dyreliv i de to uzbekiske dele af søen, tusinder af mennesker har måttet flygte fra regionen og de tilbageblevne er plaget af svær sygdom. Vi ankommer til Muynak, som tidligere var landets travleste fiskerby. Udenfor byen får vi øje på det sidste spor efter den engang så blomstrende fiskeindustri rustne vrag af store fiskekuttere, som ligger på den gamle søbund. Abdul Karimov, en spinkel mand med stok i hånden, sidder på en forhøjning og betragter skibene. Han er 54 år, men de dybe furer i det solbrændte ansigt får ham til at ligne en, der har levet dobbelt så længe. Han peger på rækken af fiskekuttere og fortæller, at nummer to fra højre er hans. I 1970erne begyndte vandet for alvor at synke omkring Muynak, i 1979 gik Abdul Karimovs fiskekutter på grund, og den dengang så unge fisker havde fanget sin sidste fisk. - Før i tiden var der vand hele vejen rundt om byen, siger Abdul Karimov, mens han peger i alle retninger. - Børnene svømmede i det rene vand, og vi fangede alle mulige slags fisk, siger han og slår ud med begge arme for at vise fiskenes størrelse. - Det er er en katastrofe. Da Abdul Karimov og de cirka andre fiskere i Muynak ikke længere kunne fiske, fik de fragtet fisk fra andre Sovjetlande til fiskefabrikkerne. I dag står fabrikkerne tomme, og beboerne i Muynak og andre byer omkring søen rejser langt for at arbejde i landets bomuldsmarker. Mændene rejser også til Rusland eller Kasakhstan i flere måneder ad gangen for at arbejde i kul- og gasindustrien. Abdul Karimov er blevet for gammel til hårdt arbejde. Han er derfor ansat af regeringen til at holde opsyn med skibene. Der er ikke andet for ham at tage sig til. På spørgsmålet om, hvorvidt han har overvejet at flytte væk, ryster han bare på hovedet og siger: - Jeg er født her, det er mit hjem. Senere på dagen irettesættes jeg af vores tolk for mit åbenbart upassende spørgsmål. - De bliver sårede, når du spørger om den slags, siger tolken og forklarer, at befolkningen omkring søen tilhører en særlig etnisk gruppe, som i århundreder har boet i den nu autonome republik Karakalpakstan i det vestlige Uzbekistan. Deres lange historie og stolte traditioner harmonerer ikke med, at de i dag er dybt afhængige af økonomisk støtte fra den uzbekiske hovedstad. Dagligt sendes for eksempel tre liter rent drikkevand til hver af de cirka indbyggere i Muynak. Grundvandet er både for salt og for forurenet af pesticider fra bomuldsdyrkelsen til at kunne drikkes. Under Sovjet så man stort på sprøjtegiftens ødelæggende virkninger, og enorme mængder af pesticider blev derfor spredt via flyvemaskiner. Giften bevægede sig fra markerne, ned i grundvandet og ud i den hastigt udtørrende sø. Man anslår, at op mod 100 millioner ton salt fra Oxus 2009, Nr. 1 19

20 søen og giftige kemikalier fra bomuldsmarkerne hvert år spredes fra den tidligere søbund via støvstorme til hele Centralasien. De giftige støvstorme ødelægger afgrøderne og de lokales lunger. Kræft og mavesygdomme er udbredt, og regionen har den største børnedødelighed i det tidligere Sovjet. Der må være noget om støvstormenes enorme omfang. Allerede 200 kilometer inden vi for få dage siden nåede den oprindelige søbred, var markerne på hver side af vejen dækket af plamager af salt, der skinnede som sne under den kraftige sol. Derfor bruger landet hvert år uanede mængder af vand til at vaske bomuldsmarkerne rene inden såning. Og saltet havner ligesom pesticiderne i grundvandet. - Katastrofen omkring Aral går først og fremmest ud over de mennesker, som lever ved søen. Flere end 50 forskellige slags giftige kemikalier er med tiden ledt ud i søen. Men de, der bor langt fra søen, lider også under katastrofen, fordi virkningerne af støvstormene er kolossale. Det er nu bevist, at støvet for eksempel når helt til Skandinavien og til Himalaya-bjergene i Tibet. Det er derfor meget vanskeligt at løse problemet ved at lokalisere det, siger journalist og forfatter Raim Farhadi. Han var den første, som offentligt kritiserede Sovjets rovdrift på Aralsøen. I 1967 besøgte han søen for at skrive om den berømte og stortrivende fiskeindustri. I stedet mødte han en flok foruroligede fårehyrder, som fortalte ham, at søen havde trukket sig fire meter tilbage, og at ingen bekymrede sig om det. Raim Farhadi skrev efterfølgende digtet Aralsøen forsvinder, som fik omtale i internationale medier. Den unge journalist fik politikere og den sovjetiske sammenslutning af digtere på nakken, men venner i magtfulde positioner sørgede for, at han hverken blev fængslet eller deporteret. Siden har han viet sit liv til at fortælle omverden om Aralsøen, og hans mange bøger og digtsamlinger er oversat til flere end 20 sprog. - Det er ikke bare Uzbekistans problem, men et problem uden grænser. Det er som om, nogen engang smed en sten i Aralsøen, og cirklerne på søens overflade bliver ved med at brede sig, siger han. Uzbekiske forskere har de seneste årtier brudt hovedet for at finde en måde at bremse de giftige støvstorme på. Siden 1990erne har man i Aralregionen plantet særlige træer og buske, som kan gro på den giftige søbund. Planterne hindrer i en vis grad de voldsomme storme i at bære det giftige saltholdige støv med sig, og i dag er hektarer jord beplantet med skov. Siden Sovjets fald har flere miljøorganisationer set dagens lys. Den internationale organisation ECOSAN, som blev dannet i Uzbekistan i 1992, arbejder særligt med at forbedre forholdene for befolkningen i Aral-regionen. Organisationen fragter vand, mad og medicin til befolkningen og sørgede sidste år for, at indbyggere i byen Uchsay fik adgang til rent, rindende vand. Forbedringerne i blandt andet Uchsay har ifølge ECOSAN ført til et fald i antallet af mave- og tarmsygdomme blandt børn. Desuden har landets regering ved hjælp af udenlandske investorer bygget en sluse, som skal forsyne befolkningen med rent drikkevand, og der arrangeres jævnligt børnelejre langt fra Aral-regionen, hvor børnene kan lege og dyrke sport, få lægehjælp og ikke mindst indånde ren luft. - Alligevel kræver de sociale og økologiske problemer, at arbejdet med at forbedre forholdene i regionen styrkes, understreger formanden for ECOSAN, Yusuf Shadimetov. Mens dele af befolkningen gradvist får det bedre, er selve Aralsøen i Uzbekistan fortid. I nabolandet Kasakhstan er den nordlige og mindste del af søen blevet forsynet med en 13 kilometer lang dæmning, som isolerer søen fra den store, uzbekiske del. Det har betydet, at cirka 40 procent af den oprindelige vandstand i Kasakhstan nu er vendt tilbage, planter spirer frem, og de lokale fiskere er tilbage i bådene. Samme scenarie for søen i Uzbekistan er ønsketænkning. Det mener Anne Gry Rønningen, Ph.d.-stipendiat i samfundsgeografi med speciale i regional vandforvaltning i Centralasien. - Hvis man overhovedet kan tale om en løsning i Uzbekistan, ville det være at gå bort fra kun at producere bomuld. Men bomulden har en så enorm social og økonomisk betydning for landet, at der ikke er politisk vilje til at løse problemet med Aralsøen. Regeringen styrer bomuldsdyrkelsen, som på mange måder fungerer som en social kontrol af befolkningen, siger hun. I de seneste år er en plan tilbage fra Sovjet-tiden om at føre en flod fra Sibirien og ud i søen igen kommet på banen. Men det er en meget kontroversiel plan, mener Anne Gry Rønningen: - Det lyder helt urealistisk, og vi kender slet ikke de økologiske konsekvenser. Det er blot et typisk tegn på videreførelse af den sovjetiske tankegang, at naturen kan styres efter menneskets forgodtbefindende. Artiklen har tidligere været bragt i Kristeligt Dagblad. Oxus 2009, Nr. 1 20

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

På tæppejagt i Kaukasus

På tæppejagt i Kaukasus På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del)

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del) ROLLER I det følgende er de fem roller. Inden de uddeles, skal du som spilleder folde valgmulighederne til de to sidste akter (højre kolonne) ind. Du klipper ved den stiplede linje (ca. halvvejs er nok)

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015

Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015 Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015 Vi hørte for lidt siden fortsættelsen af evangelisten Mattæus fine eventyrlige fortælling om de tre vise mænd som vandrer efter den nye stjerne på himlen

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Nyhedsbrev fra Villa Talea

Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev nr. 7, November 2010 Sæson 2011 Bali. En fotografisk rejse gennem 30 år. HVERT ENESTE ÅR igennem næsten 30 år har den danske fotograf Rodney Aarup og hans kone Mariann

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 Hvad her blev os til glæde, har du i godhed skabt. Vi derfor

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag.

I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag. I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Om aftenen tog Ricky til fest sammen med sine venner. Festen endte i tragedie. En tragedie, I der

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Grundtvigsk Foredragsforening - Sædding Den 26. april 1983 blev den grundtvigske foredragsforening i Sædding

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt:

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt: Es 43,10-12, ApG 2,22-28, Joh 21,15-19 Salmer: 235 Verdens igenfødelse 238 Der er så sandt (Mel. Gør døren høj) 241 Tag det sorte kors (mel. Lasse lunderskov) 249 Hvad er det at møde 438 Hellig 477Som

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat!

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat! PRÆDIKEN SØNDAG SEKSAGESIMA DEN 12.FEBRUAR 2012 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.45,5-12; 1.Kor.1,18-21; Mark.4,26-32 Salmer: 403,298,156,320,7 Lad tidens hjul omdrive, Lad

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere