OXUS. Nyhedsbrev for Centralasiatisk Selskab. 2009, nr. 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OXUS. Nyhedsbrev for Centralasiatisk Selskab. 2009, nr. 1"

Transkript

1 OXUS Nyhedsbrev for Centralasiatisk Selskab 2009, nr. 1

2 Indhold Indhold Redaktionelt 1 Nyheder fra Centralasiatisk Selskab 3 Lagt på is Kirgistan, et u-land i minusgrader 6 Anette Krarup Djengiz Ajtmatov, * Steen Klitgård Povlsen Jagten på urhjemmet 14 Frederik Stjernfelt Søen som blev slået ihjel 18 Tobias Stern Johansen Den dansende kamel historien bag Centralasiatisk Selskabs logo 21 Nadia Haupt, Sten Madsen, Per Fischer Jødisk kogekunst fra Centralasien 25 Per Fischer Centralasien siden sidst 29 Redaktionelt Centralasiatisk Selskab har til formål at fremme kendskabet til og interessen for Centralasien før og nu samt fungere som tværfagligt forum for koordinering og styrkelse af aktiviteter, der omhandler Centralasien. Centralasiatisk Selskab er en apolitisk og ikke-profitbaseret organisation. Betegnelsen Centralasien dækker i selskabets regi primært landene Afghanistan, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan; provinsen Xinjiang i Kina; de sydsibiriske provinser i Rusland; de nordlige provinser i Pakistan; samt emigranter fra de pågældende områder, hvor de end måtte befinde sig. Se mere på Udgivet af Centralasiatisk Selskab, København 2009 ISSN: Redaktion: Per Fischer (chefredaktør) og Adam Hyllested Redaktionen er afsluttet 15. april Deadlines for kommende numre: Nr. 2, juni 2009 Nr. 3, september 2009 Større artikler og indlæg: 15/5 Større artikler og indlæg: 1/8 Notitser, annoncer etc.: 20/5 Notitser, annoncer etc.: 10/8 Bidrag i form af artikler, information om arrangementer, billedmateriale, idéer/forslag til emner kan indsendes pr. til Forsidebillede: Skibsvrag i den udtørrede Aralsø Foto af Tobias Stern Johansen. Tobias Stern Johansen. Errata et corrigenda: I Catharina Raudveres anmeldelse af Maria Louw: Everyday Islam in Post-Soviet Central Asia i sidste nummer var antallet af tildelte kameler faldet ud: Oxus 2009, Nr. 1 2

3 Nyheder fra Centralasiatisk Selskab Afholdte arrangementer 13. marts 2008 havde selskabet besøg fra Grækenland. Taj Khan, der tilhører kalashamindretallet i det nordvestlige Pakistan, gav filmforedraget Literacy and ethnic identity - introducing a writing system to the Kalasha of Northwest Pakistan. Taj blev præsenteret af bestyrelsesmedlem Jan Heegård Petersen, der også selv har været involveret i bestræbelserne på at skabe et skriftsprog til kalasha-sproget. Udover en redegørelse for de sociolingvistiske forhold blev der tid til en diskussion om kalashaernes oprindelse, herunder de omdiskuterede hypoteser om, at de delvis skulle nedstamme fra soldater fra Alexander den Stores hære. Kalashaernes levevilkår er blevet stærkt forværret under de seneste års krigshandlinger i Afghanistan og NV- Pakistan. Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) på Københavns Universitet talte om Usbekistan og Rusland. Ulla Priens egentlige arbejdsfelt er arabisk sprog, og hun berettede bl.a. om sit besøg i de arabisktalende enklaver i Usbekistan, hvor hun var i stand til at kommunikere med lokalbefolkningen på klassisk arabisk med hinanden taler de en noget afvigende dialekt. Foredraget var ledsaget af et rigt billedmateriale. 29. oktober gav musiker og komponist Christer Irgens-Møller anden del af sit foredrag Musik fra en udryddet kultur i det østligste Afghanistan. Den var lige som første del (der indgik i foredragsrækken Danske Eventyrere på Silkevejen 2006) ledsaget af såvel en lyd- som en billedside; førstnævnte i form af Klaus Ferdinands og Lennart Edelbergs optagelser fra Parun- og Bashgaldalene i Nuristan Taj Khan og Jan Heegård. Taj Khan. 24. april var der besøg fra Aarhus Universitet. Lektor, dr.theol. Nils Arne Pedersen fra Afdeling for Kirkehistorie og Praktisk Teologi gav ét af selskabets hidtil mest velbesøgte foredrag Manikæismen litteratur, historie, lære og gudsdyrkelse. Nils Arne Pedersen er medarbejder ved det internationale editionsprojekt, der udgiver Chester Beatty Bibliotekets manikæisk-koptiske papyri. Beskrivelse af Manis levned, litterære levn og den betydning, manikæismen fik på kristendommen og ikke mindst kirkefaderen Augustin. Hvor meget den har antaget buddhistisk skikkelse, dualisme, manikæisme i Vesten (Romerriget). 28. april afholdt selskabet et arrangement i samarbejde med ngo en SILBA, hvor studieadjunkt, cand.phil. Ulla Prien fra Institut for Raim Farhadi. Tobias Stern Johansen. 10. december viste søskendeparret Katrine og Tobias Stern Johansen, hhv. design- og journaliststuderende, deres dokumentarfilm Søen og digteren om Aralsøens miljømæssige tilstand. Filmen, der var finansieret af DANIDAs Verdensbilledelegat, er samtidig et portræt af den Oxus 2009, Nr. 1 3

4 Oxus usbekiske forfatter og kunstner Raim Farhadi, der underviser børn i miljø og billedkunst og derigennem kæmper for en miljøbevidsthed i den opvoksende generation. Efter filmen blev der lejlighed til at stille spørgsmål både om filmens tilblivelse, Raim Farhadis aktiviteter og rejsen til Usbekistan i det hele taget. Aktiviteterne i 2009 indledetes med Susanne Hakenbeck fra McDonald Institute for Archaeological Research og Newnham College i Cambridge, der 6. Marts fortalte om deformerede kranier fundet i hunniske grave i Europa. Foredraget, der bar titlen Hunnic modified skulls: physical appearance, identity and the transformative nature of migrations, var arrangeret i samarbejde med det nye forskningscenter Roots of Europe på Københavns Universitet. Susanne Hakenbecks generelle forskningsinteresse er Romerrigets ydre grænser og det pres, der var på dem, herunder fra Centralasiens indtrængende horder. Forsideillustrationen til DSCA Journal 2008: Hunnerkongen Attila, som Thomas Heiberg Nøhr forestiller sig ham. Centralasiatisk Selskab og Thomas Heiberg Nøhr, Deformt kvindekranium og fuglesmykke fundet i samme hunnergrav i Oßmanstedt, Thüringen. Susanne Hakenbeck. DSCA Journal 2008 udkommet Nogle måneder inden foredraget udkom The DSCA Journal 2008 meget passende netop med et tema om hunnerne og deres forbindelser til Europa, specifikt Ungarn og Bulgarien. Nummeret omfatter også artikler om forhistorisk klippekunst i Kasakhstan og det moderne Burjatiens identitet. Oxus 2009, Nr. 1 4

5 Nye i bestyrelsen På generalforsamlingen 5. marts blev følgende personer valgt til bestyrelsen: Per Fischer (genvalgt) Muborak Sharipova (genvalgt) Sten Madsen (genvalgt) Adam Hyllested (genvalgt) Janus Gohr Mørk (nyvalgt) Følgende personer var ikke på valg i år og er derfor fortsat medlemmer af bestyrelsen: Jan Heegård Jørgen Thomsen Jonas K. Jepsen Mette Hedemand Søltoft Som suppleanter valgtes: Lars Højer (genvalgt) Maria Louw (genvalgt) Andrey Lukyanov (hidtil bestyrelsesmedlem) Søren Theisen (nyvalgt) Bestyrelsesposterne vil blive fordelt på det konstituerende bestyrelsesmøde 7. maj. som James Taylor, Dusty Springfield, Michael Jackson og McFly og som X Factor-deltagerne altså nu giver deres bud på. Når man downloader 'You've Got a Friend' fra internettet, er man med til at skaffe rent vand og bedre hygiejne til hundredvis af afghanske flygtninge. Overskuddet fra sangen gives nemlig til organisationen DACAAR, som bl.a. administreres af Dansk Flygtningehjælp og ASF- Dansk Folkehjælp. Pengene vil blive anvendt til at etablere brønde i Chamtala-lejren i den østlige Nangarhar-provins tæt på grænsen til Pakistan. Her bor ca. fattige 6000 familier, som blev tvunget til at forlade Pakistan sidste år og slå sig ned i ufrugtbare ørkenområder under meget primitive forhold. DACAAR arbejder i forvejen i lejren med at dele vand ud fra tankbiler - og er i færd med at grave brønde, lave hygiejneundervisning og give vejledning i at lave latriner. Projektet er finansieret af ECHO, EU's humanitære organisation. Pengene fra X Factor vil gå til, at udvide antallet af brønde. Behovet er stort! Som alle andre steder i verden redder rent drikkevand liv i Afghanistan. I landet dør hvert år tusindvis af børn diarre som følge af beskidt drikkevand. Det koster kroner at opføre en brønd, og arbejdet udføres af afghanske arbejdere. Hver brønd kommer til at sikre rent drikkevand til mindst 25 familier med typisk 7 medlemmer i hver - dvs. at mindst 175 hjemvendte flygtninge vil få rent drikkevand fra hver brønd. Der graves ofte ned til 60 meters dybde for at finde vandspejlet i området. Arbejdet vil gå i gang kort tid efter, at pengene kommer ind, og vil vare mellem en og tre måneder, afhængigt af undergrundens sammensætning. (efter dr.dk) X factor støtter DACAAR og Afghanistan Sidsel, Lucas, Seest og resten af årets X Factorstjerner har været i studiet for at indspille sang til fordel for flygtninge i Afghanistan. Meget passende er valget faldet på 'You've Got a Friend' - en populær sang fra begyndelsen af 70'erne af den amerikanske sangskriver Carole King, som tidligere er blevet indspillet af så forskellige navne Oxus 2009, Nr. 1 5

6 Oxus Foto: Malik Alymkulov. Folkekirkens Nødhjælp. Lagt på is Kirgistan et u-land i minusgrader af Anette Krarup Kirgistan har de senere år oplevet ekstreme vejrskift. Allerede under hedebølgen i sommer gik kirgiserne rundt og spekulerede på, hvordan de skulle overleve vinteren. Folkekirkens Nødhjælp og udenlandske søsterorganisationer har udviklet en strategi, der skal ruste befolkningen til bedre at kunne tilpasse sig klimaforandringerne. Skoler lukkede for at spare på varmen. Busser gik i stå, fordi dieselolien blev til grød. Og hjemløse, der overnattede på gaden, fik amputeret arme eller ben. Sidste vinter står som et mareridt for alle i Kirgistan. Den var ekstrem kold og lang. I næsten tre måneder var der 30 minusgrader om natten og 20 minusgrader om dagen. Frygten har været at denne vinter skulle blive lige så hård som den forrige. Derfor begyndte myndighederne allerede i sommer at lukke for elektriciteten i op til ti timer hver dag for at have nok strøm til vinteren. Samtidig lånte den kirgisiske stat sidste vinter elektricitet af sine nabolande for at komme igennem de kolde måneder, og denne el skulle Oxus 2009, Nr. 1 6

7 også betales tilbage i sommerperioden. De langvarige strømafbrydelser medførte mange trafikuheld, da gaderne i de større byer lå mørke hen kun oplyst af billygter. Og hjemme hos kirgiserne måtte folk finde lommelygte og stearinlys frem om aftenen. Desuden havde de svært ved klare selv de mest dagligdags gøremål som tøjvask og madlavning. Det var ved at slå benene væk under os, da de lukkede for strømmen i august, for hvordan skulle vi så få lavet varm mad til børnene. At købe gas eller en generator til komfuret var for dyrt. Så vi forsøgte at lave mad på åben ild uden for, forklarer Mira Itikeeva, som er leder af organisationen CPC, der hjælper gadebørn tilbage på skolebænken. En del af arbejdet består blandt andet i at sørge for, at børnene får et varmt måltid hver dag. For lidt vand Elektricitet bruges både til belysning, madlavning og varme i Kirgistan. Alt bliver styret centralt, og førhen var folk vant til, at der automatisk kom varme i radiatorerne den 15. oktober. Denne vinter ventede myndighederne med at skrue op for temperaturen til midt i november, selv om der kun var få plusgrader uden for. Regeringen har lovet, at der er el nok til hele vinteren. Men mange frygter, at den ikke er i stand til at holde sit løfte, hvis behovet for elektricitet bliver lige så stort som sidste vinter. Elektriciteten bliver produceret ved hjælp af vandkraftværker, og det tørre forår og en sommer, som udartede sig til at blive én lang hedebølge, har været med til at tære på vandreservoirerne. Derfor forsøger indbyggerne, så godt de kan, at tage deres forholdsregler, hvis radiatorerne pludselig går kolde hen over vinteren. Pensionisterne, som hører til dem, der må vende hver en øre, griber til alternative metoder. Nogle flytter sammen for at være sikre på at kunne holde varmen. Andre forsøger at klare sig alene: Hele året samler jeg grene, pap og aviser sammen. Det skal være med til at opvarme de to små rum, som jeg bor i nu. Det er for dyrt at opvarme mit hus, så derfor er jeg flyttet ud i udhuset. Det er dog svært at varme ordentligt op, da taget er utæt, og væggene ikke er isolerede, fortæller Anastasia Jakovleva, der er pensionist i Bisjkek. Ændret klima Hagl i maj og 20 grader i oktober. Kirgistan har de seneste år oplevet ekstreme vejrskift. Og de fire årstider, som før næsten kom på klokkeslæt, er nu ustadige. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp sammen med flere andre udenlandske søsterorganisationer udviklet en strategi, der skal ruste befolkningen til bedre at kunne tilpasse sig klimaforandringerne. Det sker med hjælp og rådgivning til: Bedre isolering af huse Udvikling af vedvarende energi Bedre udnyttelse af vand N ye afgrøder og dyrkningsmetoder K atastrofeforebyggelse ved jordskred, oversvømmelser og tørke Kirgistan Kirgistan også kaldet Kirgisien eller Kirgisistan er en del af Centralasien. Kirgistan er et af de fem stan-lande, som blev uafhængige efter Sovjetunionens sammenbrud i De er alle styret af magtfulde præsidenter; dog anses Kirgistan som det land, der er længst i forvandlingen fra kommunisme til demokrati. Kirgistan er fem gange større end Danmark og har fem millioner indbyggere, hvoraf en million arbejder i udlandet. Udover kirgisere bor der blandt andet usbekere og russere samt utallige andre nationaliteter. Hovedsprogene er russisk og kirgisisk. Størstedelen af de troende er sunnimuslimer. I gamle dage gik Silkevejen gennem Kirgistan, hvor også den mongolske storfyrste Djengis Khan hærgede. Langt op i 1900-tallet levede kirgiserne som nomader. I 1852 erobrede russerne imidlertid store dele af landet, og i 1936 blev Kirgistan en Sovjetrepublik. På det tidspunkt var befolkningen blevet fastboende og arbejdede på de nye statsdrevne fabrikker og kollektivfarme. Oxus 2009, Nr. 1 7

8 Djingiz Ajtmatov * af Steen Klitgård Povlsen I juni 2008 år døde den kirgisiske forfatter Djingiz Ajtmatov, 79 år gammel. Derved afsluttedes et digterliv, som man godt kan kalde eventyrligt. Ajtmatov blev født i særdeles beskedne kår i en lille by i den sydlige del af den daværende Sovjetrepublik Kirgisien. På fædrenes side havde han rødder tilbage til den gamle nomadekultur i bjergene omkring verdens højst beliggende sø, Issyk-Kul. I 1937 blev hans far ramt af de stalinistiske udrensninger og henrettet, men det forhindrede ikke sønnen i at uddanne sig til dyrlæge og via den sovjetiske forfatterskole Gorki Instituttet i Moskva at avancere til en af Sovjetunionens mest fremtrædende forfattere og en central skikkelse i det sovjetiske kulturapparat. Fra begyndelsen af 1960 erne skrev han hovedsagelig sine værker på russisk, foruden romaner og fortællinger også skuespil og digte. I 1980 erne var han en vigtig skikkelse bag Gorbatjovs perestroika, men da Kirgisien efter Sovjetunionens sammenbrud blev en selvstændig republik, valgte han sit gamle fædreland, blev medlem af dets parlament og dets ambassadør i Luxembourg og ved EU og Nato, en post han bestred til din død. Efter at Kirgisien var blevet selvstændigt, lykkedes det Ajtmatov at opspore sin fars og hans kammeraters begravelsesplads og han fik dem genbegravet i et stort monument, hans Ata-Beijit (faderens begravelsesplads), i nærheden af Kirgisiens hovedstad Bishkek. Der blev han efter eget ønske begravet d. 16. juni - i noget der efter medieomtalen at dømme mest af alt var en statsbegravelse. Sådan en kunne hovedpersonen Jedigej i Ajtmatovs hovedværk, romanen Vigesporet Burannyj fra 1981, næppe have forventet. Men for den gamle kazakiske jernbanearbejder er det af afgørende betydning at vide, hvor man skal ligge begravet, og at det bliver på et traditionelt sted. Romanen, der har undertitlen Dagen trækker århundredets vej, foregår på den dag, hvor Jedigej med forskelligt følge af hjælpere og familie drager af sted fra sit afsides beliggende vigespor på den store Sarü-Ozek steppe for at begrave sin afdøde ven, Kazangap på den traditionelle Ana- Beijit (Moderens begravelsesplads); opkaldt efter en moder, der i en for romanen central legende bliver dræbt af sin mankurtiserede søn. En mankurt var i tidligere tider en person, der havde været udsat for en særlig grusom tortur: frisk kamelhud blev lagt om offerets hoved, og når det tørrede, pressede det hovedet under voldsomme pinsler, som man enten døde af eller, hvis man overlevede, forvandlede én til en hukommelsesløs zombie. En totalt undergiven slave, der kun havde et mål: at opfylde sine herres ønsker. Moderen i legenden, Najman-Ana, forsøger at redde sin søn, men han vil ikke vedkende sig hende og skyder hende med en pil. Der hvor hun ligger begravet, har steppens folk i århundrede begravet deres døde. I solidaritet med dem, der har lidt under for konformitetens og brutalitetens magt. Oxus 2009, Nr. 1 8

9 I 2008 er det uproblematisk at se symbolikken: Ajtmatov lader sig begrave ved siden af den far, der blev dræbt af mankurterne anno Som Jedigej, der til sidst i Vigesporet Burannyj aftvinger sine yngre kolleger et løfte om, at de skal begrave ham ved siden af hans gamle arbejdskammerat Kazangap, når den tid kommer. Det lykkes ikke at få Kazangap i jorden på selve Ana-Beijit, for der er der i mellemtiden blev oprettet et stort rumcenter, som er indkredset af et hegn og skarpt bevogtet; men det lille begravelsesoptog indgår et kompromis: de begraver Kazangap i en slugt lige uden for hegnet, dér hvor ifølge legenden selve mordet på Najman- Ana fandt sted. Jedigej holder fast i de grundliggende traditioner og principper, men kan godt bøje af i småting. Det samme måtte Ajtmatov, da han i 1981 skulle have Vigesporet Burannyj udgivet. Et kapitel, hvor han udfolder en af romanens sidehandlinger til en åben og barsk kritik af Stalin-tidens magtmisbrug og opportunistiske karrierisme, var for meget for censuren. Han måtte tage afsnittet ud og dække skildringen af tortur i Stalins fængsler med en beskrivelsen af sorgen hos konen og børnene til den fængslede, hvis forbrydelse var, at han var undsluppet nazistisk fangenskab og havde kæmpet sammen med Titos partisaner. Først i 1992, samme år som Ajtmatov indrettede sit Ata-Beijit i nærheden af Bizhkek, kunne han udsende dette afsnit som selvstændig fortælling med titlen Djingiz Khans hvide sky. Det er aldrig kommet på dansk: på det tidspunkt var interessen for sovjetlitteratur stærkt formindsket, i alt fald i Danmark. Landet fandtes jo ikke mere, og hvis man overhovedet gad interessere sig for Rusland, var det kun for at spå om fremtiden. Og det er synd. Benytter man Ajtmatovs død til at genlæse hans forfatterskab og det kan stærkt anbefales alle; på grund af Ole Husted Jensens prisværdige indsats findes alle hans betydende værker i dansk oversættelse vil man konstatere, at man her har at gøre med en forfatter af verdenslitterær kvalitet, hvis betydning langt overskrider de omstændigheder hans værker er skrevet under. Hvor der i Sovjettiden kunne være en (naturlig) tendens til at læse litteratur for og imod systemet og dets implicitte og eksplicitte censur, må vurderingen af et værk i dag mere bero på dets indre kunstneriske kvaliteter og formelle opbygning. Problemstillingen er imidlertid ikke så enkel, som den her er stillet op. Tager vi igen Vigesporet Burranyj som eksempel, så var det givetvis en svækkelse af værkets politiske budskab, at Ajtmatov blev tvunget til at tage episoden med den gamle Tito-partisan Kuttybajev ud af sit Oxus 2009, Nr. 1 9

10 manuskript. En af Kuttybajevs forseelser var med Stalin-bureaukratiets øjne, at han havde optegnet steppens myter og legender, bl.a. den om Najman- Ana, og sådan noget var med systemets øjne borgerlig afvigelse i Han blev altså dræbt af Stalins mankurter, der som de gamle slaver havde mistet hukommelsen og var bange for alle, der ikke havde det. Det fremgår i øvrigt af det udtagne kapitel, at Ajtmatov via en anden af steppens legender havde koblet denne stalinisme sammen med den gamle mongolske hersker Djengiz Khans regime. Djengiz Khan ønskede ikke at der under hans felttog blev født børn i hærens følge, og da dette sker for en soldat og hans kone, bliver de begge på det grusomste henrettet. Stalin var altså ikke en beklagelig afvigelse i kommunismens historie, som man vel gerne ville se ham i 1981, men en del af en gammel asiatisk tradition. Som (underforstået) kunne tænkes at bestå endnu. Det var øjensynlig for meget for censurmyndighederne i årene før Gorbatov. Problemet er imidlertid, om det ikke var en kunstnerisk gevinst for Vigesporet Burannyj, at Ajtmatov blev tvunget til at fjerne de 150 sider, der udkom særskilt i For at forstå dette, må man se på udviklingen i hans forfatterskab som helhed. Ajtmatovs begyndte dette med fortællinger med stof fra sin hjemegn på grænsen mellem Kirgisien og Kazakstan. For ham er de to lande del af et sammenhængende kulturområde, der strækker sig fra Altaibjergene i øst til Aralsøen i vest. Det er dette områdes forestillinger og skæbner, der danner indholdet i hans tidlige fortællinger, hvoraf den mest kendte nok er debutnovellen Djzamilja fra Her har Ajtmatov allerede fundet den stil og den tone, der hurtigt gjorde ham til en af Sovjetunionens mest elskede forfattere. Det er en klassisk opbygget novelle, stramt komponeret omkring en kærlighedshistorie mellem en såret soldat, der vender hjem fra fronten og en ung kvinde i landsbyen, hvis mand er væk i den fjerne krig. Iagttaget og fortalt af en 15-årig dreng, hvis kunstnerdrømme vågner i dette møde, særligt fordi soldaten Danijar under deres fælles ture til jernbanen med korn formår at synge steppen op med sin inderlige, følelsesintense sang. Denne sang forfører både kvinden Djzamilja og fortælleren og det er denne smertelige, storladne, ind imellem patetiske tone, som det er lykkedes Ajtmatov at fange ind i sin fortællings sprog. I en lang række fortællinger efter Djzamilja fulgte Ajtmatov op på succesen, men også da han i 1966 forsøgte sig med en større, romanlignende komposition, Farvel, Gulsary, bibeholdt han den stramme, énstrengede form, med en nu-situation, hvor den gamle fårehyrde Tanabaj våger over sin døende hest, Gulsary, og mindes deres fælles liv. Farvel, Gulsary var en udløber af det såkaldte tøbrud i sovjetisk litteratur, der dog allerede på udgivelsestidspunket var ved at blive lukket til igen. Den er Ajtmatovs første store angreb på det bureaukrati og de magtstrukturer, der i det sovjetiske samfund begrænser det enkelte menneskes arbejdsindsats og naturlige livsudfoldelse. Dens fortællemæssige scoop er, at historien om Tanabajs kamp for produktivitet og mod en administrativ overmagt ses både med Tanabajs egne og med hesten, Gulsarys, øjne. Manden er dyret, og lige som der i hesteverdenen råder en naturlig orden byggende på kompetence og værdighed, sådan bør der også gøre det i menneskeverden, er budskabet. Med Gulsary dør den verden, hvor en sådan orden rådede, og da Ajtmatov mod slutningen fortæller en legende om en gammel mand, der skyder sin vanartede søn ned, forstår vi godt pointen: kun ved et radikalt (voldeligt?) opgør kan de destruktive kræfter besejres. At handlingen munder ud en forsonende, udglattende slutning, ændrer ikke ved mytens kompromisløshed. Den taler et direkte sprog. Brugen af myter og sidehandlinger er dog stramt holdt i tømme i Farvel,Gulsary. Ajtmatov styrer sin fortælling, som Tanabaj styrer sin hest: med kærlighed og myndighed. Sproget har samme rolige enkelhed som i de tidlige fortællinger, historien kulminerer i nogle tydelige, dramatiske højdepunkter og tonen har stadig den vemodige sørgmodighed, der gjorde Djzamilja så populær. Ajtmatovs tidlige forfatterskab er en blanding af politisk tilkendegivelse, almenmenneskeligt budskab og folklore. Han skriver i midten af 1960 erne på russisk, for et russisk storbypublikum, men fortæller om sit hjemlands skikke, fester, myter og ritualer som om et fjernt, delvist tabt paradis. Sentimentaliteten og kitschen lurer lige om hjørnet i visse passager, og selv når man beundrer fortællingernes sikre opbygning og tekniske brillians, skal man kunne sluge denne sære blanding af genuin folkekultur og simili for helt at lade sig rive med. Det gælder også for Den hvide dampers vedkommende, der udkom i 1970 og på mange måder videreførte problematikken i Farvel, Gulsary. Tragedien er endda en tand skarpere her: det er nu en dreng, der kommer i klemme mellem det gamle og det nye, og ender med i desperat forsøg på at nå sin fjerne, forsvundne far at drukne sig i søen. Bedstefaderen, den milde, gamle autoritet, har ikke kraft til at holde ham tilbage. Ajtmatov bruger i Den hvide damper det kirgisiske mytestof mere ekstensivt end tidligere i forfatterskabet og på en mere kompleks måde: både til at vise det gamle samfunds paradisiske lykketilstand (myten om den hvide moderhjort) og som en destruktiv magt i drengens bevidsthed (myten om forvandlingen til fisk). Men stadig Oxus 2009, Nr. 1 10

11 holder fortælleren det mytiske stof tæt ind til en realistisk handling, hvis kerne er kampen mellem godt og ondt: bedstefaderen Momun og naturødelæggeren Orozkul, hvis virksomhed dog kun, antydes det, kan finde sted, fordi det hele foregår så langt væk fra de politiske centre. Således har Den hvide damper alligevel et optimistisk perspektiv på trods af sin histories dybe tragedie. Det er denne balance, der er på grænsen at tippe med Vigesporet Burranyj, men lige nøjagtigt ikke gør det. Hverken indholds- eller formmæssigt. Ajtmatov har selv om sit værk sagt, at han her for første gang skrev uden at forenkle og uden at lægge bånd på sig selv. Han gav sig så at sige frit løb, på samme måde som Jedigej i romanen giver sin kamel Karanar frit løb. Dels ved ikke at kastrere den som andre hankameler, dels helt bogstavelig: når den ved vintertide kan mærke, at hopperne er i brunst, slipper Jedigej den løs og efter nogle ugers hærgen i omegnen (til hoppernes store fornøjelse) vender den udtæret, men tilfreds tilbage til Jedigej og er resten af året en stærk og pålidelig arbejdskraft. Den er ikke mankutiseret, ligesom Jedigej ikke var det, da han før krigen levede ved det, der i denne roman udgør det paradisiske sted: havet Aral-søen med dets skiftende vejrlig og strømmende, uhæmmede vand. På udgivelsestidspunktet omkring 1980 var Aral-søen imidlertid i færd at blive det (mankurtiseret): på grund af omlægning af de russiske floder, skrumpede den uhyggeligt ind. I øvrigt en af de vigtigste grunde til det stærke økologiske engagement, der kendetegnede Ajtmatov frem til hans død. I Vigesporet Burranyj må Jedigej imidlertid disciplinere sig, da han mærker forelskelsen i Abutalips efterladte hustru, ligesom jordens herskere mankurtiserer sig, da nogle astronauter løsgør sig fra deres rumfartøj og får kontakt med en fjern civilisation. Denne sidehandling holder på én gang mankurt-begrebet stramt sammen og sprænger den stedets enhed, der ellers har været kendetegnende for Ajtmatovs værker indtil dette tidspunkt. Det er som om han i denne roman kompositorisk giver los og fylder handlinger og legender på i en amorft strømmende mængde. Han har her forladt den folkelige, mundtlige fortælling med dens rytmiske opbygning og præcist beregnede pointer og givet sig i kast med den store modernistiske, monterede roman. Og her er det måske meget godt, at historien om Djengiz Khans hvide sky blev taget ud. Dens mytologiske grundfortælling hænger kun løst sammen med mankurt-begrebet, og dens politiske angreb kammer over i had og langstrakt udpensling. På dette tidspunkt i sovjetiske litteratur var de detaljerede beskrivelser af stalinistiske metoder måske ikke helt moderne. Det var set før. Frit løb er godt, men nogen disciplinering er dog også nødvendig, hvilket i Vigesporet Burranyj så charmerende demonstreres, da Abutalips søn nægter at lade sig klippe men af den myndige stationsleder Kazangap alligevel bliver tvunget til det, da hans hårpragt er blevet alt for vild! Ikke alle mankutiseringslignende indgreb er af det onde, synes moralen at være. Vigesporet Burranyj er kaotisk og flerstrenget, men bag de mange fortællinger og myter gemmer sig en disciplinerende kraft, der samler trådene. Måske var det ikke kun politiske grunde, der fik den sovjetiske censur til at gribe ind i Ajtmatovs sidste store værk, inden muren faldt og Sovejtunionens opløsning satte nye standarten for kunstnerisk virksomhed, var romanen Skafottet fra På den ene side udvider Ajtmatov her den polyfoni, der prægede Vigesporet Burranyj, således at det nu er to selvstændige handlinger, der kun nødtørftigt er holdt sammen af et ulvepar, der på grund af menneskenes griske fremfærd flytter fra den kazakiske steppe op i de kirgisiske bjerge omkring Issyk-Kul søen. Ajtmatovs to mytiske steder forenes her, men med en meget spinkel handlingsmæssig begrundelse. På den Oxus 2009, Nr. 1 11

12 anden side vender Ajtmatov med figuren Boston tilbage til sin gamle helt, fårehyrden Tanabaj i Farvel, Gulsary, og giver hans skæbne en yderligere tragisk dimension. Boston (der på kirgisisk betyder gråskæg ) tager på grundlag af sine erfaringer med fåredrift på højsletterne den konsekvens, som Tanabaj vægrede sig ved at drage: han stiller direkte spørgsmål ved selve partiets magt. Ikke i en eller anden stalinistisk fortid, men i det aktuelle socialistiske samfund. Det kunne man altså få lov til at trykke efter Gorbatjovs glasnost, og den frihed udnyttede Ajtmatov. Han udnytter også i romanens første to trediedele muligheden for at viderebringe et åbent religiøst budskab af i virkeligheden meget ortodokst kirkeligt observans. Denne dels hovedperson er en falleret teolog, Avdij, der for at oplyse om narkotikatrafikken fra Kazakstan til de russiske storbyer og for muligvis at frelse nogle af de unge mennesker, der bedriver den, tilslutter sig en gruppe, der rejser ned til Majumkunsavanen for at hente den euforiserende plante anansja. Men først og fremmest er Avdij prædikant, der med en eksplicit Jesus-identifikation forsøger at sælge sit humanistiske og religiøse budskab til de forhærdede banditter. Det går selvfølgelig galt, og han bliver til sidst klynget op på et træ som den Jesus, han så gerne har villet ligne. Før det får vi en masse teologiske diskussioner og overvejelser, hvor Ajtmatov begiver sig ind i en diskurs, han ikke synes at være fortrolig med, og hvis abstrakte sprog han næppe behersker. Også forskellige eksperimenter med synsvinkelskift og fantastiske transformationer (f.eks. til Jesus tid) virker forcerede: som en tilpasning til et modernistisk formsprog, det for Ajtmatov var for sent at lære. Først da han i romanens slutning vender tilbage til hyrden Boston, til hans enkle og ansvarlige verden og til de ulve, der i Skafottet har afløst hesten i Farvel, Oxus 2009, Nr. 1 12

13 Gulsary og kamelen i Vigesporet Burannyj, først da er han tilbage i sit hidtidige mesterskab. Her klinger igen glæden over naturens rigdom og skønhed og smerten over den måde, menneskene forvalter den på, som vi mødte allerede i Djzamilja. Kun ved at holde sig til den temakreds og til den stil, der bedst formidlede den, kunne han udvikle sit forfatterskab kunstnerisk og politisk. Ajtmatov fortsatte sit forfatterskab efter at være blevet sit nye/gamle fædrelands ambassadør i Bruxelles. Paradoksalt nok bl.a. med en stor roman, hvis handling for første gang ingen berøring har med hans centralasiatiske hjemlande. Kassandramærket fra 1994 er en science fiction roman, der tager tråden op fra det kosmiske tema i Vigesporet Burranyj og kombinerer det med det eskatologisk-forkyndende aspekt af Skafottet. En russisk genetiker bliver sat til at udvikle et projekt med kunstig programmering af menneskefostre, men får dårlig samvittighed under vejs og lader sig afskyde til en fritsvævende rumstation, hvorfra han i skikkelse af munken Filofej sender missionerende budskaber om fred og oplysning ned til jorden. Ikke noget særligt sandsynligt plot, men romanen er interessant, fordi Ajtmatov som i Vigesporet Burannyj beskriver, hvordan man i både øst og vest desperat forsøger at holde dette humanistiske budskab væk. I Amerika via en demokratisk præsidentkandidat, der betænkeligt ligner Al Gore, og for hvem en sådan panreligiøs vækkelse kommer meget på tværs af hans pragmatiskøkologiske kampagne. I øvrigt indeholder romanen lange abstrakte filosofiske passager (munken har ikke sit navn for ingenting!) med Ajtmatovs budskaber om fred, humanisme og bæredygtighed. Det er en prædikensamling nødtørftigt iklædt en science fiction form, og må vel vurderes som et lidt nedslående eksempel på, hvad der sker, når en stor forfatter fra at være en kritisk stemme i et autoritært samfund pludselig bliver nationens samvittighed. Sympatisk, men som kunstner var Ajtmatov ved vejs ende. En vej der havde ført ham fra det kirgisiskkazakhiske steppeland over bjergene omkring Issyk-Kul til verdensrummets vidder. I sine bedste værker integrerede han sit hjemlands legender og fortællinger i former, der både kunne vise politiske konflikter tilspidsede og skarpe og gengive almenmenneskelige skildringer med en vemodig, inderlig tone. Hans største indsats lå i den korte, pointilerede novelle, udvidet til korte romaner som Farvel, Gulsary og Den hvide damper. Men hans hovedværk forbliver den store montageroman Vigesporet Burranyj. Den burde egentlig have indbragt ham nobelprisen, som han var indstillet til flere gange. Den burde et dansk forlag benytte lejligheden til at genudgive suppleret i en særlig udgave med den sidehistorie, han af politisk/kunstneriske grunde måtte tage ud i Det ville være et værdigt minde over en stor forfatter, hvis betydning rakte langt ud over hans hjemlige blånende bjerge. Det kunne han så ligge i sit Ata-Bejit uden for Bishkek og glæde sig over. Ajtmatov på dansk Den hvide damper / På dansk ved Ole Husted Jensen. - [Kbh.] : Gyldendal, s. Dzjamilja / På dansk ved Ole Husted Jensen. - [Kbh.] : Gyldendal, s. Farvel, Gulsary / På dansk ved Ole Husted Jensen.- [Kbh.] : Gyldendal, s. Moderens mark / På dansk ved Helle Boesen. - [Kbh.] : Sputnik, cop s. Skafottet / På dansk ved Ole Husted Jensen. - [Kbh.] : Sputnik : i samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab, cop s. Vigesporet : i dag er også i morgen / På dansk ved Ole Husted Jensen. - [Kbh.] : Sputnik/Raduga, s. Oxus 2009, Nr. 1 13

14 Oxus Jagten på urhjemmet af Frederik Stjernfelt Med tamheste og lette vogne synes indoeuropæerne i den sene bronzealder endegyldigt at have åbnet stepperne og gjort det smalle græsklædte bælte fra Ungarn til Kina til et stort forbindelsesled mellem de kinesiske, sydasiatiske og europæiske kulturer. Amerikansk arkæolog har samlet en overbevisende syntese om den indoeuropæiske gåde. Da den sammenlignende sprogvidenskab fødtes for to hundrede år siden, opstod samtidig et problem, der har både fascineret og vildført den europæiske tanke lige siden: ideen om»urhjemmet«. Den historiske sprogvidenskab opstod på baggund af iagttagelser ved William Jones, Rasmus Rask, brdr. Grimm m.fl. af europæiske sprogs beslægtethed. Det skete ud fra de såkaldte»lydforskydninger«: at beslægtede ord på beslægtede sprog adlød regelmæssige lydforskelle. Sådan at de germanske sprog for eksempel har h hvor de latinske har k som latin centum og dansk hundrede, hvilket er en del af den såkaldte»germanske lydforskydning«. Jones, der arbejdede i den britiske koloniadministration i Indien, indså, at hindi og sanskrit var en del af samme sprogslægt. Dermed var den»indoeuropæiske«sprogstamme opdaget, og i forskningens løb kunne keltiske, germanske, latinske, slaviske, baltiske sprog samt græsk og albansk sættes på træet i Europa medens Oxus 2009, Nr. 1 14

15 indiske og iranske sprog (for eksempel farsi og kurdisk) kunne sættes på træet i Asien. Uddøde sprog som hittitisk talt i det nuværende Tyrkiet samt tokharisk helt ude i Altai-bjergene i det vestlige Mongoli kunne også vises at høre til stammen. Dette æggede naturligvis fantasien: hvis alle disse sprog er beslægtede, så må de have udviklet sig fra dialekter af et og samme ursprog - og hvor blev det så talt? En tid lang var der lingvister, der vægrede sig ved denne idé såsom fyrst Trubetskoy, der mente, at de mange ligheder kunne hidrøre fra afsmitning snarere end fælles udvikling. Lighederne er imidlertid så omfattende og systematiske, at meget få efterhånden tror på afsmitningshypotesen. Buddene på, hvor urindoeuropæisk blev talt, har været talrige og fantasifulde: Norden, Tyskland, Kaukasus, Himalaya, Anatolien, Ukraine, Balkan... og mange af dem blev hastigt forbundet med politiske projekter. I de ældste indiske skrifter identificeres de indoeuropæisk talende med»ariere«høje, lyse, magtfulde figurer - og i datidens automatiske racisme kunne man hurtigt forestille sig indoeuropæerne som en herlig herskerrace, hvis hastige udbredelse havde med deres overlegne egenskaber at gøre. Sådanne fantasier spillede for eksempel ind i oprindelsen til nazismen, og Nazityskland lavede ekspeditioner til Himalaya for at søge det ariske urhjem, hvis man da ikke henlagde det til Norden eller Tyskland selv. Efter Anden Verdenskrig blev indoeuropæistikken imidlertid afluset for sådanne forbindelser til politisk fantasteri - men det løser stadig ikke spørgsmålet om»urhjemmet«. Den amerikanske arkæolog David W. Anthony, en gammel rotte på feltet, har imidlertid fremlagt sine resultater i en stor syntese, der plæderer for, at svaret er: stepperne nord for Sortehavet. I en vis forstand er det ikke noget originalt svar, for i nyere tid har den seriøse interesse samlet sig om to områder: netop steppelandet i det nuværende Ukraine, nord for Sortehavet og området syd for Sortehavet, fra Balkan i vest over Anatolien og til Armenien i øst. Disse forslag har den styrke, at de placerer»urhjemmet«nogenlunde midt i bundtet af forskellige dattersprog. Den litauisk-sovjetiske arkæolog Marija Gimbutas har stået for et indflydelsesrigt argument for den ukrainske steppe baseret på de gravhøje, der som gravskik synes at brede sig derfra mod øst og især vest (»kurgan«er russisk for gravhøj: derfor»kurgankulturen«). Hun forestillede sig så indoeuropæerne som beredne erobrere, der undertvang de tidligere indbyggere i Europa og påtvang dem ikke bare sproget, men også deres mandlige guddomme, hvorved de udryddede et tidligere, fredeligt matriarkat, der dyrkede frugtbarhedsgudinder. Denne idé blev imidlertid kritiseret for at lægge for megen vægt på erobring og i løbet af erne gik man over til at se sprogenes udbredelse som en fredelig diffusion, der fulgte udbredelsen af ny agerbrugsteknik. Her har Colin Renfrew talt stærkt for den anatolske hypotese, der dog lider af, at hittitisk er mere forskelligt end de indoeuropæiske sprog, der tales vest og øst for Anatolien - græsk og de indiske sprog. Den sovjetiske sprogforsker Ivanov har ud fra lingvistiske kriterier talt for Armenien, ligesom andre sprogfolk har talt for Balkan på grund af den store diversitet af indoeuropæiske sprog, der kan fortolkes som et tegn på ælde. Anthonys forslag er i en vis forstand en syntese af erobrings- og diffusions-hypotesen. Han mener, at begge har spillet en rolle, men at erobringen ikke har haft karakter af entydig undertvingelse, men ofte er gået over i en art klientstrukturer, hvor indoeuropæiske eliter har fået grupper af de tidligere beboere som alliancepartnere og underleverandører. Herpå har de efterhånden etableret centre i det østlige Europa, der så er blevet genstand for beundring og efterabning af»klienterne«, der måske selv har underlagt sig andre klienter længere mod vest. Dette forslag bygger på sociolingvistiske iagttagelser, der peger på, at sprogskifte er intimt forbundet med magt- og prestigeforhold i et flersproget samfund muliggjort af indoeuropæernes sociale institutioner som edsaflæggelse og gæstevenskab, der kan have muliggjort en mere»fredelig«erobring med bedre mulighed for integration af andre folkeslag end krig alene. Eksistensen af disse indoeuropæiske institutioner gætter Anthony sig frem til ud fra en gammel forskningstradition for forståelsen af»urhjemmet«: den historiske lingvistik har efterhånden muliggjort konstruktionen af flere tusinde ord i proto-indoeuropæisk og ud fra disse ord kan man fremlægge kvalificerede gæt på, hvor urhjemmet har været såvel som nogle af de basale træk i dets kultur. Edsformerne er et et andet er teologien, hvor den franske religionsforsker Dumézil lancerede sin berømte idé om de tre funktioner hos indoeuropæerne (magi/ret, krig, frugtbarhed). Andre er ord tilknyttet stedet: ord for honning, bjørne, oddere, bestemte træer osv. Atter andre er ord knyttet til pastoralisme, nomadelandbrug, korndyrkning, fårehold, vogne (proto-indoeuropæisk har flere ord for»hjul«,»aksel«etc.). Det forhold, at disse ord findes i de fleste indoeuropæiske sprog peger på, at opsplitningen mellem sprogene først foregik efter tæmningen af heste, udviklingen af vævekunsten og konstruk- Oxus 2009, Nr. 1 15

16 tionen af vogne. Det placerer for Anthony at se proto-indoeuropæisk inden for en ramme fra 4000 fvt. til 2500 fvt. og udgør et argument imod Renfrew, der vil placere protoindoeuropæisk langt tidligere og med en meget lang fase med ingen eller langsom sprogudvikling. Anthonys bog (underbygger dette argument med en nøje gennemgang af de mangfoldige forskellige kulturer på og omkring de ukrainske stepper gennem de flere tusind år, der her er relevante - og som er kortlagt især i sovjetisk arkæologi, der først det seneste årti er blevet fuldt tilgængelig. Hans agt er dermed at forsøge at bringe den arkæologiske evidens overens med den sprogvidenskabelige, der meget groft siger, at hittitisk spaltes fra som den ældste gren, så kommer tokharisk langt mod øst, så spaltes de vesteuropæiske grene keltisk, germansk og italisk fra, medens baltisk og slavisk bliver tilbage i steppens vestlige ende, mens den østlige ende på et relativt sent tidspunkt bliver til de indo-iranske sprog. Anthony begynder beretningen med de»gammeleuropæiske«kulturer på Balkan omkring fvt., der er agerbrugskulturer med en vis bydannelse, og som synes at have haft en stabil grænse mod steppefolkene mod øst omkring floderne Bug og Dniestr nordvest for Sortehavet, hvor Karpaterne stopper og bliver til steppe. Steppefolkene dem der lidt senere talte proto-indoeuropæisk fik store dele af landbrugspakken, køer, får, kornsorter herfra og holdt sig længe til de store floddale i steppen. Først da en afgørende nydannelse dukkede op tamhesten ændrede forholdene sig, og man kunne indtage græslandet mellem floderne med store hjorde. Anthony mener, at hesten i en lang periode var jagtbytte derefter tæmmedes den som kødkreatur, fordi den ulig de andre kreaturer kunne brødføde sig selv om vinteren. Først på et senere tidspunkt, måske omkring 4000 fvt., begyndte ridningen, i første omgang med henblik på at øge rækkevidden af hyrdedriften og størrelsen af hjorden. Genanalyser viser, at alle tamheste nedstammer fra én eneste hingst, mens den store variation skyldes inddragelse af mange forskellige hopper og Anthonys gæt er, at denne ene, medgørlige hingst må være tæmmet på den østlige steppe. En omfattende del af hans egen forskning retter sig mod at bestemme hvor og hvornår der går via det nøje studium af hvilken form for slid et bidsel kan have afsat på hestekindtænderne i gravene og resultatet peger mod de østlige stepper mellem nedre Volga og det østlige Ural i århundrederne før 4000 fvt., hvorefter tamhesten spredtes over hele steppen og fra 3500 fvt. til de tilgrænsende kulturer. Den såkaldte Yamnaya-kultur, der integrerede det meste af den vestlige og centrale steppe, er for Anthony den, der fra omkring 3000 fvt. går mod vest. Dels ved erobringer op gennem Donaudalen, der ender i de keltiske og italiske sprog, dels med fredeligere forbundsdannelser gennem det østpolske område, der giver anledning til de germanske sprog og derved samtidig udrydder den flere tusind år gammeleuropæiske Tripolyekultur på kanten af stepperne. Først senere opstår stridsvognen, den lette, hurtige vogn med et forspand af to heste. Den overraskende Sintashta-kultur i de sydlige Uralbjerge i steppernes østlige del har omkring 2100 fvt. ikke bare befæstede byer med intensiv bronzeindustri, men er også stedet for de først fundne stridsvogne overhovedet. Anthonys tese er derfor, at også stridsvognen er et indoeuropæisk påfund. De mellemøstlige kulturer har ligesom steppen for længst vogne, men det er tunge arbejdsvogne med massive hjul, trukket af æsler eller onager de syriske og ægyptiske stridsvogne synes alle at være senere end steppernes. Sintashta-kulturen trænger så frem, først ved handelssamkvem med de centralasiatiske byer omkring det nuværende Samarkand, siden ved invasion ned i Persien og Indien, bevæbnet med både stridsvogne og metallurgi - og beskrivelserne af gravlægninger i Vedaerne, finder Anthony, passer såre godt med gravfund af enorme begravelsesofringer i Sintashtakulturen helt oppe på kanten af Sibirien. Stridsvognene synes således i hans udgave primært at have spillet en rolle for indoeuropæernes østlige fremtrængen - den der resulterer i persisk og indisk. I Europa, derimod, Oxus 2009, Nr. 1 16

17 Oxus synes indoeuropæerne tidligere at have amalgameret sig med snorekeramik-kulturen i Sydskandinavien-Tyskland-Polen det vi i dansk sammenhæng plejer at kalde enkeltgravs- eller stridsøksekulturen, som vi antager bredte sig op gennem Jylland med sin hyrdekultur for efterhånden at indvarsle dansk bronzealder. Med sine hastige transportformer til hest og vogns synes indoeuropæerne i den sene bronzealder endegyldigt at have»åbnet«stepperne og gjort det smalle græsklædte bælte fra Ungarn til Kina til et stort forbindelsesled mellem de kinesiske, sydasiatiske og europæiske kulturer, der alle får både heste og stridsvogne de to sidstnævnte også sprog fra denne kilde. Med sin omfattende og detaljerede inddragelse af sovjetisk arkæologi udgør Anthonys bog et seriøst og tungtvejende bud på indoeuropæernes rod, som allerede ser ud til at kandidere til en milepæl i diskussionen. Selv om mangfoldige detaljer endnu er usikre og hviler på spinkle hypoteser, så er det bedste aktuelle bud på urhjemmet nok igen de sydrussiske stepper. Artiklen har tidligere været bragt i Weekendavisen. Steppelandet i det nuværende Ukraine, som David Anthony udråber som det indo-europæiske sprogs urhjem. Przewalski-heste, som ses her, har været en uddød art i Centralasien, men er nu forsøgsvis genudsat i steppelandet. Oxus 2009, Nr. 1 17

18 Søen som blev slået ihjel af Tobias Stern Johansen Frem til 1970 var Aralsøen i Uzbekistan verdens fjerdestørste sø. Et storstilet kunstvandingsprojekt under Sovjet tømte på 40 år søen for vand, og i dag er den skrumpet ind til en tiendedel af sin oprindelige størrelse. Millioner af ton salt og pesticider ligger på den tidligere søbund og spredes via støvstorme til hele Centralasien. For et par årtier siden ville vi have befundet os mellem myldrende fisk på cirka ti meter dybt vand. Vores chauffør træder på speederen, så støvet hvirvler op omkring os, og kameraer, tasker og avisens udsendte tumler rundt i Jeepen. Der er ingen jævne veje gennem denne enorme, golde ørken. Og en almindelig ørken ligner det, var det ikke for muslingeskallerne, som ligger overalt i sandet. Vi befinder os på det, der engang var bunden af Aralsøen en sø svarende til et areal halvanden gange så stort som Danmark. I 1940erne besluttede Sovjetunionens ledelse at omdanne den udstrakte steppe i Uzbekistan og de andre centralasiatiske satellitstater til verdens største bomuldsmark. Solen skinner året rundt, og her var rigeligt med plads. Det eneste, man manglede, var vand. Masser af vand. Derfor blev de to floder, som forsynede Aralsøen, omdirigeret og ført ud i ørkenen gennem et mylder af kunstvandingskanaler. Sovjetledelsen påbegyndte arbejdet, og siden gjorde solen og de varme vinde resten. Søen er i dag skrumpet ind til ti procent af sin oprindelige størrelse og delt i tre. Mindre vand har desuden betydet mere salt i den resterende del af søen. I Sovjet vidste man godt, at søen måtte lade livet til fordel for bomuld. Under et møde i Uzbekistans hovedstad, Tashkent, i 1960erne sagde viceministeren for kunstvanding og vandresurser ifølge BBC, at Aralsøen må dø en stille død. Oxus 2009, Nr. 1 18

19 De katastrofale konsekvenser var derimod ukendte eller også blev de fortiet. I dag har det stigende saltindhold dræbt alt dyreliv i de to uzbekiske dele af søen, tusinder af mennesker har måttet flygte fra regionen og de tilbageblevne er plaget af svær sygdom. Vi ankommer til Muynak, som tidligere var landets travleste fiskerby. Udenfor byen får vi øje på det sidste spor efter den engang så blomstrende fiskeindustri rustne vrag af store fiskekuttere, som ligger på den gamle søbund. Abdul Karimov, en spinkel mand med stok i hånden, sidder på en forhøjning og betragter skibene. Han er 54 år, men de dybe furer i det solbrændte ansigt får ham til at ligne en, der har levet dobbelt så længe. Han peger på rækken af fiskekuttere og fortæller, at nummer to fra højre er hans. I 1970erne begyndte vandet for alvor at synke omkring Muynak, i 1979 gik Abdul Karimovs fiskekutter på grund, og den dengang så unge fisker havde fanget sin sidste fisk. - Før i tiden var der vand hele vejen rundt om byen, siger Abdul Karimov, mens han peger i alle retninger. - Børnene svømmede i det rene vand, og vi fangede alle mulige slags fisk, siger han og slår ud med begge arme for at vise fiskenes størrelse. - Det er er en katastrofe. Da Abdul Karimov og de cirka andre fiskere i Muynak ikke længere kunne fiske, fik de fragtet fisk fra andre Sovjetlande til fiskefabrikkerne. I dag står fabrikkerne tomme, og beboerne i Muynak og andre byer omkring søen rejser langt for at arbejde i landets bomuldsmarker. Mændene rejser også til Rusland eller Kasakhstan i flere måneder ad gangen for at arbejde i kul- og gasindustrien. Abdul Karimov er blevet for gammel til hårdt arbejde. Han er derfor ansat af regeringen til at holde opsyn med skibene. Der er ikke andet for ham at tage sig til. På spørgsmålet om, hvorvidt han har overvejet at flytte væk, ryster han bare på hovedet og siger: - Jeg er født her, det er mit hjem. Senere på dagen irettesættes jeg af vores tolk for mit åbenbart upassende spørgsmål. - De bliver sårede, når du spørger om den slags, siger tolken og forklarer, at befolkningen omkring søen tilhører en særlig etnisk gruppe, som i århundreder har boet i den nu autonome republik Karakalpakstan i det vestlige Uzbekistan. Deres lange historie og stolte traditioner harmonerer ikke med, at de i dag er dybt afhængige af økonomisk støtte fra den uzbekiske hovedstad. Dagligt sendes for eksempel tre liter rent drikkevand til hver af de cirka indbyggere i Muynak. Grundvandet er både for salt og for forurenet af pesticider fra bomuldsdyrkelsen til at kunne drikkes. Under Sovjet så man stort på sprøjtegiftens ødelæggende virkninger, og enorme mængder af pesticider blev derfor spredt via flyvemaskiner. Giften bevægede sig fra markerne, ned i grundvandet og ud i den hastigt udtørrende sø. Man anslår, at op mod 100 millioner ton salt fra Oxus 2009, Nr. 1 19

20 søen og giftige kemikalier fra bomuldsmarkerne hvert år spredes fra den tidligere søbund via støvstorme til hele Centralasien. De giftige støvstorme ødelægger afgrøderne og de lokales lunger. Kræft og mavesygdomme er udbredt, og regionen har den største børnedødelighed i det tidligere Sovjet. Der må være noget om støvstormenes enorme omfang. Allerede 200 kilometer inden vi for få dage siden nåede den oprindelige søbred, var markerne på hver side af vejen dækket af plamager af salt, der skinnede som sne under den kraftige sol. Derfor bruger landet hvert år uanede mængder af vand til at vaske bomuldsmarkerne rene inden såning. Og saltet havner ligesom pesticiderne i grundvandet. - Katastrofen omkring Aral går først og fremmest ud over de mennesker, som lever ved søen. Flere end 50 forskellige slags giftige kemikalier er med tiden ledt ud i søen. Men de, der bor langt fra søen, lider også under katastrofen, fordi virkningerne af støvstormene er kolossale. Det er nu bevist, at støvet for eksempel når helt til Skandinavien og til Himalaya-bjergene i Tibet. Det er derfor meget vanskeligt at løse problemet ved at lokalisere det, siger journalist og forfatter Raim Farhadi. Han var den første, som offentligt kritiserede Sovjets rovdrift på Aralsøen. I 1967 besøgte han søen for at skrive om den berømte og stortrivende fiskeindustri. I stedet mødte han en flok foruroligede fårehyrder, som fortalte ham, at søen havde trukket sig fire meter tilbage, og at ingen bekymrede sig om det. Raim Farhadi skrev efterfølgende digtet Aralsøen forsvinder, som fik omtale i internationale medier. Den unge journalist fik politikere og den sovjetiske sammenslutning af digtere på nakken, men venner i magtfulde positioner sørgede for, at han hverken blev fængslet eller deporteret. Siden har han viet sit liv til at fortælle omverden om Aralsøen, og hans mange bøger og digtsamlinger er oversat til flere end 20 sprog. - Det er ikke bare Uzbekistans problem, men et problem uden grænser. Det er som om, nogen engang smed en sten i Aralsøen, og cirklerne på søens overflade bliver ved med at brede sig, siger han. Uzbekiske forskere har de seneste årtier brudt hovedet for at finde en måde at bremse de giftige støvstorme på. Siden 1990erne har man i Aralregionen plantet særlige træer og buske, som kan gro på den giftige søbund. Planterne hindrer i en vis grad de voldsomme storme i at bære det giftige saltholdige støv med sig, og i dag er hektarer jord beplantet med skov. Siden Sovjets fald har flere miljøorganisationer set dagens lys. Den internationale organisation ECOSAN, som blev dannet i Uzbekistan i 1992, arbejder særligt med at forbedre forholdene for befolkningen i Aral-regionen. Organisationen fragter vand, mad og medicin til befolkningen og sørgede sidste år for, at indbyggere i byen Uchsay fik adgang til rent, rindende vand. Forbedringerne i blandt andet Uchsay har ifølge ECOSAN ført til et fald i antallet af mave- og tarmsygdomme blandt børn. Desuden har landets regering ved hjælp af udenlandske investorer bygget en sluse, som skal forsyne befolkningen med rent drikkevand, og der arrangeres jævnligt børnelejre langt fra Aral-regionen, hvor børnene kan lege og dyrke sport, få lægehjælp og ikke mindst indånde ren luft. - Alligevel kræver de sociale og økologiske problemer, at arbejdet med at forbedre forholdene i regionen styrkes, understreger formanden for ECOSAN, Yusuf Shadimetov. Mens dele af befolkningen gradvist får det bedre, er selve Aralsøen i Uzbekistan fortid. I nabolandet Kasakhstan er den nordlige og mindste del af søen blevet forsynet med en 13 kilometer lang dæmning, som isolerer søen fra den store, uzbekiske del. Det har betydet, at cirka 40 procent af den oprindelige vandstand i Kasakhstan nu er vendt tilbage, planter spirer frem, og de lokale fiskere er tilbage i bådene. Samme scenarie for søen i Uzbekistan er ønsketænkning. Det mener Anne Gry Rønningen, Ph.d.-stipendiat i samfundsgeografi med speciale i regional vandforvaltning i Centralasien. - Hvis man overhovedet kan tale om en løsning i Uzbekistan, ville det være at gå bort fra kun at producere bomuld. Men bomulden har en så enorm social og økonomisk betydning for landet, at der ikke er politisk vilje til at løse problemet med Aralsøen. Regeringen styrer bomuldsdyrkelsen, som på mange måder fungerer som en social kontrol af befolkningen, siger hun. I de seneste år er en plan tilbage fra Sovjet-tiden om at føre en flod fra Sibirien og ud i søen igen kommet på banen. Men det er en meget kontroversiel plan, mener Anne Gry Rønningen: - Det lyder helt urealistisk, og vi kender slet ikke de økologiske konsekvenser. Det er blot et typisk tegn på videreførelse af den sovjetiske tankegang, at naturen kan styres efter menneskets forgodtbefindende. Artiklen har tidligere været bragt i Kristeligt Dagblad. Oxus 2009, Nr. 1 20

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Nyhedsbrev fra Villa Talea

Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev nr. 7, November 2010 Sæson 2011 Bali. En fotografisk rejse gennem 30 år. HVERT ENESTE ÅR igennem næsten 30 år har den danske fotograf Rodney Aarup og hans kone Mariann

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing Trans Mongolske Rute 2010 Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing 18 dage / 17 nætter Gruppe tur/ min 10 personer Denne rute er en anden type transsibiriske

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere