Pleje af strandeng med kvier og får

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pleje af strandeng med kvier og får"

Transkript

1 Pleje af strandeng med kvier og får Fra juli 2003 til 15. juli 2005 Mobil naturpleje med får og kvier til genopretning af strandeng Projektrapport til Direktoratet for FødevareErhverv Demonstrationsprojekt om græsningsselskaber Projektleder: Fårehyrde Berit Kiilerich Konsulent: Agronom Annette Holmenlund Fotos: Maria Nielsen, Marianne Fogtmann og Annette Holmenlund Redigeret af Annette Holmenlund

2 Kontakter vedrørende projektet Fårehyrde Berit Kiilerich Lystbækgård Lystbækvej Ulfborg tlf mob Agronom Annette Holmenlund Engskovgaard Skødstrup tlf Mob (reserveret domaine 1.aug 2005) Biolog Bo Boysen Larsen Ringkjøbing Amt Østergade 41 Postboks Ringkøbing Gårdejer Martin Nielsen Vesterbyvej 24, Vostrup 6880 Tarm tlf mob Gårdejer Niels Bonde Felsingvej 2, Borris 6900 Skjern Tlf Mob Materialet må kun anvendes efter aftale med Annette Holmenlund eller Berit Kiilerich 2

3 Indholdsfortegnelse: Tak for den store interesse for projektet... 4 Pleje af strandeng med kvier og får... 5 Projektets baggrund... 6 Tidligere lodsejer og naturvejleder Martin Nielsen skriver:... 6 Brug af arealet inden projekterne... 7 Græsningsselskabets arbejde... 8 Fårene... 8 Hegnet... 8 Kronologisk beskrivelse af græsning og resultater aug Januar marts April maj Maj juni September Oktober marts juni juli Effekt på naturen Udtalelse fra biolog Resultat for strandengen Resultat for dyrene Tid til at have dyr udstationeret Udgifter til Hegn Kørsels forbrug Gode råd til andre Fremtidsønsker for området Formidlingsstrategi Presseomtale Internetinformation Fagblad Bilag oversigt Bilag 1: Kronologisk oversigt over formidling/pr-møder og markvandringer Bilag 2: Artsliste Skaven Strandeng 8. juni og 12.juli Fund på Strand- overdrev (tør gammel strandbred på lokalmål Fjordsover) Fund i våde lavninger, der i vinter har været oversvømmede af let saltet vand fra Ringkøbing Fjord Overgang til dige Fundet på dige og i rørskoven den 12. juli Observerede fugle under botaniseringen 8. juni Bilag 3: Græsanalyse den 18.maj Brev til Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg, Landscentret Analyseresultatet er følgende Det nye resultat for beregning var at tagrør- toppe indeholder: Invitation til møde om naturgræsning på Lystbækgård tirsdag den 5. okt. kl (bilag 4) Til dagbladet (bilag 5) Stor interesse for naturpleje med får og kvier (Bilag 5)

4 Tak for den store interesse for projektet. Specielt til Pressen, både lokalavisernes journalister og Landbrugsavisens Marianne Fogtmann. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Fåreavl Naturvejleder fhv. Landboforeningsformand Martin Nielsen, Vesterbyvej 24 Vostrup, der dagligt har overvåget naturens gang, samt hans datter Maria Nielsen, som har fotograferet udviklingen. Niels Bonde og Else Mouritsen kvægavler og lodsejer Lodsejere: Niels Christian Nielsen Ernst Bøjlesen Svend Åge Noe Egon Søgård Biolog Bo Boysen Larsen Ringkøbing Amt Venlig hilsen Projektleder Berit Kiilerich og Konsulent Annette Holmenlund 4

5 Pleje af strandeng med kvier og får Demonstrationsprojekt af græsningsselskab, der plejer strandeng ved Skaven Strandeng syd for Skjernåens udmunding i Ringkøbing Fjord. 5

6 Projektets baggrund 24 Hektar strandeng nord for Skavenhus har ligget næsten øde hen i de seneste 10 år. Strandengen har igennem årene dels været brugt som englodder til de små gårde, hvor hver lodsejer ejede få hektar, som var en god forsikring i tørre somre. En lod på 2 hektar kunne give føde til op til 7 kvier i en sommer. Nu er de mange små kvægbesætninger nedlagt og de gamle pigtrådshegn, der indhegnede lodderne er pillet ned. Vandstanden i Ringkøbing fjord er blevet højere og strandengene der før var rige på fine græstuer dækket af engelskgræs er forvandlet til store sumpede og ufremkommelige rørskove. Før: Tagrør tager udsigten fra diget. Målet er blomster. De inderste lavninger er fyldt med sivtuer. Tidligere lodsejer og naturvejleder Martin Nielsen skriver: Mit kendskab til området stammer fra ophold på egnen fra 1927 til 1952 og bopæl 1 km fra demonstrationsarealet fra I tiden indtil afslutningen på 2. Verdenskrig blev dele af arealet afgræsset med både får og kvier. I sommerperioden blev fårene også fragtet over til Høje Sande (en lille sandø ude i fjorden udfor arealet) for græsning i visse perioder. Efter krigen blev dele af engarealet afvandet, og fårene blev solgt. Derefter blev både den lave og den højere strandeng plejet ved høbjergning og afgræsning med kvier. Efter etablering af slusen ved Hvide Sande var området ikke udsat for oversvømmelser i samme omgang, som de foregående århundreder. Den højtliggende del af området ( æ fjordsover ) består af sandbanker, der er skyllet sammen ved stormfloder, som fandt sted for flere hundrede år siden, imens Ringkøbing Fjord stadig var en åben havbugt med ebbe og flod. Altså førend Holmsland Klit blev dannet. En del af rørskovene og de opståede holme skyldes sandvandring og opslæmmet materiale, der er tilført ved Stygbæks udløb i fjorden. En del af arealet blev for ca.100 år siden kunstig overrislet med vand fra Stygbæk, som en vindmølle pumpede ud over arealet. Hele området ydede dengang et væsentligt bidrag til de omkringliggende landbrugs husdyrproduktion. Hvis området 6

7 fremover skal bevare sin naturlige værdi for flora og fauna, så er det nødvendig med fortsat afgræsning. Brug af arealet inden projekterne Niels Bonde, økologisk landmand har hidtil kunnet sætte cirka 5 malkekvægskvier på arealet hver sommer, men det har ikke haft tilstrækkelig effekt på rørskoven. Der har været høstet rør i området, men nogle af tagrørene har ikke den rette kvalitet og duer ikke til tækning. De ukurante græsarter giver et stort sorteringsarbejde af rørene, hvilket nedsætter rentabiliteten i rørproduktionen, når det skal gøres med dansk håndkraft. Området er til den ene side indkranset af et dige, der holder vandet tilbage fra de dyrkede områder bagved engen. Diget skal holdes af et digelaug, der består af lodsejere, der afvander deres jord i kanalen. Digelauget har pligt til at holde diget ryddet, men det har ikke været udført. Nu vokser der Røn, hyld, pil og hybenroser på diget. Det er ikke tilladt at lade kvæg trampe på digerne, og et enigt digelaug har søgt amtet om lov til at lade fårene græsse på digerne. Ansøgningen er efterkommet. 7

8 Græsningsselskabets arbejde Græsningsselskabet består af 5 lodsejere, der har lagt jord til, og fårehyrde Berit Kiilerich, der har stået for indhegning og græsning med sine Spælsau og Hedefår. Niels bonde sætter som hidtil 5 RDM malkekvægskvier ind i græsningssæsonen. Fårene Berit Kiilerich har været fårehyrde i mere end 17 år for Ulborg Statsskovdistrikt. Hun har opbygget et stort erfaringsgrundlag i at bruge får som plejere af hede. Hun har avlet på får der er nøjsomme og gode til at bekæmpe uønsket vækst på heden blandt andet Jyske Hedefår og Spælsau fra Norge. Det betyder, at lammene ikke vokser særlig hurtigt, men deres kød får en speciel god smag. Moderfårene får sjældent mere end 1 lam, men de har mulighed for at nå langt ud på arealerne for at søge føde. Alle Berits får er udvalgt efter evnen til at gå langt og leve af de buske og næringsfattige vækster heden tilbyder. Berit har ofte opvisning med sine arbejdende hyrdehunde. De har ofte flyttet får op til 10 km ad landeveje og skovstier. Statsskovdistriktet har desværre nedskåret hedeplejen i 2002 og Berit har derfor fundet andre græsgange til sine Hedefår. Hegnet Indhegningerne blev gjort færdige i august hektar blev afgrænset. Hegnet blev lavet af Podahegn: 4 trådet elhegn imod nord og fast fårenet imod land. Kvierne blev holdt borte fra diget og afskåret fra den åbne fjord af en enkelt eltråd. Fjorden og Stygbæk udgjorde fårehegn, da får ikke går ud i vandet. Kronologisk beskrivelse af græsning og resultater. 15. aug Afgræsningen er startet med at indsætte 60 hundyr fra midt i august 2003 til 1. januar Det drejer sig om moderfår og deres gimmer lam. Fårene bliver parret og de tramper tuer ned Januar 2004 Fårene flyttes hjem for at få tilstrækkelig næring i drægtigheden Resultatet er god nedtrampning af sivtuer og nedbidning af diger 14. marts Fjorlam kommer på det tidlige forårs græs. De i alt 14 lam er væddere, som ikke skal producere noget og derfor tåler at stå på stand by foder. De får dog lidt tilskuds foder med højt proteinindhold, så de bedre kan omsætte den grove fiber kost. Sivtuerne er det mest indbydende på arealet, hvilket får normalt går udenom, men nu bider de dem. Vædderlammenes færdsel og fødesøgen på området gør derfor et godt indhug i de ellers ikke særlig velsmagende lysesiv. 8

9 April 2004 Den 17. april bliver flokken forøget med 16 ungvæddere. Dyrene begynder at søge ud i rørskoven, idet der er mange nye skud. Tilskudsfodring af vædderne stopper, dyrene bevæger sig meget og søger efter føde. 8. maj Tagrørene skyder hurtigt op. Dyrene har dårlig mave. Hyrden er bekymret for om der kan være tale om parasitter Der er et meget højt indhold af protein i tagrør, men der mangler kalcium. 9

10 18. Maj 2004 Tvillinger kræver mere næring end får i naturpleje kan skaffe Vi laver en næringsstof-analyse af tagrør og de andre vækster på strandengen, resultatet vises i bilag 3. Da fårene læmmede i maj blev de sat ud og hjælpe med at holde de store tagrørsforekomster tilbage. I alt græsser 20 moderfår med lam arealet sammen med de 36 fjorlam. De unge tagrør er meget velsmagende, og det har også vist sig, at indholdet af næringsstoffer er rigelig føde til får med lam, blot de har fri adgang til mineraler især kalk, der i den grad mangler i tagrør. Får med ét lam klarer sig dog bedre end får, der skal give næring til to lam. Måske er det netop et tegn på mineralmangel, at dyrene æder barken fra træerne på diget. Pinsevesten, som er en tør vind, blæser i flere måneder over området, og der kommer først vand i juni. 10

11 4. juni 2004 Græsningsselskabets anden dyreholder Niels Bonde sætter sine 5 malkekvægskvier RDM ind på området. Der er tørt nok til at kvierne kan bevæge sig langt ud i rørskoven. Hele sommeren går moderfår med lam samt fjorlam på arealet. Efterhånden slagtes fjorlammene dog. September moderdyr med lam og ca.20 fjorvæddere går stadigvæk på området. Der er meget regn og højvande. Lammene tages hjem fjorlamene slagtes. Det der tydeligt, at enkeltfødte lam har klaret sig langt bedre end tvillinger. Der har med andre ord ikke været tilstrækkelig næring til mælkeproduktion sommeren igennem, når tagrørene er blevet træagtige. De 5 kvier mister også huld og vokser ikke på grund og regn og højvande, der mindsker græsningsarealet betydeligt. Oktober 2004 Moderfårene hentes hjem og arealet er uden dyr efterår og vinter. I januar er stormfloden ved at gennembryde digekanterne. Der går i år heldigvis ingen dyr, som skal reddes fra stormfloden. 11

12 15. marts voksne væddere og fjorlam lukkes på strandengen. De bevæger sig meget. Der er gode tørre holme for vandstanden er sænket betydeligt. Der konstateres god strøm i elhegnet, idet det endnu ikke er tilgroet. 8. juni 2005 Vi får lavet en botanisk gennemgang af arealet ved biolog Bo Boysen Larsen. Der er tørt og gode græsningstilbud til dyrene. Vi konstaterer at, et hvidt fjorlam har fået sygdommen lysfølsomhed, som giver brandsår på ryg og ved ører, hvor hårene er faldet af. Sygdommen er forårsaget af svampesporer som opformere sig i visse planter. Svampene hæmmer leverens omsætning af klorofyl. Klorofyl i huden tiltrækker solenergi og giver brandsår. Lammet lider af fotosensibilitet (lysfølsomhed) og bliver forbrændt af solen. 12

13 12.juli Der er stadigvæk 31 fjorlam og væddere på arealet. De kan SLET ikke nå at æde det hele. 10 kvier kommer senere ud i år, og det vil vise sig om de kan gøre et indhug i rørene. Alle lodsejere har gennemgået arealet og er tilfredse med den nye udsigt over fjorden. Vi forventer at de 2- årige kvier kan omsætte en masse blade fra tagrør og tynde ud i foder udbudet. Projektet er slut, men vi kender ikke resultatet af årets græsning på arealet, men vi har i år erfaret, at lav vandstand kan øge foderudbudet betydeligt og gøre plejeopgaven uoverkommelig for det planlagte dyreantal. Høj vandstand sidste efterår gav modsatte resultat, nemlig fødemangel. Derfor er vandstandsreguleringen en faktor der indirekte indgår i plejen. 13

14 Effekt på naturen Udtalelse fra biolog Biolog Bo Boysen Larsen har lavet en artsliste over de mange arter han har fundet i naturen. Listen findes i bilag 2. Han udtaler: Jeg har den 8. juni lavet en botanisk gennemgang af det område ved Skaven Strand, som afgræsses med får v/ Berit Kiilerich. Gennemgangen blev foretaget sammen med Berit Kiilerich og konsulent Annette Holmenlund. Den inderste del af området består af ældre strandvolde med en udmærket overdrevsflora, bl.a. almindelig dværgløvefod, læge-kokleare, forskelligfarvet forglemmigej og en del arter af græs. Nedenfor strandvoldene ligger et større område med strandeng og strandsump. Området er temmelig fersk på grund af nærheden af Skjern Å udløbet, men karakterarterne Harril og Strand Trehage blev fundet. Det mindre almindelige festgræs blev fundet i en større bestand. 14

15 I alt fandtes 67 arter af højere planter ved gennemgangen af de to områder, men det skal understreges, at der var tale om en hurtig gennemgang (blandt andet blev det ydre område af fennen ikke undersøgt), og at det samlede artsantal givetvis er noget højere. Desuden registreredes igen ved en meget hurtig indsats 7 fuglearter i området. Der er absolut tale om en værdifuld naturlokalitet. Fåregræsningen er en stor gevinst for området, som er under tilgroning i tagrør, rørgræs og anden høj vegetation. Hvor stor effekten af græsningen indtil nu har været, har jeg svært ved at vurdere; at dømme ud fra luftfotos er der dog tale om en vis effekt mht. at trænge den høje vegetation tilbage. Det samlede område er i øvrigt en del af EU-Habitatområdet Ringkøbing Fjord, og der vurderes at være tale om naturtyperne 6230 (artsrigt overdrev en prioriteret naturtype) og 1330 (strandeng). Afgræsningen vurderes at være et positivt indgreb mht. at sikre gunstig bevaringsstatus for området. Bo Boysen Larsen Biolog, Ringkjøbing amt En artsliste er vedlagt i bilag 2. Resultat for strandengen Strandengen er blevet indbydende og fremkommelig, men kræver stadig nedbidning i fremtiden. Dyrene har tilført næring og bakterier så dødt opskyl eventuelt omsættes hurtigere. Resultat for dyrene Store løbekvier (1.5-2 år) kan omsætte tagrør og vokse ordentligt i 2-3 sommermåneder. Der er ikke så gode produktionsforhold for lakterende får med lam, idet de ikke får optimal næring. Fjorlam vokser godt herude i maj til august Klove skal efterses, det ville være en fordel, hvis de kunne aflastes på tørre områder Tid til at have dyr udstationeret Det tager 45 minutter at køre ned og tilse dyrene, så selv om Berit kun skal herned til flytning, klipning, klovpleje og sundhedstjek, så er det meget tidskrævende at have dyr så langt fra sin ejendom. Niels Bonde og Lodsejerne hjælper derfor med tilsynet, men afstanden er tidskrævende og dyr for hyrden, der skal komme og klare problemerne. 15

16 Udgifter til Hegn Det har kostet kr. at sætte hegnet. Der er endda kun hegn på to sider, idet fjord og kanal udgør de 2 andre sider. Det var et mirakel ved projektets start, at en hegningsmaskine kunne køre ud i fjorden opsætte pæle og nethegn imod lodsejere som lå syd for projektet. En naturplan for området, hvor flere lodsejere var med kunne give et lettere afgrænseligt areal og ville være at foretrække til et andet projekt. Kørsels forbrug Der er 50 km ned til arealet og der er nok kørt km i de 2 år projektet har varet trods naboernes hjælp med tilsyn. Gode råd til andre Sørg for at dyr, der skal afgræsse strandeng ikke har for stort energibehov. Sørg for mineraler, især kalcium. Se i øvrigt vedlagte pjece. Fremtidsønsker for området Støtte som kan betale en fremtidig afgræsning. Det ville være ønskeligt med et incitament for lodsejeren til at betale dyreholder for afgræsning hvert eneste år Velvilje fra alle omkringliggende sommerhusejere Naturplan for området, der fortæller at afgræsning er en god plan Mulighed for nærliggende tørt plejeområde, hvor klovene kan aflastes. Fortsat et godt samarbejde imellem lodsejere om området 16

17 Formidlingsstrategi Målgruppen er primært lodsejere, landmænd, amter, kommuner samt andre, der kan have gavn af eksempler på, hvordan naturen kan genoprettes og vedligeholdes ved samgræsning med kvæg og får Sekundært er målgruppen brugere af naturen, dvs. sommerhusejere og turister. Alle målgrupper har fået udbytte af projektet, det er dog først til sidst lykkes at få en god kommunikation med Amtet. Presseomtale Projektet har vist, at bred omtale i fagblade virker bedre end annoncering af et arrangement. Vi har med andre ord lavet pressemeddelelser for at vores arrangementer skulle få omtale, og vi har sendt referater af arrangementer ud som pressemeddelelser til lokalpressen. (Se bilag 5) Berit Kiilerich er vant til at omgås pressen i lokalområdet samt landbrugspressen. Dette har resulteret i, at det har været let at skaffe projektet god omtale for få midler. Vi har haft fotografen fra Dansk Landbrug Jens Tønnesen ude sammen med Journalist Marianne Fogtmann den 18. maj Det blev til en artikel i Dansk Landbrug om naturpleje på Skaven strandeng, som vi havde hånd i hanke med fra start til slut. Internetinformation 28. maj 2004 lagde vi en informerende artikel om projektet ud på Dansk LandbrugsRådgivning- Landscentrets Hjemmeside. Heri blev demonstrationsaften 4. juni samtidig annonceret. Aftenen blev dog især besøgt af lodsejere og cirka 20 deltagere fra den ældste generation især landmænd mødte op. Se i øvrigt linket Demonstration af græsningsselskab med får og kvæg ved Skaven Strandeng. Fagblad Dette Link er tilmed bragt som artikel i Tidsskrift for Dansk Fåreavl nr. 7/8, juli Heri blev demonstrationen 2. juli annonceret, og der kom mindst 50 fåreavlere og andre interesserede til denne demonstrationsaften. Denne aften deltog Annette Holmenlund som konsulent og Berit Kiilerich, Naturvejleder Martin Nielsen og flere lodsejere i demonstrationen. Vi har vedlagt eksempler på pressemeddelelser, artikler og indbydelser i bilagene. Bilag oversigt Bilag 1. Kronologisk oversigt over formidling/pr-møder og markvandringer Bilag 2. Bilag 2: Artsliste Skaven Strandeng 8. juni og 12.juli 2005 Bilag 3. Græsanalyse den 18.maj Bilag 4. Invitation til møder 5. okt og 12. juni 2005 Bilag 5. Pressemeddelelser eksempler Bilag 6. Artikler i Skjern/Tarm- dagblad, andre ugeaviser og Dansk Landbrug, samt Tidsskrift for Dansk Fåreavl. 17

18 Bilag 1: Kronologisk oversigt over formidling/pr-møder og markvandringer 7. juli 2003 Lodsejermøde og deltagerorientering juli Hegnsmøde i marken med lodsejere 9.aug Hegnsfirmamøde, skel, digelaug løsninger 15.aug Journalist Skjern Tarm Dagblad laver 1 artikel 31.sept Konsulent Annette Holmenlund kommer til planlægning fotografering m.m. Efterårsferie Demonstration maj Trivelstjek og tjek af gødningsprøver pga. løs afføring 18. maj Besøg af Dansk Landbrug Journalist Marianne Fogtmann og Fotograf Jens Tønnesen. Test af tagrør og rørgræs til Steins Laboratorium Demonstrationsaften 4. juni annonceres gratis i Dansk Landbrug, som husstandsomdeles i hele landet Annoncering af rundvisning på Dansk LandbrugsRådgivnings hjemmeside 4. juni Fremvisning i Vostrup 20 personer, især den ældre generation af landmænd møder op 2. juli Fremvisning i Vostrup, mange fåreavlere møder op, idet der netop er udkommet en artikel op projektet i Tidsskrift for Dansk fåreavl 2 dage inden mødet. 50 personer møder op juli Fremvisning for norsk erfagruppe 20 personer efter aftale 5. oktober Fremlægning af resultater møde på Lystbækgård. Der er udsendt speciel indbydelse til amt, politikere lodsejere og biolog Bo Boysen Larsen deltager blandt andet Antal: ca. 25 personer deltog. Skiltet blev udarbejdet på landscentret og omdelt til interesserede juni Gåtur med Biolog fra Amtet Bo Boysen Larsen. Vi bestemmer planter 5. juli Fremvisning og aftengåtur på engen, annonceret i Skjern Tarm folkeblad og Ud på tur. 40 deltagere 12.juli Fremvisning, gåtur efterfulgt af evalueringsmøde på Skavenhus. Møde hvor konsulenten fremlægger foredrag Indlæg fra naturvejleder Martin Nielsen Afsluttende Botanisk undersøgelse af Bo Boysen Larsen Pjece præsenteret Foredrag i PowerPoint præsenteres af Konsulent Annette Holmenlund 15 deltagere inklusiv en journalist Rapporten udarbejdes i ud fra lodsejeres, Biologs og dyreejeres kommentarer. Nær fremtid En omtale af projektets resultater vil komme på Landscentrets Hjemmeside Der brændes Cd-rommer med projekt rapport, foredrag, pjece og billeder. Der gives pjecer til interesserede i afgræsningsprojekter 6. september Aftenfremvisning kl udenfor projektet. 18

19 Bilag 2: Artsliste Skaven Strandeng 8. juni og 12.juli 2005 Fund på Strand- overdrev (tør gammel strandbred på lokalmål Fjordsover) Rødknæ Alm. Rajgræs Tidlig Dværgbunke Knæbøjet Rævehale Fløjlsgræs Alm. Hvene Alm. Hønsetarm (afblomstret) Læge Kokleare Engelskgræs Flipkrave Mark Hindeknæ Skivekamille Ærenpris ssp. Alm. Røllike Alm. Stedmoder Ager Stedmoder Blød Storkenæb Forskelligfarvet Forglemmigej Hyrdetaske Alm. Dværg Løvefod Vår Brandbæger Horsetidsel Fåresvingel Alm. Kongepen Tigger Ranunkel Ager Tidsel Lyng Snerre I alt 27 Arter fundet 8. juni 19

20 Fund i våde lavninger, der i vinter har været oversvømmede af let saltet vand fra Ringkøbing Fjord. Festgræs Tagrør Engsvingel Mosebunke Fløjlsgræs Rødsvingel Manna Sødgræs Grå Star Alm. Kæruld Gul Iris Kær Svovlrod Engkarse Kær Tidsel Vand navle Kær Snerre Alm. Syre Lav Ranunkel Sump Forglemmigej Kragefod Nikkende Star Næb star Fersken eller lign Pileurt Trevlekrone Bidende Ranunkel Kryb Hvene Strand Trehage Blågrøn kogleaks Knæbøjet Rævehale Tigger Ranunkel Harril( = Strandengens Siv) Alm. Hvidkløver Enskellet Sumpstrå Gåsepotentil I alt 37 arter fundet 8. juni Overgang til dige Stor nælde Hamp Hanekro Kulsukker I alt 3, men der var mange flere- tiden var udløbet 20

21 Fundet på dige og i rørskoven den 12. juli Smalbladet dunhammer Tudsesiv Skjolddrager Kær Galtetand Eng Forglemmigej Sump- Kællingetand Bredbladet Mærke Vand Brandbæger Observerede fugle under botaniseringen 8. juni Strandskade Tornirisk Rørhøg Fiskehejre Stær Rørspurv Rørsanger Bilag 3: Græsanalyse den 18.maj Brev til Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg, Landscentret Berit Kiilerich og Annette Holmenlund plukkede græs og tagrør i samme højde som fårenes bid. Det drejede sig om rene tagrør toppe og om tagrør- og rørgræsblanding, sådan som fårene tog dem, hvor der havde været slået. Analysen var overraskende og de sendte følgende brev til Rudolf Thøgersen, landscentret. Kære Rudolf Thøgersen Jeg har fået lavet in vitro analyse af mine tagrør fra Skaven Strand ved Ringkøbing fjord. Resultaterne er nok overraskende - ikke for dyrene, men for os, der bare tror at siv er noget træsk træstofholdigt stads uegnet til drøvtyggerføde. Det er nemlig særdeles velegnet, og det er måske derfor vores får trives så vel og endog har haft lidt for løs afføring. Vi klippede øverste blad med bladskede og dertil hørende stilk (et velsmagende sukkerholdigt stykke strå) og sendte det til Steins Laboratorium til in vitro undersøgelse og mineraltest. 21

22 Analyseresultatet er følgende Tørstof 24,8 % 80 grader i 16 timer Råaske 8,9 % 71/250/EØF-enkeltbest Råprotein 25,3 % Dumas FK org. Stof 70,9 % Beregnet efter T&T De beregnede foderværdier til kvæg er lavet efter foderkode 465 Kg tørstof pr FE 1,18 Kg foder pr FE 4,75 g ford. protein pr FE 242 g AAT pr FE 102 g PBV pr FE 99 Fyldefaktor køer/fe 0,56 Fyldefaktor ungdyr/fe 1,28 Tyggetid min pr. FE 74 Indholdet af Calcium er 0,11 % Fosfor 0,38 % Magnesium 0,13 % Kalium 2,9 % Natrium under 0,03 % Svovl 0,39 % Mangan 130 mg/kg Zink 40 mg/kg kobber 9 mg/kg Kan du vurdere om analysen er troværdig? Er kode 465 den rette regnefaktor for tagrør, der dog er græs. Kan du se om der er ubalance i fårenes mineralforsyning, hvis de lever af tagrør? Jeg skal nok selv tjekke det jeg ved, men måske kan du se noget lige med det samme. Synes du ikke at proteinværdien og foderværdien af tagrør i sidste halvdel af maj er imponerende? Foderet har været udmærket til de lakterende får, som har græsset projektet, men vi har ikke haft mere end 20 derude, for vi var usikre på om de ville få tilstrækkelig næring. 22

23 Svaret fra Rudolf Thøgersen var: Tagrør giver underskud af kalcium. Foderværdien skal eventuelt beregnes efter en anden formel. Dette gjorde Annette Holmenlund og resultatet blev et større AAT- indhold og mindre PBVindhold, ford vi regner med, at proteinets omsætningshastighed er langsommere end ved første beregning. Det nye resultat for beregning var at tagrør- toppe indeholder: 1,15 kilo tørstof pr Foderenhed 250 gram fordøjelig råprotein pr FE 140 gram AAT pr FE (Aminosyrer, der optages i tarmen) 50 gram PBV (Aminosyrer, der opløses i vommen og overføres til blodbanen som overskudsammoniak og udskilles via urinen, hvis der ikke optages stivelsesrigt materiale). Resultatet viser stadig, at unge tagrør er et særdeles energi- og proteinrigt foder, der ved tilstrækkelig natrium og kalciumforsyning kan udgøre et godt foder til mælkeproducerende får og kvæg. 23

24 Invitation til møde om naturgræsning på Lystbækgård tirsdag den 5. okt. kl (bilag 4) Vi har gode resultater med at græsse strandengene nord for Skaven Strand med Berit Kiilerichs naturfår og Niels Bondes kvier. Vi har to gange i sommer haft markvandringer og fremvist resultatet af græsningen for et bredt udsnit af interesserede naturelskere, landmænd, og fåreholdere. Vi har analyseret sivenes indhold og fulgt udviklingen af floraen i en natur som har nydt godt af plejen. Græsningsselskabet holder nu status efter et år. Denne gang ønsker vi at fremlægge vores resultater indendørs med de mange fotos, vi har taget igennem året. Vi vil også gerne have de lokale landmænd og miljøpolitikere med i en dialog om hvordan vi kan prioritere de unikke naturområder, der ligger i de tilgroede strandenge i fremtiden, hvor græssende dyr vil blive en mangelvare. Græsningsselskabet byder på et mindre traktement i Lystbækgårds Cafe og udstillingslokaler. Program: Projektet og dets baggrund af Annette Holmenlund Erfaringer med den praktiske pasning af Berit Kiilerich Erfaring med græsningsselskabet af Niels Bonde Resultater for floraen af Annette Holmenlund Perspektiv for afgræsning af naturområder af Amtsrådets politikere. Traktement og diskussion Græsningsselskabet håber, at der er interesse for at diskutere naturarealernes fremtid og ser frem til dit fremmøde. Tilmelding sker på telefon til Berit Kiilerich på Lystbækgaard Svar udbedes senest 1. oktober Venlig hilsen Berit Kiilerich Lystbækgaard, Lystbækvej Ulfborg Tlf./fax

25 Til dagbladet (bilag 5) Kære Holstebro, Vemb og Ulfborg og Ringkøbing og Skjern Dagblad Dette skulle gerne annonceres i en annonce til ca. 500 kr. annoncen og pressemeddelelsen skal i bladet ONSDAG den 2. juni 2004 Venlig hilsen Berit Kiilerich Lystbækgård Lystbækvej Ulfborg Tlf. nr e- mail: Annoncen følges med denne pressemeddelelse Får plejer Skaven Strandeng. Strandengene ved Ringkøbing Fjord er igennem årene groet til med høje tagrør og lysesiv, som tager udsigten og danner store tuer af dødt plantemateriale. Dette forsøger Fårehyrde Berit Kiilerich at rette op på. Hun har sammen med 5 lodsejere dannet et græsningsselskab hvor hendes får og Niels Bondes kvier skal afgræsse en indhegning på 24 ha langs med fjorden. Fårenes græsning og færden holder sivene nede og tramper tuerne væk, så der bliver plads til mere spændende flora og fauna i den flotte indhegning. Berit har søgt projektmidler til at få professionelt indhegnet og mulighed for at demonstrere landskabsplejen for offentligheden. Fredag den 4. juni kl vil Berit Kiilerich vise, hvordan hendes får klarer landskabsplejen ved strandengene, der ligger nord for Skaven Strand. Naturvejleder, Martin Nielsen, og Fårekonsulent Annette Holmenlund kommer og fortæller om naturens udvikling og fårenes muligheder i naturplejen. Berit tager sine hyrdehunde med og laver en lille opvisning. Klokken vil alle der ønsker det kunne gå inden døre på Skavenhus og få svar på spørgsmål om projektet. Der bliver mulighed for at følge med i naturens udvikling og samle flere erfaringer for projektet som fortsætter til august Der kommer flere arrangementer undervejs. Alle er velkomne til at møde op i indhegningen som ligger på Vesterbyvej ved Vostrup syd for Skjern Å deltaet. Annonce: Kom til demonstration af naturpleje med får med Fårehyrde Berit Kiilerich, Naturvejleder Martin Nielsen og Fårekonsulent Annette Holmenlund. Vi mødes på på Skaven Strandeng, Vesterbyvej ved Vostrup Fredag den 4. juni kl kl tager vi ind og køber kaffe og kringle på Skavenhus. Arrangementet er gratis. Kaffe og kage på Skavenhus koster 34 kr. 25

26 Stor interesse for naturpleje med får og kvier (Bilag 5) 40 naturelskere brugte fredag aften på at besøge Skaven Strandeng, som bliver plejet af Berit Kiilerichs får og Niels Bondes kvier. Tidligere Landboforeningsformand Martin Nielsen fortalte om strandengenes historie og om fårenes betydning før i tiden. Under krigen havde man stor interesse i fårenes uldproduktion, og derfor forsøgte man at holde får på øen Høje Sande udfor Skaven Strandeng. Fårene blev læsset på vogne som skulle køre dem ud til øen, men på vejen sank de i den klæge fjordbund, og alle mand måtte ud i vand til livet for at skubbe hjulene fri. Den gang kunne man ikke lave ordentlig hegn, og derfor var fårene lettere at holde på øen end på strandengen. Gode indhegninger i dag Berit Kiilerich har i august 2003 fået sat et meget effektivt hegn op, så fårene bliver på strandengene. Digelauget har desuden vedtaget at fårene er velkomne til at pleje diget og dette har sparet mange timers rydning. De der mødte op til demonstrationen kunne derfor fredag aften nyde en dejlig spadseretur i aftensolen med udsigt til fjorden. Fårene gør indhug i siv og tagrør. Niels Bonde er den sidste af de 5 lodsejere, der stadig holder kvæg. Han fortalte undervejs, at han i de sidste 5 år har forsøgt at pleje græsningsselskabets hektar, der ikke kan anvendes til rørproduktion. Hans kvier græsser dog kun om sommeren, hvor der er tørt nok. Kviernes klove synker for dybt i rørsumpen om efteråret, når vandstanden får lov at stige i fjorden. Niels Bonde kan se en stor forandring efter fårene er kommet ind. Det første efterår har fårene nedgnavet arealerne på Skaven Strandeng, til der ikke længere var føde at finde og Berit Kiilerich måtte tage dem hjem. Allerede i det tidlige forår kom de unge væddere atter herud. De kom foran både græs og sivvækst og har derfor gjort et meget tydeligt indhug i de tilgroede arealer. Hyrdehunde uundværlige i naturpleje Nu græsser både får og kvier på engene og Berit demonstrerede fredag aften, hvordan hun kan bruge sine hyrdehunde til at samle fårene og tilse, at alle dyr trives vel. Demonstrationen sluttede af med diskussion med de interesserede tilhørere i den dejlige udsigt til solnedgangen på Skavenhus. Fårekonsulent Annette Holmenlund fortalte, hvordan demonstrationsprojektet var blevet søgt, og hvordan man bør være opmærksom på at undgå giftige planter og andre sygdomme ved naturpleje med dyr. 26

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Græsningsselskab med får

Græsningsselskab med får Græsningsselskab med får Demonstration af mobil naturpleje med får i bornholmske skovområder Projektrapport til demonstrationsprojekt støttet af Direktoratet for FødevareErhverv Projektleder Jan Seerup

Læs mere

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor

Læs mere

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Skov 11 - Lodbjerg Plantage Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? 13/02/17 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og

Læs mere

Projektet er opstået på opfordring af Hjørring Kommune, der har ansvaret for plejen af store dele af området.

Projektet er opstået på opfordring af Hjørring Kommune, der har ansvaret for plejen af store dele af området. Projektbeskrivelse: Afgræsning ved Skallerup klit. - Ansøgning om tilskud til etablering af græsningsselskab. 1. Resumé Ansøgning om støtte til etablering af græsningsselskab på ca. 138 ha med fokus på

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for Lolland

Læs mere

Rydning og hegning af Avernakke, Fejø

Rydning og hegning af Avernakke, Fejø Rydning og hegning af Avernakke, Fejø Afsluttende rapport for projekt 32313-G-13-200M-0089 Gennemført i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Avernakke Lodsejerforening og Fejø Frilandskvæg Projektperioden

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

Skov 51 Tved Plantage

Skov 51 Tved Plantage Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren 2013. Området er

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Oplæg på Økologi på tværs i kommunen,9 november 2016. Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Bo Levesen, Vejle Kommune Historien om engene Ingen bonde har nogensinde afgræsset enge og

Læs mere

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet 2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Tilskud til Naturpleje

Tilskud til Naturpleje Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:

Læs mere

Vejen fra Svineavler til fårehyrde

Vejen fra Svineavler til fårehyrde Vejen fra Svineavler til fårehyrde Fårehyrde Jan Tang Seerup Hammershuslam og Den Bornholmske Gårdbutik Bjergebakkevejen 1 3700 Rønne i samarbejde med Agronom Annette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Notat om afgræsning af kommunale arealer

Notat om afgræsning af kommunale arealer Notat om afgræsning af kommunale arealer Center for Ejendomme og Teknisk Service Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Status Svendborg Kommune har i dag afgræsning med dyr som en del af naturplejen på

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Får redder strandenge og klitheder

Får redder strandenge og klitheder Får redder strandenge og klitheder Danske og internationale naturplejeeksperter samlet til Rose-seminar på Gjellerodde. Af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult Hybenroser breder

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330 Navn på tema: Afgræsning af kommunale arealer Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering I alt 730 330 330 330 Alternativ 2 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift

Læs mere

Skov 43 Vilsbøl Plantage

Skov 43 Vilsbøl Plantage Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,

Læs mere

Naturplejenetværkets træf 2016 på naturlokaliteter i Jammerbugt Kommune den 28. 29. maj

Naturplejenetværkets træf 2016 på naturlokaliteter i Jammerbugt Kommune den 28. 29. maj Naturplejenetværkets træf 2016 på naturlokaliteter i Jammerbugt Kommune den 28. 29. maj Du indbydes hermed til DN Naturplejenetværkstræf 2016 i Jammerbugt Kommune i weekenden den. 28. 29. maj fra lørdag

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

StedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV

StedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV Stednavn: Tjæreborg Dato: 20140922 Inventør: Peter Witt StedID: 136e energinet.dk NJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV eskrivelse: Fersk eng langs den øvre kant af strandengen.

Læs mere

Arealet er blevet vejledende registreret som følge af naturstyrelsens opdatering af den vejledende registrering i 2013 i Frederikshavn Kommune.

Arealet er blevet vejledende registreret som følge af naturstyrelsens opdatering af den vejledende registrering i 2013 i Frederikshavn Kommune. Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Søren Østergaard Ørtoftvej 29 9300 Sæby Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Dato: 23. januar 2017 Vedr.

Læs mere

Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013

Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013 Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013 hundrede ÅRs ostetradition Knuthenlund Gods, Knuthenlundvej 7B, 4952 Stokkemarke, Tlf 54 71 13 80 www.knuthenlund.dk / info@knuthenlund.dk Besøg vores gårdmejeri,

Læs mere

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Det store mål: En mere varieret og mangfoldig natur! Udfordringer: Vig3gste overordnede

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal

Læs mere

Samsøtur 24. maj 26. maj 2013 NaturSydVest

Samsøtur 24. maj 26. maj 2013 NaturSydVest Samsøtur 24. maj 26. maj 2013 NaturSydVest Indledning Denne rapport indeholder en kort sammenfatning af turen med NaturSydVest til Samsø den 24. 26. maj 2013. Vi var i alt 11 deltagere på turen, som var

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Albuen ved Nakskov Fjord

Albuen ved Nakskov Fjord Albuen ved Nakskov Fjord Natura 2000-projekt om rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning Rapport udarbejdet af Lolland Kommune, juli 2015 Projektet er udført med tilskud fra Den Europæiske

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening

Læs mere

Bilag: Naturbesigtigelse

Bilag: Naturbesigtigelse POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 04-08-2015 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-7-15 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Skov 14 Hvidbjerg Plantage

Skov 14 Hvidbjerg Plantage Skov 14 Hvidbjerg Plantage De store, åbne klitheder i Hvidbjerg Plantages nordlige og vestlige del er omfattet af særlige plejeplaner for hhv. Stenbjerg-Hvidbjerg Hede og Lyngby-Lodbjerg Hede. Her omtales

Læs mere

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord.

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. Notat Thy J.nr. NST-4160-00230 Ref. HSK Den 22. oktober 2011 Studietur til Slesvig-Holstein 18-10-2011 - Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. - Udbygning

Læs mere

Referat fra offentligt møde om Gamborg Nor projektet, torsdag den 17. januar 2013

Referat fra offentligt møde om Gamborg Nor projektet, torsdag den 17. januar 2013 Fyn J.nr. NST-4160-00162 Ref. ANCTH Den 21. januar 2013 Referat fra offentligt møde om Gamborg Nor projektet, torsdag den 17. januar 2013 1) Velkomst og indledning Inden det offentlige møde gik i gang,

Læs mere

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Hanne Bang Bligaard S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 2\Hanne Bang !

Læs mere

Oversigt over projektet

Oversigt over projektet Hvem er ansøger Oversigt over projektet Navn på organisation: Favrskov Kommune, Natur og Miljø Adresse: Torvegade 7, 8450 Hammel Tlf: 8964 1010 Evt. web-adresse: www.favrskov.dk : Rikke Milbak Mortensen

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området har været i græsning siden 2012. De ca. 5.2 ha er indhegnet i

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Muligheder i naturpleje

Muligheder i naturpleje Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af et vandhul på 300m² på matrikel nr. 2h, Fuglsang By, Ålsø

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af et vandhul på 300m² på matrikel nr. 2h, Fuglsang By, Ålsø l Team Møgelvang Holding Aps Lyngdalvej 56 8500 Grenaa Plan, kultur og natur Dato: 24. oktober 2015 Reference: Marie Karlsson Direkte telefon: 8959 4005 E-mail: marik@norddjurs.dk Journalnr.: 15/8097 Tilladelse

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for arealer ved Spøttrup Sø

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for arealer ved Spøttrup Sø Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for arealer ved Spøttrup Sø Arealbeskrivelse og udpegninger Foldene ved Spøttrup sø udgøres af en Østfold og en Vestfold. På vedlagte kort er bibeholdt

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen

Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Lørdag den 25. aug. 2012, var vi ca. 20 mennesker der startede en vandretur fra Maglemosevej i Stenlille. (Nederst til højre på kortet). Vejret var skiftevis overskyet,

Læs mere