Pleje af strandeng med kvier og får

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pleje af strandeng med kvier og får"

Transkript

1 Pleje af strandeng med kvier og får Fra juli 2003 til 15. juli 2005 Mobil naturpleje med får og kvier til genopretning af strandeng Projektrapport til Direktoratet for FødevareErhverv Demonstrationsprojekt om græsningsselskaber Projektleder: Fårehyrde Berit Kiilerich Konsulent: Agronom Annette Holmenlund Fotos: Maria Nielsen, Marianne Fogtmann og Annette Holmenlund Redigeret af Annette Holmenlund

2 Kontakter vedrørende projektet Fårehyrde Berit Kiilerich Lystbækgård Lystbækvej Ulfborg tlf mob Agronom Annette Holmenlund Engskovgaard Skødstrup tlf Mob (reserveret domaine 1.aug 2005) Biolog Bo Boysen Larsen Ringkjøbing Amt Østergade 41 Postboks Ringkøbing Gårdejer Martin Nielsen Vesterbyvej 24, Vostrup 6880 Tarm tlf mob Gårdejer Niels Bonde Felsingvej 2, Borris 6900 Skjern Tlf Mob Materialet må kun anvendes efter aftale med Annette Holmenlund eller Berit Kiilerich 2

3 Indholdsfortegnelse: Tak for den store interesse for projektet... 4 Pleje af strandeng med kvier og får... 5 Projektets baggrund... 6 Tidligere lodsejer og naturvejleder Martin Nielsen skriver:... 6 Brug af arealet inden projekterne... 7 Græsningsselskabets arbejde... 8 Fårene... 8 Hegnet... 8 Kronologisk beskrivelse af græsning og resultater aug Januar marts April maj Maj juni September Oktober marts juni juli Effekt på naturen Udtalelse fra biolog Resultat for strandengen Resultat for dyrene Tid til at have dyr udstationeret Udgifter til Hegn Kørsels forbrug Gode råd til andre Fremtidsønsker for området Formidlingsstrategi Presseomtale Internetinformation Fagblad Bilag oversigt Bilag 1: Kronologisk oversigt over formidling/pr-møder og markvandringer Bilag 2: Artsliste Skaven Strandeng 8. juni og 12.juli Fund på Strand- overdrev (tør gammel strandbred på lokalmål Fjordsover) Fund i våde lavninger, der i vinter har været oversvømmede af let saltet vand fra Ringkøbing Fjord Overgang til dige Fundet på dige og i rørskoven den 12. juli Observerede fugle under botaniseringen 8. juni Bilag 3: Græsanalyse den 18.maj Brev til Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg, Landscentret Analyseresultatet er følgende Det nye resultat for beregning var at tagrør- toppe indeholder: Invitation til møde om naturgræsning på Lystbækgård tirsdag den 5. okt. kl (bilag 4) Til dagbladet (bilag 5) Stor interesse for naturpleje med får og kvier (Bilag 5)

4 Tak for den store interesse for projektet. Specielt til Pressen, både lokalavisernes journalister og Landbrugsavisens Marianne Fogtmann. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Fåreavl Naturvejleder fhv. Landboforeningsformand Martin Nielsen, Vesterbyvej 24 Vostrup, der dagligt har overvåget naturens gang, samt hans datter Maria Nielsen, som har fotograferet udviklingen. Niels Bonde og Else Mouritsen kvægavler og lodsejer Lodsejere: Niels Christian Nielsen Ernst Bøjlesen Svend Åge Noe Egon Søgård Biolog Bo Boysen Larsen Ringkøbing Amt Venlig hilsen Projektleder Berit Kiilerich og Konsulent Annette Holmenlund 4

5 Pleje af strandeng med kvier og får Demonstrationsprojekt af græsningsselskab, der plejer strandeng ved Skaven Strandeng syd for Skjernåens udmunding i Ringkøbing Fjord. 5

6 Projektets baggrund 24 Hektar strandeng nord for Skavenhus har ligget næsten øde hen i de seneste 10 år. Strandengen har igennem årene dels været brugt som englodder til de små gårde, hvor hver lodsejer ejede få hektar, som var en god forsikring i tørre somre. En lod på 2 hektar kunne give føde til op til 7 kvier i en sommer. Nu er de mange små kvægbesætninger nedlagt og de gamle pigtrådshegn, der indhegnede lodderne er pillet ned. Vandstanden i Ringkøbing fjord er blevet højere og strandengene der før var rige på fine græstuer dækket af engelskgræs er forvandlet til store sumpede og ufremkommelige rørskove. Før: Tagrør tager udsigten fra diget. Målet er blomster. De inderste lavninger er fyldt med sivtuer. Tidligere lodsejer og naturvejleder Martin Nielsen skriver: Mit kendskab til området stammer fra ophold på egnen fra 1927 til 1952 og bopæl 1 km fra demonstrationsarealet fra I tiden indtil afslutningen på 2. Verdenskrig blev dele af arealet afgræsset med både får og kvier. I sommerperioden blev fårene også fragtet over til Høje Sande (en lille sandø ude i fjorden udfor arealet) for græsning i visse perioder. Efter krigen blev dele af engarealet afvandet, og fårene blev solgt. Derefter blev både den lave og den højere strandeng plejet ved høbjergning og afgræsning med kvier. Efter etablering af slusen ved Hvide Sande var området ikke udsat for oversvømmelser i samme omgang, som de foregående århundreder. Den højtliggende del af området ( æ fjordsover ) består af sandbanker, der er skyllet sammen ved stormfloder, som fandt sted for flere hundrede år siden, imens Ringkøbing Fjord stadig var en åben havbugt med ebbe og flod. Altså førend Holmsland Klit blev dannet. En del af rørskovene og de opståede holme skyldes sandvandring og opslæmmet materiale, der er tilført ved Stygbæks udløb i fjorden. En del af arealet blev for ca.100 år siden kunstig overrislet med vand fra Stygbæk, som en vindmølle pumpede ud over arealet. Hele området ydede dengang et væsentligt bidrag til de omkringliggende landbrugs husdyrproduktion. Hvis området 6

7 fremover skal bevare sin naturlige værdi for flora og fauna, så er det nødvendig med fortsat afgræsning. Brug af arealet inden projekterne Niels Bonde, økologisk landmand har hidtil kunnet sætte cirka 5 malkekvægskvier på arealet hver sommer, men det har ikke haft tilstrækkelig effekt på rørskoven. Der har været høstet rør i området, men nogle af tagrørene har ikke den rette kvalitet og duer ikke til tækning. De ukurante græsarter giver et stort sorteringsarbejde af rørene, hvilket nedsætter rentabiliteten i rørproduktionen, når det skal gøres med dansk håndkraft. Området er til den ene side indkranset af et dige, der holder vandet tilbage fra de dyrkede områder bagved engen. Diget skal holdes af et digelaug, der består af lodsejere, der afvander deres jord i kanalen. Digelauget har pligt til at holde diget ryddet, men det har ikke været udført. Nu vokser der Røn, hyld, pil og hybenroser på diget. Det er ikke tilladt at lade kvæg trampe på digerne, og et enigt digelaug har søgt amtet om lov til at lade fårene græsse på digerne. Ansøgningen er efterkommet. 7

8 Græsningsselskabets arbejde Græsningsselskabet består af 5 lodsejere, der har lagt jord til, og fårehyrde Berit Kiilerich, der har stået for indhegning og græsning med sine Spælsau og Hedefår. Niels bonde sætter som hidtil 5 RDM malkekvægskvier ind i græsningssæsonen. Fårene Berit Kiilerich har været fårehyrde i mere end 17 år for Ulborg Statsskovdistrikt. Hun har opbygget et stort erfaringsgrundlag i at bruge får som plejere af hede. Hun har avlet på får der er nøjsomme og gode til at bekæmpe uønsket vækst på heden blandt andet Jyske Hedefår og Spælsau fra Norge. Det betyder, at lammene ikke vokser særlig hurtigt, men deres kød får en speciel god smag. Moderfårene får sjældent mere end 1 lam, men de har mulighed for at nå langt ud på arealerne for at søge føde. Alle Berits får er udvalgt efter evnen til at gå langt og leve af de buske og næringsfattige vækster heden tilbyder. Berit har ofte opvisning med sine arbejdende hyrdehunde. De har ofte flyttet får op til 10 km ad landeveje og skovstier. Statsskovdistriktet har desværre nedskåret hedeplejen i 2002 og Berit har derfor fundet andre græsgange til sine Hedefår. Hegnet Indhegningerne blev gjort færdige i august hektar blev afgrænset. Hegnet blev lavet af Podahegn: 4 trådet elhegn imod nord og fast fårenet imod land. Kvierne blev holdt borte fra diget og afskåret fra den åbne fjord af en enkelt eltråd. Fjorden og Stygbæk udgjorde fårehegn, da får ikke går ud i vandet. Kronologisk beskrivelse af græsning og resultater. 15. aug Afgræsningen er startet med at indsætte 60 hundyr fra midt i august 2003 til 1. januar Det drejer sig om moderfår og deres gimmer lam. Fårene bliver parret og de tramper tuer ned Januar 2004 Fårene flyttes hjem for at få tilstrækkelig næring i drægtigheden Resultatet er god nedtrampning af sivtuer og nedbidning af diger 14. marts Fjorlam kommer på det tidlige forårs græs. De i alt 14 lam er væddere, som ikke skal producere noget og derfor tåler at stå på stand by foder. De får dog lidt tilskuds foder med højt proteinindhold, så de bedre kan omsætte den grove fiber kost. Sivtuerne er det mest indbydende på arealet, hvilket får normalt går udenom, men nu bider de dem. Vædderlammenes færdsel og fødesøgen på området gør derfor et godt indhug i de ellers ikke særlig velsmagende lysesiv. 8

9 April 2004 Den 17. april bliver flokken forøget med 16 ungvæddere. Dyrene begynder at søge ud i rørskoven, idet der er mange nye skud. Tilskudsfodring af vædderne stopper, dyrene bevæger sig meget og søger efter føde. 8. maj Tagrørene skyder hurtigt op. Dyrene har dårlig mave. Hyrden er bekymret for om der kan være tale om parasitter Der er et meget højt indhold af protein i tagrør, men der mangler kalcium. 9

10 18. Maj 2004 Tvillinger kræver mere næring end får i naturpleje kan skaffe Vi laver en næringsstof-analyse af tagrør og de andre vækster på strandengen, resultatet vises i bilag 3. Da fårene læmmede i maj blev de sat ud og hjælpe med at holde de store tagrørsforekomster tilbage. I alt græsser 20 moderfår med lam arealet sammen med de 36 fjorlam. De unge tagrør er meget velsmagende, og det har også vist sig, at indholdet af næringsstoffer er rigelig føde til får med lam, blot de har fri adgang til mineraler især kalk, der i den grad mangler i tagrør. Får med ét lam klarer sig dog bedre end får, der skal give næring til to lam. Måske er det netop et tegn på mineralmangel, at dyrene æder barken fra træerne på diget. Pinsevesten, som er en tør vind, blæser i flere måneder over området, og der kommer først vand i juni. 10

11 4. juni 2004 Græsningsselskabets anden dyreholder Niels Bonde sætter sine 5 malkekvægskvier RDM ind på området. Der er tørt nok til at kvierne kan bevæge sig langt ud i rørskoven. Hele sommeren går moderfår med lam samt fjorlam på arealet. Efterhånden slagtes fjorlammene dog. September moderdyr med lam og ca.20 fjorvæddere går stadigvæk på området. Der er meget regn og højvande. Lammene tages hjem fjorlamene slagtes. Det der tydeligt, at enkeltfødte lam har klaret sig langt bedre end tvillinger. Der har med andre ord ikke været tilstrækkelig næring til mælkeproduktion sommeren igennem, når tagrørene er blevet træagtige. De 5 kvier mister også huld og vokser ikke på grund og regn og højvande, der mindsker græsningsarealet betydeligt. Oktober 2004 Moderfårene hentes hjem og arealet er uden dyr efterår og vinter. I januar er stormfloden ved at gennembryde digekanterne. Der går i år heldigvis ingen dyr, som skal reddes fra stormfloden. 11

12 15. marts voksne væddere og fjorlam lukkes på strandengen. De bevæger sig meget. Der er gode tørre holme for vandstanden er sænket betydeligt. Der konstateres god strøm i elhegnet, idet det endnu ikke er tilgroet. 8. juni 2005 Vi får lavet en botanisk gennemgang af arealet ved biolog Bo Boysen Larsen. Der er tørt og gode græsningstilbud til dyrene. Vi konstaterer at, et hvidt fjorlam har fået sygdommen lysfølsomhed, som giver brandsår på ryg og ved ører, hvor hårene er faldet af. Sygdommen er forårsaget af svampesporer som opformere sig i visse planter. Svampene hæmmer leverens omsætning af klorofyl. Klorofyl i huden tiltrækker solenergi og giver brandsår. Lammet lider af fotosensibilitet (lysfølsomhed) og bliver forbrændt af solen. 12

13 12.juli Der er stadigvæk 31 fjorlam og væddere på arealet. De kan SLET ikke nå at æde det hele. 10 kvier kommer senere ud i år, og det vil vise sig om de kan gøre et indhug i rørene. Alle lodsejere har gennemgået arealet og er tilfredse med den nye udsigt over fjorden. Vi forventer at de 2- årige kvier kan omsætte en masse blade fra tagrør og tynde ud i foder udbudet. Projektet er slut, men vi kender ikke resultatet af årets græsning på arealet, men vi har i år erfaret, at lav vandstand kan øge foderudbudet betydeligt og gøre plejeopgaven uoverkommelig for det planlagte dyreantal. Høj vandstand sidste efterår gav modsatte resultat, nemlig fødemangel. Derfor er vandstandsreguleringen en faktor der indirekte indgår i plejen. 13

14 Effekt på naturen Udtalelse fra biolog Biolog Bo Boysen Larsen har lavet en artsliste over de mange arter han har fundet i naturen. Listen findes i bilag 2. Han udtaler: Jeg har den 8. juni lavet en botanisk gennemgang af det område ved Skaven Strand, som afgræsses med får v/ Berit Kiilerich. Gennemgangen blev foretaget sammen med Berit Kiilerich og konsulent Annette Holmenlund. Den inderste del af området består af ældre strandvolde med en udmærket overdrevsflora, bl.a. almindelig dværgløvefod, læge-kokleare, forskelligfarvet forglemmigej og en del arter af græs. Nedenfor strandvoldene ligger et større område med strandeng og strandsump. Området er temmelig fersk på grund af nærheden af Skjern Å udløbet, men karakterarterne Harril og Strand Trehage blev fundet. Det mindre almindelige festgræs blev fundet i en større bestand. 14

15 I alt fandtes 67 arter af højere planter ved gennemgangen af de to områder, men det skal understreges, at der var tale om en hurtig gennemgang (blandt andet blev det ydre område af fennen ikke undersøgt), og at det samlede artsantal givetvis er noget højere. Desuden registreredes igen ved en meget hurtig indsats 7 fuglearter i området. Der er absolut tale om en værdifuld naturlokalitet. Fåregræsningen er en stor gevinst for området, som er under tilgroning i tagrør, rørgræs og anden høj vegetation. Hvor stor effekten af græsningen indtil nu har været, har jeg svært ved at vurdere; at dømme ud fra luftfotos er der dog tale om en vis effekt mht. at trænge den høje vegetation tilbage. Det samlede område er i øvrigt en del af EU-Habitatområdet Ringkøbing Fjord, og der vurderes at være tale om naturtyperne 6230 (artsrigt overdrev en prioriteret naturtype) og 1330 (strandeng). Afgræsningen vurderes at være et positivt indgreb mht. at sikre gunstig bevaringsstatus for området. Bo Boysen Larsen Biolog, Ringkjøbing amt En artsliste er vedlagt i bilag 2. Resultat for strandengen Strandengen er blevet indbydende og fremkommelig, men kræver stadig nedbidning i fremtiden. Dyrene har tilført næring og bakterier så dødt opskyl eventuelt omsættes hurtigere. Resultat for dyrene Store løbekvier (1.5-2 år) kan omsætte tagrør og vokse ordentligt i 2-3 sommermåneder. Der er ikke så gode produktionsforhold for lakterende får med lam, idet de ikke får optimal næring. Fjorlam vokser godt herude i maj til august Klove skal efterses, det ville være en fordel, hvis de kunne aflastes på tørre områder Tid til at have dyr udstationeret Det tager 45 minutter at køre ned og tilse dyrene, så selv om Berit kun skal herned til flytning, klipning, klovpleje og sundhedstjek, så er det meget tidskrævende at have dyr så langt fra sin ejendom. Niels Bonde og Lodsejerne hjælper derfor med tilsynet, men afstanden er tidskrævende og dyr for hyrden, der skal komme og klare problemerne. 15

16 Udgifter til Hegn Det har kostet kr. at sætte hegnet. Der er endda kun hegn på to sider, idet fjord og kanal udgør de 2 andre sider. Det var et mirakel ved projektets start, at en hegningsmaskine kunne køre ud i fjorden opsætte pæle og nethegn imod lodsejere som lå syd for projektet. En naturplan for området, hvor flere lodsejere var med kunne give et lettere afgrænseligt areal og ville være at foretrække til et andet projekt. Kørsels forbrug Der er 50 km ned til arealet og der er nok kørt km i de 2 år projektet har varet trods naboernes hjælp med tilsyn. Gode råd til andre Sørg for at dyr, der skal afgræsse strandeng ikke har for stort energibehov. Sørg for mineraler, især kalcium. Se i øvrigt vedlagte pjece. Fremtidsønsker for området Støtte som kan betale en fremtidig afgræsning. Det ville være ønskeligt med et incitament for lodsejeren til at betale dyreholder for afgræsning hvert eneste år Velvilje fra alle omkringliggende sommerhusejere Naturplan for området, der fortæller at afgræsning er en god plan Mulighed for nærliggende tørt plejeområde, hvor klovene kan aflastes. Fortsat et godt samarbejde imellem lodsejere om området 16

17 Formidlingsstrategi Målgruppen er primært lodsejere, landmænd, amter, kommuner samt andre, der kan have gavn af eksempler på, hvordan naturen kan genoprettes og vedligeholdes ved samgræsning med kvæg og får Sekundært er målgruppen brugere af naturen, dvs. sommerhusejere og turister. Alle målgrupper har fået udbytte af projektet, det er dog først til sidst lykkes at få en god kommunikation med Amtet. Presseomtale Projektet har vist, at bred omtale i fagblade virker bedre end annoncering af et arrangement. Vi har med andre ord lavet pressemeddelelser for at vores arrangementer skulle få omtale, og vi har sendt referater af arrangementer ud som pressemeddelelser til lokalpressen. (Se bilag 5) Berit Kiilerich er vant til at omgås pressen i lokalområdet samt landbrugspressen. Dette har resulteret i, at det har været let at skaffe projektet god omtale for få midler. Vi har haft fotografen fra Dansk Landbrug Jens Tønnesen ude sammen med Journalist Marianne Fogtmann den 18. maj Det blev til en artikel i Dansk Landbrug om naturpleje på Skaven strandeng, som vi havde hånd i hanke med fra start til slut. Internetinformation 28. maj 2004 lagde vi en informerende artikel om projektet ud på Dansk LandbrugsRådgivning- Landscentrets Hjemmeside. Heri blev demonstrationsaften 4. juni samtidig annonceret. Aftenen blev dog især besøgt af lodsejere og cirka 20 deltagere fra den ældste generation især landmænd mødte op. Se i øvrigt linket Demonstration af græsningsselskab med får og kvæg ved Skaven Strandeng. Fagblad Dette Link er tilmed bragt som artikel i Tidsskrift for Dansk Fåreavl nr. 7/8, juli Heri blev demonstrationen 2. juli annonceret, og der kom mindst 50 fåreavlere og andre interesserede til denne demonstrationsaften. Denne aften deltog Annette Holmenlund som konsulent og Berit Kiilerich, Naturvejleder Martin Nielsen og flere lodsejere i demonstrationen. Vi har vedlagt eksempler på pressemeddelelser, artikler og indbydelser i bilagene. Bilag oversigt Bilag 1. Kronologisk oversigt over formidling/pr-møder og markvandringer Bilag 2. Bilag 2: Artsliste Skaven Strandeng 8. juni og 12.juli 2005 Bilag 3. Græsanalyse den 18.maj Bilag 4. Invitation til møder 5. okt og 12. juni 2005 Bilag 5. Pressemeddelelser eksempler Bilag 6. Artikler i Skjern/Tarm- dagblad, andre ugeaviser og Dansk Landbrug, samt Tidsskrift for Dansk Fåreavl. 17

18 Bilag 1: Kronologisk oversigt over formidling/pr-møder og markvandringer 7. juli 2003 Lodsejermøde og deltagerorientering juli Hegnsmøde i marken med lodsejere 9.aug Hegnsfirmamøde, skel, digelaug løsninger 15.aug Journalist Skjern Tarm Dagblad laver 1 artikel 31.sept Konsulent Annette Holmenlund kommer til planlægning fotografering m.m. Efterårsferie Demonstration maj Trivelstjek og tjek af gødningsprøver pga. løs afføring 18. maj Besøg af Dansk Landbrug Journalist Marianne Fogtmann og Fotograf Jens Tønnesen. Test af tagrør og rørgræs til Steins Laboratorium Demonstrationsaften 4. juni annonceres gratis i Dansk Landbrug, som husstandsomdeles i hele landet Annoncering af rundvisning på Dansk LandbrugsRådgivnings hjemmeside 4. juni Fremvisning i Vostrup 20 personer, især den ældre generation af landmænd møder op 2. juli Fremvisning i Vostrup, mange fåreavlere møder op, idet der netop er udkommet en artikel op projektet i Tidsskrift for Dansk fåreavl 2 dage inden mødet. 50 personer møder op juli Fremvisning for norsk erfagruppe 20 personer efter aftale 5. oktober Fremlægning af resultater møde på Lystbækgård. Der er udsendt speciel indbydelse til amt, politikere lodsejere og biolog Bo Boysen Larsen deltager blandt andet Antal: ca. 25 personer deltog. Skiltet blev udarbejdet på landscentret og omdelt til interesserede juni Gåtur med Biolog fra Amtet Bo Boysen Larsen. Vi bestemmer planter 5. juli Fremvisning og aftengåtur på engen, annonceret i Skjern Tarm folkeblad og Ud på tur. 40 deltagere 12.juli Fremvisning, gåtur efterfulgt af evalueringsmøde på Skavenhus. Møde hvor konsulenten fremlægger foredrag Indlæg fra naturvejleder Martin Nielsen Afsluttende Botanisk undersøgelse af Bo Boysen Larsen Pjece præsenteret Foredrag i PowerPoint præsenteres af Konsulent Annette Holmenlund 15 deltagere inklusiv en journalist Rapporten udarbejdes i ud fra lodsejeres, Biologs og dyreejeres kommentarer. Nær fremtid En omtale af projektets resultater vil komme på Landscentrets Hjemmeside Der brændes Cd-rommer med projekt rapport, foredrag, pjece og billeder. Der gives pjecer til interesserede i afgræsningsprojekter 6. september Aftenfremvisning kl udenfor projektet. 18

19 Bilag 2: Artsliste Skaven Strandeng 8. juni og 12.juli 2005 Fund på Strand- overdrev (tør gammel strandbred på lokalmål Fjordsover) Rødknæ Alm. Rajgræs Tidlig Dværgbunke Knæbøjet Rævehale Fløjlsgræs Alm. Hvene Alm. Hønsetarm (afblomstret) Læge Kokleare Engelskgræs Flipkrave Mark Hindeknæ Skivekamille Ærenpris ssp. Alm. Røllike Alm. Stedmoder Ager Stedmoder Blød Storkenæb Forskelligfarvet Forglemmigej Hyrdetaske Alm. Dværg Løvefod Vår Brandbæger Horsetidsel Fåresvingel Alm. Kongepen Tigger Ranunkel Ager Tidsel Lyng Snerre I alt 27 Arter fundet 8. juni 19

20 Fund i våde lavninger, der i vinter har været oversvømmede af let saltet vand fra Ringkøbing Fjord. Festgræs Tagrør Engsvingel Mosebunke Fløjlsgræs Rødsvingel Manna Sødgræs Grå Star Alm. Kæruld Gul Iris Kær Svovlrod Engkarse Kær Tidsel Vand navle Kær Snerre Alm. Syre Lav Ranunkel Sump Forglemmigej Kragefod Nikkende Star Næb star Fersken eller lign Pileurt Trevlekrone Bidende Ranunkel Kryb Hvene Strand Trehage Blågrøn kogleaks Knæbøjet Rævehale Tigger Ranunkel Harril( = Strandengens Siv) Alm. Hvidkløver Enskellet Sumpstrå Gåsepotentil I alt 37 arter fundet 8. juni Overgang til dige Stor nælde Hamp Hanekro Kulsukker I alt 3, men der var mange flere- tiden var udløbet 20

21 Fundet på dige og i rørskoven den 12. juli Smalbladet dunhammer Tudsesiv Skjolddrager Kær Galtetand Eng Forglemmigej Sump- Kællingetand Bredbladet Mærke Vand Brandbæger Observerede fugle under botaniseringen 8. juni Strandskade Tornirisk Rørhøg Fiskehejre Stær Rørspurv Rørsanger Bilag 3: Græsanalyse den 18.maj Brev til Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg, Landscentret Berit Kiilerich og Annette Holmenlund plukkede græs og tagrør i samme højde som fårenes bid. Det drejede sig om rene tagrør toppe og om tagrør- og rørgræsblanding, sådan som fårene tog dem, hvor der havde været slået. Analysen var overraskende og de sendte følgende brev til Rudolf Thøgersen, landscentret. Kære Rudolf Thøgersen Jeg har fået lavet in vitro analyse af mine tagrør fra Skaven Strand ved Ringkøbing fjord. Resultaterne er nok overraskende - ikke for dyrene, men for os, der bare tror at siv er noget træsk træstofholdigt stads uegnet til drøvtyggerføde. Det er nemlig særdeles velegnet, og det er måske derfor vores får trives så vel og endog har haft lidt for løs afføring. Vi klippede øverste blad med bladskede og dertil hørende stilk (et velsmagende sukkerholdigt stykke strå) og sendte det til Steins Laboratorium til in vitro undersøgelse og mineraltest. 21

22 Analyseresultatet er følgende Tørstof 24,8 % 80 grader i 16 timer Råaske 8,9 % 71/250/EØF-enkeltbest Råprotein 25,3 % Dumas FK org. Stof 70,9 % Beregnet efter T&T De beregnede foderværdier til kvæg er lavet efter foderkode 465 Kg tørstof pr FE 1,18 Kg foder pr FE 4,75 g ford. protein pr FE 242 g AAT pr FE 102 g PBV pr FE 99 Fyldefaktor køer/fe 0,56 Fyldefaktor ungdyr/fe 1,28 Tyggetid min pr. FE 74 Indholdet af Calcium er 0,11 % Fosfor 0,38 % Magnesium 0,13 % Kalium 2,9 % Natrium under 0,03 % Svovl 0,39 % Mangan 130 mg/kg Zink 40 mg/kg kobber 9 mg/kg Kan du vurdere om analysen er troværdig? Er kode 465 den rette regnefaktor for tagrør, der dog er græs. Kan du se om der er ubalance i fårenes mineralforsyning, hvis de lever af tagrør? Jeg skal nok selv tjekke det jeg ved, men måske kan du se noget lige med det samme. Synes du ikke at proteinværdien og foderværdien af tagrør i sidste halvdel af maj er imponerende? Foderet har været udmærket til de lakterende får, som har græsset projektet, men vi har ikke haft mere end 20 derude, for vi var usikre på om de ville få tilstrækkelig næring. 22

23 Svaret fra Rudolf Thøgersen var: Tagrør giver underskud af kalcium. Foderværdien skal eventuelt beregnes efter en anden formel. Dette gjorde Annette Holmenlund og resultatet blev et større AAT- indhold og mindre PBVindhold, ford vi regner med, at proteinets omsætningshastighed er langsommere end ved første beregning. Det nye resultat for beregning var at tagrør- toppe indeholder: 1,15 kilo tørstof pr Foderenhed 250 gram fordøjelig råprotein pr FE 140 gram AAT pr FE (Aminosyrer, der optages i tarmen) 50 gram PBV (Aminosyrer, der opløses i vommen og overføres til blodbanen som overskudsammoniak og udskilles via urinen, hvis der ikke optages stivelsesrigt materiale). Resultatet viser stadig, at unge tagrør er et særdeles energi- og proteinrigt foder, der ved tilstrækkelig natrium og kalciumforsyning kan udgøre et godt foder til mælkeproducerende får og kvæg. 23

24 Invitation til møde om naturgræsning på Lystbækgård tirsdag den 5. okt. kl (bilag 4) Vi har gode resultater med at græsse strandengene nord for Skaven Strand med Berit Kiilerichs naturfår og Niels Bondes kvier. Vi har to gange i sommer haft markvandringer og fremvist resultatet af græsningen for et bredt udsnit af interesserede naturelskere, landmænd, og fåreholdere. Vi har analyseret sivenes indhold og fulgt udviklingen af floraen i en natur som har nydt godt af plejen. Græsningsselskabet holder nu status efter et år. Denne gang ønsker vi at fremlægge vores resultater indendørs med de mange fotos, vi har taget igennem året. Vi vil også gerne have de lokale landmænd og miljøpolitikere med i en dialog om hvordan vi kan prioritere de unikke naturområder, der ligger i de tilgroede strandenge i fremtiden, hvor græssende dyr vil blive en mangelvare. Græsningsselskabet byder på et mindre traktement i Lystbækgårds Cafe og udstillingslokaler. Program: Projektet og dets baggrund af Annette Holmenlund Erfaringer med den praktiske pasning af Berit Kiilerich Erfaring med græsningsselskabet af Niels Bonde Resultater for floraen af Annette Holmenlund Perspektiv for afgræsning af naturområder af Amtsrådets politikere. Traktement og diskussion Græsningsselskabet håber, at der er interesse for at diskutere naturarealernes fremtid og ser frem til dit fremmøde. Tilmelding sker på telefon til Berit Kiilerich på Lystbækgaard Svar udbedes senest 1. oktober Venlig hilsen Berit Kiilerich Lystbækgaard, Lystbækvej Ulfborg Tlf./fax

25 Til dagbladet (bilag 5) Kære Holstebro, Vemb og Ulfborg og Ringkøbing og Skjern Dagblad Dette skulle gerne annonceres i en annonce til ca. 500 kr. annoncen og pressemeddelelsen skal i bladet ONSDAG den 2. juni 2004 Venlig hilsen Berit Kiilerich Lystbækgård Lystbækvej Ulfborg Tlf. nr e- mail: Annoncen følges med denne pressemeddelelse Får plejer Skaven Strandeng. Strandengene ved Ringkøbing Fjord er igennem årene groet til med høje tagrør og lysesiv, som tager udsigten og danner store tuer af dødt plantemateriale. Dette forsøger Fårehyrde Berit Kiilerich at rette op på. Hun har sammen med 5 lodsejere dannet et græsningsselskab hvor hendes får og Niels Bondes kvier skal afgræsse en indhegning på 24 ha langs med fjorden. Fårenes græsning og færden holder sivene nede og tramper tuerne væk, så der bliver plads til mere spændende flora og fauna i den flotte indhegning. Berit har søgt projektmidler til at få professionelt indhegnet og mulighed for at demonstrere landskabsplejen for offentligheden. Fredag den 4. juni kl vil Berit Kiilerich vise, hvordan hendes får klarer landskabsplejen ved strandengene, der ligger nord for Skaven Strand. Naturvejleder, Martin Nielsen, og Fårekonsulent Annette Holmenlund kommer og fortæller om naturens udvikling og fårenes muligheder i naturplejen. Berit tager sine hyrdehunde med og laver en lille opvisning. Klokken vil alle der ønsker det kunne gå inden døre på Skavenhus og få svar på spørgsmål om projektet. Der bliver mulighed for at følge med i naturens udvikling og samle flere erfaringer for projektet som fortsætter til august Der kommer flere arrangementer undervejs. Alle er velkomne til at møde op i indhegningen som ligger på Vesterbyvej ved Vostrup syd for Skjern Å deltaet. Annonce: Kom til demonstration af naturpleje med får med Fårehyrde Berit Kiilerich, Naturvejleder Martin Nielsen og Fårekonsulent Annette Holmenlund. Vi mødes på på Skaven Strandeng, Vesterbyvej ved Vostrup Fredag den 4. juni kl kl tager vi ind og køber kaffe og kringle på Skavenhus. Arrangementet er gratis. Kaffe og kage på Skavenhus koster 34 kr. 25

26 Stor interesse for naturpleje med får og kvier (Bilag 5) 40 naturelskere brugte fredag aften på at besøge Skaven Strandeng, som bliver plejet af Berit Kiilerichs får og Niels Bondes kvier. Tidligere Landboforeningsformand Martin Nielsen fortalte om strandengenes historie og om fårenes betydning før i tiden. Under krigen havde man stor interesse i fårenes uldproduktion, og derfor forsøgte man at holde får på øen Høje Sande udfor Skaven Strandeng. Fårene blev læsset på vogne som skulle køre dem ud til øen, men på vejen sank de i den klæge fjordbund, og alle mand måtte ud i vand til livet for at skubbe hjulene fri. Den gang kunne man ikke lave ordentlig hegn, og derfor var fårene lettere at holde på øen end på strandengen. Gode indhegninger i dag Berit Kiilerich har i august 2003 fået sat et meget effektivt hegn op, så fårene bliver på strandengene. Digelauget har desuden vedtaget at fårene er velkomne til at pleje diget og dette har sparet mange timers rydning. De der mødte op til demonstrationen kunne derfor fredag aften nyde en dejlig spadseretur i aftensolen med udsigt til fjorden. Fårene gør indhug i siv og tagrør. Niels Bonde er den sidste af de 5 lodsejere, der stadig holder kvæg. Han fortalte undervejs, at han i de sidste 5 år har forsøgt at pleje græsningsselskabets hektar, der ikke kan anvendes til rørproduktion. Hans kvier græsser dog kun om sommeren, hvor der er tørt nok. Kviernes klove synker for dybt i rørsumpen om efteråret, når vandstanden får lov at stige i fjorden. Niels Bonde kan se en stor forandring efter fårene er kommet ind. Det første efterår har fårene nedgnavet arealerne på Skaven Strandeng, til der ikke længere var føde at finde og Berit Kiilerich måtte tage dem hjem. Allerede i det tidlige forår kom de unge væddere atter herud. De kom foran både græs og sivvækst og har derfor gjort et meget tydeligt indhug i de tilgroede arealer. Hyrdehunde uundværlige i naturpleje Nu græsser både får og kvier på engene og Berit demonstrerede fredag aften, hvordan hun kan bruge sine hyrdehunde til at samle fårene og tilse, at alle dyr trives vel. Demonstrationen sluttede af med diskussion med de interesserede tilhørere i den dejlige udsigt til solnedgangen på Skavenhus. Fårekonsulent Annette Holmenlund fortalte, hvordan demonstrationsprojektet var blevet søgt, og hvordan man bør være opmærksom på at undgå giftige planter og andre sygdomme ved naturpleje med dyr. 26

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Vejen fra Svineavler til fårehyrde

Vejen fra Svineavler til fårehyrde Vejen fra Svineavler til fårehyrde Fårehyrde Jan Tang Seerup Hammershuslam og Den Bornholmske Gårdbutik Bjergebakkevejen 1 3700 Rønne i samarbejde med Agronom Annette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Indhold. FÅR Tidsskrift for Dansk Fåreavl Temahæfte: Naturpleje September 2012

Indhold. FÅR Tidsskrift for Dansk Fåreavl Temahæfte: Naturpleje September 2012 Naturpleje Indhold Naturen har brug for får... 3 Fårs græsningsadfærd i naturplejen... 4 Styring af græsningstryk... 8 Får overrasker positivt i naturplejen på Samsø... 10 Naturgræsning og sygdomme...

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Jordløse byboere Naturkød Arbejdskraft Naturplejeforening / Græsningslaug Slagtning Dyreholder

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen mandag den 7. marts 2011

Referat fra Generalforsamlingen mandag den 7. marts 2011 Referat fra Generalforsamlingen mandag den 7. marts 2011 Formanden, Ebbe Sørensen bød de fremmødte medlemmer velkommen til generalforsamlingen. Formanden henviste til den udsendte dagsorden med punkterne:

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturkvalitetsplan 2010-2014. Plejeplan Sylten, strandenge ved Stigsnæs Matr. nr. 3g, 3l, 3k og 3e Noret, Magleby

Teknik og Miljø. Naturkvalitetsplan 2010-2014. Plejeplan Sylten, strandenge ved Stigsnæs Matr. nr. 3g, 3l, 3k og 3e Noret, Magleby Teknik og Miljø Naturkvalitetsplan 2010-2014 Plejeplan Sylten, strandenge ved Stigsnæs Matr. nr. 3g, 3l, 3k og 3e Noret, Magleby Forsidefoto af 5. maj 2009 Strandengene ved Sylten (Foto: Knud H. Larsen)

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

Biomasseproduktion på danske naturarealer

Biomasseproduktion på danske naturarealer Biomasseproduktion på danske naturarealer Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug Indhold 1. Introduktion. 1 2. Kvantificering af den årlige biomasseproduktion på danske naturarealer. 1 3. Vurdering af data

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011. Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.

Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011. Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. NaturErhvervstyrelsen Koordinationskontoret for landdistrikter og erhvervsudvikling Nyropsgade 30 1780 København K koordination@naturerhverv.dk Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011 Vedr. Høringsudtalelse

Læs mere

Produktionsrådgivning kvæg, får og geder Økologikonsulent Jens Chr. Skov Erhversakademi Aarhus 29-9 Disposition Fåret og dets adfærd Fåreholds typer i DK Racer Nødvendigt udstyr og staldanlæg til opstart

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Forpligtende Rådgivning

Forpligtende Rådgivning Forpligtende Rådgivning Norsk Landbruksrådgiving 14. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Tværfaglig rådgivning i praksis - baseret på erfaringer med

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Produktionsdata: Tidlige lam (intensiv produktion)... 4 Produktionsform: Tidlige lam... 4 Får: Valg af racer... 4 Vædder: Valg af vædder... 4 Opstaldning:

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Beretning for lokalafdelingens arbejde 2014 Et år er gået, og det er tid til at se tilbage på, hvad har året bragt. Generalforsamlingen står for døren. Der er masser

Læs mere

Danske eksempler Laug med græsning eller høslæt

Danske eksempler Laug med græsning eller høslæt Danske eksempler Laug med græsning eller høslæt Foto fra: http://www.kodriverlaug.dk/. Anne Gravsholt Busck, Institut for Geografi og Geologi, KU Lone Søderkvist Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, KU Juli

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar.

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Vinter - hvad nu? Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Det styrkes blandt andet gennem fodringen og særligt med grovfoder,

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer Lars Bisgaard Simonsen Voer Gade 11 8950 Ørsted TEKNIK OG MILJØ Dato: 2. juni 2015 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pcr@norddjurs.dk Journalnr.: 15/2809 Dispensation

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til hævet træsti, lave broer, platforme samt vejunderføring på Trækstien ved Ulstrup

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til hævet træsti, lave broer, platforme samt vejunderføring på Trækstien ved Ulstrup Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup Postadresse: Favrskov Kommune Teknik og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Kære kunde. Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal

Kære kunde. Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal Kære kunde Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal I vores store online varekatalog på Kundeportalen på dlg.dk finder du en lang række produkter relateret til din bedrift. Du kan få rabat på

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014.

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyt fra formanden Håber, at i alle kom godt ind i det nye år! Rigtigt mange er jer havde valgt at komme forbi til vores nye årlige generalforsamlingsdag, som fra nu af kommer til

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF.

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF. Brochure: Horselux Tilskudsfoder Tilskudsprodukter HorseLux B-vit Koncentreret B-vitamintilskud til heste med hele B-vitaminpaletten, MSM og ølgær. Til afhjælpning af B-vitaminmangel, f.eks. ved ældning/pelssætning,

Læs mere

Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Det blev den værste weekend i mands minde. Da uvejret kulminerede ved 3-tiden natten mellem lørdag og søndag, nåede vindstyrken op på 11 på Beaufort-skalaen.

Læs mere

Det skræddersyede ernæringsprogram til Puddel

Det skræddersyede ernæringsprogram til Puddel Det skræddersyede ernæringsprogram til Puddel www.royalcanin.dk En enestående intelligent hund Bag Puddelens elegante udseende gemmer der sig en livlig, nysgerrig sjæl med sjældne intellektuelle evner.

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Udbudsbrev indhentning af tilbud. til. FORPAGTNINGSAFTALE Solhøj Fælled

Udbudsbrev indhentning af tilbud. til. FORPAGTNINGSAFTALE Solhøj Fælled Udbudsbrev indhentning af tilbud til FORPAGTNINGSAFTALE Solhøj Fælled Naturstyrelsen Østsjælland Fægyden 1 3500 Værløse Kontaktpersen: Jens Nielsen Tlf. 72543314 / mail: jsn@nst.dk 23-07-2015 1 Indledning

Læs mere

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010 DANSK GOLF UNION medieinformation 29 Golfsportens grønne regnskab 211 DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997 30. april 2014 Referat af ordinær generalforsamling 2. april 2014 Der var til generalforsamlingen fremmødt 17 medlemmer samt 6 fra bestyrelsen. Følgende dagsorden var udsendt: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere