SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SMAGENS DAG. Sundhedens Smag"

Transkript

1 SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Materiale til Smagens Dag 2007 Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007

2 Indhold Indholdsfortegnelse.. 2 Del 1: Lærervejledning Årets tema.. 3 Mål for Smagens Dag Arbejde med årets tema. 5 Definition af sundhed.. 5 Definition af smag 6 To niveauer af sværhedsgrad.. 6 Oversigt over workshops 7 Koret beskrivelse af de 10 workshops 7 Litteratur.. 12 Del 2: Workshops til eleverne Prøv at udfordre dine smagsløg.. 13 Workshop 1: Sundhedens smag og de 5 grundsmage 14 Workshop 2: Spis grønt Workshop 3: Spis frugt 22 Workshop 4: Spis fisk.. 26 Workshop 5: Magert kød 33 Workshop 6: Det er ikke lige fedt.. 41 Workshop 7: Det grove brød. 48 Workshop 8: Kartoflen Workshop 9: Drikke Workshop 10: Smagens i måltidet.. 66 Ilag 1 Smagemodel 2007: Smagesolen. 67 2

3 Del 1: Lærervejledning Årets tema Temaet for Smagens Dag 2007 er Smagens Sundhed. Vi vil gerne udfordre forventninger, sanser, rum og krop. Når mange, både børn og voksne, afviser sund og lækker mad, skyldes det tit en forud indtaget holdning. Man skynder sig for en sikkerheds skyld at sige, at man ikke kan lide maden. Det er her, det bevidste arbejde med smag og madlavning kan overvinde kræsenheden. Men kan med denne særlige arbejdsform skabe lyst til sundhed, som ellers ikke ville blive etableret. Det kræver udfordring af smagsløgene. Fokus for Smagens Dag er smag og dens betydning for lysten til at spise og nyde sund mad. Lad eleverne smage på de sunde råvarer Eleverne skal have mulighed for at opleve hvordan sunde råvarer kan smage og hvordan de kan ændre smag, når de tilberedes og krydres på forskellige måder. Råvarernes sæson og kvalitet har betydning for smagsoplevelsen. Ikke alle forbinder sundhed med velsmag, men tænker snarere på oversigter og tabeller med ernæringsog vitaminindhold. Når du som lærer inddrager det brede sundhedsbegreb, er sund mad noget mere. Sund mad må også have fokus på smag og maden som oplevelse, lyst og nydelse. Jo mere man har lyst til at smage på, jo mere varieret kan man komme til at spise. Lyst og nysgerrighed Formålet med Smagens Dag 2007 er at eleverne gennem æstetiske og analytiske læreprocesser kan udvikle lyst til og nysgerrighed overfor sund mad. Den sunde smag kan blive forbundet med nydelse. Ved at arbejde med smagens 5 grundsmage får eleverne mulighed for at undersøge og vurdere den fysiologiske side af smagens betydning for at tilberede og nyde sunde måltider. Ved at arbejde eksperimenterende med forskellige kulinariske og kulturelle udtryksformer kan bredere sider af smagsbegrebet udfordres. Eksempelvis kan eleverne i workshop 4 opleve forskellen på en fed og mager fisk, og hvordan tilbehøret kan få fisken til at give forskellige smagsoplevelser. På Smagens Dag 2007 får eleverne mulighed for at arbejde med råvarer, tilberedningsmetoder og smagssammensætninger og vurdere dem ud fra de fem grundsmage. Ved at arbejde praktisk og konkret med forskellige workshops kan eleverne i fællesskab reflektere over, hvilken betydning smagen og håndværket har for oplevelsen af sunde måltider. De kan også undersøge, hvordan de ved hjælp af viden om de fem grundsmage kan være med til at give sundheden smag. 3

4 Mål for Smagens Dag 2007 er, at eleverne Bliver opmærksomme på og udvikler kendskab til smagssansen Tilegner sig viden om og får erfaringer med de fem grundsmage Eksperimenterer med råvarer i sæson, deres grundsmage, konsistens og smagssammensætninger samt anvendelsesmuligheder i forskellige madretter Anvender deres viden om sundhed i et smagsmæssigt perspektiv Analyserer over smagens betydning for sunde råvarer og måltider Sammensætter sunde og smagfulde måltider ud fra de 5 grundsmage Diskuterer og formidler smagens betydning for sundheden Reflekterer over sammenhængen mellem sundhed og smag. Har du spørgsmål til materialet eller Smagens Dag generelt, er du altid velkommen til at kontakte sekretariatet på mail: eller telefon Du kan også læse mere om arrangementet på 4

5 Arbejde med årets tema er temaet for Smagens Dag Målet er at fokusere på smagens betydning for sundheden. Velsmag og nydelse er elementer, der er knyttet til mad og måltider, og som har stor betydning for vores madoplevelse. Hvad vi spiser har indflydelse på vores sundhed. Når maden smager godt, har det betydning for spiselysten. Derfor er det vigtigt, at eleverne arbejder med smag og tilegner sig viden om smagens fem grundsmage. Denne viden skal knyttes sammen med elevernes viden om sundhed og den mad, de spiser. Målet er at eleverne oplever, at de tilegner sig redskaber til at vurdere og sammensætte råvarer og madretter til sund velsmagende mad. Smag handler også om forventninger, og hvem vi er og spiser sammen med. Men i dette materiale sætter vi fokus på den fysisk-kemiske smag. er et begreb, der er sammensat af begreberne sundhed og smag. I dette materiale arbejder vi ud fra følgende opfattelse af begreberne: Sundhed WHO definerer et bredt og positivt sundhedsbegreb i definitionen: Sundhed er ikke blot frihed for sygdom, men størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende. På Smagens Dag arbejder vi med mad- og fødevareområdet, idet vi arbejder med smagen og smagssansen. Kilde: Fødevarestyrelsen

6 I 2005 blev de 8 kostråd på foregående side lanceret af Fødevarestyrelsen. De 8 kostråd er tænkt som en vejledning til at spise sundt og huske fysisk aktivitet i dagligdagen. Mange skoler arbejder med de 8 kostråd, og vi har derfor indtænkt disse som elevernes forudsætninger og rammefaktorer for arbejdet med sundhed. I materialets workshops er prioriteret arbejde med frugter og grøntsager, fisk, kartofler, groft brød og fedtfattige mejeri- og kødprodukter. Smag Smag er en oplevelse. Den begynder længe før vi kommer maden i munden, og store dele af oplevelsen knytter sig til andre faktorer end smagssansen. Men smagssansen er central, som den, der forbinder vores forestillinger, med det, vi smager på. Når vi kommer madvarer i munden, sættes smagsløgene i spil og sender besked til vores hjerne. Sødt, salt, surt, bittert og smagen af umami er de fem grundsmage, som tungens og mundhulens smagsceller opfatter. Ikke alle mennesker er lige gode til at smage eller smager på samme måde. Jo flere smagsceller, jo bedre smageevne. Ligesom med andre færdigheder kan smageevnen også stimuleres og trænes. Det lægger Smagens Dag op til hvert år. I år er fokus på smagen af sunde råvarer og måltider og dermed på elevernes viden om sundhed. At vide og erfare noget om sundhed kan betyde en øget lyst til at spise det sunde især hvis det smager godt. Netop ved at arbejde med at finde frem til, hvilke grundsmage og hvilke kombinationer der gør sund mad til nydelse og velsmag til oplevelsen uhm kan give eleverne lyst til at udfordre den sunde smag og dermed få betydning for deres sundhed. To niveauer af sværhedsgrad Årets materiale består af 10 workshops, hvor eleverne arbejder undersøgende og eksperimenterende med praktiske og konkrete opgaver. Da mange elever har arbejdet med Smagens Dag i flere år, er der i hver workshop angivet to niveauer: Symbolet angiver, at workshoppen er enkel og på grundlæggende niveau. De to symboler betyder, at workshoppen er vanskeligere og kræver større elevforudsætninger og erfaringer, for at eleverne kan arbejde selvstændigt med oplægget i workshoppen. Det er op til underviseren at vælge de workshops og det niveau, som passer til elevgruppens forudsætninger. De specifikke undervisningsmål udarbejdes til den valgte elevgruppe og de fagligheder, som ønskes tilgodeset i arbejdet. Der må også tages hensyn til de rammer og den økonomi, Smagens Dag er en del af på den enkelte skole. I flere workshops er der angivet råvarer og opskrifter på retter, som indgår i elevernes praktiske arbejde. Det er op til underviseren at vurdere, hvor mange råvarer eller hvor meget, der skal fremstilles af hver ret. 6

7 Oversigt over workshops Workshop 1: Sundhedens smag og de 5 grundsmage Workshop 2: Spis grønt Workshop 3: Spis frugt Workshop 4: Spis fisk Workshop 5: Magert kød Workshop 6: Det er ikke lige fedt Workshop 7: Det grove brød Workshop 8: Kartoflen Workshop 9: Drikke Workshop 10: Smagen i måltidet Kort beskrivelse af indholdet i de 10 workshops Workshop 1: Sundhedens smag og de 5 grundsmage Denne workshop er baggrund for arbejdet med temaet. Arbejdet med smagens 5 grundsmage og årets smagemodel: Smagesolen er basis for eleverne, så de kan arbejde undersøgende og eksperimenterende med de øvrige 9 workshops. Oplev de 5 grundsmage Formålet er, at eleverne erfarer smagens 5 grundsmage: sødt, surt, salt, bittert og umami på tungen og i mundhulen ved at smage på 5 fødevarer, der indeholder netop en grundsmag. Undersøg og vurder de 5 grundsmage Formålet er, at eleverne oplever og erfarer gennem smagsanalyser af flere fødevarer, at fødevarers smag ofte er sammensat af smagens 5 grundsmage. Smagsanalyserne skal sættes ind i smagemodellen: Smagesolen, hvor eleverne kan angive deres vurdering ved at udfylde solens 5 stråler. Modellen afdækker smagskombinationen i den enkelte fødevare og lægger op til elevernes refleksion og diskussion af smagsoplevelsen. Desuden skal eleverne også vurdere, hvad fødevarens konsistens betyder for smagsoplevelsen. Smagemodellen: Smagesolen er indsat i de enkelte workshops, og i bilag 1, sidst i materialet til eleverne, er der indsat 4 smagesole, som underviseren og eleverne kan anvende ved forskellige smagsanalyser. 7

8 Workshop 2: Spis grønt Formålet med workshoppen er, at eleverne skal erfare og vurdere, hvordan en grøntsag i sæson broccoli ændrer smag og konsistens, når den tilberedes og anvendes på forskellige måder. På denne baggrund kan eleverne tage stilling til, hvordan de kan spise flere grøntsager. Den grønne broccoli Eleverne skal undersøge og vurdere smag og konsistens af rå og kogt broccoli. Broccoli blev introduceret i Danmark som dybfrostvare. Først i 1990 erne blev den rå broccoli almindelig. Broccoliens smag forandres Eleverne skal vurdere broccoliens smag i tre forskellige salater samt undersøge, hvilke ingredienser der påvirker broccoliens smag i de tre salater. Workshoppen lægger op til, at eleverne kan arbejde undersøgende og eksperimenterende med andre grøntsager i sæson. Fx kan eleverne erstatte broccolien med gulerod eller rødbede. Workshop 3: Spis frugt Mange frugter har sæson om efteråret og kan anvendes i både forret, hovedret og dessert. Formålet med workshoppen er, at eleverne undersøger og vurderer, hvordan en frugt i sæson pæren ændrer smag og konsistens ved tilberedning. Smag på pærer Eleverne skal vurdere smag og konsistens på en rå og en kogt pære. Pære i forvandling Eleverne skal undersøge, hvilke smage der kan tilsættes pæren, så den kan spises som både forret og dessert. Eleverne vurderer de enkelte ingrediensers smag og rettens samlede smag. Workshoppen lægger op til, at eleverne kan arbejde undersøgende og eksperimenterende med andre frugter i sæson. Fx kan eleverne erstatte pæren med forskellige modne æbler. Eleverne kan diskutere, hvordan de kan spise mere frugt. Workshop 4: Spis fisk Formålet med workshoppen er, at eleverne arbejder analyserende med smagen i mager og fed fisk, når den bliver tilberedt på forskellige måder. Den magre og den fede fisk Eleverne skal analysere og vurdere smagen i dampet fed og mager fisk rødspætte og laks og diskutere smagen ud fra Smagemodellen: Smagesolen. Underviseren kan eventuelt vise fiskekødets opbygning og forklare farveforskellen. Ovnbagt fisk Eleverne skal undersøge og vurdere smagen af mager og fed fisk med det samme fyld. Den magre fisk er bagt på en bund af hakkede tomater, så den ikke tørrer ud under bagningen. Tomaterne kan eventuelt have betydning for smagsanalysen. Stegte rødspættefileter Eleverne vurderer smag og konsistens i tre forskelligt panerede rødspættefileter. Workshoppen lægger op til samtale om, hvordan man kan spise fisk. 8

9 Workshop 5: Magert kød Magert kød har ofte en neutral smag. Formålet er, at eleverne undersøger og vurderer, hvordan magert kød får smag, når det tilsættes krydderier og råvarer og bliver tilberedt på forskellige måder. Workshoppen tager udgangspunkt i kyllingebryst og magert hakket oksekød. Smag på kylling Eleverne skal undersøge, hvordan det magre kyllingebryst får forskellig smag, når det saltes, marineres, pensles med olie og tilsættes krydderier og derefter steges i ovn. Eleverne skal desuden vurdere, hvilke ingredienser der giver kyllingebrystet de 5 grundsmage: sødt, surt, salt, bittert og umami i forskellig styrke. Underviseren må vurdere, hvordan eleverne skal arbejde sammen om opgaven. Eleverne kan stege de fire kyllingebryst i samme bradepande eller tilberede dem enkeltvis som angivet i opskriften. Hakkebøf med smag Eleverne skal analysere smagen af forskellige krydderier og råvarer og derefter vurdere, hvilken betydning de har for en hakkebøfs smag, når de blandes med det hakkede kød. Eleverne kan ud fra deres smagsanalyse i de fire Smagesole diskutere smagsoplevelsen, og hvilke andre smage de kunne tilsætte. Workshop 6: Det er ikke lige fedt Formålet er, at eleverne skal undersøge og vurdere fedtets betydning for smag og konsistens. I denne workshop er fokus på mejeriprodukter, deres fedtindhold og betydning for smagen og konsistensen. Kolde sovser og fedt Eleverne skal undersøge og vurdere, hvad fedtet betyder for smagen. erne på Kold sovs 1 og Kold sovs 2 er identiske på nær mejeriproduktet. I Kold sovs 1 anvendes cremefraiche 18 % og i Kold sovs 2 anvendes fromage frais. Underviseren må vurdere mængden af 10 stilke persille, 5 stilke dild og 15 stilke purløg, så mængden af krydderurter passer til mængden af mælkeproduktet. Elevernes smagsoplevelser indsættes i Smagesole, og elevernes samlede smagsoplevelser diskuteres. Hvilken betydning har fedtet for smagen og for konsistensen? Varme sovser og fedt Eleverne skal undersøge og vurdere, hvad fedtet betyder for smagen og konsistensen. erne på Varm sovs 1 og Varm sovs 2 er næsten identiske. I Varm sovs 1 anvendes piskefløde (38 %) og i Varm sovs 2 anvendes letmælk sammen med en jævning for at gøre sovsen tilpas tyk. Smagsoplevelserne indsættes i Smagesole, og elevernes samlede smagsoplevelser diskuteres. Hvilken betydning har fedtet for smagen og for konsistensen? Eleverne kan diskutere, hvad de varme sovser kan spises sammen med. Søde sovser og fedt Eleverne skal undersøge og vurdere, hvad fedtet betyder for smagen. erne på Sød creme 1 og Sød creme 2 er identiske på nær mejeriproduktet. I Sød creme 1 anvendes piskefløde (38 %) og i Sød creme 2 anvendes kvark og piskefløde. Smagsoplevelsen vurderes, og resultaterne noteres i skemaet. Hvilken betydning har fedtet for smagen og for konsistensen? Eleverne kan diskutere, hvad de søde sovser kan spises sammen med. 9

10 Workshop 7: Det grove brød Det grove brød er sundt. Formålet er, at eleverne skal erfare, at forskellige smagsgivere giver det grove brød forskellige smage. Ved at arbejde undersøgende og analyserende vil eleverne blive inspireret til selv at finde smagsgivere til at variere det sunde grove brød med. Grovbrød med smag Eleverne skal bage 4 grovbrød med 4 forskellige smagsgivere. Inden eleverne laver dejen, skal de vurdere de forskellige smagsgiveres grundsmage. Hvad betyder smagsgivernes grundsmag for det grove brød? Eleverne bager brødene og vurderer grovbrødenes grundsmage. De vurderer, hvilke grundsmage der er tydeligst i hvert brød og diskuterer, om dette svarer til vurderingen af smagsgivernes grundsmage i det første skema i workshoppen? Kombiner et smagfuldt foccaciabrød Eleverne vælger, hvilke krydderier, fyld eller drys de har lyst til at smage foccaciabrødet til med. Lad eleverne forklare deres valg og deres vurdering af deres foccaciabrød. Elevernes kan bruge deres erfaringer fra Grovbrød med smag. Workshop 8: Kartoflen Hensigten med workshoppen er, at eleverne skal erfare, at kartoffel kan tilberedes på mange måder, og at dens smag er meget forskellig alt efter, hvordan den tilberedes og krydres. En varm kartoffel Eleverne tilbereder halve bagte kartofler med forskellige krydderier. Ved smagningen noterer eleverne, hvilke af de 5 grundsmage, der er fremtrædende. Eleverne beskriver kartoflens udseende og drøfter, hvilken betydning denne faktor har for lysten til at spise kartoflen. Ud fra denne analyse kan eleverne komme med forslag til andre krydderier eller smagsgivere, de kunne tænke sig at bruge som drys til halve bagte kartofler. Forslagene kan afprøves i praksis. Kartofler på mange måder Eleverne tilbereder forskellige kartoffelretter: Kartoffelfritter, kogte kartofler, kartoffelrøsti, kartoffelmos og kartoffelchips. Kartoffelretterne smages, og smagsoplevelsen noteres i skemaet og drøftes i klassen. Eleverne diskuterer, hvilke andre retter med kartofler de kender. Saml forslagene sammen, og udarbejd evt. en Top 10 over klassens retter med den sunde kartoffel. 10

11 Workshop 9: Drikke På vandvognen Vand fra hanen er i fokus i denne workshop - såvel ud fra et sundhedsmæssigt som et smagsmæssigt perspektiv. Målet er at få eleverne til at erfare, hvorledes koldt drikkevand kan blive en lækker og indbydende drik, når vandet tilsættes forskellige smagsgivere. Samtidig kan eleverne erfare, at synssansen også er en vigtig del af smagsoplevelsen, idet den måde, drikken serveres på, har stor betydning for lysten til at smage drikken. Smoothies Eleverne skal tilberede to forskellige smoothies og vise deres vurdering af de fem grundsmage i Smagesolen. Eleverne diskuterer deres vurderinger. Hvilke forskelle er der på elevernes Smagesole? Eleverne skal begrunde, hvilken smoothie, de foretrækker: Om morgenen Til maden Om eftermiddagen Om sommeren Om vinteren Workshop 10: Smagen i måltidet Målet med denne workshop er, at eleverne anvender deres viden og erfaringer fra de andre workshops og tilbereder et sundt og velsmagende måltid. Denne workshop kan således blive en form for evaluering af arbejdet med årets tema:. En lækker og sund tallerken Ud fra Y-modellen (også kaldet Tallerkenmodellen) skal eleverne sammensætte en smagfuld og lækker ret. Har eleverne ikke kendskab til Y-modellen, må underviseren introducere den og henvise til illustrationen i workshoppen, som eleverne kan støtte sig til i deres overvejelser og valg. Eleverne skal bruge deres viden om de fem grundsmage, og det skal understreges, at retten skal indeholde mindst 3 grundsmage. Ved præsentation af elevernes tallerkener kan eleverne begrunde deres valg og fortælle, hvilke råvarer, der giver blødhed, sprødhed og saftighed. er kan hentes i materialet: 1/5 kød, fjerkræ, fisk, ost og sovs: Se workshop 4, 5, 6 2/5 brød, kartofler, ris eller pasta: Se workshop 7,8 2/5 grøntsager: Se workshop 3 Et sundt måltid Med udgangspunkt i den sunde tallerken skal eleverne fremstille enten en forret eller dessert eller begge dele. Udfordringen er at få alle fem grundsmage med og inddrage konsistens. Synssansen inddrages, idet eleverne også opfordres til at kombinere det sunde og velsmagende måltid, så det ser flot ud i farverne: Vi spiser også med øjnene! For at fastholde det smukke, sunde og velsmagende måltid opfordres eleverne til at fotografere måltidet. De digitale fotos kan danne baggrund for formidling af elevernes viden og færdigheder og skabe interesse for elevernes viden om sundhed og velsmag på skolen og i forældrekredsen. Til forretter og desserter kan der bruges opskrifter fra fx workshop 2, 3 og 4. 11

12 Litteratur Børn i køkkenet Carlsens kogeskole Af Helle Brønnum Carlsen Aschehoug. Udkommer ca. 1. september 2007 Hjemkundskab i ord og handling Af Jette Benn og Bente Haugbøl Alinea 2002 Jamies kogebog Sådan bliver du en bedre kok Af Jamie Oliver Aschehoug 2007 Kostkompasset Lyst til sundhed (artikel) Af Helle Brønnum Carlsen Findes på Rodfrugterne Haddock aps 2005 Smagsdommerne Af Carsten Lunding og Claus Angelo Brandt Eget forlag Spis igennem Af Arne Astrup og Claus Meyer Politikens Forlag A/S 2002 Søren Gerickes køkken-skole Af Søren Gøricke Brødrene Brøndum 2003 Test dig selv med kostkompasset 12

13 Del 2: Workshops til eleverne Prøv at udfordre dine smagsløg På Smagens Dag skal du opleve smagen i forskellige råvarer. Ved at udfordre dine smagsløg kan du blive din egen smagsdommer. Det kan være, du oplever, at noget du har smagt før, smager anderledes nu. Du skal træne din smagssans, ligesom du træner dine muskler for at kunne blive god til at smage forskel og kunne sætte ord på, hvad du smager. Du smager med tungen og mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere fem grundsmage: sødt, surt, salt, bittert og umami. Forrest på tungen kan du smage sødt, og bagerst på tungen kan du smage bittert. På siden af tungen kan du smage surt, og midt på tungen kan du smage salt. Umami kan du smage i hele munden. Hvis du hele tiden spiser noget mad, der smager af det samme og ser ens ud, får du ikke en sund og varieret kost. Faktisk er naturen så klogt indrettet, at rigtig mange ting, der smager syrligt, indeholder mange C-vitaminer. Og grøntsager, der er meget røde, indeholder A- vitaminer. Grøntsager, der er mørkegrønne, indeholder mange B-vitaminer. Et måltid med mange farver ser lækkert ud og giver dig lyst til at smage og spise det, og din smagssans bliver udfordret. De 8 kostråd beskriver, hvilke råvarer man skal vælge for at spise sundt. På Smagens Dag skal du arbejde med nogle af de råvarer. Du skal undersøge og vurdere, hvordan en råvares smag ændrer sig, når den bliver krydret og tilberedt på forskellige måder, så du kan fremstille velsmagende, dejlige og lækre sunde retter. Jo mere du tør smage, jo mere varieret kommer du til at spise. Variation er et af nøgleordene til sundhed. 13

14 Workshop 1 Sundhedens smag og de 5 grundsmage Navn: Klasse: Med tungen og i munden kan du smage Sødt Surt Salt Bittert Umami Sødt, surt, salt, bittert og umami kaldes smagens 5 grundsmage. Lugtesansen har også betydning for smagsoplevelsen. Råvarer og krydderier smager forskelligt, og de indeholder ofte flere af grundsmagene. Når man laver mad, kombinerer man de 5 grundsmage, så maden får en god smag. Oplev de 5 grundsmage Smag på forskellige råvarer, hvor én grundsmag er dominerende. Skriv din vurdering af råvarernes smag og smagens styrke ind i skemaet. Skriv også hvor i munden, du kan smage sødt, surt, salt, bittert og umami. Råvare Grundsmag Grundsmagens styrke Lidt/meget Hvor i munden kan du registrere grundsmagen? Sukker Citronsaft Salt Rucola-salat Løvstikke 14

15 Undersøg og vurder de 5 grundsmage De fleste råvarer og krydderier smager af mere end en grundsmag. Mange råvarer har en eller to grundsmage, der dominerer. Brug Smagesolen, når du smager på fødevarer. Smag på forskellige fødevarer. Smag på mindst 2 fødevarer fra listen. Skriv fødevarens navn i midten af Smagesolen. Smag på fødevaren, og vurder dens smag. Hvis du kan smage sødt, skal du udfylde det søde felt i Smagesolen. Farv 1 stribe, hvis fødevaren er lidt sød, farv 3 striber, hvis fødevaren er meget sød. Udfyld de andre felter i Smagesolen på samme måde. Eksempel: Udfyldt Smagesol for gulerod Undersøg, og vurder hvilke af de 5 grundsmage, du kan smage. Brug Smagesolen. Fødevarens konsistens har betydning for smagsoplevelsen. Vurder også fødevarernes konsistens. Er fødevaren blød? Sprød? Saftig? Tør? Diskuter jeres resultater. Hvilken betydning har konsistensen for smagsoplevelsen? Fødevarer du kan smage på: Abrikos Dild Hvidkål Mørk chokolade Rugbrød Spegepølse Squash Parmesan-ost Tomat Tunfisk Æble 15

16 Workshop 2 Spis grønt Navn: Klasse: 6 om dagen 6 om dagen betyder, at du skal spise 600 gram frugt og grøntsager hver dag, når du er over 12 år. Det er ca. det samme som 6 stykker frugt og grønt. Hvis du er under 12 år, skal du spise 400 gram. Frugt og grønt er sundt, da de indeholder mange vitaminer og mineraler samt kostfibre. De grove grønsager, som kål, gulerødder og rødbeder indeholder flest kostfibre. De vandholdige grøntsager som agurk, tomat og salat indeholder meget vand og få kostfibre.. Om efteråret er mange frugter og grøntsager i sæson. Det betyder, at de er modne. Modne frugter og grøntsager er saftige og sprøde og har en god smag. Frugt og grøntsager kan spises på mange måder: Rå, kogt, stegt, dampet, bagt, grillet, syltet eller marineret. Frugt og grøntsager kan spises til alle måltider og som mellemmåltider. 16

17 Den grønne broccoli Broccoli er en grøntsag, og den tilhører kålfamilien. Den kan købes hele året, men høstes i Danmark i september, hvor den er i sæson. Broccoli kan spises rå, dampet, kogt, sauteret eller lynstegt. Vurder smagen og konsistensen af rå og kogt broccoli. Brug Smagesolen, når du vurderer smagen. Rå broccoli ½ broccoli 1. Læg broccolien i en skål med vand, og skyl den grundigt. 2. Skær stokken af broccolien, og del den i buketter. 3. Læg broccolien på en tallerken. Kogt broccoli ½ liter vand ½ tsk. salt ½ broccoli 1. Kom vand og salt i en gryde. Kog vandet. 2. Læg broccolien i en skål med vand, og skyl den grundigt. 3. Skær stokken af broccolien, og del den i buketter. 4. Kom broccolien i gryden, og kog den i 5 minutter, til den er sprød. 5. Hæld vandet fra broccolien, og læg den på en tallerken. Smag på den rå og den kogte broccoli. Brug Smagesolen til din vurdering. Vurder også konsistensen (brug ord som hård, blød, sprød, vandet ) og farven af rå og kogt broccoli. Rå broccoli: Kogt broccoli: 17

18 Broccoliens smag forandres Den rå og kogte broccoli kan spises i salater. Fremstil 3 salater, og vurder broccoliens smag og konsistens i salaterne. Broccoli-salat, rå ½ broccoli 1 rødt æble 4 tørrede abrikoser 30 rucola salatblade Til dressing: ½ appelsin ¼ citron Til pynt: 5 valnøddekerner lidt revet citronskal fra en ikke overfladebehandlet citron 1. Læg broccolien i en skål med vand, og skyl den grundigt. 2. Skær stokken af broccolien. 3. Del broccolien i buketter, og læg dem i en glasskål. 4. Skyl æblet. Fjern kernehuset, og skær æblet i tynde både. Læg dem i glasskålen. 5. Skær abrikoserne i terninger. Læg dem i glasskålen. 6. Skyl rucolaen. Læg den i glasskålen. Dressing: 7. Pres appelsinen og citronen. 8. Hæld appelsin- og citronsaft i glasskålen, og bland salaten. 9. Hak valnødderne, og drys dem over salaten 10. Vask citronen, og riv lidt citronskal. Drys den over salaten. 18

19 Broccoli-salat, kold ½ broccoli ½ liter vand ½ tsk. salt Til dressing: 2 kardemommekapsler ½ tsk. korianderfrø ½ tsk. spidskommenfrø ½ tsk. fennikelfrø 1½ dl fromage frais lidt salt lidt peber lidt citronsaft 1. Læg broccolien i en skål med vand, og skyl den grundigt. 2. Skær stokken af broccolien, og del den i buketter. 3. Kom vand og salt i en gryde. Kog vandet. 4. Kom broccolien i gryden, og kog i 3 minutter, til den er sprød. 5. Hæld vandet fra broccolien. 6. Kom broccolien i en salatskål, og lad den blive kold. Dressing: 7. Tag frøene ud af kardemommekapslerne. 8. Læg alle frø på en pande, og rist dem i 1 minut. 9. Kom frøene i en morter, og knus den. Lad dem blive kolde. 10. Hæld fromage frais og krydderierne i en lille skål. Bland. 11. Kom salt, peber og citronsaft i skålen. Bland, og smag til. 12. Hæld dressingen over broccolien. 19

20 Broccoli-salat, lun Til marinade: 2 spsk. sojasauce 1 tsk. rapsolie ½ citron 2 cm frisk ingefær Til broccoli: ½ broccoli ½ liter vand ½ tsk. salt Til drys: 2 tsk. sesamfrø Marinade: 1. Hæld sojasauce og rapsolie i en lille skål. Rør det sammen. 2. Pres citronen, og hæld saften i skålen. 3. Skræl ingefæren, og riv den. Kom den i skålen. 4. Bland marinaden, og smag den til. Broccoli: 5. Læg broccolien i en skål med vand, og skyl den grundigt. 6. Skær stokken af broccolien, og del den i buketter. 7. Kom vand og salt i en gryde. Kog vandet. 8. Kom broccolien i gryden, og kog i 3 minutter, til den er sprød. 9. Hæld vandet fra broccolien, og læg den i et fad. 10. Hæld marinaden over, og bland. 11. Kom sesamfrøene på en pande, og rist dem i 2 minutter. 12. Hæld dem over salaten. 20

21 Vurder broccoliens smag i de 3 salater: Salat Sødt Surt Salt Bittert Umami Broccoli-salat, rå Broccoli-salat, kold Broccoli-salat, lun Vurder, og diskuter hvilke ingredienser, der påvirker broccoliens smag i de tre salater: Salat Ingredienser Broccoli-salat, rå Broccoli-salat, kold Broccoli-salat, lun Beskriv også konsistensen: 21

22 Workshop 3 Spis frugt Navn: Klasse: Det er sundt at spise 600 g frugt og grøntsager om dagen, når man over 12 år. Det er det samme som ca. 6 stykker frugt og grønt 6 om dagen. Frugt og grøntsager indeholder mange vitaminer og mineraler samt kostfibre. Om efteråret er mange danske frugter i sæson. Det betyder, at de er modne. De er saftige og sprøde og har en god og kraftig smag. Frugt kan spises på mange måder: Rå, kogt, stegt, dampet, bagt, grillet, syltet eller marineret. Frugt kan spises til alle måltider. 22

23 Smag på pærer Smag på en frisk moden pære. Hvilke grundsmage kan du smage? Marker din smagsoplevelse i Smagesolen. Kogt pære 2 pærer 3 dl vand 3 spsk. sukker ½ vanillestang 1. Vask, og skræl pærerne. Skær pærerne midt over på langs. 2. Kom vand og sukker i en gryde. 3. Skrab kornene ud af vanillestangen. Kom korn og vanillestang i gryden. 4. Kog sukkerlagen. 5. Kom pærerne i gryden. Læg låg på gryden. 6. Kog pærerne i 10 minutter, til de er møre. 7. Lad pærerne køle af i sukkerlagen. Vurder den kogte pæres smag. Sæt din vurdering ind i Smagesolen. Sammenlign dine Smagesole på rå pære og kogt pære. Diskuter, hvad der sker med pærens smag, når den bliver kogt. Hvad giver den kogte pære smag? 23

24 Pære i forvandling Pæren kan tilberedes, så den kan anvendes til en forret og til en dessert. Lav Pære 1 og Pære 2. Find grundsmagene i de 2 retter. Vurder, hvor kraftig grundsmagene er, og vis det i Smagesolen. Pære 1, med skinke 1 stor moden pære 6 små stykker røget skinke 12 rucola salatblade 1 tsk. balsamico-eddike 1 lille stykke parmesan-ost 1. Skyl pæren. 2. Skær pæren i 6 skiver på tværs (ca. ½ cm tyk). Læg pæreskiverne på et fad. 3. Læg et lille stykke røget skinke på hver pæreskive. 4. Skyl rucolaen, og læg den på skinkeskiverne. 5. Hæld lidt balsamico-eddike på rucolaen. 6. Riv parmesan-osten groft, og læg det på rucolaen. Pære 2, med honning og chili 1 stor moden pære Til lage: 1 chili 2 spsk. honning Til pynt: 1 spsk. hasselnøddekerner 1. Skyl pæren. 2. Skær pæren i 6 skiver på tværs (ca. ½ cm tyk). Læg pæreskiverne på et fad. Lage: 3. Skyl chilien. Fjern kernerne. 4. Hak chilien. 5. Kom honningen i en lille gryde, og smelt den. 6. Kom chilien i gryden. Rør. 7. Hæld lagen på pæreskiverne. Pynt: 8. Hak nødderne. Pynt pærerne med de hakkede nødder. Hvad giver pærerne smag? 24

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Workshops Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 Indhold Indhold....

Læs mere

Smagens Dag 2012 Smag på umami

Smagens Dag 2012 Smag på umami Smagens Dag 2012 Smag på umami Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Indhold Intro... 2 Workshop 1 De 5 grundsmage... 3 Workshop 2 Umami smagen... 5 Workshop 3 Med eller uden

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 14 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Tomat Persille Løg Citron Øvrig frugt og grønt Rødløg Forårsløg Porrer Fennikel

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Eriks Mad og Musik. maj 009 Saltede citroner Bruges til alt undtagen desserter. Frugtkødet bruges som garniture til stegt kylling eller andet stegt kød. Skrællen bruges fint snittet i salater. Saften bruges

Læs mere

Funky, flot, stribet rødbede-, gul bede-, (rød) grønkåls-, appelsin- og gulerodssalat

Funky, flot, stribet rødbede-, gul bede-, (rød) grønkåls-, appelsin- og gulerodssalat Funky, flot, stribet rødbede-, gul bede-, (rød) grønkåls-, appelsin- og gulerodssalat 2 mellemstore stribede rødbeder 1 lille gul bede 4-8 små fine blade af rød eller grøn grønkål 4 gulerødder 2 økologiske

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015 Lækre og sunde opskrifter 1 Kartoffel-porresuppe m. røde linser Ingredienser - 4 personer - 400 g. kartofler - 3 persillerødder - 3 gulerødder - 2 porre

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD MESTERSLAGTEREN VINTERMAD ØLBRAISERET NAKKEFILET 2 4 PERSONER INGREDIENSER: 1 kg Nakkefilet 100 g røget bacon 3 gulerødder 2 løg 1 porre 4 fed hvidløg 1 mørk øl (Ale eller lign) 1,5 kg kartofler 100 g

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration Den lækre Kartoffel Opskrifter & inspiration Grov kartoffelmos med selleri Til hverdag og fest Den taknemlige kartoffel kan bruges til både hverdag og fest i mange variationer. Kartoflen er og har siden

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Økologisk, sundt og klimavenligt

Økologisk, sundt og klimavenligt Økologisk, sundt og klimavenligt Opskrifter til groconsult 24. august 2012 v/ Birte Brorson Laksesnack 4 personer (3 stk. til hver). (Dette er en sommerret, agurker og frisk salvie fås i vinterhalvåret

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde Sund aftensmad og desserter -På den lækre måde Sundhedsaktiv Skole 1 Forord Det kan være svært at få sundhed integreret i en travl hverdag. I dette hæfte findes idéer og inspiration til sunde aftenmåltider,

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. KOSTPLAN - UgE 31 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienser til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Brøndkarse Frugt og grønt: Romainesalat 1 pakke valgfri salat Hvidkål Squash

Læs mere

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Efter afkøling skal du hurtigst muligt gemme dine cookies for børn og barnlige sjæle på et sikkert sted for ellers er holdbarheden på de nybagte

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Antipasta: Grøn salat 10 personer: Antipasto: Peberfrugt og porre 10 personer: Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17.

Antipasta: Grøn salat 10 personer: Antipasto: Peberfrugt og porre 10 personer: Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17. Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17. januar 2015 Antipasta: Grøn salat 1 iceberg salathoved 1 dåse artiskokhjerter 1 dåse palmehjerter 1 glas cornichoner 1 stor fennikel Strimler af

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Biavlerens. egne honningopskrifter

Biavlerens. egne honningopskrifter Biavlerens egne honningopskrifter Laks med honning 4 stk. laks á 125 g 1 spsk. olie 15 g smør 3 spsk. honning 40 g frisk ingefær 2 stk. lime Steg laksen gylden på begge sider, drys med salt og peber. Rør

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi Bydelsmødre Bydelsmødrenes Landsorganisation består af grupper af frivillige kvinder, primært med etnisk minoritetsbaggrund, som vælger at tage en Bydelsmoruddannelse, for at kunne hjælpe andre kvinder,

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Mandag Grillstegt laks med rodfrugter, kartofler og groft brød. Torsdag Tomatsuppe med kartofler og kikærter serveret med brød og pesto

Mandag Grillstegt laks med rodfrugter, kartofler og groft brød. Torsdag Tomatsuppe med kartofler og kikærter serveret med brød og pesto Sundhedsugen uge 17, 2013 Maden er planlagt ud fra de 8 kostråd og nøglehulsmærket. Det vil sige, at maden har et lavt indhold af fedt og et højt indhold af kulhydrater. I menuen indgår årstidens råvarer,

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Scandic klimamenu Du kan gøre en forskel Dit forbrug af mad og drikkevarer påvirker i høj grad klimaet. Ca. 30% af al CO2-udledning kommer fra verdens fødevareproduktion, så du kan gøre en forskel hjemme

Læs mere

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Indhold Workshop 1 - Intro 3 - De 5 grundsmage 3 Workshop 2 - Mærk konsistensen 5 Workshop 3 - Hvad betyder temperaturen?

Læs mere

Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse!

Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse! Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse! Indhold Ribeye med stegte peanuts, champignon og sød chili...6 Ribeye på kartoffelmos og stegt agurk...8 Culotte med aubergine, citron,

Læs mere

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt

Læs mere

Opskrifter fra os til dig!

Opskrifter fra os til dig! Opskrifter fra os til dig! Hér finder du alle opskrifterne til den russiske menu, Buffet Russka, som vi serverede for FSL Kreds 10 i forbindelse med det årlige TR-træf på Hornstrup Kursuscenter. En dejlig

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Fem opskrifter til mænd - udformet til Men s Health Week af kok og diætist Søren Damgaard. Sund mad mænd kan li

Fem opskrifter til mænd - udformet til Men s Health Week af kok og diætist Søren Damgaard. Sund mad mænd kan li Fem opskrifter til mænd - udformet til Men s Health Week af kok og diætist Søren Damgaard Sund mad mænd kan li Forord Med de fem retter med Sund mad mænd kan li vil vi slå et slag for, at den slags mad,

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

AFTENSMADSFORSLAG fase 1

AFTENSMADSFORSLAG fase 1 AFTENSMADSFORSLAG fase 1 På de næste sider finder du forslag til hvad du kan spise til aftensmad. Spiser du mad på farten, så hent inspiration fra madforslagene til hvordan du kan bede restauranten sammensætte

Læs mere

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Madplan for uge 52 årets sidste uge er i gang, det er JUL En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Mandag: Op af bakke, men det er jo nemt, smil og kys mandagen

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

Tunge. Økologisk indmad. Indmad er in. Sprængt oksetunge. Kogt oksetunge 8.1. 1 kg tunge. Saltlage: 20 g sukker 60 g salt 1 l vand

Tunge. Økologisk indmad. Indmad er in. Sprængt oksetunge. Kogt oksetunge 8.1. 1 kg tunge. Saltlage: 20 g sukker 60 g salt 1 l vand Økologisk indmad. Tunge Sprængt oksetunge 1 kg tunge lage: 20 g sukker 60 g salt 1 l vand Sprængning af kød er en mild saltning, som tilfører kødet saftighed og smag. Kog saltlagen sammen, køl ned og læg

Læs mere

Hjertevenlige opskrifter

Hjertevenlige opskrifter FORÅR SOMMER Hjertevenlige opskrifter Menu Tunmousse med grønt pynt Laksegryde med rejer Frikadeller med ovnbagte rodfrugter og kartofler Kold kartoffelsalat og kartoffelsalat med forårsgrønt Coleslaw

Læs mere

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Hovedret: Fars til kødboller / frikadeller / forloren hare / farseret porre (Fra Omtanke i store gryder) Tilbehør: kartofler efter eget valg Salat / grøntsager: den

Læs mere

Meget mere. vegetarmad. 19 skønne vegetarretter

Meget mere. vegetarmad. 19 skønne vegetarretter Meget mere vegetarmad 19 skønne vegetarretter Krydret tomatsuppe med kidneybønner og basilikumolie Nøglehulsopskrift - 4. oktober 2013 Krydret tomatsuppe med kidneybønner og basilikumolie Det skal du bruge

Læs mere

SMAGFULDE RETTER FYLDT MED FORÅR DU IKKE KAN MODSTÅ

SMAGFULDE RETTER FYLDT MED FORÅR DU IKKE KAN MODSTÅ SMAGFULDE RETTER FYLDT MED FORÅR DU IKKE KAN MODSTÅ MARINERET FILET ROYAL MED ÆBLER, JORDSKOKKER OG KARRYMARINADE 1 marineret filet royal ÆBLE- OG JORDSKOKKEKOMPOT 4 jordskokker 2 æbler (Cox Orange) 1

Læs mere

ULVETIMEN. AMA-tips.dk. nem og lækker mad. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken

ULVETIMEN. AMA-tips.dk. nem og lækker mad. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken ULVETIMEN nem og lækker mad Læs om AMA-tips.dk på bagsiden - så er der mere ros til kokken SØDE SESAMLÅR MED HÅNDTAG OG GULERØDDER ULVEPAKKER OG RISPILAF 8-12 stk. 12 stk. Søde sesamlår: 8-12 kyllingeunderlår

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Risret med oksekød i strimler. Karrykylling i ovn. Opskrift 1 Opskrift 2. 1 landkylling. 500 g oksekød i stimler

Risret med oksekød i strimler. Karrykylling i ovn. Opskrift 1 Opskrift 2. 1 landkylling. 500 g oksekød i stimler Risret med oksekød i strimler Opskrift 1 Opskrift 2 Karrykylling i ovn 500 g oksekød i stimler 4 fed hvidløg 1-2 røde chili 4 spsk. soja 4 spsk. tomatpuré 4 spsk. sød chilisauce 2 store gulerødder 4 store

Læs mere

Møre bøffer med sennepssmør og grønkålssalat. Kalvesteg i hvidvin, perleløg og champignon. Opskrift 1 Opskrift 2. 1,2 kg kalvesteg

Møre bøffer med sennepssmør og grønkålssalat. Kalvesteg i hvidvin, perleløg og champignon. Opskrift 1 Opskrift 2. 1,2 kg kalvesteg Kalvesteg i hvidvin, perleløg og champignon Opskrift 1 Opskrift 2 Møre bøffer med sennepssmør og grønkålssalat 1,2 kg kalvesteg 75-100 g bacon eller saltet flæsk 1 flaske hvidvin ½ liter hønsebouillon

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Smagens Dag 2014 Gem Smagen

Smagens Dag 2014 Gem Smagen Smagens Dag 2014 Gem Smagen Elevmateriale Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 2014 1 Smagens Dag 2014 Indhold Intro 3 Workshop 1 De 5 grundsmage 4 Workshop 2 Hvad sker der med smagen? 6 Workshop

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Ølmenu til fredag d. 6-1-2012. Bouillon af Svampe

Ølmenu til fredag d. 6-1-2012. Bouillon af Svampe Ølmenu til fredag d. 6-1-2012 Bouillon af Svampe Madolie 1 dl Kalvefond 1,5-2 l Barleywine(stærk special øl) 1 dl Blandede svampe 300 g Skalotteløg, i små tern 2 Gulerødder, skrællede, i små tern 2 Porre,

Læs mere

Mormors køkken. - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter

Mormors køkken. - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter Mormors køkken - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter Mesterslagterens originale opskrifter Mormors køkken Mørbradgryde med sennepssauce Mørbradgryde med sennepssauce.. 3 Boller i karry...

Læs mere

Velkommen til endnu en kokkeskole

Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole Januar er måneden hvor vi kigger på en klar himmel, en lavt stående sol og en temperatur efter disse forhold. Vi må hige efter friske råvarer men realisere at sylteglas

Læs mere

Fasanfilet i grov lyn-ratatouille

Fasanfilet i grov lyn-ratatouille 16 OPSKRIFTER Fasanfilet i grov lyn-ratatouille Fasanfilet i grov lyn-ratatouille Det skal du bruge (4 pers.) 4 fasanfileter a 200 g Olie til stegning 1 squash 1 aubergine 1 rødløg 3 fed hvidløg 1 snack

Læs mere

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Lammekølle uden ben med hvidløg, persille og enebær Sørwi: 425 Kg: 60764 Ce: 800094 Lammekød, salt, peber, 0,1% hvidløg,

Læs mere

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA MØD DIN PERFEKTE MADLAVNINGSPARTNER En velsmagende sauce er prikken over i et og kan løfte en ret til nye højder. Men, det kræver sit at lave en sauce, der får smagsløgene

Læs mere

Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010

Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010 Opskrifter til produktionsskolekostkursus 2010 Morgenmads-idéer Grød 1 dl havregryn 2 spsk. solsikkekerner 1 lille drys salt 1 lille æble i tern eller revet Ovenstående koges op og koger stille et par

Læs mere

100% din fastfood. Elevhæfte

100% din fastfood. Elevhæfte 100% din fastfood Elevhæfte mad er sjovt! mad smager godt! Jeg hedder Gorm. Jeg er kok, og jeg elsker at lave mad det er herresjovt! I tv-programmerne Gorm og 100% din ret kører jeg rundt i landet i min

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

HindbærkageMajspandekager MinimuffinsSvamperoulade SpinatbrødLamGrillburger MinitoastCrostini FYLD SOMMEREN

HindbærkageMajspandekager MinimuffinsSvamperoulade SpinatbrødLamGrillburger MinitoastCrostini FYLD SOMMEREN HindbærkageMajspandekager MinimuffinsSvamperoulade SpinatbrødLamGrillburger MinitoastCrostini FYLD SOMMEREN MED LETTE, LÆKRE RETTER Let og lækkert Sommermad er meget mere end pølser og grillmad. Bliv inspireret

Læs mere