6534/FU4206 Alkaligenanvendelse fra bioflyveaske Marts 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6534/FU4206 Alkaligenanvendelse fra bioflyveaske Marts 2006"

Transkript

1 Kaj Thomsen, DTU Jørgen Peter Jensen, Energi E2 Peter Simonsen, Energi E2 Bo Sander, ELSAM Slutrapport for PSO F&U-Projekt 6534/FU4206 Alkaligenanvendelse fra bioflyveaske Marts 2006 PSO F&U projekt FU4206 blev gennemført på Institut for Kemiteknik på DTU i perioden fra 1. april 2004 til 31. december Deltagere i projektet: Projektansvarlig Energi E2 A/S, Teglholmen, A.C. Meyers Vænge 9, 2450 København S CVR-nr Projektleder Jørgen Peter Jensen Simonsen Institut for Kemiteknik, Bygning 229, DTU, 2800 Kongens Lyngby CVR-nr Nøglemedarbejder Kaj Thomsen Laboratoriearbejdet blev udført af forskningsassistent Duc Thoung Vu Elsam Engineering, Skærbæk, DK-7000 Fredericia CVR-nr Nøglemedarbejder Bo Sander

2 Indholdsfortegnelse 1 Dansk Resume Summary in English Mål Gennemførelse Termodynamiske faseligevægtsberegninger af ikke-ideale vandige opløsninger af letopløselige salte i koncentrationsniveauer relevante for processen Processimulering af vaskeprocessen Askens sammensætning Design af kontinuert vaskeproces i laboratorie-skala baseret på proces simuleringer Flyveaske indpakket i filterposer Sedimentation Omrøring og centrifugering Omrøring og centrifugering med tilsætning af CaCl Fluid bed Filtrering i rammefilterpresse Bestemmelse af opløselighedskinetik af alkalisaltene Bestemmelse af optimalt vand til aske forhold Undertrykkelse af opløseligheden af tungmetaller Opnåede resultater Referencer

3 1 Dansk Resume Der blev udført forsøg med udvaskning af kaliumsalte fra flyveaske fra halmafbrænding. Flyveasken stammede fra biokedlen på Avedøreværkets blok II. Flyveasken indeholdt ca. 90 vægtprocent vandopløseligt materiale. Mængden af vandopløseligt materiale var højst når opløsningen blev foretaget ved lavt ph. 100 gram flyveaske bestod typisk af 9 gram uopløseligt materiale, 9 gram calciumfosfat, 29 gram kaliumsulfat og 53 gram KCl. Desuden indeholdt 100 gram flyveaske ca 1 mg cadmium svarende til en koncentration af cadmium på 10 ppm. Ved hjælp af den termodynamiske model Extended UNIQUAC blev det beregnet hvor meget vand der minimalt skulle tilsættes pr kg flyveaske for henholdsvis at opløse al KCl og al KCl + K 2 SO 4. Denne teoretisk minimale vandmængde blev bergnet ved en række temperaturer mellem 10 og 100 C. Ved 100 C er den teoretisk minimale vandmængde mindre end halvdelen af den teoretisk minimale vandmængde ved 10 C. Der blev udført forsøg for at fastlægge en anvendelig metode til at adskille askens kaliumsalte fra restasken. Der blev desuden fundet en metode til at udvinde fosfatfraktionen. Fosfatfraktionen bestod for størstedelens vedkommende af calciumfosfat, men indeholdt også cadmiumfosfat. Hvis ph i vaskevandet i ligevægt med flyveasken lå mellem 1 og 5 blev al flyveaskens cadmium bundet som cadmiumfosfat. Forsøg med modstrømsudvaskning i fluid bed gav utilfredsstillende resultat. Dette lod til både at skyldes manglende kontakt mellem vand og aske og den lange sedimentationstid, der forhindrede en klar adskillese af vaskevand og restaske. Forsøg med ionbytning ved hjælp af tilsat CaCl 2 og efterfølgende bundfældelse af gips eller anhydrit gav utilfredsstillende resultat. Ved processimulering var det beregnet at denne metode kunne reducere den nødvendige vandmængde betydeligt, da sulfat konverteres til klorid og kaliumklorid har højere opløselighed end kaliumsulfat. Grunden til det utilfredsstillende resultat var at man fik en tyktflydende, nærmest mudret opslemning når denne reducerede vandmængde blev anvendt. Denne opslemning kunne ikke separeres i en væskefase og en fast fase. Det blev fundet at en intens omrøring efterfulgt af enten centrifugering eller filtrering i rammefilterpresse gav en god separation. Laboratorieforsøgene blev udført i en fire trins modstrømsproces. Afhængigt af den anvendte vandmængde i forhold til den teoretisk minimale vandmængde ved den pågældende temperatur kunne en fuldstændig udvaskning af kaliumsaltene opnås i to eller flere trin. Jo tættere man kommer til den teoretisk minimale vandmængde des flere trin kræver processen. Hvis udvaskningsprocessen blev foretaget ved et ph på ca 1 kunne fosfatfraktionen efterfølgende udfældes som et fint, hvidt pulver ved at ph blev reguleret op til 12 ved hjælp af base. Hvis udvaskningsprocessen blev foretaget ved et ph mellem 1 og 5 med efterfølgende udfældning af fosfat ved ph regulering til ph 12 kunne cadmium ikke detekteres i vaskevandet ved gængse analysemetoder. Al cadmium var bundfældet som fosfat. En del af dette arbejde blev rapporteret ved 14th European Conference and Technology Exhibition on Biomass for Energy, Industry and Climate Protection 1. 3

4 2 Summary in English Experiments to leach potassium salts from fly ash from straw combustion were performed. The fly ash was produced in the bio mass boiler at the Avedøre power plant in south western Copenhagen, Denmark. The fly ash contained approximately 90 mass percent water soluble material. When the fly ash was dissolved at low ph, a slightly higher solubility was found. 100 gram fly ash consisted typically of 9 gram insoluble material, 9 gram calcium phosphate, 29 gram potassium sulfate and 53 gram of potassium chloride. In addition, 100 gram of fly ash contained approximately 1 mg of cadmium, corresponding to a concentration of cadmium of 10 ppm in the fly ash. The Extended UNIQUAC thermodynamic model was used for calculating relevant phase diagrams and calculations of the necessary amount of water required for dissolving all the KCl and all KCl + K 2 SO 4 of the fly ash. This theoretical minimum amount of water was calculated at a range of temperatures between 10 and 100 C. The amount of water required at 100 C was less than half of that required at 10 C. Experiments were performed in order to find a feasible method for separating the potassium salts of the fly ash from the ash residue. In this course of work a method was also found for separating the large amount of phosphate found in the fly ash. The phosphate fraction consisted mainly of calcium phosphate, but also contained cadmium phosphate. If the ph of the wash water in equilibrium with the fly ash was between 1 and 5, apparently all of the cadmium content of the fly ash was bound as cadmium phosphate. Experiments with counter current leaching of fly ash in a fluid bed gave unsatisfactory results. Apparently there was a lack of contact between the wash water and the ash. In addition, sedimentation was very slow resulting in an incomplete separation of wash water and ash residue. Experiments with ion exchange by adding CaCl 2 to the wash water and successive precipitation of gypsum or anhydrite gave unsatisfactory results. Process simulation had shown that by this method the necessary amount of washing water could be decreased. This is due to the higher solubility of potassium chloride compared to potassium sulfate. By using this reduced amount of washing water with CaCl 2 a viscous, muddy slurry was obtained. It was not possible to separate this slurry into a liquid phase and a solid phase. It was found that a good separation was obtained by intense stirring followed by centrifuging or by filtering the slurry in a filter press. The lab experiments were performed as a counter current leaching process in four stages. Depending on the applied amount of water relative to the theoretical minimum amount of water a complete separation could be obtained in two or more stages. More stages are required if less water is used. If the washing process was performed at ph 1, the phosphate fraction could successively be obtained as a fine, white powder by regulating ph to 12. If the washing process was conducted at a ph between 1 and 5 and ph was successively adjusted to 12, cadmium could not be detected in the brine by current analysis methods. All cadmium was precipitated as phosphate. A part of this work was reported at the 14th European Conference and Technology Exhibition on Biomass for Energy, Industry and Climate Protection 1. 4

5 3 Mål Som beskrevet i projektansøgningen er formålet med projektet at genanvende bioflyveaske ved en separationsproces hvor der opnås to fraktioner: 1) Kaliumholdig fraktion der anvendes til gødningsformål. Denne fraktion skal opfylde grænseværdier for cadmiumindhold. 2) Restaske, der kan genanvendes som opfyldningsmateriale, genindfyring på kulfyrede kraftværker eller råstofmateriale til cementproduktion. Denne fraktion skal opfylde grænseværdier for vandopløselighed. Det er vigtigt mht. økonomisk rentabilitet at begge fraktioner har en kvalitet så de kan genanvendes. Dvs. kaliumfraktionen skal være relativt koncentreret og restasken må ikke indeholde vandopløseligt kalium. Kaliumsulfat er mindre opløseligt end kaliumchlorid. Ved procesforbedringer forsøges det at undgå begrænsninger på grund af sulfatopløseligheden. Herved vil der kunne opnås et mere koncentreret gødningsprodukt bestående af kaliumchlorid. Det er vigtigt at dette gødningsprodukt ikke indeholder cadmiumsalte. Hvis restasken skal finde genanvendelse er det essentielt, at al vandopløseligt kalium udvaskes. Dette kan opnås ved at øge mængden af vand der udvaskes med, men kun i koncentreret form har dette flydende askeprodukt nogen anvendelse. Termodynamiske ligevægtsberegninger viser, at det er muligt, at gennemføre en mere effektiv vaskeproces ved en trinopdelt vaskeproces (modstrømsvask) med tilsætning af kalciumklorid hvor alt kalium udvaskes. Ved at hæve temperaturen øges koncentrationen af letopløselige salte i vaskevandet og modstrømsvasken er meget effektiv. Opløseligheden af salte er større og saltopløselighedskinetikken hurtigere ved højere temperaturer. 5

6 4 Gennemførelse 4.1 Termodynamiske faseligevægtsberegninger af ikke-ideale vandige opløsninger af letopløselige salte i koncentrationsniveauer relevante for processen De termodynamiske ligevægtsberegninger blev udført ved hjælp af et computer program udviklet på Danmarks Tekniske Universitet 2. Programmet bruger Extended UNIQUAC modellen 3 til at beskrive faseforhold i saltopløsninger. Ved hjælp af programmet kan man simulere hvordan en proces vil forløbe hvis der opstår ligevægt i alle trin. Programmet kan ikke tage højde for de kinetiske aspekter. Flyveasken fra halmafbrænding har et stort indhold af kaliumchlorid og kaliumsulfat. Den aske, der blev undersøgt i dette projekt blev leveret af Avedøreværket. Denne aske indeholdt op til 90 vægt procent af disse to salte. Forholdet mellem koncentrationerne af kaliumchlorid og kaliumsulfat i flyveasken er 2:1 på vægtbasis. Fasediagrammer for det vandige kaliumchlorid-kaliumsulfat system blev beregnet ved en række temperaturer som vist i figur Solubility of KCl/K 2 SO 4 solutions Mass % K 2SO KCl:K 2 SO 4 = 2: Mass % KCl 20 C, 35 C, 50 C, 65 C, 80 C Figur 1: Fasediagrammer for det vandige kaliumchlorid-kaliumsulfat system ved temperaturer fra 20 til 80 C. Den tykt markerede rette linie markerer saltsammensætningen 2:1 i flyveasken fra halmafbrænding. I figur 1 er der angivet en ret linie, der markerer sammensætningen af flyveaskens indhold af kaliumchlorid og kaliumsulfat. Kurverne er ligevægtslinier, der angiver vægtprocenten af hvert af de to salte ved mætning ved en given temperatur. Kurverne, der starter på ordinataksen (y-aksen) angiver opløseligheden af K 2 SO 4. Kurverne, der 6

7 starter på abscisseaksen (x-aksen) angiver opløseligheden af KCl. Det kan for eksempel aflæses af kurverne at opløseligheden af K 2 SO 4 ved 20 C er 10 vægt%, medens opløseligheden af KCl ved samme temperatur er 26 vægt%. Det kan også aflæses at en vandig opløsning indeholdende al KCl og K 2 SO 4 fra en given mængde aske vil have en koncentration af KCl på 8,8 vægt% og en koncentration af K 2 SO 4 på 4,4 vægt %. Hvis der til en blanding af KCl og K 2 SO 4 tilsættes vand, vil der først dannes en opløsning, der er mættet med både KCl og K 2 SO 4. Koncentrationen af denne opløsning svarer til knækpunktet på opløselighedskurverne i figur 1. Tilsættes der mere vand vil al KCl gå i opløsning. Ved yderligere tilsætning af vand vil også al K 2 SO 4 gå i opløsning. I tabel 1 er det angivet hvor mange kg vand der skal tilsættes til et kg aske for at få al KCl til at gå i opløsning samt hvor mange kg vand der ialt skal tilsættes for at få al KCl og al K 2 SO 4 til at gå i opløsning. Tallene er beregnet ved hjælp af Extended UNIQUAC modellen ved en række temperaturer fra 10 til 100 C. Ved beregningen er det forudsat at KCl og K 2 SO 4 forekommer i forholdet 2:1 og at 90 vægtprocent af asken er opløselig. Tabel 1: Beregning af hvor meget vand der kræves for henholdsvis at opløse al KCl i flyveasken og al KCl + K 2 SO 4 i flyveasken Temperatur C Minimum kg vand pr kg flyveaske for at opløse al KCl 10 1,9 6,8 20 1,8 5,8 25 1,7 5,5 30 1,6 5,2 40 1,5 4,7 50 1,4 4,3 60 1,3 4,0 70 1,3 3,7 80 1,2 3,5 90 1,1 3, ,1 3,1 Minimum kg vand per kg flyveaske for at opløse al salt Da opløseligheden af KCl er langt højere end opløseligheden af K 2 SO 4 kan det være ønskværdigt at konvertere askens sulfatindhold til det ekvivalente chloridindhold. Dette kan gennemføres ved at tilsætte CaCl 2 til de udvaskede salte og derved få opløsningens sulfatindhold fældet som gips, CaSO 4 2H 2 O eller som anhydrit, CaSO 4 hvis udfældningen sker ved højere temperatur. Et fasediagram for det vandige K 2 SO 4 CaSO 4 system ved 80 C er vist i figur 2. 7

8 T= 80.0 C Extended UNIQUAC Experimental data 0.08 wt% CaSO CaSO 4 Anhydrite K2SO4 5CaSO4 H2O Pentasalt wt% K 2 SO 4 K 2 SO 4 CaSO 4 H 2 O Syngenite K 2 SO 4 Potassium sulphate Figur 2: Fasediagram for det vandige K 2 SO 4 CaSO 4 system ved 80 C. Systemet danner to dobbeltsalte, pentasalt og syngenit ved denne temperatur. Diagrammet består således af fire grene, en for anhydrit, pentasalt, syngenit og kalium sulfat. Nogle få eksperimentelle punkter er markeret på diagrammet for at vise overensstemmelsen med eksperimentelle data. Figur 2 viser at der dannes 2 forskellige dobbeltsalte i dette system ved 80 C, Pentasalt og Syngenit. Kinetiske aspekter ved disse saltes dannelse og opløsning er ikke kendt. Kinetikken kan således blive en hindring for en proces der er baseret på en sådan ionbytning. 4.2 Processimulering af vaskeprocessen Ved projektets start i april 2004 blev det formodet at flyveasken indeholdet gips, CaSO 4, processimuleringerne blev derfor gennemført under denne forudsætning. Askens sammensætning var ikke kendt, så et KCl:K 2 SO 4 forhold på 3.6 blev anvendt ved simuleringen. Figur 3 illustrerer en processimulering af en modstrøms vaskeproces, hvor vaskevand tilføres i trin I og asken tilføres i trin III. Af figur 3 fremgår det at der skal anvendes 152 mol vand til at opløse en flyveaske indeholdende 1 mol K 2 SO 4 og 8,5 mol KCl. Det ses af processimuleringen at der dannes pentasalt i trin II og syngenit i trin III. Hvis der anvendes mindre vand til udvaskningen vil processen kræve flere trin. Væsken, der forlader trin III er mættet med K 2 SO 4, men umættet med hensyn til KCl. 8

9 H2O H2O H2O CaSO CaSO CaSO4 mol 0.75 K2SO K2SO4 H2O 8.50 KCl Extraction I Extraction II Extraction III Syntetic fly ash C C C 0.75 CaSO K2SO4 5CaSO4 H2O 0.75 K2SO4 CaSO4 H2O 1 K2SO4 CaSO4 8.5 KCl Figur 3: Processimulering af modstrømsvaskeproces hvor aske indeholdende gips udvaskes med rent vand i 3 trin. Asken indføres i trin III, mens vaskevandet indføres i trin I. Temperaturen i hvert af de tre udvaskningstrin er 80 C. Ved at tilsætte en mængde CaCl 2 til vaskevandet, ekvivalent med askens K 2 SO 4 indhold blev det fundet at processen kunne reduceres til 2 trin og forbruget af vand ved udvaskningen kunne reduceres med 40%. Ved processen sker der en ionbytning idet askens indhold af sulfat bindes til calcium og fældes som anhydrit (CaSO 4 ) ved 80 C H2O H2O CaSO CaSO4 mol 1.69 KCl KCl 90 H2O 0.16 CaCl2 1CaCl2 Extraction I Extraction II C C Syntetic fly ash 1.65 CaSO K2SO4 CaSO4 H2O 0.75 CaSO K2SO KCl mol Figur 4: Processimulering af modstrømsvaskeproces, hvor der anvendes vaskevand tilsat en mængde CaCl2 ekvivalent med askens indhold af sulfat. Asken tilføres i trin II, mens vaskevandet tilføres i trin I. Begge trin gennemføres ved 80 C. En fordel ved denne proces, der vises i figur 4 er at vandbehovet er reduceret med 40% i forhold til en proces hvor udvaskningen sker med rent vand. Det er også en fordel at processen kan gennemføres i et enkelt trin. Desuden må det anses for at være en fordel at kun dobbeltsaltet sysngenit dannes, men ikke pentasalt. En ulempe ved processen er at den mættede væske, der forlader trin II er mættet med KCl, et produkt, der har mindre værdi end K 2 SO 4. Til gengæld indeholder dette produkt en højere vægtprocent af kalium end det tilsvarende produkt fra figur 3. Da asken indeholder mere K 2 SO 4 end forudsat i disse processimuleringer skal der tilsvarende anvendes mere vand til udvaskningen. 4.3 Askens sammensætning Den flyveaske vi arbejdede med i dette projekt blev leveret af Avedøreværket. Det blev fundet at ca 90 vægtprocent af asken var opløselig i vand. Chloridindholdet blev bestemt ved Mohrs metode. Ved titrering med sølvnitrat af en opløsning, der indeholder kloridioner, dannes det tungtopløselige sølvchlorid: Ag + (aq) + Cl - (aq) AgCl(s) Ved Mohrs metode anvendes kaliumchromat, K 2 CrO 4 (gul), som indikator. Når der ikke er flere kloridioner i opløsningen, reagerer sølvionerne med chromat(vi)ionerne under dannelse af et rødt bundfald af sølvchromat: 2Ag + (aq) + CrO 2-4 (aq) Ag 2 CrO 4 (s) 9

10 Denne metode er baseret på saltenes forskellige opløselighed. Sølvklorid er tungere opløselig end sølvchromat og fældes derfor først. Flyveaskens sulfatindhold blev bestemt gravimetrisk ved tilsætning af bariumchlorid og fældning af sulfat som bariumsulfat. Analyserne viste at 100 gram flyveaske indeholdt ca 27 gram chlorid og 16 gram sulfat. Det blev antaget at den ekvivalente mængde kationer udelukkende bestod af kaliumioner. Ifølge denne antagelse indeholdt 100 gram flyveaske altså 57 gram KCl og 30 gram K 2 SO Design af kontinuert vaskeproces i laboratorie-skala baseret på proces simuleringer Flyveaske indpakket i filterposer. En forsøgsopstilling blev bygget på Institut for Kemiteknik, Danmarks Tekniske Universitet. En peristaltisk pumpe af mærket MasterFlex blev indkøbt. Pumpen har fem kanaler og er i stand til at pumpe identiske mængder i 5 forskellige slanger. Til måling af ph, ledningsevne og temperatur blev der indkøbt et kombinationsinstrument af mærket Thermo Orion MMS TM meter model 630/660. Som vist i figur 5 blev processen opbygget som en moving bed proces i fire trin. Processimulering havde vist at udvaskningen kunne foretages i to eller tre ideale trin. For at tage hensyn til en virkningsgrad på under et i hvert af disse trin blev det valgt at arbejde med en fire trins opstilling. I stedet for rent vand blev udvaskningen fortaget med en NaOH opløsning for at sikre at cadmium forblev uopløst. Under processen blev bægerglas med aske flyttet fra højre mod venstre. Efter at et bægerglas med aske havde stået i position 1 i fire minutter blev det taget ud, samtidig med at et nyt bægerglas med aske blev placeret i position 4 og de bægerglas, der i forvejen stod i position 2, 3 og 4 blev flyttet mod venstre til position 1, 2 og 3. Asken blev anbragt i bægerglassene inden i en pose fremstillet af filtrerpapir. Vand blev pumpet ind i posen hvor det kom i kontakt med asken og opløste en del af disse. Der blev gennemført forsøg af denne type både ved stuetemperatur og ved ca 50 C, som var den højeste temperatur, der i praksis kunne opnås i denne opstilling. Varmen til opvarmning af beholderne til 50 C blev leveret af varmeplader med magnetomrørere. Der blev anvendt en vandmængde, der svarede til den mængde vand, der teoretisk var nødvendig for at opløse alle opløselige salte fra flyveasken. Figur 5: Modstrøms moving bed process til udvaskning af opløselige salte fra halmflyveaske. Linierne, der går op til den peristaltiske pumpe illustrerer slangerne der pumper fra en beholder til den næste. I højre side af figuren illustreres det hvordan asken blev indpakket i poser fremstillet af filtrerpapir og vaskevandet blev pumpet ind i posen. 10

11 Under processen blev ph, ledningsevne og temperatur på skift målt i hvert af de fire trin. Herved kunne det registreres hvor god udvaskningen var og om systemet kom ind i en stationær tilstand. Et stort problem ved processen var at filterpapirets porer blev tilstoppet af de fine partikler fra flyveasken, så at kun en del af vandet forlod posen igen. Et andet problem var at der ikke opstod tilstrækkelig kontakt mellem aske og vand på grund af at der ikke kunne foretages omrøring inde i hver af filterposerne. I figur 6 er resultaterne af målingen af ledningsevne i hvert af de fire trin vist. Det ses tydeligt at der opnås en opkoncentrering af saltene i væsken fra trin 1 til trin 4. Der anvendtes vand tilsat NaOH, med en ledningsevne på ca. 45 ms/cm. Derfor kom ledningsevnen af vaskevandet aldrig under denne værdi, selv i trin Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin ledningsevne, ms/cm Tid, minutter Figur 6: Måling af ledningsevne i hver af de fire positioner svarende til figur 5. Der anvendtes vand med NaOH (ph = 12) med en ledningsevne på ca 45 ms/cm Sedimentation Der blev udført en række forsøg med det samme apparatur, hvor flyveasken ikke blev indpakket i filtrerpapir, men blev omrørt direkte i vandet. Efter nogen tids sedimentation blev væsken suget til næste trin og askebeholderne blev roteret et trin (fra 4 mod 1 på figur 5). Den store ulempe ved denne fremgangsmåde er at det tager lang tid for flyveasken at sedimentere og at en fuldstændig separation af væske og fast stof i hvert trin ikke bliver opnået. Flyveasken blev ved med at være opslemmet i vandet og ved pumpning/dekantering fulgte en del af denne opslemning med. Ledningsevnemålinger gav resultater, der var sammenlignelige med resultaterne der blev opnået i filterposeforsøgene, figur 6. 11

12 4.4.3 Omrøring og centrifugering I en anden serie forsøg med det samme apparatur blev flyveasken først grundigt blandet med vaskevandet gennem omrøring i 10 minutter. Derefter blev væsken separeret fra askeresten ved centrifugering i 20 minutter ved 4000 rpm. Ved centrifugering var det muligt at lave en klar separation mellem vaskevand og uopløst flyveaskerest. Der blev foretaget en række forsøg med forskelligt vand - aske forhold, forskellige temperaturer og med og uden tilsætning af CaCl 2 til vaskevandet. Forsøgene viste at man kan få en god udvaskning af kaliumsalte ved denne metode ms/cm ms/cm Figur 7: Ledningsevnen i hvert af de fire trin ved et vand til aske forhold på 10:1, ved 25 C Figur 8: Ledningsevnen i hvert af de fire trin ved et vand til aske forhold på 7.5:1, ved 25 C ms/cm ms/cm Figur 9: Ledningsevnen i hvert af de fire trin ved et vand til aske forhold på 5:1, ved 25 C Figur 10: Ledningsevnen i hvert af de fire trin ved et vand til aske forhold på 5:1, ved 50 C Ved et vand til aske forhold på 10:1 som vist i Figur 7 ses det at et eller to trin tilsyneladende er nok til at få en næsten komplet udvaskning af asken. Ved anvendelse af et vand til aske forhold på 7,5:1 som vist i figur 8 kræves der to eller tre trin afhængigt af hvor god udvaskningen skal være. Med den anvendte aske kræves der et vand til aske forhold på 5,5:1 for at få alt kaliumsalt opløst (se tabel 1). I figur 9 vises der et eksempel, hvor der er brugt mindre end denne minimale væskemængde til udvaskningen. Det ses at ledningsevnen også i trin 4 er væsentligt større ned nul som indikation af at en fuldstændig udvaskning ikke kan opnås med denne væskemængde. I figur 10 er det vist at en udvaskning med et vand til aske forhold på 5:1 derimod kun kræver 2 eller 3 trin. Det skyldes den højere opløselighed af kaliumsaltene ved 50 C. Ifølge tabel 1 er det minimale vand til aske forhold 4,3:1 ved 50 C. Det anvendte vand til aske forhold på 5:1 var altså tilstrækkeligt til at antallet af nødvendige trin i processen kunne reduceres til 2 eller 3. 12

13 Forsøgene med centrifugering mellem hvert trin viste at en fuldstændig udvaskning er mulig i en modstrøms vaskeproces. Hvis der bruges overskud af vand i forhold til den vandmængde der teoretisk kræves ved den pågældende temperatur kan vasken gennemføres i 1-3 trin Omrøring og centrifugering med tilsætning af CaCl 2 Som omtalt i afsnittet om processimulering er det teoretisk muligt at foretage en ionbytning ved at tilsætte CaCl 2 til opløsningen af aske i vand. Herved vil sulfat blive fældet som gips eller anhydrit afhængigt af temperaturen. Ved processimulering blev det indikeret at den nødvendige vandmængde til udvaskningen kunne reduceres betydeligt ved denne ionbytning. Processen blev afprøvet i laboratoriet, hvor flyveaske blev rørt op i en vandig opløsning af den ekvivalente mængde CaCl 2. Ved tilsætning af CaCl 2 skete der tilsyneladende en udfældning af gips. Ved anvendelse af vand til aske forhold lavere end 5,5:1 ved 25 C blev opløsningen til en tyktflydende mudderagtig blanding der vanskeligt lod sig separere i en flydende og en fast fraktion. Ionbytningen blev derfor opgivet Fluid bed Der blev opbygget et fluid bed udstyr til modstrøms udvaskning af opløselige salte fra flyveaske på Institut for Kemiteknik, Danmarks Tekniske Universitet. Udstyret er vist i figur 11 og består af et gennemsigtigt rør, der er anbragt vertikalt. Røret er lavet af klar acryl med en indre diameter på mm. Længden af hovedrøret er 1050 mm. Der blev boret 2 huller for indløb og udløb af væsken. Afstanden mellem disse huller er 830 mm. Længden af bundrøret er 120 mm. Flyveaske tilføres gennem en tragt foroven. Vaskevand tilføres nedefra. Asken og vaskevandet bevæger sig således i modstrøm. I bunden af røret vil asken efterhånden sedimentere. Der blev indrettet et ventilsystem, der gjorde det muligt at tømme bundrøret for aske uden at tømme hele røret for væske. Flowet af vaskevand blev reguleret ved hjælp af den peristaltiske pumpe, der tidligere er omtalt. Denne pumpe kan ses på figur 11. I toppen af røret blev der anbragt en vatprop, som skulle bremse flyveaskens mindste partikler så de ikke fulgte med vandet ud. Den tragt, flyveasken blev tilført gennem, var anbragt således at flyveasken blev doceret gennem et rør, der udmundede under denne vatprop. Det viste sig at store mængder uopløseligt tørstof blev tilbageholdt i vatproppen. Vatproppen blev derfor fjernet og i stedet blev det målt hvor stor en del af det uopløste materiale blev medrevet med vaskevandet. Det viste sig at 40% af flyveaskens uopløselige bestanddele blev medrevet, mens 60% sedimenterede. I et forsøg blev hele røret først fyldt med postevand. Der blev tilsat ca 100 gram flyveaske fra toppen af røret. Herefter blev flyveaske tilført i portioner a 10 g med ca 1 minuts mellemrum gennem tragten ned i hovedrøret. Der blev pumpet postevand op med en flowhastighed på 100 ml/min. Vand:askeforholdet var således ca 10:1. Vaskevandet blev opsamplet i et bægerglas. ph samt ledningsevne blev målt i intervaller på 1 min. Forsøg blev gennemført ved 25, 60 og 80 C. 13

14 Figur 11: Vertikalt rør til udvaskning af opløselige salte fra halmflyveaske. I figur 12 er det vist hvordan ledningsevnen ændrede sig som funktion af tiden under forsøget. Det ses at temperaturen ikke har væsentlig indflydelse på resultatet. Da vand/aske forholdet ved dette forsøg var væsentligt højere end ved forsøget med aske i filterposer kan den opnåede ledningsevne ikke direkte sammenlignes med den, der er vist i figur 6. I et forsøg blev der tilsat FeCl 3 til vaskevandet for at undersøge om dette har en effekt på sedimentationshastigheden. Det viste sig at det ikke kunne påvises at tilsætningen af FeCl 3 har nogen effekt i dette tilfælde. 14

15 Til trods for det store vand aske forhold anvendt i fluid bed forsøgene viste det sig at udvaskningen af kaliumsalte ved metoden ikke var tilstrækkelig. Den sedimenterede og den medrevne askerest indeholdt stadig ca 1-2 vægtprocent af både chlorid og sulfat efter udvaskningen. Den manglende udvaskning kan muligvis forklares ved at den blide behandling af asken i dette forsøg ikke fører til tilstrækkelig kontakt mellem aske og vand. ms/cm C 60 C 80 C Time [min] Figur 12: Ledningsevne af vaskevand som funktion af tiden ved udvaskning af salte i fluid bed. Der anvendtes 3 forskellige temperaturer ved 3 forskellige forsøg Filtrering i rammefilterpresse Forsøgene med flyveaske pakket ind i filterpapir, sedimentering, centrifugering og fluidisering indikerede at en god oprensning kan opnås hvis der gennem omrøring skabes tilstrækkelig kontakt mellem aske og vand og hvis der opnås en god separation mellem aske og vand i hvert trin. Der blev derfor gennemført et forsøg med en rammefilterpresse som vist i figur 13. I forbindelse med rammefilterpressen er der en omrørt beholder med et rumfang på 300 liter. I et forsøg blev 10 kg aske opblandet med 200 liter vand. Blandingen blev pumpet igennem et rammefilter med 6 rammer. Ved filtreringens start var filtratet ikke klart. Efter kort tids filtrering var filterdugens større porer tilsyneladende lukket af flyveaskepartikler og et helt klart filtrat blev dannet. Efter filtreringen blev filterkagen vasket og tørret. De ti kg aske gav en tør filterkage på ca 0,5 kg, hvilket var 5 procent af den anvendte aske. Dette svarer til at 95 % af flyveasken blev opløst. Det var vanskeligt at opsamle al filterkagen fra rammefiltret. Desuden blev det observeret at nogle af de små partikler i begyndelsen passerede igennem filtret og gjorde filtratet mørkt. Endelig var det ikke muligt at tømme tanken helt, så lidt tørstof blev tilbage i beholder og rør. Det vurderes derfor at resultatet er i overensstemmelse med laboratorieforsøg, der viste at 89-92% af flyveasken kunne opløses i vand. Efter filtrering og vask af filterkagen svarede ledningsevnen af en opslemning af filterkagen til ledningsevnen af rent vand. 15

16 Figur 13: Udstyr til filtrering i rammefilterpresse på Institut for Kemiteknik, Danmarks Tekniske Universitet. Selve rammefilteret er gult. Den store beholder anvendes til opbevaring og oprøring af opslemningen før filtreringen. 4.5 Bestemmelse af opløselighedskinetik af alkalisaltene. Figur 12 viser ledningsevnen i væsken fra udvaskning af salte i fluid bed opstillingen som funktion af tiden. Ledningsevnen ved udvaskning i 3 forskellige forsøg, ved 3 forskellige temperaturer, 25, 60 og 80 C har næsten identisk forløb. Ved forsøgene blev der brugt et vand til aske forhold på 10:1, væsken var altså ikke på noget tidspunkt i nærheden af mætning. Temperaturen har således ikke nogen nævneværdig effekt på hastigheden hvormed saltene bliver opløst når der anvendes overskud af vand. Temperaturen har derimod stor indvirkning på opløseligheden af salte som vist i fasediagrammet figur 1. Ved et vand til aske forhold i nærheden af det teoretisk minimale vil en temperaturstigning derfor medføre en hurtigere opløsningshastighed fordi opløseligheden er højere ved en højere temperatur. Dermed bliver den drivende kraft for opløsningsprocessen større. Figur 7, 8 og 9 viser ledningsevnen af vaskevandet i tre forsøg foretaget ved 25 C. Figurerne viser at når man kommer i nærheden af den teoretisk minimale væskemængde kræves der flere trin til at udvaske kaliumsaltene. Figur 9 viser en situation, hvor der anvendes mindre vand end den teoretisk nødvendige. Konsekvensen er at vaskevandet fra sidste ligevægtstrin har en ledningsevne der ligger væsentligt over ledningsevnen for rent vand. I figur 10 er det samme forsøg udført ved 50 C med samme flowhastighed og samme vand til aske forhold. Her er udvaskningen mulig i 2-3 trin fordi opløseligheden er højere og den drivende kraft til stede ved den højere temperatur. 16

17 4.6 Bestemmelse af optimalt vand til aske forhold. Som vist i figurerne 7 til 10 bliver det krævede antal trin for at opnå en god udvaskning højere hvis man kommer tæt på den teoretisk minimale vandmængde. Den teoretisk minimale vandmængde er den mængde vand, der skal til for at opløse alle flyveaskens kaliumsalte. Det optimale vand til aske forhold afhænger af temperaturen da kaliumsaltenes opløselighed stiger med temperaturen. Den teoretisk minimale mængde vand bliver derfor lavere ved højere temperaturer. Den teoretisk minimale vandmængde ved en række temperaturer er angivet i tabel 1. I afsnittet om forsøgene med omrøring og centrifugering fremgår det (figur 8) at et vand til aske forhold på 7,5:1 ved 25 C tillod at antallet af trin kunne reduceres til 2 eller 3. Ved denne temperatur er det teoretisk minimale vand til aske forhold 5,5:1. Figur 8 viser at ved et vand til aske forhold på 5:1 ved 50 C kan antallet af trin ligeledes reduceres til 2 eller 3. Ved 50 C er det teoretisk minimale vand til aske forhold 4,3. Baseret på disse to eksempler kan man se at udvaskningen tilsyneladende kan forgå i 2-3 trin når der anvendes et vand til aske forhold, der er 1,2 højere end det teoretisk minimale vand til aske forhold. 4.7 Undertrykkelse af opløseligheden af tungmetaller. Det er det store indhold af cadmiumioner i flyveasken fra halmafbrænding der er til hindring for at man kan sprede flyveasken ud på markerne og direkte udnytte gødningsværdien i flyveasken 4. Forskellige metoder er blevet foreslået til at forhindre cadmiumioner i at gå i opløsning. Cadmiumhydroxid er tungt opløseligt og ved ph 11,5 har Cd(OH) 2 sin laveste opløselighed 5. Cadmiumsulfid er også tungt opløseligt. Opløselighedproduktet for CdS angives med forskellige værdier i forskellige tabelværk. I litteraturen er det også blevet foreslået at cadmiumsalte kan adsorberes på aktivt kul 6. I tabel 2 er opløselighedsproduktet for forskellige cadmiumsalte og for calciumfosfat angivet. Tabel 2: Opløselighedsprodukter for forskellige tungt opløselige cadmiumsalte og for calciumfosfat. Data baseret på IUPAC solubility data series 7 Stof Cd(OH) CdS Cd 3 (PO 4 ) Ca 3 (PO 4 ) Opløselighedsprodukt For at undersøge effekten af de forskellige metoder udførtes en række forsøg, hvor flyveaske blev opløst i vand med et vand til aske forhold på 9:1. ph blev reguleret i opløsningerne ved hjælp af NaOH, så opløsningerne havde følgende ph: 6, 8, 10 og 12. Til en serie af opløsninger tilsattes Na 2 S, til en anden serie blev der tilsat aktivt kul. En tredie serie blev der ikke tilsat noget foruden NaOH. Prøverne blev analyseret hos Eurofins. Resultaterne er vist i figur 14. Tilsætningen af aktivt kul lader til at være uden effekt. Tilsætning af Na 2 S har tilsyneladende en effekt ved ph 6 og 8, men ikke ved højere ph. Det blev bemærket at ved opløsning af flyveasken under sure forhold dannedes der et hvidt pulver, som bundfældtes når ph blev reguleret op. For at undersøge dette pulver nærmere blev et kg flyveaske opløst i 10 liter vand ved ph 2. Efterfølgende blev den 17

18 klare væske filtreret fra askeresten og opløsningen blev titreret til ph 12. Et hvidt pulver blev filtreret fra og tørret. Pulveret vejede 100 gram og blev analyseret ved hjælp af SEM-EDS (Scanning Electron Microscopy Energy Dispersive Spectrometry) på Institut for Produktion og Ledelse på DTU. 250 Cd koncentration, ppb NaOH NaOH + aktivt kul NaOH + Na2S ph Figur 14: Cadmium koncentration i ppb efter tilsætning af henholdsvis aktivt kul eller Na 2 S. Resultatet var at det hvide pulver bestod af næsten rent calciumfosfat. Et spectrum af en af prøverne er vist i figur 15. Tre prøver gav næsten identiske resultater, stoffet bestod af næsten rent calciumfosfat Ca 3 (PO 4 ) 2. I tabel 2 ses opløselighedsproduktet af calciumfosfat. Det ses at dette opløselighedsprodukt er meget lavt og sammenligneligt med opløselighedsproduktet for cadmiumfosfat. Der er derfor grund til at tro, at al flyveaskens cadmium var til stede i det hvide pulver, men i en mængde der var for lille til at det kunne detekteres med SEM-EDS. Figur 15: SEM-EDS spectrum af hvidt pulver bundfældet fra flyveasken. Pulverets sammensætning svarer til Ca 3 (PO 4 ) 2 med lidt urenheder. Gennemsnittet af 3 analyser var at pulveret bestod af 35,8% O, 2,6 % Na, 3,4% Mg, 20,9 % P, 3,2% K, 32,3% Ca og 1,8 % Zn. Alle procenter er på massebasis. 18

19 Resultatet opnået ved hjælp af SEM-EDS blev bekræftet af titreringskurven, der blev registreret elektronisk under tilsætning af 5 molær NaOH ved hjælp af autoburette. Titreringskurven for titrering af 5 liter af de ti liter vand, der blev brugt til opløsning af et kilo flyveaske er vist i figur 16. Titreringsresultatet er at opløsningen indeholdt 99,2 gram calciumfosfat. Eksperimentelt blev det fundet at det hvide pulver vejede 100 gram efter tørring ph ml 5N NaOH Figur 16: Titreringskurve for titrering af hvidt pulver udfældet fra flyveaske. For at undersøge om cadmium kan bundfældes som cadmiumfosfat ved hjælp af den naturligt forekommende fosfat i flyveasken blev der gennemført en serie forsøg, hvor flyveaske blev opløst ved forskellige ph hvorefter der titreredes med NaOH for at udfælde fosfatet. I hvert af de 15 forsøg blev 50 gram flyveaske opløst i 500 ml vand. ph blev justeret ind til den ønskede værdi og blandingen blev omrørt en time. Derefter titreredes med NaOH. Ved titreringen bundfældtes et hvidt pulver, som blev tørret og vejet og derefter opløst i syre (HCl). Der viste sig at være en klar sammenhæng mellem ph, mængden af calciumfosfat og mængden af askerest. Sammenhængen er vist i figur 17. Ved lave ph opløses mest fosfat og askeresten er lille. Ved højere ph går mindre fosfat i opløsning og askeresten er større. Hvis det antages at al fosfat går i opløsning ved ph 1 kan det konkluderes at asken indeholder 10 vægtprocent Ca 3 (PO 4 ) 2. Denne fosfat går kun delvist i opløsning, afhængigt af ved hvilket ph asken bliver opløst. Det hvide pulver af calciumfosfat blev opløst i HCl og sendt til analyse hos Eurofins og hos ELSAM. Resultatet af analyserne er vist i figur 18. Der var god overensstemmelse mellem de to laboratorier for den prøve der blev sendt til begge laboratorier. Ved opløsning af aske ved lavt ph kan der efterfølgende udfældes meget fosfat med et lavt indhold af cadmium. Ved opløsning af flyveaske ved højere ph kan 19

20 der efterfølgende udfældes mindre fosfat, men denne fosfat har et større indhold af cadmium gram As kerest Calciumfosfat ph Figur 17: Mængden af askerest og calciumfosfat ved opløsning af 50 gram flyveaske ved forskellige ph. Hvis det antages at al fosfat bliver opløst og genudfældet ved ph 1 kan det konkluderes at flyveasken indeholder 10 vægtprocent Ca 3 (PO 4 ) 2.. Cadmium indhold i fosfat ppm Eurofins Elsam ph Figur 18: Cadmiumindholdet i det udfældede fosfat som funktion af det ph asken blev opløst ved. De fleste prøver blev kun målt hos Eurofins. Prøverne svarende til ph = 6.85 blev analyseret med samstemmende resultat hos Elsam. 20

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm Halogener 15.09.09 3 1 Noter 7 H F Cl Br I Forekomst.87%.07% 1.% 2.5ppm.3ppm Ionisationsenergi 1312 1681 125 113 1009 /kjmol 1 (cf.) 517(Li) 93(Na) 16(K) 01(Rb) 373(Cs) Elektronaffinitet 72 333 39 325

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx111-KEM/A-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Na + -selektiv elektrode

Na + -selektiv elektrode C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S

TIL GAVN FOR GARTNERE. Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S 1. Råvandsanalyse Første skridt er at få sendt en vandprøve af sit vandingsvand af sted

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C VUC Aarhus, HF-afdelingen 2015 Indholdsfortegnelse: side Indholdsfortegnelse 2 Velkommen til laboratoriekursus i kemi C på VUC Aarhus 3 Laboratoriearbejdet

Læs mere

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Målinger af stofskifte

Målinger af stofskifte Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side 2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n]

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n] VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Kuvettetest Princip Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug over 5/[n]

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Stofindløbsrør til varmelagre

Stofindløbsrør til varmelagre Stofindløbsrør til varmelagre Elsa Andersen BYG.DTU E-mail: ean@byg.dtu.dk IEA SHC Programme Task 32 Advanced storage concepts for solar and low energy buildings Task 32 Storage Subtask A: System evaluation

Læs mere

BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER

BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER FAGLIG BAGGRUND Det forudsættes, at den grundlæggende teori bag rekombinant protein ekspression og proteinopresning er bekendt. For dette henvises til undervisningsmateriale

Læs mere

GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011

GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 Hvad er gips? Hvad anvendes gips til? Hvad består gips af? Brændingsproces Støbning Afbindingsproces Gipstyper Redskaber Sikkerhed Støbeform Blanding af gips Tørring

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Androstenon-indol-skatol-protokol.

Androstenon-indol-skatol-protokol. Androstenon-indol-skatol-protokol. Indholdsfortegnelse: 1. Formål side 2 2. Teori side 2 2. Prøvebehandling side 2 3. Materialer side 2 3.1 Apparatur side 2 3.2 Kemikalier side 3 3.3 Reagenser side 3 4.

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof ACTIVE NS Perfekte løsninger giver perfekte resultater Din gylle er guld værd Gylleanalyser fra danske landbrug viser, at Active NS kan binde op til 1,2 kg NH3 pr. tons gylle Active NS gør din gylle mere

Læs mere

Nordisk innovation Porduktkatalog

Nordisk innovation Porduktkatalog Nordisk innovation Porduktkatalog ROTTESPÆR TX11 STOPPER ROTTErne FØR DE GØR SKADE VA-godkendt på Teknologisk Institut Fra Ø100 til Ø200mm, også til strømpeforet rør i ovenstående dimensioner Udført i

Læs mere

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69)

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69) TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? 3-01.a Når vinden blæser op over bjerge og ned i lavland bag bjergene, ændres luftens temperatur og fugtighed ofte. Der dannes fønvind, som forekommer i

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Dataopsamling øvelser

Dataopsamling øvelser Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen

Læs mere

Hvad skal der til for at dokumentere overensstemmelse med migrationsgrænserne?

Hvad skal der til for at dokumentere overensstemmelse med migrationsgrænserne? Hvad skal der til for at dokumentere overensstemmelse med migrationsgrænserne? Jens Højslev Petersen Plastindustriens Temamøde om migration 28. Oktober 2010 jhpe@food.dtu.dk www.food.dtu.dk Om indholdet

Læs mere

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Gary Rebholz Vegas Pro software med fire sofistikerede video anvendelsesområder, som du kan bruge til at analysere din video og få indblik i farvekorrektion filtrering,

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Tetra Pak Filtration DSS A Tetra Pak Company. CIP og keramiske membraner fordele og ulemper

Tetra Pak Filtration DSS A Tetra Pak Company. CIP og keramiske membraner fordele og ulemper Tetra Pak Filtration DSS A Tetra Pak Company CIP og keramiske membraner fordele og ulemper KLU: 08-04-2014 Keramiske membraner Keramiske membraner bliver fremstillet af forskellige firmaer Pall Exekia:

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Et bachelorprojekt om roterende vand

Et bachelorprojekt om roterende vand Et heldigt tilfælde Niels Bohr Institute University of Copenhagen 9 November 2007 Oversigt 1 1 1 2 Tilfældighed Efteråret 2004 Kryptering med kaotiske kredsløb Sandriller Mogens Høgh Jensen, NBI Clive

Læs mere

Fremtidens stokeranlæg

Fremtidens stokeranlæg Fremtidens stokeranlæg Med Woody sætter Nordic Bio Energy nye standarder for træpillefyr. Her fik man idéen at skabe et produkt af højeste kvalitet i en prisklasse, hvor alle kan være med og resultatet

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Lærerark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Lærerark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Lærerark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Erland Andersen og Christian Petresch Redaktion:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Rengøring af huset. 1. Desinfektion af huset. 2. Tågedesinfektion 3. Vandsystemet. 4. Desinfektion af udenomsarealer..

Indholdsfortegnelse. Rengøring af huset. 1. Desinfektion af huset. 2. Tågedesinfektion 3. Vandsystemet. 4. Desinfektion af udenomsarealer.. Indholdsfortegnelse Rengøring af huset. 1 Desinfektion af huset. 2 Tågedesinfektion 3 Vandsystemet. 4 Desinfektion af udenomsarealer.. 5 Forrum. 6 Fodersiloer.. 7 Diverse opgaver. 8 Udregningsskema.. 9

Læs mere

Måling og modellering af vandaktivitet i opløsning af konserveringsmidler

Måling og modellering af vandaktivitet i opløsning af konserveringsmidler Måling og modellering af vandaktivitet i opløsning af konserveringsmidler Bachelorprojekt skrevet af: S062162 Vejleder: 22.01.2010 DTU kemiteknik Danmarks Tekniske Universitet 1 Abstrakt I dette projekt

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Projektrapport November 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk

Læs mere

Energieffektivisering i industrien

Energieffektivisering i industrien Energieffektivisering i industrien Brian Elmegaard Sektion Termisk Energi DTU Mekanik Teknologisk Institut Århus 2. Marts 2015 Indhold Potentielle besparelser Udnyttelse af overskudsvarme Analyseværktøjer

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører C n Pr Notat Knebel 21. januar 2015 Bygherre: Opgave: Udført af: Tønder Kommune, Arrild Svømmehal Gennemgang af eksisterende vandbehandlingsanlæg med henblik på vurdering af anlæggenes kapacitet. TBS Baggrund

Læs mere

Ice control Technology with 20% salt/water solution on highways, (Brug af 20 % saltvands opløsning til glatføre bekæmpelse på større veje) Af

Ice control Technology with 20% salt/water solution on highways, (Brug af 20 % saltvands opløsning til glatføre bekæmpelse på større veje) Af Ice control Technology with % salt/water solution on highways, (Brug af % saltvands opløsning til glatføre bekæmpelse på større veje) Af civilingeniør J Kr Fonnesbech, Fyns Amt, Danmark. INDHOLDSFORTEGNELSE.

Læs mere

Hvorfor teste saltspredere?

Hvorfor teste saltspredere? Vejdirektoratet, kommuner og Sund&Bælt har i samarbejde med Aarhus Universitet arbejdet med udvikling af en metode, til test af saltspredere. Hvorfor teste saltspredere? For at sikre fremkommelighed og

Læs mere

TGP 15 H. Betjeningsvejledning. Texas Power Line Pumper 2003 / 2

TGP 15 H. Betjeningsvejledning. Texas Power Line Pumper 2003 / 2 2003 / 2 Betjeningsvejledning Texas Power Line Pumper TGP 15 H Texas Andreas Petersen A/S Knullen 2 DK-5260 Odense S Tlf. 6395 5555 Fax 6395 5558 post@texas.dk - www.texas.dk ADVARSEL - Læs altid betjeningsvejledningen

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

JorgenR@microsoft.com

JorgenR@microsoft.com JorgenR@microsoft.com Man kan kommunikere uden at samarbejde! Men man kan ikke samarbejde uden at kommunikere! Tanken bag Unified Communications Hvor langt er vi nået? Vejen til Universal Communications

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere