FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE (GRUNDVANDSPLAN)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN)"

Transkript

1 FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE (GRUNDVANDSPLAN)

2 Dato Udarbejdet Maj til november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg Kommune Beskrivelse Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i Frederiksberg Kommune for perioden Planen beskriver mål og retningslinjer for grundvandsområdet, status for grundvandet og hvilke indsatser, som planlægges at blive udført i de næste 4 år, for at beskytte og forbedre grundvandet. Baggrundsmateriale Arealinfo.dk. Kortmaterialet er hentet fra geodata kortforsyning og fra Forsidefoto Colourbox. FORORD Frederiksberg Kommunes indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for perioden har været i høring i 8 uger i perioden 24. marts 2015 frem til 19. maj Indsatsplanen er vedtaget af kommunalbestyrelsen x.xxxx 2015.

3 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) INDHOLD 1. Indledning Opbygning af indsatsplanen Offentliggørelse og høring 3 2. Mål og strategier for Indsatsplan Formål med indsatsplanen Mål for planområdet grundvand og drikkevand Frederiksberg Kommunes strategi for perioden Resumé af grundvandskortlægning Indvindingens størrelse Udnyttelsesgraden af grundvandsressourcen Bæredygtig vandindvinding Grundvandsdannelse, overfladevand og vandbalance Grundvandsforekomster og geologi Prækvartæroverflade Lertykkelseskort Hydrogeologi Drikkevandsindvinding Trusler mod grundvandsressourcen Baggrunden for de eksisterende indvindingstilladelser Alternative indvindingsmuligheder Vandkvalitet Klorid Sulfat, nikkel og arsen Klorerede opløsningsmidler BTEXN, MTBE og pesticider Rammer og retningslinjer Klimatilpasning Drikkevand Kontrol med drikkevandet Forsyningssikkerhed Spildevand Statens vandplaner Forslag til Kommunal vandhandleplan Forslag til boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Retningslinjer i den kommunale vandhandleplan Handlingsplan for Perspektivperiode Ordliste Referencer 59

4 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) BILAG Bilag 1 Status for grundvandsplan og Idékatalog Bilag 2 - Temakort Vedlagt som separat dokument Liste med Temakort: Temakort 1: Planforhold Temakort 2: Prækvartæroverflade Temakort 3: Samlet lertykkelse over kalk Temakort 4: Transmissivitet i kalken Temakort 5: Naboforsyninger og boringer Temakort 6: Potentiale i primært magasin Temakort 7: Jord og grundvandsforureninger Temakort 8: Indhold af klorid i det primære magasin Temakort 9: Indhold af sulfat i det primære magasin Temakort 10: Indhold af nikkel i det primære magasin Temakort 11: Indhold af arsen i det primære magasin Temakort 12: Indhold af klorerede opløsningsmidler i det primære magasin Temakort 13: Indhold af BTEXN i det primære magasin Temakort 14: Indhold af MTBE i det primære magasin Temakort 15: Indhold af pesticider i det primære magasin

5 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) 1 af INDLEDNING Frederiksberg Kommune ligger i et område, hvor der i flere dele af kommunen, især tidligere, har været en stor mængde forskellige fabrikker og andre potentielt forurenende virksomheder. Det drejer sig primært om kemiske fabrikker, diverse metalforarbejdende virksomheder, gasværker, fyldpladser, renserier og servicestationer. Flere virksomheder starter allerede i slutningen af 1800-tallet og fortsætter op i 1900-tallet og har i perioden 1900 op til 1980-erne anvendt forskellige typer af opløsningsmidler, som benzen, terpentin og klorerede opløsningsmidler. Under Frederiksberg kommune indvindes store mængder grundvand til forsyning af forbrugerne med drikkevand og i 1980-erne konstateres det, at drikkevandet på Frederiksberg er blevet forurenet med klorerede opløsningsmidler. Herefter bliver der igangsat mange tiltag og indsatser for at nedbringe forureningerne i grundvandet/drikkevand. I 1994 begynder grundvandet/drikkevandet at blive renset med aktivt kul på vandværket. Frederiksberg Kommune arbejder fortsat den dag i dag med indsatser, som skal sikre kvaliteten af drikkevandet i fremtiden. Nærværende plan beskriver de indsatser til beskyttelse af grundvandet, som Frederiksberg Kommune planlægger, skal udføres de næste 3 år ( ). Af Temakort 1 fremgår i hvilke dele af Frederiksberg og Københavns kommuner, at Frederiksberg Vand A/S indvinder grundvand til drikkevand. I Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet har der været udlagt indsatsområder til grundvandsbeskyttelse inden for oplandet til Frederiksberg Vand A/S. Indsatsområderne har været udpeget inden for OSD-området, jf. Temakort 1. I Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer fra 26/11/2014 er disse områder ikke længere med som indsatsområder /16/. Dette skyldes, at der kun må udpeges indsatsområder (IO) inden for udpegede nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) /13/. Disse er ikke udpeget i indvindingsoplandet til Frederiksberg vandværks indvindingsboringer. NFI kan kun udpeges indenfor OSD eller indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD. I Vandforsyningsloven /1/ og senere ændring til loven /17/ er angivet følgende vedrørende indsatsplaner: 13. For hvert af de udpegede indsatsområder, jf. 11 a, stk. 1, nr. 5, skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan. Stk. 2. Indsatsplanen skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. Stk. 3. Indsatsplanen skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse samt retningslinjer og tidsplan for myndighedernes indsats til opnåelse af denne beskyttelse. 13 a. En kommunalbestyrelse eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan vedtage en indsatsplan for et område, hvis kommunalbestyrelsen eller ejeren af vandforsyningsanlægget finder, at udpegning efter 11 a, stk. 1, nr. 5, er utilstrækkelig til at sikre kommunens eller vandforsyningsanlæggets interesser, jf. dog 13 b, stk. 2. Bestemmelserne i 13, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. En indsatsplan efter stk. 1 må ikke stride mod regler fastsat i medfør af lov om vandplanlægning, vandforsyningsplanen eller indsatsplaner vedtaget efter b. Stk. 2. En indsatsplan udarbejdet af en kommunalbestyrelse efter 13 eller 13 a kan ikke vedtages endeligt, hvis berørte kommunalbestyrelser har modsat sig dette skriftligt over for kommunalbestyrelsen inden 12 uger efter, at de berørte kommunalbestyrelser har modtaget det færdige udkast til planen. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

6 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) 2 af 62 Nærværende indsatsplan er vedtaget på baggrund af 13a i vandforsyningsloven og området som indsatsplanen dækker svarer til indvindingsoplandet til Frederiksberg vandværks indvindingsboringer indenfor Frederiksberg Kommune, jf. Temakort 1. For at sikre ensartet beskyttelse i hele indvindingsoplandet til Frederiksberg Vandværks indvindingsboringer vil Frederiksberg Kommune gå i dialog med Københavns Kommune vedrørende ensretning af mål og retningslinjer indenfor den del af oplandet, som strækker ind i Københavns Kommune. I listen over mulige indsatser i nærværende plan ses også flere handlinger, som Frederiksberg Kommune vurderer, vil være hensigtsmæssige at udføre i Københavns Kommune indenfor indvindingsoplandet. En indsatsplan er en handlingsplan, der beskriver, hvad der konkret skal iværksættes for at beskytte grundvandet i et bestemt område. Indholdet i indsatsplanen er fastsat i Bekendtgørelsen om indsatsplaner /2/. I henhold til bekendtgørelsen skal indsatsplanen som minimum indeholde: 1. Et resumé af den kortlægning, der lægges til grund for indsatsplanen. Dette er beskrevet i kapitel En angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres. Dette er beskrevet i kapitel 2, hvor Frederiksberg Kommunes strategi for grundvandsbeskyttelse indenfor delområder er angivet. 3. En angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen. Dette er bl.a. beskrevet i kapitel 4 om rammer og forudsætninger for nærværende plan. 4. En angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen. Dette er bekrevet i handlingsplanen i kapitel En detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse. Dette er beskrevet i kapitel 3 om grundvandets nuværende tilstand og tidligere indsatser. Endvidere skal indsatsplanen indeholde en tidsplan for gennemførelsen af den samlede indsatsplan samt indeholde en angivelse af, hvilken tidligere vedtagen indsatsplan som i givet fald skal ophæves. Frederiksberg Kommune ønsker at bevare den nuværende forsyningsstruktur og sikre muligheden for, at der fortsat sker indvinding af grundvand til drikkevand i kommunen. Derfor skal grundvandet beskyttes og påvirkningen af grundvandsressourcen ved vandindvinding mindskes, så indvindingen er bæredygtig. Dette sikres bl.a. ved en fornuftig indvindingsstrategi mellem de aktive indvindingsboringer og en stabil indvinding i hver boring. Opgaven med at passe på grundvandet omfatter både oprydning efter tidligere tiders aktiviteter, der har forurenet jorden og grundvandet, og forhindre at fremtidige aktiviteter i kommunen forurener grundvandsressourcen. Nærværende indsatsplan træder i stedet for Frederiksberg kommunes grundvandsplan og følger op på de tidligere udarbejdede grundvandsplaner, senest Grundvandsplan og Idékatalog , /3/ og /4/. For at opfylde målsætningen om at sikre forbrugerne rent drikkevand nu og i fremtiden er det vigtigt, at Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Vand A/S, Region Hovedstaden m.fl. samarbejder om dette. Indsatsplanen indeholder flere indsatser som kræver samarbejde mellem parterne før de kan realiseres i planperioden.

7 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) 3 af Opbygning af indsatsplanen Indsatsplanen omfatter indledningsvist målene for grundvandsbeskyttelsen og den strategi, der skal arbejdes efter for, at målene nås i løbet af planperioden. Herefter følger et resumé af grundvandskortlægningen i Frederiksberg Kommune, herunder en status på de geologiske og hydrogeologiske forhold, vandforsyningen i kommunen og vandkvaliteten. Efterfølgende redegøres for de planlægningsmæssige rammer for planen samt sammenhængen til de øvrige rammer, der regulerer beskyttelsen og indvinding af grundvand. Endvidere redegøres for retningslinjer, der udgør en del af kommunens administrationsgrundlag på grundvandsområdet. Herefter følger selve handlingsplanen for planperioden, hvor der redegøres for samtlige indsatser, herunder hvem der er ansvarlig for de forskellige indsatser. Indsatserne er inddelt i fire kategorier: Forebyggende indsats Opsøgende indsats Overvågende indsats Afværgende indsats. Afslutningsvist følger en beskrivelse af handlinger i perspektivperioden I bilag 1 til indsatsplanen gives en status på indsatserne i Idékatalog for jord og grundvand Offentliggørelse og høring Frederiksberg Kommunes indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for perioden har været i høring i 8 uger i perioden 24. marts 2015 frem til 19. maj Indsatsplanen er vedtaget af kommunalbestyrelsen x.xxxx I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal Frederiksberg Kommune afgøre, om der skal foretages en miljøvurdering af Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Frederiksberg Kommune har vurderet, at Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse ikke er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Indsatsplanen fastlægger ikke rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser og er jf. lovens 3, stk. 1 derfor ikke omfattet af loven.

8 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) 4 af MÅL OG STRATEGIER FOR INDSATSPLAN Formål med indsatsplanen Formålet med indsatsplanen er at: tilvejebringe et grundlag for at prioritere og planlægge indsatser til at sikre grundvandsressourcen. beskrive efter hvilke retningslinjer og mål forvaltningen af grundvandsressourcen i Frederiksberg Kommune skal foregå. En meget stor del af det område, hvorfra Frederiksberg Vand A/S indvinder grundvand til drikkevandsproduktion, ligger i Københavns Kommune. Derfor vil Frederiksberg Kommune arbejde for at både retningslinjer og mål koordineres med Københavns Kommunes forvaltning på området. 2.2 Mål for planområdet grundvand og drikkevand Fastsættelse af mål for anvendelsen og beskyttelsen af grundvandsressourcen på Frederiksberg tager primært udgangspunkt i: Kommuneplan 2013 Høringsudgave af Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune udarbejdet på baggrund af første udgave af Statens Vandplaner Statens Vandplaner er netop blevet endeligt vedtaget (30/ ), men den endelige udgave forventes ikke at ændre på indholdet i den endelige udgave af den kommunale vandhandleplan som skal vedtages i Idékatalog Frederiksberg Kommune fastsætter følgende miljømål for området: Frederiksberg Kommune vil arbejde for, at der på sigt kan indvindes drikkevand på Frederiksberg uden brug af avanceret vandbehandling (kulfiltrering). Frederiksberg Kommune vil arbejde for et højt beskyttelsesniveau af jord- og grundvand på Frederiksberg og fortsætte den eksisterende strategi for grundvandsbeskyttelse. Frederiksberg Kommune vil arbejde for at indvindingen og beskyttelsen af grundvandsressourcen sker i overensstemmelse med de udmeldte retningslinjer i de statslige vandplaner. Det betyder blandt andet, at udnyttelsen af grundvandsressourcer skal ske under hensyntagen til målsatte vandløb, søer etc. Sikringen af drikkevand til husholdningsbrug m.v. har højere prioritering end recipientbeskyttelse. Frederiksberg Kommune vil fremme genanvendelsen af afværgevand og nedsivning af regnvand under hensyntagen til grundvandsressourcen. 2.3 Frederiksberg Kommunes strategi for perioden Målsætningerne i indsatsplanen er opstillet for at beskytte grundvandet, så der fortsat kan produceres drikkevand på Frederiksberg Vandværk samt efterkomme kravene i statens vandplaner hvad angår grundvandsbeskyttelse. For at opfylde målene vil Frederiksberg Kommune fortsætte den 4-strengede strategi for grundvandsbeskyttelse. Strategien bygger på følgende indsatser:

9 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) 5 af 62 En forebyggende indsats ved at inddrage grundvandsbeskyttelsen i kommunens øvrige planlægning, udføre helhedstilsyn og iværksætte kampagner overfor borgere og virksomheder. En opsøgende indsats ved at hindre yderligere forringelser af grundvandsressourcen. En overvågende indsats ved at overvåge grundvandet for indhold af naturligt forekommende samt miljøfremmede stoffer. En afværgende indsats ved at arbejde for at hindre forurening i at nå grundvandet. Den forebyggende indsats foretages som en integreret del af kommunens planlægning og skal sikre, at grundvandsbeskyttelsen bliver inddraget i den øvrige planlægning. Gennem arealplanlægningen i lokalplanerne skal det sikres, at grundvandstruende aktiviteter ikke placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Endvidere vil Frederiksberg Kommune gennemføre den forebyggende indsats gennem tilsyn med virksomheder, fokus på spildevandsudledninger og miljørigtig affaldshåndtering samt ved at iværksætte forskellige kampagner overfor borgere og virksomheder. En væsentlig forudsætning for at gennemføre den forebyggende indsats er, at der er etableret det nødvendige vidensgrundlag for at kunne planlægge den fremtidige grundvandsindvinding og arealanvendelse i Frederiksberg Kommune. Til brug for planlægningen er der i indsatsplanen således udarbejdet en række temakort, som beskriver grundvandskvaliteten, grundvandspotentialet, kortlagte ejendomme osv. Temakortene er beskrevet i kapitlet om grundvandskortlægning (kapitel 3). Endvidere indgår forskellige værktøjer som f.eks. Frederiksberg Kommunes grundvandsmodel, databaser over boringer og grundvandskvalitet mv. i det forebyggende arbejde. Den opsøgende indsats gennemføres for at forhindre en yderligere forringelse af grundvandsressourcen og har typisk karakter af kortlægning og undersøgelser. Den opsøgende indsats omfatter dels kortlægning af geologiske og hydrogeologiske forhold, dels kortlægning af potentielle forureningstruende aktiviteter. En stor del af kommunens opgaver med kortlægning af forurenede grunde og indsatskortlægning er efter kommunalreformen overdraget til regionen og staten. Region Hovedstaden planlægger at starte den systematiske forureningskortlægning på Frederiksberg i Frederiksberg Kommune vil i perioden fortsat have fokus på kortlægning og undersøgelser i forhold til grundvandsressourcen og i den forbindelse arbejde for at øge Region Hovedstadens aktivitetsniveau på Frederiksberg. Indsatsen koordineres med de nævnte relevante aktører. Den overvågende indsats gennemføres for dels at vurdere, om der sker en udvikling af grundvandsressourcens kvantitet eller kvalitet i forhold til kendte problemstillinger, dels for at kunne vurdere om nye forureninger truer grundvandet. Den overvågende indsats er således en forudsætning for at kunne planlægge den fremtidige indsats på de øvrige indsatsområder. Den overvågende indsats vil typisk bestå i at undersøge grundvandets kvalitet samt indvindingens påvirkning af grundvandsspejlets beliggenhed og vådområder. En del af den overvågende indsats er Frederiksberg Kommunes årlige monitering i en række overvågningsboringer, hvor vandspejlet pejles, og der udtages vandprøver til analyse for en lang række parametre. Frederiksberg Kommune vil fortsat foretage en lokal overvågning af grundvandskvaliteten, som er direkte knyttet til vandindvindingen hos Frederiksberg Vand A/S, dog varetager Frederiksberg Vand A/S grundvandsovervågningen i områderne tæt på indvindingsbo-

10 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) 6 af 62 ringerne. Frederiksberg Kommune vil koordinere den lokale overvågning med den nationale overvågning, der foretages af staten gennem NOVANA-programmet. Den afværgende indsats foretages typisk, når skaden er sket, og der er konstateret en forurening af grundvandet, eller en forurening truer grundvandsressourcen. Undersøgelser og afværgeforanstaltninger på forurenede grunde varetages primært af Region Hovedstaden med mindre det er nye forureninger, hvor den forurenende virksomhed via kommunalt påbud skal rense op og afværge spredning af foreningen. Frederiksberg Kommune vil følge regionens arbejde nøje og eventuelt selv eller via Frederiksberg Vand A/S gøre en indsats, hvis regionens indsats ikke i tilstrækkelig grad opfylder de lokale behov. Samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstaden om oprydningsindsatser i forhold til grundvandsressourcen vil blive prioriteret højt.

11 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) 7 af RESUMÉ AF GRUNDVANDSKORTLÆGNING Ifølge bekendtgørelse om indsatsplaner (Bek. nr af 21/12/2011) skal der i indsatsplanen præsenteres et resumé af den udførte statslige kortlægning, der lægges til grund for indsatsplanen. Frederiksberg Kommune fungerede som amtskommune indtil kommunalreformen i Dette betyder, at Frederiksberg Kommune har varetaget både amtslige og kommunale opgaver som grundvandskortlægning samt kortlægning og afværge af jord- og grundvandsforureninger før Den gebyrfinansierede grundvandskortlægning er afsluttet i Frederiksberg Kommune før kommunalreformen trådte i kraft, i 2007, og kortlægningen har derfor aldrig været varetaget af staten men af Frederiksberg Amtskommune. Efter 2007 har Frederiksberg Kommune fortsat løbende gennemført overvågning og diverse undersøgelser af grundvandsressourcen. Klorerede opløsningsmidler blev påvist første gang i Frederiksberg Vandværks indvindingsboringer i Dette gav anledning til, at et større kortlægningsarbejde blev igangsat af Frederiksberg Amtskommune samt Gas- og vandforsyningen. Arbejdet blev gennemført i perioden og omfattede: Undersøgelser af boredata Opsøgning af pejlbare kalkboringer Prøvepumpninger Undersøgelser af geologiske forhold Undersøgelse af grundvandskemi Geofysiske undersøgelser Opstilling af hydrogeologisk model I perioden har Frederiksberg Kommune stået for følgende kortlægning i indvindingsoplandet til Frederiksberg Vandværk: Undersøgelser af nikkeludvikling i grundvandet Sikret en løbende forbedring og opdatering af grundvandsmodel /6/ og /9/ Overvågning af grundvandsressourcen (pejlinger og vandprøver fra boringer i indvindingsoplandet) Vurdering af kilder til klorerede opløsningsmidler og varigheden af problemet med klorerede opløsningsmidler i indvindingsboringerne Undersøgelser og afværgetiltag i forhold til jord og grundvandsforureninger Kortlægning og undersøgelser i forhold til kloridstigninger i grundvandet Opgørelser over grundvandsressourcen, anvendelsesmuligheder og prioritering af ressourcen sammen med Københavns Kommune I de følgende afsnit gives et overblik over geologi og hydrologi samt alle forhold af betydning for beskyttelsen af grundvandsressourcen samt en status på gennemførte og igangværende projekter og overvågning. 3.1 Indvindingens størrelse Der har været indvundet grundvand i Københavnsområdet siden 1847, hvor Carlsberg blev grundlagt. Med introduktionen af grundvandsindvinding begyndte grundvandsniveauet at falde, og faldet var i høj grad betinget af indvindingen på Frederiksberg, da Københavns Kommune generelt hentede sit vand uden for byen. Større virksomheder og institutioner indvandt dog vandet direkte fra undergrunden i København. På Frederiksberg begyndte man at indvinde vand til drikkevandsformål i Siden indvindingen i København og Frederiksberg toppede omkring 1930 med en samlet indvinding på 6 mio. m 3 /år, har indvindingen været støt faldende til niveauet i dag på ca. 3 mio. m 3 /år.

12 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) 8 af 62 På den centrale del af Frederiksberg var der en sænkning af grundvandsspejlet ned til under kote -11 m, hvilket svarer til ca. 15 m under det oprindelige niveau, inden vandindvindingen startede. Grundvandsniveauet i kalken synes at være lavest i perioden fra 1940 til 1980 med det laveste niveau i begyndelsen af 1950 erne og 1970 erne, jf. Figur 3-1. Sænkningen betød, at den øverste del af kalken blev tørlagt, hvilket kan have forårsaget stigninger i grundvandets indhold af sulfat og nikkel. Carlsberg standsede al indvinding af betydning i starten af 1970-erne, hvor Carlsberg og Tuborg fusionerede, og i 2006 besluttede Carlsberg at flytte ølproduktionen til Fredericia og frigøre de store arealer i Valby til byudvikling. Frederiksberg papirfabrik standsede indvindingen i Efter 1971 har der således kun været grundvandsindvinding til drikkevandsforbrug fra Frederiksberg Vands indvindingsboringer i området. Der indvindes i dag ca. 2,5 mio. m 3 grundvand til drikkevandsformål af Frederiksberg Vand A/S. Det svarer til ca. 45 % af forbruget på Frederiksberg. Den resterende del af drikkevandet købes hos HOFOR A/S Vandspejlskote i m (tæt på indvindingsboring FF1 (i drift fra 1935) og FF5 (i drift fra 2003) (tæt på indvindingsboring FF3 (i drift fra 2003)) B (F6, central beliggenhed) Indstilling af de fleste industrindvindinger Ny indvindingsstrategi fra 3 til 5 boringer, samme indvindingsmængde Figur 3-1: Grundvandsniveau i Frederiksberg/Københavnsområdet.

13 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) 9 af 62 På temakort 1 er vist grundlaget for planlægning af grundvandsbeskyttelsen og vandindvindingen, som er gældende i dag. Kortet viser udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD), nuværende indvindingsopland til Frederiksberg Vands indvindingsboringer og udkast til foreløbigt udpegede boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for disse boringer. Det fremgår af kortet, at en stor del af indvindingsoplandet ligger i Københavns Kommune. Indvindingsoplandet strækker sig fra områderne syd for Frederiksberg til nord for Utterslev Mose. En stor del af oplandet er område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) mens resten er drikkevandsområde (OD) Udnyttelsesgraden af grundvandsressourcen I 2012 gik Frederiksberg og Københavns kommuner sammen om et at undersøge den nuværende grundvandsressources udnyttelse, dens anvendelsesmuligheder og prioritering for udnyttelsen /10/. Grundvandsressourcens størrelse er i projektet defineret ud fra både kvantitet, kvalitet samt kriterier for bæredygtig vandindvinding. I afsnit er drikkevandsindvindingens bæredygtighed beskrevet og i afsnit 3.5 er grundvandskvaliteten beskrevet i nærmere detalje. På Figur 3-2 ses prioriteringen af grundvandsressourcens anvendelse udpeget på baggrund af ovennævnte undersøgelser. Det er konkluderet i undersøgelsen, at ressourcen er fuldt udnyttet til drikkevandsformål i område 1, som dækker indvindingsoplandet til Frederiksberg Vands indvindingsboringer.

14 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) 10 af 62 Figur 3-2: Prioritering af grundvandsressourcens anvendelse i København og Frederiksberg Kommuner /10/. I område 1 vurderes grundvandsressourcen fuldt udnyttet til de igangværende drikkevandsindvindinger. Dette område dækker bl.a. indvindingsoplandet til Frederiksberg Vands indvindingsboringer.

15 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) 11 af Bæredygtig vandindvinding Bæredygtig indvinding på Frederiksberg er primært vurderet i forhold til udvikling i grundvandspotentialet i det primære magasin samt den grundvandskemiske udvikling i indvindingsboringerne. Markante ændringer i oppumpningsmængden enten ved øget indvinding eller ved stop i indvinding vil påvirke udviklingen i vandkvaliteten på en måde, som ikke på nuværende tidspunkt kan forudsiges. Ændringer i indvindingsstrategien bør ske i små step, som efterfølgende vurderes i forhold til grundvandskvalitet og vandspejl. Ændringer i oppumpningen rykker på den nuværende balance. Inden for de sidste 20 år er der gjort mange indsatser for at forbedre vandkvaliteten ved bl.a. at ændre på indvindingsstrategien, etablere nye boringer, sløjfe udtjente boringer, overvåge grundvandskvaliteten og vandspejlsændringer samt gennemføre oprydning på forurenede grunde og etablere afværgeoppumpninger. En forøgelse af oppumpningsmængderne fører til et lavere vandspejl og risiko for øget pyritoxidation og øget nikkelfrigivelse ved blotlægning af det primære grundvandsmagasin (kalken og sand direkte aflejret på kalken). Hævning af vandspejlet ved en reduktion i indvindingen kan betyde sekundær nikkelfrigivelse til grundvandet fra zoner i kalken, som ikke har haft kontakt til grundvandet i en længere årrække. Ændringer i oppumpningsmønsteret og oppumpningsmængden kan betyde, at forureningskilder, som ikke tidligere har påvirket indvindingen, kan få en betydning grundet de nye strømningsmønstre. Omvendt kan forureningskilder, som tidligere har forurenet indvindingsboringerne, få en mindre betydning under de ændrede forhold. Kravet til den nuværende og fremtidige styring af driftsvandspejlet i indvindingsboringerne er baseret blandt andet på de erfaringer om nikkelfrigivelse, der er opnået gennem de senere år. Disse erfaringer omfatter blandt andet fordelene ved at sikre en jævn indvinding og hindring af adgangen for atmosfærisk luft til grundvandsmagasinet. Endvidere er indvindingsstrategien tilrettelagt i forhold til udviklingen i kloridindholdet i indvindingsboringerne og indholdet af klorerede opløsningsmidler. I forhold til vandspejlet er der indikationer på, at der ved den nuværende indvinding er en balance mellem grundvandsdannelse og grundvandsindvinding, da vandspejlet flere steder på Frederiksberg har været svagt stigende de sidste 10 år. 3.2 Grundvandsdannelse, overfladevand og vandbalance Vandkredsløbet i Frederiksberg Kommune er generelt præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad styret af befæstelsesgraden og i mindre grad af jordbundsforhold og vegetation. Ud fra aldersdateringen og det nuværende kendskab til geologi og nedsivningshastigheder vurderes grundvandet på Frederiksberg at være mellem 20 og 40 år gammelt. I sårbare områder, hvor der er sand i næsten hele den kvartære lagfølge samt omkring selve Carlsbergforkastningen, kan grundvandet være yngre. Grundvandsdannelsen til den mættede grundvandszone er beregnet med Frederiksberg og Københavns Kommunes grundvandsmodel. Den primære grundvandsdannelse i indvindingsoplandet sker i området ved Frederiksberg Have/Søndermarken, ved Assistens Kirkegård og i området mellem Bellahøj og Utterslev Mose. På Figur 3-3 ses terrænets topografi (højdeforhold) og typen af overfladevande i oplandet til Frederiksberg Vands indvindingsboringer samt områder, hvor den primære grundvandsdannelse foregår.

16 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) 12 af 62 Figur 3-3: Terrænforhold, overfladevand, afgrænsning af vandområder samt områder med primær grundvandsdannelse. Den gennemsnitlige grundvandsdannelse vurderes at være omkring 90 mm/år. Vandbalancen for Frederiksberg Kommune som kan ses i Tabel 3-1 er beregnet med Frederiksberg og Københavns Kommunes grundvandsmodel /9/.

17 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) 13 af 62 Tabel 3-1: Vandbalance for Frederiksberg for årene /9/. mm/år mio. m³/år Nedbør 849 7,6 - Fordampning fra ikke befæstede arealer ,4 - Overfladisk afstrømning fra befæstede arealer ,3 Grundvandsdannelse til primært magasin 93 0,8 - Oppumpning ,1 + Indstrømning over kommunegrænsen 398 3,5 - Udstrømning over kommunegrænsen ,9 - Dræning til kloakker mv ,3 Magasinering 8 0,1 Frederiksberg Kommune har kun beskedne overfladevandsrecipienter (vandhuller og rørlagte vandløb), jf. Figur 3-3. og Tabel 3-2. Tabel 3-2: Overfladevandsrecipienter i Frederiksberg og København kommuner. Rørlagte vandløb beliggende i Frederiksberg Kommune. Uden tilløb inden for kommunegrænsen: Vandløb uden for Frederiksberg Kommune med hydraulisk forbindelse til kommunens rørlagte vandløb: Vandhuller helt eller delvist beliggende i kommunen: Søer uden for Frederiksberg Kommune med hydraulisk forbindelse til kommunens rørlagte vandløb: Vandløb, som Frederiksberg Kommune indirekte kan belaste via spildevandsafledninger: Kystvande, som Frederiksberg Kommune indirekte kan belaste via spildevandsafledninger: Grøndals Å Ladegårds Å Harrestrup Å Lygte Å Søborghus Rende Fæstningskanalen Kanalerne i Frederiksberg Have og Søndermarken Vandhul i Landbohøjskolens Have Vandhul lige nord for KVL Norskesøen i Søndermarken Damhussøen Utterslev Mose Emdrup Sø Harrestrup Å/Damhusåen (via udløb fra overløbsbygværker i oplandet til Harrestrup Å) Svanemøllebugten (via udløb fra overløbsbygværker ved Svanemøllebugten) Sydhavnen (via Belvedereledningen og udløb fra overløbsbygværker ved Kalvebod Brygge) Kalvebod Strand (via Harrestrup Å/Damhusåen samt overløbsbygværk ved Kalvebod strand) Frederiksberg Kommune belaster indirekte overfladevandsforekomster i bl.a. Københavns Kommune via spildevandsafledninger. Hele Frederiksberg Kommune er fælleskloakeret og spildevandet sendes gennem kloaknettet i Københavns Kommune ud til renseanlæg. 3.3 Grundvandsforekomster og geologi De regionale grundvandsforekomster i Frederiksberg Kommune findes i de prækvartære kalkbjergarter, som består af skrivekridt overlejret af Danienkalk, som i området udgøres af bryozokalk overlejret af København Kalk. Overordnet vurderes den geologiske model for Københavnsområdet at kunne illustreres som vist på Figur 3-4. Lagserien indeholder følgende enheder: Kvartære aflejringer Grønsand og grønsandskalk fra Selandien, som kun findes i enkelte områder og ikke fremgår af figuren.

18 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) 14 af 62 København Kalk fra Danien (KK) Bryozokalk fra Danien Skrivekridt fra Senon. For mere detaljeret viden om de regionale grundvandsforekomster og geologien henvises til dgfbulleting nr. 19 /11/. Figur 3-4: Princip for geologien i Københavnsområdet. Carlsbergforkastningen vil i nogle områder ikke have form som en trappeforkastning som vist på skitsen, men mere have form, som vist på Figur 3-5. Københavns Kalk (KK) Bryzokalk/Skrivekridt

19 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) 15 af 62 Figur 3-5: Princip for opbygningen af Carlsbergforkastningen, som mere ligner en fleksur i nogle områder /12/. Foruden de regionale grundvandsforekomster findes der både i Frederiksberg og Københavns kommuner lokalt mere terrænnære grundvandsforekomster i lokale sandmagasiner. De har dog begrænset udbredelse og er ikke nærmere beskrevet i nærværende indsatsplan Prækvartæroverflade Prækvartæroverfladen består generelt af bryozokalk vest for Carlsbergforkastningen og af København Kalk øst for forkastningen, jf. Figur 3-4. Prækvartæroverfladens topografi (højdeforhold) er vist på temakort 2. Den vigtigste geologiske struktur i Københavnsområdet er netop Carlsbergforkastningen, som generelt har en meget høj vandføringsevne. Carlsbergforkastningen strækker sig tværs gennem Frederiksberg Kommune i nord/sydgående retning og alle Frederiksberg Vands indvindingsboringer er placeret i denne. Den såkaldte Rådhusdal er en markant dyb, sandførende dalstruktur, som på temakort 2 ses øst for Frederiksberg Kommune som en retlinjet eller næsten retlinjet dalstruktur, der strækker sig fra Islands Brygge på Amager til Peblinge Søs vestbred og længere mod nord. Det er sandsynligt, at dalens østside er begrænset af en struktur, som muligvis er en forkastning. Videre nordpå skifter dalen imidlertid karakter, idet den begynder at slynge sig, som et normalt vandløb uden forkastningsstyring vil gøre. Dalen kan antagelig følges helt op til et udløb i Søndersø-dalen. Der findes herudover flere mulige små forkastninger eller folder i kalken gennem det indre København. Prækvartæroverfladen findes typisk mellem kote -10 m og kote 0, dog lidt dybere i den nordlige del af kommunen Lertykkelseskort Inden for Frederiksberg Kommune er den kvartære lagserie over kalken generelt opbygget med et øvre lag af moræneler eller fyld af forskellig type over et lag af smeltevandssand/grus, der igen ligger over et nedre lag af moræneler. Den kvartære lagpakke afviger nogle steder fra denne struktur og er mere kompliceret og i andre delområder mangler en eller flere af de 3 nævnte enheder. Udover de nævnte enheder findes mange steder små afgrænsede terrænnære sandlag. Den kvartære lagpakke er sjældent særlig tyk i området omkring Frederiksberg, og tykkelser på mellem 10 og 20 m er mest normale. På temakort 3 er vist den samlede tykkelse af beskyttende lerlag over det primære grundvandsmagasin. Med lertykkelser op til ca. 40 m adskiller Valby Bakke sig fra det generelle billede i kommunen, hvor den samlede lertykkelse typisk er mellem 5 og 15 m. 3.4 Hydrogeologi Det primære grundvandsmagasin udgøres af de vandførende dele af bryozokalken, der udgør prækvartæroverfladen vest for Carlsbergforkastningen, og de vandførende dele af København Kalken, der udgør prækvartæroverfladen øst for Carlsbergforkastningen. De meget udbredte sand- og grusaflejringer, der er aflejret direkte på prækvartæret, indgår som en del af det primære magasin. Foruden det primære magasin findes mere terrænnære mindre sandlommer, som er tørre eller vandfyldte. På Figur 3-6 er vist en principskitse, der illustrer, hvordan grænsen til det primære magasin er defineret, hvad der menes med frit vandspejl i det primære magasin, og hvad der menes med opadrettet og nedadrettet gradient.

20 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) 16 af 62 Figur 3-6: Principskitse, som forklaring til definitionerne af det primære magasin, af frie og spændte forhold i magasinet og gradientforhold. På temakort 4 er vist transmissivitetsforholdene i kalken, svarende til kalkens vandføringsevne i m 2 /s. Jo højere værdi desto bedre kan aflejringen lede vand. De øverste 10 meter af kalken vurderes generelt at være den mest vandførende del af kalken. I denne zone er kalken opknust af isens bevægelser under istiden. Der kan dog forekomme områder, hvor en større del af transmis- siviteten ligger i dybere zoner. Den opknuste zone er udbredt i hele kommunen, uanset om det er København Kalk eller Bryozokalk, der udgør kalkoverfladen. Øst for Carlsbergforkastningen er en stor del af kalkens transmissivitet tilknyttet København Kalken. Ud over den opknuste zone i toppen af kalken udgør den Øvre og Nedre København Kalk vandførende zoner med Nedre København Kalk som den mest vandførende. Mellem København Kalk udgør en tæt zone mellem de to vandførende lag. Det skal bemærkes, at det ikke er i hele området øst for Carlsbergforkastningen, at alle tre dele af København Kalken er til stede. Bryozokalken findes både øst og vest for Carlsbergforkastningen. Vest for forkastningen udgør den kalkoverfladen, mens den øst for ligger under København Kalken. Bryozokalken er en for- holdsvis tæt enhed, hvor der dog kan forekomme vandførende zoner. Skrivekridtet er generelt en tæt enhed, men vandførende zoner forekommer dog også her. Generelt har Skrivekridtets vandføringsevne kun betydning i området vest for Carlsbergforkastningen, idet Skrivekridtoverfladen kridtoverfladen øst for forkastningen ligger så dybt, at der ikke er nogen vandindvin- dingsinteresser forbundet med den. Opknusningen af kalken langs Carlsbergforkastningen medfører høj vandføringsevne langs for- kastningen, hvilket også træder tydeligt frem på temakort 3. Den meget høje vandføringsevne udgør grundlaget for Frederiksberg Vands drikkevandindvinding. De 5 aktive indvindingsboringer er da også placeret centralt i forkastningszonen Drikkevandsindvinding Den nuværende samlede indvindingstilladelse fra Frederiksberg og Københavns kommuner til Frederiksberg Vand A/S er på 2,5 mio. m 3 /år. Tilladelsen er fordelt mellem 3 boringer i Frede- riksberg Kommune (FF2, FF3 og FF4) og 2 boringer som ligger i Københavns Kommune (FF1 og FF5).

21 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) 17 af 62 Den nuværende indvindingstilladelse var oprindeligt gældende til 31. oktober 2010, men er blevet forlænget. Dette skyldes at indvindingstilladelser, der udløber efter den 1. januar 2010, men inden datoen for vedtagelsen af den første kommunale vandhandleplan i medfør af miljømålsloven, først ophører senest 1 år efter vedtagelsen af den kommunale handleplan, jf. Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb /14/. Frederiksberg Vand A/S har ansøgt om en ny indvindingstilladelse. I Tabel 3-3 er oplysninger om hver af de 5 indvindingsboringer vist. Tabel 3-3: Oplysninger om Frederiksberg Vands 5 indvindingsboringer. Lokal nr. DGU nr. Boring Idriftsat FF ,5 til -33,8 (før 2001) Filtersætning (kote i m) Filtersætning (m u.t.) Geologi -19,3 til -33,8 (efter 2001) 22,2 til 41,5 (før 2001) 27 til 41,5 (efter 2001) Kalk FF Åben fra -33,65 til -53,85 Åben fra 49,8 til 70 Bryozokalk/skrivekrid FF ,1 til -37,6 32,5 til 51 Bryozokalk FF ,9 til -36,9 18,5 til 50 Bryozokalk FF (er- statningsbo- ring for som var i drift ) Åben fra -37,05 til -57,6 Åben fra 44,45 til 65 Kalk og flint t Frederiksberg Vand A/S har en midlertidig tilladelse til at filtrere drikkevandet på vandværket med aktivt kul /7/. Dette skyldes forurening med klorerede opløsningsmidler. Der udføres et udvidet analyseprogram af vandet, ved afgang fra vandværket for at overvåge, at de miljøfremmede stoffer fjernes. Temakort 5 viser beliggenheden af indvindingsboringerne og indvindingsoplandet til Frederiksberg Vand A/S. På temakortet er også vist indvindingsoplandene fra de nærmeste naboforsyninger: HOFOR A/S og Nordvand A/S. De beregnede indvindingsoplande for Frederiksberg Vand A/S stammer fra Grundvandsmodel for Frederiksberg og Københavns kommuner revision 2006, for HOFOR A/S (Rødovre og Hvidovre vandværker samt Kildeplads XIII) fra grundvandsmodel for vestegnskommunerne revision 2013 og Nordvand A/S (indvinding til Søborg Vandværk) fra Øresundsmodel revision På Temakort 6 ses grundvandspotentialet i det primære grundvandsmagasin i oktober Billedet af grundvandsspejlet i Frederiksberg Kommune er præget af sænkningen af grundvandspotentialet omkring Frederiksberg Vands kildepladser. Overordnet strømmer grundvandet således mod indvindingsboringerne inden for kommunegrænsen. Grundvandsspejlet ligger omkring kote - 2 til -5 m ved kildepladserne Trusler mod grundvandsressourcen Vandindvinding i et byområde vil altid være forbundet med en række trusler mod grundvandressourcen, men ved at indvinde vand til drikkevand lokalt i de bynære områder undgås transport af drikkevandet fra andre områder over lange afstande, og samtidig bliver det muligt at reducere indvindingen af vand i andre områder, hvor naturen er sårbar overfor intensiv oppumpning af grundvand.

22 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) 18 af 62 Grundvandet under København og Frederiksberg er dels truet af forurening med miljøfremmede stoffer fra mange forskellige menneskeskabte kilder, primært forurenede grunde. Grundvandsmagasinets sårbarhed overfor terrænnære forureninger kan illustreres ud fra et såkaldt lækagekort, som viser lækagekoefficienten for sand- og ler-aflejringerne over kalken (det primære grundvandsmagasin). Lækagekoefficienten er beregnet som den vertikale ledningsevne delt med mægtigheden af den kvartære lagpakke. Kort over de beregnede lækagekoefficienter er vist på Figur 3-7, og er en indikation på geologisk sårbarhed, hvor stor lækagekoefficient indikerer, at evt. forurening kan nedsive hurtigere end ved lav lækagekoefficient. Dette vil dog også afhænge af bl.a. gradientforhold. Lækagekortet er en anden måde at vise den samlede lertykkelsen, hvor der også er taget hensyn til den hydrauliske ledningsevne i sand- og leraflejringerne over kalken. Kortet angiver således ikke hvor der sker grundvandsdannelse, da dette er afhængigt af flere hydrologiske parametre og strømningsveje. Områder med høj grundvandsdannelse er typisk i områder, hvor der er en højere grad af ubefæstede arealer. På kortet er lav lækagekoefficient vist med blå farver, mellem lækagekoefficient med grønne farver og stor lækagekoefficient med beige-røde farver. Det fremgår af kortet, at lækagekoefficienten er mindst i den nordlige del af indvindingsoplandet, den sydlige del af Brønshøj samt i mindre områder på Frederiksberg (f.eks. ved Søndermarken). Disse områder fremstår dermed geologisk mindre sårbare end den øvrige del af området. Omvendt ses der mindre områder med stor lækagekoefficient og disse områder fremstår således meget sårbare. Disse områder ses bl.a. på ydre Nørrebro ved grænsen til Frederiksberg.

23 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Grundvandsplan) 19 af 62 Figur 3-7: Lægekagekort som viser størrelsen af lækagekoefficienten i indvindingsoplandet. Grundvandsressourcen kan også blive truet af aktiviteter, der i sig selv ikke er forurenende, men som ændrer grundvandets strømretning og niveau, hvorved forureninger i grundvandsmagasinet kan mobiliseres og forurene vandindvindingen. Det drejer sig blandt andet om bygge- og anlægsarbejder, hvor det er nødvendigt at sænke grundvandet midlertidigt eller permanent fx ved metrobyggeriet og etablering af dybe parkeringskældre. Tilsvarende er det ved etablering af ATES-anlæg og nedsivningsanlæg til håndtering af øgede regnmængder meget vigtigt at tage de nødvendige hensyn til vandindvindingen i området. Truslerne betyder, at det for en byindvinding som Frederiksberg Vand A/S er særligt vigtigt at fastholde en fast og jævn vandindvinding i henhold til den udarbejdede indvindingsstrategi, jf. afsnit Status på oprydningsindsatsen overfor forurenede grunde Det er i dag Region Hovedstadens opgave at sikre drikkevandsressourcerne mod de forureninger, der truer nuværende og fremtidige indvindinger af drikkevand, sikre indeklimaet i boliger samt

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480.

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480. Bilag 4.13 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk som forsyner mindst 10 ejendomme. Arsen Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand.

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ LEMMING VANDVÆRK LEMMING VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

BRYRUP NY VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

BRYRUP NY VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ BRYRUP NY VANDVÆRK BRYRUP NY VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 3 Boringer 5 Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 7 Råvand 7 Rentvand 7 Vandbehandling

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen.

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen. Hjørring Kommune Vandværker, BNBO projekt Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den 04-08-2014 Sagsnr.:

Læs mere

Indsatsplan Thyholm 2015

Indsatsplan Thyholm 2015 Indsatsplan Thyholm 2015 En dynamisk plan til beskyttelse af den fremtidige drikkevandsforsyning fra Jegindø Vandværk, Lyngs Vandværk, Oddesund Nord Vandværk, Søndbjerg Vandværk, Tambohus Vandværk, Thyholm

Læs mere

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Deltagere: Favrskov Kommune: Karin Hvidberg Nilsson,

Læs mere

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen.

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen. Dato: 09-07-2015 Sagsnr.: 15/19015 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Rødding Vandforsyning Vestermarksvej 1 6630 Rødding Sendt pr. mail til: rvcentral@mail.tele.dk Og lcs@dge.dk Tilladelse

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET Dato 14-02-2014 Charlotte Bamberg Xiulan He Sebastian Ravn Morten Bak Helle Pernille Hansen Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7700 Indhold 1.

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Rammeområde 8.EB10 ændres fra erhverv til boligformål (område 8.EB10 samt en del af det tilgrænsende friareal område 8.F124). Rammeområde 8.EB10

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Vojens Kommune. Vandforsyningsplan 2003-2014 Forudsætningsdel

Vojens Kommune. Vandforsyningsplan 2003-2014 Forudsætningsdel Vojens Kommune Vandforsyningsplan 2003-2014 Forudsætningsdel Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Vojens Kommune Teknisk Forvaltning Rådhuscentret 7 6500 Vojens Søndergade 53 DK-8000 Århus C Tlf.: +45 87 32

Læs mere

THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG

THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 3 3. Boringer 5 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 7 4.1 Råvand

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Balka Strand og Snogebæk vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Balka Strand og Snogebæk vandværker Fremtidssikring af grundvandet til Balka Strand og Snogebæk vandværker 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Balka Strand og Snogebæk vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Syddjurs Kommune 21. juni 2012

Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Morten Hundahl Steen Wengel Sune Mikkelsen Susanne Kornvig Dagsorden 1. Velkomst 2. Seneste nyt fra kommunen a. Web indberetning og off. digital

Læs mere

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Dato Sagsbehandler J.nr. 30. juni 2014 dmikk 003184-2014 Tilladelse til indvinding af grundvand fra boring DGU nr. 199.1641 og 199.1640 beliggende matr. nr. 1b

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Varde Kommunes bemærkninger til høringssvar til Vandforsyningsplanen

Varde Kommunes bemærkninger til høringssvar til Vandforsyningsplanen Team Miljø Toften 2 6818 Årre Tlf. 79946800 Fax www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk 28. januar 2014 Hardy Skov Direkte tlf. 79947460 hask@varde.dk Journalnr. 6044/14 Sagsnr. 12/1728 Varde Kommunes

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

Syddjurs Kommune 5. maj 2015

Syddjurs Kommune 5. maj 2015 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 5. maj 2015 Morten Hundahl Steen S. Wengel Marie Dehli Anne-Mette Randrup Rasmussen (Anna Okkerlund Brahe) Velkomst: v/ Morten Hundahl Dagsorden: 1. Beredskabsplan

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Viborg kommune j.nr. 2007/09257 Favrskov kommune j.nr. 710-2007-48543 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af godt drikkevand

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk Assensvejens Vandværk Handlingsplan er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side 1 Baggrund Assensvejens

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med

Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Vandforsyningsplan 2006 2017 for Skævinge Kommune

Vandforsyningsplan 2006 2017 for Skævinge Kommune Hillerød Kommune Vandforsyningsplan 2006 2017 for Skævinge Kommune Forudsætningsdel Oktober 2008 Titelblad Udgiver: Konsulent: Hillerød Kommune Teknik Planlægning Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Watertech

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Vang, Allinge og Rø vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Vang, Allinge og Rø vandværker Fremtidssikring af grundvandet til Vang, Allinge og Rø vandværker 1 2011 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Vang, Allinge og Rø vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER

ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER GRØNT REGNSKAB FOR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDENDE OPLYSNINGER... 3 1.1 Virksomhed... 3 1.2 Branche... 3 1.3 Organisation... 3 1.4 Andelshavere pr.

Læs mere

Notat. Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34. Besvarelse af høringssvar fra Vandrådet i Middelfart Kommune vedr. ningsplan 2010-2022

Notat. Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34. Besvarelse af høringssvar fra Vandrådet i Middelfart Kommune vedr. ningsplan 2010-2022 Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4924 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34 Henning.Leth@middelfart.dk

Læs mere

Indsatsplan ÅBO En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan ÅBO En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan ÅBO En plan for sikring af drikkevandsinteresser NOVEMBER 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006 Titel:

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2010-2021

Forslag til Vandforsyningsplan 2010-2021 Maj 2011 Center for Teknik og Miljø Forslag til Vandforsyningsplan 2010-2021 Plandel GREVE KOMMUNE INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Opbygning af vandforsyningsplanen 2 1.2 Offentlig høring 2 2. Vandforsyningen

Læs mere

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL Kursus om Indsatsplanlægning I samarbejde med VfL 1 Indsatsplanlægning, BNBO med fokus på indvindingsboringernes og anlæggets kvalitet. Kort præsentation, se udleverede noter og dias. Hvordan påvirker

Læs mere

UDKAST. Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten

UDKAST. Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten UDKAST Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten 2010-2012 Større ressourcebevidsthed Øget sikkerhed Bedre teknologi Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 12. Juli 2010 Forord I Danmark

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab

15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab 15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab 2 2 Nr. Broby Vandværk Nr. Broby Vandværk Hjemmeside: http://www.nrbrobyvand.dk Indvindingstilladelse Tilladelsesdato: 15. april 1986, 25. oktober 1999 og 24. maj 2006

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE VANDFORSYNINGSPLAN 2014-2026

TÅRNBY KOMMUNE VANDFORSYNINGSPLAN 2014-2026 TÅRNBY KOMMUNE VANDFORSYNINGSPLAN 2014-2026 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Resume 5 Mål og visioner 7 Plan for den fremtidige vandforsyning 11 Status over vandforsyningen 19 Referencer 40 Bilag 1: Oversigtskort

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord. Resumérapport

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord. Resumérapport Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord Resumérapport 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 MILJØMÅL FOR VAND... 3 1.2 HVAD ER INDSATSPLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?...

Læs mere

Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser JUNI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006 Titel:

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads ROSKILDE AMT JUNI 2004 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads Udgivet af: Københavns Amt og Roskilde

Læs mere

l Natur og Miljø Dato: 24. juni 2011 Reference: Sune Mikkelsen Direkte telefon: 89 59 40 45 E-mail: sunm@norddjurs.dk Journalnr.

l Natur og Miljø Dato: 24. juni 2011 Reference: Sune Mikkelsen Direkte telefon: 89 59 40 45 E-mail: sunm@norddjurs.dk Journalnr. l Natur og Miljø Dato: 24. juni 2011 Reference: Sune Mikkelsen Direkte telefon: 89 59 40 45 E-mail: sunm@norddjurs.dk Journalnr.: 10/1869 Mødeaften om den fremtidige vandforsyningsstruktur i område 4.

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

9. Vandforbrug...38 9.1 Plan for vandforbrug...39 9.2 Status på vandforbrug...39 9.3 Prognose for vandforbruget...40

9. Vandforbrug...38 9.1 Plan for vandforbrug...39 9.2 Status på vandforbrug...39 9.3 Prognose for vandforbruget...40 VANDFORSYNINGSPLAN FOR GENTOFTE KOMMUNE 2011 INDHOLD Forord...3 Indledning...5 3. Sammenfatning af planmål...6 3.1 Forsyningsstruktur og vandforsyningens drift...7 3.2 Grundvandsressourcer...8 3.3 Ledningsnet...8

Læs mere

Referat af lodsejermøde

Referat af lodsejermøde Referat af lodsejermøde Vedr. boringsnært beskyttelsesområde ved Bjellekær Kildeplads Afholdt d. 26. sept. 2013, kl. 19, på Høloftet, Søsum Deltagere: 21 lodsejere med ejendom inden for BNBO, repræsentanter

Læs mere

SUSÅ KOMMUNE. vandforsyningsplan 2006-2016

SUSÅ KOMMUNE. vandforsyningsplan 2006-2016 SUSÅ KOMMUNE vandforsyningsplan 2006-2016!! TYVELSE VANDVÆRK! ENGELSTOFTE VANDVÆRK! ÅSØ VANDVÆRK! NÆSBY VRÅ VANDVÆRK! GLUMSØ VANDVÆRK! TYBJERG VANDVÆRK! AVERSI VANDVÆRK HERLUFLILLE-TORPE E VANDVÆRK!! TYBJERGLILLE

Læs mere

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Del 2 Vandværksafsnit AFSNIT 20 Sdr. Nærå Vandværk Andelsselskab 12 ejendomme forsynes i Odense Kommune 2 2 Sdr. Nærå Vandværk Sdr. Nærå Vandværk Hjemmeside:

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for GKO Odsherred Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Kort: Copyright

Læs mere

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Teknik og Miljø 2012 Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Generelle krav og regler... 5 Tidsfrister... 6 Udsættelse af påbud...

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Vandforsyningsplan for Syddjurs Kommune 2013-20

Vandforsyningsplan for Syddjurs Kommune 2013-20 Vandforsyningsplan for Syddjurs Kommune 2013-20 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 2. GRUNDLAG FOR PLANEN 2 2.1 MILJØMINISTERIETS HANDLINGSPLAN TIL SIKRING AF DRIKKEVAND 2 2.2. LOVGRUNDLAG

Læs mere

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding Tilladelse til undersøgelsesboring på Kokbjerg 30, 6000 Kolding Geodrilling ApS har på vegne af TREFOR har søgt

Læs mere

Tilladelse til etablering af 2 boringer og foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand op til 50.000 m 3 /år pr. boring

Tilladelse til etablering af 2 boringer og foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand op til 50.000 m 3 /år pr. boring Center Natur og Miljø SKØRPING VANDVÆRK Jyllandsgade 1 9520 Skørping Sendt på mail til lars_bols@andersen.mail.dk Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr:

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker J. nr. 8-52-2-783-1-03 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af drikkevand ved Breum-,

Læs mere

Egedal Kommune Vandforsyningsplan 2013-2023

Egedal Kommune Vandforsyningsplan 2013-2023 Egedal Kommune Vandforsyningsplan 2013-2023 Plandel Titel: Vandforsyningsplan 2013-23 Rapport: Foto: Tryk: Rapporten er udarbejdet af Egedal Kommune og Rambøll Egedal Kommune og Rambøll Rambøll Udgivelsesår:

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Østerlars og Østermarie vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Østerlars og Østermarie vandværker Rettelser efter høringsperiode Fremtidssikring af grundvandet til Østerlars og Østermarie vandværker 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Østerlars og Østermarie vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Der er af Vejle Amt den 1. oktober 1998 meddelt vandindvindingstilladelse til 23.000 m 3 /år. Denne udløb 1. oktober 2013.

Der er af Vejle Amt den 1. oktober 1998 meddelt vandindvindingstilladelse til 23.000 m 3 /år. Denne udløb 1. oktober 2013. Jens Jørn Kirkegaard Bækvej 10 Hjortsvang 7160 Tørring Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sune Mikkelsen Dir: 79755659 Mob: e-mail: Sune.Mikkelsen @Hedensted.dk Sagsnr. 13.02.01-P19-11-13

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Vandforsyningsplan 2011 2023

Vandforsyningsplan 2011 2023 Vandforsyningsplan 2011 2023 1. INDLEDNING 3 1.1 Høringsperiode 4 1.2 Definitioner 5 1.3 Det forpligtende kommunale samarbejde 6 2. RETNINGSLINJER 7 2.1 Retningslinjer for tilstrækkelig vandforsyning 7

Læs mere

Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde. - rent drikkevand til fremtiden

Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde. - rent drikkevand til fremtiden Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde - rent drikkevand til fremtiden December 2008 1 Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde - rent drikkevand til fremtiden Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskrivelse af Kostræde Ny Vandværk

Beskrivelse af Kostræde Ny Vandværk Beskrivelse af Kostræde Ny Vandværk Beskrivelse og historie Kostræde Ny vandværk er et privat vandværk, som er organiseret som et A.m.b.a. og beliggende på Højdevej 18, 4750 Lundby, matrikel nr. 25cu Kostræde

Læs mere

Kastrup Nedervindinge Vandværk

Kastrup Nedervindinge Vandværk Kastrup Nedervindinge Vandværk Beskrivelse og historie Kastrup Nedervindinge Vandværk er et privat vandværk og beliggende på Engvej 13, 4760 Vordingborg, matrikel nr. 9i Neder Vindinge By, Kastrup. Vandværket

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere