DE BINDER OS PÅ MUND OG HÅND Racistiske overgreb mod danskere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE BINDER OS PÅ MUND OG HÅND Racistiske overgreb mod danskere"

Transkript

1 DE BINDER OS PÅ MUND OG HÅND Racistiske overgreb mod danskere

2 Forfatterne til denne bog: Preben Breds, historiker og forfatter Anders Bruun Laursen, øjenlæge Geoffrey Cain, skuespil- og fagbogsforfatter Rolf Slot-Henriksen, teolog og forfatter til bl.a. 8 bøger om islam

3 DE BINDER OS PÅ MUND OG HÅND Racistiske overgreb mod danskere af Preben Breds Anders Bruun Laursen Geoffrey Cain Rolf Slot-Henriksen Forskningsforlaget Rafael

4 De binder os på mund og hånd Racistiske overgreb mod danskere Preben Breds Anders Bruun Laursen Geoffrey Cain Rolf Slot-Henriksen Udgivet af Forskningsorlaget Rafael 2006 Billedredaktion: Rolf Slot-Henriksen Lay out: Poul Berg Sats og billedreproduktion: PoBe sats & repro Rønnebærvej Nordborg Tryk: Als Offset 6440 Augustenborg Bogbinding: Thomas Jensen & Søn ISBN Forsidebillede: Under halvdelen af muslimerne i Danmark tager klart afstand fra afbrændinger af Dannebrog og danske ambassader samt fra boykot af danske varer viser en undersøgelse fra Catinet for Ugebrevet A4 marts Kun 2% siger i undersøgelsen, at de i den aktuelle situation med boykot, trusler og afbrændinger føler sig mest som danskere. Over hele verden har muslimer brændt og trådt på danske, norske og svenske flag og kors, og børn i børnehaver har kollektivt lært at træde på Dannebrog. 4

5 INDHOLD Forord: Islams kvælertag v. red. Niels Erik Søndergaard... 7 Omvendt racisme... 9 Af Preben Breds Hvem styrer koloniseringen af Europa - og hvorfor Af Anders Bruun Laursen 1. Frankrigs og Europas mareridt Identitetstyveri ved skrivebordet Euro-Mediterranien (Euro-Arabien) UNESCOs nye kulturkonvention The Anna Lindh Foundation Dansk center for kultur og udvikling Hvem er de mulige koordinatorer Vi har fået åndelig AIDS Konklusion Kildehenvisninger Jødehad i Danmark Af Geoffrey Cain Hvad er et racistisk overgreb Af Rolf Slot-Henriksen I: Islam som besættelsesmagt Autoritetsprincippet i islam Autoritetsprincippet i historisk lys En vantro skal visse respekt Autoritetsprincippet kræver indskrænket ytringsfrihed

6 5. Forbudt humor Kampen om fortovet Spytklatten Den vantro er på dyrestade Vantro ludere II: Islam og ismerne Islam som den fuldkomne ideologi Det fuldkomne samfundssystem Den fuldkomne lov Erobring af de lavereståendes land Ismerne er den ny tids racisme Racismeretorikken som politisk misbrug Forsvaret for ens land og kultur er en ukrænkelig ret Den moderne racisme, Kolonisering af fremmed land Litteraturliste Ordforklaring A Quote by Winston Churchill on the Arabs and on the Muslims : You have to consider the character of the Arab movement and the rule which it implies There can never be friendship between democracy and Muslim power, that power which spurns Christian ethics, which cheers its onward course by a barbarous paganism, which vaunts the spirit of aggression and conquest, which derives strength and perverted pleasure from persecution, and uses, as we have seen, with pitiless brutality the threat of murderous force. That power can never be a trusted friend of British democracy. 6

7 ISLAMS KVÆLERTAG Frø af ugræs er føget over hegnet, og løgne gøres til officielle sandheder. Vi bliver angrebet og beløjet af en fremmed magt, der vil sætte sig på os. Nogle af løgnene, der gøres til officielle sandheder er: Det skyldes kun nogle få. - Det skyldes ikke islam. Vi skal respektere hinanden. Til trods for dette bliver disse få hele tiden flere, mens vi kan se, at koranen indeholder store grovheder, og ingen er i tvivl om, at respekten kun går den ene vej. Islam har for alvor indledt sit kvælertag på Danmark - Godt hjulpet af en indre kulturradikal 5. kolonne. I denne bog skildres det gennem fire afsnit. Med OMVENDT RACISME forsøger det danske folks modstandere at forvirre begreberne og fratage befolkningen dens ret til at forsvare sig. JØDEHADET I DANMARK har taget et omfang, som vi for få år siden ikke forestillede os. Og det skyldes for hovedpartens vedkommende islam og dens medløbere. KOLONISERINGEN AF EUROPA er i fuld gang og under nøje organisering af diverse organisationer, der ikke engang er hemmelige. Den hjælpes godt på vej af den internationale handelsskoleliberalisme. ISLAM SOM BESÆTTELSESMAGT skildres grundigt. Islam er ikke interesseret i ligestilling, men i retfærdighed, der af islam defineres som den situation, hvor islam hersker overalt over alle. De kulturradikale behersker vores massemedier. En dobbelt magt forsøger at vælte os som folk. Vi må gennemskue kulturradikalismens samspil med islam og sammen være en effektiv modstandsbevægelse. Redaktør Niels Erik Søndergård 7

8 8

9 OMVENDT RACISME af Preben Breds Jeg er racist - men med modsat fortegn. Jeg foretrækker de primitive folkefærd frem for den almindelige dansker. Dette citat af globetrotteren Jørgen Bitsch, hentet fra Politiken , giver essensen i det fænomen, som kaldes omvendt racisme. Denne form for racisme er ikke kun politisk korrekt, den er også god og smuk - alene fordi den er vendt imod danskerne. Jørgen Bitsch kærlighed til oprindelige folk som ædle vilde har længe været kendt fra hans bøger, film og optræden i TV, og man følger ham umiddelbart i sorgen over, at disse små, indfødte folk nådesløst perverteres og udryddes af den moderne teknik og økonomi. I denne følelse indgår uden tvivl også rester af skyldsbevidsthed for slaveriet og kolonialismen, en skyld, som påhviler den hvide mand generelt. Fænomenet er altså i dette tilfælde udtryk for danskere, som i sympati med farvede mennesker vender sig mod andre danskere med varierende grader af afstandtagen, foragt eller had. Disse er ikke bange for at tage gammeldags racistiske temaer til sig som fx. hudfarven. Danskerne er grisefarvede og blegfede eller maddikefarvede stillet overfor farverige og flotte indvandrere. De er således rigtige racister i følge højesteretdommen i 2003, der anerkendte racisme i en betydning, som sigter til forskelsbehandling og undertrykkelse af - eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv. I Politiken spurgte museumsinspektør Thorkild Kjærgaard: Er kvinder en race? og fortsatte antropolog Anne Knudsen har krævet, at ethvert udsagn om kvinders naturgivne evner underkastes racismeprøven - jødeprøven - som hun kaldte det den Det lyder enkelt og 9

10 besnærende. Men er der ikke noget, der hakker? Kvinder er jo ikke et folk (som jøderne) eller en race (som de sorte). De er et køn. Denne polemik fra før højesteretsdommen viser striden om definitionerne mellem to velkendte debatpositioner: Den politisk korrekte Anne Knudsen og den politisk ukorrekte Kjærgaard. Dommen i højesteret faldt altså ud til fordel for politisk korrekthed. Thorkild Kjærgaard blev som bekendt senere fyret fra sin stilling som museumsleder i Sønderborg. Herefter er det biologiske element egentlig blevet ligegyldigt for begrebets anvendelse, der altså nu er bredt ud til at gælde alle slags forskelligheder mellem alle slags grupper. Når begrebet er tømt for indhold i en så høj grad, giver det ret beset ikke længere mening at tale om racisme og følgelig heller ikke om omvendt racisme. I stedet ville ordet mobning nok være en rigtigere betegnelse. Alligevel bruges ordet racisme flittigt og i stadig flere forgreninger som for eksempel: halvracist - småracist - en smule racistisk - næsten racistisk - ikke åbenlyst racist - skabsracist - ubevidst racisme - usynlig racisme - omvendt racisme - den lille racisme - aldersracisme - hvidhåret racisme - kønsracisme - kulturracisme - nyracisme - strukturel racisme - retroracisme (som fx Lille sorte Sambo ). Yderligere har Politiken i en leder gradueret fænomenet kvalitativt i det politiske spektrum, hvor gradbøjning af fremmedfrygt hedder fremmedhad, racisme, nazisme. Dermed er banen kridtet effektivt op: Fremmedfrygt ender i nazisme. Dette net af ord væves stadig tættere, så tæt at næppe nogen kan undslippe dets masker. Men det synes tydeligvis udelukkende at blive brugt mod danskerne, der må finde sig i at blive stemplet igen og igen, mens de spræller i nettet. Hvordan forholder det sig så med indvandrerne. Kan de måske fanges i det samme finmaskede garn, eller kan de undgå den slags anklager? Det er der ikke blevet talt ret meget om, og forsåvidt angår indvandrede vietnamesere, filippinere, thaier, kinesere eller sri-lankanere er der vist ikke bragt udsagn af racistisk art til torvs fra deres side. Nej, når udtrykket omvendt racisme i forbindelse med indvandrere har været fremme, er det mennesker fra de muslimske lande, som taler generaliserende og negativt om danskerne, der tænkes på. 10

11 Er det rimeligt, at netop muslimer således er blevet udpeget som racister? Svaret på det spørgsmål bør ikke bygge på fordomsfulde holdninger, men skal begrundes med belæg og eksempler samt en understregning af, at det naturligvis ikke gælder alle muslimer - man må jo som bekendt ikke generalisere. Og ja, vi har da set muslimer på eksemplarisk vis udskille en gruppe danske borgere, nemlig jøderne, som skydeskive for racistisk had i en grad, så politi og domstole har måttet taget affære. Dette forhold er imidlertid så åbenlyst kendt og erkendt, at sagen ikke behøver uddybes yderligere her. En anden gruppe danskere, som har været udsat for voldsom diskrimination fra muslimsk side, er de danske piger og kvinder. De er blevet kaldt ludere, og i alt for mange tilfælde er de blevet nedværdigende behandlet, hvilket ingen kvinde - heller ikke ludere - fortjener. Dette fænomen er ret så kompliceret, fordi det er blevet så udbredt, at mange danskere også har tilnærmet eller tilegnet sig dette syn på kvindekønnet, og således finder Anne Knudsens opfattelse af kvindekønnet som en race anvendelse i det efterfølgende. Sagen synes primært at skyldes et sammenstød mellem to modsatte livs- og kvindesyn. Danske kvinder har tilkæmpet sig en høj grad af ligestilling - også sexuelt - i samfundet. De agerer frit og åbent i tilværelsen - inklusive i sexuelle forbindelser. Den danske pardannelsesproces er et frit og åbent marked, hvor hvert individ kan finde en partner på egne præmisser og efter egne tilbøjeligheder. Kvinder og piger kan for eksempel i lighed med mænd gå på diskotek og søge lykken der, hvis de vil. Deroverfor står muslimer, der ofte er underlagt en tradition, hvor familien sørger for pardannelsen, et mønster der er særligt fordelagtigt, når det gælder om at skaffe hjemlandets fætre og kusiner adgang til Danmark og dansk statsborgerskab. Dette er så kendt, at lovgivningsmagten har måttet tage affære med en begrænsende lovgivning i form af den forkætrede 24-års regel. De unge muslimer er således i den henseende ikke frie agenter på kønsmarkedet, men fanget i et lukket og meget indskrænket marked, som giver nogle af dem klaustrofobi. Muslimske piger er stort set overhovedet ikke tilgængelige for danske drenge, mens muslimske drenge og mænd har fuld frihed til at gå på jagt efter danske piger og kvinder, der ofte betragtes som 11

12 seksuelt prøvemateriale før deres bryllup med en jomfrueligt ærbar muslimsk pige fra hjemlandet. Her opstår for det første principielt en skærende kontrast mellem danskere og muslimer i kvinde- og kønsopfattelsen, og for det andet en konkret diskriminering af danske drenge. De kan med rette sige, at de tager vores piger, for det gør de jo uden at yde gengæld med deres egne søstre. Der bliver simpelthen pigeundeskud på danskernes frie kønsmarked og dermed en stigende konkurrence, som muslimerne ofte vinder med deres mere spændende eksotiske fremtoning og flotte macho-stil. Alligevel bliver danske piger langtfra altid værdsat og respekteret af deres muslimske kærester. Tværtimod. Psykologen Kirsten Damgaard lavede for Sex og Samfund en undersøgelse af kønsopfattelsen i et muslimsk indvandrermiljø og leverede i år 1999 en rapport, som imidlertid blev erklæret for kontroversiel og derefter undertrykt. I rapporten står bl.a.: De muslimske piger beskrives af de muslimske drenge som milde og som væsener, der skal vækkes seksuelt af deres mænd. Drengene oplever danske piger som nogle, der kan lide sex og ønsker det lige på. Talesproget afspejler drengenes foragt for danske piger, der kan lide og som udlever deres seksualitet. Når en muslimsk dreng er kæreste med en dansk pige, kan han vise sin dominans over hende ved at håne eller slå hende i sine kammeraters påsyn. Eller han kan vise hendes kropsdele frem (fx brysterne) til kammeratgruppen som tegn på, at hendes seksualitet er under hans kontrol. Drengene vil helst ikke træne på hende, de er mest forelsket i. En ikke helt lille gruppe muslimske piger ser ned på danske piger, der gør sig seksuelle erfaringer og nyder deres lyst. Det hører med til billedet, at voksne muslimske mænd også har tilbøjelighed til at anse sig selv for bedre seksuelt udrustet end danske mænd. Kirsten Damgaards interview med unge muslimske mænd i årsalderen afslører, at de adspurgte generelt mener, at deres lem er større end de etniske danskeres. Det har de danske piger fortalt dem, og de er jo de eneste, der kan vide det. På samme linie er den meget ældre indvandrerpolitiker Bashy Quraishy, der i et tv-program i 2002 kunne oplyse om muslimers potens: Først og 12

13 fremmest - vi dyrker sex meget mere end danskerne gør. Danskerne dyrker sex hver onsdag og hver 3. måned. Vi gør det hver dag. Hvor mange generaliseringer og fordomme om danskerne, der kommer til udtryk i disse udsagn skal her lades usagt, men set i lyset af højesteretsdommen er der tale om netop sådanne grupper, som kan være genstand for racisme. Altså en såkaldt omvendt racisme fra muslimsk side mod danskerne. Imidlertid synes denne form for racisme at være almindeligt imødekommende accepteret i Danmark, mens danskere ikke har samme privilegium. Eksempelvis blev Uno Larsson i 1998 idømt 10 dagbøder á 200 kr bl.a. for racistiske udtalelser som: Når man færdes i Polen, føler man - undskyld udtrykket - at 80% af kvinderne er ludere. Larsson undskylder udtrykket og nøjes med at føle, at det gælder størstedelen - ikke alle. Når muslimerne anderledes kategorisk synes at generalisere 100% om danske kvinder, kommer der ingen politianmeldelser, selv om det i højere grad er klokkeklar racisme. Det skyldes måske den opfattelse, at generaliseringen falder ind under religionsfrihed og respekten for islam, hvor kvindesynet er nøje fastlagt. Under alle omstændigheder skyldes det danskernes frygt for selv at blive stemplet som racister, hvilket der er mange eksempler på. Forfatteren til denne artikel har på et møde for iranske kvinder (foreningen IKIR) på kvindernes kampdag 8. marts 2000 påpeget, at undertrykkelsen af kvinder ikke er et fremmedproblem i Danmark, men et dansk problem i Danmark, og derfor angrebet danske kvindeorganisationer for at svigte deres muslimske medsøstre. Åse Sørensen fra Dansk Kvinderåd sagde nivellerende: Jeg kender heller ingen religion, som ikke er kvindeundertrykkende, men jeg kender heller ikke noget samfund, som ikke er det. Det er ikke sikkert, islam behøver at undertrykke kvinder. Jeg krævede forklaring på denne undvigende stillingtagen, og Åse Sørensen indrømmede så, at Kvinderådet holdt sig tilbage for at undgå at blive anklaget for racisme. På debatmødet Køn og Racisme i 2001 i anledning af FNs racismeår erklærede Kvinderådets næstformand Randi Iversen simpelthen: Danmark er et patriarkalsk samfund! Da jeg protesterede over rådets passivitet i forhold til undertrykkelsen af muslimske kvinder, fik jeg til svar, at danske mænd var ligeså patriarkalske som de muslimske mænd. Det fik mig til rasende at udslynge anklager om dumhed og uvidenhed. Senere på året blev 13

14 jeg kontaktet af politiet til afhøring på grund af mistanke om, at jeg skulle have sendt anonyme breve og foretaget obskøne opringninger til Randi Iversen. Siden har jeg ikke vist mig i det forum. Ikke af frygt for flere politianmeldelser, men fordi det er spild af tid. Konklusionen er den, at vide kredse i mageligt velplacerede stillinger stiller sig på islams, dvs. muslimske mænds side på grund af lige dele ligegyldighed overfor faktiske forhold og frygt for racismestemplet. Således viser ironien her sit forvrængede ansigt: Det racismestempel, som de politisk korrekte frygter at få på sig, udspringer af religiøse magtpositioner (her de muslimske mænd). Denne magt er identisk med religiøst bestemt racisme mod kvindekønnet, således som det fremstilles i koranen. I valget mellem disse to racismer foretrækker de politisk korrekte magtracismen fremfor ofrene, de muslimske kvinder, der overlades til deres skæbne - og i givet fald til deres bødler. (Belæg kan ses bl.a. i koranens suraer/koranvers: 4.3 og 4.11 og og 2.282). Set i dette perspektiv kan det ikke undre, at de samme muslimske mænds racistiske syn på danske kvinder ganske overses i racismedebatten. Deres kønsracisme gælder for så vidt hele kvindekønnet, men den har to forskellige fremtrædelsesformer overfor h.h. deres egne kvinder og vores kvinder. Pricipielt skal vi i Danmark betragte alle piger/kvinder som ligemænd og ikke tolerere hverken den ene eller den anden form for kønsracisme. Intolerance overfor islams kvindesyn er derfor her et ufravigeligt krav. Vender vi os nu til den muslimske racistiske holdning til danske kvinder, er den på det nærmeste udskreget i alle medier og over det ganske land. Efter EkstraBladets opsigtsvækkende spiseseddel med citatet fra en morddømt tyrker: Fucking luderland må budskabet vist være trængt ind hos alle. Kvinder i alle sociale lag i luderlandet har kunnet observere fænomenet, lige fra kongehuset, hvor en muslimsk diplomat ikke ville trykke Dronningen i hånden, til folkeskolen, hvor såvel småpiger som lærerinder kaldes ludere. Det er racisme hele vejen fra top til bund i luderlandet Danmark. DR2 den Debatten berørte forsigtigt emnet efter en fremvisning af Theo van Goghs film om islams kvindeundertrykkelse, og Bertel Haarder talte om konsekvens og om at udvise drenge, som siger noget grimt om lærerinden eller pigerne. - Det grimme var vist ordet luder, mon ikke? 14

15 I TV2 den hed det: Sygeplejerskerne føler sig diskrimineret af mandlige indvandrere, der orienterer sig ikke efter profession, men efter køn. Kalder dem ludere og racistsvin. Det er meget ubehageligt. Hvad er der sket siden? Ingenting! Tværtimod har ordet bredt sig til danske unges vokabularium, således at det nu hævdes at være et helt almindeligt dansk problem, der ikke har noget med muslimer at gøre. Indvandrerkonsulent og ekspert Fahny Almajid hævder: Det er ikke islam, ikke kultur, ikke nationalitet, det er alene de uopdragne. Den udvikling kan kaldes gensidig I årevis har danskerne affundet sig med denne racismeform, uden at nogen har leveret en effektiv protest, endsige politianmeldelse. Noget må der imidlertid gøres, og i stedet for racismeanklager opretter regeringen iflg. BT en millionpulje til at hjælpe muslimerne, der her gemmes ind under betegnelsen indvandrere, skønt hverken vietnamesere, chilenere eller andre indvandrere kendes for luderiet. Indvandrerdrenge skal lære pæn opførsel Drenge med indvandrerbaggrund har alt for ofte et uacceptabelt kvindesyn, der er ødelæggende for integrationen. Derfor skal de lære at tale ordentligt til eksempelvis kvindelige skolelærere og klassekammerater. Det mener regeringen, der nu målretter en millionpulje under Integrationsministeriet til holdningsbearbejdning af drenge med anden etnisk oprindelse end dansk, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) påpeger, at der er behov for et opgør med drengenes opfattelse af kønsroller. Hun har fået flere breve fra skolepiger, der klager over forulempelser. - Pigerne bliver kaldt ludere og andre nedsættende ting. Det er uacceptabelt. Der er grupper af drenge med anden etnisk baggrund, som vi skal i kontakt og dialog med, siger Rikke Hvilshøj. Hun vil heller ikke acceptere, at kvindelige skolelærere kan have vanskeligt ved at undervise, fordi indvandrerdrengene ikke respekterer dem. Kampagnen skal også rettes mod drengenes kontrol af deres søstre. Landets krisecentre oplever således, at drenge føler sig kaldet til at træde i karakter, hvis pigerne i familien opfører sig på en måde, som drengene selv slipper af sted med - eksempelvis at have dansk kæreste. 15

16 Den opmærksomme læser kan i artiklen se frygten for islam lyse ud af ordene. Det uacceptable kvindesyn, der omtales, er ikke karakteristisk for indvandrere fra hverken Polen eller Peru - det er fra de muslimske lande. Det drejer sig altså ikke om indvandrere, men om muslimer. Hvor meget forslag er der så i en millionpulje, hvis fænomenet er religiøst-kulturelt bestemt og centralt for muslimernes identitet og sammenhold? I TV2 nyhederne oktober 2000 omtaltes en gruppevoldtægt af en retarderet pige i Kolding, og i en efterfølgende udsendelse forklarede forskningsleder Jan Hjarnø fra Syddansk Universitet: Der har været nogle læger, der har haft patienter, der har været udsat for gruppevoldtægt, som så har ringet til mig, fordi jeg beskæftiger mig med indvandrere og spørger, hvad det er for mærkelige mønstre, og hvorfor man laver det i grupper og den slags. Han fortsatte: Jeg har været ude for miljøer og familier, hvor forældrene konsekvent omtalte danske kvinder som ludere. Det var simpelthen betegnelsen. Jeg spurgte, hvorfor de brugte det ord så meget, og fik så at vide: Jamen, det er danske kvinder simpelthen, og det er klart, at luderne må man godt forlyste sig med. Libby Tata Arcel, psykolog KU, uddybede: Deres syn på kvinder er nedsættende og især på danske kvinder, som jo er mindre ærbare end piger fra deres egen kultur. Derfor opfatter de det som om, at det, de gør med de danske piger, er mindre slemt, end hvis de gjorde det overfor piger af deres egen kultur. Speakerstemmen opsummerede: Indvandrer- og gruppevoldtægt er velkendt i hele Vesteuropa. Hermed anslås et nyt tema i kønsracismen, nemlig dens mere håndgribelige konsekvenser, men de er underordnet hovedtemaet racisme og hører derfor hjemme i en særskilt artikel. Man kan nemlig videre spørge, om andre fænomener som gadeoverfald og gaderøverier, overfald i busser og andre offentlige transportmidler har rod i samme racistiske menneskesyn, men det er altsammen emner for større udredninger end denne. Artikler fra bøger og aviser samt indslag fra radio og tv og personlige beretninger kan opsummeres i en velbegrundet antagelse af, at muslimer (ikke alle - og slet ikke alle indvandrere af en anden tro) har udvist klar racisme ifølge højesterets definition. Det er ligeså klart, at ingen tør stå op imod den og melde den til myndigheder og politi af frygt for selv at blive stemplet som racister. 16

17 Det store spørgsmål er imidlertid det enkle: Er denne racisme forankret i religion og kultur og følgelig et permanent identitetskarakteristikum, der er beskyttet af internationale konventioner i EU og FN? Og endelig spørgsmålet om denne beskyttelse har forrang overfor kvindens ret til ligestilling og frihed i samfundet? Sagt på en anden måde har vi valget om enten at krænke religion/kulturidentiet eller kvindekønnet? Hvad ville du i så fald vælge? 17

18 18

19 HVEM STYRER KOLONISERINGEN AF EUROPA OG HVORFOR? HISTORIENS STØRSTE IDENTITETSTYVERI Af Anders Bruun Laursen Identitet er roden til alle konflikter og alle onder - lyt til poeterne: Tag den berigende kulturelle mangfoldighed til jer - så bliver der fred og lykke. [1] Følgende er baseret på internetstudier, da medierne stort set har fortiet disse forhold. Alle fodnotehenvisninger findes side 135 og ordforklaring side : FRANKRIGS OG EUROPAS MARERIDT Frankrigs byer i flammer. Utallige flakkende skygger på endnu uskadte husvægge. Mange tusinde biler brændt af. Drab og invaliditet truer borgere og politi på gaderne. Unge muslimske mænd med had i øjnene og molotovcocktails i hænderne. Uge ud og uge ind. Det mindede om billeder fra Dantes Helvede. Det var i efteråret 2005 takken for mad og husly til nødlidende muslimske flygtninges efterkommere. Fordi vi ikke har integreret muslimerne, sagde pressen. Fattigdomsproblem, sagde andre, skønt store summer var ofret på muslimerne [2]. De Gaulle vidste, at islam ikke kunne blandes med fransk kultur, men lagde pga. stormagtsambitioner alligevel grunden til en forbrødring med islam og islamisk masseindvandring fra de afrikanske kolonier. Efter oliekrisen 1973 sluttede Vesteuropa sig til denne Europæisk-Arabiske Dialog og måtte for rimelige oliepriser åbne op for islamisk indvandring til Europa samt bekæmpelse af racisme og fremmedfjendtlighed [3]. Som følge heraf har Frankrig i dag mellem 5 og 8 millioner muslimer - dvs % af befolkningen. I Frankrig og i Tyskland med mere end 3 mio. muslimer kan præsidenten/kansleren faktisk ikke mere vælges uden at 19

20 fremme islams interesser. På Jyllands-Postens og Det Danske Trykkefrihedsselskabs konference på Christiansborg var debattører med og uden muslimsk baggrund enige om, at det franske mareridt kun er en spæd begyndelse på, hvad der venter hele Europa - og om, at man ikke kan føre nogen dialog med Koran-islam. Der går næppe en dag uden islamisk vold i mediernes overskrifter. Naser Khader og hans Demokratiske Muslimer har ikke offentligt taget afstand fra Koranen. Muslim er man qua islam som er lig hele koranindholdet (sure 3:19, 21:10). Hvordan kunne islamisk kolonisation blive Europas største samfundsproblem? I det følgende vil jeg fremsætte påvisninger af/meget stærkt begrundede formodninger om manipulation af Europa hen imod kaos: 1. Der eksisterer i dag nyindførte, overnationale, veldokumenterede men mediefortiede instanser, der gennemfører energiske forsøg på at fjerne kulturforskelle mellem os og de eksplosive islamiske parallelsamfund, som er opstået i Europa. Kap Det skal ske ved, at de under 1 omtalte instanser hurtigst muligt fjerner vor svage identitet under foregivende af dialog [4] - idet islam, dvs. koranindholdet, ikke kan rokkes [5], kap. 2:2, og i øvrigt er fredhelliget af internationale konventioner. Disse tiltag kaldes i det følgende identitetstyveri - i modsætning til det allerede langvarige åndelige forfald i Vesteuropa. 3. Den islamiske masseindvandring til Europa er med største sandsynlighed følge af en overvældende selvbestaltet, pseudo-religiøs og elitær Verdensstyrelse (World Governance) med ønske om én Verden uden grænser (kap. 3) - men med katastrofalt ukendskab til islam og alvoren i koranbefalingen om udvandring [6]. 2: IDENTITETSTYVERI VED SKRIVEBORDET Hvordan organiseres en så mægtig og effektiv spredning af ideologi til hele verden på en gang? Medierne er tavse om organisationerne. Nedenstående baserer sig på meddelelser i vel troværdige hjemmesider fra de omtalte organisationer selv - samt på internet-oplysninger, som skønnes troværdige, bl.a. fordi de stemmer overens. Jeg er ikke stødt på stof, som modsiger følgende utrolige mønster. 20

21 1. Euro-Mediterranien (Euro-Arabien): EUs afløser Den fejrede Euro-Mediterraniens (E-Ms) regeringschefer E-Ms 10 års jubilæum for 1/2 minuts åben DR-TV-skærm - uden at nogen udenforstående har hørt om E-M, skønt det dog drejer sig om EUs afløser! Pressen har været tavs. Barcelona-konferencen Den Europæisk-Arabiske dialog afløstes af et mere formaliseret samarbejdsorgan med den skelsættende Barcelona Konference 1995 [7], [8]. Her trådte EU-landene i et nært partnerskab omfattende alle aspekter af samfundslivet med følgende 9 islamiske stater: Marokko, Tunis, Algeriet, Ægypten, Jordan, Syrien, Tyrkiet, Det Palæstinensiske Selvstyre, Libanon foruden Israel. Libyen fik observatørstatus. Målet er et fælles område med fred, stabilitet, velfærd og respekt for De Universelle Menneskerettigheder. Frihandel indføres gradvist fra år Og landenes økonomier skal integreres. Endvidere skal dialog mellem kulturer og religioner fremmes. At ordet religion nævnes er noget i internationale traktater mellem stater helt uhørt - og naturligvis betinget af den uoverstigelige kløft mellem islam og Kristi lære. Barcelona Konferencen overvåges af The Euro-Mediterranean Committee for the Barcelona Process, bestående af EUs trojka-ledelse sammen med én islamisk repræsentant. Et Euro-Mediterransk Parlaments-Forum holdt sit første møde i Brüssel i oktober En fælles Euro-Mediterransk Parlamentsforsamling så dagens lys ved mødet i Kairo [9]. Reelt drejer denne sammenslutning sig om Euro-Arabien. Udenrigsministerielle follow-up E-M møder Barcelona Konferencen er endvidere blevet fulgt op af hidtil 7 udenrigsministerielle Euro-Mediterranske konferencer. Mest interessant er måske Euro-Mediterranien-udenrigsministermødet i Brüssel [10]. Knapt en måned efter terrorangrebet på Rockefellers World Trade Center valgte EU at gøre knæfald for islam. Ministrene kom med følgende usande erklæring, som EUs ledere siden har klynget sig til ved alle terrorangreb: Ministrene tilbageviser ethvert lighedstegn mellem terrorisme og den ara- 21

22 biske og muslimske verden som både farligt og ubegrundet! Koranen og fakta siger det modsatte! [11] I stedet satte ministrene alt ind på yderligere fart i og uddybelse af den euro-mediterranske dialog. Samt på at slå hårdt ned på alle former for vestlig racisme og kulturelle eller religiøse fordomme og stereotypiseringer. Endvidere ville de fremme dialogen mellem religionerne. På E-M udenrigsministermødet maj 2003 på Kreta [12] oprettedes en Wider Europe-Neighborhood -politik. Denne har i dag ført til, at alle mellemøstlige-nordafrikanske deltagerlande har fået associationsaftaler med EU. På E-M udenrigsministermødet i Napoli [13] tilbød man de 10 associerede partnerlande integration i EUs indre marked og mulighed for til sidst at opnå EUs 4 fundamentale rettigheder: fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og mennesker. Partnerne kaldes geostrategisk vigtige for Europa - især mht. sikkerhed, energi og indvandring (migratory flows). Pengene til de fattige partneres udvikling skal bl.a. komme fra den Europæiske Investeringsbank, som i 2004 investerede ca 3 milliarder euro i EU-partnerne. Selve den økonomiske udvikling administreres af MEDA-organisationen med et budget på 5,35 milliarder euro i 2004 [14]. På 7. E-M udenrigsministerkonference i Luxembourg maj 2005 udtalte EU-kommissæren, den østrigske Benita Ferrero Waldner: Europas partnerskab med dets sydlige naboer er ved et kritisk punkt. Jeg har foreslået forholdsregler, som kræver mod og beslutsomhed. Vi kan derved give partnerskabet et virkeligt løft og sikre, at det gør en forskel i folks tilværelse på begge sider af Middelhavet [15]. EU er således ved at bane vejen for shariaens tyveri af vor svage kultur. 2. UNESCOs nye kulturkonvention af [16] Denne konventions hensigt betyder statslig suverænitetsafgivelse til UNESCO, som skal fremme konventionens hensigter samt udstede operative kulturpolitiske retningslinier til medlemslandene mhp. gennemførelse og anvendelse af konventionen. Det vil være interessant, om jurister mener, at konventionsmedlemsskab er i overensstemmelse med Grundloven. Konventionen forpligter medlemsstaterne til at beskytte og fremme kulturel diversitet (KD - kulturel mangfoldighed ). Minoritetsgrupper har fundamental ret til overalt at sprede deres kulturelle goder, tro og sprog på deres 22

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn Info-note - I 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer Europa-Parlamentets

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Danmark og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Den danske avis Jyllands-Posten publicerede

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

2.1 Fakta om rettigheder

2.1 Fakta om rettigheder 2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres

Læs mere

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven.

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven. 1 Fri udveksling af Jørgen Michaelsen Deltagerliste: Hekla Lee Madsen (forfatter og foredragsholder) Sten Graubølle (forfatter og foredragsholder) Søren Svold (forfatter og foredragsholder) Erik Gyldenbrød

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 11.7.2013 PE516.631v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Udkast til forslag til beslutning Eva Joly, for Udviklingsudvalget (PE512.301v01-00) om kastebaseret diskrimination

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde

Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde Det talte ord gælder Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde Danmark fik sin frie forfatning den 5. juni 1849. Folket fik magten, og enevælden

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

begrebskatalog drop diskrimination

begrebskatalog drop diskrimination begrebskatalog drop diskrimination 1 begrebskatalog 3 indhold Introduktion 6 Diskrimination (direkte og indirekte) Instruktion til diskrimination Chikane, Multipel diskrimination Racediskrimination Institutionel

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Er danskerne racister?

Er danskerne racister? Henning Bech og Mehmet Umit Necef Er danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Kapitel 1. Indledning 10 Materialet, vi har

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere