Formidlingsenheden for nydanskere i Esbjerg og på Fanø EVALUERING. Januar 2005 DISCUS A/S

Transkript

1 Formidlingsenheden for nydanskere i Esbjerg og på Fanø EVALUERING Januar 2005 DISCUS A/S

2 INDHOLD 1) Læsevejledning ) Opsummerende konklusioner og anbefalinger ) Indledning og metode ) Metode ) Formidlingsenhedens organisering ) Samarbejdsrelationer ) Samarbejdet på de indre, kommunale linier ) Samarbejdet på de ydre, ikke-kommunale linier ) Målgrupper ) Metode i jobformidlingen ) Kombinationsforløb (kombination af sprog, praktik og opkvalificering) ) Virksomhedsdansk ) Mentorordning og tilskud til opkvalificering i virksomhederne ) Hyttefade ) Formidlingsenhedens formål og målsætninger ) Resultatmål ) Indsatsmål ) Målinger af formidlingsenheden ) Borgernes tilfredshed ) Fremtidig organisering

3 1) Læsevejledning Afsnit 2: Opsummerende konklusioner og anbefalinger Dette afsnit opsummerer de væsentligste konklusioner og vurderinger i evalueringen. Desuden giver det en række konkrete anbefalinger til Formidlingsenhedens fremtidige metoder i beskæftigelsesindsatsen for ledige nydanskere. Afsnit 3: Indledning og metode Dette afsnit beskriver Formidlingsenhedens løbende erfarings- og resultatopsamling siden enhedens etablering. Denne opsamling består af indberetninger til to statusindberetninger til Arbejdsmarkedsstyrelsen samt nærværende evaluering. Endvidere indeholder afsnittet en beskrivelse af anvendte metoder i forbindelse med interviews og dataindsamling til evalueringen. Afsnit 4: Formidlingsenhedens organisering Afsnittet indeholder en beskrivelse af Formidlingsenhedens medarbejderstab, forretningsudvalg og inspirationsudvalg samt dets organisatoriske placering i Arbejdsmarkedsafdelingen i Esbjerg Kommune. Afsnit 5: Samarbejdsrelationer Afsnittet redegør for Formidlingsenhedens samarbejde på de indre, kommunale linier med primært Integrationscentret og de kommunale aktiveringsprojekter samt på de ydre linier med koordinationsudvalget, AF, Arbejdsmarkedscenter Esbjerg, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, AMU-Center Vestjylland, EUC Vest, AOF, Sprogcenter Vest, Projekt Erhvervsby/Jobshoppen, Frelsens Hær samt Fanø Kommune. Afsnit 6: Målgrupper Her beskrives Formidlingsenhedens målgrupper blandt ledige nydanskere i det kommunale system opdelt på ubetinget arbejdssøgende, betinget arbejdssøgende og ikke-aktiverede. Afsnit 7: Metode i jobformidlingen Afsnittet indeholder en gennemgang af de metoder og tilgange, som Formidlingsenheden har anvendt i sit arbejde herunder ikke mindst gruppevise opkvalificerings- og indslusningsforløb. Afsnittet beskriver desuden kombinationsforløb (sprog, praktik og faglig opkvalificering), Virksomhedsdansk, mentorordning og tilskud til opkvalificering i virksomhederne samt anvendelse af hyttefade. Afsnit 8: Formidlingsenhedens formål og målsætninger Afsnittet sammenholder Formidlingsenhedens oprindelige resultat- og indsatsmål med de faktisk opnåede mål. Afsnittet indeholder også en gennemgang af samarbejdsforløb, som Formidlingsenheden har gennemført med private og offentlige virksomheder. Afsnit 9: Målinger af Formidlingsenheden På grundlag af Formidlingsenhedens indrapportering til giver dette afsnit en beskrivelse af Formidlingsenhedens foranstaltninger og resultater. Afsnit 10: Borgernes tilfredshed Der er lavet interviews med 5 borgere i forbindelse med evalueringen. Dette afsnit præsenterer borgernes syn på Formidlingsenheden og på jobkonsulenternes arbejde. Afsnit 11: Fremtidig organisering Afsnittet indeholder en kortfattet redegørelse for Formidlingsenhedens forventede fremtidige organisatoriske placering i Esbjerg Kommunes Arbejdsmarkedscenter / Jobcenter

4 2) Opsummerende konklusioner og anbefalinger Det følgende er en punktvis opsummering af de væsentligste konklusioner og anbefalinger på grundlag af Discus interviews, statusindberetninger samt vurderinger af anvendte metoder, samarbejdsformer og opnåede resultater i Formidlingsenheden for nydanskere i Esbjerg og på Fanø. Der gøres nærmere rede for de enkelte punkter i den øvrige evaluering. Siden Formidlingsenhedens etablering i maj 2003 er det lykkedes at skabe et væsentligt bedre overblik over målgrupperne blandt ledige nydanskere. Der er i dag en større viden om, hvem der er arbejdsmarkedsparate, og hvem der ikke er. Desuden er der skabt en klarere bevidsthed om, at indsatsen skal differentieres i forhold til de enkelte målgrupper. Formidlingsenheden har haft meget fokus på udvikling af metoder både i samarbejdet omkring visitation og flow til Formidlingsenheden og i samarbejdet med virksomheder og andre aktører om opkvalificering og paratgørelse til ansættelser på det ordinære arbejdsmarked. Her er man kommet langt sammenlignet med situationen før Formidlingsenhedens etablering. Den fremtidige udfordring er, at man i endnu højere grad bliver skarpere i valget og matchningen mellem metoder og målgrupper. Ting tager tid: Formidlingsenhedens tid og ressourcer er i høj grad blevet brugt på udvikling og afprøvning af metoder. Visitationen af bestemte målgrupper til de enkelte projekter har ikke altid været lige præcis og har nogle gange måske været lidt tilfældig. Ambitionen fremover må være, at man bliver endnu bedre til at vurdere, hvilke metoder der er bedst egnet til hvilke målgrupper, og dermed hvilke projekter man skal skrue sammen, når man vil gøre noget for en bestemt målgruppe. Det er vigtigt, at Formidlingsenhedens opnåede indsigter og viden vedrørende målgrupper og metoder ikke tabes på gulvet, uanset hvordan den fremtidige organisering af Formidlingsenheden bliver. Det følgende er en række konkrete konklusioner og anbefalinger til, hvordan Formidlingsenheden fremover kan skærpe indsatsen yderligere med henblik på at hjælpe flere ledige nydanskere i retning af arbejdsmarkedet. Visitationsflowet til Formidlingsenheden både fra Integrationscentret og fra de kommunale projekter har givet anledning til mange overvejelser og anvendelse af mange ressourcer. Det anbefales, at man fremover får helt klare aftaler, således at alle aktører i højere grad har en fælles opfattelse af, hvem der skal visiteres til Formidlingsenheden hvornår, og således at Formidlingsenheden ikke skal bruge så mange ressourcer på at finde kunder til diverse projekter og tilbud. Der er behov for en bedre varsling og koordinering af visitationen til gruppevise projekter, så man undgår, at man dimensionerer disse projekter forkert

5 Selv om visitationsflowet med den fremtidige organisering af den beskæftigelsesrettede indsats i Esbjerg må forventes at blive bedre og mere præcist, anbefales det, at rådgivere og jobkonsulenter har et tættere samarbejde omkring overlevering af den enkelte sag primært i form af trekantssamtaler, hvor der samtidig laves en jobplan. Jobkonsulenterne har hver især en del passive sager på hylderne. Nogle er passive, fordi de ganske enkelt er nye. Andre har været passive længe. Det foreslås, at man i Formidlingsenheden laver jævnlige, formaliserede sagsgennemgange, hvor lederen og jobkonsulenten (og eventuelt de øvrige jobkonsulenter) sammen diskuterer, hvad der skal ske i sagen. Præcis information er vigtig både til virksomhederne og borgerne. Virksomhederne skal have en klar varedeklaration. De skal vide, hvilke borgere de får, og hvad der forventes, at virksomhederne yder. Borgerne skal vide, hvilke forløb de indgår i, hvor længe de eventuelt skal være i virksomhedspraktik, og hvad de skal opfylde for at kunne få ordinær beskæftigelse. Jobkonsulenterne er uden tvivl allerede opmærksomme på dette. Men interviewene med både virksomheder og borgere viste, at der kan være brug for at skærpe indsatsen yderligere. I forbindelse med omlægningen af aktiveringsindsatsen i Esbjerg Kommune anbefales det, at Formidlingsenheden sætter endnu mere turbo på etableringen af hyttefade som fx i samarbejdet med TechniClean således, at relativt svage målgrupper får mulighed for at få en fod inden for på virksomhederne. I Formidlingsenhedens tidlige fase etablerede man en del fleksjob. I det seneste år har man stort ikke oprettet nogen. Det anbefales, at der bliver et fornyet fokus på at afklare ledige nydanskere til fleksjob, hvis de har nedsat arbejdsevne. Det anbefales, at Formidlingsenheden fortsat anvender såvel enkeltplaceringer som gruppevise opkvalificerings- og indslusningsprojekter. Hele viften af muligheder skal bruges, fordi målgruppen er differentieret. Projekterne er nogle gange ressourcekrævende at gennemføre. Men de har mange fordele: de lægger et produktivt pres på visitationen; de skærper overvejelserne om, hvilke metoder der er gode til hvilke målgrupper; de skaber mulighed for at skræddersy opkvalificeringen til en bestemt virksomheds behov; de giver mulighed for at aftale formaliserede resultatmål med virksomhederne. Formidlingsenheden skal fortsat være rustet til at indgå i et samarbejde med mange forskellige aktører både omkring faglig opkvalificering, sprogkurser og indslusning i virksomhederne. Men det er vigtigt, at Formidlingsenheden ikke bliver kvalt i samarbejdsforpligtelser. Når Formidlingsenheden påtager sig tovholderfunktioner, skal det være, fordi der er tale om et forløb, som er beskæftigelsesrettet. Formidlingsenheden skal ikke være generel koordinator af visitation og opkvalificering/uddannelse. Men man skal hele tiden være på jagt efter synergi-gevinster som fx i samarbejdet med Jobshoppen

6 Samarbejdet med AF om jobformidling for forsikrede ledige nydanskere er aldrig reelt blevet afprøvet. Hvis samarbejdet skal udvikles, forekommer det indlysende, at det bør ske inden for rammerne af den fremtidige, nye organisering af beskæftigelsesindsatsen lokalt og nationalt. Udfordringen i Formidlingsenheden er den store mellemgruppe af betinget arbejdsmarkedsparate, der har brug for forskellige typer af trappestiger ind på arbejdsmarkedet. Derudover er der fortsat en mindre gruppe af ubetinget arbejdsmarkedsparate, som man skal arbejde intensivt for at få i job. Skærpede delmål og afgrænsede indsatser for udvalgte målgrupper kan være medvirkende til at opnå bedre resultater. Fx som man har gjort i Team 52, hvor der har været klare, afgrænsede opgaver og ambitioner samt en nøje monitorering af resultaterne. Formidlingsenheden har brug for at udvikle et bedre system til løbende at overvåge resultaterne. har været utilstrækkeligt, og KOMMA har heller ikke kunnet levere de nødvendige data. Især bør man overveje, om man kan udvikle et system, hvor man kan få et bedre overblik over det historiske-kronologiske forløb i alle sager. Det vil sige en mere præcis viden om, hvordan vejen til arbejdsmarkedet ser ud for Formidlingsenhedens kunder. Samarbejdet med arbejdsmarkedets parter har stort set været begrænset til deltagelsen i forretningsudvalget. Det bør overvejes, om man kunne revitalisere parternes rolle som døråbnere til nye virksomheder. Det ville kræve en fornyet markedsføring af Formidlingsenheden, hvor arbejdsmarkedets parter i højere grad gik i front og signalerede, at det er en fælles opgave at få ledige nydanskere i arbejde i Esbjerg. Den oprindelige projektbeskrivelse indeholdt mange målsætninger og måltal. Måske for mange. Det anbefales, at man i den kommende tid aftaler færre, mere realistiske og afgrænsede måltal. Det rummer både psykologiske og planlægningsmæssige fordele

7 3) Indledning og metode Formidlingsenheden for nydanskere i Esbjerg og på Fanø blev etableret i maj Den skal bidrage til, at flere ledige nydanskere bliver selvforsørgende eller kommer tættere på det ordinære arbejdsmarked. Det skal ske gennem en indsats, hvor Formidlingsenhedens jobkonsulenter samarbejder med alle relevante aktører herunder især private og offentlige virksomheder om udvikling af metoder, der kan hjælpe målgruppen med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Formidlingsenheden for nydanskere i Esbjerg og på Fanø (i det følgende blot kaldet Formidlingsenheden) har nu arbejdet i godt halvandet år. Formidlingsenheden har haft karakter af et forsøg, hvor man skulle udvikle nye metoder til opkvalificering og beskæftigelse af nydanskerne i private og offentlige virksomheder. I hele perioden har Formidlingsenheden modtaget økonomisk støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Som et led i denne støtte har Arbejdsmarkedsstyrelsen stillet krav om statusindberetninger og evaluering: For det første skulle Formidlingsenheden løbende indrapportere sine foranstaltninger (for den enkelte borger, der er visiteret til Formidlingsenheden) og resultater til således at Arbejdsmarkedsstyrelsen kunne få et samlet, løbende overblik over produktionen. For det andet skulle Formidlingsenheden udarbejde halvårlige statusindberetninger med udgangspunkt i en dispositions-skabelon, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet. For det tredje skulle Formidlingsenheden udarbejde en evaluering for den samlede indsats i forsøgsperioden. Nærværende rapport udgør Formidlingsenhedens evaluering. Den er udarbejdet af rådgivningsfirmaet DISCUS A/S på grundlag af en række samtaler og interviews (se nedenfor) med aktører i og omkring Formidlingsenheden. Discus har haft flere roller i relation til Formidlingsenheden. Discus har hjulpet Esbjerg og Fanø kommuner med at udforme projektbeskrivelsen og ansøgningen, der ligger til grund for bevillingen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Discus har endvidere udarbejdet et metodekatalog for Formidlingsenheden og lavet udkast til 2 statusindberetninger. På grund af disse forskellige roller skal det understreges, at denne evaluering adskiller sig fra statusindberetningerne ved, at det alene er Discus, som har ansvaret for evalueringen. Det er Formidlingsenheden, der har været afsender af statusindberetningerne, mens det er Discus, der står for beskrivelser og vurderinger i evalueringen. Læseren skal imidlertid være opmærksom på, at Discus ikke er uvildig i klassisk, evalueringsmæssig forstand netop på grund af de forskellige kasketter, som Discus har haft i Formidlingsenhedens levetid

8 Evalueringsrapporten er med få afvigelser struktureret på samme måde som statusindberetningerne. Derudover indeholder evalueringen en række vurderinger foretaget af Discus. Det fremgår af sammenhængen, når der er tale om sådanne vurderinger. Konklusionerne og anbefalingerne i rapporten vedrører primært Formidlingsenhedens metoder og praksis (fx vedrørende samarbejde). Derimod behandles Formidlingsenhedens fremtidige organisering kun overfladisk. Det hænger sammen med, at Esbjerg Kommune er i gang med en større omorganisering af indsatsen i kommunes Arbejdsmarkedsafdeling/Jobcenter, og at der som bekendt også foregår store, landspolitiske forandringer af hele beskæftigelsesindsatsen. Alt i alt betyder det, at Formidlingsenhedens fremtid indgår i en større sammenhæng, som det ligger uden for denne evaluering at beskrive, endsige vurdere. Dog indeholder evalueringen en kort beskrivelse af og enkelte kommentarer til - den sandsynlige fremtidige organisering og sammenkobling med den øvrige arbejdsmarkedsrettede indsats i Esbjerg/Fanø. 3.1) Metode Den deskriptive del af evalueringsrapporten bygger på statusindberetningerne især den seneste, som omfatter perioden 1/1 31/ Der er kun gået 4-5 måneder, siden den seneste dataindsamling, så det er begrænset, hvor mange nye metoder og projekter, Formidlingsenheden har sat i søen siden sidst. Evalueringen adskiller sig dog fra statusindberetningen ved, at Discus i højere grad knytter vurderende kommentarer til Formidlingsenhedens indsats. Desuden er der i forbindelse med evalueringen gennemført en række kvalitative interviews (baseret på en semi-struktureret interviewguide) med følgende: Formidlingsenhedens leder samt kontorchefen for Uddannelses- og Integrationscentret i Arbejdsmarkedsafdelingen (hvorunder Formidlingsenheden hører) Direktøren for Borgerservice To repræsentanter for Formidlingsenhedens forretningsudvalg Tre repræsentanter for Formidlingsenhedens eksterne samarbejdspartnere (Jobshop, EUC Vest og Sprogcenter Vest) Tre repræsentanter for henholdsvise kommunale projekter og en privat projekt-aktør (Prosam, Genvejen og Frelsens Hær) Tre borgere under jobformidling (4 var udvalgt af Formidlingsenheden; 3 mødte frem) To borgere, som er kommet i job via Formidlingsenheden (4 var udvalgt af Formidlingsenheden; 2 mødte frem) To rådgivere i Integrationscentret Formidlingsenhedens 4 jobkonsulenter. Desuden er der gennemført korte telefoninterviews med repræsentanter for 4 virksomheder, som Formidlingsenheden samarbejder med (udvalgt af Formidlingsenheden)

9 De kvalitative interviews er blevet suppleret med diverse skriftligt materiale samt kvantitative data. De kvantitative data stammer primært fra indberetningerne til Derudover er der bl.a. hentet data fra jobkonsulenternes lister over igangværende sager samt i begrænset omfang fra KOMMA, som er Arbejdsmarkedsafdelingens system til registrering af aktiviteter m.v. for borgerne. Endelig er der i forbindelse med Formidlingsenhedens konkrete projekter udarbejdet resultat-oversigter m.v. Som det vil fremgå af det følgende, er det kvantitative data-grundlag for vurdering af Formidlingsenhedens effekter og resultater ikke så omfattende. Således er det eksempelvis ikke muligt via KOMMA eller at få en samlet historisk viden om de foranstaltninger, som Formidlingsenheden har igangsat i tilknytning til hver enkelt sag, der er visiteret til Formidlingsenheden. Derfor er der ikke nogen detaljeret, systematisk viden om, hvordan det samlede flow af borgere foregår: Fra visitationen til Formidlingsenheden; i løbet af jobformidlingen; og når sagen afsluttes. Det har ikke været en del af evalueringen at tilvejebringe denne type data, der i højere grad ville kunne give et konkret billede af, hvordan vejen til arbejdsmarkedet ser ud for Formidlingsenhedens kunder. Denne vej kan derfor kun beskrives med udgangspunkt i enkeltsags-fremstillinger. Den kvantitative del af evalueringen kan derfor kun forholde sig til Formidlingsenhedens overordnede resultater (det vil sige hvilke foranstaltninger der er etableret og afsluttet) og ikke til, i hvilken udstrækning og hvordan Formidlingsenheden har bidraget til at bringe sine kunder tættere på selvforsørgelse. Endelig må det understreges, at vurderingen af resultater netop er en vurdering og ikke nogen endegyldig sandhed. Således er det eksempelvis umuligt at sige, hvorvidt antallet af formidlede ordinære job er tilfredsstillende eller ej; dvs., om Formidlingsenheden har formidlet få eller mange ordinære job. Det afhænger fuldstændig af, hvordan man vurderer målgruppens arbejdsmarkedsparathed. Desuden er det ikke relevant at sammenligne med indsatsen i tidligere år, fordi målgruppen var anderledes sammensat dengang(mere herom senere). I sidste instans kan den kvantitative resultat-vurdering derfor kun holdes op imod de resultat- og indsatsmål, som Formidlingsenheden oprindeligt formulerede i ansøgningen til Arbejdsmarkedsstyrelsen (se afsnit 8)

10 4) Formidlingsenhedens organisering Formidlingsenheden søgte allerede om midler hos Arbejdsmarkedsstyrelsen i juni Den endelige bevilling blev givet i begyndelsen af I praksis var organisationen først på plads lidt senere, således at Formidlingsenheden kunne indlede sit arbejde per 1. maj Imidlertid var den første tid præget af tumult, fordi den første leders ansættelse ophørte i Formidlingsenheden efter få måneder. En ny leder blev hurtigt ansat, og man var klar til det egentlige udviklings- og driftsarbejde i enheden fra ca. 1. august Formidlingsenheden har i hele perioden bestået af en leder, 4 jobkonsulenter og en sekretær. Derudover er der tilknyttet en uddannelseskonsulent, der fungerer som vejleder på opkvalificerings- og kompetenceudviklingsområdet. Endelig har kontorchefen for Uddannelses- og Integrationscentret engageret sig meget i Formidlingsenhedens arbejde og været idémager og sparringspartner i forbindelse med flere udviklingsinitiativer. Lederen i Formidlingsenheden refererer til et forretningsudvalg, der politisk hører under Koordinationsudvalget. Der er et vist personsammenfald mellem forretningsudvalget og Koordinationsudvalget. Desuden refererer lederen til føromtalte leder for Uddannelses- og Integrationscentret i Arbejdsmarkedsafdelingen. Intentionen med forretningsudvalget har altid været, at ejerskabet til Formidlingsenheden skulle være forankret hos arbejdsmarkedets parter, og at man derigennem lettere kunne skabe et samarbejde med erhvervsliv, fagbevægelse, tillidsrepræsentanter osv. Forretningsudvalgets rolle har dog aldrig været at fungere som daglige døråbnere til virksomhederne. I det daglige har Formidlingsenheden været tættere koblet til den øvrige del af Arbejdsmarkedsafdelingen end til arbejdsmarkedets parter. Alligevel er det den almindelige vurdering blandt de interviewede som Discus deler at det har været en god idé at etablere et selvstændigt forretningsudvalg for Formidlingsenheden. Udvalget har været med til at markere, at Formidlingsenheden ikke blot var endnu en knopskydning i den kommunale organisation, men at det var et særligt initiativ, som arbejdsmarkedets parter bakkede op om. Derudover har Formidlingsenhedens leder haft et tæt samspil med ikke mindst forretningsudvalgets formand, som både har affødt konkrete, nye initiativer, og som har været til generel inspiration. Forretningsudvalgets rolle har udviklet sig lidt anderledes end oprindeligt tænkt: Intentionen var, at Formidlingsenheden gradvist skulle bevæge sig i retning af en selvejende institution, og at forretningsudvalget i den forbindelse ville få en styrket position. Det er ikke sket; og det hænger utvivlsomt sammen med, at Formidlingsenheden i dag indgår i en større organisatorisk kabale, som betyder, at den ikke fortsætter som selvstændig enhed, men sandsynligvis bliver en del af Arbejdsmarkedscentret (som kommer til at indgå i et fremtidigt jobcenter) (se nærmere herom i afsnit 11)

11 Forretningsudvalget har ikke deltaget i Formidlingsenhedens daglige arbejde og har kun spillet en mindre rolle i forbindelse med igangsættelse af nye aktiviteter. Således har forretningsudvalget ikke gennemført mere principielle diskussioner af de metoder og tilgange, som Formidlingsenhedens har anvendt i sit arbejde. Forretningsudvalget har mest fungeret som et orienterings-organ og har taget sig af den overordnede økonomiske styring. I projektbeskrivelsen forventede man, at forretningsudvalget skulle suppleres med en inspirationsgruppe med det klare formål at fungere som kreativ sparringspartner for Formidlingsenhedens leder og medarbejdere mht. projekter, metoder, virksomhedssamarbejde osv. Inspirationsgruppen skulle være ad hoc. Det vil sige, at den skulle sammensættes fra gang til gang og tage form efter de behov, Formidlingsenheden måtte have for at få ekstern inspiration. Det er Discus vurdering, at inspirationsgruppen ikke har fungeret. Man har i flere omgange forsøgt at etablere en sådan gruppe. Men den har aldrig været et laboratorium for nye initiativer. Og i praksis har den ikke bidraget til udviklingen af Formidlingsenhedens indsats

12 5) Samarbejdsrelationer Formidlingsenheden har i det seneste halvandet år samarbejdet med en lang række forskellige aktører. Samarbejdet kan sammenfattes i nogle få overskrifter: Samarbejde om at finde (visitere) kunderne til Formidlingsenheden Samarbejde om at opkvalificere kunderne til arbejdsmarkedet Samarbejdet om at hjælpe kunderne ud på arbejdsmarkedet. I det følgende beskrives og vurderes samarbejdet med nogle af de væsentligste samarbejdspartnere nærmere. Beskrivelsen er inddelt i samarbejde på de indre, kommunale linier og samarbejde på de ydre linier med ikke-kommunale aktører. Eksterne projekt-samarbejdspartnere Reva; Sprogcenter Vest; AOF, Jobshoppen; EUC Vest; AMU; Handelsskolerne; Koordinationsudvalgets konsulenter; AF; Arbejdsmarkedscenter Esbjerg; Esbjerg Erhvervscenter; Globe Reklame; Esbjerg Daghøjskole; Helse Ældre; EK Rengøring; SSU Skolen; Produktionsskolen; TechniClean; Bilka; COOP Danmark; Falck; Vestfrost; Frelsens Hærs Genbrugscenter; Fanø Kommune; VUC Esbjerg; Dansk Familielandbrug (Care4You); ISS. Dertil kommer ca. 130 private og offentlige virksomheder samt samarbejdsparter på de indre linier i Esbjerg Kommune. Kilde: Formidlingsenheden 5.1) Samarbejdet på de indre, kommunale linier Langt hovedparten af Formidlingsenhedens kunder kommer fra Integrationscentret, som har sagsbehandlingsansvaret for alle ledige nydanskere under Integrationsloven og for hovedparten af ledige nydanskere på kontanthjælp 1. Den grundlæggende rettesnor for visitation til Formidlingsenheden er, at lige så snart en borger skønnes at være klar til at deltage i initiativer, som er rettet mod det ordinære arbejdsmarked, skal vedkommende visiteres til Formidlingsenheden. Det følgende handler om, hvordan flowet af ledige nydanskere til Formidlingsenheden er sket. 1 En mindre gruppe af ledige nydanskere på kontanthjælp hører under Ydelsescentret. Det drejer sig i princippet om kontanthjælpsmodtagere, der har været i job, og som skønnes ikke at have egentlige integrationsproblemer, der adskiller dem fra ledige, danske kontanthjælpsmodtagere. Grænserne mellem Integrationscentret og Ydelsescentret er imidlertid ikke helt entydige. I det følgende er der kun fokus på Formidlingsenhedens samarbejde med Integrationscentret, fordi det altovervejende samarbejde omkring visitation har ligget her

13 Integrationscentret Det er rådgivningerne i Integrationscentret, der har myndighedsansvaret og dermed kompetencen til at vurdere, hvilke foranstaltninger ledige nydanskere skal tilbydes (eller forpligtes til at tage imod). Som udgangspunkt er det således dem, som afgør, hvornår der skal finde en visitation til Formidlingsenheden sted, og hvad der i øvrigt skal ske for, at de ledige bliver mere arbejdsmarkedsparate. I forbindelse med etableringen af Formidlingsenheden blev de konkrete procedurer for denne visitation diskuteret. Konkret aftalte man: 1) Der skal udarbejdes et henvisningsskema i forbindelse med hver enkelt visitation. 2) I forbindelse med alle visitationer afholdes der som udgangspunkt en trekantssamtale mellem rådgiver, jobkonsulent og borger. I forbindelse med denne samtale udarbejdes der også en jobplan. Derudover har man haft en løbende diskussion af, hvornår en borger er tilstrækkelig arbejdsmarkedsparat til at blive visiteret til Formidlingsenheden, og i hvilken udstrækning Formidlingsenheden skal indgå i paratgørelsen af de ledige. Det har fungeret fint med henvisningsskemaet. Det har været en fast praksis, at der er blevet udarbejdet et sådant skema. Derudover har der i nogle sager været en ressourceprofil og diverse andre papirer (fx lægepapirer). Endelig kan jobkonsulenterne gå ind og læse i Bedste Praksis, når/hvis de har brug for flere informationer om det hidtidige sagsforløb. Derimod er det Discus vurdering, at trekantssamtalerne aldrig har fungeret optimalt. I hvert fald har der ikke været konsistens mht., hvornår samtalerne holdes, og hvem der er ansvarlige for at indkalde til dem. Tilsyneladende er det rådgivernes opfattelse, at de blot skal visitere til Formidlingsenheden, hvorefter det er jobkonsulentens ansvar at indkalde til en trekantssamtale. Jobkonsulenterne mener derimod ikke, at dette ansvar er klart aftalt. Usikkerheden om ansvarsdelingen betyder, at trekantssamtalerne ikke foregår systematisk, og at deres afholdelse afhænger af, om de involverede parter lige har tid og ressourcer til at deltage. Spørgsmålet er naturligvis, om trekantssamtalerne bidrager kvalitativt til sagsforløbet. Det skal ikke diskuteres nærmere i denne sammenhæng. Men det er et problem, at en aftalt procedure ikke fungerer, og at der er usikkerhed om, hvordan rådgiver og jobkonsulent indbyrdes koordinerer, hvad der skal ske i en sag. Ikke mindst, fordi alle parter fremhæver, at trekantssamtaler er en god idé med henblik på at skabe fælles fodslaw i en sag. Generelt fremhæver både jobkonsulenter og rådgivere, at der er et godt samarbejde om visitationsflowet. Men der har i Formidlingsenhedens levetid også været en del mudder, hvor klarere linier kunne have hjulpet: Således har man haft jævnlige diskussioner om, hvordan målgruppen for Formidlingsenheden skulle defineres

14 Der har aldrig været et tilstrækkeligt, løbende flow af borgere til formidlingsenheden, hvilket har betydet, at Formidlingsenheden i praksis har udviklet forskellige andre strategier (se senere) til at finde kunder til sine projekter. I nogle tilfælde har det fungeret fint, når Formidlingsenheden har henvendt sig til rådgiverne i Integrationscentret - eksempelvis når man skulle finde 5 borgere til et opkvalificeringsprojekt i samarbejde med en virksomhed. I andre tilfælde har visitationen ikke fungeret, og Formidlingsenheden har fundet borgerne via alternative kanaler (direkte i de kommunale projekter; informationsmøder; netværk blandt de etniske foreninger; Jobshoppen; tolke osv.). Det er ikke muligt at sige, hvem der er skyld i, at flowet indimellem ikke har været optimalt. Men man kan konstatere, at der er brugt uforholdsmæssigt meget energi på at diskutere, hvordan det kunne fungere bedre. I efteråret 2004 blev en gruppe på borgere tilbagevisiteret fra Formidlingsenheden til Integrationscentret, fordi Formidlingsenheden vurderede, at de ikke var klar til arbejdsmarkedet, og fordi de havde ligget for længe på hylden hos Formidlingsenheden. Imidlertid påpeger en af rådgiverne i Integrationscentret, at rådgiverne ikke var tilstrækkeligt adviseret om denne tilbagevisitation, og at der aldrig har været en information om kriterierne for den. Derfor har det været vanskeligt for rådgiverne at drage nogen læring af den. Når rådgiverne visiterer til Formidlingsenheden, visiterer de ofte samtidig borgeren til en aktivitet i et af de kommunale projekter, hvis der ikke er udsigt til, at Formidlingsenheden umiddelbart kan få borgeren i gang med et forløb i en privat eller offentlig virksomhed. Imidlertid er der ikke helt klare linier mht., hvem der har ansvaret for, at disse borgere kommer videre i mere arbejdsmarkedsrettede tilbud end dem, som de kommunale projekter kan tilbyde. I det hele taget forekommer det ikke tydeligt, i hvilken udstrækning det er rådgiverne eller jobkonsulenterne, der i praksis (formelt er det rådgiverne, som jo har myndighedsansvaret) følger op på borgerne i projekterne og vurderer, hvornår en borger er klar til Formidlingsenhedens tilbud (mere herom i næste afsnit om de kommunale projekter). Efter en lidt langsom start, hvor Formidlingsenheden havde svært ved at få kunder nok (selv om der var omkring ledige nydanskere i det kommunale system), har det generelle billede været, at Formidlingsenheden har udnyttet sin kapacitet fuldt ud ca kunder, hvilket svarer til per jobkonsulent men at problemet især har været at finde borgere, der matchede specifikke tilbud, som Formidlingsenheden udviklede sammen med virksomhederne. Det tilskriver både Formidlingsenheden og rådgiverne i Integrationscentret, at gruppen af ledige nydanskere generelt er meget svagere end tidligere. Og det kan en nok så effektiv visitations-procedure ikke ændre ved. En af de interviewede rådgivere påpeger, at hun aldrig har set Formidlingsenhedens metodekatalog eller statusindberetninger. Derfor kender hun således heller ikke målsætningerne og konkrete metoder i Formidlingsenhedens arbejde. Det indikerer et øget behov for informationer på de indre linier

15 I flere omgange har der været fælles sagsgennemgange mellem Integrationscentret og Formidlingsenheden for at afklare, om der lægges de rette snit i visitationen. Alle fremhæver, at det er en konstruktiv øvelse. Men den kan ikke erstatte det konkrete samarbejde mellem rådgiver og jobkonsulent i den enkelte sag. Overordnet er det Discus vurdering, at det er meget vigtigt med et tæt og dagligt samarbejde mellem rådgiverne og jobkonsulenterne om de fælles kunder. Eftersom målgruppen vurderes til at være svag, og vejen til arbejdsmarkedet lang, må der nødvendigvis være en vidensdeling og et løbende ping-pong mellem rådgivere og jobkonsulenter. Igennem hele Formidlingsenhedens levetid er der blevet arbejdet på at udvikle dette samarbejde. Men det ser ud til, at der er behov for at forbedre kommunikationen yderligere, således at der er en højere grad af fælles viden om samarbejdsprocedurer og ansvarsdeling. De kommunale projekter En del af Formidlingsenhedens målgruppe opholder sig i perioder i de kommunale aktiveringsprojekter. Konkret især i Genvejen og i Prosam, men også andre projekter. Det gør de af flere grunde: For det første, hvis rådgiveren vurderer, at borgeren ikke er tilstrækkelig klar til et arbejdsmarkedsrettet tilbud i Formidlingsenheden. For det andet som en form for pauseaktivering, mens Formidlingsenheden arbejder på at finde et relevant tilbud i en privat eller offentlig virksomhed. For det tredje, hvis borgeren ikke udviser tilstrækkelig motivation og evt. afslår andre tilbud. Uanset hvilken grund der er tale om, er der en principiel forventning 2 om, at et ophold i et af de kommunale projekter skal bidrage til borgerens arbejdsmarkedsparathed. I selvsamme øjeblik borgeren således er klar til et profitere af et af Formidlingsenhedens tilbud, skal vedkommende ophøre i det kommunale projekt. Prioriteringen er således klar: Opkvalificering, jobtræning og beskæftigelse på rigtige arbejdspladser har altid forrang for aktivering i kommunale projekter. Formidlingsenhedens samarbejde med de kommunale projekter har handlet om at omsætte denne prioritering i praksis. Som nævnt er det formelt rådgiverne i Integrationscentret, der har ansvaret fx i forbindelse med obligatorisk opfølgning hver 3. måned - for viderevisitation af borgere fra de kommunale projekter til Formidlingsenheden. I virkeligheden foregår det dog ofte anderledes. Holdlederne i projekterne har som regel et bedre kendskab til borgerne, end rådgiverne har. De er sammen med dem hver dag. Derfor kan det være fornuftigt, at jobkonsulenterne og holdlederne mødes jævnligt og gennemgår de sager/borgere, som Formidlingsenheden skal overtage. 2 Den principielle forventning er ikke altid en reel forventning, fordi der er almindelig enighed blandt de interviewede om, at de kommunale projekter ikke altid bringer borgerne nærmere det ordinære arbejdsmarked

16 Hver enkelt af jobkonsulenterne har et af de kommunale projekter som sit ansvarsområde. Det vil sige, at hun jævnligt skal besøge projektet og gennemgå sager med holdlederne. Man kan sige, at det er en slags supplerende strategi til et automatisk sagsflow. Der tegner sig ikke et entydigt billede af samarbejdet mellem de kommunale projekter og jobkonsulenterne. Overordnet set er projekterne tilfredse med samarbejdet. Men de efterlyser, at jobkonsulenterne i højere grad kommer ud på projekterne og sammen med holdlederne går længere ned i sagerne og lærer borgerne at kende. Projekterne påpeger, at de under ingen omstændigheder holder på arbejdsmarkedsparate borgere. De vil hellere end gerne sende dem til Formidlingsenheden, når de er klar til det; og de betragter det som deres vigtigste opgave at få folk videre. På den anden side oplever jobkonsulenterne jævnligt, at de modtager borgere fra de kommunale projekter, som de vurderer til at være umiddelbart arbejdsmarkedsparate, og som burde være visiteret for længst. Jobkonsulenterne mener altså, at borgerne nogle gange bliver væk i projekterne. Projekt Genvejen fremhæver, at man jævnligt sender borgere til Formidlingsenheden. Enten på eget initiativ eller i forbindelse med Formidlingsenhedens rekruttering til et projektsamarbejde med en virksomhed. Flere er kommet i ordinært arbejde umiddelbart bagefter. Projekt Prosam siger derimod, at man ganske vist gerne vil have et tættere samarbejde med Formidlingsenhedens jobkonsulent, men at ikke en eneste af de aktiverede i det pågældende kommunale projekt er kommet i ordinært arbejde efter at være blevet visiteret til Formidlingsenheden. Generelt siger de kommunale projekter, at målgruppen er svag, og at der ikke er noget stort flow til Formidlingsenheden. På den anden side mener de, at man bør udbygge samarbejdet mellem holdledere og jobkonsulenter om de relativt få personer, som rent faktisk er tilstrækkeligt arbejdsmarkedsparate. Det er svært for Discus at vurdere, om der er basis for et større flow af borgere fra de kommunale projekter til Formidlingsenheden, og dermed i hvilket omfang Formidlingsenheden skulle søsætte langvarige opkvalificeringsprojekter (fx hyttefade), der kunne træde i stedet for den opkvalificering, der sker i de kommunale projekter. Men det forekommer, at der er brug for en præcisering af procedurerne for, hvordan og hvornår borgerne visiteres fra de kommunale projekter til Formidlingsenheden. I dag ser det ud til, at visitationen primært sker i forbindelse med nye projekter og aktiviteter, som Formidlingsenheden er i færd med at søsætte, og som man så skal finde deltagere til snarere end med udgangspunkt i arbejdsmarkedsparatheden hos de borgere, som opholder sig i de kommunale projekter. Der er redegjort nærmere for problemstillingen i den seneste statusindberetning. Samlet set viser erfaringerne fra samarbejdet på de indre linier med Integrationscentret og de kommunale projekter, at det har været kompliceret at tilrettelægge et flow af de rette borgere til Formidlingsenheden. Formidlingsenheden har brugt forholdsmæssigt meget tid i hvert fald i den tidlige fase - på at finde borgere til de indslusningsaktiviteter, som man satte i gang. Og de har under ingen om

17 stændigheder kunnet forlade sig på et automatisk flow fra henholdsvis Integrationscentret og de kommunale projekter. Sandsynligvis er det urealistisk at forestille sig et sådant flow. Ikke mindst i lyset af, at de fleste ledige nydanskere på kontanthjælp ikke er umiddelbart arbejdsmarkedsparate, og derfor vil der være et behov for et tæt samarbejde, når man skal lave en realistisk jobplan for disse borgere. Men alligevel er det Discus samlede indtryk, at der er brugt for meget uproduktiv energi på hele diskussionen om snitflader og om ansvarsplaceringen for visitationen. Der er brug for klarere linier. Ikke mindst så Formidlingsenheden kan frigøre mere energi til virksomhedssamarbejdet. 5.2) Samarbejdet på de ydre, ikke-kommunale linier Som det fremgår af ovenstående beskrivelse af samarbejdet på de indre kommunale linier, er Formidlingsenheden på mange måder en del af det kommunale system, og der er brugt mange ressourcer både på det interne flow af kunder til Formidlingsenheden samt på samarbejde med rådgivere og de kommunale projekter. Men det er også en vigtig målsætning i Formidlingsenhedens arbejde, at man skal være en udadvendt organisation, der indgår i alle former for samarbejde med virksomheder og andre aktører, som kan bidrage til, at ledige nydanskere kommer i arbejde. Formidlingsenheden er ikke den eneste spiller, når det gælder beskæftigelsesindsatsen for flygtninge og indvandrere i Esbjerg. Der er en lang række andre institutioner og organisationer, der medvirker til at hjælpe ledige nydanskere i arbejde. Det har været en vigtig opgave for Formidlingsenheden at udvikle samarbejdet med disse aktører. Imidlertid er samarbejdet ikke et mål i sig selv. Derfor har Formidlingsenheden hele tiden skullet vurdere, om et givet samarbejde har bidraget til kerneopgaven at forbedre de lediges arbejdsmarkedsparathed og i sidste instans at opnå selvforsørgelse. Formidlingsenheden påpeger, at man i perioder har brugt næsten for mange ressourcer på at reagere på henvendelser om samarbejde, og at det har været en svær balancegang mellem projektudvikling og konkret jobformidling. Samtidig skal det understreges, at samarbejdet med en række forskellige aktører har været helt nødvendigt for Formidlingsenhedens resultater. Alle erfaringer igennem hele Formidlingsenhedens levetid har vist, at klassisk jobformidling, hvor jobkonsulentens rolle koges ned til at knytte kontakten mellem borger og virksomhed, er utilstrækkelig i forhold til Formidlingsenhedens målgruppe. Langt de fleste sager rummer både behov for sproglig, faglig, social og kulturel opkvalificering, hvis de ledige nydanskere skal bide sig fast på arbejdsmarkedet. Derfor har det været frugtbart, at Formidlingsenheden er indgået i et større landskab af aktører, som alle har noget at bidrage med i beskæftigelsesindsatsen for ledige nydanskere

18 Flere af de interviewede har peget på, at Formidlingsenheden måske i højere grad skulle påtage sig en rolle som koordinator af det meget omfattende samarbejde på dette område i Esbjerg. Derved kan man få et bedre overblik over, hvem der gør hvad, og hvordan man kan udvikle den mest produktive rollefordeling. Desuden kan man undgå at lave parallelle opkvalificerings- og indslusningsforløb, der principielt konkurrerer om de samme kunder. Discus mener ikke, at Formidlingsenheden skal påtage sig en sådan rolle, eller at den er gearet til det. Formidlingsenhedens primære opgave er at skaffe ledige nydanskere i arbejde, og den skal først og fremmest indgå i udvikling af samarbejde med dette for øje. Formidlingsenheden er ikke tænkt som et videns- eller et koordineringscenter. Hvis den skulle være det, ville det kræve en større omdefinering af rollen og arbejdsformen. I det følgende gives en kort gennemgang af Formidlingsenhedens samarbejde med nogle af de tætteste samarbejdspartnere. Koordinationsudvalget Koordinationsudvalget har været og er fortsat en god samarbejdspartner for Formidlingsenheden. Som nævnt er forretningsudvalget et politisk udvalg under Koordinationsudvalget. Det vil sige, at Formidlingsenhedens leder også refererer og afrapporterer til Koordinationsudvalget samt deltager i dets møder. Koordinationsudvalget i Esbjerg/Fanø har ansat 4 konsulenter; og Formidlingsenheden har i høj grad kunnet profitere af de kontakter og netværk, som disse konsulenter har til virksomhederne. Eksempelvis er Formidlingsenhedens samarbejde med COOP Danmark udsprunget af aktiviteter, som Koordinationsudvalget allerede havde sammen med COOP Danmark. Koordinationsudvalget har et større netværk af virksomheder, som Formidlingsenheden kan trække på. Desuden har Koordinationsudvalget netop opbygget et tillidsmands-netværk, som Formidlingsenheden håber at kunne drage nytte af i sit arbejde. Konkret er det ikke blevet anvendt endnu, men det kunne bruges som døråbner til virksomhederne. Eller tillidsrepræsentanterne kunne påtage sig en coaching-funktion for nogle af de ledige nydanskere. Arbejdsformidlingen (AF) og Arbejdsmarkedscenter Esbjerg AF er ikke medlem af forretningsudvalget, men deltager som bisidder. Det er der nogle tekniske grunde til, som ikke vil blive omtalt nærmere her. Intentionen i den oprindelige projektbeskrivelse var, at samarbejdet mellem Formidlingsenheden og AF skulle udvikles i løbet af projektperioden. Formidlingsenheden skulle ikke udelukkende formidle job til ledige nydanskere på kontanthjælp, men også til forsikrede ledige. Samtidig var der en forventning om, at der gradvist skulle udvikles en model, hvor AF i højere grad fik et ligestillet ejerskab til Formidlingsenheden, på linie med kommunen. Det er ikke sket. Det kan skyldes, at AF og kommunen i mellemtiden er gået sammen om etableringen af Arbejdsmarkedscenter Esbjerg, hvor man bl.a. samarbejder om jobformidling til både forsikrede og ikke-forsikrede danskere. Det betyder, at Formidlingsenhedens fremtid sandsynligvis ligger i Arbejdsmarkedscentret som en specialenhed (se afsnit 11), og at det derfor ikke ville være meningsfyldt at udvikle et særskilt, ligestillet samarbejde mellem kommune og AF om Formidlingsenheden i en tidsbegrænset periode

19 Konkret har Formidlingsenheden og AF indgået en aftale om, at Formidlingsenheden skulle stå for jobformidlingen af 25 forsikrede ledige nydanskere, som AF har visiteret til Formidlingsenheden. Det var tænkt som et forsøg, hvor man efterfølgende skulle vurdere, om Formidlingsenheden har særlige redskaber eller metoder, der kan hjælpe denne gruppe i arbejde. I praksis er der ikke kommet så meget ud af dette forsøg. Pr. 1/ visiterede AF de 25 borgere til Formidlingsenheden. Aftalen var, at Formidlingsenheden inden for 6 måneder skulle skaffe enten ordinært arbejde/løntilskudsansættelser til disse personer eller igangsætte andre aktiviteter rettet mod arbejdsmarkedet. Men efter en første gennemgang af sagerne og en efterfølgende kontakt til AF blev det besluttet at trække 14 af de 25 ud af aftalen, så Formidlingsenheden i dag kun arbejder videre med 11 borgere. Aktuelt er 4 ud af de 11 i gang med arbejdsmarkedsrettede aktiviteter: En er tilmeldt et kursus for arbejdsløse akademikere; en har været visiteret til et projekt hos TechniClean (opkvalificering og virksomhedspraktik med henblik på ordinært job i rengøringsbranchen), men måtte ophøre i jobbet på grund af eksem; en har kontakt til Man Power i forbindelse med lagerarbejde; og en deltager i et busprojekt og er nu i virksomhedspraktisk som buschauffør. Alt i alt kan man på dette grundlag ikke konkludere, om Formidlingsenheden fremover med fordel også kan tage sig af jobformidling til forsikrede ledige. Generelt har Formidlingsenheden en klar interesse i at få et tættere samarbejde med AF og Arbejdsmarkedscenter Esbjerg. Det er mange fordele i en bedre koordinering og vidensdeling med den øvrige formidling af job i Esbjerg/Fanø og i regionen som sådan, ligesom Formidlingsenheden kan profitere af AF og Arbejdsmarkedscenter Esbjergs mere systematiske overblik over de lokale og regionale virksomheder. Arbejdsmarkedets parter - Tillidsrepræsentanter Samarbejdet med arbejdsmarkedets parter er primært sket via forretningsudvalget og Koordinationsudvalget. DA og LO besætter formands- og næstformandsposterne i forretningsudvalget. Desuden har Koordinationsudvalget som nævnt etableret et tillidsmandsnetværk, som Formidlingsenheden kan trække på. Hidtil har Formidlingsenheden ikke indgået i egentlige projekter med arbejdsmarkedets parter. Men jobkonsulenterne siger, at der er et godt samarbejde med relevante fagforeninger og tillidsrepræsentanter i forbindelse med enkeltplaceringer, eller når man igangsætter større indslusningsprojekter. Der er ingen vanskeligheder, når man indgår aftaler om virksomhedspraktik, løntilskud og fleksjob. Der er en almindelig forståelse også i forretningsudvalget for, at Formidlingsenhedens målgruppe er svag, og at virksomhedspraktik er et nødvendigt trinbræt ind i virksomhederne. Derfor har der ikke været uenigheder eller diskussion om gratis arbejdskraft. Virksomheder I forbindelse med evalueringen er der lavet 4 korte telefoninterviews med virksomheder, som Formidlingsenheden har/har haft et tæt samarbejde med. De 4 virksomheder er udvalgt af Formidlingsenheden. Interviewene havde primært til hensigt at vurdere virksomhedernes tilfredshed med samarbejdet. Det er klart, at 4 interviews ikke er tilstrækkeligt til at vurdere den samlede virksomhedstilfredshed. Men de giver dog et pejlemærke

20 Interviewene viser bl.a.: Generelt er virksomhederne tilfredse med samarbejdet med Formidlingsenhedens jobkonsulenter. To af de 4 virksomheder er udelt tilfredse. To er delvist tilfredse, men også kritiske. I alle 4 tilfælde handler samarbejdet om at udvikle og gennemføre forløb, der kombinerer faglig og sproglig opkvalificering med virksomhedspraktik, løntilskudsansættelser og forhåbentlig ordinært job i den pågældende eller lignende virksomheder. I alle tilfælde drejer det sig om ufaglært arbejde, hvor der kun er behov for relativ kortvarig opkvalificering. I alle tilfælde har jobkonsulentens rolle været at finde og screene deltagere til projektet; at fungere som tovholder; at lave opfølgning; samt at yde generel støtte til virksomhederne og borgerne, hvis der skulle opstå problemer i forløbet. I alle 4 virksomheder har projekterne ført til ordinære ansættelser (se nærmere i afsnit 8.2). Men der har også været et større eller mindre frafald. 3 af de 4 virksomheder vurderer resultaterne som positive, og de siger samstemmende, at man må forvente et vist frafald - den pågældende målgruppe taget i betragtning. En enkelt virksomhed synes ikke helt, at resultaterne har stået mål med indsatsen. Alle 4 virksomheder er fortsat interesserede i et samarbejde med Formidlingsenheden om rekruttering af ledige nydanskere. I 2 af de 4 virksomheder er der igangværende projekter. I den 3. virksomhed er et nyt projekt undervejs. I den 4. holder man p.t. en pause, fordi man ikke har ressourcer lige nu til at tage imod flere. Opkvalificering og virksomhedspraktik (kortere eller længere) er ifølge virksomhederne helt nødvendig. Målgruppen er ikke tilstrækkelig arbejdsmarkedsparat til ordinær ansættelse fra dag 1. I flere tilfælde modtager virksomhederne mentortilskud eller tilskud til at gennemføre træningsforløb for de visiterede deltagere. Det er vigtigt, at virksomhedspraktikken ikke bliver for lang, fordi deltagerne så kan miste motivation og troen på, at det kommer til at tjene en rigtig løn. På den anden side vil virksomhederne ikke ansætte ordinært, før deltagerne er relativt arbejdsmarkedsparate. På positivsiden i samarbejdet fremhæves bl.a.: Jobkonsulenterne har været gode til at rekruttere og screene deltagere til projekterne Jobkonsulenterne har givet klar information om målgruppen Jobkonsulenterne har generelt været samarbejdsvillige Jobkonsulenterne har lavet et stort indledende arbejde, og de er hurtige til at følge op, når der er problemer Samarbejdet giver virksomheden en mulighed for at gennemføre omkostningsfrie opkvalificeringsforløb for en svag målgruppe Jobkonsulenterne er generelt åbne over for at prøve alt for at hjælpe borgerne ind på arbejdspladsen

21 På negativsiden fremhæves bl.a.: Det har været svært at rekruttere det antal deltagere, der var stillet i udsigt. Nogle af deltagerne var enten ikke motiverede, eller også var de ikke tilstrækkeligt informerede om, at de skulle igennem et virksomhedspraktik-forløb uden løn, før de evt. kunne blive ansat ordinært. Derfor faldt flere fra. Jobkonsulenterne har ikke forberedt deltagerne tilstrækkeligt på, hvad det indebærer at være på en arbejdsplads. En af kontaktpersonerne i virksomheden følte, at hun måtte påtage sig mange typer opgaver, som jobkonsulenten egentlig burde have taget sig af. Entusiasmen hos jobkonsulenten var stor i begyndelsen, men det var som om, at den dalede undervejs i takt med, at det tilsyneladende var svært at finde nye deltagere til projektet. Jobkonsulenterne kan være svære at få fat i telefonisk En af de interviewede virksomheder kendte ikke Formidlingsenheden. Hun opfattede jobkonsulenten som repræsentant for Arbejdsmarkedsafdelingen. Et sådant enkelt udsagn er naturligvis et for spinkelt grundlag at konkludere på. Men eftersom det har været et vigtigt element i Formidlingsenhedens filosofi, at man ikke var en del af det almindelige kommunale maskineri, og eftersom der er lavet diverse PR-materiale, der markedsfører Formidlingsenheden som en selvstændig, fleksibel og ubureaukratisk enhed, er det naturligvis vigtigt, at jobkonsulenterne i det daglige samarbejde profilerer Formidlingsenheden og dens særlige karakteristika. Formidlingsenheden har samarbejdet med i alt virksomheder. For hovedpartens vedkommende har samarbejdet primært drejet sig om enkeltplaceringer (opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud, ordinært job eller fleksjob). Derudover har man gennemført en række samarbejdsprojekter (se afsnit 8.2), der har bestået af forskellige kombinatorikker af opkvalificering og indslusning. Oprindelig havde Formidlingsenheden en plan om at etablere et større netværk af virksomheder, som man kunne trække på i samarbejdet. Den idé opgav man tidligt, fordi man vurderede, at der ikke var grundlag for et sådant netværk i Esbjerg. I stedet har man udviklet et konkret samarbejde med virksomhederne fra projekt til projekt. Langt hovedparten af projekterne og af de indslusningsforløb, som etableres er målrettet ufaglært arbejde. Primært inden for rengøringsbranchen, detailhandel og arbejde i produktionsvirksomheder. Naturligvis formidles der også andre typer af ansættelser. Men det generelle billede er, at Formidlingsenhedens målgruppe primært bliver ansat i ufaglærte job. Særskilt skal det fremhæves, at Formidlingsenheden har haft stor succes med at samarbejde med Helse &Ældre Forvaltningen i Esbjerg Kommune. Her var der ikke tale om et samarbejde med den enkelte arbejdsplads, men om et forløb, der generelt skulle medvirke til at sikre arbejdskraft i sundheds- og rengøringsbranchen og øge antallet af ordinære ansættelser for nydanskere i Esbjerg Kommune. Samarbejdet med Helse & Ældre har især fokuseret på at give somaliske kvinder (en gruppe man hidtil har haft svært ved at få i arbejde) en mulighed for enten at komme i gang med en uddannelse inden for sosu-området eller ordinært job som