Ung i Aarhus - Fritidscenter Toveshøj-Gellerup

Transkript

1 Ung i Aarhus - Fritidscenter Toveshøj-Gellerup

2 INDHOLD YDELSER 3 95% MÅLSÆTNINGEN PÅ FU-OMRÅDET KOMMUNALE FRITIDSJOB 4 UNGDOMSSKOLENS BIDRAG TIL 95% MÅLSÆTNINGEN 5 TILBUD I UNGDOMSSKOLEN 8 BRUG AF LEKTIECAFÉ I OMRÅDET 11 NETVÆRKSMØDET 12 INKLUSION 12 ORGANISERING 13 UNG I AARHUS OMRÅDETS SAMMENSÆTNING 13 SAMARBEJDSRELATIONER MED FOKUS PÅ OVERGANGE 13 SAMARBEJDET MED FO-KLUBBERNE 15 BRUG AF DIFFERENTIERET KONTINGENT 16 UNGE MED HANDICAP I OMRÅDET 17 RESPEKT FOR GRÆNSER 17 KOMMUNIKATION 18 RESSOURCER 20 OMRÅDETS UNGEDEMOGRAFI 20 DE UNGE I UNG I AARHUS TILBUDDET 20 ELEVER OG HOLD I UNGDOMSSKOLEN 21 SÆRLIGE FORHOLD OMKRING HANDICAP 21 SÆRLIGE FORHOLD - SOCIALE FORANSTALTNINGER 21 SÆRLIGE FORHOLD - UNGDOMSKRIMINALITET 22 MEDARBEJDERGRUPPEN OG FAGLIGE KVALIFIKATIONER 23 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL 25 ØKONOMI 26 2 KVALITETSRAPPORT 2013

3 YDELSER 95% MÅLSÆTNINGEN PÅ FU-OMRÅDET Aarhus Kommune arbejder målrettet på at indfri ambitionen om, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Alle medarbejdere, som til daglig arbejder med børn og unge fra 0-18 år, har et skærpet fokus på 95 % målsætningen. At få alle unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører. Der er brug for en fokuseret indsats og at der afprøves nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. I indeværende afsnit udfoldes de forstærkede indsatser i området til understøttelse af arbejdet med 95 % målsætningen. Når vi i Ung i Aarhus området arbejder på at understøtte 95% målsætningen gør vi det med særligt fokus på følgende områder (beskriv kun den/de ekstraordinære indsatser): Tæt løbende forældrekontakt og samarbejde - uden forældreopbakning er der intet resultat!! Fokuseret fritidsjobindsats som intro. til arbejdsmareked - en øvebane OCN-certificering af alle hold i Ung I Arhus - Gellerup/Toveshøj Heldagsskoleindsats med fokus på brobygningsaktiviteter til ungdomsuddannelserne Særlig klubvejledning i samarbejde med Den Boligsociale indsats under Brabrand boligforening 3 KVALITETSRAPPORT 2013

4 I forhold til de centrale fokusområder har vi helt konkret iværksat følgende: 1)lektiehjælp koordineret med andre lektieaktiviteter i lokalområdet. 2) Heldagsskoleindsats på tovshøjskolen m. brobygningsaktiviteter og understøttende undersivningstilbud om eftermiddagen. 3)Fritidsjobindsats med jobskabelse og matchning af unge i forhold til private virksomheder, ældresektoren, boligforening, teknik og miljø m.fl. 4) netværksmøder 500 KOMMUNALE FRITIDSJOB Ungdomsskolen har en helt særlig rolle i forhold til at understøtte 95%-målsætningen, idet ungdomsskolens målgruppe favner både grundskolens afgangsklasser samt de første år på ungdomsuddannelserne. At få alle unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører. Der er brug for en fokuseret indsats og at der afprøves nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. Ungdomsskolen anvendes derfor i høj til at målrette specifikke forløb til de unge, som vurderes i risiko for enten ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse eller at droppe ud af en ungdomsuddannelse. I det følgende beskrives områdets indsats for at understøtte 95% målsætningen via aktiviteter i ungdomsskolen. I forhold til målgruppen for de 500 fritidsjob har vi i Området... på nuværende tidspunkt ansat følgende antal unge tilhørende målgruppen 0... etableret følgende antal fritidsjob siden oktober konkret hjulpet følgende antal unge med at få et fritidsjob siden oktober KVALITETSRAPPORT 2013

5 UNGDOMSSKOLENS BIDRAG TIL 95% MÅLSÆTNINGEN Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Ungdomsskoleloven 1 Ungdomsskolen har en helt særlig rolle i forhold til at understøtte 95%-målsætningen, idet ungdomsskolens målgruppe favner både grundskolens afgangsklasser samt de første år på ungdomsuddannelserne. Ungdomsskolen anvendes derfor i høj til at målrette specifikke forløb til de unge, som vurderes i risiko for enten ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse eller at droppe ud af en ungdomsuddannelse. I det følgende beskrives områdets indsats for at understøtte 95% målsætningen via aktiviteter i ungdomsskolen. Hvordan bruges ungdomsskolen som redskab til at understøtte 95 % målsætningen? Hvis dette sker i samspil med klubberne, så beskriv gerne hvordan samt ungdomsskolens rolle i dette samarbejde. 1)Get2Ed etableret som uddanneslesvejledning med udgangspunkt i klubberne og tæt samarbejde med Brabrands boligforening og den Boligsociale Indsatrs. 2)Brobygningsforløb på erhversskolerne i samarbejde med tovshøjskolen, undervisningsministeriet, UU og erhvervsuddannelserne. 3) studieværksteder på tovshøjsakolen. 4) Prøvebooster og lektiehjælp på Lykkeskolen. 5) Lynprojekter er et samarbejdsprojekt med undervisningsministeriet om unges mulighed for - nemt og hurtigt - at kunne gennemføre egne projekter med uddannelsesfremme som delelement. 6) særlige forløb for sårbare og vanskeligtstillede unge fra området som er i risiko for at afbryde folkeskolen uden at afslutte 9.kl. med prøve - et samarbejde med Produktionsskolerne og pæd. og integration i B&U. 7) Get2job udviklet hos os, og videreudvikles i samarbedsprojekte mellem os og den Bolæigsocsiale indsats under Brabrand Boligforening. 8) OCN-certifisering af alle aktiviteter. 8) del af Det Kommunale fastholdelsesberedskab under UU. 5 KVALITETSRAPPORT 2013

6 Børn og unges uddannelsesparathed påvirkes af mange faktorer, og der kan være mange årsager til frafald på ungdomsuddannelserne. At gennemføre en ungdomsuddannelse kræver både faglige og sociale kompetencer. Det kræver også en evne til at mærke efter, når der skal vælges til og vælges fra. Og det kræver motivation og vedholdenhed samt kendskab til egne læringsstrategier i mødet med nye udfordringer. I Aarhus Kommune har man valgt at bruge nedenstående sløjfe-model som systematik til at arbejde med de fire overordnede perspektiver, som erfaringer fra praksis og aktuel ungdoms- og uddannelsesforskning peger på. Modellen skal ses som en forståelsesramme, der tegner en helhed omkring den unge (og familien). Den er opbygget således, at den beskriver forholdet mellem de udfordringer, den unge kan opleve i forhold til uddannelsesparathed/gennemførelse af uddannelse. Modellens fire indre cirkler angiver positioner, hvorfra den unges forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse kan anskues. Hvad påvirker den unges uddannelsesparat?: Ydre/synlige faktorer: faglige og/eller sociale kompetencer Indre/bagvedliggende faktorer: afklaring og/eller motivation 6 KVALITETSRAPPORT 2013

7 Modellens ydre cirkel markerer indsatser/indsatstyper og den konkrete indsats overfor det enkelte barn/den enkelte unge: Hvordan støtter de iværksatte indsatser og metoder unges uddannelsesparathed, og hvilke indsatser støtter barnet/den unge i forhold til: Faglige kompetencer Sociale kompetencer Motivation og kendskab til egne læringsstrategier Afklaring i forhold til valg af ungdomsuddannelse I det følgende afsnit forholder FU-området sig til hvordan de udbudte fag i ungdomsskolen relaterer sig til og understøtter 95 % målsætningen. Konkret ved at FU-lederen relaterer de udbudte fag til sløjfemodellens fire perspektiver, holdt op imod den målgruppetænkning der beskrives i FU-planen, med særligt fokus på de udsatte unge. Dermed bliver det anskueliggjort, hvilket pædagogiske og faglige begrundelser der er bag de udbudte fag og i forlængelse heraf, om det er i overensstemmelse med de unges behov i området. Heri skal der ikke være nogen værdiladning af, hvorvidt hold med henholdsvis faglig, social eller kreativ karakter er mere eller mindre vigtige, det afhænger helt af ungdomsgruppens behov. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at styrke de unges faglige kompetencer, gør vi det med afsæt i følgende fag: 1) Brobygningsforløb på erhvervsuddannelserne med understøttende undervisng. f.eks Århus teck afholder en uge i tømmerfageet, en uge med Mad til Mennesker, autouddannelse samt SoSu. understøttende undervisning er ofte matematik. 2)Fysik/kemi og matematik er prøvebooster på lykkeskolen og tilknyttet den samlede lektiehjælpsindsats. 3) multimedie, korsang, Rap(tekstskrivning) og fodboldskole som led i heldagsskole på Tovshøjskolen. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at styrke de unges sociale kompetencer, gør vi det med afsæt i følgende fag: 1) Get2play(kulturskoleaktiviteterne) herunder Raop, Breakdance, Streetdance, DJ-ing, Musik - og multimedieproduktion i samarbejde med flere af byens kulturinstitutioner, bydækkende festivaler og arrangementer. 2) Get2Spoprt, herunder pigeboksning, fodboldskole, selvforsvar og Zumba. 3) OCN(open College network) metode til at øve, afkmlare og dokumentere de unges sociale kompetencer indefor en række ungdomsskolefag 7 KVALITETSRAPPORT 2013

8 Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at hjælpe de unge til at skabe mening og motivation ift. deres videre uddannelsesforløb, gør vi det med afsæt i følgende fag: er integreret i alle fag Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at sikre de unge af klaring i forhold til deres videre uddannelsesforløb, gør vi det med afsæt i følgende fag: er integreret i alle fag TILBUD I UNGDOMSSKOLEN Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte: 1) Almen undervisning. 2) Prøveforberedende undervisning. 3) Specialundervisning. 4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Ungdomsskoleloven 3 I Aarhus Kommunes FU-plan beskrives ungdomsskoleundervisningen som kendetegnet ved en mangfoldighed i tilbud, fleksibilitet og mulighed for at blande eksperimenterende og traditionelle fag og opdyrke nye fag, nye metoder og nye aktiviteter. Deltagelse i undervisningen er, som alle øvrige tilbud i fritidscentret frivillig, og i tilrettelæggelsen af tilbuddene tages der udgangspunkt i de unges ønsker og interesser. 8 KVALITETSRAPPORT 2013

9 Top 10 liste over mest benyttede fag i ungdomsskolen Fag/hold FU-området Antal deltagere i sæson 2012/13 Kommune gennemsnit sæson 2012/13 1. Get2play - kuturskole Get2job - formidling af Fritidsjobs Get2sport - pigeboksning Get2ed - Lektiehjælp Get2ed - Fysik og Kemi Get2ed - matematik Matematik - gymnasialt niveau Brobygning - Metal Brobygning - Mad til mennesker Brobygning - Tømrer 12 Indholdet og organiseringen af aktiviteterne skal bidrage til at realisere målene for udviklingen af de unges personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer, jf. Børn og Unges overordnede mål. I vores område er ungdomsskolen og klubberne integreret i et fritidscenter på følgende måde: - et, fælles lederteam - sikrer koordinering af samlet virksomhed i Gellerup og Toveshøj og på tværs af ungdomsskole. klubber og legepladser - Fælles P-møder Fælles udd. forløb f. medarbejdere Fælles faciliteter, brug af alle loakler, medarbejdeere samarbejder på kryds og tværs af alle afdeligner, aktiviteter med børn og unge på tværs af afdelinger 9 KVALITETSRAPPORT 2013

10 Vi oplever, at vores ungdomsskoleaktiviteter tilfører vores fritidscenter merværdi ved at...: Æstetisk Dannelse og synlige/formidlede kulturprodukter Fordybelse - flere aktiviteter som bevidst planlægges og gennemføres med det formål at sikre tilegnelse af færdigheder/metoder/mestring i alle enheder Mødet i faglige Fællesskaber Alle holdaktiviteter udvikles med lokale eksterne samarbejdspartnere(skoler, foreninger, friskole, boligforening m.fl.) Når vi samarbejder om ungdomsskoleaktiviteter på tværs af byen, gør vi det på følgende måde: OCN og fastholdelsesneredskab OMG, og andre fælles arrangementer for unge(gelleraps, Classic Car Race, festugen) Knallertkørekort samarbejde med folkeskoler(ca opgjort i Oktober 2013) uden for området med elever fra området om motivation, fstholdelse, fravær m.m. Sådan samarbejder ungdomsskolen med skolerne i området: Ja Nej Er der formuleret samarbejdsaftaler mellem ungdomsskolen og skolerne i området? Er der indgået samarbejdsaftaler med alle skoler i området? Beskriv kort hvad der konkret samarbejdes om: 1) brobygningsforløb for udskolingselever på heldagsskolen Tovshøj: forløb af en uges varighed pr. forløb med bla. Tømrer -, Mad til mennesker - og auto i samarbejde med Århus Teck, der kombineres understøttede undervisnig i relevante folkeskolefag imd i tilknytning til de konkrete moduler. 2)Samme struktur i samarbejde med SoSu-skolen. 3) Prøvebooster i fysik/kemi og matematik samt lektiekafe i samarbejde med Lykkeskolen.4) Multrimedie, Korsang, rap(tekstarbejde) og forboldskole som led i heldagsskolen på Tovshøjskolen 10 KVALITETSRAPPORT 2013

11 BRUG AF LEKTIECAFÉ I OMRÅDET Fritids- og ungdomsskoletilbuddet skal i samarbejde med skolerne iværksætte selvstændige, supplerende og komplementerende fritids- og ungdomsskoleaktiviteter og undervisning, herunder utraditionelle tilbud og forløb. Fritids- og ungdomsskoletilbuddet skal som eksempel sikre, at alle børn der ønsker lektiehjælp, kan få det i de fritids- og ungdomsskoletilbud, de benytter. Det er afgørende for samarbejdet skal være, at der skabes de mest optimale resultater i forhold til børn og unges læring, udvikling og trivsel. I vores Ung i Aarhus område afholder vi lektiecaféer i...: Ja Nej...klubben...ungdomsskolen...i samarbejde med skolen Evt. uddybende kommentarer: samt på legeplads vi samarbejder i flere tilfelde med Dansk flygtningehjælp, Lektier Online m. fl Vi vil anslå, at der på årsbasis er 190 unge, der benytter sig af vores lektiecaféer. Lektiecaféer er et tilbud der I høj benyttes af de udsatte unge i vores område. Evt. uddybende kommentar: Siden siodste kvalitetsrapport er målgruppe i lektieaktivteterne bleve noget mere differentieret. og det er blevet mere sejt at komme til lektieaktiviteterne. det betyder at de mere udsatte brøn og unge også begynder at blive mere modige og resultatet er en øget deltagelse af unge som må betegnes som udsatte. 11 KVALITETSRAPPORT 2013

12 NETVÆRKSMØDET Netværksmødet er det møde hvor man inviterer forældre og andre relevante samarbejdsparter, når man har bekymringer for et barn/ungt menneskes trivsels og udvikling. Et sådan møde foregår inden man eventuelt laver en underretning til de sociale myndigheder. Netværksmøder Ung i Aarhus 2013 Kommunen 2013 Antal netværksmøder afholdt. 45 Anslået antal problemer der er løst via de lokale netværksmøder.? Andel af problemer behandlet på netværksmøder, der har krævet inddragelse af de sociale myndigheder.? INKLUSION Hvordan sikres det, at alle børn og unge bliver set og hørt hver dag og at alle børn og unge er med i et fællesskab? Hvordan er der arbejdet med inkluderende praksis? Nævn eksempler. Cochende og anerkendende tilgang, hvor mødet mellem børn og voksne altid tager udgangspunkt i ja(elementer af mentalisering) I sit møde med verden, konfroonatationen med omgivelser og medmennesker, skal barnet og den unges position flyttes fra interessesfære til indflydelsessfære - fra passiv og reaktiv adfærd til aktiv og handlende adfærd enkeltintegrations af alle H-børn, lektiehjælp/ - cafeer/- værksteder i alle enheder 12 KVALITETSRAPPORT 2013

13 ORGANISERING UNG I AARHUS OMRÅDETS SAMMENSÆTNING Ung i Aarhus området Ung i Aarhus - Fritidscenter Toveshøj-Gellerup består af: Fritids- og ungdomsklubber 2 Pædagogisk ledede legepladser 2 Ungdomsskole 1 Antal skoledistrikter omfatter området? 1 FO-tilbud i området? 1 SAMARBEJDSRELATIONER MED FOKUS PÅ OVERGANGE En af Ung i Aarhus områdets vigtige opgaver er at fokusere på de relevante samarbejdsrelationer i forhold til de vitale overgange. Eksempelvis kan SFO en eller skolen have konkret viden om et barn, som klubben skal kende til for at kunne løse sin opgave. Det kan være et barn, der har særlige behov for støtte for at kunne indgå i fællesskaber, behov for lektiehjælp m.v. At Ung i Aarhus området har den rette viden kan lette den unges overgang fra SFO og skole til klub. På tilsvarende vis er det vigtigt, at Ung i Aarhus samarbejder med det frivillige foreningsliv for at give de unge en kultur for at bruge eksempelvis idrætsforeningerne til at dyrke motion. I vores Ung i Aarhus område oplever vi, at vi har et velfungerende samarbejde...: Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...med SFO...med folkeskoler i området...med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)...med det opsøgende team*...omkring 115-møder** 13 KVALITETSRAPPORT 2013

14 ...med det frivillige foreningsliv...med ungdomsuddannelserne (ift. uddannelsesparathed) Evt. uddybende kommentar: * De opsøgende medarbejdere er klubmedarbejdere, der arbejder på gaden og der hvor de unge færdes. De er tilstede ved div. events som Kulturnat, Festuge, sidste skoledag m.v. Deres opgave er at have føling med og kontakt til de unge i deres ungdomsmiljøer m.h.p. at kunne guide og vejlede der, hvor det skønnes at den unge har brug for støtte. ** Retsplejelovens 115 møder er et møde mellem Politiet og andre lokale fagpersoner. På mødet kan udveksles personfølsomme oplysninger med et kriminalpræventivt sigte. Hvis vi skal nævne helt konkrete områder, som vi lægger særlig vægt på i vores samarbejde, er det ift......sfo Lokal skole er heldagsskole og derfor uden SFO. Andre skolers SFGO er prægetr manglende overlevering, og vi har fortsat vanskeligt ved at forudse hvem, der kommer i klub fra hvilke skoler der er rimelig kvalitet i overlevering af henholdsvis H-børn og Spewcialklassebørn...folkeskoler i området I samarbejde med med ungsdomsskolen er etableret Studieværksteder, Lektiehjælp, særlige brobyggende forløb samt særlige undervisnignstilbud for sårbare unge i samarbejde med byens produktionsskoler. Som del af heldagskolen har fritidsklubben på Toveshøj henholdsvis 5. og 6. årgang fra tovshøjskolen fra ca til mandag til og med torsdag. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) UU deltager i 115-møderne samarbejde omkring fritidsjobindsats i Gt2job Fastholdelsesindsats...det opsøgende team Daglig kontakt hvor de to opsøgende medarbejdere er alle enheders fælles fingeren på pulsen i forhold tikl alt hvad der rører sig i ungdomsmiljåerne i området er brobyggerr mellem uorganiserede unge og klubtilbuddet. og brobygger til mange samarbejdspartnere med udgangspunkt i en sammenhængede og vbedholde kriminalpræventiv og socialt forebyggende indsats unden for de institutionaliserede rammer og tidspunkter 14 KVALITETSRAPPORT 2013

15 møder Netværk, personkendskab, froståelse for andre fagligheder, faggrupper og sektører. er ofte udgangspunktet for struktureret og effektivt organiseret samarbejde oimkring vanskelige unge og vanskelige familer. Tillid og gensidig respekt er afgørende for et handlekraftigt 115-møde - og det synes vi fortsat vi har...det frivillige foreningsliv Partnerskaber, sol og Sommer, Fed ferie, gfet2sport, fodbnoldskolen boksstævner, undervisning og holdannelser omkring specielle aktiviteter i bla. bokseklub...ungdomsuddannelserne (ift. uddannelsesparathed) brobygningsaktiviteter, vejledningsindsats, fastholdelsesberedskab SAMARBEJDET MED FO-KLUBBERNE En FO-klub er en privat klub oprettet i henhold til lov om folkeoplysning. FO-klubberne får hele deres tilskud fra Aarhus Kommune. I vores Ung i Aarhus område oplever vi, at vi har et velfungerende samarbejde... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...med de lokale FO-klubber. For at fremme samarbejdet med FO-klubberne har vi i vores Ung i Aarhus område helt konkret gjort følgende: håndtering af praktiske opgaver omrking faciliter. ellers kigger opsøgende team forbi med jævne mellemrum 15 KVALITETSRAPPORT 2013

16 BRUG AF DIFFERENTIERET KONTINGENT I juni 2010 vedtog byrådet en indstilling angående et fleksibelt kontingent på hele Ung i Aarhus området samt nedsat kontingent i særligt udsatte områder. 5 klubber fik således nedsat deres kontingent. De klubber der ikke fik nedsat kontingentet, fik mulighed for at lave forskellige aktiviteter, og differentiere kontingentet i henhold til aktiviteten. I vores Ung i Aarhus område har vi organiseret brugen af den differentierede kontingent på følgende måde: Vi har nedsat kontinget for alle vore medlemmer Hvis vi skal pege på nogle særlige kendetegn ved de unge, som benytter sig af tilbuddet om den differentierede kontingent i vores Ung i Aarhus område, er det: Alle vore medlemmer og brugere - også i 2013 har været fra familier med lav familieindkomst, og for den strore dels vedkommende præget af udsathed, indlæringsvanskelighed og ikke laderssvarende danskkundskaber 16 KVALITETSRAPPORT 2013

17 UNGE MED HANDICAP I OMRÅDET Når vi i Ung i Aarhus tilbuddet organiserer vores arbejde med unge med......generelle handicap, gør vi det primært ved at... de mest vidtgående handicap, gør vi det primært ved at Integrere den enkelte unge i øvrige ungegruppe Integrere den enkelte unge i øvrige ungegruppe Evt. uddybende kommentar: Det er fortsat ofte vanskeligt at se de store adfærsmæssige forskellle på de børn som er kategoriseret og de, der ikke er det. i den forbindelse har vi udviklet metoder og omgangsformer som sikrer at vi ikke behøver at isolere de kategoriserede børn fra de øvrige. Det gør det også nemmere da vores daglige normalpædagogik hviler på metoder fra PTSD-indsat, Butterflymode m.m.) RESPEKT FOR GRÆNSER I Aarhus Kommune er der iværksat et beredskab, som bl.a. skal sikre hurtig og effektiv indgriben i krisesituationer og opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse blev der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn eller ung bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj I vores område er medarbejderne klædt på til at håndtere sager vedr. mistanke om overgreb For at sikre dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejdere og forældre føler sig trygge, har vi helt konkret gjort følgende i vores Ung i Aarhus område: Indgår løbende og jævnligt i den fortløbende fælles efterudddannelsesvirksomhed og kollegiasle sparring,. 17 KVALITETSRAPPORT 2013

18 KOMMUNIKATION I Børn og Unge er vi meget opmærksomme på, at det er vigtigt med en god og nærværende kommunikation ikke bare med børn og unge i vores institutioner, men ligeledes med forældre og nærmiljø. Når vi vil sikre god kommunikation med forældre og unge i vores Ung i Aarhus område, gør vi det blandt andet via: Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj Nyhedsbreve Vores hjemmeside Facebook Opslagstavle Møder Bestyrelsen Hjemmebesøg Andet: 18 KVALITETSRAPPORT 2013

19 Hjemmesider er blevet en meget vigtig kilde dels til kommunikation imellem enheder og forældre og unge, samt til at tegne Ung i Aarhus områdets ansigt udadtil i forhold til den øvrige offentlighed. Samtidig er der en række krav til informationer, der skal være tilgængelige på hjemmesiderne. Derfor er det afgørende, at hjemmesiderne indeholder den rigtige information, tegner billedet af området og er løbende opdateret. Overordnet vurdering af Ung i Aarhus områdets hjemmeside God hjemmeside med få mangler Supplerende kommentarer: Der er arbejdet lidt med kommunikationsstrategi i denne nye hjemmeside. Men der mangler kun ganske lidt lovpligtigt indhold (f.eks. bestyrelse, referater), og kommunalt (forældreråd). Hjemmesiden i området er opdateret i forhold til... Ja Delvist Nej FU-områdets stamoplysninger Forsidelayout På hjemmesiden anvendes Børn og Unges aftalte menu-struktur 19 KVALITETSRAPPORT 2013

20 RESSOURCER OMRÅDETS UNGEDEMOGRAFI Unge bosat i Ung i Aarhus området Dreng Pige år 344 / 51,7% 317 / 47,7% år 266 / 50,6% 255 / 48,5% år 610 / 51,2% 572 / 48,0% Unge i området, med anden etnisk herkomst Dreng Pige år 320 / 93,0% 287 / 90,5% år 238 / 89,5% 238 / 93,3% år 558 / 91,5% 525 / 91,8% DE UNGE I UNG I AARHUS TILBUDDET Unge i området, som benytter sig af Ung i Aarhus tilbuddet Dreng Pige år 183 / 53,2% 99 / 31,2% år 115 / 43,2% 40 / 15,7% år 298 / 48,9% 139 / 24,3% Unge med bopæl udenfor området, som benytter Ung i Aarhus tilbuddet 29 / 10,4% 20 KVALITETSRAPPORT 2013

21 ELEVER OG HOLD I UNGDOMSSKOLEN Aktive elever* 363 Aktive enkeltpersoner 283 Aktive hold 45 Andel aktive unge i området 24% * Note: Den samme person kan godt tælle som elev flere gange, hvis han/hun er tilmeldt flere hold. SÆRLIGE FORHOLD OMKRING HANDICAP Hvor mange skriftlige handleplaner udarbejdes i Ung i Aarhus området i forhold til arbejdet med... Udsatte unge 27 Unge med de mest vidtgående handicap (centralt visiterede) Øvrige unge med handicap SÆRLIGE FORHOLD - SOCIALE FORANSTALTNINGER Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Antal Andel årige med en social foranstaltning 47 6,7% Hvor mange af disse har FU-området aktiv kontakt til? 21 KVALITETSRAPPORT 2013

22 Antal Andel Hvor mange årige har en social foranstaltning? 69 13,3% Hvor mange af disse har Ung i Aarhus området aktiv kontakt til?? SÆRLIGE FORHOLD - UNGDOMSKRIMINALITET Kriminalitetsstatistikken giver et billede af udfordringerne i forhold til udsatte børn og unge bosiddende i området. Opgørelsen omfatter alene den kriminalitet, der er registreret hos politiet. Andel sigtede årige 8 Ung i Aarhus området 2013 Kommunen 2013 I pct Andel sigtede årige 40 Ung i Aarhus området 2013 Kommunen 2013 I pct Ung i Aarhus området 2013 Kommunen 2013 Antal sigtelser for årige Antal sigtelser for årige KVALITETSRAPPORT 2013

23 Hvor mange unge har de opsøgende medarbejdere i området kontakt til? (sondre gerne mellem projekter og unge på gaden) i Gennemsnit 75 til 100 pr uge Gerningstyper De tre mest hyppige gerningstyper for de årige Ung i Aarhus området 2013 Øvrige Indbrud Butikstyveri Kommunen 2013 Butik Tyveri Øvrige MEDARBEJDERGRUPPEN OG FAGLIGE KVALIFIKATIONER Nedenstående angiver antal medarbejdere og hvilke faglige kvalifikationer, man råder over i området. Ung i Aarhus området Ung i Aarhus (i alt) Antal fuldtidsansatte medarbejdere KVALITETSRAPPORT 2013

24 Antal månedslønnede medarbejdere i Ung i Aarhus området fordelt på faggrupper: Kvinde Mand Alle Fritids-, Klub- og afdelingsledere 3,0 1,0 4,0 Fritids- og ungdomsskoleleder inkl. vice-fu leder 0,0 1,3 1,3 Klubassistenter 5,0 11,9 16,9 Klubmedarbejdere 0,8 2,0 2,8 Pædagogstuderende 0,8 1,5 2,2 Teknisk administrativt personale 3,0 0,9 3,9 Undervisningspersonale 0,0 1,1 1,1 Øvrige 0,0 0,0 0,0 I alt 12,6 19,6 32,2 Antal timelønnede medarbejdere Ung i Aarhus området fordelt på faggrupper: Kvinde Mand Alle Fritids-, Klub- og afdelingsledere Klubassistenter 0,0 1,5 1,5 Klubmedarbejdere 0,0 0,9 1,0 Teknisk administrativt personale 0,1 0,1 0,2 Undervisningspersonale 0,4 1,0 1,4 Øvrige 0,0 0,0 0,0 Timelønnede i alt 0,6 3,5 4,1 24 KVALITETSRAPPORT 2013

25 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. Det viser en lang række undersøgelser, hvorfor det er vigtigt, at netop dette emne berøres i kvalitetsrapporten. Medarbejdernes sygefravær Ung i Aarhus Området Kommunen Gennemsnitligt antal syge/fraværsdage pr. fastansat medarbejder i alt? 13,4 14,3 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 15 dage (korttidssygefravær) Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder over 14 dage (langtidssygefravær) 5,4 6,0 8,0 8,3 Social kapital er et nøglebegreb i den sammenhæng. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Medarbejdernes vurdering af...:... egen tilfredshed med jobbet som helhed... deres arbejdsplads som attraktiv... arbejdspladsens sociale kapital 66, , I pct. 65,4 I pct. 66 I pct , , Kilde: Trivselsundersøgelsen 2013 Ung i Aarhus området 2013 Alle Ung i Aarhus områder 2013 Kommunen KVALITETSRAPPORT 2013

26 ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. Ung i Aarhus Området 2013 Kommunen 2013 Ung i Aarhus områdets samlede budget for Ung i Aarhus områdets regnskab for Ung i Aarhus områdets akkumulerede over- eller underskud Antal pladser (faktisk afholdte) årige Antal pladser (faktisk afholdte) årige Gennemsnitlige ressourcer (samlet budget) pr årig i området Særligt tildelte ressourcer Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til unge med handicap. De tildelte beløb indgår også i det samlede budget ovenfor. Ung i Aarhus Området 2013 Kommunen 2013 Ressourcer tildelt til børn med handicap generelt Ressourcer tildelt til børn med de mest vidtgående handicap Grundet ny ressourcetildelingsmodel, er det ikke muligt at sammenligne med tidligere år. 26 KVALITETSRAPPORT 2013