EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport 5. december 2001 FORELØBIG 2000/2316(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelse af EF-handlingsprogrammet for unge (2000/2316(INI)) Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport Ordfører: Lissy Gröner PR\ doc PE

2 PE /13 PR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE... 4 FORSLAG TIL BESLUTNING... 5 BEGRUNDELSE... 9 UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET... PR\ doc 3/13 PE

4 PROTOKOLSIDE På mødet den 18. januar 2001 meddelte Parlamentets formand, at Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport havde fået tilladelse til at udarbejde en initiativbetænkning, jf. forretningsordenens artikel 163, om gennemførelse af EFhandlingsprogrammet for unge, og at Budgetudvalget var udpeget til rådgivende udvalg. På mødet den 9. januar 2001 havde Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport valgt Lissy Gröner til ordfører. På møder den januar og 23. januar 2002 behandlede udvalget udkastet til betænkning. På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til beslutning (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt forslaget til beslutning. Til stede under afstemningen var:... (formand/mødeformand),... (næstformand),... (næstformand),... (ordfører),...,... (for...),... (for..., jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2),... og.... Udtalelsen fra Budgetudvalget er vedføjet denne betænkning Betænkningen indgivet den... Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles/er fastsat til den...kl.... PE /13 PR\ doc

5 FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelse af EF-handlingsprogrammet for unge (2000/2316(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til EF-traktatens artikel 149, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1031/2000/EF af 13. april 2000 om gennemførelse af EF-handlingsprogrammet for unge 1, der henviser til evalueringen af den europæiske volontørtjeneste 2 og ungdomsprogrammet for Europa, III. fase ( ) 3, der henviser til sin beslutning af 9. marts 1999 om en ungdomspolitik for Europa 4, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 10. juli 2001 om mobilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannelse, volontører, undervisere og erhvervslærere 5, der henviser til forretningsordenens artikel 163, der henviser til betænkning fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport og udtalelse fra Budgetudvalget (A5-0000/2001), A. der henviser til, at Europa-Parlamentet giver Kommissionen decharge for budgettet, og at det derfor har ret og pligt til at kontrollere Kommissionens aktiviteter med hensyn til en korrekt og økonomisk gennemførelse af budgettet, B. der henviser til, at det i EF-traktatens artikel 149 bl.a. fastlægges, at målene for fællesskabsindsatsen er at udvikle den europæiske dimension på uddannelsesområdet, at begunstige studerendes og læreres mobilitet og tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere, C. der henviser til, at ungdomsprogrammet er et af de vigtigste støtteprogrammer i Fællesskabet på uddannelses- og ungdomsområdet, og at det er det eneste program, som er åbent for alle unge uafhængig af deres uddannelse og erhvervsuddannelse, D. der henviser til, at en vellykket og effektiv omsættelse af dette program derfor er særdeles vigtigt, eftersom det i afgørende grad vil præge det billede af Fællesskabet, som unge og ungdomsledere har, E. der henviser til, at ungdomsprogrammet løber fra den 1. januar 2000 til den 31. december 1 EFT L 117 af , s ECOTEC Research and Consulting Limited, Fondo Formación, Sevilla, Spanien, i samarbejde med Servicios Omicron s.a., Madrid, Spanien, februar EFT C 175 af , s EFT L 215 af , s. 30. PR\ doc 5/13 PE

6 2006, og at finansieringsrammen for disse 7 år blev fastlagt til 520 mio. EUR, F. der henviser til, at de hidtidige erfaringer med programmerne Ungdom for Europa og Europæisk Volontørtjeneste har vist, at disse programmer fremmer forståelsen mellem de unge i forskellige nationer, at de har givet større forståelse for den europæiske mangfoldighed, og at de har bidraget til at styrke deltagernes selvbevidsthed, initiativ og kreativitet, G. der henviser til, at der også blev konstateret svagheder i begge programmer i forbindelse med gennemførelsen heraf, f.eks. alt for komplicerede strukturer, for lange sagsbearbejdningsperioder, manglende samordning mellem de nationale agenturer og store regionale forskelle i forbindelse med gennemførelsen af programmet, H. der henviser til, at ungdomsprogrammet først blev vedtaget den 13. april 2000, således at gennemførelsen af programmet indledtes med forsinkelser i år 2000, I. der henviser til, at Kommissionen derfor først vil forelægge en fuldstændig situationsrapport for år 2000 i midten af 2002, J. der henviser til, at inddragelsen af kandidatlandene i programmet i år 2000 var problematisk, da de tilsvarende retsgrundlag for de fleste landes vedkommende først blev vedtaget i sidste kvartal af året, K. der henviser til, at udbetalingen af størstedelen af bevillingerne sker decentraliseret, således at de nationale agenturer og disses samarbejde med Kommissionen og med hinanden kommer til at spille en vigtig rolle i forbindelse med en effektiv gennemførelse af programmet, L. der henviser til, at Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af programmet bestræber sig på ud over de etablerede multinationale organisationer også at opnå kontakt til internationalt uerfarne lokale projektmodtagere, således at programmet først og fremmest gøres tilgængeligt også for ugunstigt stillede unge, M. der henviser til, at programmet er en administrativ udfordring, eftersom ikke alene 30 programlande men også tredjelande deltager heri, og fordi ungdomsprogrammet i reglen fremmes gennem mikroprojekter inden for en størrelsesorden af EUR, N. der henviser til, at godkendelsen af bevillinger bør være så gennemskuelig og ubureaukratisk som mulig, således at administrationsudgifterne holder sig inden for acceptable rammer for alle parters vedkommende, O. der henviser til, at fristen for godkendelsen af decentraliserede projekter, også gennem de nationale agenturer, er 2-3 måneder, og at godkendelsen af centraliserede projekter, dvs. via Kommissionen, mindst omfatter 4-5 måneder, P. der henviser til, at deltagere i ungdomsprogrammet, først og fremmest fra forskellige kandidatlande, fortsat har svært ved at opnå visum til deres ophold, Generelt PE /13 PR\ doc

7 1. konstaterer, at der i 2000 blev finansieret projekter fra ungdomsprogrammet med i alt deltagere; 2. glæder sig over, at der i programåret 2000 blev opnået en udnyttelsesgrad for bevillingerne på 98,5% (79,626 mio. EUR af 80,853 mio. EUR til EU og EFTA-landene), selvom programmet først blev vedtaget den 13. april 2000, og at bevillingerne blev opdelt næsten ligeligt mellem aktion 1 (udveksling af unge) og aktion 2 (europæisk volontørtjeneste); 3. beklager dog, at Kommissionen har forelagt tal om gennemførelsen af programmet for 2000, som er forskellige, og som ikke stemmer overens med hinanden, således at man ikke fuldt ud har kunnet danne sig et overblik over udnyttelsen af bevillingerne; 4. opfordrer Kommissionen til at forbedre sin situationsrapport om programmet og i fremtiden at forelægge klare og sammenhængende tal og udarbejde en årlig rapport sammen med de nationale agenturer om gennemførelsen af programmet; 5. opfordrer alle lande, der deltager i programmet, til at betale deres bidrag til finansiering af de nationale agenturer til tiden, og ønsker, at de kandidatlande, som deltager i programmet, hurtigst muligt stiller deres finansielle del af ungdomsprogrammet til rådighed, således at deres deltagelse i programmet er sikret; 6. opfordrer Kommissionen til med henblik på en effektiv gennemførelse af programmet at undgå enhver forsinkelse fra dens side i forbindelse med udbetalingen af programmets bevillinger til de nationale agenturer; 7. minder medlemsstaterne om, at ungdomsprogrammet skal støtte og supplere aktioner i og via medlemsstaterne, og opfordrer regeringerne i alle de lande, som deltager i programmet, til ikke at bruge ungdomsprogrammet som et påskud til at nedskære deres egne bevillinger til programmer for udveksling af unge men at fremme en europæisk dimension i den nationale ungdomspolitik; Gennemførelse af programmet 8. minder om, at det allerede i afgørelsen om oprettelsen af handlingsprogrammet for unge blev fastlagt, at alle unge skal have adgang til dette programs aktiviteter uden forskelsbehandling, og at Kommissionen og medlemsstaterne gør en særlig indsats til fordel for de unge, hvis deltagelse medfører særlige vanskeligheder; 9. beklager, at det i år 2000, især i forbindelse med de decentrale projekter, endnu ikke er lykkedes at inddrage ugunstigt stillede unge i tilstrækkelig grad i programmet, og især at den begrænsede europæiske volontørtjeneste endnu ikke er blevet tilfredsstillende modtaget; 10. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de nationale agenturer at gennemføre en grundig analyse af de endnu eksisterende hindringer for ugunstigt stillede unges deltagelse og at udarbejde forbedringsforslag på dette grundlag, således at de fastsatte mål kan nås senest i programåret 2002; PR\ doc 7/13 PE

8 11. opfordrer Kommissionen til at kontrollere, at der i programgennemførelsen er garanti for et afvejet forhold mellem kønnene blandt deltagerne, først og fremmest i gruppen af ugunstigt stillede unge; 12. glæder sig over Kommissionens indsats med henblik på at opnå et bedre samarbejde mellem de nationale agenturer gennem regelmæssige møder, seminarer og videreuddannelse; 13. opfordrer de stater, der deltager i ungdomsprogrammet, til at sørge for, at deltagerne får visum på ubureaukratisk vis, idet de giver de relevante tjenester retningslinjer om, at alle deltagere automatisk skal have udstedt et visum uden gebyr, når det nationale agentur har godkendt projektet; Forvaltning af programmet 14. konstaterer, at forvaltningsudgifterne i forbindelse med dette program med næsten 30 medarbejdere i Kommissionen med gennemsnitlige årlige udgifter i de nationale agenturer (EU/EØS) på ca. 12 mio. EUR (EU og nationale bidrag), heraf 3,3 mio. EUR til teknisk støtte og yderligere millioner til information og seminarer, er høje, når der er knapt 80 mio. EUR til rådighed i programmidler; 15. er af den opfattelse, at de høje udgifter til forvaltning af programmet skyldes særlige forhold, som f.eks. det store antal små projekter og ønsket om at fremme små og uerfarne organisationer, men først og fremmest er berettiget, hvis det rent faktisk lykkes for Kommissionen, at nå frem til nye deltagergrupper og i omfattende grad inddrage ugunstigt stillede unge i programmet, og opfordrer derfor Kommissionen til at lægge større vægt på dette aspekt i forbindelse med dens situationsrapport om programmet; 16. glæder sig over Kommissionens afgørelse om, at den ikke mere vil lade kollegiet af kommissærer træffe afgørelse om godkendelse af projekter fra ungdomsprogrammet, således at godkendelsesproceduren kan fremskyndes, men opfordrer Kommissionen til yderligere at forenkle sine interne procedurer i forbindelse med godkendelse af projekter og at udforme dem mere effektivt, således at den nuværende godkendelsesfrist på mindst 4-5 måneder kan nedskæres betydeligt til maksimalt 3 måneder; 17. støtter Kommissionens fremgangsmåde med primært at finansiere projekter via faste beløb, da dette giver ansøgerne større sikkerhed med hensyn til planlægning og mindsker forvaltningsudgifterne for alle, og glæder sig i arbejdsprogrammet for 2002 over foranstaltningerne til en forenkling af forvaltningen og opfordrer Kommissionen til at tage yderligere skridt i denne retning; 18. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, EFTA-landene og kandidatlandene. PE /13 PR\ doc

9 BEGRUNDELSE 1. Handlingsprogrammet for unge - baggrundsoplysninger Inden der foretages en nøjere analyse af Kommissionens gennemførelse af ungdomsprogrammet, bør der endnu en gang henvises til det væsentligste indhold af dette program Rammebetingelser Ungdomsprogrammet blev vedtaget den 13. april 2000 og løber fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2006, dvs. i 7 år. Finansieringsrammen for dette tidsrum blev fastlagt til 520 mio. EUR (budgetkonto B3-1010; 2000: 76,07 mio. i FB, 2001: 66,75 mio.). Programmet tager sigte på unge i alderen fra og til aktører på ungdomsområdet. De lande, der deltager i programmet, er Den Europæiske Unions medlemsstater, Island, Liechtenstein og Norge samt kandidatlandene (på indeværende tidspunkt med undtagelse af Tyrkiet og Malta, hvis fremtidige deltagelse dog er planlagt). Kandidatlandene deltager dog ikke i aktiviteter, som tager sigte på tredjelande. Programmet er stærkt decentraliseret, og en høj procentsats af bevillingerne (70%) udbetales via de nationale agenturer, som derfor spiller en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af programmet Aktionsområder Programmet fremmer foranstaltninger inden for følgende områder: Aktion 1 - Ungdom for Europa Møder mellem grupper af unge mennesker, som har deres bopæl i et af deltagerlandene, fremmes. Der kan også tilskyndes til møder mellem unge fra Den Europæiske Union og tredjelande, dog bør der i denne forbindelse være tale om multilaterale møder. Aktion 2 - Europæisk volontørtjeneste Projekter i forbindelse med den europæiske volontørtjeneste gør det muligt for unge at rejse som volontører til et andet land for et tidsrum af normalt 6-12 måneder. Et af de lande, der deltager i projektet, skal være en EU-medlemsstat. Endvidere er der mulighed for korttidsprojekter, som skal vare mindst 3 uger og højst 6 måneder. Således skal der gives ugunstigt stillede unge, som har problemer med at træffe afgørelse om en længere volontørtjeneste, en chance. Aktion 3 - Ungdomsinitiativer Ungdomsinitiativer er projekter, som flere unge (grupper på mindst 4 personer) har iværksat og gennemført selvstændigt, og som varer mellem 3 måneder og 1 år. Endvidere fremmes de såkaldte Future Capital-projekter for unge mennesker, som har gennemført en europæisk volontørtjeneste på maksimalt 2 år, og som har deres bopæl i et af programlandene. De skal PR\ doc 9/13 PE

10 give volontørerne mulighed for at dele deres erfaringer med andre eller underbygge deres personlige og erhvervsmæssige videreudvikling. Aktion 4 - Fælles aktioner De fælles aktioner med programmerne Leonardo da Vinci II og /eller Sokrates II skal gøre det muligt at støtte initiativer, som går ud over rammerne for de enkelte programmer. Aktion 5 - Supplerende foranstaltninger De supplerende foranstaltninger tjener til at følge de aktiviteter op, som hænger sammen med ungdomsprogrammet eller dets mål, og som kan gennemføres inden for områderne samarbejde og partnerskab, uddannelsesforanstaltninger og information af unge De forudgående programmer Ungdom for Europa og Europæisk Volontørtjeneste Inden udarbejdelsen af handlingsprogrammet for unge har Den Europæiske Union allerede samlet erfaringer med de forudgående programmer Ungdom for Europa og Europæisk Volontørtjeneste. Erfaringerne med disse programmer er blevet indarbejdet i udformningen af ungdomsprogrammet og kan fortsat udnyttes i forbindelse med gennemførelsen heraf. I årene 2000 og 2001 blev der gennemført eksterne evalueringer af begge programmer. Ifølge Kommissionen gav evalueringen af programmet Ungdom for Europa det resultat, at målet med en gensidig forståelse og udvikling af en forståelse for den europæiske mangfoldighed blev opnået. Det blev det fremhævet, at en del af programmets succes lå i, at deltagerne har udviklet en større selvbevidsthed og spiller en mere aktiv rolle i det sociale liv. Også evalueringen af Den Europæiske Volontørtjeneste, som vedrører perioden , har vist, at denne har haft en positiv indvirkning på dens deltagere, og at deres selvbevidsthed, initiativ og kreativitet er blevet øget, og at de har udviklet nye evner og en interkulturel sensibilitet. Svaghederne i programmerne har vist sig i Ungdom for Europa, først og fremmest i en manglende samordning af de nationale agenturer, de komplicerede strukturer (anmeldelsesformularer, rapporter, betalingsmåder), de store regionale forskelle i forbindelse med gennemførelsen af programmet, i Den europæiske Volontørtjeneste, hvor de decentraliserede projekter blev gennemført med en alt for lang sagsbearbejdningstid på europæisk plan på indtil 4 måneder, samt udsendelsesorganisationernes endnu ikke fuldt udviklede rolle. 2. Gennemførelse af programmet i år 2000 Eftersom ungdomsprogrammet først blev vedtaget den 13. april 2000, blev det gennemført i år med tydelig forsinkelse. Kommissionen fastsatte to frister for indgivelse af forslag, den 1. maj 2000, hvilket var næsten umiddelbart efter vedtagelsen af programmet i april, og den 31. juli Eftersom behandlingen af projekterne fandt sted tilsvarende senere, medførte dette, at hele udbetalingen af bevillinger fandt sted i de sidste 5 måneder af år Programmet i tal I år 2000 stod der 77,523 mio. EUR til rådighed på budgetkonto B og 3,33 mio. EUR PE /13 PR\ doc

11 til forvaltningsudgifter under budgetkonto B A, herunder bidrag fra EFTA-landene, dvs. i alt 80,853 mio. EUR. Heraf har Kommissionen udbetalt 79,626 EUR, hvorved der er opnået en udnyttelsesgrad på 98,5%. Hertil kommer ud over det samlede budget også de bidrag, som forfalder som følge af associeringsaftalerne med kandidatlandene, således at der stod et samlet beløb på 93,572 EUR til rådighed. Da de fleste aftaler først blev undertegnet i løbet af 2000, blev disse bidrag kun stillet til rådighed lidt efter lidt. Det var ikke helt let at danne sig en forestilling om ressourceplanlægningen og -anvendelsen i forbindelse med de enkelte aktioner, eftersom Kommissionen angav forskellige tal alt efter dokument, hvilket tyder på, at der fortsat er tale om visse underskud i forbindelse med forvaltningen af programmet. Ifølge de senest forelagte tal ser udgiftsstrukturen ud som følger for hvert aktionsområde: Aktion 1 (Udveksling af unge) 20,5 mio. EUR Aktion 2 (Europæisk volontørtjeneste) 24,9 mio. EUR Aktion 3 (Ungdomsinitiativer) 6,0 mio. EUR Aktion 5 (Supplerende foranstaltninger) 23,6 mio. EUR De fælles aktioner (aktion 4) blev ikke gennemført i år Udgifterne til aktion 1 og aktion 2 er altså omtrent de samme, hvilket er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ønske. En særlig stor del af udgifterne i år 2000 er gået til supplerende foranstaltninger. Kommissionen har således ud af midlerne for år 2000 betalt de løbende udgifter for de nationale agenturer over to år (2000 og 2001). Den begrunder denne foranstaltning med, at der i alt står færre midler til rådighed i 2001 end i 2000 til programmet, således at der gennem besparelser i forbindelse med tilskuddet til de nationale agenturer står flere midler til rådighed til projekter i Medlemsstaterne betaler mindst 50% af de nationale agenturers udgifter. Der foretages ikke en direkte og målelig samfinansiering af projekter fra medlemsstaternes side. Deltagerne bidrager selv til samfinansieringsandelen i projekterne, eller disse sker så at sige i form af naturalier, dvs. gennem frivilligt arbejde, ved at lokaler eller materiale stilles til rådighed, osv. Ifølge Kommissionens aktivitetsrapport blev der finansieret projekter i år 2000, hvilket i alt kom deltagere til gode deltagere ydede en europæisk volontørtjeneste, og EU-tilskuddet pr. deltager beløb sig derfor til EUR Positive resultater og vanskeligheder Eftersom programmet først blev påbegyndt sent, vil Kommissionen først i midten af 2002 kunne forelægge en udførlig rapport om år På indeværende tidspunkt foreligger findes der kun en kort aktivitetsrapport, således at det kun til en vis grad er muligt at foretage en vurdering af de positive resultater og manglerne i forbindelse med programmet. En vigtig del af ungdomsprogrammet er, at de ugunstigt stillede unge inddrages i større udstrækning i programmet. Ifølge Kommissionen var der inddraget ugunstigt stillede unge i PR\ doc 11/13 PE

12 50% af de centraliserede projekter, men i forbindelse med de decentraliserede projekter var procentsatsen svingende. Der foreligger endnu ikke en mere nøjagtig vurdering. Korttidsvolontørtjenesten, som jo især blev udarbejdet med henblik på ugunstigt stillede unge, synes ikke at fungere tilfredsstillende. Det fastsatte mål med 20% af de decentraliserede midler blev i hvert fald ikke opnået. Der blev tilsyneladende ikke foretaget en opdeling af deltagelsen i programmet efter køn i år Derfor kan det ikke vurderes, om der blev opnået et afbalanceret forhold mellem kønnene i forbindelse med de forskellige aktioner. Kommissionen bør dog i fremtiden analysere dette. Kandidatlandenes inddragelse i programmet gav anledning til problemer i år De fleste lande vedtog først retsgrundlaget i årets sidste kvartal, således at Kommissionen først meget sent kunne inddrage disse lande i programmet. For nogle landes vedkommende var der endvidere vanskeligheder med betalingen af deres bidrag til ungdomsprogrammet. Desværre har unge fra mange ansøgerlande fortsat problemer med at få udstedt et visum i mange medlemsstater i forbindelse med foranstaltninger som led i ungdomsprogrammet. Dette bør hurtigst muligt ændres Forvaltning af programmet Ungdomsprogrammet er ikke kun et program, hvor 30 programlande og på visse områder endog også tredjelande deltager, men det drejer sig i reglen også om mikrointerventioner, som beløber sig til EUR pr. foranstaltning. Programmet tager først og fremmest sigte på enkeltpersoner, grupper og organisationer, som ikke ubetinget tidligere har gjort erfaring med internationale foranstaltninger eller ansøgninger om europæiske midler. Endvidere er de ugunstigt stillede unge en af programmets specielt fremhævede målgrupper. Det er derfor særdeles vigtigt, at tildelingen af bevillinger sker så gennemskueligt og ubureaukratisk som muligt. Forvaltningsudgifterne bør derfor holdes inden for acceptable rammer både for modtagerne og for Kommissionen og de nationale agenturer. I den forbindelse kan det anføres, at det er positivt, at Kommissionen i år 2000 har indført et nyt finanssystem. Man afstod i størst mulig udstrækning fra detaljerede samfinansieringsplaner, og i stedet blev der primært anvendt et system med et fast beløb. Systemet synes at have levet op til forventningerne, for det har ikke kun forenklet forvaltningen, men er også fordelagtigt for ansøgerne, fordi de på forhånd ved, hvilket beløb de kan forvente at modtage. Ifølge Kommissionens oplysninger varede det ca. 2-3 måneder, inden der blev truffet afgørelse om decentrale projektansøgninger (dvs. gennem de nationale agenturer). Derimod varede det 4-5 måneder, førend Kommissionen kunne træffe afgørelse om centrale projektansøgninger, selv om udvalget af repræsentanter for medlemsstaterne ikke deltager heri. Der blev allerede under evalueringen af det forudgående program Europæisk volontørtjeneste konstateret, at en sagsbehandlingsperiode på 4 måneder var for lang. Her har der altså ikke været tale om nogen forbedring i forbindelse med det nye ungdomsprogram. Tilsyneladende er beslutningsproceduren i Kommissionen udtalt bureaukratisk, idet generaldirektoratet for kultur og uddannelse, som forvalter programmet, skal høre alle andre tjenestegrene, inden der træffes afgørelse om en endelig godkendelse. Indtil midten af 2000 traf kollegiet af kommissærer den endelige afgørelse. PE /13 PR\ doc

13 Derimod er der sket en forbedring i det manglende samarbejde mellem de nationale agenturer, som der blev rettet kritik imod i programmet om Ungdom for Europa. Med henblik herpå afholder Kommissionen regelmæssige møder fælles med alle agenturer. Forvaltningsudgifterne til ungdomsprogrammet synes taget over ét, også når man tager hensyn til den kendsgerning, at det drejer sig om mange små interventioner, at være ret høje (3,3 mio. til teknisk bistand, næsten 30 medarbejdere i Kommissionen, der udelukkende beskæftiger sig med programmet, millionbeløb til information og videreuddannelse, ca. 7 mio. EUR pr. år i EU-tilskud til de nationale agenturer, og endnu en gang samme beløb fra medlemsstaterne. Disse høje udgifter begrunder Kommissionen med, at også små, internationalt uerfarne organisationer skal inddrages heri, således at det gøres muligt for alle gunstigt stillede unge at få adgang til programmet. Det drejer sig altså i fremtiden om nøje at fastslå, om dette mål rent faktisk nås. PR\ doc 13/13 PE