BLÆKSPRUTTER. = Bd. 65 _ = SKALLUS, SØTÆNDER, DANMARKS FAUNA BENT J. MUUS MED 117 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER D. F.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BLÆKSPRUTTER. = Bd. 65 _ = SKALLUS, SØTÆNDER, DANMARKS FAUNA BENT J. MUUS MED 117 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER D. F."

Transkript

1 DANMARKS FAUNA o~ //, r/r D. F. ILLUSTREREDE HÅNDRØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING = Bd. 65 _ = BENT J. MUUS SKALLUS, SØTÆNDER, BLÆKSPRUTTER MED 117 AFBILDNINGER I KOMMISSION HOS G. E.C.GADS FORLAG- KØBENHAVN 1959

2 Udgivet med støtte af Carlsbergfondet KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTHYKKEHI A/S

3 Indledning. En kort oversigt over bløddyrenes bygning med bestemmelsesnøgle til gruppens 5 klasser er givet i Danmarks Fauna Bd. 10: G. M. Steenberg: Bløddyr I, Landsnegle. I nærværende bind behandles de tre udelukkende marine klasser : Amphineura, søtænder og blæksprutter. Amphineura omfatter to ordener, ormebløddyr (Aplacophora) og skallus (Polyplacophora), der er indbyrdes ret fjernt beslægtede, men som antageligt begge på et tidligt tidspunkt er spaltet ud fra de øvrige bløddyrklassers stamformer. Søtænderne (Scaphopoda) udviser slægtskab med snegle og især muslinger og anbringes derfor i det zoologiske system nær muslingerne. Blæksprutterne (Cephalopoda) repræsenterer den højst udviklede klasse blandt bløddyrene og blandt de marine, hvirvelløse dyr i det hele taget. Den anvendte systematik støtter sig ikke til nogen enkeltfremstilling men er sammenstykket efter skøn på grundlag af monografier over de enkelte ordener eller familier, idet der såvidt muligt er taget hensyn til revisioner af nyere dato. I enkelte tilfælde er en ældre samlegruppe bibeholdt af praktiske grunde. En stor del af de medtagne arter er endnu ikke fundet i egentlig danske farvande men findes i nærl*

4 liggende havområder og er derfor medtaget efter skøn. De fleste af bogens figurer er originale og illustrationer fra andre forfattere er omtegnede, undertiden forenklede eller ændrede. Tegningerne er udførte af tegneren Poul H. Winther, et mindre antal af forfatteren.

5 Ormebløddyr og skallus. (Amphineura). Denne bløddyrklasse omfatter bilateral-symmetriske bløddyr med eller uden skal. Nervesystemet er simpelt og består af to par længdeløbende nervestrenge, der udgår fra henholdsvis fodganglier (pedalstrengene) og sideganglier (pleurovisceralstrengene). Hos Polyplacophora er egentlige ganglier ikke udviklede. Nervestrengene er forbundne med tværkommissurer og står fortil i forbindelse med en ringformet hjernestreng eller et hjerneganglie (cerebralganglie). Karakteristisk for klassen er en veludviklet overfladehinde (cuticula), der udskilles af overhuden og som bærer skæleller nåleformede kalkspikler. Amphineurerne er udelukkende marine og deles i to ordener, der omfatter ialt ca arter. Oversigt over ordenerne. Uden skal, krop ormeagtig, de fleste arter med en smal fure langs den ventrale midtlinie. Huden med en veludviklet cuticula med nåle eller skælformede kalkkorn 1. Aplacophora p. 6. Med skal bestående af otte dorsale, taglagte plader, krop snegleagtig med ventral krybesål 2. Polyplacophora p S

6 6 1. Orden Aplacophora eller Solenogastres. (Ormebløddyr). Denne lille orden omfatter former, der i modsætning til de øvrige bløddyr savner skal, tentakler og øjne. Kroppen er symmetrisk, ofte cylindrisk, ormeagtig, Aplacophora. A mediansnit af forenden, B tværsnit, atr atri- Fig. 1. um, bf bugfold, cgl hjerneganglie, co blindsæk, cu cuticula, fi fimregrube, fu bugfure, go gonade, k tværkommissur, In lateral nervestreng, mi midttarm, pa cuticularpapiller, r radula, si dorsal blodsinus, si slimkirtler, sp spikler, vn ventral nervestreng. A orig, B efter Nierstrasz. hyppigst med en ventral længdefure, bugfuren, som omfatter een eller fiere fimreklædte længdefolder, bugfolderne, der antages at være homologe med foden hos de øvrige bløddyr. Bugfuren begynder bag munden

7 med en fimreklædt hule, der er rig på slimkirtler, og strækker sig hos mange arter til analrummet. Et hovede er ikke afsat. (Fig. 1). Karakteristisk er huden, idet epidermis udskiller en tyk cuticula, der bærer kalknåle (undtagen hos Gymnomenia). Bugfuren og bugfolderne mangler dog cuticula. Kalknålene (fig. 4, 5) kan være udformede som lave, taglagte skæl i et enkelt lag eller være nåleformede, hule eller massive og anbragt i flere lag. I cuticulaen optræder ofte nogle gennemsigtige, blæreformede papiller med ukendt (ekskretorisk?) funktion. Ligesom kalknålene dannes de af epidermis, og med cuticulas vækst når de efterhånden den ydre overflade, hvor de afslides. Under overhuden befinder der sig en veludviklet hudmuskelsæk med ring-, diagonal og længdeløbende muskeltråde. Nervesystemet (fig. 2) består af et par hjerne- sammensmeltede (Neome- ganglier, der undertiden er nia, Chaetoderma). Hjerneganglierne er beliggende dorsalt for svælget og står gennem en om svælget løbende ringkommissur i forbindelse med to svælgganglier. Fra hjernegangliet udgår endvidere to par nervestammer til sideganglier og fodganglier. Disse nerver, der ringformigt omgiver munden, fortsætter sig som henholdsvis lateralstrengene og ventral- (eller pedal-) strengene. Bagtil forenes lateralstammerne ved en tværkommissur med to ganglier. Ventralstammerne forløber på hver side af bugfuren og er forbundet med tværkommissurer dels med lateralstammerne dels indbyrdes over bugfuren. Tarmkanalen. Mundåbningen (fig. 1) er hyppigt subterminalt placeret og åbner sig i bunden af en

8 8 grube eller forgård, atrium, der er et sanseapparat udstyret med lange cirrer. Hos nogle arter er atrium adskilt fra mundåbningen og ligger foran denne. Efter mundåbningen følger svælg eller fortarm, Fig. 2. A kønsveje og B nervesystem hos Aplacophora. atr forkammer, gd gonoduct, gf gællefolder, go gonade, kl kloak, p pericardium, si dorsal blodsinus, sk skalkirtelafsnit, sp parringsspikler med tilhørende kirtler, ve hjertekammer, vs vesicula seminis. A ændret efter Nierstrasz og Wiren. B efter Simroth. der hos mange arter kan krænges ud som en snabel. Her findes en raspetunge, radula, der i sin simpleste form består af to kitiniserede tandplader, der fæstner sig på svælgets sidevægge (fig. 3a). Hos de fleste arter er tandpladerne rykket sammen ventralt i svælget, og der dannes en ægte radula, der består af tænder ordnet parvis bag hinanden: distich radula (fig. 3b). Er

9 tænderne kamformede og vokser delvis sammen parvis, opstår en dobbelt pectinid radula (fig. 3c), og ved fuldstændig sammenvoksning af tænderne, betegnes radula enkelt pectinid (fig3d). Endelig findes arter, hvor de oprindeligt kamformede tænder er opdelt i mange enkelttænder, der er spidse, og af hvilke de to midterste er størst. Denne radulatype, der aseeehseebzeeeeeeejsi d e Fig. 3. Radulatyper hos Aplacophora. a laterale tænder, b distich radula, c dobbelt pectinid, d enkelt pectinid radula, e polyserial radula. Efter Nierstrasz, Odhner og Pruvot. kendes fra skallus, polyserial (fig. 3e). snegle og blæksprutter, benævnes Ventralt i fortarmen findes rør- og blæreformede spytkirtler. Midttarmen har hyppigst en fremadrettet dorsal blindsæk (coecum) samt ofte laterale udposninger. Chaetoderma har ventralt en midttarmkirtel (hepatopankreas) med talrige kirtelceller. Endetarmen er kort og åbner sig i en kloak. Egentlige åndedrætsorganer mangler eller er udviklet i kloakrummets vægge som gællefolder. Fjerformede gæller, der stærkt minder om sneglenes ctenidier og af nogle opfattes som homologe med disse, findes hos Chaetoderma. De mangler dog osphradier.

10 10 Kloakrummets vægge er stærkt blodfyldte i overensstemmelse med deres respiratoriske funktion. Krophulen (coelomet) er begrænset til et gonadecoelom og hjertesækken, mens den resterende del af krophulen er opfyldt af bindevæv og blodlakuner, idet et egentligt karsystem indskrænker sig til hjerte og en dorsal blodsinus. Forplantningsorganer. Næsten alle Aplacophora er hermaphroditer (Chaetoderma er særkønnet). Gonaderne, der ligger over midttarmen, danner to lange rør, hvis udførselsgange munder i en uparret ægsæk (fig. 2). Denne er samtidig hjertesæk (pericardium), idet hjertet opstår som en indkrængning af sækkens dorsalvæg. Fra pericardiet fører to u-formede genitalgange til kloaken, hvor de munder hver for sig eller hyppigere med fælles åbning. Hver af dem har en eller flere blæreformede udkrængninger, der fungerer som sædbeholdere (vesicula og receptaculum seminis). I forbindelse med kønsåbningen findes en skalkirtel. Hjertet har et muskuløst hjertekammer. Dorsalt er det ofte ufuldstændigt lukket, men begrænses af det over pericardiet liggende bindevæv. Blodet flyder fra blodlakunerne til forkammeret og pumpes af hjertekammeret til dyrets forende gennem en fremadrettet median blodsinus, spredes atter i blodlakuner og flyder tilbage langs den ventrale fure (hvor det iltes?) til kroppens bagende. Mellem hjerte og pericardium findes ingen åben forbindelse. Egentlige ekskretionsorganer er ikke påvist. Muligvis fungerer hudpapillerne som oplagssted for ekskreter, der deponeres af de hvide blodlegemer. Forplantning. De fleste undersøgte arter er førsthannede (protandriske) hermafroditer. Knyttet til kloaken har adskillige slægter kopulationsorganer

11 11 i form af spikler, der tydes som pirringsorganer (jfr. lungesneglenes kærlighedspile), men det må dog antages, at de fleste arter gyder sæd og æg frit i vandet. Æggene udvikler sig til en larve af trocophoratypen, der efter at have sprængt æghinden lever pelagisk i nogen tid, inden den går over i bundstadiet. Hos enkelte (ikke nordiske) arter findes yngelpleje i særlige yngellommer. Økologi. Ordenen, der er eksklusiv marin, omfatter ca. 140 arter, der er begrænset til den nordlige halvkugle. Vertikalt er de udbredt på næsten alle dybder over 20 m overvejende på blød bund. Mange arter har en vid dybdetolerans, således findes Chaetoderma nitidulum på m. Det er gennemgående små former på 5-30 mrn's længde med enkelte større arter, max. 300 mm. Af de meget sparsomme oplysninger, man har om de enkelte arters biologi, fremgår det, at de fleste arter er knyttet til blød bund, hvor de lever af mikroorganismer (kiselalger, foraminiferer). Ved maveundersøgelser er dog også påvist rester af svampe, krebsdyr, muslinger og andre større dyr, muligvis er nogle arter ådselædere. Chaetoderma lever i lodrette gange med bagenden nær overfladen. Forstyrres den trækker den sig hurtigt ned ved hjælp af forenden, der strækkes frem, svulmer op og virker som et anker for den øvrige krop, der trækkes efter. Neomenia bevæger sig på lignende måde, idet den bruger sin udstrækkelige snabel. Under fødeoptagelsen antages cirrerne i mundens atrium at spille en rolle. En udsortering af fødeemnerne fra dyndet finder i hvert fald sted, da der kun findes få uorganiske partikler i tarmen. Mange udpræget ormeagtige arter vides at parasitere på hydroidkolonier og koraller, som de»afgræsser«med raspetungen. Fra de indre danske farvande kendes kun to arter, fra Sydnorge og Bohuslån yderligere otte, der overvejende er knyttet til større dybder. Artsbestemmelsen er i mange tilfælde ret vanskelig, da dyrenes anatomi bør medtages i langt større omfang end det har været muligt indenfor denne bogs rammer. Slægtskabsforholdene mellem gruppens arter er endvidere ganske ufuldstændigt kendte, da de enkelte arter foruden at være primitive har undergået sekundære reduktioner. Den systematiske inddeling af Aplacophora er derfor ganske foreløbig. De her medtagne 10 arter fordeler sig på 9 slægter og 5 familier, der af praktiske grunde alle er medtaget i den

12 12 efterfølgende stærkt forenklede bestemmelsesnøgle. Ved artsbestemmelsen er det i nogle tilfælde nødvendigt at lave et simpelt præparat af cuticulaen. For fuldstændig sikker artsbestemmelse bør den efter hver art angivne litteraturhenvisning følges. Oversigt over slægterne. 1. Kroppen uden bugfure (1. Familie Chaetodermatidae) Ghaetoderma p. 13. Bugfure findes Cuticula tæt besat med kalknåle 3. Cuticula nøgen (4. familie Gymnomeniidae) Gymnomenia p Kroppen er udpræget ormeagtig; længde : bredde er mindst 7:1 4. Kroppen er kort, tyk, krummet; længde : bredde højst 4:1 (2. familie Neomeniidae) Forenden hovedagtigt opsvulmet, bagenden med en fmgerformet forlængelse (3. familie Pr o neomeniidae) Dorymenia p. 22. Bagenden uden en fingerformet forlængelse Forenden med en flad frontalplade (fig. 12), kloaken uden gællefolder (5. familie Lepidomeniidae) Rupertomenia p. 24. Forenden har ingen flad frontalplade men evt. en hovedagtig opsvulmning. Kloaken med gællefolder (2. familie Neomeniidae) For- og bagenden jævnt afrundede, ingen hovedagtig opsvulmning 2. Simrothiella p. 18. Forenden hovedagtigt opsvulmet 5. Wirenia p Både åbne, rendeformede og lukkede, nåleformede spikler. Ryggen undertiden med en midterkøl 1. Neomenia p. 15. Kalknålene lukkede, hule. Ryggen uden køl Epidermis med store flercellede papiller. Elleve bugfolder. Kloakåbning ventralt stillet 3. Alexandromenia p. 19. Epidermis uden papiller. Een bugfold. Kloakåbningen terminal 4. Kruppomenia p. 20.

13 13 1. Fam. Chaetodermatidae. Kroppen ormeagtig uden bugfure, mere eller mindre tydeligt opdelt i tre kropsafsnit. Guticula tynd med massive, flade eller nåleformede spikler. Analrummet med to veludviklede gæller. Genitalgangene er adskilte, og der findes ingen kopulationsorganer. Arterne er særkønnede. Radula udviklet på vidt forskellig måde. Midttarmen med veludviklet midttarmkirtel. Arterne lever nedgravet på blød bund. I nordiske farvande een slægt. af et Chaetoderma Loven. Gonaderne er sammenvoksede. Munden er omgivet mundskjold. Slægten er muligvis kosmopolitisk udbredt. I nordiske farvande kun een art. C. nitidulum Loven (fig. 4). Kroppen cylindrisk, længde : bredde = Navnlig hos levende dyr danner forenden en opsvulmning, forkroppen eller thorax, der ved en indsnøring er adskilt fra bagkroppen, abdomen. Den endestillede mundåbning omgives ventralt af et halvcirkelformet, fladt mundskjold. Abdomen er bagtil klokkeformet udvidet og indeholder kloaken, der munder terminalt. I kloaken sidder to gæller, der hver er opbygget af en central, tungeformet lamel med halvcirkelformede sidelameller (fig. 4 b). Cuticulaen har en tæt»pels«af lange spikler, der er orienterede i dyrets længderetning (fig. 4 c). De tiltager i størrelse fra for- til bagende. Over kloaken skjuler spiklerne en lille aflang grube med ukendt sensorisk funktion. Radula er reduceret til en enkelt kegleformet tand. Max. længde 80 mm, sædvanligvis mm. Farven er grå, silkeglinsende. Gællerne og mundskjoldet lyst blodfarvede. Arten findes på m, overvejende på blød bund. Horizontalt er den udbredt overalt i Nordatlantens boreale

14 14 KW Ékm åni ii i Fig. 4. Chaetoderma nitidulum. b bagenden med fremstrakte gæller, c spikler, tiltagende i størrelse fra for- til bagende, a orig., b og c efter Wiren. og arktiske områder. I Nordsøen og i det østlige Kattegat er den især knyttet til det dyndbundsdyresamfund, der efter de dominerende slangestjerner benævnes Amphiura-samfundet og kan her være relativt hyppigt forekommende (1 pr. m 2 ). I danske farvande er den ikke taget sydligere end udfor Hveen. Chaetoderma lever nedgravet i vertikale gange, hvis

15 15 munding helt lukkes af den opspilede kloak, hvorfra gællerne strækkes ud, Forstyrres dyret, trækker det gællerne ind med peristaltiske bevægelser. På grund af de bagudrettede spikler formår dyret ikke at krybe baglæns, men må for påny at indtage sin stilling, først grave sig op til overfladen. Under nedgravningen strækkes thorax frem og fyldes med blod, hvorved det svulmer stærkt op og virker som et anker eller dræg. Føden består af mikroorganismer, navnlig kiselalger og foraminiferer. Mundskjoldet er antageligt et sanseorgan, der hjælper dyret under fødeoptagelsen. Allerede ved ca. 10 mm's længde bliver arten kønsmoden. Når gonaderne er fyldte med modne kønsprodukter, er det bageste kropsafsnit mere end dobbelt så tykt som det forreste. Reproduktionsbiologi ukendt. (Anatomi m.m. : Wiren 1892 a). 2. Fam. Neomeniidae. Kroppen kort og tyk eller mere ormeagtig, døde dyr oftest halvmåneformet krummet. På ventralsiden findes en bugfure med en eller flere folder. Guticula med hule eller rendeformede spikler. Genitalgangene munder hver for sig eller i Kloaken med gællefolder. Radula kan mangle. en fælles skalkirtel. Arterne lever på blød bund eller snylter på koraller og hydroidkolonier. Fra farvandene omkring Danmark kendes fem slægter, af hvilke dog kun Neomenia er almindeligt forekommende. 1. Neomenia Tullberg. Krop kort, meget tyk og stærkt krummet (Neomenia = nymåne). Den ventrale bugfure når kloaken og har 7-9 folder. Huden med flercellede papiller og et enkelt lag dels rendeformede dels hule, nåleformede spikler. Terminal mund med et muskuløst, udstrækkeligt svælg uden radula. Kopulationsorganer tilstede. Genitalgangene forenes i et fælles skalkirtelafsnit. Arterne lever på blød bund.

16 16 Oversigt over arterne. Med lav men oftest tydelig median rygkøl. Spiklerne på kølen er formede som pilespidser (fig. 5 c) 1. Neomenia carinata p. 16. Uden rygkøl. Spiklerne uden distal udvidelse (fig. 5e) 2. Neomenia dalyelli p N. carinata Tullberg (fig. 5). Kroppens rygkøl er lav og udgør mindre end 1 / 5 af kroppens højde. Den er ikke tydeligt afsat ved basis men går jævnt over i kroppens sider. Spiklerne er ikke over 0,1 mm lange. Rygkølens rendeformede spikler har en distal udvidelse af form som en pilespids (fig. 5 c). Kloaken er ved en ventral muskuløs fold delt i en øvre afdeling med gællefolder og en nedre forgård med et kopulationsorgan. Max. længde 30 mm. Farven er gråhvid til svagt rosa. Arten findes på blød eller blandet bund på meters dybde. Den er udbredt langs hele Norges kyst fra Lofoten og angives fra Island, Shetlandsøerne, de mellemeuropæiske kyster og Middelhavet. I Nordsøen og Kattegat forekommer den overvejende på blød bund, men er ingen steder almindelig i bundprøver eller skrabertræk. Ved Frederikshavn findes den regelmæssigt på»14-favne-revet«og i Gullmarfjorden findes lignende lokaliteter, hvor den sædvanligvis optræder på m dybde. Såvidt vides, er arten ikke taget i eller syd for bælterne. Som familiens øvrige arter er N.carinata et trægt dyr, der sidder vertikalt nedgravet i havbunden med kun kloakåbningen frit eksponeret. I akvarier opholder den sig vedblivende på det sted, hvor den har boret sig ned ved hjælp af sit udstrækkelige svælg. Arten er protandrisk hermafrodit, dens reproduktionsbiologi er i øvrigt ukendt. (Anatomi m. m.: Wiren 1892 b). 2. N. dalyelli (Korén & Danielssen) (fig. 5e). Kroppen uden rygkøl. Spiklerne er ca. 0,2 mm lange. Spiklerne langs ryggens midtlinie er ikke forsynede med distale udvidelser. Kloaken med ca. 40 gællefolder, uden kopulationsorganer. Længde ca. 20 mm. Farve gråhvid til svagt rosa.

17 17 Fig. 5. Neomenia carinata. a bugside, b fra siden, c dorsale spikler, d hudpapil, e N. dalyelli, dorsale spikler. a-c orig. d, e efter Wiren. Arten findes på blød eller blandet bund på dybder fra m. Den forekommer langs Vestnorge (Nordfjord- Bergen) og findes ved Skotland og i den nordlige Nordsø (100 m), men optræder ingen steder almindeligt. Dens biologi er ukendt. (Anatomi m.m. : Wiren 1892 b). Bent Muus: Skallus, Søtændcr, Blæksprutter. 2

18 18 [2. Simrothiella Pilsbry. Kroppen ormeagtig, cuticula tyk med hule, nåleformede spikler. Bugfuren når ikke kloaken og har kun een fold. Med et par vesiculae seminales og uparret skalkirtel, hvor genitalgangene mødes. Kopulationsorganer findes. Kloaken med gællefolder. Een art kendt fra Norge. Fig. 6. Simrothiella margaritacea. Mediansnit af A: forenden, B: kloaken med gællefolder. Efter Odhner. S. margaritacea (Korén & Danielssen) (fig. 6). Kroppen har afrundede ender, forenden bredest. Længden : bredden er ca. 10. Cuticulaen moderat tyk med to eller tre lag tangentialt stillede spikler, der står på skrå i forhold til kroppens længdeakse. De krydser hinanden i næsten rette vinkler. Epidermis har flercellede papiller med tykke stilke og svagt opsvulmede endestykker. Bugfuren kan synes at nå kloaken, men er i virkeligheden adskilt fra den ved en lille grube. Kun een bugfold. Radula er distich, meget stor og kompliceret bygget. Radulasækken er bagtil kløftet. Midttarmen danner ingen dorsal blindsæk. Kloaken med 20 gællefolder. Kopulationsspikler findes. Længde ca. 12 mm, tykkelse ca. 1,2 mm. Farve hvid. Arten kendes foreløbigt kun fra Stavangerfjord og Koppervik samt fra positionen 62 1 / N, 0 8'O. Dybde m. (Anatomi: Odhner 1921).]

19 19 [3. Alexandromenia Heath. Krop kort og tyk. Guticula tyk med nåleformede, hule spikler. Epidermis med flercellede papiller. Bugfuren når kloaken og er forsynet med 5-11 folder. Radula dobbelt pectinid. Slægten omfatter en californisk samt efterfølgende art. Fig. 7. Alexandromenia crassa. Habitusfigur og spikler. Efter Odhner. A. crassa Odhner (fig. 7). Kroppen er kort og bred, bagenden lidt smallere end forenden. Dorsalt findes en smal længdekøl. Bugfuren strækker sig til kloaken og har elleve folder. Kloaken er ventralt beliggende med 10 ventrale og to dorsale gællefolder. Radula har brede, dobbelt pectinide tandplader (fig. 3 c). Cuticula er tyk med et stort antal hule spikler, der krydser hinanden i alle retninger. Hudens papiller store, flercellede med tynde stilke. Midttarmen danner en stor dorsal fremadrettet blindsæk. 2*

20 20 Genitalgangene har hver et vesicula seminis foran pericardiet. De forenes i en uparret skalkirtel, der munder under anus. Kopulationsorganer findes ikke udviklet. Længde 10 mm, tykkelse ca. 3 mm. Farven er hvid. Arten er beskrevet fra Hjeltefjord i Norge, men den videre udbredelse er ukendt. Dybde m. (Anatomi: Odhner 1921).] [4. Kruppomenia Nierstrasz. Kroppen kort, længden tre gange bredden. Guticula tyk, spiklerne nåleformede, hule, epidermis uden papiller. Radula distich. Bugfuren, der har en bugfold, når til kloaken. Fra Nordøstatlanten kendes kun efterfølgende art. K. borealis Odhner (fig. 8). Kroppen kort og tyk, krummet mod ventralsiden. Kloakåbningen er terminalt stillet. Guti- Fig. 8. Kruppomenia borealis. A set fra ventralsiden, B spikler, C mediansnit af kloaken. Efter Odhner.

21 21 cula tyk med radierende og tangentiale spikler, langs bugfuren dog kun radierende. Spiklerne er hule. Epidermis uden papiller. Ved dyrets bagende, umiddelbart over kloaken, er cuticula afbrudt, og der findes en cylindrisk grube dannende et sanseapparat med ukendt funktion. Genitalgangene munder i en fælles skalkirtel og har vesiculae seminales og receptacula seminis. Kopulationsorganer er ikke udviklet. Der findes et stort antal gællefolder, der er simple rynkede epithelfremspring på kloakens inderside. Længde 4,5 mm, tykkelse ca. 1,5 mm. Arten kendes i få eksemplarer fra Hardangerfjord, Bukkenfjord, Lofoten samt Island på dybder fra m. (Anatomi: Odhner 1921).] [5. Wirenia Odhner. Kroppen langstrakt, med et»hovede«, der ved en indsnøring er afsat fra kroppen. Bugfuren har en fold og når ikke helt til kloaken. Genitalgangene munder i kloaken hver for sig og er forsynede med kopulationsorganer. Radula mangler. Kun een art. W. argentea Odhner (fig. 9). Kroppen ormeagtig,»hovedet«indtager ca. 1 / 7 af kropslængden. Svælget er udskydeligt Fig. 9. Wirenia argentea. Habitusfigur og spikler. Efter Odhner.

22 22 og mangler radula. I kloaken findes på hver side fem gællefolder. Genitalgangene har umiddelbart før skalkirtlen hver en gruppe vesiculae seminales. Cuticula er tynd og epidermis består af et enkelt lag kubiske celler, hvorimellem findes større celler med kornet indhold. Farven er hvid med sølvglans fremkaldt af spiklerne. Længde 4-5 mm, tykkelse 0,5 mm. Arten kendes kun i et eksemplar fra Hardangerfjord (dybde?). (Anatomi: Odhner 1921). [3. Fam. Proneomeniidae. Kropsformen ormeagtig. Cuticula er tyk med kalknåle, epidermis med papiller. Radula distich eller (hos nordiske arter) polyserial. Gællefolder mangler. Familien omfatter flere slægter, af hvilke den efterfølgende kan forventes fundet i det østlige Kattegat og det dybe Skagerrak. Dorymenia Heath. Kroppens bagende med en fingerformet forlængelse. Radula polyserial. D. sarsi (Korén & Danielssen) (fig. 10). Kroppen ormeformet med ensartet tykkelse, bagenden med en dorsalt Fig. 10. Dorymenia sarsi. A mediansnit gennem bagenden, B bagenden set fra ventralsiden. Efter Odhner.

23 23 fremspringende, fingerformet forlængelse. Bugfuren er snæver med 1-3 bugfolder. Cuticula tyk med 3-4 lag nåleformede hule spikler, der ligger tangentielt til kroppen og krydser hinanden i næsten rette vinkler. Radula polyserial med 30 rækker å 16 tænder, muligvis er antallet dog ikke konstant. Farven er i alkohol grå eller lysebrun. Længde indtil 70 mm, tykkelse til 3 mm. Arten er taget i Oslofjord, Bergensfjord og Sognefjord på dybder fra m, samt udfor Tromsø på 1134 m. Biologi ukendt. En meget nærstående art er taget udfor Californiens kyst på mellem 600 og 1200 meters dybde. (Anatomi: Odhner 1921).] [4. Fam. Gymnomeniidae. Cuticula tynd, epidermis uden papiller, kalknåle mangler. Gymnomenia Odhner. Kroppen dorsalt konveks, lateralt konkav, ventralt flad. Bagenden tilspidset. Bugfuren når ikke analrummet og har kun een fold. Radula og gællefolder mangler. Een art. G. pellucida Odhner (fig. 11). Kroppen er halvgennemsigtig, svagt iriserende. Hudens cuticula har et mikroskopisk Q5 mm Fig. 11. Gymnomenia pellucida. Efter Odhner.

24 24 netværk af lister, der omgiver hver epidermiscelle, kalkspikler mangler totalt. Længde: 4,5 mm, tykkelse ca. 0,65 mm. Arten, der næppe kan forveksles med nogen anden, er beskrevet fra Hardangerfjord, hvor den er taget sammen med eksemplarer afchaetoderma. På grund af sit uanselige ydre er den utvivlsomt overset adskillige steder. Sandsynligvis er den knyttet til mudderbund, dybden ukendt. (Anatomi: Odhner 1921).] 5. Fam. Lepidomeniidae. Kroppen langstrakt, sjældent med rygkøl. Cuticula tynd med et enkelt lag skælformede spikler samt ofte smallere nåleformede spikler. Med bugfure og 0-2 bugfolder. Kloaken uden gællefolder. Radula mangler eller er distich eller monoserial. Familien omfatter ca. 11 slægter, af hvilke een er beskrevet fra Kattegat (Gullmarfjorden). Rupertomenia Schwabl. Krop ormeagtig. Forenden med en sensorisk»frontalplade«. Med prækloakalt og dorsoterminalt sanseorgan. Atrium rudimentært, adskilt fra mundåbningen. Radula distich. Uden kopulationsorganer, med to par sædblærer og en stor uparret skalkirtel. Kun efterfølgende art. R. fodiens M. Schwabl (fig. 12). Med slægtens kendetegn. Kropslængde : bredde = ca. 14. Bugfuren med en fold. Umiddelbart foran kloaken slutter bugfuren i en sansegrube. Guticulaen er beklædt med slanke, ca. 30 ju lange spydspidsformede spikler (fig. 12 D). Forenden (fig. 12 A, C) kegleformet med en flad frontalplade, der antageligt er beklædt med små skæl eller spikler.

25 f P t3' j i 25 atr A fl c bu Fig. 12. Rupertomenia fodiens. A mediansnit af forenden, B af bagenden, C forenden set fra ventralsiden, D spikel. atr atrium, bu bugfure, fi fimregrube, fp frontalplade, kl kloak, m mund, s prækloakalt sanseorgan. Efter Schwabl. D muligvis dog nøgen. Frontalpladen er et sanseorgan med ukendt funktion. Arten er foreløbig kun kendt i et par eksemplarer taget med skraber på 40 m dybde i Gullmarfjorden. Bundarten var mudder. Individerne, der begge var kønsmodne, målte 3 og 2 mm. (Anatomi: M. Schwabl 1955). 2. Orden Polyplacophora eller Loricata (Skallus). Affladede, ovale, bilateralt symmetriske bløddyr med en ventral krybesål, foden, og en dorsal skal bestående af otte taglagte kalkplader (tegmenta) (fig. 13). Skalpladerne er opbygget af følgende lag: Et tyndt kitinøst overtræk, periostracum, og tre kalklag, af hvilke det øverste, tegmentum, gennemsættes af cellestrenge og nerver til de nedenfor omtalte sanseorganer, aestheterne. Under tegmentum findes et porcelænsskinnende kalklag, articulamentum, inderst et tyndt hypostracum.

26 26 Første og sidste skalplade (I og VIII) er oftest halvcirkelformede fig. 13 B, C, mens de midterste plader (II til VII) er rektangulære, hyppigt med en midterkøl og to laterale køle (fig. 13 F). Fig. 13. Polyplacophora. A habitusfigur af skallus (Tonicella marmorea) med skalpladerne I-VIII. B og C henholdsvis I forfra og VIII fra undersiden begge med insertionsplader og incisurer. D og E eksempel på skalplader uden insertionsplader: henholdsvis VIII og I af Lepidopleurus asellus, F skema af midterplade, ap apophyser, ic incisurer, in insertionsplader, j jugalfelt, la lateralfelt, pi pleuralfelt, orig.

27 27 Typisk udviklet kan midterpladerne derfor opdeles i følgende felter: Et midterfelt, jugalfeltet, og mellem dette og de laterale køle to pleuralfelter. Begrænset af lateralkøle og skallens bagkant ligger endelig lateralfelterne. Navnlig hos arter, hvor midterkølen er utydelig, betegnes jugalfelt og pleuralfelter under eet som centralfeltet. Hos nogle arter er lateralfelterne ophøjede, hos andre er grænsen helt udvisket. Skalpladernes overside er ofte skulptureret. Fra forranden på pladerne II - VIII udspringer to plader, apophyserne (fig. 13 C, F), der hos nogle arter er sammensmeltede til en sammenhængende plade. Hos de fleste arter findes på skallens underside yderligere nogle randplader, de såkaldte insertionsplader. Insertionspladerne kan være helrandede eller forsynede med mere eller mindre dybe indsnit, incisurer (fig. 13 B, G). Apophyser og insertionsplader dannes af articulamentum, og de tjener til muskelfæster. Undertiden træffes abnorme individer med et reduceret antal skalplader (5-7). Individer med over 8 plader er derimod ikke kendt. Skalpladerne omgives af en perifer vulst, der benævnes bæltet (perinotum). Bæltet er ligesom skalpladerne en dorsal dannelse af kappen. Epithelet på perinotum udskiller en tyk cuticula med papiller og kalkpigge eller nåle, der sidder nedstukne i kitinøse epithellommer. Små epithelpapiller, der strækker sig op i cuticulaen er fyldte med stofskiftepigmenter og fine korn og giver bæltet et gulligt, undertiden broget udseende. Langs bæltets yderrand findes en søm af lange pigge (fig. 19). På ventralsiden (fig. 14) er skallusene forsynet med en flad, oval krybesål eller fod, der fortil ved en indsnøring er adskilt fra et hovede med mundåbning.

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

Arbejdsgang til rykket minkkåbe i female sagamink:

Arbejdsgang til rykket minkkåbe i female sagamink: MINKKÅBE: Arbejdsgang til rykket minkkåbe i female sagamink: 1. Stautmodel syes op til kunde efter ønsket model. Denne prøves og rettes til på kunde. Højde på lommer, lukketøj og ærmelændgde samt hellængde

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) I sommers fyldte en helt særlig lille pige 5 år, og jeg ville gerne give hende en hjemmelavet gave. Jeg spurgte hendes mor, om der var nogen særlige

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING

ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING Mediansnit gennem hovedenden af et foster viser et mediansnit gennem hovedenden af et foster. Indgangen til den primitive mundhule (O) begrænses opadtil af pandevolden

Læs mere

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

ATLAS over PATTEGRISENS KROP ATLAS over PATTEGRISENS KROP Tillæg Fagudtryk og teknikker der benyttes i anatomi og ved dissektion af dyr (Planer, retninger og udsnit af kroppen) Illustrationer over pattegrisens anatomi til brug ved

Læs mere

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag.

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag. Første dag i sidste menstruation var: 27. December 2001 Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 27. December til 1. Januar, 2002 Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations

Læs mere

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort

Læs mere

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850. Ærmetrøje og skørt 90. SÆM 5817. Hjemsted: Ukendt. Ærmetrøje og skørt af blåt, glittet ulddamask foeret med ubleget hørlærred. Trøjen har skjult snøring med 5/4 forskudte huller. Smal ryg med søm. Snøret

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Odderen. Deltagere Alene.

Odderen. Deltagere Alene. Nr.7863 Alder: 6-8 år - Tid: 4 min. Nr.7841 Alder: 7-10 år - Tid: 4 min. Ottetalsskodning Start langsomt og bredt og varier herefter med mindre og hurtige skodninger. Odderen Ved hjælp af en pullbuoy kan

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

PØLSEORME (GEPHYREA) DANMARKS FAUNA ECHIURIDER SIPUNCULIDER, PRIAPULIDER, DANSK NATURHISTORISK FORENING ELISE WESENBERG-LUND

PØLSEORME (GEPHYREA) DANMARKS FAUNA ECHIURIDER SIPUNCULIDER, PRIAPULIDER, DANSK NATURHISTORISK FORENING ELISE WESENBERG-LUND DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING ELISE WESENBERG-LUND PØLSEORME (GEPHYREA) SIPUNCULIDER, PRIAPULIDER, ECHIURIDER

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Forskertorvet: Belægningen foran bygning føres videre ind i bygningens gulv og er som et bånd af rektangulære fliser, der kører udefra og videre ind i huset og ud igen, som en ide om en strøm gennem forskertorvet.

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

40 Gør Det Selv 3/2001

40 Gør Det Selv 3/2001 40 Gør Det Selv 3/2001 Gyngehest til skrappe drenge og piger Dette superflotte 2-spand vil helt sikkert blive modtaget med stor begejstring. Da hestene fremstilles af limtræ, er de meget solide og kan

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

De seneste 85 års nye arter af krabber i den danske fauna

De seneste 85 års nye arter af krabber i den danske fauna De seneste 85 års nye arter af krabber i den danske fauna Ole Secher Tendal & Kathe Rose Jensen Statens Naturhistoriske Museum (Zoologisk Museum), Københavns Universitet, Universitetsparken 15, 2100 København

Læs mere

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber Gert Olsen Gl. Klausdalsbrovej 481 DK 2730 Herlev Telefon 2177 5048 gertolsen@gertolsen.dk Brugsanvisning for Testværktøj på Naturlegeredskaber Af Gert Olsen Brug af testværktøj 03.10.2004 Side 1 af 9

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv.

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv. ITTF's Bordtennislove I dette dokument finder du den danske bordtennis unions oversættelse af ITTF's bordtennislove. Her kan du finde alt om, hvilke regler der er når man spiller en bordtenniskamp. ---

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok.

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok. BEN- OG FODARBEJDE 1. ØVELSE - STIGETRÆNING Målmanden tager enkeltstep i trinene. Ved enden af stigen ligger hun sig på maven. Rejser sig i grundstillingen, hvorefter træneren / målmandsmakkeren laver

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Udnyt pladsen rør ingen hindringer

Udnyt pladsen rør ingen hindringer Udnyt pladsen rør ingen hindringer [før] Masser af rør, der samler støv og tager plads op. Nu skal der sættes et bord og nogle skabe op, så man kan bruge rummet til noget. Det har vi brugt Materialer Køkkenelementer

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Program for styrketræning

Program for styrketræning Program for styrketræning Her er dit personlige styrketræningsprogram til Go Gentofte Kort fortalt skal du styrketræne ca. 2 gange om ugen de første 6 uger og 2½ gang pr. uge de næste 8 uger. Hver træning

Læs mere

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ Oprindelsesland: Norge Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Proportioner: Jagthund til elgjagt FCI Gruppe 5 (Spidshunde og

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Enoral Optagelsesteknik

Enoral Optagelsesteknik Enoral Optagelsesteknik Praktisk udførelse af røntgenoptagelser Vinkelhalveringsteknik I denne del af programmet får du forklaret, hvordan man i praksis opnår de i vinkelhalveringsteknikken fordrede kriterier,

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Rykning af et skind til pels pandebånd.

Rykning af et skind til pels pandebånd. Rykning af et skind til pels pandebånd. 1. Skær skindet midt i grozen og sy Hvis skindet er for kort er der to muligheder for at forlænge det. nakkerne sammen. 2. Lave en rykning så det bliver længere.

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND Fisk Tangsnarre er en langstrakt og meget specialiseret hundestejle. Den har 14-16 bagudrettede rygpigge, og findes gerne i ålegræs. Hannernes brystfinner er store

Læs mere

Skating school. Indholdsfortegnelse

Skating school. Indholdsfortegnelse Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

Marianne Hesselbjerg

Marianne Hesselbjerg Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,

Læs mere

BLØDDYR SALTVANDSM USLINGER DANMARKS FAUNA. AD. S.JENSEN og R. SPÅRCK MED 175 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING

BLØDDYR SALTVANDSM USLINGER DANMARKS FAUNA. AD. S.JENSEN og R. SPÅRCK MED 175 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING AD. S.JENSEN og R. SPÅRCK BLØDDYR IL SALTVANDSM USLINGER MED 175 AFBILDNINGER

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Bacheloruddannelsen 1. år E15

Bacheloruddannelsen 1. år E15 Bacheloruddannelsen 1. år E15 2 v/jan Fugl 3 Projektionstegning Projek tion -en, -er (lat.pro jectio, til pro jicere-, kaste frem, af pro frem + jacere kaste; jf. Projekt, projektil, projektion) afbildning

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013 CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013 Øvelserne bør gentages 4 gange ugentligt. Øvelse Planken Diagonal løft Mavebøjninger (korte) Mavebøjninger (høje) Squats Squats på 1 ben Sideplanken Rygstræk

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Word-5: Tabeller (2007)

Word-5: Tabeller (2007) Word-5: Tabeller (2007) Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da programmet blev

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

Reparation af glasfiberkajakker

Reparation af glasfiberkajakker Reparation af glasfiberkajakker Denne beskrivelse er fremstillet som en opsummering af et kursus i reparation af glasfiberkajakker af Leif Romsø i Kerteminde Kajakklub Oktober 2008. Glasfiberkajakker er

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,

Læs mere

Skulpturhave ved plejeboligerne Hedevej 50, 8240 Risskov

Skulpturhave ved plejeboligerne Hedevej 50, 8240 Risskov Skulpturhave ved plejeboligerne Hedevej 50, 8240 Risskov 2013 40 stk stenfigurer er placeret langs den ca. 400 meter lange sti, som omkranser boligenheden. Figurerne er fremstillet frit efter fantasinen

Læs mere

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

Der er felter, og på hvert af disse felter har tårnet træk langs linjen og træk langs rækken.

Der er felter, og på hvert af disse felter har tårnet træk langs linjen og træk langs rækken. SJOV MED SKAK OG TAL Af Rasmus Jørgensen Når man en sjælden gang kører træt i taktiske opgaver og åbningsvarianter, kan det være gavnligt at adsprede hjernen med noget andet, fx talsjov, og heldigvis byder

Læs mere

Nøgle til subsektion Lapponica

Nøgle til subsektion Lapponica RF. Samlemappe 3.6.2.13 side 1 Nøgle til subsektion Lapponica Allerede i 1916 brugte Sir Bayley Balfour skjoldhårene på bladundersiderne til at opdele subsektion Lapponica i seks undergrupper. Desværre

Læs mere

Lego-øvelse i Visual Management 2015-01-13

Lego-øvelse i Visual Management 2015-01-13 Formål Denne øvelse har til formål at vise forskellen på en skriftlig og en visuel instruktion. Legoklodser Til øvelsen anvendes otte Legoklodser i fire farver. ne er 1 x 6, 2 x 2, 2 x 3 og 2 x 4. Der

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop.

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop. Kapitel 2 side 15 Andet godt fra havet Man fisker andre dyr fra havet end fisk. Det er krebs og bløddyrene. Der findes mange arter af krebs- og bløddyr, men det er kun nogle få af dem, der er interessante

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere