BLÆKSPRUTTER. = Bd. 65 _ = SKALLUS, SØTÆNDER, DANMARKS FAUNA BENT J. MUUS MED 117 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER D. F.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BLÆKSPRUTTER. = Bd. 65 _ = SKALLUS, SØTÆNDER, DANMARKS FAUNA BENT J. MUUS MED 117 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER D. F."

Transkript

1 DANMARKS FAUNA o~ //, r/r D. F. ILLUSTREREDE HÅNDRØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING = Bd. 65 _ = BENT J. MUUS SKALLUS, SØTÆNDER, BLÆKSPRUTTER MED 117 AFBILDNINGER I KOMMISSION HOS G. E.C.GADS FORLAG- KØBENHAVN 1959

2 Udgivet med støtte af Carlsbergfondet KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTHYKKEHI A/S

3 Indledning. En kort oversigt over bløddyrenes bygning med bestemmelsesnøgle til gruppens 5 klasser er givet i Danmarks Fauna Bd. 10: G. M. Steenberg: Bløddyr I, Landsnegle. I nærværende bind behandles de tre udelukkende marine klasser : Amphineura, søtænder og blæksprutter. Amphineura omfatter to ordener, ormebløddyr (Aplacophora) og skallus (Polyplacophora), der er indbyrdes ret fjernt beslægtede, men som antageligt begge på et tidligt tidspunkt er spaltet ud fra de øvrige bløddyrklassers stamformer. Søtænderne (Scaphopoda) udviser slægtskab med snegle og især muslinger og anbringes derfor i det zoologiske system nær muslingerne. Blæksprutterne (Cephalopoda) repræsenterer den højst udviklede klasse blandt bløddyrene og blandt de marine, hvirvelløse dyr i det hele taget. Den anvendte systematik støtter sig ikke til nogen enkeltfremstilling men er sammenstykket efter skøn på grundlag af monografier over de enkelte ordener eller familier, idet der såvidt muligt er taget hensyn til revisioner af nyere dato. I enkelte tilfælde er en ældre samlegruppe bibeholdt af praktiske grunde. En stor del af de medtagne arter er endnu ikke fundet i egentlig danske farvande men findes i nærl*

4 liggende havområder og er derfor medtaget efter skøn. De fleste af bogens figurer er originale og illustrationer fra andre forfattere er omtegnede, undertiden forenklede eller ændrede. Tegningerne er udførte af tegneren Poul H. Winther, et mindre antal af forfatteren.

5 Ormebløddyr og skallus. (Amphineura). Denne bløddyrklasse omfatter bilateral-symmetriske bløddyr med eller uden skal. Nervesystemet er simpelt og består af to par længdeløbende nervestrenge, der udgår fra henholdsvis fodganglier (pedalstrengene) og sideganglier (pleurovisceralstrengene). Hos Polyplacophora er egentlige ganglier ikke udviklede. Nervestrengene er forbundne med tværkommissurer og står fortil i forbindelse med en ringformet hjernestreng eller et hjerneganglie (cerebralganglie). Karakteristisk for klassen er en veludviklet overfladehinde (cuticula), der udskilles af overhuden og som bærer skæleller nåleformede kalkspikler. Amphineurerne er udelukkende marine og deles i to ordener, der omfatter ialt ca arter. Oversigt over ordenerne. Uden skal, krop ormeagtig, de fleste arter med en smal fure langs den ventrale midtlinie. Huden med en veludviklet cuticula med nåle eller skælformede kalkkorn 1. Aplacophora p. 6. Med skal bestående af otte dorsale, taglagte plader, krop snegleagtig med ventral krybesål 2. Polyplacophora p S

6 6 1. Orden Aplacophora eller Solenogastres. (Ormebløddyr). Denne lille orden omfatter former, der i modsætning til de øvrige bløddyr savner skal, tentakler og øjne. Kroppen er symmetrisk, ofte cylindrisk, ormeagtig, Aplacophora. A mediansnit af forenden, B tværsnit, atr atri- Fig. 1. um, bf bugfold, cgl hjerneganglie, co blindsæk, cu cuticula, fi fimregrube, fu bugfure, go gonade, k tværkommissur, In lateral nervestreng, mi midttarm, pa cuticularpapiller, r radula, si dorsal blodsinus, si slimkirtler, sp spikler, vn ventral nervestreng. A orig, B efter Nierstrasz. hyppigst med en ventral længdefure, bugfuren, som omfatter een eller fiere fimreklædte længdefolder, bugfolderne, der antages at være homologe med foden hos de øvrige bløddyr. Bugfuren begynder bag munden

7 med en fimreklædt hule, der er rig på slimkirtler, og strækker sig hos mange arter til analrummet. Et hovede er ikke afsat. (Fig. 1). Karakteristisk er huden, idet epidermis udskiller en tyk cuticula, der bærer kalknåle (undtagen hos Gymnomenia). Bugfuren og bugfolderne mangler dog cuticula. Kalknålene (fig. 4, 5) kan være udformede som lave, taglagte skæl i et enkelt lag eller være nåleformede, hule eller massive og anbragt i flere lag. I cuticulaen optræder ofte nogle gennemsigtige, blæreformede papiller med ukendt (ekskretorisk?) funktion. Ligesom kalknålene dannes de af epidermis, og med cuticulas vækst når de efterhånden den ydre overflade, hvor de afslides. Under overhuden befinder der sig en veludviklet hudmuskelsæk med ring-, diagonal og længdeløbende muskeltråde. Nervesystemet (fig. 2) består af et par hjerne- sammensmeltede (Neome- ganglier, der undertiden er nia, Chaetoderma). Hjerneganglierne er beliggende dorsalt for svælget og står gennem en om svælget løbende ringkommissur i forbindelse med to svælgganglier. Fra hjernegangliet udgår endvidere to par nervestammer til sideganglier og fodganglier. Disse nerver, der ringformigt omgiver munden, fortsætter sig som henholdsvis lateralstrengene og ventral- (eller pedal-) strengene. Bagtil forenes lateralstammerne ved en tværkommissur med to ganglier. Ventralstammerne forløber på hver side af bugfuren og er forbundet med tværkommissurer dels med lateralstammerne dels indbyrdes over bugfuren. Tarmkanalen. Mundåbningen (fig. 1) er hyppigt subterminalt placeret og åbner sig i bunden af en

8 8 grube eller forgård, atrium, der er et sanseapparat udstyret med lange cirrer. Hos nogle arter er atrium adskilt fra mundåbningen og ligger foran denne. Efter mundåbningen følger svælg eller fortarm, Fig. 2. A kønsveje og B nervesystem hos Aplacophora. atr forkammer, gd gonoduct, gf gællefolder, go gonade, kl kloak, p pericardium, si dorsal blodsinus, sk skalkirtelafsnit, sp parringsspikler med tilhørende kirtler, ve hjertekammer, vs vesicula seminis. A ændret efter Nierstrasz og Wiren. B efter Simroth. der hos mange arter kan krænges ud som en snabel. Her findes en raspetunge, radula, der i sin simpleste form består af to kitiniserede tandplader, der fæstner sig på svælgets sidevægge (fig. 3a). Hos de fleste arter er tandpladerne rykket sammen ventralt i svælget, og der dannes en ægte radula, der består af tænder ordnet parvis bag hinanden: distich radula (fig. 3b). Er

9 tænderne kamformede og vokser delvis sammen parvis, opstår en dobbelt pectinid radula (fig. 3c), og ved fuldstændig sammenvoksning af tænderne, betegnes radula enkelt pectinid (fig3d). Endelig findes arter, hvor de oprindeligt kamformede tænder er opdelt i mange enkelttænder, der er spidse, og af hvilke de to midterste er størst. Denne radulatype, der aseeehseebzeeeeeeejsi d e Fig. 3. Radulatyper hos Aplacophora. a laterale tænder, b distich radula, c dobbelt pectinid, d enkelt pectinid radula, e polyserial radula. Efter Nierstrasz, Odhner og Pruvot. kendes fra skallus, polyserial (fig. 3e). snegle og blæksprutter, benævnes Ventralt i fortarmen findes rør- og blæreformede spytkirtler. Midttarmen har hyppigst en fremadrettet dorsal blindsæk (coecum) samt ofte laterale udposninger. Chaetoderma har ventralt en midttarmkirtel (hepatopankreas) med talrige kirtelceller. Endetarmen er kort og åbner sig i en kloak. Egentlige åndedrætsorganer mangler eller er udviklet i kloakrummets vægge som gællefolder. Fjerformede gæller, der stærkt minder om sneglenes ctenidier og af nogle opfattes som homologe med disse, findes hos Chaetoderma. De mangler dog osphradier.

10 10 Kloakrummets vægge er stærkt blodfyldte i overensstemmelse med deres respiratoriske funktion. Krophulen (coelomet) er begrænset til et gonadecoelom og hjertesækken, mens den resterende del af krophulen er opfyldt af bindevæv og blodlakuner, idet et egentligt karsystem indskrænker sig til hjerte og en dorsal blodsinus. Forplantningsorganer. Næsten alle Aplacophora er hermaphroditer (Chaetoderma er særkønnet). Gonaderne, der ligger over midttarmen, danner to lange rør, hvis udførselsgange munder i en uparret ægsæk (fig. 2). Denne er samtidig hjertesæk (pericardium), idet hjertet opstår som en indkrængning af sækkens dorsalvæg. Fra pericardiet fører to u-formede genitalgange til kloaken, hvor de munder hver for sig eller hyppigere med fælles åbning. Hver af dem har en eller flere blæreformede udkrængninger, der fungerer som sædbeholdere (vesicula og receptaculum seminis). I forbindelse med kønsåbningen findes en skalkirtel. Hjertet har et muskuløst hjertekammer. Dorsalt er det ofte ufuldstændigt lukket, men begrænses af det over pericardiet liggende bindevæv. Blodet flyder fra blodlakunerne til forkammeret og pumpes af hjertekammeret til dyrets forende gennem en fremadrettet median blodsinus, spredes atter i blodlakuner og flyder tilbage langs den ventrale fure (hvor det iltes?) til kroppens bagende. Mellem hjerte og pericardium findes ingen åben forbindelse. Egentlige ekskretionsorganer er ikke påvist. Muligvis fungerer hudpapillerne som oplagssted for ekskreter, der deponeres af de hvide blodlegemer. Forplantning. De fleste undersøgte arter er førsthannede (protandriske) hermafroditer. Knyttet til kloaken har adskillige slægter kopulationsorganer

11 11 i form af spikler, der tydes som pirringsorganer (jfr. lungesneglenes kærlighedspile), men det må dog antages, at de fleste arter gyder sæd og æg frit i vandet. Æggene udvikler sig til en larve af trocophoratypen, der efter at have sprængt æghinden lever pelagisk i nogen tid, inden den går over i bundstadiet. Hos enkelte (ikke nordiske) arter findes yngelpleje i særlige yngellommer. Økologi. Ordenen, der er eksklusiv marin, omfatter ca. 140 arter, der er begrænset til den nordlige halvkugle. Vertikalt er de udbredt på næsten alle dybder over 20 m overvejende på blød bund. Mange arter har en vid dybdetolerans, således findes Chaetoderma nitidulum på m. Det er gennemgående små former på 5-30 mrn's længde med enkelte større arter, max. 300 mm. Af de meget sparsomme oplysninger, man har om de enkelte arters biologi, fremgår det, at de fleste arter er knyttet til blød bund, hvor de lever af mikroorganismer (kiselalger, foraminiferer). Ved maveundersøgelser er dog også påvist rester af svampe, krebsdyr, muslinger og andre større dyr, muligvis er nogle arter ådselædere. Chaetoderma lever i lodrette gange med bagenden nær overfladen. Forstyrres den trækker den sig hurtigt ned ved hjælp af forenden, der strækkes frem, svulmer op og virker som et anker for den øvrige krop, der trækkes efter. Neomenia bevæger sig på lignende måde, idet den bruger sin udstrækkelige snabel. Under fødeoptagelsen antages cirrerne i mundens atrium at spille en rolle. En udsortering af fødeemnerne fra dyndet finder i hvert fald sted, da der kun findes få uorganiske partikler i tarmen. Mange udpræget ormeagtige arter vides at parasitere på hydroidkolonier og koraller, som de»afgræsser«med raspetungen. Fra de indre danske farvande kendes kun to arter, fra Sydnorge og Bohuslån yderligere otte, der overvejende er knyttet til større dybder. Artsbestemmelsen er i mange tilfælde ret vanskelig, da dyrenes anatomi bør medtages i langt større omfang end det har været muligt indenfor denne bogs rammer. Slægtskabsforholdene mellem gruppens arter er endvidere ganske ufuldstændigt kendte, da de enkelte arter foruden at være primitive har undergået sekundære reduktioner. Den systematiske inddeling af Aplacophora er derfor ganske foreløbig. De her medtagne 10 arter fordeler sig på 9 slægter og 5 familier, der af praktiske grunde alle er medtaget i den

12 12 efterfølgende stærkt forenklede bestemmelsesnøgle. Ved artsbestemmelsen er det i nogle tilfælde nødvendigt at lave et simpelt præparat af cuticulaen. For fuldstændig sikker artsbestemmelse bør den efter hver art angivne litteraturhenvisning følges. Oversigt over slægterne. 1. Kroppen uden bugfure (1. Familie Chaetodermatidae) Ghaetoderma p. 13. Bugfure findes Cuticula tæt besat med kalknåle 3. Cuticula nøgen (4. familie Gymnomeniidae) Gymnomenia p Kroppen er udpræget ormeagtig; længde : bredde er mindst 7:1 4. Kroppen er kort, tyk, krummet; længde : bredde højst 4:1 (2. familie Neomeniidae) Forenden hovedagtigt opsvulmet, bagenden med en fmgerformet forlængelse (3. familie Pr o neomeniidae) Dorymenia p. 22. Bagenden uden en fingerformet forlængelse Forenden med en flad frontalplade (fig. 12), kloaken uden gællefolder (5. familie Lepidomeniidae) Rupertomenia p. 24. Forenden har ingen flad frontalplade men evt. en hovedagtig opsvulmning. Kloaken med gællefolder (2. familie Neomeniidae) For- og bagenden jævnt afrundede, ingen hovedagtig opsvulmning 2. Simrothiella p. 18. Forenden hovedagtigt opsvulmet 5. Wirenia p Både åbne, rendeformede og lukkede, nåleformede spikler. Ryggen undertiden med en midterkøl 1. Neomenia p. 15. Kalknålene lukkede, hule. Ryggen uden køl Epidermis med store flercellede papiller. Elleve bugfolder. Kloakåbning ventralt stillet 3. Alexandromenia p. 19. Epidermis uden papiller. Een bugfold. Kloakåbningen terminal 4. Kruppomenia p. 20.

13 13 1. Fam. Chaetodermatidae. Kroppen ormeagtig uden bugfure, mere eller mindre tydeligt opdelt i tre kropsafsnit. Guticula tynd med massive, flade eller nåleformede spikler. Analrummet med to veludviklede gæller. Genitalgangene er adskilte, og der findes ingen kopulationsorganer. Arterne er særkønnede. Radula udviklet på vidt forskellig måde. Midttarmen med veludviklet midttarmkirtel. Arterne lever nedgravet på blød bund. I nordiske farvande een slægt. af et Chaetoderma Loven. Gonaderne er sammenvoksede. Munden er omgivet mundskjold. Slægten er muligvis kosmopolitisk udbredt. I nordiske farvande kun een art. C. nitidulum Loven (fig. 4). Kroppen cylindrisk, længde : bredde = Navnlig hos levende dyr danner forenden en opsvulmning, forkroppen eller thorax, der ved en indsnøring er adskilt fra bagkroppen, abdomen. Den endestillede mundåbning omgives ventralt af et halvcirkelformet, fladt mundskjold. Abdomen er bagtil klokkeformet udvidet og indeholder kloaken, der munder terminalt. I kloaken sidder to gæller, der hver er opbygget af en central, tungeformet lamel med halvcirkelformede sidelameller (fig. 4 b). Cuticulaen har en tæt»pels«af lange spikler, der er orienterede i dyrets længderetning (fig. 4 c). De tiltager i størrelse fra for- til bagende. Over kloaken skjuler spiklerne en lille aflang grube med ukendt sensorisk funktion. Radula er reduceret til en enkelt kegleformet tand. Max. længde 80 mm, sædvanligvis mm. Farven er grå, silkeglinsende. Gællerne og mundskjoldet lyst blodfarvede. Arten findes på m, overvejende på blød bund. Horizontalt er den udbredt overalt i Nordatlantens boreale

14 14 KW Ékm åni ii i Fig. 4. Chaetoderma nitidulum. b bagenden med fremstrakte gæller, c spikler, tiltagende i størrelse fra for- til bagende, a orig., b og c efter Wiren. og arktiske områder. I Nordsøen og i det østlige Kattegat er den især knyttet til det dyndbundsdyresamfund, der efter de dominerende slangestjerner benævnes Amphiura-samfundet og kan her være relativt hyppigt forekommende (1 pr. m 2 ). I danske farvande er den ikke taget sydligere end udfor Hveen. Chaetoderma lever nedgravet i vertikale gange, hvis

15 15 munding helt lukkes af den opspilede kloak, hvorfra gællerne strækkes ud, Forstyrres dyret, trækker det gællerne ind med peristaltiske bevægelser. På grund af de bagudrettede spikler formår dyret ikke at krybe baglæns, men må for påny at indtage sin stilling, først grave sig op til overfladen. Under nedgravningen strækkes thorax frem og fyldes med blod, hvorved det svulmer stærkt op og virker som et anker eller dræg. Føden består af mikroorganismer, navnlig kiselalger og foraminiferer. Mundskjoldet er antageligt et sanseorgan, der hjælper dyret under fødeoptagelsen. Allerede ved ca. 10 mm's længde bliver arten kønsmoden. Når gonaderne er fyldte med modne kønsprodukter, er det bageste kropsafsnit mere end dobbelt så tykt som det forreste. Reproduktionsbiologi ukendt. (Anatomi m.m. : Wiren 1892 a). 2. Fam. Neomeniidae. Kroppen kort og tyk eller mere ormeagtig, døde dyr oftest halvmåneformet krummet. På ventralsiden findes en bugfure med en eller flere folder. Guticula med hule eller rendeformede spikler. Genitalgangene munder hver for sig eller i Kloaken med gællefolder. Radula kan mangle. en fælles skalkirtel. Arterne lever på blød bund eller snylter på koraller og hydroidkolonier. Fra farvandene omkring Danmark kendes fem slægter, af hvilke dog kun Neomenia er almindeligt forekommende. 1. Neomenia Tullberg. Krop kort, meget tyk og stærkt krummet (Neomenia = nymåne). Den ventrale bugfure når kloaken og har 7-9 folder. Huden med flercellede papiller og et enkelt lag dels rendeformede dels hule, nåleformede spikler. Terminal mund med et muskuløst, udstrækkeligt svælg uden radula. Kopulationsorganer tilstede. Genitalgangene forenes i et fælles skalkirtelafsnit. Arterne lever på blød bund.

16 16 Oversigt over arterne. Med lav men oftest tydelig median rygkøl. Spiklerne på kølen er formede som pilespidser (fig. 5 c) 1. Neomenia carinata p. 16. Uden rygkøl. Spiklerne uden distal udvidelse (fig. 5e) 2. Neomenia dalyelli p N. carinata Tullberg (fig. 5). Kroppens rygkøl er lav og udgør mindre end 1 / 5 af kroppens højde. Den er ikke tydeligt afsat ved basis men går jævnt over i kroppens sider. Spiklerne er ikke over 0,1 mm lange. Rygkølens rendeformede spikler har en distal udvidelse af form som en pilespids (fig. 5 c). Kloaken er ved en ventral muskuløs fold delt i en øvre afdeling med gællefolder og en nedre forgård med et kopulationsorgan. Max. længde 30 mm. Farven er gråhvid til svagt rosa. Arten findes på blød eller blandet bund på meters dybde. Den er udbredt langs hele Norges kyst fra Lofoten og angives fra Island, Shetlandsøerne, de mellemeuropæiske kyster og Middelhavet. I Nordsøen og Kattegat forekommer den overvejende på blød bund, men er ingen steder almindelig i bundprøver eller skrabertræk. Ved Frederikshavn findes den regelmæssigt på»14-favne-revet«og i Gullmarfjorden findes lignende lokaliteter, hvor den sædvanligvis optræder på m dybde. Såvidt vides, er arten ikke taget i eller syd for bælterne. Som familiens øvrige arter er N.carinata et trægt dyr, der sidder vertikalt nedgravet i havbunden med kun kloakåbningen frit eksponeret. I akvarier opholder den sig vedblivende på det sted, hvor den har boret sig ned ved hjælp af sit udstrækkelige svælg. Arten er protandrisk hermafrodit, dens reproduktionsbiologi er i øvrigt ukendt. (Anatomi m. m.: Wiren 1892 b). 2. N. dalyelli (Korén & Danielssen) (fig. 5e). Kroppen uden rygkøl. Spiklerne er ca. 0,2 mm lange. Spiklerne langs ryggens midtlinie er ikke forsynede med distale udvidelser. Kloaken med ca. 40 gællefolder, uden kopulationsorganer. Længde ca. 20 mm. Farve gråhvid til svagt rosa.

17 17 Fig. 5. Neomenia carinata. a bugside, b fra siden, c dorsale spikler, d hudpapil, e N. dalyelli, dorsale spikler. a-c orig. d, e efter Wiren. Arten findes på blød eller blandet bund på dybder fra m. Den forekommer langs Vestnorge (Nordfjord- Bergen) og findes ved Skotland og i den nordlige Nordsø (100 m), men optræder ingen steder almindeligt. Dens biologi er ukendt. (Anatomi m.m. : Wiren 1892 b). Bent Muus: Skallus, Søtændcr, Blæksprutter. 2

18 18 [2. Simrothiella Pilsbry. Kroppen ormeagtig, cuticula tyk med hule, nåleformede spikler. Bugfuren når ikke kloaken og har kun een fold. Med et par vesiculae seminales og uparret skalkirtel, hvor genitalgangene mødes. Kopulationsorganer findes. Kloaken med gællefolder. Een art kendt fra Norge. Fig. 6. Simrothiella margaritacea. Mediansnit af A: forenden, B: kloaken med gællefolder. Efter Odhner. S. margaritacea (Korén & Danielssen) (fig. 6). Kroppen har afrundede ender, forenden bredest. Længden : bredden er ca. 10. Cuticulaen moderat tyk med to eller tre lag tangentialt stillede spikler, der står på skrå i forhold til kroppens længdeakse. De krydser hinanden i næsten rette vinkler. Epidermis har flercellede papiller med tykke stilke og svagt opsvulmede endestykker. Bugfuren kan synes at nå kloaken, men er i virkeligheden adskilt fra den ved en lille grube. Kun een bugfold. Radula er distich, meget stor og kompliceret bygget. Radulasækken er bagtil kløftet. Midttarmen danner ingen dorsal blindsæk. Kloaken med 20 gællefolder. Kopulationsspikler findes. Længde ca. 12 mm, tykkelse ca. 1,2 mm. Farve hvid. Arten kendes foreløbigt kun fra Stavangerfjord og Koppervik samt fra positionen 62 1 / N, 0 8'O. Dybde m. (Anatomi: Odhner 1921).]

19 19 [3. Alexandromenia Heath. Krop kort og tyk. Guticula tyk med nåleformede, hule spikler. Epidermis med flercellede papiller. Bugfuren når kloaken og er forsynet med 5-11 folder. Radula dobbelt pectinid. Slægten omfatter en californisk samt efterfølgende art. Fig. 7. Alexandromenia crassa. Habitusfigur og spikler. Efter Odhner. A. crassa Odhner (fig. 7). Kroppen er kort og bred, bagenden lidt smallere end forenden. Dorsalt findes en smal længdekøl. Bugfuren strækker sig til kloaken og har elleve folder. Kloaken er ventralt beliggende med 10 ventrale og to dorsale gællefolder. Radula har brede, dobbelt pectinide tandplader (fig. 3 c). Cuticula er tyk med et stort antal hule spikler, der krydser hinanden i alle retninger. Hudens papiller store, flercellede med tynde stilke. Midttarmen danner en stor dorsal fremadrettet blindsæk. 2*

20 20 Genitalgangene har hver et vesicula seminis foran pericardiet. De forenes i en uparret skalkirtel, der munder under anus. Kopulationsorganer findes ikke udviklet. Længde 10 mm, tykkelse ca. 3 mm. Farven er hvid. Arten er beskrevet fra Hjeltefjord i Norge, men den videre udbredelse er ukendt. Dybde m. (Anatomi: Odhner 1921).] [4. Kruppomenia Nierstrasz. Kroppen kort, længden tre gange bredden. Guticula tyk, spiklerne nåleformede, hule, epidermis uden papiller. Radula distich. Bugfuren, der har en bugfold, når til kloaken. Fra Nordøstatlanten kendes kun efterfølgende art. K. borealis Odhner (fig. 8). Kroppen kort og tyk, krummet mod ventralsiden. Kloakåbningen er terminalt stillet. Guti- Fig. 8. Kruppomenia borealis. A set fra ventralsiden, B spikler, C mediansnit af kloaken. Efter Odhner.

21 21 cula tyk med radierende og tangentiale spikler, langs bugfuren dog kun radierende. Spiklerne er hule. Epidermis uden papiller. Ved dyrets bagende, umiddelbart over kloaken, er cuticula afbrudt, og der findes en cylindrisk grube dannende et sanseapparat med ukendt funktion. Genitalgangene munder i en fælles skalkirtel og har vesiculae seminales og receptacula seminis. Kopulationsorganer er ikke udviklet. Der findes et stort antal gællefolder, der er simple rynkede epithelfremspring på kloakens inderside. Længde 4,5 mm, tykkelse ca. 1,5 mm. Arten kendes i få eksemplarer fra Hardangerfjord, Bukkenfjord, Lofoten samt Island på dybder fra m. (Anatomi: Odhner 1921).] [5. Wirenia Odhner. Kroppen langstrakt, med et»hovede«, der ved en indsnøring er afsat fra kroppen. Bugfuren har en fold og når ikke helt til kloaken. Genitalgangene munder i kloaken hver for sig og er forsynede med kopulationsorganer. Radula mangler. Kun een art. W. argentea Odhner (fig. 9). Kroppen ormeagtig,»hovedet«indtager ca. 1 / 7 af kropslængden. Svælget er udskydeligt Fig. 9. Wirenia argentea. Habitusfigur og spikler. Efter Odhner.

22 22 og mangler radula. I kloaken findes på hver side fem gællefolder. Genitalgangene har umiddelbart før skalkirtlen hver en gruppe vesiculae seminales. Cuticula er tynd og epidermis består af et enkelt lag kubiske celler, hvorimellem findes større celler med kornet indhold. Farven er hvid med sølvglans fremkaldt af spiklerne. Længde 4-5 mm, tykkelse 0,5 mm. Arten kendes kun i et eksemplar fra Hardangerfjord (dybde?). (Anatomi: Odhner 1921). [3. Fam. Proneomeniidae. Kropsformen ormeagtig. Cuticula er tyk med kalknåle, epidermis med papiller. Radula distich eller (hos nordiske arter) polyserial. Gællefolder mangler. Familien omfatter flere slægter, af hvilke den efterfølgende kan forventes fundet i det østlige Kattegat og det dybe Skagerrak. Dorymenia Heath. Kroppens bagende med en fingerformet forlængelse. Radula polyserial. D. sarsi (Korén & Danielssen) (fig. 10). Kroppen ormeformet med ensartet tykkelse, bagenden med en dorsalt Fig. 10. Dorymenia sarsi. A mediansnit gennem bagenden, B bagenden set fra ventralsiden. Efter Odhner.

23 23 fremspringende, fingerformet forlængelse. Bugfuren er snæver med 1-3 bugfolder. Cuticula tyk med 3-4 lag nåleformede hule spikler, der ligger tangentielt til kroppen og krydser hinanden i næsten rette vinkler. Radula polyserial med 30 rækker å 16 tænder, muligvis er antallet dog ikke konstant. Farven er i alkohol grå eller lysebrun. Længde indtil 70 mm, tykkelse til 3 mm. Arten er taget i Oslofjord, Bergensfjord og Sognefjord på dybder fra m, samt udfor Tromsø på 1134 m. Biologi ukendt. En meget nærstående art er taget udfor Californiens kyst på mellem 600 og 1200 meters dybde. (Anatomi: Odhner 1921).] [4. Fam. Gymnomeniidae. Cuticula tynd, epidermis uden papiller, kalknåle mangler. Gymnomenia Odhner. Kroppen dorsalt konveks, lateralt konkav, ventralt flad. Bagenden tilspidset. Bugfuren når ikke analrummet og har kun een fold. Radula og gællefolder mangler. Een art. G. pellucida Odhner (fig. 11). Kroppen er halvgennemsigtig, svagt iriserende. Hudens cuticula har et mikroskopisk Q5 mm Fig. 11. Gymnomenia pellucida. Efter Odhner.

24 24 netværk af lister, der omgiver hver epidermiscelle, kalkspikler mangler totalt. Længde: 4,5 mm, tykkelse ca. 0,65 mm. Arten, der næppe kan forveksles med nogen anden, er beskrevet fra Hardangerfjord, hvor den er taget sammen med eksemplarer afchaetoderma. På grund af sit uanselige ydre er den utvivlsomt overset adskillige steder. Sandsynligvis er den knyttet til mudderbund, dybden ukendt. (Anatomi: Odhner 1921).] 5. Fam. Lepidomeniidae. Kroppen langstrakt, sjældent med rygkøl. Cuticula tynd med et enkelt lag skælformede spikler samt ofte smallere nåleformede spikler. Med bugfure og 0-2 bugfolder. Kloaken uden gællefolder. Radula mangler eller er distich eller monoserial. Familien omfatter ca. 11 slægter, af hvilke een er beskrevet fra Kattegat (Gullmarfjorden). Rupertomenia Schwabl. Krop ormeagtig. Forenden med en sensorisk»frontalplade«. Med prækloakalt og dorsoterminalt sanseorgan. Atrium rudimentært, adskilt fra mundåbningen. Radula distich. Uden kopulationsorganer, med to par sædblærer og en stor uparret skalkirtel. Kun efterfølgende art. R. fodiens M. Schwabl (fig. 12). Med slægtens kendetegn. Kropslængde : bredde = ca. 14. Bugfuren med en fold. Umiddelbart foran kloaken slutter bugfuren i en sansegrube. Guticulaen er beklædt med slanke, ca. 30 ju lange spydspidsformede spikler (fig. 12 D). Forenden (fig. 12 A, C) kegleformet med en flad frontalplade, der antageligt er beklædt med små skæl eller spikler.

25 f P t3' j i 25 atr A fl c bu Fig. 12. Rupertomenia fodiens. A mediansnit af forenden, B af bagenden, C forenden set fra ventralsiden, D spikel. atr atrium, bu bugfure, fi fimregrube, fp frontalplade, kl kloak, m mund, s prækloakalt sanseorgan. Efter Schwabl. D muligvis dog nøgen. Frontalpladen er et sanseorgan med ukendt funktion. Arten er foreløbig kun kendt i et par eksemplarer taget med skraber på 40 m dybde i Gullmarfjorden. Bundarten var mudder. Individerne, der begge var kønsmodne, målte 3 og 2 mm. (Anatomi: M. Schwabl 1955). 2. Orden Polyplacophora eller Loricata (Skallus). Affladede, ovale, bilateralt symmetriske bløddyr med en ventral krybesål, foden, og en dorsal skal bestående af otte taglagte kalkplader (tegmenta) (fig. 13). Skalpladerne er opbygget af følgende lag: Et tyndt kitinøst overtræk, periostracum, og tre kalklag, af hvilke det øverste, tegmentum, gennemsættes af cellestrenge og nerver til de nedenfor omtalte sanseorganer, aestheterne. Under tegmentum findes et porcelænsskinnende kalklag, articulamentum, inderst et tyndt hypostracum.

26 26 Første og sidste skalplade (I og VIII) er oftest halvcirkelformede fig. 13 B, C, mens de midterste plader (II til VII) er rektangulære, hyppigt med en midterkøl og to laterale køle (fig. 13 F). Fig. 13. Polyplacophora. A habitusfigur af skallus (Tonicella marmorea) med skalpladerne I-VIII. B og C henholdsvis I forfra og VIII fra undersiden begge med insertionsplader og incisurer. D og E eksempel på skalplader uden insertionsplader: henholdsvis VIII og I af Lepidopleurus asellus, F skema af midterplade, ap apophyser, ic incisurer, in insertionsplader, j jugalfelt, la lateralfelt, pi pleuralfelt, orig.

27 27 Typisk udviklet kan midterpladerne derfor opdeles i følgende felter: Et midterfelt, jugalfeltet, og mellem dette og de laterale køle to pleuralfelter. Begrænset af lateralkøle og skallens bagkant ligger endelig lateralfelterne. Navnlig hos arter, hvor midterkølen er utydelig, betegnes jugalfelt og pleuralfelter under eet som centralfeltet. Hos nogle arter er lateralfelterne ophøjede, hos andre er grænsen helt udvisket. Skalpladernes overside er ofte skulptureret. Fra forranden på pladerne II - VIII udspringer to plader, apophyserne (fig. 13 C, F), der hos nogle arter er sammensmeltede til en sammenhængende plade. Hos de fleste arter findes på skallens underside yderligere nogle randplader, de såkaldte insertionsplader. Insertionspladerne kan være helrandede eller forsynede med mere eller mindre dybe indsnit, incisurer (fig. 13 B, G). Apophyser og insertionsplader dannes af articulamentum, og de tjener til muskelfæster. Undertiden træffes abnorme individer med et reduceret antal skalplader (5-7). Individer med over 8 plader er derimod ikke kendt. Skalpladerne omgives af en perifer vulst, der benævnes bæltet (perinotum). Bæltet er ligesom skalpladerne en dorsal dannelse af kappen. Epithelet på perinotum udskiller en tyk cuticula med papiller og kalkpigge eller nåle, der sidder nedstukne i kitinøse epithellommer. Små epithelpapiller, der strækker sig op i cuticulaen er fyldte med stofskiftepigmenter og fine korn og giver bæltet et gulligt, undertiden broget udseende. Langs bæltets yderrand findes en søm af lange pigge (fig. 19). På ventralsiden (fig. 14) er skallusene forsynet med en flad, oval krybesål eller fod, der fortil ved en indsnøring er adskilt fra et hovede med mundåbning.

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

ATLAS over PATTEGRISENS KROP ATLAS over PATTEGRISENS KROP Tillæg Fagudtryk og teknikker der benyttes i anatomi og ved dissektion af dyr (Planer, retninger og udsnit af kroppen) Illustrationer over pattegrisens anatomi til brug ved

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop.

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop. Kapitel 2 side 15 Andet godt fra havet Man fisker andre dyr fra havet end fisk. Det er krebs og bløddyrene. Der findes mange arter af krebs- og bløddyr, men det er kun nogle få af dem, der er interessante

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv.

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv. ITTF's Bordtennislove I dette dokument finder du den danske bordtennis unions oversættelse af ITTF's bordtennislove. Her kan du finde alt om, hvilke regler der er når man spiller en bordtenniskamp. ---

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag.

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag. Støjfjerner i lag Denne guide er skrevet i A4-format, så det er lettere at udskrive den. Materialet kommer til at indgå som en del af et nyt og større skriftligt materiale om HDR-fotografering og efterbehandling

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

KEGLEBILLARD CARAMBOLE 5-KEGLER SNOOKER POOL

KEGLEBILLARD CARAMBOLE 5-KEGLER SNOOKER POOL DEN DANSKE BILLARD UNION MATERIALEREGLEMENT FOR KEGLEBILLARD CARAMBOLE 5-KEGLER SNOOKER POOL 2014-2015 DDBU SPORTSBILLARD INDHOLDSFORTEGNELSE PARAGRAF 1. PARAGRAF 2. PARAGRAF 3. PARAGRAF 4. PARAGRAF 5.

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 2 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

At være pige. Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode. Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard

At være pige. Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode. Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard At være pige At være pige Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard Libresse Gydevang 33 3450 Allerød Telf: 48 16 81 16 Udgivet 1994

Læs mere

Word-5: Tabeller og hængende indrykning

Word-5: Tabeller og hængende indrykning Word-5: Tabeller og hængende indrykning Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

DANMARKS FAUNA JØRGEN G. LUTZEN SÆKDYR GEC GADS FORLAG KØRENHAVN MED 100 AFRILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING KOMMISSION HOS

DANMARKS FAUNA JØRGEN G. LUTZEN SÆKDYR GEC GADS FORLAG KØRENHAVN MED 100 AFRILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING KOMMISSION HOS DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 75 JØRGEN G. LUTZEN SÆKDYR MED 100 AFRILDNINGER I KOMMISSION HOS GEC

Læs mere

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 56 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 56 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN Sil. 71f DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 53 K. STEPHENSEN STORKREBS IV. RINGKREBS 3. TANGLUS (MARINE

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Hvad kan jeg lave med sten og skaller?

Hvad kan jeg lave med sten og skaller? Hvad kan jeg lave med sten og skaller? - Idékatalog til aktiviteter med materialer fra stranden Nationalpark Thy 2012. Tekst og billeder er udarbejdet af frivilligmedarbejder Sinne Harbo og Lærke Erika

Læs mere

BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE

BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE 30. MAJ 2002 2 TILLÆG TIL DE INTERNATIONALE SPILLEREGLER OMFATTER: 2.11.1. a) og b) ET SÆT 2.13.3. a) og b) VALG

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

FORDYBELSE OG MINDFULNESS

FORDYBELSE OG MINDFULNESS FORDYBELSE OG MINDFULNESS Temauge i Rønbjerg Ved AKT konsulent Karen Tange og psykolog Louise Hagn-Meincke Efteråret 2013 INDHOLD 1. Fokus 2. Baggrund 3. Forløb 4. Overordnet struktur 5. Program for dagene

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

- Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være sammen med sine børn på. Det giver både en oplevelse og fysisk aktivitet.

- Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være sammen med sine børn på. Det giver både en oplevelse og fysisk aktivitet. Kajakur med børn. Af Thomas B. Egeskov Woidemann Nannas første kajaktur, 1 ½ år gammmel. Kajakken er en Rainbow Atlantis. (ill. 1) - Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

STIGA PARK 2WD. 125 Combi Pro B BRUGSANVISNING. »HC P K»fl œoà «Œ EÀfl 8211-0546-01

STIGA PARK 2WD. 125 Combi Pro B BRUGSANVISNING. »HC P K»fl œoà «Œ EÀfl 8211-0546-01 STIGA PARK 2WD 125 Combi Pro B BRUGSANVISNING»HC P K»fl œoà «Œ EÀfl 8211-0546-01 1 2 3 4 5 6 7 8 C A B 9 10 1/3 11 12 D 13 24 Nm DA DANSK 1 GENERELT Dette symbol betyder ADVARSEL. Der er risiko for alvorlig

Læs mere

DesignPro II Side 11. Grupper

DesignPro II Side 11. Grupper DesignPro II Side 11 Grupper Hvis man arbejde helt fra grunden, er det ofte en fordel at kunne samle tekst, billeder og baggrund til en fast gruppe, som så kan flyttes rundt, og ændres i størrelsen. I

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Rie Wiberg. 24 juleideer. for alle

Rie Wiberg. 24 juleideer. for alle Rie Wiberg SM GR AG AT SP IS RØ VE 24 juleideer for alle Kære læser Rie Wiberg 24 juleideer for alle Jeg håber, at du får glæde af bogen her. Hvis du er interesseret i andre hobbies, så kig forbi www.altomhobby.dk,

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Regler. Dansk Arbejder Idrætsforbund. En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk. Dansk Arbejder Idrætsforbund

Regler. Dansk Arbejder Idrætsforbund. En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk. Dansk Arbejder Idrætsforbund Dansk Arbejder Idrætsforbund En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk Regler Dansk Arbejder Idrætsforbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf. 43 26 23 84 Fax: 43 26 23 86 E-mail: dai@dai-sport.dk

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

LOOK TIPS TIL DIT ULTIMATIVE

LOOK TIPS TIL DIT ULTIMATIVE BLIV DIN EGEN STYLIST 24 TIPS TIL DIT ULTIMATIVE LOOK Hvad klæder DIN figur, og hvordan fremhæver du bedst dine smukkeste sider? Q giver dig de ultimative tips til din styling. 1. FARVER Mørke farver slanker,

Læs mere

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo. Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest

Læs mere

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde:

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde: Monteringsanvisning Santex E-line Skydepartier Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: +5 5 mm Tolerance højde: +7 7 mm Tjek altid at du har modtaget det rigtige antal komponenter,

Læs mere

Guide GUIDE: SÅDAN KOMMER DU MEST EFFEKTIVT AF MED LUSENE SÅDAN GØR DU GODE RÅD OG FAKTA. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide GUIDE: SÅDAN KOMMER DU MEST EFFEKTIVT AF MED LUSENE SÅDAN GØR DU GODE RÅD OG FAKTA. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus GUIDE: SÅDAN KOMMER DU MEST EFFEKTIVT AF MED LUSENE SÅDAN GØR DU GODE RÅD OG FAKTA Sådan kommer du af med lusene INDHOLD:

Læs mere

Hvor meget ved du egentlig?

Hvor meget ved du egentlig? quiz til piger Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvor dannes kønshormonerne? m I livmoderen m I æggestokkene m I leveren 2. Hvad er menstruation? m Æg og slim fra skeden m Blod fra blæren m Slimhinde fra

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Foreningen UK Lichen Planus bringer mennesker med LP sammen for at udveksle informationer og yde hinanden støtte.

Foreningen UK Lichen Planus bringer mennesker med LP sammen for at udveksle informationer og yde hinanden støtte. Livet med lichen planus Lichen planus rammer ca. 1-2% af befolkningen. Foreningen UK Lichen Planus har til formål at fremme livskvaliteten hos de mænd og kvinder, som lever med LP. Man mener, at lichen

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Forlæns benspring strakt (100A)

Forlæns benspring strakt (100A) Forlæns benspring strakt (100A) Stående afsæt fra kant eller vippe med front mod vandet. Landing i vand på ben i strakt stilling Opspring med hænder strakt over hovedet. Under springet trækkes armene ned

Læs mere

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling 21 001X021 korsklæde knipling 22 001X022 korsklæde blonde (maskin) 23 001X023 korsklæde m. broderi 24 001X024

Læs mere

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Færøerne og havforskning

Færøerne og havforskning 10 Færøerne og havforskning - om BIOFAR Selv i det bedst undersøgte af de tre store Oceaner, Atlanterhavet, er der megen ny viden at hente. Det har erfaringerne fra et stort forskningsprojekt ved Færøerne

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

Fokus på kundetilfredshed, sikkerhed, æstetik og naturlig skønhed

Fokus på kundetilfredshed, sikkerhed, æstetik og naturlig skønhed En af Danmarks mest erfarne i laserbehandlinger og kosmetiske injektioner Fokus på kundetilfredshed, sikkerhed, æstetik og naturlig skønhed laserbehandlinger og kosmetiske injektioner Sikker - skånsom

Læs mere