BIBDOK. Kursus i effekt og dokumentation

Transkript

1 BIBDOK Kursus i effekt og dokumentation

2 Baggrund Hvorfor Hvad Hvordan

3 Program kl. 09:00-09:30 Velkomst, rammesætning Kl Check in og introduktion til tænkning og metode Hvad er en antagelse og kobling til effekt? kl. 10:30-11:00 En metode til at skabe mening præsentation af BibDok Præsentation af arbejdsskabelon kl :15 kl. 11:15-12:15 kl. 12:15-13:00 kl. 13:00-13:45 kl :00 kl. 14:00-14:45 kl. 14:45-15:00 Pause Arbejde i grupper og fællesskab med case og opgave, centrale begreber i BIBDOK metoden Frokost BibDok på egne indsatser Præsentation og feedback Kaffepause Metoder til dataindsamling Hjemmeopgave

4 Check in Hvad hedder du og hvor kommer du fra? Hvilken indsats har du med i dag? Hvilke forventninger har du til kurset?

5 Introduktion til tænkning og metode IKKE ALT DER TÆLLER KAN TÆLLES

6 Hvorfor BibDok Velfærd og bibliotekernes bidrag New Public Management Bibliotekernes kerneopgave Målbarhed og (sand)synliggørelse

7 Hvad er BibDok

8 Hvad tænker I at strategi er?

9 Hvad er strategi? Kontrakter og indsatser Bibliotekets strategi Kommunens strategi/kulturpolitik Slots og kulturstyrelsen biblioteksstrategi Biblioteksloven

10 Centralbiblioteket strategi som eksempel hvad er antagelsen Koordinering, facilitering og faglig sparring: - At ruste bibliotekerne til at fortsætte deres organisatoriske udvikling og gøre dem i stand til at drive forandringsprocesser i forhold til både mål og strategi, som er i konstant forandring. Dette gøres via længere tilrettelagte forandringsog udviklingsforløb, hvis temaer fastsættes på baggrund af efterspørgsel fra og i løbende dialog med de regionale biblioteker.

11 Centralbiblioteket strategi som eksempel hvad er antagelsen Kompetenceudvikling: Gentofte Centralbiblioteks regionale kompetenceudviklingstilbud tilfører regionens biblioteker de nødvendige kompetencer og indsigt til at udvikle deres mål både på medarbejderniveau og organisatorisk plan. Dette sker ved, at de kompetencer, der er i folkebibliotekerne, udvikles og bedst muligt bringes i spil. Indholdet udvikles derfor i tæt dialog med bibliotekerne i betjeningsområdet og ligger inden for områderne: faglig opgradering, nye faglige områder, aktuelle metoder og værktøjer samt aktiviteter i forhold til særlige målgrupper og nye teknologier. Gentofte Centralbibliotek organiserer sig, så det kan agere hurtigt på aktuelle udfordringer for folkebibliotekerne.

12 Hvordan gør vi?

13 Hvordan BibDok BibDok er en metode til at strukturere arbejdet med at dokumentere og evaluere indsatser i biblioteket dvs. at BibDok anviser en vej at gå Det er samtidig en metode, der kræver, at det i arbejdet med den enkelte indsats hver gang vurderes, hvordan det giver mening at dokumentere og/eller evaluere. Det er derfor en metode, der kræver en værktøjskasse.

14 Kvalitative og kvantitative undersøgelser For at kunne arbejde med at dokumentere resultat og effekt skal vi arbejde med kriterier / tegn for resultater og effekt Tegn er svaret på: hvordan kan vi se at vi lykkes med det vi gør, at det finder sted

15 Grundlæggende antagelser Enhver indsats bevidst eller ubevidst bygger på nogle antagelser omkring, hvordan indsatsen virker og hvordan den derfor forventes at udmønte sig i det ønskede resultat og den ønskede effekt for borgerne. Antagelser kan være tavse forforståelser (i en homogen medarbejdergruppe), som trænger til at blive testede Vi kvalificerer vores arbejde ved at italesætte vore antagelser Det, der umiddelbart kan forekomme indlysende, er det ofte ikke, når det bliver sagt højt og møder andres opfattelse.

16 Gruppeøvelse Hvilke grundlæggende antagelser bygger vi vores indsatser på? Gruppedialog ud fra case (se næste slide)

17 Case: Udvikling af et digitalt Læsekompas Formålet med Læsekompasset er: Læsekompasset er et formidlingsværktøj, der supplerer bibliotekernes litteraturformidling i den daglige betjening og samtidig fungerer som selvstændig litteraturformidling til målgrupper uden for biblioteket eller uden personlig vejledning. Ved at bygge bro mellem det fysiske og det digitale biblioteksrum gør Læsekompasset litteraturen synligere og mere tilgængelig og sætter dermed litteraturen i centrum for kontakten til borgerne både på og udenfor bibliotekerne Overordnet Handling Ved at udnytte principperne fra gamification vil vi udvikle en app/webservice, der på en legende og sjov måde kan hjælpe både læsere og ikke-læsere med at finde frem til konkrete bogtitler, der matcher deres interesser og humør. Ved at svare på interviewspørgsmål i app en vil borgeren blive guidet frem til en række bøger, der er udvalgt ud fra de svar de har givet. App en skal være et formidlingsværktøj for bibliotekernes medarbejdere, men skal også kunne benyttes af brugerne på egen telefon eller tablet. App en skal således understøtte den (formidlings)dialog biblioteksmedarbejderen har med brugeren, der ønsker at få inspiration til ny læsning.

18 Spørgsmål?

19 PAUSE

20 Eksempel Case: Gymnasieelever skal elske søgebaserne Antagelse for indsats: kendskab = brug

21 Kriterier tegn på at vi lykkes

22 Case: Gymnasieelever skal elske søgebaserne

23 Case: Gymnasieelever skal elske søgebaserne Antagelse for indsats: aktualitet = brug

24 Case: Teenagedrenge som kulturbrugere Lillerup Kommune har problemer med drenge i alderen år, der hænger ud på byens torv og de omkringliggende gader eftermiddage og aftner. Kulturudvalget ønsker, at biblioteket, der ligger ud til torvet skal være primusmotor i at få drengene engageret i aktiviteter på biblioteket. Lillerup Bibliotek har derfor planlagt en indsats målrettet drengene, der hænger ud på torvet. Medborgerskab og inklusion i kulturlivet er kodeordene for arbejdet. Biblioteket har besluttet i samarbejde med kommunens kunstskole og musikskole at lave et animationsværksted, hvor drengene kan lære at producere små animationsfilm. Arbejdet skal munde ud i en premiere og prisuddeling, hvor forældre, venner og øvrige interesserede kan komme og se de små film, som drengene har produceret. Projektgruppen planlægger at lægge et opslag om tilbuddet på hjemmesiden, hænge en plakat i indgangen til biblioteket samt på lygtepælene på torvet..

25 Gruppearbejde 1. Hvilke antagelser om sammenhæng mellem indsats, dens resultat og effekt bygger den beskrevne indsats på? - Formuler et bud på antagelsen bag indsatsen - hvad er indsatsen og hvad er det, der formodes at virke i indsatsen? - Hvad er indsatsens resultat? - Hvad er indsatsens forventede effekt? 2. Diskuter og vurder i gruppen om antagelserne bag indsatsen er meningsgivende. Tag udgangspunkt i jeres udfyldning af skabelonen Antagelse for indsats

26 Opsamling og spørgsmål? og spørgsmål?

27 Frokost

28 Dialog Hvad fanger jeres opmærksomhed fra formiddagen?

29 Resultat, effekt og kriterier Resultat (kort sigt): Hvad er produktet? Resultatet kan dokumenteres Effekt/virkning (lang sigt): Hvad ændrer det hos borgeren / i samfundet? Hvad manifesterer sig over tid? Hvilken værdi har det for borgeren/samfundet? Hvad er det for en virkning, vi forventer? Hvad er det vi kan sige noget om, når vi er færdige? Tegn på det lykkes

30 Arbejde med egen indsats Præciser med afsæt i jeres egen indsats: 1) Hvad er den forventede/ønskede effekt for brugerne? 2) Hvad er indsatsens forventede/ønskede resultat? 3) Hvilken indsats vil formodes at kunne udmønte sig i det ønskede resultat og den ønskede effekt? Hvorfor? Og hvilke overordnede elementer består indsatsen af? 4) Lav en præsentation af jeres arbejde(se næste slide)

31 Præsentation af og feed back på indsatser Hvilket bibliotek kommer I fra? Hvad er behovet eller baggrunden for indsatsen (evt. strategi)? Hvad er antagelsen som indsatsen beror på og som skal testes Hvilket resultat forventer I at se? Hvilken effekt? Hvad er i overskrifter jeres bud på elementer i indsatsen?

32 Pause Sid e februar 2017

33 Metoder til at indhente viden, dokumentation og (sand)synliggørelse Kvalitativ vs. Kvantitativ data/undersøgelser Desktop research Dialog vs. struktureret interview (reproducerbar data) Kvalitative interviews Observationer

34 Observationer som metode til at få viden om brugerne.

35 Narrativ dokumentation Brugerens narrativer Kolleger indsamler narrativer:

36 Kvalitative interviews Fordele ved de bløde data Mulighed for at gå i dybden med et emne, interessante iagttagelser eller udtalelser (forskelle på krav og behov eks.) Interaktion mellem interviewer og respondent muligheden for uddybende og velbegrundede svar Større fleksibilitet ad hoc justeringer Small scale og stadig ny viden Ulemper Interviews og observationer kan være tidskrævende Den viden man får kan ikke nødvendigvis generaliseres (dvs. kan heller ikke uden forbehold bruges som dokumentation for brugernes generelle oplevelse af eks. biblioteket) Vi fortolker og forstår undervejs ud fra for-forståelser unconsious bias

37 Det kvalitative interview Skal forstå meningen med det, der siges Skal få kvalitative og nuancerede beskrivelser frem Bevidst naivitet (forudsætningsløshed), det tilstræbes at være åben og nysgerrig

38 Interviews Kvalitative dybdeinterviews mellem bruger og medarbejder Fokusgruppeinterviews Spørgeskemaer Indlevelsesinterviews (kobling til prototyping)

39 Hvad kan vi bruge det kvalitative interview til? Målgruppeanalyse Konceptudvikling Prætestning Produktafprøvning Evaluering Teoriudvikling Vidensindsamling (Spå om fremtiden)

40 Lav en kvalitativ undersøgelse Tid og sted og båndoptager Interviewformer stramt/løst Hvor mange interviewpersoner og hvilke? Hvor meget skal de ligne hinanden? Vælger I tilfældigt brugerne eller skal udvælgelsen være knyttet til en aktivitet? Hvor mange interview? Afhænger af, hvad der undersøges, og hvordan man bruger svarene Lav en interviewguide test den på en Bruger/kollega og se om spørgsmålene er forståelige

41 Spørgsmål Åbne og lukkede spørgsmål Ekstremt åbent: Hvad skal vi tale om i dag Ekstremt lukket: Hvor blev du født? Eks. på udvikling og indsnævring på åbne spørgsmål Fortæl noget? Fortæl om dit liv? Fortæl om din barndom? Fortæl om din skoletid? Fortæl om første klasse? Fortæl om første skoledag?

42 Interviewguide

43 Fokusgruppeinterview Et gruppeinterview er mere styret med spørgsmål/svar, hvor det i fokusgruppeinterviewet er udbyttet af respondenternes interaktion, der er væsentligt: Fokusgrupper kan således forstås som en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et bestemt emne, som forskeren har bestemt (Morgan, 1997:2) (Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 11)

44

45 Dialog i makkerpar Justeringer af indsatsbeskrivelse herunder den antagelse der skal prøves Beslut prøvehandlinger Beslut hvordan I indhenter data, ud fra jeres kriterier, så I kan se om I lykkes Hvilke dialoger skal vi have derhjemme frem til næste gang?

46 Hjemmeopgave til 2. kursusdag Til 2.kursusdag den 30.marts Lav testhandlinger mellem de to undervisningsgange OG medbring jeres skriftliggjorte materiale næste gang