magazine Den naturog Irland Frisland Barbagia-Baronie Forår 1998 nr. 17 Kvartalsskrift for det europœiske LEADER II - program

Transkript

1 Kvartalsskrift for det europœiske LEADER II - program magazine LEADER magazine [mai-juin-juillet 1998] - chaussée St-Pierre 260, B-1040 Bruxelles - Bureau de dépôt Bruxelles X LEADER magazine 1 Forår 1998 nr. 17 Forår 1998 nr. 17 Den naturog kulturhistoriske arv Irland Frisland Barbagia-Baronie

2 i aktion RIOJA Land: Spanien Den gennemførte aktion: økomuseum i ned lagt mølle Omkostninger: ECU EU: ECU Offentlige midler: ECU Private midler: ECU øko mu seet i San Roman de Came ros, der blev åbnet i 1995, viser det tra di tio nelle liv på lan det og bru gen af vand som ener gi kilde. Gen åb ningen af denne vandmølle rum mer en arki tek to nisk nyska belse: et gennem sig tigt gulv gør det muligt at se, hvor dan de gamle møllesten, som er fuldt funktionsdygtige, fun ge rer. Da ste det er udgangs punkt for van dre- og cykel ture i Sierra de los Came ros, er der i en etage i bygningen indrettet seks logier for turister. Forskellige sports lige og kul tu relle begi ven he der(kon cer ter, udstillinger, konferencer), som organiseres året rundt, med vir ker til at give ste det en sœr lig atmosfœre. Gil Esteban Gordon, LEADER medarbejder OFFALY Land: Irland Den gennemførte aktion: Lokalt festivalsforum Omkostninger: ECU EU: ECU Offentlige midler: ECU Private midler: ECU De mange ansøgninger om LEADER-medfinansiering fra arran gø rer af lokale begi ven he der fik vor lokal ak tions gruppe til at ivœrk sœtte et Lokalt festivalsforum for bedre at kunne strukturere støtten til arrangører af folkefester og andre kulturelle begivenheder. Forumet koordinerer den tekniske og finansielle bistand til projekterne, organiserer oplysningskampagner og opfordrer de arrangører, som er med lem mer, til at dele deres ideer og know how med de andre arran gø rer for at opnå bedre sam men hœng og kvalitet i programlœgningen. Anton Barett, LEADER-koordinator OSTRO BOT NIA ALTO CAVADO Land: Finland Den gennemførte aktion: Fiskerlandsbyen Omkostninger: ECU EU: ECU Offentlige midler: ECU Private midler: ECU Denne aktion er en del af den inte gre rede udviklings plan for Långö, en landsby med en stœrk iden titet, og som are al mœs sigt strœk ker sig over flere øer, der lig ger rela tivt langt fra hin an den. Projek tet går ud på at rekon stru ere bymil jøet ved at udnytte de gamle byg ninger på hav nen samt et fis ker hus på en af de andre øer (Tan kar). Med henblik på turist mœs sige og rekre a tive akti vite ter er der ligeledes blevet indsat små rutebåde, der forbinder de to øer, der lig ger ca. 10 sømil fra hin an den. Projektet ledsages af teknisk, regnskabsmœssig og informationsteknologisk uddannelse af ansatte i turisterhverv og lokale ivœrksœttere. Fritz-Olle Slotte, projektchef Land: Portugal Den gennemførte aktion: Genopretning af landbrugsområdes natur- og kulturhistoriske arv Omkostninger: ECU EU og offent lige mid ler: ECU Private midler: ECU Vort lokal om råde omfat ter et stort antal kon struktioner af kulturel og etnografisk betydning: lader, kornkamre, tørreanlœg og andre vidnesbyrd om det traditionelle landbrug. LEADER-støtten til genopretningen af denne kul tur arv dra ger for del af den lokale iden titet, ska ber en stolt heds fø lelse og bidrager i vœsent lig grad til at gøre vor region mere attrak tiv for befolk ningen og de besø gende. José da Mota Alves, formand for LEADER-gruppen LEADER magazine 2 Forår 1998 nr. 17

3 Kort sagt... Yves Champetier, Direktør, Det europœiske LEADER-Observatorium I fokus: Irland... 4 Den dyna mik, der fin des i Irlands økonomi, sam fund og kul tur, burde kunne hjœlpe dette sta dig meget land brugs base rede land med at mod ar bejde de ten den ser, der truer de mest afsi des liggende områ der af lan det. Et plus for den lokale udvik ling: den natur- og kulturhistoriske arv... 7 Michael Dower for kla rer, hvor for udnyttelsen af den natur- og kulturhistoriske arv er en uund vœr lig del af den lokale udviklingsproces. Tre LEADER-medarbejderes erfaringer. Udnyt tel sen af den natur- og kulturhistoriske arv i Frisland (Holland): Dette flade land, som er vort Fris land ven der sig mod nye akti vite ter for at sikre sig en bedre frem tid. Denne regions iden titet og rige natur- og kul turhis to riske arv samt dens belig gen hed tœt ved større bycen tre giver gode mulig heder for udviklingen af kulturturismen. Den natur- og kulturhistoriske arv i hjer tet af udvik lingen af Barbagia-Baronie (Sardinien, Italien): generobringen af rens midte Turisterhvervets udvikling langs med kys ten synes at drœne det indre af Sardi nien for krœf ter. Udnyt tel sen af disse områders naturlige, kulturelle og historiske arv kunne med virke til at bremse denne ten dens ved at trœkke de feri e rende ind i bag lan det og bringe lokale kvalitetsprodukter ud til kystzonen. LEADER-frem gangs må den er en del af en lang strakt pro ces, da det for hvert landdis trikt drejer sig om at skabe en frem tid ud fra dis trik tets egne res sour cer. Af Kommissionens seneste forslag til den fremtidige politik for landdistriktsudvikling og til det nye fœl les skabs ini ti a tiv frem går det, at der i de kom mende år ikke vil vœre mangel på euro pœisk støtte, men at denne der imod vil blive for stœr ket for at hjœlpe de land dis trik ter videre, som har ivœrk sat en bœredyg tig udvik ling. Dette var også, hvad kom mis sœr Fis chler gav udtryk for under LEADER-kollokviet i november Temaet landdistrikternes natur- og kulturhistoriske arv, som behandles i denne udgave, er en vœsent lig del af denne lang strakte pro ces. Hvad enten arven har at gøre med natur eller kul tur, land ska ber eller arki tek tur, his to rie eller kunst, så gœl der det for de euro pœiske land dis trik ter om at udnytte og ind drage disse vœr dier i en ny udvik ling. For visse områ der gœl der det, at denne arv stort set er den eneste res source, der kan danne grund lag for gen ud vi klings stra te gien og vil jen til at skabe en ny lokal iden titet. Dette er for eksem pel til fœl det med Jor den, der synger i Alen tejo Cen tro (Por tu gal), Gio nos hjem stavn i Sydfran krig, lokal ak tions grup pen Don Quij ote i Cas tilla La Mancha (Spa nien) for blot at nœvne et par styk ker. Mange LEADER-grupper har i deres lokaludviklingsprogram planlagt aktioner, som sœt ter den natur- og kul tur his to riske arv i cen trum. Det drejer sig for eksem pel om lands byer, som man reno ve rer for at udnytte deres smukke arki tek tur og for at for be dre de ser vice y del ser, befolk ningen til by des. Eller det drejer sig om forladte bygninger, der restaureres med henblik på indkvartering af turister, som søger et områ des rød der, eller som hjem sted for nyska bende akti vite ter. Andre steder afholdes traditionelle fester, som genoplives eller nye festarrangementer for at højne underholdningsniveauet og styrke samhørigheden mellem ind byg gerne, men også for at drage for del af den for ny ede iden ti tets fø lelse, som kan vœre til stor gavn for frem ti den. Michael Dowers arti kel, de span ske, fran ske og grœske LEADER-med ar bej de res udtalelser, reportagerne fra Frisland (Holland) og Barbagia-Baronie i Sardinien viser, hvor dan van ske ligt stil lede land dis trik ter ofte med held søger at udnytte deres for tid til at skabe en bedre frem tid. Alle under stre ger de da også nød ven dighe den af at styrke bån dene mel lem den natur- og kul tur his to riske arv og den lokale dyna mik, så aktio nerne i lokal om rå det i sid ste ende altid ska bes af og for lokal be folk ningen, og så de kan bidrage til at skabe nye arbejds plad ser og nye aktiviteter. Den natur- og kul tur his to riske arv er lige le des temaet i en lang rœkke sam ar bejdsprojekter mellem forskellige områder. Fire LEADER-grupper har således slået sig sam men om at ivœrk sœtte et pro jekt cen tre ret om en vej til San ti ago de Com pos tela. To lokal ak tions grup per i Irland og Skot land har beslut tet sig for at eta blere et sam ar bejde omkring klos tre med ind byr des til knyt ning i de to områder. Flere lokalaktionsgrupper i Middelhavsområdet planlœgger et samarbejde omkring sevœr dig he der fra det gamle Grœ ken land osv. Sidst men ikke mindst kan udnyt tel sen af den natur- og kul tur his to riske arv for anledige solidaritet mellem områder. Denne solidaritet har LEADER-grupperne i Umbrien og Mar che i Ita lien vist et beun drings vœr digt eksem pel på. Disse to regio ner blev i løbet af efter å ret 1997 ramt af en rœkke jord skœlv, som både skabte kaos og usik ker hed i lokal be folk ningen, for år sa gede stor skade på den kul tur his to riske arv og øde lagde dele af de kon struk tio ner, der var ble vet opført med støtte fra LEADER. Støt tet af Nobel pris mod ta ger i lit te ra tur, Dario Fo, opfordrer grup perne i de ramte områ der alle med lem mer i LEADER-net vœr ket til at medvirke i en solidaritetskampagne i alle de områder, der deltager i initiativet(*). Den natur- og kulturhistoriske arv udgør en central del af fornyelsesprocessen og dens mange facetter i de europœiske landdistrikter: solidaritet, samarbejde, forstœrket eller fornyet identitet, nye arbejdspladser, nye aktiviteter, langsigtet planlœgning. < (*) Se rubrik ken LEADER i net vœrk side 23. LEADER magazine 3 Forår 1998 nr. 17

4 I fokus Irland Den dyna mik, der fin des i Irlands øko nomi, sam fund og kul tur, burde kunne hjœlpe dette sta dig meget land brugs ba se rede land med at mod ar bejde de ten den ser, der truer de mest afsi des lig gende områ der af lan det. IRLAND (EIRE) Areal: km 2 Mål nr. 1 Den grønne ø nyder godt af Golf strøm men med sin placering i Atlanterhavet mellem 51. og 55. lœngdegrad. Den ska ber et mildt klima og en lang dyrk ningsperiode, begge fordelagtige for landbruget. Havvindene bringer regn med sig året rundt op til mm/år i de bjer grige områ der i vest, mm i den cen trale del af øen og 750 mm på øst kys ten. Repu blik ken Irland (Eire), der udgør ca. 83% af øens areal, har en rela tivt lav befolk nings tœt hed (3,6 mil lioner ind byg gere, sva rende til 53 indb./km 2 ) selv om der dog fin des nogle få større byom rå der: Dublin ( indb.), Cork ( ) og Lime rick (75.000). Den vestlige del af øen, hvor jor den gene relt er min dre frugt bar, har gen nem 150 år mœr ket en demo gra fisk ned gang (affolk ningen nåede op på 42% mel lem 1891 og 1951) og der med en endnu lavere befolk nings tœt hed. Landbruget dominerer Udnyttelse af jorden: Skove: km 2 Landbrugsjord: km 2 Befolkning: ind byg gere (1996) - 20 år: 36,18% + 60 år: 15,24% Befolkningstœthed: 53 indb./km 2 (EU: 115 indb./km 2 ) BNP/indbygger (1996): ECU (EU: ECU) Ledighedsprocent (1996): 12,87% (EU: 10,9%) Distrikter der er berettigede til støtte fra strukturfondene ( ) Mål nr. 1: km 2, 5,62 milliarder ECU Landdistriktskarakter (1996) Landbefolkning : 48% af hele befolk ningen (EU: 14%) Landbrug, skovbrug og fiskeri: 8,3% du BNP Bedrifternes gennemsnitsstørrelse: 22 ha (EU: 16,4 ha) Turisme: 5,5% du BNP; arbejds plad ser (8,3% af den erhverv sak tive befolk ning) Landbruget er stadig en meget vigtig økonomisk sektor, selv om den i dag kun beskœf ti ger 10,6% af de erhvervsak tive og ikke reprœ sen te rer mere end 10% af BNI og 24% af ekspor ten i Enge udgør 90% af det opdyrkede land. Land bru get er domi ne ret af kvœg- og svi neop drœt (80% af land bru gets ind tje ning). Mœlk og oksekød står for hele 71% af den irske land brugs pro duk tion, men pro duk tio nen af afgrø der vok ser og bli ver mere og mere vari e ret. Lan det har lige le des en meget effek tiv svineproduktion ( stykker). Hvad angår hesteop drœt, har Irland et godt ry på inter na tio nalt plan. De for skel lige dele af lan det er ikke spe ci a li se ret i en bestemt akti vitet, og der for fin der man de fleste af landbrugsaktiviteterne mere eller mindre over hele landet. Meget ofte er der på én og samme gård opdrœt af både malkekøer, ammekøer og får og samtidig produktion af foder af grø der. Land bru get i det vest lige Irland er dog isœr beskœf ti get med opdrœt (kvœg, får), mens opfedningen mest fore går på slet terne i det øst lige Irland, hvor ensilageteknikken (som har erstattet den klassiske høhøst) har mulig gjort en for be dring af de tek niske vil kår for opdrœt og af kva lite ten i kvœg be stan den. Fåre avl ( styk ker) fin der man i hele Irland. Hvor man for pro duk tio nen af havre, hvede og kar to fler kan kon sta tere et stort fald i pro duk tio nen, går det fremad for byg og sukkerroer: bygproduktionen (den syd øst lige del af øen) er tolv gange så stor som ved 2. Ver dens krig. Dyrk ning af grønt sa ger og humle er i fremgang i områ derne uden for Dublin. På de cen trale slet ter sker en inten siv udnyt telse af tørv, der bru ges som brœndsel og som gødning i gartneri-sektoren. Siden 60 erne er der sket en mœrk bar moder ni se ring af land bru get i Irland. Med Irlands ind trœ den i EF i 1973 skete der en stœrk vœkst. Siden ind fø rel sen af kvo ter i 80 erne er gen plant ning af skov ble vet en ret betydningsfuld aktivitet. Der fin des cirka bedrif ter i alt. Går dene råder i gennem snit hver over 22 hek tar, men to tred je dele af heraf har et areal på min dre end 20 hek tar. De er meget min dre i de vest lige kom mu ner end på slet terne i det cen trale Irland. Den Kel tiske tiger Siden 60 erne har den økonomiske udviklingspolitik isœr støt tet den indus tri elle sek tor og blandt andet opmun tret til etablering af udenlandske virksomheder ved hjœlp af økonomiske incitamenter, der tilpasses til regionale økono miske mål (for eksem pel er hjœl pen til virk som hedseta ble ring større i den vest lige del af lan det). Denne erhvervs frem mende poli tik fort satte helt op i 80 erne. Den har vœret med vir kende til en kraf tig ekspan sion i sek torer som f.eks. kemi, farmakologi, telekommunikation og LEADER magazine 4 Forår 1998 nr. 17

5 høj tek no logi. En helt ny indus triel sek tor har også vœret inde i en kraf tig vœkst, nem lig indus trien for kom po nenter og mikro elek tro nik Irland hører her til blandt verdens fem stør ste pro du cen ter. Turis men har udvi klet sig bety de ligt ( besø gende i 1994), blandt andet som følge af en gun stig poli tik på områ det. Repu blik ken Irland er på én og samme tid en med lemsstat og en region i Den Euro pœiske Union. Den hen hører ude luk kende under Mål nr. 1, men har dog en kraf tig økonomisk vœkst sammenlignet med dens europœiske part nere. Det irske BNP er vok set 3-7% om året i det seneste årti. Ved Irlands ind trœ den i EF lå dets BNP på knap 61,8% af fœllesskabsgennemsnittet, mens det nu udgør 80,3% af gennemsnittet for Unionens femten medlemslande. I samme tidsrum er emigrationen faldet en smule og urbaniseringen har accelereret. Irland med øge nav net Den Kel tiske tiger ople ver i øjeblik ket et sandt øko no misk boom, der dog ikke kom mer hele lan det til gode. De afsi des lig gende dele af lan det har stadig store problemer. Tilbagegangen i landbruget fordrer en større diversificering af landdistrikternes økonomi, navn lig i de områ der, som er udsat for kon stant affolk ning, og visse områ der i nord vest, hvor den primœre sek tor endnu beskœf ti ger 70% af de erhverv saktive. Der er tid li gere gen nem et omfat tende lov ind greb gjort forsøg på at forbedre situationen for landboerne ved at give de mindst bemid lede af de små for pag tere adgang til at eje jord, udvi delse af meget små land brug, for bedring af infra struk tu rerne (blandt andet vand- og elforsy ning) og støtte til fami lier fra de over be fol kede kystom rå der til at eta ble rede sig på de cen trale slet ter. Dette til trods har de unge fort sat udvan dringen fra landområderne, hvilket har udvidet kløften mellem landet, hvor en vis livs kva litet er truet, og byen (Dublin og Cork), hvor arbejdspladser, tjenesteydelser og offentlige og private beslutningstagere er koncentreret. Ombygning af en gammel vandmølle til et erhvervsfremmecenter (LEADER-området Wexford) Et natur land med en ung og veluddannet befolkning Den grønne ø nyder godt af sit udbredte image som natur land : Irland er rela tivt lidt for ure net som følge af den forholdsmœssigt sene industrialisering, baseret på moderne og rene virk som he der. Det for hold, at det natur lige miljø er så godt beva ret, sik rer en føde va repro duk tion af høj kva litet og store grønne områ der til fritidsaktiviteter til gavn for både fastboende og gœster. Irland opdyr ker med sin store natur- og kul tur histo risk arv også en stœrk lokal iden titet. 41% af befolk ningen er under 25 år og 24% under 15 år. Kvaliteten i det irske uddannelsessystem medfører, at de unge er åbne over for nye beskœf ti gel ses mu lig heder og livs for mer. Og land dis trik terne er netop områ der, hvor nye for mer for beskœf ti gelse kan opstå, blandt andet inden for nye kommunikationsteknologier. I nogle år har man end vi dere kun net kon sta tere, at offent lige serviceorganer og udviklingsorganisationer har etableret sig i landdistrikterne. LEADER II fokus på udvik lingen af lokalsamfundet og på partnerskaber LEADER II-pro gram met er en vide re fø relse af LEADER I, som fun ge rede sœr de les godt i de 16 del ta gende irske dis trik ter mel lem 1991 og På nuvœ rende tidspunkt arbej der 34 lokal ak tions grup per og 2 andre kollek tive aktø rer inden for ram merne af LEADER II i Irland. De to andre kol lek tive aktø rer er turist for eninger ( Irish Coun try Holi days og Irish Farm house Holi days ), der er specialiseret i markedsføring af landturisme. Den gennemsnitlige befolkningsstørrelse i de irske LEADERdistrikter er indbyggere. LEADER magazine 5 Forår 1998 nr. 17

6 LEADER II, der i Irland har fået til delt 203 mil lio ner ECU (heraf 83,5 fra Fœl les ska bet), sœt ter isœr fokus på grœsrodsbaseret udvikling og partnerskab, en dobbelt fremgangs måde, der er meget udbredt i Irland. Lokal ak tionsgrupperne, der styres af trisektorielle bestyrelser (bestå ende af reprœ sen tan ter fra den offent lige og den private sektor og foreningslivet), er opbygget i uafhœngige juri diske enhe der, der ivœrk sœt ter deres pro jek ter ud fra beting el ser, som er aftalt på for hånd med de ansvar lige, nationale myndigheder. Landturismen i Irland, der i gennem snit står for over 23% af de afsatte mid ler, er den stør ste LEADER-sek tor, efter fulgt af hjœlp til små og mellemstore virksomheder (14,8%) og udnyttelse af fødeva re pro duk ter (14,1%). Det bemœr kes, at de aktio ner, der er møn tet på ivœrk sœt telse og opbyg ning af den lokale kompetence, er obligatoriske og i gennemsnit reprœsenterer 11,8% af de irske lokalaktionsgruppers budgetter. < Ledende admi nis tra tor for LEADER II: Mr. Tony Burke Rural Development Division, Depart ment of Agri cul ture and Food, Agri cul ture House, Kil dare Street, Dublin 2, Ire land. Tlf.: Fax: Natio nal enhed for drift af LEADER-net vœr ket: LEADER II Irish Natio nal Net wor king (LINN) Ser vice c/o Mary Sweetman Moly neux House, Bridge Street, IRL-Dublin 8. Tlf.: Fax: info@leaderii.ie Internet: Noel Davern T.D., Statssekretœr i landbrugs- og fødevareministeriet med ansvar for landdistriktsudvikling interview Hr. minister, sammenlignet med situationen i mange andre euro pœiske lande går det vœl dig godt for den irske øko nomi, og den inter na tio nale presse har givet Deres land øge nav net Den kel tiske tiger. Men kom mer dette boom, som Irland ople ver i øje blik ket, også landdistrikterne til gode? Den irske øko nomi har fort sat en helt uhørt vœkst, der i 1997 udgjorde 9% i reelle tal, og skøn net for 1998 ser igen meget lovende ud med en real vœkst, der kan nå 6%. Gene relt set kom mer denne vel stand land dis trik terne til gode. Land brugs- og føde va re sek to ren har vœret inde i en god udvikling og reprœ sen te rer sta dig vœk, selv under denne kraf tige udvik ling, 14% af BNP og arbejds plad serne. Irlands lave inflations- og ren te ni veau kom mer natur lig vis alle til gode og bidrager vœsentligt til at fremme investeringerne. På trods af den øko no miske frem gang er der sta dig områ der, isœr de meget afsi des lig gende, der har akutte udvi klings proble mer. Indus trien eta ble res i sta dig høj ere grad i byerne eller i de omkringliggende områder, hvilket stiller landdistrikterne i en meget van ske lig situ a tion, når det gœl der om at bekœmpe lang tids ar bejds løs he den, og til at de små sam fund kan klare sig selv øko no misk set. Hvilke over ord nede emner og udfor dringer står land dis trikterne i Irland over for i øje blik ket? Som i andre regio ner i EU har land bru get også i Irland tra ditionelt vœret hjørnestenen i landdistrikternes økonomi. Igennem de for gangne 25 år har vi set et stort fald i antal let af bedrifter og antallet af arbejdspladser i landbruget. Internationale handelsaftaler og œndringer i EUs politikker lœgger yder li gere pres på land bru get og mind sker det bidrag, det generelt kan yde til landdistrikternes økonomi. Land dis trik ter lider under deres iso la tion og under ikke at kunne gøre brug af stor drifts for dele. Det gør det svœ rere for dem at skabe eller blot opret holde arbejds plad ser i indus trien. Det er der for ikke over ras kende, at befolk nings tal let i mange af vore landdistrikter er faldende, og at befolkningen bliver gradvist œldre. Mil jø be vids thed er med rette ble vet et mere og mere cen tralt tema, og miljøbeskyttelse er en vigtig faktor for landdistriktsudvik lingen. Vi må sikre os, at udvik lingen i land dis trik terne er bœre dyg tig, så vore res sour cer ikke mis bru ges til gavn for den nuvœrende generation, men på bekostning af kommende generationer. Som det alle rede var til fœl det med LEADER I, ser LEADER IIini ti a ti vet ud til at vœre en sœr lig stor suc ces i Irland. Hvordan for kla rer De denne suc ces? Der er ingen tvivl om, at LEADER har bidra get til at gen oplive vore landdistrikter. Grunden til initiativets store succes og den entu si asme, det har vakt, skal fin des i pro gram mets grœs rodsfi lo sofi, som gør det muligt for lokal sam fun dene selv at involvere sig direkte i udvik lingen af deres egne områ der. I dette pro gram har lokal sam fun dene mulig hed for at defi nere deres behov og for at sam ar bejde om udvik lingen af ideer og gennemførelsen af projekter. Lokalsamfundene har med denne mulig hed fået en salt vands ind sprøjt ning. LEADER har altså givet dem større selv til lid og en for nem melse af at have skœbnen i deres egne hœn der. LEADER har udnyt tet og for stœr ket ånden i lokal sam fun dene, og LEADER-grup perne viser stor entu si asme og enga ge ment i for hold til deres opga ver. Program met har i Irland vist, at når bare disse lokal sam fund får chan cen, er de mere end vil lige til at bidrage til deres egen udvik ling på en menings fuld måde. LEADERs grœsrodskoncept passer perfekt til forholdene i Irland. Vi har lange, stolte tra di tio ner for, at befolk ningen fri vil ligt tager del i lokal sam fun dets udvik ling. Irlands land bo ere har altid vœret parate til at bidrage til en for be dring af leve vil kå rene og det lokale, soci ale, kul tu relle og øko no miske liv. Det er en del af vor kul tur at yde en stor fri vil lig ind sats for at stille tje nes te y- del ser til rådig hed for de dele af befolk ningen, der er dår li gere stil let, og at tage del i både de for melle og de ufor melle struktu rer, der under støt ter denne ind sats. LEA DERs suc ces i Irland skyl des i høj grad denne fri vil lige ind sats for lokal sam fun det. Har De sœrlige forventninger til det nye fœllesskabsinitiativ for udvikling af landdistrikter? Eur opa-kom mis sio nen frem satte i Agenda 2000 et for slag til et nyt initiativ til udvikling af landdistrikter, hvilket jeg uforbeholdent hilser velkommen. Jeg håber, at initiativet vil blive udbredt til alle vore land dis trik ter med udgangs punkt i det succesfulde grœsrodskoncept, som LEADER hidtil har anvendt. Det er af afgø rende betyd ning, at over gangen fra LEADER II til det nye ini ti a tiv sker så upro ble ma tisk som muligt, og at den driv kraft og det enga ge ment, der har udvi klet sig, ikke tabes på gul vet. Jeg vil bestemt opfor dre Eur opa-kom mis sio nen og her vil jeg gerne lykøn ske kom mis sœr Fis chler med kol lo kviet i Brux el les i novem ber, som ydede et nyt tigt bidrag til sna rest at frem lœgge sine for slag for at undgå, at der opstår en pause, inden det nye initiativ gennemføres. < LEADER magazine 6 Forår 1998 nr. 17

7 Et plus for den lokale udvik ling Den natur- og kul tur his to riske arv som res source For de, som ønsker at fremme land dis trik ter nes over le velse, er der måske hjœlp at hente i dis trik ter nes arv fra for ti den. Natur- og kul tur his to risk arv og lokal ud vik ling bør gå hånd i hånd og bistå hin an den. af michael dower [*] Europas landdistrikter råder over en rig, natur lig og menneskeskabt natur- og kulturhistorisk arv. Denne arv er mang fol dig og omfat ter vild flora og fauna, naturligt forekommende og menneskeskabte landskaber, byer og lands byer med alle deres rig domme i form af millioner af historiske og traditionelle bygninger og en lang rœkke andre kul tur gen stande som for eksem pel kirkegårde, broer, vindmøller og stenmure. Udover denne fysisk til ste de vœ rende arv er der også en stor rigdom af nedarvet kultur befolkningernes historie, deres fol klore og sprog, deres tra di tio ner inden for musik og dans, mad og drikke, kunst, hånd vœrk og indus tri. Denne natur- og kul tur his to riske arv vari e rer meget fra område til område. Den giver hver egn sit eget lokale sœr prœg, som de lokale ind byg gere kan vœre stolte af, og som kan vœre en attrak tion for dem, som besø ger egnen. Denne arti kel foku se rer på, hvor dan denne store arv, og navn lig den fysiske arv i form af byg ninger og andre kul turgen stande, kan udnyt tes til for del for den lokale udvik ling. [*] Michael Dower er Generalsekretœr for ECOVAST (The European Coun cil for the Vil lage and the Small Town), det euro pœiske råd for lands byer og små byer, som er et euro pœisk net vœrk, der arbej der for at beskytte den natur- og kul tur his to riske arv. Han er gœs te pro fes sor i egnsplanlœgning på Cheltenham & Gloucester College, England. LEADER magazine 7 Forår 1998 nr. 17

8 Humletørringsanlæggene er en del af en lille natur- og kulturhistoriske arv i Kärnten (Østrig) Stolthed og kontinuitet De byg ninger og andre monu men ter, vi arver, blev skabt med et soci alt, øko no misk og kul tu relt for mål af tid ligere generationer. De reprœsenterer kernen i fortidens lokal ud vik ling. De er et stort øko no misk aktiv og kilde til inspiration for nutidens lokaludvikling. Lokaludviklingskontorer bør opmuntre lokalbefolkningerne til at føle stolt hed over deres arv og vide re føre de pro ces ser, som skabte arven, i de til fœlde hvor denne kan opfylde moderne behov. Stolthed over arven og kontinuitetsfølelsen opstår ikke auto ma tisk i den euro pœiske land be folk ning. Måske ser en generation, som er vant til moderne byggematerialer, skœvt til tra di tio nelle byg ninger. Folk ønsker måske at vende det arbejds krœ vende liv ryg gen og vœlge moderne teknikker. I mange områ der har disse følel ser givet anled ning til, at man er gået langt udenom traditionelle byggeteknikker og håndvœrkstraditioner, og dette har forårsaget forsømmelse eller opgi velse af mange gamle byg ninger og monumen ter i land ska bet. Men de opstå ede mod sœt ninger og fejl kon struk tio ner har ofte i løbet af kort tid ført til en omvur de ring af tra di tio nerne og en ny strœ ben efter kontinuitet. Andre ste der har udvik lingen vœret prœ get af kon ti nuitet, og denne er nu en del af lokal ud vik lingen. I det cen trale Sve rige er en stor del af lan det for eksem pel dœk ket af skov, og tøm me ret fra sko ven har dan net grund pil len i både den lokale øko nomi og den lokale byg ge tra di tion. De fleste af bebo el serne og andre bygninger er lavet i en bjœl ke hyt te kon struk tion eller med trœs ke let. Disse tra di tio ner er i dag vide re ført i en moderne form. Foruden de store, automatiserede savvœr ker, som frem stil ler tøm mer til såvel eksport som til brug i Sve rige, fin des der små sav vœr ker, som frem stil ler vœg bjœl ker af stam mer. Faglœrte arbej dere bru ger disse vœgbjœlker til at fremstille bjœlkehyttekonstruktioner til hyg ge lige, moderne hjem. Tøm me rets vœrdi sti ger, der ska bes jobs i sav vœr kerne og på byg ge plad serne. I Gyslinge Bruk (Gävleborgslän) er en rœkke traditionelle trœskelethuse blevet omdannet til et rådgivningscenter, hvor ejere af sådanne huse kan komme og se de tra ditio nelle måder, hvorpå sådanne huse udsty res og indret tes, og de kan købe mate ri a lerne til dette. I Stora Kop par berg (Vest sve rige) er der sta dig ansat folk til pro duk tion af den berømte, falu røde maling, som bru ges som trœ be skyt telse på gårde i hele Sve rige. I Bretagne (Frankrig) var de traditionelle bygninger solide, med skrå gavle, gra nit om kran sede døre og vinduer og møbler af ege trœ eller andre hårde trœ sor ter. I dag er husene oftest større, men ram merne er sta dig af gra nit og møblerne af hårdt trœ, hvil ket giver arven kontinuitet og skaber jobs til stenbrudsarbejdere, skovarbejdere, tømrere og møbelsnedkere. I Nord eng land, i Peak Natio nal Park, er land ska bet oversået af kalk stens mure, som i århun dre der på effek tiv vis har holdt kvœg og får inde på mar kerne. I de seneste årtier har forandringer i landbrugets arbejdsmetoder fået mange land mœnd til at opgive murene og erstatte dem med hegn, som både er grimme og har en kor tere leve tid end murene. Nationalpark-myndigheden, der ønskede at bevare det traditionelle landskab med dets monumenter, sik rede sig mid ler fra rege ringen til at betale land mœndene for at repa rere og ved li ge holde murene. Dette har bidra get til at for be dre dette sten murs land skab og har skabt ca. 20 fuld tid sjobs for hånd vœr kere med spe ci ale i murbygning. Nyt liv til gamle byg ninger Lokaløkonomien gennemgår perioder med skiftevis vœkst, ned gang og for an dring. I perio der med vœkst ska bes et over skud af nye byg ninger, som er kon stru e ret til spe cielle for mål. I perio der med ned gang eller for an dring kan det ske, at disse byg ninger til pas ses til andre for mål, ikke anven des opti malt eller slet ikke fin der anven delse. I dag er sådanne byg ninger et øko no misk aktiv, der ofte egner sig godt til at blive brugt i nuti dens bestrœ bel ser på at stimulere lokaløkonomien til ny vœkst. Restaurerede kalkstensmure (Peak District, Det Forenede Kongerige) LEADER magazine 8 Forår 1998 nr. 17

9 I L Isle-Cré mieu i Isére i den fran ske region Rhône-Alpes forårsagede økonomisk nedgang en affolkning af området. Mange hun drede his to riske sten huse stod enten tomme eller blev ikke udnyt tet opti malt. I 1980 erne fik et stort lokalt udvi klings pro gram så støtte fra et natio nalt kon tor for forbedring af boligstandarden, ANAH (Agence Nationale pour l Amélioration d Habitat). ANAH finansierede lokale arki tek ters fag lige under sø gelse af, hvilke af de tomme byg ninger der egnede sig til udlej ning. Man fandt såle des frem til ca byg ninger, hvis ejere ANAH tilbød at hjœlpe med at finan si ere 50% af kapi tal ud gif terne til renovering og istandsœttelse til udlejningsformål. Lige le des gik L Isle-Cré mieu kom mune ind og til bød hjœlp til finan si e ringen af udgif terne til beva ring af nogle af huse nes his to riske karak ter. Den res te rende del af udgifterne betalte ejerne selv. Her ef ter kunne de fra de lokale myn dig he der opnå til la delse til af de nye lej ere at opkrœve en leje, der stod i et rime ligt for hold til disse udgifter. Et lig nende ini ti a tiv blev for 30 år siden taget af den skot ske natio nale fond med dens Fond til For be dring af Små Huse. Fon den var opta get af den dår lige stand, som mange af de traditionelle huse på fiskerihavnene langs Fife kys ten var i. Den købte nogle af husene, res tau rerede dem og solgte dem der ef ter på beting else af, at de nye ejere skulle bevare huse nes karak ter. Dette ini ti a tiv satte andre orga ner i gang med aktio ner, der havde til for mål at puste nyt liv i områ dets dår lige øko nomi. Tysk land kan frem vise mange eksem pler på gamle bygninger, der er ble vet til pas set nye for mål. For eksem pel har För der kreis Alte Kir chen (Stif telse for gamle kir ker) i Hes sen taget direkte del i beva ringen af små, his to riske kir ker, der var ble vet over flø dige, og har sør get for, at de blev brugt til andre for mål, som for eksem pel kul turcentre eller forsamlingshuse. I Buxtehude i Niedersachsen er der i byens his to riske mølle (et impo ne rende byg nings vœrk i flere eta ger lige midt i byen) lavet forretninger, restaurant og hotel. Mest bemœrkelsesvœrdig er dog et landsdœkkende projekt, hvor traditionelle land brugs byg ninger, der som følge af omlœg ningen i landbruget ikke lœngere bruges til deres oprindelige for mål, byg ges om til moderne boli ger på en sådan måde, at deres his to riske karak ter beva res. Dette pro jekt har fået bety de lig støtte fra mange orga ni sa tio ner, der tilbyder de enkelte ejere teknisk rådgivning vedrørende restaurering, ombygning og vedligeholdelse af sådanne bygninger. Gamle byg ninger kan alt afhœngig af opfind som hed og fan tasi finde meget for skel lig ar tede nye anven delsesområder. I Østrig danner anneksbygningerne på Kornberg slottet rammerne om lokaludviklingskontoret for Feld bach (Steier mark). Kœl drene og kaser nerne på Cita del let i Blaye, nord for Bor de aux (Aqu i taine, Frankrig), huser nu både de årlige møder i de lokale vin bønders sammenslutning og kontoret for den europœiske På spo ret af den naturog kulturhistoriske arv Der er ikke kun lan dene i den Euro pœiske Union, der søger at udnytte den natur- og kul tur his to riske arv til for del for befolk ningen og den lokale øko nomi med henblik på at skabe bœre dyg tig turisme. Pro jek tet På spo ret af den natur- og kul tur his to riske arv omfat ter to land distrikter i Central og Østeuropa: Dolenjska/Bela i Slovenien og Dobruja i Bul ga rien. Vandrestierne gennem den natur- og kulturhistoriske arv, som begge er sat i vœrk af ECO VAST, Eco tou rism Ltd og PRISMA, får øko no misk støtte fra både Eur opa-kom missionens Generaldirektorat XXIII (med ansvar for erhvervspo li tik, han del, turisme og sam funds øko nomi) og fra de regionale myndigheder i de to berørte pilotområder. Ifølge projektets medarbejdere er en vandresti gennem den natur- og kul tur his to riske arv et net vœrk af regio nale natur- og kultursevœrdigheder med en sœregen identitet, og som kan danne ramme om feri eop hold af en uges varig hed. I hver af de to regio ner har pro jekt hol det udpe get de lokalite ter, der vil kunne til trœkke besø gende. Efter aftale med ejerne og bebo erne er kun de områ der, som har til strœk ke lig kapa citet til på til freds stil lende måde at kunne mod tage de besøgende, blevet valgt ud. En detaljeret markedsundersøgelse blev der ef ter udført for at finde frem til poten ti elle kun de ty per. En skitse over mulige ruter blev udar bej det, hvor ef ter befolk ningen og de lokale myn dig he der blev spurgt til råds mht. til pas ning og ende lig god ken delse af sti erne. Denne frem gangs måde har ført til opret tel sen af lokale foreninger ( Heritage Trails Associations ), som samler alle aktø rer, der har med disse stier at gøre, under sig. Pro jektmed ar bej derne hjœl per disse for eninger blandt andet ved at fremme og mar keds føre sti erne og fast sœtte kva li tetsnormer for overnatningsmuligheder og turistattraktioner. Vand res tien i Slo ve nien var klar til at blive mar keds ført ved den inter na tio nale turist mes se (World Tou rism Fair) i London i novem ber Den bul gar ske vand resti blev fœrdiganlagt i løbet af sommeren 1997, og markedsføringen af den blev ivœrk sat i efter å ret. Flere tur ar rang ø rer har allerede konstateret en interesse for de to destinationer. Der er udgi vet en Manual til Vand res tier gen nem den natur- og kul tur his to riske arv (*), som giver en detal je ret beskri velse af aktio nen. Ved semi na ret, der blev afholdt inden for ram merne af dette pro jekt i april 1997 i Slo venien, del tog ca. hun drede per so ner. Del ta gerne, som kom fra 22 for skel lige lande, var alle enige om, at ideen med at anlœgge sådanne stier gen nem den natur- og kul turhis to riske arv giver udvik lingen af turis men i land dis trikterne i isœr Cen tral- og Øst eur opa gode udsig ter. < (*) Manual on Heri tage Trails. På eng elsk. Kan fås ved hen ven delse til ECO VAST, c/o CCRU, Chel ten ham & Glouces ter Col lege, Swin don Road, Chel ten ham, GL50 4AZ, Eng land (UK). Tlf.: Fax: LEADER magazine 9 Forår 1998 nr. 17

10 af et engangsbeløb for hver fremlejekontrakt rejstes ECU til nœste fase af byg ge ar bej det. Da dette var tilendebragt blev fremleje-proceduren gentaget, hvilket frem skaf fede peng ene til den tredje og sid ste fase af arbej det. Da alle byg ning erne var res tau re ret og fremlejet som butikker, lejligheder, kontorer og restaurant solgte selskabet sin hovedlejekontrakt til et investeringsselskab, tilbagebetalte sit banklån og betalte aktionœ rerne. Ejen dom mene, som tid li gere lå øde hen, huser nu for ret ninger, som beskœf ti ger mere end 25 per so ner, og 12 boli ger. Fon den har nu ivœrk sat andre res tau reringsarbejder i byen. Natur- og kul tur his to risk arv og turisme Uddannelse til træbilledhugger (Serranía de Ronda, Spanien) konference for vindyrkende regioner. Ube nyt tede byg ninger på slot tet i Kil kenny i Irland blev i 1960 erne omdan net til brug for det rege rings støt tede Irish Design Cen tre, som udvi klede ideer og tek nik ker til nye pro duk ter af høj kva litet til styr kelse af natio naløkonomien. Nu bruges centeret til efteruddannelseskurser i hånd vœrks fag, som arran ge res af det irske håndvœrks råd (Crafts Coun cil). I Devon i Eng land huser den gamle vand mølle i Bovey Tra cey det lokale hånd vœr kerlaugs (Devon Guild of Crafts men) butik og per ma nente udstil ling. Disse ska ber PR for mange højt kva li fi ce rede hånd vœr kere i hele dis trik tet. I Hope i Der bys hire har Peak Park Trust reddet historiske landbrugsbygninger fra for fald, og de er i ste det ble vet omdan net til et tele servicecenter og rœkke små vœrksteder. Når gamle byg ninger skal anven des til et nyt for mål, krœ ves der ikke blot arki tekt bi stand, men også finan siel og juri disk snilde. I Tot nes i Syd ve steng land lå et kompleks af pak huse fra det 19. århun drede øde og ube nyttet hen. De lokale myn dig he der nœg tede at til lade ned riv ning af byg ning erne på grund af deres arki tek toniske vœrdi. En gruppe lokale bebo ere dan nede en almennyttig fond og samlede via legater og lavrentelån penge nok sam men til at kunne købe ejen dom men. Dernœst dan nede de et kom mer cielt sel skab med en egen risi ko vil lig kapi tal på ECU. Dette sel skab lej ede bygningerne fra fonden og sikrede yderligere ECU i bank lån. Det sam lede beløb på ECU blev brugt til at gen nem føre før ste fase af res tau re ringen og ombyg ningen. Loka lerne blev frem lejet, og med beta ling En stor del af de lokale udvi klings pro gram mer går ud på at fremme turis men. Mere end 42% af alle inves te ringer fore ta get i LEADER I-pro gram met er af den art. Denne foku se ring på turis men afspej ler en bekym ring, som lig ger de fleste rege ringer og mange lokale myn dig he der på sinde, nemlig at diversificere turisterhvervet ved at få turis terne til at besøge ikke blot kyst om rå der og stor byer, men også min dre byer og lan dom rå der. Men landturisme er forskellig fra kystturisme. Ved kysten er hovedattraktionen alle steder havet og sandstrandene. I lan dom rå derne er turis ten nok mere inter es se ret i det, der sœrligt karakteriserer det enkelte lokalområde. Den natur- og kul tur his to riske arv i alle dens for mer er det, der ska ber dette lokale sœr prœg. Hvis man bla drer i turist bro chu rer fra et hvil ket som helst land dis trikt i Eur opa, vil man se, at den natur- og kul turhis to riske arv igen og igen optrœ der som et cen tralt emne i mar keds fø ringen. Man siger om områ det, at det er rodfœstet i historien... er rigt på naturoplevelser... har farverige fester og festivaler... traditionelt håndvœrk, lokal madkultur og sœrlige vine (eller andre drikkevarer). Sådanne bro chu rer er nemme at skrive. Udfor dringen lig ger i at leve op til det, der står i dem. Turis ten skal rent faktisk kunne gå ud og opleve, besøge, se og købe det, som er lokalt og sœr egent. Og dette krœ ver, at man på en behœn dig og ori gi nal måde gør brug af den natur- og kulturhistoriske arv i lokaludviklingsprogrammer, som for eksempel LEADER. Hel dig vis råder land dis trik terne i Eur opa over et vœld af turistattraktioner eller -programmer, som bringer gœs terne i direkte kon takt med denne arv, hvil ket hjœlper med til at bevare den og støtte lokal ud vik lingen. Tag for eksem pel ind kvar te ringen af turis ter. I hele Eur opa tilbydes turister alle former for overnatningsmuligheder i historiske og traditionelle bygninger. I den mere luksuriøse ende lig ger nogle af de por tu gi siske posadas eller de spanske paradors, som giver gœs terne mulig hed for at opleve livs sti len i slotte, palad ser eller her re gårde. Interesseorganisationen Europe des Traditions, som blev grund lagt i juni 1997 på ini ti a tiv af den por tu gi siske LEADER-gruppe Vale do Lima, er et partnerskab mellem fem nationale turistorganisationer, der har specialiseret sig i eksklusive overnatningsmuligheder: Wolsey Lodges (Storbritanien), The Hidden Ireland, Chambres d Amis du Bene lux, Château Accu eil (Fran krig) og TURI HAB/ Sola res de Por tu gal. For ening ens for mål er at fremme turisme i tra di tio nelle byg ninger og bevare dis ses his toriske vœrdi. I Storbritannien tilbyder Landmark Trust ferieboliger af LEADER magazine 10 Forår 1998 nr. 17

11 høj kva litet i en lang rœkke for skel lige byg ninger, der er interessante pga. deres arkitektur eller sœregenhed. Peng ene, der tje nes ved denne akti vitet, går til ved li gehol delse af byg ninger med lokale hånd vœr kere som arbejds kraft. På øen Hydra i Grœ ken land er en fabrik, hvor der tidligere produceredes svampe, blevet ombygget og udvi det, og den huser nu et hotel af sœr lig høj standard. En stor del af de gœst gi ve rier, som mar keds fø res af Gîtes de France, er ombyg gede land brug eller landsby huse med lokalt sœr prœg. Dette gør sig også gœldende for de fleste overnatningsmuligheder på bondegårde, som mar keds fø res af Urlaub auf dem Bauern hof ( Bondegårdsferie, Tyskland), Agriturist (Italien), Privetur (Portugal), Irish Farm Holidays og tilsvarende orga ni sa tio ner i andre euro pœiske lande. Visse af disse er ind ret tet, så turis terne selv kan lave mad, andre er base ret på det eng el ske bed & bre ak fast prin cip eller den fran ske pen dant, cham bres d hôtes. Denne omfattende bon de gårds fe rie-indus tri skaf fer bety de lige direkte indtœgter til landdistrikterne og økonomien i landbrugsområderne, og fremmer de sociale kontakter mellem landbefolkningen og gœsterne fra byområderne. Overnatningsmuligheder af mere beskeden art forefindes i mange hun dre der af vand rer hjem ind ret tet i slotte, her re gårde, møl ler og andre byg ninger ove ralt i Eur opa. Et godt eksem pel er Kas teel West hove i Dom burg i Holland. I Eng land udgør et sta dig større antal cam pinghytter en billig overnatningsmulighed for arbejdere, pus ter nyt liv i ube nyt tede gård huse og giver en beskeden ekstraindtœgt til landmœndene. I lav ind komst om rå der kan det vœre svœrt for ejere af ube nyt tede byg ninger at frem skaffe kapi tal til at ombygge byg ning erne til turist for mål. Under sådanne omstœndigheder kan det ske, at bygningerne opgives eller købes af folk, der ikke er fra egnen til brug som feriebolig, hvilket kan skaffe lokalområdet lidt indtœgter. Her kan det vœre nød ven digt, at et lokalt udviklingskontor tager initiativet. I LEADER II pro gram met for Salento-halv øen i Syd ita lien lavede Capo Santa Maria di Leuca-grup pen en aftale med ejerne af en halv snes ube nyt tede huse i den histo riske by Spec chia (Apu lien). LEADER-grup pen har under skre vet en lej e kon trakt med en løbe tid på ti år for husene, der er res tau re ret og ombyg get til moderne boliger ved hjœlp af LEADER-bistand. Grup pen mar keds fø rer dem som ferielejligheder, og nettoindkomsten går til hus ej erne. Efter ti år gives de til bage til ejerne, som så kan vœlge, om de fort sat vil anvende dem til turist formål, eller om de vil bruge dem til andre for mål. Der er også oprettet et turistinformationscenter og en restaurant, der har åbent året rundt. Et lig nende ini ti a tiv er ivœrksat i Ambelakia i Thessaloniki (Grœkenland) for at udnytte ca. 300 for sømte eller ube nyt tede huse i landsbyen. Andre dele af den natur- og kul tur his to riske arv bru ges også i høj grad til at skabe attrak tio ner og akti vite ter for turis ter. Mange ste der er dette en ret pas siv pro ces, i og med at turis ter kan nøjes med at besøge et slot, en kirke eller et andet monu ment, uden nogen nœr mere forklaring af monumentets historiske baggrund, at under holde eller at sikre, at turis terne bidra ger til lokaløkonomien. Andre steder udbydes attraktioner i den mod satte ende af ska laen, hvor et stykke af den lokale arv danner grundlag for en overvejende sagnomspunden eller forfalsket attraktion, der fungerer som pengemaskine. Dette kan let føre til et mis brug eller en forvrœng ning af den œgte lokale natur- og kul tur his to riske arv. Men mel lem disse to yder punk ter fin des et sta dig større antal virksomheder, som forsøger at beskytte historiske byg ninger eller andre monu men ter i den natur- og kul turhis to riske arv, at for midle dem til turis terne på en levende og ægte måde og at skabe jobs og ind tœg ter til den lokale befolk ning. Eksem plerne spœn der lige fra økomuseer i Frankrig, lands byen Albo ro bello (Apu lien, Ita lien) med dens bemœrkelsesvœrdige trulli huse med spidse sten tage og et bredt udvalg af farm hou ses og kul tur his to riske haver, som i Storbritannien åbnes for offentligheden takket vœre Natio nal Trust, her un der Natio nal Trust for Scot land. Hav nen i Mor well ham lig ger ved flo den Tamar, ca. 30 kilome ter inde i lan det fra Ply mouth i det syd vest lige Eng land. Hav nen, der for 900 år siden blev anlagt af mun kene i Tavis tock klos te ret, ekspor te rede tin fra Dart moor, og da Stråtækte tage kræver særlig knowhow LEADER magazine 11 Forår 1998 nr. 17

12 Ombygning af en gammel mølle til forsamlingshus (Kavala, Grækenland) man i det 19. århun drede opda gede en stor kob ber malmfo re komst i et område nœr hav nen, blev hav nen kraf tigt udbygget. Da kobber- og arsenikforekomsterne omkring år 1900 var brugt op, blev hav nen lige så stille opgi vet. I 1960 erne var den helt dœk ket af dynd aflej ringer og bevoks ning som et maya tem pel i jung len, og Tamar da lens lokal øko nomi var nœs ten helt brudt sam men. I 1969 blev hav nen over ta get af en lokal fond med hen blik på at bevare og fremvise historiske monumenter og få turistindtœgter til dalen. Siden har pri vate, rege ringen og EFRU inves te ret over 2 mil lio ner ECU i at bevare his to riske monu men ter og tilvejebringe faciliteter til de besøgende. Havnens historie for kla res for de besø gende på en levende måde via for skellige medier og af per so nale udklœdt i his to riske kos tu mer. Hvert år kom mer der nu ca besø gende til Morwell ham, hvil ket giver fon den mere end 1 mil lion ECU i ind tœg ter. Disse besø gende til fø rer i øvrigt også flere penge til den lokale øko nomi end før. Fon den alene beskœf ti ger 20 per so ner fast hele året og 50 i høj sœ so nen. En for del ved turisme betrag tet som sek tor i den lokale øko nomi er dens mobi litet. Turis terne ønsker at besøge mange for skel lige ste der og giver gerne penge ud undervejs. Mange dele af den natur- og kul tur his to riske arv hœnger sam men på en eller anden måde eller kan kombi ne res i turist- eller tema ru ter (se arti klen På spo ret af den natur- og kul tur his to riske arv ). Som eksem pel ses pil grims sti erne, som de der mødes i San ti ago de Compostela i Spanien, damptogsjernbanerne, som er meget popu lœre blandt besø gende i Det For e nede Konge rige, Bel gien og Fran krig, kana lerne og de flo der, der kan sej les på, som udgør de his to riske sam le tråde i mange lande, og vin ru terne, der er ble vet anlagt så mange ste der i Eur opa. I Barenton i den franske regionalpark Normandie-Maine er et antal traditionelle gårdbygninger af parkmyndighe derne omdan net til Æble- og pœre hu set. I dette cen ter kan besø gende høre om de lokale tra di tio ner vedrørende frugtdyrkning og produktionen af cider, calva dos, poi rée og andre drikke. Turis ter, som besø ger områ det i bil, kan køre ad ruter fra gård til gård, og her får de mulig hed for at smage på og købe frug ter og drikkevarer. Således optages de penge, de besøgende giver ud, i den lokale øko nomi. Partnerskab Den natur- og kul tur his to riske arv kan altså opfat tes som et aktiv i lokal ud vik lingen. For ti den kan vœre til gavn for fremti den. Men denne pro ces bør ikke kun gå den ene vej. Hvis den lokale udvik ling skal vœre vir ke lig bœre dyg tig, må fremti den også hjœlpe for ti den! Den natur- og kul tur his to riske arv er en vœrdi i sig selv, som er lige så vig tig som de nule ven des velbefindende. Den reprœsenterer både befolkningens fœlles for tid og en poten tiel res source langt ud i frem ti den. Hvis vi for står den ret og bru ger den for nuf tigt, behø ver den naturog kul tur his to riske arv ikke at hœmme opfyl del sen af moderne behov. Nuti dens lokal ud vik ling bør foregå såle des, at arven både anvendes, bevares og forstœrkes. Den natur- og kulturhistoriske arv og lokaludviklingen bør ses som ele men ter, som kan vœre til ind byr des hjœlp. Der bør vœre et tœt sam ar bejde mel lem de orga ni sa tio ner og privatpersoner, der forsvarer arven, og de, som fremmer lokaludviklingen. Lokaludviklingsprogrammer bør tage hensyn til den natur- og kul tur his to riske arv, sikre at den ikke øde lœg ges og strœbe efter at bruge den på en posi tiv måde og for stœrke den. Af samme grund bør poli tik ker og program mer for den natur- og kul tur his to riske arv tage hen syn til lokal ud vik lingen og altid vœre på udkig efter, hvor dan de kan vœre til gavn for hin an den. Dette behov for tœtte bånd og gen si dig støtte mel lem den natur- og kulturhistoriske arv og lokaludviklingen er fundamen tet i LEADER, hvil ket også blev under stre get i Corkerklœ ringen fra novem ber 1996 (se LEADER Maga zine nr. 13). Det er også hoved te maet i Stra tegi for Euro pas landdis trik ter udgi vet af ECO VAST (*) i Lokaludviklingskontorer kan tage initiativ til at sikre, at der eta ble res sådanne bånd. De kan navn lig spille en afgø rende rolle ved at opmun tre folk, der lever i land dis trik ter, til at vœre sig deres natur- og kul tur his to riske arv bevidst og udnytte den. Eksem pel vis omfat ter LEADER II-aktio nen i South Pembrokeshire i Wales kur ser i lokal his to rie for grupper i den lokale befolk ning, og kur ser i tra di tio nelle byg geteknikker for lokale bygningshåndvœrkere. Landsbyfœllesskaber anlœgger desuden vandrestier, der opmuntrer besø gende til at begive sig på vand re ture gen nem områ det, hvor den natur- og kul tur his to riske arv kan ople ves, og hvor besø gende sam ti dig til fø rer den lokale øko nomi penge. Det er på denne måde, at lokal be folk ninger kan forme deres lokaludvikling og tage vedligeholdelsen af den natur- og kul tur his to riske arv i egen hånd. < LEADER magazine 12 Forår 1998 nr. 17